03092015 dimittendrapport - folkesundhedsvidenskab ......tabel 2 viser en overblik over fakta om...

Dimittendundersøgelse 2015 Bachelor- og kandidatuddannelsen i

Folkesundhedsvidenskab

D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Cæcilie Saul Thomas Thalund Signe Thydal Pia Lassen Afdeling for Uddannelse og Studerende September 2015

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ................................................................................................................................................. 4

Datagrundlag ........................................................................................................................................................... 4

Læsevejledning ....................................................................................................................................................... 5

2. SAMMENFATNING ....................................................................................................................................... 8

3. RESULTATER - DEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE ..................................................................... 13

3.1 KANDIDATDIMITTENDERNES BESKÆFTIGELSE .......................................................................................... 13

Dimittendernes nuværende jobsituation.............................................................................................................. 13

Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse .............................................................................................................. 13

Fakta om dimittendernes nuværende job ............................................................................................................ 14

Dimittendernes nuværende job lever i høj eller nogen grad op til deres karriereforventninger ......................... 16

Dimittendernes første job ..................................................................................................................................... 17

Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse .......................................................... 19

3.3 SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED ............................................... 23

Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job .................................................................................................. 23

Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? .............................................................................. 24

3.4 DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN ....................................... 30

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag ......................................................................................... 30

Vurdering af indre sammenhænge i kandidatuddannelsen .................................................................................. 30

Dimittendernes vurdering af mulighederne for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser ........................... 33

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer .......................................................................................... 33

3.5 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE BLANDT KANDIDATDIMITTENDER ......................................................... 34

3. RESULTATER – DEL 2. BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE..................................................................... 35

3.6 BACHELORERS BESKÆFTIGELSE 1 ÅR EFTER DIMISSION ............................................................................ 35

3.7 DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF BACHELORUDDANNELSEN ........................................ 35

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag ......................................................................................... 35

Dimittendernes vurdering af mulighederne for udlandsophold, praktik o.l. uden forsinkelser ........................... 38

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer .......................................................................................... 38

4. METODE OG DATAGRUNDLAG ................................................................................................................... 40

Fakta om dataindsamling ...................................................................................................................................... 40

Frafald ................................................................................................................................................................... 40

Repræsentativitet på baggrundsoplysninger ........................................................................................................ 41

BILAG A: ÅBNE SVAR OM STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS ............................................................. 43

Kapitel 1. Indledning

4

1. Indledning

På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for alle professionsba-chelor-, bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for da-taindsamling på tværs af fakulteterne. Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigel-sesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studie-forløb har indflydelse på deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigtige input i forbindelse med karrierevejledning.

Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra folkesundhedsvidenskabsbachelorer fra perioden 1. oktober 2012 – 30. september 2013 og kandidater i folkesundhedsvidenskab fra perioderne 1. oktober 2012 – 30. september 2013 (kandidat+1) og 1. oktober 2009 – 30. september 2010 (kandi-dat+4). Data er indsamlet i perioden 24. november 2014 – 17. december 2014 som en del af pilottesten af KU’s fælles dimittendspørgeskema. Der har beklageligvis været en fejl i Uddannelses Service Analyses datatræk i KU’s studieadministrative system, der danner baggrund for undersøgelsens populationer fra folkesundhedsvidenskab, det betyder, at det ikke er alle dimittender i de valgte perioder, der er blevet inviteret til undersøgelsen. Der mangler 14 bachelordimittender, 14 kandidat+1 og 24 kandidat +4 dimittender. De manglende dimittender har alle fødselsdag mellem den 1. og 9. i måneden. I alt har 79 af de 132 inviterede dimittender fra Folkesundhedsvidenskab besvaret dimittend-undersøgelsen, 5 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det svarer til en samlet svarprocent på 60 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Svarprocenten for bachelordimit-tender er 51 %, mens den for kandidat+1 er 48 % og for kandidat+4 er 72 %. Tabel 1 viser en oversigt over dataindsamlingen fordelt på dimittendstatus.

Tabel 1. Oversigt over dataindsamling folkesundhedsvidenskab. Fordelt på dimittendstatus. BA + 1 KA+1 KA+4

Fuldstændig besvarelse 51% (19) 49% (29) 72% (26)

Delvis besvarelse 0% (0) 9% (5) 0% (0)

I alt 51% (19) 58% (34) 72% (26) Ønsker ikke at deltage 0% (0) 3% (2) 11% (4)

Har ikke svaret 49% (18) 39% (23) 17% (6)

Antal inviterede i alt (N) 37 59 36 Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelser. Ifølge KU’s officielle studiestatistik på produktion er der 51

bachelorer i perioden 1. oktober 2012-30. september 2013, 74 kandidater i perioden 1. oktober 2012-30. september 2013. 60 kandidater i

perioden 1. oktober 2009-30. september 2010.


5

At svarprocenten er markant højere for kandidat+4 kan skyldes, at kandidatforeningen har været særdeles aktive i forhold til at gøre opmærksom på undersøgelsen på både LinkedIn og Facebook, og at særligt en KA+4 dimittend fra kandidatforeningen har været god til at aktivere sit netværk. Tabel 2 viser en overblik over fakta om respondenterne fordelt på dimittendstatus. Tabel 2. Fakta om respondenterne fordelt på dimittendstatus

BA + 1 (n=19) KA+1 (n=34) KA+4 (n=26)

Andel kvinder 100% 97% 92%

Andel udenlandske statsborgere 0% 3% 4%

Gennemsnitsalder ved dimission 24 år

(min=22/max=26)

28 år

(min=25/max=34)

29 år

(min=26/max=37)

Gennemsnitsalder ved studiestart 21 år

(min=19/max=23)

25 år

(min=22/max=30) n/a

Gennemførselstid (gennemsnit) 2,9 år

(min=2,8/max=3,8)

3,0 år

(min=1,8/max=4,8) n/a

Andel kvote 2 ved BA-optag 16% n/a n/a

Antal år fra adgangsgivende eksamen til

studiestart (gennemsnit)

1,7 år

(min=0/max=3) n/a n/a

Andel BA-uddannelsen søgt med første-

prioritet 95% n/a n/a

Anm.: n/a angiver, at data ikke er tilgængelige som baggrundsoplysninger dimittendundersøgelsesdatabasen i SurveyXact.

Dimittender, der har besvaret dimittendundersøgelsen er repræsentative for de, der er inviterede til undersøgelsen på gennemsnitsalder ved både studiestart og dimission samt gennemførselstid. Der ses en mindre underrepræsentativitet af dimittender med udenlandsk statsborgerskab for grupperne kandidat+1 og kandidat +4 (3 og 2 procentpoint). Ligeledes er mænd underrepræsenteret i alle grupper med 2-5 procentpoint. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar, og data fremstillet i denne rapport er derfor ikke korrigeret for de nævnte skævheder. Der er desuden ingen eller kun 1- 2 svar fra de underrepræsenterede grupper, hvilket besværliggør en korrigering via vægtning. Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og data-grundlag.

Læsevejledning Rapporten er opdelt i to dele: den første omhandler alene kandidatdimittender og deres vurde-ringer af kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, den andel del omhandler bachelorer fra Folkesundhedsvidenskab og deres vurdering af bacheloruddannelsen i folkesundhed-svidenskab. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, Kapitel 3 beskriver resultaterne opdelt i de to dele, kapitel 4 beskriver metode og datagrundlag og Kapitel 5 indeholder bilag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor:


6

Kapitel 3 Resultater: Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelse I kandidatdelen af dimittendrapporten fokuseres, hvor det er muligt via det indsamlede data, på eventuelle udviklinger i kandidatdimittendernes vurderinger og situationer 1 år efter afsluttet kandidatuddannelse (kandidat+1) og 4 år efter afsluttet kandidatuddannelse (kandidat+4). I Kapitel 3.1 redegøres for kandidatdimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herun-der ledighed og fakta om dimittendernes nuværende job. Heri ses også på overgangen til ph.d.-uddannelse. I Kapitel 3.2 ser vi på kandidatdimittendernes vej til job, hvor hurtigt de kommer i job og hvilken betydning studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde o.l. har haft for dimittendernes beskæftigelse. Kapitel 3.3 præsenterer kandidatdimittendernes vurdering af sammenhæng mellem kandidat-uddannelsen og arbejdsmarkedet. Herunder om dimittenderne mener at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet, og i hvilken grad dimittenderne vurderer, at de mestrer forskellige typer af kompetencer, samt om disse kompetencer opleves som relevante på arbejdsmarkedet. Kapitel 3.4 viser dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen, bl.a. den faglige progression på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for ud-landsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl. Kapitel 3.5 ser kort på, hvordan kandidatdimittenderne har tilegnet sig nye kompetencer efter dimission, herunder efter- og videreuddannelse. Resultatdel 2: Bachelordimittendundersøgelse Kapitel 3.6 redegør for bachelorernes uddannelses- og beskæftigelsessituation 1 år efter di-mission. Kapitel 3.7 præsenterer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannel-sen, bl.a. den faglige progression på uddannelse, undervisningens niveau i forhold til ad-gangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlængelse m.fl.

Antal respondenter, usikkerhed og statistiske bereg ninger

Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvil-ket skyldes flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål, og i anmærkningerne til rapportens tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. Antallet af respondenter varierer også som følge af at delvist gennem-førte besvarelser er medtaget i analyserne i denne rapport. Derudover har der kun været svar-tvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskemaet, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I figurer i denne rapport angives antallet af respondenter ved tallet til højre for stakkede søjler, mens dataetiketterne i hver søj-lestak viser procentandelen.


7

For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være minimum 3 svar fra en respondentgruppe (fx kandidat +1 år) før data fra udvalgte spørgsmål må offentliggøres. Kun to af disse spørgsmål indgår i SUNDs koncept for afrap-portering af dimittendundersøgelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål til ledige dimitten-der: ’Q1.32 Har du efter endt uddannelse haft et eller flere job’ og ’Q1.36 Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?’. I dimittendrapporten for Folkesundhedsvidenskab vises ingen resultater fra disse to spørgsmål, da der alene er svar fra én respondent. I tabel- og figuroverskrifter indgår spørgsmålsnummeret (markeret med fx Q1.0) for det for-midlede data. Ved hjælp af spørgsmålsnumrene kan man slå spørgsmålsformuleringer, svar-kategorier og betingelser op i spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan tilgås via dette link. I kandidatdelen af denne rapport ses en række sammenligninger af svarene fra kandidat+1 og kandidat+4 gruppen. Der er af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes frem, beror disse alene på observation af procentandele.

Kapitel 2. Sammenfatning

8

2. Sammenfatning

I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelsen. Sammenfatningen følger todelingen af rapporten og er opdelt i en selvstændig sammenfatning omkring kandidatuddannelsen og en tilsvarende sammenfatning vedrørende bacheloruddannelsen. Den samlede svarprocent på dimittendundersøgelsen i folkesundhedsvidenskab er 60 %, hvilket indebærer at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt ca. halvdelen af de inviterede bachelor- og kandidatdimittenderne i de udvalgte populationer (bemærk, at der ved en fejl ikke har været tale om totalundersøgelser).

Del 1: Resultater fra kandidatdimittender Dimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelse ns traditionelle fagområder Beskæftigelsen for kandidatdimittenderne i undersøgelsen er høj: 91 % af kandidat+1 og 96% af kandidat+4 dimittenderne er i beskæftigelse. Af disse er forholdsvis mange projektansatte eller ansatte i en anden form for tidsbegrænset stilling. Dette er tilfældet for henholdsvis 40% og 42% af kandidat+1 og kandidat+4 dimittenderne. Undersøgelsens resultater peger på, at en stor del af disse er ph.d.-studerende. Dette er ikke overraskende.

Dimittenderne kommer relativ hurtigt i job. 29 % af kandidaterne havde sikret sig et job før de var færdige med kandidatuddannelsen og yderligere 61 % var i beskæftigelse indenfor seks måneder efter dimission. Da dimittenderne begynder at søge job forholdsvis tæt på afslutningen af uddannelsen eller efter afsluttet specialeeksamen, er disse tal ganske positive. Dimittenderne finder i høj grad beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområder. 94 % af kandidat+1 og 72 % af kandidat+4 dimittenderne vurderer, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområder eller i direkte forlængelse af deres speciale. Som tidlige nævnt er forholdsvis mange ph.d.-studerende, men stillinger som akademisk medarbejder, konsulentstillinger og projektlederstillinger er også godt repræsenteret. Hovedparten af dimittenderne er ansat indenfor kommuner, regioner, universiteter og andre forskningsinstitutioner. Høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen Undersøgelsens resultater viser, at mange dimittender fra kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab fortsætter som ph.d.-studerende. Det præcise antal kan desværre ikke opgøres, men dimittendernes angivelse af stillingsbetegnelse viser en tydelig tendens til høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen. Denne tendens forstærkes yderligere af det faktum at hele 47% af kandidat+1-dimittenderne og 44% af kandidat+4-dimittenderne har fundet beskæftigelse indenfor branchen ”forskning og udvikling”. Dimittendernes nuværende job lever op til deres kar riereforventninger 39 % af kandidatdimittenderne i undersøgelsen svarer, at deres nuværende job i høj grad lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen, og 43 % svarer, at jobbet i nogen grad møder deres forventninger. Kun to dimittender (svarende til 7 %) oplever slet ikke at det nuværende job lever op til karriereforventningerne. Studiejob og praktik spiller en væsentlig rolle for dimittenderne og deres jobsituation Udover de traditionelle måder at finde job på, herunder anvendelsen af jobportaler, finder en del kandidater fra folkesundhedsvidenskabsuddannelsen job gennem mere uformelle netværk


9

som kontakter opnået gennem uddannelsen eller gennem studiejob og praktik. Hele 28% af kandidat+1-dimittenderne og 16% af kandidat+4-dimitttenderne angiver f.eks. at have fundet job gennem kontakter på uddannelsen, mens henholdsvis 14% af kandidat+1 og 16% af kandidat+4-dimittenderne angiver at have fundet job gennem studiejobbet. Praktik og det erhvervsorienterede projektforløb ser også ud til at spille en rolle for beskæftigelsen. Studienævnet har tidligere besluttet at udvide muligheden for praktikophold til at kunne strække sig over et helt semester (30 ECTS) i stedet for som før kun en del af semesteret (op til 20 ECTS), og dette vil formentlig styrke de nyuddannedes jobmuligheder hvis denne tendens fortsætter, da det fremmer muligheden for at integrere praktikophold som en del af studiet. Ikke mindst i lyset af studiefremdriftsreformen kan dette vise sig at udgøre en væsentlig ændring. Uddannelsen har generelt rustet dimittender godt ti l arbejdsmarkedet, men mere samarbejde til erhvervslivet vil, ifølge dimittende rne, ruste dem endnu bedre Henholdsvis 59% af kandidat+1 og 62% af kandidat +4-dimittenderne svarer, at kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab i høj grad har rustet dem godt til arbejdsmarkedet, mens henholdsvis 41% og 35% af de samme grupper angiver, at uddannelsen i nogen grad har rustet dem godt til arbejdsmarkedet. Blot en enkelt dimittend svarer, at uddannelsen kun i mindre grad har rustet vedkommende til arbejdsmarkedet. Dimittenderne peger dog på tre forhold, der vil kunne ruste de fremtidige folkesundhedsvidenskabsstuderende endnu bedre til arbejdsmarkedet:

1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder og organisationer

2. Øget grad af opgaveløsning i samarbejde med virksomheder / organisationer 3. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomhederne.

Uddannelsen har gode erfaringer med at udbyde enkelte kurser, f.eks. valgfagskurser, i samarbejde med uddannelsens aftagere, og på samme måde kan der måske udbydes andre valgfag, der i øget grad vil ruste dimittenderne til deres kommende arbejdsliv. Ligeledes vil den tidligere omtalte ændring af rammerne for at indtænke praktik som en del af uddannelsen formentlig også kunne ændre på denne oplevelse. Samspil mellem de på uddannelsen tilegnede kompeten cer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet Kandidatdimittenderne har vurderet 16 kompetencer i forhold til i hvilken grad de har tilegnet sig disse på uddannelsen og om de bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Generelt ses en god overensstemmelse mellem dimittendernes selvvurdering af de på studiet tilegnede kompetencer og deres oplevelse af hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet. En række kompetencer har både en høj vurdering af relevans og tilegnelse blandt begge dimittend-grupper. Disse er:

- Evnen til at arbejde selvstændigt - Evnen til at formidle skriftligt - Evnen til at analysere og opstille løsningsmodeller - Evne til at arbejde projektorienteret - Evnen til at arbejde på tværs af faggrupper


10

Andre kompetencer vurderes af kandidat+1-dimittenderne markant højere på relevans end på tilegnelse. Dette er:

- Evnen til at formidle mundtligt - Evnen til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer - IT-færdigheder - Evnen til at arbejde kreativt og innovativt - Fremmedsprogsfærdigheder - Generel forretningsforståelse - Praktisk eksperimentelt arbejde

Kandidat+4-dimittenderne har 5 af ovenstående kompetencer med i vurdering af kompetencer, hvor graden af relevant vurderes højere end graden af tilegnelse. Der er dog ikke på samme vis diskrepans mellem fremmedsprogsfærdigheder samt kompetencer ud i praktisk eksperimentelt arbejde for denne gruppe af dimittender. Af fritekst-kommentarerne kan det ses, at det i forbindelse med IT-færdigheder især er udbuddet af statistik-programmer på uddannelsen, der vurderes som problematisk. Her efterspørges det at SAS udbydes i stedet for SPSS. Dette udbyde på nuværende tidspunkt udelukkende som et valgfagskursus.

De kompetencer, som kandidat+1-dimittenderne i højere grad oplever at have tilegnet sig end hvad der efterspørges på arbejdsmarkedet, er:

- Metodisk viden indenfor fagområdet - Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger - Evne til at tilegne sig ny viden - Teoretisk viden indenfor fagområdet

Her er kandidat+4-dimittenderne primært enige. De oplever dog i højere grad at have behov for evnen til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger, hvilket kan forklares med udvikling i stillingsindhold alt afhængig af anciennitet i ansættelsen.

Positiv vurdering af den faglige progression på udd annelsen Lidt over halvdelen af dimittenderne (55 %) oplever, at der i høj grad er faglig progression på kandidatuddannelsen. Dimittenderne er dog på ingen måde utilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet samtlige dimittender mener at undervisningen på uddannelsen i høj grad eller nogen grad er tilrettelagt på passende niveau i forhold til adgangsgrundlag.

Mere end halvdelen (60%) af dimittenderne finder i høj grad, at alle kandidat-uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbytte. Blandt de dimittender, der ikke oplevede den fornødne faglige progression eller at uddannelsens elementer ikke i tilstrækkelig grad bidrager til det samlede læringsudbytte, peger flere på det faglige niveau på nogle af valgfagene er for lavt. Dimittenderne ønsker generelt en mere jævnt fordelt arbejdsbelastning henover de enkelte semestre og særligt første kandidatsemester fremhæves som værende for arbejdstungt Der er forholdsvis mange dimittender, der mener at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen har været ujævnt fordelt over tid. Kun 17 % af dimittenderne angiver således at have oplevet en jævn fordeling. Det er især 1. semester på kandidatuddannelsen, der står for skud, og adskillige respondenter har kommenteret at det at have samtlige


11

obligatoriske metodefag samlet på ét semester er meget hårdt. Dette er en problematik, der allerede er blevet taget hånd om af studienævnet, og semesteret er således blevet omstruktureret, ligesom der også er sket en revurdering af ECTS-vægtningen af kurserne på hele uddannelsen for at sikre en mere jævn arbejdsfordeling. Dimittenderne finder det svært at gennemføre virkso mhedssamarbejde og at tage på udlandsophold uden studieforlængelse Henholdsvis 22 % af KA+1-dimittenderne og 21 % af KA+4-dimittenderne mener slet ikke at kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tilrettelagt, så de kan tage samarbejde med virksomheder eller gennemføre et udenlandsophold uden studieforlængelse. Der er bedre muligheder for henholdsvis specialisering, praktikophold og vejledning fra underviser, og ingen finder det problematisk at tage valgfag uden studietidsforlængelse.

Da store dele af kandidatuddannelsen er bygget op om muligheden for at tage valgfrie forløb, er det sidste ikke en overraskelse. Studienævnet er dog meget opmærksomt på at de studerende også skal have mulighed for virksomhedssamarbejde og udenlandsophold, og der blev i foråret 2015 således ændret procedure således at der sker en forhåndmeritering af udenlandsophold, så ingen studerende bruger tid på sådanne ophold uden at det kan indgå i uddannelsen. Også vejledningsindsatsen i forbindelse med udenlandsophold har fået øget opmærksomhed, herunder muligheden for at kombinere udenlandsophold med et praktikophold i f.eks. en international organisation. Undervisernes faglige niveau vurderes højt, men nog le underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Dimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Der ses dog en positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, men en mere blandet vurdering af de pædagogiske. Mens samtlige dimittender mener at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer (defineret som ”i høj gad” eller ”i nogen grad”), er det kun 77 % der mener at underviserne i høj grad havde de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer. Dette er dog et relativt højt talt sammenlignet med andre uddannelser på KU-SUND.

Del 2: Resultater fra bachelordimittender Størstedelen af bachelorerne fra folkesundhedsviden skab fortsætter på an kandidatuddannelsen på Københavns Universitet 84 % af bachelordimittender i undersøgelsen, der har været færdige i et år, er i gang med en fuldtidsuddannelse. De er stort set alle i gang med en kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Én dimittend er i gang med en professionsbachelor og en anden dimittend er indskrevet på en masteruddannelse. 5 % af bachelordimittenderne (svarende til én dimittend) er i job et år efter dimission. Undervisningen på bacheloruddannelsen opleves som v ærende tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlag Størstedelen (89 %) af bachelordimittenderne mener, at undervisningen på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab i høj eller nogen grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag.


12

Positiv vurdering af den faglige progression på bac heloruddannelsen Over halvdelen af bachelordimittenderne (63%) oplever i høj grad at der er faglig progression på bacheloruddannelsen, og 84 % af dimittenderne mener også at alle uddannelsens elementer i høj grad bidrager til det samlede mål for læringsudbytte. Dimittenderne ønsker en mere jævnt fordelt arbejdsb elastning over semestre Mens uddannelsens niveau vurderes meget positivt, fremkommer en mere kritisk vurdering af fordeling af arbejdsbelastningen på bacheloruddannelsen, både i forhold til enkelte fag og i forhold til arbejdsbelastningen over semesteret. Særligt kurset i humanbiologi og sygdomslære er af dimittenderne blevet vurderes som værende for arbejdstungt. Dette er et kursus, som kursusansvarlig og studienævn har justeret på baggrund af tilbagemeldingerne fra de studerende, således at det nu afvikles som to separate kurser med to eksamener. Bachelordimittenderne finder det svært at tage udla ndsophold og specialisering uden studieforlængelse Dimittenders vurdering af hvorvidt bacheloruddannelsen er tilrettelagt på en måde, så man som studerende har mulighed for – uden studietidsforlængelse – at tage udenlandsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra undervisning og ikke-obligatorisk praktik/virksomhedssamarbejde viser, at dimittenderne finder det svært at prioritere især udlandsophold og specialisering. 37 % af dimittenderne mener slet ikke at det har været muligt at integrere et udlandsophold i bacheloruddannelsen, ligesom 29 % mener at det ikke har været muligt at tage en specialisering. Undervisernes faglige niveau vurderes højt, men nog le underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdimittendernes, idet der er en langt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske. Hele 90 % af bachelordimittenderne mener i høj grad at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens ingen af dimittenderne mente at underviserne i høj grad havde tilstrækkelige pædagogiske kompetencer. 73 % vurderede dem dog i nogen grad som værende tilstrækkeligt, mens 26 % i mindre grad fandt dem tilstrækkeligt. Af de åbne kommentarer ses dog, at dimittenderne har fundet det problematisk at vurdere alle undervisere over én kam, og det lidt uklare svar skal formentlig fortolkes i denne optik.

Kapitel 3. Resultater (Kandidatundersøgelse)

13

3. Resultater - Del 1. Kandidatdimittendundersøgels e

3.1 Kandidatdimittendernes beskæftigelse

Dette kapitel ser på kandidatdimittendernes beskæftigelse efter dimission. Kapitlet opdeler kandidater i de, der har været færdig på folkesundhedsvidenskab i henholdsvis 1 og 4 år (be-nævnt kandidat+1 og kandidat+4) for at undersøge, om der er forskel på deres beskæftigelse.

Dimittendernes nuværende jobsituation Blandt kandidater der har afsluttet deres kandidatuddannelse for 1 år siden, er 91 % af respondenterne i arbejde. Blandt kandidater der har afsluttet deres kandidatuddannelse for 4 år siden er tallet 96 % (se tabel 3).

Tabel 3. Hvad er din nuværende jobsituation (Q1.1.). Fordelt på KA+1 og KA+4

KA+1 (n=34) KA+4 (n=26)

Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud,

deltidsansættelse o.l.) 91% (31) 96% (25)

Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0% (0) 0% (0)

Jeg er ledig (herunder barsel uden at være ansat) 6% (2) 4% (1)

Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 3% (1) 0% (0)

Andet 0% (0) 0% (0)

Dimittenderne har også angivet deres nuværende stillingsbetegnelse og arbejdssted, en liste over disse fordelt på kandidat+1 og kandidat+4 kan ses af Bilag A for de dimittender, der har givet deres samtykke til offentliggørelse.

Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse Ph.d.-studerende kan både være placeret i kategorierne ’Jeg er i arbejde’ og ’Fuldtidsuddannelse’ i tabel 3. Spørgeskemaet i pilotfasen har været sat op sådan, at det kun er dimittender, der svarer, at de er i gang med en fuldtidsuddannelse, der får spørgsmålene om ph.d. Blandt respondenterne i dimittendundersøgelsen er der på baggrund af spørgsmål ’1.38 Hvilken uddannelsen er du indskrevet på?’ kun 1 ph.d.-studerende blandt kandidat+1 dimittenderne og ingen ph.d.-studerende blandt kandidat+4 dimittenderne (Tabel ikke vist).

At der blandt respondenterne kun skulle være 1 ph.d.-studerende virker for forfatterne af denne rapport som et urealistisk lavt antal. Ser vi på dimittendernes svar i det åbne spørgsmål om stillingsbetegnelse (Q1.5), så er der 6 ph.d.-studerende blandt de 34 kandidat+1 respondenter (svarende til 18% af kandidat+1 respondenterne) og 8 ph.d.-studerende blandt de 26 kandidat+4 respondenter (svarende til 31 % af respondenterne) 1. Det samlede antal ph.d. studerende er derfor markant højere end den ene dimittend, der har angivet, at vedkommende er ph.d.-studerende. Da de øvrige ph.d.-spørgsmål er betinget af, at respondenterne har kategoriseret sig selv som værende i gang med en fuldtidsuddannelse2, er resultaterne for disse spørgsmål ikke valide.

1 Disse tal stammer fra listen over alle dimittender, der har indtastet stillingsbetegnelse. Af bilag A ses en liste over stillingsbetegnelse og arbejdssted fordelt på kandidat+1, kandidat+4 og bachelorer, denne liste indeholder kun stillingsbetegnelser for de respondenterne, der har givet samtykke til offentliggørelse. Derfor kan der være færre ph.d.-studerende i Bilag A, end det antal der er præsenteret i dette afsnit. 2 Dette vil blive korrigeret i spørgeskemaet til kommende undersøgelser.

Kapitel 3. Resultater (Kandidatuddannelsen)

14

Fakta om dimittendernes nuværende job Ser vi først på dimittendernes ansættelsesforhold (tabel 4), så er 40 % af kandidat +1 år og 42 % af kandidat +4 år dimittenderne fastansat, mens 43 % af kandidat +1 og 46 % af kandidat +4 år dimittenderne er projektansatte eller ansatte i en anden form for tidsbegrænset stilling. Den høje andel af projektansættelser kan til dels forklares af ph.d.-studerende, der i kraft af de har svaret at de er i arbejde, har fået spørgsmålet om ansættelsesforhold. Blandt kandidat+1 dimittenderne er det 4 af de 13 respondenter, der svarer at de er ansat i projektansættelse eller tidsbegrænset ansættelse, mens det blandt kandidat+4 dimittenderne er 8 af de 11 respondenter i denne ansættelsesform, der er ph.d.-studerende. Renses data for ph.d.-studerende, så er det 38 % af kandidat+1 og 19 % af kandidat+4 respondenterne, der er ansat i projektansættelser og tidsbegrænsede ansættelser (tabel ikke vist).

Tabel 4. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job? (Q1.3) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=30) KA+4 (n=24)

Fastansat 40% (12) 42% (10)

Projektansat/tidsbegrænset ansat 43% (13) 46% (11)

Ansat i vikariat 13% (4) 13% (3)

Ansat med løntilskud 3% (1) 0% (0)

Praktikansat 0% (0) 0% (0)

Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde.

Tabel 5 viser en oversigt over dimittendernes mobilitet i forbindelse med ansættelse. Flest kandidatdimittender (76 % blandt både kandidat+1 og kandidat+4) arbejder p.t. på arbejdspladser i Region Hovedstaden. Der ses ikke væsentlige forskelle mellem kandidater, der har været færdige i 1 og 4 år. Men der ses, at der for begge kandidatdimittendgrupper er en relativt lav grad af mobilitet i forhold til job. Det kan skyldes, ar der er folkesundhedsvidenskabsuddannelser flere andre steder i landet, og at dimittender fra folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet primært ansættes i hovedstadsområdet, da det bl.a. også er der, de fleste vil havde deres netværk fra praktik og/eller studiejob.

Tabel 5. Hvor ligger din arbejdsplads (Q1.10). Fordelt på KA+1 og KA+4 KA+1 (n=29) KA+4 (n=25)

Region Hovedstaden 76% (22) 76% (19)

Region Sjælland 10% (3) 8% (2)

Region Syddanmark 3% (1) 4% (1)

Region Midtjylland 0% (0) 4% (1)

Region Nordjylland 0% (0) 0% (0)

Hele Danmark 3% (1) 4% (1)

Norden (inkl. Færøerne og Grønland) 3% (1) 0% (0)

Europa (ikke Norden) 0% (0) 0% (0)

Nordamerika 0% (0) 0% (0)

Sydamerika 0% (0) 0% (0)

Asien 0% (0) 0% (0)

Afrika 3% (1) 4% (1)

Australien/Oceanien 0% (0) 0% (0)

Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet.


15

Ser vi på hvilken sektor dimittender fra kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab opnår ansættelse i (tabel 6, nedenfor), så er der for kandidat+1 dimittender en jævn fordeling mellem stat, region, kommuner og ikke-statslige organisationer. Samme tendens ses blandt kandidat+4 dimittender, men andelen af kandidat+4 dimittender, der arbejde i kommuner, er lavere end for kandidat+1 dimittender. Få dimittender fra folkesundhedsvidenskab er ansat i det private.

Tabel 6. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?(Q1.8) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=30) KA+4 (n=25)

Privat 0% (0) 8% (2)

Stat 30% (9) 36% (9)

Region 27% (8) 20% (5)

Kommune 27% (8) 12% (3)

Ikke-statslig organisation/interesseorganisation 17% (5) 24% (6) Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde.

Da ca. en tredjedel af dimittenderne er ansat i staten, fx på universiteter, og 17-24 % af respondenterne er ansat i interesseorganisationer som fx Kræftens Bekæmpelse, er det ikke overraskende, at 47 % af kandidat+1 og 44% af kandidat+4 dimittenderne er beskæftiget inden for forskning og udvikling (se tabel 7).

Tabel 7. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads? (Q1.9.a) Fordelt på KA+1 og KA+4.

KA+1 (n=30) KA+4 (n=25)

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0% (0) 0% (0)

Medicinalindustri 0% (0) 8% (2)

Forskning og udvikling 47% (14) 44% (11)

Vandforsyning og renovation 0% (0) 0% (0)

Forebyggelsesarbejde i regi af den kommunale forvaltning 27% (8) 12% (3)

Undervisning på videregående uddannelser 0% (0) 4% (1)

Sociale aktiviteter indenfor sundhedsvæsen 7% (2) 4% (1)

Organisationer og foreninger i Danmark og i udlandet 10% (3) 16% (4)

Andet 10% (3) 12% (3)

Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende og KA+1 dimittender i klinisk basisuddannelse har ikke fået

stillet spørgsmålet.

Tabel 8 (nedenfor) viser, at dimittender primært er ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori, det gælder for 93 % af kandidat+1 og 76 % af kandidat+4 dimittenderne. 16 % af kandidat+4 dimittenderne (svarende til 4 dimittender) er dog ikke ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori.

Tabel 8. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (Q1.14) Fordelt på KA+1 og KA+4. KA+1 (n=29) KA+4 (n=25)

Ja 93% (27) 76% (19)

Nej 3% (1) 16% (4)

Ved ikke 3% (1) 8% (2)

Anm.: Spørgsmålet kun stillet til dimittender, der er i arbejde.

Tabel 9 (næste side) viser gennem hvilke kanaler, kandidatdimittenderne fandt deres nuværende job. Her ses, at jobportaler er en af de kanaler, hvorfra flest dimittender har fundet deres nuværende job; 28 % af kandidat+1 og 36 % kandidat+4 fandt deres nuværende job via en jobportal. Blandt kandidat+1 dimittender er det ligeledes 28 %, der fandt deres nuværende job gennem kontakter på uddannelsen. Uopfordrede henvendelser til arbejdsgiveren samt studiejob er også kanaler, som både dimittender i kandidat+1 og kandidat+4 gruppen har fundet deres nuværende job igennem (14-16 %). Fire kandidat+1 og fire kandidat+4


16

dimittenderne angiver ’anden’-kanal. I de åbne svar omkring andre jobsøgningskanaler svarer dimittenderne ”forrige job” og ”um.dk” som andre kanaler, hvorigennem de har fundet deres nuværende job. Generelt ses der ikke se store forskelle i hvilke kanaler kandidat+1 og kandidat+4 dimittender har fundet deres nuværende job igennem, men andelen af dimittender, der fandt nuværende job via praktik, projektorienteret forløb og projektarbejde og gennem kontakter på uddannelsen er større blandt dimittender, der har afsluttet deres kandidatuddannelse for 1 år siden (11 %) end blandt de, der har været færdiguddannede i 4 år (4 %). Da andelen af dimittender, der kun har haft et job efter dimission er større blandt kandidat+1 end kandidat+4 dimittender (36 % for kandidat+1 mod 12 % for kandidat+4 (tabel ikke vist)) er dette måske ikke så overraskende, da de nævnte kanaler måske i højere grad kan aktiveres, når der er kort tid mellem uddannelse/praktik og nuværende job.

Tabel 9. Hvordan fandt du dit nuværende job? Sæt gerne flere krydser(Q1.19). Fordelt på KA+1 og KA+4 KA+1 (n=29) KA+4 (n=25)

Fagblad 0% (0) 0% (0)

Dagblad 0% (0) 0% (0)

Jobportal 28% (8) 36% (9)

LinkedIn, Facebook etc. 0% (0) 0% (0)

Gennem studiejob 14% (4) 16% (4)

Gennem praktik, projektorienteret forløb og projektsamarbejde 10% (3) 4% (1)

Rekrutterings- eller vikarbureau 0% (0) 0% (0)

Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiveren 10% (3) 4% (1)

Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren 14% (4) 16% (4)

Via a-kasse 0% (0) 0% (0)

Via Jobcenter 0% (0) 0% (0)

Via aktivering (jobtræning, praktik, o.lign.) 7% (2) 4% (1)

Gennem kontakter på uddannelsen 28% (8) 16% (4)

Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen 7% (2)% 12% (3)

Via karriere-/jobmesse o.lign 0% (0) 0% (0)

Andet, angiv venligst hvad 14% (4) 16% (4)


Dimittendernes nuværende job lever i høj eller noge n grad op til deres karriereforventninger Færdiguddannede kandidater, der har afsluttet deres kandidat i folkesundhedsvidenskab for 1 år siden, er også blevet bedt om at vurdere, om deres nuværende beskæftigelse lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Til dette svarer 39 %, at deres nuværende job i høj grad lever op til deres karriereforventninger og 43 %, at nuværende job i nogen grad lever op til deres forventninger. Kun 2 dimittender (svarende til 7 %) svarer, at deres nuværende job ikke lever op til karriereforventningerne (se tabel 10 nedenfor).

Tabel 10. Lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under uddannelsen? (Q3.15.) KA+1 (n=28)

Jeg havde ingen forventninger 4% (1)

Slet ikke 7% (2)

I mindre grad 7% (2)

I nogen grad 43% (12)

I høj grad 39% (11)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til KA+1 dimittender, der er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsansættelser og

lignende), selvstændige, ledige og ph.d.-studerende.


17

3.2 Kandidatdimittendernes vej til job

Mens det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede dimittendernes nuværende job, ser vi i dette kapitel på kandidatdimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik før de kom i job, hvornår de begyndte deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for at man som nyuddannet får første job.

Dimittendernes første job For alene 3 dimittender i undersøgelsen (svarende til 10 %) gik der mere end 6 måneder før de fik deres første job efter dimission. 29 % fik job før, de at var færdige med uddannelse, 32 % var i job inden for 3 måneder efter dimission, og 29% havde fået første job 4-6 måneder efter dimission (se tabel 11). At kun 29 % havde job for dimission er dog ikke overraskende, når man ser på, hvornår dimittenderne begyndte deres aktive jobsøgning (tabel 12). Knap halvdelen (45%) af dimittenderne påbegyndte først deres aktive jobsøgning efter de havde bestået specialet (se tabel 12 nedenfor). Det kan afspejle, at dimittenderne ikke er bekymret for at få job efter dimission og at de bruger tiden under specialet på at fokusere på dette.

Tabel 11. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (Q3.1) KA+1 (n=31)

Jeg fik job før, jeg var færdig med uddannelsen 29% (9)

0 - 3 måneder 32% (10)

4 - 6 måneder 29% (9)

7 - 12 måneder 7% (2)

Mere end 12 måneder 3% (1)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til KA+1 dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddan-

nelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse.

Tabel 12. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (Q3.2) KA+1 (n=29)

Inden påbegyndelsen af dit speciale/afsluttende projekt eller eksamen 7% (2)

Inden afleveringen af dit speciale/afsluttende projekt eller eksamen 38% (11)%

Efter afleveringen af dit speciale/afsluttende projekt 10% (3)

Efter at du bestod dit speciale/afsluttende projekt eller eksamen 45% (13)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til KA+1 dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller ledige.

Dimittenderne, der har været færdiguddannede i folkesundhedsvidenskab i 1 år og som er i arbejde er også blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, var afgørende for, at de fik det første job efter dimission (figur 1, næste side).


18

Figur 1 Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (Q3.2)

Anm.: Spørgsmålet er kun stilles til kandidat+1 dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige, der har

haft et eller flere job efter dimission.

De tre faktorer, som flest dimittender vurderet som afgørende for deres første ansættelse, er:

- Akademiske kompetencer (97 %) - Fagspecifikke kompetencer (93 %) - Personlige kompetencer (93 %)

Gode karakterer og det at skrive en god ansøgning var ifølge dimittenderne selv mindre afgørende for, at de fik første job. ”At jeg var villig til at flytte efter jobbet” er ikke overraskende af lav betydning for folkesundhedsvidenskabsdimittendernes første job, for som vi så i tabel 5, så arbejder størstedelen af kandidat+1 dimittenderne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, så de flyttede ikke efter jobbet.


19

Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m. fl. for beskæftigelse I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde har haft for dimittendernes beskæftigelse. Disse spørgsmål er alene stillet til kandidat+1 dimittender, og afsnittet omhandler derfor alene denne dimittendgruppe.

Studiejobs betydning for beskæftigelse

Tabel 13 viser, at knap 9 ud af 10 kandidat+1 dimittender har haft studiejob sideløbende med deres uddannelse, og at 28 % af alle kandidat+1 dimittender efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de havde et studiejob.

Tabel 13. Studiejob sideløbende med uddannelse KA+1 (n=32)

Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (Q3.3) 88% (28)

Andel der efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor

du havde studiejob? (Q3.5)

(beregnet som andel af dimittender med studiejob, n=28)

32% (9)

Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du

havde studiejob? (Q3.5)

(beregnet som andel af dimittender, der har svaret på Q3.3., n=32)

28% (9)

Anm.: Spørgsmål 3.3 og 3.5 er kun stillet til KA+1. Spørgsmål 3.5 er desuden kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende

med uddannelsen.

Over halvdelen (82 %) af de dimittender, der har haft studiejob, svarer, at de valgte at have et studiejob for at forbedre deres jobmuligheder, og 92 % angiver, at de i høj eller nogen grad anså studiejob for at være relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv.

93 % svarer, at de i høj eller nogen grad mener, de har fået kompetencer på deres studiejob, de ikke har fået på uddannelsen, men 89 % mener også, at de på studiejob fik mulighed for at bruge de kompetencer, de havde opnået på uddannelsen (se figur 2 – nedenfor).

Figur 2. Hvilken betydning havde dit eller dine studiejob? (Q3.4)

Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender, der har haft studiejob under uddannelsen


20

Praktikophold og projektorienterede forløb eller pr ojektsamarbejde med virksomheder/organisationers betydning for beskæfti gelse

Blandt kandidat+1 dimittenderne i undersøgelsen har 72 % været i praktik, haft projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen, og 22 % af dimittenderne har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (se tabel 14).

Tabel 14. Praktikophold og projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationers i forbindelse med uddannelsen

KA+1 (n=32)

Andel der har været i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde

med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen (Q3.6)

72% (23)

Andel der efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor

du var i praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (Q3.8)

(beregnet som andel af dimittender, der har været i praktik, n=23)

30% (7)

Har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i

praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (Q3.8)

(beregnet som andel af dimittender, der har svaret på Q3.6., n=32)

22% (7)

Anm.: Spørgsmål 3.6 og 3.8 er kun stillet til KA+1. Spørgsmål 3.8 er desuden kun stillet til dimittender, der har været i praktik, projektorien-

teret forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen

Blandt de 23 respondenter, der har været i praktik mv., svarer knap 3 ud af 4 (72 %), at de valgte at samarbejde med en virksomhed/organisation for at forbedre deres jobmuligheder , mens 85 % svarer, at samarbejdet var relevant for deres fremtidige arbejdsliv.

86 % angiver, at samarbejdet med virksomheder/organisationer har givet dem kompetencer, som de ikke fik på deres uddannelse, men ligeledes angiver 85 %, at de har brugt kompetencer, de havde tilegnet sig på uddannelsen i forbindelse med deres praktikophold/projektsamarbejde. Langt størstedelen (84 %) svarer, at deres praktik eller samarbejde med virksomheder om projekter har betydet, at de var bedre til at sætte ord på deres kompetencer i den efterfølgende jobsøgning (se figur 3).

Figur 3. Hvilken betydning havde dit samarbejde med en virksomhed/organisation? (Q3.7)

Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender, der har været i praktik og/eller samarbejdet med en virksomhed/organisation.


21

Udlandsopholds betydning for beskæftigelse

Blandt respondenterne har 65 % fra gruppen kandidat +1 været på udlandsophold under uddannelsen, og 29 % vurderer, at udlandsopholdet har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation (se tabel 15 – nedenfor). Bemærk, at spørgsmålet om udlandsopholds betydning nu går på, om dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og derimod ikke omhandler om de har fået job det sted, hvor de var på udlandsophold.

Tabel 15. Udlandsophold i forbindelse med uddannelsen KA+1 (n=31)

Andel der har været på udlandsophold under uddannelsen (Q3.9) 65% (20)

Andel der vurderer, at deres udlandsophold efterfølgende har spillet en

væsentlig rolle for deres jobsituation (Q3.11) Beregnet med n=20 45% (9)

Andel der vurderer, at deres udlandsophold efterfølgende har spillet en

væsentlig rolle for deres jobsituation (beregnet med samlet n = 31) 29% (9)

Anm.: Spørgsmål 3.9 og 3.11 er kun stillet til KA+1 dimittender. Q3.11 er desuden kun stillet til de KA+1 dimittender, der har været på

udlandsophold.

Dimittenderne mener også, at de har haft gavn af at tage på udlandsophold. 89 % af dimittenderne der har været på udlandsophold svarer, at de i høj eller nogen grad anvendte kompetencer, de havde tilegnet sig på uddannelsen på deres udlandsophold, og 80 % vurderer at de tilegnede sig kompetencer på udlandsopholdet, som de ikke havde fået på uddannelsen.

Selvom 74 % svarer, at deres udlandsophold var relevante i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, så er det kun 37 % der svarer, at de valgte udlandsopholdet for at forbedrede deres jobmuligheder (se figur 4).

Figur 4. Hvilken betydning havde dit eller dine udlandsophold? (Q3.10)

Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender, der har været på udlandsophold under uddannelsen.


22

Studenterpolitik o.l. betydning for beskæftigelse

Tabel 16 viser, at 36 % af respondenterne fra gruppen kandidat+1 har deltaget i studenterpolitik, alumneforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen, og samlet set vurderer kun 3 %, at sådanne aktiviteter har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation. Bemærk igen at spørgsmålet om betydningen af studenterpolitik o.l. omhandler hvorvidt dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og ikke hvorvidt de har fået job via studenterpolitisk aktivitet mv.

Tabel 16. Studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arrangør af sociale aktiviteter på din uddannelse

KA+1 (n=31)

Har deltaget i studenterpolitik, alumneforening eller fx medvirket som arran-

gør af sociale aktiviteter på din uddannelse (Q3.12) 36% (11)

Andel der vurderer, at deres aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet

en væsentlig rolle for deres jobsituation (Q3.14)

Beregnet med n=11

9% (1)

Andel der vurderer, at deres aktivitet på uddannelsen efterfølgende har spillet

en væsentlig rolle for deres jobsituation(Q3.14)

Beregnet med samlet n=31

3% (1)

Anm.: Spørgsmål 3.12 og 3.14 er kun stillet til ka+1 dimittender. Q3.14 er desuden kun stillet til de KA+1 dimittender, der har deltaget i

studenterpolitik mv.

Figur 5 viser også, at de frivillige aktiviteter generelt ikke har den store indflydelse på job. 37 % af dimittenderne valgte at lave frivillige aktiviteter for at forbedre deres jobmuligheder, men kun 11 % svarer, at deres frivillige aktiviteter var relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv. 30 % af kandidatdimittenderne, der har udført frivilligt arbejde, mener i høj eller nogen grad at deres frivillige aktiviteter har givet dem kompetencer, som de ikke fik på uddannelsen, mens 37 % anvendte i høj eller nogen grad kompetencer, de havde tilegnet sig på studiet, i deres frivillige aktivitet.

Figur 5. Hvilken betydning havde din frivillige aktivitet på uddannelsen? (Q3.13)

Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til de KA+1 dimittender, der har deltaget i studenterpolitik mv.


23

3.3 Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked

Et centralt element i fakultetets uddannelser er, at de bedst muligt ruster dimittenderne til arbejdsmarkedet og giver dem de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En vigtig del af Københavns Universitet dimittendundersøgelser er derfor at indsamle viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad uddannelsen har rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet, og om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som dimittenderne oplever at der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet, og de kompetencer, som de tilsvarende mener at have tilegnet sig på uddannelse. Dette er omdrejningspunkt for dette kapitel.

Faglig sammenhæng mellem uddannelse og job Dimittendundersøgelsen i folkesundhedsvidenskab peger på, at den faglige sammenhæng mellem uddannelse og job er høj. For 93 % af kandidat+1 og 72 % af kandidat +4 dimittenderne i dimittendundersøgelsen ligger deres nuværende job ligger enten i direkte forlængelse af deres speciale eller inden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (se tabel 17).

Tabel 17. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (Q1.13.) Fordelt på KA+1 og KA+4

KA+1 (n=30) KA+4 (n=25)

Jobbet ligger i direkte forlængelse af mit speciale 37% (11) 20% (5)

Jobbet ligger inden for det traditionelle fagområde for min uddannelse, men

ikke i direkte forlængelse af mit speciale 57% (17) 52% (13)

Jobbet kræver generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men ligger

uden for det traditionelle fagområde for mit fag 7% (2) 24% (6)

Der er ingen faglig forbindelse mellem min uddannelse og mit nuværende job 0% (0) 4% (1)


Blandt kandidat+4 er der dog en større andel (24 %), hvis job ligger uden for det traditionelle fagområde for uddannelsen sammenlignet med kandidat+1 (7%). Disse dimittender har anført følgende stillingsbetegnelser og arbejdspladser, som man kan diskutere om de alle ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde: Stillingsbetegnelse Arbejdsplads Dimittendgruppe

Fagspecialist/Akademisk

medarbejder

Gladsaxe Kommune KA+1

Projektleder Københavns Kommune, Sundhed- og Omsorgsforvaltningen,

Afdeling for Sund Vækst

KA+1

Specialkonsulent Region hovedstaden KA+4

Associate professional officer International Fund for Agricultural Development KA+4

PhD studerende Region H KA+4

Akademiker Forskerservice, Statens Serum Institut KA+4

Senior Health Economist Novo Nordisk A/S KA+4

Anm. Data er kun vist for dimittender, der har givet samtykke til at deres stillingsbetegnelse og arbejdsplads må offentliggøres.


24

Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmar kedet? 59 % af kandidat+1 og 62 % kandidat+4 dimittenderne mener i høj grad, at kandidat-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab har rustet dem til arbejdsmarkedet, og henholdsvis 41 % af kandidat+1 og 35 % af kandidat+4 dimittenderne mener, at uddannelsen i nogen grad har rustet dem til arbejdsmarkedet.

Kun 4 % (svarende til 1) kandidat+4 dimittend mener slet ikke, at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Blandt kandidat+1 dimittenderne svarer ingen dimittender, at uddannelsen slet ikke eller i mindre grad har rustet dem til arbejdsmarkedet (se tabel 18).

Tabel 18. Mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? Q2.1. Fordelt på KA+1 og KA+4 KA+1 (n=32) KA+4 (n=26)

Slet ikke 0% (0) 0% (0)

I mindre grad 0% (0) 4% (1)

I nogen grad 41% (13) 35% (9)

I høj grad 59% (19) 62% (16)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende, ledige eller i klinisk basisuddannelse.

Dimittenderne er også blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, at Københavns Universitet kan blive endnu bedre til at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Tabel 19 (næste side) viser en samlet oversigt over dimittenderne svar.

Generelt er elementer, der omhandler kontakt til erhvervslivet, forhold, som dimittenderne i særlig grad fremhæver som nogen, der ville kunne ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Det gælder fx:

• Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller

projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen (74% kanddiat+1, 69 % kandidat+4)

• Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer

(84% kandidat+1, 77% kandidat+4)

• Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder (39 % kandidat+1, 54 % kandidat+4)

Mange dimittenderne angiver også, at flere konkrete cases i undervisningen (61% kandidat+1, 42% kandidat+4) og flere praktiske opgaver og kurser (fx sprog, regnskab, formidling, IT, projektstyring) (42% kanddiat+1, 46% kandidat+4) også vil være noget, der kunne ruste dem endnu bedre til arbejdsmarkedet. 32 % af kandidat+1 og 19 % af kandidat+4 dimittenderne efterspørger mere/bedre studie- og karrierevejledning. Studienævnet ovevejer at oprette en mentorordning, der forventes at kunne dække et behov for personlig rådgivning.


25

Tabel 19. Hvordan mener du, at universitetet kan blive bedre til at ruste studerende til arbejdsmarkedets krav? (Q2.4) Fordelt på KA+1 og KA+4.

KA+1 (n=31) KA+4 (n=26)

En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen 26% (8) 15% (4)

Flere metode/redskabsfag 23% (7) 27% (7)

Mere teori i uddannelsen 3% (1) 4% (1)

Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller pro-

jektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen 74% (23) 69% (18)

Mere/bedre mulighed for udlandsophold 29% (9) 15% (4)

Flere konkrete cases i undervisningen 61% (19) 42% (11)

Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer 84% (26) 77% (20)

Flere gæsteundervisere fra erhvervslivet 26% (8) 31% (8)

Erhvervsorienteret undervisning (fx i 'virksomhedskendskab') 29% (9) 19% (5)

Flere virksomhedspræsentationer på universitetet 10% (3) 4% (1)

Mere/bedre studie- og karrierevejledning 32% (10) 19% (5)

Flere/bedre karrieremesser på universitetet 7% (2) 4% (1)

Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder 39% (12) 54% (14)

Bedre vejledning om virksomheders behov 16% (5) 15% (4)

Flere praktiske opgaver og kurser (fx sprog, regnskab, formidling, IT, pro-

jektstyring) 42% (13) 46% (12)

Andet, angiv hvordan (se tabellen nedenfor) 13% (4) 15% (4)

Ikke relevant 0% (0) 4% (1)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, selvstændige og ph.d.-studerende, samt ledige.

Anm.: Da det er et multipelt spørgsmål, summerer kolonnerne ikke til 100%. Tallet i parentes efter procent angiver antal dimittender

Tabel 19 viser også, at 13 % af kandidat+1 og 18 % af kandididat+4 dimittenderne svarer ’andet’ til spørgsmålet om hvordan uddannelsen kan ruste dimittenderne endnu bedre til arbejdsmarkedet. De har alle 8 uddybet deres ’andet’-svar. Her nævner kandidat+1 dimittenderne bl.a. bedre engelskfærdigheder og mindre teori – mere praksis. Blandt kandidat+4 dimittenderne efterspørges mere praktisk undervisning, og der udtrykkes et behov for mere projektledelse. En dimittend skriver f.eks.:

”Jeg savner i høj grad Projektledelse som en del af grunduddannelsen. Jeg synes vi har fået alt for meget obligatorisk metode. Jeg har så meget metode som jeg slet ikke anvender, men mangler i høj grad projektledelse, politisk behandling generelt og mere kommunikation. Universitetet afspejler kun behovet for dem der vil forske, for os andre har det været meget


26

svært at få de valgfag som egentlig har været relevante for de stillinger vi besidder” (Kandidat+4)

En kandidat+4 dimittend skriver også, at det ville være en fordel hvis man på uddannelsen blev undervist i den statistikpakke, der bruges flest steder, hvilket ifølge dimittenderne er SAS. Samspil mellem tilegnede kompetencer og kompetencer der efterspørges på arbejds-markedet

I dimittendundersøgelsen er dimittender blevet bedt om at vurdere 16 kompetencer for 1) I hvilken grad de efterspørges på arbejdsmarkedet, og 2) i hvilken grad dimittenderne vurderer, at de selv har tilegnet sig de 16 kompetencer gennem uddannelsen. Figurerne 6 og 7 kombinerer dimittendernes svar om hvorvidt de oplever, at de 16 kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet (de mørkeblå ’relevant’ søjler), og hvorvidt de mener at de har tilegnet sig de 16 kompetencer (de lyseblå ’tilegnet’-søjler). Figur 6 viser svarene fra kandidat+1 dimittender, mens figur 7 viser svarene fra kandidat+4 dimittender3.

3 Dimittenderne har besvaret både relevans- og tilegnet spørgsmålene på en fire-trinskala (Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad, I høj grad), figur 6 og 7 viser andelen af svar i kategorierne "i nogen grad" og "i høj grad" som procentsats af det totale antal svar på underspørgsmålet for hhv. kompetencens tilegnelse og efterspørgsel.


27

Figur 6. Hvilke kompetencer har du tilegnet dig gennem din uddannelse (Q2.2a) sammenholdt med Hvilke kompetencer mener du, bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet? (Q2.2.b). KA+1

100%

100%

57%

82%

90%

59%

39%

79%

81%

96%

4%

100%

30%

100%

46%

8%

87%

97%

96%

100%

100%

100%

82%

100%

100%

100%

22%

96%

52%

96%

86%

35%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Teoretisk v iden inden for mit

fagområde (n=30/n=30)

Metodisk viden inden for mit

fagområde (n=30/n=30)

Evne t il at styre komplekse

arbejds- og udviklingssituat ioner…

Evne t il at analysere og opstil le

løsningsmodeller (n=28/n=28)

Evne t il at formidle skriftli gt

(n=30/n=30)

Evne t il at formidle mundtl igt

(n=29/n=29)

Evne t il at arbejde kreat ivt og

innovativt (n=28/n=28)

Evne t il at samarbejde på tværs af

faggrupper (n=28/n=28)

Evne t il at arbejde

projektor ienteret (n=27/n=27)

Evne t il at arbejde selv stæ ndigt

(n=26/n=27)

Praktisk eksperimentalt arbejde

(n=27/n=27)

Evne t il at tilegne mig ny viden

(n=27/n=27)

Fremmedsprogsfærdigheder

(n=27/n=27)

Evne t il at reflektere kr itisk over

komplekse problemstillinger…

IT-færdigheder (n=28/n=28)

Generel forretningsforståelse

(n=26/n=26)

KA+1

Relevant

(andel af i nogen + høj grad relevant)

Tilegnet

(andel af i nogen + høj grad tilegnet)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige. Det første n i

parentesen efter hver kompetence angiver antal respondenter på relevans-spørgsmålet, det andet n antallet af

respondenter på tilegnet-spørgsmålet.

Figur 7. Hvilke kompetencer har du tilegnet dig gennem din uddannelse (Q2.2a) sammenholdt med Hvilke kompetencer mener du, bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet? (Q2.2.b). KA+4

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende samt ledige. Det første n i

parentesen efter hver kompetence angiver antal respondenter på relevans-spørgsmålet, det andet n antallet af

respondenter på tilegnet-spørgsmålet.

100%

96%

29%

83%

88%

58%

29%

88%

87%

100%

8%

100%

42%

96%

25%

4%

74%

86%

100%

96%

100%

100%

83%

100%

100%

100%

13%

96%

65%

100%

87%

64%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Teoretisk viden inden for mit fagområde

(n=24/n=32)

Metodisk viden inden for mit fagområde

(n=23/n=22)

Evne til at styre komplekse arbejds- og

udviklingssituationer (n=24/n=23)

Evne til at analysere og opstille

løsningsmodeller (n=24/n=23)

Evne til at formidle skriftligt (n=24/n=23)

Evne til at formidle mundtligt

(n=24/n=23)

Evne til at arbejde kreativt og innovativt

(n=24/n=23)

Evne til at samarbejde på tværs af

faggrupper (n=24/n=23)

Evne til at arbejde projektorienteret

(n=23/n=23)

Evne til at arbejde selvstændigt

(n=24/n=23)

Praktisk eksperimentalt arbejde

(n=24/n=23)

Evne til at tilegne mig ny viden

(n=24/n=23)

Fremmedsprogsfærdigheder (n=24/n=23)

Evne til at reflektere kritisk over

komplekse problemstillinger (n=23/n=24)

IT-færdigheder (n=24/n=23)

Generel forretningsforståelse

(n=24/n=22)

KA+4

Relevant

(andel af i nogen + høj grad relevant)

Tilegnet

(andel af i nogen + høj grad tilegnet)


28

Ser vi først på kandidat+1 respondenternes vurdering af de 16 kompetencers relevans og tilegnelse (figur 6) ses fem kompetencer, der både i høj grad opleves som efterspurgt på arbejdsmarkedet og tilegnet via uddannelsen. Det drejer sig om: Relevans Tilegnelse 1. Evne til at arbejde selvstændigt 100 % 96% 2. Evne til at formidle skriftligt 100 % 90% 3. Evne til at analyse og opstille løsningsmodeller 100 % 82% 4. Evne til at arbejde projektorienteret 100 % 81% 5. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 100 % 79%

Fire øvrige kompetencer har ligeledes en høj vurdering af både relevans og tilegnelse, men for disse er tilegnelsen faktisk højere end relevansen. Det drejer sig om:

Relevans Tilegnelse 1. Metodisk viden inden for fagområdet (87/100) 87 % 100 % 2. Evne til at reflektere kritisk over komplekse

problemstillinger (96/100) 96 % 100 %

3. Evne til at tilegne sig ny viden (96/100) 96 % 100 % 4. Teoretisk viden inden for fagområdet (97/100) 97 % 100 %

For 7 kompetencer er andelen af dimittender, der mener at kompetencen efterspørges på arbejdsmarkedet væsentligt højere end andelen af dimittender, der oplever at have tilegnet sig kompetencen under uddannelsen. Det drejer sig om:

Relevans Tilegnelse 1. Evne til at formidle mundtligt 100 % 59 % 2. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 96 % 57 % 3. It-færdigheder 86 % 46 % 4. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 82 % 39 % 5. Fremmedsprogsfærdigheder 52 % 30 % 6. Generel forretningsforståelse 35 % 8 % 7. Praktisk ekperimentalt arbejde 22 % 4 %

Bemærk dog, at de tre sidstnævnte kompetencer har en væsentlig lavere relevansvurdering end de fire første kompetencer. Diskrepansen mellem relevans og tilegnelse af IT-færdigheder kan bunde i et ønske om at der på uddannelsen undervises i SAS som statistikprogram i stedet for SPSS. Omkring fremmedsprogsfærdigheder bør det bemærkes, at der på uddannelsen arbejdes på at udbyde flere engelsksprogede valgfag. Ser vi på kandidat+4 respondenternes vurdering af de 16 kompetencer (figur 7), så er der fem kompetencer, hvor relevansvurdering er højere end graden af tilegnelse. Alle fem kompetencer ses også på kandidat+1 respondenternes liste over kompetencer, der vurderes som efterspurgte på arbejdsmarkedet, men ikke i samme grad tilegnet på uddannelsen.


29

Det drejer sig om: Relevans Tilegnelse

1. Evne til at formidle mundtligt 100 % 59 % 2. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 100 % 29 % 3. It-færdigheder 87 % 25 % 4. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 83 % 29 % 5. Generel forretningsforståelse 64 % 4 %

For alle ovenstående kompetencer undtagen ’Evne til mundtlig formidling’ ses en større afvigelse mellem relevans og tilegnelse i kandidat+4 dimittendernes vurdering end i kandidat+1 dimittendernes vurdering. For kandidat+4 respondenterne ses seks kompetencer, der har en høj vurdering af både relevans og tilegnelse Relevans Tilegnelse 1. Evne til at arbejde selvstændigt 100 % 100% 2. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 3. Evne til at formidle skriftligt 100 % 90% 4. Evne til at analyse og opstille løsningsmodeller 100 % 82% 5. Evne til at arbejde projektorienteret 100 % 81% 6. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 100 % 79%

Yderligere tre kompetencer får af kandidat+4 dimittenderne en høj vurdering af både relevans og tilegnelse, men for disse kompetencer vurderes tilegnelsen faktisk højere end relevansen. Disse tre kompetencer får en lignende vurdering af kandidat+1 respondenterne.

Relevans Tilegnelse 1. Evne til at tilegne sig ny viden 96 % 100 % 2. Metodisk viden inden for fagområdet 86 % 96 % 3. Teoretisk viden inde for fagområdet 74 % 100 %


30

3.4 Dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen

I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse er det meget centralt at undersøge henholdsvis indgangsniveauet til uddannelsen samt den indre sammenhæng i uddannelsen. I dimittendundersøgelsen er kandidat+1 dimittenderne derfor blevet spurgt om hvorvidt de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen er dimittenderne blevet bedt om at vurdere forhold som faglig progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der var elementer der virkede forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel præsenterer kandidat+1 dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundla g Dimittenderne mener i høj grad at undervisningen på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Hele 73 % angiver, at undervisningen i høj grad var tilrettelagt på et passende niveau, og de resterende 27 % svarer i nogen grad. Således svarer ingen dimittender, at de slet ikke vurderer, at undervisningen var tilrettelagt på et passende niveau (se tabel 20). Ser vi på, hvilket adgangsgrundlag dimittenderne har anvendt til kandidatuddannelsen, kommer 83 % af kandidat+1 dimittenderne i undersøgelsen fra en bachelor i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mens 13 % (svarende til 4 respondenter) kommer fra en bacheloruddannelse fra Syddansk Universitet, og en respondent (3%) kommer fra en bachelorgrad i antropologi fra University College London (figur ikke vist).

Tabel 20. Er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (Q4.1.Z)

KA+1 (n=30)

Slet ikke 0% (0)



I høj grad 73% (22)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til KA+1 dimittender.

Vurdering af indre sammenhænge i kandidatuddannelse n Figur 8 viser kandidat+1 respondenternes vurdering af de indre sammenhænge i kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Bemærk venligst, at for spørgsmålene 4.2, 4.3 og 4.6 er det mest positive resultat at have flest respondenter, der svarer ’I høj grad’, mens det mest positive resultat for spørgsmål 4.4, og 4.5 er at have flest respondenter, der svarer ’slet ikke’. Dette er årsagen til at farverne i de to nederste søjler er ”omvedte”.


31

Figur 8. Kandidat+1 dimittendernes retrospektive (Q4.2, Q4.3, Q4.4, Q4. 5, Q4.6)

Anm. Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender.

Figur 8 viser, at 55 % af dimittenderne i høj grad oplevede en faglig progression under uddannelsen, og 60 % mener, at uddannelsens elementer i høj grad bidrager til det samlede mål for læringsudbytte. De dimittender, der i større eller mindre grad ikke mener at der var faglig progression på uddannelsen, eller at alle uddannelsens elementer ikke bidrog til det samlede mål for læringsudbyttet, har haft mulighed for at uddybe deres svar i en åben kommentar. Fire dimittender har kommenteret på den faglige progression. Her nævner to respondenter, at den faglige kvalitet på valgfagene er for lav. En dimittend skriver:

”Det faglige niveau på flere valgfag kunne have været markant højere. Det virkede nogle gange som underviserne ikke var klar over hvilken viden vi som studerende havde på forhånd” (Kandidat+1 dimittend om faglig progression)

En anden dimittend skriver:

”Det faglige niveau paa et par af mine valgfag var maaske ikke det hoejeste (jeg tog ogsaa valgfag paa andre uddannelsesretninger; sociologi, jura, MIH). Til gengaeld laerte jeg utroligt meget af at laese sammen med mennesker med en anden adgangsgivende eksamen baade fra ind- og udland)” (Kandidat+1 dimittend om faglig progression)

Blandt dimittender, der ikke i høj grad mener, at alle uddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbytte, har to respondenter uddybet deres svar. Der ses ingen fælles temaer i de to kommentarer, og de er derfor ikke bragt i denne rapport. Figur 8 (ovenfor) viser også, at det kun er 17 % der svarer, at arbejdsbelastningen i høj grad var jævnt fordelt over tid. 12 respondenter har uddybet deres svar omkring arbejdsbelastning. Et tema i disse svar er, at der er for stor arbejdsbelastning på 1. kandidatsemester, da alle obligatoriske metodefag er samlet på dette semester. En dimittend skriver:

”Alle obligatoriske metodefag var lagt på 1. semester på kandidat uddannelsen. Det var så voldsomt et semester, at jeg overvejede om det var det rigtige studie for mig. Det betød også at jeg var nød til at udskyde nogle fag, ikke alene for at bestå fagene, men også for at lære faget grundigt. Det gav frustrationer at ECTS point valgfag ikke var et udtryk for arbejdsbelastning. De fag hvor jeg har haft mest at læse, både til eksamen men også gennem semesteret har været valgfag til kun 5 ECTS. Det er jo ikke meningen, at små valgfag skal


32

fylde mere end de store valgfag på 10 og 15 ECTS point, men det var vores undervisere tydeligvis ikke enige i” (Kandidat+1 dimittend om arbejdsbelastning på uddannelsen)

Figur 8 viser også, at 37 % slet ikke mener at der var uddannelseselementer, der var planlagt på en måde, så de var urealistiske at gennemføre. 63 % svarer dog, at de i varierende grad fandt at der var uddannelseselementer, der var urealistiske at gennemføre. Syv af disse dimittender har givet eksempler på hvilke uddannelseselementer, de oplevede planlagt på en måde, så de var urealistiske at gennemføre, og her går kommentarer om 1. kandidatsemester og dets mange metodefag igen. En dimittend skriver:

”Der var fire metodefag som lå samtidig i efterårssemestret. Jeg valgte selv at tage tre af fagene, og gemme det sidste til året efter. Det var det bedste valg for mig - jeg kunne se, hvordan mange andre var ved at knække halsen på det. Jeg havde tid til at fordybe mig i statistik på kandidatniveau, hvilket jeg havde brug for, for at opnå de rette kompetencer.” (Kandidat+1 dimittend om urealistisk planlagte uddannelseselementer)


”Udvidede metodefag der alle var lagt på samme semester. Jeg tog i stedet i praktik dette semester og tog efterfølgende kurserne mere spredt.” (Kandidat+1 dimittend om urealistisk planlagte uddannelseselementer)

Figur 8 viser også, at 40 % af respondenterne slet ikke mener at der var elementer i kandidatuddannelsen, der virkede forsinkende. De resterende 60 % oplevede i større eller mindre grad forsinkende elementer, 10 af disse dimittender har uddybet deres svar omkring forsinkende elementer. Et tema i deres kommentarer er, at udbuddet af valgfag kan virke forsinkende, når de kun udbydes en gang om året. Denne problematik gælder særligt de fire metodefag på 1. kandidatsemester. En dimittend skriver:

”Det var kun muligt at tage metodefagene på kandidaten i efterårssemestret. Da jeg gerne ville have tid til at fordybe mig i fagene, og samtidig gerne ville til udlandet for at studere følte jeg mig nødsaget til at tage min kandidat over 3 år. Jeg har imidlertid været utrolig glad for den beslutning. Det var det helt rette.” (Kandidat+1 dimittend om forsinkende elementer på uddannelsen)


33

Dimittendernes vurdering af mulighederne for udland sophold, praktik o.l. uden forsinkelser Kandidat+1 dimittenderne har også vurderet, hvorvidt kandidatuddannelsen i folkesundheds-videnskab var tilrettelangt så de studerende uden studieforlængelse havde mulighed for ud-landsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra underviser, praktik og virksom-hedssamarbejde. Figur 9 (nedenfor) viser dimittendernes svar.

Figur 9. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra underviser og ikke-obligatorisk praktik/virksomhedssamarbejde? (Q4.8)

Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1

Figur 9 viser, at virksomhedssamarbejde og udlandsophold er de elementer i uddannelsen, som færrest dimittenderne mener er muligt at gennemføre uden studieforlængelse. 22 % af dimittenderne mener slet ikke, at uddannelsen var tilrettelagt på en måde så de kunne samarbejde med virksomheder uden studieforlængelse. 21 % angiver, at de slet ikke mener det er muligt at gennemføre udlandsophold uden studieforlængelse.

Alle dimittender mener, at det i en eller anden grad er muligt at tage valgfag uden studieforlængelse. Det er lidt interessant i lyset af, at de åbne kommentarer omkring både arbejdsbelastning og forsinkende elementer i høj grad handler om udfordringerne ved at tage valgfag. Dimittenderne har ikke haft mulighed for at uddybe deres svar omkring spørgsmålene i figur 9. Derfor kan begrundelserne for dimittendernes svar ikke uddybes.

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Dimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Der ses en langt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end de pædagogiske kompetencer. Hele 80 % af respondenterne mener i høj grad, at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens det kun er 27 % af respondenterne, der mener, at underviserne i høj grad har de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (Se tabel 21, næste side).


34

Tabel 21. Vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde de tilstrækkelige pædagogiske/faglige kompetencer? (Q4.9). Fordelt på

Pædagogiske kompetencer KA+1 (n=30)

Faglige kompetencer KA+1 (n=30)

Slet ikke 0% (0) 0% (0)

I mindre grad 23% (7) 0% (0)

I nogen grad 50% (15) 20% (6)

I høj grad 27% (8) 80% (24)

Anm.: Spørgsmålene er kun stillet til KA+1 dimittender.

Dimittenderne har også haft mulighed for at kommentere på undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer i åbne kommentarfelter. Disse kommentarer afspejler kandidaterne i folkesundhedsvidenskabs metodekundskab. De tre kommentarer, der er skrevet, handler alle om spørgsmålets metodiske kvalitet, og at det kan være svært at svare på spørgsmålet, da undervisernes faglige og pædagogiske formåen er forskelligt fra fag til fag og underviser til underviser.

3.5 Efter- og videreuddannelse blandt kandidatdimittender

Som den sidste del af gennemgangen af kandidatundersøgelsens resultater præsenteres i dette afsnit resultater for, hvordan henholdsvis kandidat+1 og kandidat+4 dimittender har tilegnet sig nye kompetencer efter afsluttet uddannelse. Af tabel 22 ses at betalingskrævende efter- og videreuddannelse, efteruddannelse i form af korte kurser, enkeltfag o.l. og sidemandsoplæring er de måder, hvormed flest dimittender har tilegnet sig nye kompetencer efter endt uddannelse.

Tabel 22. Hvordan har du efter endt uddannelse tilegnet dig nye kompetencer? (Q5.1 inkl. Q5.2) Fordelt på KA+1 og KA+4

KA+1 (n=30) KA+4 (n=24)

Sidemandsoplæring, mentorordning eller anden intern oplæring 50% (15) 46% (12)

*Betalingskrævende efter- og videreuddannelse 57% (17) 62% (16)

Netværk 37% (11) 31% (8)

Regelmæssige seminarer og kurser arrangeret af arbejdsplad-

sen/Jobcenter/A-kasse 47% (14) 31% (8)

Efteruddannelse (korte kurser, enkeltfag o.lign.) 57% (17) 42% (11)

Videreuddannelse (master, diplom, ph.d., længerevarende forløb o.lign.) 27% (8) 54% (14)

Andet, angiv hvordan 13% (4) 12% (3)

Jeg har ikke tilegnet mig nye kompetencer 10% (3) 0% (0)

Anm: Tabellen viser Q5.2 inkl. andelen, der i Q5.2 svarer, at de har taget betalingskrævende efter- of videreuddannelse. Da spørgsmålet er

multipelt summerer kolonnerne til mere 100%.

Kapitel 3. Resultater (Bacheloruddannelsen)

35

3. Resultater – Del 2. Bachelordimittendundersøgelse

3.6 Bachelorers beskæftigelse 1 år efter dimission

Af tabel 23 ses, at 84 % af bachelordimittenderne er i gang med en fuldtidsuddannelse et år efter dimission. Af dem er 88 % indskrevet på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet, en dimittend er indskrevet på en professionsbachelor og en enkelt dimittend er indskrevet på en masteruddannelse, ligeledes på Københavns Universitet. En dimittend (svarende til 5 % af respondenterne) er i arbejde, og 2 svarer ’andet’ til deres nuværende jobsituation. De uddyber deres svar med at være fuldtidsstuderende på barsel og i arbejde samtidig med deltidstudium.

Tabel 23. Hvad er din nuværende jobsituation? (Q1.1) BA (n=19)

Jeg er i arbejde (herunder orlov, på barsel, job med løntilskud, deltidsan-

sættelse o.l.)

5% (1)

Jeg er selvstændig (herunder freelance) 0% (0)

Jeg er ledig (herunder barsel uden at være ansat) 0% (0)

Jeg er i gang med en fuldtidsuddannelse 84% (16)

Andet 11% (2)

Anm. I tabellen vises alene svar fra bachelordimittender

3.7 Dimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen

Ligesom kandidatdimittenderne er bachelordimittender blevet bedt om at vurdere den indre sammenhæng i uddannelsen og derudover om de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddannelser til bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen har dimittenderne vurderet den faglige progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der var elementer der virkede forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel opsummerer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab.

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundla g Dimittenderne mener i høj eller nogen grad, at undervisningen på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. Hele 89 % angiver, at undervisningen i høj eller nogen grad var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, og kun to dimittender angiver, at undervisningen i mindre grad var tilrettelagt på et passende niveau (se tabel 24).


36

Tabel 24. Er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til dit adgangsgrundlag? (4.1)

BA (n=19)

Slet ikke 0% (0)



I høj grad 42% (8)

I alt 100% (19)

Anm.. Spørgsmålet er kun stillet til bachelordimittender

Vurdering af indre sammenhænge i bacheloruddannelse n Figur 10 viser bachelordimittendernes vurdering af de indre sammenhænge i bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Bemærk venligst, at for spørgsmålene 4.2, 4.3 og 4.6 er det mest positive resultat at have flest respondenter, der svarer ’I høj grad’, mens det mest positive resultat for spørgsmål 4.4, og 4.5 er at have flest respondenter, der svarer ’slet ikke’. Derfor vender farverne i de to nederste søjler.

Figur 10. Bachelordimittendernes vurdering af bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Figur 10 viser, at 63 % af dimittenderne i høj grad oplevede faglig progression undervejs i bacheloruddannelsen, og 84 % svarer, at de i høj grad mener at alle bacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbytte. De dimittender, der i en eller anden grad ikke mener, at bacheloruddannelsens elementer bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet har fået mulighed for at uddybe deres svar. Kun én dimittend har uddybet sit svar, og denne fremhæver et ønske om mere tværsektionelt samarbejde:

“Jeg mener alle kurser er relevante ift. målene for læringsudbyttet. tilgengæld mener jeg at der mangler kursus i tværsektorielsamarbejde. Jeg har valgfaget 'Science communication and interdisciplinarity', det kunne man evt. målrette FSV mere og lave til et obligatorisk bachelorkursus.” (Bachelordimittend om læringsudbytte)

Figur 10 viste også, at kun 11 % af bachelordimittenderne mener, at arbejdsbelastningen i høj grad var fordelt jævnt over tid. De 89 % af dimittenderne, der mener, at arbejdsbelastningen slet ikke, i mindre grad eller kun i nogen grad var jævnt fordelt, har haft mulighed for at uddybe deres svar omkring arbejdsbelastningen. Ni dimittender har uddybet deres svar. Et


37

tema i de åbne kommentarer er, at kurset i humanbiologi og sygdomslære er et fag med en for høj arbejdsbelastning, specielt fordi det ligger over to semestre. En dimittend skriver:

“Det virkede meget uhensigtsmæsigt, at kurset "Humanbiologi og Sygdomslære" havde så mange forelæsning i forlængelse af hinanden. Kurset lå på 3. og 4. semester.” (Bachelordimttend om arbejdsbelastning)


“Kurset Humanbiologi og Sygdomslære tog rigtig meget tid, særligt i slutningen af andet semester (kurset lå over to semestre).” (Bachelordimttend om arbejdsbelastning)

Et andet tema er en oplevelse af ulige og uhensigtsmæssig arbejdsbelastning henover alle semestre. Første halvdel af semestret opleves som særdeles arbejdstung sammenlignet med sidste halvdel af semestret. En dimittend skriver fx:

”I flere fag oplevede jeg, at den totale arbejdsbyrde (antal undervisningstimer + mængden af hjemmearbejde) var størst i starten af kurset, og så blev den efterhånden mindre og mindre. Det betød, at de første 1-2 måneder af et semester var meget hårde” (Bachelordimittend om arbejdsbelastning)

Af figur 10 ses også, at 37 % af bachelor-dimittenderne i nogen grad oplevede uddannelses-elementer, der var planlagt, så de var urealistiske at gennemføre. Syv respondenter har uddybet deres svar, og her nævnes kurset Humanbiologi og Sygdomslære også i de åbne svar. Her skriver en dimittend:

”I tilrettelæggelsen af kurset humanbiologi og sygdomslære var der taget mere hensyn til hvorvidt en bestemt læge kunne komme og tale en dag om hjertet, og ikke om det er menneskeligt muligt at sidde i en forelæsningssal og bare tage imod kompleks viden fra 8.15 til 17.00 (hvilket skete mange gange i løbet af de to semestre kurset forløb over). Det syntes jeg var enormt hæmmende for min læring, og ja, urealistisk at forvente at studerendes hjerner består af bøtter man bare hælder læring ned i gennem forelæsninger. Derfor blev dette fag en enorm arbejdsbelastning udover hvad det i forvejen var.Derudover vil jeg sige at det var et af de mest interessante kurser jeg har haft - og det er bare utrolig synd så at sætte så dårlige rammer for læring, når vi jo gerne vil lære. Det var jo derfor jeg var der!” (Bachelordimittend om uddannelseselementer, der oplevedes som urealistiske at gennemføre)


”Det at vi kun havde 14 dage til at læse op på Humanbiologi og sygdomslære, som havde et pensum på flere 1000 sider og som samtidig skulle kunnes uden ad, var meget svært at få noget ud af, hvis man altså ikke valgte at nedprioritere andre fag allerede inden læseferien begyndte” (Bachelordimittend om uddannelseselementer, der oplevedes som urealistiske at gennemføre)

Figur 10 viser også, at 11 % angiver at der i nogen grad var elementer i bacheloruddannelsen, der virkede forsinkende. 63 % mener dog slet ikke, at der var nogen forsinkende elementer. De dimittender, der i en eller andre grad mener at der er elementer, der virker forsinkende har fået mulighed for at give eksempler på forsinkende elementer. Der ses ingen klare tendenser i deres åbne svar, og de præsenteres derfor ikke i denne rapport.


38

Dimittendernes vurdering af mulighederne for udland sophold, praktik o.l. uden forsinkelser Bachelordimittenderne har også vurderet, hvorvidt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab var tilrettelagt på en sådan måde, at de studerende uden studieforlængelse havde mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, faglig vejledning fra underviser og ikke-obligatorisk praktik/virksomhedssamarbejde. Figur 11 viser dimittendernes svar.

Figur 11. Var bacheloruddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for: udlandsophold, Specialisering, Valgfag, Faglig vejledning fra underviser, Ikke-obligatorisk praktik/virksomhedssamarbejde? (Q4.8)

Figur 11 viser, at udlandsophold er det af de fem elementer i figuren, som færrest dimittenderne mener er muligt at gennemføre uden studieforlængelse. 37 % af bachelordimittenderne mener slet ikke at uddannelsen var tilrettelagt på en sådan måde, så de kunne tage udlandsophold på bachelordelen uden studieforlængelse. 29% mener slet ikke, at uddannelsen var tilrettelagt, så de kunne tage specialisering uden studieforlængelse. Dimittenderne har ikke haft mulighed for at uddybe deres svar omkring spørgsmålene i figur 11, derfor kan begrundelserne for dimittendernes svar ikke uddybes.

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer Bachelordimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdimittendernes, idet der er en langt mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske. Hele 90 % af bachelordimittenderne mener i høj grad, at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens dimittenderne kun i ”nogen grad” eller ”i mindre grad” mener at underviserne besidder de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (se tabel 25).


39

Tabel 25.Vurderer du, at underviserne på din bacheloruddannelse havde tilstrækkelige pædagogiske og faglige kompetencer? (Q4.9)

Pædagogiske kompetencer (n=19)

Faglige kompetencer (n=19)

Slet ikke 0% (0) 0% (0)

I mindre grad 26% (5) 0% (0)

I nogen grad 73% (14) 11% (2)

I høj grad 0% (0) 90% (17)

Anm.. Spørgsmålet er kun stillet til bachelordimittender

Bachelordimittenderne har også haft mulighed for at kommentere på undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer i åbne kommentarfelter. Disse kommentarer afspejler svarene i tabel 25. Det kommenteres f.eks. at de forskere, der er de bedste inden for deres felt ikke nødvendigvis er gode formidlere. En dimittend skriver:

”Nogen gange er det ikke en fordel at det er den førende forsker, hvis han/hun er en enormt dårlig formidler.” (Bachelordimittend om undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer)

Derudover gives der i kommentarerne udtryk for at det er svært at svare entydigt på spørgsmålet, fordi der er stor variation underviserne i mellem. En dimittend skriver:

”Det swingede meget mellem underviserne. Der var et par stykker, som jeg vil kalde "mr. Big Shot" inde for deres felt, men som ikke af den grund var dygtige til at undervise. Men generelt dygtige undervisere, også på det pædagogiske plan.” (Bachelordimittend om undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer)

Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse)

40

4. Metode og datagrundlag

Fakta om dataindsamling Fra 2015 anvender alle fakulteter på Københavns Universitet samme spørgeskema til dataindsamling i forbindelse med dimittendundersøgelser på bachelor- og kandidatuddannelser for at give mulighed for sammenligning af resultater på tværs af uddannelser og fakulteter. Data til denne dimittendrapport er indsamlet i forbindelse med pilottest af det fælles spørgeskema til dimittendundersøgelser. Spørgeskemaet til dimittendundersøgelsen er udviklet af en tværfakultær arbejdsgruppe i samarbejde med Rambøll Management. Spørgeskemaet kan tilgås via dette link. Dataindsamlingen er gennemført af Københavns Universitet i samarbejde med Rambøll Management i perioden 24. november 2014 – 17. december 2014. Den er foregået via websurveys. Dimittender, der er bosat i Danmark, er blevet inviteret til dimittendundersøgelsen via et digitalt brev i e-Boks samt via e-mail sendt til deres KU alumne e-mailadresse. Dimittender bosat i udlandet, der ikke har e-Boks, har modtaget et fysisk brev med invitationen til undersøgelsen på den postadresse, der er oplyst til det danske Folkeregister, samt en e-mail til deres KU alumne e-mailadresse.

Alle invitationer til dimittendundersøgelsen indeholder et unikt link til undersøgelsen, og der udsendes remindere om at deltage i dimittendundersøgelsen til de dimittender, der ikke har besvaret undersøgelsen. Der er anvendt to forskellige former for remindere til non-respondenter. I første omgang er der udsendt skriftlig reminder via e-Boks og e-mail til danske dimittender og brev og e-mail til dimittender bosat i udlandet. Dernæst har Rambøll Management foretaget en ringerunde til dimittender, der fortsat ikke har svaret, i fald der fandtes eller kunne fremsøges et telefonnummer på vedkommende.

Udover de direkte henvendelser til dimittender har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gjort reklame for dimittendundersøgelsen via de for uddannelsen relevante kanaler, herunder bl.a. relevante LinkedIn og Facebook-grupper, for at øge kendskabet til dimittendundersøgelsen.

Frafald Svarprocenterne for de tre dimittendgrupper ligger på 48-72 %. Mellem 0 og 4 % af populationens 132 dimittender har oplyst til Rambøll at de ikke ønsker at deltage i dimittendundersøgelsen, og mellem 17-39 % af dimittenderne har ikke direkte afvist at deltage, men de har dog ikke besvaret undersøgelsen.

Tabel 26.. Oversigt over dataindsamling, folkesundhedsvidenskab fordelt på dimittendstatus BA + 1 KA+1 KA+4

Fuldstændig besvarelse 51% (19) 49% (29) 72% (26)

Delvis besvarelse 0% (0) 9% (5) 0% (0)

I alt 51% (19) 48% (34) 72% (26) Ønsker ikke at deltage 0% (0) 3% (2) 11% (4)

Har ikke svaret 49% (18) 39% (23) 17% (6)

Antal inviterede i alt (N) 37 59 36

Der kan være flere forklaringer på hvorfor dimittenderne ikke har deltaget i dimittendundersøgelsen. En årsag er allerede beskrevet; de der ikke ønsker at deltage. En


41

anden mulig årsag til frafald er at dimittenderne ikke nødvendigvis har set invitationen til undersøgelsen. Hvis dimittenderne ikke har indstillet deres e-Boks til at sende dem en notifikationer om ny post, så er det ikke sikkert, at målgruppen har tjekket deres e-boks inden for dataindsamlingsperioden på knap en måned. Og erfaringen fra andre undersøgelser udsendt via KU’s alumni e-mailadresser er, at svarprocenten er lav ved denne kontaktkanal, hvilket kan indikere at mange dimittender ikke tjekker denne e-mail regelmæssigt. Personer bosat uden for Danmark skal selv opdatere deres udenlandske postadresse ifald de flytter, så det må også forventes, at en del af de udenlandske postadresser i danske folkeregister ikke længere er aktuelle. Alle tre forhold kan give non-kontakt. I det følgende afsnit ses på respondenternes repræsentativitet på baggrundsvariable. Her diskuteres det om der kan ses et mønster i hvilke dimittender, der ikke har besvaret dimittendundersøgelsen.

Repræsentativitet på baggrundsoplysninger Dimittenderne, der har besvaret dimittendundersøgelsen, er overordnet set repræsentative for de inviterede dimittender på gennemsnitsalder ved studiestart og dimission, gennemførselstid på hhv. bachelor og kandidatstudie. For alle grupper ses dog en mindre underrepræsentation af mænd (2-5 procentpoint, se tabel 27), og for begge kandidatgrupper er udenlandske statsborgere underrepræsenteret med 2-3 procentpoint (se tabel 28). Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittendernes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar i dimittendundersøgelsen, og om der derfor er behov for korrektion af data for de påviste skævheder. Der er desuden kun 1-2 svar fra de underrepræsenterede grupper, hvilket besværliggør korrigering via vægtning. At udenlandske studerende er underrepræsenteret i undersøgelsen er ikke overraskende med de valgte distributionskanaler til denne gruppe dimittender. Erfaringer fra andre undersøgelser4 viser, at det er sværere at få respondenter til at besvare onlinespørgeskemaer når de inviteres via fysiske breve, da der er flere opgaver forbundet med besvarelsen; respondenten skal først tilgå en enhed, der kan gå på internettet, derefter finde en hjemmeside og så logge sig ind med en personlig kode, før de kan gå i gang med besvarelsen. For potentielle respondenter er der langt færre opgaver forbundet med online invitationer, idet de læses på enheder, der er på internettet, og indeholder et link, der sender respondenten direkte til undersøgelsen.

4 Kilde: Saul, C. (2014): ’Frafald på kommunale brugertilfredshedsmålinger - Hvorfor svarer brugerne ikke? Og hvad betyder frafaldet for resultaterne?’. Kan ses via dette link.


42

Tabel 27. Repræsentativitet i.f.t. køn

BA+1

respondent

er (n=19)

BA+1

Population

(N=37)

KA+1

respondent

er (n=29)

KA+1

population

(N=59)

KA+4

respondent

er (n=26)

KA+4

population

(N=36)

Mand 0% (0) 5% (2) 0% (0) 5% (3) 8% (2) 6% (2)

Kvinde 100% (19) 95% (35) 100% (29) 95% (56) 92% (24) 94% (34)

Tabel 28. Repræsentativitet udenlandske/danske studerende

BA+1

respondent

er (n=19)

BA+1

Population

(N=37)

KA+1

respondente

r (n=29)

KA+1

population

(N=59)

KA+4

respondente

r (n=26)

KA+4

population

(N=36)

Andel udenlandske

statsborgere

0 % (0) 0 % (0) 0% (0) 3% (2) 4% (1) 6% (2)

Andel danske statsborgere

100 % (19) 100% (37) 100% (29) 97% (57) 96% (25) 94% (34)

Tabel 29. Repræsentativitet i.f.t. gennemførselstid samt gennemsnitsalder ved studiestart og dimission

BA+1

Respondent

er

(n=19)

BA+1

Population

(N=37)

KA+1

Respondent

er

(n=29)

KA+1

Population (N=59)

KA+4

Respondent

er (n=26)

KA+4

Population

(N=36)

Gennemsnitligt Gennemførselstid (gennemsnit)

3,4 år

(min. 2,4 år,

max. 10 år)

3,4 år

(min. 1,5 år,

max. 10 år)

3,5 år

(min. 2,4 år,

max. 5 år)

3,5 år

(min. 2,4 år,

max. 6 år)

n/a n/a

Gennemsnits-alder ved studiestart

21 år

(min. 18 år,

max. 34 år)

21 år

(min. 18 år,

max. 35 år)

26 år

(min. 21 år,

max. 49 år)

26 år

(min. 21 år,

max. 49 år)

n/a n/a

Gennemsnits- alder ved dimission

24 år

(min. 22 år,

max. 26 år)

24 år

(min. 22 år,

max. 26 år)

28 år

(min. 26 år,

max. 34 år)

28 år

(min. 26 år,

max. 35 år)

29 år

(min. 27 år,

max. 37 år)

29 år

(min. 26 år,

max. 37 år)

Tabel 30. Repræsentativitet i.f.t. karakter for bacheloropgave eller speciale

Karakter for bachelor/ speciale

BA+1

Responden

ter

(n=19)

BA+1

Population

(N=37)

KA+1

Responden

ter

(n=29)

KA+1

Population (N=59)

KA+4

Responden

ter (n=26)

KA+4

Population

(N=36)

2 0% (0) 0% (0) 0% (0) 2% (1) 4% (1) 3% (1)

4 0% (0) 0% (0) 7% (2) 5% (3) 0% (0) 0% (0)

7 16% (3) 16% (6) 0% (0) 19% (11) 15% (4) 11% (4)

10 37% (7) 41% (15) 28% (8) 17% (10) 35% (9) 28% (10)

12 47% (9) 43% (16) 66% (19) 58% (34) 46% (12) 58% (21)

B 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0)

Ukendt 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0) 0% (0)

Bilag A: Åbne svar om stillingsbetegnelse og arbejdsplads

43


I dette bilag vises en oversigt over stillingsbetegnelser og arbejdsplads for hhv. kandidat+1, kandidat+4 og bachelordimittender. I listerne er kun svar fra dimittender, der har givet samtykke til, at deres stillingsbetegnelse og arbejdsplads må offentliggøres.

Tabel 31. Stillingsbetegnelse og arbejdsplads KA+1 dimittender (I alfabetisk orden efter stillingsbetegnelse)

Stillingsbetegnelse Arbejdsplads

AC- fuldmægtig Dronning Ingrids hospital, Nuuk- Enhed for Tidlig Indsats

Akademiker Statens serum institut

Akademiker - epidemiolog - projekt koordinator Statens serum institut

Akademisk medarbejder Viden- og kompetencecenter, Unge og Misbrug under Center for Unge

og Misbrug, Socialforvaltningen, Kbh. Kommune

Akademisk projektmedarbejder Forebyggelsescenter Nørrebro, Københavns Kommune

Analysekonsulent Region Sjælland

Evalueringskonsulent Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden

Fagspecialist/Akademisk medarbejder Gladsaxe kommune

Forskningsassistent Region hovedstaden psykiatri, psykiatrisk center københavn Bispebjerg

Forskningsmedarbejder og projektleder Diabetesforeningen

Junior professional officer Unicef

Konsulent Næstved kommune

Konsulent Region hovedstaden

Personlig assistent og projektmedarbejder Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Ph.d studerende Kræftens bekæmpelse

Ph.d.-stipendiat Københavns universitet

Ph.d.-studerende Aarhus Universitet / Steno diabetes center

Ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Phd Institut for folkesundhedsvidenskab

Phd-studerende Psykiatrisk Center Ballerup og Center for Kompetence og Brobygning,

Kbh Kommune (delt ansættelse)

Project coordinator Chip, rigshospitalet

Projektleder Sundhedssekretariatet

Projektleder Københavns Kommune, Sundhed- og Omsorgsforvaltningen, Afdeling

for Sund Vækst

Sundhedsfaglig konsulent Kræftens bekæmpelse

Sundhedskonsulent Helsingør kommune

Sundhedskonsulent Kalundborg kommune

Videnskabelig assistent Københavns universitet

Videnskabelig assistent Københavns universitet

Videnskabelig assistent Rigshospitalet

Videnskabelig medarbejder Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden

Videnskabelige assistent Steno diabetes center


44

Tabel 32. Stillingsbetegnelse og arbejdsplads KA+4 dimittender (I alfabetisk orden efter stillingsbetegnelse)


Akademiker Forskerservice, Statens Serum Institut

Analyse-og projektkonsulent Diabetesforeningen

Associate professional officer International Fund for Agricultural Development

Bestyrelses- og direktionssekretær Danmarks Cykle Union

Forskningskonsulent Region Sjælland

Konsulent Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsulent, kræftens bekæmpelse Konsulent, Kræftens Bekæmpelse

Kvalitetskonsulent Nordsjællands Hospital

Ph.d. Studerende Kræftens Bekæmpelse

Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Ph.d.-studerende KU

Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis - SDU

Phd studerende Statens Serum Institut

Phd studerende SDU

Phd studerende Region H

Post doc Københavns Universitet

Postdoc AU

Program koordinator BØRNEfonden

Projektleder Holbæk Kommune

Salgskonsulent MSD Danmark ApS

Senior health economist Novo Nordisk A/S

Specialkonsulent Region hovedstaden

Sundhedskoordinator Rudersdal Kommune

Videnskabelig medarbejder Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Tabel 33. Stillingsbetegnelse og arbejdsplads bachelordimittender (I alfabetisk orden efter stillingsbetegnelse)


Videnskabelig studentermedhjælper KU

03092015 dimittendrapport - folkesundhedsvidenskab ......tabel 2 viser en overblik over fakta om...

Documents