100 års jubilæum:Da den amerikanske præsident

skrev højttalerhistorie

Peter Laurits Jensen og Edwin Pridham, da de demonstrerede et højttalersystem i San Francisco den 25. decemeber 1915. Men det var kun en lokal succes, og så blev udviklingen stoppet af USAs deltagelse i Første Verdenskrig...

En verden uden højttalere - et sandt mareridt. Ingen radio, ingen TV, mobiltelefon, head sets, computerspil, store koncerter, høreap-parater, buzzere i husholdningsartikler, og sådan kunne man blive ved. Et moderne samfund kan simpelthen ikke eksistere uden højttalere. Men sådan var situation indtil dansk amerikaneren Peter Laurits Jensen, fisker-drengen fra Moseby på Falster, og hans lidt ældre amerikanske kollega, Edwin Pridham, opfandt den moderne højttaler. I dag har de fleste familier måske 50 og 100 højttalere i hjemmet og bilen, og mange flere har man sikkert gennem årene allerede kasseret...19. september 1919 ændrede altI disse dage for 100 år siden, mere præcist den 19. september 1919, kom gennem-bruddet, som for altid ændrede verden. Højttaleren blev en uvurderlig del af vores

hverdag, og nu gør vi ubevidst brug af den dagen igennem. Mange lovende opfindelser ender ellers i glemsel og får ingen reel betydning i sam-fundet, og det var dybest set også skæbnen for højttaleropfindelsen i midten af 1919. Fire år tidligere havde der nemlig været en vel-lykket demonstration af verdens første dy-namiske højttaler for omkring 100.000 dybt forundrede mennesker forsamlet på Union Square, San Francisco. Det var sent på eftermiddagen juleaf-ten 1915 at de to unge ingeniører, Peter Lau-rits Jensen og Edwin Pridham, havde præsen-teret “højttalermiraklet” Magnavox, som opfinderne kaldte det dengang. Højttaleren var blevet brugt til bringe taler og musik ud til den store forsamling ved indvielsen af byens genopførte rådhus. Men det var en lokal begivenhed, som stort set ingen udenfor Californien hørte om...

Hvad skulle man bruge en højttaler til?Der blev gjort forsøg med de første højt-talere. Men talere i større forsamlinger var yderst forbeholdne overfor brugen af dem, for en god taler med respekt for sig selv skulle naturligvis kunne råbe en forsamling op. Og flådens forsøg med at bruge højt-talere til at kommunikere mellem et langsomt flyvende dobbeltdækker fly og jordpersonale endte lidt komisk, for højttaleren forstærkede ikke alene pilotens stemme, men også mo-torbrølet. Alt druknede i støj, og flyet var i øvrigt kun indenfor akustisk rækkevidde i få sekunder...

Første Verdenskrig...Med USAs indtræden i Første Verdenskrig den 6. april 1917 stoppede stort set al kom-merciel udvikling, inklusive forsøgene med højttalere. Jensen og Pridham måtte lægge højttalerdrømmene på hylden, og dér kunne eventyret være endt, for nu skulle industrien fokusere på krigsproduktion. Men da krigen var slut, opstod forret-ningsmulighederne for højttaleren pludselig den 19. september 1919. Den dag blev nemlig en succes, som satte fuld fart på højttaler-anvendelserne i samfundet. En enkelt episode pustede nyt liv i det, der i starten havde virket som en strålende idé, men i årene efter var falmet på grund af manglende forretningspo-tentiale.

Præsidentens svage stemmeHøjttaleren blev fra den ene dag til den næste genfødt på grund af USAs præsidents skran-tende helbred. Præsident Woodrow Wilson havde nemlig, efter 6 måneders forhandling i Europa, brug for hjælp i sit forsøg på at få et skeptisk USA til at ratificere Versailles fred-straktaten efter afslutningen af Første Ver-denskrig. Præsidenten var i tog draget ud på en flere uger lang kampagne til de store byer i

det vestlige USA. Men hans helbred var skrø-beligt og blev på rejsen forværret dag for dag - ikke mindst på grund af åndedrætsprob-lemer. Og hans læge forbød ham at overan-strenge sig ved at forsøge at råbe større for-samlinger op. Wilson havde derfor desperat brug for en løsning, der kunne støtte ham i at tale til et stort publikum uden at forværre hans dårlige helbred. Og da han skulle holde tale til en forsamling i San Diego, var nogen kom-met i tanke om de to unge opfindere i San Francisco, og havde fået dem til at stille højt-talerudstyr op på Balboa Stadion i byen. Peter

En svækket præsident Woodrow Wilson skulle holde tale for 50.000 mennesker i San Diego den 19. september 1919. Han blev reddet af et effektivt højttalersystem, udviklet af dansk- amerikaneren Peter Laurits Jensen og hans amerikanske kollega Edwin Pridham. Mi-krofonerne var placeret i de store tragte over præsidentens hoved.

Laurits Jensen kunne dog ikke selv være til stede, da han var til forhandling med regerin-gen i Washington.

Forstærkeren brød sammenInden præsidenten ankom til stadion, havde Edwin Pridham underholdt de godt 50.000 fremmødte mennesker med musik gennem højttaleranlægget. 50.000 deltagere var im-ponerende for en by og et amt, som på det tidspunkt kun havde omkring 73.000 indbyg-gere. I dag er San Diego USA’s 7. største by med omkring 3 mio. indbyggere. Men netop som præsidentens kortege af biler drejede ind på stadion, brød forstær-kersystemet sammen! Radiorørsforstærkere var på den tid noget helt nyt. Men ved et held lykkedes det Pridham at få identificeret og udskiftet det udbrændte radiorør - et ud af seks - lige da præsidenten skulle starte sin tale. Det foregik fra et glasbur, som man havde sat op for at beskytte den syge mand mod vejrliget. Over hovedet på ham var anbragt mikrofoner i store horntragte, da man ikke mente, det var passende at bede en præsident om at holde en mikrofon hånden.

Næste dag kendte hele USA højttalerenPræsident Wilsons tale blev en enorm succes efter sigende den bedste på hele hans tur. Med i præsidentens følge på to-get og nu stadion i San Diego var et stort pressekorps fra alle USAs førende aviser og blade. Og næste dag, lørdag den 20. septem-ber 1919, havde stort set hele USA hørt om højttalermiraklet, og hvad en højttaler kunne bruges til. Højttaleren var genfødt!

ForstærkerenSuccesen skyldtes dog også den teknologiske udvikling på et andet område, nemlig radio-røret, for det havde muliggjort, at man kunne bygge forstærkere.

Tilbage i 1915 havde udfordringen været, at da en syg guvernør Hiram Johnson skulle holde tale til 12.000 i et nyt audito-rium, havde man måttet slukke for gadebelys-ningen og sende 10-20 ampere store strømme til højttaleren gennem gadebelysningsnettet. Strømmen løb op og ned i hver lysmast på Van Ness Avenue, fra mikrofoner i guvernø-rens hjem i Green Street og 3 km frem til auditoriet - og retur gennem vandrørsnettet. Med forstærkere blev den slags overflødigt, for nu kunne man f.eks. blot bruge telefon-nettet.

Fortvivlede husmødreFra september 1919 og i årene frem steg in-teressen for at bygge radioer. Til husmødrenes fortvivlelse flød stuerne i mange amerikanske hjem nu med kobberledninger, radiokomponenter og højt-talere. Men alt var igen glemt, når familien kunne samles omkring familieoverhovedets amatørprojekt og stille ind på en radiostation måske flere hundrede kilometer borte. I takt med de nye muligheder opstod der radiostationer overalt, og udviklingen bredte sig til resten af verden. I Danmark fik vi ved lov i 1923 mulighed for at lytte til radio, hvilket ellers tidligere havde været for-budt og forbeholdt Forsvaret og skibsfarten.

Få hele historienJensen og Pridham var gennem selskabet Magnavox med, da højttalermarkedet ud-viklede sig, og Jensen brød i 1924 ud og lave-de sit eget selskab, “Jensen Speakers”, som på et tidspunkt dækkede over 60 procent af det kommercielle marked for højttalere i USA. En længere beskrivelse findes eksem-pelvis i bogen “Danske højttalere, 100 år, 1915-2015” og i “The 100 Year Anniversary of the successful migration of loudspeakers into society”. Se www.audioxpress.com/files/attachment/2683 og Danish Sound Networks Web side, danishsound.org/.