document12

20
Medlemsblad for Fjordhestens Venner August 2008 nr. 12 4. Årgang Medlemsblad for Fjordhestens Venner

Upload: bjarne-sorensen

Post on 06-Mar-2016

213 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Medlemsblad for Fjordhestens Venner August 2008 nr. 12 4. Årgang Medlemsblad for Fjordhestens Venner

TRANSCRIPT

Page 1: Document12

Medlemsblad for Fjordhestens Venner

August 2008 nr. 12

4. Årgang

Medlemsblad for

Fjordhestens Venner

Page 2: Document12

2

Redaktionen har ordet

Sommerferien er ved at være overstået for de fleste.

Vi starter igen i september med et kursus for dem som kunne tænke sig at

køre med hest og vogn, men ikke har prøvet det før.

Det er dyrt at købe vogn og seler, hvis man ikke ved om det er noget for én.

Så mød op og prøv samt få en snak med de to instruktører.

Det kan der læses mere om i bladet på side 2.

Ps: det skal lige oplyses at Birkealléens Tea har "poppet" et lille hingsteføl,

Birkealléens Tobias. Tillykke med det.

Stof til næste blad bedes afleveret senest d. 10/11 2008

Næste nr. udkommer i december.

Forsidefoto: Karen Sjøholm med sin nye hest af racen

Oldenborg/Irsk fuldblod han hedder Axel af Pilegaard

Foto: Mona Sjøholm

Indhold:

Side

3 Formanden har ordet

4 Kørsel med hestevogn

5 Efterårsskovtur til Valdemarskilde

6 Orienteringsridning/kørsel i Bidstrup Skov

ved Hvalsø

7 Velkommen til nye medlemmer

8 Et udmærket overtræk til en maratonvogn

9 Endelig gevinst

10 Ridestøvler sælges

11

15

En dejlig weekend i maj

Dandi kørte prinsesser til Gallafest

16 Praktiske ting på en god sommerdag

Husk alle hesteracer er velkomne

Page 3: Document12

3

Formanden har ordet / af Lone Wunsch

Sommeren er i fuld gang, og der har allerede været mange oplevelser med

heste både i foreningen og udenfor foreningen. Nogen har fået ny hest,

andre venter på sommerens sidste føl, flere medlemmer har nu kørt årets 4.

TopCup konkurrence, og jeg selv er begyndt at køre med den 3-årige David

i 2-spand. Der sker en masse rundt omkring.

Fjordhestens Venner har holdt årets hyggeweekend for kørende og ridende

og andre hestetosser. Der blev også holdt agility, hvor der var hele 17

starter.

I år var der ikke ret mange, der mødte op på Ordruplund for at nyde turen ad

de små hyggelige veje til Munke Bjergby. Det skyldtes, at de fleste

deltagende heste og ponyer var enten meget unge eller også var de ifolet, og

derfor kunne de ikke gå den 12 km lange tur, men mødte i stedet op hos

Dorthe og Bjarne i Munke Bjergby, hvor agility skulle foregå. Weekenden

var meget vellykket, og vejret var fint. Dorthe og Bjarne er altid hyggelige

at besøge, og med den vel tilrettelagte agility-konkurrence om

eftermiddagen og wrap-hø i meget lækker kvalitet til natten, så er jeg sikker

på, at vores heste også nød weekenden og havde en dejlig oplevelse.

Den allerførste køretur med David i 2-spand. Han køres sammen

med den ældre og erfarne fjordhest Mille. Lone ved linerne og

Klaus som groom

Foto: Willy Nielsen

Page 4: Document12

4

Kørsel med hestevogn. Prøvedag for begyndere

De senere år har der jævnlig været spurgt til, hvor og hvordan man kan

komme i gang med at køre hest og vogn.

Nogle har købt hesten (som er tilkørt) men har endnu ikke købt vognen og

heller ikke køreselen til hesten. Andre ved ikke rigtig om vognkørsel er

noget, de kan lære sig, eller om det simpelthen er for svært. Hvor går man

hen for at prøve at køre med en hest?

Hvordan finder man ud af, om hestevognskørsel er noget, man kan komme

til at brænde så meget for, at man investerer de mange penge, som en vogn

koster? Og hvilken vogn har man egentlig brug for? Skal det være en vogn

med 2 eller 4 hjul? Og hvilken køresele passer til hvilken vogn?

Der er kommet ret mange spørgsmål fra folk, der gerne vil starte med

vognkørsel.

Derfor afholdes en køredag for begyndere og kun begyndere, hvor man kan

få lov til selv at føre linerne med en gammel og erfaren hest for vognen, og

selvfølgelig med hestens vanlige kusk siddende ved siden af på bukken for

at give al den instruks, som kusken overhovedet kan øse ud af.

Lone Wunsch med kørehesten Dandi

Page 5: Document12

5

Vi er almindelige kuske, der har kørt med hest og vogn i mange år.

Hvis det viser sig på dagen, at du gerne vil lære meget mere om kørsel,

så vil vi henvise til de store mestre i vognkørsel og eksperterne inden for

vognkørsel, hestevogne og seletøj. Vi oplyser adresser til undervisere og

køreforeninger på Sjælland, alt efter hvad de enkelte deltagere har brug for

til at komme videre.

Der vil være 6 meget forskellige vogne at se på og snakke om. Vi kører

enspænder, og der er beregnet 20 - 30 minutter vognkørsel til hver enkelt

deltager. Da det er Lones gamle køreheste Mille på 19 år og Dandi på 21 år,

der skal køres med, vil der være begrænset deltagerantal. Begge heste har

deltaget i Qvindekvadrillens opvisning ved Roskilde Dyrskue. Der er

således tale om stabile og erfarne køreheste.

Arrangementet for begynderkuske foregår:

Søndag d. 14. september kl. 15 - 18 Sted: Ordruplund, Ordrupvej 80, 4370 Store Merløse

Pris: 100 kr. for ikke-medlemmer, gratis for medlemmer

Tilmelding: senest d. 8. september til Kristian Wunsch tlf. 2468 2849

Efterårsskovtur til Valdemarskilde

Søndag d. 5. oktober 2008 er der et kørearrangement i samarbejde med

Dansk Køreselskab.

Skovturen går til Valdemarskilde Skov ved Slagelse.

Der startes præcis kl. 10.00 på adressen: Nordisk Dæk Import, Skovsøvej

4, 4200 Slagelse

Tilmelding til Leif Rasmussen senest d. 19. september 2008 på

tlf. 5814 0096

Ønsker man plads på en af hestevognene, kontakter man Leif Rasmussen,

som har overblik over tilmeldte vogne samt div. pladser på de forskellige

vogne.

Deltagelse i efterårsskovturen er gratis.

Efter skovturen kan man tage med til Ottestrup Forsamlingshus,

Sorøvej 124, 4200 Slagelse tlf. 5854 4052

Dansk Køreselskab har bestilt Ottestrup Forsamlingshus på selve dagen for

efterårsskovturen. Her kan man bestille platter forud for dagen, men man kan også

tage sin madkurv med. Drikkevarer skal købes i forsamlingshuset. Sidste år kostede

en platte 75 kr. Husk at platter skal bestilles ca. en uge før.

Page 6: Document12

6

Orienteringsridning/kørsel i Bidstrup Skov ved Hvalsø

Søndag den 12. oktober 2008 kl. 11.00

Mødested ved Avnstrupcenteret

(I Ny Tolstrup drejes ad Avnstrupvej)

Alle kan deltage

Ryttere rider i hold 2-3-stykker sammen. Ingen rider alene. Holdene sendes af

sted med 5 minutters mellemrum og følger ridestien, som er ca. 8,5 km.

Ridestien er afmærket med hvide hestesko på træerne. På ruten vil der hænge

poster med opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de

point, som opgaven giver.

Man skal være opmærksom på sten og grene, der kan ligge på ridestien.

I perioder med regn kan ridestien være blød.

Ved tilmelding oplyses hvem man gerne vil ride sammen med.

Kørende sendes af sted med 5 minutters mellemrum og følger en rute, der er

angivet på et kort, som udleveres på dagen. Derfor skal der være mindst en

person på vognen foruden kusken. Der må være lige så mange passagerer på

vognen, som kusken tillader, der er plads til. På ruten vil der hænge poster med

opgaver, der skal løses. Hvis man overser en post, mister man de point, som

opgaven giver.

Passagerer. Hvis man ikke selv har mulighed for at møde op med en hest, så

vil der være plads på en hestevogn. Kuskene vil sikkert gerne have så mange

som muligt med på vognen til at hjælpe med at løse opgaverne. Det er gratis at

køre med som passager på en vogn, da alle point går til kusken.

Tilmelding senest d. 4. oktober 2008 til Lone Wunsch tlf. 57 81 17 18

(bedst efter kl. 17.00)

Tilmeldingen gælder også passagerer og her vil ”først til mølle” princippet

blive brugt.

Pris: 60 kr. pr. ekvipage. Passagerer kører gratis.

Pris for medlemmer af Fjordhestens Venner: 50 kr. pr. ekvipage.

Fjordhestens Venner byder alle hesteracer velkommen på dagen.

Page 7: Document12

7

Pia Christiansen får her overrakt den røde roset i sidste års

orienteringsridning/kørsel af formanden Lone Wunsch

NYT MEDLEM I BESTYRRELSEN

Jeg hedder Pia og er 43 år. Jeg bor i Roskilde på en lille gård sammen med

min mand, 3 børn, 4 fjordheste, 2 hunde, 30 høns, gæs og ænder

samt naboens 5 katte. Jeg har redet siden jeg var 9 år på alle mulige (og

umulige!) heste. I 1993 fik jeg min første fjordhest og har siden tabt mit

hjerte fuldstændig til de små gule uldtotter. Hele familien er interesseret i

hestene og den står først og fremmest på hygge og skovture, når vi trækker i

ridetøjet.

Pia Christiansen ses på billedet ovenfor

Velkommen til nyt medlem: Karen Sjøholm

Vi glæder os til at se dig og din nye hest til arrangementerne.

Lone

Wunsch

Pia

Christiansen

Page 8: Document12

8

Har du gode ideer eller staldtips, der kan være til gavn for andre?

Du har måske noget at sælge evt. bytte eller købe?

Den eneste begrænsning er at det kun må omhandle noget, der har med hest

at gøre. Send det til Kim Sjøholm Øvej 7, Undløse, 4340 Tølløse

[email protected]

Så kommer det med i Pære Posten. Prisen for denne ydelse er gratis.

Et udmærket overtræk til en maratonvogn / af Lone Wunsch

Vores motorcykel var til service-eftersyn i vinter, og så var det ret fristende

lige at låne motorcyklens overtræk til min maratonvogn.

Det fungerede så godt, at det var noget svært at aflevere overtrækket, da

motorcyklen vendte hjem igen. Sådan gik det til, at jeg for 3. år i træk fik en

noget utraditionel fødselsdagsgave. Jeg fik et MC-overtræk i str. XXXL

De 2 foregående år fik jeg først en højtryks-renser, og året efter fik jeg en

kompressor. Den del af familien, der ikke beskæftiger sig med heste-

sporten, forstår det ikke den dag i dag, at jeg kan blive så glad for disse

"drenge/mande-gaver". Som naboen sagde: "det er da ikke særlig feminint".

Hvordan skal folk også vide at højtryksrenseren manglede jeg til at rengøre

hestetraileren, og at kompressoren skulle bruges til de hestevogne med

luftgummihjul, og at min maratonvogn kunne pakkes ind i et MC-overtræk.

Overtrækket til en

motorcykel er vind-

og vandtæt og

passer i størrelsen

til en maratonvogn,

og så koster et

MC-overtræk

kun 725kr., hvilket

sandsynligvis er

noget billigere end

en skræddersyet

presenning til en

maratonvogn.

Foto: Lone Wunsch

Page 9: Document12

9

Endelig gevinst /af Dorthe Pihl Sørensen

Efter at have kæmpet i flere år, blev begge vores fjordhopper endelig i fol.

Gamle Lise (årgang 87’) som af dyrlægerne ellers var blevet erklæret steril,

fordi hendes æg var meget små, fik den 11. Maj et dejligt hingsteføl som er

blevet døbt Birkealléens Lucas.

Tea (årgang 95’) blev først sent på året i fol, så hun er godt tyk nu og vi

venter bare på at hun skal ”poppe”.

Her er faktisk rigtig liv og glade dage.

Vores shetlænder føl, Sebastian (Stjernes føl fra sidste år og Anjas pony) er

kommet hjem fra afvænning fra sin mor. Stjerne har fået endnu et føl, Silas.

Og en af vores pensionærer venter også føl.

Der er så meget sammenhold i flokken at Lucas og Silas er lige glade når

deres mødre tager på ridetur. For man bliver bare passet af en anden.

Vi skal af med Silas til efteråret, så hvis der er nogle der er interesseret eller

kender nogen, så vil vi gerne høre fra jer.

Birkealléens Silas

Page 10: Document12

10

Ridestøvler sælges!!!

Da mine lægge er blevet for tynde må jeg sælge mine højt elskede Königs

grandgester læderridestøvler. Str. 7 ½ (svarer til 41 ½), lægvidde 37cm og

49cm i skafthøjde. Farven er sort. De er meget velholdte, ikke faldet

sammen i skafterne, men farven er lidt slidt på indersiden af begge skafter.

Skafteholdere medfølger. Pris 500kr

Jeg har også et par sorte Petrie dressurstøvler ca. 1 år gamle, let brugt. Str.

40 ½, lægvidde 36cm, skafthøjde 46 cm. Pris idé 2000kr.

Capriati dressurunderlag, 2stk, 17”, det ene gråt og det andet blåt. Begge m.

pyntepibe. Brugt få gange. Pris 100kr pr. stk. eller 150kr for begge 2 samlet.

Ældre tysk militærsadel fra 1929 i særdeles god stand. Pris idé 1200kr eller

evt. bytte med Passier springsadel 16 ½” eller 17”, bomvidde 29,5 (bred).

Mona Sjøholm tlf.nr. 2342 1440 efter kl.16:00

Page 11: Document12

11

EN DEJLIG WEEK-END I MAJ / af Pia Christensen

Lørdag den 17. maj kørte Ida og jeg til Ordruplund, hvor vi mødtes med

Lone og Klaus. Vi havde taget fjordhestene Viginia og Lille Klaus med på

denne tur.

Så er der afgang

Lone, Klaus og Camilla kørte med fjordhesten Mille mens Ida og jeg red på

vores heste. Og af sted gik det til Munke Bjergby, hjem til Dorthe og

Bjarne, hvor vi mødtes med resten af deltagerne.

Efter at have beundret de små nye føl, spiste vi frokost.

Om eftermiddagen var der agility for alle. Man kunne vælge at ride, trække

sin hest eller selv blive trukket. Dorte havde lavet en sjov bane med

blafrende balloner, ringspil, boldkast, slalom gennem kegler, presenning

samt bomme der skulle passeres forfra og i bakgear. Det så nemt ud, men

man skulle alligevel holde tungen lige i munden, når det var ens tur. Og

hvad den ene hest fandt farligt og svært, fandt den næste hest pærelet og

omvendt. Jeg tror alle have en god dag både heste, ryttere, trækkere og

tilskuere.

Page 12: Document12

12

Gennemgang af agilitybanen

Dorthe og Camilla ved bommene

Teltene sættes op

Page 13: Document12

13

Om aftenen blev de heste, der skulle overnatte, lukket ud på fold og os

mennesker, der skulle overnatte, slog telte op. Også her var det lettere for

nogle end for andre og hvis ikke Ida og jeg havde fået hjælp, var vi vist

kommet til at bruge vores fine, nyindkøbte gule telt som dyne! Godt at

teltopstilling ikke var en af forhindringerne på agilitybanen.

SÅ var der mad, hø og græs til hestene, masser af pizza til os andre og til

dessert fik vi sløjfer og præmier af Dorthe. Efter et par kopper øl, the og

kaffe og en masse hestesnak var det sengetid.

Pia får roset

Næste morgen spiste vi morgenmad og gav os god tid til at ordne hestene.

Lidt op ad formiddagen gik turen hjemad for de sidste deltagere

Ja, det var altså en rigtig, rigtig dejlig weekend, hvor alle kunne deltage på

det niveau man havde lyst til. En god mulighed for den unge og uerfarne

hest eller rytter til at få én på opleveren i en afslappet og hyggelig

atmosfære.

TUSIND TAK til Dorthe og Bjarne for at de lagde hus til. Alle ved, at det

er et stort arbejde at have så mange gæster på besøg, selvom alle prøver at

hjælpe til.

Alle fotos i denne artikel er af Dorthe Pihl Sørensen og Jens Olsen

Page 14: Document12

14

Page 15: Document12

15

Dandi kørte prinsesser til Gallafest / af Lone Wunsch

Ved den årlige gallafest for eleverne i 3. g på Haslev Gymnasium

ankom festdeltagerne traditionen tro i fineste stil. Nogen kom kørende på

rulleskøjter til gallafesten, imens andre kom i blanke amerikanerbiler eller

veteranbil. De 2 piger som kender Kristian fra danseskolen, havde valgt at

køre med vores fine gamle hestevogn, og det blev fjordhesten Dandi, der

skulle køre turen fra bopælen gennem Haslev By til Haslev Gymnasium.

Pigerne var i lang kjole, og håret var sat op til narrestreger med glimtende

pyntespænder. Det var et par virkelige prinsesser, vi havde med på

vognen. Kristian var kusk på dagen, og jeg var groom. Vi var selvfølgelig

også klædt standsmæssigt i sort og hvidt. Det var en meget festlig dag, og

heldigvis var vejret med os, så prinsesserne kunne sidde med bare skuldre

og drikke kold champagne, imens de nød turen gennem byen. Mange folk

vinkede til pigerne, som nåede at blive helt gode til "kongeligt

prinsessevink" inden, vi nåede frem til pladsen foran gymnasiet, hvor

mange tilskuere og fotografer stod klar.

Ankomst til Haslev Gymnasium hvor rigtig mange var mødt

op for at se de fine festdeltagere ankomme.

Foto: Charlotte Anderson

Page 16: Document12

16

Praktiske ting på en god sommerdag / af Lone Wunsch

Da vi kørte af sted på hyggeweekend med Mille for skovturs-hestevognen,

fik jeg et ofte stillede spørgsmål: "Skal du kun have en hest for den store

vogn? Kan Mille virkelig trække vognen alene?" og mit svar var igen, igen

"ja, da. fjordhesten Dandi, som er mindre end Mille, har da trukket vognen

med feriebagage og personer flere gange." Det næste spørgsmål er så:

"jamen, hvad vejer vognen egentlig?" og det kunne da efterhånden være

interessant at vide. Derfor lavede jeg en aftale med Danish Agro / Roskilde

Andel, hvor vi plejer at købe foder til hestene. De har en udmærket brovægt

til formålet, og vi kunne godt få vejet hestevognen der.

En god sommerdag spændte jeg Mille for skovtursvognen og kørte til Store

Merløse. Vi klarede hele 3 ting. Fjordhesten Mille blev vejet for sig selv.

Skovtursvognen blev vejet (kun med mig siddende på vognen), og så købte

vi også lige et par sække foder med hjem, som Ove læssede på hestevognen.

Der blev også lavet en kontrolvejning af hesten+ vognen+ mig, som

tilsammen skulle give det samme som de 2 foregående vejninger.

Jeg har lige glemt at fortælle, at inden vi kørte hjemmefra, blev kørehesten

Mille målt med dyrlægens målebånd, som normalt udleveres, når man skal

finde ud af, hvilken dosis/mængde ormekur en hest skal have. Dosis gives

ud fra hestens vægt, som man måler sig frem til ved hjælp af dette målebånd

omkring gjordlejet.

Målebåndet viste, at Mille vejer 504 kg.

Det skal lige bemærkes, at Mille kun er 141 cm i stangmål. Hun er dog

noget lang over lænden.

Foto: Klaus Wunsch

Page 17: Document12

17

Jeg skal da også lige fortælle, at familien Wunsch lavede nogle væddemål, hvor

der blev skrevet på en seddel, hvad man mente, at Mille vejer og hvad vognen

vejer.

Vil du være med i gætteriet?

Se godt på dette billede, hvor Mille og vognen kører ud fra brovægten.

Foto: Klaus Wunsch

Hvad tror du Mille vejede?

Hvad tror du vognen vejede?

Fjordhesten Mille med vogn + Lone vejes på brovægten hos Danish Agro

Foto: Klaus Wunsch

Page 18: Document12

18

Hold fast mine damer og herrer eller find en god stol at sidde på...

Mille vejer 560 kg

Vognen vejer 700 kg sammen med mig, dvs. vognens nettovægt er ca. 650 kg.

Herefter købte vi et par fodersække, fotografen Klaus kom om bord,

og hjemturen blev kørt uden en sveddråbe på Mille.

Familiekonkurrencens resultater:

Vinderen af vognens vægt blev Kristian, som gættede på 650 kg.

Kristians ret gode gæt hænger muligvis sammen med, at han har haft vognen

skilt ad, da den blev renoveret og bl.a. fik helt ny bund.

Familiens vinder af konkurrencen vedr. Milles vægt blev Klaus, som gættede på

570 kg. hest. Kun 10 kg over vejningen.

Som fodnote skal det bemærkes, at dyrlægens båndmål sagde 504 kg, hvilket er

lidt mere end 50 kg i underkanten af Milles faktiske vægt. Ved en

ormekursbehandling havde Mille således fået for lav dosis.

Ove har læsset foder

Foto: Klaus Wunsch

Page 19: Document12

19

Page 20: Document12

20

Fjordhestens Venner www.fjordhestens-venner.dk

Bestyrelse Formand: Lone Wunsch [email protected] Ordrupvej 80, 4370 St. Merløse, tlf. 5781 1718 bedst efter kl.17:00 Næstformand: Leif Rasmussen [email protected] Boeslunde Byvej 188, 4242 Boeslunde tlf. 5814 0096 / 2534 3235 efter kl.16:00

Kasserer:

Bjarne L. Sørensen [email protected] Munke Bjergbyvej 53, 4180 Sorø tlf. 2092 2075 Sekretær: Kim Sjøholm [email protected] Øvej 7, Undløse, 4340 Tølløse tlf. 5918 3117 Øvrig bestyrelse: Anne Larsen Bakkegårdsvej 2, 4173 Fjenneslev tlf. 5780 9592 / 2288 1063 efter kl.16:00

Suppleanter: Kristian Wunsch Gyvelvej 2, 4690 Haslev tlf. 2468 2849

Pia Christensen [email protected]

Elmelygårdsvej 20, 4000 Roskilde tlf. 2644 2701

Stof til bladet sendes til:

Kim Sjøholm [email protected] Øvej 7, Undløse, 4340 Tølløse tlf. 5918 3117

Kontingent: 100,00 kr. pr. år.