Dit blad nr. 1 2016

Tema: Nye tiltag på demensområdet

Læs også: Nyt fra kommunen

Lars Lilholt om at have Alzheimers tæt inde på livet

Godt nytår

Så har vi lagt endnu et år bag os og skriver nu 2016. Personligt elsker jeg denne tid på året. Tanken om de oplevelser, der venter forude, og de mennesker, jeg endnu ikke har mødt, fylder mig med forventning, ligesom jeg er glad for, at jeg endnu ikke kender til de triste begivenheder og ulykker, som også kan være en del af årets gang. Lige nu er 2016 bare en åben bog. Eller næsten. Jeg ved allerede nu, at de kommende måneder byder på mange spændende interviewopgaver til de næste udgaver af Dit Blad. Her på redaktionen vil vi nemlig også i 2016 arbejde hårdt på, at Dit Blad bliver ved med at være et magasin med vedkommende og interessante historier om ældre- og handicapområdet. I den forbindelse er vi rigtigt glade for den modtagelse, magasinet har fået fra jer læsere, siden vi forvandlede det fra en informationsavis til et magasin med flere og længere historier. Når jeg møder ind på kontoret om onsdagen, venter der både ris, ros og gode ideer i min mailboks, og det er jeg taknemmelig for, og jeg håber derfor, at I vil blive ved med at ringe og skrive til os - også i 2016. Og faktisk er det en af de ideer, der på et tidspunkt landede i mailboksen, som vi sætter fokus på i dette nummer af Dit Blad. Demenssygdomme rammer desværre et stigende antal danskere, og det er ikke kun den enkeltes liv, der berøres af sygdommen. Også de pårørende bliver ramt. Denne gang vil vi derfor se nærmere på, hvad der kommer til at ske på demensområdet i Aalborg Kommune i den kommende tid. Men du kan også møde musikeren Lars Lilholt til en åbenhjertig snak om, hvordan Alzheimers sygdom formørkede hans mors liv.

God fornøjelse og godt nytår til alle læsere fra redaktionen på Dit Blad.

Kolofon:Dit BladStoremosevej 17-21, 9310 VodskovE-mail: ditblad@aalborg.dkTlf.: 99 82 92 92

KontortidOnsdag kl. 10.00-13.00.

UdgiverÆldre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

RedaktionSusanne H. Knudsen,(ansvh. redaktør)E-mail: suhk-aeh@aalborg.dkKarin GjørtzE-mail: kag-aeh@aalborg.dkUlla Ringgren Nielsen

(Handicaprådet)E-mail:ullaringgrennielsen@yahoo.dkJørgen Linnemann(Ældrerådet)E-mail: linnerne@gvdnet.dkKnud-Erik Ledet(Ældrerådet)E-mail: kelis@stofanet.dkAne-Marie Viegh Jørgensen(Ældrerådet)E-mail: anemarievj@gmail.com

Grafisk produktion og trykNORDJYSKE Medier.

Henvendelse om annoncerPer Andersen, Nordjyske MedierTlf.: 99 35 35 17, mobil: 27 27 97 59E-mail: per.andersen@nordjyske.dk

OplagBladet udkommer hvert kvartal i 36.000 eksemplarer. Bladet udsendes gratis til alders- og førtidspensionister i Aalborg Kommune. Efterlønsmodtagere kan bestille det direkte på telefon: 99 82 92 92. Dit Blad kan også læses på biblioteker samt hos læger og tandlæger. Desuden kan det altid afhentes påkontoret, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov.

DeadlineDeadline til næste nummer er den 19. februar 2016. Næste nummer udkommer den 4. april 2016.

Indhold:

Musik holder hjernen i gang side XX

Aalborg vil være blandt Danmarks første demensvenlige kommuner side XX

Haven frembringer minder side XX

Studenterhuset vil ha’ flere gæster med handicap side XX

Større tryghed i hjemmet side XX

Kunsten flytter hjem side XX

Faste sider:

Opskrift side XX

Nyt fra kommunen side XX

Ældrerådets Hjørne side XX

Opslagstavlen side XX

Handicaprådets Hjørne side XX

Krydsord side XX

Aktivitetscentre side XX

Opskrift

Mandelkager med hindbær og guf

Mandelkager:2 dl. mandler100 g. blødt smør1 dl. sukker(kan erstattes med sukrin gold, hvis opskriften skal være diabetesvenlig)1 ¼ dl. Pofiber (fås i de fleste supermarkeder)1 tsk. bagepulver1 tsk. vaniljepulver

Hindbærsylt:1 lille pose frosne hindbær½ dl. sukker/sukrin

Guf:1 dl. Pasteuriserede æggehvider½ dl sirup (kan erstattes med fibersirup, hvis opskriften skal være diabetesvenlig. Kan fås i helsekostbutikker)

Pynt: Frysetørrede hindbær.

Sådan gør du:Mandelkager: Mandlerne hakkes fint (dog ikke for fint). Smør og sirup røres sammen i en skål til en jævn masse, tilsæt de øvrige ingredienser, og rør det til en sammenhængende dej.Læg bagepapir på en plade og form dejen til små kugler, som sættes på pladen. Giv dem et lille tryk.Kagerne bages ved ca. 175 grader i en almindelig ovn eller 160 grader i en varmluftovn. Bages i ca.10-15 min. Kagerne skal være let gyldne i kanten. Afkøles på en rist. Kagerne kan opbevares i enKagedåse.

Hindbærsylt: Hindbær og sukker koges til en jævn konsistens (ca. 15 min.) og afkøles.

Guf: Pisk æggehvider og sirup til en luftig og fast guf. Når kagerne er afkølede, smøres et let lag af hindbærsylten på en mandelkage, som lægges sammen med en anden mandelkage. Herefter pyntes med guf og frysetørrede hindbær.

TIP:Hindbærsylten kan erstattes med en god marmelade efter eget valg.

TIP:Velegnet for diabetikere.

Annonce

Annonce

Musik holder hjernen i gang

Lars Lilholt er en af de danskere, der har haft Alzheimers sygdom tæt inde på livet. Indimellem frygter han derfor, at sygdommen også en dag rammer ham. Men her og nu vælger han at se lyst på fremtiden og ride på den bølge af succes, han lige nu oplever.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Presse

I mere end 30 år har han været et fast indslag på diverse musikfestivaler og i koncerthuse landet rundt. Samtidig står han bag en af danskernes yndlingssange, ”Kald det kærlighed”. Alligevel er det som om, det er lige nu i en alder af 62 år, at Lars Lilholt for alvor får sit folkelige gennembrud. Hans nye album ”Amulet”, som er det 28. af slagsen, høster roser hos alle anmeldere, og billetterne til hans kommende vinterturné er revet væk. - Jeg er blevet hip igen. Det er sjovt. Jeg har bare gjort det, jeg altid gør, for det er det, jeg gør. Den plade, som jeg har lavet nu, minder måske mest af alt om de plader, jeg lavede sidst i halvfjerdserne med det band, der hed Kræn Bysted’s. Meget folkagtigt med akustisk guitar og banjo og masser af korsang. Men på en eller anden måde har det ramt ned i tidsånden. Jeg kan ikke forklare det, men jeg kan sagtens finde ud af at nyde det, fortæller Lars Lilholt og fortsætter grinende: - De unge piger pifter også pludselig efter mig på gaden, og det er da hyggeligt. Det betyder, at jeg må have gjort indtryk på dem.

Tv-program gav ny interesseDer er ingen tvivl om, at denne ny vundne popularitet i høj grad hænger sammen med TV2-programmet ”Toppen af Poppen”, som rullede over tv-skærmene i sensommeren. - Det var et strålende program og nogle gode kollegaer, jeg var sammen med. De var åbne og tillidsfulde, og de tog deres metier alvorligt. Det kan jeg godt lide. Jeg tager ikke mig selv højtideligt, men jeg tager mig selv dybt alvorligt. Fanden stå i at bruge sit liv på musikken, hvis ikke det er for alvor. Men jeg har kunnet mærke, at det program brændte igennem. I flere uger var det det mest sete program i Danmark, og det har været med til at give en ny interesse for mine udgivelser og koncertvirksomhed. Det, synes jeg, er rigtigt, rigtigt dejligt. Så lige nu rider jeg på denne bølge og nyder det.

Et liv uden arbejdeMen selvom karrieren altså kører på skinner, lyver fødselsattesten ikke. Folkemusikeren nærmer sig pensionsalderen. Alligevel har han ingen planer om at lægge guitaren på hylden.- Jeg ville få svært ved at finde mening, hvis ikke jeg udgav musik og turnerede. Da jeg var helt ung, tænkte jeg, hvis jeg kan komme igennem den her tilværelse uden at arbejde, vil det være stort. Og jeg har aldrig betragtet det at kunne leve af at spille musik som et arbejde, men som en privilegeret tilværelse, og det gør jeg stadigvæk. Jeg har selvfølgelig måttet tage en masse valg i livet – også nogle der betød usikkerheder i perioder, men så har jeg også været heldig og flittig. Så nu tror jeg, at jeg kommer gennem tilværelsen uden at arbejde. Selvfølgelig er det nogle gange anstrengende, og jeg kan være enormt træt nogle gange, men det spekulerer jeg ikke så meget på, for jeg synes stadigvæk, at det er en gave at få lov til at underholde

folk. Når jeg står oppe i Skovdalen hver sommer, som jeg har gjort de sidste 25 år, og der står 5-6.000 mennesker, og vi sammen nedbryder grænsen mellem scene og publikum og bliver en stor organisme, der giver den en over nakken, så går folk en lille smule gladere hjem, end de kom. Det bærer lønnen i sig selv. Jeg har derfor ikke spekuleret over, at jeg ikke skal gøre det mere, jeg er mere bekymret for den dag, hvor jeg ikke kan gøre det mere.

Alzheimers stjal morens livEt gran af alvor har nemlig sneget sig ind i Lars Lilholts liv og fået ham til at spekulere over livets forgængelighed. Musikeren beder derfor også i sit stille sind ofte en bøn om, at han har arvet sin 92-årige fars gener og ikke sin mors, for hun blev ramt af Alzheimers sygdom. Allerede da hun var i slutningen af tresserne, begyndte hun at vise de første tegn på den alvorlige demenssygdom. Først mistede hun sin pli, og derfra gik det kun ned ad bakke. De følgende 11 år blev hendes tilstand kun værre, inden hun i 2010 døde i en alder af 80 år.- Det er forfærdeligt at være pårørende til en, der har Alzheimers. Min mors liv var helt formørket. Det var sgu ikke noget værdigt liv. Jeg skrev min selvbiografi ”Drømme og dæmoner” lige omkring det tidspunkt, min mor døde, og i virkeligheden handler bogen lige så meget om hende som om mig. Det fylder så meget, mens det står på. Det var skrækkeligt at miste min kloge og intelligente mor. Og tiden var også hård for min far, men til gengæld voksede han voldsomt med opgaven. Jeg har virkelig megen respekt for, hvordan han tacklede det som gammel mand. Han insisterede på at passe hende så længe, det overhovedet kunne lade sig gøre, men til sidst ville det have slået ham ihjel at blive ved. Vi sendte ham derfor på ferie, og så sørgede mine søskende og jeg for, at hun fik en plads på plejehjemmet Mastruplund i Støvring, hvor hun boede de sidste år af sit liv.

Hjernen holdes i gangMed den historie i bagagen er det forståeligt, at frygten for selv en dag at blive dement har sneget sig ind i Lars Lilholts liv. Flere medlemmer af familien er nemlig gennem årene blevet ramt af Alzheimers – også Lars Lilholts elskede mormor.- Hver gang jeg ikke kan finde mine bilnøgler, siger jeg ”åh nej, nu har jeg fået Alzheimers”. Men det er jo bare fordi jeg ikke kan huske, hvor jeg har lagt dem. Heldigvis er det også mest kvinderne i familien, der får sygdommen. Det plejer jeg at sige til mine søstre, griner han. - Men selvfølgelig frygter jeg det, jeg tror dog bare, at man så må holde hjernen i gang. Jeg kan 300 sange udenad, samtidig tror jeg på, at musik er med til at holde hjernen i gang. Det kan jeg også se på min far.

Kampen mod dæmonerneDet er dog heller ikke første gang i musikerens liv, alvorlig sygdom lurer i baggrunden. Lars Lilholt voksede op i begyndelsen af halvfjerdserne, da hippietiden blomstrede, og han sparede heller ikke sig selv, da han senere tog hul på sit musikerliv. Lange turneer, fester og rusmidler blev en del af hverdagen. - Jeg tilhørte den del af ungdommen, der var flippere og gerne ville ryge hash og gik ind for rockmusik. Det kan godt have nogle konsekvenser i tilværelsen, lyder det tænksomt fra Lars Lilholt.Efter flere års kamp med angst og tvangstanker blev han til sidst som 30-årig henvist til en psykiater i Kattesundet i Aalborg. - Der gik jeg til samtaler i tre år. Det var en stor lettelse og hjælp. Det kan jeg kun anbefale. Jeg tror, at det

var en hashpsykose, der satte det i gang, men det var svært at styre mine tanker og få kontrol over mit liv, så det brugte jeg den gamle psykiater til.

Eksil-aalborgenser på 42. årAlligevel tænker Lars Lilholt i dag tilbage på sin barndom og ungdom med glæde. Som syvårig flyttede han fra Herlev til Aalborg, hvor hans far fik job, og begge forældre havde familie. - Jeg kan stadig huske den dag, jeg kom til Aalborg. Jeg boede i boligforeningen Bakkebo på Vestre Allé, og jeg stod den første dag i kælderskakten til det rækkehus, vi skulle bo i, og så stod der 20 børn og kiggede på ham den nye, der var kommet fra København. Hver eneste gang, jeg åbnede munden, skreg de af grin, for jeg snakkede jo københavnsk. Det gik mig så meget på, at jeg løb ned til min farfar, der boede på Kærlundsvej og sagde ”du bliver nødt til at hjælpe mig”. Jeg tror, jeg lærte at tale aalborgensisk på tre dage, og derefter havde jeg en fantastisk tid i boligforeningen Bakkebo, som jeg opfatter som mit barndomshjem. Faktisk ser jeg også stadig mig selv som aalborgenser, selvom jeg har boet i Silkeborg i 42 år.

Fakta:- Lars Lilholt er født i 1953 på Nørrebro i København- Han er opvokset i Aalborg, men flyttede som 20-årig til Silkeborg for at læse til lærer- Han er gift med Ninna, og sammen har de to børn. Derudover har han en datter og en papsøn fra et tidligere ægteskab- I 2010 mistede han sin mor, som i 11 år havde haft Alzheimers sygdom- Han spillede først i bandet Kræn Bysted’s, men har siden 1982 været frontfigur i Lars Lilholt Band- Han har også spillet med Johnny Madsen og Allan Olsen i bandet Dalton

Fakta om demens:- I Danmark lever ca. 90.000 mennesker med en demenssygdom, heraf har ca. 45.000 Alzheimers sygdom- Ca. 7.000 under 65 år har en demenssygdom- Der er 15.000 nye tilfælde af demens i Danmark hvert år- I 2040 forventes antallet af demente over 60 år at vokse til 120.000-146.000.- 400.000 danskere har i dag en dement i familienKilde: Alzheimerforeningen

Billedtekster:Lars Lilholt optrådte i årevis med sin bror og søster og gav sidste år i forbindelse med et tv-program også koncert med sin ældste datter og far.

Citater:- De unge piger pifter også pludselig efter mig på gaden, og det er da hyggeligt. Det betyder, at jeg må have gjort indtryk på dem.

- Jeg tager ikke mig selv højtideligt, men jeg tager mig selv dybt alvorligt. Fanden stå i at bruge sit liv på musikken, hvis ikke det er for alvor.

- Det er forfærdeligt at være pårørende til en, der har Alzheimers. Min mors liv var helt formørket. Det var sgu ikke noget værdigt liv.

Billeder:

Billede af Lars Lilholt på scenen.

Portrætbillede af Lars Lilholt i skoven.

Annoncer

Annoncer

Tema: Nye tiltag på demensområdet

Aalborg vil være blandt Danmarks første demensvenlige kommuner

Et stigende antal mennesker med demens kræver nye løsninger i fremtiden. Den udvikling håber rådmand Thomas Krarup, at Aalborg kan bidrage til.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Ane-Marie Vigh Jørgensen og Colourbox

Demens er en af de sygdomme, der udvikler sig hastigt – ikke bare herhjemme, men også på verdensplan. 90.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og der konstateres 15.000 nye tilfælde hvert år. Det betyder samtidig, at 400.000 danskere i dag er nære pårørende til et menneske med demens, og de oplever på nærmeste hold, hvad der sker, når den person, de kender, forsvinder for dem. Ved demens svækkes de mentale færdigheder nemlig pga. af sygdom i hjernen. På den dystre baggrund har Ældre- og Handicapforvaltningen lagt en ny strategi for demensområdet frem mod 2020. Det betyder bl.a., at der i de kommende år vil være ekstra fokus på tidlig opsporing og indsats i forhold til demens. Risikoen for at udvikle demens kan nemlig mindskes ved bl.a. rygestop og behandling af for højt blodtryk og type 2-diabetes. Men også i forhold til de mennesker, der allerede er ramt af demens, styrkes indsatsen. Motion og kognitiv træning kan nemlig sikre, at den enkelte genvinder eller fastholder sin funktionsevne, så de områder prioriteres højt.

Inspiration fra HollandMen hverdagen med en uhelbredelig sygdom kan alligevel være svær – både for den syge og for de pårørende. Derfor findes der allerede nu en række tilbud til mennesker med forskelige grader af demens i Aalborg, som løbende vil blive udviklet. Det rækker lige fra klubaktiviteter og undervisning til opgangsfællesskaber og plejehjemspladser, ligesom der er foredrag og temaaftner for pårørende. Samtidig står det helt nye demensplejehjem Tornhøjhaven på Tornhøjvej i Aalborg Øst færdigt i 2017 med 72 boliger til mennesker med svær demens. - Her får vi muligheden for at skabe et sted udelukkende til mennesker med demens. Tidligere har vi bygget om på eksisterende plejehjem for at skabe tilbud til mennesker med demens, men nu får vi for første gang mulighed for at samtænke byggeri og pædagogik. Det bliver rigtigt spændende og ligger fint i tråd med, at vi i Aalborg Kommune gerne vil medvirke til at udvikle tilbud til mennesker med demens, forklarer rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen Thomas Krarup.

Udviklingen i DanmarkInspirationen til Fremtidens Demensplejehjem er hentet i demenslandsbyen De Hogeweyk i nærheden af Amsterdam i Holland. Her har man skabt et lukket samfund for mennesker med demens, hvor beboerne selv kan handle ind i supermarkedet eller drikke en kop kaffe på landbyens café. En lignende demenslandsby forventes at stå færdig i Odense i 2018, og den bliver den første af sin slags i Danmark. Så langt har man dog bevidst ikke villet gå i Aalborg.- Det er et flot plejehjem, de har skabt i Holland, og nogle unikke omgivelser. Men der er også ting, som ikke kan overføres direkte til danske forhold. Fx deler to personer et toilet, og det, tror jeg ikke, er en løsning herhjemme. Vi vil i stedet gerne præge udviklingen efter danske forhold. Jeg har i den forbindelse også haft

mulighed for at møde arkitekten tænker i samme retning, som vi gør. Jeg håber derfor, at vi kan inspirere hinanden og sammen være med til at præge udviklingen inden for demensområdet,siger Thomas Krarup.

Samarbejde med andre kommunerEn anden måde, det også kan ske på, er gennem ”Demensrummet”. Dette er overskriften på et nyt samarbejde mellem Næstved, Varde, Hillerød, Aarhus, Stevns og Aalborg Kommune samt Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Ældre Sagen og PenSam. Her er målet at skabe Danmarks første demensvenlige kommuner med den bedste pleje og omsorg og dermed det bedst mulige liv for mennesker med demens og deres pårørende.- I Aalborg Kommune ligger vi i front på demensområdet, og vi blev derfor spurgt om, vi ville deltage i initiativet. Det er jeg rigtigt glad for, at vi valgte at takke ja til, for sammen skal vi afprøve nogle ting på demensområdet, så vi kan præge den fremtidige udvikling. Blandt andet skal vi se på, hvordan vi kan aktivere de pårørende, og hvordan vi kan sikre, at de pårørende ikke bliver ensomme, når deres familiemedlemmer bliver ramt af demens. Samtidig skal vi sikre en balance mellem opgaver og de medarbejdere, vi skal have i fremtiden, og hvordan vi kan videreuddanne personalet. Endeligskal vi have skabt nogle andre fysiske rammer for mennesker med demens, netop som vi gør her i Aalborgmed Tornhøjhaven demensplejehjem. I den forbindelse håber vi også på et tæt samspil med Sundheds- og Ældreministeriet, som allerede har vist stor interesse for Demensrummet, understreger Thomas Krarup.

DemensstrategiI løbet af foråret 2016 kommer regeringen med et udspil til en dansk demensstrategi. Deltagerne i Demensrummet samler i den forbindelse deres erfaringer, ambitioner og bud på nye løsninger i en publikation, der afleveres til regeringen i løbet af denne måned.

Flere oplysningerPå www.aalborg.dk kan du søge oplysninger om demens og de tilbud, der findes til både mennesker med demens og pårørende.

Billeder:Billede af en gade og en café i den hollandske demenslandsby De Hogeweyk.Billede af en gruppe ældre, som går stavgang i skoven.

Billedtekst:Demenslandsbyen De Hogeweyk i Holland er den første af sin slags i verden. Her bor mennesker med demens i et lukket samfund, hvor de kan fortsætte den hverdag, de kender og fx handle ind i supermarkedet, gå tur eller drikke en kop kaffe på cafeen.

Annoncer

Annoncer

Tema: Nye tiltag på demensområdet

Haven frembringer minder

Med knofedt og farvestrålende planter har frivillige omdannet haven ved plejehjemmet Solvangs demensboenhed til et smukt og inspirerende sted. Håbet er, at flere demente fremover får lyst til at komme udenfor.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Lise Nevstrup Andersen

En lørdag i oktober mødte 17 Vadum-borgere, brugere af Solvang Aktivitetscenter og pårørende til borgere med demens op til store havedag på Plejehjemmet Solvangs demensboenhed Birkebo. Med sig havde de egne haveredskaber, planter og knofedt. Målet var nemlig at omdanne den lukkede have til et mere demensvenligt sted, der stimulerer til flere gåture, pirrer sanserne og frembringer minder. Bag projektet står ergoterapeut og master i Natur, Sundhed og Haver fra Træning og Aktivitet i Ældre- og Handicapforvaltningen Lise Nevstrup Andersen i samarbejde med plejehjemsleder Vivi Dølby og servicemedarbejder Henrik Christensen fra Lejerbo.- Det giver ikke kun sollys og vind i håret at komme udenfor. Den ældre får også flere vitaminer og bedre gang i hele kroppen som modvægt til hjertekarsygdomme, hæmorider, vand i benene og tendens til at falde. Men mental sundhed og livsglæde er også i fokus, og er de her og nu synlige gevinster. Der er ikke noget mere livsbekræftende end at se et gammelt menneske med glimt i øjnene og smil på læben. Og måske kan demensramte ikke huske alt, men kroppen eller tankerne kan mindes positive oplevelser, når de demensramte bruger sig selv igen. Her er naturen og havens rum særligt stimulerende for minder ogtidligere oplevelser, fortæller Lise Nevstrup Andersen.

Nye planter og buskeHaven ved Birkebo har derfor også gennemgået en stor forandring. Der er ændret på gangstier og kommet farvesystem i planterne, så haven får et mere roligt udtryk. Samtidig er der blevet ryddet op og sat en masse nye planter og bærbuske, ligesom der er skabt en urban skovhave og et lille sansehus, så der er mere at føle på og tale om.- Vi modtog på et tidspunkt en arv, som gav os mulighed for at opgradere haven ved det somatiske afsnit, og herefter syntes jeg også, at vi skulle gøre noget ved demenshaven. Nu har vi fået en mere sikker og langt mere indbydende have, hvor der er stimuli for beboerne. Samtidig får vores beboere mulighed for at gøre noget selv i stedet for bare at sidde og kigge på haven. Fx har vi lige nu indrettet pavillonen med savbukke, og en af beboerne har allerede været ude og save. Det var også fantastisk at se beboerne følge processen. De sad indenfor og fulgte arbejdet og klappede i hænderne. Samtidig fik vi også kendskab til flere frivillige i Vadum, fordi jeg havde lavet et indlæg i Vadum Avis, og mange af de nye frivillige, der kom den dag, harogså været her siden. Så der har været stor opbakning fra lokalområdet, understreger plejehjemsleder Vivi Dølby.

To billeder af mennesker, der graver i en have.

Tema: Nye tiltag på demensområdet

Motion bremser symptomer på demens

Demens er en uhelbredelig sygdom, men symptomerne på sygdommen kan faktisk sættes i stå. Samtidig peger undersøgelser på, at det i en vis udstrækning er muligt at forebygge demens gennem en sund livsstil.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Colourbox

Vi har endnu til gode at forstå, hvorfor demenssygdomme opstår, men forskerne er i dag ikke i tvivl om, at demens altid skyldes sygelige forandringer i hjernen. I den forbindelse bruges ordene Alzheimers sygdom og demens ofte i flæng, men Alzheimers sygdom er blot én blandt 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens. Fælles for de forskellige demenssygdomme er imidlertid, at de er fremadskridende, og at de ikke kan helbredes, men symptomerne kan mindskes. Har man mistanke om demens, er det derfor altid vigtigt at få stillet en diagnose, så behandlingen kan gå i gang.

Alder er den største risikofaktorMen læger og forskere har ikke kun fokus på behandling af demenssygdomme. De beskæftiger sig også med forebyggelse af demens. I den forbindelse peger alle undersøgelser på, at alder er den største risikofaktor for udvikling af demens. I takt med, at vi danskere lever længere, vil antallet af mennesker med en demenssygdom derfor også stige, men det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Ifølge National Videnscenter for Demens spiller arveanlæg, livsstil og miljø nemlig også ind og har indflydelse på den enkeltes risiko for at udvikle demens. Og her har det vist sig, at særligt opsporing og behandling af for højt blodtryk og type 2-diabetes er afgørende for at forebygge demens.

Livsstil har også betydningMen ligesom det er tilfældet med en række andre sygdomme, tyder flere undersøgelser på, at livsstil også har indflydelse på, om man udvikler en demenssygdom. Alene risikoen for at få Alzheimers sygdom øges med 70-80 pct., hvis man har røget i mange år. Et rygestop er altså første skridt på vejen mod at forebygge demens, men det kan også være en god idé at se nærmere på ens kost- og motionsvaner. National Videnscenter for Demens råder i den forbindelse til at spise en kost med et højt indhold af grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, fisk og planteolie. Men endnu vigtigere er det at få sat motion på skemaet. Og her taler vi ikke om maratonløb eller ekstremsport. Blot tre ugentlige gåture på hver ca. 40 min. i raskt tempo gør en forskel.

Skoleforløb holder hjernen i gangSamtidig viser en landsdækkende undersøgelse, som National Videnscenter for Demens har gennemført, at moderat til hård motion faktisk kan bremse symptomerne på demens hos de mennesker, der har en demenssygdom. Flere danske kommuner, deriblandt også Aalborg Kommune, har derfor motionstilbud målrettet mennesker med demens. Men forebyggelse og behandling af demens handler ikke udelukkende om livsstil. For at holde demenssygdomme i skak er det nødvendigt at holde hjernen i gang. Det kan man fx

gøre ved livet igennem at læse bøger, spille kort- eller brætspil eller ved at deltage i socialt samvær eller frivilligt arbejde. Der er dog også hjælp at hente for de mennesker, der allerede har fået konstateret en demenssygdom. På Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation i Nørresundby har man udviklet et særligt forløb for mennesker, der befinder sig på et tidligt stadie af deres demenssygdom. Her kombineres motorisk træning som bl.a. værkstedsaktiviteter og vandreture med kognitiv træning som fx avislæsning, tests og brætspil. Det er med til at forsinke udviklingen af demenssygdommen.- Vi ved jo, at man ikke kan helbrede demens, men man kan forhale processen ved at lave relativt simple, kognitive øvelser. Samtidig underviser vi kursisterne i deres egen sygdom for at understøtte deres forståelse af den – såkaldt psykoeducation. Men også socialt samspil med andre, der har samme problemstillinger, er en del af vores forløb. Det er guld værd for den enkelte, oplever vi. Generelt reagerer kursisterne derfor også positivt på vores undervisningsforløb, for de oplever, at der sker en udvikling, og det samme gør de pårørende. Målet er, at kursisterne skal være så selvhjulpne som muligt, og at de så vidt muligt kan fortsætte med at deltage i samfundslivet, siger Jan Arnbjørn, der er forstander på Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation.

Vidste du…At demens stammer fra latin og betyder ”væk fra sindet”.Kilde: National Videnscenter for Demens

Billede af to kvinder, der jogger.Billede af to personer, der cykler på en landevej – set fra ryggen.

Annoner

Nyt fra kommunen

Pensionstakster pr. 1. januar 2016Følgende gælder hvis du er:• Folkepensionist eller• Førtidspensionist og din pensionssag er påbegyndt ellerafgjort før 1. januar 2003

Maksimale beløb pr. måned i kr. Reelt enlige Samlevende eller gifte

FolkepensionGrundbeløb 6.063 6.063Pensionstillæg 6.399 3.136I alt 12.462 9.199

Højeste førtidspensionGrundbeløb 6.063 6.063Pensionstillæg 6.298 3.043Invaliditetsbeløb 2.957 2.957Erhvervsudygtighedsbeløb 4.068 4.068I alt 19.386 16.131

Mellemste førtidspensionGrundbeløb 6.063 6.063Pensionstillæg 6.298 3.043Invaliditetsbeløb 2.957 2.957I alt 15.318 12.063

Forhøjet almindelig førtidspensionGrundbeløb 6.063 6.063Pensionstillæg 6.298 3.043Førtidsbeløb 1.547 1.547I alt 13.908 10.653

Ekstra tillægsydelse 1.410 1.410

Invaliditetsydelse 2.976 2.976

Følgende gælder hvis du er• Førtidspensionist og din pensionssag er påbegyndt ellerAfgjort efter 1. januar 2003

Maksimale beløb pr. måned i kr. Reelt enlige Samlevende eller gifteFørtidspension 18.122 15.404

Alle ovennævnte satser er meldt ud af Beskæftigelsesministeriet. Du skal derfor rette henvendelse til Udbetaling Danmark, hvis du har spørgsmål til de angivne pensionssatser for 2016. Du kan kontakte

Udbetaling Danmark pension på tlf.: 70 12 80 61. På www.borger.dk kan du læse mere om folkepension og førtidspension.

DGI SundhedsidrætDGI Sundhedsidræt er navnet på et nyt, treårigt projekt i samarbejde mellem DGI og fem kommuner,en af dem er Aalborg Kommune. Her tilbydes skræddersyede træningskoncepter til danskere medrygproblemer eller hjertekarsygdomme samt til seniorer, som fx pga. kronisk lidelse eller et sygdomsforløbhar brug for genoptræning, før de kan deltage i almindelige idrætstilbud. I Aalborg Kommune udbydes DGI Sundhedsidræt hos Gudumholm IF og i DGI Huset i Nordkraft. Du kan læse mere på www.gudumholm-if.dk eller kontakt Gudumholm IF på tlf.: 40 28 97 97 eller DGI Huset på tlf.: 9620 24 00 eller på e-mail: nordkraft@dgihuset.dk for yderligere oplysninger.

FormuegrænseFor helbredstillæg er den likvide formuegrænse pr. 1. januar 2016 81.500 kr. For personlige tillæg er den likvide formuegrænse pr. 1. januar 2016 30.000 kr.

Snerydning i Aalborg Kommune

Vinterberedskabet i Aalborg Kommune startede som altid fra mandag i uge 42 og varer til og med søndag i uge 15 2016.

Denne vinter giver imidlertid store udfordringer, da der er vedtaget en ny vejlov ”Lov om offentlige veje” (Lov nr. 1520 af 27/12/2014).

I den nye vejlovs § 64, stk. 2 er det fastsat, at en grundejer kun kan pålægges at snerydde og glatførebekæmpe på fortov og sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Det kaldes også den ”sænkede skovls princip”.

Det betyder, at grundejere, hvis ejendom ligger mellem to veje, ikke kan pålægges at udføre vintervedligeholdelse på det fortov, som de ikke har direkte adgang til.

Træning før pleje

Pr. 1. januar 2015 trådte en lovændring i kraft (§83 a i serviceloven). Det betyder, at alle borgere, derfår brug for eller allerede modtager hjemmehjælp, skal vurderes i forhold til, om de kan blive mere selvhjulpne via et rehabiliteringsforløb. Forløbene skal i den forbindelse være tværfaglige og med udgangspunkt i mål, som borgerne selv er med til at sætte. Det betyder, at Ældre- og Handicapforvaltningen nu lancerer Træning før pleje version 3.

Dette koncept tager udgangspunkt i din naturlige vilje til at kunne selv. I stedet for at se alle mennesker ens er der fokus på den enkelte, og terapeuterne giver hjælp til selvhjælp. Hvis du fx har mistet din evne til selvat tage strømper på, går vi nemlig ud fra, at du allerhelst vil have evnen igen. Ethvert forløb tager derfor udgangspunkt i dig og din situation. Det kan fx omfatte hjælpemidler, træning, boligændring, rådgivning eller noget helt andet. Sammen finder vi frem til, hvad der bedst hjælper dig videre.For yderligere information læs mere her: www.aalborg.dk/ældre/hjalp-i-hverdagen/personlig-hjalp-og-pleje/traening-foer-pleje

Find vej til sociale ydelser

Her kan du se, hvor og hvordan du skal henvende dig afhængig af, hvilke sociale ydelser du søger. Udbetaling Danmark løser følgende opgaver: • Beregning og udbetaling af folkepension, varmetillæg, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser • Opsat pension • Beregning af den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue • Beregning og udbetaling af førtidspension • Fleksydelse • Delpension • Begravelseshjælp • Efterlevelseshjælp • International sygesikring • Boligstøtte Udbetaling Danmark kan kun træffes pr. telefon eller via digital post på www.borger.dk. Vedr. pension mv. ring på 70 12 80 61, vedr. flexydelse og delpension ring på 70 12 80 82, vedr. begravelseshjælp og efterlevelseshjælp ring på 70 12 80 83, vedr. international sygesikring ring på 70 12 80 81 og vedr. boligstøtte ring på 70 12 80 63.

Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver: • Ansøgning/udbetaling af personlige tillæg • Ansøgning/udbetaling af almindeligt og udvidet helbredstillæg • Borgere, der får administreret pension • Offentlige begravelser (ikke begravelseshjælp) • Rådgivning og vejledning • Nedsat licens Du kan rette henvendelse til Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret John F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal, 9000 Aalborg eller ringe på tlf. 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Åbningstid for personlig betjening er mandag til fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00

Serviceteamet i Ydelses- og Socialcentret løser bl.a. følgende opgaver: • Tilkendelse af førtidspension • Boligindskudslån • Indefrysning af ejendomsskatter • Rådgivning og vejledning Du kan rette henvendelse til Serviceteamet på John F. Kennedys Plads 1B, 3. sal, 9000 Aalborg eller ringe på tlf. 99 31 37 44. Telefontræffetiden er mandag-fredag kl. 9.00-14.00 samt torsdag kl. 9.00-17.00. Åbningstid for personlig betjening er mandag til fredag kl. 9.00-13.00 samt torsdag kl. 15.00-17.00.

KontaktcentretHar du for første gang brug for hjælp fra Ældre- og Handicapforvaltningen, så er det nu blevet meget lettere. Du skal kun ringe til ét nummer: 9982 5000 Eller send en mail på: kontaktcentret@aalborg.dk På Kontaktcentret er der sundhedsfagligt personale klar til at modtage og behandle alle nye henvendelser, give råd og vejledning og/eller eventuelt hjælpe dig videre til rette afdeling, team og medarbejder. Kontaktcentret har telefontræffetid på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage dog kl. 8.00-17.00.

Senior DigitalKom i gang med at bruge din computer. Ring og få svar på dine spørgsmål.Ring på telefon: 99 31 14 26Skriv på: seniordigital@aalborg.dkLæs mere på www.aalborgkommune.dk/seniordigital.dk

Træn uden for centrets åbningstidSkipper Klement Aktivitetscenter i Svenstrup giver som det første center i kommunen brugerne mulighed for at træne uden for centrets almindelige åbningstider. Det eneste, du skal gøre, er at henvende dig på aktivitetscentret og blive registreret med dit sundhedskort. Herefter kan du få adgang til træningsmaskinerne mandag-torsdag kl. 8.00-9.00 og igen fra kl. 16.00-21.00, fredag fra kl. 8.00- 9.00 og igen fra kl. 13.00-21.00 og i weekenden fra kl. 8.00-21.00.

NYT OM DEMENS Fra Videnscenter for Demens Aalborg Kommune Gå ind og tilmeld dig på : Aalborg.dk – Ældre – Demens – Rød tilmeldingsknap Så får du automatisk en mail hver gang, der er et kursus, foredrag, eller hvis der sker noget på demensområdet.

Serviceopkald skal hjælpe ældre med digital post Selv om Aalborg Kommune har gjort en stor indsats for at hjælpe ældre med at komme i gang med digital post eller blive fritaget for digital post, er der fortsat en lille gruppe på knap 600 ældre, som modtager digital post uden at læse den. Og det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, som måske ikke ser indkaldelsen til sygehuset, til bilsyn, pensionsmeddelelsen eller brevet fra kommunen. Kommunen har imidlertid ikke en samlet oversigt over de borgere, der ikke tjekker digital post, men bliver typisk opmærksom på, at der er et problem, hvis en person gennem en længere periode ikke reagerer på kommunens henvendelser, som er sendt som digital post. Som noget nyt ringer Senior Digital nu derfor også ud til ældre med et tilbud om hjælp til digital post. Men der er også stadig mulighed for at møde de ansatte hos Senior Digital i bl.a. It- caféen på Fremtidens Plejehjem, på aktivitetscentre og i botilbud. Det er også muligt at få hjælp på tlf. 99 31 14 26 eller via e-mail på seniordigital@aalborg.dk.

Den Åbne Linie 9982 5000

Den Åbne Linie er Ældre- og Handicapforvaltningens servicetelefon og er en integreret del af kontaktcentret. Ring 9982 5000 - Den Åbne Linie ● hvis du ønsker oplysninger om dine rettigheder ● hvis du vil vide noget om vores serviceniveau ● hvis du vil have ”vejvisning i systemet” ● hvis du vil klage over noget ● hvis du har idéer, som kan forbedre vores service ● hvis du vil rose os. Den Åbne Linie kan være med til at fjerne eventuelle misforståelser og være en mulighed for at samle erfaringer med tilfredshed eller utilfredshed omkring vores tilbud på ældre- og handicapområdet. Den kan derudover også give et indblik i, om der er forhold, som trænger til ændringer eller kvalitetsforbedringer. Din ventil Den Åbne Linie er også den ventil, hvor du kan få luft for eventuel utilfredshed med vores ydelser. Vi betragter nemlig ikke klager som noget negativt. De kan være udtryk for problemer, som vi ikke har været opmærksomme på, og som vi selvfølgelig gerne vil løse. Vi håber, at Den Åbne Linie kan være med til at sikre dig bedre mulighed for information og sikre kvaliteten af vores ydelser. Integreret i Kontaktcentret Den Åbne Linie er en integreret del af Kontaktcentret. Du kan kontakte Den Åbne Linie på telefon: 9982

5000 på hverdage fra kl. 8.00-15.00, torsdage fra kl. 8.00-17.00. Du kan også sende en e-mail til kontaktcentret@aalborg.dk.

Godkendte leverandører af personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice

Personlig pleje og praktisk hjælp Hjemmepleje Aalborg Hele kommunen – Dag/aften/nat Attendo Hele kommunen - Dag/aften/nat Aalborg Pleje og Rengøring Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) Din hjemmepleje - Aalborg Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) Privatplejen Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) Plejekompagniet.dk Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) Flexteam Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) JK Plejeservice Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) O.P. Service Vest - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) Intensiv Pleje Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230) Frit Valg – Pleje og Rengøring Hele kommunen - Dag/aften/nat (på nær 9200 og 9230)

Madservice Madservice Aalborg Hele kommunen (Varm udbragt mad, frosne færdigretter og mad uden udbringning) Cafeerne, Ældreafdelingen Hele kommunen (Mad uden udbringning) Vester Hjermitslev Kro Hele kommunen (Varm udbragt mad) Dronninglund Hotel Nord (Varm udbragt mad og kølemad, udbragt) Det Danske Madhus Hele kommunen (Kølemad, udbragt) Jet Restaurant og Grill Hele kommunen (Varm udbragt mad) Sønderup Landkøkken Øst og Vest (Varm udbragt mad) Caféen Liselund Friplejeboliger Nord (Mad uden udbringning) Praktisk hjælp Molbjerg Service Hele kommunen (på nær 9200 og 9230) Delta Rengøring Hele kommunen (på nær 9200 og 9230) Bruhn Nørgaard Hele kommunen (på nær 9200 og 9230) City Rent Vest (på nær 9200 og 9230) City Rent Vest (på nær 9200 og 9230)

Henvendelser Aalborg Kommunes forskellige afdelinger Tlf. 99 31 31 31 DitBlad Tlf. 99 82 92 92 Onsdag kl. 10.00 - 13.00

Læs DitBlad digitalt Du kan også læse Dit Blad digitalt. Se mere og tilmeld dig på: www.aalborgkommune.dk/ Borger/aeldre/indflydelse/ Sider/dit-blad.aspx

Få overblik på borger.dk Har du et spørgsmål, er der hjælp at hente på henholdsvis www.borger.dk/boligstoette, www.borger.dk/folkepension og www.borger.dk/foertidspension ‒ her kan du: • Udfylde og sende ansøgninger • Få svar på de mest almindelige spørgsmål • Give besked, hvis der sker ændringer i indkomst

Ring til Udbetaling Danmark Du kan ringe til Udbetaling Danmark på: Tlf. 70 12 80 63 Vedrørende boligstøtte Tlf. 70 12 80 61 Vedrørende folkepension, førtidspension og varmetillæg.

Frit leverandørvalg inden for det ortopædkirurgiske område

Genoptræning efter sundhedslovens § 140 på det ortopædkirurgiske område er omfattet af frit valg i Aalborg Kommune. Du kan frit vælge, om du vil have genoptræning hos Træningsenheden Aalborg Kommune eller en godkendt privat leverandør. Det frie leverandørvalg er undtaget for beboere på plejehjem, botilbud og dagtilbud og ved udskrivning efter amputation af ben. Træningsenheden Aalborg Kommune Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov Tlf. 9931 4985 E-mail: traeningsenheden@aalborg.dk www.traeningsenheden.dk Træningsenhed Øst Tlf.: 9931 5510 Vesterbro 14, 9000 Aalborg Sjællandsgade 26, 9000 Aalborg Fyensgade 25, 9000 Aalborg Grønlands Torv 1B, 9210 Aalborg SØ Tofthøjvej 28, 9280 Storvorde Træningsenhed Vest Tlf.: 9931 3489 Sofiendalsvej 97, 9200 Aalborg SV Grønnegade 29, 9240 Nibe Runddyssen 289 A, 9230 Svenstrup J Træningsenhed Nord Tlf.: 9931 2890 Lerumbakken 11 A, 9400 Nørresundby Lions Parken 6, 9400 Nørresundby Kirkevej 50, Vester Hassing 9310 Vodskov Bodil Hjorths Vej 16a, 9310 Vodskov Klinik For Fysioterapi Holbergsgade 13 9000 Aalborg Tlf.: 9813 2688 E-mail:info@fysioklinikken.dk Aalborg Fysioterapi Grønlands Torv 24 9210 Aalborg SØ Tlf.: 9814 3333 E-mail: kontakt@aalborgfysioterapi.dk Fysioterapien Aalborg Øst Fyrkildevej 7, st, lejlighed 2 9220 Aalborg Øst Tlf.: 3070 0333 E-mail: birthe@fysioterapien-aalborgoest.dk Nørresundby Torv Fysioterapi Brotorvet 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 1209 E-mail: info@ntfys.dk Vejgaard Fysioterapi Heimdalsgade 11 9000 Aalborg Tlf.: 9816 1942 E-mail: jessfys@hotmail.com Sofiendal Fysioterapi og Kiropraktik Sofiendalsvej 92A, Stuen 9200 Aalborg SV Tlf.: 2060 2400 E-mail: info@sofiendal-fysogkiro.dk Arkadens Fysioterapi & Sundhedscenter Tlf. 9920 4060 E-mail: gop@arkadensfysioterapi.dk Arkadens Fysioterapi Lokalafdelinger: Aalborg Centrum John F. Kennedys Plads 1R, 9000 Aalborg Aalborg Syd Skelagervej 375B 9000 Aalborg Nørresundby Fysioterapi Lille Borgergade 25 9400 Nørresundby Tlf. 9814 6080 E-mail: fysogaku@gmail.com Hasseris Fysioterapi og Motionscenter Thulebakken 22 9000 Aalborg Tlf.: 9812 9044 E-mail: ch@hasserisfys.dk Skalborg Fysioterapi Johan Skjoldborgs Vej 3 9200 Aalborg SV Tlf.: 7020 7787 E-mail: info@skalborgfys.dk Nibe Fysioterapi Hobrovej 36B 9240 Nibe Tlf.: 9835 3680 E-mail: mail@nibefysioterapi.dk Storvorde Fysioterapi Rødhøjvej 14 9280 Storvorde Tlf.: 9832 6262 E-mail: storvordefysioterapi@mail.dk Sundhedens Hus Fysioterapi Dag Hammarskjølds Gade 4 9000 Aalborg Tlf.: 9813 3280 E-mail: fysio@sundhedenshus.dk Svenstrup Fysioterapi Godthåbsvej 14C 9830 Svenstrup Tlf.: 9810 2500 E-mail: info@svenstrupfysioterapi.dk Center for Sundhed og Livsstil Sundhedscenter FRYD Fysioterapi Mylius Erichsensvej 1 9210 Aalborg SØ Tlf.: 3043 9917 E-mail: kh@aof-danmark.dk Fysioform Halsvej 220 9310 Vodskov Tlf.: 9825 6884 E-mail: info@fysioform.dk

Få det rigtige i pension

Folke- og førtidspension beregnes af Udbetaling Danmark i januar på baggrund af forskudsopgørelsen for 2016. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at forskudsopgørelsen er korrekt. Vær opmærksom på, at hvis du er startet med at få udbetalt folke- eller førtidspension i 2014 og 2015, vil du ofte have en forkert forskudsopgørelse for 2016. Beregning af pension i januar 2016 Den pension, du får i løbet af året, er foreløbig, da den bliver beregnet ud fra indkomsten i forskudsopgørelsen. Året efter laver Udbetaling Danmark en endelig beregning af, om du har fået det, du skal i pension. Har du fået for lidt i pension, får du penge udbetalt, og har du fået for meget, skal du betale penge tilbage. For at få den mest præcise beregning af din pension i løbet af året skal du derfor opdatere din forskudsopgørelse, hvis der sker

ændringer i din indkomst. Får du ældrecheck, er det vigtigt, du opdaterer din forskudsopgørelse inden den 8. januar 2016. Hvis du først ændrer forskudsopgørelsen efter den dato, får ændringerne ikke betydning for din ældrecheck for 2016. Den endelige beregning af ældrechecken sker først i 2017. Læs mere på www.borger.dk/folkepension og www.borger.dk/førtidspension Har du yderligere spørgsmål, så kontakt Udbetaling Danmark på tlf.: 70 12 80 61.

Prisaftale omkring tandproteserAalborg Kommune har indgået en prisaftale med Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere om levering af tandprotetisk arbejde, som helt eller delvist betales af kommunen. Der kan frit vælges leverandør. Der er ikke krav om, at det skal være en, kommunen har indgået prisaftale med. Benytter du en anden leverandør (uden prisaftale), skal du dog selv betale en eventuel prisforskel. Oversigt over de aftalte priser pr. 1. oktober 2015: (Pristalreguleres pr. 1.10. og 1.04.): Klinisk undersøgelse ....149 kr. Kontrolundersøgelse ....149 kr. Korrektion/oppolering af protese......................326 kr. Nye tandproteser Delprotese inkl. evt. bøjler...................4.856 kr. Stålunitorprotese (monteret)..................8.075 kr. Overprotese eller underprotese .............5.123 kr. Helprotese, sæt .........9.207 kr. Tillæg for patologiske forandringer mv..................1.650 kr. Duplikering pr. protese.2.231 kr. Rebasering pr. protese1.620 kr. Midlertidig rebasering ... 411 kr. Reparation, nødbehandling og udvidelse af proteser Honorar for behandling..592 kr. Herudover ydes der også dækning for dokumenterede laboratorieudgifter ved reparation, nødbehandling og udvidelse af proteser. Diverse Immidiattillæg pr. protesedel.............1.825 kr. Blødblivende basis pr. protesedel................942 kr. Nonallergisk materiale (hvor lægelig dokumentation af behov foreligger) ...1.980 kr.

Priserne vil som hovedregel blive benyttet som det maksimale beløb, der kan indgå i beregningen af tilskud til tandprotetisk arbejde udført af tandteknikere og tandlæger. Overslag og ansøgning om tilskud skal sendes til Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret J. F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg, inden arbejdet påbegyndes.

Likvid formue – hvad dækker detNår du søger om helbredstillæg og personligt tillæg, får du oplyst, at den samlede likvide formue har betydning for, om du er berettiget til ydelserne. Men hvad dækker likvid formue over? Ved helbredstillæg dækker likvid formue over følgende: • indestående i pengeinstitutter mv. • kursværdien af obligationer • pantebreve i depot • kursværdien af børsnoterede aktier • kursværdien af investeringsbeviser • kontant beholdning • andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet • nedsparingslån med sikkerhed i fast ejendom • nedsparingskredit med sikkerhed i fast ejendom • obligationsbeholdning i depot Ved personligt tillæg dækker likvid formue over følgende:

• indestående i pengeinstitutter mv. • kursværdien af obligationer • pantebreve i depot • kursværdien af børsnoterede aktier • kursværdien af investeringsbeviser • kontant beholdning • andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet • nedsparingslån med sikkerhed i fast ejendom • nedsparingskredit med sikkerhed i fast ejendom • obligationsbeholdning i depot • friværdi i sommerhus • kassekredit med pant i fast ejendom

Takster for mad

Sektor: Serviceydelser for ældre kr. kr. Takst 2015 Takst 2016I. Takster, mad (servicelovens §83, visiterede brugere) Mad med udbringning Hovedret og biret 55,00 56,00 Hovedret 50,00 51,00 Andet Madpakke 22,00 22,50 Proteindrik 12,50 13,00

Mad uden udbringning Mad i caféen Hovedret og biret 55,00 56,00 Hovedret 50,00 51,00 Plejehjemsboliger Døgnkost 102,00 102,00 Døgnkost med fravalg af biret 97,50 97,50 Dagens middag kan leveres som diætmad til samme pris.

Øvrige tilbud i caféen (servicelovens § 79, ikke-visiterede brugere) Øvrige tilbud i caféen takstfastsættes i den enkelte café. Priserne skal dække de faktiske omkostninger og er inkl. moms.

II. Plejehjemsboliger (SEL §192) El og varme beregnes efter faktisk forbrug, dog max. 668,50 679,00 Vask (Specifik beregning på plejehjemsboligen) Tilbudspakke, pris pr. måned

4.236,50 4.254,50 (Gælder alene beboere på gammel ordning)

Specifikation af tilbudspakken: Døgnkost (ved fravalg af biret falder prisen med 4,50 kr. pr. døgn) 3.102,50 3.102,50

Vask (Specifik beregning på plejehjemsboligen) Personlig pleje, aktiviteter og transport 1.134,00 1.152,00 - Der er 25 pct. rabat for ægtepar i samme plejehjem, hvor begge er pensionister (dog ikke førtidspensionister)

III. Øvrige plejehjemsboliger Som hovedregel afholder beboere selv udgifter til daglige fornødenheder. Men ud over husleje og forbrugsafgifter betales der for husholdningsartikler m.m. til boligfællesarealerne i det omfang, udgifterne i forvejen ikke er indeholdt i huslejen. Betalingen fastsættes lokalt, men kan max. udgøre 176 kr. pr. måned.

IV. Midlertidige ophold (selvindskrivningspladser, aflastningspladser o.lign.) Beboerens betaling for mad pr. døgn 102,00 102,00 Vask (Specifik beregning på opholdsstedet)

V. Egenbetaling - kørsel SEL §117 Egenbetaling ved bevilget kørsel til aktiviteter mv. pr. måned 381,00 387,00

Sektor: Tilbud for mennesker med handicap

VI. Botilbud inden for handicapområdet Borgere i botilbud kan oprette fælles kost- og aktivitetskasser, og betalingen fastsættes i de enkelte botilbud. Det er den overordnede hovedregel, at medlemskab af disse fælleskasser er frivilligt (Daglige fornødenheder er ikke omfattet).

Helbredstillæg

Helbredstillæg kan bevilges til folkepensionister og førtidspensionister, hvis pensionssag er påbegyndt eller afgjort før 1. januar 2003.

Almindeligt helbredstillæg: Helbredstillæg kan efter ansøgning ydes til helbredsbetingede udgifter, som den offentlige sygesikring giver tilskud til. Det er udgifter til behandling hos tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog og til køb af medicin. Siden 2013 har det ligeledes været muligt at få bevilget helbredstillæg til høreapparatbehandling. Her kan ydes helbredstillæg til dækning af den del af udgiften til høreapparatbehandling - ved godkendt privat leverandør - som overstiger de fastsatte tilskudssatser fra Regionen. Det er en betingelse for bevilling af helbredstillæg til høreapparatbehandling, at Regionen yder tilskud efter Sundhedsloven til behandlingen. Konkrete behandlingsudgifter, der kan ydes helbredstillæg til: • Høreprøve • Høreapparat • Tilpasning • Service • Garanti Ansøgning om helbredstillæg: Helbredstillæg kan ansøges via www.borger.dk. Når Udbetaling Danmark har kontrolleret og godkendt formueforholdene, gives der besked til kommunen om udstedelse af tilskudskortet. Et tilskudskort fornyes automatisk hvert år pr. 1. januar, hvis de økonomiske betingelser fortsat er opfyldte. Leverandøren har mulighed for at fratrække tilskuddet i pensionistens egenbetaling og sende regningen til kommunen. Tilskuddet kan udbetales ved indsendelse af kvitteringer for udgiften til Pensionsteamet, John F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg.

Udvidet helbredstillæg: Udvidet helbredstillæg kan udbetales som tilskud til fodbehandling, briller og tandproteser. Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret skal vurdere, om udgiften er rimelig og nødvendig, før der kan bevilges tilskud. Derfor skal du indgive en ansøgning med prisoverslag til Pensionsteamet J. F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg, inden behandlingen udføres/bestilles.

Formuegrænse: For at være berettiget til helbredstillæg og udvidet helbredstillæg må du og din eventuelle ægtefælle eller samlever højst have en likvid formue på tilsammen 81.500 kr.

Hvor stort er tilskuddet? Tilskud kan højst udbetales med 85 pct. af din egen andel af udgiften. Hvis den personlige tillægsprocent er mindre end 100, reduceres tilskuddet. Tillægsprocenten fremgår af den sidste pensionsmeddelelse.

Prisaftale på brillerAalborg Kommune har indgået aftale med følgende: Louis Nielsen Aalborg Østerågade 5, 9000 Aalborg Louis Nielsen Aalborg Storcenter Aalborg Storcenter, Rød Gade Hobrovej 452, 9200 Aalborg SV. Louis Nielsen Bilka Hobrovej 450, 9200 Aalborg SV. Bemærk: Der kan bookes synsprøver via www.louisnielsen.dk

Aftalen med Louis Nielsen indeholder bl.a. følgende: Din egenbetaling opkræves hos optikeren ved bestilling af brillen. Udskiftning af brillestel kan betyde nyanskaffelse af glas for din regning, hvis det tidligere leverede brillestel er udgået. Der er gratis tilpasning og justering af brillen samt udskiftning af næsepuder i hele brillens levetid. Alle briller leveres i et fast brilleetui. Leveringstid fra synsprøve til endelig levering af brille jf. produkterne i prisaftalen er op til fem arbejdsdage. Som kunde har du 24 måneders reklamationsret på stel og glas, hvilket dækker alle fabrikationsfejl. Det vil sige, hvis stellet eller glasset går i stykker, og dette ikke skyldes usædvanlig overlast, ombyttes der til nyt uden beregning. Reklamationsretten dækker dog ikke ridser på brilleglas, du selv har forvoldt. Derudover har du 24 måneders reklamationsret på antirefleksbehandling. Skulle antirefleksbehandlingen på din brille blive defekt, sørger optikeren for, at du får nye glas uden beregning. Reklamationsretten dækker dog ikke skader på antirefleksbehandlingen, du selv har forvoldt. Du har også tre måneders tilfredsgaranti, hvor du kan levere brillen tilbage, hvis ikke du er tilfreds. Samtidig er der tre måneders styrkegaranti på brillen. Prisaftale: Der er aftalt følgende priser, som foreløbig gælder til 31. december 2016: Standardstel ................................ 95,00 kr. Standardstel (Titanium – Nikkelfrit)................. 845,00 kr. Enkeltstyrke plastglas (CR39) Pr. glas........................................... 0,00 kr. Bifokale plastglas (CR39) pr. glas....................................... 100,00 kr. Tillæg: Bygningsfejl (Cylinder)................... 0,00 kr. Indslibning af glas i eget stel. Pr. glas....................................... 100,00 kr. Synsprøve i forretning ................110,00 kr. Synsprøve i eget hjem **........... 310,00 kr. + statens km-takst Udlevering af brille i eget hjem **............................... 210,00 kr. + statens km-takst ** Synsprøve i eget hjem sker kun i de yderst sjældne tilfælde, hvor det ikke er muligt at komme ind i forretningen. Priserne vil som hovedregel blive benyttet som det maksimale beløb, der kan indgå i beregningen af tilskud til briller.

Der kan frit vælges leverandør. Der er ikke krav om, at det skal være en, som kommunen har indgået prisaftale med. Benyttes der en anden leverandør (uden prisaftale), skal du selv betale en eventuel prisforskel. Overslag og ansøgning om tilskud sendes til Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret J. F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg, inden arbejdet påbegyndes.

Eksempel 1: Prisen for ny brille med standardstel og enkeltstyrke glas Standardstel ..................................95,00 kr. Enkeltstyrke glas (CR39) 2 stk. glas 0,00 kr.

Synsprøve i forretning ................. 110,00 kr. I alt...............................................205,00 kr.

Eksempel 2: Prisen for ny brille med standardstel - nikkelfrit og bifokale glas Standardstel (Titanium – Nikkelfrit)…..845,00 kr. Bifokale glas (CR39) 2 stk. glas ..200,00 kr. Synsprøve i forretning ................. 110,00 kr. I alt............................................1.155,00 kr.

Eksempel 3: Prisen for nye bifokale glas i eget stel Indslibning af glas i eget stel. 2 stk. glas ....................................200,00 kr. Bifokale glas (CR39) 2 stk. glas ..200,00 kr. Synsprøve i forretning ................. 110,00 kr. I alt...............................................510,00 kr.

ServicekortPensionister, som havde et servicekort i 2015, vil få tilsendt et nyt sammen med det nye tilskudskort til helbredstillæg. Kortet dækker perioden fra 1. januar til 31. december 2016, men viser det sig efterfølgende, at man ikke opfylder betingelserne, vil kortet blive annulleret. For at vurdere, om man fortsat er berettiget til servicekort, vil alle pensionister, der har servicekort i dag, modtage et ansøgningsskema om servicekort for 2016 i februar. Hvis betingelserne for bevilling af servicekort ikke er opfyldte, tilsendes et nyt tilskudskort til helbredstillæg for resten af 2016.

Pensionister, som ikke modtager servicekort pr. 1. januar 2016, og hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige, kan ansøge Pensionsteamet i Ydelses- og Socialcentret J. F. Kennedys Plads 1 B, 5. sal 9000 Aalborg om et servicekort.

Førtidspensionister tilkendt efter 1. januar 2003: Denne gruppe førtidspensionister er ikke omfattet af reglerne om helbredstillæg og personligt tillæg, men kan søge om hjælp efter aktivlovens bestemmelser. Tilskuddet gives på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Bemærk: Du skal have ansøgt om økonomisk hjælp, inden udgiften påtages.

Nyt fra Udbetaling Danmark

Fra 2016 behøver du ikke give besked til Udbetaling Danmark, hvis din indkomst ændrer sig i løbet af året. Udbetaling Danmark henter fremover hver måned indkomstoplysninger fra SKAT – dog ikke hvis du har selvstændig virksomhed eller har indkomst fra en udenlandsk arbejdsgiver. Hver måned bruger Udbetaling Danmark oplysningerne fra SKAT til at beregne, hvor meget boligstøtte du skal have udbetalt. Det betyder, at du fra 2016 kan opleve, at din boligstøtte er forskellig fra måned til måned. Du vil få brev fra Udbetaling Danmark, hvis du får mere eller mindre udbetalt, end du plejer. Hvis der sker andre ændringer i din situation, som kan påvirke din boligstøtte, skal du stadig give Udbetaling Danmark besked. Du kan læse mere om de nye regler på www.borger.dk/sider/ boligstoette-nye-regler.asp

Ældrerådets Hjørne

Tilbageblik på året, der gikEndnu et år er gået, og des ældre jeg bliver, des hurtigere går tiden, men hvad er der sket i det forløbne år? Der skal bygges et nyt plejehjem udelukkende for demente medborgere. Vi ved, at der bliver flere og flere, som rammes af demens, og det er vigtigt, at der gives den rette støtte, hjælp og omsorg til disse mennesker. Samtidig udfører pårørende til demente ofte et meget stort og krævende arbejde, og de har derfor også brug for støtte og omsorg, for det er utroligt svært for pårørende at se det menneske, de kender og holder af, forandres så meget, som det ofte sker. Der gøres derfor i disse år rigtigt meget for at uddanne personalet, så de kan varetage disse ofte meget komplekse opgaver.

Heldigvis blev forslaget om lukning af to små plejehjem taget af bordet. Samtidig blev der givet ekstra penge til nattevagt på plejehjemmene, men der blev ikke givet ekstra penge til dag- og aftenvagt. Ældrerådet har ofte påpeget, at normeringerne på plejehjemmene er for små i særdeleshed i aftenvagterne, og det vil vi fortsætte med.

Men man må heller ikke glemme de borgere, som har brug for fysisk hjælp for at kunne klare hverdagen. Forslaget om nedsættelse af tid til personlig pleje blev heldigvis taget af bordet, men hjemmeboende borgere, som får hjælp til rengøring, må fortsat nøjes med 50-60 minutters rengøring hver 14 dag.

Rehabiliteringscentret i Mou er en af de absolut bedste ting, som er etableret i kommunen. Her får svækkede borgere deres kræfter tilbage, og mange bliver i stand til at klare sig uden hjælp efter et ophold. Desværre skal kursisterne fremover selv skal betale for maden, hvilket det er svært at finde en fornuftig begrundelse for, da centret økonomisk set hviler i sig selv. Ældrerådet ønsker derfor, at denne beslutning ændres, da vi frygter, at nogle borgere fremover ikke mener, de har råd til et ophold. Samtidig håber jeg, at der bliver oprettet et center, som kan give kvalificeret optræning til de borgere, der har haft en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning.

Godt nytår.

Ellen Jensen, formand for Ældrerådet

Annonce

Foredrag med Peter Duetoft Onsdag den 2. marts kl. 10.00-12.45 inviterer Skalborg Kirke til foredrag med den tidligere politiker Peter Duetoft. Han har i en lang årrække deltaget i både dansk og international politik, og denne dag vil han fortælle historier fra sit politiske liv.

Vinterfestival Fra torsdag den 28. til lørdag den 30. januar afholdes der for fjerde år i træk Northern Winterbeat i Aalborg. Til den ne musikfestival inviterer en række spil - - lesteder i Aalborg til ca. 40 koncerter. Læs mere på www.winterbeat.dk

Aalborg Operafestival 2016 Mellem den 3. og 13. marts fyldes Aalborg med smukke toner, for her afholdes Aalborg Operafestival 2016 med en række koncerter og arrangementer rundt omkring i byen. Formålet med operafestivalen er nemlig at præsentere opera mange steder og i mange former, så musikken når ud til så mange mennesker som muligt. Læs mere om årets program på www.aalborgoperafestival.dk

Ældre- og Handicapforvaltningen vinder pris for digitalt initiativ Ældre- og Handicapforvaltningen vandt i november Digitaliseringsstyrelsen og KL’s pris for Årets Digitale Initiativ med projektet ”PC-Hjælp til Ældre Borgere – Generationer mødes”. I dette projekt, som er en del af kommunens Senior Digital-tilbud, hjælper unge, der er under uddannelse til it-supportere på Tech College, ældre med at begå sig i den digitale verden. Ud over æren modtog initiativtager til projektet, Pia Therkildsen, 10.000 kr., som hun vil bruge til et nyt it-projekt, der retter sig mod ældre med en anden etnisk baggrund end dansk.

Netværksfamilier vandt årets frivilligpris Fredag den 25. september blev Aalborg Kommunes Frivilligpris uddelt. Den gik i år til de 30 familier i ”Netværksfamilier”, der er gået sammen om at koordinere og hjælpe nyankomne flygtninge. I alt har 18 personer og netværk, som har engageret sig i det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune, været nomineret til prisen i 2015. Prisen blev overrakt til ”Netværksfamilier” af rådmand for Sundheds- og Kulturforvaltningen Mads Duedahl i forbindelse med arrangementet Frivillig Fredag.

Veteran til torsdagstræf i Løvvangens Kirkecenter Torsdag den 10. marts gæster Jerry Mikula Løvvangens Kirkecenter i Nørresundby. Han vil her fortælle om sit liv med ADHD og sin forvandling fra en krigstraumatiseret veteran til en glad mountainbikerytter. Foredraget finder sted kl. 14.30-16.30, og alle er velkomne. Kaffebord koster 10 kr.

Helsemesse i Aalborg Fra fredag den 4. til søndag den 6. marts afholdes der igen Krop-Sind-Ånd Helsemesse i Aalborg Kongres & Kultur Center. Her giver 85 udstillere gode råd om sundhed, ligesom der vil være mulighed for prøvebehandlinger, læsninger og åndelig vejledning. I løbet af weekenden vil der også være ca. 70 forskellige foredrag og minikurser. Helsemessen arrangeres af DanInfo Messerne, og entreen koster 80 kr.

Fernisering på brugerudstilling Torsdag den 7. januar kl. 17.00- 19.00 inviterer Huset i Hasserisgade 10 i Aalborg til fernisering på en udstilling, som stedets brugere står bag. Her vil kunstnergruppen LIV og croquistegnerne vise deres værker.

Sangcafé Rørsangerne indbyder til sangcafe søndag den 3. april 2016 og byder velkommen til en hyggelig eftermiddag med underholdning, fællessang, kaffe og brød. Stedet annonceres senere – følg med på www.seniorsport.dk

Handicapprisen 2015 ”De frivillige seksualvejledere” fra foreningen Handicapfester vandt den 17. december 2015 Aalborg Kommunes Handicappris 2015. Prisen vandt de for et initiativ med at holde fester for mennesker med særlige behov på Diskotek Hollywood Boulevard i Aalborg. Med prisen fulgte et diplom og 5.000 kr.

Handicaprådets Hjørne

I skrivende stund er der indgået aftale om statens husholdningsbudget for 2016 og en jobreform mellem staten og kommunerne. Udlægningen af dem afhænger selvfølgelig af hvilke øjne, der ser på den. Her bliver det så mine øjne.

Finansloven indeholder 2,4 mia. kr. mere til sundhed. Det får betydning for bl.a. ældre, medicinske patienter, da overbelægningen for denne gruppe patienter skal nedbringes, og vilkårene for såvel ældre, medicinske patienter som for demente og deres pårørende skal forbedres. Desværre er pengene fundet ved at spare på forebyggelse og patientinddragelse. Fx bortskæres det planlagte sundhedstjek til mennesker med høj risiko for visse sygdomme (diabetes, KOL, hjertekar-sygdomme mv.). Et sundhedstjek, der ellers skulle minimere den sociale ulighed blandt patienter, og er en af Danske Handicaporganisationers mærkesager. Der bliver desværre også færre penge til forløbsplaner for kronikere, men heldigvis holdes der fast i udarbejdelsen af forløbsplaner for gigt-, KOL- og diabetes-patienter.

Jobreformen betyder også besparelser for borgere med handicap. Fx er der lagt et loft over kontanthjælpen. En meget stor del af kontanthjælpsmodtagerne, særligt i gruppen af de ikke-jobparate, har funktionsnedsættelser i et eller andet omfang, og loftet vil ramme dem hårdt. Kontanthjælpsloftet betyder eksempelvis, at en kontanthjælpsmodtager helt eller delvist kan miste den særlige støtte til høje boligudgifter. Det vil ramme dem, som på grund af eget eller barns handicap har særlige boligmæssige behov, eller som ikke kan finde en billig kommunal bolig, hvilket der er stor mangel på. Det vil også ramme kontanthjælpsmodtagere, der er anvist til botilbud, som nogle steder er meget dyre. Det vil i værste fald føre til, at flere med handicap ikke har råd til deres bolig, eller at de må spare på andre nødvendige udgifter til transport, mad og medicin. Det er svært at rumme, at det her bliver virkeligheden for mange borgere med handicap. I Handicaprådet er vi meget bevidste om, at vi skal følge mulige besparelser i Aalborg Kommune tæt. Vores opgave er at ”råbe vagt i gevær” og minde politikerne om, at finansloven er blevet solgt på at styrke kernevelfærden, og vi borgere med handicap er en del af kernevelfærden.

Godt nytår.

Ulla Ringgren Nielsen, formand for Handicaprådet

Annonce

Studenterhuset vil ha’ flere gæster med handicapFremover bliver det nemmere for alle med handicap at tage på Studenterhuset. Et særligt serviceteam, bedre fysiske rammer og en ny handicappolitik er bare nogle af de nye tiltag i huset.

Tekst og foto: Vinni Sørensen

Ved sommerens Grøn Koncert-turné rundt i landet fik publikum mulighed for at stemme om, hvilke mangfoldighedsprojekter der skulle have del i pantkronerne efter koncerterne. En af vinderne blev Studenterhuset i Aalborg, og her er der allerede en plan for at bruge pengene. - Studietiden skal være en god oplevelse for alle. Derfor gør vi nu Studenterhuset mere tilgængelig for studerende med handicap. Vi optimerer de fysiske rammer og klæder husets frivillige på til at tage godt imod gæster med både skjulte og synlige handicap, fortæller Lars Hellerup, som er leder af Studenterhuset. Undervisning af de omkring 200 frivillige, der står for Studenterhusets bar, koncerter og aktiviteter, er en vigtig del af den nye handicapvenlige profil. I løbet af foråret vil Studenterhuset derfor producere en ny videotutorial – en undervisningsfilm, der skal lære de firvillige at håndtere gæster med handicap. Ønsket er derudover på sigt at sammensætte en gruppe af frivillige, som er klædt ekstra godt på til at yde den rette hjælp. En gruppe, som de andre frivillige kan trække på, men som også kan bruges som værter for mennesker med handicap, der har lavet en aftale på forhånd.

Hjælp til at lave et handicapvenligt hus Organisationen Volue (Består af Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH), Muskelsvindfonden og Roskilde Festival, der er gået sammen om at hjælpe spillesteder og festivaler med at forbedre tilgængeligheden for mennesker med handicap, red.) rådgiver og hjælper Studenterhuset på vejen mod et mere handicapvenligt hus. Sammen arbejder parterne på en handicappolitik og en undersøgelse af, hvordan Studenterhusets medarbejdere tager imod mennesker med handicap. Derudover vil der blive lavet en visuel opmærkning, så det bliver nemmere for mennesker med autisme at finde rundt på Studenterhusets hjemmeside og i selve huset. Lars Hellerup håber derfor at endnu flere unge med handicap vil besøge Studenterhuset i fremtiden. - Hvis bare alle vores gæster var som dem, de er så glade, og det får mig til at tænke: ”Hvor er de i dag, hvor er de i deres fritid”? Jeg vil derfor gerne understrege, at man sagtens kan tage til koncert eller andre arrangementer på Studenterhuset, selvom man har et handicap. Det er ovenikøbet helt gratis at tage sin ledsager/hjælper med ind, og man er altid velkommen til at tage kontakt, hvis der er noget, man ønsker hjælp til.

Billede af Lars Hellerup.Billedtekst: Lars Hellerup ønsker, at Studenterhuset får en mere handicapvenlig profil.

Annoncer

Større tryghed i hjemmet

De fleste ulykker sker i hjemmet. Derfor uddannes medarbejderne i Hjemmepleje Aalborg nu til at forebygge ulykker i hjemmet.

Tekst: Christina Svendsen og Troels Borup Andersen

Aalborg Kommune er lige nu i gang med at uddanne ca. 740 medarbejdere i Hjemmepleje Aalborg til tryghedsambassadører. Det betyder, at de får et særligt fokus på forebyggelse af faldulykker, så indlæggelser som følge af hoftebrud kan undgås. Medarbejderne uddannes i den forbindelse til at se på, hvilke farer der er i hjemmet i form af fx løse tæpper, løsthængende ledninger og lignende. - En øget sikkerhed og tryghed i eget hjem giver de bedste betingelser for vores rehabiliterende arbejde og støtter vores overordnede mål om at fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Medarbejderne kommer jo i forvejen i hjemmet, og medarbejdere og borgere kender hinanden, hvilket er et rigtigt godt udgangspunkt for at kunne arbejde med at øge den enkelte borgers tryghed i hjemmet, siger rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen Thomas Krarup. Uddannelsen til tryghedsambassadør er lavet i et samarbejde mellem Hjemmepleje Aalborg, FOA, AOF og Beredskabscenter Aalborg. De første hold startede i maj 2015, og de sidste forventes at være klar til at udfø- re tryghedstjek i 2017. Som en ekstra bonus har Trygfonden også finansieret røgalarmer, som gratis sættes op hos alle borgere, der er tilknyttet Hjemmepleje Aalborg eller Rengøringsenheden Aalborg.

Krydsord

Vinder af krydsord oktober 2015 Jørgen Gadegaard Telemannsvænget 7, 9200 Aalborg SV Jonna Langgaard Syrenvej 14, 9310 Vodskov Svend Nielsen Tranevej 56, 9310 Vodskov Bente Pilgaard Vejlen 72, 9430 Vadum

Nøgleordet indsendes senest den 19. februar 2016 til: Dit Blad, Storemosevej 17-21, 9310 Vodskov eller på e-mail til: ditblad@aalborg.dk Blandt de rigtige løsninger trækkes der lod om: 4 x gavekort til Salling på 100 kr.

Kunsten flytter hjem

Det seneste halvandet år har Kunstens berømte bygning på Kong Christians Allé gennemgået en omfattende renovering, for dansk vejr og vind viste sig at være en udfordring for italiensk marmor. Men nu er det slut. Den 23. januar 2016 genåbner Kunsten Museum of Modern Art.

Tekst: Susanne H. KnudsenFoto: Aalborg Stadsarkiv og Kunsten

Den 8. juni 1972 fik Nordjylland sit første regionale kunstmuseum, da Hendes Majestæt Dronning Margrethe indviede Nordjyllands Kunstmuseum i en nyopført bygning på Kong Christians Allé i Aalborg. Aalborg havde ganske vist haft sit eget kunstmuseum siden 1877, som havde til huse i Algade sammen med Aalborg Historiske Museum, men samlingen bestod primært af en lille håndfuld malerier, og i løbet af 1950’erne opstod ideen om ikke bare at sætte Aalborg, men hele Nordjylland på det kulturelle landkort. Aalborg Kommune skænkede derfor en grund i en tidligere grusgrav ved Skovdalen til formålet, og i 1957 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om et nyt kunstmuseum. I 1968 gik arbejdet så endelig i gang, og fire år senere trådte publikum for første gang indenfor i den hvide trinpyramide, som arkitekterne Elissa og Alvar Aalto samt Jean-Jacques Baruël havde skabt. Her ventede de besøgende seks udstillingshaller, to skulpturhaver, en café, et udendørs amfiteater og en underjordisk parkeringsplads. Men der gik ikke mange år, før pladsen blev for trang. 1.000 m2 af parkeringspladsen blev derfor inddraget, og i stedet blev skabt en tilbygning i underetagen med værksteder, magasinrum, arkiver og bibliotek.

Udfordringer med det danske vejr Men efter 40 år ventede der så nye udfordringer for kunstmuseet, der i mellemtiden havde skiftet navn til Kunsten Museum of Modern Art. Det viste sig, at dansk vejr og vind havde sat sit præg på den hvide marmor, som var bygningens kendetegn. Marmorpladerne var begyndt at bøje, og flere havde løsnet sig. I foråret 2014 lukkede museet derfor, og en omfattende renovering gik i gang, mens museets værker fandt nye veje ud til publikum. Det er i den forbindelse blevet til udstillinger på banegården, i Utzon Centret, hos private samt på gymnasier og skoler i Nordjylland. Men nu er renoveringen overstået, og museets værker og ansatte flytter igen tilbage til Kong Christians Allé, for den 23. januar slår museet dørene op for publikum. - I dag er alt marmor uden på bygningen blevet skiftet. Vi har hentet 300 tons marmor fra det oprindelige carrara-marmorbrud i Italien, for museet er en fredet bygning, så vi har nogle rammer at arbejde indenfor. I den forbindelse har vi allieret os med marmoreksperter, og vi har nu fundet en struktur, så marmoren kan holde det danske klima, fortæller kommunikationschef på Kunsten Lars Ulrich Tarp Hansen. En udadvendt profil Derudover har museet fået nyt tag, nyt hør på alle vægge indendørs, nye elinstallationer og ventilationer, ligesom der er udgravet en 600 m2 stor kælder under parkeringspladsen. - Vi har samtidig haft fokus på at øge tilgængeligheden. Vi har i den forbindelse installeret en elevator til publikum, terrassen er blevet større, og der er nu adgang ud til haven gennem cafeen. Renoveringen har været et kæmpe arbejde på alle mulige måder ned i den mindste detalje, forklarer Lars Ulrich Tarp Hansen. Alligevel er disse fysiske forbedringer sandsynligvis ikke det første, publikum vil opleve. Udstillingsrummene er nemlig i dag helt forandrede, og samtidig er der indrettet et helt nyt udstillingsrum, en såkaldt black-box, i underetagen. - Der er kommet nye krav fra publikum til udstillinger i dag. De forventer at se værker af en ordentlig kvalitet, men vi har manglet et sted, hvor man kan styre lyset og forsinke eventuelle tyve, hvis vi skulle være i stand til at tiltrække udstillinger med sikkerhedskrav. Derfor har vi nu med den nye blackbox fået skabt et rum med allerhøjeste sikkerhedsniveau. Men derudover vil publikum også opleve, at vi får en mere udadvendt profil. Vi vil gerne kunne tiltrække alle målgrupper, og derfor har vi fokus på, at der er tilbud til alle på museet. Der vil fx være aktiviteter for børnefamilier og unge, ligesom vi vil lave små foredrag målrettet seniorer en gang om måneden, beretter Lars Ulrich Tarp Hansen. Men midt i alle

forandringerne er én ting dog, som den plejer at være. Hjørnestenen i Kunstens samling er stadig et fokus på moderne kunst fra perioden 1910-1960, som løbende vil blive suppleret med særudstillinger.Kilder: Else Bülow: Kunst og Alvor Aalto, Nordjyllands Kunstmuseum, www.kunsten.dk og www.apmollerfonde.d

VERDENSBERØMT ARKITEKTUR Danskfødte Jean-Jacques Baruël og det finske arkitektpar Elissa og Alvar Aalto vandt førstepræmien i arkitektkonkurrencen om et nordjysk kunstmuseum. Alvar Aalto er siden blevet verdensberømt som en af funktionalismens pionerer, og Kunsten, som er hans eneste museumsbyggeri uden for Finland, er derfor også en fredet bygning. Alvar Aalto bevægede sig siden fra arkitektur til møbelog glaskunst. Særligt kendt i dag er hans Aalto-vase.

Tidslinje:1877: Aalborg Museum åbner i Algade i Aalborg. Det rummer Aalborg Historiske Museum og Aalborg Kunstmuseum.

August 1957: En arkitektkonkurrence om et kunstmuseum udskrives. Der kommer 144 forslag.

1968: Byggeriet af Nordjyllands Kunstmuseum begynder.

1969: Direktør på Nordjyllands Kunstmuseum Lars Rostrup Bøyesen køber Anna og Kresten Krestensens samling af abstrakt kunst. De 400 værker er fortsat hjørnestenen i museets samling.

8. juni 1972: Nordjyllands Kunstmuseum indvies.

1982: Arkitekten Jean-Jacques Baruël laver en tilbygning på 1.000 m2.

1995: Bygningen bliver fredet.

Den 12. december 2008: Museet skifter navn til Kunsten Museum of Modern Art. Navnet bliver fundet blandt 450 indsendte forslag i en offentlig konkurrence.

Den 23. januar 2016: Kunsten genåbner.

Fakta:- Kunsten ligger på Kong Christians Allé 50 i Aalborg- Museet er en selvejende institution, som ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer- Der er 40 ansatte - Direktør er Gitte Ørskou- Museet har årligt ca. 90.000 besøgende - Læs mere på www.kunsten.dk

Aktivitetscentre

Aktivitetscenter Grønlands TorvGrønlands Torv 1, 9210 Aalborg SØTlf.: 9931 5050Åbningstider:Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00Fredag kl. 9.00-16.00

Aktivitetshuset SjællandsgadeSjællandsgade 26, 9000 AalborgTlf.: 9931 6577Åbningstider:Mandag-fredag kl. 8.30-16.00

Fyensgade-CentretFyensgade 25, 9000 AalborgTlf.: 9931 6500Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.300

VestergårdenAnnebergvej 73, 9000 AalborgTlf.: 9931 6900Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00

FredericiagadeFredericiagade 3A, 9000 AalborgTlf.: 9931 6940Åbningstider:Hverdage kl. 8.30-16.00

AnnebergcentretAnnebergvej 6, 9000 AalborgTlf.: 9931 6850Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00

SolsidecentretSygehusvej 5, 9240 NibeTlf.: 9671 1529Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00

SofiendalcentretSofiendalsvej 80, 9200 Aalborg SVTlf.: 9818 6966Åbningstider:

Ring og hør nærmere

Skipper KlementFabriksparken 1, 9230 SvenstrupTlf.: 9931 3222Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00

MøllestuenVejrmøllen 2, 9230 SvenstrupTlf.: 9838 9992Åbningstider:Onsdage kl. 9.30-13.30

Miniomsorgscenter i Dall VillabyKlokkevej 49, 9230 SvenstrupTlf.: 9839 3929Åbningstider:Onsdage 13.30-16.30

KastaniegårdenSvinget 7, Frejlev, 9200 Aalborg SVTlf.: 9834 3295Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00, fredage dog kl. 9.00-12.00

GundorfslundGundorfslund 32, 9000 AalborgTlf.: 9812 7600Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00

Gøls MindeStationsmestervej 3, 9200 Aalborg SVTlf.: 9818 8950Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00,fredage dog kl. 9.00-15.00

Omegavej/Hasseris SeniorhusOmegavej 64, 9000 AalborgTlf.: 9810 9311Åbningstider:Ring og hør nærmere

Storvorde AktivitetscenterTofthøjvej 28, 9280 StorvordeTlf.: 9931 6087Åbningstider:

Ring og hør nærmere

Romdrup/Klarup AktivitetscenterHellasvej 100, 9270 KlarupTlf.: 9982 3571Åbningstider:Hverdage kl. 8.30-16.00 Lykkeshøj AktivitetscenterKongensgade 16, 9293 KongerslevTlf.: 9833 1824Åbningstider:Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-12.00

Aktivitetscentret SmedegårdenSmedegårdsvej 58, 9220 Aalborg ØstTlf.: 9931 3672Åbningstider:Hverdage kl. 8.00-16.00

Mou AktivitetscenterDokkedalvej 18, 9280 StorvordeTlf.: 9982 3895Åbningstider:Ring og hør nærmere

BeltoftenBeltoften 61, 9260 GistrupTlf.: 9832 3750Åbningstider:Hverdage kl. 8.30-16.30. For åbningstider om aftenen ring og hør nærmere

Solvang AktivitetscenterEllehammersvej 39, 9430 VadumTlf.: 9982 3743Åbningstider:Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00

Lions ParkLions Parken 6, 9400 NørresundbyTlf.: 9931 5901Åbningstider:Hverdage kl. 9.00-16.00

Hou BorgerhusSkippervej 40, Hou, 9370 HalsTlf.: 2025 3147Åbningstider:Ring og hør nærmere

Aktivhuset VodskovVodskovvej 23, 9310 VodskovTlf.: 9931 3194Åbningstider:Mandag-torsdag kl. 10.00-16.00

ToftegårdscentretToftegårdsvej 2, 9381 SulstedTlf.: 9931 5141ÅbningstiderHverdage kl. 9.00-16.00, mandage dog kl. 9.00-13.00

Thulebakken AktivitetscenterThulebakken 6, 9000 AalborgTlf.: 9931 5339Åbningstider:Mandag-torsdag kl. 9.00-15.45. Fredag lukket

Værestedet GandrupBredgade 4, 9362 GandrupTlf.: 9825 9855Åbningstider:Ring og hør nærmere

Aktivitetscenter Tylstrup, SolgårdenLuneborgvej 16 G, 9382 TylstrupTlf.: 9982 7065Åbningstider:Hverdage kl. 10.00-16.00, mandage dog kl. 10.00-13.00

Aktivitetscenter Ulstedparken Ulstedparken 13, Ulsted 9370 Hals Tlf.: 9982 3920 Åbningstider: Ring og hør nærmere

Aktivitetscenter Hassinghave Kirkevej 50, Vester Hassing 9310 Vodskov Tlf.: 9982 3904 eller tlf.: 4116 1585 Åbningstider: Ring og hør nærmere

Aktivitetscenter FjordparkenFjordparken 2 9370 Hals Tlf.: 5096 4553 Åbningstider: Ring og hør nærmere

Liselund Hüttel Sørensens Vej 61 9310 Vodskov Tlf.: 9931 3298 Åbningstider: Hverdage kl. 8.00-16.00, fredage dog kl. 8.00-13.00

Vestbjerg Aktivitetscenter Jørgen Steins Vej 7 9380 Vestbjerg Tlf.: 9931 3274 Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Annonce