15 odl magasinet marts 2010

5. årgang / 15. udgave / Marts 2010 / www.odlmagasinet.dk

TIL ALLE

KONTORER OG BUTIKKER

ÅRHUS' ERHVERVSCHEF:

fremtIdens kLyngerbygger PÅ vIdenDIREKTØR I TØJKLYNGE:

det uformeLLe er styrken

LÆS OGSÅ OM:

VÆKSTHUS MIDTJYLL AND:

stImuLerer kLynger nedefra

teMa: erH

vervskLynger

OdL Magasinet

KLYNGERNES “FAR”:

PoLItIkere kan Ikke Lave kLynger

OdL MagasinetPrOduktiOn: Vermø A/S H.N. Andersens vej 3-5 7400 Herning Tlf.: 7025 7325 Web: www.vermoe.dk

ansv. redaktør: Kim Konnerup [email protected]

art directOr: Jesper Vorre

annOncesaLg: Nord Advertising Att.: Kim-René Jespersen Tlf. 3697 0080

tryk: ATM

Erhvervsklynger er ikke noget nyt. Det skriver vores historiske skribent, Henrik Fode, i sin artikel om Centralværkstedet og Frichs Maskinfabriker. I dag ville man have kaldt det for en jernabaneindustri-klynge. Harvardprofessoren Michael Por-ter, der i halvfemserne ’opfandt’ begrebet, siger det samme. Klynger har eksisteret i hundredvis af år.

Klynger eksisterer fordi krævende kun-der skaber dygtige erhvervsfolk, der laver fremragende produkter og tiltrækker fremragende medarbejdere. Det vil an-dre erhvervsfolk gerne være en del af. Vi kan se det samme billede i detailhandlen i enhver by. Bilforhandlere klumper sig sammen med andre bilforhandlere. Køk-kenfirmaer vil ligge i nærheden af andre køkkenfirmaer. Fordi det er her kunderne kommer og forventer at finde det bedste og største udvalg.

Men kan man skabe erhvervsklynger? Meningerne er delte. Politikerne vil gerne, og det er forståeligt nok, for alle under-

søgelser viser, at gennemsnitsløn og kon-kurrenceevne i vellykkede erhvervsklynger er høj. Men som Århus‘ erhvervschef, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, så rigtigt siger: Man kan ikke skabe noget ud af ingen-ting.

Til gengæld kan man understøtte udvik-lingen. Man kan skabe rammebetingelser-ne. Man kan sørge for, at de menneske-lige resurser er til stede. De gode talenter, hjernekraften og den veluddannede, kva-lificerede arbejdskraft. Man kan hjælpe samtalerne i gang mellem de rigtige ak-tører, så videndeling og videnspredning kan sætte gang i innovationen og væksten. Og man kan skabe de rigtige miljøer og bygninger, der fremmer virksomhedernes lyst til at placere sig i nærheden af lige-sindede.

Vi har med historierne i dette nummer forsøgt at afdække et lille hjørne af et stort og komplekst emne. Men samtidig et vig-tigt emne, fordi kun når vi arbejder sam-men, kan vi klare fremtidens udfordringer i en globaliseret verden.

OPLag: 12.500 stk.

Næste nummer udkommer i juni 2010.

Deadline for indhold og annoncer er senest 18. maj 2010.

Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet

skriftligt til redaktionen. Artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis ud-

tryk for Byggeselskab Olav de Lindes holdninger. Eftertryk og kopiering

af artikler, billeder eller annoncer må kun ske med tydelige angivelse af

OdL Magasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.

Leder Intet skabes af IngentIng

Rigtig god fornøjelse med læsningenOlav de Linde

V I S K A B E R L I V

Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244 • www.olavdelinde.dk

Byggeselskab Olav de Linde

Unik lejemulighed i byens smørhul - den gamle træskibs-, fi skeri-, og lystbådehavn. I den tidligere maskinfabrik Nordhavn, kan vi nu tilbyde lokaler til forskellige formål der passer ind i det interessante og inspirerende havnemiljø.

Århus Kommunes vision for havnebydelen er klar, områdets særegne karakter både skal bevares og styrkes. Anvendelsesmu-lighederne i ejendommen er som nævnt mangfoldige - lad os sammen drøfte muligheden for jeres fremtidige tilstedevæ-relse på dette enestående sted.

Lejemål fra 350 m2 til i alt 2.821 m2 Årlig leje fra kr. 1.000,- pr. m2 Kan evt. opdeles i fl ere lejemål

Fiskerivej 2 • Århus Havn

Årlig leje fra kr. 1.000,- pr. m2

Kontor • Butik • fra 350 - 2.821 m2

OLAV de LINDE

B Y G G E S E L S K A B

-til leje...

40 - Angelo_210x144.indd 1 14-04-2009 15:30:21

SPØRRING TØMRER & SNEDKER

GLARMESTER

DOUGLAS BJÆLKEHUSE

MØBELSNEDKEREN

PORSA SYSTEMFax: 8692 9790

En erhvervsklynge er defi neret ved den geografi ske nærhed mellem en gruppe virksomheder og institutioner som er

forbundne gennem økonomisk såvel som so-ciale udviklingsprocesser og tilpasningspro-cessor. Typisk tiltrækker erhvervsklynger den samme type kunder og samme slags arbejds-kraft.

Dette er bare en af fordelene ved at være i en er-hvervsklynge. Udover at det tiltrækker forskellige typer af arbejdskraft, kender virksomhederne inde i klyngen hinandens styrker og forcer og har derfor en bedre forudsætning for et samar-bejde. Dette samarbejde har været meget vigtigt for nogle yderområder i Danmark, hvor det vir-kelig har fået disse områder til at blomstre.

De danske erhvervsklynger er truede i deres nuværende form, konkluderer en rapport af professor Poul Houman Andersen fra Aarhus School of Business.

Globalisering og økonomisk ustabilitet får skylden for disse kendsgerninger. Spørgsmålene er så hvorfor

erhvervsklyngerne er pressede og hvordan man får gearet om, så man er klar til udfordringen?

Te K s T: morT e n Bj e r r eg A A r d

5

Hvorfor er klyngernes eksistens presset?Der sker et opbrud i klyngernes indre produktionsnetværk, fordi man i stigen-de grad udleverer opgaverne til globale produktionsnetværk. Globaliseringen er også skyld i at der sker ændringer i den geografi ske nærhed, som er vigtig i for-hold til den videnudveksling og deling, som foregår i klyngerne.

Dette sker fordi virksomhederne ud-vikler et globalt informations- og videns-netværk. Endelig har internationalt ejer-skab og koncerndannelse betydning for virksomhedens strategiske orientering og ledelsesfi losofi .

Nye forretningsmodellerDet sætter virksomhederne i de gamle brancher under pres for at organisere deres aktiviteter på nye måder og for at udvikle nye forretningsområder. Virk-somhederne er nødt til at forholde sig til at produktionen er billigere i udlandet og må derfor ændre fokus fra produkti-on til viden og det opfølgende arbejde.

Et eksempel er Ribe Maskinfabrik, som har forandret sig fra en traditionel jern- og metalvirksomhed til en global ’sourcing hub’ og vidensleverandør. Dette har haft store konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og organisationsform. I rapporten citeres virksomhedens direktør Ole Jørgensen:

”Før havde vi 40 svejsere. Nu er der kun tre tilbage. Før havde vi 14 lærlinge, nu kan vi ingen skaffe. Før var min far og jeg de eneste ingeniører, nu er vi mange. Vi skal leve af at sælge merværdi og ikke af at svejse. Fremtidsmulighe-derne for os er nærmest ubegrænsede, men det har været en stor omstillings-proces.”

Den nye globale arbejdsfordelingRapporten fra Poul Houman Andersen do-kumenterer både udviklingen, tendenserne og de udfordringer udvalgte de danske er-hvervsklynger står overfor i en stadig mere globaliseret verden.

Tidligere så man typisk, at den internatio-nale arbejdsdeling i store træk var horison-tal, eller med andre ord at de enkelte lande og regioner specialiserede sig inden for bestemte produktområder. Hele værdikæ-den, fra forberedelse over gennemførelse til opfølgning af produktionen, var lokaliseret i samme geografi ske område. Globalisering betød som udgangspunkt, at den enkelte virksomhed, eller endda en klynge i fælles-skab, havde sit internationale fokus på salg og marketing.

I en globaliseret verden er hele værdikæ-den udfordret, og det udsætter klyngerne for et såkaldt transformationspres. Virk-somhederne og klyngerne er på mange områder tvunget til at ændre sig som følge af denne udfordring.

Den globaliserede arbejdsdeling er nem-lig primær horisontal, hvilket især ses på de områder, der er mest direkte udfordret af lavtløns-lande, nemlig gennemførelse af produktionen. Industrialiseringen af især østasiatiske lande betyder, at virksomhe-derne i vesten, og dermed Danmark, enten må udfl age produktionen, som det er sket i tekstilbranchen, eller automatisere den i en grad så lønsummen bliver mindre be-tydningsfuld, som det er set nogle steder i metalindustrien.

Det betyder omvendt at danske virksom-heder og klynger i stigende grad må fokuse-re på de mere videnstunge dele af værdikæ-den, nemlig produktionsforberedende som udvikling og design, eller produktionsop-følgende som kvalitetskontrol og montage.

Et pres der forandrer erhvervslivetGlobaliseringen skubber med andre ord til de modeller for klyngedannelse man hidtil har kendt og arbejdet med. De tre væsentligste spor i klyngeteori har ty-pisk været ”de tidlige studier” af Nord-Italiens erhvervsklynger der var præget af uformel social koordination, Michael Porters konkurrence-model der forkla-rer erhvervsklyngers succes og udvikling ud fra stærke markeder og aktører, samt den såkaldte ”skandinaviske skole” hvor der påvises en lokaliseret opbygning af læring og viden, der tavst ’klistrer’ sig til en geografi sk klynge.

I den globale udfordring sættes mange af disse parametre i større eller mindre grad ud af kraft og truer derfor klyn-gerne i deres oprindelige form, uanset hvilket perspektiv man anvender på klyn-geanalysen.

Virksomhederne udbreder deres ak-tiviteter globalt efter de bedste kompe-tencer og størst rentabilitet. Det betyder omvendt også, at udenlandske virksom-heder i stigende grad etablerer datter-selskaber i danske vidensklynger for at få adgang til den viden og knowhow der fi ndes i området. Klyngerne er un-der pres, men det er et pres der ændrer dansk erhvervslivs placering i den globale værdikæde.

Lange

meLLemLange

korte

erhvervsuddannede

ufagLÆrte

kvaLIfIkatIons- og uddanneLsesnIveau

ProduktIonsdrevet markedsdrevet vIdensdrevet

ProduktIonsIntensIv kLynge

komPetenCe kLynge

vIdensbaseret kLynge

6

Niels B. Christiansen,Chefkonsulent


T h r i g e - F i r k a nte n , H a u b e rg s ve j 1 • 50 0 0 O d e n s e C • te l e f o n 654 4 424 4 • w w w.o l avd e l i n d e .d k


T h r i g e - F i r k

Toldboden • Londongade 4, st. • Odense Havn

Kontordomicil • 352 m2

• Unik og fredet ejendom med byens bedste udsigt til Odense Havn

• Gennemgår pt. totalrenovering med gedigne kvalitetsmaterialer

• Trafi kalt velbeliggende tæt på banegård og off. transport

• Midt i spændende og dynamisk vækstområde

Årlig leje kr. 850,- pr. m2

-Nye og ”Skræddersyede” lokaler? ...Ring til mig på Tlf.: 2966 0119

OLAV de LINDE


-til leje...

Klynger opstår spontant og vokser gennem konkur-rence, siger profes-soren der ’opfandt’ erhvervsklyngerne.

A f: K i m Kon n e ru p

K i l de: ni l s - ol of ol l e v i K – w w w.24 e.s e

Den amerikanske Harvard-professor Michael Porter er blevet kaldt ”Er-hvervsklyngernes Far”. Det skyldes

især at han var den første der navngav fæ-nomenet, hvor et geografisk område har en overrepræsentation af virksomheder i samme branche. Hvor koncentrationen af et bestemt erhverv er større end gennem-snittet. Han kaldte fænomenet ’clustering’ – eller på dansk ’klyngedannelse’.

Michael Porters arbejde var på mange måder banebrydende. Op gennem 90’erne fik politikere, embedsmænd og erhvervs-folk over hele verden travlt med at identi-ficere, støtte og forsøge at skabe klynger. For budskabet er soleklart: Klynger er ensbetydende med høj beskæftigelse, øget konkurrenceevne, indtjening, lønninger og skatteindtægter.

Men for to år siden talte Michael Porter til deltagerne i en EU-ministerkonference i Sverige. Temaet for konferencen var in-novation og hvordan man skaber klynger. Men professoren var ikke imponeret over europæernes anstrengelser.

”Politikerne har lagt beslag på klynger-ne. Men klynger er ikke noget man skaber eller dyrker ved hjælp af støtte og tilskud. Klynger opstår spontant, og det tager mindst 20-30 for en klynge at udvikle sig og blive konkurrencedygtig. Ofte tager det endda længere tid,” sagde Michael Porter til auditoriet ifølge den svenske journalist Nils-Olof Ollevik.

”Jeg har set og studeret hundredvis af klynger rundt i hele verden. Jeg har set me-get gamle klynger med lange traditioner og unge klynger i højteknologiske bran-cher, men jeg har aldrig set at politikere har skabt en klynge,” hævdede Michael Porter, der understreger at klynger ikke er hans opfindelse, det er ikke engang noget helt nyt. De har eksisteret i hundredvis af år i alle lande, og han har bare undersøgt fænomenet og givet det et navn.

”Politikere kan altså ikke skabe klynger, men de kan identificere dem og understøt-te deres udvikling, men det handler om at støtte uden at gribe ind,” fastslår han.

Ifølge professoren er konkurrence den vigtigste drivkraft for klyngens vækst. Den frie konkurrence, både mellem forskellige klynger og mellem de enkelte virksomhe-der inden for samme klynge, øger produk-tiviteten. Produktivitet kan heller ikke be-sluttes politisk, den kan kun vokse gennem konkurrence.

”Der findes en længsel og et håb hos politikere om at kunne skabe klynger i nye teknikbrancher så de kan tiltrække højteknologiske virksomheder. Det er en vildfarelse. Klynger findes inden for alle brancher, store som små, og de er alle lige værdifulde for deres områder,” mener Mi-chael Porter.

PoLItIkere kan Ikke skabe kLynger

www.odlmagasinet.dk8

PoLItIkere kan Ikke skabe kLynger

VSGVagt - Service

V S G Vagt - S ervice - F richsparken 42 A st - 8230 Åbyhøj - T lf. 7020 0063 - F ax. 8615 7188 - Mail: vsg@ live.dk

- Autoriseret vagtfirma godkendt af Rigspolitiet - Siden 1990

- Vagt m. / u. hund- Fast vagt- Lukkerunder- Vagt på byggeplads- Servicevagt- Butiksvagt- Bryllupsvagt- m.m

- Vinduespolering- Tæpperens- m.m

Vi tilbyder

Diamantgruppen A/S . Marøgelhøj 4 . DK - 8520 Lystrup . Tlf.: 86 74 16 99 . www.diamant-gruppen.dk


En erhvervsklynge af tøjproducenter er samlet på Århus Havn. Det giver en stor gevinst på især det uformelle plan, fortæller Metropols COO og ”housekeeper” Flemming Hyl-dahl.A f: m ic h A e l je p s e n fo To: m i K A e l ly K

Metropol var en af de første tøj-virksomheder på havnen i År-hus, og siden er mange andre

kommet til. Den udvikling glæder Metro-pols Flemming Hyldahl. Han mærker især, hvordan det styrker det uformelle miljø.

- På det uformelle plan er vi mere op-dateret på, hvad der foregår i branden. Det er okay at sparke døren ind, når der er fredagsøl. Når jeg hører om nye tiltag i branchen, er det også det mest naturlige i verden for mig at gå ind til naboen og høre, om han også har hørt rygterne. På den måde tjekker man lige jungletrom-merne af. Det benytter vi os af, erkender Flemming Hyldahl.

Ingen risikoVirksomheder i direkte konkurrence kan måske frygte, at forretningshemmeligheder

styrken LIgger I det uformeLLe

www.odlmagasinet.dk 11


12

bliver lækket, hvis de ligger ved siden af hin-anden. Den problemstilling eksisterer dog ikke for Metropol og de omkringliggende firmaer.

- Jeg er rimelig åben over for vores nabo-er, men selvfølgelig diskuterer vi ikke for-retningshemmeligheder. Vi samarbejder heller ikke om vores produktion. Alt, hvad der kræver formalia såsom underleverandø-rer og prisaftaler, kører vi isoleret.

- Der er nu heller ingen grund til hem-melighedskræmmeri, for vi arbejder meget forskelligt. Vi har forskellige tilgange til markederne og individuelle fokusområder. Derfor lurepasser vi ikke på hinanden, og vi er ikke bange for at lade døren stå åben.

Svært at sætte ord påFlemming Hyldahl ser de største fordele på det uformelle plan, men det kan også være et større aktiv, end man er klar over, mener han.

- Der er en tendens til at undervurdere det uformelle. Det er svært at måle effek-ten af det uformelle samarbejde, men når det er væk, så savner man det og rykker et par pladser bagud i bussen. Det er lidt som, når man mødes personligt i stedet for at tale i telefonen. Det giver noget ekstra, som kan være svært at sætte ord på.

- Jeg har svært ved at lave et A4 ark med de specifikke fordele, men jeg kan sige, at hvis du er interesseret i aktivt at byde ind

i et fælles miljø, så får du som oftest også noget godt ud af det. Vi er også ret trygge ved at have naboer, der ser med samme briller. Hvis der flyver noget forbi mine ører, så er der nok en eller anden, der samler det op.

Fredagsbar for direktionenFlemming Hyldahl vil gerne udvide sam-arbejdet.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man cer-tificerede det en smule. Eksempelvis ved at lave en fredagsbar for direktionen, for der er ingen tvivl om, at når der kommer fokus på en fællesnævner, så får man øje på nogle muligheder, siger Flemming Hyl-dahl.

Han påtager sig gerne storebror-rollen i det gode naboskab.

- Vi er lidt større end de andre, så vi er magneten i naboskabet. Hvis man kan skal låne en liter mælk, så er det normalt, at man kommer ind til os. På den måde er vi lidt af et fikspunkt.

Uformel tilgangNaboskabet har i Metropols tilfælde med-ført et decideret samarbejde.

- En af vores naboer laver labels og kli-stermærker, og de leverer til os. Vi havde ikke handlet med dem, hvis de havde lig-get i eksempelvis Fredericia, for så havde vi aldrig lært dem at kende. Når man har en erhvervsklynge, starter samarbejdet ud på et uformelt niveau, og så kan det bedre kickstartes. Fordelen er, at man kommer lidt hurtigere til sagen, for der er ingen formkrav på præsentationen. Tingene kommer hurtigere på bordet, og der er ikke den samme risiko for, at man over-sælger sit produkt.


13

Et ekstra krydderiSelv om Flemming Hyldahl er glad for at være del af en erhvervsklynge, er det ikke en del af forklaringen på Metropols mar-kante vækst.

- At naboerne er i samme branche har ikke noget med vores succes at gøre. Jeg vil hellere vende den om og sige, at vi opnår fordele, som er mere nice to have end need to have. Det er det ekstra krydderi på top-pen. Det er de skægge muligheder, som vi ellers ikke ville have haft. Det kan være personalemæssigt, eller at man slår sig sam-men på en messe.

Den uskrevne regelI vækstperioder hvor man har brug for nye medarbejdere, kan man forestille sig, at det var fristende at plukke de bedste folk fra naboen, når nu de alligevel er i området. Den problemstilling er dog kun hypotetisk for Flemming Hyldahl.

- Man kan sige, at der er en trussel på

medarbejdersiden, for hvis du er vant til at parkere bilen i nummer 12, og du er lidt træt af dit arbejde, så er det nemmere at søge arbejde hos naboen.

- Jeg ville dog aldrig tage aktive skridt for at plukke en medarbejder fra en nabo. Hvis de kommer her af egen fri vilje og banker på vores dør, tager man naturligvis dialo-gen og finder ud af, hvad ligger til grund for henvendelsen. Men hvis en medarbej-der i et nabofirma havde de kvalifikationer, vi søgte, ville vi i stedet søge alternative mu-ligheder af hensyn til naboskabet.

- Vi har jo ikke muligheder for at sank-tionere mod hinanden, hvis der er nogen, der snupper en medarbejder fra en nabo. Det handler mere om, at alle er interes-seret i almindeligt godt naboskab, ligesom når man bor i et villakvarter. Vi har mere at tabe ved at have et dårligt forhold, end vi har at vinde ved at snuppe en medar-bejder. Det ligger uskrevet i luften, at det gør man ikke.

Endnu bedre for andreSelv om Flemming Hyldahl er glad for sine naboer, mener han, at virksomheder i andre brancher kan opnå endnu større fordele end tøjproducenter.

- Der er masser af samarbejdsmulig-heder for brancher med en stabil pro-duktion, hvor produkterne ikke ændrer sig væsentligt. I modebranchen skal vi konstant være innovative, og det gør det kompliceret at samarbejde med andre fir-maer om indkøb og logistik. Vi udvikler nye kollektioner seks gange om året for alle vores fem brands, og hver gang skal vi opfinde den dybe tallerken. Det kræver et flow, hvor det er vigtigt at holde tempo. Det er meget utænkeligt, at naboens pro-cesser passer ind i det.

- Hvis man som så oveni som os lever efter en regel om, at intet går efter pla-nen, fordi det er nødvendigt at kunne reagere hurtigt på uforudsete ting, så er det endnu sværere at lave et formaliseret samarbejde.

Flemming Hyldahl ser også en anden væsentlig forskel på brancherne.

- Modebranchen er kendetegnet ved iværksætteri og folk med saft og kraft i benene, så de kan løbe hurtigt. Det er en-treprenører, der er startet på en ølkasse og har bygget en forretning op, og der-for har de en stor tro på sig selv. Konso-liderende virksomheder er i højere grad bevidste om egne begrænsninger, og vil dermed også være mere åbne over for at samarbejde med deres naboer.

METROPOL

Tøjproducent med 100 ansatte

Hovedkontor på havnen i Århus

Årets gazellevirksomhed i Århus Amt 2004 og 2005

METROPOLS TØJMÆRKER

St-Martins Margit Brands S’NOB SUIT NOBLESSE

de

n n

ye


de

n n

ye

vIdenakseInnovative og videnintensive erhversklynger er rygraden i fremtidens Århus

A f: K i m Kon n e ru p fo To: m i K A e l ly K

Erhvervschefen i Århus Kommune, Jan Beyer Schmidt-Sørensen, har ganske givet ret i, at ’erhvervsklyn-

ger’ er blevet et modeord, der slynges rundt i samme manege som ’innovation’ og ’vidensamfund’. Alle vil have det, men hvad betyder det egentlig? Så for at af-grænse emnet, vælger han at bruge den defi nition, der er anvendt i en nyligt ud-

givet rapport om ”Klyngepolitik på et faktabaseret grund”: En gruppe af

virksomheder og eventuelt uddan-nelsesinstitutioner og offentlige myndigheder der har lokaliseret sig i samme region eller økono-miske område.

”Det er altså ikke afgrænset af en kommunegrænse, og hel-ler ikke nødvendigvis af en re-gionsgrænse. Det kan være helt forskelligt fra klynge til klynge, hvor vigtigt det er at bo tæt på hinanden. Det der betyder noget er hvad man ’klynger sig op’ ad,” forklarer Schmidt-Sørensen.

Den nye videnakse i ÅrhusErhvervschefen har nu alligevel en del eksempler på klyngedan-nelser med centrum inden for kommunegrænsen. Faktisk er der ved at danne sig en ´videnakse gen-nem Århus bestående af fi re klynger,

startende med en energi/cleantech-klynge omkring det kommende Navitas

på havnen, IT-klyngen på Katrinebjerg, en sundhedsklynge omkring det nye Uni-versitetshospital og endelig en fødevare/ernærings-klynge omkring det kommende Agro Food Park i Skejby.


”Det er om ikke de væsentligste, så i hvert fald dem vi er mest kendte for. IT-klyngen har sit centrum på Katrinebjerg, og den er aktiv fordi nogle ildsjæle - erhvervsfolk, professorer og min forgænger - for ti år siden blev enige om at der skulle ske et eller andet. Det er lykkedes at få aktivi-teret klyngen så der virkelig er et sam-arbejde mellem de forskellige aktører,” siger Schmidt-Sørensen. Denne model - Katrinebjerg-modellen – forsøger man nu at kopiere på energi- og cleantech-området, hvor der bliver bygget en helt ny ingeniørhøjskole og en helt ny maskinme-sterskole sammen med en udviklings- og forskerpark på 10.000 m2. Projektet ved navn Navitas beskrev vi i sidste nummer af OdL-magasinet.

”Kigger vi på fødevareområdet, så er der ikke meget decideret fødevarepro-duktion tilbage i Århus. Men vi har Arlas hovedsæde, Danisco fylder meget, vi har også Dansk Supermarked, og så vil vi ger-ne skabe et innovativt rådgivningsmiljø omkring Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby, hvor vi har sektorforskningsin-stituttet Agrotech. Der leger man med ideen om en Agro Food-park. Der sidder 6-700 derude nu, og om nogle år skal der gerne være 2.500 derude.”

Uforløste forudsætninger inden for sundhedDer er et område hvor Århus har et stort potentiale, som ikke er blevet virkeliggjort endnu, nemlig hele sundhedsområdet. Biotek, medico og sundhed. Hospitalssek-toren er kæmpestor i Århus, så byen burde have nogle naturlige forudsætninger.

”Der er en masse forskere og hjernekraft, men af en eller anden årsag har vi altså ikke virksomheder som Novo eller Lund-beck i byen. Det er lidt træls at se at vi har forudsætningerne, vi har hjernekraften til stede, vi uddanner folk på området, men det har bare ikke givet sig udslag i en stor sundheds- og medicoklynge. Endnu da.”

Forudsætningerne bliver endnu større i fremtiden med det nye Universitetshospital i Skejby og hele det medicinske fakultet ved Århus Universitet. Så Region Midtjylland har investeret midler i to udviklingsmiljøer, Med-Tech i Skejby og CareTech på Katrinebjerg.

”Hvor der er samlinger af virksomheder som man kunne kalde klynger, er vi gået ind på kommunalt eller regionalt niveau for at skabe mere gennemsigtighed gennem in-novationsmiljøer, så de virksomheder bliver bedre til at tale med hinanden, og så de nem-mere kan komme i kontakt med forskere, stu-derende og så videre.”

Krydsbefrugtning af klyngerNoget af det nye i klyngeudvikling er at mi-xe klynger. At fi nde det bedste fra to klyn-ger og så få dem til at snakke sammen. Jan Beyer Schmidt Sørensen illustrerer princip-pet med et par eksempler fra Århus:

”Århus klarer sig også rigtig godt på ar-kitekturområdet, og man kan godt tale om en arkitekturklynge med nogen af landets største arkitektvirksomheder. Det er jo helt oplagt at mixe den klynge med energiklyn-gen for at få skabt fx lavenergi-byggeri. Der er vi også brobyggere i at få de to klynger til at snakke mere sammen. Et andet oplagt område er sundhed og fødevarer. Det nye universitetshospital er faktisk involveret i den udviklingsgruppe der skal udvikle Agro Food Park. Sundhed, ernæring og fødevarer hører jo tæt sammen. Det er en slags krydsbefrugtning mellem forskellige fagområder.”

Man kan ikke starte noget fra ingentingKommunen har en erhvervspulje på ca. 10 millioner om året til diverse opstartspro-jekter. Det vil aldrig være driftsmidler, for efter opstarten skal kommunen ud af det og sætte noget andet nyt i gang. Men erhvervs-chefen understeger rigtigheden i udsagnet

den nye vIdenakse16

om, at kommuner ikke kan skabe klynger:”Og det er vigtigt. Jeg kan ikke bare kigge

ud af vinduet og sige: Jeg tror Århus skal have en modeklynge! Man kan aldrig starte noget op fra ingenting. Man må tage ud-gangspunkt i, hvad der er i byen i forvejen, eller hvad der måske er på vej til byen. Så kan vi gå ind og stimulere og understøtte det. Som vi har gjort på IT-området, og som vi nu gør det på energi/cleantech-området og fødevarer. Og det gør vi typisk sammen med regionen.”

”Hvordan kan vi så stimulere klyngerne og gøre dem aktive. For der kan måske godt være tyve virksomheder inden for det samme område, men hvis de ikke snakker sammen er det måske en tilsnigelse at kalde det for en klynge, det er i hvert fald ikke en aktiv klynge. Kommunen kan hjælpe med nogle sekretariatspenge til at lave en masterplan for området, få etableret nogle netværk eller arrangere konferencer der kan skyde et projekt i gang.”

Han taler om de generelle rammebetin-gelser for at en erhvervsklynge kan udvikle sig. Og der er to helt store kasser: Den ene er innovation med videndeling og -spred-ning, som kommunen støtter ved at skabe innovationsmiljøer. Den anden er menne-skelige resurser.

”Uanset hvilken virksomhed du er, så be-tyder det meget for etablering i et bestemt område, om der er velkvalificeret arbejds-kraft. Derfor har vi arbejdet generelt med en uddannelsesstrategi for at gøre Århus til en enormt spændende uddannelsesby. Vi skal have de gode talenter til byen og håbe på at beholde en stor del af dem bag-efter.”

Virksomheder flytter efter arbejdskraftenStørrelse giver også flere muligheder for en by. I hele verden er de store byer inde i en positiv cirkel, mens de mindre byer er i en negativ cirkel. Det har Århus også profiteret af.

”Globaliseringen er ved at have gjort, at virksomheder flytter efter arbejdskraften, nærmere end det som før er arbejdskraften der flytter efter virksomhederne. Og der er Århus i den grad på den grønne gren. Uni-versitetet og de andre uddannelsesinstitu-tioner er altså noget som virksomheder gerne vil klynge sig op ad. Det er vigtigt at komme tættere på uddannelsesbyen. Det er svært at få de unge mennesker til at flytte hjem igen, når de har vænnet sig til livet i storbyen. Det kan virksomhederne se, og derfor flytter de til byen.”


-Se meget mere på...

Erik Wilhelmsen,Chefkonsulent

Så kontakt mig på... Tlf.: 89 39 70 87, Mob.: 29 69 39 12, eller via E-mail: [email protected]

...Søger du enestående kontordomicil?

OLAV de LINDE


BALTICAGADE 21 - ca. 2.200 m2

Produktion, lager eller lignende

Årlig leje fra kr. 400,- pr. m2 + drift.

Ekstremt højloftet produktionshal med mange

anvendelsemuligheder og meget store porte.

BALTICAGADE 18 - 207 og 236 m2KontorÅrlig leje fra kr. 750,- pr. m2 + drift.Fritliggende kontorlejemål i 3 etager. Har tidligere været benyttet som adm. kontor.

Kan evt. opdeles i 2 lejemål, -et i stueplan og et

andet bestående af 1. og 2. salen.

-til leje...

-til leje...

DOK 8000

-Se meget mere på...

olavdelinde.dk


Fr ichsparken, Søren Fr i chs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • te lefon 8615 4244 • www.olavdelinde.dk


Balticagade • Århus Havn

BALTICAGADE 10 - 1.068 m2

Lagerlejemål i kælder


Attraktivt beliggende større lagerlejemål i god

kælder på Århus havn.

Lejemålet består af et stort lagerlokale med god

og funktionel tilkørselsrampe.


Kontor, showroom, lager, prod. ell. lign.


Særdeles attraktive og lyse lokaler lige ud mod

havnebassinnet. Lejemålet projektudvikles i

øjeblikket. -Ring og få indfl ydelse på dine nye lokaler?....

Balticagade


Kontor, showroom, lager, prod. etc.


Usædvanlig højloftet og velbeliggende større

produktionshal samt tilstødende mindre værk-

steder. Her er et lejemål med meget stort og

spændende potentiale.

BALTICAGADE 14 - 180 m2KontorÅrlig leje fra kr. 500,- pr. m2 + drift.Gode lyse og regulære kontorlokaler mv. i pavil-lionbygning tidligere benyttet som administrati-onskontor for skibsværft.

-til leje...

-til leje...

-til leje...

BALTICAGADE 20 - 1.986 m -til leje...

DDDDDDDDDDDDDDDOOOOOOOOOOOOOOO

KKKKKKKKKKKKKKKO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO

KO

KOOO

KOOO

KOOO

KO

KO

KOOO

KO888888888888888 OOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOO


rustIkt og mInImaLIstIsk – desIgnerne har Indtaget Århus havn

Et havneområde forbinder man normalvis med supertankere og containere. Det er der stadig på kajen i Århus Havn, men nu er der også kommet en håndfuld nye indbyggere til. Pro-jektet Dok 8000 er godt i gang med at lokke flere fremtræden-de danske designere og modevirksomheder til kajen i Århus. Te K s T: morT e n Bj e r r eg A A r d fo To: m ic h A e l ly K

Den enes dødEfter at Euroflex og Royal Denship gik kon-kurs, og efterlod store bygninger i et særdeles attraktivt område, øjnede man chancen for at skabe en erhvervsklynge. Dok 8000 var ikke forudbestemt til at skulle huse danske mo-devirksomheder, men da firmaet Metropol meldte sig på banen, formede planen sig dog hurtigt.


Århus Havn var i starten skeptisk overfor idéen omkring designere og tøjfi rmaer, da man ikke var sikker på at de kunne opret-holde den havnetrafi k der er nødvendig. Når man har til huse på en havnegrund, siger reglerne at man skal have en omsæt-ning over kajen. Århus havn har en stor del af sin indtjening fra afgifterne til con-tainerbrug. Derfor kan de ikke tillade sig at lukke hvem som helst ind.

Da stof oftest ikke produceres i Danmark og derfor skal importeres, er placeringen af Dok 8000 på Havnen i Århus, optimal for begge parter.

Råt og industrielt look”Det som modevirksomhederne er glade for ved bygningerne, er deres rå og indu-strielle look. De har været meget positive overfor den kontrast det giver at have et showroom i disse anderledes omgivelser.” siger Ole Byriel, direktør for udvikling hos Olav de Linde, og som har været meget aktiv i etableringen af Dok 8000.

Udover at have showrooms, benytter mange af virksomhederne også bygnin-gerne til lager og opbevaring. Det er opti-malt for virksomhederne at have det hele under samme tag.

Først genkendt, senere anerkendtDet kræver sit at skabe en modeklynge, på et sted hvor den tunge industri fylder så meget. Derfor har Dok 8000 også lavet et stort PR arbejde. På den nylig overståede modemesse i Bella Centeret var de natur-ligvis til stede. Dok 8000 henvender sig bredt i modebranchen, og stort set alle der havde en stand på messen fi k også en invitation om at komme til åbent hus i de nye lokaler.

22

DO

K

8 O O

Det er vigtigt for Dok 8000 at blive gen-kendt og på sigt anerkendt som et udvik-lingssted i modebranchen. Hos Dok 8000 er der plads til alle der er i stand til at få en havnegodkendelse. Dette gør at små designvirksomheder og up-coming virksomheder vil have svært ved at komme ind. Derfor håber Dok 8000 meget på at der vil blive skabt alliancer indenfor branchen. ”Det er jo ikke utænkeligt at en større virksomhed tog en designer ind og lod denne arbejde i deres lokaler”, siger Ole Byriel.

På havnekajen i Århus er der rigtig gode forhold for en kreativ hjerne – En udsigt over vandet og smukke rustikke omgivel-ser. Som arbejdssted er det en designers drøm og med en færdigudvikling af infra-strukturen bliver stedet endnu mere at-traktivt. Dok 8000 kommer til at undergå en rivende udvikling og har skabt sig en spændende niche.



T h r i g e - F i r k a nte n , H a u b e rg s ve j 1 • 50 0 0 O d e n s e C • te l e f o n 654 4 424 4 • w w w.o l avd e l i n d e .d k


-Nye og ”Skræddersyede” lokaler? ...Ring til chefkonsulent Susanne Blix, Tlf.: 2966 5040

Sverigesgade 5 • 5000 Odense C

Kontor • fra 400 - 2.000 m2

• Særdeles præsentabel ejendom m./unik beliggenhed på Odense Havn

• Enestående mulighed for eget kontordomicil i hele bygningen

• Totalrenoveret pakhus nyopført i smukke genbrugstegl

• Velegnet til kontor, galleri, restaurant/café el. lign.

Årlig leje fra kr. 995,- pr. m2

OLAV de LINDE


-til leje...

1. + 2. sal

udlejet!

Af: Kim KonnerupFoto: Mikael Lyk

Motivation til samarbejde




Hønen eller ægget? Man kan altid diskutere hvad der kom først, og lige sådan er det med erhvervs-

klynger. Væksthus Midtjylland har startet et projekt der skal stimulere klyngedan-nelsen nedefra.

”Man kan anskue klyngebegrebet fra fl ere vinkler. Man kan have en topdown-model, hvor man kigger på om der er

nogle klyngedannelser der kan tegnes i det eksisterende erhvervsliv. Der kan man så arbejde på at stimulere dem. Vo-res projekt har meget mere fokus på en bottomup-model, hvor vi i første omgang vil forsøge at inspirere virksomheder til at gå ind i netværk, hvor der så på sigt måske kan opstå nogle klyngedannelser oven på disse netværk. Men vi tager ud-

gangspunkt i motivationen og behovet hos den enkelte virksomhed,” fortæller Henrik Hansen der er projektleder for regionens netværksinitiativ.

KLYNGEmidt er kort fortalt et initia-tiv fra Væksthus Midtjylland, der går ud på at inspirere virksomheder til tættere samarbejde med andre virk-somheder. Ud fra en fi losofi



26



Af: Kim Konnerup Foto: Mikael Lyk



om at alliancer og netværk med andre virksomheder øger chancerne både for overlevelse og vækst.

”Man vil på forskellige fronter få nogle udviklingsmuligheder som man ikke kan få i eget regi, for eksempel i forhold til markedet, til produktudvikling eller til optimering af virksomhedens forsy-ningskæder,” siger Henrik Hansen

Programmet er relativt nyt. Det star-tede sommeren 2009 og har til nu fået 25 indledende forløb i gang, hvor de 5 er udmundet i egentlige netværksdannel-ser og fl ere er undervejs. Kvantitativt er målet at få 80-90 netværk op at stå over en tre-årig periode.

”Vi ser dem i alle afskygninger, og det er også tanken med projektet, at man får mange forskellige typer af netværk op at stå. Indtil nu er det typisk kolleger i samme branche, der går sammen for at lave en stærkere salgsprofi l i fælles-skab. Andre netværk går helt på tværs af brancher, hvor man især udnytter at de kan helt forskellige ting at skabe sig et helt nyt marked. Og så er der nogen, hvor det går mest på forsyningskæden, hvor en hovedkunde og nogle underleve-randører går sammen om at undersøge

hvordan de kan få gennemløbstiden ned fra idé færdigt produkt,” siger Henrik Hansen.

Projektet er organiseret sådan, at der er udpeget 22 netværksmæglere rundt i regionen. De skal være facilitatorer i at hjælpe virksomheder med afklaring af hvordan de kan indgå i et netværk, hvilke partnere de med fordel kan sam-arbejde med og hvordan det i øvrigt skal skrues sammen.

”Det arbejde skal så bære hen imod en ansøgning til de midler i KLYNGEmidt-programmet, hvor man kan få støtte til en ekstern rådgiver, der kan være den ”neutrale lim” mellem de 3-6 virksom-heder der indgår i netværket,” forklarer Henrik Hansen.

Støtten består i halvdelen af udgifterne til denne person eller virksomhed op til 600 timer. Typisk vil der være tale om et forløb på 12-18 måneder, fordi det tager tid dels at få skabt et fundament for sam-arbejdet, og dels at få det til at fungere.

”Der er en række barrierer for virk-somheder der vil indgå i et netværk. Dels det rent praktiske, at det gør nogle ting mere besværlige. Når der skal træffes be-slutninger skal det pludselig vendes med

dine netværkspartnere. Det kan specielt være svært for ejerledere at håndtere, fordi de normalt har haft hurtigt fra tanke til handling,” siger Henrik Hansen om nogle af de erfaringer der er gjort.

Der kan også være en psykologisk bar-riere fordi virksomheder skal vænne sig til at åbne op for omverdenen.

”Men skal man have noget ud af et forretningsmæssigt netværk, så må man både give og tage. Du er nødt til at lukke portene op for dem, du skal arbejde sam-men med. Den tillid, åbenhed og respekt kan være vanskelig for en virksomhed der har været vant til at køre derudaf for sig selv. Hvor det at holde kortene tæt til kroppen var en konkurrenceparameter,” forklarer Henrik Hansen.

Omvendt har krisen gennem det se-neste år øget interessen for samarbejde, understreger han:

”Flere virksomheder er begyndt at overveje alternativer til deres traditio-nelle måde at drive virksomhed på. Så vi oplever en større interesse end vi nok ville have gjort for et par år siden, hvor det bare gik derudaf, og mange virksom-heder havde alt hvad de kunne lave. Der var motivationen ikke så stor.”

Af: Kim Konnerup Foto: Mikael Lyk




Vi havde da også erhvervsklynger i gamle dage. Jernbanen, Centralværk-stedet og Søren Frichs Maskinfabrik satte kul på industrien i Århus.A f he n r i K fode

Det danske sprog udvikler sig konstant. De trykte ordbøger kan slet ikke følge med. Den gamle Ordbog over det Danske Sprog fra første halvdel af 1900-årene kender ikke begrebet, men mere mærkeligt er det, at det heller

ikke optræder i den nyeste seks-binds udgave, der blev udgivet fra 2003.Begrebet er dog ikke nyt, for hvis formålet og indholdet af begrebet ”erhvervs-

klynge” er at skabe synergi mellem etablerede og nye erhverv, kan der findes ek-sempler langt tilbage i tiden. Her skal blot fremdrages et par eksempler fra Århus: Centralværkstedet og Søren Frichs maskinfabrik, der begge kom til at spille en vigtig rolle for byens erhvervsliv gennem 125 år.

Først CentralværkstedetDet hele begyndte i 1862, da der for private midler blev etableret en jernbanelinie mellem Århus og Randers. Materiellet skulle serviceres, og til det formål blev der skabt en række værksteder i Århus bag banegården under navnet Jernbaneværkste-det. Der gik nogle år, og i 1867 overtog staten de jysk-fynske baner. Nogle år senere var der kommet jernbanefærger på Lillebælt, hvilket betød at alt rullende materiel fra Fyn og Jylland let kunne vedligeholdes og repareres i Århus. Omkring 1880, var længdebanen færdig og banenettet vokset til omkring 750 kilometer. Danmark var for alvor gledet ind i den industrielle revolution. Til det begreb hørte jern, damp og kul samt håndværkere og teknikere, der forstod sig på den ny teknologi. Sådanne folk var endnu en mangelvare, hvorfor løsningen naturligt var en centralisering af arbejdet med at vedligeholde det rullende materiel. Derfor kom den stadig større arbejdsplads da også til blot at hedde: Centralværkstedet.

Datidens klynger

Åbningen af jernbanen

mellem Århus og Randers i

1862 satte for alvor gang i

den økonomiske udvikling.

Materiel skulle bygges og

serviceres. Resultatet

blev i Århus etablering af

Centralværkstedet. På det

gamle træsnit ses et

tog på vej ud af Århus.


Frichs ville naturligvis gerne følge med udviklingen, men det var kostbart.

Da damplokomotivet blev erstattet af diesellokomotivet så fabrikken derfor

ikke andre muligheder end at forsøge sig med licensproduktioner. Resultatet

blev dette lokomotiv, der skulle have været et MY-lokomotiv. På grund af de

mere svungne former fortil blev det i DSB-jargon kaldt for Marilyn Monroe.

Teknisk blev det en fiasko for fabrikken, da det par lokomotiver af typen,

det blev til, havde alt for mange nedbrud.

De første opgaverI de første år bestod en del af arbejdet på værkstederne i at samle de lokomotiver, der blev importeret fra England. I begyndelsen skete det under vejledning af engelske ingeniører, men danske håndværkere var lærenemme og kunne snart overtage arbejdet. Værkstedet havde naturligvis egen dampmaskine, og andre moderne ”indretninger” impor-teret fra England, hvor industri-en vugge havde stået.

Den hastige udvikling skabte behov for stadig flere bygninger og værksteder til særlige funk-tioner, og under loftet blev der som noget helt nyt bl.a. monteret løbekraner. Konstant kom der nye værksteder til: metalstøberi, kobbersmedie samt en særlig saddelmagerafdeling. Forinden havde man fået indrettet hjul-værksted, snedkerværksted og et malerværksted for blot at pege på en række af de stadig mere specialiserede værksteder, der var blevet nødvendige for at kunne vedligeholde det konstant voksende rullede materiel, der også omfattede jernbanevogne i alle afskygninger.

De Danske Statsbaner1880 var året, hvor staten overtog det private sjællandske jern-baneselskab og sammensluttede det med det jysk-fynske til De

Danske Statsbaner. Det rullende materiel skulle under den nye organisationsstruktur vedligeholdes to steder: I Århus og i et tilsvarende anlæg i København. Udbygningen kunne derfor fortsætte med ansættelse af stadig mere arbejdskraft og ikke mindst også af unge lærlinge, der her fik en moderne læreplads.

Det var med datidens øjne en stor arbejdsplads med mere end 500 ansatte og i vækst. Jernbanetrafik var endnu det afgørende helt frem mod slut-ningen af Første Verdenskrig og banenettet blev fortsat øget til omkring 2700 kilometer, og det betød igen konstante udvi-delser på Centralværkstedet. Nye fag kom til. Her skal blot peges på elektrikere og finme-kanikere.

En erhvervsklyngeMan kendte ikke dengang be-

grebet ”erhvervsklynge”, men det var i virkeligheden det, det var. En samling af arbejdspladser, der supplerede hinanden for at honorere en produktion. Men ikke nok med det: Central-værkstedet midt i byen var også en ”klynge”, der efterspurgte tjenesteydelser ude i byen, og som ikke mindst leverede uddan-net arbejdskraft til byens voksende antal maskinfabrikker og værksteder. Der var med andre ord tale om en synergieffekt af overordentlig stort betydning.

På Frichs blev der

udført store opgaver

med støbning af svære

metalemner.

Her er en former ved

at klargøre en sådan

form.

Man kendte ikke dengang begrebet ”erhvervsklynge”, men det var i virkelighe-den det, det var. En sam-ling af arbejdspladser, der supplerede hinanden for at honorere en produktion.

30 Datidens klynger

Det gamle lokomotiv er fotograferet ved Centralværkstedet.

Det viser bla. den kraftige kedel og giver et indtryk af,

at dampteknologien krævede stærke dimensioner af

materialerne.

Det fortsatte op gennem 1920erne og 1930erne med stadig flere nye værksteder. Der kom motorværksteder til, nye administrationsbygninger og så var det naturligvis også blevet nødvendigt med særlige ingeniørkontorer. Arbejdspladsen var stor og helt afgørende for beskræf-tigelsen i byen, da op mod 1800 i storhedstiden kunne hente lønkuverten på Centralværkstedet. Med udgangen af 1992 var historien på det nærmeste slut for Central-værkstedet i Århus. DSB havde fundet andre løsninger på vedligeholdelse af det rullende materiel. Det meste blev lukket, og kun enkelte specialopgaver fik foreløbig lov til at leve videre.

Dernæst Søren FrichsJernbanen og ”erhvervsklynger” i Århus er næppe dæk-kende uden en omtale af Søren Frichs lokomotivfabrik i Århus. Han etablerede sig i jernindustrien allerede i 1853, købte grund hvor Reginakomplekset i dag ligger og indrettede værksted og støberier. I de første år var det landbrugsredskaber, der stod på programmet, men efter etableringen af jernbanens værksteder, blev der knyttet forbindelse hertil og produktionen blev omlagt til bl.a. fremstilling af drejeskiver, signaler og kulkraner til jern-banen. Siden blev produktionen udvidet med fremstilling af dampmaskiner og siden igen med rullende materiel, lokomotiver til banerne.

Historien er den samme. Fabrikken blev konstant udvi-det med nye fagområder og stadig flere arbejdere. Om-kring 1880 var medarbejdertallet omkring de 200. Også her kan der tales om en virksomhedsklynge, og også her stod de unge i kø for at få en læreplads.

Omkring 1908 var der ikke længere plads inde i by-en, og virksomheden flyttede til Åbyhøj. Samtidig blev der indledt et helt nyt kapitel i fabrikkens historie med produktion af dieselmotorer. I 1919 blev der truffet en vigtig aftale med DSB om levering af lokomotiver, og efter besættelsen med diesellokomotiver af flere typer, bl.a. rangermaskiner. Omkring 1980 var det hele forbi. Fabrikken var gået konkurs. Manglende teknologisk fornyelse samt international konkurrence blev angivet som årsag.

Nye muligheder i gamle bygningerFor begge virksomheder er der fællestræk. Man kan næ-sten tale om virksomheder i virksomheden med et for tiden betydeligt nyt teknologisk indhold. Som videns-og uddannelsescenter kan de to virksomheders betydning næsten ikke overvurderes. Og endelig. Da deres tid var forbi, gav arealerne og i et vist omfang bygningerne mu-lighed for helt nye virksomheder. Løsningerne var lidt for-skellige. Mange vil hævde, at der blev revet for meget ned på de gamle Centralværksteder, mens Frichs bygnings-masse gav grundlag for en værdifuld restaurering og loka-lisering af en helt ny erhvervsklynge: Frichsparken, mens Centralværkstedsgrunden ikke mindst har givet plads til socialforvaltningens store kompleks Jægergården, dog med bevaring af en række af de ældre fabriksanlæg, der bl.a. er indrettet til sportsaktiviteter. Men fortsat er der er voldsomt ”ar” efter nedrivningen af det gamle omfattende fabrikskompleks midt i byen. Men resultatet kan vel også karakteriseres som en ”klynge”, for her er der også tale om et samspil mellem forskellige økonomiske aktiviteter samt mellem den private og offentlige sektor – alt for at fremme vækst i byen.

Efter reparation eller et serviceeftersyn skulle lokomotiverne

naturligvis prøves. Den opgave blev varetaget af særligt personle.

Da Centralværkstedet var en del af DSB bar man naturligvis den

autoriserede kasket med de rigtige emblemer. Kitlen var en del af

teknikeruniformen.


Anlægsgartnere

JYSK PLANTE- OGANLÆGSTEKNIK ApS

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApS Salonikivej 10, 8530 Hjortshøj

Tlf.: 86 99 91 66 · www.j-p-a.dk

Have- og Landskabsarkitekt MDL Dorte Studsgaard Madsen - cand. hort. arch. Løgtenvej 91b · 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 69 68 · [email protected]

www.havearkitekt-ds.dk

Blikkenslagere

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X‘s Vej 62 · 8260 Viby J.

Tlf.: 86 14 58 58 · www.eblings-blik.dk

Diamantboring

Diamantgruppen A/S Marøgelhøj 4 · 8520 Lystrup Tlf.: 86 74 16 99 www.diamant-gruppen.dk

Elektrikere

El-installation Schmidt & Øhrnstedt Tlf.: 63 76 60 90 [email protected] · www.sikker-el.dk

Elevatorer

Schindler Elevatorer A/S Marselis Boulevard 175-177 · 8000 Århus C

Tlf.: 86 14 97 00

Næsbyvej 78 · 5270 Odense N Tlf.: 66 18 33 40 www.schindler.dk

Entreprenører

Murer- og Entreprenørfirma

Poul Pedersen A/S Grimhøjvej 12 · 8220 Brabrand Tlf.: 86 26 21 44 · www.PP-as.dk

VAM A/S Limevej 5, Vester Alling · 8963 Auning Tlf.: 86 49 23 00 · www.vam.dk Gulve og gulvservice

Hummels Guvlservice A/S Eskerodvej 18 · 8543 Hornslet Tlf.: 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

Vesla Gulvteknik A/S Fabriksvej 12 · 6920 Videbæk Tlf.: 97 17 32 66 · www.vesla.dk

FA. Ole Surland A/S Borggyden 4, Østrup · 8930 Randers SØ Tlf.: 86 44 20 81

Indretning

Fischer Danmark Viborgvej 159 · 8210 Århus V Tlf.: 70 15 40 55 · www.fi scher-denmark.dk

Ingeniørfi rmaer

NS rådgivende ingeniører a/s Elverdalsvej 95A · 8270 Højbjerg Tlf.: 86 27 24 88 · www.nsing.dk

Viden der bringer mennesker videre---

Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende videnvirksomhed med aktiviteter inden for engineering, management og it. Rambøll Gruppen beskæftiger mere end 6.500 dedi-kerede specialister, der medvirker i projekter over hele verden fra 125 kontorer i Norden og UK samt 28 permanente kontorer i resten af verden. www.ramboll.dk

Z-hu

set,

Årh

us h

avn

Rambøll Danmark Olof Palmes Alle 22 · 8200 Århus N Tlf.: 89 44 77 00 · www.ramboll.dk

Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfi rma A/S Østre Stationsvej 43 · 5000 Odense C Tlf.: 63 13 38 00 · www.henneby.dk IT og hosting

FLC Danmark ApS Trindsøvej 7A · 8000 Århus C Tlf.: 70 25 09 55 · www.fl c.dk

Klima- og køleanlæg

eksperter i køl og klima

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 · 8260 Viby J Tlf.: 86 28 34 99 · www.angelo-cool.dk

Kontorleverandør

ZAP Søren Frichs Vej 3 8000 Århus C Telefon: 87 31 47 00 www.zap-in.dk

Kredit, revision og banker

BRFkredit Baunsgaarden Nørreport 26 · 8000 Århus C Tlf.: 45 26 82 00 · www.brf.dk

fagbogen

Landinspektører

Landinspektørfi rmaet LE34 A/S Ryhavevej 7 · 8210 Århus V Tlf.: 86 15 90 11

Hestehaven 21 J · 5260 Odense S Tlf.: 77 33 22 44 www.le34.dk

Låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 · 8520 Lystrup

Tlf.: 86 22 90 57 . www.et-laaseservice.dk

Malerfi rmaer

Farve X-Perten Cikorievej 15 · 5220 Odense SØ Tlf.: 66 14 78 82 · www.X-perten.com

Malerfi rma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 Risskov Tlf.: 70 27 12 11 post@malerfi rma-ernst-hansen.dk

Jema Color Skovparken 27 · 5853 Ørbæk Tlf.: 31 66 86 81 · www.jemacolor.dk

Rengøring

Århus trappe - & erhvervsrengøring Holme Møllevej 37 Kld · 8260 Viby J Tlf.: 28 40 69 98 · www.aate.dk

Stilladser

Århus Stilladser Aps/City Stilladser Aps Jegstrupvej 37 · 8361 Hasselager Tlf.: 86 26 16 44 · www.aarhusstilladser.dk

PS-Stilladser A/S Sandgårdsvej 6 · 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 99 00 · www.psstilladser.dk

Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 · 5000 Odense C Tlf.: 66 11 70 18 · www.fyensstillads.dk

Stjerne Stilladser A/S Havnegade 88 · 5100 Odense C Tlf.: 66 13 07 08 · www.stjerne-stilladser.dk

Tag og tagdækning

Bakkekildegård Tagdækning A/S Skovsbovej 351 · 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 22 49

Tømrere og trælaster

Spørring Tømrer- & snedkerforretning ApS Højgårdsparken 32B ·DK-8380 Trige Tlf.: 22 25 41 15 www.sporringgruppen.dk

LKN BYG ApS Havrekær 38 · 5474 Vefl inge Tlf.: 64 80 15 15 · www.lkn-byg.dk

Vagt og rengøring

VSG – Vagt & Service Gruppen Søren Frichs Vej 42 A · 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 71 81 · [email protected]

VVS-fi rmaer

VVS fi rma P. Hermansen A/S Søren Frichs Vej 40B · 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 34 42 44 · www.hermansen-vvs.dk

odL kontakt & kort nyt Byggeselskab Olav de LindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A, 8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244, Fax: 8615 1048

Byggeselskab Olav de LindeThrige-FirkantenEdisonsvej 3, 5000 Odense CTlf.: 6544 4244, Fax: 6611 1168

Jeanette NielsenKreditorbogholderTlf.: 89 39 70 84E-mail: [email protected]

Jens Møller BoeriisKonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 88E-mail: [email protected]

Jens Anker Bechformand/servicechefTlf.: 29 69 39 22E-mail: [email protected]

Bent WernerFormandTlf.: 28 10 66 23E-mail: [email protected]

Olav de LindeAdm. direktør & indehaverTlf.: 89 39 70 73E-mail: [email protected]

Ole ByrielDirektør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71E-mail: [email protected]

John SkovbjergDirektør, drift & organisationTlf.: 89 39 70 89E-mail: [email protected]

Jørgen SkovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: [email protected]

Charlotte L. ClausenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 95E-mail: [email protected]

Erik WilhelmsenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 87E-mail: [email protected]

Helle StenmannReceptionistTlf: 86 15 42 44E-mail: [email protected]

Susanne BlixChefkonsulent, udlejningTlf.: 6544 42 46E-mail: [email protected]

Gitte JakobsenDebitorstyring, OdenseTlf.: 89 39 70 82E-mail: [email protected]

Jytte GramBogholder, debitorstyringTlf.: 89 39 70 72E-mail: [email protected]

Annette S. AndersenAdministrationschefTlf.: 89 39 70 81E-mail: [email protected]

Sten BjerregaardMarketingansvarligTlf.: 89 39 70 92E-mail: [email protected]

Kaare Steen PetersenArkitekt, tegnestuechefTlf.: 29 66 03 58E-mail: [email protected]

Lars Friis ChristensenAfdelingsdirektørTlf.: 65 44 42 46E-mail: [email protected]

Michael EgebergLeder, Bazar FynTlf.: 29 69 39 17E-mail: [email protected]

Niels ChristiansenChefkonsulent, udlejningTlf.: 65 44 42 53E-mail: [email protected]

Jesper VejeServicechefTlf.: 65 44 42 52E-mail: [email protected]

odL kontakt & kort nytUdlejning af mødecenter FrichsparkenMødecenter Frichsparken har alt hvad man har brug for, når man skal holde møder eller konferencer. Det 90 km2 store lokale har borde og sto-le til 30 personer, en projektor, lærred, whiteboard og trådløs netværk.

Der er mulighed for at leje stedet i moduler af halve og hele dage. Derudover kan man få forplejning fra det lækre og nærtliggende Cafe Casava. For reservation af mødelokalet bedes man kontakte Olav de Linde i Århus.

Ny chefkonsulent for udlejning i OdenseSusanne Blix blev pr. 1. januar 2010 ansat som chefkonsulent for udlej-ning, hos afdelingen i Odense. Og det er noget hun har glædet sig til. ” Jeg er rigtig glad for at komme til Olav de Linde. Der ligger mange spændende opgaver forude og specielt glæder jeg mig til at fortsætte udviklingen af havneområdet, Middelfartsvej og Thrigefi rkanten her i Odense.”

Olav de Linde har for Susanne Blix altid stået for kreativitet og kvalitet, og da muligheden for jobbet bød sig, skulle hun ikke bruge meget betænkningstid.

” For mig var det attraktivt at arbejde for Olav de Linde, som er så dynamisk og handlekraftig. De har en masse spændende ejendomme og ud-fordringer der skal overkommes. Det jeg kan bidrage med til den fortsatte udvikling af Olav de Linde, er min energi og mit kæmpe netværk, som jeg ser som en vigtig egenskab i mit job.”

Nye lejere til Jens Bagge-sensvej 47Så er der fl yttet to nye lejere ind på Jens Baggesensvej 47, hvor der tidligere lå en forkromningsan-stalt. Efter en gennemgående re-novering, hvor alt er blevet skiftet ud og gjort pænt, er adressen ind-fl ytningsklar.

Jens Baggesensvej ligger i om-rådet Katrinebjerg, nord for År-hus, hvor der er store planer om at hele området skal tiltrække IT virksomheder. Så det er jo kun naturligt at de nye udlejere også er indenfor IT branchen.

De to nye lejere er fi rmaet Look for fashion, der driver og udvikler modeportaler på in-ternettet og Arnsbo media, der arbejder med markedsføring og kommunikationsløsninger på internettet.

15 odl magasinet marts 2010

Documents