160930 rlk referat - rm.dk · referat til møde i den regionale lægemiddelkomité 30. september...

Region Midtjylland Sundhed

Den Regionale Lægemiddelkomité 30. september 2016

18. oktober 2016

/ANNDJO

Referat til

møde i Den Regionale Lægemiddelkomité

30. september 2016 kl. 09:00

i Regionshuset Viborg, F1

Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens (formand)

Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH (Næstformand)

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, AUH

Konstitueret Centerchef, dr. Med. Ulrik Tarp, Kræft- og Inflammationscentret, AUH

Ledende overlæge, Peder Graversen, Hospitalsenheden Vest

Oversygeplejerske Marie Møller, Hæmatologisk Afdeling, AUH

Klinisk farmaci chef Peter Mielche, Hospitalsapoteket Region Midtjylland

Hospitalsfarmaceut Ane Mortensen, Hospitalsapotek Region Midtjylland, Afdeling Viborg

Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov

Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup

Praktiserende Speciallæge i reumatologi Kaare Mai, Aarhus C

Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning

Kontorchef Birgitte Haahr, Nære Sundhedstilbud

Regional Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Sundhedsplanlægning (sekretari-

atet)

Gæster:

1. reservelæge Maija Bruun Haastrup, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH

Afbud:

Lægefaglig direktør Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt

Hospitalsapoteker Henny Jørgensen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland

Ledende overlæge, Steen Husted, Medicinske Afdeling, Hospitalsenhed Vest

Ledende overlæge, Bent Windelborg Nielsen, Regionshospitalet Randers

Overlæge Sune Puggaard Vogt Straszek, Psykiatrien i Region Midtjylland, AUH

Indholdsfortegnelse


Pkt. Tekst Side

1 Godkendelse af dagsorden 1

2 Opfølgning på temadrøftelsen om polyfarmaci og patientinddragelse 2

3 DANNOAC - en national kvalitetskontrol af blodfortyndende lægemidler 5

4 Forløbsbeskrivelse for dyb venøs trombose (DVT). 8

5 Anvendelse af Fragmin og Innohep. 10

6 Utilsigtede hændelse i forbindelse med brug af medicin i akutkasse 12

7 Registrering af biologiske og biosimilære lægemidler, regional retningslinje. 14

8 Influenzavaccination af medarbejdere ansat på hospitalerne i Region Midtjylland, regional retningslinje.

15

9 Pro-Epanutin loadingdosis status epilepticus - doseringsskema og standard-ordinationspakker, regional retningslinje.

17

10 Vejledning for farmakologisk smertebehandling ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland, regional retningslinje.

19

11 Gensidig orientering 20


1

1-31-72-186-15

1. Godkendelse af dagsorden

Administrationen indstiller,

at Den regionale Lægemiddelkomité godkender dagsordenen.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.


2

1-31-72-186-15

2. Opfølgning på temadrøftelsen om polyfarmaci og patientinddragelse


at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter om den skal støtte op om et at de projekter som er fremlagt og beskrevet i vedhæftede katalog og i så fald hvad Lægemiddelkomitéen kan gøre for at fremme projektet/initiativet.

Eller om Den regionale Lægemiddelkomité skal tage initiativ til eget projekt, og i så fald hvad fokus for dette projekt skal være.

Sagsfremstilling

På baggrund af et ønske fra Regionsrådet om, at Lægemiddelkomitéen skal arbejde me-re med polyfarmaci, og med hvordan den faglige og patientoplevede kvalitet på området kan styrkes, blev der på Lægemiddelkomitéens møde den 23. juni 2016, afholdt en te-madrøftelse om polyfarmaci og patientinddragelse. Til temadrøftelsen fremlagde en ræk-ke aktører indenfor området deres projekter og initiativer. Efter oplæggene var der en generel drøftelse af initiativerne omkring polyfarmaci, pati-entinddragelse og barriererne for gennemførelse af medicingennemgange. Hovedpointerne fra drøftelsen er her summeret op:

Der fortages rigtig mange indsatser med medicingennemgange på de tunge og svære patientgrupper fx kronikere, ældre og psykisk syge. Der er tale om indsat-ser for få patienter, som der bruges forholdsvis mange ressourcer på. Spørgsmå-let er, hvordan vi får fat på den "brede" patientgruppe, og hvad med den gruppe af patienter, som ingen rigtig ser?

Det blev diskuteret om medicingennemgang skal være mere udbredt på hospita-lerne eller om ikke de ligger bedre i almen praksis. Et helt konkret forslag gik på, at der oprettes et ”specialkorps” med fokus på medicin fx på akut-afdelingerne, der fungerer som én indgang til hospitalerne. Udfordringen ved dette er at patien-terne ofte er akut syge, dvs. at man ikke kan ændre på anden medicin end den der eventuelt er involveret i indlæggelsen og selve det akutte forløb. Dernæst er patienten meget kort tid på akut modtagelsen, hvilket betyder at alle de læge-midler der skal aftrappes over længere tid ikke kan røres, medmindre patienten er med på at gå til egen læge m.h.p. fremadrettet observation for effekt. Der er efterhånden lavet mange undersøgelser af effekten af medicingennemgang, og der er ikke fundet en effekt. Det har nogle steder været forsøgt, at hospitalerne på baggrund af en medicingennemgang har sendt forslag til ændringer af patien-tens medicin til den praktiserende læge. Dette har vist sig vanskeligt at gennem-føre, og det er så vidt vides ikke undersøgt i hvilket omfang de praktiserende læ-


3

ger har gennemført en medicingennemgang baseret på et notat modtaget fra hospitalet.

I forhold til compliance/adherence er det relationen mellem patient og læge (eller andet fagpersonale), der er afgørende. Dialogværktøjet ”PICASSO” kan vise sig at have en god indflydelse på læge/patientkommunikationen og dermed patientens medicinering. Samtidig er det simpelt og vil være relativt udgiftsneutralt at indfø-re på alle hospitaler og hos de praktiserende læger. Omvendt vil dialogværktøjet kun blive brugt hos de patienter, der henvender sig til læge/hospital, og der vil fortsat være en tungt medicineret gruppe patienter, som ikke nås da de ikke kommer i sundhedsvæsenet (fx de svært psykisk syge patienter og de mindst ressourcestærke).

FMK er et rigtig godt redskab, men alligevel sker der noget i sektorovergangene. Der er udfordringer i forhold til tid og tekniske løsninger, men når FMK altid er opdateret, har vi gjort meget for patientsikkerheden.

Kommunesamarbejdet skal fortsat være i fokus. Konklusionen af temadrøftelsen blev, at Lægemiddelkomitéen med udgangspunkt i op-læggene udarbejder et katalog over, hvilke projekter og initiativer der er på området i Region Midtjylland. Med baggrund i vedhæftede katalog over, projekter og initiativer indenfor polyfarmaci og patientinddragelse i Region Midtjylland, skal Den regionale Lægemiddelkomité beslutte, om den skal støtte op om et af de igangværende projekter/initiativer - og i så fald hvad Lægemiddelkomitéen kan gøre for at fremme projektet/initiativet. Eller om Lægemiddelkomitéen skal tage initiativ til eget projekt - og i så falde hvad fo-kus for dette projekt skal være.

Beslutning

Siden sidste møde er der sket nyt indenfor polyfarmaci. 1) Medicinprojektet – et samarbejde mellem Region Midtjylland og PLO-M. Under overskriften "rette pille i rette mund", skal der laves et projekt i samarbejde mel-lem Region Midtjylland og PLO-M. Projektet er et kvalitetsprojekt, men vil også have fokus på økonomi. Arbejdsgruppen er nedsat og har første møde i uge 40. Herefter for-ventes det, at der er skabt et bedre overblik over hvad projektet skal indeholde. PLO-M har allerede nu valgt at det faglige fokus skal være på geriatri og psykiatri. Projektet er også bundet op på Kvalitets og Efteruddannelsesudvalget og besparelser i budget 2017. Der er sammenhæng med Lægemiddelkomitéen via analysegruppen, bl.a. med deltagel-se af Klinisk Farmakolog Signe Livbjerg, AUH og AC-fuldmægtig Inger Bonde Kristiansen, SUPL. 2) Projekt i regi af Hospitalsapotekets driftsråd. På baggrund af sidste møde i driftsrådet bliver der i øjeblikket arbejdet på et kommisso-rium, der skal sikre medicinkvaliteten i et bredere perspektiv gennem dannelsen af en ny arbejdsgruppe.


4

3) Databaseret polyfarmaci. Overlæge i Klinisk Farmakologi Eva Sædder har i sit ph.d. projekt kigget på medicine-ringsfejl og på hvornår disse sker. Der er på den baggrund allerede opbygget en data-base. Det kunne være spændende, om der kunne udarbejdes et system, der kan sende ad-varsler ud, når lægen er ved at ordinere noget, der er uhensigtsmæssigt. Konklusion. Den regionale Lægemiddelkomité bakker op om medicinprojektet, som helt naturligt skal følges i Lægemiddelkomitéen. Der arbejdes efter at kunne præsentere projektet på Læ-gemiddelkomitéens møde i december. Den regionale Lægemiddelkomité støtter arbejdet i regi af hospitalsapoteket, der bl.a. arbejder med at sikre kvaliteten i medicin. Den regionale Lægemiddelkomité finder det interessant, hvis der kan arbejdes med da-tabaseret polyfarmaci. Overlæge i Klinisk Farmakologi Eva Sædder udarbejder et oplæg til Lægemiddelkomitéens møde i december.

Bilag

Notat over polyfarmaci og patientinddragelse


5

1-31-72-186-15

3. DANNOAC - en national kvalitetskontrol af blodfortyndende lægemidler


at Den regionale Lægemiddelkomité tager stilling til, om den vil anbefale, at rele-vante afdelinger deltager i DANNOAC-studiet.

Sagsfremstilling

Hjerteforeningen har fremsendt vedhæftede materiale vedr. DANNOAC-studiet til Læge-middelkomitéen og opfordrer i følgebrevet til, at Lægemiddelkomiteen vurderer studiet som et positivt tiltag og vil samarbejde om at lægge den randomiserede behandling ind i deltagende afdelingers medicinmoduler, så undersøgelsen kan starte ultimo 2016. DANNOAC er en undersøgelse der skal kvalitetssikre behandlingen med blodfortyndende lægemider kaldet "NOAK". Denne kvalitetssikring foretages ved at udføre en cluster-allokeret "real-life" validering af effekt, blødningsrisiko samt andre komplikationer hos patienter behandlet med NOAK. Princippet i nærværende clusterdesign er, at sammenligne non-vitamin K-antagonist orale antikoagulantia (NOAKs) til behandling af patienter med atrieflimren (AF) og trom-boemboli (VTE) i de forskellige clustre, hvor et cluster er defineret som en hospitalsafde-ling. I de enkelte clustre vil afdelingernes valg af NOAK blive erstattet med systematiske valg, hvor hver afdeling over en periode anvender de forskellige lægemidler i en rando-miseret rækkefølge – 6 måneder ad gangen til minimum 80 % af patienterne. Undersøgelsen udføres som et samarbejde mellem Hjerteforeningen og de medicinske selskaber, herunder Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Trombose og Hæ-mostase, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Apopleksi samt de enkelte medicinske, kardiologiske, neurologiske og geriatriske afde-linger i Danmark. Analysegruppen på medicinområdet har drøftet henvendelsen fra Hjerteforeningen og foreslår, at Lægemiddelkomitéen tager stilling til nedenstående problemstillinger:

1. Umiddelbart i strid med anbefalingen fra RADS Studiet anser de fire NOAK (Eliquis, Xarelto, Lixana og Pradaxa) for ligeværdige, hvilket er i strid med nyeste anbefalinger fra RADS. RADS anbefaler Eliquis, Xarelto og Lixana som ligeværdige førstevalg til patienter med AF. RADS anser ikke Pradaxa som ligeværdig med de øvrige NOAK, som følge af høj grad af renal elimination, hyppighed af gastrointestinale bivirkninger, øget forekomst af interak-tion med andre kardiologiske farmaka, og begrænset mulighed for dosisdispensering.

2. Vedtagne besparelser (Spareplan 1519) I Region Midtjylland er det anbefalede NOAK Xarelto. Xarelto er af specialistgruppen for koagulation valgt på baggrund af lægemidlets pris i primærsektoren, og at det kun skal


6

doseres 1 gang dagligt. Ved deltagelse i studiet vil flere NOAK blive anvendt. Dette kan muligvis give nogle udfordringer i fht. at efterleve den vedtagne besparelse vedr. brug af NOAK.

3. Merudgifter for patienterne Den Videnskabsetiske Komité i København anser ikke studiet som et egentlig sundheds-videnskabeligt forskningsprojekt på baggrund af de forhold, der var gældende på ansøg-ningstidspunktet. Patienterne skal således ikke informeres om, at de deltager i undersøgelsen. Dette bety-der, at patienterne ikke nødvendigvis bliver informeret om, at der er forskel i lægemid-lernes dosering, at de sættes i behandling med et dyrere lægemiddel, og at de på den baggrund har mulighed for at fravælge den tilbudte behandling. Det vil medføre en merudgift for de patienter, der sættes i behandling i de måneder, hvor afdelingen er randomiseret til at opstarte patienterne med fx Eliquis eller Pradaxa. For flertallet forventes det, at denne merudgift svarer til en egenbetaling på mellem 300 – 500 kr. om året (afhænger at den individuelle tilskudssaldo (CTR-saldo) og prissving-ninger.). Der gøres opmærksom på at hospitalsmedicin, der anvendes i protokollerede for-søg/behandlinger, og som ikke følger de nationale eller regionale anbefalinger, ikke fi-nansieres af regionens centrale pulje. Hvis Lægemiddelkomitéen vælger at anbefale, at afdelingerne deltager i studiet, og hvis det har indvirkning på den regionale økonomi i én eller begge sektorer (sekun-dær/primær), vil finansieringen blive drøftet i ledelsessystemet. Hjerteforeningen har oplyst, at følgende afdelinger/afsnit i Region Midtjylland bakker op om DANNOAC-studiet:

Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Horsens Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Hjertemedicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers Hjertemedicinsk afdeling, Hospitalsenhed Midt

Hjerteforeningen planlægger desuden at kontakte bl.a. neurologiske og geriatriske afde-linger, med henblik på at invitere dem til at deltage i studiet.

Beslutning

Gode "head to head" studier er efterlyste, men dette projektet vurderes ikke til at være af en sådan videnskabelig karakter, at Lægemiddelkomitéen kan se bort fra de tre hen-syn – RADS anbefalinger, Spareplanen 1519 og patienthensyn. Lægemidlerne anses for at være ligeværdige i forhold til effekt, men der er flere udfor-dringer med Pradaxa i forhold til bivirkninger, interaktioner og muligheden for dosisdi-spensering. Det bør overvejes i stedet at lavet et randomiseret og kontrolleret studiet. Evt. undersø-ge om viden kan skaffes på anden vis fx via et registerstudie.


7

Lægemiddelkomitéen kan ikke anbefale afdelingerne at deltage i studiet, i dets nuvæ-rende form, men anbefaler at der arbejdes videre med at få etableret gode head to head studier på NOAK området, Der bør ske en drøftelse i regi af det nye tværregionale forum for koordination af medi-cin. Der orienteres om sagen på Klinikforum.

Bilag

Følgebrev_LMK DANNOAC synopsis_AF DANNOAC synopsis_VTE


8

1-31-72-186-15

4. Forløbsbeskrivelse for dyb venøs trombose (DVT).


at Den regionale Lægemiddelkomité - på baggrund af specialistgruppen for koagu-lations bemærkninger - diskuterer den optimale håndtering af denne sag, samt kommer med en anbefaling for sagens videre forløb.

Sagsfremstilling

De alment praktiserende læger i Region Midtjylland oplever, at der er betydelig variation blandt regionens hospitaler i den behandling, der tilbydes patienter med dyb venetrom-bose (DVT). Det kardiologiske specialeråd er på den baggrund blevet anmodet om at udarbejde et forslag til forløbsbeskrivelse[1] for DVT til brug for almen praksis. Speciale-rådets forslag til forløbsbeskrivelse har efterfølgende været sendt til kommentering blandt praksiskoordinatorerne og PLO Midtjylland, og praksiskoordinator Svend Kier har med udgangspunkt i bemærkningerne fra disse udarbejdet vedhæftede tilrettede for-løbsbeskrivelse, som ønskes lagt ud på praksis.dk. Klinikforum drøftede på deres møde den 17. juni 2016 forslaget til forløbsbeskrivelse for DVT, og besluttede at lade Den regionale Lægemiddelkomité vurdere, hvorvidt de prakti-serende læger som noget nyt i vagttid skal opstarte behandling med tablet Xarelto 15 mg, når der er klinisk mistanke for DVT, jf. side 2 i forløbsbeskrivelsen. Specialistgruppen for koagulation er derfor blevet bedt om at forholde sig til forløbsbe-skrivelsen og komme med deres bemærkninger. Specialistgruppen mener ikke umiddelbart, at de praktiserende læger skal opstarte be-handlingen med Xarelto 15 mg, da patienter som IKKE har DVT kan blive udsat for en helt unødvendig behandling med potentielle alvorlige bivirkninger (blødningskomplikatio-ner). Samtidigt udsættes evt. differential diagnostiske overvejelser, hvis DVT ikke er til stede. En evt. behandling af erysipelas kan i værste fald udsættes 4 dage ved almindelig weekend og måske længere ved længere ferie/sammenhængende fridage. Samtidig iværksættes behandlingen uden forudgående biokemi - altså ingen kendskab til nyrefunktion eller evt. anæmi og tilstedeværende konkurrerende lidelser som øger blød-ningsrisiko. Dette afviger fra den praksis, som ellers foreligger og som rekommander at man har kendskab til dette, før opstart af behandling. Det bør således vurderes om dette står mål med hvad der ellers vindes ved tiltaget. Specialistgruppen har endvidere en række mere eller mindre specifikke, men særdeles relevante kommentar til forløbsbeskrivelsen som kan ses i vedhæftede dokument: For-løbsbeskrivelse for dyb venøs trombose (DVT) med kommentar.


9

[1] En forløbsbeskrivelse er en fokuseret instruks til almen praksis, udarbejdet på bag-grund af kliniske retningslinjer. Forløbsbeskrivelser lægges på praksis.dk, som er Region Midtjyllands informationskanal til Almen Praksis

Beslutning

På baggrund af anbefalingerne fra specialistgruppen for koagulation kan Lægemiddelko-mitéen IKKE umiddelbart anbefale at praktiserende læge i vagttiden opstarter behand-ling med tablet Xarelto 15 mg ved klinisk mistanke om DVT. I bilaget anføres at almen praksis ved begrundet mistanke henviser via visitator på akutafdelingerne, som derefter overtager logistikken. Dette er simpelt og operationelt, egner sig fortrinligt til en regional model, der kan håndteres af alle både i dag- og vagt-tid. Det er helt i tråd med tankerne om enstrenget visitation. Derfor er det også både uhensigtsmæssigt og uforståeligt, at der senere i samme dokument anføres en særord-ning gældende for Århus. Det kardiologiske specialeråds forslag om at almen praksis visiterer til ultralydsundersø-gelse og bestiller blodprøver kolliderer med principperne for enstrenget visitation. Desu-den kan lægevagten (som passer patienterne 80 % af tiden) ikke modtage de blodprø-vesvar som de forventes at bestille. D-dimer kan i øvrigt heller ikke tages i prak-sis. Specialerådets forslag er derfor ikke operationelt. Med baggrund i ovenstående og i anbefalingerne fra specialistgruppen for koagulation kan Lægemiddelkomitéen IKKE umiddelbart anbefale at praktiserende læge i vagttiden opstarter behandling med tablet Xarelto 15 mg ved klinisk mistanke om DVT. De øvrige bemærkninger fra specialistgruppen indikerer, at der er behov for at retnings-linjen justeres, og at de rette folk inddrages. Det forslås, at arbejdsgruppen inddrager specialistgruppen, inklusive ledende overlæge Anna-Marie Bloch Münster, Klinisk Bioke-misk Afdeling, Hospitalsenheden Vest i det videre arbejde.

Bilag

DVT forløbsbeskrivelse_24. maj 2016 DVT forløbsbeskrivelse 24. maj 2016 am kommentarer


10

1-31-72-186-15

5. Anvendelse af Fragmin og Innohep.


at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter hvorvidt man anbefaler et skifte fra Innohep til Fragmin på tværs af afdelinger og hospitaler fra 1. november 2016.

Sagsfremstilling

Fragmin og Innohep er begge lavmolekylære hepariner (LMH) og har begge indikatio-nerne:

Forebyggelse af venøs tromboembolisk sygdom Behandling af dyb venøs trombose og tromboemboliske komplikationer

Området er omfattet af flere RADS rekommandationer, nemlig lægemiddelrekommanda-tion for: 1. lavmolekylære hepariner (LMH) til behandling af VTE og som sekundær profylakse mod VTE 2. farmakologisk tromboseprofylakse hos medicinske patienter 3. tromboseprofylakse ved parenkymkirurgi I november 2015 ensrettede regionen behandlingen af patientsikkerhedsmæssige årsa-ger, således at der i dag anvendes Innohep på langt de fleste afdelinger. Per 1. april 2016 faldt prisen på Fragmin, således at RADS nu anbefaler Fragmin som 1. valg indenfor nogle af indikationerne. RADS har dog besluttet, at regionerne, af hensyn til patientsikkerheden, skal have mulighed for at vælge kun ét LMWH til alle patienter. Den regionale Lægemiddelkomité diskuterede et eventuelt skift til Fragmin på mødet i marts 2016. Her blev det besluttet, pga. den korte tid siden sidste skift, at fortsætte med Innohep. AMGROS har nu informeret Lægemiddelkomitéen om, at det gældende udbud forlænges til 1. april 2018. Ved skift fra Innohep til Fragmin per 1. november 2016 er der altså fortsat 1,5 år før næste skift. Specialistgruppen anbefaler at lade afdelingerne anvende Fragmin eller Innohep alt efter indikation, med den risiko at mange afdelinger skal kunne håndtere begge produkter, når patienter flyttes imellem afdelinger. Skal Lægemiddelkomitéen anbefale at:

1. valg i RADS, Fragmin, tages i brug på tværs af afdelinger? Region Midtjylland bibeholder Innohep som 1. valg for at undgå skift? Specialistgruppens anbefaling følges, og at afdelingerne får lov at anvende det

lægemiddel de ønsker?


11

Beslutning

I følge RADS er Fragmin 1. valg indenfor visse indikationer, og det er overordnet set lettere at følge en RADS-anbefaling. I forhold til patientsikkerheden skal der fortsat kun være ét førstevalg i regionen, og der-for fastholder vi beslutningen fra tidligere sagsbehandlinger på området. Lægemiddelkomitéen anbefaler pr. 1. november 2016 Fragmin som 1. valg. Der fastsæt-tes en målopfyldelse på 80 %, så der er plads til at behandle de patienter, der efter fag-lig indikation bør behandles med Innohep. Lægemiddelkomitéen anerkender fortsat, at det er et problem med hyppige større skift, og der skal derfor gå mindst 1 år før der eventuelt skiftes igen. Nuværende udbud løber frem til 1. april 2018, så prisen ændres først igen om 1½ år. Det forventes, at der med dette skift spares ca. 1. mio. om året.

Bilag

Specialistgr. svar ift fragmin og Innohep


12

1-31-72-186-15

6. Utilsigtede hændelse i forbindelse med brug af medicin i akutkasse


at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, hvordan udfordringerne med gene-riske navne og handelsnavne i akutkasserne skal løses.

Sagsfremstilling

Amiodaron har været i akutkasserne de sidste 1½ år. Amiodaron har erstattet Cordaro-ne. I praksis er der enkelte præparater, hvor gamle salgsnavne er blevet en slags kalde-navne, ex Cordarone. Omfanget af brugen af kaldenavne kendes ikke. Gennem risikomanager i Horsens er Hospitalsapoteket blevet gjort opmærksomt på, at hospitalet i alt har haft mindst 5 utilsigtede hændelser, hvor personalet ikke har kunnet finde Cordarone i akutkassen, og derfor er begyndt at eftersøge dette i andre afdelinger og/eller medicinrum. Resultatet er, at vigtig tid i hjertestopsituationerne er gået tabt. Ideelt set skulle alle sundhedspersoner involveret i hjertestop og medicinering kende de generiske navne og handelsnavne. De mindre erfarne, og de der sjældent står med det, ved det måske ikke altid i den akutte situation. Oplæring i hjertestop og brugen af medi-cin i akutte situationer skal være i fokus, men kan dette stå alene i forhold til at sikre korrekt medicinering i akutte situationer? Den regionale Lægemiddelkomité skal tager stilling til om:

1. medicin i akutkasserne fortsat skal navngives efter generisk navn og handels-navn. For at sikre medicinkendskab på akutområdet skal oplæring prioriteres højt på de enkelte sygehuse

Og/eller skal 2. der for risikofyldte lægemidler såsom amiodaron tilføjes en ekstra linje på etiket-

ten udenpå akutkassen: Amiodaron svarer til Cordarone.

Beslutning

Det eneste område der er indberettet UTH'er i forhold til akutkasserne på er Amio-daron/Cordarone. Undervisningen syntes at være en meget stor opgave, og det forslås derfor at gå mere pragmatisk til værks. Helt undtagelsesvis anbefales derfor løsning nr. 2 med at tilføje en ekstra linje på etiket-ten for risikofyldte lægemidler.


13

Det kan overvejes om der skal laves en "reklame-kampagne" – husk at læse det med småt – så sygeplejerskerne også i stressede situationer, læser det der ikke umiddelbart fremgår af oversigten. Lægemiddelkomitéen bemærkede, at der er noget grundlæggende galt med arbejdsgan-gen, når sygeplejersken ikke går tilbage til lægen, hvis han/hun ikke kan finde det efter-spurgte lægemiddel, fremfor at forsøge at finde det i medicinrummet eller på en anden afdeling. Der er derfor behov for vedvarende fokus på arbejdsgangen, hvilket er et ledel-sesansvar.


14

1-31-72-129-16

7. Registrering af biologiske og biosimilære lægemidler, regional retningslinje.


at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinjen vedr. 'Registrering af biologiske og biosimilære lægemidler, regional retningslinje'.

Sagsfremstilling

På baggrunden at de nye regler om journalføring og indberetning af bivirkninger vedrø-rende biologiske og biosimilære lægemidler, der trådte i kraft den 1. januar 2016, er der udarbejdet en regional retningslinje. Retningslinjen skal hjælpe sundhedspersonalet med at sikre, at batchnummeret på bio-logisk og biosimilære lægemidler, som fremgår at Lægemiddelstyrelsens liste registreret korrekt i EPJ og at bivirkningsindberetningen af disse lægemidler så vidt muligt indehol-der oplysninger om lægemidlets handelsnavn og batchnummer. Retningslinjen er udarbejdet i et samarbejde mellem Hospitalsapoteket og Kvalitetsafde-lingen på Hospitalsenheden Vest. Retningslinjen har været sendt i høring via hospitalsledelserne. Retningslinjen er tilrettet på baggrund at de indkommende høringssvar og fremlægges nu til godkendelse. Umiddelbart efter godkendelsen lægges retningslinjen i e-Dok.

Beslutning

Den regionale retningslinje godkendes. Der gøres opmærksom på, at der fortsat er en udfordring med de patienter, der får ud-leveret lægemidlerne. Vi ved ikke nødvendigvis i hvilken rækkefølge patienterne tager lægemidlerne i hjemmet.

Bilag

130822_Kladde_Registrering af biologiske og biosimilære lægemidler


15

1-31-72-129-16

8. Influenzavaccination af medarbejdere ansat på hospitalerne i Region Midtjyl-land, regional retningslinje.


at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinjen vedr. 'Influenzavaccination af medarbejdere ansat på hospitalerne i Region Midtjyl-land'.

Sagsfremstilling

Hvert år tilbydes der gratis influenzavaccination til alt personale ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Typisk forgår vaccination ved, at afdelingen selv bestiller det antal vacciner, den har brug for via Hospitalsapoteket. Personalet (læger og sygeplejersker) på afdelingen vaccinerer hinanden. Nogle gange bliver vaccinationen dokumenteret på en liste, der bliver opbevaret på afdelingen. Andre gange findes der ikke dokumentation for administrationen. Influenzavaccinationen er et receptpligtigt lægemiddel, og i henhold til gældende be-kendtgørelse om recepter, skal der ligge en recept på disse præparater. Ifølge den regi-onale retningslinje omkring administration af lægemidler, skal receptpligtige lægemidler dokumenteres i EPJ. På regional plan findes der ingen generelle instrukser eller retningslinjer for proceduren omkring influenzavaccination. Der mangler således en beskrivelse af, hvem der er an-svarlig for ordinationerne, og hvordan ordination og administration skal dokumenteres. På Lægemiddelkomitéens møde d. 12. juni 2015 blev det besluttet, at Hospitalsapoteket skal udarbejder en regionale retningslinje, der beskriver influenzavaccination af persona-let ansat på hospitalerne i Region Midtjylland. Retningslinjen skal bl.a. beskrive, hvem der har ansvar for ordinationen, og hvordan vaccinationen skal dokumenteres. Vaccination af personale skal dokumenteres og Sundhedsstyrelsen retningslinjer skal følges. Det gælder både pligten til journalføring, pligten til registrering af batchnummer og registrering i FMK af hensyn til det nationale vaccinationsregister. Der har været mange overvejelser omkring hvordan dokumentationen af influenzavacci-nation af personale bør forgå. Det er blevet besluttet at dokumentationen skal foregå på følgende måde:

Samtidig med at medarbejderen bliver vaccineret opretter sygeplejersken/lægen ordinationen på vaccinen i medarbejderens EPJ. Administrationen skal dokumen-teres og skal indeholde vaccinens batchnummer.

Der oprettes i EPJ en opgave til den lokale udpeget ansvarlige læge, der derefter godkender og overfører vaccinationen til FMK. Dette skal gøres hurtigst muligt.


16

Der oprettes i EPJ en opgave til den lokale udpeget ansvarlige person (f.eks. en sekretær), der derefter registrerer administrationen i Det Danske Vaccinationsre-gister (via fmk-online.dk).

Beslutningen om at vaccinationerne indføres i personalets EPJ ordinationsoversigt er ta-get på baggrund af at lægen/sygeplejersken, med det samme, kan dokumentere for at vaccinationen er givet. Herfra kan vaccinationen overflyttes til FMK. I den sammenhænge er problematikken omkring adgang til personalets EPJ blevet drøf-tet, men der gøres opmærksom på Region Midtjylland køre med et enstrenget ordinati-onssystem og at alle personale med adgang til EPJ har tavshedspligt. Influenzavaccination er et gratis tilbud til personalet, og har man betænkeligheder ved at en anden ansat kan se ens ordinationsoversigt, kan man til enhver tid få vaccination hos sin egen læge. Retningslinjen er udarbejdet af farmaceut Linda Jeffery (Hospitalsapotek HRM) med fag-lig sparring fra overlæge Merete Storgaard (Infektionsmedicinsk Afdeling AUH og for-mand for specialistgruppen for infektionsmedicin).

Beslutning

Der var en drøftelse af hvorvidt den foreslåede dokumentationspraksis var lovlig eller ej. Hospitalsenheden Vest ligger op til at dokumentation foretages af den vaccinerede selv inkl. batchnummer vha. vaccinationsfunktionaliteten i FMK-online.dk eller via Sund-hed.dk ved brug af personligt Nem ID. Sundhedsdatastyrelsen anser der imod det, at give en vaccination som en behandlings-relation, hvorfor læger har pligt til at indberette, jvf. FMK-bekendtgørelsen. Konklusionen blev at Lægemiddelkomitéen ikke for nuværende kan godkende den regio-nale retningslinje. Juridisk afdeling skal inddrages i forhold til det juridiske i at dokumen-tere vaccinationen i medarbejderens EPJ. Indtil der foreligger et klar svar fra juridisk afdeling, anbefaler Lægemiddelkomitéen, at følge lokale retningslinjer, der tager højde for kravene til vaccination og registrering her-af.

Bilag

UDKAST_Influenzavaccination af medarbejdere


17

1-31-72-129-16

9. Pro-Epanutin loadingdosis status epilepticus - doseringsskema og standardor-dinationspakker, regional retningslinje.


at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinjen vedr. 'Pro-Epanutin loadingdosis status epilepticus - doseringsskema og standardordi-nationspakker, regional retningslinje'.

Sagsfremstilling

Efter oplæg fra Strategisk Kvalitet med fokus på patientsikkerhed, blev Lægemiddelko-mitéen opmærksom på, at der var udfordringer med lægemiddelet Pro-Epanutin, der anvendes ved status epilepticus. På daværende tidspunkt var der 15 retningslinjer i e-Dok vedr. anvendelsen og håndte-ringen af Pro-Epanutin. Pro-Epanutin fandtes i standardsortimentet i 24 medicinrum, men forbrug viste anvendelse på endnu flere afdelinger. Lægemiddelkomitéen besluttede derfor at lade Specialistgruppen for neurologi undersø-ge om regionens 15 retningslinjer, kan slås sammen til 1 regional. Desuden at undersø-ge, hvor mange afdelinger, der har Pro-Epanutin i standard sortiment. For hver afdeling skal der tages stilling til, hvorfor det lige netop er relevant for denne afdeling at have Pro-Epanutin i deres standard sortiment. Specialistgruppen for neurologi har oplyst at Pro-Epanutin kun findes på specialafdelin-ger som intensive og neurologiske afdelinger. Specialistgruppen for neurologi har desuden udarbejdet vedhæftet retningslinje for Pro-Epanutin. Retningslinjen har været sendt i høring hos:

Hospitalsledelserne, cc. kvalitetsorganisationerne Specialerådet for Anæstesiologi Specialerådet for Neurologi Specialerådet for pædiatri Specialistgruppen for pædiatri Strategisk Kvalitet

Retningslinjen er en vigtig støtte til oprettelse af standardordinationspakker i medicin-modulet, til afdelinger som har Pro-Epanutin i sit standardsortiment. Ved oprettelse af standardordinationspakker sikres en simpel måde at ordinere, administrere og dokumen-tere i EPJ. Dette er i tråd med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Patientombuddet, samt pro.medicin.dk. Der er lagt vægt på at standardordinationspakker for Pro-Epanutin alle-rede bruges i flere afdelinger i Region Midtjylland.


18

En af høringsparterne har frarådet at bruge phenytoinnatriumækvivalenter (PÆ) som enhed i ordination af Pro-Epanutin. Specialistgruppen har ved udarbejdelsen lagt vægt på at retningslinjen følger Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresume, som angiver at Pro-Epanutin skal ordineres og dispenseres som mg PÆ. Efter godkendelsen vil vejledningen blive lagt i e-Dok.

Beslutning

Retningslinjen blev godkendt. Lægemiddelkomitéen anerkender det store og nødvendige arbejde, med forenkling og kvalitetsløft som resultat.

Bilag

UDKAST_Pro-Epanutin loadingdosis status epilepticus UDKAS_Pro-epanutin loading børn og voksne -doseringsskema UDKAST_EPJ Standardordinationspakke loading børn og voksne UDKAST_Standardordinationspakker Pro-Epanutin lagt i EPJ


19

1-31-72-129-16

10. Vejledning for farmakologisk smertebehandling ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland, regional retningslinje.


at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinjen vedr. ' Vejledning for farmakologisk smertebehandling ved hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland'.

Sagsfremstilling

Specialistgruppen for smerter udgav i 2012 en tværsektoriel vejledning i farmakologisk smertebehandling. Specialistgruppen har opdateret vejledningen, som hermed fremlægges til godkendelse. Specialistgruppen har vurderet, at da der er talt om en opdatering, og da arbejdsgrup-pen har været bredt sammensat, har det ikke været nødvendig at sende vejledningen i høring. Efter godkendelsen vil vejledningen blive lagt i e-Dok. Vejledningen kan fås i en trykt udgave, som kan rekvireres af afdelingerne. Hospitalsapoteket kontaktes med henblik på deres hjælp til at udbrede kendskabet til vejledningen på hospitalerne. Der vil komme et afsnit i MedicinNyt, så almen praksis også orienteres om, at der fore-ligger en opdateret udgave. Almen praksis kan også rekvirere vejledningen i en trykt udgave.

Beslutning

Retningslinjen blev godkendt. Nyt i denne udgave er en tilføjelse om opioider og kørekort, samt et nyt afsnit om be-handling af migræne. Målgruppen er almen praksis og hospitalerne. Det vil ligesom sidste gang være muligt at rekvirere vejledningen i en trykt udgave. Det bør overvejes om vejledningen også skal formidles ud til hjemmeplejen og apote-kerne. Der opfordres til, at der gøres opmærksom på vejledningen af flere omgang.

Bilag

Til tryk_Farmakologisk-smertebehandling_Juni 2016


20

1-31-72-186-15

11. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Tværregionalt forum for koordination af medicin Regionerne har vedtaget at oprette et nyt tværregionalt forum for medicin, som skal understøtte informationsudveksling mellem regioner om ibrugtagning af lægemidler. Det nye forum skal orientere på tværs om lægemidler, der ikke bliver behandlet – eller afventer afgørelse – i det kommende nationale medicinråd. Det tværregionale forum for koordination af medicin skal sikre en mere ensartet og pro-fessionel sagsbehandling af nye lægemidler i regionerne. Regionerne vil således fremover sikre et fælles oplyst grundlag så der kan tages stilling til, hvorvidt patienter bør have adgang til en række specielt eksperimentelle lægemidler. Det drejer sig om lægemidler, der ikke bliver sagsbehandlet i RADS, KRIS eller i det kommende medicinråd. Det kunne f.eks. være et nyt kvalmemiddel. Forummet kan også drøfte de forskellige regionernes holdninger til hvorvidt patienter skal behandles med et lægemiddel i det måske halve år, der går, før RADS eller KRIS kommer med en national anbefaling. Region Midtjylland er præsenteret i det tværfaglige forum for koordination af medicin ved formanden for lægemiddelkomitéen og lægefaglig direktør i Horsens Jørgen Schøler Kristensen, samt overlæge i Klinisk farmakologi og næstformand i lægemiddelkomitéen Eva Sædder. MRSA MRSA er en type af stafylokokker, der er resistente over for en række antibiotika, som ellers er standardbehandlingen mod stafylokokker. I 2015 blev der registreret 699 nye personer med MRSA i Region Midtjylland. Der er udarbejdet en regional forløbsbeskrivelse for MRSA. Forløbsbeskrivelsen kan fin-des på praksis.dk via følgende link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/a-alment-og-uspecificeret/mrsa/ Det er besluttet, at der skal ydes vederlagsfri behandling til patienter med MRSA. Regio-nen har derfor indgået en aftale med de private apoteker om udlevering af en vederlags-fri behandlingspakke til MRSA, når lægen har ordineret behandlingen. Behandlingspakken består af Mupirucin næsesalve og Klorhexidin sæbe. Lægen ordine-rer Mupirucin næsesalve, og i fritekstfeltet skrives "MRSA-behandlingspakke. Apoteker-ne gennemgår indholdet af behandlingspakken med patienten og udleverer Sundheds-styrelsens patientvejledning.


21

Ændringer til den regionale rekommandationsliste Siden sidste møde i Lægemiddelkomitéen har der været møde i følgende specialistgrup-per:

Psykiatri Dermatologi Pædiatri Ernæring, vitaminer og mineraler

Specialistgruppernes ændringer til rekommandationslisten kan ses i vedlagte bilag.

Beslutning

Tværregionalt forum for koordination af medicin. Formanden er Hanne Rolighed fra Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Forummet skal bl.a. tage stilling til, om nye lægemidler skal tages i brug, før lægemidlet er markedsført. Det drejer sig primært om lægemidler, der ikke er behandlet af RADS, KRIS eller det kommende medicinråd. Der er ikke tale om at forummet kan bestemme i andre regioner, men skal mere bruges som en gensidig orientering om, hvilke lægemidler en region har valgt at tage i brug.

Bilag

160930 Ændringer til rekommandationslisten

160930 rlk referat - rm.dk · referat til møde i den regionale lægemiddelkomité 30. september...

Documents