152 mm 24 mm 18 mm18 mm 88

18

18

219

152 mm

9 7 8 8 7 6 3 8 4 0 9 5 8

Pakken var på størrelse med et stort egern ... eller et andet dyr på den størrelse ... Eller et meget lille barn. Man vidste aldrig med Onkel Stewart.

»Er det noget levende?« spurgte Aske. Onkel Stewart svarede,stadig med munden fuld af småkager: »Det skulle man sgu tro, Aske. Den pakke har rumlet og raslet, så jeg var tæt på at tilkalde åndernes magt.« Stewart sprællede med fingrene for at vise, hvor mystisk det hele åbenbart havde været.

Aske rev papiret op. Det var en dukke af en art? Ternet! Den havde hætte på og to sorte, blanke knapøjne. Aske havde aldrig set noget lignende: »Hvad er det for én?«

er historien om uheldige Askes møde med en usædvanlig ninja, syet af en børnearbejder på en legetøjsfabrik i Thailand – og sejlet til Danmark af Askes onkel. En ternet ninja med rødder tilbage til det japanske samuraisamfund, der indædt kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest...

Multikunstneren Anders ”Anden” Matthesen er bedst kendt for sine anmelderroste standupshows. Med TERNET NINJA debuterer han som forfatter med en bog til samme målgruppe som Terkel i knibe.

ANDERS MATTHESEN

AN

DER

S M

ATTH

ESEN

ANDERS MATTHESEN

AN

DER

S M

ATTH

ESEN

157 mm157 mm

133

15

forBeredelser

Samme aften sneg Aske og T.N. sig ind på byggelegepladsen igen.

Denne gang med en rygsæk fuld af værktøj. De gik ind på midten af

pladsen. Her havde stået et skur, men nu var der bare et fundament af

planker tilbage. Det lå som en tømmerflåde midt i græsset. Aske satte

tasken ned, og T.N. kiggede sig omkring.

Så pegede han på træplankerne. »Hmm. Perfekt. Det er lige her,

det starter.«

Aske havde opgivet at spørge om, hvad der startede hvor. T.N. hav-

de indtil videre ikke besvaret et eneste af hans spørgsmål. Nu vendte

han sig imidlertid og gjorde tegn til, at Aske skulle sætte sig ned. Han

fandt de to store myggelys frem fra rygsækken og tændte dem med

en tændstik fra den store husholdningsæske, de havde snuppet fra

vindueskarmen i køkkenet.

Flammerne fra myggelysene gjorde mørket endnu tættere om-

kring dem.

Skyggerne spillede i T.N.’s ansigt, og Aske kunne se genskæret fra

ilden i de blanke, sorte øjne. Sådan sad de lidt i stilhed. »Nu skal du

TN-lay01-E07Fino.indd 133 31/08/16 11.10

214 mm

høre, hvad vi gør« sagde T.N. med sin på én gang spinkle og kraftfulde

stemme.

Så forklarede T.N. sin plan for Aske ned til mindste detalje.

Aske havde aldrig hørt noget lignende. Planen var både genial og

grusom, men også vanvittig. Han havde svært ved at se, hvordan de,

bare to mand (eller rettere: én dreng og hans bamse) skulle kunne nå

at blive klar med alle forberedelserne, og hvordan T.N. kunne være

sikker på, at det hele ville gå som det skulle.

T.N. der åbenbart kunne se tvivlen i Askes øjne, sagde alvorligt:

»Du er nødt til at stole på mig.«

Indtil videre havde den lille ninja udvist en temmelig stor mængde

handlekraft, og han manglede bestemt heller ikke idéer.

»Okay,« sagde Aske bestemt.

»Godt!« råbte T.N. »Så skal der bygges!«

TN-lay01-E07Fino.indd 134 31/08/16 11.10

135

Aftenen blev til nat.

De byggede og savede, hamrede og hejsede og skruede. Sveden

drev af Aske. T.N. svedte ikke. Til gengæld fik han flere gange en splint

i stoffet. Hver gang bandede han uhæmmet. »Så skulle Satan da stå i

det med begge sine fede, grimme lortefødder!!«

Aske kiggede overrasket på T.N. »Var der ikke noget om, at man

ikke skulle vise, når det gør ondt?«

T.N. fnøs og trak splinten ud: »Det gør ikke ondt. Men det er ægte

cashmeeeeeeere, forstår du?« Så glattede han forsigtigt den ternede

dragt.

T.N. var måske ikke den store arkitekt. Smukt blev det i hvert fald

ikke, det de byggede. Der var ikke tid til fine detaljer, og de lavede alt

på øjemål.

Til gengæld passede deres bygningsværk fint sammen med de an-

dre tårne og huse og skure på Byggeren. Hjemmelavet og hurtigt kla-

sket sammen. Ingen ville få mistanke om, at her foregik noget lusket.

Mange af de eksisterende bygninger blev inddraget i T.N.’s plan. De

skulle bare modificeres lidt. Der blev savet huller, lavet skjulte døre

og sat ekstra vægge op. Spande blev fyldt med sand, og et hejseværk

med svingarm blev konstrueret.

Da de havde knoklet nogle timer, sagde T.N.: »Vi stopper for nu og

fortsætter i morgen.«

Aske pakkede værktøjet ned i rygsækken og sukkede tungt: »Puha

jeg er også grydeklar! Hvad er klokken?«

T.N. kiggede irriteret på ham: »Ligner jeg typen, der går med ur?«

Aske tjekkede telefonen. »Fuck. Den er to om natten!«

T.N. rykkede de to myggelys fra hinanden på den lille træplads

TN-lay01-E07Fino.indd 135 31/08/16 11.10

136

og stillede sig i kampstilling: »Så må vi hellere komme videre – træ-

ningstid!«

Aske var nærmest ved at dejse om af træthed, men han prote-

sterede ikke. Han vidste, at han havde brug for al den træning, han

kunne nå at få. De øvede kampteknikker, til de første morgenfriske

fugle begyndte at give lyd fra sig.

»Vi slutter med en løbetur.«

De gik over til den gamle basketbane, og T.N. beordrede Aske at

løbe frem og tilbage mellem de to kurve. Selv sad ninjaen på sidelin-

jen og råbte:

»Hurtigere! – Du vender for langsomt. Længere ned i knæ. Kom

nu!«

Aske hev efter vejret.

T.N. råbte opmuntrende: »To ture mere så er du oppe på 10.«

Aske kæmpede for at holde farten oppe på de to sidste ture. Da

han endelig var færdig, lod han sig dejse om på asfalten.

»Super! I pausen laver vi 10 armbøjninger og 10 mavebøjninger.«

Aske var fristet til at sige: »Og med VI mener du JEG?« Men han

bed det i sig og gik i gang. Da han, halvt død og prustende, var færdig

med de barske øvelser, virkede T.N. glad og måske endda lidt impo-

neret.

»Flot, menneske. Godt kæmpet! Vi tager ét sæt mere: 10 baner

løb, 10 mavebøjninger, 10 armbøjninger.«

Aske sagde ikke et ord, men han tænkte, at T.N.’s ternede hoved

kunne blive en fin lille pude til sengen, hvis man liiige klippede det af.

Efter to sæt var Aske nærmest farveblind af træthed. Blodet bul-

drede i ørerne, og han lå på græsset og gispede efter vejret.

TN-lay01-E07Fino.indd 136 31/08/16 11.10

137

T.N. forbarmede sig omsider: »Vi er færdige. Rejs dig op.«

Aske pustede: »Jeg skal lige have vejret.«

T.N. sparkede til ham. »Få vejret, mens du står op! Du lægger dig

ikke ned! Og du viser aldrig, at du er træt.«

Aske fik stavret sig på benene og forsøgte at få styr på sin vejr-

trækning.

»Træk vejret gennem næsen.«

»Hjælper det?«

»Det ved jeg sgu ikke, men du stinker af makrel ud af munden.«

T.N. grinede højt af sig selv.

Aske kunne ikke grine, men slap en hvislende udånding. Hans hår

klistrede til panden.

T.N. daskede til hans ben: »Godt kørt! Hjem og sov!«

Det var helt lyst, da de listede sig ind i det sovende hus. Aske li-

stede, som gjaldt det livet, gennem køkkenet hen til trappen. Ganske

vist var Jørn på kursus, men hans mor ville heller ikke blive glad, hvis

hun fandt ud af, at han havde været ude hele natten.

Da Aske endelig strakte sin ømme krop under sin bløde dyne stod

der 03:56 på hans telefon. T.N. havde lagt sig i fodenden af sengen og

lå helt stille på ryggen.

»Sover du egentlig?« hviskede Aske. Han var ikke klar over, om

ninjadukker overhovedet havde brug for søvn.

»Ikke så længe du snakker.«

Aske sagde ikke mere. Han sov.

De næste dage trænede Aske og ninjaen, så snart skolen var forbi.

Aske havde spurgt T.N., om ikke det var bedre, at han lagde sig

TN-lay01-E07Fino.indd 137 31/08/16 11.10