12068 beredskab / tryk · målopfyldelse vægt af krav samlet resultat værnepligtsuddannelse og...

Å R S R A P P O R T2003

APRIL 2004

1. Forord 1

2. Beretning 2

Mission og vision 2

Hovedopgaver 2

Overordnede resultater 3

3. Målrapportering 6

Indledning 6

Afrapportering på udvalgte resultatkrav 8

4. Regnskab 15

Driftsresultat 15

Driftsregnskab 15

Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 16

Indtægtsdækket virksomhed 17

Anlægsregnskab 18

Indtægtsbevilling 19

Sektorprogrammer 20

Aktstykke 19 10/10 2001 og 60 12/12 2001 21

Personale 23

Påtegning 24

Opfyldelsen af resultatkrav Forreste flap

Årets resultat Forreste flap

Det niveaudelte beredskab Bagerste flap

Organisation / Adresser Bagerste flap

Produktionsoversigt Bagerste flap

Mission og vision Bagside

I N D H O L D

Redningsberedskabet er omfattet af den folkeretlige beskyttelse

i den IV. Genèvekonvention af 1949 artikel 63, stk. 2, hvorefter

særlige organisationer af ikke-militær karakter, som har til

formål at sikre civilbefolkningens levevilkår, bl.a. ved fordeling

af hjælp og tilrettelæggelse af redningsvirksomhed af en

besættelsesmagt skal sikres samme rettigheder som anerkendte

Røde Kors-selskaber.

Ved tillægsprotokol I af 1977 til Genèvekonventionerne af 1949

vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede

konflikter, blev beskyttelsen af civilforsvarsorganisationerne

udbygget. I Danmark varetages civilforsvarsopgaverne af

redningsberedskabet.

Der blev ved denne tillægsprotokol indført et internationalt

kendemærke til identifikation af den organisation, der med

udførelsen af de i protokollerne nævnte humanitære opgaver har

krav på den folkeretlige beskyttelse. Mærket anvendes til

beskyttelse af organisationer og disses personel, bygninger og

materiel samt til markering af civile beskyttelsesrum.

Kendemærket er en ligesidet blå trekant på orangefarvet

baggrund.

Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

DK-3460 Birkerød

Telefon: +45 45 90 60 00

Fax: +45 45 90 60 60

E-mail: [email protected]

www.beredskabsstyrelsen.dk

Årsrapport 2003

Beredskabsstyrelsen

B: 2076-ØKO/2004

ISSN: 1600-1354

ISBN: 87-91133-66-1

forsiden:

værnepligtige under indsats i forbindelse

med olieforureningen der ramte bornholm og

ertholmene sommeren 2003.

foto: christiansø feltstation

Målopfyldelse Vægt af krav Samlet resultat

Værnepligtsuddannelse og operativt beredskab 30 27,0

1.1 ■ Uddannelse af 750 værnepligtige skal afvige mindst muligt 722 6 3,0

1.2 ■ Mindst 80 pct. af de værnepligtige skal bestå

den kompetencegivende brandmandsuddannelse 85% 5 5,0

1.3 ■ Mindst 50 pct. af de værnepligtige skal bestå

funktionsuddannelsen i redningstjeneste 69,7% 7 7,0

1.4 ■ 70 pct. af rekvirenterne skal være meget tilfredse

med beredskabscentrenes assistancer 70.0% 6 6,0

1.5 ■ Styrkelse af grundlaget for at yde international indsats Opfyldt 6 6,0

Skoleområdet 15 13,8

2.1 ■ Brugertilfredshed med kursusvirksomheden 3 ud af 3 skoler

opfylder kravet 4 4,0

2.2 ■ 2002-niveauet for kapacitetsudnyttelsen af

Beredskabsstyrelsens skoler skal fastholdes 81,5% 4 2,8

2.3 ■ Oplæg om udvikling af skoleområdet Opfyldt 7 7,0

Myndighedsområdet 30 28,3

3.1 ■ Udvikling af modeller og værktøjer til brug for indførelse

af risikobaseret dimensionering Opfyldt 7 7,0

3.2 ■ Initiativer til styrkelse af videns- og dataindsamling Opfyldt 7 7,0

3.3 ■ Øget antal af frivillige med 6-mdr. værnepligts baggrund 160 7 7,0

3.4 ■ Initiativer til styrkelse af den tværgående koordination

og gennemførelse af sårbarhedsudredning Delvist opfyldt 7 5,3

3.5 ■ Servicemål for sagsbehandlingstider 4 ud af 4 delmål

er opfyldt 2 2,0

Organisation og personale 25 25,0

4.1 ■ Analyse og reduktion i udgifter til administration Opfyldt 4 4,0

4.2 ■ Revision af Beredskabsstyrelsens langsigtede styringsgrundlag Opfyldt 5 5,0

4.3 ■ Analyseværktøj og ledelsesrapportering til lønstyring Opfyldt 3 3,0

4.4 ■ Etablering af fælles løndriftscenter Opfyldt 3 3,0

4.5 ■ Implementering af fælles koncernindkøbspolitik Opfyldt 3 3,0

4.6 ■ Redegørelse for Beredskabsstyrelsens stillingsstruktur Opfyldt 4 4,0

4.7 ■ Revision af Beredskabsstyrelsens IT-handlingsplan Opfyldt 3 3,0

Samlet opfyldelse 100 94,0

Det bemærkes, at resultatkrav 1.5 er blevet ændret i 2003 efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Temaer

■ Effekter og produkter

■ Ressourcer

■ Udvikling

O P F Y L D E L S E N A F R E S U L T A T K R A V

af resultatkontr akt for 200 3-2006

Å R E T S R E S U L T A T

fordelt på hovedopgaver og hovedformål

Oversigt over Beredskabsstyrelsens udgifter og indtægter i 2003

2003 priser Netto 2003 Udgifter 2003 Indtægter 2003

§16.61.01. Redningsberedskabet 430.366.562 512.459.169 -82.092.606

driftsopgaver 1)

1. Dagligt beredskab 38.162.570 41.271.858 -3.109.288

2. Uddannelse af værnepligtige 150.941.187 155.176.932 -4.235.745

3. Eksternt samarbejde og udvidet beredskab 29.226.671 30.908.240 -1.681.570

4. Uddannelse af personel fra det statslige

og det kommunale beredskab 52.742.604 59.299.047 -6.556.443

I alt 271.073.032 286.656.078 -15.583.046

st yrelsesopgaver5. Forebyggelse 8.940.437 8.962.979 -22.542

6. Tilsyn og beredskabsplanlægning 13.753.663 13.806.476 -52.813

7. Tilsyn med nukleare anlæg 10.098.914 10.177.280 -78.366

8. Varslingsberedskabet 30.292.210 30.292.210 -

9. Kemisk beredskab 9.033.093 9.045.342 -12.249

10. Internationalt beredskab 5.447.219 6.628.843 -1.181.624

11. Beredskabsudviklingsenhed 4.577.063 4.601.191 -24.128

I alt 82.142.598 83.514.320 -1.371.722

øvrige opgaver12. Uddannelse af frivillige mv. 13.922.360 14.037.732 -115.372

13. Tilskud til informationsvirksomhed 303.766 303.766 -

14. Kommunale støttepunkter 12.946.150 12.946.150 -

I alt 27.172.275 27.287.647 -115.372

støtteopgaver15. Hjælpefunktioner 4.147.032 4.167.913 -20.881

16. Generel ledelse og administration 48.120.011 50.464.581 -2.344.570

I alt 52.267.043 54.632.494 -2.365.451

17. Indtægtsdækket virksomhed -2.834.468 58.726.604 -61.561.072

18. Kommunal dimensionering 546.082 546.082 -

19. Korrektion mellem SCR og Navision Stat 2) - 1.095.943 -1.095.943

Afstemning mellem SCR-regnskaber og Navision Stat-regnskabet

Netto Udgifter Indtægter

2003 priser 2003 2003 2003

Konto 65 (SCR) og 55 (Navision Stat) Overførsler fra EU - 97.663 -97.663

Konto 67 (SCR) og 57 (Navision Stat) Renteindtægter og udbytter - 2.605.177 -2.605.177

Konto 15.80 (SCR) og 16.80 (Navision Stat) Afhændelse af brugt materiel - -1.524.314 1.524.314

Konto 15.70 (SCR) og 16.70 (Navision Stat) Afhændelse af transport materiel - -82.583 82.583

I alt - 1.095.943 -1.095.943

1) Beredskabscentre og skoler.

2) Afstemning mellem

SCR-regnskabet og Navision

Stat-regnskabet skyldes,

at konteringen af indtægter

varierer mellem de to

regnskabssystemer, jf.

nedenfor.

1 . F O R O R D

1

I denne årsrapport redegøres for Beredskabsstyrelsens

virksomhed i 2003. Fokus i årsrapporten er rettet mod

resultatkontrakten for 2003-2006, der indeholder

resultatkravene til styrelsen for 2003 – det første år i

den politiske aftale om redningsberedskabet efter

2002, der blev indgået af samtlige Folketingets partier

den 21. juni 2002.

Den helt centrale opgave for styrelsen i 2003 har

været at sikre en hurtig og effektiv opfølgning på de

mange nye initiativer i den politiske aftale om rednings-

beredskabet. Det gælder bl.a. ophævelsen af de krigs-

mæssige bestemmelser i beredskabsloven, tilpasning

af værnepligtsuddannelsen til det øgede fokus på

varetagelsen af rednings- og miljøopgaver, afvikling af

Beredskabsstyrelsen Nordsjælland, etablering af 2 nye

kommunale støttepunkter i hovedstadsområdet. End-

videre kan der peges på gennemførelsen af en natio-

nal sårbarhedsudredning. Endelig kan nævnes igang-

sættelsen af projekter vedrørende øget anvendelse af

frivillige i redningsberedskabet, risikobaseret dimen-

sionering af de kommunale redningsberedskaber,

udvidet data- og vidensindsamling og etablering af en

udredningsgruppe, som skal stå for bl.a. erfarings-

opsamling i forbindelse med forskellige typer ulykker.

Det statslige redningsberedskab har i 2003 ydet ca.

300 indsatser inden for brand, redning og miljø mv.

Indsatserne har vist, at der inden for alle opgave-

områder er behov for den assistancemulighed, som

det statslige redningsberedskab udgør. I forhold til

brandslukning deltog det statslige redningsberedskab

bl.a. i bekæmpelsen af flere store naturbrande, der

opstod som følge af det varme, tørre vejr i sommeren

2003. På miljøområdet medførte forliset af det kinesisk

registrerede fragtskib Fu Shan Hai den 31. maj 2003 en

omfattende indsats i forbindelse med olieforurenings-

bekæmpelse på Bornholm og Ertholmene. Endelig var

der også internationalt brug for redningsberedskabet.

Som følge af det voldsomme jordskælv i Bam i Iran i

juledagene blev Danmark anmodet om at yde

assistance. Beredskabsstyrelsen sendte herefter en

redningsstyrke på 57 mand sammensat af personel fra

det statslige og kommunale redningsberedskab, her-

under frivillige, til Bam medbringende redningshunde

samt avanceret rednings- og eftersøgningsudstyr.

Beredskabsstyrelsens medarbejdere, værnepligtige

og frivillige har således i årets løb lagt en betydelig

arbejdsindsats i at sikre gennemførelsen af de mål og

arbejdsopgaver, der følger af den politiske aftale, og

som for en stor dels vedkommende indgår som kon-

krete resultatkrav i resultatkontrakten. Denne indsats

har resulteret i, at kontrakten altovervejende er blevet

opfyldt. Dette er naturligvis tilfredsstillende i sig selv.

Men mindst lige så vigtigt er det, at resultatet betyder,

at styrelsen er kommet godt fra start i opfølgningen

på den politiske aftale om redningsberedskabet og

allerede i løbet af 2003 har fået realiseret centrale

elementer i aftalen. Med henblik på at understøtte

opgavevaretagelsen bedst muligt har Beredskabs-

styrelsen i november 2003 gennemført en tilpasning af

styrelsens organisationsstruktur. Tilpasningen inde-

bærer bl.a., at der er tilvejebragt en klarere opdeling

mellem myndighedsopgaverne og de operative opga-

ver, og at de nye opgaver og enheder, der er blevet

etableret som led i opfølgningen på den politiske

aftale, er blevet hensigtsmæssigt indplaceret i organi-

sationen.

2003 blev – ud over arbejdet med opfølgningen på

den politiske aftale og varetagelsen af opgaverne

inden for det statslige redningsberedskab – især

præget af, at der i det supplerende regeringsgrundlag

“Vækst, Velfærd – Fornyelse II” fra august 2003 indgik

et punkt om en samling af det civile beredskabs og

forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst

mulige samordning af det militære og civile beredskab.

Styrelsen deltog i efteråret 2003 i en tværministeriel

arbejdsgruppe om opfølgning på dette punkt i det

supplerende regeringsgrundlag. På baggrund heraf er

det den 19. januar 2004 blevet besluttet, at ressort-

ansvaret for bl.a. Beredskabsstyrelsen pr. 1. februar

2004 overføres fra indenrigs- og sundhedsministeren

til forsvarsministeren.

De opgaver og initiativer, der fremgår af den poli-

tiske aftale, påvirkes ikke af ressortoverførslen. Der er

således sikret et godt fundament for, at der – i et kon-

struktivt samspil med forsvarets mange forskellige

kompetencer og kapaciteter – kan ske en yderligere

styrkelse af beredskabsområdet.

Jeg ser derfor frem til, at Beredskabsstyrelsen kan

yde sit bidrag til en fortsat udvikling af det samlede

beredskab inden for disse nye rammer.

Frederik Schydt

Direktør

mission og vision

Det indgår i Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt for

2003-2006, at det langsigtede styringsgrundlag for

styrelsen skal revideres i 2003. I løbet af 2003 har

styrelsen derfor arbejdet med at formulere styrelsens

mission og vision samt opstille de strategiske udfor-

dringer, som styrelsen skal forholde sig til i de kom-

mende år for at kunne realisere sin vision. Revisionen

af det langsigtede styringsgrundlag er sket i lyset af

den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002

og erfaringerne med det hidtidige styringsgrundlag.

Beredskabsstyrelsen har herudfra formuleret føl-

gende mission og vision:

missionDet er Beredskabsstyrelsens mission at sikre samfun-

dets robusthed over for følgerne af ulykker og kata-

strofer, herunder terrorhandlinger, og samtidig undgå,

at skader på personer, ejendom og miljø opstår.

vision Det er Beredskabsstyrelsens vision, at det kommunale

og det statslige redningsberedskab fungerer som et

sammenhængende beredskab, samt at den tværgående

koordination af den civile sektors beredskab styrkes.

Beredskabsstyrelsen skal forholde sig til følgende

strategiske udfordringer for, at denne vision kan være

realiseret i 2006:

1. Kommuner og stat skal arbejde endnu bedre sam-

men om at sikre den bedst mulige forebyggende

og afhjælpende indsats gennem en optimal

arbejdsdeling, fordeling af ressourcer og priorite-

ring af opgaver.

2. Der skal ske en øget nyttiggørelse af de frivilliges

potentiale for redningsberedskabet.

3. Redningsberedskabet skal tilrettelægges mere

fleksibelt på grundlag af lokale risikovurderinger

og en styrket indsamling af data og erfaringer.

4. Samfundets sårbarhed skal analyseres, og der skal

på baggrund heraf etableres et dynamisk redskab

til at følge udviklingen i sårbarheden med henblik

på løbende at tilpasse beredskabet.

5. Fokus skal ændres fra tilsyn med til rådgivning af

kommunerne, herunder aktiv dialog om forebyg-

gende og afhjælpende tiltag.

6. På det operative område skal Beredskabsstyrelsen

målrette ressourcerne med særlig fokus på løsnin-

gen af rednings- og miljøopgaver.

7. Det samlede beredskabs muligheder for endnu

bedre at leve op til Danmarks internationale for-

pligtelser og bidrage til at afhjælpe humanitære

katastrofer i udlandet skal styrkes gennem øget

koordination og hurtigere respons.

Ovennævnte mission og vision vil danne udgangs-

punkt for Beredskabsstyrelsens virksomhed i de kom-

mende år. For en oversigt over Beredskabsstyrelsens

langsigtede styringsgrundlag, se årsrapportens bag-

side.

hovedopgaver

Ifølge beredskabsloven er redningsberedskabets

hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe

skader på personer, ejendom og miljø, såvel ved ulyk-

ker som katastrofer.

Styrelsen varetager forebyggende aktiviteter og

generel udvikling på det beredskabsfaglige område

samt løser en række operative opgaver, herunder

ledelsen af atomberedskabet. Ligeledes varetager

styrelsen tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til

de kommunale redningsberedskaber og andre myndig-

heder m.fl., koordineringen af planlægningen af den

civile sektors beredskab og gennemfører de opgaver

vedrørende den civile sektors beredskab, der ikke er

henlagt til de enkelte ministerier. Beredskabsstyrelsen

deltager i en række nationale og internationale sam-

arbejdsfora i bl.a. FN-, NATO- og EU-regi.

Endvidere leder Beredskabsstyrelsen det statslige

regionale redningsberedskab, som er placeret på

Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i Thisted,

Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Beredskabs-

centrene har som hovedopgave at uddanne værneplig-

tige til redningsberedskabet samt at varetage statens

operative opgaver i det samlede redningsberedskab,

herunder de internationale opgaver. Herudover råd-

giver beredskabscentrene om redningsberedskabet,

planlægger og koordinerer det regionale mobilise-

ringsberedskab til indsættelse under katastrofer samt

deltager i det regionale totalforsvarssamarbejde.

Sidstnævnte opgaver løses også af Beredskabs-

styrelsen Fyn i Middelfart, der tillige løser opgaver for

Udlændingestyrelsen i forbindelse med indkvartering

af asylansøgere.

På Beredskabsstyrelsens skoler, dvs. Beredskabs-

styrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff

Slot i Gentofte, Beredskabsstyrelsens Højskole i

Snekkersten og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole

i Tinglev, gennemføres en omfattende og bredt sam-

mensat vifte af beredskabsfaglige uddannelser for

personel i det kommunale og statslige redningsbered-

skab, politiet, frivillige i beredskabet m.fl.

Beredskabsstyrelsen var i 2003 en styrelse under

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Styrelsen blev pr.

1. februar 2004 overført til Forsvarsministeriet ved

kongelig resolution af 19. januar 2004.

2 . B E R E T N I N G

2


3

overordnede resultater

Resultatkravene i Beredskabsstyrelsens resultatkon-

trakt 2003-2006 og er opstillet med udgangspunkt i

“Balanced Scorecard”-modellen med følgende temaer:

Effekter og produkter, ressourcer og udvikling.

Beredskabsstyrelsen har opfyldt hovedparten af alle

resultatkravene i kontrakten for 2003-2006 svarende til

en målopfyldelse på 94 pct. Overordnet vurderer

Beredskabsstyrelsen, at dette resultat er tilfreds-

stillende.

faglige resultaterDen høje målopfyldelse af styrelsens resultatkontrakt

er et udtryk for en positiv udvikling i Beredskabs-

styrelsens opgaveløsning. I 2003 er der således inden

for myndighedsområdet – sideløbende med de almin-

delige driftsopgaver – blevet gennemført en række

udviklingsprojekter. Det drejer sig for det første om

udvikling af risikobaseret dimensionering af de kom-

munale redningsberedskaber. Som led heri er der i et

tæt samarbejde med et stort antal kommuner bl.a.

blevet udviklet og afprøvet modeller til risikoidentifi-

kation og analyse af identificerede risici samt udarbej-

det materiale om kommunal risikopolitik.

For det andet er der i 2003 i et samarbejde med de

centrale aktører på beredskabsområdet blevet arbejdet

med at styrke dataindsamling og formidling af viden.

Beredskabsstyrelsen har herudover i 2003 udviklet en

ressourcedatabase, som gør det muligt for en aktør på

et større skadested og/eller en vagt/alarmcentral at

finde frem til, hvor en eller flere konkrete, relevante

ressourcer er allokeret og herefter rekvirere disse efter

behov. I ressourcedatabasen indgår såvel materielle

1. juledag 2003 blev Iran ramt af et voldsomt jordskælv, der blev målt til 6,5 på

den åbne Richterskala, og som ifølge de iranske myndigheder kostede ca. 26.000

mennesker livet og gjorde ca. 90.000 mennesker hjemløse.

I redningsindsatsen deltog redningsfolk fra en lang række lande herunder

Danmark. Det danske eftersøgnings- og redningshold udsendt af Beredskabs-

styrelsen var sammensat af personel fra det kommunale og statslige rednings-

beredskab samt frivillige. Udsendelsen blev finansieret af Udenrigsministeriet.

Beredskabsstyrelsens indsats var i høj grad et resultat af, at der i forbindelse

med den politiske aftale om redningsberedskabet 1998-2001(2002) blev fastlagt,

at redningsberedskabet fortsat skal yde en indsat i udlandet, og planlægningen

heraf skal styrkes. Der blev således i aftaleperioden udviklet og etableret et

redningskoncept, der opfylder internationale standarder for eftersøgnings- og

redningshold til internationalt brug. Indsatsen i Iran opfyldte Beredskabsstyrel-

sens forventninger til konceptet. Foto: Nanna Lise Vester og Beredskabsstyrelsen.


4

ressourcer – for eksempel pumper, køretøjer eller

sandsække – som funktionelle specialister.

For det tredje er der blevet udarbejdet en hand-

lingsplan om etablering af en udredningsgruppe.

Udredningsgruppen skal indsamle, evaluere og for-

midle erfaringer fra udvalgte typer af hændelser eller

fra indsatser, som har givet særlige erfaringer.

Handlingsplanen vil danne grundlag for styrelsens

videre arbejde hermed. I forlængelse heraf blev der i

december 2003 etableret et kontaktudvalg vedrørende

udredningsgruppen med de relevante interessenter på

beredskabetsområdet. Også i forhold til forebyggelses-

området er der i 2003 blevet udarbejdet en handlings-

plan med henblik på at styrke indsatsen og sikre et

forstærket fokus på rådgivning af kommunerne.

Der er endelig for det fjerde på baggrund af

Frivilligenhedens handlingsplan fra december 2002

om øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet

i løbet af 2003 blevet gennemført en række initiativer

på frivilligområdet. Fælles for disse initiativer er, at de

har til formål at nedbryde barrierer, fremme fleksibel

uddannelse, formidle gode erfaringer og lette arbejdet

med hvervning og administration af frivillige i rednings-

beredskabet. Endvidere er der blevet etableret et

pilotprojekt med etablering af en frivillig indsats-

styrke, benævnt DFI, på Beredskabsstyrelsen Midt-

jylland. Pilotprojektet skal – som forudsat i den politi-

ske aftale – danne grundlag for en politisk beslutning

om etablering af en frivilligstyrke med særlig bered-

skabsfaglig kompetence til indsættelse ved langvarige

og mandskabskrævende indsatser.

Herudover stod Beredskabsstyrelsen i november

2003 for gennemførelsen af en national krisestyrings-

øvelse – KRISØV 03. Øvelsens overordnede formål var

at øve de nationale krisestyringsprocedurer, såvel

interne som eksterne, med hovedvægten lagt på

aktivering/forøgelse af beredskabet samt presse- og

informationstjeneste. Statsministeriets krisebered-

skabsgruppe samt et bredt udsnit af ministerier og

styrelser samt andre centrale myndigheder deltog i

øvelsen som øvelsesdeltagere.

Inden for det operative område er der i 2003 i over-

ensstemmelse med den politiske aftale sket en lukning

af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød. Sam-

tidig er der af hensyn til den beredskabsmæssige dæk-

ning af hovedstadsområdet etableret to nye kommunale

støttepunktsberedskaber i henholdsvis Helsingør/-

Fredensborg-Humlebæk og i Greve kommuner.

Endvidere er uddannelsen af 3-måneders værne-

pligtige ophørt og 6-måneders værnepligtsuddannel-

sen er blevet tilpasset det nye antal værnepligtige og

det øgede fokus på varetagelse af opgaver inden for

redning og miljø. Det er derfor også positivt, at det

første år med gennemførelse af en fuld kompetence-

givende funktionsuddannelse i redning har resulteret

i, at ca. 70 pct. af de værnepligtige i 2003 har bestået

denne uddannelse. Samtidig viser styrelsens bruger-

tilfredshedsundersøgelser blandt de værnepligtige, at

brugertilfredsheden er steget fra 2002 til 2003.

Til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommuni-

kationsområdet ved større ulykker og katastrofer har

Beredskabsstyrelsen anskaffet to mobile kommunika-

tionscentre, der kan stilles til rådighed for relevante

beredskabsaktører. Anskaffelserne er et led i opfølg-

ningen på de initiativer til styrkelse af beredskabet,

der blev sat i værk efter terrorhandlingerne i USA den

11. september 2001.

Det landsdækkende sirenevarslingssystem gennem-

gik en omfattende modernisering som følge af, at TDC

nedlagde det såkaldte “Datapaknet”, som blev anvendt

til kommunikation mellem de forskellige komponenter.

Der blev foretaget en ombygning af kommunikationen

mellem styrecomputerne og sirenerne tilpasset TDC’s

nye “Alarmnet”, og programmellet i styresystemet

blev fornyet. Moderniseringen opfylder bl.a. et ønske

om, at der overalt i landet kan varsles med sirenerne

såvel enkeltvis som i klynger. Moderniseringen, der vil

give et fald i de årlige driftsudgifter, blev finansieret af

salget af beredskabscentret i Hillerød.

Beredskabsstyrelsen har også i 2003 fortsat arbej-

det med at øge mulighederne for at kunne yde huma-

nitær bistand i udlandet. Dette er dels sket gennem

samarbejdet i internationale organisationer som FN,

EU og NATO, dels gennem et bredt tværgående sam-

arbejde med nationale samarbejdspartnere, herunder

de kommunale redningsberedskaber. Som led heri har

Beredskabsstyrelsen i juni 2003 afholdt en temadag

om styrkelse af grundlaget for at yde international

indsats med deltagelse af politiet og forsvaret. I 2003

Efter en brand på virksomheden

Coloplast A/S i Nordsjælland

rekvirerede Helsingør Politi den

13. februar 2003 Beredskabs-

styrelsen Sjælland til at assi-

stere politiets tekniske afdeling

i forbindelse med udredning af

brandårsager.

Foto: Beredskabsstyrelsen


5

deltog Beredskabsstyrelsen i flere internationale

humanitære opgaver, herunder navnlig i forbindelse

med jordskælvet i Bam i Iran og den humanitære ind-

sats i Irak.

Ud over drifts- og udviklingsopgaverne var 2003

præget af arbejdet med den nationale sårbarheds-

udredning og med opfølgningen på punktet i det sup-

plerende regeringsgrundlag vedrørende en samling af

det civile beredskab og forsvaret.

Med de opnåede resultater i 2003 er grundlaget

tilvejebragt for Beredskabsstyrelsens videre arbejde i

resten af den 4-årige periode, som den politiske aftale

om redningsberedskabet efter 2002 omfatter.

økonomisk resultat

Driftsregnskab 2003 16.61.01. Redningsberedskabet

2003 priser (mio. kr.)

Udgifter 512,5

Indtægter 82,1

Resultat (brutto) 430,4

Nettobevilling FL + TB 432,6

Resultat (netto) 2,2

Opsparing fra 2002 25,2

Til videreførsel 27,4

Som det ses, havde Beredskabsstyrelsen i 2003 et

mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til den tildelte

nettodriftsbevilling, svarende til et videreførelsesbe-

løb ultimo 2003 på 27,4 mio. kr. Videreførelsesbeløbet

skyldes flere forhold:

• Beredskabsstyrelsen Nordsjælland blev afviklet

hurtigere end forudsat.

• Der blev i 2003 afsat et beløb på 7 mio. kr. til ind-

førelse af digital forvaltning i 2004.

• 6,1 mio. kr. skyldes mindreforbrug i relation til

opfølgning på den politiske aftale om rednings-

beredskabet efter 2002, heraf et mindreforbrug på

4,5 mio. kr. i forbindelse med risikovurdering mv. i

det kommunale redningsberedskab.

Mindreforbruget på 4,5 mio. kr. er i overensstem-

melse med det planlagte, idet uddannelsesvirk-

somheden især vil ligge i 2005-2006.

• 9,2 mio. kr. skyldes mindreforbrug i relation til

Akt 19 10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001 “terror-

aktstykkerne”. Mindreforbruget findes uddybet i

kapitel 4.

Videreførelsesbeløbet er således i høj grad disponeret

til konkrete projekter i årene 2004-2006.

Udover hovedkonto 16.61.01. Redningsberedskabet

administrerer Beredskabsstyrelsen hovedkontoen

16.61.03. Anlægsprogram, Redningsberedskabet. Der

redegøres nærmere for denne hovedkonto i kapitel 4.

vurderinger og forventninger til de kommende årRessortoverførelsen til Forsvarsministeriet indebærer

nye vilkår og muligheder for den fremtidige udvikling

på beredskabsområdet. Disse nye udviklingsmulig-

heder vil jævnsides med arbejdet med implementering

af den gældende politiske aftale komme til at præge

arbejdet i styrelsen i de kommende år. Et arbejde, der

vil være fokuseret på, hvorledes de nye muligheder

bedst kan nyttiggøres med henblik på at opnå en

yderligere styrkelse af hele beredskabsområdet.

Arbejdet med opfølgningen på den politiske aftale

vil ske i et samarbejde med alle relevante parter, her-

under ikke mindst kommunerne. Et centralt eksempel

herpå er overgangen til risikobaseret dimensionering

af de kommunale redningsberedskaber. Forberedel-

sen heraf i styrelsen forventes afsluttet ultimo 2004,

og kommunerne vil herefter på baggrund af risiko-

analyser skulle udarbejde de nye beredskabsplaner,

der udmønter den fremtidige risikobaserede dimen-

sionering af redningsberedskabet i de enkelte kom-

muner.

Et andet centralt eksempel er opfølgningen på den

nationale sårbarhedsudredning, der blev offentliggjort

i januar 2004. Den nationale sårbarhedsudredning

indeholder en række anbefalinger om at styrke såvel

overvågningen af samfundets sårbarhed som den

tværgående koordinering af den civile sektors bered-

skabsplanlægning. Mange af anbefalingerne ligger i

naturlig forlængelse af de opgaver vedrørende den

civile sektors beredskab, der bl.a. følger af ændringen

af beredskabsloven i 2003. Det må således forventes

at blive et centralt udviklingsområde for styrelsens

opgavevaretagelse i de kommende år.

I den politiske aftale indgår en midtvejsevaluering

af aftalen i 2004. Resultatet af denne evaluering vil få

stor betydning for udviklingen af styrelsens opgave-

varetagelse på en række områder. Det gælder ikke

mindst i forhold til frivilligområdet, hvor der bl.a. skal

træffes politisk beslutning om den fremtidige anven-

delse af frivillige i redningsberedskabet, herunder om

etablering af Den Frivillige Indsatsstyrke – DFI.

Endelig vil udviklingen blive præget af resultatet af

arbejdet i den arbejdsgruppe under Forsvarsministe-

riet, der inden udgangen af 2004 skal udarbejde et

oplæg til samling af det statslige redningsberedskab

og forsvaret.

I dette kapitel er der foretaget en målrapportering på

opfyldelsen af resultatkontrakten mellem Beredskabs-

styrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for

2003-2006.

Indledningsvis gives en generel orientering om

resultatkontrakten for 2003-2006 og dens sammen-

hæng til andre vigtige dele af Beredskabsstyrelsens

styringsgrundlag, herunder den politiske aftale om red-

ningsberedskabet efter 2002. Dernæst foretages en

afrapportering på udvalgte resultatkrav, herunder de

resultatkrav, det ikke er lykkedes at realisere fuldt ud.

indledning

Resultatkravenes fordeling på temaerne effekter og

produkter, ressourcer samt udvikling viser, at temaet

udvikling er vægtet højere end de to andre temaer.

Resultatkontrakten er således i høj grad en afspejling

af de krav, der blev stillet til Beredskabsstyrelsen som

følge af den politiske aftale om redningsberedskabet

efter 2002.

Beredskabsstyrelsen har i 2003 opfyldt hovedpar-

ten af resultatkravene – kun tre krav er ikke opfyldt

fuldt ud – svarende til en målopfyldelse på 94 pct.,

hvilket Beredskabsstyrelsen finder tilfredsstillende,

særligt fordi resultatkontrakten dækker ca. 85 pct. af

den samlede driftsbevilling i 2003.

En oversigt over samtlige resultatkrav og opfyldel-

sen af disse fremgår af omslaget til årsrapporten.

I det følgende gives en kort gennemgang af

Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt for 2003-2006

opdelt efter hovedområderne i kontrakten: Værne-

pligtsuddannelse og operativt beredskab, skoleområ-

det, myndighedsområdet samt organisation og perso-

nale – herunder hovedområdernes sammenhæng med

andre dele af Beredskabsstyrelsens styringsgrundlag.

Som det fremgår, har Beredskabsstyrelsen i 2003

været på 298 indsatser.

værnepligtsuddannelse og oper ativt beredsk ab

Indsatser i 2002 og 2003

Antal indsatser Nettoudgifter Gennemsnitsudgift

(mio. kr.) pr. indsats (kr.)

2003 priser 2003 2002 2003 2002 2003 2002

Indsatser (ekskl. inter-

nationale indsatser) 298 386 4,7 5,7 15.786 14.870

Antal indsatser i 2003 fordelt efter type og niveau 1)

Brand Redning Miljø Diverse 2) I alt

Niveau 2 36 3 10 49

Niveau 3 68 31 75 75 249

I alt 104 34 85 75 298

3 . M Å L R A P P O R T E R I N G

6

skoleområdet

Udgifter i relation til uddannelse af kursister ved Beredskabsstyrelsens skoler 2002 og 2003

Gennemsnitsudgift Gennemsnitsudgift

Bruttoudgifter Nettoudgifter pr. kursisttime pr. kursisttime

(mio. kr.) (mio. kr.) Kursisttimer Brutto Netto

2003 priser 2003 2002 2003 2002 1) 2003 2002 2003 2002 2003 2002

Ledelse og organisation 5,0 5,5 4,7 5,7 13.532 12.825 369,5 425,7 347,3 444,4

Operation 38,6 33,2 34,1 29,3 91.878 82.137 420,1 403,8 371,1 356,7

Pædagogik 8,6 9,6 7,6 8,5 23.287 25.673 369,3 374,7 326,4 331,1

Forvaltning 1,0 2,6 1,0 2,5 2.684 6.898 372,6 371,1 372,6 362,4

Forbyggelse 4,4 6,1 3,7 5,3 10.339 8.474 425,6 721,0 357,9 625,4

Efteruddannelse af holdledere 2,2 2,5 2,2 2,5 3.360 11.184 654,8 222,6 654,8 223,5

I alt 59,8 59,4 53,3 53,8 145.080 147.191 412,2 403,6 367,4 365,5

1) Det bemærkes, at nettoudgiften ikke er i overensstemmelse med den i årsrapporten for 2002 anførte,

idet der er konstateret en opgørelsesfejl i tallene i 2002-årsrapporten.

1) For en oversigt over det niveaudelte beredskab, se årsrapportens omslag.

2) Niveauopdeles ikke. Diverse indsatser er udført i medfør af andre love end beredskabsloven,

f.eks. havmiljøloven.

Det ses, at udgifterne i forbindelse med uddannelse af

kursister på Beredskabsstyrelsens skoler stort set er

konstante i årerne 2002 og 2003, det gælder både

brutto- og nettoudgifter. Endvidere ses det, at antallet

af producerede kursisttimer ligeledes ligger på et sta-

bilt niveau i de to år.

Det konstante antal kursisttimer dækker dog over

nogle bevægelser mellem de forskellig brugergrupper.

Eksempelvis ses det, at antallet af kursisttimer i rela-

tion til frivillige er steget relativt kraftigt, hvilket må

betegnes som positivt set i lyset af, at der i den politi-

ske aftale om redningsberedskabet efter 2002 bl.a.

fokuseres på en øget nyttiggørelse af potentialet af

frivillige, herunder at frivillige skal udgøre en reel ope-

rativ del af beredskabet.

Endvidere ses det, at antallet af kursisttimer i rela-

tion til kommunale kursister er faldet fra 2002 til 2003,

hvilket skyldes at langt den største del af den særlige

efteruddannelse af holdledere, der blev besluttet iværk-

sat efter terrorangrebet på USA den 11. september

2001, blev afholdt i 2002. Ses der bort fra efteruddan-

nelse af holdledere er antallet af kursisttimer for kom-

munale kursister nærmest konstant i årerne.

På skoleområdet blev der i 2003 udarbejdet et

oplæg om struktur, indretning, samarbejdsformer mv.

på Beredskabsstyrelsens skoler. Som led i udarbejdel-

sen heraf blev der gennemført en evaluering af red-

ningsberedskabets chef- og lederuddannelse. Evalue-

ringen viste bl.a. en relativ stor tilfredshed med såvel

udbuddet af beredskabsorienterede kurser som ind-

hold mv. i kurserne. Endvidere viste evalueringen, at

det ikke-statslige kursistgrundlag for de mindre bered-

skabsorienterede kurser under områderne forvaltning

og ledelse fortsat forventes at være særdeles begræn-

set. Med udgangspunkt i evalueringen har Beredskabs-

styrelsen derfor iværksat en omprioritering af kursus-

udbudet med henblik på en reduktion af kurser inden

for de mindre beredskabsorienterede områder.

Herudover har Beredskabsstyrelsen gennemført en

analyse af de tre skolers udgifter til kursusaktiviteter.

Analysen har givet anledning til interne overvejelser

vedrørende bl.a. fastsættelse af kursuspriser i relation

til såvel prisniveau som til de forskellige grupper af

kursister. Overvejelserne pågår fortsat.

myndighedsområdetPå myndighedsområdet er der i resultatkontrakten

2003-2006 fem krav. Hovedparten af disse er en

direkte udløber af den politiske aftale om redningsbe-

redskabet efter 2002. Det gælder grundlag for risikob-

aseret dimensionering (resultatkrav nr. 3.1), udvikling

af Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver (3.2),

øget anvendelse af frivillige (3.3) og grundlag for styr-

kelse af samfundets beredskab (3.4), der alle afspejler

en række nye aktiviteter som led i den ved aftalen

ønskede udvikling af beredskabet. For en uddybning

af de nævnte krav se nedenfor

organisation og per sonaleI resultatkontrakten for 2003-2006 er der syv resultat-

krav, der vedrører organisation og personale. Disse

syv krav er alle opfyldt, hvilket underbygger Bered-

skabsstyrelsens bestræbelser på at være en veldrevet

organisation. Eksempelvis sikrer opfyldelsen af resul-

tatkrav nr. 4.2 om revidering af Beredskabsstyrelsens

langsigtede styringsgrundlag, at Beredskabsstyrelsen er

ajour med – og styrer efter – de nye styringsbegreber og

-koncepter i staten. Endvidere understøtter visionerne

i det reviderede styringsgrundlag – jf. bagsiden – de

aktiviteter, der er blevet iværksat på baggrund af den

politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002.

Udover de ovenfor nævnte fastsatte mål har

Beredskabsstyrelsen i 2003 arbejdet med udviklingen

af et tidsregistreringssystem for samtlige ansatte i det

statslige redningsberedskab. Systemet implementeres

i 2004, hvorefter det vil være muligt for Beredskabs-

styrelsen at fordele lønudgifter på hovedprodukter på

baggrund af det reelle tidsforbrug. Det betyder, at

Beredskabsstyrelsen vil opfylde kravene til niveau 4

om balanceret resultatstyring i Økonomistyrelsens

model for udvikling af statsinstitutionernes økonomi-

styring.


7

Gennemførte kursisttimer fordelt på brugergrupper i 2002 og 2003

Antal I procent

2003 2002 2003 2002

Frivillige 18.526 10.979 12,8 7,5

Ansatte i det statslige redningsberedskab 50.985 56.136 35,1 38,1

Ansatte i det kommunale redningsberedskab 51.373 60.376 35,4 41,0

Ansatte ved politiet 10.483 5.464 7,2 3,7

Ansatte ved private firmaer 6.616 8.820 4,6 6,0

Andre kursusdeltagere 7.097 5.416 4,9 3,7

I alt 145.080 147.191 100,0 100,0

I dette afsnit vil blive givet en afrapportering på

udvalgte resultatkrav, herunder de tre resultatkrav der

ikke er realiseret fuldt ud.

En farvemarkering viser resultatkravenes opdeling

i temaerne ressourcer, effekter og produkter og

udvikling.

resultatkr av nr. 1 .1

Måltallet om uddannelse af 750 værnepligtige til

6-måneders tjeneste skal afvige mindst muligt.

Resultatkravet er delvist opfyldt, idet der i 2003

blev uddannet 722 værnepligtige. Målopfyldelsen er

50 pct.

Udgifterne forbundet med uddannelse af værneplig-

tige udgjorde i 2003 150,9 mio. kr. Dette svarer til en

enhedspris pr. værnepligtig på 209.060 kr.

Ifølge den politiske aftale om beredskabet efter 2002

skal Beredskabsstyrelsen årligt færdiguddanne 750

værnepligtige. For at opnå dette har styrelsen et mål

om et fremmøde på 800 værnepligtige om året. I 2003

mødte 799 værnepligtige.

Hovedårsagen til, at måltallet på 750 værnepligtige

ikke blev opnået, var et uventet og større antal efter-

kassationer samt frafald sent i uddannelsesperioden.

Erfaringerne fra før medio 2002 viste, at der skulle

indkaldes et overskud på ca. 7 pct. på et hold for at

opfylde målet vedrørende færdiguddannede værne-

pligtige. Allerede på de tre første hold i perioden viste

denne procent sig utilstrækkelig, hvorfor der blev ind-

kaldt og mødte særligt mange værnepligtige på de tre

efterfølgende hold. Dette havde dog ikke den ønskede

effekt, idet frafaldet på disse hold – på grund af usæd-

vanligt mange efterkasssationer på to af holdene – blev

væsentligt over det normale niveau – nemlig 11 pct.

Beredskabsstyrelsen har efterfølgende drøftet

udsvingene i efterkassationen med de beredskabs-

centre, der har haft store afvigelser, og med centrenes

lægekonsulenter på et seminar for disse i efteråret

2003. Konklusionen på disse drøftelser er, at udsvin-

get må karakteriseres som tilfældigt.

Beredskabsstyrelsen har efterfølgende hævet frem-

mødenormen, og udviklingen i frafaldsprocenten

følges tæt.


Mindst 50 pct. af de værnepligtige, der gennemfører

tjenesten, skal bestå den afsluttende prøve i funktions-

uddannelsen i redningstjeneste.

De værnepligtige gennemgår i løbet af deres

tjenestetid bl.a. en redningsuddannelse, som de får

mulighed for at afslutte med en prøve i funktions-

uddannelsen. Det følger af den politiske aftale om

redningsberedskabet efter 2002, at der fortsat skal

lægges vægt på en styrkelse af bl.a. det statslige red-

ningsberedskabs redningskapacitet. Resultatkravet for

2003 og de kommende år skal således ses i sammen-

hæng med den løbende udvikling af redningsuddan-

nelsen, herunder af øvelsesfaciliteter og materiel, der

vil ske for at sikre gennemførelsen af målsætningen

om at styrke redningskapaciteten. For 2003 var kravet

en beståelsesprocent på 50 – for årene 2004, 2005 og

2006 har Beredskabsstyrelsen som målsætning, at

kravene til beståelsesprocenterne skal være på hen-

holdsvis 65, 70 og 75 pct.

Resultatkravet er opfyldt. Den samlede beståelses-

procent var 69,7 pct. i 2003.

Den opnåede beståelsesprocent i 2003 er markant

højere end kravet for året. Dette indikerer, at

Beredskabsstyrelsen hurtigere end forventet har kun-

net omsætte de politiske intentioner om at øge fokus

på redning og miljøindsats gennem en ny og vel-

tilrettelagt funktionsuddannelse i redning. Kravs-

opfyldelsen dækker over en spredning i beståelses-

procenten mellem enkelte centre på mellem 58 pct. til

84 pct. Spredningen kan blandt andet forklares ved, at

der på nogle beredskabscentre er en relativt lille andel

af de værnepligtige, som vælger at gå op til prøven.

Et andet aspekt til vurdering af beståelsesprocenten

er, at udelukkende de værnepligtige, som har bestået

prøven i brandmandsuddannelsen, kan tage prøven i

redningstjeneste, og dermed reduceres antallet som

indstilles til prøven i redningsuddannelse yderligere.

Gennemsnitligt består ca. 93 pct. af de værnepligtige,

som vælger at tage prøven.

Målet for 2003 var et realistisk udgangspunkt for

en ny prøveform. Ved forbedring af den fremtidige

målopfyldelse bør der blandt andet fokuseres på en

større ensartethed i beståelsesprocenterne centrene

imellem og lægges større vægt på at motivere de

værnepligtige til at gå til eksamen, mens det tages i

afr apportering på udvalgteresultatkr av


8

Værnepligtige 2002 og 2003

Antal Nettoudgifter Gennemsnitsudgift

værnepligtige (mio. kr.) pr. værnepligtig (kr.) 1)

2003 priser 2003 2002 2003 2002 2003 2002

6-måneders værnepligtige 722 516 150,9 98,4 209.060 190.698

1) Det ses, at gennemsnits-

omkostningen for produktion

af en 6-måneders værnepligtig

er steget fra 190.698 kr. i 2002

til 209.060 kr. i 2003. Dette

skyldes, at der i 2002 tillige

blev uddannet 900 3-måneders

værnepligtige, hvorfor dele af

fællesudgifterne kunne henføres

hertil.

Den 31. maj 2003 sank den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai ud for Bornholmsnordspids efter en kollision med et containerskib, hvorefter ca. 500 tons afskibets brændstof (heavy fuel) flød ud i Østersøen, hvilket bl.a. resulterede i at3 kilometer kyststrækning blev ramt af olieforurening samt at 1.000-1.500 fugledøde. I forbindelse med uheldet og den efterfølgende olieforurening varetogBeredskabsstyrelsen en lang række opgaver, herunder bl.a.:

• Den samlede logistikopgave med tilvejebringelse og transport af materiel

og personel

• Oprettelse af midlertidige nøddeponering – Rønne havn – for miljøskibenes

opsamlede olie fra havet

• Afværgeforanstaltninger i Ertholmenes kystnære områder – i samarbejde

med SOK

• Transport og håndtering af 4 kilometer flydespærringer

• Opsamling af olie langs Ertholmenes klippekyster – i samarbejde med

Christiansø’s Forvaltning/Forsvarsministeriet og Bornholms Regionskommune

Beredskabsstyrelsen indsatte 185 værnepligtige med ledere og holdledere, svarende til i alt 15.395 timer.Foto: Beredskabsstyrelsen


9

betragtning, at en bestået prøve endnu ikke er direkte

kompetencegivende i relation til de kommunale bered-

skaber. På baggrund af den høje målopfyldelse i 2003

har Beredskabsstyrelsen som målsætning at forhøje

kravet for beståelsesprocenten i 2004 med 10 pct. fra

55 pct. til 65 pct.


Mindst 70 pct. af rekvirenterne skal være “meget til-

fredse” med beredskabscentrenes assistancer.

Beredskabsstyrelsen har siden 2001 gennemført

tilfredshedsmålinger af beredskabscentrenes assistan-

cer. Der udsendes således – umiddelbart efter indsat-

sen – et spørgeskema til den rekvirerende myndighed,

hvor det dels er muligt at give en generel bedømmelse

(ikke tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende, tilfreds-

stillende og meget tilfredsstillende), dels er muligt at

oplyse om eventuelle fejl eller mangler ved centrenes

assistancer. Oplysningerne anvendes især til kvalitets-

udvikling af centrenes ydelser, men kan også anven-

des som en generel indikator for tilfredsheden med og

kvaliteten af centrenes assistanceydelser. Der lægges

med resultatkravet op til at fastholde et højt tilfreds-

hedsniveau.

Resultatkravet er opfyldt. 70 pct. af rekvirenterne er

“meget tilfredse” med indsatserne, og 99 pct. af rekvi-

renterne er enten “meget tilfredse” eller “tilfredse”.

Besvarelse af skemaet er frivilligt for rekvirenterne,

og antallet af besvarelser, der ligger til grund for den

samlede tilfredshedsmåling og opfyldelse af kravet,

er dermed langt fra det samlede antal indsatser fra

beredskabscentrene. For 2003 er ca. halvdelen af ind-

satserne evalueret. Der evalueres ikke på indsatser,

hvor rekvirenten ikke har været til stede under ind-

satsen, hvilket betyder at antallet af besvarelser er

væsentligt lavere end det samlede antal indsatser.

Der udtrykkes i tilbagemeldingerne generelt stor

tilfredshed med alarmeringsfasen, mandskabets

optræden og med imødekommenhed og synlig

ledelse fra Beredskabsstyrelsens leder på skade-

stedet.

Tilfredshedsmålingerne giver Beredskabsstyrelsen

mulighed for yderligere at forbedre samarbejdet med

samarbejdspartnere på indsatsstedet, og dermed

understøtte Beredskabsstyrelsens mission om at sikre

befolkningen bedst muligt mod ulykker og katastrofer.

Målet om, at 70 pct. af respondenterne skal være

meget tilfredse med Beredskabsstyrelsens indsatser,

er som udgangspunkt tilfredsstillende.

Beredskabsstyrelsen har i 2003 afholdt nettoudgif-

ter på 38,2 mio. kr. til opretholdelse af et dagligt

beredskab.


2002-niveauet for kapacitetsudnyttelsen af skolerne

skal fastholdes.

Beredskabsstyrelsen tilstræber, at samfundet og

beredskabet får størst mulig gavn af de faciliteter og

kompetencer, som skolerne kan tilbyde. Resultat-

kravet fordrer dels et stadigt fokus på markedsførings-

tiltag, fleksibel planlægning og samarbejde såvel

internt som eksternt på skoleområdet, dels udbud og

gennemførelse af relevante kurser og seminarer mv. I

2002 blev der opnået den hidtil højeste kapacitetsud-

nyttelse på 86,8 pct.

Resultatkravet er delvist opfyldt. Kapacitetsudnyttel-

sen i 2003 var 81,5 pct.

For 2002 var der forventet en lav kapacitetsudnyttelse

på skolerne som følge af en meddelt lav kursusdelta-

gelse fra politiet i forbindelse med EU-formandskabet i

2. halvår 2002. Men stik imod forventningerne blev

den faktiske kapacitetsudnyttelse den hidtil højeste,

hvilket ikke mindst skyldtes udnyttelsen af ledig kapa-

citet til den særlige efteruddannelse af holdledere, der

blev besluttet iværksat efter terrorangrebet på USA

den 11. september 2001.

Der var derfor et meget ambitiøst krav for 2003, at

kapacitetsudnyttelsen skulle fastholdes på 2002-

niveau. Den faktiske kapacitetsudnyttelse blev 81,5

pct. (hvilket giver en målopfyldelse på 93 pct.).

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole har haft en

stabil kapacitetsudnyttelse. Faldet på Beredskabs-

styrelsens Højskole i 2003 kan forklares med, at

kapacitetsudnyttelsen i 2002 var meget høj som følge

af den særlige efteruddannelse af holdledere. Faldet

for Bernstorff Slot er et udtryk for, at det ikke er lykke-

des at få øget kommunal deltagelse i ledelses- og

forvaltningskurserne på den fælles chef- og leder-

uddannelse. Hertil kommer et fald i antallet af stats-

lige deltagere i forvaltningskurser.

Den gennem flere år konstaterede lille kommunale

interesse for de mindre beredskabsfaglige dele af den

fælles chef- og lederuddannelse bør medføre en til-

pasning af kursusudbudet, ligesom det kan overvejes

om der bør ske en tilpasning af skolestrukturen for at

opnå nødvendige effektiviseringer i budgetoverslags-

årene. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet et oplæg

til en ny skolestruktur i henhold til resultatkrav 2.3.


10

resultatkr av 3.1

Der skal i samarbejde med de kommunale parter

udvikles modeller og værktøjer mv. til brug for ind-

førelse af risikobaseret dimensionering i kommunerne.

Arbejdet med risikobaseret dimensionering er en

direkte udløber af den politiske aftale om rednings-

beredskabet efter 2002, hvoraf det fremgår, at der

inden udgangen af 2004 skal sikres indførelse af risi-

kobaseret dimensionering i kommunerne. Resulta-

terne opnået på området i 2003 er vigtige forudsæt-

ninger for, at denne målsætning kan opfyldes.

Resultatkravet er opfyldt, idet der i 2003 blev nedsat

en følgegruppe, gennemført projektseminarer og

projektmøder for udvalgte stifinderkommuner,

gennemført temadage, udviklet og afprøvet modeller

til risikoidentifikation og analyse af identificerede

risici samt udarbejdet oplæg om national og kommu-

nal risikopolitik.

Arbejdet med indførelse af risikobaseret dimensione-

ring i kommunerne har været kendetegnet ved et tæt

samarbejde med kommunerne. Beredskabsstyrelsen

har sammen med 14 stifinderkommuner arbejdet med

at udvikle en række metoder, kommunerne fremover

kan bruge til at skræddersy deres beredskaber efter

lokale risici. Et særligt aspekt i udviklingsarbejdet har

været beredskabets forebyggende indsats, da det er et

væsentligt element i redningsberedskabets virksomhed.

Herudover har Beredskabsstyrelsen og stifinder-

kommunerne arbejdet på at komme med et oplæg til

de regler, kommunale redningsberedskaber fremover

skal dimensioneres efter og til den uddannelse i risiko-

baseret dimensionering, kommunale beredskabs-

medarbejdere vil blive tilbudt.

Der blev i 2003 anvendt 2,8 mio. kr. i Beredskabs-

styrelsen til arbejdet med risikobaseret dimensione-

ring.

resultatkr av 3.2

Der skal i 2003 gennemføres initiativer til styrkelse af

videns- og dataindsamling på beredskabsområdet.

Arbejdet med styrkelse af videns- og dataindsam-

ling på beredskabsområdet er en direkte udløber af


2002, hvoraf det fremgår, at der inden udgangen af

2004 skal sikres indførelse af elektronisk registrering

og indberetning af redningsberedskabets udryknings-

aktivitet. Resultaterne opnået på området i 2003 er

vigtige forudsætninger for, at denne målsætning kan

opfyldes. Styrket videns- og dataindsamling støtter

endvidere andre områder, eksempelvis indførelse af

risikobaseret dimensionering.

Resultatkravet er opfyldt, idet der i 2003 er etableret

en udredningsgruppe, udarbejdet en handlingsplan for

udvikling af forebyggelsesindsatsen, nedsat en

kontaktgruppe samt udarbejdet en rapport bl.a.

omhandlende parametre for obligatorisk elektronisk

indrapportering.

I 2003 har Beredskabsstyrelsen endvidere påbegyndt

specifikationen af et nyt registrerings- og indberet-

ningssystem for indsatsrelevante data – et arbejde,

som er gennemført i tæt samarbejde med især kom-

munerne.

I forbindelse med større og specielle hændelser har

det lokale redningsberedskab ofte behov for materiel

eller ressourcer, som almindeligvis ikke anvendes i det

daglige beredskab, og som der derfor ikke altid er et

umiddelbart overblik over. RessourceDatabasen er et

nyt operationsstøtteværktøj, udviklet af Beredskabs-

styrelsen. Værktøjet kan være med til at give dette

overblik.

Der anvendtes i 2003 3,5 mio. kr. i Beredskabs-

styrelsen til arbejdet med styrkelse af videns- og data-

indsamling på beredskabsområdet.


11

Kapacitetsudnyttelse 1)

I procent 2003 2002 2001 2000

Bernstorff Slot 75,1 85,0 86,4 69,2

Beredskabsstyrelsens Højskole 84,6 98,9 87,7 66,2

Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole 84,3 84,6 80,0 80,0

I alt 81,5 86,8 83,5 73,8

1) Kapacitetsudnyttelsen er

opgjort efter den ressource-

relaterede model. Modellen

tager udgangspunkt i skolernes

fysiske ressourcer (lokaler,

værelser mv.) Beredskabs-

styrelsen arbejder sideløbende

med en model, der tager

udgangspunkt i det antal kurser,

som udbydes i den samlede

kursusplan.

resultatkr av 3.3

Ultimo 2003 skal antallet af frivillige, tidligere 6-måne-

ders værnepligtige udgøre i alt 150 på Beredskabs-

styrelsens fem centre med værnepligtsuddannelse.

Med udgangen af 2002 var 97 sådanne frivillige til-

knyttet Beredskabsstyrelsens centre med værnepligts-

uddannelse. Formålet med resultatkravet er at øge

dette antal, således at det statslige redningsbered-

skab aktivt medvirker til at søge målsætningen på fri-

villigområdet realiseret. Arbejdet med en øget nyttig-

gørelse af det potentiale, som de frivillige udgør for

redningsberedskabet, er en direkte udløber af den

politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002.

Resultatkravet er opfyldt. Der er ved udgangen af

2003 skrevet kontrakt med i alt 203 frivillige, heraf 160

med 6-måneders værnepligtsbaggrund.

Opfyldelsen af målet er i høj grad et resultat af opret-

telsen af en særlig frivilligenhed i Beredskabsstyrelsen

og af den handlingsplan, enheden har udarbejdet.

Handlingsplanen fokuserer på anvendelse af frivillige i

redningsberedskabet, på anvendelse af frivillige i

Beredskabs-Forbundets regi, på sikring af sammen-

hæng mellem de frivilliges opgaver og uddannelse, på

etablering af regionale samlingspunkter for frivillige

på Beredskabsstyrelsens centre samt på etablering af

en permanent, central personelreserve af frivillige.

Frivilligenheden blev etableret i efteråret 2002 på

baggrund af den politiske aftale om redningsbered-

skabet efter 2002 og har folketingsmedlem Jens

Vibjerg som formand. I enheden deltog i 2003 repræ-

sentanter for de kommunale parter, Beredskabs-

Forbundet, Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Frivilligenheden indledte sit

arbejde med at pege på i alt 30 initiativer, der tilsam-

men sigter mod nedbrydning af barrierer mellem

beredskabets komponenter, formidling af forslag til

nye opgaver og motivering af redningsberedskabet til

at anvende frivillige i øget omfang. Et centralt element

i Frivilligenhedens arbejde består i at tilvejebringe det

fornødne grundlag for en politisk beslutning om

etablering af en central permanent personelreserve af

frivillige.

I 2003 har hovedopgaven for Frivilligenheden

bestået i at følge op på disse initiativer. Vedrørende

den centrale personelreserve er dette bl.a. sket gen-

nem etablering af et pilotprojekt på Beredskabs-

styrelsen Midtjylland, hvori såvel statslige som kom-

munale frivillige indgår. Status ved udgangen af 2003

for Frivilligenhedens arbejde er, at opfølgningen for-

løber planmæssigt, og at Frivilligenheden dermed i

2003 er nået langt i opfølgningen på initiativerne til at

øge anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet.

resultatkr av 3.4

Der skal iværksættes initiativer med henblik på en

styrkelse af den tværgående koordination inden for

den civile sektors beredskab og gennemførelse af en

national sårbarhedsudredning.

Arbejdet med bedre koordination og udfærdigelse

af en national sårbarhedsudredning er en direkte

udløber af den politiske aftale om redningsberedska-

bet efter 2002 samt en del af de initiativer, der er ret-

tet mod etablering af en ændret regional struktur på

det civile beredskabsområde.

Resultatkravet er delvis opfyldt, idet der i 2003 er

etableret en særlig sårbarhedsenhed, udarbejdet en

national sårbarhedsudredning, udarbejdet en national

beredskabsplan – der dog alene foreligger i udkast –

samt udarbejdet en plan for en krisestyringsøvelse

efter 2003.

Årsagen til, at den nationale beredskabsplan er forsin-

ket, og dermed alene foreligger i udkast, er blandt

andet, at der i november 2003 afholdtes en national

krisestyringsøvelse, KRISØV 2003. Kriseberedskabs-

gruppen, som har iværksat arbejdet med beredskabs-

planen, accepterede, at den endelige godkendelse af

planen afventede afholdelsen af krisestyringsøvelsen,

således at et arbejdsudkast kunne afprøves under

øvelsen, samt at erfaringerne fra øvelsen kunne indgå

i den endelige plan. Et revideret udkast til beredskabs-

plan forelå ved udgangen af 2003.

Det overordnede formål med sårbarhedsudrednin-

gen har været at kortlægge samfundets sårbarhed og

foreslå redskaber, der fremover kan sikre løbende vur-

deringer af sårbarheder inden for samfundsvigtige

områder. Udredningen inddrager derfor undersøgelser

af sårbarheder og beredskab på en række områder

som bl.a. energiforsyning, IT, teleinfrastruktur, føde-

varer, sundhedsvæsenet og CBRN.


12

Frivillige i det statslige redningsberedskab 2002 og 2003

Antal Nettoudgifter Gennemsnitsudgift

frivillige (mio. kr.) pr. frivillig (kr.)

2003 priser 2003 2002 2003 2002 2003 2002

Frivillige med kontrakt

med beredskabscentrene 203 154 3,4 0,4 16.653 2.409

Heraf med 6-måneders

værnepligtsbaggrund 160 97 2,7 0,2 16.653 2.409

Den store forskel på netto-

udgifterne i 2002 og 2003 skyldes,

at der i 2003 – på baggrund af den

politiske aftale om rednings-

beredskabet efter 2002 – blev

oprettet en særlig frivilligenhed i

Beredskabsstyrelsen med en

tilhørende økonomisk ramme

på 3 mio. kr.

Udredningen peger på, at trusler og risici i dag er

mere dynamiske og uforudsigelige end tidligere, og

dette stiller øgede krav til beredskabets samlede

omstillingsevne og koordinationen på tværs af sekto-

rer. Sårbarhedsudredningen fremkommer på den bag-

grund med en række anbefalinger med henblik på at

skabe et mere robust samfund gennem et mere hel-

hedsorienteret og koordineret sikkerheds- og bered-

skabsarbejde.

Samlet set konkluderes, at Danmark har et velfun-

gerende beredskab.

Beredskabsstyrelsen er hovedansvarlig for 17 ud af

de 33 anbefalinger i udredningen og forventer at

skulle bidrage til hovedparten af de resterende anbe-

falinger. Beredskabsstyrelsen indtager således en cen-

tral rolle i forbindelse med implementeringen af og

opfølgningen på størsteparten af anbefalingerne.

Opgaverne skal løses i et samspil med styrelsens eksi-

sterende opgavesæt og med udgangspunkt i eksiste-

rende kompetencer.

Den nationale sårbarhedsudredning blev afleveret

til regeringen den 31. oktober 2003 og offentliggjort

den 20. januar 2004.

Der anvendtes i 2003 1,9 mio. kr. i Beredskabs-

styrelsen til arbejdet med udfærdigelse af en national

sårbarhedsudredning.

resultatkr av 3.5

Servicemål for sagsbehandlingstider.

Resultatkravet er fastlagt med henblik på at yde en

god service ved at fastholde en lav sagsbehandlingstid

på centrale borger- og virksomhedsrettede områder.

Resultatkravet er opfyldt. 13 pct. af sagerne (kravet er

højst 20 pct.) om skriftlig rådgivning vedrørende red-

ningsberedskaberne er besvaret efter mere end 21

dage, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har

været 12 dage (kravet er højst 14 dage). Ved behand-

lingen af ansøgninger om godkendelse i relation til de

administrative forskrifter fastsat i medfør af bered-

skabslovens §33, stk. 1, er 10 pct. af sagerne (kravet er

højst 20 pct.) afgjort efter mere end 21 dage, og den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 13 dage

(kravet er højst 14 dage).

resultatkr av 4.1

Reduktion i udgifter til administration.

Der skal i 2003 gennemføres en analyse af udgifter

til administration med henblik på at optimere de admi-

nistrative rutiner og udarbejdes en handlingsplan for

reduktion af udgifterne hertil i hvert af årene 2004-

2006.

Resultatkravet er opfyldt. Analyse og handlingsplan er

udarbejdet.

Beredskabsstyrelsens kontering af udgifter til admini-

stration er efter analysen i overensstemmelse med

Finansministeriets regler, således som de fremgår af

økonomi-administrativ vejledning. Andelen af udgifter,

der anvendes til generel ledelse og administration,

udgør således 11 pct. af Beredskabsstyrelsens sam-

lede udgifter. Formålet med den udarbejdede hand-

lingsplan er, at denne andel skal reduceres i perioden

2004-2006.


13


14

Værnepligtige øver skumudlægning som led i deres

uddannelse. Skumudlægning er et af de mange elementer,

som indgår i den kompetencegivende brandmandsuddannelse.

De værnepligtige er iført fuld åndedrætsbeskyttelse,

der anvendes ved brand og ved uheld med farlige stoffer.

Foto: Lars Holm

driftsresultat

driftsregnsk ab

1) Udarbejdet efter de almindelige

regnskabsprincipper, der

anvendes i staten.

Udgiftsbaseret regnskab.

Kilde: Regnskab for virksomhed.

4 . R E G N S K A B / P E R S O N A L E

15

Beredskabsstyrelsen fik i 2003 et samlet mindre-

forbrug på 18,2 mio. kr. Årsagerne hertil er følgende:

• Beredskabsstyrelsen Nordsjælland blev afviklet

hurtigere end forudsat.

• Der blev i 2003 afsat 7 mio. kr. til gennemførelse af

projekt til indførelse af digital forvaltning i 2004.

• Et videreførelsesbeløb på 6,1 mio. kr. i relation til


2002, hvoraf de 4,5 mio. kr. skyldes et mindre-

forbrug i forbindelse med risikovurdering i det

kommunale redningsberedskab mv. Mindre-

forbruget på 4,5 mio. kr. er i overensstemmelse

med det planlagte, idet uddannelsesvirksomheden

især vil ligge i perioden 2005-2006.

Videreførelsesbeløbet er således i høj grad knyttet til

konkrete projekter i perioden 2004-2006. Beredskabs-

styrelsen har i 2003 afholdt udgifter på 11,2 mio. kr.

til styrkelse af redningsberedskabet som led i opfølg-

ningen på terrorangrebene i USA, jf. Akt 19 10/10 2001

og Akt 60 12/12 2001. Korrigeres herfor er det samlede

forbrug i 2003 på 430,4 mio. kr. svarende til et samlet

videreførelsesbeløb ultimo 2003 på 27,4 mio. kr.

For en mere uddybende redegørelse for forbruget på

aktstykkerne, se sidst i dette afsnit.

I 2003 havde Beredskabsstyrelsen et samlet mindre-

forbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til nettodriftsbevillin-

gen på 432,6 mio. kr. Mindreforbruget kan forklares

ved en hurtigere afvikling af beredskabscentret i

Hillerød end forventet. Mindreforbruget svarende til

0,4 pct. af bruttodriftsudgiften giver ikke anledning til

yderligere regnskabsmæssige forklaringer, jf. Rigsrevi-

sionens brev af 13. november 2003 vedrørende oplys-

ninger til bevillingskontrollen for finansåret 2003.

Af tabellen fremgår endvidere, at Beredskabs-

styrelsen i 2003 havde indtægter på 82,1 mio. kr., sva-

rende til en merindtægt på 10,4 mio. kr. i forhold til

Finanslov 2003. Årsagen hertil er bl.a. følgende:

• En indtægt på 1,0 mio. kr. i relation til indsatsen i

Irak.

• En indtægt på 1,4 mio. kr. vedrørende salg af

materiel i forbindelse med lukningen af beredskabs-

centret i Hillerød.

• En indtægt på 3,9 mio. kr. i forbindelse med olie-

forureningsindsatsen ved Grønsund i 2001. For en

uddybning heraf se nedenfor.

Herudover har diverse ekstraordinære indtægter i

2003, herunder overskud på den indtægtsdækkede

virksomhed, medvirket til forskellen mellem budget

og regnskab.

Driftsresultat: 16.61.01. Redningsberedskabet

2003 priser (mio. kr.) FL+TB 2003 Forbrug 2003 Difference

Bevilling 432,6 419,2 13,4

Opsparing fra 2002 (ekskl. Akt 19 og 60) 4,8 4,8

Resultat (ekskl. Akt 19 og 60) 437,4 419,2 18,2

Akt 19 og 60 (opsparing fra 2002) 20,4 11,2 9,2

Samlet resultat (inkl. Akt 19 og 60) 457,8 430,4 27,4

Driftsregnskab: 16.61.01. Redningsberedskabet 1)

Budget 2003

Løbende priser (mio. kr.) Regnskab 2003 FL+TB Difference Regnskab 2002 Budget 2004

Udgifter 512,5 504,3 8,2 505,0 486,1

Heraf løn 247,1 256,6 -9,5 246,3 251,4

Indtægter 82,1 71,7 10,4 83,1 73,8

Resultat, brutto -430,4 -432,6 2,2 -421,9 -412,3

Bevilling (netto) 432,6 432,6 - 408,7 412,3

Resultat (netto) 2,2 - 2,2 -13,2 -


16

Endelig ses det, at Beredskabsstyrelsen i 2003 har

afholdt udgifter for 512,5 mio. kr. svarende til et mer-

forbrug på 8,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes,

at Beredskabsstyrelsen har afholdt udgifter i relation

til Akt 19 10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001, der finan-

sieres af opsparing fra tidligere år.

Ultimo 2003 er der et akkumuleret overskud på 27,4

mio. kr. Af overskuddet er 9,2 mio. kr. knyttet til Akt 19

10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001, 6,1 mio. kr. er knyt-

tet til aktiviteter i relation til den politiske aftale om

redningsberedskabet efter 2002, mens 7 mio. kr. er

knyttet til projekt til indførelse af digital forvaltning.

Hertil kommer, at der vil blive afsat et beløb til på-

trængende bygningsvedligeholdelsesarbejder i 2004.

Endvidere ses det, at der er overført 8,8 mio. kr. fra

løn til finansiering af merforbrug på øvrig drift på

16.61.01.10. Almindelig virksomhed, jf. Budgetvejled-

ning 2001 punkt 2.6.5.

Bevillingsafregning: 16.61.01. Redningsberedskabet

Nettoudgifter

2003 priser (mio. kr.) Lønsum Øvrig drift i alt

1. Bevilling (B+TB) 256,6 176,0 432,6

2. Regnskab 247,1 183,3 430,4

3. Årets overskud 9,5 -7,3 2,2

4. Evt. overskud som bortfalder - - -

5. Akkumuleret overskud primo 2002 21,4 3,8 25,2

6. Dispositionsmæssige omflytninger -8,8 8,8

7. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2003 22,2 5,3 27,4

Akkumuleret resultat 2000-2003

Løbende priser (mio. kr.) 2003 Årets resultat 2002 2001 2000

27,4 2,2 25,2 38,4 13,1

Årets resultat fordelt på hovedopgaver (eksklusiv indtægtsdækket virksomhed)

2003 priser (1.000 kr.) Indtægter Udgifter Resultat

Driftsopgaver 15.583 286.656 271.073

Styrelsesopgaver 1.371 83.514 82.143

Øvrige opgaver 116 27.288 27.172

Hjælpefunktioner 21 4.168 4.147

Generel ledelse og administration 2.345 50.465 48.120

16.61.01.50 Risikovurdering mv. - 546 546

Korrektion mellem SCR og Navision Stat 1) 1.096 1.096

I alt 20.532 453.733 433.201

Bevilling (Netto) 432.600

Resultat (Netto) -601

bevillingsafregningog akkumuleretresultat

Kilde: Bevillingsafregning 2003,

statens budgetsystem, tabel 10150.

1) Afstemning mellem SCR-regn-

skabet og Navision Stat-regn-

skabet skyldes, at konteringen

af indtægter varierer mellem de

to regnskabssystemer. En uddyb-

ning heraf fremgår af omslaget

til årsrapporten, hvor fordeling af

udgifter på hovedformål er vist.

Kilde: Navision Stat. Bemærk at

tallene er eksklusiv overskuddet

på indtægtsdækket virksomhed

på 2,8 mio. kr.

Faldet i udgifter til driftsopgaver skyldes lukningen af

beredskabscentret i Hillerød og omlægningen af værne-

pligtsuddannelsen. Der har været en relativ markant

stigning i udgifterne til styrelsesopgaver, idet en stor

del af udgifterne til de aktiviteter, der i 2003 er igang-

sat på baggrund af den politiske aftale om rednings-

beredskabet efter 2002, skal henføres hertil.

Udgiftene til støtteopgaver i 2003 er væsentligt

lavere, end det var tilfældet i 2002. Beredskabs-

styrelsen har i 2003 – som led i opfyldelsen af resultat-

kravet vedrørende analyse af udgifter til administra-

tion – gennemført en konteringsanalyse, hvorefter

Beredskabsstyrelsens fordeling af udgifter på hoved-

opgaver er undergået mindre justeringer, således at

fordelingen er i overensstemmelse med Finans-

ministeriets regler og definitioner herfor.

Udgifterne til ledelse og administration af de de-

centrale enheder henføres herefter til støtteopgaver.

Hertil kommer, at udgifterne til IT og bygningsvedlige-

holdelse henføres til de hovedopgaver, de vedrører,

i stedet for som hidtil til støtteopgaver. Endelig har

Beredskabsstyrelsen i 2003 gennemført besparelser

i relation til de udgifter, der henføres til støtteopgaver.

Alt i alt er udgifterne til støtteopgaver således faldet i

forhold til 2002.

Stigningen i udgifter vedrørende øvrige opgaver i

forhold til 2002 skyldes oprettelse af Frivilligenheden

(2,4 mio. kr.) samt oprettelsen af støttepunkterne i

Helsingør/Fredensborg-Humlebæk og Greve kommu-

ner (7,1 mio. kr.). Begge opgaver er et led i opfølgnin-

gen på den politiske aftale om redningsberedskabet

efter 2002.

16.61 .01 .90. indtægtsdækketvirk somhedBeredskabsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed

påtager sig over for virksomheder, institutioner mv.

opgaver, der er afledt af redningsberedskabets almin-

delige virksomhed. Det drejer sig primært om assi-

stanceydelser, kursusvirksomhed, udlejning af kursus-

faciliteter og udlejning af beredskabsmateriel. Over-

skuddet udgør i 2003 2,7 mio. kr. og ligger således på

niveau med tidligere års overskud.

Det omkostningsbaserede driftsregnskab tager

udgangspunkt i tallene fra det udgiftsbaserede drifts-

regnskab. Udgifterne tillægges omkostninger til for-

rentning og afskrivning. Disse omkostninger udregnes

ved at multiplicere med en beregnet procentsats.

Det bemærkes, at i tallene for 2002

og 2003 er udgifterne til Akt 19

10/10 01 og Akt 60 12/12 01 fordelt

på de fire hovedopgaver, hvilket

ikke er tilfældet for 2001, hvor

udgifterne i relation til de to akt-

stykker optræder separat.

Kilde: Navision Stat og

årsregnskab 2002. Tallene er

eksklusiv indtægtsdækket

virksomhed.

indtægtsdækketvirk somhed


Statens Budgetsystem, tabel

10152, Navision Stat og årsrapport

2002.


17

Oversigt over udgiftsudviklingen i Beredskabsstyrelsens hovedopgaver

2003 priser (1.000 kr.) 2003 2002 2001 2000

Driftsopgaver 271.073 282.557 295.848 295.350

Styrelsesopgaver 82.143 66.058 64.782 62.982

Øvrige opgaver 27.172 21.734 13.525 29.772

Støtteopgaver 52.267 65.136 66.994 68.388

16.61.01.50. Risikovurdering mv. 546

Akt 19 10/10 01 og Akt 60 12/12 01 8.747

I alt 433.201 435.485 449.896 456.492

Driftsregnskab: Indtægtsdækket virksomhed (udgiftsbaseret)

Akkumuleret

2003 priser (1.000 kr.) 2000-2003 2003 (R) 2003 (FL) 2002(R) 2001 (R) 2000 (R)

Indtægter 33.116 8.976 6.000 9.706 7.505 6.929

Udgifter 22.206 6.308 6.000 6.601 4.493 4.804

Nettoindtægt 10.910 2.668 - 3.105 3.012 2.125

Driftsregnskab: Indtægtsdækket virksomhed

(omkostningsbaseret)

2003 priser (1.000 kr.)

Indtægter 8.976

Udgifter 6.308

Forrentninger 252

Afskrivninger 315

Nettoindtægt 2.100


18

16.61 .01 .91 . indtægtsdækketvirk somhed, indkvarteringscentreEfter aftale med Udlændingestyrelsen driver

Beredskabsstyrelsen indkvarteringscentre for asyl-

ansøgere som indtægtsdækket virksomhed. De sam-

lede driftsudgifter modsvares af indtægterne, så der

budgetteres ikke med dækningsbidrag.

udgiftsbevillingBeredskabsstyrelsen fik på Finanslov 2003 tildelt en

udgiftsbevilling på 5,4 mio. kr. Hertil skal lægges en

merbevilling – jf. Akt 193 12/8 2003 – på 15,0 mio. kr.

Som det ses har Beredskabsstyrelsen i 2003

afholdt udgifter for i alt 15,9 mio. kr., svarende til et

mindreforbrug på 4,5 mio. kr.

Med det nævnte forbrug fås et videreførselsbeløb

ultimo 2003 på 19,6 mio. kr. Herfra skal trækkes 4,0 mio.

kr., idet Beredskabsstyrelsen kun har oppebåret indtæg-

ter for 21 mio. kr. i 2003, og ikke 25,0 mio. kr. som anført

på Tillægsbevillingsloven 2003. Årsagen til den mang-

lende indtægt er, at det indkomne tilbud på mobilise-

ringsstationen i Fredensborg ikke var tilfredsstillende,

hvorfor salget først forventes gennemført i 2004.

Beredskabsstyrelsen forventer – med henvisning til Akt

193 12/8 2003 – at genanvende indtægterne ved salget.

De 15,0 mio. kr. fra TB2003 skal, ifølge aktstykket,

anvendes til udbygning af garage- og depotkapacite-

ten ved Beredskabsstyrelsen Sjælland, udbygning af

øvelsespladsen ved Beredskabsstyrelsen Sjælland

samt afvikling af øvelsesanlæg i Nordsjælland. Der er i

2003 ikke udgiftsført større beløb på de nævnte pro-

jekter i 2003, idet de 15,0 mio. kr. først blev stillet

Beredskabsstyrelsen til rådighed på et relativt sent

tidspunkt. Mindreforbruget, og størstedelen af videre-

førselsbeløbet, er således allerede reserveret til de

nævnte projekter i 2004.


Statens Budgetsystem,

tabel 10152, Navision Stat og

Årsrapport 2002.

anlægsregnsk ab


Statens Budgetsystem,

tabel 10150.

Driftsregnskab: Indtægtsdækket virksomhed, indkvarteringscentre

2003 priser (1.000 kr.) 2003(R) 2003(FL) 2002(R) 2001(R) 2000(R)

Indtægter 52.585 53.800 52.721 74.364 73.666

Udgifter 52.418 53.800 52.778 73.641 73.692

Nettoindtægt 167 - -57 723 -26

Overskuddet i 2003 videreføres til driften i 2004, jf. anmærkningerne til FL2003.

Bevillingsafregning: 16.61.03. Anlægsprogram, Redningsberedskabet

2003 priser (mio. kr.) Udgifter Indtægter

1. Bevilling (B+TB) 20,4 25,0

2. Regnskab 15,9 21,0

3. Årets overskud 4,5 4,0

4. Overskud som bortfalder 4,0

5. Akkumuleret overskud primo 2003 15,1

6. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2003 15,6

Beredskabsstyrelsen havde ikke nogen indtægtsbevil-

ling på Finanslov 2003, men fik via Akt 193 12/8 2003

vedrørende salg af beredskabscentret i Hillerød og

mobiliseringsstation Fredensborg en indtægtsbevilling

på 25,0 mio. kr., hvoraf de 15,0 mio. kr. kunne gen-

anvendes på 16.61.03. Anlægsprogram, Rednings-

beredskabet, mens de resterende 10,0 mio. kr. blev

overført til 16.61.01. Redningsberedskabet for gen-

anvendelse til renovering af varslingssystemet. Som

det fremgår af bevillingsafregningen, har

Beredskabsstyrelsen kun oppebåret indtægter for

21 mio. kr. i 2003. Den regnskabsmæssige forklaring

herpå er, at det indkomne tilbud på mobiliserings-

stationen i Fredensborg ikke var tilfredsstillende,

hvorfor den ikke blev solgt i 2003.

Beredskabsstyrelsen har modregnet den mang-

lende indtægt i det akkumulerede videreførselsbeløb

på udgiftsbevillingen, jf. ovenfor. Mobiliserings-

stationen vil blive solgt i 2004.

indtægtsbevilling


19

Igangværende anlægsprojekter

Forventet Årets

2003 priser (mio. kr.) Start afslutning udgift Totaludgift

Etablering af brandøvelsesplads. Beredskabsstyrelsen Bornholm 2002 2004 9,6 10,9

Udbygning af recirkulationsanlæg. Beredskabsstyrelsens Teknisk Skole 2003 2004 0,1 0,9

Udbygning af øvelsesplads. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2003 2004 0,5 4,0

Afvikling af øvelsesanlæg i Nordsjælland. Beredskabsstyrelsen 2003 2004 0,1 3,0

Udbygning af garage- og depotkapacitet. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2003 2005 - 8,0

Renovering af garagepladsbelægning mv. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2003 2004 - 4,0

Indkvarteringsfaciliteter. Beredskabsstyrelsen Bornholm 2003 0,1 10,0

Midlertidige fritidsfaciliteter. Beredskabsstyrelsen Bornholm 2003 2004 0,1 2,2

I alt 10,5 43,0

Etablering af brandøvelsesplads ved Beredskabsstyrelsen Bornholm har været forelagt Finansudvalget.

Afsluttede anlægsprojekter

Forventet Faktisk Årets

2003 priser (mio. kr.) Start aflsutning afslutning udgift Totaludgift

Diverse mindre projekter ved centre og skoler 2002 2003 2003 0,6 0,6

Etablering af facilitetsbygning. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2002 2002 2003 1,2 2,0

Ombygning af administrationsbygning. Beredskabsstyrelsen Sjælland 2002 2002 2003 0,3 0,5

Kloakseparering. Beredskabsstyrelsen Sydjylland 2003 2003 2003 1,3 1,3

Kloakseparering. Mobiliseringsstation Hjallese 2003 2003 2003 0,7 0,7

Nedbrydning af kommandocentral. Århus 2003 2003 2003 1,3 1,3

I alt 5,4 6,4


20

Beredskabsstyrelsen har siden 1994 gennemført pro-

jekter i de baltiske lande, Polen og Rusland. Den over-

ordnede målsætning for disse projekter har været at

forebygge nukleare ulykker samt at minimere effekten

af en eventuel nuklear ulykke med henblik på at redde

menneskeliv og miljø. Projekterne har været gennem-

ført som led i den sektorintegrerede miljøindsats i

Østeuropa. I 2003 har Beredskabsstyrelsen admini-

streret følgende programmer:

I årsrapport 2002 fremgik det, at der på underkontiene

16.51.12.76, 16.51.12.79 og 16.51.12.80 var et merforbrug

på henholdsvis 100.000 kr., 500.000 kr. og 400.000 kr.

Merforbruget på de tre konti skyldtes, at administra-

tionsbidraget, der overføres fra sektorprogramkontiene

til hovedkonto 16.61.01. Redningsberedskabet, fejlagtigt

var blevet udgiftsført på programkontiene. Denne fejl er

i 2003 blevet rettet, hvorefter videreførselsbeløbene på

de fire ovenstående konti er nulstillet.

Det ses, at alle fire sektorprogrammer er igangsat

før 2003. De fulde tilsagnsrammer er således udgifts-

ført i tidligere finansår, jf. Akt 212 12/5 2000 vedrø-

rende omlægning af budget og regnskabsprincipperne

for statslige tilsagn på tilskudsområdet. Der er således

ikke afholdt udgifter i 2003, men blot trukket på de

hensættelser, som tilsagnene har givet anledning til.

Alle fire programmer er forløbet planmæssigt i 2003.

Det bemærkes dog, at Beredskabsstyrelsen har

besluttet, at programmet 16.51.12.76. først evalueres i

2004, på trods af at evalueringen oprindeligt var plan-

lagt til at finde sted i 2003.

Beredskabsstyrelsens sektorprogrammer i 2003

Udbetalinger

2003 priser (1.000) Periode Tilsagnsramme i 2003 Udgiftsført

16.51.12.76. 2000-2002 3.000 100 3.000

16.51.12.77. 2001-2003 15.000 6.623 15.000

16.51.12.78. 2001-2003 3.000 1.175 3.000

16.51.12.79. 2000-2002 15.000 761 15.000

I alt 36.000 8.659 36.000

sektorprogrammer

aktst ykke 19 10/10 2001 og60 12/12 2001


21

Aktstykke 19 10/10 2001

Udgifter

Løbende priser (mio. kr.) Budget ultimo 2003 Restbudget Resultat Aktiviteter i 2004

To mobile kommunikationscentre 4,0 4,4 -0,4 Er færdiggjort. Afsluttet.

Et center har mødefaciliteter.

Tværgående kommunikation 3,2 0,6 2,6 Der er indkøbt to kommunikations- Der anskaffes yderligere fire mobile

enheder, der er indsat i kommunikationsenheder.

kommunikationscentrene. Udgift 2,6 mio. kr.

Afstivningsmateriel og sikkerhedsudstyr 1,3 1,4 -0,1 Er anskaffet. Afsluttet.

Særligt skumslukningsudstyr 1,1 0,7 0,4 2 sæt er anskaffet. Afsluttet.

Termisk eftersøgningsudstyr 0,3 0,3 0,0 1 sæt er anskaffet. Placeret ved støtte- Afsluttet.

punktet i Odense. Det bemærkes, at

der er anskaffet et sondekamera, idet

det har vist sig mere hensigtsmæssigt.

Kemikaliebeskyttelsesdragter mv. 2,8 2,7 0,1 100 stk. er anskaffet. Afsluttet.

Opgradering af det nukleare måleberedskab 6,6 7,2 -0,6 Opgradering foretaget. Afsluttet.

Øvelser i komplekse indsatssituationer 1,2 1,1 0,1 Er afholdt. Afsluttet.

Terrorforskning 5,0 2,2 2,8 Der er bl.a. udarbejdet følgende rapporter: Følgende projekter forventes bl.a.

• Analyse af redningsindsater ved gennemført i 2004-2006:

udvalgte terrorhandlinger. • Ph.D. projekt – løber over en tre-årig

• Beredskab, risikokommunikation periode – om risikokommunikation.

og reaktionsmønstre. • Tilsagn til Ministeriet for Fødevarer,

• Vejledning om redningsberedskabets Landbrug og Fiskeri om finansiering

indsats i højhuse, der er udsat for af et projekt vedr. det tværministerielle

ekstreme påvirkninger. beredskab på fødevareområdet.

Udgift 3,1 mio. kr.

I alt 25,5 20,6 4,9

Som en konsekvens af terrorangrebet på USA den 11.

september 2001 blev Beredskabsstyrelsen – via Akt 19

10/10 2001 og Akt 60 12/12 2001 – tildelt en bevilling

på i alt 49,3 mio. kr. til styrkelse af redningsbered-

skabet. I det følgende redegøres for anvendelsen

heraf.


22

Aktstykke 60 12/12 2001

Udgifter

Løbende priser (mio. kr.) Budget ultimo 2003 Restbudget Resultat Aktiviteter i 2004

Regionale samarbejdsøvelser 2,0 0,2 1,8 Samarbejdsøvelser i alle regioner, Restbudgettet forventes anvendt

undtagen Bornholm. på øvelser i 2004-2005.

Udgift 1,8 mio. kr.

Efteruddannelse af holdledere 6,7 3,6 3,1 Der er uddannet 1.770 holdledere. Afsluttet. Restbudgettet overført til

andre aktstykkerelaterede aktiviteter.

Dimensioneringssekretariat 1,0 0,3 0,7 Overført til den oprettede Afsluttet. Restbudgettet overført til

dimensioneringsenhed. andre aktstykkerelaterede aktiviteter.

Materielanskaffelser (støttepunkter) 11,7 11,8 -0,1 Der er bl.a. andet anskaffet: Afsluttet.

• 14 nødstrømsgeneratorer.

• 68 kemikaliebeskyttelsesdragter,

hvoraf de 40 stk. er placeret ved

udvalgte trin 2 kommuner.

• 3 rensepladser.

Etablering af database 1,0 0,9 0,1 Ressourcedatabase færdiggjort. Restbudget anvendes til udgifter

på serversoftware.

Styrkelse af kemikalieberedskabsvagten 1,0 0,7 0,3 Styrkelsen er realiseret. Styrkelsen videreføres.

Udgift 0,3 mio. kr.

Styrkelse af kendskabet til niveau 2 0,2 0,1 0,1 Der er bl.a. udarbejdet pjece Endnu ikke fastsat

om niveau 2 beredskabet. Udgift 0,1 mio. kr.

Tværkommunal ressourcepulje 0,2 0,1 0,1 Der er indgået en økonomisk aftale Der gennemføres bl.a.:

mellem Københavns Brandvæsen, • Opstartsseminar.

Beredskab Storkøbenhavn og • Øvelse.

Beredskabsstyrelsen. • Evalueringsseminar.

Udgift 0,3 mio. kr.

I alt 23,8 17,8 6,0

I 2003 blev der afsat yderligere 2,8 mio. kr. til materie-

lanskaffelser, der blev finansieret af mindreforbrug i

forbindelse med andre aktiviteter på de to aktstykker,

jf. ovenstående tabeller. Af dette beløb blev der i 2003

anvendt 1,7 mio. kr., bl.a. til trykluftapparater, spore-

udstyr og lytteudstyr. Det resterende beløb på 1,1 mio.

kr. anvendes i 2004 til kemikaliebeskyttelsesdragter.

Alt i alt fås således et samlet videreførelsesbeløb

ultimo 2003 på (4,9 + 6,0 – 1,7) 9,2 mio. kr.

olieudslip ved grønsundI 2001 var Beredskabsstyrelsen indsat i forbindelse

med olieforureningen ved Grønsund. I den forbindelse

afholdt Beredskabsstyrelsen direkte udgifter for 19,9

mio. kr., der blev udgiftsført på en beholdningskonto,

hvorfor de ikke indgik i regnskabet for 2001. I forbin-

delse med indsatsen var der udover de direkte udgifter

indirekte udgifter såsom administrationsudgifter og

renteudgifter (grundet det store udlæg). Disse blev

ikke udgiftsført på beholdningskontoen, men indgik i

regnskabet for 2001 og efterfølgende år for så vidt

renteudgifterne.

I 2003 fik Beredskabsstyrelsen fra rederiets forsik-

ringsselskab et aconto-beløb på 25,4 mio. Herfra skal

trækkes udgifter vedrørende skyldig moms på 0,3 mio.

kr. og et skyldigt beløb på 1,3 mio. kr. til Forsvarets

ingeniørregiment. Beredskabsstyrelsen har således en

indtægt på 23,8 mio. kr. i 2003. Heraf anvendes de

19,9 mio. kr. til at udligne beholdningskontoen. Alt i

alt får Beredskabsstyrelsen således en nettoindtægt

på 3,9 mio. kr. i 2003 pga. udgifter, der er udgiftsført i

tidligere regnskabsår.


23

olieforurening ved bornholmPå samme måde har Beredskabsstyrelsen i forbin-

delse med olieindsatsen ved Bornholm i 2003, efter

forliset af Fu Shan Hai, udgiftsført en række udgifter

på en beholdningskonto, således at regnskabet for

2003 ikke påvirkes af disse. Der er tale om et beløb på

5,5 mio. kr. Forsvarskommandoen forestår opkrævnin-

gen fra forsikringsselskabet.

per sonale

1) Der er ikke registreret specifik

årsværksfordeling for ansatte

under socialt kapitel i årene

før 2001.

Årsværksforbrug

2003 2002 2001 2000 FL2004

Antal årsværk, almindelig 637,9 672,8 674,7 649,9 624,0

heraf ansatte under socialt kapitel 1) 31,8 33,0 25,0 30,0

Antal årsværk, indtægtsdækket virksomhed 115,0 120,7 113,7 110,2 106,0

Indtægtsdækket virksomhed generelt 4,8 6,2 5,8 4,8 6,0

Indkvarteringscentre 110,2 114,5 107,9 105,4 100,0

Årsværk i alt 752,9 793,5 788,4 760,1 730,0

Til- og afgang af medarbejdere

2003 2002 2001 2000 2004(B)

Tilgang af medarbejdere 73 85 133 103 70

Afgang af medarbejdere 111 116 96 104 75

Nettotilgang -38 -31 37 -1 -5

Antallet af årsværk, samt den store afgang af med-

arbejdere i forhold til tilgang, afspejler lukningen af

beredskabscentret i Hillerød.

Der er løbende sket en tilpasning af medarbejder-

staben, så der er tilført personaleressourcer til de

udviklingsområder, der er defineret i den politiske

aftale om beredskabet. Ikke mindst opgaverne i

forbindelse med dimensionering af det kommunale

redningsberedskab, dataindsamling og statistik samt

national sårbarhedsanalyse har krævet særlige res-

sourcer. Samtidigt har Beredskabsstyrelsen arbejdet på

at tilpasse ressourceforbruget på det administrative

område. Der er således i 2003 etableret et fælles drift-

center for lønudbetaling ved Beredskabsstyrelsens

center i Thisted, og der er foretaget en personale-

tilpasning vedr. administrationen af værnepligtige.

På personaleområdet er der i 2003 bl.a. gennem-

ført en revision af Beredskabsstyrelsens koncept for

medarbejderudviklingssamtaler, og der er gennemført

forhandlinger om overgang til nyt lønsystem med det

uniformerede personales faglige organisationer.

Aftalerne er efterfølgende godkendt i Personale-

styrelsen. Endvidere er der udviklet et nyt koncept for

lønstyring – herunder indført et nyt lønbudgetterings-

system og et ledelsesrapporteringssystem, der mulig-

gør en individuel målretning af personaleressourcerne

ved styrelsens decentrale enheder.

Beredskabsstyrelsen aflægger hermed årsrapport for

2003 udarbejdet i overensstemmelse med Økonomi-

styrelsens vejledning om årsrapporter. Der er søgt

givet et dækkende billede af Beredskabsstyrelsens

resultater, aktiviteter og økonomiske situation samt

redegjort for bl.a. de regnskabsmæssige oplysninger,

herunder det samlede finansielle resultat.

Beredskabsstyrelsens årsrapport for 2002 er frem-

lagt i henhold til Akt 63 af 11/12-2002.

Årsrapporten giver et retvisende billede af

Beredskabsstyrelsens økonomi og faglige resultater,

jf. §41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af

18. marts 2001 (Regnskabsbekendtgørelsen).

For så vidt angår de dele af regnskabet, der svarer til

det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabs-

bekendtgørelsens §39 opfyldt.

Birkerød, den 26. marts 2004

Frederik Schydt

Direktør

København, den 26. marts 2004

Ib Valsborg

Departementschef

Beredskabsstyrelsens og redningsberedskabets

opgaver er fastlagt i beredskabsloven, beskyttelses-

rumsloven, loven om nukleare anlæg, loven om

sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved

atomanlæg mv., loven om våben og eksplosivstoffer,

bekendtgørelsen om vejtransport af farligt gods samt

udlændingeloven. Indtil udgangen af 2003 varetog

Beredskabsstyrelsen endvidere opgaver i henhold til

fyrværkeriloven.

L O V G R U N D L A G

P Å T E G N I N G

24

Kommunalt støttepunkt

Statsligt støttepunkt / statsligt beredskabscenter

Beredskabsstyrelsen

Nordjylland

Beredskabsstyrelsen

Midtjylland

Beredskabsstyrelsen

Sydjylland

Beredskabsstyrelsen

Sjælland

Beredskabsstyrelsen

Bornholm Aalborg

Århus

Kalundborg

Nykøbing Falster

Greve

Fredensborg

Odense

FredericiaEsbjerg

D E T N I V E A U D E L T E B E R E D S K A B

pr. 01.01 .2004

Brand og redning

Niveau 1

Den enkelte kommune evt. suppleret med

assistance fra nabokommune

Niveau 2

Fem statslige beredskabscentre og ni kommunale

støttepunktsstationer med en geografisk dækning

på ca. 1 time

Niveau 3

Fem statslige beredskabscentre med mulighed for

indsættelse af specielt redningsmateriel og store

mandskabsstyrker

Miljø

Niveau 1

Den enkelte kommune

Niveau 2

Ca. 50 beredskaber med udrykningstid på

ca. 1/2 time med base på statslige beredskabs-

centre og visse kommunale beredskabsstationer

Niveau 3

Fem statslige beredskabscentre med mulighed for

indsættelse af specialudstyr til forurenings-

bekæmpelse og store mandskabsstyrker

Direktør

Direktionssekretariat

Operativ Afdeling

Operativt Beredskab

Nukleart Beredskab

Kemisk Beredskab

Tilsyn- og Rådgivningsafdeling

Forebyggelse

Civil Sektors Beredskab

Uddannelse

Data og Statistik

Udredning og Analyse

Dimensionering

Beredskabsstyrelsens centre

Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Beredskabsstyrelsen Fyn

Beredskabsstyrelsen Sjælland

Beredskabsstyrelsen Bornholm

Administrativ Afdeling

Økonomi

Personale

IT

Bygninger og Intern Service

Beredskabsstyrelsens skoler

Bernstorff Slot

Beredsskabsstyrelsens Center

for Lederuddannelse

Beredsskabsstyrelsens Højskole

Beredsskabsstyrelsens

Tekniske Skole

O R G A N I S A T I O N

■ Beredskabsstyrelsen

Datavej 16

3460 Birkerød

Telefon: +45 45 90 60 00

Fax: +45 45 90 60 60

E-mail: [email protected]

www.beredskabsstyrelsen.dk

▲ Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Simons Bakke 25

Postboks 80

7700 Thisted

Telefon: 96 17 72 00

Fax: 96 17 72 05

▲ Beredskabsstyrelsen Midtjylland

H.P. Hansensvej 100

7400 Herning

Telefon: 96 26 76 00

Fax: 96 26 76 05

▲ Beredskabsstyrelsen Sydjylland

Vilstrupvej 55

6100 Haderslev

Telefon: 73 52 74 00

Fax: 73 52 74 05

▲ Beredskabsstyrelsen Fyn

Viaduktvej 28

5500 Middelfart

Telefon: 63 41 05 30

Fax: 63 41 05 31

▲ Beredskabsstyrelsen Sjælland

Bag Bakkerne 26

4700 Næstved

Telefon: 55 75 37 00

Fax: 55 75 37 05

▲ Beredskabsstyrelsen Bornholm

Rønnevej 1-3

3770 Allinge

Telefon: 56 44 58 00

Fax: 56 44 58 05

● Bernstorff Slot

Beredskabsstyrelsens

Center for Lederuddannelse

Jægersborg Allé 93

Postboks 89

2820 Gentofte

Telefon: 39 96 57 00

Fax: 39 96 57 05

● Beredskabsstyrelsens Højskole

Strandvejen 250

3070 Snekkersten

Telefon: 49 12 20 00

Fax: 49 12 20 05

● Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole

Nørremarken 21

6360 Tinglev

Telefon: 45 90 69 00

Fax: 74 64 40 72

A D R E S S E RBeredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsens centre

Beredskabsstyrelsens skoler

Beredskabsstyrelsen

Nordjylland

Beredskabsstyrelsen

Midtjylland

Beredskabsstyrelsen

Sydjylland

Beredskabsstyrelsen

Fyn

Beredskabsstyrelsen

Sjælland

Beredskabsstyrelsen

Bornholm

Bernstorff Slot


Center for Lederuddannelse


Højskole


Tekniske Skole

det statsligeredningsberedskabsorganisation pr. 1 . januar 2004

Oversigt over Beredskabsstyrelsens produktion

Budgetteret Faktisk

B. Produkter Finanslov 2003 produktion 2003

1.1 Dagligt beredskab

1.1.1 Antal indsatser i alt 200 298

1.1.2 Antal mødeplaner 200 263

1.2 Uddannelse, værnepligtige

1.2.1 Færdiguddannede værnepligtige 6 mdr. 750 722

1.3 Eksternt samarbejde

1.3.1 Samarbejdsøvelser 140 120

1 3.2 Konsultationer 200 349

1.3.3 Temadage m.v. 14 32

produkter ved skolerne1.4 Uddannelse af personel fra det statslige og det kommunale beredskab

1.4.1 Antal deltagende kursister 2.900 3.393

produkter i beredsk absst yrelsen2.1 Forebyggelse

2.1.1 Brandforebyggelse 450 379

2.1.2 Fyrværkeri og eksplosivstoffer 200 123

2.1.3 Tankvognsgodk. (farligt gods) 400 578

2.1.4 Chaufføreksamen (transport af farligt gods) 1.000 676

2.2 Tilsyn og beredskabsplanlægning

2.2.1 Antal godkendte aftaler om brandslukning mv. 45 71

2.2.2 Antal kommunale beredskabsplaner til gennemsyn 50 2

2.2.3 Antal tilsynsbesøg 100 91

2.2.4 Antal amtskommunale planer til gennemsyn 3 -

2.3 Tilsyn med nukleare anlæg og atomberedskab

2.3.1 Antal inspektioner og besigtigelser 5 7

2.3.2 Antal aktivering af beredskab 10 1) -

2.4 Varslingsberedskab

2.4.1 Antal varslinger 2 -

2.5 Kemikalieberedskab

2.5.1 Kemiske analyser (antal prøver) 150 139

2.5.2 Vurderinger, fyrværkeriansøgninger mv. 500 697

2.5.3 Publikationer, udgivelser 3 10

2.5.4 Rådgivninger, kemikalieberedskabsvagt (antal henvendelser) 400 388

2.5.5 Udvikling 25 91

2.6 Internationalt beredskab

2.6.1 Antal indsatser 3 2

2.6.2 Udsendte delegater 3 2

2.7 Beredskabsudviklingsenhed

2.7.1 Antal projekter 9 8

3.1 Uddannelse af frivillige

3.1.1 Antal elevtimer 125.000 135.000

3.2 Tilskud til informationsvirksomhed

3.2.1 Antal projekter 6 5

3.3 Kommunale støttepunkter

3.3.1 Antal støttepunkter i drift 9 9

1) Der forventedes ingen aktivering i 2003, med der står fejlagtigt 10 på FL2003.

P R O D U K T I O N S O V E R S I G T

M I S S I O N O G V I S I O ND

ES

IGN

: DE

SIG

NG

RA

FIK

/ 1

20

68

· RE

PR

OD

UK

TIO

N O

G T

RY

K: Q

UIC

KL

Y T

RY

K

missionDet er Beredskabsstyrelsens mission at sikre samfundets

robusthed overfor følgerne af ulykker og katastrofer, herunder

terrorhandlinger, og samtidig undgå, at skader på personer,

ejendom og miljø opstår. Målrettet rådgivnings- og

forebyggelsesindsats.

vision 2003-06

Det er Beredskabsstyrelsens vision, at det kommunale og det

statslige redningsberedskab fungerer som et sammenhængende

beredskab, samt at den tværgående koordination af den

civile sektors beredskab styrkes.

Følgende udfordringer skal håndteres, for at visionen kan være

realiseret i 2006:

værnepligts-uddannelsen og det operative beredskabVisionen er fortsat at tilbyde

en kompetencegivende

værnepligtsuddannelse, der

er nyttig for samfundet og

redningsberedskabet, og som

samtidig opleves som anven-

delig, interessant og tidssva-

rende af den værnepligtige.

Som en del af det niveaudelte

beredskab ønsker det stats-

lige rednings-beredskab at

fremstå som en rettidig kom-

petent deltager i samfundets

beredskab ved større ulykker

og katastrofer, herunder

terrorhandlinger. Det statslige

redningsberedskab vil være

førende i udvikling af indsats-

koncepter over for større

ulykker, katastrofer og terror-

handlinger, såvel nationalt

som internationalt.

intern opgave- tilrettelæggelse

Beredskabsstyrelsen skal

fremme sin mission og efter-

leve sine værdier med en

ressourcebevidst effektivitet.

Organisationen skal være let

at over-skue og fleksibel i

forhold til opgaverne. Den

skal være fremadrettet og

tiltrækkende for engagerede,

dygtige og ansvarsbevidste

medarbejdere, der kan lide at

skabe resultater, og som

ønsker en konstant og mål-

rettet kompetenceudvikling.

skoleområdet

Visionen er at øge samfundets

robusthed ved at udvikle og

gennemføre beredskabs-

faglige uddannelser tilpasset

både beredskabets og sam-

fundets behov. Uddannel-

serne skal baseres på en

systematisk indsamling af

viden fra ind- og udland.

Formidlingen skal ske efter

tidssvarende pædagogiske

principper og undervisnings-

former.

myndigheds-området

Visionen er at udvikle og mål-

rette rådgivnings- og fore-

byggelses-indsatsen samt

koordineringen af beredskabs-

planlægningen inden for den

civile sektor på alle niveauer

gennem en systematisk

indsamling, bearbejdning og

formidling af viden.

de 10 værdier

Optimal arbejdsdeling, ressourcefordeling og prioritering af

opgaver; endnu bedre samarbejde mellem det kommunale

og det statslige redningsberedskab

Øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet

Fleksibilitet gennem risikobaseret dimensionering og

styrket dataindsamling

Etablering af et dynamisk redskab til løbende analyse af

samfundets sårbarhed

Fra tilsyn med til rådgivning af og aktiv dialog med

kommunerne

Målretning af operative ressourcer med særlig fokus på

redning og miljø

Bedre bidrag til afhjælpning af humanitære katastrofer

i udlandet

Drivkraft for faglig

udvikling

Forebyggelse gennem

dialog og samarbejde

Målrettet rådgivning

Aktuel og præcis

information

Hurtig, effektiv og

fleksibel operativ indsats

Målrettet uddannelse af

høj faglig kvalitet

Ressourcemæssig

ansvarlighed

Synlig og motiverende

ledelse

Kompetente medarbejdere

Attraktiv arbejdsplads

det kortsigtede styringsgrundlag beredskabsstyrelsens resultatkontrakt

1

2

3

4

5

6

7

8

9

1

2

3

4

5

6

7

10

som internationalt.

det kortsigtede styringsgrundlag beredskabsstyrelsens resultatkontrakt

12068 beredskab / tryk · målopfyldelse vægt af krav samlet resultat værnepligtsuddannelse og...

Documents