iluftslivmorsoe.viewer.dkplan.niras.dk/media/44228/friluftsraadet_morsoe-web-samlet.pdf ·...

riluftsliv i morsø kommune

Friluftsrådets sekretariatScandiagade 132450 København SVTlf. 33 79 00 [email protected]

Friluftsrådet NordvestKredsformandJacob FunderFosbjergFosdalvej 27, Lerup9460 BrovstTlf. 41 91 24 [email protected]

01korr_Morsø_omslag_130308.indd 1 13/03/08 11:52:34

Billederne her og på in-dersiden af bagsiden er fra aktiviteter med unge rundt om og på Limfjor-den (Projekt Friluftsruten 2005-2007). Tilsvarende kan arran-geres gennem Grejbank Nordvest, som ejer det udstyr, der ses på bille-derne. Fotos: Jacob Funder ©

Indhold

Indledning...............................................................3

Friluftsrådet, Kreds Nordvest ..................................4

Vision for friluftsliv i Morsø Kommune ....................5

Forslag til fremme af friluftsliv i Morsø Kommune...6

Friluftsliv i Region Nordjylland ................................15

Friluftsrådets generelle politik .................................17

Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

Friluftsoplæg for Morsø Kommune 2

3 Friluftsoplæg for Morsø Kommune

Indledning

Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 til-sluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vig-tigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet – at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolk-ningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nød-vendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I dette oplæg redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremti-dens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens § 11 a varetage mulighederne for frilufts-liv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddra-ges i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv.


Friluftsrådet, Kreds Nordvest

Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse på landsplan. En af disse kredse er Kreds Nordvest. Kredsen består af et repræsentantskab og en kreds-bestyrelse med 7 kredsbestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, som vælges på et årligt repræsentantskabsmøde. Friluftsrådets Kreds Nordvest, som dækker Jammerbugt, Thisted og Morsø Kom-muner, fremlægger på de følgende sider visioner og forslag til fremme af friluftsli-vet i Morsø Kommune. På den første side beskriver vi Friluftsrådets visioner for friluftslivet og dets mu-ligheder i kommunen og regionen. Dernæst beskriver vi en række konkrete for-slag til forbedringer af friluftsmulighederne i kommunen. Det er hensigten, at dette friluftsoplæg skal danne baggrund for bedre betingelser for udviklingen af kommunen i relation til både friluftsliv, turisme og erhverv og i lige så høj grad skabe bedre betingelser for at være en attraktiv bosætnings-kommune. Alt sammen med respekt for naturen. Friluftsrådet ser frem til at medvirke til at fremme friluftslivets muligheder i samar-bejde med kommunen. Vi vil lade vores anbefalinger komme til orde her og vil i øvrigt bistå med anbefalinger og råd via vores plads i det grønne råd og vores deltagelse i andre organer og netværk.


Vision for friluftsliv i Morsø Kommune

Morsø Kommune er en kommune med et højt potentiale for kvalitet og ud-vikling af friluftsliv, natur, kultur, sundhed og turisme i forening. Friluftsrådets visioner for friluftspolitik i Morsø Kommune er 5-strenget:

1. Sundhed og friluftsliv: − Der skal være et større fokus på sundhed og friluftsliv i kommunen og lige-

ledes skabes sammenhæng mellem disse.

2. Udbygning af det kystnære friluftsliv: − Det kystnære friluftsliv skal udbygges og gerne med markante tiltag, som

synliggør kommunen i denne sammenhæng.

3. Udbygning af naturvejledning og -formidling: − Naturvejledningen og naturformidlingen skal udbygges og samtidig sættes i

relation til en større regional sammenhæng, for eksempel til det kystnære friluftsliv og kulturmiljøerne.

4. Bedre friluftskort: − Der skal laves et kommunalt friluftskort. Gennem indtegning og formidling

via dette friluftskort bliver alle muligheder for friluftsaktiviteter synlige.

5. Det grønne råd som igangsætter: − Det grønne råd skal løbende behandle igangsætning af nye friluftsprojekter

eller anbefale sådanne.


Forslag til fremme af friluftsliv i Morsø Kommune

I direkte forlængelse af Friluftsrådets visioner for friluftspolitik i Morsø Kommune vil vi på de følgende sider opstille en række konkrete tiltag, der kan igangsættes, eller som der kan arbejdes for i kommunen. Vi mener, at disse forslag kan være med til at virkeliggøre visionerne. En del af forslagene kan gennemføres ved etablering af grønne partnerskaber. ”Lokale Grønne Partnerskaber” er en aftale, der er indgået mellem Kommuner-nes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Frilufts-rådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og under-støtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at den spiller en central rolle – blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Læs mere på www.groennepartnerskaber.dk Desuden kan en del af projekterne med stor sandsynlighed opnå støtte via ”Tips- og lottomidler til friluftsliv”. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter.

1) UDBYGNING AF SUNDHED OG FRILUFTSLIV Friluftsrådet anbefaler, at kommunens store potentiale for friluftsliv og wellness kombineres. Friluftsrådet anbefaler, at kommunen etablerer eller indgår i partnerskab omkring ”friluftslivsbaser” eller friluftsgårde. Disse støttepunkter kan være udgangspunkt for natur- og friluftsaktiviteter, og friluftsaktive mennesker eller skoleklasser kan benytte stederne som formidlings-, undervisnings- eller rastested under natur- eller friluftsturen. Baserne kan kombineres med friluftsudstyr, shelters, natur- og


friluftsformidling med videre og kan blandt andet indrettes som bjælkehytter med sider, der kan trækkes til side, så der opnås en følelse af at sidde frit ude i natu-ren. Disse vil give større muligheder for at færdes i naturen gennem længere tid for kommunens befolkning og turister. Friluftsrådet anbefaler også, at der sker en understøttet opprioritering af tiltag og friluftslivskoncepter, der indtænker såvel den fysiske som den mentale sundhed. Det er påvist, at friluftsliv øger sundheden – både fysisk og mentalt. Friluftslivs-koncepter fra for eksempel Grejbank Nordvest1 inddrager de mentale og refleksi-onsmæssige sider i friluftslivet til at finde livsbalance og ro i en stresset hverdag.

Handicappolitik For at skabe adgang for alle befolkningsgrupper i kommunen bør Morsø Kom-mune gå i spidsen for de danske kommuner og som en integreret del af sin fri-luftspolitik indarbejde handicaphensyn. Det vil være flot at leve op til FN’s hand-lingsplan om lige adgang for alle. Derfor anbefaler vi, at anlæg af grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, fiskeplatforme, badebroer med mere i videst mu-ligt omfang udformes, så handicappede også kan benytte disse faciliteter. For yderligere inspiration: se eksempelsamlingen ”Rekreative arealer for alle”, DS-Håndbog 105.2.

2) UDBYGNING AF DET KYSTNÆRE FRILUFTSLIV

Vandområderne udgør mange muligheder for friluftsliv Morsø Kommune har en strategisk vigtig placering i forhold til vandområderne i Limfjorden og til en vis grad også Vesterhavet. Disse områder er vigtige for såvel fritid som erhverv. Mulighederne for friluftsaktiviteter er store, og adgang til Limfjorden er som regel ikke noget problem. Badning, lystfiskeri og sejlads – for eksempel med havkajak – foregår forskellige steder og i de fleste tilfælde uden gener for hinanden. Fri-luftsrådet anbefaler dog, at der laves bedre skiltning/formidling vedrørende risi-koen for understrøm og hestehuller på flere sprog: dansk, tysk og engelsk. Enkel-te områder, hvor der er en udbredt sikkerhedsmæssig fare, bør måske helt forby-des som badesteder.

1 Grejbank Nordvest har til formål at fremme friluftslivet i Nationalpark Thy og det kystnære friluftsliv i Limfjorden samt friluftslivet generelt i Nordjylland. Det sker ved udlån af friluftsudstyr og udbydelse af mange forskellige naturformidlings- og friluftsaktiviteter i kombination med fysisk aktivitet og med fokus på sundhed.


Badesteder og Blå Flag I Morsø Kommune har nogle vandområder ved Limfjorden og nogle søer gode badepladser, der er sikre også for børn. Yderligere vil bedre skiltning kombineret med flere Blå Flag være en fordel, idet bade- og aktivitetsmulighederne herved synliggøres. Den internationale miljøkampagne ”Blå Flag” arbejder for renere vandmiljø og for at højne havnes og strandes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. Det er vigtigt, at de Blå Flag, der er i Morsø Kommune, beholdes, at antallet forøges, og at kendskabet til flagets værdi udbredes. Det kan for ek-sempel ske ved at sørge for mere presseomtale, når flagene hejses i juni, gerne i et samarbejde med relevante klubber og organisationer. Friluftsrådet anbefaler, at kommunen tager initiativ til at gøre bade- og friluftslivet ved strandene i kommunen mere attraktivt og sikkert. Strandene gøres mere at-traktive blandt andet gennem Blå Flags miljøoplysende aktiviteter for børn og voksne. Her kan kommunens arbejde med naturområder synliggøres, samtidig med, at gæsterne får information om, hvordan de skal passe på kystmiljøet. Formidling er også et nøgleord, hvis man ønsker at øge sikkerheden på kommu-nens strande. Det kan for eksempel gøres ved at lave en risikovurdering af stran-dene og informere gæsterne om, hvilke farer, de skal være opmærksomme på, når de er på stranden med venner og familie. På udvalgte badesteder kan sik-kerheden øges med livreddere. Nok så vigtigt er det, at kommunen yder god op-lysning omkring strømforhold, hestehuller og prioriterer svømmeundervisning.

Sejlere og roere på Limfjorden Limfjorden er et meget attraktivt område for både sejlere og roere. Friluftsrådet anbefaler en udbygning af ophalersteder og primitive overnatningspladser langs hele Limfjordskysten. Det anbefales, at Morsø Kommune opprioriterer anlæg af primitive overnatningspladser langs kysten med shelters, ophalerpladser med videre og en indbyrdes afstand på højst 10 kilometer. Dette vil være i overens-stemmelse med samarbejdsaftalen for Limfjordskommunerne om kystnært fri-luftsliv i Limfjorden, og der kan søges om støtte til projektet gennem Friluftsrådets tips- og lottomidler til disse anlæg. Friluftsrådet opfordrer kommunen til at indgå aktivt i samarbejdsaftalen mellem Limfjordskommunerne omkring det kystnære friluftsliv i Limfjorden.


Limfjordens muligheder og tilbud skal koordineres med andre kommuner langs hele Limfjorden, så gæster, der vil bevæge sig ad vandvejen, får et helhedsbille-de af de muligheder, der er. Samarbejdsaftalen mellem Limfjordskommunerne omkring det kystnære friluftsliv i Limfjorden vil være det naturlige udgangspunkt for dette. Der bør også indtænkes en koordinering og et samarbejde med andre overnat-ningsfaciliteter, hvor der måske ligefrem er mulighed for bad. Dette kan for ek-sempel være vandrerhjem eller hoteller langs Limfjorden. Ligeledes bør friluftskort, som giver overblik over mulighederne for vandbårne friluftsaktiviteter og naturområder, som er særligt egnede til naturformidling (for eksempel Ulvedybet i Jammerbugt Kommune og Vejlerne i Thisted Kommune), formidles på overnatningslokaliteterne, naturcentre med videre.

Afmærkning i Limfjorden og havnefaciliteter Limfjorden er et snørklet farvand, hvorfor afmærkning af hensyn til de mange fremmede sejlere bør bevares og forbedres, idet ferie til søs er i fremgang. Bedre havnefaciliteter og udlejning af både kunne også være elementer i en udbygning af friluftslivets muligheder i Limfjorden. Friluftsrådet anbefaler desuden, at kom-munen øger standarderne i flere havne, så de lever op til kravene for Blå Flag.

Surfing Surfing er en populær sport. Friluftsrådet anbefaler, at lokaliteter for disse aktivi-teter bliver markedsført og udbygget, så der tilbydes faciliteter (eksempelvis toi-letter og bad), der kan tilgodese de behov, som udøverne har. Særligt vandområderne langs Limfjorden har besøg af mange nybegynder-surfere. Her kan forholdene også forbedres ved bedre skiltning, formidling og bedre parkeringsmuligheder samt toiletter. En højere standard med bedre facilite-ter vil kunne udvide besøgsantallet til kommunen.

Friluftsrådet anbefaler en udbyg-ning af ophalersteder og primitive overnatningspladser langs hele Limfjordskysten. De primitive overnatningspladser kan for ek-sempel bestå af shelters, som kan bruges af alle friluftsfolk – både fra land- og fra vandsiden.


Friluftsliv på søer, åer og kanaler Friluftsrådet anbefaler, at den fremtidige planlægning for regionen sætter fokus på regionens blå struktur (vandløb, søer, havne, kyst og hav), da disse områder spiller en meget stor rolle for regionens borgere. Kommuneplaner handler ofte meget om den grønne struktur, men i mange byer er potentialet for friluftsliv i byens blå områder ikke udnyttet. I mange byer forstærkes den udvikling af, at der mangler stiforløb til og ved van-det, at der mangler rum, hvor byboerne kan opleve samspillet mellem vand, natur og by, samt at der mangler støttepunkter og tilbud, så de kan dyrke og opleve den flora og fauna og de friluftsaktiviteter, der er knyttet til vandet. Friluftsrådet ønsker, at adgangen på og til vandfladerne behandles på lige fod med adgangen til grønne områder. Søer, åer og kanaler rummer fine muligheder for kano- og kajaksejlads. Disse former for sejlads er populære og i fremgang, også blandt folk, som ikke er orga-niseret i foreninger. Friluftsrådet anbefaler kommunen at foretage en kortlægning af søer, åer og ka-naler med henblik på først at finde egnede vandløb, dernæst at få tilladelser til trafik og endelig at finde egnede isætningspladser og rastesteder for sejlads. Friluftsrådet anbefaler, at det rekreative fiskeri får bedre muligheder gennem etablering af flere fiskebroer/-pladser, gerne udformet med handicaphensyn, langs vandet og gerne ved så mange af søerne og åerne som muligt.

”Den Blågrønne Region” De 3 kommuner Jammerbugt, Thisted og Morsø er alle stort set omgivet af vand. De 3 kommuner udgør samtidig et område, som har fået sin første nationalpark, og hvor klithederne i Jammerbugt, Vejlerne, Bulbjerg, landskaberne i Han Herred ved Fosdalen og Lien-skrænten samt dele af Mors udgør naturlige udvidelsesom-råder for nationalparken i Thy. Friluftsrådet Nordvest vil derfor gerne lancere begrebet ”Den Blågrønne Region” for de 3 kommuner og opfordrer kommunerne til at udvikle mulighederne for fri-luftslivet i overensstemmelse hermed, så de i fællesskab kan markedsføre sig som Den Blågrønne Region. Det stiller krav til en udbygning af friluftslivet i især Limfjorden og i Nationalpark Thy og de potentielle udvidelsesområder til national-parken.


Sammenhængende sejlruter og stisystemer langs kysten Friluftsrådet anbefaler, at der langs kommunens kyststrækning etableres sam-menhængende sti- og sejlsystemer. Vi anbefaler, at der etableres en sejlrute for sejlere og roere langs Limfjordskysten. Parallelt hermed anbefales det, at der etableres et stisystem på landsiden. Stisystemet skal forbinde ophalerpladserne og primitive overnatningspladser langs kysten, og det skal samtidig indrettes, så det (eventuelt etapevis) giver plads til vandreren, løberen, den ridende, den tur-cyklende, mountainbikeren og den handicappede. Det anbefales, at ophalerpladserne og de primitive overnatningspladser forsynes med (primitive) toiletforhold, mulighed for rent vand og eventuelt bålpladser samt bænke og borde. Det vil forbedre adgangen for de friluftsaktive, både fra vand- og fra landsiden.

Stier De, der enten vil cykle eller vandre hele Mors rundt, har gode muligheder for vej-ledning via ”Solrutekortet”. Solruten fører cyklister ad små veje og giver mulighed for enestående naturoplevelser. Kortet bør, for at skabe optimal gavn og udnyt-telse af turen, forsynes med markering af teltpladser og steder med shelters.

Sejlads Kystruten rundt om Mors har flere primitive overnatningspladser med shelters, og af hensyn til roere er der brug for oprettelse af endnu flere med en indbyrdes af-stand på maksimalt 10 kilometer. Samtidig ønskes en udbygning af toiletfaciliteter på nogle af de eksisterende pladser. Da man kan forvente både en stigning i an-tallet af sejlere og roere, kan der blive brug for nye pladser. Der er nogle steder forholdsvis langt mellem de enkelte pladser, og det er her,

der først må gøres noget, især med hensyn til roere i Limfjorden. For mindre erfarne roere kan passagen af Feggesund være et problem, som kunne afhjælpes ved at anlægge et slæbested syd for Feggeklit. Der ønskes yderligere en bedre skiltning om, hvor surfere og kitesurfere kan være. Der er måske ikke så mange kitesurfere lige nu, men det må forventes, at antallet vil vokse, og da kitesurfing er en ny sport med fart og stor fysisk udbredelse, bør der henvises til særlige områ-der.


3) UDBYGNING AF NATURVEJLEDNING OG FORMIDLING Den Blågrønne Region (Jammerbugt, Thisted og Morsø Kommuner) har en me-get varieret natur – en natur, der er udpeget til blandt andet nationalpark og pilot-område for kystfriluftsliv. Derved ligger der en stor opgave for kommunerne med at formidle egnens særli-ge natur til lokale og turister på en måde, som forener hensynet til beskyttelse og behovet for oplevelse af naturen. Friluftsrådet anbefaler gratis naturvejledning – eventuelt efter et klippekort-system – for borgere i kommunerne. Naturvejledning favner bredt og giver muligheder for at udvide borgernes kend-skab og tilhørsforhold til området. Samtidig er naturen og mulighederne for fri-luftsliv en vigtig faktor i bosætningspolitikken. Morsø Kommune har lige nu 1 naturvejleder ansat. Friluftsrådet anbefaler, at kommunen tager initiativ til ansættelse af minimum 2 naturvejledere til naturfor-midlingen på Mors. Derved vil formidlingen af naturen og friluftslivets muligheder på Mors kunne forbedres og blive et væsentligt aktiv for bosiddende og turister. Friluftsrådet gør opmærksom på, at Morsø Kommune har mulighed for at oprette en naturvejlederstilling og søge tilskud i forbindelse med grønt partnerskab eller ved ansøgning om løntilskud fra Friluftsrådet. Der kunne også oprettes en delt stilling mellem Morsø Kommune og Morsø Museum. I øjeblikket samarbejder de 3 kommuner i Den Blågrønne Region omkring van-dretursfoldere. Dette arbejde kan danne grundlag for et kommende samarbejde mellem de 3 kommuner inden for naturvejledning. Endvidere kan det danne grundlag for udarbejdelsen af kommunale friluftskort, som kan give en god over-sigt og inspiration til friluftsmulighederne i området. Et netværkssamarbejde eller eventuelt et mere formaliseret samarbejde mellem naturvejlederne i Den Blågrønne Region vil også give inspiration til udveksling af formidlingsmetoder og vidensdeling. Formidling kan ske på mange måder. Naturvejledere er effektive formidlere, da deres formidling medfører muligheder for dialog, især når der tænkes naturvej-ledning ind i samspillet mellem natur, friluftsliv, miljø, kultur og sundhed. Foldere, informationstavler, elektroniske medier med videre er også vigtige for-midlingsveje, og Friluftsrådet anbefaler en nærmere kortlægning af behovet for ny, relevant og opdateret naturformidling via disse medier. Det er i den forbindel-se vigtigt, at der udarbejdes en plan, der sikrer den fremtidige vedligeholdelse eller udbygning af disse medier.


Friluftsrådet anbefaler, at natur- og kulturformidlingen generelt kombineres med formidling på de fysiske lokaliteter ude i landskabet og på internettet. Så kan man hjemmefra orientere sig om friluftsliv, naturforhold, kulturmiljøer, seværdigheder med videre, hvorved formidlingen bliver mere spændende og oplysende.

4) BEDRE FRILUFTSKORT En fælles identitet i kommunen kan støttes ved at udarbejde et friluftskort. Kortet kan give borgerne mulighed for at lære lokalområdet bedre at kende og samtidig bidrage med inspiration til at opleve nye naturområder, kulturhistoriske steder, naturlegepladser, fugletårne og andre friluftsfaciliteter. Et kort giver desuden overblik over fordelingen af kommunens faciliteter, og det kan anvendes som et redskab til at konkretisere nye ønsker til friluftslivet i kommunerne samt give mu-lighed for at tænke visionært. Friluftsrådet anbefaler, at kommunen fremstiller et kort over Morsø Kommune, hvor alle foldere, der beskriver en lille del af landskabet eller en seværdighed, markeres med et nummer. Gennemgående cykel-, vandre-, ride- og sejlruter markeres og forsynes ligeledes med numre. Numrene henviser til en navneliste på foldere med videre, og hvor disse kan skaffes. Kortet bør være digitalt, da det vil være nemmere at opdatere. Turister vil derfor, før de kommer til Morsø Kommune, have mulighed for at planlægge deres op-hold. Opgaven kan for eksempel løses gennem et grønt partnerskab.

5) DET GRØNNE RÅD SOM IGANGSÆTTER Friluftsrådet anbefaler, at det grønne råd:

− fortsat og endnu mere retter fokus på at sikre adgangen til friluftsaktiviteter i mange forskellige områder. Det drejer sig om områderne ”det åbne land”, skove, strande, klitter og hav- og søterritorier. Adgangen skal naturligvis ske under behørigt hensyn til områdernes beskyttelsesstatus.

− arbejder med støtte til en lokal udvikling inden for natur, friluftsliv, kultur, tu-risme og oplevelseserhverv, der sker miljømæssigt forsvarligt og i bære-dygtig retning

− aktivt medvirker som igangsætter og koordinator af lokale grønne partner-skaber

− er katalysator omkring en styrkelse af samarbejdet og informationen mel-lem kommunen og de deltagende organisationer og de forskellige organisa-tioner indbyrdes

− sørger for, at indsatsen med at gennemføre nationale/internationale projek-ter/planer som Agenda 21- og Natura 2000-områder indarbejdes i arbejdet i det grønne råd


− arbejder aktivt for en styrkelse af formidlingen af frilufts- og naturformid-lingsarrangementer og -aktiviteter, herunder ture med og uden guide

− får en central placering i arbejdet med Nationalpark Thy og de potentielle udvidelsesområder i Jammerbugt og Morsø Kommuner.

KAMPAGNER OG PROJEKTER

Grønt Flag – Grøn Skole Morsø Kommune bør understøtte kampagnerne for bæredygtig udvikling for alle børneinstitutioner og grundskoler i kommunen. Det drejer sig om ”Grønt Flag – Grøn Skole”, der er undervisningsprogrammer for bæredygtig udvikling, og ”Grønne Spirer”, der er aktivitetsprogrammer for børneinstitutioner. Programmer-ne er rettet mod grundskoler og børneinstitutioner i Danmark. Det Grønne Flag symboliserer, at der gennemføres undervisnings- og aktivitetsforløb om bæredyg-tig udvikling, og at miljøspørgsmål opprioriteres i skolens daglige drift, mens Grønne Spirer-kampagnen fortrinsvis fokuserer på børns udeaktiviteter i instituti-onerne. Kommunen bør inspirere skolerne til at arbejde for at få det Grønne Flag og bør-neinstitutionerne til at opnå Grønne Spirer-flaget og arbejde ud fra de principper, der er fastlagt i de 2 kampagner.

Naturgenopretning Kommunen har overtaget amtets opgaver for vedligeholdelse af naturområder. Friluftsrådet anbefaler, at der i forbindelse med etablering af indhegninger for at genoprette og genskabe natur bliver etableret stenter, færiste og selvlukkende låger, hvor det er muligt. Derved kan brugere fortsat færdes i områderne.

Her ses et eksempel på et af-græsset område, hvor der er adgang for gående gennem en ”sluse” i hegnet. Desuden er vandreruterne gennem arealet indtegnet på kort.


Friluftsliv i Region Nordjylland

Friluftsrådets regionsudvalg i den nordjyske region finder, at det er vigtigt at sikre og udvikle den regionale friluftsinfrastruktur, som amterne begyndte på, og som især kommunerne er ansvarlige for nu. Vi kan arbejde regionalt gennem delta-gelse i Region Nordjyllands forarbejde til den såkaldte Regionale Udviklingsplan (RUP), gennem kontakt med Skov- og Naturstyrelsens landsdelscenter i Skør-ping og Miljøcenteret i Aalborg og – ikke mindst – ved at koordinere Friluftsrådets indsats i de kommunale grønne råd og lignende fora, hvor kommunale initiativer kan opstå og påvirkes. Den nordjyske region har en række grønne landskaber med store muligheder for friluftsmæssig brug – for nordjyderne og for de mange turister, der besøger landsdelen. Set i regionsudvalgets perspektiv må følgende fremhæves: Det største aktiv er kysten – fra den barske og urolige ved Hanstholm, omkring Skagens Gren til den milde og stille ved Aalborg Bugt. Den store interesse bevir-ker, at vi hele tiden må værne om adgangen til og bevarelse af strandenes kvali-teter. Limfjordens kvaliteter har vi alle lært at værdsætte. Den gode oplevelse kan alt for ofte blive stoppet en sommerdag af en økologisk katastrofe med iltsvind, bundvending og fiskedød. Friluftsrådet vil arbejde med på alle initiativer, der gen-opretter natur og vandmiljø, som det var midt i forrige århundrede. Vi vil naturlig-vis arbejde med på tilsvarende initiativer i den hårdt plagede Mariager Fjord. Friluftsrådets regionsudvalg for Nordjylland vil støtte, at der kommer flere natio-nalparker i Region Nordjylland foruden Thy. For eksempel en i Østhimmerland og en på Skagens Odde. Store i udstrækning og rigtigt indrettede kan nationalparker blive et uvurderligt aktiv for naturbeskyttelse, for friluftsliv og for turismen. Vi får størst gavn af dem, hvis de er en del af en sammenhængende grøn struktur, for eksempel kystlandskabet gennem Thy og Han Herred, bakkelandskabet gennem Vendsyssel (Jyske Ås) og tværs gennem Himmerland, fra Vildmosen til Livø.


For flere årtier siden indviede Nordjyllands Amt cykel- og vandrestien på Jyske Ås. Siden da er det blevet et netværk af afmærkede og beskrevne stier for gåen-de, cyklende og nu også ridende friluftsfolk. Stinettet blev nationalt og nu også internationalt (Nortrail). Skov- og Naturstyrelsen har skabt et stinet, og kommu-nerne er godt i gang. I regionsudvalget vil vi altid interessere os for de nuværen-de og kommende stiers sammenhæng over de lange afstande og for, at stiernes afmærkning og støttepunkter (for eksempel overnatningspladser) er velanbragte og vedligeholdt. Rekreativ færdsel til lands kan varieres med færdsel til vands. Vi vil sikre muligheden for sejlads på landsdelens åer og støtte projekter til gavn for tursejlads på fjordene, hvad enten det er for sejl, for motor eller som roer.

I regionsudvalget vil vi altid interessere os for de nuværende og kommende stiers sammenhæng over de lange afstande og for, at stiernes afmærkning og støttepunkter (for eksempel overnat-ningspladser) er velanbragte og vedligeholdt.


Friluftsrådets generelle politik

FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og na-tur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre bor-gere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk


Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrå-det, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download ”Friluftsliv på dagsordenen – i nationalparkerne!”)

FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borger-nes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftsli-vets muligheder. Mulighederne kan forbedres ved etablering af nye grønne om-råder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisy-stemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for man-ge grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har sta-dig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder – det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler – for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen)

FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND

Kyster Danmarks cirka 7.300 km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten – blandt andet ad markveje, stier og fællesveje – samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv)


Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgø-rende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> www.dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk

Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gen-nemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketin-get vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kom-muneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at ind-drage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning)

Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme eks-pressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave)


Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuf-tig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktivi-teter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold)

FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og na-tur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages.

Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Nordvest. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Fotos: Jacob Funder © Trykt: 100 eks. august 2008 Findes i elektronisk form på www.friluftsraadet.dk

riluftsliv i jammerbugt kommune

Friluftsrådets sekretariatScandiagade 132450 København SVTlf. 33 79 00 [email protected]

Friluftsrådet NordvestKredsformandJacob FunderFosbjergFosdalvej 27, Lerup9460 BrovstTlf. 41 91 24 [email protected]

01korr_Jammerbugt_omslag_130308.indd 1 13/03/08 11:51:58

iluftslivmorsoe.viewer.dkplan.niras.dk/media/44228/friluftsraadet_morsoe-web-samlet.pdf ·...

Documents