- Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne?

- Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse?

- Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen?

Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU

Hvis målet er at alle unge skal inkluderes i samfundet – hvordan forstår vi dette?

Levitas (1998) The Inclusive Society?

• Social eksklusion i tre diskurser– RED (REdistributionist Discourse)

• No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion.

– SID (Social Integrationist Discourse) • No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration

på arbejdsmarkedet.

– MUD (Moral Underclass Discourse) • No moral: fokus på ekskluderedes opførsel pga

velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur

Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse

• SID er dominerende diskurs i DK– At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret

– Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet

• MUD står i kulissen, fx ved – stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og

fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål)

– tørklædedebatten – veluddannet er ikke velintegreret

Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursen

Ung citat:”Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er

rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke”

produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater

Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs

Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser

(Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne)

Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere)

Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol

Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet)

Valgstress og Tidlig målretning usikkerhed (fare for

papegøje-svar/ureflekteret valg)

60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007)

UDDANNELSESØNSKER I 8. KLASSE:

HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE

STX 36 %

HTX 75 %

HHX 65 %

Sosu 83 %

EUD 57 %

Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde

en ny uddannelse (Kilde: UNI•C Statistik & Analyse 2005)

Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.

Unge uden uddannelse og den sociale baggrund

• Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L):– Forældrenes uddannelsesniveau– Kommunikationen og adfærd i familien– Skole succes og tilfredshed

Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

De vedholdende De flakkende

De opgivende

De praktiske

Højere grad af kulturelkapital

Lavere grad af kulturelkapital

Lavere grad af socialkapital

Højere grad af socialkapital

Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

De vedholdende De flakkende

De opgivende

De praktiske

Højere grad af kulturelkapital

Lavere grad af kulturelkapital

Lavere grad af socialkapital

Højere grad af socialkapital

Oliver

Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

De vedholdende De flakkende

De opgivende

De praktiske

Højere grad af kulturelkapital

Lavere grad af kulturelkapital

Lavere grad af socialkapital

Højere grad af socialkapital

Peter

Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

De vedholdende De flakkende

De opgivende

De praktiske

Højere grad af kulturelkapital

Lavere grad af kulturelkapital

Lavere grad af socialkapital

Højere grad af socialkapital

Vibeke

Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse

De vedholdende De flakkende

De opgivende

De praktiske

Højere grad af kulturelkapital

Lavere grad af kulturelkapital

Lavere grad af socialkapital

Højere grad af socialkapital

Fie

Brobygning for de fire grupper af unge uden uddannelse

- på åbenhed og fleksibilitet- på individuelle valgmuligheder

- projekt og procesorienteret arbejde - kreativ udfoldelse- sociale aktiviteter

Støtte identitetsdannelse

Flakkende- ønsker kreativ indgang

- individuel faglig opbakning og feedback - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper

- på afkodning (faglige og sociale)- på tryghed (faglig og social)

Opbygge sociale netværk

Vedholdende- ønsker social og boglig indgang

- faglig opmærksomhed- praktik forløb/praktiske aktiviteter- sociale aktiviteter

- på afkodning (faglige)- på opstilling af mål og delmål (faglige)

Højne faglige niveau

Praktiske- ønsker praktisk indgang

- Individuel faglig opmærksomhed - socialnetværksdannelse

- på afkodning (faglige og sociale)- på opstilling af mål og delmål (faglige og sociale)

Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk

Opgivende - ønsker praktisk indgang

Fokus i undervisningen på ungdomsuddannelsen

Fokus i brobygningPrimære mål

Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala

individtilpasning organisationsforandring

Læreren/ vejlederen som individtilpasser

• Uddannelsesinstitutionerne er som de er• De unge skal tilpasse sig

Nogle utilpassede unge der erNogle utilpassede unge der ersprogligt og fagligt svagesprogligt og fagligt svage

De skal identificeres – De skal identificeres – De skal erkende deres De skal erkende deres fejl og manglerfejl og mangler

De skal tilbydes De skal tilbydes

ekstra hjælp og støtte ekstra hjælp og støtte

så de kan komme på ”niveau”så de kan komme på ”niveau”

Læreren/ vejlederen som organisationsudvikler

• De unge er som de er• Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge

Nogle unge med Nogle unge med særlige ressourcer og særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevelse/kompetencer (fx overlevelse/to-spogethed )to-spogethed )

Kompetencer Kompetencer og ressourcer og ressourcer skal identificeres skal identificeres og erkendes og og erkendes og kommunikeres videre kommunikeres videre til lærerteam mvtil lærerteam mv

Vejlederen/læreren Vejlederen/læreren

skal være de unges skal være de unges

udvikler og advokat udvikler og advokat

i forhold tili forhold til

uddannelsesinstitutioner uddannelsesinstitutioner

og arbejdsmarkedetog arbejdsmarkedet

Hvilken skole/lærer/vejleder er du (eller repræsentere du)?

• Taler du/din skole i RED, SID, MUD eller lykke diskursen?

• Arbejder du/din skole overvejende som individtilpasser eller organisationsforandre?– Fokusere på problemer eller ressourcer?– Bruges der tid på at opbygge og vedligeholde

samarbejdsrelationer/netværk der kan med virke til fx • at ville finde frem til unge med størst behov for

vejledning/støtte fagligt eller socialt • at være de unges advokater