© dansk dalmatiner klub 2002hd-fotograferede hunde i 2000 og 2001 40 høretestede hundde i 2000 og...

Indhold4

Jeg vil star te med at takke årbogsre-daktionen; Mette Grüner Vindfelt & Jet-te Mouritzen for det store stykke arbej-de, der har været med at lave denne år-bog, samt Jørgen Jungersen som harsat den op. Også tak til dem, der undervejs måtte melde pas, på grund afmanglende tid. Årbogen udkom desvær-re ikke før sommerferien, som jeg love-de på generalforsamlingen, fordi vi måt-te have en ny person med, så vi må noktakke Jette for at bogen kommer nu.Vi besluttede at årbogen 2000 & 2001,skulle slås sammen, da vi ikke mente,at klubben havde råd til den udgift, derville være i forbindelsen med udgivelsenaf en årbog i 2001. Derfor er det en glæ-de at denne årbog nu udkommer, det eret bevis på at klubbens økonomi igen errettet op, dermed ikke sagt vi ikke fort-sat skal overveje de investeringer, derkommer.I denne årbog har vi også annoncer medavlshanner, desværre ikke så mangesom vi kunne ønske, der går mange fle-re dejlige hanner rundt omkring i Dan-mark, som vi desværre sjældent ser.Unghunde mental testen er ikke rigtigslået igennem endnu, vi må opfordre tilat flere får testet deres hunde. Det vilhjælpe jer som ejer og klubbens arbejdemed racen. Antal af Hvalperegistreringer har væretdalende, det ser vi som et gode, da vi joi de foregående år har haft flere hvalpeend hvalpekøbere.

Heldigvis er der flere og flere der har få-et deres hunde HD fotograferet, mendesværre har det vist sig at der er fleretilfælde af dårlig HD, end vi før antog,derfor er der i 2002 blevet indført, at al-le avlsdyr skal være HD fotograferet,inden de anvendes i avl. I år 2001 blevder åbnet for at vi kan få hørertestet vo-res hunde på Jylland, så derfor opfordrevi at alle hvalpekuld og avlshunde bliverhøretestet.Jeg vil slutte af med at skrive, at an-svarshavende for denne årbog er klub-bens formand, dette gælder dog ikke forannoncerne, det er naturligvis dem derhar sat annoncerne i, der er ansvarligefor hvad der står.

Forord 5

Indhold 5 Bestyrelsen har ordet6 Min ønskedalmatiner:

• af Kirsten og Allan Jacobsen• af Lene Bjeldorf • af Maiken Rasmussen

Avl og sundhed18 Vejledning for opdrættere

og hanhundeejere24 Hudproblemer skyldes ikke altid allergi.28 Beretning fra hvalpeanviseren31 Kuldoplysninger 2000 – 200134 Hvalperegistreringer34 Opdrættere35 Avlshanner35 Importer37 HD-fotograferede hunde

i 2000 og 200140 Høretestede hundde i 2000 og 2001

Lydighed42 Årets lydighedsdalmatiner

Udstilling43 Årets dalmatinere 2000, top 4058 Årets bedste babyer og hvalpe 200061 Bedste oldie og veteran 200063 Danske champions 200064 Udenlandske hunde,

som blev DKCH i 2000

65 Årets dalmatinere 2001, top 4080 Årets bedste babyer og hvalpe 200183 Bedste oldie og veteran 200184 Danske champions 200185 Udenlandske hunde,

som blev DKCH i 2001

88 Hanhundeannoncer92 Kennelmærker95 Opdrættere

Diverse97 Love for DDK

101 FCI Standard for dalmatineren

Dansk Dalmatiner klubÅrbog 2000 & 2001.

Bestyrelsen har ordet- af Anette Jørgensen

Årbogsredaktionen: Mette Grüner Vindfeldt og Jette Mauritzen

Sats:Jørgen Jungersen

Tryk:Mediehuset Ølgod75 24 45 55

en Weimaranerhan. Han blev 11 år.Han var en utrolig smuk og rar hund,men også en meget dominerende han-hund. Vi ville gerne hare en hund, der iudseende og størrelse mindede om wei-maraneren, men samtidig en hund medet lidt blidere sind. Efter at have læstom de forskellige hunderacer, og efterat have set en række udsendelser ifjernsynet lavet af Dansk Kennel Klub,hvor blandt andet dalmatineren blev om-talt, var vi sikre på, at det skulle væredenne race.

Pan, en ønskehundNogenlunde samtidig med, at vi fik Pan,var Dalmatinerskolen af Ann-MarieHammarlund oversat af Annette Førbytrykt i Dalmatineren. Den omhandlededalmatinerens udvikling, og hvad manskulle være opmærksom på, på de for-skellige alderstrin o.s.v.. Vi læste medstor fornøjelse artiklerne; men de pas-

sede ikke til vores hund. Vi havde ingenproblemer med ham under opvæksten,han ødelagde intet, heller ikke selv omtingene ikke blev fjernet. Han kunnevære alene hjemme, han gøede næstenaldrig. Vi havde aldrig problemer medham i samvær med andre hunde. Hanvar bare vores ønskehund.

Vi gik til lydighedstræning i DCH, og hanklarede sig pænt, men han syntes nu ik-ke, at det var så sjovt. Hvorimod atkomme på udstilling, det var sjovt. Ikkeså meget det i ringen; men at få lov atsnakke med alle de andre hunde, dethar han altid været glad for.

Sano, en dejlig, men anderledes hundDa de 2 første år var gået, syntes vi, atdet kunne være sjovt at få endnu enhanhund. Så i 1995 fik vi Memory Dal-

Min ønskedalmatinerMin ønskedalmatiner6 7

Af Kirsten og Allan Jacobsen, hundeejerAf Lene Bjeldorf, trænerAf Maiken Rasmussen, opdrætter

Ved den seneste generalforsamling blev adfærdsproblemer hos dalmatinerenævnt. Også i Dalmatineren nr.2/2002 blev problemerne belyst af en dalmati-nerejer. Derfor har årbogsudvalget valgt at bede 3 forskellige dalmatinerejerefortælle om deres opfattelse af, hvordan en ønskedalmatiner skal være, - ogeventuelt hvordan vi når frem til en sådan dalmatiner.

9 år med dalmatinereAf Allan og Kirsten Jakobsen

Vi fik vores første dalmatiner i 1993,Memory Dalsjø’s Peter Pan.

Hvor for valgte vi dalmatiner! - Det varnok lidt af et tilfælde, - og dog!! PeterPan, kaldet Pan, var vores 3. hund. Denforegående hund, som vi desværre måt-te aflive grundet hofteledsdysplasi, var

Min ønskedalmatiner

Hundeejerens ØnskedalmatinerSano’s første dag sammen med Peter Pan, »vi tjekker lige hinandan«.

»Vores yndlingssovestilling«

sjø’s Sano. Han blev valgt på grund afforældredyrene, som vi godt kunne lide,og som var rare og omgængelige.Vi fulgte kuldet fra de var godt en ugegamle og så dem ca. hver 14. dag. DaSano endelig kunne hentes og kommemed hjem, gik det også problemløst.Pan tog godt imod ham, og de sov ved si-den af hinanden.

At opdrage Sano, fandt vi dog hurtigt udaf, skulle foregå på en helt anden mådeend med Pan. Det gik ikke med at skæl-de ud eller tale med vred stemme. Detkunne han ikke klare. Han skulle tilret-tevises blidt, men alligevel bestemt.Heller ikke Sano ødelagde ting, ej hellerhavde han problemer med at være ale-ne hjemme. Han var dog mere vagtsom.Det var ham, der passede på, men sta-dig kun med at gø, når der var grund tildet.

Begge hunde har altid været glade

for andre mennesker,både børn og voksne.

De to hanhunde enedes godt, og de haraldrig været oppe at slås. Da Sano varca. 2 – 3 år forsøgte han i denne periodeat ”udfordre” Pan, men det lykkedes al-drig. Når Pan syntes, at Sano var ”formeget”, stillede han sig op og kikkedepå ham. Sano gik så hen og lagde sig.Desværre havde Sano ikke Pan’s sindover for andre hunde. Han kunne ikkedøje andre hunde, og det var uanset omdet var tæver, hvalpe eller hanhunde.Dette startede, da han var ca. 1_ år. –Der var dog én undtagelse, en tæve,som han mødte på udstilling. Den kun-ne han lege med.

Lige som Pan gik vi også til lydigheds-træning med Sano, og det star tede vimed, da han var 3 måneder gammel, såhans adfærd over for andre hunde skyld-tes ikke manglende kontakt med andrehunde.

Desværre har vi ikke Sano mere. Gen-nem det sidste år vi havde ham, udvi-klede han en adfærd, der viste sig påden måde, at han blev meget bange.Han kunne ligge i sin kurv og sove; plud-selig begyndte han at knurre, han ryste-de og krøb. Man kunne ikke tale hamvæk fra det; men nogle gange kunneman lege ham over det. Efterhåndenskete det dog for tit, og i samråd medvores dyrlæge, blev vi enige om, at hanskulle have fred. Dyrlægen havdeundersøgt ham flere gange uden atfinde noget somatisk.

Både Pan og Sano har været brugt til ud-stilling og opnåede at blive DanskChampion.Begge vore hunde har været/er dejligefamiliehunde. Når Sano havde det godt,var han en sød, omgængelig og dejlig fa-miliehund; men han var også en hyper-aktiv hund. Pan har altid været en aktivhund, men på en rolig måde.

Vi har haft vore hundemed på ferier, ligesomde har været passet

i hundepension uden problemer.

Dalmatineren, en sød, sjov og letopdragelig hundDalmatineren som race, har vi været

meget glade for. Vi har oplevet den somen meget sød, letopdragelig hund, menogså en hund fuld af sjov og ballade, ogkan den se sit snit til at ”snørre” en, gørden det. Vi har ikke haft problemer medvore hunde i forbindelse med lydigheds-træning. Dette har de begge været go-de til (bortset fra apport). Med hensyntil jagtlyst har begge hunde været ivrigeefter at jage, men er de først nået hen tiljagtbyttet, har de stillet sig op og kikketuden forsøg på overfald. Vi bor et sted,hvor der færdes både fasaner, harer ogrådyr. Hundene jager dem, men når denår til indhegningen (80 cm høj), stop-per de, selv om de sagtens kunne sæt-te over hegnet.

Temperament har tilsyneladende ændret sigDalmatineren er vores 3. race, men ab-solut favoritten. Temperamentet, synesvi, har ændret sig, siden vi star tedesom dalmatinerejere. De seneste parår har vi på udstillinger oplevet en lidtuheldig tendens til, at racen er blevetmere skarp. Det har den nok haft ry forogså tidligere. Vi har i hvert fald oplevethos vore dyrlæger – både på Sjællandog her i Jylland – at de var meget forsig-tige de første gange, de skulle undersø-ge hundene, og helst ville give dem be-roligende indsprøjtninger inden under-søgelsen. Da vi bad dem lade være meddet, blev de meget forbavsede over, athundene fandt sig i undersøgelsen udenvrøvl.

Man bør nok vægte psyken mere i avlenMed hensyn til avl har vi ikke den storeindsigt i dette, men har dog den mening,at man måske skal vægte psyken mereend man måske er tilbøjelig til i dag.


Dalmatineren som skødehund - “Vi kan altså godt være der begge to”

Man skal lade være med at bruge sinhan eller tæve, hvis man ikke er helt sik-ker på, at psyken er i orden, - også selvom man netop har købt denne hundsom hvalp med henblik på avl.

Information til nye købereMed hensyn til information til nye købe-re, kunne man for eksempel udlevere ettryk af Dalmatinerskolen, eller en andenbeskrivelse af dalmatineren på godt ogondt, til gennemlæsning inden de købtehvalpen, - og måske helst inden de så

den - for hvem kan stå for en dalmati-nerhvalp – således at de var klar over,hvad de kunne forvente.

For vort vedkommende er Pan vores sid-ste dalmatiner – ikke på grund af racen;for den har vi været utrolig glad for –men fordi vi har den alder, vi har. Vi me-ner, at man lige skal tænke på, at en nyhund skal man kunne magte helst 10 –15 år frem i tiden, - og en dalmatiner eren livlig, glad og aktiv hund, hvilket denskal have lov til at være.

To sor t/hvide tæver, fra samme op-drætter med samme mor, og med sam-me flotte pelskvalitet - - men der hører”samme” også op. Fine og Hekla var/erto meget forskellige hunde – deres tem-perament har været lige så forskelligt,som de to farver pelsen består af. Ved at have haft de to så forskellige hun-de samtidig, har vi lært at sætte pris påalle de mange kvaliteter vores raceindeholder, men også lært, at det er vig-tigt at hver hund håndteres individuelt.

Dalmatinere skal efter vores mening be-tragtes som hunde, der skal bruges tilnoget – der absolut ikke egner sig til atvære en pyntegenstand, til at sætte isofahjørnet. Vi har er faring for, at dal-matinere sagtens kan hamle op med an-dre racer på lydighedsbanerne og at dal-matinere sagtens kan være lydige, op-føre sig pænt og være til at stole på.

Min ønskedalmatiner skal have evner,lyst og fysik til at lære, til at arbejde ogsamarbejde. Begge mine hidtidige dal-matinere har besiddet disse evner, menhvor meget af det, der kan skabes i av-len, og hvor meget af det jeg selv opbyg-ger i min omgang med hundene ved jegikke nok om til at udtale mig. Imidlertidhar de to - trods deres forskellighed - nå-et samme mål og klasse, så jeg hældermest til, at det er den sociale prægning,der har det store ord i den sammen-hæng.

Min ønskedalmatiner skal have en til-pas grad af selvstændighed, reservert-hed over for ”fremmede” og samtidig in-itimitet og kærlighed over for os.

Desuden må min ønskedalmatiner dameget gerne se godt ud – det øger for-nøjelsen endnu mere. Det er et stor t


Peter Pan, Sano og Sanne har fået “sit-kommando”

Af Lene Bjeldorf

Min ønskedalmatiner – er lige sådan nogen som vores egne 2.To vidt forskellige ens hunde. Beggeherlige glade, kælne og aktive hunde,

der følger levende med i alt, hvad vi fore-tager os, som elsker at få opgaver og atsamarbejde med os om at løse dem.Som kræver meget af os, men som giveros så uendeligt meget igen.

Trænerens Ønskedalmatiner

Hekla på skitur i Norge.

ekstra plus, at kunne være med på ud-stillingssiden også. Men forud for udse-endet går den fysiske og mentale sund-hed absolut.

Generelt setkan en ønskedalmatiner efter min me-ning beskrives meget enkelt – en fysisksund hund, velproportioneret, stærk ogelegant og sidst men ikke mindst medet velafbalanceret sind.Mere detaljeret kan og skal det ikke be-skrives, for det, der sker med hunden,efter den har forladt opdrætteren, harmeget stor betydning for, hvordan hun-den bliver resten af livet. Det er ikke enfærdig vare man køber, når man anskaf-fer sig en hvalp - uanset race.Dermed har jeg sagt, at ansvaret for,

hvordan den enkelte dalmatiner bliver,for størstedelen ligger hos ejeren/føre-ren. Den sociale prægning har meget atsige, for den adfærd hunden udvikler.

Det er umuligt generelt at beskrive hvordan temperament ogegenskaber skal være hos ønskedalma-tineren. Det er helt afhængigt af, hvadman ønsker at lave med sin dalmatiner.

Skal hunden udelukkende være familie-hund, måske omgås børn, måske bohos ældre mennesker, eller skal denkunne fungere i en meget aktiv familieog deltage i familiens udendørsaktivite-ter, skal den bruges i en arbejdsmæssigfunktion eller som sportspartner ?

Hundeejeren har et stort ansvar Det er den kommende hundeejers vig-tigste ansvar, at man gør sig klart, hvaddet er for en hund man skal have – hvadpasser til den tilværelse man kan tilby-de hunden.Det er hundeejeren, der har ansvar for,at hunden får en passende opdragelse,at anstrenge sig for at sætte sig ind iden verden hunden lever i, og at forståhundens behov og signaler.

Det er hundeejeren, der har ansvar for athunden har et godt

liv – hele livet.

Men dette fritager ikke opdrætteren forat tage ansvar.

Det er opdrætterens ansvarat de hvalpe, der kommer ud af avlen erfysisk sunde, at der avles på hunde, der

giver mentalt sundt afkom, og at disseto faktorer er vigtigere end et perfekt ud-seende – der altid må komme i andenrække i forhold til sundheden.

Derudover har opdrætteren et megetstor t ansvar for, at de mennesker desælger hvalpe til, ved hvad det er for enhund de køber, og ansvar for ikke atsælge for enhver pris. Ligesom hvalpe-købere har ansvar for at vide, hvad deter for en hund de skal have, er det op-drætterens ansvar at sætte sig ind i,hvad køberne forventer af deres hund,hvad den skal bruges til, og kun at sæl-ge til de købere, der kan magte at hånd-tere vores skønne hunde – det er ikke li-ge nemt for alle !!

Ansvaret for den sociale prægning ihvalpens første 8 uger ligger selvklarthos opdrætteren og har betydning forhvordan hvalpen udvikler sig.

Nogle af de tilfælde vi har set gå galt,har helt sikkert årsag i at nogen har svig-tet et eller flere af disse ansvar.

Eksperterne har også et ansvarMed eksper ter mener jeg os er farnedalmatinerejere, Dalmatinerklubben,DKK og andre ”professionelle” hunde-folk. Vi må være parate med ærlige ogvelovervejede råd og aldrig gå ud medgeneraliseringer. Det tjener ikke hunde-nes sag – eller dalmatinernes ry – hvis viikke giver det ærlige billede af det at ha-ve en dalmatiner.

Det er indlysendenoget, der skal gøres noget ved, når vihører om og oplever nogle af de histori-er, hvor dalmatinere har optrådt uhel-digt. Der er en tendens til, at dalmatine-re har ry for at opføre sig dårligt.


Lene Bjeldorf og “Fine” i konkurrence

Jens og Fine hygger.

Men - - - vi skal samtidig passe på, ikkeat falde for den naturlov der siger, at detman har fokus på, er det man ser. Hvisdu har købt en rød bil – synes der plud-selig at være langt flere røde biler på ga-den. Dalmatinere er iøjnefaldende og enrace som mange kender fra film og teg-neserier. Alle, der har set en dalmatiner opføresig dårligt, vil huske det. Hvorimod detnok ikke fæstner sig lige så tydeligt,hvis det er en af de hunde, der har etmere neutralt udseende eller en blan-ding. Og vi dalmatinerejere husker me-get tydeligt alle de dårlige historier vi hø-rer om vores race.

Jeg har i årenes løb iagttaget og arbej-det sammen med mange, mange hundeaf alle racer og blandinger og kan f.eks.nævne mindst lige så mange historierom labradorer, der har opført sig, som vihører om dalmatinere - - - labradorer harvist ikke helt det samme ry ?!

Men tilbage til dalmatinerne. Vi må joerkende, at vi har en race, der er synligog en race, der har et dårligt ry og detmå vi alle leve efter og forholde os til.Dermed forpligter vi os til at gøre detbedste for vores hunde, så de får en ær-lig chance for at give racen et bedre ry.

Hvad er det , der sker,når en sød, nuttet,

sund og kærlig hvalpudvikler sig til et monster ?

Dalmatinere er hunde, der har en megetstærk sans for signaler. Når hunde kom-munikerer sker det for størstedelen vedat give signaler med krop, mimik og ad-

færd. Hvis disse signaler ikke opfattesaf andre hunde eller hvis vi menneskerikke har sans og øjne for det vores dal-matinere prøver at fortælle os, kommerhunden meget nemt ud i situationer,som den ikke kan løse og det gør hun-den frustreret.

I sidste ende kan en hund, der ofte mis-forstås, miste troen på at kunne gørenoget ved situationen på den fredeligemåde. En sådan hund risikerer megetnemt at blive aggressiv - “angreb er detbedste forsvar”. Den er frataget mulig-heden for at ”tale” sig ud af situationerden måtte komme i, og det er efter minmening det, der alleroftest sker.

Der er ingen som helst tvivl om, at dal-matinere er rimelig kvikke (- jeg kan godthave mistanke om, at der er flere dal-matinere, der opdrager deres ejere endomvendt) og når de så samtidig er akti-ve hunde, kræver det, at ejerne forstårat give hunden mentale udfordringer forat målrette hundenes energi mod enkonstruktiv og brugbar adfærd.

Men allervigtigst er ejerens evne til athåndtere den enkelte hund. En ting erhelt sikkert – med hunde som med børnfindes der ikke en facitliste for, hvordande skal håndteres, opdrages og omgås.De er individuelle og har hver deressind.

Baggrund for at skrive: Vi har haft dalmatiner i mere end 12 år.Curias Fine Fuchsia og Curias HeklaHmyrsdatter. Fine var 12, da vi for nog-le måneder siden desværre måtte sigefarvel til hende og Hekla er 9. At vi harhaft to dalmatinere de seneste 9 år – ogto meget forskellige hunde - har lært osmeget om at håndtere dalmatinere.

Derudover har vi en bred er faring med

hunde på flere forskellige områder. Vihar stort set altid haft hund begge to.Tidligere racer er schæfer, flatcoat ogpuddel. Lene har siden 1990 værettræner og instruktør i DCH, har interna-tional instruktøruddannelse i adfærd ogproblemløsning, og er (konkurrence-)ak-tiv hundefører i DCH. Erik har i Dalmati-nerklubben været aktiv som bestyrel-sesmedlem og udstillingsarrangør, harværet formand og konkurrencearrangøri DCH Nivå.

Vores egne hunde er først og fremmestfamiliehunde. Derudover har vi væretudstillingsaktive med dem og har i højgrad haft succes i lydighedstræning og–konkurrencer. Begge hunde er A-hundei DCH, og Hekla er stadig aktiv i dag. Dehar altid været med i stort set alt, hvadvi laver. Med på familiebesøg, på rejser,på hotel, på langrendsskitur i Norge, på

campingferie. De færdes frit uden pro-blemer alle steder, hvor det er tilladt.

Da vores hundes gemyt har været såforskelligt, har det været nødvendigt athåndtere dem vidt forskelligt. Det harundervejs givet os store udfordringer ogdermed en hel del erfaringer, men vi ernået til det samme gode og herlige re-sultat med dem begge.

Det er disse er faringer, der giver migmod til at komme til en konklusion:

Der er to hovedansvarlige parter invol-veret i at lave vores allesammens øns-kedalmatinere: Opdrætterne og ejerne.

Lene Bjeldorf


Hekla med på teltur.

DKCH Dalmagårdens Trine; én af Maikens yndlingshunde

- af Maiken Rasmussen

Som opdrætter af dalmatineren i mereend 20 år, har jeg kendt rigitg mange afslagsen. Min ønskedalmatiner er enharmonisk hund, der har masser af per-sonlighed, som den evner at bevare,samtidig med at den er påvirkelig og for-handlingsvillig inden for rimelighedensgrænser.

Da dalmatineren er en familieog sel-skabshund, må den som sådan opfyldenogle minimumskrav.• Den skal være menneskevenlig

(modsat menneskesky)• Den skal være rolig indendørs

(modsat hyperaktiv)• Den skal være let at opdrage

(modsat uopdragelig)• Den skal kunne gebærde sig i det

offentlige rum(ikke være aggressiv)

Menneskeskyhed er en stor belastningfor hunden selv, men dog til at leve medfor ejeren. Omvendt er hyperaktivitet tilat leve med for hunden, men en stor be-lastning for ejerne. Uopdragelighed en-

der ofte med, at hunden først skifterhjem og siden aflives.

Aggression kan til dels påvirkes gen-nem opdragelse og /eller kastration,når der sættes ind i tide. Menneskes-kyhed og hyperaktivitet (når dette sidsteikke udelukkende skyldes for høj po-tens, som kan afhjælpes ved kastra-tion) er derimod ikke påvirkelig for op-dragelse, men skyldes et stærkt arve-ligt gen, som slår hårdt igennem i avlen,selv når kun den ene af forældrene be-sidder genet.

For mig at se, er der ingen tvivl om, atder avles på for mange hyperaktive hun-de, da disse ofte tager sig bedst ud påudstillingerne og der for får de højestepræmieringer. Den mere ydmyge og ro-lige hund gør sig derimod ikke særligtbemærket på en udstilling og bliver der-for hurtigt glemt igen, når der skal væl-ges avlspartner.

Da det kræver en stor pengepung at væ-re opdrætter med flere avlshunde, skalder meget til, før man dropper en avls-hund, blot fordi den er hyperaktiv, der-som den i øvrigt er af høj kvalitet. At ha-ve købt, opfodret, trænet og udstillet enhund fra hvalp til den avledygtige alderer en bekostelig affære, og tages denud af avl, vil den gå og tage pladsen opfor en ny avlshund i mange år. Som of-test vil opdrætteren der for håbe detbedste, nemlig ved hjælp af passendeavlspartnere at kunne bøde på det uhel-dige temperament. Men som sagt, ge-net for hyperaktivitet har stor gennem-slagskraft.Klubben har i de senere år strammetkravene til avlshundene med flere ogflere restriktioner. Hermed har de skabten eliteavl med færre avlshunde, nem-lig dem, som opfylder kravene. Da dis-

se krav også er behæftet med større ud-gifter, bliver resultatet, at det mest er destørre opdrættere, der er villige til at op-fylde kravene. Da disse opdrættere ta-ger flere kuld på hver tæve og ofte be-nytter den samme hanhund, skulle detvære til at se, at avlsmaterialet ind-skrænkes med hvad deraf følger. En en-kelt avlshund får en uforholdsmæssigstor betydning for racen.

Det er der for et meget aktuelt spørgs-mål, om klubbens avlspolitik er til gavnfor racen og de kommende dalmatiner-ejere. Lad os åbne en diskussion, somikke er styret af bestyrelses- og udvalgs-medlemmer, som ved indførelsen afkravene har tilkendegivet deres syn påsagen. Lad os få en bred debat blandtde menige medlemmer!


Opdrætterens Ønskedalmatiner

Hofteledsdysplasi - HD»En hund får kun HD, hvis den bærer arveanlæggene for sygdommen«.

Denne sætning er vigtig at holde sig forøje, fordi HD er omgærdet med megenusikkerhed og mange bortforklaringer.Dette udsagn er også vigtigt, når manskal vurdere, hvordan oplysninger omHD anvendes i avlen.

A og B hunde vil sandsynligvis ikke fåproblemer med deres hofteled, og led-dene vil forblive normale gennem hele livet. Det er fra denne gruppe, man skalvælge sine avlshunde.C hunde vil med stor sandsynlighed hel-ler ikke får problemer med deres hofte-led. Men slidgigt i hofterne kan opståmed alderen. Disse hunde bør genereltikke anvendes i avl, da risikoen, for atarveanlæggene bringes videre til næstegeneration og hvalpene får HD, er forø-get. På grund af vores races antalsmæssigtringe størrelse kan C-hunde dog i be-grænset omfang indgå i avl, hvis de i øv-rigt på alle andre punkter besidder frem-ragende egenskaber. Blot ét kuld på enC-hund vil kunne videregive de godeegenskaber, så yderligere kuld må nor-malt anses for overflødige.D og E hunde har væsentlig større risikofor at få problemer med deres hofter,selv om flere hunde ikke umiddelbart vi-ser halthed. Disse hunde bør under ing-en omstændigheder anvendes i avl, oghvalpe efter D eller E hunde kan hverkenoptages på DDKs eller Dansk KennelKlubs hvalpeliste.

HD-fotografering, hvor man ser på hof-teleddets form, kan først foretages, nårhunden er 1 år gammel. Alle avlsdyrskal være HD-fotograferede, inden deindgår i avl.

PennHIP, hvor hofteleddets løshedundersøges, kan foretages allerede,når hvalpen er 4 måneder gammel.Denne undersøgelsesmetode anerken-des dog ikke af DKK som avlsgodken-delseskriterie; men kan bruges af op-drætteren, hvis man på et tidligt tids-punkt vil opnå større sikkerhed for atden udvalgte avlshund ikke får HD.

HøretestDøvhed hos dalmatinere er arvelig; menarvegangen kendes ikke fuldt ud. Doghar man en formodning om en sammen-hæng mellem døvhed og blå øjne, ligesom der menes at være en forbindelsemed hundens hvide farve.I Danmark er 2 – 3 % af alle dalmatiner-hvalpe døve, mens ca. 20 % kun hørerpå det ene øre. Disse 20% er normaltfungerende hunde, og ingen vil sand-synligvis opdage, at de kun hører på etøre, medmindre de testes.Hvis ensidigt hørende parres med fuldthørende hunde, vil der statistik set væ-re en forøget risiko for døve hvalpe.Hvis 2 ensidigt hørende parres, vil dentilsvarende risiko derimod være vold-somt meget større.

En undersøgelse foretaget i USA har vistfølgende resultater:

2 normalt hørende giver4,5 % døve hvalpe

1 ensidigt og 1 normalt hørende giver6,5 % døve hvalpe

2 ensidigt hørende giver 30 % døve hvalpe

Naturligvis er det optimale at parre tofuldt hørende hunde; men da de ensi-digt hørende udgør så stor en del af vo-res race, og da ensidig hørelse ikke for-årsager smerte eller ubehag, kan de en-

Avl og sundhed 19

Nedenstående er en kommenteret ud-gave af de etiske regler.

Opdrætteren .1. Opdrætteren er forpligtet til, gen-nem sit avlsarbejde, at medvirke til atbevare og forbedre racens sundhed,temperament og eksteriør.

2. Ejere af avlsdyr - både hanhundeeje-re og tæveejere - har, INDEN valg af avl-spartner, lige stort ansvar for at neden-stående er opfyldt, - ikke blot hos egenhund, men også hos den potentielle avl-spartner.

3. Deltag mindst én gang i DDKs op-drætterkursus. Hvis der er mulighed fordet. Deltag også gerne i DKKs opdræt-terkursus.

Avlsdyrene 4. Avlsdyrene - både han og tæve - skalvære særdeles gode repræsentanter

for racen Det gælder ikke kun avlsdyre-nes eksteriør, men også deres sundhedog temperament.

5. Avlsdyrene - både han og tæve - skalvære sunde og raske.• Avlsdyr, som har en kronisk lidelse,

der er til gene for hunden, må ikke anvendes i avl.

• Avlsdyr, som er kendt bærer af arveanlæggene for en alvorlig, arvelig sygdom, må ikke benyttes i avl.

• Hunde med HD-status A, B og C må anvendes i avl; dog bør hunde med C status kun i begrænset omfang indgå i avl og skal da parres med hunde, der har status A eller B. Hunde med D og E status må ikke an-vendes i avl.

• Ensidigt hørende hunde bør kun par-res med hunde, som er høretestede og hører på begge ører. Der for bør mindst én af avlsdyrene ved en par-ring være testet fuldt hørende.

Avl og sundhed18

Vejledning til opdrættere og hanhundeejere

- af Sundhedsudvalget, Maj-Britt Helge Larsen og Jette Mauritzen

Det seneste år er der sket flere ting på avlsområdet, som har givet os anledningtil at udbygge og uddybe den avlsvejledning, der blev udarbejdet af Dansk Dal-matiner Klub for nogle år siden. Denne vejledning, kaldet Takt og Tone, er en vej-ledning til både opdrættere, men i høj grad også til hanhundeejerne, i hvordanman bør gebærde sig, når man begiver sig ind på avlsområdet. Det er altså etsæt etiske regler omkring avl og opdræt, som alle bør overholde.

Takt og Tone

certifikat-udstilling.Det er vigtigt at vurdere sin hunds ogavlspar tnerens eksteriørmæssigestærke og svage sider. Undgå at parreto hunde med samme fejl, også selvomden er ubetydelig. Søg at kompenserefor eventuelle uønskede fejl.

8. Avlsdyrene - både han og tæve - skalvære registreret i DKK og være avlsgod-kendte inden parring.- Avlsdyrene skal have opnået mindst

en 2. præmie på en certifikat-udstil-ling.

- Avlsdyrene skal være HD-fotografe-rede og billederne skal være god-kendte af DKK.

Ovenstående er ufravigelige krav fraDKK for at hvalpene kan stambogsfø-res.

9. Undersøg om avlsdyrenes forfædreog afkom i andre kombinationer har haftarvelige sygdomme eller skønhedsfejl,som evt. kan komme igen ved dobling. Itvivlstilfælde kan sundhedsudvalgetevt. kontaktes.

ARDSARDS er en sådan arvelig og dødeliglungesygdom, som rammer hvalpe i 4 –10 måneders alderen. Sygdommen erautosomal, recessiv, hvilket vil sige, atden er uafhængig af hundens køn, og athunden skal arve anlægget for ARDS frabåde faderen og moderen, for at syg-dommen viser sig.Derfor anbefales det, at en mulig bæreraf ARDS genet kun må parres med enhund, som med sikkerhed ikke bærergenet, eller en hund, hvor han og tævesgenerationer fra en kendt bærersammenlagt er mindst 14 generationer. Fra 1.01.2005 bør hunde, som er 1. - 5.generation efter en kendt bærer ikkeindgå i avl. Hunde, som er 6. generationeller derunder, bør ikke eksporteres el-

ler importeres. For hanhunde, som er6. generation eller derunder, gælder og-så, at de ikke bør anvendes i avl i udlan-det.

10. Test avlsdyrene og handl derefter.Da ingen hunde er perfekte, kan det væ-re nødvendigt, ved en parring, at indgåkompromis med uønskede egenskaber.Men det er umådeligt vigtigt at undgå atdoble på uønskede egenskaber, bådehos avlsdyrene, men også hos deresforfædre.

11. Tæver, som ved parring ikke er fyldt2 år, bør ikke benyttes i avl. Det seshelst, at tæven er mindst 2_ - 3 år vedførste parring.

Også hanhunde bør være mindst 2 årgamle, inden de indgår i avl. Hanhunde-ne er nemlig heller ikke fysisk, og isærikke psykisk, så udviklede, at man kandanne sig et rigtigt indtryk af deres men-tale egenskaber, før de er mindst 2 årgamle.Når en hanhund er brugt én gang i avl,bør den først have sit næste kuld, efterat det første kuld er vokset op. Hervedfår man mulighed for at vurdere hanhun-dens gode og dårlige arveegenskaber,inden eventuelle nye kuld sættes i ver-den.

12. Tæver, som ved en evt. hvalpefød-sel vil være fyldt 8 år, bør ikke benyttesi avl. Det ses dog gerne, at tæven er no-get yngre, inden sidste hvalpefødsel;helst ikke meget mere 7 år.

13. Der bør gå mindst 1 år (regnet frahvalpefødsel til hvalpefødsel) mellem tokuld på samme tæve. Det vil sige, at tæ-ven skal have mindst 1 års pausemellem to hvalpekuld, og hun skal havegennemgået en fuld løbetid i mellemti-den.

Avl og sundhed 21

sidigt hørende indgå i avl; dog gerne ibegrænset omfang.

På baggrund af ovenstående statistik-ker er det vigtigt, at mindst én af avlsdy-rene i en kombination er testet fuldt hø-rende, så man undgår at parre 2 ensi-digt hørende.Samtidig er det meget ønskeligt, at allehvalpekuld høretestes, da man hervedfår en viden, som kan anvendes i den vi-dere avl; dette gælder for forældrenemen også for hvalpene, hvis de skal an-vendes i avl.

6. Avlsdyrene - både han og tæve - skalvære mentalt velfungerende.Mentale egenskaber er til en vis grad ar-velige. Det er derfor også vigtigt, at manser på avlshundenes mentale egenska-ber ved valg af avlspar tner. Man kandermed forsøge at undgå uheldige kom-binationer eller forsøge at kompenserefor uønskede egenskaber.Da det som bekendt er svært selv at vur-dere sin egen hund, og da det er megetsvært at afgøre om hundens egenska-ber er arvelige eller tillærte, er det engod idé at få sin unghund mentaltestet.

Avl på hunde, som gentagne gange udviser udpræget aggressiv eller nervøs adfærd, er uacceptabel.

Avl på hunde, hvis mentaltestresultat erstærkt afvigende fra ønskeprofilen, børikke finde sted. Mentaltest af avlsdyre-ne er derfor ønskværdig.De detaljerede oplysninger for de enkel-

te hunde fra de foregående års ad-færdsundersøgelser kan lånes hosSundhedsudvalget. Ønskeprofilen kanrekvireres hos bestyrelsen.

AdfærdAdfærd er dels arvelig og dels miljøbe-tinget, ligesom udseende og sundhed.Adfærdsegenskaber kan altså til en visgrad ændres gennem avlen, og opdræt-teren har derfor en stor del af ansvaretfor, at eventuelle hvalpe har et godt tem-perament. Ganske vist kan hundeejerenpåvirke en hunds adfærd; men degrundlæggende karakteregenskaberskyldes arven og kan kun vanskeligt på-virkes af træning.Når en opdrætter eller en hanhundeejerlader en hund indgå i avl, påtager dennesig der for ansvaret for 7- 8 familiersfremtid med en dalmatiner, som pågrund af sine forfædres mentale egen-skaber, er en glæde (eller plage) i dag-ligdagen.DDKs seneste adfærdsundersøgelsehar vist, at aggressivitet, skyhed oghyperaktivitet er nogle af de hyppigstforekommende adfærdsproblemer hosvore dalmatinere. Da disse egenskabersamtidig er nogle af dem, som er van-skeligst at slippe af med gennem avlen,er det vigtigt, at kun hunde uden disseegenskaber, men med absolut godttemperament, indgår i avlen. Her er ik-ke kun tæveejeren den ansvarlige; menogså hanhundeejeren har et ansvar oger forpligtet til at oplyse opdrætterenom eventuelle mindre gode egenskaberhos hanhunden. Ligesom hanhundeeje-ren må afstå fra at bruge sin hund til entæve, som besidder dårlige karakter-egenskaber.

7. Avlsdyrene - både han og tæve - skalhave et særdeles godt eksteriør.Mindst 1 af avlsdyrene – han eller tæve– skal have opnået en 1. præmie på en

Avl og sundhed20

hvalpe aflives, hvis der ved fødslen fin-des 3 eller flere normale hvalpe i kuldet.

18. Hvalpe skal vokse op under optima-le og gode forhold og have daglig, læng-erevarende kontakt med mennesker.• Hvalpene skal have dækket de ba-sale behov for mad, drikke, varme, tryg-hed og hygiejne.• Alle hvalpe skal hver især have mini-mum 15 minutter personlig pleje og om-gang med mennesker dagligt. De børdesuden have omgang med menneskeraf forskelligt køn, udseende og fremto-ning – med skæg, briller, mænd,kvinder, børn, gamle osv.• Desuden skal hvalpene være vant tilalmindeligt forekommende huslige ly-de, så som støvsuger, døre der smæk-ker, toilet-skyl, radio, børn der skrigerosv.• Hvalpene skal under deres opvæksthave mulighed for forskellige fysiske ud-foldelser og have mulighed for næstendagligt at opleve nyt.

• De bør så tidligt som muligt kommei kontakt med andre hunde end kuld-søskende og moderen. Meget gerne enhanhund og også gerne hunde af andenfremtoning (anden race).

19. Det anbefales, at hvalpe sælgesmed sundhedsattest. Sundhedsattes-ten udarbejdes af dyrlægen. Det er i denforbindelse vigtigt, at hvalpene undersø-ges grundigt for medfødt hjertefejl.

20. Det anbefales, at hvalpe sælgesmed købsaftale, evt. fra DKK.

21. Hvalpekøbere bør gives åben og ær-lig information før købet. Urigtige oplys-ninger eller tilbageholdelse af væsentli-ge oplysninger til køberen er uaccepta-belt.

Avl og sundhed 23

14. Tæver bør ikke føde mere end 3kuld. Det er ønskeligt, at alle 3 kuld ermed 3 forskellige fædre af hensyn tilden genetiske variation.

2 eller 3 kuld med samme forældrebetyder, at man producerer mange hval-pe med næsten ens arveegenskaber,hvilket normalt ikke er til gavn for racen.

Også hanhundene bør kun blive far til etbegrænset antal kuld. I Danmark har viinden for vores race tradition for at bru-ge mange forskellige hanhunde i avlen,og som regel bliver en hanhund aller-højst far til 3 kuld i hele sin levetid. Det-te er et passende antal kuld, og manundgår herved matador-avl med deraffølgende ringe genetisk variation.

Hvalpene .15. Tæven bør ikke beholde mere end8, højst 9 hvalpe, - og bør i hele sin leve-tid ikke beholde mere end i alt 24 hval-pe. Tæver der ikke har været i stand tilat passe og pleje sine hvalpe, bør ikkeanvendes i avlen igen.

• Vildhunde og ulve får sjældent mereend 4 – 7 hvalpe i et kuld, hvoraf nor-malt kun 2 – 3 er tilbage ved 1- års alde-ren. Dalmatineren derimod får ofte me-get større kuld, og den naturlige selek-tion medfører stort set ikke reduktion afkuldstørrelsen.• Normalt har en tæve 8 gode patter,hver med tilstrækkelig mælkeproduk-tion til at opfostre en hvalp. Flere end 8hvalpe kan derfor føre til kamp om mæl-ken, hvilket kan give en række følger forhvalpene, både som helt små, men og-så senere i livet; ikke blot fysiske, menogså adfærdsmæssige følger somf.eks. dominant adfærd over for foderet.Disse følger er svære at undgå, selvomman tage mælkeerstatning og sutte-flasker i brug.• Rengøring og stimulering af hvalpe-

nes tarmfunktion er et stort arbejde fortæven de første par uger. Jo flere hval-pe i kuldet desto større er risikoen for aten eller flere hvalpe ikke bliver rengjortordentligt. Rengøring af hvalpene hardesuden en stor social værdi.• Når hvalpene bliver ældre og megetgrådige, tærer de virkelig hårdt på tæ-ven, og selv om man fodrer hvalpe ogtæve kraftigt, er et stort kuld en hård be-lastning for tæven.• Da det jo er familiehunde, vi op-drætter, skal de være præget godt påmennesker og de omgivelser, de skal le-ve i hos os. En tommelfingerregel siger15 min. om dagen til hver hvalp. Med 8hvalpe giver det 2 timer om dagen, plusden tid det tager at lave mad, skifte avi-ser, gøre rent, lufte, veje, klippe negle,lave høreprøver, have besøg af eller talemed hvalpekøbere og alt det andet, somfølger med i arbejdet med hvalpene. Etpar hvalpe mere giver derfor let lidt min-dre tid til hver enkelt hvalp, hvilket igengår ud over prægningen.• Markedet for dalmatinere er hellerikke særlig stort Jo flere hvalpe i kulde-ne, desto færre kuld er der afsætningfor. Jo færre kuld, desto mindre varia-tion bliver der i det genetiske avlsmate-riale, med hvad deraf følger. Desudenøger det risikoen for at en opdrætterkommer til at have en eller flere hvalpegående langt over 8 uger.

16. Alle hvalpe skal undersøges omhyg-geligt for døvhed inden salg.Det er meget ønskeligt, at alle hvalpe-kuld høretestes, da man herved får enviden om kuldet, som kan anvendes iden videre avl; dette gælder for foræl-drene men også for hvalpene, hvis desenere skal anvendes i avl.Totalt døve hvalpe skal aflives.

17. Det anbefales normalt, at patch-hvalpe aflives. Det ses helst at patch-

Avl og sundhed22

gen. Ved hjælp af let hudskrab kan mi-den ses under mikroskop.Behandling: Vask med parasitdræbendemiddel 3-4 gange med 1 uges interval.

Hårsækmider: Hårsækmider findes altid i lille antalhos raske hunde. Voldsomme angreb afhårsækmider er hyppigst hos unghun-de. Hunde med utilstrækkelig funktionaf skjoldbruskkirtlen kan også rammes.Små hårløse pletter især i hovedet, om-kring øjne og på forben. Hele kroppenkan angribes. Miden findes ved et dybthudskrab, så det bløder.Behandling: Insektdræbende bade.

Skab: Hunde, som møder andre dyr med skab,eller som færdes i skov eller på mark,angribes oftest. Voldsom kløe, håraf-fald samt let skællende hud, især i kan-ten af ørelapper samt på albue- og ha-seled men også andre steder på krop-pen. Miden findes ved dybt skrab i hu-den. Behandling: Parasitdræbende ba-de (Sebacil).

Vådt eksem (Hot Spot)Kløende, væskende hudinfektion medvoldsom dannelse af materie. Skyldesofte insektstik.Behandling: Fjernelse af pels, antibioti-kaholdig salve og tabletter, kløestillen-de middel.

FurunkuloseSmå eller store pusfyldte bylder, isærmellem tæer og under hage. Forekom-mer sandsynligvis især hos hunde meddårligt udviklet immunsystem. Bakterietypebestemmes. Behandling: antibioti-ka og om nødvendigt cortison.

RingormIsær hos unghunde. Cirkelrund plet,som breder sig. Klør ikke meget. Ring-

orm skyldes en svamp.Behandling: Svampedræbende midler.

Falsk ringormFå millimeter store bylder, der efter ca.1 døgn brister, og bliver til et sår, derhurtigt tørrer ind og bliver til en ringfor-met, tør, skællende hudforandring.Især i lysken og på bugen. Skyldes in-fektion i huden forårsaget af stafylokok-ker.Behandling: Antibiotika samt 4 bademed antibakterielt middel.

GærsvampKløe og kroniske hudforandringer, isærpå poter og i ører. Skyldes gærsvam-pen, Malassezia pachydermatis. Årsa-gen til lidelsen menes at være ændring-er i f.eks. hudens ph-værdi, fugtighed ogtemperatur; men det vides endnu ikkeom svampen kan betragtes som en syg-domsfremkaldende mikroorganisme isig selv. Behandles med svampemid-del, som Malaseb shampoo (9).

Kommentar:Denne gruppe lidelser ses ofte hos hun-de (især unghunde), og som det ses afovenstående er disse tilsyneladende re-lativt lette at behandle; men ofte glem-mes disse lidelser til fordel for andrehudproblemer, som er betydeligt van-skeligere at behandle.

KontaktallergiVoldsom kløe, kraftig rødme og irritationaf huden, samt væskende små sår.Hunden kan have udviklet en allergiskbetinget hudbetændelse. Der kan ta-ges en hudbiopsi i lokalbedøvelse af deværst ramte områder. Denne undersø-gelse anvendes ofte; men tit får man ik-ke et entydigt svar på, hvad hunden fej-ler, og som regel må man nøjes med atbehandle symptomerne og ikke årsagentil allergien.

Avl og sundhed 25

Af, Jette Mauritzen

Ofte glemmer man, at hudproblemerkan skyldes mange andre ting end ligenetop allergi. På den anden side måman ikke være blind for, at visse hudli-delser kan have baggrund i allergisketendenser hos hunden. Især unghun-de, hvor immunforsvaret er nedsat, kanrammes af forskellige former for hud-problemer. Vi vil forsøge at kategoriserede forskellige årsager til hudproblemer.

1. Snyltere, bakterier og svampe:Lus, lopper, skab, tæger, almen hudbe-tændelse, furunkulose, analsækbe-tændelse, ringorm, gærsvampe.2. Kontaktallergi:Græs, vaskepulver, shampoo, parfume,indholdsstoffer i maling o.s.v.3. Inhalationsallergi (atopi):Pollen, husstøv, husstøvmider, dyre- ogmenneskeskæl, svampesporer.4. Fødemiddelallergi:Hvedemel, soja, mælk, proteiner frakød o.s.v.5. Organsygdomme:Lever- og nyresygdomme, utilstrækkeligproduktion af saltsyre, mavekatar.6. Hormonforstyrrelser:Utilstrækkelig funktion af skjoldbrusk-kirtlen. Æggestokke, testikler, binyrer.7. Vitaminmangel:Især mangel på A- og B-vitamin.8. Dalmatian Bronzing Syndrome:Fodermidler9. Andet

Stress, fugtighed, varme.

Som det ses af ovenstående kan dervære utroligt mange årsager til hudpro-blemer hos hunde. Af de Adfærds- ogsundhedsskemaer (5), som sund-hedsudvalget modtog i 1998 kan vi se,at dalmatineren heldigvis kun sjældentrammes af hudproblemer, som følge afet af de 7 første forhold.Derimod rammes især den unge dalma-tiner ret ofte af Dalmatian Bronzing Syn-drome (punkt 8).

Vi vil her se lidt nærmere på nogle af deenkelte punkter.

Snyltere, bakterier og svampeLopper: Kløe, rød og irriteret hud, især ved hale-rod og øvrige steder, hvor hunden klørsig, loppeekskrementer og lopper.Behandling: loppebekæmpelse på hundog i omgivelser med loppemiddel. Evt.forebyggende behandling med langtids-virkende loppemiddel; Tiguvon, Frontli-ne, Absolut D m.m.Nogle hunde får loppeallergi: rød og irri-teret hud på en stor del af kroppen, isærpå ryg, kryds og ved halerod, hårtab. Behandling: Antibiotika. Forebyggendebehandling med loppemiddel er hersærlig vigtig.

Rovmider: Unghunde angribes oftest. Voldsomkløe, kraftig skældannelse hen ad ryg-

Avl og sundhed24

Hudproblemer skyldes ikkealtid allergi

af A- og/eller B-vitamin.

Dalmatian Bronzing SyndromeKnopper, især på ryggen, hovedskallenog evt. på kinderne. Når knoppernebrister, får hunden et ”mølædt” udseen-de og som regel en brunlig farve ipelsen, hvor knopperne har været. Derforekommer kun sjældent kløe. Tilstan-den skyldes sandsynligvis for stort ind-hold af puriner i foderet. Rammer isærunge hunde.Behandling: Antibiotika samt ændringtil foder med max. proteinindhold på 22– 25%, baseret på kylling, grønsager ogtilskud af vegetabilsk olie. Oksekød,svinekød, indmad og animalske bipro-dukter skal undgås. Oksehudsben o.l.skal undgås i behandlingsperioden.

AndetKnopper, især på ryggen, hovedskalleog evt. på kinderne. Når knoppernebrister, får hunden et ”mølædt” udseen-de og som regel en brunlig farve ipelsen, hvor knopperne har været. Det-te afsnit medtages, fordi ar tikel i Dal-matisch Niews (4) stiller spørgsmål ved,om Dalmatian Bronzing Syndrome, sombeskrevet ovenfor, overhovedet eksis-terer, eller om tilstanden i stedet skyl-des stress, fugt, varme eller allergi. I ar-tiklen peges på den gavnlige effekt afvegetabilsk olie og fiskeolie. Dette støt-tes af Ivar Vollset (8), som peger på, attilskud af essentielle fedtsyrer har vistsig at have en vis forebyggende og hel-bredende effekt på hudsygdomme.

KommentarSom det ses af ovenstående, er allergilangt fra altid årsagen til hudproblemer;men fælles for de fleste er, at de oftestrammer unghunde.Hvis den unge hund får hudproblemer,er det der for ikke sikker t, at man nuskal regne med at have en allergisk

hund, som kræver en kostbar behand-ling resten af livet. Det er dog altid engod idé at have hunden sygeforsikret,da alene en hudbiopsi nemt kan løbe opi langt over tusinde kroner.

Hvad kan man gøre i det daglige for atforebygge hudproblemer?• Fodre som angivet under afsnit8. Dalmatian Bronzing Syndrome. • Dagligt tilskud af olie (f.eks.majsolie eller specielle olier, som ersammensat af flere typer olie; fås hosdyrlægen).• Tørre poter efter lufteture - og-så mellem tæer og trædepuder – i denfugtige årstid.• Loppebekæmpelse med lang-tidsvirkende midler.

Literatur(1) Kristine Elbæk: Spørg dyrlægen omdin hund. (med gode farvefotos af deforskellige lidelser)(2) Kristine Elbæk: Hundens dyrlæge-bog fra A-Å.(3) Birgitta Wikström: Når hunden bli-ver syg.(4) Susanne A. Hughes, DVM, Studygroup on Skin & Allergic Disorders, Dal-matian Club of America. Ar tikel i Dal-matisch Nieuws 4/96.(5) Adfærds- og sundhedsskemaer fraDDKs medlemmer i 1998. Dalmatine-ren 4/98.(6) Helle Drewsen:Hudlidelser hoshund. Dalmatineren 5/91, 1/92 og4/92.(7) Charlotte Jenvall: Urinsyrestofskif-tet hos dalmatineren. 1998. (endnu ik-ke offentliggjort)(8) Astrid Indrebø: Hund, avl og helse.Afsnit af Ivar Vollset: Sygdomme i hu-den.(9) Marlene Skjødt Jensen: Specialeom eksem. Hunden nr. 9-september2001.

Avl og sundhed 27

Behandling: Fjernelse af årsagen til al-lergien. Antibiotika for at fjerne betæn-delsen. Cortison for at stilne kløen. Of-te må hunden have cortison hele sit liv.

Inhalationsallergi (atopi):Voldsom kløe, kraftig rødme og irritationaf huden, samt væskende små sår.Forekommer især på hoved, hals, poter,under forben og i lyske. Hunden kan ha-ve udviklet en allergisk betinget hudbe-tændelse. Denne form for allergi visersig i reglen først ved 7-9 måneders al-deren. Arveligt betinget inhallationsal-lergi udvikles som regel inden 3 års al-deren. Der foretages en såkaldt prik-test (allergitest), hvor små mængder afdiverse allergifremkaldende stoffer,f.eks. husstøv og svampesporer, sprøj-tes ind i et barberet hudområde. Kom-mer der hævelse, er hunden overfølsomover for det pågældende stof. Inhalla-tionsallergi kan også findes ved at måleIgE-antistoffer i blodet.Behandling: Indsprøjtninger med detstof, som hunden ikke kan tåle. Dettegøres med stigende dosis gennem 1 – 2år. 70% af alle hunde kan blive symp-tomfri med denne behandling. Hunde,som kun har allergi nogle få uger omåret, behandles normalt med cortison,da den ovenfor beskrevne behandling ertemmelig kostbar.

FødemiddelallergiVoldsom kløe, rødme og hævelser, sær-lig i hovedet og på poterne. Kan fore-komme allerede fra 3 måneders alde-ren. Cortison behandling har ikke sær-lig god effekt. Fødemiddelallergi kanogså findes ved at måle IgE-antistoffer iblodet. Hunde med fødemiddelallergi li-der ofte også af indåndingsallergi.Behandling: Tilskud af essentielle fedt-syrer. Fodertype (f.eks. kylling og ris)med kun én kødkilde, specielt til allergi-hunde. Hvis symptomerne forsvinder,

kan man forsøge at tilsætte andre pro-teinkilder for at se om der igen kommersymptomer. Tyggepinde, kiks o.l. skalundgås helt i forsøgsperioden.

OrgansygdommeDette punkt vil vi ikke komme nærmereind på her.

HormonforstyrrelserHårtab, hårløse par tier, evt. symme-trisk omkring hoftehjørner, lænd ogisær på benene hos større racer.Mørkfarvning af de hårløse partier. Tør,mat og strittende pels. Ingen kløe. Hud-problemer skyldes forstyrrelser i hun-dens hormonproducerende kir tler.Biopsi viser om hormonsystemet er de-fekt, men ikke hvilket hormonsystem,der er sygt. Det findes kun ved blod-undersøgelser.Skjoldbruskkirtlen. Nedsat funktion afskjoldbruskkirtlen er en almindelig hor-monel forstyrrelse.Behandling: Tilskud af skjoldbruskkirtel-hormon, om nødvendigt resten af livet.Æggestokke. Hårtab omkring kønsorga-ner og evt. senere på ben og flanke. Hor-monproducerende cyster i æggestokkekan være årsag til hudproblemerne.Behandling: Æggestokke og livmoderfjernes.Testikler. Hårtab omkring kønsorganer.Svulster i testikler.Behandling: Kastration.Binyrer. Overproduktion af binyrebark-hormon. Rammer hyppigst små racer.Behandling: Lysodren.Hankønshormon. Mangel på hankøns-hormon hos hanhunde. Behandling: Til-skud af hankønshormon.Hunkønshormon. Mangel på hunkøns-hormon hos steriliserede tæver. Be-handling: Tilskud af hunkønshormon.

Vitaminmangel”Udefineret kløe”. Behandling: Tilskud

Avl og sundhed26

Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. I alt

97 0 9 (12) 2 (12) 9 (2) 15 (11) 0 30 37 (10)13 (10) 24 6 10 145(57)

98 11 2 (10) (14) (8) 10 7 3 41 33 39 (8) 6 0 152 (40)

99 9 0 0 27 17 19 10 0 0 0 0 3 8500 19 17 25 10 0 18 8 (11) 0 6 0 0 9 112

(11)

01 0 0 10 23 9 17 (7) 8 9 (3) 0 0 0 0 76 (10)

Avl og sundhed 29

- af Hanne Clausen

Hvor stor er efterspørgslen på dalmati-nerhvalpe?Jeg ved det faktisk ikke!Internettet er sikkert en god ting, og deter kommet for at blive, så vi må accep-tere de ulemper, det også giver.Efterhånden har jeg vænnet mig til, atopdrætterne ringer og melder udsolgt,og det i en periode, hvor jeg næsten ing-en henvendelser har haft; men hvalpe-ne er solgt via ”nettet”.Dog får jeg også en del henvendelser frafolk, som har været på nettet, men somlige vil have en ekstra snak.

De seneste par år har der været ca. 100hvalpe pr. år, og det svarer nok megetgodt til afsætningsmulighederne.Der har også været en del ”brugte” hun-de på listen. Årsagerne er næsten altidde samme: manglende tid på grund afen ny arbejdssituation, skilsmisse, flyt-ning, allergi eller en anden sygdom hos

de tobenede. Heldigvis er der megetsjældent adfærdsproblemer inde i bille-det; eller – det bliver ikke oplyst. Des-værre glemmer ejerne meget ofte atmelde tilbage – trods mange løfter omdet modsatte – så derfor gælder 1 må-neds ophold på listen stadig. Det ser joheller ikke godt ud, hvis der er formange ”brugte” hunde. Det kan give etfalsk billede.Desværre er det også sådan, at mangeopdrættere heller ikke er for gode til atkomme med en tilbagemelding efter deførste 2 måneder og evt. efterfølgendeforlængelser af 1 måneds varighed.Det er sagt og skrevet før og lige lidthjælper det.

Til alle nye hvalpekøbere: Tillykke medjeres nye ”familiemedlem” og held oglykke fremover.

Avl og sundhed28

Beretning fra hvalpeanviseren


97 0 1(1) 1 (1) 1 (1) 3 (1) 0 4 5 (1) 1 (1) 3 1 1 21 (6)

98 1 1 (1) (2) (1) 1 1 1 4 4 5 (1) 1 0 19 (5)

99 1 0 0 4 3 3 1 0 0 0 0 1 13

00 3 2 3 1 0 2 1 (1) 0 1 0 0 1 14 (1)

01 0 0 1 3 1 2 (1) 1 1 (1) 0 0 0 0 9 (2)

Antal kuld de seneste 5 årNedenstående viser antal af kuld for de seneste 5 år. Det er kuld, som jeg har kend-skab til. ( ) Tallene i parentes viser de kuld, som ikke har stået på hvalpelisten. Detkan være fordi, de ikke opfylder betingelserne eller fordi, de ikke ønsker det.

Antal hvalpe de seneste 5 årHer ses antallet af hvalpe, som dog er med et vist forbehold, da mine tal er baseretpå dem, jeg har fået oplyst, når opdrætterne melder sig på listen. Der kan jo ”falde”nogle fra i den første tid. ( ) Tallene i parentes er de kuld, som ikke har stået på hvalpelisten.

Antal henvendelser de seneste 5 årNedenstående ses antal henvendelser for de seneste år.


97 30 11 29 18 21 15 14 16 10 18 11 8 20198 17 11 21 17 15 18 20 12 13 4 13 7 16899 16 6 9 7 5 7 10 12 8 6 1 5 9200 10 6 6 3 3 9 3 4 2 6 6 6 6401 17 10 5 7 9 7 8 8 2 7 5 7 92

1997 1998 1999 2000 20016 + ( 1) fra Jylland 7+ (2) fra Jylland 7 fra Jylland 8+(1) fra Jylland 3 fra Jylland

11+(5) fra Sjælland 9+(3) fra Sjælland 4 fra Sjælland 4 fra Sjælland 3+(2) fra Sjælland

3 fra Øerne 2 fra Øerne 2 fra Øerne 1 fra Øerne 3 fra Øerne

1 fra Tyskland 1 fra Tyskland a1 fra Tyskland

Kuldene/opdrætternes geografiske fordeling( ) Tallene i parentes er kuld, som ikke har været optaget på hvalpelisten.

Avl og sundhed 31Avl og sundhed30

70

60

50

40

30

20

10

0Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

Henvendelser

Antal hvalpe

Udbud og efterspørgsel - fordelt på måneder de seneste 3 år Resultater fra DDK's

kuldoplysninger modtaget i 2000 og 2001- af Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget modtager via hvalpeanviseren løbende de oplysningsskemaer,som opdrætterne indsender vedrørende deres hvalpekuld. Skemaerne indsen-des normalt, når hvalpene er 8 - 10 uger gamle.

2000 2001Antal kuldrapporter: 19 10Antal hvalpe i alt: *139 89

(+11)

Antal hvalpe % Antal hvalpe %Patch og monokel 8 5,8% 4 4,5%Blåt øje eller delvis blåt øje 4 2,9% 3 3,4%Ufuldstændig næsepigment 1 0,7% 2 2,2%Ufuldstændig øjenrand 1 0,7% 2 2,2%Trefarvede 0 0,0% 0 0,0%

Entropion (indadvendt øjenlåg) 0 0,0% 0 0,0%Ektropion (udadvendt øjenlåg) 0 0,0% 0 0,0%Døve 3 2,2% 0 0,0%Nedsat hørelse 1 0,7% 0 0,0%Ganespalte 0 0,0% 0 0,0%

Lyskebrok 0 0,0% 0 0,0%Navlebrok 1 0,7% 0 0,0%Dværgvækst 0 0,0% 0 0,0%Hjertefejl (Hypertrofisk kardiomyopati) 0 0,0% 0 0,0%Spiserørsforsnævring 0 0,0% 0 0,0%

Blod i lunger 0 0,0% 1 1,1%Skævt hoved 0 0,0% 1 1,1%Dårligt tarmsystem 0 0,0% 1 1,1%Haleknæk 3 2,2% 4 4,5%

Selvdøde 12 8,6% 7 7,9%Aflivede 9 6,5% 5 5,6%

(+11)Kejsersnit (i antal kuld) 1 0,7% 1 1,1%

Pigm

ente

ring

Øjn

eAn

det

Spe

ciel

t

Cab

’s R

ambo

Hay

mo’

s Pe

tra

6/2

/00

10

21

54

45

11

2*4.0

Cab

’s R

ambo

Sdr

. Gra

um G

amm

a3/3

1/0

011

74

56

*4.0

Cab

’s R

ambo

Whi

sper

ing

Ste

el’s

Sha

rpe

Sen

ta2/3

/00

95

46

31

Coc

hepe

rro

Pede

r Wes

sel

Cur

ias

Kas

si K

aris

ma,

CH

6/1

9/9

99

21

67

1C

oche

perr

o Pe

der W

esse

lH

aym

o’s

Maj

a4/1

6/9

910

21

46

10

11

Cun

ard’

s H

alfd

an R

asm

usse

nC

uria

s M

iss

Min

alli,

CH

3/3

/00

73

45

21

Cur

ia’s

Of O

ld O

rigin

Cur

ia’s

Kas

si K

aris

ma,

CH

6/2

3/0

18

15

33

52

Dal

janc

kas

Asw

anM

emor

y D

alsj

ø’s

Tess

7/2

2/0

18

44

17

Dal

mat

ins

Odi

nH

aym

o’s

Roc

he5/6

/99

22

2D

alm

atin

s O

din

Hay

mo’

s G

amm

a4/2

2/9

94

31

*7.1

Hay

mo’

s Za

rH

aym

o’s

Oliv

ia6/1

7/9

911

11

Jillo

c’s

A M

an In

The

Mirr

or, C

HPe

rdita

’s K

nock

on

Woo

d, C

H1/1

6/0

05

23

21

42

Jillo

c’s

A M

an In

The

Mirr

or, C

HTi

man

ka’s

Dan

ish

Del

ight

6/1

7/0

010

15

510

1M

emor

y D

alsj

ø’s

Thai

, CH

Mem

ory

Dal

sjø’

s Ve

roni

ca, C

H4/1

9/0

111

32

65

65

1*4.0

Mem

ory

Dal

sjø’

s X-

Feil

Juni

orB

usby

’s G

lady

s12/1

0/9

93

21

12

Ove

r To

You

From

Olb

ero

Vinc

a’s

Ode

tte

8/1

/01

93

63

62

2O

ver T

o Yo

u Fr

om O

lber

oVi

nca’

s Iri

s1/2

4/0

011

34

711

11

Ove

r To

You

From

Olb

ero

Rol

ighe

dens

Pip

pi7/1

5/9

83

21

31

Ove

r To

You

From

Olb

ero

Vinc

a’s

Mag

gie

7/2

2/0

08

53

26

1O

ver T

o Yo

u Fr

om O

lber

oVi

nca’

s Pe

tra

9/1

6/0

06

42

24

Roc

ca A

l Mar

e C

ongr

egar

eB

ell-A

-Mir’

s B

abus

ka1/1

6/0

012

25

710

22

1S

olbo

’s W

alen

tine

Hay

mo’

s M

aja

6/2

0/0

110

27

37

32

11

Sol

bo’s

Wal

entin

eH

aym

o’s

Tara

3/2

5/0

110

73

82

1S

potn

ik’s

Qui

ck Q

uack

ery

Hay

mo’

s G

ira3/1

4/0

08

13

56

2S

potn

ik’s

Red

Riv

er, C

HC

uria

’s M

occa

‘N M

ilk, C

H12/2

3/0

015

33

69

15

1*4

.0*4

.3*6.1

Spot

nik’

s Sp

ecia

l Sel

ectio

n, C

HPe

rdita

’s K

nock

On

Woo

d, C

H8/2

8/0

13

12

3*7.2

Whi

sper

ing

Ste

el F

rom

Byn

ton

Gyl

denm

oses

Bel

la, C

H4/1

6/0

16

15

6*4.0

Whi

sper

ing

Ste

el F

rom

Byn

ton

Gyl

denm

oses

Bel

la, C

H4/1

2/0

011

14

711

Yrar

-Are

sVo

lucr

is S

aute

rnes

5/1

5/0

19

15

44

51

*3.3

Han

Tæ

veD

ato

Antal hvalpe

Aflivet

Selvdød

Hanner

Tæver

Sorte

Brune

Patch

ufuld næse

ufuld øje

Trefarve

Entropi

Extropi

Blå øjne

Ganespalte

Dværgvækst

Døve

Nedsat hørelse

Hjertefejl

Navlebrok

Lyskebrok

Nyresvigt

*Andet

*1.1

= T

årek

anal

bag

øje

*3.0

= S

pise

rørs

fors

nævr

ing

*4.0

= H

alek

næk

*5.0

= U

lvek

lo p

å ba

gben

*7.1

= K

ejse

rsni

t (he

le k

ulde

t)*2.0

= O

verb

id*3.1

= U

dvid

et s

pise

rør

*4.1

= F

lad

brys

tkas

se

*6.0

= T

ilvæ

kstp

robl

emer

*7.2

= K

ejse

rsni

t (de

l af k

ulde

t)*3.2

= F

or s

tore

nyr

er*4.2

= D

efor

m b

agbe

n*6.1

= D

årlig

t tar

msy

stem

*3.3

= B

lod

i lun

ger

*4.3

= D

efor

m h

oved

Kuld

oply

snin

ger m

odta

get i

200

0 og

200

1N

oter

und

er n

eden

ståe

nde

skem

a gæ

lder

ogs

å fo

r ske

mae

t i

ÅRB

OG

1999, s

ide

34, h

vor n

oter

ne d

esvæ

rre

var b

leve

t fje

rnet

.


* Et helt kuld på 11 hvalpe er angiveligtblevet aflivet i 2000 på grund af afsæt-ningsvanskeligheder. Der er ikke mod-taget detailoplysninger om dette kuld,hvorfor det ikke indgår i det totale antalhvalpe. %-beregningen er altså regnetud fra de øvrige 139 hvalpe. De 11 hval-pe er angivet i parentes.

Bemærkninger til resultatet af registreringerneSkønt 228 hvalpe ikke er meget at byg-ge en "statistik" på, ses alligevel enkel-te bemærkelsesværdige ændringer iårets registreringer i forhold til tidligereår.

Haleknæk har vi ikke set i flere år; mendet er nu dukket op igen i hele 5 kuld.

Så godt som ingen patch-hvalpe - selv imeget store kuld - er blevet aflivet de se-neste 2 år. Dette er beklageligt, da vinetop i disse år, hvor afsætningsmulig-hederne for hvalpe er blevet temmeligbegrænsede, har brug for forholdsvissmå kuld efter mange forskellige han-ner og tæver, for at bevare den genetis-ke variation. Hvis patch-hvalpene ikkehavde været ”på markedet”, havde dermåske været plads til et ekstra eller tokuld på årsbasis.Antallet af patch-hvalpe har ligget retkonstant i mange år; men netop i 2000og 2001er antallet mere end halveret.Antallet af hvalpe med blå øjne og døvehvalpe er faldet væsentligt i 2000 i for-hold til 1999. Hertil skal dog føjes at1999 på det punkt var et usædvanligtår, og at 2000 snarere ligger på detsædvanlige niveau. I 2001 var der sletingen døve hvalpe.

Tallene for 1999 så således ud:Patch 12,9%Blå øjne 2,1%Døve 5,0%Haleknæk 0,0%

I 2000 og 2001er det altså lykkedes op-drætterne at reducere antallet af patch-hvalpe og samtidig holde døvhed og blåøjne på det sædvanlige, lave niveau.Udenlandske ar tikler har imidler tidhævdet at døvhed ikke kan avles vækuden at øge antallet af patch-hvalpe. Enanden teori går dog ud på, at det blot erpigment i øret (og ikke alene patch), der”beskytter” mod døvhed.Er vore resultater for de seneste 2 år til-fældige eller er opdrætterne dygtige?


Hvalperegistreringer2000 2001

I alt Hanner Tæver I alt Hanner Tæver

I alt 109 53 56 103 48 55

Hvid/sort 75 31 44 64 25 39

Hvid/brun 34 22 12 38 22 16

Fejl 0 0 0 1 1 0

Importerede hunde registreret i DKK2000 2001

I alt Hanner Tæver I alt Hanner TæverI alt 5 2 3 4 3 1

Hvid/sort 4 2 2 3 3 0

Hvid/brun 1 0 1 1 0 1

Opdrættere 2000 2001Kuld Hvalpe Kuld Hvalpe

I alt 14 109 14 103

Uden kennelnavn 3 25 2 9

Bell-A-Mir 1 8

Curia 1 3 2 10

Dallise 1 10

Dal-Nett 1 11

Friheden 1 9

Givskud 1 9

Gyldenmose 1 10 1 6

Inky Gipsy 2 17

Kernehuset 1 9

Landsoldaten 1 9

Memory Dalsjø1 1 3 2 14

Minalli 1 7

O=Talix1 1 7 1 9

Roligheden 1 8

Velandi 1 10

Vinca 1 9

Avlshanner 2000 2001Kuld Hvalpe Kuld Hvalpe

Cab’s Rambo 3 29

Count’s Classic Dancer 1 4

Cunard’s Halfdan Rasmussen 1 7

Curia’s Of Old Origin 1 7

Daljanckas Aswan 1 8

CH Jilloc’s A Man In The Mirror 2 12 1 9

CH Memory Dalsjø’s Thai 1 6

Memory Dalsjø’s X-Fiel Junior 1 3

Over To You From Olbero 3 22 1 9

CH Rocca Al Mare Congregare 1 8 1 10

Solbo’s Walentine 3 23

CH Spotnik’s Quick Quackery 1 7

CH Spotnik’s Red River 1 9

CH Spotnik’s Special Selection 1 3

Whispering Steel from Bynton 1 10 1 6

Yin’s Samson 1 11

Yrar-Ares 1 9

Importer i 2000- 2001Følgende importerede hunde er blevet registreret i Dansk Kennel Klub i 2000 og 2001:

Daljanckas Amina

Hvid/sort · tæveFødt: 4. maj 20000Far: NCH, DKCH Busby’s IliasMor: NCH Annebellass Jancka DeniseEjer: Susanne AndersenOpdr.: Bjørg og Silje Askeland, Norge

Avl og sundhedAvl og sundhed36 37

First Forest Fair Candis hvid/brun · tæveFødt: 16. december 2000Far: Rocca Al Mare CongregareMor: NLCH, LCH

Comical’s Daffodil DibahEjer: Verner og Lizette BroOpdr.: H. Barneveld, Holland

LilRue Daisypot Hugs & Kisses Hvid/sort · hanFødt: 14. februar 2001Far: USACH Tuckaway Winged FootMor: USACH, CD

Daisypot N LilRue Ruff StuffEjer: Maj-Britt og Jørgen LarsenOpdr.: Longhurst, Jordan,

Harris & Pickard, USA

T-Cart Obvious Hvid/sort · hanFødt: 11. april 2001Far: SCH Cabman’s TestarossaMor: NORDCH T-Cart FavolaEjer: Tenna JohansenOpdr.: Solveig Jensen, Sverige

T-Cart Ossian Hvid/sort · hanFødt: 11. april 2001Far: SCH Cabman’s TestarossaMor: NORDCH T-Cart FavolaEjer: Bente ByrskovOpdr.: Solveig Jensen, Sverige

Daljanckas Aswan Hvid/sort · hanFødt: 4. maj 20000Far: NCH, DKCH Busby’s IliasMor: NCH Annebellass Jancka DeniseEjer: Anette og Torben JørgensenOpdr.: Bjørg og Silje Askeland, Norge

Dalming’s Get Going

Hvid/sort · hanFødt: 11. oktober 1999Far: Perdita’s High And MightyMor: NCH Dalming’s Easter BunnyEjer: Morten og Pia Lyholm HalvorsenOpdr.: Trine Senderud, Norge

Starlong Sterling Silver

Hvid/brun · tæve Født: 24. april 1999Far: NLCH, DKCH, BCH, LCH, INTCH

Gayfield Charles BrownMor: Bahati RhapsodyEjer: Søren JacobsenOpdr.: J. E. Fatauros, Holland

Weaponness Cornelia

Hvid/sort · tæveFødt: 5. marts 2000Far: Courbette Connexion

At CragvallieMor: Weaponness Bell BirdEjer: Lise og Bjørn HageskovOpdr.: M. Pilgrim, England


HD-fotograferede hunde i 2000 og 2001Af Sundhedsudvalget

Ch. Cunard’s Clara Hansen (T-Cart Zack x Cloetta)

Ch. Curias Mocca N'Milk (Perdita's Inside Information x Ch. Curias Kassi Karisma)

Curias Nellie Nounou (Cocheperro Peder Wessel x Ch. Curias Kassi Karisma)

Curia’s of Old Origin (Ch. Jilloc’s A Man In The Mirror x Ch. Perdita’s Knock on Wood)

Daljanckas Amina (Busby’s Ilias x Annebellass Jancka Denise)

Dallise's Elegant Nuppe (Ch. Dallise's Charming Chappie x Dallise's Black Beauty)

Dalmatins Favorit (Bazius Chagall x Dalmatins Babette)

Dalming's Get Going (Perdita's High And Mighty x Dalming's Easter Bunny)

Førby’s It’s Now Or Never (Ch. Theakston Tornado x Dallise’s Brenda Brown)

Gyldenmoses Isabella (Whispering Steel from Bynton x Gyldenmoses Bella)

Haymo's Dagio (Vinca's Oliver x Haymo's Gamma)

Haymo's Gira (Vinca's Kaos x Haymo's Ches)

Haymo's Maja (Vinca's Kaos x Haymo's Roche)

Löjtnanthjärtats Medea (Toot's Route 66 x Löjtnantshjärtats Kassiopeia)

Memory Dalsjø's Simone (Ch. Aramis x Busby's Eve)

Ch. Memory Dalsjø’s Veronica (Whispering Steel From Bynton x Busby’s Gladys)

Oriana’s Observable Octavia (Theakston Tornado x Curias Lovable Ladybird at Oriana)

O’Talix Hot Handyman by Quick (Spotnik’s Quick Quackery x Haymo’s Gira)

O’Talix’s Hot Hazel by Quick (Spotnik’s Quick Quackery x Haymo’s Gira)

Roligheden's Lilli Marleen (Dallyvista Mello Yello x Vinca's Iris)

Ch. Sdr. Graum Faust (Ch. Memory Dalsjø’s Peter Pan x Sdr. Graum Diana)

Sdr. Graum Gamma (Ch. Memory Dalsjø’s Peter Pan x Sdr. Graum Diana)

Starlong Sterling Silver (Ch. Gayfield Charles Brown x Bahati Rhapsody)

Vinca's Paco (Audhumla's Teddy Blue x Ch. Vinca's Kandy)

Volucris Sauternes (Weaponness Vincent x Kernehuset's O Sole Mio)

Yrar-Ares (Dalmo’s Globetrotter x Perdita’s Over And Over Again)

Ch. Zucchini's Amber Girl (Whispering Steel From Bynton x Memory Dalsjø's Simone)

Ch. Zucchini's Appel-Jack (Whispering Steel From Bynton x Memory Dalsjø's Simone)

Oplysning om den enkelte hunds HD-status fås ved henvendelse til ejeren, DKK ellerDDKs sundhedsudvalg.

HD-status for hunde, fotograferede efterde gamle inddelinger:HD-grad: fri svag grad middelsvær grad svær gradStatus: A1 - A2 - B1 B2 – C1 – C2 D1 – D2 E1 – Ea

Antal hunde: 1 1

HD-status for hunde, fotograferet efter denye inddelinger:HD-grad: fri svag grad Middelsvær grad svær gradStatus: A - B C D E

Antal hunde: 11 10 2 3

Som det ses af ovenstående liste er i alt28 dalmatinere blevet fotograferede forhofteledsdysplasi i 2000 og 2001. Deter rigtig flot. Det er nemlig næsten dob-belt så mange, som man har fotografe-ret i alt i de foregående 7 år!

Ser man på resultaterne, er kommenta-rerne måske lidt mere afdæmpede, - ogdog.Over en trediedel har A-hofter, hvilket erganske flot; men vi har altså også 6hunde med hofteledsdysplasi i svag el-ler middelsvær grad. Disse hunde re-præsenterer ca. 20% af de fotografere-de hunde, og det er for mange.

Fra 1. juli 2002 er der af DKK indfør tkrav om HD-fotografering af alle avlsdyr,inden de indgår i avl. Der er ingen kravom, hvilken status hundene skal have;men DKK og DDK optager ikke kuld efterhunde med D- og E-status på deres re-spektive hvalpelister.

Fotograferingskravet kommer ikke somnoget helt nyt for avlerne, idet mangehunde allerede ad frivillighedens vej erblevet fotograferede de seneste år.Således fødtes både i 2000 og i 20012/3-del af alle kuld af forældre, hvor en-ten far eller mor var HD-fotograferet, ogdet er faktisk ganske flot!

Tænk i øvrigt på at fådin hund fotograferet,

hvis den alligevel skal i narkose i

anden anledning. Det gavner en

fælles sag.

Nyt krav fra Dansk Kennel Klub om HD-fotografering

I det forløbne år har også jyderne fåetmulighed for at få høretestet hunde;nemlig på Odder Dyreklinik. Høretest-muligheden på sjælland findes på Land-bohøjskolen.

Dansk Dalmatiner Klub modtager ikkeautomatisk oplysning om, hvilke hundeder er blevet høretestet. Der for ernedenstående liste givetvis ikke fuld-

stændig. Hvis der findes andre, somhar fået testet sine hunde, kan oplys-ningerne gives til Sundhedsudvalget,som så vil offentliggøre dem i en efter-følgende årbog.

EMNE40

Høretestede hunde i 2000 og 2001

Følgende hunde er blevet høretestet:

LilRue Daisydot Hugs & Kisses (Ch. Tuckaway Winged Foot x Ch. Daisydot n LilRue Ruff Stuff)

O’Talix Hot Handyman By Quick (Ch. Spotnik’s Quick Quackery x Haymos’ Gira)

O’Talix Hot Hazel By Quick (Ch. Spotnik’s Quick Quackery x Haymo’s Gira)

O’Talix Introduces Crazy Daisy (Ch. Jilloc’s A Man In The Mirror x Haymo’s Gira)

Starlong Sterling Silver (Ch. Gayfield Charles Brown x Bahati Rhapsody)

Spotnik’s Sound O’Silence (Ch. Spotnik’s Quick Quackery x Ch. Perdita’s Milkmaid)

Spotnik’s Viking Victory (Ch. Spotnik’s Special Selection x Ch. Perdita’s Kiss Me Better)

Dallise’s Gossip GoodiesRocca Al Mare Congregare x Dallise’s Darling Dotter

2001Året hvor vi måtte tage afsked med Liva (DKCH Førby’s Fancy Outsider Olivia),hun sov stille ind i sengen, godt 15 år gammel, det er hårdt at skulle sige far-vel til en gammel kær ven, men hun gav noget videre, som jeg kan glædesved dag, nemlig, hendes børn, børnebørn og oldebørn. De sidste oldebørn,der blev født i 2001 efter Gregor (Rocca Al Mare Gongregare) og Dotter (Dal-

lise’s Darling Dotter) ser vi forhåbentlig i 2002.

Kennel Dallise v/Lise KjølbyÅstruplundvej 28, 8740 Brædstrup, tlf.7576 3149

e-mail: [email protected] hjemmeside: http://home.12move.dk/~dallise

Årets dalmatinere

2000

Årets dalmatinere 2000 43Årets lydighedsdalmatinere 200042

Årets lydighedsdalmatiner

er blevet årets lydighedsdalmatiner med 3flotte resultater i DDK klasse 1. Med opnå-else af 88, 98, 100 point ud af 100 mulige.

Kluben ønsker tillykke med de flotte resul-tater og glæder os til at høre om, hvordandet videre går.

Kernehusets Rozita

Ejer: Susanne Petersen og Kim HjortlundOpdrætter: Tove Høj Larsen

Årets dalmatinere 2000 45Årets dalmatinere 200044

Årets dalmatiner2000

Årets dalmatiner i modsat køn 2000

CH Cunard’s Clara Hansen 110 p. Far: T-Cart ZackMor: CloettaEjer: Gitte Gjerlevsen og Ulla KinnerupAdr.; Søgårdsvej 7, Søgård

6240 LøgumklosterTlf.: 74 71 12 08

7 udstillingerOpd.: Ulla Kinnerup

CH Memory Dalsjø’s Thai 103 p.Far: CH Busby’s FreschmanMor: CH Memory Dalsjø Ofelia OlberoEjer: Mette & Poul-Erik AndresenAdr.: Søndergade 46

6520 ToftlundTlf.: 74 83 22 67

7 udstillingerOpd.: Anette & Torben Dalsjø Jørgensen

Nr. 5 CH Memory Dalsjø’s Sano 85 p.Far: CH Aramis · Mor: Busby’s EveEjer: Kirsten & Allan JakobsenAdr.: Plantagevej 42, Snoghøj, 7000 Fredericia · Tlf.: 75 94 16 267 udstillinger · Opd.: Anette & Torben Dalsjø Jørgensen

Årets dalmatinere 2000 47

Nr. 3 Zucchini’s Appel Jack 94 p.Far: Whispering Steel From Bynton · Mor: Memory Dalsjø’s SimoneEjer: Hans Frandsen Adr.: Gl. Liftstrupvej 53 ·6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 16 99 267 udstillinger · Opd.: Hans Frandsen

Årets dalmatinere 200046

Nr. 4 Memory Dalsjø’s Xanadu 86 p.Far: Memory Dalsjø’s United Union · Mor: CH Memory Dalsjø’s Ofelia OlberoEjer: Dorthe & Jens GadeAdr.: Dybdalvej 10, Åle · 7160 Tørring · Tlf.: 75 67 60 037 udstillinger · Opd.: Anette & Torben Dalsjø Jørgensen

6 Zucchini’s Amber Girl 78 p.Far: Whispering Steel From Bynton · Mor: Memory Dalsjø’s SimoneEjer: Hans FrandsenAdr.: Gl. Liftstrupvej 53 ·6715 Esbjerg N · Tlf.: 75 16 99 267 udstillinger · Opd.: Hans Frandsen


7 Curias Mocca N’Milk 76 p.Far: CH Perdita’s Inside Information · Mor: CH Curia’s Kassi KarismaEjer: Maj-Britt Helge Larsen · Adr.: Kyse Overdrevsvej 46, Kyse, 4700 Næstved · Tlf.: 55 44 42 087 udstillinger · Opd.: Charlotte Jenvall & Hans Thiessen

Årets dalmatinere 200048

8 CH Theakston Tornado 71 p.Far: Chatsbey Crusader · Mor: Salsusa Astar At TheakstonEjer: Førby, Jacobsen, Vieler & RasmussenAdr.: Smakkevej 9 · 4040 Jyllinge · Tlf.: 46 73 23 726 udstillinger · Opd.: J. Atkinson

9-10 CH Curias Miss Minalli 69 p.Far: CH Perdita’s Inside Information · Mor: CH Curia’s Kassi KarismaEjer: Pia Henriksen & Stephan LaursenAdr.: Grønvang 1 · 8900 Randers · Tlf.: 86 43 65 697 udstillinger · Opd.: Charlotte Jenvall & Hans Thiessen

9-10 CH Dalmatins Favorit 69 p.Far: Bazius Chagall · Mor: CH Dalmatins BabetteEjer: Lisbet PlougAdr.: Damagervænge 62, 2670 Greve · Tlf.: 43 61 05 867 udstillinger · Opd.: Maiken Rasmussen

Årets dalmatinere 2000Årets dalmatinere 200050 51

Nr. 11 55 p.CH Kernehusets QuintaFar: Curias Love of My LifeMor: Volucris SauternesEjer: Lone DirksenAdr.: Nyborgvej 163 b

5700 SvendborgTlf.: 62 20 22 30

5 udstillingerOpd.: Tøve Høy Larsen

Nr. 12 50 p.SmørblomstFar: CH Retma PaparazziMor: CH Dallise’s Catchy CleopatraEjer: Mette Grüner VindfeldtAdr.: M. Bechs Allé 69

2650 HvidovreTlf.: 36 75 51 22

6 udstillingerOpd.: Birgit Holm

Nr. 13 49 p.CH Dallise’s Catchy CleopetraFar: CH Comical’s Brown Sugared LeroyMor: HazylivaloveEjer: Birgit HolmAdr.: Smidstrupvej 79

4733 TappernøjeTlf.: 55 96 56 15

4 udstillingerOpd.: Lise Kjølby

Nr. 14 42 p.LøvemundFar: CH Retma PaparazziMor: CH Dallise’s Catchy CleopatraEjer: Birgit HolmAdr.: Smidstrupvej 79


4 udstillingerOpd.: Birgit Holm

Nr. 15 38 p.Fairy Spots Against All OddsFar: CH Busby’s FreschmanMor: Vemmentorps TrixieEjer: A & M JonssonAdr.: Rosengårdsv. 105

SE-26176 Asmundtorp

3 udstillingerOpd.: A & M Jonsson

Nr. 16 37 p.CH Jilloc’s A Man In The MirrorFar: CH Rocca Al Mare Allegro Ad Jilloc’sMor: CH Ridotto ZoeEjer: Florence Brunberg-KarlssonAdr.: Bua Strands Gård 1

S-51593 Seglora

3 udstillingerOpd.: Florence Brunberg-Karlsson

Nr. 17 36 p.CH Dallise’s Charming ChappieFar: CH Comical’s Brown Sugared LeroyMor: HazylivaloveEjer: Lise KjølbyAdr.: Åstruplundvej 28

8740 BrædstrupTlf.: 75 76 31 49


Nr. 18-19 35 p.Dallise’s Darling DotterFar: CH T-Cart QuempasMor: Dallise’s Brenda BrownEjer: Lise KjølbyAdr.: Åstruplundvej 28

8740 BrædstrupTlf.: 75 76 31 49



Nr. 18-19 35 p.CH Gyldenmoses BellaFar: CH AmirMor: Kernehusets NilleEjer: Kirsten HansenAdr.: Sundbrovej 85, Tåsinge

5700 SvendborgTlf.: 62 54 14 43

4 udstillingerOpd.: Kirsten Hansen

Nr. 20-21 34 p.Dallise’s Dancing DaydreamFar: CH T-Cart QuempasMor: Dallise’s Brenda BrownEjer: Birgit HolmAdr.: Smidstrupvej 79



Nr. 20-21 34 p.Fairy Spots Advanced LevelFar: CH Busby’s FreschmanMor: Vemmentorps TrixieEjer: A & M JonssonAdr.: Rosengårdsv. 105

SE-26176 AsmundtorpTlf.:

3 udstillingerOpd.: A & M Jonsson

Nr. 22 33 p.CH Memory Dalsjø’s VeronicaFar: Whispering Steel From ByntonMor: Busby’s GladysEjer: Anette & Torben Dalsjø JørgensenAdr.: Bovbjergvej 5

6710 Esbjerg VTlf.: 75 11 77 00

3 udstillingerOpd.: Anette & Torben Dalsjø Jørgensen

Nr. 23 31 p.CH Curias Kassi KarismaFar: Dalmo’s Educated EdgarMor: CH Curias Charming CharlotteEjer: Charlotte Jenvall & Hans ThiessenAdr.: Slangerup Ås 4

3550 SlangerupTlf.: 31 63 24 53/47 38 10 50

2 udstillingerOpd.: Gudrun Thiessen/Charlotte Jenvall

Nr. 24 29 p.Comical’s Funny FaceFar: CH Blythe’sBalouvonErasmushoveMor: Comical’s EyecatcherEjer: Michael AlbrechtAdr.: Vinkelvej 39, Stilling

8660 SkanderborgTlf.: 86 57 18 04

4 udstillingerOpd.: Michael Albrecht

Nr. 25 27 p.HerculesFar: CH Frihedens NapoleonMor: Sdr. Graum FlaxyEjer: Peter & Lene MostiAdr.: Provsteløkken 31 A

5200 Odense VTlf.: 66 16 62 174 udstillinger

Opd.: Leif Pedersen

Nr. 26 26 p.Dalstable Attention SeekerFar: CH Jilloc’s A Man In The MirrorMor: Dalmo’s JessicaEjer: Florence Brunberg-KarlssonAdr.: Bua Strands Gård 1

S-51593 Seglora

2 udstillingerOpd.: Eileen Strand


Nr. 27 24 p.Solbo’s WalentineFar: AlmetoMor: Solbo’s NickolinaEjer: Margit Roger LaursenAdr.: Sdr. Jernløsevej 77

4420 RegtrupTlf.: 59 18 38 19

2 udstillingerOpd.: Bo Ivarsson

Nr. 28-29 23 p.Curias Manhattan ModelFar: CH Perdita’s Inside InformationMor: CH Curia’s Kassi KarismaEjer: Claus & Helle HviidAdr.: Langballevej 140

8320 MårsletTlf.: 86 29 82 98

2 udstillingerOpd.: Charlotte Jenvall & Hans Thiessen

Nr. 28-29 23 p.Starlong Sterling SilverFar: CH Gayfield Charles BrownMor: Bahati RhapsodyEjer: Søren JacobsenAdr.: Valby Langgade 16 st.

2500 ValbyTlf.: 36 30 20 85

4 udstillingerOpd.: J.E. Fatauros

Nr. 30-34 22 p.Magic MoonstoneFar: CH Busby’s FreschmanMor: Salsusa Eternal StarEjer: P. BosstadAdr.: Westersingel 44

NL-1671 GP MemenblikTlf.: 0227-545195

2 udstillingerOpd.: Antonio Cacchione

Nr. 30-34 22 p.Curias Josefine By JackpotFar: Cocheperro Peder WesselMor: CH Perdita’s Knock On WoodEjer: Inger Marie KroghAdr.: Øverødvej 92 A-3

2840 HolteTlf.: 45 41 19 80


Nr. 30-34 22 p.Bell-A-Mir’s BabuskaFar: CH AmirMor: CH Comical’s Bella Born by NellieEjer: Charlotte Linde SørensenAdr.: Kjærgårdvej 11, Sparkær

8800 ViborgTlf.: 86 64 51 46

3 udstillingerOpd.: Lisette Petersen

Nr. 30-34 22 p.Inky Gipsy Betty BoopFar: Cocheperro Peder WesselMor: Haymo’s MajaEjer: Joan AndreasenAdr.: Gartnervej 26

4800 Nykøbing FTlf.:

4 udstillingerOpd.: Maj-Britt Helge Larsen

Nr. 30-34 22 p.CH Perdita’s Knock on WoodFar: CH Dalmo’s Educated EdgarMor: CH Perdita’s Long Live LoveEjer: Charlotte Jenvall & Hans ThiessenAdr.: Slangerup Ås 4

3550 SlangerupTlf.: 31 63 24 53 / 47 38 10 50

2 udstillingerOpd.: Kari Ditlefsen


Nr. 35 21 p.CH Vemmentorps ZeusFar: CH Busby’s FreschmanMor: CH Vemmentorps TrixieEjer: Niclas MagnussonAdr.: Underåsg. 20 B

SE-41251 GöteborgTlf.:

2 udstillingerOpd.: Ulla Nilsson

Nr. 36 20 p.CH Frihedens NapoleonFar: HectorslustyMor: Haymo’s RonaEjer: Pia Henriksen & Stephan LaursenAdr.: Grønvang 1

8900 RandersTlf.: 86 43 65 69

1 udstillingOpd.: Jette & Jens Mauritzen

Nr. 37-40 19 p.CH Perdita’s Kiss Me BetterFar: CH Dalmo’s Educated EdgarMor: CH Perdita’s Long Live LoveEjer: Arne Foss & Helle HøieAdr.: Tennisvn. 59

NO-386 Oslo 3Tlf.:

1 udstillingOpd.: Kari Ditlefsen

Nr. 37-40 19 p.CH Topspot’s ArcasFar: CH Løjtnanthjärtats Peer GyntMor: CH Rya Kvarn’s Empress Of AlexicEjer: Christina & Gerhard ZahnAdr.: Rorsmansgatan 52

SE-216 11 MalmöTlf.:

1 udstillingOpd.: Christina & Gerhard Zahn

Nr. 37-40 19 p.Curias Nellie NounouFar: Cocheperro Peder WesselMor: CH Curias Kassi KarismaEjer: Bente S. MadsenAdr.: Vårgyvelvej 1 A

2690 KarlslundeTlf.: 46 15 01 02


Nr. 37-40 19 p.Dallise’s Elegant NuppeFar: CH Dallise’s Charming ChappieMor: Dallise’s Black BeautyEjer: Charlotte Mosbech LarsenAdr.: Tårnvej 16

9830 TårsTlf.: 98 96 28 40


Babyer og hvalpe 2000 59

Frihedens OnlineFar: CH Jilloc’s A Man In The MirrorMor: Timanka’s Danish DelightEjer: Ole HansenOpd.: Jette og Jens Mauritzen

Givskud’s FrejaFar: Cab’s RamboMor: Whispering Steel’s Sharpe SentaEjer: H. S. SørensenOpd.: Anette Kruse og Mikael Hansen

Gyldenmoses IsabellaFar: $Whispering Steel From ByntonMor: CH Gyldenmoses BellaEjer: Kirsten HansenOpd.: Kirsten Hansen

Kernehusets RajahFar: CH Busby’s FreschmanMor: Volucris SauternesEjer: Berit MedomOpd.: Tove Høy Larsen

Babyer og hvalpe 200058

Bell-A-Mir’s Classy CleopatraFar: Rocca Al Mare Congregare Mor: Bell-A-Mir’s BabuskaEjer: Charlotte Linde SørensenOpd.: Charlotte Linde Sørensen

Curia’s Outstanding OliverFar: CH Jilloc’s A Man In The MirrorMor: CH Perdita’s Knock On WoodEjer: Florence Brunberg-Karlsson,

SverigeOpd.: Charlotte Jenvall

og Hans Thiessen

Dalming’s Get GoingFar: Perdita’s High And MightyMor: CH Dalming’s Easter BunnyEjer: Pia og Morten HalvorsenOpd.: Trine Senderud, Norge

Babyer og hvalpeDer blev dagens bedste på årets udstilling-er i 2000

Oldie/veteran 2000 61Babyer og hvalpe 200060

Kernehusets RonjaFar: CH Busby’s FreschmanMor: Volucris SauternesEjer: Peter ChristiansenOpd.: Tove Høy Larsen

O’Talix Hot Hazel By QuickFar: Spotnik’s Quick QuackeryMor: Haymo’s GiraEjer: Mette HolmgrenOpd.: Mette Holmgren

O’Talix Hot Honey By QuickFar: Spotnik’s Quick QuackeryMor: Haymo’s GiraEjer: Jette JessenOpd.: Mette Holmgren

Bedste Oldie 2000 CH Memory Dalsjø’s Peter PanFar: Memory Dalsjø’s O’MollyMor: Holsting’s Honey Bonnie-BeeEjer: Kirsten JacobsenOpd.: Anette og Torben Dalsjø Jørgensen

Bedste Veteran 2000 CH Førby’s Fancy Outsider OliviaFar: Ormolu Of OlberoMor: Spotnik’s Cream CrackerEjer: Lise KjølbyOpd.: Annette Førby

Foto kommer senere!

Champions 63

Frihedens NapoleonFar: HectorslustyMor: Haymo’s RonaEjer: Pia Henriksen

og Stephan LaursenOpd.: Jette og Jens Mauritzen

Kernehusets QuintaFar: Curias Love Of My LifeMor: Volucris Sauternes

Ejer: Lone DirksenOpd.: Tove Høy Larsen

Champions62

Danske Champions i 2000

Cunard’s Clara HansenFar: T-Cart ZackMor: CloettaEjer: Ulla KinnerupOpd.: Ulla Kinnerup

Curias Miss MinalliFar: Perdita’s Inside InformationMor: CH Curias Kassi KarismaEjer: Pia Henriksen

og Stephan LaursenOpd.: Charlotte Jenvall

og Hans Thiessen

Dalmatins FavoritFar: Bazius ChagallMor: CH Dalmatins BabetteEjer: Lisbet PlougOpd.: Maiken Rasmussen


Årets dalmatinere

2001

Champions64

Jilloc’s A Man In The MirrorFar: CH Rocca Al Mare Allegro Ad Jilloc’sMor: CH Ridotto’s ZoeEjer: Florence Brunberg-Karlsson,

SverigeOpd.: Florence Brunberg-Karlsson,

Sverige

Ridotto FormosusFar: CH Rocca Al Mare Al PiacereMor: CH Ridotto AurofinaEjer:

© dansk dalmatiner klub 2002hd-fotograferede hunde i 2000 og 2001 40 høretestede hundde i 2000 og...

Documents