SPV - noterDen gode rapport:

Personlige oplysninger: Navn, køn, alder forløb, pårørende, tidligere sygdomshistorie, som har indflydelse på behandling

VIPS - Velvære, integration, profylakse, sikkerhed- Kommunikation- Viden/Udvikling- Respiration/Cirkulation- Ernæring- Udskillelse- Hud/Væv- Aktivitet (ADL)- Søvn- Smerte- og sanseindtryk- Reproduktion/seksualitet- Psykosocialt- Kulturelt

Hvad er mine opgaver?- Værdier: BT, P, RF, SAT - hvad må de være, hvor tit- Obs. af diverse udskillelser- Skemaer? - Lejring- Pleje - hvad kan patienten selv

Fastvagt - Gangvagt?Hvordan kontakter jeg personalet?

Gennemgang af patient:

1. Goddag til pt.2. Vask + sprit hænder (vask v. synligt snavs eller sprit)3. Bevidsthedsniveau - Glasgow Coma Scale1) Pupiller - Mistanke om interkraniel stigning + øjne (åbne osv.)2) Verbal respons - orienteret i tid, sted og egne data3) Motorisk respons - smerterespons1. Smerte - stikkende, brændende, skærende, VAS, lokalisering2. Sonde: Aspirere for gl. mad - tjek for korrekt placering3. Drop: Er der noget i? Hvad er der i? Dråbekammer ½ fyldt, luft i slangen? risiko for emboli,

blod i slangen? Inflammation v. indstikssted - reaktion på fremmedlegeme - sluk drop og kald på sygeplejersken. Max 3 dage. Infektion fx tromboflebitis, hæmatom, ødem - droppet løber

subkutant (kalium kan skabe nekrose)4. Iltterapi (Næsebrille/Hudsonmaske): Dybde, frekvens og lyd5. Dræn: farve, mængde, hyppighed, lugt og konsistens6. Operationssår: forbinding hvis plastret er gennemsivet = direkte adgang for bakterier, må først

skiftes 24 timer efter operation - ellers risiko for infektion.7. Kateter: Farve, mængde, hyppighed, konsistens og lugt8. Ble? Trænger den til at blive skiftet9. Stomi: Farve, mængde, hyppighed, konsistens og luft - lækker den?10. Decubitus11. TED-strømpe: v. sengebad tjek for decubitus + folder i strømper12. Lejring: støtte13. Kroniske sår: v. diabetes patienter - kan ikke hele, meget alvorligt

Hud/slimhinder:

Huden = vores naturlige forsvar. Det eneste sted, som vi rent faktisk kan observere direkte.

Ikterus: gul hud, ophobning af billirubin i blodbanen, ved leversygdomme, hvis det er rigtig slet klør det meget

Hæmatom: Blødning i subcutis

Cyanose: Blå hud - iltmangel (iskæmi). Kan først observeres på steder med tynd hud fx læberne.

Hyperkeratose: Meget hård hud

Bleg hud: Anæmi(blodmangel) fx akut blødning. Kan også skyldes lav blodprocent især hos ældre - pga. dårlig ernæring, hvor de ikke får vitaminer nok til at danne røde blodlegemer. (Kræftpatienter - tager kræfter)

Leversygdomme: Ikterus, kitfarvet defækation, porterfarvet urin…

Hudpleje: - Undgå overdreven brug af vand og sæbe- Undgå stærk sol- Drik rigeligt- Fugtighedsgivende creme- Zinkpasta- Lidokain-gel- Mere pleje med alderdom

Binyrebarkhormon: Til inflammatoriske tilstande (ikke hud, fx led). Virker godt, men har mange bivirkninger fx dårlig sårheling, ødelægger slimhinder

Indre forsvar: Skulle diverse bakterier alligevel trænge igennem huden/slimhinderne har vi et indre

forsvar. Interferon (proteinstof), som forhindrer de inficerede celler i at formere sig og de raske celler i at blive inficerede. Granulocytter/Makrofager omslutter mikroorganismerne, frigiver et enzym og opløser dem (fagocytose). Der dannes derefter antistoffer mod infektionen - gør kroppen immun overfor infektionen.

Inflammation: rødme, hævelse, smerte, varme

Operationssår: Skal være dækket af et sterilt plaster i 24 timer - så såret lukkes.

Decubitus: Kompromitterende blodtilførsel til vævet iskæmi nekroseStadium 0-4. 0-1 Huden aflastes og observeres. 2-4 - sygeplejerskens opgave.

Feber:

1. Virus/Bakterie/ “Paracitter”/svamp inficerer kroppen2. Frigør pyrogener påvirker hypothalamus (tp-center) 3. Tp stiger - Dårlig betingelser for vækst af bakterier (immunforsvaret er oppe)Symptomer: Kulderystelser varme, bleg energi Handling: Dæk pt. til, sørg for massere af væske (1L/døgn/1C)Når tp er på sit højeste niveau begynder svedproduktionen, man bliver rød, pulsen stiger (10-12 slag pr. min pr. 1C).4. Når temperaturen falder bliver man klamsvedende, får vådt tøj - dæk af, giv tørt tøj, væske

Subnormal <36,5Normal 36,5-37,5Subfebril 37,5-38Febril 38-39Høj febril >39

Sepsis: Forgiftning i blodet..

Forflytning:

Forflytningshøjde: Knyttet håndArbejdshøjde: Ved hoften

Planlægning af forflytning:- Vurdering af pt. inden du går i gang?Ressourcer? Restriktioner? Vægt?- Omgivelser- Påklædning - etik- Hjælpemidler- Arbejdsstillinger- Gennemgå strategi med pt. (naturligt bevægemønster)

Grundprincipper:- Brug naturligt bevægemønster- Benyt patientens ressourcer- Brug/nedsæt friktion

Kredsløb:

Normalværdier: BT: 100/60 - 120/80 max. 140/90 min. 80/60 (nyrerne kan ikke længere rense blodet)P: 60-80 slag pr. min.RF: 12-16 pr. min.

Systolen: Max. kontraheretDiastolen: Max. Dilateret

MV = Minutvolumen - mængden af blod der pumpes pr. minutSV= Slagvolumen - Blod, der pumpes ud af hjertet pr. slagMV = SV * P

TPR = Samlet karmodstand (total perifer resistance) BT = MV * TPR

Vigtig OBS! Forandring over tid

Forhøjet BT: Hypertension

Kroppens prioritering af organerne:1) Hjertet + lungerne2) Hjernen3) Nyrerne

Akut:1) Tilkald sygeplejersken2) Trendelenburgs leje3) Fortsætte med at måle BT, P, RF + gør stuen klar

Stase: I karet

Ødem: Væsken siver ud i vævet - væske ansamling

Akut myokardie infarkt: Nekrose v. iskæmi (vævsdød v. iltmangel)

Propper i arteriesystemet:- Årsag: Aterosclerose (åreforkalkning - cholesterol)

Disponerende faktorer:Overvægt, inaktivitet, hypercholesterolæmi, alder, hypertension, rygning, alkoholikere, diabetikere, mænd, arv- Sidder i coronar(AMI - forgrener sig meget, blodflow skaber turbulens, rammer karvæg som slides, carotiderne(halsen - blodproppen bevæger sig ofte mod hjernen) og ilicakar (v. lysken - man får vindueskiggersyndrom = claudicatio intermittens)

Propper i venesystemet:- Lavet af koaguleret blod- Årsag: Immobilitet + (FFF Fat Female Fertile)- Hvor? DVT - dyb vene trombose (under muskelfasicaen)- Symptomer: hævet, varme, rødme, smerte, P, åndenød- Venepumpen = lægmusklen, der pumper blodet op i kroppen igen

Thrombe: “Sidder fast”, der hvor den er dannet

Embolus: Har revet sig løs fra sit dannelsessted og er flyttet til et nyt snævert sted.

Shock: Svigt af kredsløbet

Ved alle slags shock: BT, P

- Hypervolæmisk shock: kold, klamsvedende, bleg- Kardiogent shock: Burde ikke lægge pt. I trendelenburg, men vi kan ikke diagnosticere - obs. respiration- Anafylaktisk shock (morfin, antibiotika, blod)Allergi i blodbanen, dialation af kar, TPR rød, BT P, opkast, udslæt, diaré, svedende, bronchiolerne trækker sig sammen, får resp. problemer - SLUK FOR I.V.!- Septisk shock (“blodforgiftninger” - bakteriæmi) - årene dilaterede - alt blodet samles i venerne i benene.

Smerter:

Akut smerte: BT, P, Påskyndet RF, Pupildilatation, bleg og klamsvedende.. Evt. opkast, observer pt. - nonverbale udtryk, verbale udtryk, psykisk tilstand

Nociceptive smerter: Påvirkes ved skade på nocireceptorerne - ved vævsskade. Beskrives som dunkende, bankende, diffuse eller ubeskrivelige

Neurogene smerter: Opstår ved skader på PNS/CNS fx neuropati, apopleksi1) Dysæstesier: Beskrives som brændende, stikkende og sviende2) Neuralgier: Føles som elektrisk stød eller jag.

Allodyni: Almindelig berøring er smertefuld

VAS: Visuel analog skala - scoring af smerter fra 1-10. Man er acceptabelt smerterdækket, hvis pt. scorer under 3.

Smerter: Hvor, Hvordan føles det, hvor meget (VAS)?

Påvirkninger af hjerne og bevidsthed:

- Apopleksi: Betegnelse for kliniske symptomer der opstår i hjernen som følge af vaskulær skade forårsaget af: 1) Hæmoragi (Blødning)2) Infarkt (Prop)

Skader v. apopleksi:

Afasi: 1) Broca afasi(ekspressiv) - Forstår (men kan ikke udtrykke sig). Vise billeder, skrive, tegne2) Wernicke (impressiv) - Kan ikke forstå (men taler flydende). Forsøge med billeder, guidning3) Global afasi - både ekspressiv/impressiv

Apraksi: defekt udførsel af forudbestemt handling - pt. ved godt det er en spegepølse mad, men ved ikke hvordan man skal spise den.

Dysphagi: synkebesvær

Neglect: Pt. registrer ikke den ene legemshalvdel

Pleje: Ofte stor hjælp til ADL, lejring, stillingsskift, mobiliseringSkjorte af: rask arm først, paretisk arm sidst. Skjorte på: Paretisk arm først, rask arm sidst. Medmindre der er i.v. så skal denne arm først.

- Intoxikation

- Demens - hjernevævet dørPleje: Genskabe vante rammer, skal komme ind og udstråle selvtillid, tale, glad, rolig - skal virke som om man kender personen - skabe tryghed. Lad være med at skabe konflikter - ødelægger hele vagten..

- Epilepsi: Elektrisk aktivitet medfører symptomer, som ikke rigtig giver nogen mening - en slags krampeanfald. Opdeles i to grupper:1) Partielle anfald- Simpel partiel (omfatter kun en lille del af den ene hemisfære, vågen, kan redegøre for forløbet, føre normale samtale)- Kompleks partiel anfald (omfatter store dele af hjernen evt. hele den ene hemisfære, pt er bevidsthedspåvirket under hele forløbet)2) Generaliserende anfald

- Primære (Hele hjernen involveres fra starten - bevidsthedstab)- Sekundære (Udvikler sig fra enten simpel- eller kompleks partiel og spreder sig til hele hjernen - Bevidsthedstab)

- Status epilepticus: Tilstand, hvor det ene anfald afløser det andet. Livstruende

- Konvulsive/nonkonvulsive anfald: Kan anfaldene ses?

Obs. ved epilepsipatienter: Respiration - kan påvirkes af anfald + af medicin imod anfald. Kræver konstant overvågning. Må kun sove med små puder og ikke på maven, kan blive kvalt. - Psykiske sygdomme- Traumer- Cancer- Infektioner

Blødning/ødem ICP (Interkranielt tryk) Symptomer: Opkast/kvalme, Hovedpine, Bevidsthed (GCS), RF nedsat hvæsende m. apnø, pupillerne udvides - lysstive, BT pga. højt ICP BT skal være højere end det interkranielle tryk for at sikre blod nok til hjernen

Normale pupiller: Runde, egale (lige store) og reagerer på lys

Delirium tremens: Videreudvikling af abstinenser efter ophør af alkoholmisbrug - skal behandles

Abstinenser: uro, tremor(rystelse), sved Delirium tremens: Hallucinationer, søvnløs, voldsom uro, ukontaktbar, dehydrering, udtrættende - Hvis ikke man bliver behandlet dør man efter 2-3 dage

Abstinensrating:- Hallucinationer- Puls- Tp- Tremor- Sved

Omsorg for døende mennesker:

De sidste døgn:- Terminal uro - som regel uden årsag- Manglende afføring + urin (bl.a. pga. morfin og mangel på væske/næring)) eller ufrivillig afføring og vandladning (pga. sygdom, infektion, svækkelse)- Dødsrallen: rallende, boblende vejrtrækning, skyldes manglende kræfter til at hoste sekret op. Er ikke farligt - Blødning: Alarmerende - ses ikke så ofte

Observationer v. dødens indtræden:- Pt sover mere og mere- Hænder og fødder bliver blåmarmorerede - ses også på negle og læber- Blodtryksfald og svag, overfladisk puls- Koldt ansigt, spids næse, voksagtig hud- Minimal urin eller ufrivillig vandladning- Cheynes-Stokes respiration: overfladisk m. vekslende dybde + perioder m. apnø- Følesansen bevares længst i fødder og ansigt. Høresansen er det sidste, man mister. - De fleste er bevidstløse inden, de dør.- Den sidste udånding er ofte en lang kraftig udånding

Væskebalance:

Dehydrering: Væskeunderskud. Ældre har lettere ved at blive det, da deres tørstcenter i hypothalamus er svækket og derfor ikke føler særlig meget tørst. Kan udvikle sig til hypovolæmisk shock.

Overhydrering: BT, vægtøgning og deklive ødemer (følger tyngdeloven). Lejring er det sammen som v. respirationsbesvær. Ses ofte ved patienter med nyreproblemer, eller hvis der er givet for meget eller for hurtigt i.v.

Det lille væskeskema:

Kl. Art Tilbudt Drukket

8.00 Kaffe 150ml

8.00 Øllebrød 200ml X 200ml

8.00 Vand 175ml / 150ml

10.00 Kaffe 150ml X 150ml

Det store væskeskema:

Ind Ud

P.O. (væske/ernæring/medicin)I.V.SondeMetabolisme

DiureseAfføringAspiraterDrænSivningPerspiration Blodtab

Ind- og udgifter i det store væskeskema skal ses i forhold til, hvordan mængderne har været dagen før. Man er ikke nødvendigvis dehydreret, hvis man kun har fået 4000ml ind og men har udskilt

6000ml, hvis det nu var omvendt dagen før.

Vejning: En rigtig god måde at tjekke væskebalancen på.

Det normale væskeregnskab pr. døgn

Indgift Mængde Udgift MængdeErnæring 800ml Diuresen 1500mlVæske 1500ml Fordampning 1000mlCelleforbrænding 300ml Afføring 100ml

Alle udskillelser observeres for: mængde, hyppighed, farve, konsistens og lugt.

Urinudskillelse:

Timediurese: 40-60ml (1 mL pr. kg pr. time)

Hyppig vandladning( pollakisuri): Ses ved UVI, mangelfuld tømning af blæren - ofte mænd med forstørret prostata, hvor blæren ikke bliver tømt helt.

Manglende diurese(anuri): Ses ved nyresygdomme, patienter med kredsløbspåvirkninger (shock) - Faldende blodtryk - nyrerne kan ikke længere udskille urinen (80/60).

Oliguri: Manglende urin v. svær dehydrering <4-500ml/døgn

Stor diurese(polyuri): Ses ved store væskeindtag, pt med hurtigt virkende vanddrivende i.v., pt med uopdaget diabetes eller dårligt reguleret diabetes. Kan også skyldes mangel på ADH.

Natlig vandladning(nykturi): Ofte hos mænd med prostataproblemer (pollakisuri).

Mørk urin: Tegn på dehydrering

Porterfarvet urin: Ses ved lever- og galdevejsproblemer. Skyldes billirubin, som ophobes i blodbanen.

Lys urin: Tegn på polyuri

Skummende urin: Tegn på protein i urinen. Ses ved hypertension i længere tid proteinstoffer bliver presset ud.. Kan også være ved nyresygdomme og feber

Ildelugtende urin: Tegn på UVI, kan skyldes medicin

Grumset urin: Tegn på UVI - urinen bliver plumret og tykkere

Blodig urin(hæmaturi): Makroskopisk: tumor, UVI, sygdomme i urinvejene. Mikroskopisk: Kan kun ses med urinstiks - årsager de samme som makroskopisk

Urinstiks:- Leukocytter v. UVI- Nitrit v. UVI- Proteinstoffer: Gravide, BT (nyresygdom/diabetes)- Glukose - diabetikere, hvor blodsukkeret ikke er reguleret (over 10mmol/ml)- Ketonstoffer - diabetes/faste - ses ved fedtforbrænding- pH

KAD: Nedre toilette 2 gange dagligt, husk det er et lukket system

Infusioner:

- Infusionsbeholder/flaske: Hvad? Medicin, Kalium, NaCl, Glukose

- Dråbekammer: skal være halvt fuldt

- Slange: 1) Klemmeskruen kontrollerer hastigheden (må ikke stille på den!)2) Luft i slangen lungeemboli Luk3) Blod i slangen(tilbageløb) hæv slangen (højere end hånden)

- Indstikssted:Inflammation: Rødme, varme, smerte og hævelseInfektion - hudenInflammation - venen (tromboflebitis)Subkutant - ødemHæmatom

Ernæring:

Kroppen har et mindre energibehov, når man er indlagt, da ens aktivitetsniveau som regel falder. Men er sker en øget proteinomsætning/cellenedbrydning og derfor har kroppen brug for mere protein. Den ideelle sygehuskost er derfor sammensat, så man får færre kulhydrater, men mere protein.

Sygehuskost (skal ikke forveksles m. fuldkost!)42% kulhydrat40% fedtstoffer18% protein

Blodsukker: 4-6 mol/ml (normal niveau)

Hyperglykæmi: Forhøjet blodsukker - træt, sløv - farligt, risikerer at komme i koma syreophobning Kussmauls vejrtrækning

Hypoglykæmi: For lavt blodsukker - Livsfarligt - brænder hjernen af

Sonde: Funktion:1) Ernæring, væske, medicin Check placering: 10-20ml luft, lyt m. stetoskop, suge/aspirere maveindhold gives retur (max. 200-300 ml)2) Aspirere - maveindhold % aspirere til lungerne - opkast(aflaste), medicin, hvad?

Obs. ved sondemad: - Hoster patienten?- Vil patienten aspirere?Skal gives langsomt evt. passivtSkylles efter med vand

Defækation:

Lys/kitfarvet afføring: Tegn på manglende galdefarvestoffer i tarmen - ses ved lever- og galdelidelser.

Sort afføring/melæna: Sort afføring ses ved jerntilskud - kan give anledning til obstipation. Afføring med fordøjet blod(melæna) er også sort, men har en sødelig lugt. Patienten har en blødning i den øvre del af fordøjelseskanalen - kan være livsfarligt.

Rød afføring: Frisk blod i afføringen. Store mængder blod kan skyldes et meget stort mavesår eller udposninger på tyktarmen (divertikler). Mindre blødninger kan skyldes hæmorider eller små rifter.

Grøn afføring: Ofte efter en tarmoperation, hvor maven har problemer med at komme i gang igen. Meget tynd afføring med en stor mængde galdesekret i.

Slimet afføring: Ses ved patienter med tarmirritation fx kroniske tarmlidelser eller tarminfektioner.

Afføringsinkontinens: Ses ofte ved apopleksi, demens og lammelser.

Diaré: Husk at give nok væske, elektrolytter og hold øje med det.

Obstipation: Ses ofte ved immobile og patienter, som har fået stærk medicin. Pleje: Fiberrig kost, mobilisering - fremmer peristaltiske bevægelser, indtagelse af væske, afføringsmiddel?

Stomi: Et stykke tarm, som er ført ud gennem huden på maven, således at afføringen ledes den vej

ud. Det er i princippet ikke en fadl-vagts ansvar at skifte en stomipose.

Dræn:

Funktion: Dræner sekret fra et område.

Respiration:

Hvorfor trækker vi vejret?- Optagelse af ilt (forbrænding)- Udskillelse af CO2- Tale- Spyt- Lugtefunktion- Regulering af pH

Respirations kontrol:- Central kontrol: Medulla Oblongata- Perifer kontrol: Receptorer i a- carotis og aorta

Åndenød/dyspnø:- Funktionsdyspnø- Taledyspnø- Hviledyspnø- Ortopnø (liggende)

Respirationsdybde:

- Hyperventilation: Vejrtrækning med øget frekvens. Ses ved aktivitet, angst, feber, lungebetændelse, lungeødem

- Hypoventilation: Overfladisk vejrtrækning. Ses ved smerter, operation, morfin, sengeleje, KOL, overvægt

- Kussmauls respiration: hurtig, dyb, regelmæssig vejrtrækning. Ses ved syreophobning - coma diabeticus

- Cheyne-Stokes respiration: Veksler medlem dyb, hurtig åndedræt og langsom, overfladisk med perioder af apnø. Ses hos alvorligt syge eller døende patienter.

Respirationslyde:

- Rallen: sekret, slimophobning, lungeødem- Stridor(pibende lyd): Forsnævring af luftveje- Hvæsen: Astma (Både in- og ekspiratorisk)

- Ronki(snorkende): Bronkierne, når slim blafrer m. stetoskop- Krepitation(knitren): Over lungerne ved pneumoni + lungestase m. stetoskop

HosteTør Produktiv

v. støv/tobaksrøg Mucøst - slimet klart (akut bronkitis)Mucupurulent - pus, gul/grønt, slim (KOL)Purulent - Pus (døde hvide blodlegemer + bakterier) kan lugte grimt - Ses v. pneumoni + byldHæmoragisk - blod (Lungeemboli, svulster, tb)

Immobilitet:

Årsager: Direkte: Slidgigt, muskelatrofi, knogleskørhed, KOL, kredsløbssygdomme, cancer, kroniske sår, den postoperative faseIndirekte: Svimmelhed, træthed, smerterPsykisk: Depression

Komplikationer:

- Decubitus - Ligger ned - øget pres på særlige områder - Observér, lejring, vendeskema, trykaflastende madras.. - Obstipation - Inaktivitet medfører nedsat peristaltik i tarmsystemet, ved muskelatrofi svækkes bugpressen også, så defækation er besværlig - Dårlig ernæring + dehydring - ikke fibre nok.- DVT - Venepumpen er mindre aktiv - blodet bliver staset op i venerne og øger trykket på karrerne - veneklapperne kan ikke nå sammen. Øget viskositet i blodet risiko for thrombedannelse. TED-strømper- Muskelatrofi - Inaktivitet nedbryder musklerne - hurtig mobilitet, øvelser- Dehydrering - Mange, især ældre glemmer at drikke, føler sig ikke tørstige - væskeskema- Ernæring - Mange får madlede, smerter, kvalme, bekymring - Har heller ikke brug for så meget energi, når man ikke længere er aktivt - skal have mere protein- Depression - Svær og uoverskuelig situation at være kommet i - Tal med pt. Lyt .- UVI - Kommer af urinretention. Forebygges ved at lægge kateter eller give bækken siddende..- Respirationsproblemer (pneumoni) - Diafragma bliver påvirket af trykket fra abdominalindholdet. Generelt mere nedsat resp. Ophobning af slim (besværligt at hoste) = grobund for bakterier atelektase eller pneumoni. Forbygges ved få patienten op at sidde på sengekanten evt. elevere hovedgærdet- Søvn - Ødelagt døgnrytme - forsøg at skabe normal rytme igen..

Psykiatri:

Undladelsessynd: Når man undlader at handle til patientens bedste

Tvangsindlæggelse:- Sindssygekriteriet: Det ville være uforsvarligt ikke at indlægge den pågældende til behandling (Kan ikke indlægges alene af denne grund)- Behandlingskriteriet: Muligheden for helbredelse eller forbedring er tilstand vil blive forringet, hvis ikke den pågældende bliver indlagt.- Farekriteriet: Den pågældende er til fare for sig selv eller sine omgivelser

Psykosebegrebet: Patienten har mistet evnen til at vurdere virkelighedspræget af sine følelser, oplevelser, forestillinger og adfærd. (mangler realitetstesting) Tror den virkelighed pt opfatter er virkeligheden - føler sig alene i sin virkelighed. Har manglende sygdomsindsigt - mener ikke de er syge.

- Symptomer:1) Vrangforestillinger: Urokkelig overbevisning, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden fx forfølgelsesforestillinger2) Hallucinationer(sansebedrag): Opfatter sansepræg, men uden nogen sansestimulation. Hørehallucinationer er de mest udbredte (hører stemmer). Kan ikke korrigeres. 3) Influenssymptomer: Oplevelser af udefrakommende styring 4) Katatone forstyrrelser - mærkelige stillinger

Psykiatrisk sygepleje:

- Skal ikke bevidstgøre pt. i hvilke konflikter, der har skabt problemerne. Forstærke pt’s jeg-ressourcer fx helt basale ting som at vaske sig, handle ind osv.- Containing - Skal kunne rumme pt’s problemer- Realitetsorientering - Skal forsøge at fastholde pt i virkeligheden, men skal ikke modsætte sig pt’s virkelighed.- Praktiske gøremål- Verbalisering- Det moderlige og det faderlige princip omsorg, støtte, container- Kontinuitet og regelmæssighed - forsøge at benytte det samme personale, sige ordentlig farvel- Nærhed og afstand (Ridse grænserne op. Ikke omsorgsberøring)- Fysisk omsorg - Har ofte svært ved at tage vare på egen hygiejne- Grænsesætning - Sæt selv grænser, men have forståelse for pt’s situation.

Vores opgave: Stabilitet, forudsigelighed, ligeværdighed og respekt

Skizofreni: Splittet sind (tanke/følelsesliv) - Vanskeliggør kommunikation og samvær med andre- Symptomer:Positive(kan behandles med medicin): Produktivt psykotiske - hallucinationer og vrangforestillinger Negative: Social tilbagetrækning, ændringer i følelsesliv, passivitet overfor omverdenen, ligegyldighed, ambivalens, autisme (tilbagetrækning + svigtende forståelse for andre - kommunikationsproblemer)- Andre symptomer:

Kognitive forstyrrelser: fx koncentrationsbesvær. Nedsat evne til at udføre handlinger , tankeforstyrrelser, manglende sygdomserkendelse, angst, depression, selvmordstanker, vold og aggression.- Kan udvikle sig over måneder, år eller uger. - Behandling: Medicinsk med antipsykotika og psykosociale metoder fx terapi

Affektive lidelser: Grundlæggende forstyrrelse er en forandring i stemningslejet (forsænket eller opstemt).

Depression:- Nedsat stemningsleje- Manglende glæde/interesse- Nedsat energi el. øget træthed- Psykomotorisk hæmning - tunge, langsomme bevægelser- Selvbebrejdelse el. skyldfølelse- Tanker om død/selvmord- Søvnforstyrrelser- Manglende koncentration- Angst- Appetitforstyrrelser - Melankoliformt syndrom: kompromitteret søvnmønster, døgnvariation, appetitløshed og vægttab samt seksuelle forstyrrelser

De fleste med depression er ikke psykotiske, de kan bare ikke komme ud af det.

Mani:- Opstemthed- Hyperaktivitet, rastløshed og uro- Taletrang- Tankeflugt- Øget selvfølelse, storhedsideer eller forestillinger- Usamlethed og koncentrationsbesvær- Nedsat søvnbehov- Ukritisk, uansvarlig adfærd- Svækkede hæmninger og selvkontrol- Øget driftsliv, specielt sexdrift- Stemningslabil - kan være opstemt det ene minut og vred det næste.Der kan optræde hallucinationer og vrangforestillinger. Årsager til affektive lidelser: Arv, stress og belastning

Behandling: Medicin og samtaleterapi. I værste tilfælde elektrochok.

Personlighedsforstyrrelser:- En gennemgribende utilpasset væremåde

- Mønstrene går igen gennem hele livet- Adfærden mangler fleksibilitet - kan ikke fungere i private og sociale sammenhænge- Personen selv, sine nærmeste omgivelser eller samfundet lider.

Den emotionelt ustabile personlighedsstruktur (borderline/grænsepsykose):- Kan ikke håndtere angst- Benytter primitive forsvarsmekanismer- Svingende selvopfattelse- Unuanceret forhold til andre mennesker - kan ikke vise stærke følelser- Tomhedsfølelse- Nedsat impulskontrol - selvbeskadigende

Den dyssociale personlighedsstruktur:- Et mønster af social uansvarlighed, udnyttelse og uansvarlig adfærd- Har stort behov for at få sine vilje - kan ofte optræde voldelig - Dårlig evne til at leve i monogame forhold- Kan ikke korrigere sin adfærd