beretningcentrovice.dk/wp-content/uploads/2015/03/pr... · 11/3/2015 · • Året der gik og...

Beretning

v/Henrik Kildegaard

• Ny Fødevareminister

• MRSA

• Antibiotikaforbrug

• Pattegriseliv

• Miljøteknologipulje

• Vækstplan fødevarer

• Fødevareminister vil

bestemme hvordan

detailkæder indretter sig

• Krisen mellem EU og

Rusland

Politisk dagsorden 2014

• Svinetransporter

• Dyresex

• Madkultur

• Nationalret

• Smittebeskyttelsesplan

• Oplagring af svinekød

• Flere tilskud til økologi

• EU`s Landbrugspolitik

frem mod 2020

Foreløbige driftsresultater

369

669

185

-181 -202

-69

-300

-200

-100

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2013

2014

Alle Søer og smågrise Slagtesvin

Året der gik og seneste nyt indenfor

bl.a. produktionsøkonomi og miljø

Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent

Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent

Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent

• Året der gik og E-kontrollens resultater 2014

– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent

• Økonomi i svineproduktionen 2014

– v/Søren Bækholm, virksomhedskonsulent

• Prognose for 2015


• Seneste nyt indenfor miljø

– v/Lykke Pilegaard, miljøkonsulent

• Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15


Disposition

Året der gik og E-kontrollens

resultater 2014


• Ruslands importforbud

• MRSA

• Stadig stigende eksport af smågrise

– UK tillæg udfases -20 øre det seneste år

Året der gik 2014

Levendefødte og fravænnede

pr. årsso

FE pr. kg tilvækst

smågrise og slagtesvin

Daglig tilvækst

Smågrise og slagtesvin

Kødpct. 59,9

Kødpct. 60,2

Smågrisenoteringen 2014

PRRS neg pulje 393 kr.

NordWest 394 kr.

Prognose basis 418 kr.

Beregnet basis 377 kr.

Slagtesvinenoteringen 2014

0

2

4

6

8

10

12

14

Uge1

Uge3

Uge5

Uge7

Uge9

Uge11

Uge13

Uge15

Uge17

Uge19

Uge21

Uge23

Uge25

Uge27

Uge29

Uge31

Uge33

Uge35

Uge37

Uge39

Uge41

Uge43

Uge45

Uge47

Uge49

Uge51

Notering 10,35 kr.

Prognose 11,56 kr.

Udvikling foderpriser

Søer med smågrise 2014 10 bedste 10 dårligste

DB pr. årsso 6.370 3.550

Antal årssøer 635 557

Prod. grise pr. årsso 32,8 27,2

Pris pr. afg. 30 kg gris 404 386

FE pr. årsso inkl. polte 1506 1603

Poltefoder

2,8FE/foderdag 197 231

FEsv pr. kg tilvækst 1,88 2,01

Kr. pr. FE sofoder 1,61 1,71

Kr. pr. FE smågrisefoder 2,53 2,35

Foderomkostninger pr.

so 6.091 6.071

Div. omkostninger pr. so 1.142 1.253

Sodødelighed i % 10 14

2.000 kr. forskel pr. so

Slagtesvin 2014 10 bedste 10 dårligste

DB pr. svin 143 63

Producerede svin 6.684 5.730

Tilvækst 1029 883

FEs/kg tilvækst 2,65 3,01

Foderpris, kr. 1,67 1,68

Indgangsvægt 30,9 31,1

Kr. pr. gris 416 408

Slagtevægt 84,2 83,6

Kr. pr. kg kød 10,20 9,90

Døde og kasserede i % 2,2 4,7

48 kr. forskel pr. gris

25 kr. forskel pr. gris

Økonomi i svineproduktionen 2014

Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent

Afkast

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

1 2 3 4 5 6

2014

2013

Sohold

Produktion Centrovice Sohold Hele landet Sohold

2014 2013 2014 2013

Antal 18 18 220 220

Årskøer 0 0 0 0

Producerede

slagtesvin 843 915 1.517 1.598

Årssøer 878 818 796 764

Dyreenheder 354 341 337 326

Areal, ha 168 166 190 192

Sohold

Resultatopgørelse Centrovice Sohold Hele landet Sohold

2014 2013 Udvikling 2014 2013 Udvikling

Bruttoudbytte 11.484 12.162 -678 10.937 12.031 -1.094

Stykomkostninger -6.457 -6.486 29 -6.221 -6.618 397

Dækningsbidrag 5.027 5.676 -648 4.716 5.413 -697

Kontante kapacitets-

omkostninger -3.276 -3.019 -257 -2.780 -2.708 -72

Afskrivninger -1.030 -1.009 -21 -1.022 -974 -48

Kapacitetsomkostninger i alt -4.264 -3.920 -344 -3.796 -3.668 -128

Resultat af primær drift 764 1.575 -811 920 1.745 -825

Afkoblet EU-støtte 407 400 7 400 402 -2

Finansieringsomkostninger -1.657 -1.702 45 -1.542 -1.550 9

Resultat efter finansiering -398 358 -756 -169 636 -805

Produktionsomfang - slagtesvin

Produktion

Centrovice

Slagtesvin Hele landet

Slagtesvin

2014 2013 2014 2013

Antal 13 13 168 168

Årskøer 0 0 0 0

Producerede slagtesvin 11.143 11.399 10.908 10.494

Årssøer 0 0 22 20

Dyreenheder 344 352 352 338

Areal, ha 223 198 199 197

Slagtesvin

Resultatopgørelse Centrovice Slagtesvin Hele landet Slagtesvin

2014 2013 Ændring 2014 2013 Ændring

Bruttoudbytte 7.913 8.783 -870 7.859 8.440 -581

Stykomkostninger -4.964 -5.529 565 -5.207 -5.538 331

Dækningsbidrag 2.949 3.254 -305 2.652 2.902 -250

Kontante

kapacitetsomkostninger -1.423 -1.420 -2 -1.474 -1.446 -28

Afskrivninger -822 -783 -39 -721 -684 -38

Kapacitetsomkostninger i

alt -2.146 -2.158 12 -2.147 -2.081 -66

Resultat af primær drift 803 1.096 -293 505 821 -316

Afkoblet EU-støtte 509 449 60 437 433 4

Finansieringsomkostninger -1.387 -1.297 -90 -1.125 -1.080 -45

Resultat efter finansiering 32 553 -520 -83 285 -368

Kapacitetsomkr. søer

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

Kapacitetsomkostninger i alt

Diverse kapacitetsomkostninger

Forsikring

Ejeraflønning

Lønomkostninger

Vedligehold

Maskinstation mv.

Energi

Kapitalomkostninger

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

Kapitalomkostninger i alt

Øvrige kapitalomkostninger

Renteomk. af bundet kapital

Leje af driftsbygninger

Afskrivninger øvrigt

Afskrivninger inventar

Afskrivninger bygninger

Krav til DB - søer med 30 kg. grise

Kapitalomk. slagtesvin

0

10

20

30

40

50

60

70

Kapitalomkostninger i alt

Øvrige kapitalomkostninger

Renteomk. af bundet kapital

Leje af driftsbygninger

Afskrivninger øvrigt

Afskrivninger inventar

Afskrivninger bygninger

Kapacitetsomk. slagtesvin

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

Kapacitetsomkostninger i alt

Diverse kapacitetsomkostninger

Forsikring

Ejeraflønning

Lønomkostninger

Vedligehold

Energi

Hvad er kravet til DB slagtesvin

Prognose for 2015

Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent

Smågrisenotering 2015

Pulje 1. kv. PRRS neg. 324 kr.

Basis 1. kv. 322 kr.

Prognose 1. kv. basis 305 kr. Prognose 2. kv. basis 317 kr.

Prognose hele året 317 kr. beregnet basis

Slagtesvinenoteringen 2015

Gns. 1. kv. 8,82 kr.

Prognose 1. kv. 8,75 kr.

Prognose hele året 9,00 kr.

Prognose 2. kv. 9,00 kr.

Dækningsbidrag 2015

Søer med grise til fravænning

Indkøbt

Foder

Hjemmeblandet

foder

Fravænnede grise pr. årsso, stk 31,0

1571 fe/årsso, kr. 2.607 2.355

Kr. pr 7 kg, beregnet SPF+myc 204

Diverse udgifter pr. årsso, kr. 1.000

Dækningsbidrag pr. årsso, kr. 2.564 2.816 2014

Gns. 3.691 kr.

Indkøbt

foder

Hjemmeblandet

foder

Smågrise fe/kg tilvækst 1,89

Smågrise daglig tilvækst 7 – 30 kg,

gram 461

Smågrise døde, % 2,3

44 fe/produceret smågris, kr. 99 87

Kr. pr. smågris beregnet SPF+myc 354

Diverse udgifter pr. gris, kr. 9

Dækningsbidrag pr. prod. gris, kr. 24 36

Dækningsbidrag pr. so inkl. smågr. 3.290 3.906


Søer og smågrise

2014

Gns. 4.982 kr.

Indkøbt

foder

Hjemmeblandet

foder

Slagtesvin fe/kg tilvækst 2,82

Slagtesvin daglig tilvækst, gram 954

Slagtesvin døde, % 3,3

229 fe/produceret slagtesvin, kr. 375 342

Slagtevægt, kg 84,5

Opnået salgspris pr. kg ved 9,00 kr. i

notering, kr. + efterbetaling 8,70 + 0,90

Diverse udgifter pr. gris, kr. 13

Dækningsbidrag pr. produceret gris 68 95


Slagtesvin 30-111 kg

2014

Gns. 119 kr.

Dækningsbidrag

søer og smågrise

Prognose

Dækningsbidrag

slagtesvin

Prognose

Seneste nyt indenfor miljø

Lykke Pilegård, Miljøkonsulent

Agenda

• Tilladt dyrehold

• Udnyttelsesfrist

• Revurdering af Kap. 5-godkendelser

• Status på anmeldeordninger

• Dyretrykskort

• Hvad udløser miljøgodkendelse, klimacontainer

• Lugtreduktion

• Opsummering

Tilladt dyrehold

Dyreenhedsberegningen blev opdateret i august 2014

En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et

givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder

Vægtinterval Antal pr. DE

Søer Smågrise til 7,2 kg 4,4

Smågrise 7,2-32 kg 208

Slagtesvin 32-107 kg 39

Udnyttelsesfrist

Kan ikke længere søge om forlængelse af udnyttelsesfristen

Udnyttelsesfrist

• 2 års udnyttelsesfrist (max. 5 år i særlige tilfælde)

• Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved

iværksættelse af bygge- og anlægsarbejde,

• eller ved at tage godkendelsen helt eller delvis i brug (øge

dyreholdet)

Kontinuitet

• Kontinuitetsfrist begynder, når godkendelsen er taget i brug.

• Hvis en tilladelse eller godkendelse ikke har været helt eller delvis

udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af

godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år

Revurdering af Kap. 5-godkendelser

• Kap. 5-godkendelser skal revurderes efter 8/10 år

• Kommunerne er generelt bagud

• Fremadrettet skal §11-, §12- og §16-godkendelser givet efter

2007 også revurderes, de første kommer i 2015

Formål med revurdering: Sikre at virksomhedens indretning og

drift er baseret på anvendelse af Bedste tilgængelige teknik (BAT)

– specielt ammoniakemission og fosfor ab lager

• Natur: Totaldepositionskrav

• Lugt: Skærpes ikke

• Arealerne: Vurderes ikke

Revurderingsprocedure

Status på anmeldeordninger

Fulde stalde til slagtesvin udløb 1. januar 2015

– En ny ordning er i høring, evt. fra april 2015

De andre anmeldeordninger er uændret:

• §25 Udskiftning af godkendte udspredningsarealer

• §27 Halmlade, maskinhal, kornlager og foderlager

• §29 Møddingsplads og gyllebeholder

• §30 Dyrevelfærdsmæssige krav (Lov om indendørs hold af

drægtige søer og gylte)

• §31 Skift mellem dyretyper

• §33 Emissionsorienteret produktionstilpasning på husdyrbrug der

har en §10-12 miljøgodkendelse

• §34 Miljøeffektive teknologier eller teknikker

• §37 Økologi

Udkast til Ny Fulde stalde

• Husdyrbrug som ikke har en § 10, 11, eller 12-godkendelse

• Slagtesvin fra 25 kg (8/19 % ekstra)

• NYT: Søer (2,3 % ekstra)

• Lugt skal overholdes

• Afstand til natur:

– Kategori 1-natur: 325/650 m

– Kategori 2-natur: 250 m

– Kategori 3-natur: 100 m (uændret)

• Fosfor på arealerne skal vurderes. Strammet i forhold til

tidligere, men flere løsningsmuligheder med den nye ordning

• Dyretryk: Kun muligt i oplande, hvor dyretrykket er faldet

Dyretrykskort

Udvikling i dyreenheder

opgjort pr. vandopland

for årene 2007 til 2014

Faldet

Steget

Nyt: Under 1 % stigning

betegnes nu som faldet

– Det Nordlige Lillebælt (nr. 94)

Nummeret på kortet

refererer til vandoplandsnummer

Hvad udløser miljøgodkendelse

• Når du finder betonhammeren frem

• Byggeri

• Udvidelser der indebærer, at produktionen forøges eller

dyretypen ændres, er som udgangspunkt altid

godkendelsespligtige, med mindre de er omfattet af en

anmeldeordning

• Opsætning af klima-/fare - container/-pavilloner

Også selvom dyreholdet ikke øges

Kræver også byggetilladelse

Lugtreduktion

Hyppig gylleudslusning (godkendt februar 2015)

• Kun slagtesvin på fulddrænet gulv

• Ugentlig tømning

• Reducerer lugt med 20 %

• Ingen ammoniakreduktion

Kendte lugtreducerende tiltag:

• Biologisk luftrensning

• Centralafkast

• Høje skorstene (OML-lugtberegning)

• Miljøkryds

Opsummering

• En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent

vægtinterval og ikke antal dyreenheder

• Vær opmærksom på udnyttelsesfrister

• Tager du betonhammeren frem, kræver det

miljø-godkendelse

• Containere og pavilloner kræver tilladelse

• Inden revurdering overvej om der skal ske ændringer

• Ny Fulde stalde omkring 1. april i områder med faldende

dyretryk

• Hyppig gylleudslusning hos slagtesvin på fulddrænet

gulv reducerer lugt med 20 %

Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15


Foder 2014

• Hestebønner

– Proteinindhold ca. 25% - korn 9%, sojaskrå 47%

– Mulighed for vanding – høst primo/medio september

– 25% i en smågrise gav signifikant forbedring af resultater

• Roepiller – fiber i sofoder

– Til drægtige søer – god mæthedsfornemmelse

– Også i diegivningsblanding 2-3%

• Lavt protein indhold i korn – høst 2014

Foder 2014

• Nye normer til søer og polte

– Polte 725 gr. Daglig tilbvækst fra 30 kg til løbning

– Restriktiv fodring med reduceret protein

– Eller ad lib. fodring med reduceret FE - 0,90-0,95 FE/kg

– Søer 5 gr. St. fordøjeligt Lysin pr. kg i løbeafdelingen

– OBS – normer er lave – altid ca. 5,0 gr. st. fordøjeligt lysin

pr. kg og 2,0 gr. st. fordøjeligt Methionin pr. kg i en

drægtighedsblanding.

• Optimering af foder

• Hjemmeblanderi

Besætninger søges til

hjemmeblandertjek

Projekt -30 FE

1. halvår 2. halvår

Besætning 1

1.100 søer 20.000 sl. svin

Søer og smågrise -2 FE/gris

Slagtesvin -18 FE/gris

Besparelse i alt pr. år

313 FE 293 FE

+75.000 kr.

+275.000 kr.

+350.000 kr.

Besætning 2

1.000 søer 15.000 sl. svin

Søer og smågrise -5 FE/gris

Slagtesvin -5 FE/gris

Besparelse i alt 2014

313 FE 303 FE

+150.000 kr.

+75.000 kr.

+225.000 kr.

Formaling, Foderkurver, Huldvurdering, Avl, vandforsyning,

klargøring af stalde, management osv.

Stalde 2015

Polte og slagtesvin

• 1/3 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015

Smågrise

• 1/2 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015

Overbrusning

• >20 kg fra 01.07.2015

Løsgående søer og gylte i

løbe- kontrolafdeling

• Nye stalde 01.01.2015

– Undtaget nye stalde med ansøgning om

miljøgodkendelse før 01.01.2015

• Alle stalde 01.01.2035

• Opboksning tilladt i 3 dage ved brunst

– Ikke englandsgrise

Svineproduktion 2015

• Pres fra banker pga. dårlige budgetter

– Handlingsplaner

– Benchmarking

• Sæt det rigtige hold på bedriften

– ”Staldbestyrelse”

• Rådgiver, dyrlæge, foderstoffirma, bank, kollegaer

• Motiverende og forpligtende

Effektivitets-kontr

ollens resultater

Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent

Finn Rasmussen, Svinebrugskonsulent

Sohold 30 kg

År Års-

søer

Frav/

so

Lev.

født

Frav/

kuld

Pct.

døde

f/frav.

Spild-

dage

Kuld/

so

DB/

so

2009 471 27,9 14,3 12,3 14 14 2,26

3.690

2010 512 28,9 14,7 12,7 14 13 2,28 4.251

2011 533 29,7 15,0 13,0 14 13 2,29 3.983

2012 538 30,2 15,3 13,2 14 13 2,29 5.215

2013 504 30,1 15,4 13,3 14 14 2,27 5.075

2014 556 30,9 15,6 13,5 13 13 2,29 4.982

(6.100)

Sohold 7 kg

År Års-

søer

Frav/

so

Lev.

født

Frav/

kuld

Pct.

døde

f/frav.

Spild-

dage

Kuld/

so

DB/

so

2009 719 27,6 14,3 12,3 14 14 2,24 2785

2010 730 29,0 14,7 12,7 13 13 2,28 3373

2011 742 29,2 14,8 12,8 14 13 2,28 3085

2012 823 30,4 15,4 13,3 13 12 2,28 3925

2013 749 30,6 15,6 13,5 13 13 2,27 3667

2014 809 31,1 15,8 14,2 13 13 2,27 3691

Smågrise 7,0-30,6 kg

År FE/kg

tilvækst

Pct.

døde

Tilvækst Vægt,

fra-til

DB

Kr. / svin

2009 2,00 2,2 493 8,0-32,8 39

2010 2,02 2,2 472 7,9-31,7 36

2011 2,01 2,4 448 7,4-30,7 41

2012 1,96 2,2 455 7,3-30,6 59

2013 1,97 2,3 461 7,2-31,0 57

2014 1,88 2,3 461 7,0-30,6 52

Frats 8,1- 110,8

År FE/kg

tilvækst

Pct.

døde

Tilvækst Vægt,

fra-til

DB

Kr. / svin

2009 2,62 5,1 774 9,3-105,3 124

2010 2,55 4,8 767 8,6-105,8 128

2011 2,52 4,8 758 9,2-106,5 120

2012 2,56 4,4 736 7,6-106,8 186

2013 2,58 5,6 755 8,1-108,1 160

2014 2,63 4,8 764 8,1-110,8 151

Slagtesvin 31,3-110,7

År FE/kg

tilvækst

Pct.

døde

Tilvækst Vægt,

fra-til

DB

Kr. / svin

2009 2,85 3,8 909 32,9-106,0 80

2010 2,86 3,9 904 32,3-106,8 118

2011 2,85 3,4 918 31,9-106,6 114

2012 2,83 2,9 929 31,9-106,6 136

2013 2,83 3,0 940 31,6-107,8 123

2014 2,82 3,3 954 31,3-110,7 119

(138)

Årets Højdespringere

2013 til 2014

Sohold

- største fremgang:

• 566 årssøer

• 2013 nr: 48 :27,9 frav.

• 2014 nr: 24 :31,0 frav.

+3,1 fravænnede grise

Slagtesvin

- største fremgang:

• 42.007 prod. slagtesvin

• 2013 nr: 68 : 931g/2,94FE

• 2014 nr: 22: 1020g/2,79 FE

+89g / -0,15FE

Største effektivitetsfremgang

sohold

Team Peter Jacobsen

Der ønskes tillykke

på vegne af hele Team-Destek

Robert & Jackie

Største effektivitetsfremgang

Slagtesvin

VG-Agro



Robert & Jackie

Kåring af Top 3 - Sohold (rangeret efter fravænnede grise pr årsso)

3. plads 35,0 frav.

2. plads 35,2 frav.

1. plads 36,6 frav.

Bedste effektivitet sohold

3. plads

Team Bækgården



Robert & Jackie


2. plads

Team Vennersminde



Robert & Jackie


1. plads

Team Søren Melvej



Robert & Jackie

Kåring af Top 3 - Slagtesvin

3. plads: 1.153 / 2,68 / 30,8 – 87,3 / 58,4 / 1,9

2. plads: 1.054 / 2,61 / 28,4 – 84,2 / 59,7 / 2,6

1. plads: 1.111 / 2,62 / 31,0 – 85,2 / 59,2 / 2,0

Sorteret efter indeks (Dgl. Tilv., foder/kg tilv., vægt ind/ud, kødprocent, dødelighed)

Bedste effektivitet slagtesvin

3. plads

Ole Iglemose Larsen



Robert & Jackie


2. plads

Peder Enggård



Robert & Jackie


1. plads

Rune Rosager Mortensen



Robert & Jackie

I ønskes stort tillykke med de

flotte resultater skabt af målrettet

arbejde !

På vegne af hele Team-Destek

Robert & Jackie

Guldkorn til stalden

Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent

Opfylder du grisenes

varmebehov?

For mange grise fryser

Når en gris fryser bruger den energien

på at holde varmen, i stedet for at vokse

Den nyfødte gris

Kilde: Trine Sund Kammersgaard, Agronom PhD.

Tid i minutter fra fødsel

Opfylder du grisenes varmebehov?

Alder i uger Ca. vægt i kg

(gns.)

Temperatur –

behov i C°

0 (Faring) 1,5 36-38

1 2,7 32-34

2 4,1 32-34

3 5,5 30

4 (Fravænning) 7,0 30-31

5 8,0 29

6 12,0 28

7 15,0 27

8 17,0 26

9 21,0 25

10 25,0 24

11 30,0 22

Optimaltemperatur i hvileareal –

hvis grisen ikke skal bruge energi på at holde varmen

OBS: Temperaturen bør tilpasses efter størrelse (vægt) og ikke efter alder.

Opfylder du grisenes varmebehov?

• Kig på grisen

• Brug laser-termometer - rigtigt

• Regulér rumtemperaturen

• Styr på gulvvarmen

• Brug varmelampen rigtigt

• Skab et trækfrit og tørt miljø

• Placér grisene rigtigt i

sektionen

• Involvér alle medarbejdere

Fravæn efternølerne

• Fravæn hele ugeholdet på én

gang

• Fravæn i særligt optimerede stier

• Udgift til opsamlingsso ca.

dobbelt så høj

• Samme vægt efter 7 uger

• Nedsætter smitterisiko betydeligt

Efternøler

- > 5 kg

- Tynd/mager

- Langhåret

- Svag

Miniseminar på Fyn den 20. april

2015

Afholdes på Centrovice

Samarbejde mellem Centrovice

og Patriotisk Selskab – GRATIS!

Afprøvningsvært

- Motiveret for at yde en indsats

- Mindst 3 medarbejdere i soholdet

- Forløb over 9 mdr. opfølgning i 6 mdr. efter

- 3 modeller

- Fokus på management (farestaldsekspert og dyrlæge)

- Fokus på ledelse (farestaldsekspert og ledelsesrådgiver)

- Fokus på overblik gennem mentorordning (svineproducent)

- Tilskud til udgifter til rådgivning og mentorordning

Deadline 16. marts!

Parallelt med Miniseminar:

Kursus om Pattegriseliv på

engelsk

Praktisk relateret

200 kr. pr. deltager

Vand

• 4 liter vand = 1 liter mælk

• Ydelse pr. dag < 11 liter

• Vandbehov < 60 liter

• Drikkeventilen skal yde 4 liter I minuttet

• Let adgang

• Husk hygienen

Toksiner

Høst og opbevaring – det sidste korn i siloen

Toksiner

Siloer og foderanlæg

Silo-rengøring til fornuftige priser

www.silo-robofox.de

Toksiner

- Foderrør og især hjørner

- Foderkasser

- Krybber

- Omkring krybben

- Nedfaldrør

- Sidder for lavt, så dyrene kan sprøjte vand op i dem

- Skæres af højere oppe

Faste rutiner

Involvér alle medarbejdere

Ejer med i stalden

• Hvis ikke i det praktiske daglige arbejde, så

• Ved regelmæssig gennemgang af besætningen

med de(n) ansvarlige

– Føling med hvad der sker

– Sparring med den ansvarlige

– Man viser interesse > anerkendelse

– Motiverer medarbejderne

– Meget mere fyldestgørende gennemgang end ved

kaffebordet

– Fokus på mangler og vedligehold > ærgelser

– Ikke tænkt som kontrol > pisk

ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN

- SÅDAN GØR DE BEDSTE

Antropolog Tenna Holdorff Christiansen

Bedriftsledelse, kvæg

Svineforum 2015

D. 10. marts 2015

FORSKELLEN KAN IKKE FORKLARES UD

FRA:

● Bedriftsstørrelse

● Driftsform

● Mekaniseringsgrad

● Race

● Geografisk placering

● Farven på traktorerne

● Osv.

HVORDAN ER DE BEDSTE?

● De brænder for landbruget

● Overblik og planlægning

● På forkant

● Mavefornemmelse

● Handlekraftige

● Fleksible

● Tilstede på bedriften

● Perfektionistiske

● Pleje af lokalsamfundet

KLARE STRATEGIER MED FOKUS PÅ SUND

ØKONOMI

● Et indre strategisk kompas

● Flere køer er ikke et mål i sig selv

● Harmoni og balance

DE HAR STYR PÅ ØKONOMIEN OG

PRODUKTIONEN

● Uformel tilgang til økonomistyring

● De besidder købmandsskab

● Det skal kunne betale sig at investere

● Brug af pejlemærker

● Benchmarking motiverer de bedste

VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE

● I en virksomhedskultur deler man skrevne, som

uskrevne regler, guidelines, meninger og i en stærk

virksomhedskultur arbejder både leder og

medarbejdere efter samme mål og værdier, både

bevidst og ubevidst.

11. marts 2015 95...|


Leder

Medarbejdere


● Holdninger, retningslinjer og mål

● Leder, guider og retter

● Flad struktur

● Tilstede på bedriften

● Fleksible

● Motivation gennem inddragelse

● Det sociale og personlige kommer før det faglige

ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN

● Feltarbejde

● Dybdegående interviews

ANTROPOLOGI PÅ BEDRIFTEN

● Sproglige, kulturelle og tidsmæssige udfordringer

● Værdierne systematiseres

● Virksomhedens værdier som indre vejviser


Systembaseret ledelse Værdibaseret ledelse

Systembaseret ledelse

Værdibaseret ledelse


11. marts 2015 100...|

● Kulturen er fundamentet i virksomheder

● Flere blandt de bedste landmænd er bevidste om

virksomhedskultur, men kalder det mavefornemmelse,

omgangstone, kemi, team-ånd eller holdet

● Der er ikke én rigtig måde at drive virksomhed på og

skabe gode resultater, men mange forskellige

FRA KVÆG TIL SVIN

11. marts 2015 101...|

ANTROPOLOGI PÅ SVINEBEDRIFTER

11. marts 2015 102...|

• Feltarbejde

• (Rådgiver) Svinebedrift

1

• Feltarbejde


2

• Feltarbejde


3

• Feltarbejde


4

• Feltarbejde

• (Dyrlæge) Svinebedrift

5

• Feltarbejde

• (Dyrlæge) Svinebedrift

6

Interview

• Landmand

• 4 medarbejdere

Interview

• Landmand

• Medarbejder

Interview

• Landmand

• Medarbejder

Interview

• Landmand

• Medarbejder

Interview

• Landmand

• Medarbejder

Interview

• Landmand

• Medarbejder

VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER

11. marts 2015 103...|

”Virksomhedskulturen er det vigtigste for at

få det til at fungere og 100% afgørende for

resultatet. Det er både rammen,

omgangstonen og rutinerne”

”At drive landbrug er 95%

ledelse”

”Vigtigt at kende medarbejderne

personligt for derved at udnytte

styrker og svagheder”

”Det er vigtig med stærk

virksomhedskultur, hvor

medarbejderne bruges i

det daglige”

”Jeg valgte en

jobansøger fra, da

jeg kunne høre, at

han ikke var en team

player, men meget

individuel – vi skal

have det godt

sammen og med

humor”

”Ejer og

driftsleder er

rammen, mens

produktionsfor

hold er

sekundære”

11. marts 2015 104...|

LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE

● Ledelsesstil karakteriseret ved uformalitet og

ligeværdighed

● Konsensuspræget tilgang til beslutninger og

forandringer

● Motiverer medarbejderne ved at inddrage dem i

beslutninger og give medansvar

11. marts 2015 105...|

LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE

Det medfører blandt andet følgende fordele:

● Styrker solidariteten i organisationen

● Minimerer konflikter internt

● Fremmer dialog på tværs af faggrænser

● Opbakning bag vedtagne beslutninger

Kilde: Management in Scandinavia, 2004

FORSKEL MELLEM SVIN OG KVÆG

11. marts 2015 106...|

● Svineproducenter er pga. de fysiske rammer og

organiseringen af arbejdsopgaver ikke meget til stede i

farestalden

● ”Jeg render ikke rundt og holder øje. De har stor frihed, bare

det bliver passet, så kan de styre deres timer selv”

● Virksomhedskulturen skaber motiverede og

selvledende medarbejdere, men også landmandens

fravær i farestalden

● Selvledelse er medarbejderens evne og vilje til at tage ansvar

for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden

for accepterede rammer mellem medarbejder og virksomhed

SLADREHANKEN

11. marts 2015 107...|

● Stor lokal variation i brugen af tavlerne

● Analyse af produktionen, status og guideline til forbedringer

HVORDAN BRUGES SLADREHANKEN OGSÅ?

11. marts 2015 108...|

● Registrerer og dokumenterer medarbejdernes adfærd

● ”Jeg går ikke så meget ude i stalden og kigger på, hvad de gør. Det

kan jeg se ud fra tallene” (Landmand)

● ”Hvis to medarbejdere ikke fungerer sammen, så kan jeg se det i

tallene eller fornemme det til kaffen” (Landmand)

● ”Man får jo lynhurtigt et resultat. Hver 14. dag kan man jo se, om man

har gjort en ekstra indsats” (Medarbejder)

● De grønne tal giver arbejdsglæde og ro

● De røde tal kan skabe pres, konflikter og

præstationsangst

VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER

11. marts 2015 109...|

● Selvledelsens bagside:

● ”Tænk, hvis de opdager, at jeg slet ikke kan passe grise”

● ”Jeg går næsten aldrig hjem med god samvittighed”

● ”Det irriterer mig helt vildt, hvis jeg møder ind en morgen

og ser en bunke døde grise i en efterbyrd. Så er min

morgen ødelagt og det trækker meget ned i statistikken”

PARADOKSET PÅ SVINEBEDRIFTERNE

11. marts 2015 110...|

● Selvledelsen på svinebedrifterne opstår blandt andet

gennem tillid til den enkelte medarbejder, men

samtidig skaber tavlernes statistik både kontrol og

overvågning, hvilket betyder, at landmanden må lede

gennem en hårfin balance

● Performancekulturens skyggesystemer


● Inddrag medarbejderne i mål og arbejdsrutiner

● Forklar både hvordan, men også hvorfor

● At være til stede for at lede, guide og rette ind

11. marts 2015 112...|

OPTIMERING AF KLIMA OG ENERGI

Seniorprojektleder

Erik Damsted

VSP, SEGES Svineforum 10. marts 2015

DISPOSITION

Regnskabstal – energiforbrug

● Benchmarking

● Her er der penge at hente

● Indsatsområder

- Beregninger

ENERGIFORBRUG

REGNSKABSTAL

Produktions-

system

Sohold

årssøer

Slagtesvin

producerede

Gns. antal 609 7.851

Forbrug, kWh

601 17

Forbrug, kr.

(82 øre/kWh)

493 14

Kilde: Produktionsøkonomi & Data

SPREDNING: SOHOLD

Besætninger

Antal årssøer

25 % bedste

602

25 % dårligste

547

kWh pr. årsso 346 895

Kr. pr. årsso 284

734


SPREDNING: SLAGTESVIN

Besætninger

Antal prod.

25 % bedste

7.678

25 % dårligste

6.933

kWh pr. prod.

slagtesvin

9 27

Kr. pr. prod.

slagtesvin

7 22


BENCHMARKING

kWh pr.

årsso

kWh pr.

smågris

kWh pr.

slagtesvin

Ventilation 26 0,77 4

Opvarmning med el 41 0 0

Udfordring tør 2,0 0,1 0,3

Belysning 25 0,23 0,7

Udmugning 10 0,33 1,4

Gyllehåndtering 16 0,53 2,2

El forbrug i kWh 120 1,96 8,60

Opvarmning, i kWh 142 6,6 2,0

Udtørring efter vask, i

kWh 53,1 1,05 2,10

Totalt forbrug pr. enhed

kWh 315,1 9,6 12,7

Heraf el 38% 20% 68%

HER ER DER PENGE AT HENTE

Ingen isolering af varmeforsyning

2” rør afgiver 120 W/m

Besparelse ved isolering:

> 50 l olie pr. meter rør pr. år.!

12

0 11.03.2015

HER ER DER PENGE AT

HENTE

Med forkant

30 °C 10 °C

Uden forkant

30 °C 10 °C

121 11.03.2015

MULIGHEDER FOR

ENERGIBESPARELSER: VARME

Over-

temp., °C

Åbningshøjde, cm

forkant

6-8 40-60 +

4-5 70-80 +

2-4 80-100 ÷

• Smågrise ca. 20 W/stiplads

5 W via gulvevarme

15 W via rumvarme

Intelligente overdækninger

122 11.03.2015

BESPARELSE VED INTELLIGENTE

OVERDÆKNINGER

Beregnet forbrug:

29,4 kWh/stipl./år Målt forbrug:

7,4 kWh/stipl./år *

Besparelse pr. stiplads 22 kWh = 75 %

Besparelse ved 480 stipl. = 10.560 kWh eller 1.320 l olie

* Kilde : AgroTech

ØKONOMI

Drift økonomi 480 stipladser

Investering intelligente overdækninger, kr. 62.400

- Traditionel varmesystem, kr. 41.285

Merinvestering, kr. 21.115

Drift varmelamper, (7,4 kWh/stiplads a kr. 0,82) 2.913

- Drift traditionel varme (1.320 l olie a kr. 5,78) 7.630

Besparelse, kr. 4.717

Tilbagebetalingstid, år 4,4

124 11.03.2015

ALTERNATIVE

BESPARELSESMULIGHEDER

Billed med papir på overdækning

125 11.03.2015

HVOR SKAL DER SÆTTES IND ?

Frekvensmotor Multistep Ny generation

EC/LPC-motor

Triakmotor

UDVIKLING

ELFORBRUG VENTILATION

Type

kWh/prod. sl kWh/stiplads

Triak 10 35

Multistep* 5,7 20

Frekvens** 4,6 16

LPC/EC*** 2,9 10

* Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor

** Vurderet skøn på grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde

*** Måling fra en igangværende test af energiforbrug

DRIFT TIMER

SIMULERING STALDVENT

Dynamic Multistep = energibesparelse på ca. 45 pct.

TEST AF DYNAMIC MULTISTEP

JÆVNSTRØM/DYNAMIC MULTISTEP

VS. MULTISTEP - SKOV A/S

Energibesparelse 31 %

MULIG ENERGIBESPARELSE

● Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for

jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400

stipladser

ELFORBRUG

Triak - motorer

Jævnstrøms - motorer

ELFORBRUG PR. MÅNED/ÅR

Triak - motorer Jævnstrøms - motorer

Årsforbrug: 80.801 kWt 25.208 kWt

ENERGIBESPARELSE

● Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for

jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400 stipladser

● Nuværende forbrug 80.801 kWt pr. år

● Forventet forbrug 25.208 kWt pr. år

● Investering 18 ventilatorer a kr. 7.500 = kr.

135.000

● Tilskud m.v. ?

● Tilbagebetalingstid ?

135 11.03.2015

OG DE NEMMER LØSNINGER

● Kalibrering af fugtstyring

● Temperaturstrategi

● Korrekt minimumsventilation

● Rene skorstene

136 11.03.2015

MINIMUMSVENTILATION

Minimum vent.

m3/t/gris

Årlig forbrug kWh Årlig forbrug

kWh/stipl

7 16.313 40

10 17.749 44

15 33.215 83

Slagtesvinestald: 400 stipl. Vægtinterval 30 – 105 kg

Temperaturstrategi 20 – 18° C. Min. vent. 7 – 15 m3/gris

Betydning for energiforbrug

INDSTILLET FUGT

BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG

Rf % Årlig forbrug kWh Årlig forbrug

kWh/stipl.

66 - 72 12.763 25

61 - 67 24.422 49

56 - 62 45.709 91

Fravænningsstald: 500 stipl. Vægtinterval 7 – 30 kg

Temperaturstrategi 24 – 18° C

RENE SKORSTENE

Ventilation % Energiforbrug, W

10 1.272

20 1.493

30 1.533

40 1.566

50 1.584

60 1.593

70 1.710

80 1.758

90 1.785

100 1.788 Højtryksrenser

Skorstensfejer

Beskidte = 20 % ekstra energi

http://www.google.dk/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&frm=1&source=images&cd=&cad=rja&uact=8&docid=_G6vQdFA8lJxPM&tbnid=Twa54Ym8GEZmHM:&ved=0CAUQjRw&url=http://frkbogorm.blogspot.com/2011/09/lorte-skorstensfejer.html&ei=gS6IU5G9JsOo4gTD84H4Bw&bvm=bv.67720277,d.bGE&psig=AFQjCNFekNBLBnF89e2aiC1ivesIlG8f0w&ust=1401520128695844

LED - BELYSNING

METODE

● Elmåler i

● stald

● Kontrol i

laboratorium

RESULTATER

Uge (relative

uger)

Traditionelle rør LED rør

kWh kWh

0 0 0

8 566,4 168,7

22 1441,7 486,9

Lux, gns. 540 418

Besparelse v. LED-lys 66 %

Husk: Sikkerheden

SPØRGSMÅL

Energirådgivning 2015

- fokusområder for energi

Søren Warberg, Energirådgiver

Agenda

• Energirådgivning 2015

• Strategi

• Tilskudsordninger

• Nye tiltag

• Spørgsmål og nye emner modtages gerne

Generelt

• Benchmarking af Centrovices kunder. Fokus på

energiforbrug i forhold til produceret enhed.

• Energiscreening af landbrug og virksomheder

med fokus på optimering og besparelse for

kunden

• Rådgivning omkring VE – Solceller, husstands-

vindmøller

• Beregning af energiforbrug

• Fokus på tilskudsmuligheder

Energirådgivning - Svinebrug

Eks. på indsatsområder

• Lavenergi – ventilation. På LPC eller EC motorer er

der en besparelsen på ca. 65-75 % i forhold til

triacstyrede og ca. 60 % i forhold til frekvensstyrede

motorer.

• Ventilationssystemer bør rengøres og kontrolleres

mindst en gang om året.

• Brug affugter ved vask af stald. Besparelse på

energiforbrug ved udtørring.

Energirådgivning - Svinebrug

Eks. på indsatsområder

• Der kan opnås besparelse på belysning ved ur-

styring. Det er også muligt at etablere

dagslysstyring, således at der ikke benyttes elektrisk

lys, hvis dagslyset giver tilstrækkeligt lys.

• LED bruger mindre el end lysstofrør og har også en

længere holdbarhed. Køb kvalitet!

• Vær opmærksom på RA-værdi og kelvin

Strategi

• Lave en strategi for nedbringelse af energiforbrug

• Strategi skal være for jeres energiforbrug og

renovering af ejendom og vognpark for de næste 5 år

• Strategien giver mulighed for at få del i div.

tilskudspuljer, miljøteknologiordning

• Indhent tilbud ved mindst 2 leverandør

• Få finansiering på plads i tilfælde af 20-40 % tilskud

• Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016

Tilskudsordninger

• Salg af energibesparelse

• VE til proces

• Miljøteknologiordning

Tilskudsordninger

• Salg af energibesparelse

• Der ydes energitilskud til ”næsten” alt.

Tommelfingerreglen er: konverterer man til

noget som bruger mindre energi, så er der en

besparelse og der gives tilskud.

• Energibesparelsen er forskellen mellem

nuværende og fremtidig beregnet energiforbrug.

Tilskudsordninger

Eksempel:

• Udskiftning af traktor 5.000 – 15.000 kr. i tilskud

• Ventilation af staldbygning 10.000 – 40.000 kr.

• Ny halmkedel 40.000 – 500.000 kr.

• Stor forskel i tilskud, fordi det er afhængigt af

forbruget.

Tilskudsordninger

• VE til proces

• Hvem kan søge? – Virksomheder der anvender

fossile brændsler (olie, gas eller kul) til

procesformål.

• Eks. udskift olie-/naturgasfyr til f.eks. et halmfyr

• Husstandsvindmølle til at dække elforbruget.

Tilskudsordninger

Eksempel på VE-anlæg:

• Varmepumper - LED-belysning – Vindmøller –

Solcelleanlæg - Flis- halm- og træpillefyr

• Tilskuddets størrelse 40 – 65 % af investeringen

• Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016

Tilskudsordninger

• Miljøteknologiordning – strategisk samarbejde

med KF Miljø

• Miljøteknologigruppe Centrovice 2015

- Jan Brockstedt Olsen – Laurits Rasmussen

- Mads Munkegaard – Søren Warberg, tværfaglig projektleder

Energirådgivning – nye tiltag

Eks. på nyt arbejdsområde

– Elaftale for Centrovices kunder

– 0,600 øre pr. kWh + nordpool spot

– Løbende spot aftale uden binding

– Centrovice overvåger markedet. Markedsinfo

og anbefalinger i hvert kvartal

– Undgå at blive fanget af uærlige elsælgere

– Abonnement 500 kr. pr. år til Centrovice

Energirådgivning

• Nye tiltag/ideer modtages – spørg heller en gang for meget

beretningcentrovice.dk/wp-content/uploads/2015/03/pr... · 11/3/2015 · • Året der gik og...

Documents