1864 - den historiske roman for bØrn og unge...kapitel 1 læses højt for klassen, således at alle...

1864 - DEN HISTORISKE

ROMAN FOR BØRN OG UNGE

Idékatalog til arbejdet med den historiske roman 1864

med brug af skønlitterære klassesæt fra CfU Sydslesvig

Pædagogisk

vejledning- faget

dansk

V. Tina Joost,

Skolekonsulent for faget

dansk

Pædagogisk vejledning

Dansk, idekatalog 1864

IDEKATALOG

…til arbejdet med den historiske roman 1864 med brug af skønlitterære klassesæt

fra CfU Sydslesvig

Genre: Den historiske roman

Den historiske romans handling foregår i en faktisk historisk periode (her tiden omkring 1864) med en fiktiv

person som hovedperson, gennem hvis øjne vi oplever begivenhederne.

Anna Karlskov Skyggebjerg giver i sin bog ”Den historiske roman for børn” bl.a. en oversigt over genren:

(Bogen ”Den historiske roman for børn” kan lånes på Centralbiblioteket)

Genrens fulde potentiale udfoldes i et tværfagligt samarbejde med historie, således at historiefaget

kontekstualiserer de historiske vilkår og værdier, der findes i romanen, og danskfaget i højere grad

forholder sig til de litterære fremstillingsformer.



Historiske romaner om 1864 i klassesæt på CfU Sydslesvig1

Bogforside

Indhold

Målgruppe

Noter

I kugle-regn og granat-ild Kirsten Hare Som indkaldt soldat i 1864 oplever Anders gruen og rædslerne under kampene ved Dybbøl, men også hjælpsomheden fra civilbefolkningen, da han flygter fra tysk krigsfangenskab. Illustrationer af Svend Otto S.

5.- 7. klasse Lix 22

Den lange vinter Erik Jacobsen Sønderjylland 1864. Da de tyske besættelsestropper kommer til egnen, får 13-årige Klaus og hans familie problemer. De hjælper en såret, dansk soldat, og godsejeren, som faderen arbejder for, er tyskvenlig…

6. - 8. klasse Lix 24

Den sidste kamp Erik Jacobsen Kristian bliver marinesoldat på fregatten Jylland og deltager i slaget ved Helgoland i 1864. Bag i bogen ordforklaringer, kort og oversigter over krigsskibene.

6. – 8. klasse Lix 26

1 Februar 2014



Maries krig Claes Johansen Maries krig handler om den 14-årige Marie fra Sønderborg, hvis far i 1864 er reserveofficer i krigen om Slesvig. Hun ser ham komme tilbage fra Dybbøl Skanser, når hans afdeling har hvil, og hun følger ham på vej til nye slag mod den østrigsk-preussiske overmagt. Da Sønderborg bombes i april samme år, må Marie flygte med sin mor og lillebror ud til en onkels gård nær Kjær by. Her indkvarteres snart også en deling soldater, og Marie stifter bekendtskab med hornblæseren Lille Søren, der har samme alder som hende selv. Efter preussernes invasion af Als hører Marie, at den lille hornblæser ligger såret et sted, og hun beslutter sig for at tage ud for at finde ham.

6. – 9. klasse

Nu er det længe siden Hanne Reintoft En sønderjysk familie følges fra slaget ved Dybbøl i 1864 og frem til systemskiftet i 1901. Familiens udvikling afspejler en omskiftelig periode i Danmarkshistorien med store politiske spørgsmål og omvæltninger i samfundslivet og privatlivet.

8. – 10. klasse eller frilæsning for stærke læsere (384 sider)

I udvalget og arbejdet med den historiske roman er det vigtigt at holde sig for øje, hvor nuanceret den

historiske situation bliver beskrevet. Det er typisk, at den nyere litteratur arbejder med et mere nuanceret

billede af den kendte fortælling, dvs. at der gives stemme til krigens ofre på begge sider (Fx i ”Maries krig”),

hvorimod den fx lidt ældre historiske roman, som ”I kugleregn og granatild” er mere enstrenget i sin

fortælling om krigen og dens persongalleri. Her vil det være oplagt, at man som underviser arbejder med

synsvinkel, og hvad valget af synsvinkel betyder for læserens fortolkning, dvs. uddyber den kendte

fortælling med flere nuancer.

I Udlåns- og Informationssamlingen findes desuden en del faglitterære titler og film om 1864, som vil være

oplagte at inddrage i undervisningen i et tværfagligt samarbejde med historie.



Læse- og litteraturpædagogisk tilgang

Følgende forslag bør rettes til og differentieres efter klassetrin og danskfaglige mål for den

pågældende elevgruppe.

Opsætning af faglige mål

Kunne fx se således ud:

Målet med arbejdet med romanen ”…bogens titel…” er, at eleven/du kan

1. Forstå og benytte litterære begreber, som:

- Tid (fortalt tid, tidslinje…) - Miljø - Personkarakteristik - Genre - Synsvinkel - Fortæller - Motiv - Tema - Perspektivering

Ovenstående begreber skal være indlært i en sådan grad, at eleverne/du selv kan benytte dem i kommende tekstanalyser.



2. Forstå og anvende følgende læseforståelsesstrategier og litteraturpædagogiske arbejdsformer:

o Før læsning

- Gæt handling ud fra titel - Ordkort til kommende kapitel - Viden om genren

o Under læsning

- Stikord - Skyg en person - Finde genretræk - Finde sanseudtryk/billedsprog - Lave spændingskurve og tidslinje - Benytte dobbeltnotat / kolonnenotat - Føre kort - Tilføje oplysninger til persongalleri

o Efter læsning

- resumé og referat - meddigtning - 5 spørgsmål - Find et vigtigt sted - Besvare spørgsmål - Omskriv til anden genre (brev, dagbog, øjenvidneberetning, læserbrev) - Synsvinkelskift (samt gøre barn til voksen og voksen til barn) - Bøje ordklasser - Øve tegnsætning

3. Kunne gengive genretræk for den historiske roman 4. Få en fælles læseoplevelse

5. …elevens individuelle mål



Forslag til opstart

Hver elev skal have en mappe og linjeret papir til en logbog.

Forforståelsen aktiveres: der tales om bøgernes paratekster, dvs. fx romanens egne faktatekster om 1864 og kort over området, som er kopieret til elevernes mappe.

Derudover skal eleverne have et hvidt ark hver til persongalleri. Forrest i mappen sættes kendetegn for genren og oplysninger om logbogsskrivning.

• Genrekendetegn

• Logbogsoplysninger

• Linjeret papir til logbogen

• Kortudsnit

• Persongalleri

Indledningsvis gennemgås planen for logbogsskrivning, herunder også brug af persongalleri.

Herefter gennemgås genretrækkene sammen.

Forforståelse: Mindmap om bogens forside – titel og forsideillustration

Kapitel 1 læses højt for klassen, således at alle kommer godt i gang, og stemningen fæstnes…

Eksempel på oversigt over læsning

(udleveres til eleverne)

Dato, lek. kapitler Svære ord

Mandag d. x/x Have læst kap. 1 -5 forpost, humpel, feltflaske, regiment, søle, Mors, livrem, tilsølet, halm, fæstningsby, vold, knippe, tællelys, tørv, snes, løjtnant, kompagni, få kærligheden at føle, skrumplende, trav

Tirsdag d. x/x Have læst kap. 6 - 8 Eng, kugleregn, mose, ose sig frem, vogntog, bælgmørkt, polisk, skravl, ræling, kaj

Torsdag d. x/x - -

Osv. Osv. Osv.



Eksempel på opgavetype:

I kugleregn og granatild af Kirsten Hare

kapitel 1- 5

Før læsning

1. Hurtigskrivning 5 minutter: Bogens titel og forsidebillede – hvad tror du, bogen handler

om?

2. Ordkendskab: forpost, humpel, feltflaske, regiment, søle, Mors, livrem, tilsølet, halm,

fæstningsby, vold, knippe, tællelys, tørv, snes, løjtnant, kompagni, få kærligheden at føle,

skrumplende, trav

Under læsning

3. Hvordan kan vi se, at det er en historisk roman (genretræk)? Skriv med sideangivelse i

logbogen, når du støder på dem.

Efter læsning

4. Hvor befinder vi os på kortet? Skriv stikord til miljø

5. Notér informationer (stikord) om hovedpersonen til persongalleriet



I kugleregn og granatild af Kirsten Hare

kapitel 6 -8

Før læsning

1. Ordkendskab: Eng, kugleregn, mose, ose sig frem, vogntog, bælgmørkt, polisk, skravl,

ræling, kaj

Under læsning

2. Notér byer og steder.

Efter læsning

3. Hvor befinder vi os? Notér Anders´ rejse på dit kort.

4. Da Anders ankommer til Sønderborg, synger folk ”Den tapre landsoldat”.

Hør sangen på http://www.youtube.com/watch?v=cvQs02EK1AQ og syng med!

Tal med din læsemakker/gruppe: hvad handler sangen om?

http://www.youtube.com/watch?v=cvQs02EK1AQ



Kolonnenotatet

Kolonnenotatet kan bruges i mange læsesituationer og er en metode, eleverne meget hurtigt tager

til sig. Den giver god overskuelighed, er enkel og ligetil at lave.

Kolonnenotatet er altså et redskab, der skal hjælpe eleven med at få styr på begivenhederne i

teksten – i den rækkefølge, de finder sted.

Kolonnenotatet kan naturligvis varieres efter behov, som for eksempel med flere kolonner eller

lignende.

Eksempel fra ”Maries krig”:

Hvornår?

Hvad?

Hvor?

Sted i

bogen?

Fredag morgen i december 1863

Marie og Hans Frederik på gården, faren indkaldes til krig.

Sønderborg Kapitel 1

Jul, december 1863

Far skriver breve hjem til familien, kommer ikke hjem til gården til jul.

Marie i Sønderborg, far i Slesvig, Dannevirke

Kapitel 4

Nytår, december 1863

Vindue smadres om natten til 1. januar 1864

I butikken, Sønderborg Kapitel 6



Yderligere undervisningsidéer til arbejdet med den historiske roman

Med udgangspunkt i bogen ”I kugleregn og granatild” gives her nogle ideer til arbejdet med andre

historiske romaner (markeret med fed).

- Vælg et billede i bogen og skriv ud fra en persons synsvinkel, hvad

vedkommende oplever og føler. Brug beskrivende adjektiver. Fx ”Jeg står her

med min tunge kurv over min trætte arm…” (Konen s. 26-27)

- (s. 31) Skriv Anders brev til Hanne. Hvad har han oplevet, og hvad tænker og føler

han? Skriv smukt med din flotteste håndskrift… og måske med blæk og fyldepen?

- (s. 44-45) Tal i grupper/pa klassen om ”Himmelbrevet”. Hvad er det noget, og

hvad betød det for folk? Perspektivér til i dag: Hvad tænker du om

”himmelbrevet” i dag? Kom med jeres egen mening.

- Vælg et sted i bogen, og skriv Anders´ dagbog.

- (S. 54) Tal i grupper eller på klassen om følgende: Anders taler med en mand,

som siger ”Gud give, at vi gør gavn ved at ligge her”. Hvad tror I, at det betyder?

Hvad er jeres fortolkning af tekststykket? Hvorfor nævnes Gud?

- (62-63) Skriv en øjenvidneberetning. Forestil dig, at du står og kigger på

hændelsen med de to kammerater. (Øjenvidneberetning: Mange fakta, men

stadig ud fra personens oplevelse, beskrivende, adjektiver, sanseligt, i jeg-form)

- Find ud af, hvilken mølle, der er skudt sammen på side 67. Brug fagbøger og

internettet til at opspore den historiske begivenhed.

- Tegn Anders´ færden på et kort, og skriv også tid/datoer. Hvad er romanens

fortalte tid? Tegn en tidlinje.



- (S. 120) Forestil dig, at Anders skriver et læserbrev til avisen. Skriv brevet…

(S. 132) Skriv Anders´ brev til Hanne.

- Læs side 147 inden kapitel 4. Tal om dette tekststykke i klassen. Kom med jeres

opfattelse/fortolkning. Hvordan mon de tyske soldater har oplevet krigen?

- Skriv et resume eller referat af bogen.

- Lav en billedfrise af bogen illustrationer. Skriv forklarende tekster under

billederne.

- Skriv en anmeldelse på computer

- Lav en bogtrailer, fx med programmet Moviemaker

- brug af tekstens højdepunkter, arbejd med personkarakteristik,

- to- og trekolonnenotat, storyboardet som planlægningsværktøj,

- filmiske virkemidler og med traileren som genre.

- Gruppearbejde: Dramatiser et sted i bogen, som har gjort indtryk på jer. Film det,

eller opfør det ”live” i klassen.

- Optag et hørespil med fx programmet Audacity ud fra et sted i bogen, som

du/gruppen synes, er spændende.

- Syng og arbejd med ”Den tapre landsoldat” – hvad handler den om? Lav en

lyrikanalyse af sangen.

- Anders i ”den varme stol” som en ”levende” personkarakteristik. Lad en elev

være Anders, klassen spørger ”Anders” om forundringer, tanker, følelser,

begivenheder. (Tilsvarende Hanne i ”den varme stol”).

- Elevgenerede spørgsmål til romanen:

o Faktuelle spørgsmål: hvem, hvad, hvor?

o Uddybende spørgsmål: hvorfor og hvordan skete…?

o Reflekterende spørgsmål: hvad tror du…? Hvordan kan det være, at...?



”Dengang jeg drog af sted” (Den tapre landsoldat)

Denne sang udkom i særtryk den 10. april 1848. Dagen før havde de danske tropper besejret den

slesvig-holstenske styrke i slaget ved Bov, treårskrigens første militære træfning.

Dengang jeg drog af sted

Tekst: Peter Faber, 1848

Melodi: E. Horneman, 1848

Dengang jeg drog af sted,

dengang jeg drog af sted,

min pige ville med,

ja, min pige ville med.

Det kan du ej, min ven,

jeg går i krigen hen,

og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igen.

Ja, var der ingen fare, så blev jeg her hos dig,

men alle Danmarks piger, de stole nu på mig.

Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.

Hurra, hurra, hurra!

Min fader og min mor,

min fader og min mor,

de sagde disse ord,

ja, de sagde disse ord:

"Når dem, vi stole på,

i krigen monne gå,

hvem skal så pløje markerne, og hvem skal græsset slå?"

Ja, det er netop derfor, vi alle må af sted,

for ellers kommer tysken og hjælper os dermed.





Når tysken kommer her,

når tysken kommer her,

beklager jeg enhver,

ja, beklager jeg enhver.

Til Peder og til Povl

han siger: "Du bist faul",

og skælder man ham ud på dansk, så siger han: "Hols maul!"

For folk, som taler alle sprog, er det nu lige fedt,

men Fanden heller inte for den, som kun har ét.



Om Dannebrog jeg ved,

om Dannebrog jeg ved,

det faldt fra himlen ned,

ja, det faldt fra himlen ned.

Det flagrer i vor havn

og fra soldatens favn,

og ingen anden fane har som den sit eget navn.

Og den har tysken hånet og trådt den under fod.

Nej, dertil er vor fane for gammel og for god!



Vi byde fjende trods,

vi byde fjenden trods,

når kongen er med os,

ja, når kongen er med os.

Med draget sværd han står,

han snakker ej, men slår,

så dansk som han var ingen konge her i mange år.

De lader, som de tror, at han inte mer er fri,

og selv vil de dog ha' ham i det tyske slaveri.

Se, derfor vil jeg slås som tapper landsoldat.




For pigen og vort land,

for pigen og vort land

vi kæmper alle mand,

ja, vi kæmper, alle mand.

Og vé det usle drog,

der elsker ej sit sprog

og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannebrog!

Men kommer jeg ej hjem til min gamle far og mor,

Kong Frederik vil trøste dem med disse hersens ord:

"Sit løfte har han holdt, den tapre landsoldat".


Hør melodien her:


Supplerende forslag til aktiviteter om 1864 - links

Via dette link finder du ideer fra ”Børn i historien – Dybbøl og Dannevirke”:

http://www.boernihistorien.gyldendal.dk/dybboel/dybboel%20og%20dannevirke%20-

%20kom%20videre.pdf

Her findes filmklip og sange fra relateret til 1864

http://www.youtube.com/playlist?list=PLE61F35FC40D1542D

Bagrundviden til ”Den tapre landsoldat”:

http://www.dr.dk/Undervisning/Forsvar/Fredericia/Krigens+symboler.htm

Historiecenter Dybbøl Banke: På Rute 1864 kan du genopleve krigens begivenheder, mens du lytter

til øjenvidnernes beretninger. Her findes også interaktivt kort.

www.1864.dk


http://www.boernihistorien.gyldendal.dk/dybboel/dybboel%20og%20dannevirke%20-%20kom%20videre.pdf

http://www.boernihistorien.gyldendal.dk/dybboel/dybboel%20og%20dannevirke%20-%20kom%20videre.pdf

http://www.youtube.com/playlist?list=PLE61F35FC40D1542D

http://www.dr.dk/Undervisning/Forsvar/Fredericia/Krigens+symboler.htm

http://www.1864.dk/



Arbejdet med ordkendskab/ordforråd

Ordkort

Det er vigtigt at arbejde med ordkendskab og -forståelse i et historisk emne som 1864, så eleverne

udvider ordforrådet og får en større forståelse for tekstens indhold.

Ordkortene kan med fordel lamineres og bruges til fx quiz og byt i klassen/ i grupper.

Desuden kan kortene bruges gennem hele forløbet: til opstart/forforståelse og til en repetition/

evaluering af ordforrådet i slutningen af forløbet.

Forklaringerne på ordkortene vil sikkert give anledning til flere spørgsmål og behov for

ordforklaringer, der kan tages op i en samtale på klassen. Man kan evt. lave en stak tomme kort,

hvor eleverne skriver deres ønsker om ordforklaringer på, så man får sin egen ”klasse-

ordkortssamling”.

Man kan fx lade eleverne arbejde med ordkortene på en af følgende måder:

som et led i forforståelsen inden romanen læses: som quiz og byt i klassen eller i grupper

lade eleverne illustrere ordene visuelt via billeder fra nettet eller tegne ordet ud fra den

sammenhæng, dvs. den roman eller det materiale, der arbejdes med.

bruge dem i en quiz og byt, hvor eleverne staver ordene på ordkortene

lade eleverne i grupper sortere ordkortene i ordklasser og lade dem bøje ordene.

sige en sætning med ordet for at arbejde med forståelsen

finde synonymer til ordet

NB: Stednavne er ikke medtaget på ordkortene. Disse bør der arbejdes med i sammenhæng med

geografiske oversigtskort.



Bajonet lang, spids (og skarptsleben) klinge til at montere på et gevær, så dette kan anvendes i nærkamp

At storme rette et angreb mod en fjendtlig stilling med et stort antal soldater, med magt trænge ind i, som regel hurtigt og overraskende

Barak enkel (træ)bygning opført til midlertidig brug

Batteri sted, fx på skanse eller vold, hvor artilleri er opstillet også om samlingen af skyts på stedet

Dragon let bevæbnet soldat i kavaleriet

Brændevin alkoholisk drik fremstillet ved destillation af en væske, som har gæret på fx korn, kartofler, druer, ris, frugter eller bær

Civil uden tilknytning til militæret, som ikke er (en del af) en uniform; almindelig om tøj, sko m.m.

Drøn voldsom lyd fremkaldt af fx et tungt fald, et slag eller et stød

Deling Militær enhed på 30-40 mand, indgår organisatorisk i et kompagni eller en eskadron

Diligence stor, firehjulet, lukket hestevogn til transport af mennesker og post



Ebbe den del af tidevandsbevægelsen, hvor vandstanden er faldende, eller hvor den er lavest

Flintelås geværlås, hvor gnister fra en flintesten der hamrer mod en stålbøjle, antænder krudtet

Eksercere udføre militære træningsøvelser under en overordnets kommando, fx i våbenbrug, march og fysisk udholdenhed

Pikkelhuer militær (læder)hjelm med et kort, spidst metalspyd på toppen til at sætte en svejf eller fjerbusk på især kendt fra den preussiske hær

Eksercits militær træningsøvelse under en overordnets kommando, fx i våbenbrug, march og fysisk udholdenhed

Feltflaske flaske af stødsikkert materiale og med tætsluttende låg, beregnet til at have drikkevarer i på marcher, vandreture el.lign.

Forfatning grundlæggende regler for en stats styreform og organisation oftest nedskrevet i en forfatningstekst (grundlov)

Forpost mindre troppestyrke eller militærlejr placeret i nogen afstand fra hovedhæren for at observere og hindre overraskelsesangreb

Forræder person, som begår forræderi, brud på eller oprør mod nogle (uskrevne) regler, en idé el.lign.

Forskanse sig opholde sig på et sted, mens man forsvarer sig mod en forfølger, angriber el.lign., typisk bag volde eller barrikader



Forsvarslinje tænkt linje gennem et område eller linjeformet landskabsformation, som et militært forsvar bygges op om

Fæstningsby bygningsanlæg eller by opført med voldgrave, høje mure eller andre foranstaltninger for at sikre mod militære angreb

Granat stort projektil af form som en tilspidset cylinder, med en ladning af sprængstof

Halm tørrede kornstrå brugt som strøelse, foder eller energikilde

Herred område som udgjorde en retskreds, med en herredsfoged som øverste myndighed

Herredsfoged øverste juridiske myndighed og dommer i et herred

Husere optræde eller være til stede på en voldsom, skadelig eller afskrækkende måde

Indbo samling af ejendele der findes i en bolig fx møbler, køkkenudstyr, bøger

Invalid person med helt eller delvis tabt førlighed og arbejdsevne pga. et handicap

Isslag (vejr med) regn i form af underafkølede vanddråber der fryser til et meget glat lag af is i samme øjeblik, de rammer jorden



Kaj fladt areal, der ligger langs et havnebassin el.lign., og ved hvis kant skibe kan lægge til

Kansler regeringsleder for forbundsrepublikken i henholdsvis Tyskland og Østrig

Kavaleri militær enhed, der kæmper til hest

Knippe ensartede, aflange genstande, der er samlet tæt og fæstnet med en snor el.lign. fx halm eller grene

Kompagni militær enhed på 100-250 mand, indgår organisatorisk i en bataljon

Korporal (person med) laveste militære befalingsmandsgrad: mellem overkonstabel og sergent

Kærre enkel, tohjulet vogn

Ladestok stok til at lade et gevær

Lazaret midlertidigt behandlingssted for syge og sårede, typisk oprettet i en krigszone

Livrem bælte (til herrer), ofte af læder



Løbegrav gravet rende, ad hvilken soldater ubemærket og beskyttet kan flytte sig fra et sted til et andet under en belejring

Løjtnant (person med) militær grad mellem chefsergent og premierløjtnant (fra 1986) laveste officersgrad

Mose sumpet, evt. oversvømmet, stykke jord, hvis øverste lag består af tørv typisk opstået, hvor planter vokser ved eller i stillestående ferskvand

Palisader kraftig pæl, der er tilspidset foroven og slået ned i jorden, og som sammen med en række tilsvarende pæle danner et forsvarsværk

Regiment administrativ militær enhed med ansvar for uddannelse af værnepligtige og for opstilling af enheder til felthæren, taktisk feltenhed på 1000-2000 mand

Ræling en skibssides øverste kant, som regel forlænget op over dækket for at forhindre, at personer eller ting falder over bord

Sergent (person med) militær befalingsmandsgrad mellem korporal og oversergent

Skanse (jord)vold, der er indrettet til militært forsvar til alle sider

Slagmark Sted, hvor der udkæmpes eller er udkæmpet et militært slag

Snes mængde på 20 stk. ofte ved omtrentlige mængdeangivelser



Stab gruppe af personer, der assisterer og rådgiver ledelsen af fx en hær eller en virksomhed

Stemmeret ret til at stemme ved et valg eller en afstemning

Sund smalt farvand, som forbinder to større farvande, der ligger mellem fastlandet og en ø eller mellem to øer

Til spot og spe for at blive spottet; således at nogen bliver hånet

Tornyster stiv, firkantet rygsæk, især om skolebørns og soldaters rygsæk

Tugthus opdragelses- og arbejdsanstalt for kriminelle, løsgængere, vanartede børn m. fl.

Tællelys Talg, som er formet til en stang og forsynet med en væge, der giver lys, når den tændes

Tørv brunt, porøst materiale der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele i moser, og som bl.a. bruges til jordforbedring og som brændsel

Udkigspost Sted, hvorfra man kan overvåge et område

Vandpost udendørs pumpe, hvormed man med håndkraft henter vand op af en brønd



Vogntog kolonne af (heste)vogne, især prærievogne

Vold aflang forhøjning af opdynget jord, ofte forstærket med sten eller murværk og brugt som del af et fæstningsanlæg omkring en by eller en borg

Skyts skydevåben med stor kaliber; tunge skydevåben. genstand som bruges til at kaste med, især for at skade nogen eller noget

Artilleri én eller flere militære enheder med tunge skydevåben, fx kanoner

Eskadron militær enhed inden for pansertropperne på typisk 10-12 kampvogne eller 100-150 mand

Belejre at omringe en by, fæstning el.lign. med en hær og isolere den fra omgivelserne for at fremtvinge en overgivelse

Projektil metalgenstand (med eller uden sprængladning) som skydes, kastes eller slynges ud af et skydevåben især om kugle eller granat

Bataljon militær enhed inden for fodfolket eller pansertropperne på typisk 500-800 mand inddelt i kompagnier eller eskadroner

1864 - den historiske roman for bØrn og unge...kapitel 1 læses højt for klassen, således at alle...

Documents