1

Evaluering af Projekt der skal styrke brugen af egne ressourcer blandt borgere med KOL og diabetes i Brøndby Kommune 2008-2009. Lars Ole Andersen Brøndby Kommune, 2. juli 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og planlægning 1 Projektets gennemførelse i 2008 og 2009 2 Erfaringer, overraskelser m.m. 3 Evalueringer 4 Ønsker og vurderinger fra deltagerne 5 Projektets videreførelse i 2009 6 Sammenfatning af styrker ved projektet 6 Sammenfatning af problemer/svagheder ved projektet 7 Bilag: 1.Undervisningsplan KOL hold 2009 8 2.Undervisningsplan diabeteshold 2009 10 3.Skema over deltageres vægt, HbA1c m.m. fra diabetesholdene 12 4.Faglig udtalelse fra KOL-sygeplejerske 20 5.Faglig udtalelse fra diætist 22 6.Faglig udtalelse fra psykolog 23 7.Faglig udtalelse fra motion/trænings underviser 25 8.Faglig udtalelse fra praktiserende læge 26 Baggrund og planlægning Ideen til projektet opstod på et kontaktudvalgsmøde i 2007 med repræsentanter for de praktise-rende læger. Der var enighed om at udvikle et projekt, som især støttede svage grupper af borge-re, som gennem længere tid havde haft problemer med sygdom, overvægt og/eller social isolati-on. Projektet blev udarbejdet i detaljer i en arbejdsgruppe bestående af udviklingskonsulenter Perle MacDonald og Lars Ole Andersen, psykolog Jan Arrhenius, syge-plejerske Britt Andersen og praktiserende læge Christine Bomholt. Brøndby Kommunes læge-laug bakkede op om projektet. Projektet bestod i igangsættelse af parallelt kørte diabeteshold og KOL-hold. Ét hold bestod af syv undervisningsgange á to timer efterfulgt af én times motion på et nærliggende træningscen-ter. Desuden blev der oprettet en KOL-hotline med en halvtidsansat KOL-sygeplejerske. Man kunne ringe til KOL-hotlinen hver torsdag mellem kl. 8–17 og hver fredag mellem kl. 8-13. Hotlinen var et tilbud til patienter, pårørende og sundhedspersonale. KOL-sygeplejersken tog på hjemmebesøg og kunne evt. kontakte praktiserende læge.

2

Der blev planlagt fem diabeteshold og fem KOL-hold i løbet af 2008. Holdene var åbne i den forstand, at man behøvede ikke at komme hver gang, hvis sygdom, vejrforhold, hospi-tals/ambulatorium besøg lagde hindringer i vejen. Til gengæld kunne man møde op på alle fem hold hvis, man havde behov for det, eller man kunne f.eks. slutte efter ét hold, hvis det passede til ens behov. Incitamenterne til at komme på holdet skulle være det sociale sammenhold, viden om sygdommen, kostvejledning og motionstilbuddet. Tilbuddet var gratis for borgere i Brøndby Kommune med KOL eller diabetes. Man skulle selv kunne transportere sig til eller fra under-visningen og undervisningen foregik på dansk. Tilmelding foregik via egen læge. Den praktiserende læge tilmeldte derefter borgeren til os i Kommunen, som organiserede undervisningen, ved at oplyse om borgerens navn, adresse og tlf. nummer og cpr. nummer. Desuden skulle opgives: på KOL-hold: Lungefunktion (Peak-flow eller FEV1) og vægt og talje/hoftemål på diabeteshold: Langtidsblodsukker (HbA1c) og vægt og talje/hoftemål Sideløbende med kurset tilbydes også Lær at leve med kronisk sygdom og fra 2009 rygestopkur-ser for borgere med kronisk sygdom. Projektets gennemførelse i 2008 og 2009 I 2008 blev der gennemført fem diabetes hold men kun tre KOL hold, da KOL-sygeplejersken var i strejke fra den 16.-4 til den 13.-6. Vi forsøgte at køre KOL-holdet videre uden sygeplejer-sken, men det viste sig, at de to hold var meget forskellige. Deltagerne på diabetesholdet var meget tilfredse med det sociale samvær, kostvejledningen og diskussioner om ens madhistorie, hvad har man spist tidligere, og hvad der har medvirket til at bestemme ens kost. KOL-holdet derimod var meget sygdomsfikseret, ville gerne have flere oplysninger om sygdommen og satte stor pris på råd og vejledning fra sygeplejerske og ergoterapeut. Deltagerne ønskede ikke mere kostvejledning end den de fik i forvejen, derfor nedlagde vi holdet, så længe strejken varede. Følgende personer har undervist på holdene:

• Britt Andersen, KOL sygeplejerske, med diplomuddannelse i pædagogik fra DPU, har

tidligere arbejdet på lungemedicinsk afd. Bispebjerg Hospital • Jan Arrhenius, psykolog, erfaring med narrativ psykologi og gruppedannelse • Alice Apel Hartvig, klinisk diætist, privatpraktiserende • Kasper Pedersen, bachelor i idræt med erfaring fra arbejde med svage grupper • Sussie Granno, ergoterapeut, tidligere arbejdet med genoptræning på Hvidovre Hospital

(KOL holdet) • Ida Jøhnk, læge, specialist i lungesygdom (KOL-holdet)

På diabetesholdet var der desuden i april måned 2009 tilknyttet to praktikanter fra Suhrs semina-rium. Sammen med kursisterne lavede praktikanterne en kogebog til holdet med kursisternes yndlingsopskrifter, og de tog på indkøb med kursisterne efter de nye principper, de havde lært i kostvejledningen. Diabetes holdet kørte hver mandag fra kl. 15-17, og fra kl. 17-18 blev der oprettet et motions hold på et nærliggende træningscenter. KOL-holdet kørte hver onsdag fra kl. 15-17, og fra 17-

3

18 var der ligeledes motion. Som nævnt var grupperne åbne, der var ikke mødepligt, men vi op-fordrede deltagerne til at møde op, når de kunne. Der har været mellem 10 og 26 deltagere hver undervisningsgang. Under strejken var der dog til sidst kun fire deltagere på KOL-holdet, inden det holdt pause. Til motion kom der mellem 6 og 12 deltagere. Altså cirka det halve antal deltagere som på undervisningsholdene. På grund af strejken nåede vi som nævnt kun at gennemføre 3 KOL-hold og KOL-sygeplejersken var i en periode ikke aktiv. Projektet blev derfor udvidet med et KOL-hold (med 10 undervisningsgange) i 2009 og to måneders aktivitet med KOL sygeplejersken i januar og februar 2009. Kommunen har valgt for egne midler at fortsætte aktiviteten, og der blev derfor afholdt både et KOL-hold og et diabetes-hold i foråret 2009. For at få et større datamateriale indgår begge hold fra 2009 i opsummeringerne herunder pr. 4.-6.-2009. KOL – holdet (3 hold i 2008 og 1 hold i 2009)

Antal tilmeldte: 56 gennem hele perioden. Vi har relevante lungefunktionsmålinger på 42 af borgerne Aldrig fremmødt: 2 Variation af FEV1 blandt deltagerne: Fra 20 % til 92 % af forventet Deltagere med: mild KOL: 2 moderat KOL: 24 svær KOL: 13 meget svær KOL: 3 Deltagernes vægt: Mellem 50 og 93 kg (både undervægtige og svært overvægtige deltagere) Læger der har henvist: 21 læger, heraf 15 praktiserende læger fra Brøndby Kommune Diabetes – holdet (5 hold 2008 og 1 hold 2009)

Antal tilmeldte: 59 gennem hele året, heraf 1 med diabetes type 1. Fra 47 deltagere har vi mindst én angivelse af langtidsblodsukker Aldrig fremmødt: 8. 4 er nytilmeldte til holdet til efteråret. Variation af langtidsblodsukker: HbA1c mellem 5,6 – 12,4 Deltagernes vægt: Mellem 46,5 og 170 kg Læger der har henvist: 21 læger, heraf 17 praktiserende læger fra Brøndby Kommune Der er 24 læger i kommunen. Læger udenfor kommunen har også henvist til tilbuddet, da deres patienter har været bosiddende i Brøndby Kommune. Erfaringer, overraskelser m.m.

• Der er stor forskel på KOL-holdet og diabetesholdet (socialt og med hensyn til interesse for sygdomsoplysning og kostvejledning) Det sociale sammenhold har været bedre på diabetesholdet end på KOL-holdet. Det lader til at være en erfaring også andre steder, at borgere med KOL kan have sværere ved at opretholde et socialt netværk end f.eks. bor-gere med diabetes.

• Det tog et halvt år at få opmærksomhed for projektet og få det ”op i omdrejninger” med hensyn til tilmeldinger. Der er god erfaring med, at avisomtale får borgere til selv at henvende sig til de praktiserende læger og bede om at blive henvist.

4

• Vi fik en del henvendelser udenom de praktiserende læger (som vi så derefter informe-rede).

• Mange gange ser de praktiserende læger ikke deltagerne, som går i ambulatorier. Mange oplysninger fik vi direkte af deltagerne, hvad lægerne syntes var helt i orden.

• Det er meget varierende, hvor mange henvisninger vi får, det kommer i bølger. • Det er vanskeligt/langsommeligt at få nye tal på langtidsblodsukker fra deltagerne.

Evalueringer

Spørgeskemaer, indsamling af data

Psykologen har ved start og slut uddelt spørgeskemaer vedrørende livskvalitet (Antonovsky). Deltagerne har dog haft svært ved at besvare spørgsmålene. Diætisten har to gange i 2008 uddelt spørgeskemaer vedrørende tilfredshed med og udbytte af kostvejledningen. På baggrund af disse erfaringer udviklede vi et samlet spørgeskema, som inkluderede selvvurderet helbred, livskvali-tet, motionsvaner, tilfredshed med kostvejledning m.m. Der var ét spørgeskema ved kursusstart og ét ved afslutningen af kurset. Disse spørgeskemaer har for første gang været brugt på de to kurser i foråret 2009. Der var et sæt spørgeskemaer til KOL-holdet og ét til diabetes-holdet. Det er dog ikke alle borgere, der har afleveret skema både ved kursusstart og ved afslutning. På KOL-holdet i 2009 har vi begge skemaer fra 7 borgere. I 3 tilfælde var der sket en forbedring af det selvvurderede helbred, i 2 tilfælde var det uforandret, og i 2 tilfælde var der sket en for-værring.

På diabetesholdet i 2009 har vi også begge skemaer fra 7 borgere. I 1 tilfælde var der sket en forbedring af det selvvurderede helbred, i 1 tilfælde en forværring og i 5 tilfælde var selvvurde-ret helbred uændret. Skemaerne har været brugt af underviserne til at justere undervisningen og lægge niveauet ved træning/motion. For efteråret 2009 har vi dog besluttet ikke at benytte spørgeskemaerne, bl.a. fordi diætisten vurderer, at besvarelserne i spørgeskemaerne ikke er valide nok. De oplysninger hun får ved den individuelle kostvejledning af borgerne svarer ikke til besvarelserne i spørge-skemaerne. Underviserne vurderer, at de bedre f.eks. ved kostvejledningen og under træningen kan få oplysninger om deltagernes ønsker og behov. For diabetesholdet er der udarbejdet oversigt over deltagernes vægt, talje/hofte mål og langtids-blodsukker. Det er dog vanskeligt løbende at samle tal ind for langtidsblodsukker fra deltagerne. Anonymiseret skema med værdier over vægt, talje/hofte mål og langtidsblodsukker (HbA1c) for deltagerne er vedlagt. På diabetesholdet har 15 har haft vægttab, 15 har haft uændret vægt, 1 har haft det formål at ha-ve vægtstabilisering, og 2 har haft vægtøgning. Det er de 33 på diabetesholdet vi har relevante vægtoplysninger fra. 15 har haft fald i talje/hofte mål, 11 har ingen ændring i talje/hofte mål og 2 har haft øgning i talje/hofte mål. Med hensyn til blodsukker har 5 deltagere haft fald i HbA1c, 9 har haft uændret HbA1c. Vi har indtil nu kun data fra 14 deltagere, som har været fulgt over længere tid.

5

Der har ikke været samme fokus på individuel kostvejledning på KOL-holdet som på diabetes holdet, og man kan ikke regne med en forbedring af lungefunktion for deltagerne med KOL. I forbindelse med, at vi ikke bruger spørgeskema mere, vil vi på KOL-holdet anvende en 10 punkts test af deltagerne ved start og slut (Spørgeskema om KOL-rygerlunger, Clinical COPD Questionaire). Mange andre undervisningstilbud kører med holdstørrelser på 12. Vi ser ikke noget problem med at have op til 25 på et hold, hvis der kompenseres f.eks. med ekstra timer til en diætist så alle kan få individuel kostvejledning. Jeg har talt med ansatte på Københavns Kommunes kræft-rehabiliteringscenter i Ryesgade, og de siger, at årsagen til at de har mindre holdstørrelser er, at de sætter hold i gang efterhånden, som der tilmelder sig folk. Derfor når man ikke op på store holdstørrelser. I princippet har de ikke noget imod holdstørrelser på f.eks. 25. Da vi har ”åbne” hold kan vi lade tilmeldte starte med det samme, hvis de tilmelder sig på et tidspunkt, hvor hol-det er i gang. Den enkelte deltager kan til gengæld efter behov f.eks. følge et hold 2 gange. Benyttelse af KOL-hotline

KOL-hotline har i 2008 været benyttet (telefonopkald eller hjemmebesøg) på følgende måde: 124 gange af borgere 5 gange af pårørende 4 gange af plejepersonale 3 gange af praktiserende læger På baggrund af optegnelser over besøgene i projektperioden, anslår KOL-sygeplejersken, at hun ved 12 besøg, har kunnet undgå at en borger er blevet indlagt. Dette tal er selvfølge fremkom-met på baggrund af en subjektiv vurdering. 4 af besøgene kan beskrives ved, at borgeren har få-et konstateret en exacerbation. Denne er via egen læge sat i relevant behandling, og derved har indlæggelse kunnet undgås. 6 af besøgene er tidlige besøg hos borgere med lufthunger, der er blevet beroliget og har fået akut medicinsk behandling med egen luftvejsmedicin. I 2 tilfælde, har borgere på grund af uvidenhed villet droppe medicinen, men de har efter besøg undladt det-te. Hvis borgerne havde droppet medicinen, ville det sandsynligvis have ført til indlæggelse. KOL-sygeplejersken underviser desuden i hjemmepleje og på træningscentre. Ønsker og vurderinger fra deltagerne På både diabetes og KOL-holdet foråret 2009 blev alle deltagere bedt om at give deres kom-mentarer i en afsluttende evaluering. Her er uddrag af kommentarerne: Fra diabetesholdet: ”Jeg er chokeret over så meget, jeg har lært” ”Godt med samtaler hvor man hører om andres erfaringer” ”Sæt et kvarters tid af hver gang til plenum med andres erfaringer og vidensdeling” ”Kunne man lære noget om madlavning for par?” ”Enormt svært at efterleve kravet om mange mindre måltider” ”Vil gerne høre om overspisning” Ønske om madlavningshold én gang, fra 17-20, gerne med eget økonomisk bidrag

6

Fra KOL-holdet ”Man kan lære hele tiden, selvom man har været her flere gange” ”Motion rigtig godt, ligger desværre for sent” ”Gode undervisere, hyggeligt, for dårligt når folk falder fra” ”Somme tider kedeligt, kunne ikke genkende det med angsten, evt. præsentere det anderledes” ”Ser frem til det hver gang” ”Savner personlige samtaler omkring angst” Forslag til emner i undervisningen: En god nats søvn En pårørende dag Redskaber til at få mere appetit Vil gerne have besøg af socialrådgiver (kronikertilskud m.m.)

Projektets videreførelse i 2009 Mange af deltagerne har givet udtryk for stor tilfredshed med kurserne. Denne tilfredshed har de på eget initiativ formidlet videre til politikerne. Samtidigt har vi i Social- og Sundhedsforvalt-ningen indstillet at kurserne for borgerne fortsætter. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ekstrabevilling, så kurserne fortsætter fremover. Vi har fået en fast bevilling på 341.000 kr. pr. år til undervisning, kostvejledning, motion og ½ KOL sygeplejerske. Udkast til undervisningsplan for de første KOL- hold og diabeteshold i 2009 er vedlagt. Vi har ønsket at forlænge kurserne fra syv undervisningsgange til ti undervisningsgange. Vi har afholdt to kurser (KOL og diabetes) til foråret og afholder 3 kurser (2 KOL og 1 diabetes) til efteråret. Deltagerne har ønsket kurserne lagt lidt tidligere tidsmæssigt af hensyn til deltagernes træthed, blodsukker, ønsker om at kunne komme hjem og lave mad m.m. Vi har ikke ønsket kurserne lagt alt for tidligt af hensyn til de, der har arbejde. Fra 2009 har vi lagt kurserne fra kl. 14.30 til 16.30 og med motion fra 16.30 til 17.30. Desuden har vi indført træning mellem kurserne i vinterperioden. Der vil her være åben træning for deltagere hver onsdag kl. 16-17 fra efterårets kurser slutter til forårets kurser starter. Brøndby Kommune indgår sammen med 5 andre vestegnskommuner i et projekt støttet af fore-byggelsespuljen med koordinering og udvikling af forløbsprogrammer, herunder brug af prak-sisudviklingskonsulenter og tilbud til sårbare grupper. I dette samarbejde skal der ske visse æn-dringer i forhold til tilmelding til kurserne, tilbagemelding til praktiserende læger m.m. så disse procedurer er samstemt med kommuner, hospital og praktiserende læger, som indgår i projektet. KOL-sygeplejersken i vores projekt får udvidet sine arbejdesopgaver, da hun skal være kom-munens kontaktperson i projektet på Vestegnen. Sammenfatning af styrker ved projektet

• Udspringer af et konkret lokalt behov. • Åbent for at udvikle nye ideer undervejs. Undervisningen er blevet ændret og forbedret

fra gang til gang. • Simpelt at henvise til. • Vi har fået positiv kontakt til de deltagende læger, de har medejerskab til projektet.

7

• Simpelt og flexibelt for borgerne at benytte sig af, vi har fået ros for tilbuddet. • På diabetesholdet er der konstateret vægttab hos omkring halvdelen af de deltagere, vi

har gode data fra. • Svage borgere kan bruge tilbuddet uden at binde sig for hele pakken. • Det psykosociale element er stærkt (også erfaring andre steder fra at det er vigtigt). • Højt fagligt niveau, ligger på nogle områder (men ikke alle) over traditionelle tilbud i

forløbsprogrammer. • KOL sygeplejersken har i gennemsnit ét besøg og to telefoniske henvendelser de dage

hun har KOL-hotline. På baggrund af optegnelser over besøgene i projektperioden, an-slår KOL-sygeplejersken at hun ved 12 besøg i perioden, har kunnet undgå at en borger er blevet indlagt.

• Tilbuddet adskiller sig især fra andre tilbud på området ved, at der er høj grad af frivil-lighed involveret, til gengæld er der mulighed for at møde op flere gange end normalt i sådanne tilbud. Desuden er der en psykolog med i undervisningen. Dette gør, at der i hø-jere grad end normalt er fokus på gruppedannelse og psykologiske aspekter omkring det at have en kronisk sygdom. Vi mener, at disse aspekter af tilbuddet gør, at det passer godt for mange svage borgere, som ikke magter at møde hver gang i traditionelle tilbud. Mange af borgerne f.eks. med svær eller meget svær KOL har vanskeligt ved at benytte tilbud, hvor man skal møde hver gang, hvad enten det er hos praktiserende læge, på ho-spital eller i kommunalt regi. Derfor tiltaler dette tilbud mange af disse borgere.

Sammenfatning af problemer/svagheder ved projektet

• Svært at finde en ordentlig udslusning for borgerne. For at løse dette problem har vi valgt at fortsætte med motion/træning i perioder, hvor der ikke er anden undervisning. Borgere, der ikke følger undervisningen, er velkomne til at følge træningen. Derudover er der undervejs individuelle samtaler med deltagerne.

• Undervisningen er sårbar med få vigtige centrale nøglepersoner. • Der har været en manglende teamfornemmelse i undervisergruppen. For at løse dette

problem har vi valgt at lave flere og længere møder for den samlede undervisergruppe. Der afholdes nu et undervisermøde efter 3. undervisningsgang og efter kursets aflutning.

• Motionsdelen giver ikke god nok træning, men for mange blot en indføring i motions-muligheder. Deltagerne havde det dårligere og var mindre motionsvante, end vi havde forventet.

• Vi skal blive bedre til at måle effekt af undervisningen på KOL-holdet. Vi indfører spørgeskema om KOL-rygerlunger, Clinical COPD Questionaire).

• Det kan være svært, at have ansatte i ½ tidstillinger med forskellige arbejdsområder og forskellige ledelsestilknytninger. Fuldtidsansættelser eller ansatte på timeløn er mere fleksibelt.

• Kun for dansktalende, der ydes ikke transport. • Det er vigtigt, at de praktiserende læger jævnligt oplyses om, hvordan projektet går. Vi

udsender jævnligt breve, men det er ikke nok. Nyansatte praksiskonsulenter i Kommu-nen forventes at kunne afhjælpe dele af dette problem.

• Manglende kontrolgruppe ved evaluering.

8

•

Uge

Undervisere Undervisningsplan for KOL Uge 6 – 17 2009 Tidspunkt: 14.30 – 16.30

Materialer Udstyr

6 Jan Kasper Britt 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Intro til hvordan Kasper, Jan og Britt skal bruges. Intro til kurset. Navnerunde, navneskilte. Kommunikationsmåden. Udfyldelse af spørgeskema. Forventninger. Kaffeordning (20 kr. pr. pers. ind-samles til ansvarlig).

Medbring (pa-pir/blyant)

7 Britt 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

KOL sygdommen

8

Alice 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Muskelmad. Hvordan får vi energi og overskud? Inspiration til sund mad og livsstil.

9

Ida Jøhnk og Britt 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

KOL, Krop og medicin

Projektor

10

Jan 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Sygdom og angst

11

Alice, Jan 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Top 3 vedrørende kost morgen, middag, aften

12

Kasper Britt 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Energibesparende hverdag Træk vejret Bevæg dig rigtigt

13

Jan Britt 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Stresshåndtering Individuelle samtaler

14

Britt Jan 16.30-17.30 Motion med Ka-

Rygestop og KOL. Individuelle samtaler

9

sper

17

Britt Jan Kasper 16.30-17.30 Motion med Ka-sper

Hvad skal der ske fremover Evaluering Selvhjælp (gruppedannelse) Fx: hvem skal med til?, hvor mødes vi 1 gang om måneden, gå ture m.m., Hvilke muligheder er der i lokalområdet og hvilke tilbud har lungeforeningen.

10

Undervisningsplan for Diabetes uge 10 – 21 2009

Uge

Undervisere Undervisning i gruppen 14.30-16.30

Individuelt

Materialer

10 Alice Jan Kasper Britt 16.30-17.30 Motion med Kasper

Intro til hvordan underviserne skal bruges. Intro til kurset. Nav-nerunde, navneskilte. Udlevering af spørgeskema. Diabetes - sygdomslære Kaffeordning (20 kr. pr. pers. indsamles til ansvarlig)

Vejning/måling

Medbring (pa-pir/blyant) Udleveres spør-geskema, kost-registrering m.m.

11 Alice Jan 16.30-17.30 Motion med Kasper

Mad og diabetes og ned i vægt – foredrag Opgave: skriv til næste gang hvad dit mål er.

12

Jan Kasper Alice 16.30-17.30 Motion med Kasper

Diabetes og motion 45 min. Udfyldelse af skemaer 20 min. Teori omkring brug af madhisto-rien og forklaring af hvorfor vi benytter os af den. 45 min.

Opgave: Skriv madhistorie ned

Individuel vejledning 12.00 til 17.00

Skema fra Perle

13

Jan Alice 16.30-17.30 Motion med Kasper

Madhistorie Gennemgang af deltagernes besvarel-se på madhistorie Byg ny madhistorie – Lav på tavlen en masse Alice-retter. Opgave: medbring 2 morgemad, 2 frokost, 2 aftensmad

Individuel vejledning 12.00 til 17.00 Vægt tilrådighed med skema

14

Jan Alice 16.30-17.30 Motion med Kasper

Opdate på kostplaner – nogle spørgsmål? Teori omkring indre billeder og forklaring af hvorfor vi benyt-ter os af dem. Praktisk lav et eksempel med vejen gennem supermarkedet. Gruppearbejde lav en ugemenu sam-men – træning af nye billeder Samle sammen til kogebog

17

Jan Alice 16.30-17.30 Motion med Kasper

Jan: Stresshåndtering Gruppearbejde: Lav en Stressplan og en liste med god stressmad, samt en nippeliste til kritiske situationer

Alice: Vejning/måling fra kl. 12.00 til kl. 17.00

18 Jan Sukker/afhængighed

11

Alice 16.30-17.30 Motion med Kasper

Gennemgang af top 3 mad og opfølgning af gruppe arbejde fra sidst.

19

Britt Jan Kasper 16.30-17.30 Motion med Kasper

Spørgsmål vedrørende diabetes Rygning og diabetes, om ryge-stopkurser Individuelle samtaler á 20 min.

Alice: Vejning/måling fra kl. 12.00 til 17.00

20

Jan Alice Britt Kasper 16.30-17.30 Motion med Kasper

Spørgsmål vedrørende diabetes Rygning og diabetes, om ryge-stopkurser Individuelle samtaler á 20 min.

21

Alice Jan Kasper 16.30 – 17.30 Motion med Kasper

Evaluering og opsamling Introduktion af udslusningsmu-ligheder og tilbud henover som-meren

Alice: Vejning/måling fra kl. 12.00 til 17.00

12

Bilag 3 Borger 1 Start Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Hold 6 Vægt 100 94,5 94,4 95,5 Ikke del-

taget Deltaget 5x 95,5, ingen blod-sukker (kone syg)

Talje / hofte 122/122 114/113 111/111 111/111 Blodsukker HbA1c 7,0 Borger 2 Deltaget 4 x Vægt 126,5 121,1 121,2 122 122,2 122,1 Talje / hofte 130/140 124/130,5 124/130,5 124/135 124/135 124/135 Blodsukker HbA1c 7,2 7,5 Ingen målt Borger 3 Vægt 98 91,1 95,5 Ikke målt Ikke del-

taget Ikke deltaget

Talje / hofte 102,5/121 Blodsukker Borger 4 Ikke delta-

get Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 75 Talje / hofte Blodsukker HbA1c 6,6 Borger 5 Ikke delta-

get Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 105,8 Talje / hofte 120/110 Blodsukker HbA1c 8,0 Borger 6 Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 104 104 Talje / hofte 118/118 118/118 Blodsukker HbA1c 10,2 HbA1c 10,2 Borger 7 Ikke delta-

get Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 105,7 Talje / hofte Blodsukker Borger 8 Ikke delta-

get Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 96,7 95,9 Talje / hofte 108,5/116 118/131

13

Blodsukker HbA1c 6,5 ? Borger 9 Ikke deltaget Vægt 90 82,1 80 78,4 75,5 Indlagt med can-

cer Talje / hofte 108,5/116 107/112,5 104/112 Ikke målt Blodsukker HbA1c 11,5 9,5 8,6 Borger 10 Start Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Vægt 79 Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Talje / hofte Blodsukker HbA1c 7,2 Borger 11 Deltaget 5 gange Vægt 101,7 95,7 95,2 Ikke målt 98,8 101,7kg Talje / hofte måler selv 120/123,5 115/115 Ikke målt Ikke målt Blodsukker HbA1c 6,1 Ikke oplyst Borger 12 Afsluttet Ikke deltaget Vægt 81,5 vedligeholdt Talje / hofte Blodsukker HbA1c 7,6 Ikke deltaget Borger 13 Aldrig del-

taget

Vægt 145 Talje / hofte Blodsukker HbA1c 8,5 Borger 14 vægtøgning Deltaget 4x Vægt 46,5 46,4 47,6 47,6 47,6 Talje / hofte 64/87 Blodsukker HbA1c 7,2 7,1 6,6 6,6 Borger 15 Aldrig del-

taget Ikke deltaget

Vægt 91 Talje / hofte Blodsukker HbA1c 9,1 Borger 16 Vægt 98 98,3 96,3 Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Talje / hofte 113/115 113/111 Blodsukker HbA1c 6,2

14

Borger 17 Deltaget 5 gange Vægt 108,2 106,4 105,7 Talje / hofte 116/112 113/111 115/109 Blodsukker ? ? 7.0 Borger 18 Deltaget 10 x Vægt 111,5 106,2 103,7 103,6 106,3 107,7 Talje / hofte 139/146 127,5/142 127/137 127/137 130/140 136/142 Blodsukker B-glucose

16,2 Hba1c 7,0

B-glukose 6,8

7,0

Borger 19 Start Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Ikke deltaget Vægt 117 112,1 109,1 103,8 101,2 Talje / hofte 123/125,5 120/123 118/120 112,5/117 Blodsukker HbA1c 6,4 5,5 Borger 20 Ikke deltaget Vægt 92,7 89,5 89,6 Talje / hofte 111/127 11/127 Blodsukker HbA1c 5,6 ? HbA1c

5,6

Borger 21 Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 108 109,7 109,4 Talje / hofte 111,5/127,5 108,3/126 Blodsukker HbA1c 5,8 Borger 22 Vægt 83,7 Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Talje / hofte Blodsukker Borger 23 Vægt 80 80,1 80,2 Ikke del-

taget Ikke deltaget

Talje / hofte 101,5/112,5 101/112 Blodsukker HbA1c 7,0 arbejder på korrekt

medicin

Borger 24 Deltaget 3 x Vægt 77 72,5 71,9 70,6 69,0 Indlagt med can-

cer Talje / hofte 100/105 98/102,5 91/103 90/103 91/97 Blodsukker blodsukker 5,7 6,0 6,0

15

5,8 Borger 25 Ikke deltaget Vægt 66,2 65,3 63,6 64,0 Talje / hofte 101/100 100/98 Ikke målt Blodsukker 7 - 10 ? Borger 26 Deltaget 10x Vægt 109 108,5 Ikke deltaget Ikke del-

taget Uge 10: 120,2 Uge 21: 116,9

Talje / hofte 129/135,5 120/130 137/135 Blodsukker 7 6,5 Borger 27 Vægt 93,6 92,7 Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Talje / hofte 111/109 111/109 Blodsukker HbA1c 7,8 Borger 28 Start Hold 2 Hold 3 Hold 4 Hold 5 Ikke deltaget Vægt Aldrig del-

taget

Talje / hofte Blodsukker Borger 29 Ikke deltaget Vægt 108,4 108,1 Ikke målt Talje / hofte 123/127 122/126 Deltaget få

gange

Blodsukker HbA1c 8,2 8,2 Borger 30 Vægt 68,8 68,8 67,9 69.3 Talje / hofte 98/102 98/102 95/98 Ikke målt Blodsukker 13/7/06:

HbA1c 7,8 ? 7,5 7,9

Borger 31 Ikke deltaget Vægt 98,8 99,7 Ikke del-

taget

Talje / hofte T: 111 T: 111 Blodsukker HbA1c 6,5 ? Borger 32 Ikke deltaget Vægt 96 98,7 96,8 Talje / hofte 108/130 111/127 Ikke målt Blodsukker HbA1c 7,9 7,9 uændret

16

Borger 33 Vægt 80,4 79,5 77,7 76,5 Talje / hofte 102/114 98/109 95/102 94/102 Blodsukker HbA1c 6,4 6,4 6,4 6,2 Borger 34 Kun deltaget

1x Ikke deltaget

Vægt 93,4 Ikke del-taget

Talje / hofte 113 T Blodsukker 7,9 Borger 35 Ikke deltaget Vægt 82,4 82,4 82,4 Talje / hofte T: 96 T: 96 T: 96 Blodsukker ? ? 7,0

Borger 36 Selvrapport 3

kg vægttab Ikke del-taget

Ikke deltaget

Vægt 96,5 Ingen vej-ning

Ingen vejning

Talje / hofte 106/108 Blodsukker 7,0 Borger 37 Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke deltaget Ikke del-

taget Ikke deltaget

Vægt 99,5 Talje / hofte 107/? Blodsukker 5,8 Borger 38 Ikke deltaget Vægt 77,9 77,3 Ikke målt Talje / hofte 101/109 100/108 Blodsukker 7,7 ? Borger 39 Deltaget 9x Vægt 101,1 101,1 101 Uge 10: 102,0

Uge 21: 99 Talje / hofte 110/130 110/130 110/129 Uge 10 : 115/128

Uge 21: 110/126 Blodsukker 7,1 ? ? 7,3 Borger 40 Deltaget 4X Vægt 108 87,7 Talje / hofte 122/126 104/115

17

Blodsukker ? ? Borger 41 Deltaget 2

sidste gange

Vægt 89,9 88,2 Uge 10: 91,4 Uge 21: 88,0

Talje / hofte 100/112 98/112 100/114 Blodsukker 5,7 5,8 Borger 42 Deltaget 5x Vægt 82 Deltaget 2

sidste gange 79,1

Talje / hofte 103/? Mål: vægtstabil

Talje 102

Blodsukker ? 7,2 Borger 43 Vægt 133 Ikke delta-

get Ikke deltaget

Talje / hofte ? Blodsukker ? Borger 44 Ikke deltaget Vægt 90,0 89,4 Talje / hofte 101/109,5 98/108 Blodsukker ? ? Borger 45 Hold 1 2009 Hold 2 2009 ikkedelta-

get Vægt 68,3 Talje / hofte 96/101 Blodsukker HbA1c 5,5 Borger 46 Deltaget

10x Vægt 91,9 89,5 Talje/hofte 125/112 120 Blodsukker HbA1c 7,0 6,7 Borger 47 Deltaget

8x Vægt 130 Ikket

kommet til vejning

Talje/hofte Blodsukker HbA1c 5,6 5,6 Borger 48 Deltaget

5x

18

Vægt 73 74 Talje/hofte Blodsukker HbA1c 8,9 8,2 Har cøliaki,

type 1 og for lavt stofskifte

Borger 49 Ikke del-taget

Vægt 111 Talje/hofte Blodsukker HbA1c 7,7 Borger 50 Deltaget

4x Vægt Ikke kommet

hos diætist

Talje/hofte Blodsukker Borger 51 Deltaget

2x Vægt 97 94 Talje/hofte Blodsukker ? Borger 52 Deltaget

1x Vægt 74 74 Talje/hofte Blodsukker 7,8 Borger 53 Deltaget

1x Vægt 62, opernæring

Tallje/hofte 5,8 Blodsukker Borger 54 Deltaget

10x Vægt 91,4 88,0 Tallje/hofte 101/114 100/114 Blodsukker 5,7 Borger 55 Deltaget

2x Vægt 88 Uge19: 90,2

Uge 21: 89,3

Tallje/hofte Uge 19: 106

19

Uge 21: 104 Blodsukker 8,3 Borger 56

Deltaget 3x

Vægt 99,5 Tallje/hofte 111 Blodsukker ? Borger 57

Deltaget sidste gang

Vægt Tallje/hofte Blodsukker ?

20

Bilag 4 Evaluering af undervisning på KOL- holdet ved KOL-sygeplejerske Britt Andersen. Januar 2009 Det har fra min side været vigtigt at give deltagerne en indsigt i hvorfor, de har det som de har. Det er vigtigt at den enkelte borger får nogle redskaber til at håndtere de udfordringer deres KOL giver dem. Sidst har det også været hensigten at give den enkelte deltager forståelsen for at” det er nor-malt” at have de oplevelser, når man har KOL, således at der deltagerne imellem opleves et fælles-skab, med basis for menings og erfaringsudveksling, på holdet. Tanken er, at det er præventivt mod den isolation, mennesker med KOL ofte oplever. Der er således blevet undervist i lungernes anatomi og fysiologi, og hvordan de enkelte symptomer kan håndteres. I den forbindelse kommer vi omkring medicinhåndtering, virkning, bivirkning og hensigtsmæssige måder at bruge den enkelte device på. Det at leve med KOL kræver tilvænning og tålmodighed, det er vigtigt at deltagerne forstår at tage hensyn til de ændrede livsvilkår, man oplever, når man udvikler KOL. Det at leve med en kronisk sygdom influerer på dit personlige liv såvel som det sociale, der er man-ge aspekter omkring dette, der også er medtaget i undervisning/ dialogen med deltagerne. Min oplevelse er at vores deltagere har fået en indsigt i den daglige medicin, samt fået en fornem-melse for at brugen, af den medicin de har, kan justeres afhængig af behov. Jeg mener således at de kan bruge deres medicin bedre og mere hensigtsmæssigt efter forløbet. Enkelte deltagere var dårligt medicineret, og har gennem den nye viden fået optimeret behandlingen, gennem kontakt til deres praktiserende læge. Kvantitativt vil der ikke være nogen ændring på deltagernes lungefunktion, men kvalitativt, er der opstået et fællesskab, der er vigtigt for den enkelte. Samtidig tror jeg på at hver deltager har fået nogle redskaber, der kan kvalificere deres dagligdag på sigt. Flere af deltagerne er ”gengangere”, det fortæller mig at samværet med ligesindede er vigtigt, og det giver tryghed at spørge ind til egen sygdom, når der er andre, der gør det samme. Der var ikke så mange henvisninger fra de praktiserende læger, som kunne forventes. Evaluering af KOL – hotline; Der har været løbende kald og besøg, disse er steget gennem året. Der var meget få i starten men i slutningen af året er aktiviteten steget. Hotlinen bliver brugt af borgere1, pårørende2 og også af plejepersonale3, der oplever komplicerede forløb. Der har været forholdsvis lidt kontakt med de praktiserende læger i kommunen.4

1 124 stk. 2 5 34 43

21

Min oplevelse er at brugerne af hotlinen er meget glad for den mulighed, at få en fagperson i tale i hjemmet. Jeg har flere brugere, der jævnligt ønsker besøg, der er også en del, der blot har brug for en enkelt samtale, eller blot har brug for at få besvarede spørgsmål over telefonen.

22

Bilag 5 Erfaringer vedrørende den diætetiske behandling for Diabetesholdet. Ved klinisk diætist Alice Apel Hartvig Januar 2009 Deltagerne kommer med en meget begrænset forhåndsviden og er ofte meget forvirrede i forhold til hvilken mad der vil være bedst for dem. Jeg har flere gange erfaret at egen læge ikke har ressourcer til at informere korrekt om ernæringen ifht. diabetes. Deltagerne har pga. deres alder nogle meget indgroede spisemønstre. De spiser meget sukker (sac-charose), frugt og hvidt brød, på trods af deres sygdom. Herudover er det kendetegnende, at de ikke spiser reguleret i løbet af dagen. 90 % af deltagerne vejer for meget og har et alt for højt taljemål. Herudover er flere i behandling med insulin på trods af, at diagnosen er type 2. Den diætetiske behandling har haft det formål, først og fremmest, at skabe et mere stabilt og lavt blodsukker. Der er sket forbedringer i hbA1c for de fleste. Herudover ser jeg en forbedring i kolesterol profilen efter diætetisk behandling med ca. 50g mand-ler dagligt. Jeg har desuden erfaret, at mandlen er en god erstatter for sukker og kan hjælpe til at undgå vægtstigning. Mange myter er blevet afdækket og min erfaring er, at deltagerne har fået nogle brugbare redskaber til deres hverdag. De har bl.a. stor gavn af specielt designet indkøbsliste/mellemmåltidsliste. Behandlingen har så vidt muligt taget udgangspunkt i den enkelte ved hjælp af personlige kostpla-ner, i starten af forløbet lavet sammen med deltageren, til slut i forløbet lavet i klinik ud fra deltage-rens madregistrering. Det personlige præg i et gruppeforløb har været meget positivt og deltagerne har responderet med meget tilfredshed i forhold til dette. Gruppedynamikken er positiv i forhold til at opnå vægttab, men det er vigtigt at der er tid til både den individuelle samtale og gruppeundervisningen. Det er min erfaring, at tilbuddet har givet deltagerne støtte i deres hverdag, en bredere viden og fle-re konkrete værktøjer i hverdagen i forhold til leve et sundere liv med diabetes. For de som har tabt sig, ser sandsynligheden for vedligehold ud til at være stor, i kraft af, at forløbet har strakt sig over lang tid (1 år). Deres nye vaner er en del af dem nu. Herudover vil de have man-ge sundhedsmæssige fordele af deres vægttab og på sigt stå stærkere i kampen mod følgesygdom-mene. Mere individuel vejledning og opfølgning er dog stadig meget vigtig for at undgå tilbagefald.

23

Bilag 6

Psykologens evaluering af KOL- og diabeteshold i Brøndby Kommune. Januar 2009. Formålet med undervisningen har været, at give deltagerne:

1) Lyst til læring og forandring - generelt 2) Specifik viden om livsbetingelser for KOL – og diabetespatienter 3) Interesse i at anvende den ny viden til relevant ændring af livsstil 4) Mod til at gennemføre relevant livsstilsændring 5) Vejledning til håndtering af de problemer forandringsprocessen medfører

Ad 1: Lyst til læring og forandring Deltagerne på begge hold har typisk opfattet deres sygdom, sådan som vi i almindelighed ser på influenza, forkølelse o.lgn.. Altså som en tilstand der kræver en mindre og midlertidig tilpasning af dagligdagens rutiner. Deltagerne har ikke betragtet, hverken deres diabetes eller KOL, som en til-stand indlejret i en bestemt livsstil, og de havde således ikke tænkt den tanke, at de kunne ændre deres hele levevis, og på den måde behandle sygdommen. En væsentlig del af undervisernes arbejde har derfor drejet sig om, at give deltagerne lyst til både at lære om de livsvilkår en KOL – eller diabetespatient har, og lyst til at ændre levemåde. Psykologens fokus blev dermed, at skabe sammmenhold på hvert hold, at skabe gruppefølelse, at skabe gensidig empati og forståelse for de mange forskellige måder sygdommen håndteres på, at skabe fællesskab omkring projektet, at ændre sin livsstil. Det blev anset for det mest betydende element i foran-dringsprocessen, at hver deltager, i fællesskabet, kunne finde en eller flere at sparre og coache med, når visionen om den nye livsstil skulle udmales. Det lykkedes på begge hold, at skabe den nævnte gruppefølelse. Deltagerne begyndte mere og mere,

at udveksle personlige oplevelser, erfaringer og ideer til hvordan man kunne ændre levevis.

Det ser ud til, at der er opbygget et bæredygtigt sammenhold blandt et flertal af deltagere, der kun-

ne være platform for selvhjælpsgrupper.

Det lykkedes på begge hold at skabe lyst til læring og forandring.

Ad 2: Specifik viden om livsbetingelserne for KOL- og diabetespatienter Deltagerne har haft forskellige forudsætninger. Især på diabetesholdene har flere haft en forhånds-viden i og med deres medlemskab af Diabetesforeningen. Psykologens undervisning var lagt an som psykoeducation, hvor teori om angst, dødsangst, syg-domsidentitet, håndtering af stress mm., blev introduceret i dialog med deltagerne og præsenteret som svar på deltagernes egne spørgsmål. Formålet med denne pædagogik var, at differentiere undervisningen og opnå en oplevelse af at til-egne sig viden i stedet for at en følelse af at blive påduttet viden. Det lykkedes at formidle den relevante viden således at flere deltagere dels forstod deres egne reak-

tioner, dels blev nysgerrige, videbegærlige og åbne overfor at kende sig selv som diabetiker/KOL-

patient.

24

Ad 3: Interesse i at anvende den ny viden til relevant ændring af livsstil Psykologens undervisning havde her til formål, at lette den proces, hvor hver skulle anvende sin nyerhvervede viden. Som noget særligt lagde psykologiundervisningen vægt på at kunne anvende viden om ernæring. Metoderne var dels ”fortæl din madhistorie”, dels ”Visualisering af ruten gennem superarkedet”, dels ”visulaisering af gode smagsoplevelser” . Metoder som hver deltager kunne anvende selv i det daglige, og som ville lette tilegnelsen af viden og omsætningen af viden til praksis. Det lykkedes at interessere et flertal af deltagerne i at anvende den ny viden, og det lykkedes at ska-

be interesse for at ændre livsstil. Ingen af deltagerne synes at have nået frem til en position, hvor de

har ændret livsmåde. Men alle synes at have påbegyndt denne proces.

Ad 4 Mod til at gennemføre relevant livsstilsændring Det kræver mod at ændre livsstil, da forandringsprocessen i visse perioder betyder, at fremtidsbille-derne er uklare. Psykologen og de øvrige undervisere fokuserede på, at introducere gruppefølelsen som gensidig støtte til at samle sig mod til. Det lykkedes at skabe en følelse af håb om, at det er muligt at ændre livsmåde.

Ad 5 Vejledning til at håndtering af de problemer forandringsprocessen medfører Alle underviserne havde som delmål at give vejledning til at løse praktiske problemer, der kunne opstå i løbet af forandringsprocessen. Det lykkedes at skabe et undervisningsmiljø, hvor det var selvfølgeligt at fremlægge sine omstil-

lingsproblemer og stille spørgsmål. Problemerne blev nu og da løst i fællesskab, nu og da ved at

underviseren fremlagde viden eller gav konkrete råd.

Med venlig hilsen Jan Arrhenius Cand.psyk.aut

25

Bilag 7 Januar 2009. Træning på Diabetes- og Kol-hold - erfaringer til evaluering. Af Kasper Pedersen.

Det gælder for både diabetesholdet og kolholdet, at fremmødet over efteråret har været svagt dalen-

de. Vi startede på begge hold med at træne ca. 12 personer sammen, og nu træner vi i snit ca. 6 per-

soner sammen.

Træningen har været lagt an på en bred forståelse af fysisk aktivitet, nemlig som legemsbevægelser,

der øger energiomsætningen. Gældende for begge hold har været, at træningens intensitet har ligget

i området mellem lav og moderat. Det har været en udfordring at gennemføre aktiviteter, der har

stilet mod en højere intensitet. Fra forløbets start har der været fokus på øvelser, der kunne laves

hjemme, og som kunne laves hver dag, men det er ikke mit indtryk at øvelserne faktisk bliver lavet

derhjemme. Således er det ikke mit indtryk at træningen har en egentlig målbar effekt på sygdom-

menes fysiologiske parametre – for at have det, skal der trænes mere regelmæssigt og med en lidt

højere intensitet. Når det er sagt, er træningen ikke uden effekt for deltagerne. Først og fremmest

oplever jeg, at der skabes et rum for meningsfuldt samvær, hvor ideer til alternativ træning bliver

diskuteret. Der er opstået en holdånd, som typisk kommer til udtryk i deltagernes undren over, at de

andre kursister ikke kommer og træner sammen med dem. Og selvom der måske ikke decideret kan

måles fysiologiske forbedringer, synes træningen alligevel at være gavnlig set i det lys, at hvis ikke

de havde deltaget i træningen, havde de med høj sandsynlighed været inaktive i hjemmene – således

resulterer træningen i et højere energiforbrug den pågældende dag.

Der har ikke været lagt deciderede individuelle træningsprogrammer igennem forløbene. Jeg har

snakket individuel træning med dem alle sammen, idet mange har bevæge-apparats besvær, som

hjemmeøvelserne har skullet justeres efter. På den måde har vi snakket individuel træning, men ikke

forløbsorienteret. Dette kunne man måske med fordel inkorporere under næste forløb.

26

Bilag 8 Januar 2009. Evaluering af diabetes-hold og KOL-hold, Brøndby kommune 2008 ved praktiserende læge. Der har været et behov hos mange af vore kroniske diabetes- og KOL-patienter for tilbud, der ligger uden for øvrige behandlings-tilbud på hospitalet, hos egen læge m.v. Således var nogle af de første tanker i ide-fasen, at mange patienter har et ønske om

• diætistisk vejledning, som de ikke havde råd og overskud til at søge privat. Derudover så vi en fordel i

• gruppedannelser både generelt socialt, men også i forhold til den kroniske sygdom. • motion er en vigtig faktor i håndtering af begge kroniske sygdomme, og vigtig at støtte. • vægttab var således kun et af målene ved holddannelserne, og for KOL-patienternes ved-

kommende har der været mere behov for optimering af en fornuftig mad, der bedrer almen-tilstanden, og dermed hindrer yderligere forværring af funktionsniveauet (nogle er faktisk undervægtige og har for lidt muskelmasse til at kunne fungere optimalt i hverdagen).

Holdenes funktion har jo udviklet sig undervejs, efterhånden som det viste sig, hvilke behov der var hos patienterne, og hvorledes det kunne udformes i praksis. Som læge har jeg kun fulgt udviklingen "på sidelinien" med kontakt til Lars Ole Andersen og med tilbagemeldinger fra egne patienter på holdene. Patienterne har været meget begejstrede for holdene, og selvom det virker som om diabe-tesholdene får mest ud af det sociale netværk, der opbygges, har vi som læger erfaring for at KOL-patienterne ofte er utroligt isolerede, og at de ved denne gruppedannelse synes at have haft rigtig god gavn af den sociale kontakt, de nu har fået. De føler sig ofte også alene med deres symptomer, følelser og angst i hverdagen, og det er en støtte at vide, at så mange andre er i samme situation. Der er fine resultater både på vægt-siden og mht. langtidsblodsukker, men det vil formentlig vise sig, at patienterne i grupperne på sigt også vil have færre og mindre "forværringsepisoder" end tid-ligere og færre indlæggelser. KOL-patienter kan jo ikke bedres i selve lungefunktionen, men netop i livskvalitet og funktionsni-veau, som er sværere at måle, hvilket der også er taget højde for i kommende hold. Underviserne har været lydhøre overfor patienternes behov og ønsker, det har flere patienter fortalt spontant. Disse hold er en fin mulighed for, at patienterne kan optimeres mht. både kost-ændringer, motions-vaner og socialt sammenhold med andre i samme situation samt det positive i at blive mødt af un-dervisere, behandlere m.fl. med både forståelse og lytten samt en positiv holdning (at de ikke bliver "opgivet"). KOL-holdene har også udviklet sig hen imod at opfylde de internationale -"KOL-rehabiliterings"-modeller, hvilket bliver nødvendigt at stile mod i fremtiden. Jeg kan fuldt ud bakke op omkring både diabetesholdenes og KOL-holdenes fortsættelse og udvik-ling. Med venlig hilsen Christine Bomholt Praktiserende læge Park Alle 288 1.tv. 2605 Brøndby