13. februar 2019137. årgang

TEMA

Ulrich Lemmens, Belgien holder spændende foredrag i Brædstrup fredag aften

ROTA VIRUS SOM SYGDOMSÅRSAG HOS BREV- OG RACEDUER I

EUROPA

04

LÆS OM

VINDER AF DDB’S OFFICIELLE PRÆMIER 2019 HYLDES

I BRÆDSTRUP

KLAUS HANSEN, 0170 ”JEBJERG”

EN SOLSTRÅLEHISTORIE FRA VEJEN

54 #04_2019

Vi gratulererFremlysning

Blad nr. Udkommer Deadline

05 27. feb. 12. feb.

06 13. mar. 26. feb

07 27. mar. 12. mar.

08 10. apr. 26. mar.

Udsendelsesdatoer for ”Brevduen”

79#05_2014

NATURAL GRANEN - B2900 SCHOTEN - BELGIUM

EKSPERT INDENFOR DUEFODERBRANDESJÆLLAND: Tlf. 43 52 48 96

v/ Peter Olesen, Uhre Byvej 387330 Brande, tlf. 97 18 70 40

NATURAL CUP 2019 Ændrede propositioner for deltagelse i Natural Cup 2019.

De deltagende slags totale forbrug af korn skal være indkøbt hos Natural i perioden fra den 1/1-2019 til den 31/12-2019.

BREVDUEHUSET ESBJERG har generalforsamling

lørdag d. 9. marts 2019 kl. 13.Dagsorden if. lovene.

Bestyrelsen

S 17-18-371Jakob H Nielsen4296 NyrupTlf 22672001

DAN0 62-17-656Alex Næser4973 VæggerløseTlf: 28608852

HUNG 14-782870Frank Pedersen7970 RedstedTlf 24799441

80 ÅR8/2 Henning Bay, 224 Sct. Kjeld

GULDBRYLLUP22/2 Anny og Calle Frantzen, 075 Morsø.

Vinderne af de officielle DdB-præmier sidder klar på scenen i Brædstrup

55#04 2019

EFTER BRÆDSTRUP

HOVEDBESTYRELSEFormand: Pia West Christensen, Gavnøvej 35, 8930 Randers NØ. Tlf. 26 28 53 62 Mail: pia.west.christensen@outlook.dkMedlemmer: Niels Larsen, Maglehøjvej 9, 2640 Hedehusene. Tlf. 22 95 35 39.Tommy E. Rasmussen, Bøjdenvej 78, 5800 Nyborg. Tlf. 20 20 31 81.Villy Petersen, Egelunden 69, 6700 Esbjerg Ø. Tlf. 42 1940 49.Jan Qvortrup, Nygårdsvej 26, Dalby, 4690 Haslev, tlf 22 17 95 60Frank Juul Nielsen, Bøgevej 8, 9800 Hjørring, tlf 30 61 41 87Michael Th. Larsen, Herslev Kirke-vej 47, 7000 Fredericia, tlf 40 45 01 15Søren Andersen, Ingeborgvej 43, 9900 Frederikshavn, tlf 25 34 19 36Anders Bo Brøbech, Hårbyvej 33, 8680 Ry, tlf 23 20 35 88

SEKRETARIATLindegårdsvej 27-29, Linde, 8981 Spentrup. Tlf. 48 28 42 44. Telefax 48 28 46 44.Telefontid: Mandag-fredag kl. 10.00-14.00.

Forretningsfører: Bjarne Borresen.Sekretariatet: ddb@brevduen.dkwww.brevduen.dk

MEDLEMSBLADET BREVDUENudkommer ordentligvist i uger med ulige nummer.

Ansvarshavende redaktør: Bjarne Borresen, Sekretariatet, Lindegårdsvej 27-29, Linde, 8981 Spentrup. Tlf. 48 28 42 44. ddb@brevduen.dk

I redaktionen: Bjarne Straszek, Sekretariatet. Tlf. 48 28 42 44. ddb@brevduen.dk

Alt materiale sendes til Sekreta-riatet. -

Ekspedition: DdB’s sekretariat, hvor abonnement (pr. år) kan tegnes. Reklamationer over udeblevne numre af bladet bedes rettet til sekretariatet.

Tryk: DdB’s Sekretariat

Ophavsret gældende for Brevduen BREVDUEN er beskyttet af dansk lov om ophavsret, og må hverken helt eller delvis gengives uden skriftlig godken-delse fra De danske Brevdueforeninger. Gengivelse med De danske Brevduefor-eningers skriftlige godkendelse kræver udtrykkelig kildeangivelser. Enhver må fremstille eller lade frem-stille enkelte eksemplarer til privat brug. Sådanne eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde, hverken som kopier eller på Internettet.

ANNONCETAKSTERAnnoncetaksterpr. 1. april 1997:1/1 side 3.700.002/3 side 2.500.001/2 side 1.940.001/3 side 1.295.001/4 side 965.00

Mindre annoncer:Pr. 1 sp.-mm. 5.50Mindstepris 165.00

Køb/salg rubrikannoncerPr. linie 40.00

Tillæg pr. farveKr. 400.004-farveKr. 1.000.00

Foreningsmedd.:Pr. spalte 440.00Mindstepris 70.00

Resultatlister:Pr. spalte 300.00

Priserne er incl. moms.

af Bjarne Borresen

En dejlig weekend i Brædstrup er nu vel overstået. Der blev afholdt en et godt foredrag af Ulrich Lemmens Belgien fredag aften, og en fin auktion over 12 duer fra ham. Et godt arrange-ment, der trak mange tilhørere. En flot udstilling med mere end 350 duer. Som vanligt flot håndteret af DdB’s udstil-lingsudvalg med assistance fra brev-dueforeningen 019 Brædstrup. Der var denne gang rigtig debut til udlevering af materialer til repræsentantskabs-mødet via Sekretariatets stand på Pejsegården. Det gik fint, og der blev sparet mange portopenge.

DdB’s Danmarksmestre og øvrige officielle præmietagere blev flot og fortjent hyldet af forsamlingen inden mødet.

Repræsentantskabsmødet forløb fint, selvom det var en lang dagsorden, som

der godt kunne være lidt udfordringer i. Der er stadig 9 medlemmer af ho-vedbestyrelsen og alle valg var gen-valg uden modkandidater undtagen den repræsentantskabsvalgte revisor. Det blev Jørn Boklund, 135 der aflø-ser Finn Nielsen, 189. Kapflyvnings-planen 2019-2020 blev vedtaget med nogle mindre korrektioner bl.a. kom Arnhem igen på planen for Region Øst efter at have været ude i mange år. Spændende at se, hvordan den bliver afviklet.

Der blev vedtaget nye propositioner for DM Åbent, så der nu er bliver 3 me-sterskaber, maraton, lang og mellem og hvortil, der skal markeres et antal duer. Det bliver et nyt felt og det bety-der, at Sekretariatet skal have ændret alle it-programmerne for at kunne håndtere såvel indberetningsmæssigt som mesterskabsberegningsmæssigt.

Det blev vedtaget, at medlemmerne skal kunne vælge at få Brevduen digi-

talt eller med posten som i dag. Hvert medlem kan frit vælge, om man øn-ske Brevduen på den ene eller anden måde. Vælger man at modtage Brev-duen digitalt, får man via sit login adgang til Brevduen på DdB’s hjem-meside. Det er kun medlemmer af en forening under DdB, der kan få denne mulighed. Der vil blive udsendt en li-ste til alle foreninger, hvor man kan afkrydse hvilken metode, hvert enkelt medlem ønsker sig. Når disse lister er retur på Sekretariatet, vil det blive sat i værk. Listen indeholder desuden alle øvrige tilvalgsydelser for hvert enkelt medlem, så man ligeledes kan tilmelde eller afmelde sig.

I dette nummer af Brevduen er der en nyligt modtaget artikel udarbejdet af veterinærerne på den tyske brev-dueklinik i Essen. Den handler om Rota-virus, som bl.a. de seneste år har hærget i Australien. Dette virus findes også nu i Europa og har måske været her længe. Det er dog med et lidt mil-dere forløb end i Australien. De tyske forskere ser nu en mulig sammenhæng mellem dette Rota-virus og den snart mangeårige svøbe ungesygen. Der ar-bejdes i Australien på en vaccine. Den er endnu ikke godkendt og om den evt. bliver det i Europa, kan der pt. kun gisnes om. Behandl jeres duer omhyg-geligt, forebyg med at ændre surheds-graden i vandet og vær forsigtig med nye duer på slaget, tilflyvere mm.

56 #04_2019

af Dr. Dennis Rubbenstroth, Dr. Lydia Mohr, Dr.

Elisabeth Peus og Prof. Dr. Silke Rautensclein -

oversat fra Die Brieftaube

SIDEN 2016 ER DER SKET ALVORLIGE UDBRUD I TAMDUER I AUSTRALIEN. MED DEN NUVÆRENDE VIDEN SKYL-DES DET ET HIDTIL UKENDT ROTA VIRUS. I DE RAMTE SLAG DØR OP TIL 50% AF DUERNE. SYGDOMME VISER SIG HOVEDSAGELIGT MED SYMPTO-MER SOM DIARRÉ, OPKASTNING OG EN UDSPILET KRO MED UFORDØJET KORN. DE SAMME SYMPTOMER ER OGSÅ TYPISKE FOR DEN UNGESYGEN, DER ER SÆRDELES KENDT I EUROPA. I ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLI-GE TYSKE OG AUSTRALSKE FORSKERE HAR VI NU PÅVIST, AT ROTA VIRUS OGSÅ ER UDBREDT I EUROPÆISKE DUEPOPULATIONER. ROTA VIRUS DER INDTIL NU ER FUNDET I AUSTRALIEN OG EUROPA ER IKKE IDENTISKE, MEN NÆRT BESLÆGTEDE. DE FØRSTE RESULTATER AF DE AUSTRALSKE OG TYSKE UNDERSØGELSER BLEV FOR NYLIG PUBLICERET I VIDENSKABE-LIGE TIDSSKRIFTER (MCCOWAN OG KOLLEGER, PLOS ONE, 2018; RUB-BENSTROTH OG KOLLEGER, GRÆNSE-OVERSKRIDENDE OG NYE SYGDOMME, 2018).

Efter de første rapporter om Rota vi-rus-infektioner hos duer i Australien, begyndte vi i foråret 2017 at søge efter Rota virus i tyske dueslag. Vi blev hjul-pet af australske forskere og forskelli-ge forskningsinstitutioner i Tyskland og Veterinære laboratorier i Hamburg, Stuttgart, Frankfurt am Oder og Au-lendorf. Også dyrlæger og engagerede brevduefolk har ydet et stort bidrag ved at indsende prøver.

Det første mål med undersøgelsen var at teste eller udvikle nye metoder til at opdage Rota virus hos duer. Ved hjælp af disse nye metoder, begyndte vi fra juni 2017 at undersøge prøver

af syge og sunde duer fra Tyskland og senere også fra forskellige nabolande. Udover friske, tilsendte prøver, har vi også undersøgt arkiverede prøver, vi havde indsamlet over de seneste år si-den 2012 pga. den løbende forskning i ungesygen.

Undersøgelsen af disse prøver viste os, at Rota virus i duer i Europa har været til stede i forskellige varianter i flere år. Disse vira er ikke de samme som dem, der er opdaget i Australien, men i nogle tilfælde er de meget tæt forbundet med dem. I de fleste tilfælde var vi i stand til at opdage Rota virus i syge duer. Symptomerne på disse Rota virusinficerede duer lignede dem fra u

Ungesygen.På den anden side kunne det ikke

påvises akutte infektioner hos døde duer, og også i duer, der lider af en an-den sygdom (fx salmonellose, paramy-xovirose eller massiv angreb af tarm parasitter), var beviset kun muligt i usædvanlige tilfælde. Dette udbre-delsesmønster antyder, at Rota virus faktisk er involveret i udviklingen af en bestemt sygdom, der ligner me-get Ungesygen. Beviset skal dog først fremlægges og dokumenteres ved yder-ligere forskning i laboratoriet og på området. Tilsvarende arbejde er i gang på Friedrich-Loeffler Institut (FLI) og hos Klinikken for Fjerkræ fra Ve-terinærmedicinsk Universitet (TiHo) Hannover.

I de følgende afsnit beskriver vi mere detaljeret den samlede viden om Rota virus hos duer, infektionsforløbet og sygdomsmønsteret observeret hos duer med Rota virusinfektion.

I de følgende afsnit vil vi mere detal-jeret beskrive den samlede viden om Rota virus hos duer, infektionsforløbet og sygdomsmønsteret, der er observe-ret hos duer i forbindelse med Rota vi-rusinfektioner.PATOGENER, INFEKTIONS- OG SYG-DOMSFORLØB

Rota virus er ikke-kappeklædt*)

Rota virus som sygdomsårsag hos brev- og raceduer i Europa

Specialist i fjerkræ og Mikrobiologi; Laboratoriele-

der i Friedrich-LoefflerInstitute (FLI), Insel Riems

(lille ø ved Rügen); Medlem af den Veterinære og

videnskabelige komité for International Pigeon

Federation (FCI); Brevduemand siden 1987.

Forsker ved Institut for Fjerkræ, Uni-versitetet for Veterinærmedicin i Han-nover med forskningsfokus på duer.

Chef for duehospitalet; Veterinærspe-cialist for pryd-, zoo- og vildfugle; Fo-kus på brevduer og racerduer.

Veterinærspecialist i fjerkræ og mi-krobiologi; Leder af klinik for fjerkræ på Veterinærhøjskolen i Hannover

57#04 2019

vira, der er meget stabilt i miljøet og forekommer i en lang række arter hos fugle, mennesker og andre pattedyr.

Mange af deres repræsentanter kan forårsage sygdomme i mave-tarm-kanalen, især hos unge og småbørn. Typiske symptomer er diarré og op-kastning. De vira, der nu findes i du-er, tilhører virussarten "Rota virus A" (RVA) og inden for arten til genotypen G18P[17]. I modsætning til mange an-dre Rota virus er disse Rota virus hos duer ikke begrænset til tarmene, men kan sprede sig i hele kroppen. Særligt store mængder af virus findes i leveren i inficerede duer, hvilket kan føre til al-vorlige organskader og duernes død.

Rota virus udskilles i store mængder med afføring af inficerede duer. Virus-komponenter kan stadig findes op til tre måneder efter et udbrud i afførin-gen fra nu sunde dyr. Det er dog endnu ikke kendt, hvor længe en infektions-aktiv virus udskilles, så der er risiko for infektion hos andre duer. Rota vi-rus forbliver stabilt i miljøet i lang tid og kan derfor forblive infektiøse i uger. Infektionen antages skyldes indtagelse af afføring, forurenet foder eller vand. Det kan finde sted i containere eller på udstillinger, men også tilflyvere eller nyerhvervede duer på slaget kan slæbe virus ind på slaget. I Australien menes det, at opdrætteren selv i nogle tilfælde har taget virussen med ind på slaget via hans hænder, tøj eller sko.

De første tegn på sygdom opstår nor-malt omkring fire til seks dage efter infektionen ifølge vores observationer. Symptomerne ligner de typiske for Un-gesyge. Duerne holder op med at spise, har opkast og diarré, og hos nogle af duerne er kroen stadig fyldt med foder og vand en til to dage efter den sidste fodring (se figur 1 og 2). På den anden side observeres normalt tegn på ån-dedrætssygdomme eller neurologiske symptomer, såsom balanceforstyrrel-ser eller rotationsbevægelser med ho-vedet. Nogle af duerne dør inden for mindre end 24 timer efter sygdom-mens udbrud. I Australien døde op til 45% af duerne på slagene. I Europa har sygdommen hidtil været ret mildere og ofte uden dødsfald. Især siden somme-ren 2017 er der dog flere og mere alvor-lige tilfælde med op til 25% dødsfald. På de fleste slag forløber sygdommen

meget hurtigt. Duerne angribes alle mere eller mindre på samme tid, og for de fleste er sygdommen ovre inden for få dage til en uge. Mens det i Austra-lien både er unger og gamle duer, der angribes, er det i Europa særligt de yngre duer, der rammes

Det antages, at de fleste af vores gamle duer er beskyttet mod infek-tionen, fordi de allerede havde været i kontakt med virussen i de foregående år og dermed har etableret immunitet. I nogle tilfælde er gamle duer dog og-så blevet syge og døde i Tyskland. Det meste af tiden handler det om senun-ger fra foregående år eller dueslag, der sjældent har haft kontakt med uden-landske duer, f.eks. slag i zoologiske haver og dyreparker.FOREKOMST OG UDBREDELSE

Forekomst og udbredelse af Rota vi-rus hos duer forekommer hos alle ef-terkommere af klippeduen (Columba livia). Vi kunne finde virussen ikke kun i brev- og raceduer, men også i slagteduebestande og i flere dødelige udbrud i bydue-populationer. Hvorvidt duer med Rota virus, også kan infice-re de vilde duearter hjemmehørende i Europa (ring-, hul-, tyrker- og turtel-duer), og udløse sygdomme i dem, er stadig uklart.

Afhængig af typen af slag forekom-mer Rota infektion på forskellige årstider. For brevduer i Tyskland er størstedelen af tilfælde observeret fra

juni til august og ofte kort efter star-ten på ungetræning i den respektive region. I Belgien er infektioner hos unger imidlertid allerede observeret i foråret. Formodentlig på grund af vin-teravl og tidlige ungeflyvninger. Selv hos One-Loft-slag forekommer Rota infektion i foråret efter indlevering af unger. I tilfældet raceduer er udbrud primært fra slutningen af efteråret og om vinteren efter div. udstillinger. Men selv udenfor disse tidspunkter er der sporadisk Rota infektion konstate-ret i brevduer og hos byduer.

Ud over Tyskland og Belgien blev Ro-ta virus også påvist i prøver fra Dan-mark og Polen. I tyske duer er Rota virus påvist i det mindste siden 2010, men det antages, at disse vira allere-de har cirkuleret meget længere både i Tyskland og i vores nabolande. I det forløbne år var vi i stand til at opdage nye varianter af Rota virus. Disse for-drev ofte de eksisterende virusstam-mer, før de blev selv fortrængt af nye varianter. I Europa siden sensomme-ren 2017 dominerer linjen "2017b", der har stor lighed med den australske Rota virus i visse områder af deres genetiske materiale. I hvilket omfang egenskaberne af forskellige stammer adskiller sig fra hinanden og om det kunne være en årsag til dramatiske sygdomsforløb visse år i regioner og duebestande er endnu ikke udforsket.

Rota virusinficerede duer viser typiske symptomer som pjusket fjerdragt, ap-petitløshed, diarré, opkastning og opspilet fyldt kro. Nogle dyr dør inden for et par timer efter sygdommens begyndelse. (Billeder leveret af Dr. Colin Walker, Melbourne, Australien)

58 #04_2019

Korrelation mellem Rota infektion og Ungesyge

Indsendere af testprøver bliver bedt om at udfylde et spørgeskema over

sygdommens forløb. På baggrund af disse oplysninger bestemmer vi en

”Ungesyge-score” for hvert enkelt tilfælde. Tilstedeværelsen af typiske

tegn på Ungesyge (tab af appetit, opkastning, diarré, fyldt kro og et hurtigt

sygdomsforløb) giver hver et enkelt punkt (max = 5 tegn). Et langsomt

forløb, forekomsten af atypiske symptomer (f.eks. åndedrætssygdomme

eller neurologiske symptomer) og påvisning af andre patogener (f.eks.

Paramyxo virus eller salmonella) fører til ét negativt punkt i hvert tilfælde:

jo højere score (5) - jo mere ligner sygdommen Ungesygen - og jo oftere

konstaterede vi Rota virus i de sager, vi undersøgte (Figur: Dr. Dennis Rub-

benstroth, FLI)

BEVIS FOR ROTA INFEKTIONERSom beskrevet ovenfor udviser Rota

inficerede duer sædvanligvis et meget typisk klinisk billede, som omfatter et for det meste hurtigt sygdomsfor-løb, tab af appetit, diarré, opkastning, overfyldt kro og i nogle tilfælde pludse-lige dødsfald. Imidlertid kan lignende symptomer også forekomme ved an-dre duesygdomme uden involvering af Rota virus. Til diagnosen "Rota infek-tion" er det kliniske billede alene ikke tilstrækkeligt. Der skal altid være en detektion af virussen.

Forskellige diagnostiske metoder med forskellige fordele og ulemper er tilgængelige til påvisning af Rota. Dis-se omfatter detektion af kerner under elektronmikroskop (figur 3), viruskul-tur i cellekultur (figur 4) og påvisning af virusprotein. Disse prøver registre-rer ikke blot virusbestanddelen med

høj følsomhed, men giver også infor-mation om, hvor meget smitsomt ma-teriale der er indeholdt i prøven. Disse oplysninger er af stor betydning for Rota virusdiagnostik i duer. Da virus-set udskilles af inficerede duer i flere uger efter sygdommen og forbliver sta-bilt i miljøet i lang tid, er kun detektion af store mængder virus en indikation på en akut Rota infektion. Hvis kun små mængder af virus opdages, er disse muligvis rester af en langvarig infektion, der ikke har noget at gøre med de sundhedsmæssige problemer, der blev observeret på tidspunktet for prøveudtagningen. Derudover tilveje-bringer undersøgelserne også evnen til at identificere virusvarianten ved sekvensanalyse. Da nye Rota varian-ter gentagne gange har fundet sted, gennemgår vi regelmæssigt vores på-visningsmetoder og tilpasser dem til

mulige nye varianter.BEHANDLING OG FOREBYGGELSE

Muligheden for behandling af Rota infektion i duer er endnu ikke kendt. Mange af de berørte brevdueavlere har under udbrud brugt antibiotika eller forskellige supplerende produk-ter. Men det er uklart, om nogen af disse foranstaltninger har haft en positiv effekt på sygdommens udvik-ling og har hjulpet til, at sygdommen stoppede hurtigere, end den ville have gjort uden behandling. For at kunne erklære dette, skal der ske en sam-menligning med en ubehandlet kon-trolgruppe, som normalt ikke er til rådighed i et angrebet dueslag.

Vacciner mod Rota hos mennesker og hos pattedyr, dvs. hos kvæg, anvendes allerede med succes. Men disse Rota stammer adskiller sig væsentligt fra dem, der findes i duer. Det er derfor

Elektronmikroskopi

Rota viruspartikler kan ses i store mængder i leveren hos inficerede duer ved anvendelse af elektronmikroskopet. (Foto: Dr. Valerij Akimkin, CVUA Stuttgart,

Kilde: Rubbenstroth et al., TBED, 2018)

59#04 2019

usandsynligt, at Rota virus-vacciner til andre dyr eller mennesker vil yde beskyttelse hos duer. I Australien kø-rer i øjeblikket bestræbelser på at ud-vikle en vaccine specielt til Rota hos duer. Der er lang vej endnu og ingen oplysninger om, hvor effektiv vaccinen bliver, når den er til rådighed, og om den vil blive godkendt i Europa.

Åbne spørgsmål og løbende forskningI øjeblikket er vi lige begyndt at for-

stå betydningen af Rota virus i duer med mange ubesvarede spørgsmål. Deres rolle som patogener og påvirk-ning af de forskellige virusvarianter

FAKTABOKS*) Nogle virus har en ydre, fedthol-

dig kappe. De virus, der er kappe-klædte, kan inaktiveres med æter og andre organiske opløsningsmidler, hvilket er baggrunden for en opde-ling af virus i æterfølsomme og æter-resistente. Rota er ikke-kappeklædt og dermed æterresistent.

Viruskultur i cellekultur

Rota virus kan dyrkes i laboratoriet i cellekultur, dvs. i kunstigt medium i petriskål. Inficerede celler (her lysende grønt)

kan ses med en immunofluorescens test (IFT) under fluorescensmikroskop. (Foto: Dr. Dennis Rubbenstroth, FLI)

ET OVERBLIK:

• Rotavirusser af typen Rotavirus A (RVA) G18P [17] er udbredt i tyske duepopulationer. • Virusstammerne, der findes i Europa ligner dem, der for nylig blev opdaget i Australien. • Rota findes hyppigst i sygdomslidelser svarende til Ungesygen. • Typiske tegn på sygdom omfatter reduceret fødeindtagelse, opkast, diarré og fyldt kro. • Siden 2017 er der blevet observeret mere alvorlige dødsfald.

skal analyseres i laboratoriet. Derud-over er der i øjeblikket undersøgelser i gang for at se nærmere på forholdet mellem Rota og Ungesygen. Formålet med alle disse bestræbelser er at give opdrættere og dyrlæger tips og værktø-jer, der ikke alene vil hjælpe dem med at genkende infektionen og sygdom-men i fremtiden, men også effektivt forhindre den. Der er stadig lang vej at gå, men de første skridt er taget med det nyligt publicerede arbejde.

Støt vores annoncører - de støtter dansk brevduesport!

Guldringe 2018

Har du fået bestilt dine

2018-guldringe?

Kan bestilles via foreningen, hjemmesiden eller

direkte på Sekretariatet

60 #04_2019

Vinderne af DdB’s officielle præmier 2018hyldes på scenen i Brædstrup 2. feb. 2019

Brian Jensen, 074 DM-Sport

Hans Pedersen, 142

Jørgen Kriegbaum, 180

Victor & Christian, 113 DM-Åben

Anders Brøbech, 073

Thergam Al-Huio, 116

Team Eriksson, 220

Jan Rasmussen, 207

Henrik L. Jensen, 062

61#04 2019

Vinderne af DdB’s officielle præmier 2018hyldes på scenen i Brædstrup 2. feb. 2019

Bent F. Hansen, 009

Lasse Lindstrøm, 074

Meldgård/Jeppesen, 070

Victor & Christian, 113

Bente & Steen, 055

Lene Mørum, 037

Ole p. & sønner, 224

Jan Hasselstrøm, 111

I & J. Kristensen, Løgstør

Johannes Markussen, 055

62 #04_2019

Af Michael Th. Larsen

PÅ EN SOLRIG DAG I JANUAR MÅNED GIK TUREN NORDPÅ FOR AT BESØGE DEN DOBBELTE LANGFLYVERMESTER I SEKTION 60 ANNO 2018, KLAUS HANSEN, SOM ER MEDLEM AF FOR-ENINGEN 0170 ”JEBJERG”. DET ER IKKE FØRSTE GANG, KLAUS PRÆSENTE-RES I BREVDUENS SPALTER, DA HAN TIDLIGERE HAR MARKERET SIG PÅ ME-STERSKABSFRONTEN. KLAUS HAVDE VED MIT BESØG NETOP FEJRET SIN 40-ÅRS FØDSELSDAG, SÅ VI ER SAMTIDIG LANDET HOS ET TOPSLAG AF DEN YNGRE GENERATION I SPORTEN.

Foruden de to langflyvermesterska-ber i 2018 vandt Klaus også fornemt det åbne championat i Sektion 60, hvortil tæller de fem langflyvninger og 10 mellemdistanceflyvninger. Slaget havde også fem sektionsvindere, 1. og 4. Esdue i DdB-regi på langdistancen samt 4. Esdue på mellemdistancen. Endvidere blev det til en flot placering som nr. 11 til DM Åben.

Det bliver hurtigt klart under vores samtale i køkkenet, at hobbyen om-

kring duesporten fylder meget i Klaus’ hverdag, men at der samtidig er behov for en klar og systematisk planlæg-ning af dagligdagen, hvor duerne skal kombineres med familie og job.FLYVESYSTEM

Flyveholdet består af 40 enkehan-ner samt dertil 6 pindhanner, som benyttes på indlandsflyvningerne i sektionsklubbens regi. Enkemændene flyves efter det klassiske system, og parringen sker cirka 20. februar. Så snart hannerne begynder at drive til næste kuld, fjernes hunnerne, og par-rene er således adskilt resten af sæso-nen. I 2019 planlægges dog at parre duerne én gang mere inden sæsonen, så de kan deltage på den første kap-flyvning med nylagte æg, hvorefter de sættes på system ved hjemkomsten. Systemet med enkehannerne praktise-res i øvrigt helt klassisk, hvor hunner-ne vises før afsendelsen og altid venter i reden ved hannernes hjemkomst. Ved de første korte kapflyvninger i starten er parrene ikke sammen i længere tid, men når de lange flyvninger starter, stiger tidsrummet, og nogle gange får hunnerne lov til at blive hos hannerne

ind til søndag morgen. Arbejdsdagen med duerne starter i sæsonen allerede kl. 4 om morgenen, hvor Klaus er på slaget for at lukke hannerne ud. De har derefter fri udflyvning til kl. 5.45, hvorefter de kaldes ind. Om aftenen gentages denne rutine. Ved aftentræ-ningen er hannerne ude i 1,5 time, hvoraf de første 45 minutter foregår ved, at hannerne holdes i luften. I lø-bet af den resterende tid er flyvningen frivillig for hannerne. Træningskurve-ne er flittigt i brug forud for sæsonen, og enkemændene har 20 ture ”i vin-gerne” som forberedelse til den første sektionsflyvning. Fra dette tidspunkt og frem til DdB-flyvningernes begyn-delse trænes 2-3 gange ugentligt, og når DdB-programmet starter, indstil-les træningerne typisk. Forårstræ-ningen påbegyndes på en afstand af cirka 15 kilometer, der øges op til 40 kilometer fra stationer, der er forsøgt afstemt med den for duerne optimale indflyvningsretning. 1-års duerne bru-ges i første omgang på sektionsflyv-ningerne, men afprøves i takt med deres udvikling på mellemdistance-programmet på afstande af 360-380

LANGFLYVERMESTER SPORT OG ÅBEN SEKTION 60 2019:

KLAUS HANSEN, 0170 ”JEBJERG”

63#04 2019

kilometer. Særligt gode 1-års, som præsterer gode resultater på mellem-distancen, testes med stor forsigtighed indimellem også på langdistancen. Til den nye sæson har Klaus planlagt et nyt tiltag på flyveslaget; at kapflyve en del af enkehunnerne på totalsy-stem. I den forbindelse er der i efter-året opført en tilbygning til slaget med en fin afdeling for de flyvende hunner. Dette tiltag bliver naturligvis rigtig spændende, og idéen er at finde frem til nogle talentfulde hunner, der kan

hjælpe slaget på de kapflyvninger, der bliver ”bøvlede”, da netop hunner ofte har deres force i forhold til hannerne på denne kategori af flyvninger. Sy-stemet med enkehunnerne er under opbygning, og Klaus skal naturligvis gøre sig nogle erfaringer hermed, men foreløbig er det planen, at hunnerne skal have udflyvning i én time dagligt, så snart Klaus er hjemme fra job om eftermiddagen.UNGERNE

Der er plads til 35-40 unger på sla-

get, og dette antal er altid besat. Ikke sådan at forstå, at der om foråret ind-sættes dette antal på faste pladser, nej, holdet er genstand for en hård, løbende sortering, hvor der suppleres med nye unger og fjernes tvivlsomme kandi-dater, der viser fysiske eller sund-hedsmæssige svaghedstegn. Ungerne gennemgår en grundig træningsplan, som starter med træning på 15 kilo-meter fra nordvestlig retning, hvor Klaus’ arbejdsplads er beliggende. De mange træninger forbereder ungerne

Slaget

Mesterskabsduerne

64 #04_2019

perfekt til ungeflyvningerne, hvor de medsendes på hele programmet med undtagelse af udvalgte hanunger, der skånes med kun 2-3 flyvninger. Den-ne fremgangsmåde medvirker ifølge Klaus til, at duerne som 1-års for en hurtigere og bedre opstart på flyvesla-get. I dagligdagen kommer ungerne ud til eksercits om eftermiddagen, hvor de har et par timer i luften.

SundhedFlyveduerne får ved rugning på før-

stekulds-æggene en fuld kur mod gul knop, og denne kur gives også til un-gerne ved fravænningen. På samme måde behandles flyveduerne mod luftvejsinfektioner forud for sæson-starten, hvilket også gælder på unge-slaget, hvor ungerne får en tilsvarende behandling, inden ungeflyvningerne starter. Foruden disse to grundkure til både gamle og unger i forberedel-sesfasen gives desuden en ormekur til såvel ældre duer som unger, før deres

respektive kapflyvningssæsoner påbe-gyndes.

I sæsonen vedligeholdes kurene mod gul knop og luftvejsinfektioner hver tredje eller fjerde uge baseret på Klaus’ fingerspidsfornemmelse i forhold til duernes form og sundheds-tilstand, og kurene gives ved behov normalvis i drikkevandet fra lørdag aften til mandag aften. Ved hjemkom-sten fra kapflyvning er drikkevandet aldrig tilsat medicin, hvorfor der ven-tes med tilsætning indtil aftenfodrin-gen. Kure suppleres altid med tilskud af elektrolytter.

Der anvendes hos duerne grit-mix, hvidløg, ølgær og Probac 1000 som fa-ste tilskudsprodukter, ligesom enke-hannerne hver tirsdag får et tilskud af B-vitamin.

For at sikre, at duerne efter kapflyv-ningssæsonen er fuldstændig renset for sygdomme og smittekim forud for fældeperioden, gives ved sæsonafslut-

ningen en 10-dages bredspektret anti-biotika-kur.

Udover grundkurene gives ingen behandlinger til ungerne i årets løb, medmindre der opstår et konkret be-hov.FODRING

Fodringen i vinterperioden er ikke kunstfærdig, og der bruges i denne hvileperiode 50% byg og 50% af en standard fældeblanding. Ved sæson-starten og de første indledende sekti-onsflyvninger bruges Gerry Plus, som i løbet af de næste uger gøres krafti-gere ved tilsætning af blandingerne Champion Plus og Master Black En-ke. Sidstnævnte blanding benyttes frem til langflyvningernes begyndel-se, hvor foderblandingen udskiftes til en stærkere version af flyveblanding bestående af 1/3 Champion Plus, 1/3 Master Black Enke samt 1/3 Master Black Exclusive. Ved overgangen til de lange flyvninger og den tilhørende grundblanding, begynder Klaus lige-ledes at give hannerne tilskud i foder-kopper i de enkelte reder af jordnødder og afskallet solsikke for at opbygge fedtdepoterne til det ekstra arbejde, duerne kommer til at udføre. Admini-strationen af foderet er ganske enkel. Der fodres i trug på gulvet, som ved morgen- og aftenfodring fyldes med ri-geligt foder. Efter at duerne har haft foderet til rådighed i en halv time, fjer-nes resterne, og truget står tomt indtil næste fodring. På denne måde sikres det, at hannernes ædelyst opretholdes, hvilket er særdeles vigtigt.DUEMATERIALET

I 2008 fik Klaus fire unger fra top-slaget Lauge Bak, 066 ”Skive”, efter dennes Grondelaers/Flor Engels duer. Disse fire unger blev i 2010 suppleret med yderligere seks duer af samme

Kig ind i afdelingerne for enkemænd

199: fra Poul E. Noe, 0224. Slagets bedste mellem-

distancedue. 2 gange sektionsvinder og 4. Esdue

i 2018.

2150: oldebarn af stamhannen 432 og helbroder til

1. Esdue MVL cup 2016. Medvinder af langflyverme-

sterskabet sport.

Søn af stamhannen 170-03-432: 16 placeringer

på 2 år

65#04 2019

familie, og denne familie udgør i dag fundamentet i bestanden sammen med stamhannen ”432”, hvis forældre Klaus modtog som en foræring fra et andet Skive-topslag, Mogens Hjelma-ger. ”432” har sat sit tydelige præg på bestanden og lever absolut op til vær-digheden som ”stamhan”, da han er fader, bedstefader eller oldefader til samtlige Klaus’ mesterskabsduer i den forgangne sæson. I sin egen aktive fly-vekarriere gjorde ”432” en god figur fortrinsvis på de korte flyvninger, men hans afkom har vist at kunne præste-re i top på flyvninger fra 190 til 800 kilometer, så der er virkelig tale om en topavler. Klaus har den glæde, at ”432” stadig befrugter, og der gøres selvsagt meget ud af at planlægge, hvordan det i fremtiden kan sikres, at denne dues gener bliver opsparet i slagets ”gen-bank”. Klaus har et avlssamarbejde med vennen og foreningskammeraten Kim Høgedal, og der arbejdes med cir-ka 25 avlspar, som er koncentreret om stamhannen ”432”.SLAGET

Gode resultater kræver et godt og sundt slag, og sådan ét råder Klaus naturligvis over. Slaget er opført på den tidligere bopæl i 2002-2003, hvor-fra det er flyttet til den nuværende adresse i 2008. Som det så ofte sker, er der i årenes løb tilstødt nogle udvi-

delser og ændringer, der har forbedret tingene. Slaget vender mod syd, og der er et fint lysindtag via en række klare tagplader i fronten, idet tagkonstruk-tionen er opbygget med høj rejsning. I ungeslaget er vinduet blevet fjernet og erstattet med trådnet, ligesom vin-duerne i flyveslagene er skråtstillede med tråd indvendig, så luften kan komme ind. Loftet i slaget er forsynet med trådnet, så luftcirkulationen via kippen i tagryggen og udhænget i fron-ten kan fungere, men dog er loftet luk-ket i en meters afstand fra rederne og udad, sådan duerne ikke kommer til at sidde i træk. Indretningen af slaget er udformet således, at man har adgang til et foderrum, hvor ungerne har til huse i afdelingen til venstre, medens enkehannerne bebor to afdelinger til højre for foderrummet. Den seneste tilbygning med enkehunsslaget er op-ført i forlængelse af enkemandssla-gene, men med separat indgang fra gavlenden af slaget. Tidligere boede enkunnerne i en voliere bag flyvesla-get, men denne voliere er nu ombygget til avlsslag. Ved et besøg på slaget kan man hurtigt mærke, at der er en per-fekt ventilation, et lyst og venligt mil-jø, ligesom gulvet er tørt, så alt i alt et perfekt fundament for sunde duer, der er betingelsen for topresultater. Klaus havde ved mit besøg et enkelt udestå-

2183 “Mads”: søn af stamhannen 432 og nr. 2 i

sektionen fra Antwerpen, 657 km

2190: søn af stamhannen 432 og medvinder af

langflyvermesterskabet åben

2226: barnebarn af stamhannen 432. 2226 er

sektionsvinder Paderborn, 555 km, 1. Esdue DdB

langflyvning Sektion 60 og nr. 3 Region Nord.

ende, der skal forbedres inden sæson-starten, nemlig at erstatte trådnettet i flyveslagets vinduer med tremmer, idet han oplever, at duerne ”hænger” i volieretråden, når han nærmer sig slaget. Udover de fundamentale betin-gelser i forhold til slagmiljøet, kan jeg supplere med, at slaget er håndværks-mæssigt flot udført, og som det frem-går af artiklens billeder, kan man end ikke se den ny-opførte tilbygning, som er flot opført i nøjagtig samme stil som det eksisterende slag.DUEMANDEN

Klaus har en stor interesse for de lange flyvninger og landsflyvningerne, og det er her, der virkelig satses. Der ydes tydeligvis en engageret og 100% indsats for, at resultaterne bliver ab-solut bedst mulige, og denne indsats foregår på alle årets 365 dage med stor seriøsitet. Trods en travl hverdag og et job, der også indebærer weekend-arbej-de hver anden uge, gennemfører Klaus sine systemer og planer med stor omhu og konsekvens, og de to langflyver-mesterskaber i den vanskelige sæson 2018 er en velfortjent belønning for den store indsats. Jeg får også under mit besøg ved Klaus en stærk fornem-melse af, at han udover sin flid, er en af de brevdueentusiaster, som råder over den ganske særlige evne til at kunne se, hvornår en due er tilpas og klar til opgaverne, eller om den trænger til en eller anden form for særlig omsorg for senere at blive klar til kamp.

Afslutningsvis vil jeg takke Klaus for et hyggeligt og spændende besøg og øn-ske held og lykke i den nye sæson, hvor det bliver særligt spændende at følge, om slaget får nogle hunner i toppen af resultatlisterne!

Den nye afdeling for enkehunner

66 #04_2019

NATURAL GRANEN - B2900 SCHOTEN - BELGIUM

EKSPERT INDENFOR DUEFODERBRANDESJÆLLAND: Tlf. 43 52 48 96

v/ Peter Olesen, Uhre Byvej 387330 Brande, tlf. 97 18 70 40

79#05_2014

NATURAL GRANEN - B2900 SCHOTEN - BELGIUM

EKSPERT INDENFOR DUEFODERBRANDESJÆLLAND: Tlf. 43 52 48 96

v/ Peter Olesen, Uhre Byvej 387330 Brande, tlf. 97 18 70 40

NATURAL CUP 2019 Ændrede propositioner for deltagelse i Natural Cup 2019.

De deltagende slags totale forbrug af korn skal være indkøbt hos Natural i perioden fra den 1/1-2019 til den 31/12-2019.

67#04 2019

Fremsendes til

NATURAL BRANDEGl. Kærvej 17 - DK-77330 Brande - DanmarkTel: (+45) 97 18 70 40 - Fax: (+45) 97 18 70 90E-mail: natural@natural-brande.dk - www.natural-brande.dk www.pigeoncenter.be

Bestil dine duer online

Bestillingsformular Unger Due 2019

DESCHEEMAECKER Pigeon Center står for duer af god kvalitet som med lidt held vil kunne hæve niveauet på de fl este slag! Af topresultater i 2018 med duer fra DESCHEEMAECKER Pigeon Center kan nævnes:

1e / 4.812 d. Melun – 334 km – Willy Van Thillo (Beerse) – Far 6009150/2009 – base race Descheemaecker1e / 2.593 d. Noyon – 230 km – Danny Wuyts (Vlimmeren) – Far 6014058/2016 – base race Geerinckx1e / 1.231 d. Kushimoto-Wakayama – 618 km – Hatsuo Ono lo� (Japan) – Far 6337094/2011 – base race Thoné1e / 600 d. Quiévrain – 115 km – Descheemaecker Pigeon Center: direkte B18-60088181e / 451 d. prov. Brive – 714 km – André Roodhoo� (Pulderbos) – direkte 6007078/2017 – Elite Meirlaen1e en 3e / 305 d. Blandford – 153 km – D. Bullen & Sons – direkte 6002177/2018 en 6001070/2018 – base race Van Dyck1e / 393 d. Quiévrain – 102 km – Marcel Buij sse (Oostburg – NL) – Far 6007410/2017 – Elite Janssen brødre1e / 375 d. Noyon – 220 km – Descheemaecker Pigeon Center: direkte B18-60088341e / 266 d. Salisbury – 125 km – D. Bullen & Sons – direkte 6002049/2018 – base race Janssen1e as-duer one-lo� Algarve – Gert Rotman (Beuningen – NL) – Mor 6011703/2016 – base race Van Dyck

K Hok Vitesse (600 kr)

K/M Janssen brødre

K/M Leus

K/M Marcelis

K/M Geerinckx (Soontjens)

K/M Tournier

K/M Kan Dyck

K/M Wuyts-Comines - Weiß

M Engels J. & J.

M Grondelaers J.

M Horemans

M Houben J.

M/L Aelbrecht (De Rauw-Sablon)

M/L Huyskens-Kan Riel

M/L Koopman (1400 kr)

M/L Meulemans K.

M/L Meulemans K. - Schoko (600 kr)

M/L Roosens

M/L Descheemaecker

M/L Descheemaecker - marmoreret (60O kr)

M/L Vandenabeele

M/L Vandenabeele ‘Rudy’ (1400 kr)doppel Urenkel ‘Rudy’

M/L Thone J.

M/L Van Loon

L Aarden J.

L Aarden - med crest (600 kr)

L Bricoux

L Buyck M - hvid (600 kr)

L Cattrysse

L Delbar

L De Smet-Matthys

L Sion

L Sion - Isabel (600 kr)

L Stichelbaut

L Vanbruaene

L Van Wanroy

L Ko Van Dommelen (700 kr)

Navn og adresse (i blokbogstaver) ........................................................................................................................................................................................

................................................................................................................................................................................................................................................................

Email ............................................................................ @ ........................................................................................... tlf.nr ..........................................................

Dato ........................................................................... Underskrift

Hanner HannerHunner Hunner

335 kr uden stamtavle eller 600 kr (med stamtavle) pr. due. Overferti til Bank: 7118-107790X = STAMTAVLE

Samlet antal ønskede duer:

Hanner Hunner

Med stamtavle (600 kr)

Uden stamtavle (335 kr)(Vi kan ikke garantere kønnet med 100% sikkerhed)

Afhentes senest i april hos: Natural brandea/s - gl. kaervej 17 – 7330 brande

Hvis du ønsker at vi vælger for dig, bedes du oplyse hvilken distance du spiller.

Kortdistance (K)

Mellemdistance (M)

Langdistance (L)

DPC027-Bestelbon-Jonge-duiven-2019-DA-DA.indd 1 1/02/19 09:08

Lindegårdsvej 27 - 29, Linde · DK-8981 Spentrup · T +45 4828 4244 · F +45 4828 4644 · ddb@brevduen.dk www.brevduen.dk

Afsender:De danske BrevdueforeningerLindegårdsvej 298981 Spentrup

Guldringe 2018

Har du fået bestilt dine

2018-guldringe?

Kan bestilles via foreningen, hjemmesiden eller

direkte på Sekretariatet

Støt vores annoncører - de støtter dansk brevduesport!

Af Sv. Aage Lauridsen, 111 Vejen

Onsdag d. 17. juli 2018 ringede telefonen hos os.Pia Larsen fra Åbenrå fortalte at hu havde en due af mine DAN 111-18-633. Hun havde fundet mit navn på nettet, da hun ikke selv havde duer. Vi snakkede om det. Jeg sagde at jeg ville se hvordan jeg kunne få hente duen, da vi ikke selv har bil.Det var en due jeg gerne ville have hjem.Ingen problem, sagde Pia Larsen. Vi kommer med den. – Og inden for en time var de der med duen.De fik set duerne, slaget og de fik fortalt om brevduesporten.Det var meget varmt, så vi fik lidt at styrke os på i haven og havde et par hyggelige timer sammen.

En solstrålehistorie fra Vejen