1af 2 - forsoegspuljen.almennet.dk...styregruppen i lejerbo: anders svendborg andersen,...

LEJERBOS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER

VISIONSDOKUMENT

1af 2

Styregruppen i Lejerbo:Anders Svendborg Andersen, projektleder, Lejerbo, Udviklings- og ByggeafdelingenJane G. Hansen, energi og miljøkonsulent, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen

Jakob Bøjen, udviklingskonsulent, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen

Anders Lendager, Arkitekt MAA, indehaver af Lendager ArkitekterSirid Bonderup, Lendager Arkitekter

Sebastian Faurschou, Lendager Arkitekter

Michael Nielsen, udviklingschef, COWIJuliane Münch, bæredygtighedsrådgiver, COWI

INDHOLD

FORORD /S 4PROCESSEN /S 5

LÆSEVEJLEDNING /S 6

VISIONSDOKUMENT /S 10

BÆREDYGTIGHED /S 12DET STORE PERSPEKTIV /S 14

LEJERBO FRA EN BÆREDYGTIG VINKEL /S 19

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED /S 20ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED /S 32

SOCIAL OG KULTUREL BÆREDYGTIGHED /S 40

PROCES /S 50

KONKLUSION /S 56


4

FORORD

Lejerbos bæredygtighedskoncept er udarbejdet på foranledning af Lejerbos udviklings- og byggeaf-deling med henblik på at sætte dagsordenen for bæredygtig renovering og nybyggeri i den almene boligsektor.

Bæredygtighedskonceptet skal vise vejen fra visioner for bæredygtighed som dem opstillet i Lejerbos klimapolitik ”Rum for liv - også i fremtiden” fra 2010, til hvordan disse konkretiseres, bygges og gøres cer-tificerbare inden for DGNB-ordningen.

Konceptet er udviklet af COWI og Lendager Arkitekter i dialog med Lejerbos udviklings- og byggeafde-ling med værdifuldt input fra: Bo Grønlund, Rune Vinther Andersen - DTU, Peder Fynholm - Teknologisk Institut, Sara Nissen - Lejerbo, Henrik Lausten - Lejerbos Driftsøkonomi , Olav Kirchhoff - Almennet og BL, Mads Herbøl - Juul-Hansen, Lars Schmidt - Lejerbo Drift, Tine Steen Larsen - UCN act2learn.

Styregruppen i Lejerbo:Anders Svendborg Andersen, projektleder, Udviklings- og ByggeafdelingenJakob Bøjen, udviklingskonsulent, Udviklings- og ByggeafdelingenJane G. Hansen, energi- og miljøkonsulent, Udviklings- og Byggeafdelingen

Konsulenter:LENDAGER ARKITEKTER:Anders Lendager, Arkitekt MAA, indehaver af Lendager ArkitekterSirid Bonderup, BA.Arch Cand.IT.CommSebastian Faurschou, BA.ArchCOWI:Michael Nielsen, udviklingschefJuliane Münch, bæredygtighedsrådgiver Marianne Fox, fagleder bæredygtigt byggeri


5

PUBLIKATIONENS TILBLIVELSE

WORKSHOP 1- Deltagere: Lejerbos styregruppe/ Lendager Arkitekter/ COWI/ Bo Grønlund, arkitekt/ Rune Vinther Hansen, DTU/ Peter Fynholm, TI

SKRIVEPROCES- Sparring mellem Lejerbos styregruppe/ Lendager Arkitekter/ COWI

MELLEMAFLEVERING



MELLEMAFLEVERING

SAMLET PUBLIKATION- Visionsdokument og DGNB Guidelines

MINI GUIDE- Ekstrakt af Visionsdokument

WORKSHOP 2- Deltagere: Lejerbos styregruppe/ Lendager Arkitekter/ COWI/ Eksterne rådgivere

1 2


6

1: VISIONSDOKUMENT

HVAD ER DGNB? MAN KAN SIGE, AT DGNB ER EN METODE, DER SÆTTER BÆREDYGTIGHEDEN PÅ FORMEL. DERMED BLIVER DET MULIGT AT SAMMENLIGNE INDIVIDUELLE BYGNINGER UD FRA ET FÆLLES SÆT KRITERIER OG SAMTIDIG SIKRE EN ENTYDIG, MÅLBAR STANDARD FOR ALLE BYGNINGER DER CERTIFICERES EFTER ORDNINGEN.

“

Visionen indledes med en række globale betragtninger og strømninger indenfor bæredygtighed. Disse betragtninger har konsekvenser, for den verden vi lever i, og den verden som Lejerbo i fremtiden vil være med til at definere med bæredygtige almene boliger. Visionsdokumentet skal dermed perspektivere frem for at præcisere. Herefter beskrives Lejerbos bæredygtige vision ud fra hvordan sociale, økonomiske og miljømæssige udforinger løses. Lejerbos visionsdokument tager her udgangspunkt i Lejerbos organisation, problemstil-linger, udfordringer og sammenhæng beskrevet ud fra en helhedsbetragtning.

MODTAGERE: ORGANISATION, RÅDGIVERE OG I MINDRE GRAD ENTREPRENØRER

LÆSEVEJLEDNING

Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den overordnede vision, DGNB Guideline beskriver hvordan bæredygtige almene boliger kan certificeres efter DGNB ordningen og Mini Guiden giver et lynoverblik over konceptet.

Visionsdokument og Guideline er begge rodfæstet i DGNB boligs 37 kriterier som udfoldes i hvert doku-ment med forskellig optik.

Gennemgående i dokumenterne vil der henvises til disse kriterier, når de bliver berørt. Vi har valgt i Visi-onsdokumentet at fokusere på de miljømæssige (ENV), social-funktionelle (SOC), økonomiske (ECO) og procesmæssige (PRO) kriterier. De fire områdekriterier (SITE) er udeladt, da der kun er meget begrænset mulighed for at vælge bygningslokation i det almene. De tekniske krav (TEC) vil blive behandlet i DGNB Guideline.

Visionsdokumentet perspektiverer og specificerer bæredygtighed i forhold til Lejerbo, mens DGNB Guidelines definerer og konkretiserer bæredygtighed med mulighed for certificering.


7

2: DGNB GUIDELINE

VISIONSDOKUMENTET OG DGNB DESIGN GUIDELINE FORHOLDER SIG TIL HINANDEN OG TEGNER SAMLET LEJERBOS KONCEPT FOR BÆREDYGTIGE BOLIGER. TIL VISIONSDOKUMENTET HØRER OGSÅ EN MINIGUIDE, DER OPSUMMERER HOVEDPOINTERNE.

DGNB Guidelines er en definition af DGNB bolig som et redskab for både bygherre, rådgivere og entre-prenører. Overordnet beskrives alle 37 kriterier som udgør DGNB bolig. DGNB bolig udvikles af DK-GBC til både nybyggeri og renovering. Hvert af de 37 kriterier beskrives i denne form:

Formål og fokus Hvorfor er dette kriterium vigtigt og hvordan bedømmes det?Involverede, metode og tidsforbrugHvem er med til at sikre opfyldelse af kriteriet og hvordan dokumenteres det? Hvor meget tid skal der sættes af til dokumentering?Proces - projektering, udbud og udførelseHvordan projekteres der for at leve op til DGNB, hvilke aspekter skal indskrives i udbud og hvordan bygges der for at leve op til kriteriet?

MODTAGERE: ORGANISATION, RÅDGIVERE OG I MINDRE GRAD ENTREPRENØRER


8

REPRÆSENTATION AF DE 37 DGNB-PUNKTER

LCA, PRIMÆRENERGIVANDFORBRUG OGUDLEDNING TIL KLOAKER

ENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4

SITE 1

.3SITE

1.2

SITE

1.1

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5

PRO 1.4PRO 1.3PRO 1.2PRO 1.1

MILJØMÆSSIGKVALITET

SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

ØKO

NOM

ISK

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E OG

TILS

TAND

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R

LCA - MILJØPÅVIRKNINGER

MILJØRISICI RELATERET TIL

BYGGEVARER

LCA - PRIMÆRENERGIDRIKKEVANDSFORBRUG OG

EFFEKTIV AREALANVENDELSEBYGNINGSRELATEREDE

LEVETIDSOMKOSTNINGER

OM

STILLINGSEVNE

FLEKSIBILITET OG

ROBUSTHED

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDE

NDØ

RS FR

IARE

ALER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

T

VISU

EL K

OM

FORT

INDE

NDØ

RS LU

FTKV

ALIT

ETTE

RMIS

K KO

MFO

RT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG

BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER

INTEGRERET DESIGN PROCES

KVALITET I FORBEREDELSENEDTAGNING OG

DE TEKNISKE SYSTEMERSTILPASNINGSEVNE

KLIMASKÆRMENS KVALITET

LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

I NÆROMRÅDET

SPILDEVANDSUDLEDNING

VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

LOKA

LISE

RIN

G O

G O

MG

IVEL

SER

KR

PLANLÆGNING

MILJØVENLIG INDVINDING

AF MATERIALER


9

GENNEMGÅENDE I DE TO DOKUMENTER VIL DER HENVISES TIL DISSE KRITERIER, NÅR DE BLIVER BERØRT.

ENV 1.1

NR.

ENV 1.2 Miljørisici relateret til byggevarerLife Cycle Assessment - miljøpåvirkninger

Kriterium Hovedpunkter der udfoldes og perspektiveres i

Visionsdokumentet

Samlede kriterier for DGNB Bolig

der udfoldes i DGNB Guideline

Life Cycle Assessment - primærenergiDrikkevandsforbrug og spildevandsudledningEffektiv arealanvendelseBygningsrelaterede levetidsomkostningerFleksibilitet og omstillingsevneRobusthedTermisk komfortIndendørs luftkvalitetVisuel komfortBrugernes mulighed for styring af indeklimaetKvalitet af udendørs friarealerTryghed og sikkerhedTilgængelighedForhold for cyklisterProcedurer, ideudvikling - kontekst og designPlandisponeringBrandsikringLydforholdKlimaskærmens kvalitetDe tekniske systemers tilpasningsevneRenhold og vedligeholdEgnethed med henblik på nedtagning og genanvendelseKvalitet i forberedelsen af projektetIntegreret design og procesVurdering og optimering af kompleksitet i planlægningenSikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse medudbudsmateriale og ordretildeling

Vejledning om vedligehold og brug af bygningenByggeplads/ByggeprocesDokumentation af kvalitet i udførelsenCommissioningLokalisering og påvirkning fra omgivelserneOmrådets og kvarterets image og tilstandTrafikforbindelserAdgang til faciliteter i nærområdet

Miljøvenlig indvinding af materialerENV 1.3ENV 2.1ENV 2.2ENV 2.3ECO 1.1ECO 2.1ECO 2.2SOC 1.1SOC 1.2SOC 1.4SOC 1.5SOC 1.6SOC 1.7SOC 2.1SOC 2.3SOC 3.1SOC 3.3TEC 1.1TEC 1.2TEC 1.3TEC 1.4TEC 1.5TEC 1.6PRO 1.1PRO 1.2PRO 1.3PRO 1.4

PRO 1.5PRO 2.1PRO 2.2PRO 2.3SITE 1.1SITE 1.2SITE 1.3SITE 1.4

“


10

VISIONEN ER KLAR!

Bæredygtighed, miljøbevidsthed, økologi, grøn omstilling. Det er vores fælles fremtid som vi skal skabe, bygge og værne om! Det er de almene boliger, det handler om, og med dette dokument vil vi skabe en vision for, hvordan fremtidens almene boliger vil kunne skabe merværdi for beboere, for miljøet og for den almene boligsektor.

Visionsdokumentet er et inspirationskatalog, som tager udgangspunkt i DK-GreenBuilding-Councils certificeringssystem DGNB og eksisterende bæredygtighedstendenser. Disse har vi ladet møde den almennyttige sektors virkelighed for at vise, at der er klare potentialer, som skal indarbejdes i fremtidens almene boliger!

POTENTIALERNE ER KLARE - ALMENE BOLIGER HAR SVARET!

Bæredygtighed er en hurtigt voksende tendens både i Danmark og globalt, som skaber udvikling og forbedring for miljøet, socialt og kulturelt og for økonomien. Det er derfor ikke et spørgsmål om der skal skabes bæredygtige almene boliger, men hvordan vi bedst muligt kan kortlægge og implementere bæredygtighed i de 20 % af boligmassen, som er almene boliger og dermed nedbringe CO2 forbruget, spare energi, effektivisere, spare penge og skabe merværdi og sunde, attraktive boliger for mennesker.

De store spørgsmål er:

Hvilke udfordringer står de almene boliger over for i den bæredygtige udvikling?

Hvilke mulige fordele kan de almene boliger få ved at blive bæredygtige?

Hvor meget gøres der allerede for at skabe bæredygtige almene boliger?

?

?

?


11

VISIONSDOKUMENTET BESKRIVER UD FRA MILJØMÆSSIGE, SOCIALE OG ØKONOMISKE ASPEKTER, HVAD BÆREDYGTIGHED ER FOR LEJERBOS BEBOERE.

Hvad gør vi med vores affald?

Hvordan bliver detnemmere at tagecyklen i stedet for bilen?

Hvordan skaber vitrygge fællesarealer?

Hvorfor bruger viikke regnvand til at vande vores udearealer ?

Hvordan bliver vi mere energieffektive?

Hvordan bliver vi miljømæssigt bæredygtige?

Hvordan skaber vi fleksible boliger, der også lever op tilnæste generations behov?

Hvordan energirenoverer vi vores eksisterende boligmasse?


12

BÆREDYGTIGHED

Hvad er bæredygtighed og hvordan vedrører det udvikling af dansk boligbyggeri?FN definerede i Stockholm 1987 bæredygtig udvikling ved hjælp af Brundtland-rapporten som grundlæggende siger:

Ved at tænke bæredygtighed ind i den arkitektoniske ramme ser vi muligheden for at konkretisere en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed i boliger.

HVAD ER BÆREDYGTIG ARKITEKTUR?

Mere end 40 procent af CO²-udledningen stammer fra byggeriet. Noget kan mindskes ved la-vere energiforbrug, men bæredygtighed handler ikke kun om energireduktion.

EN BÆREDYGTIG UDVIKLING ER EN UDVIKLING, SOM OPFYLDER DE NUVÆRENDE BEHOV UDEN AT BRINGE FREMTIDIGE GENERATIONERS MULIGHED FOR AT OPFYLDE DERES BEHOV I FARE.

“

Det består også i at genbruge affald som bygge-materialer, at designe bygninger så de udnytter naturens egen varme og lys, at udvikle grønne livsmiljøer og meget mere. Utallige faktorer kan bidrage til at reducere bygningers CO²-udledning og andre miljøpåvirkninger. Kun fantasien sætter grænser.Og økonomien. Hvis de bæredygtige bygninger eller byområder bliver for dyre, bliver de ikke til noget. Derfor handler bæredygtighed i lige så høj grad om, at arkitekturen skal være økonomisk bæredygtig. Det gør den ikke dyrere at bygge, men billigere at bruge. For bæredygtig arkitektur mindsker udgifter til både materialer, transport,

energiforbrug, vedligehold og meget mere.Bæredygtig arkitektur handler naturligvis også om at skabe rammerne for et godt liv. Hvis arkitek-turen ikke bidrager til et godt privatliv, arbejdsliv eller fritidsliv, bliver den ikke brugt. Og så er den ikke bæredygtig. Social bæredygtighed handler i bund og grund om at skabe velvære. Noget kan gøres med naturligt lys, godt indeklima og grønne miljøer. Andet må designes til det enkelte tilfælde og dets særlige krav.

Kun ved at forene alle tre aspekter – de miljømæs-sige, de økonomiske og de sociale – kan vi skabe fremtidens bæredygtige arkitektur.


13

VIGTIGE SKRIDT IMOD EN BÆREDYGTIG FREMTID.

1987: BRUNDTLANDRAPPORTEN- Fokus på global bæredygtighed

2009: COP15 COPENHAGEN SUMMITLande, der står for over 80 % af drivhusgasudledningerne tager et skridt på vejen til en global og bindende klimaaftale.

2012: ENERGIAFTALEN 2020- Ambitiøs energi- og klimapolitisk aftale.Vision: Energiforsyningen i 2050 skal være 100 pct. baseret på vedvarende energi.

2013: ENERGIRENOVERINGSSTRATEGIENEt katalog med forslag til nye initiativer, som kan fremme og forbedre energirenovering af bygninger.

2013: RESSOURCESTRATEGIENRessourcestrategi for affald, der søger at nedbringe den totale affaldsmængde og at øge graden af genanvendelse. Vision: At affald fra 2020 forvaltes som en ressource.

2014: LEJERBO - ALMEN BÆREDYGTIG VISION- Bæredygtighedskoncept for Lejerbos almennyttige boligportefølje og nybyggerier. Lejerbo er én af Danmarks største boligadministratorer.

1997: KYOTO-AFTALEN- International aftale der indebærer, at det globale udslip af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008–2012.

1990´ERNE: AMBITIØS MILJØPOLITIK Svend Auken gennemførte en række miljø- og energipolitiske reformer, så Danmark fra 1993 til 2001 gik fra at dække 4% af landets elektricitet med alternativ energi til næsten 28%

2012: KBH KLIMAPLANEN 2025 Vision: København skal være verdens første CO2-neutrale storby i 2025


14

DET STORE PERSPEKTIV

Der er langt mere til bæredygtighed end kun solceller og vindmøller. I dette afsnit præ-senteres en række globale, nationale og lokale udfordringer, løsninger og trends, der pe-ger på, hvad begrebet bæredygtighed rummer nu og på sigt. Det er relevant for Lejerbo at forholde sig til disse strømninger og i de følgende afsnit om ‘Lejerbo fra en bæredygtig vinkel’ uddybes det, hvordan Lejerbo og almene boligorganisationer kan og vil forholde sig til bæredygtighed.

ENERGI

Regeringen har sat det mål, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. I Danmark har vi stort potentiale for at kunne dække vores energiforbrug med vindkraft og bio-masse, men det kræver store investeringer i omlægning til vedvarende energi og en decentral energiproduktion med stor fleksibilitet.

Da forbruget af elektricitet vil stige i takt med at fossile brændstoffer udfases, er der behov for en gentænkning af Danmarks strømforsyning. Løsnin-gen kaldes Smart Grid og er et forsyningsnet, der er intelligent styret til at fordele og lagre strøm, når vi har meget - altså når vinden blæser. For bebo-erne kommer Smart Grid’et til at betyde store for-andringer i ,hvordan vi bruger energi - nye måder at styre forbruget efter hvornår strømmen er billig og omlægning til at også private lagrer elektricitet i f.eks. elbiler.

I længere tid har det primære fokus i forhold til bæredygtigt byggeri været mulighederne for at skabe lavenergi-, og energineutrale bygninger, set i forhold til driftsforbrug. Energiproducerende bygninger vil kunne skabe reelle nulenergi huse hvor også energiforbrug til f.eks køkkenmaskiner, lys og computere dækkes af bygningens egen energiproduktion. På området for nulenergifor-brug i forhold til drift er udviklingen nået langt og det er muligt at lave nulenergi-boliger som eksem-pelvis Lejerbos ’Energi-0’ koncept inden for ram-mebeløbet.

PÅ VERDENSPLAN PRODUCERER BYGGEINDUSTRIEN 1,3 MIA. TON AFFALD ÅRLIGT. I DANMARK PRODUCERER

BYGGESEKTOREN 4,5 MIO TONS AFFALD EGNET TIL GENBRUG/UPCYCLING OG ØVRIGE INDUSTRIER

PRODUCERER YDERLIGERE 9,4 MIO TONS EGNET AFFALD. BYGGESEKTOREN STÅR FOR:

42 % AF ENERGIFORBRUGET I EUROPA.35 % AF DRIVHUSGASSERNE I EUROPA.

40 - 50 % AF MATERIALEFORBRUGET I VERDEN.39 % AF DEN TOTALE AFFALDSMÆNGEDE I DANMARK.


15

TILPASNING TIL DET NYE VEJR

Ændringer i vejrforhold som konsekvens af global opvarmning, har de seneste år vist sig at være en alvorlig trussel for eksisterende bygninger og byer, med omkostningsfuld klimatilpasning til følge.

RÅSTOFFER FORSVINDER

At skaffe ressourcer er et stigende problem nu og i tiltagende grad i de kommende år. Dette vil spille en stor rolle i udviklingen af bæredygtigt byggeri.

MEN ER ENERGINEUTRALT NOK? SVARET ER NEJ. ET HOLISTISK BÆREDYGTIGT BYGGERI HAR MANGE FLERE UDFORDRINGER FOR AT KUNNE TILLÆGGES AT VÆRE BÆREDYGTIGE. “

ENV 2.2

TEC 1.3

Ekstremregnskyl, ekstremtemperaturer og storme har ført til at bebyggede områder har lidt store skader med følgepåvirkninger for mennesker i si-tuationen, men også i den efterfølgende tid i form at forringet livskvalitet og indeklimaproblemer.

Bæredygtige bygninger skal i dag håndtere regn-vand lokalt, kunne håndtere store temperaturud-sving og skabe læ og komfort. Dermed minimeres de uønskede effekter klimaændringerne har på bygninger, leveforhold og miljø.

Allerede i dag er der materialer og mineraler, som er forsvundet, og over de næste 40 til 50 år er der mange kendte metaller og mineraler, som vil op-høre med at eksistere som jomfrumaterialer. Kob-ber slipper op om ca. 30 år, olie om knap 50 år og aluminium om kun 10 år. Dette betyder at priser på materialer, vi bruger i dag vil stige radikalt, og at byggeri er tvunget til en mere ansvarlig brug af materialer og dermed ressourcer.

“


16

ENV 2.1

UPCYCLING

En voksende tendens er en rationel tilgang til materialer, hvor der fokuseres på at upcycle mate-rialer, hvilket vil sige at man genbruger materialer, der stammer fra forskellige kilder og eventuelt affaldsprodukter fra industrien.

LCA - HELE VEJEN RUNDT

Livs Cyklus Analyse (LCA) er et værktøj, der kan bruges til at undersøge og vurdere miljøpåvirk-ningerne og resourceforbruget fra summen af bygningens materialer og bygningens energiforbrug.

LCA tager højde for hele brugscyklussen for byg-ningen - fra udvinding af råmaterialer og fremstil-ling af disse, opførelse af bygningen, brugsfasen - herunder udskiftning af materialer og bygnin-gens energiforbrug, til bortskaffelse eller genand-vendelse. Med en LCA vurdering er det muligt at undgå eller minimere brugen af ressourcer, der er

tæt på udtømning og fra starten indtænke gen-brug af ressourcer generelt og især sparsomme ressourcer.For at LCA værktøjet kan fungere, kræves det at funktions- og komponentkrav overholdes, registre-res og dokumenteres.

Disse (affalds-)produkter kan genbruges i kon-struktionen af en bygning og kan dermed blive miljømæssigt og kulturelt forædlet. Upcycle-ten-densens mest positive implikationer er at finde i

CO²-regnskabet. Et upcycle-materiale kan reducere CO²-forbruget med op til 95 %, som det er tilfældet med upcyclet aluminium i forhold til nyproduceret.


17

AT BO BÆREDYGTIGT SAMMEN

Social bæredygtighed skal ses på mange forskellige måder. Den rummer kvaliteter for de man-ge, de få og for alle. I et boligområde kan de få ses som en familie eller beboerne i en ejendom, de mange som beboerne i et kvarter eller kompleks og alle som hele byen, området eller landet.

DIT OG MIT = VORES

Ideen om “sharing”- det at dele kan integreres i boligbebyggelser og bykvarterer ud fra ønsket om at forstærke fællesskabsfølelsen til gavn for både miljøet og beboerne.

Bæredygtigt fællesskab i et boligområde hand-ler om adgang til fællesområder og grønne ude-arealer. Grønne områder og fælleshaver skaber livskvalitet og uformelle møder mellem beboere og det sociale samvær øger følelsen af sikkerhed. Som en ekstra kvalitet giver de grønne områder en større biodiversitet og muligheder som dyrkning af frugt og grønt til eget brug og kompostering af køkken- og haveaffald. I den store skala skabes social og miljømæssig

bæredygtighed gennem gode infrastrukturelle sammenbindinger; adgang til forsyning med ved-varende energi, gode muligheder for at cykle og bruge offentlig transport frem for bil, fælles adgang og udsyn til naturområder. Essentielt for den sociale bæredygtighed er også, at folk føler sig trygge i deres nærområde og på farten. Vel-oplyste fællesområder, stier og veje, sund luft, ro og grønne, rene og velvedligeholdte omgivelser bidrager til følelsen af tryghed og velvære.

SOC 1.6SOC 1.7 SOC 2.3

Dette kommer til udtryk i delebiler, fællesfunktio-ner, fælles udstyr og fælles værktøj. Hvorfor købe 25 boremaskiner, når man kan reelt set kan nøjes med 5?At skabe delingsplatforme og organise-rede muligheder for at bytte og genbruge hin-andens ting giver fordele inden for både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. So-

cialt åbner det op for samvær og fælles ejerskab, økonomisk spares der i forhold til f.eks. nyindkøb af værktøj og genbrug af tøj og møbler og i et større perspektiv begrænses CO²-udledning og andre skadelige påvirkninger af miljøet når der f.eks. kun skal produceres 5 boremaskiner eller biler frem for 25.

SITE 1.3

25 BOREMASKINER 5 BOREMASKINER


18

URBAN MINING Genindvinding af råstoffer og komponenter fra produkter, bygninger og affald.

KOMPONENTADSKILLELSEAt forberede produkter og komponenter til genbrug efter hvad man normalt ville kalde endt levetid, især gennem at sikre sig at forskellige materialer kan adskilles nemt og genanvendes i nye sammenhænge. Gør både upcycling og urban mining lettere.

NEXTUSEDeling, lån og leje frem for brug og smid væk.

BIO-EFFEKTIVITETIntelligent anvendelse og genanvendelse af biologiske ressourcer - udnyt-telse og genanvendelse af affald og overskudsprodukter.

SMART GRIDEt elektricitetsnet der ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi er i stand til at samle forsynings- og forbrugsoplysninger på en sådan måde, at det optimerer effektivitet, pålidelighed, økonomi og bæredygtighed i produktion og distribution af el.

UPCYCLINGGenbrug af affaldsmaterialer, hvor det upcylede materiale har større brugsværdi end dets bestanddele.

URBAN FARMINGDyrkning af grøntsager på altaner, fællesarealer og tage.

EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE Det er fint, at vi kan bygge miljørigtigt nu, men størstedelen af bygningsmassen, der står i dag, og som stadig står om 50 år, er allerede bygget. Dyb renovering af den eksisterende bygningsmasse er nødvendig, for at vi kan opnå den nødvendige reduktion i CO²-udledning.

MEGATRENDS


19

LEJERBO FRA EN BÆREDYGTIG VINKEL

Hvad er bæredygtighed for almene boliger? Det nemme svar er ‘det samme som for alle andre boliger’, men det er ikke helt rigtigt. Almene boliger har nogle fordele og nogle udfordringer i forhold til at bygge bæredygtigt inden for miljømæssige, sociale og økonomiske rammer. Blandt fordelene er: et kæmpe bygningspotentiale samlet i organiserede enheder, socialt fundament og målet at tilbyde gode og sunde boliger, almindelige mennesker har råd til at bo i. Økonomi er en udfor-dring, men det betaler sig at bygge bæredygtigt!

Med forklaringer og eksempler vil vi i de følgende afsnit tegne en vision. En vision for hvor-dan Lejerbo kan gå forrest med at bygge og renovere almene boliger bæredygtigt. Visio-nen lægger op til muligheden for at certificere bæredygtige boliger i DGNB-ordningen. Vi henviser til specifikke DGNB kriterier løbende - og man kan læse ydeligere om disse kriterier i Lejerbos DGNB Guidelines. Først og fremmest tager visionen dog fat i, hvad bæ-redygtige boliger kan blive for Lejerbo og den almene boligsektor generelt.

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED /S 19

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED /S 32

SOCIAL OG KULTUREL BÆREDYGTIGHED /S 40


20

BERØRTE DGNB-PUNKTER I DETTE AFSNIT.


ENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4SIT

E 1.3SI

TE 1

.2

SITE

1.1

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5



SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

ØKO

NOM

ISK

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E OG

TILS

TAND

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R



BYGGEVARER




OM

STILLINGSEVNE

FLEKSIBILITET OG

ROBUSTHED

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDE

NDØ

RS FR

IARE

ALER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

T

VISU

EL K

OM

FORT

INDE

NDØ

RS LU

FTKV

ALIT

ETTE

RMIS

K KO

MFO

RT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG






LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

I NÆROMRÅDET


VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

LOKA

LISE

RIN

G O

G O

MG

IVEL

SER

KR

PLANLÆGNING


AF MATERIALER


21

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Miljømæssig bæredygtighed er det første af de tre aspekter, der blev nævnt i det ind-ledende afsnit om bæredygtighed. Det danner højst sandsynligt flest associationer, når man omtaler begrebet bæredygtighed. Miljømæssig bæredygtighed handler om at spa-re! - på el, vand, varme, benzin og en masse andet. Som vi ser det, handler det dog mere om at tage de rigtige valg - tidligt og på et velfunderet grundlag. Lejerbos samlede byg-ningsportefølje på 44.000 lejemål og ca. 600 nye boliger årligt viser tydeligt, at Lejerbo har en mulighed for at træffe nogle valg, som kan have en stor positiv effekt på miljøet.

GOD ENERGI

At bæredygtighed ikke kun handler om energiforbrug betyder på ingen måde, at det ikke er vig-tigt. Der er et enormt potentiale for besparelser på energifronten både i nybyggeri og ved renovering. Målsætningen fra regeringen er, at energiforbru-get og CO²-udledningen frem mod 2050 skal mere end halveres i den eksisterende bygningsmasse.For Lejerbo og den almene sektor findes allerede

koncepter for, som i Energi-0 boligerne, at bygge med fokus på besparelser i energiforbrug og CO²-udledning. Den eksisterende bygningsmasse er en større udfordring.

4000renovering

eksisterende44000

600nybyg

ANTAL BOLIGER:

eksisterende bygningsmasse

renovering årligt

nybyggeri årligt

LEVETID [timer]

ELEKTRISK LAMPE EFFEKT [W]

PRIS [watt]

SAMLET PRIS(over 10 år ved 100 pærer der brænder 5 timer om dagen)

2000

35 W

40 KR.

151.979 KR

HALOGENPÆRE LED PÆRE

50.000

4 W

200 KR.

36.871 KR


22

BRUG PÆREN - OG SPARESKINNER

Når man laver energiberegning på en bygning tæller man ikke dagligt forbrug med - men i de fleste boliger findes et utal af strømslugere - køleskabe, computere, fjernsyn, frysere, opvaskemaskiner og stereoanlæg.

“PGA. BYGNINGSREGLEMENTETS FORMULERING OG BOLIGORGANISATIONERNES ØNSKER OM AT BYGGE I HHT. BR15, BR20 ELLER ENERGI-0 – BLIVER DER ANVENDT EN DEL ALTERNATIV ENERGI I FORM AF SOLVARME TIL VARMT BRUGSVAND OG SOLCELLER TIL PRODUKTION AF STRØM, OGSÅ I DET ALMENE. DE VEDVARENDE ENERGIKILDER TÆLLER POSITIVT I ENERGIRAMMEN SOM KRAVENE I BYGNINGSREGLEMENTET FORMULERES I FORHOLD TIL.

BOLIUS HAR LAVET EN BEREGNING PÅ HVOR

MEGET EN HUSSTAND KAN SPARE ÅRLIGT PÅ BLOT AT

SKIFTE 15 GLØDEPÆRER TIL10 A-PÆRER, 2 LED-PÆRER OG 3

HALOGENGLØDEPÆRER. PR. HUSSTAND FIK DE

BESPARELSEN TIL 954 KR. OM ÅRET. FOR AT VISE LEJERBOS

POTENTIALE FOR BESPARELSER VIL DEN SAMME UDSKIFTNING I ALLE LEJERBOS 44.000 LEJEMÅL

GIVE EN BESPARELSE PÅ 41.976.000 KR ÅRLIGT

“

Forbruget kan nedsættes en del ved at vælge produkter med energimærkning og ved at huske at slukke for dem. Hvad nu hvis bygningen produ-cerede energi til alle disse maskiner?Det er i denne sammenhæng, at vedvarende energi som solceller eller vindmøller skaber mu-ligheden for at opnå reel energineutralitet, hvor bygningens forbrug og forbrug til f.eks. elektronik og husholdningsmaskiner dækkes af vedvarende energi. De første skridt mod dette kræver, at der

tænkes i smart grids, altså etablering af energinet-værk der gør, at energi bruges og udnyttes op-timalt når den er til stede. Det kan for eksempel betyde at der vaskes, tørretumbles eller varmes vandbeholdere på tidspunkter, hvor der ikke er andet elforbrug hos beboerne.Forbrug er en potentiel økonomi, der kan finan-siere vedvarende energitiltag på lang sigt og der-med skabe lavere husleje, lavere driftsomkostnin-ger og store miljøfordele og CO²-besparelser.


23

ENV 2.1

EKSEMPEL

EN ALMEN BOLIGBEBYGGELSE FRA 1970’ERNE MED 1700 LEJLIGHEDER BLEV RENOVERET I 2003-09. DER BLEV EFTERISOLERET PÅ FACADE OG TAG, SKIFTET

DØRE OG VINDUER OG FORNYET VARME- OG VANDINSTALLATIONER. RENOVERINGEN MEDFØRTE

FØLGENDE BESPARELSER:VARMEBESPARELSE 40%, ENERGIBESPARELSE 10.000 MWH/6.000.000KR, CO²-REDUKTION 1.300 TONS/ÅR

DEN VIGTIGE OVERFRAKKE

Klimaskærmen er fællesbetegnelsen for en bygnings ydervægge, vinduer, tag etc. og for at en bygning er bæredygtig, er det vigtigt at klimaskærmen er tæt og velisoleret. Tæthed og isole-ringsevne betyder, at bygningen er velisoleret, så man ikke fyrer for hverken gråspurve eller regnorme.

tBygningsreglementet stiller i dag krav til tæthed, isoleringsgrad og U-værdi (hvor meget varme der trænger ud gennem bygningskonstruktionen) og disse krav vil blive skærpet i fremtiden. En bæredygtig klimaskærm i nybyggeri opnås gennem valg og dimensionering af byggema-terialer og isolering, og ved fra starten at vælge bygningsdele, der kan samles tæt. For renovering er det dog en udfordring at finde plads til f.eks. yderligere 30 cm loftisolering, 40 cm udvendig murisolering, 20 cm gulvisolering og 5 cm varme-rørsisolering (eksempeltal fra SBI: Energirenovering niveau 2 af etagebyggeri fra 1961-1972). Hvis man finder plads til al den ekstra isolering, er der meget at vinde - 70 % lavere energibehov, 22 -40 % lavere varmeforbrug og 50 % lavere varmetab er nogle af de tal BL kan fremvise i deres gennemgang af energirenoveringer i den almene sektor.Når en tæt klimaskærm er opnået, kan man så læne sig tilbage og nyde varmen og besparel-serne? Desværre ikke - en tæt bygning stiller store krav til at få luftet ud, så fugt og kondens ikke sæt-ter sig. En tæt bygning kræver derfor som oftest naturlig og mekanisk ventilation samt ventilations-styring for at kunne have et godt indeklima.

Når man bygger nyt kan udformningen af klima-skærmen optimeres på andre områder end tæt-

hed. En bygnings form og hvilken vej den vender, kan tilpasses sol og vind så man får mest muligt ud af dagslyset og læpladser til udeophold. Passiv solafskærmning kan monteres således, at solens adgang til boligerne tilpasses årstiderne. Byg-ningen kan formes så den er kompakt - mindre overfladeareal = lavere varmetab. Placering og dimensionering af vinduesåbninger har også stor betydning for, hvor langt lyset når ind i stuen. Der er også rig mulighed for at tænke i nye rumfunktio-ner - social trappe, væksthus og delestation er alle rum, der giver mere plads i boligen og samtidig skaber fællesarealer af høj kvalitet uden at kræve mere opvarmning. På lang sigt er det også vigtigt at indtænke, at bygningen skal kunne håndtere nye typer af in-stallationer, så som varmepumper, ventilation og solafskærmning så disse bliver integreret i formgiv-ningen.

Af den eksisterende bygningsmasse er 20 % al-mene boliger, heraf er 99 % eksisterende og 1% nybyggeri. Den almene sektor skal, ved at leve op til energimålsætningerne for 2050-byggeri, spare 50 % af det eksisterende energiforbrug. Løsninger-ne skal findes i gode klimaskærme, nye tekniske løsninger på installationer og øget brug af vedva-rende energi.

TEC 1.3


24

IKKE BARE VARM LUFT

Der sker en rigtig stor udvikling inden for faste installationer i bæredygtigt byggeri. Energikilder og især varmekilder kan laves på mange gode måder og udnyttelsen af energi bliver bedre og mere effektiv.

ENV 1.1

JORDVARME ELLER “VÆSKE TIL VAND” VARMEPUMPER ER ENTEN HORISONTALE ELLER VERTIKALE - VED HORISONTAL JORDVARME GRAVES EN SLANGE NED I JORDEN I CA 1 M DYBDE, MENS VERTIKAL JORDVARME INSTALLERES VED AT BORE EN SLANGE 100-200M LIGE NED I JORDEN. HORISONTAL JORDVARME ER BILLIGST AT INSTALLERE, MENS VERTIKAL GIVER EN STØRRE BESPARELSE.“LUFT TIL VAND” VARMEPUMPER BRUGER LUFT I STEDET FOR JORDVARME - DE ER DERFOR MINDRE EFFEKTIVE VED LAVE TEMPERATURER, MEN LANGT BILLIGERE AT INSTALLERE, DA DE IKKE SKAL GRAVES NED.

HORISONTAL JORDVARME VERTIKAL JORDVARME LUFT TIL VAND VARMEPUMPE

Valget af løsning varierer meget fra kommune til kommune, hvor økonomi ved tilslutningsafgifter og individuelle målestationer holdes op imod de mindre lokale installationer. Oftest står valget mel-lem fjernvarme, naturgas eller varmepumper sup-pleret med vedvarende energikilder som solceller. Fjernvarme og naturgas kræver at bygningen lig-ger et sted hvor der er mulighed for at blive koblet på forsyningen.

Som nævnt giver tætte bygninger behov for ventilation og luftskifte. Det er især i forhold til luft-skifte, at varmegenindvinding er vigtig. I takt med at bygningerne bliver tættere og bruger mindre energi på opvarmning, bliver mekanisk luftskifte ekstremt vigtig for at sikre korrekte CO²-niveauer i indeklimaet og at fjerne fugtophobninger, der kan skade både bygningen og beboernes sund-hed. Varmegenindvinding fungerer ved at bruge den varme luft, der pumpes ud af boligen til at opvarme den koldere friske luft, der pumpes ind.

Op mod 90% af varmen kan genindvindes, så be-hovet for at tilføre varme er minimalt. Inden for ventilation ses også en stor udvikling inden for sy-stemer, der kan kombinere mekanisk med sæson- og brugsafhængig naturlig ventilation og inden for mikroanlæg, der bruger push/pull ventilation. Disse microanlæg har ingen rørføring og er der-for lettere at installere og fylder mindre, samtidig installeres de i hvert rum og giver større frihed til at regulere luftskiftet fra rum til rum.

Opvarmning af boliger* står for 26 % af den samle-de CO²-udledning og 40 % af det samlede energi-forbrug i Danmark. Almene boliger kan potentielt spare mest ved løsninger, der kombinerer energi fra sol, vand, jord, vind og fjernvarme til den for beliggenheden mest optimale løsning.

*Disse tal gælder opvarmning af boliger samt op-varmning af brugsvand.


25

DET STORE KREDSLØB

At bygge, renovere og vedligeholde bæredygtige almene boliger kræver byggematerialer. Det vigtigste ved disse materialer er, at de er gode for miljø og mennesker, at de har lang holdbar-hed og at de er til at betale.

Ved kun at vælge materialer der indeholder in-formationer til brug i en livscyklusanalyse, får man lige præcis disse oplysninger og kan vælge ma-terialer, der påvirker både miljø og indeklima po-sitivt. Opmærksomhed og dokumentation omkring ma-terialevalg har et væld af fordele; først og frem-mest kan man, ved at se på materialets livscyklus vurdering (LCA - lifecycle assesment), undgå ma-terialer, der i udvinding eller fremstilling skader mil-jøet. Man bør vælge de materialer, der er sundest og giver bedst indeklima. Man får også mulighed for at undgå materialer, der måske er billige i ind-køb, men meget dyre i vedligehold og udskiftning. Ved at dokumentere materialebruget i bygnin-gen har man 100 % overblik over bygningens be-

standdele, så det er nemmere at renovere senere, og man ved hvilke materialer, man kan genbruge ved en eventuel nedtagning.

LCA er en meget grundig analyse af hele livscyk-lussen for en bygnings materialer og energiforbrug. Helt specifikt kigges der på miljøpåvirkninger (glo-bal opvarmning, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannelse, forsuring, næringssaltbelastning) og energiforbrug i alle faser af materialets levetid - fra udvinding, forarbejdning, produktion og trans-port til udskiftning eller bortskaffelse, og der kigges på hvilke stoffer materialet er sammensat af eller behandlet med. Med en LCA får man et præcist billede af, hvor bæredygtigt en bygning er.

EKSEMPEL:

DEN TÆT-LAVE BEBYGGELSE LÆRKEHAVEN BESTÅR AF 122 BOLIGER OPFØRT I TRÆ - SET FRA ET LIVSCYKLUS SYNSPUNKT ER TRÆ IKKE BARE CO²-NEUTRAL - DET ER ET CO2 LAGER. LÆRKEHAVEN HAR I ALT EN BESPARELSE PÅ 100 TONS CO2/ÅR I FORHOLD TIL ALMINDELIGT BYGGERI

OPFØRT EFTER BYGNINGSREGLEMENTETS KRAV.

LCA-BEREGNINGER PÅ TO KONTORBYGNINGER, DER ER BYGGET I HENHOLD TIL DGNB EFTER

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 VISER AT DE I FORHOLD TIL REFERENCEBYGGERI

HAR HENHOLDSVIS 35 % OG 66 % LAVERE MILJØPÅVIRKNINGER OG ENERGIFORBRUG. LCA MÅLES MED FØLGENDE INDIKATORER:

1. GLOBAL OPVARMNING (GWP: Global Warming Potential)

2. OZONNEDBRYDNING (ODP :Ozone Depletion Potential)

3. FOTOKEMISK OZONDANNELSE (POCP: Photochemical Ozone Creation Potential)

4.FORSURING (AP: Acid Potential)5. NÆRINGSSALTBELASTNING(EP: Eutrophication Potential)

ENV 1.1 ENV 1.2

“


26

ERHVERVELSE AFMATERIALER

VEDLIGEHOLD/DRIFT

DEMONTERING

BEARBEJDELSE AFBYGGEMATERIALER

OPFØRELSE/MONTERING

GENANVENDELSE AFBYGGEMATERIALER

UPCYCLING

LIFE CYCLE ASSESSMENTMiljøbelastning fra "vugge til grav"

LIFE CYCLE ASSESSMENT - MILJØBELASTNING FRA “VUGGE TIL GRAV”


27

“FOR HVERT TON CO² MAN UDLEDER, SKAL DER PLANTES 22,7 M2 SKOV OG DET VIL SÅ TAGE HELE DET STYKKE SKOVS LEVETID (50-100 ÅR) AT NEUTRALISERE 1 TON CO².

BOLIGER OG HUSHOLDNINGER UDLEDER CA. 6 TON CO² PR. BEBOER PR. ÅR.

MED DANSKERNES GENNEMSNITSALDER PÅ 79 ÅR, SVARER DETTE TIL CA. 474 TON I LØBET AF EN BEBOERS LIV .

FOR AT NEUTRALISERE 474 TON CO² SKAL DER PLANTES CA. 1 HA. SKOV.

DANMARKS AREAL ER PÅ 4309 HEKTAR.

HVIS DER PLANTES SKOV PÅ HELE DANMARKS AREAL NEUTRALISERER DET 4300 MENNESKERS CO²-UDLEDNING.

DER SKAL ALTSÅ PLANTES SKOV PÅ HELE DANMARKS AREAL I 1300 ETAGER FOR AT NEUTRALISERE DEN NUVÆRENDE BEFOLKNINGS CO²-UDLEDNING.

! DET ER NØDVENDIGT AT NEDSÆTTE CO²-UDLEDNING PÅ SÅ MANGE MÅDER SOM MULIGT. NATUREN KAN IKKE KLARE NEUTRALISERINGEN ALENE!


28

DER ER INGEN PLANET B

For bæredygtigt byggeri er det essentielt ikke at skade miljø, natur og klima. Allerhelst skal bæ-redygtigt byggeri påvirke miljø, natur og klima i en positiv retning.

At reducere klima- og miljøpåvirkninger handler om, hvad man bygger af, hvordan man bygger og hvordan man bruger byggeriet efterfølgende. Som et minimum skal giftige stoffer i byggema-terialer undgås. De giftige stoffer kan deles op i stoffer, der er farlige for mennesker, stoffer der er farlige for nærmiljø og natur samt stoffer, der har en skadelig påvirkning på klimaet. Asbest, PCB, bly er eksempler på giftstoffer der kan findes i byggematerialer og er skadelige for

mennesker. Pesticider er blandt giftstoffer, der især skader natur, flora og fauna samt mennesker. Drivhusgasser skader klimaet.

LCA-analysen, der blev beskrevet i forrige afsnit, hjælper med at vælge materialer som er mindre skadeligt for klima og miljø. Derudover bør der være fokus på at vælge materialer som ikke er toksiske (giftige for nærmiljøet).

Netop derfor er det SÅ vigtigt at bygningsdele i dag både tænkes på dokumentationsniveau, komponentniveau og konstruktionsniveau.For dokumentationen gælder det, at vi skal vide hvad bygningsdelene består af og hvilke mæng-der, vi har med at gøre, på komponent niveau handler det om, at der laves LCA. Og på konstruk-tionsniveau handler det om, at bygningsdelene kan adskilles og dermed sorteres i forhold til gen-brug og upcyling.

Almene boliger bliver markant bedre ved at lave disse LCA-analyser, og ved at der kræves do-kumentation af producenterne, f.eks. i form af EPD’er (Environmental Product Declaration) og sikkerhedsdatablade! Bygningernes samlede påvirkning bliver kendt og kan bruges som grundlag for at skabe sundere boliger. LCA er et miljøværktøj, som arkitekter og ingeniører bør bruge aktivt i designfasen for at skabe sunde bæredygtige bygninger.

BYGNINGER SKAL KUNNE SKILLES AD SOM

ET BYGGESÆT!“

ENV 2.1

DOKUMENTATIONSNIVEAU KOMPONENTNIVEAU KONSTRUKTIONSNIVEAU


29

FRA VANDSKADE TIL VANDGLÆDE

Både for meget og for lidt vand volder store problemer rundt omkring i verden. For 1,5 milliar-der mennesker er det en daglig kamp at finde rent drikkevand - samtidig er oversvømmelser i forbindelse med regnskyl blevet hyppigere, ikke blot i troperne, men også i de danske kældre.

ENV 2.2

FORBRUGSVAND INDDELES I FIRE KATEGORIER - HVER AF DISSE KAN HÅNDTERES PÅ MÅDER DER SÆNKER VANDFORBRUGET OG BELASTNINGEN PÅ KLOAKSYSTEM OG RENSNINGSANLÆG.

Bæredygtigt vandforbrug og vandhåndtering skal derfor ses fra flere forskellige vinkler. Drikkevand er en dyrebar ressource, derfor er der god grund til at sætte vandforbruget ned og overveje i hvilke tilfælde regnvand måske kunne bruges i stedet.

Når det kommer til at nedsætte forbruget af vand findes der installationer så som sparebrusere og -haner og toiletter med 4 og 6 liters skyl frem for almindelige 9 liters skyl. Mange bække små kan give et markant lavere vandforbrug til glæde for især pengepungen.

For almene boliger der har fællesvaskeri, kan man bruge filtreret regnvand i stedet for at vaske med drikkevand. Selvom det koster en del at omlæg-ge et vaskeri til at bruge regnvand, vil investerin-gen være tjent ind på 1-2 år (eks. folehaven), for drikkevand er dyrt og bliver sandsynligvis dyrere. Regnvand kan også bruges til toiletskyl, plante-vanding og rengøring.

Når vi taler om regnen, er det vigtigt at se på hvad vi gør med den, når den kommer. Målet er, at regnvand ikke skal i kloakken og heller ikke i kælderen. Når regnvand ender i kloakken kom-

mer det på rensningsanlæg og der bruges energi på at rense vand der ikke er snavset. Hvis regn-vand derimod opsamles til forbrug eller får lov til at nedsive til grundvand spares der på forbrug af brugsvand og der sikres fremtidens brugsvand. Gennem arkitektoniske og landskabsmæssige til-tag kan nedsivning af regnvand gøres til en glæ-de for beboerne. Kanaler, bassiner og regnvands-søer er pæne at kigge på og sjove at lege ved, de forbedrer de akustiske forhold i bebyggelsen og giver et rigere plante og dyreliv. Disse tiltag går under fællesbetegnelsen LAR (lokal afledning af regnvand), der også tæller grønne tage og f.eks. belægning på parkeringspladser der tillader ned-sivning.

For at hæve vandglæden for den enkelte beboer vil individuelle målere kunne visualisere forbrug og især den økonomiske gevinst, der følger med at spare på vandet. Med individuelle målere vil det også være langt nemmere at lokalisere det toilet eller den hane der løber - et løbende toilet kan spilde op til 109.500 liter vand om året - hvilket sva-rer til ca. 5000 kr. årligt eller 2-3 nye vandsparende toiletter.

DRIKKEVANDSKAL DER SPARES PÅ

REGNVANDSKAL IKKE I KLOAKKEN

OG KAN BRUGES TIL EKS. TOILETSKYL

GRÅT VANDKAN RENSES OG

GENBRUGES TIL EKS. TØJVASK

SPILDEVANDSKAL I KLOAK


30

VAND ER VIGTIGT!

Almene boliger skal klimasikres, så der ikke opstår store udgifter til udbedring af skader ved eks-treme regnskyl, blæst og overophedning.

Derudover kan det almene spare millioner af li-ter vand og dermed penge ved at genanvende regnvand til et utal af funktioner. Brug, genbrug og opsamling af vand skal være en del af almene boligers fremtidige funktioner.Vand er eksklusivt, men vi har nok af det, hvis vi

tænker os om. Almene boliger skal bruge regn-vand til vaskeri, toiletskyl, visuelle oplevelser og biodiversitet. Vand er først rigtig dyrt hvis vi ikke gentænker og udnytter den klare ressource, der kommer fra oven.


31


32




SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

LOKA

LISER

ING

OG

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R

LCA, MILJØPÅVIRKNINGER


BYGGEVARER


AF MATERIALER

LCA, PRIMÆRENERGIDRIKKEVANDSFORBRUG OG

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDEN

DØRS

FRIA

REAL

ER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

TVI

SUEL

KO

MFO

RTIN

DEN

DØRS

LUFT

KVA

LITET

TERM

ISK

KOM

FORT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG




DE TEKNISKE SYSTEMERS


LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

TILPASNINGSEVNE

I NÆROMRÅDET

SPILDEVANDSUDLEDNINGEFFEKTIV AREALANVENDELSE

VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

OM

GIV

ELSE

R

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E O

G TI

LSTA

NDENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4SIT

E 1.3SI

TE 1

.2

SITE

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5

PRO 1.4PRO 1.3PRO 1.2PRO 1.1TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PLANLÆGNING

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

KRBYGNINGSRELATEREDE

FLEKSIBILITET OG

OM

STILLINGSEVNE

ROBUSTHED

ØKO

NOM

ISK

KVALITET



33

ØKONOMISK RAMME FOR ALMENNYTTIGE BOLIGER - SOM DET SER UD NU, OG SOM VISIONEN FOR LEJERBO SER UD

NUVÆRENDE SITUATION VISION FOR LEJERBO

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

Økonomisk bæredygtighed er altafgørende, dette understreges af de almene boligfor-eningers målsætning: Gode boliger som almindelige mennesker har råd til. Ved at tænke langsigtet kan det undgås, at behovet for økonomisk bæredygtighed spænder ben for det sociale og miljømæssige.

DET ALMENES ØKONOMI

De almene boliger er delt i en økonomisk struktur i forhold til etablering, anlæg og løbende drift

Etablering af nybyggeri medfinansieres af kommuner og Landsbyggefonden efter et fastlagt rammebeløb, hvor i grundkøb, råd-giverudgifter og anlægsudgifter mm. skal kunne indeholdes. Typisk ligger rammebe-løbet på mellem 15.000 og 21.000 kr. pr. m² afhængigt af geografisk placering mm. Huslejeindtægter skal dække drift og vedli-gehold samt anlægslån, hvilket varetages i de enkelte afdelinger og er en særskilt øko-nomi fra etableringsomkostningerne.

Med denne økonomiske opdeling ligger der en udfordring i at skabe bæredygtigt byggeri med fokus på en totaløkonomisk betragtning over 50 år, som det foreskrives i DGNB. Økonomisk bæredygtighed viser sig typisk over tid, på drift og vedligeholdelse og ved eventuelt salg af byggeriet. En anden udfordring er at balancere det dikterede rammebeløb og skabe en drifts-økonomi, som kan rummes i en fornuftig husleje og være konkurrencedygtig på det lokale boligmarked.

LANDSBYGGEFONDEN

HUSLEJEKOMMUNEN

ANLÆGS-ØKONOMI

DRIFTS-ØKONOMI

LANDSBYGGEFONDEN

HUSLEJEKOMMUNEN

LØBENDE DRIFTETABLERING OG ANLÆG


LANDSBYGGEFONDEN

HUSLEJEKOMMUNEN

ANLÆGS-ØKONOMI

DRIFTS-ØKONOMI

LANDSBYGGEFONDEN

HUSLEJEKOMMUNEN




34

“

Overvejelser om LCC har en stor potentiel påvirk-ning på Lejerbo som helhed, både i forhold til den eksisterende bygningsmasse og nybyggeri.

LCC eller bygningens totaløkonomi er en vær-difuld metode til at sammenligne og vurdere en

bygnings totaløkonomi over 50 år. Metoden ind-drager alle omkostninger til konstruktion, vedlige-holdelse, drift, vand og varme, samt rengøring - og i fremtiden ligeledes nedrivning. Til sammen-ligning ser det værktøj Lejerbo bruger til beregning af totaløkonomi i dag således ud:

KONSTRUKTION END OF LIFE

DRIFT

VEDLIGEHOLD

50 ÅR

LIFE CYCLE COSTING - LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER

ECO 1.1

TOTALØKONOMI

Den totaløkonomiske ramme har en afgørende betydning for den bæredygtige helhedsbetragt-ning. I DGNB er det totaløkonomiske fokus på drift og vedligehold over en 50-årig periode ved at foretage en LCC-beregning (Life Cycle Costing - Livscyklusomkostninger).

VINDUER TAG FACADEANLÆGSINVESTERING BELØB I KR. BELØB I KR. BELØB I KR.ÅRSOMKOSTNINGER BELØB I KR. BELØB I KR. BELØB I KR.ER DER FORETAGET VURDERING AF: LEVETID/ DRIFTSINTERVAL: JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJVEDLIGEHOLDELSES-OMKOSTNINGER: JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJER DEN MEST TOTALØKONOMISKE LØSNING VALGT: JA/NEJ JA/NEJ JA/NEJ


35

Det vil samlet set være en fordel for Lejerbo som organisation, at der findes midler til en indsats som sikrer højere kvalitet i Lejerbos bygningsportefølje. Dette vil kunne mindske tunge administrative om-kostninger ved reparationer og udskiftninger af installationer. Og det vil give gladere beboere og gøre boligerne langt mere attraktive og derfor nemmere at udleje.

Fremtidens almene boliger står overfor en udfor-dring, som handler om at forbinde de økonomiske restriktioner med praktiske løsninger, som skaber lavere husleje og potentiel opsparing i afdelinger-ne, så de kan varetage udvikling af bebyggelsen over tid. Afdelingerne og organisationen har stordrift og tid som medspiller i forhold til at opnå økonomisk ef-fektive bebyggelser som optimeres på drift, vedli-gehold og forbrug.

Inden for Landsbyggefondens rammer findes al-lerede et energitillæg, der kan bruges såfremt byggeriet lever op til bygningsregulativets krav i

forhold til energiklasse 2015. Dette tillæg bruges dog allerede i langt de fleste tilfælde, men bru-gen kan optimeres ved at prioritere de tiltag, der kan dækkes af energitillægget og samtidig giver størst driftsmæssig besparelse. På sigt vil yderligere investeringer i bæredygtighed sikre lavt forbrug og let vedligehold og give sundere økonomi i af-delingerne og lavere husleje. Ved helhedsplaner og totalrenoveringer kan udgifter til løsninger, der giver lave driftsomkostninger eventuelt finansieres af driften suppleret med små huslejestigninger.

Almene boliger vil i fremtiden prioritere ramme-beløbet til investeringer i bygningerne, der sikrer lavest mulige udgifter til drift og vedligehold og højest mulig kvalitet. Det er afgørende for økono-misk bæredygtighed at tænke langsigtet. Ved at bruge LCC og totaløkonomi-analyser udnyttes de almene boligorganisationers mulighed for, ved netop at tænke langsigtet, at skabe gode boliger, der på grund af minimale drift og vedligeholdel-sesudgifter er til at betale - også i fremtiden.Kombinationen af lave driftsudgifter og bygnin-ger der er forberedt på forbedringer, vil gøre det muligt for boligafdelingerne at spare op til endnu bedre boliger uden at det bliver en uoverkomme-lig økonomisk belastning.

ECO 2.1

BÆREDYGTIGHED MED TIDEN

Over tid er bæredygtige tiltag en rigtig god forretning, men det kræver at investeringen i eksem-pelvis bedre installationer eller materialer bliver finansieret ved udførelsen af byggeriet.

“DET KOSTER MELLEM 0 OG 4 % EKSTRA AT BYGGE BÆREDYGTIGT OG MAN KAN REGNE MED FØLGENDE BESPARELSER:- MELLEM 35-66 % LAVERE UDLEDNING AF CO2 OG ANDRE DRIVGASSER- VARMEFORBRUGET KAN REDUCERES MED OP TIL 80 % - KWH/M2/ÅR KAN SÆNKES MED 66 %

I LØBET AF 50 ÅR ER ET BELØB SVARENDE TIL ANLÆGSSUMMEN BLEVET

BRUGT 21 GANGE PÅ DRIFT.DET KAN ALTSÅ BEDRE BETALE SIG AT INVESTERE I TILTAG, DER GIVER LAVERE DRIFTSUDGIFTER

END I TILTAG, DER GIVER LAVERE ANLÆGSOMKOSTNINGER.

EKSEMPEL:

EN AF DE MULIGHEDER DER FINDES FOR FINANSIERING AF BÆREDYGTIGE TILTAG ER

GENNEM TRÆKNINGSRETSMIDLER. I DET ALMENE KAN NOGLE FORBEDRINGER, SÅSOM SOLCELLEANLÆG

ELLER NYE KØKKENER DELVIST FINANSIERES MED DISSE TRÆKNINGSRETSMIDLER. MIDLERNE BRUGES OFTE I FORBINDELSE MED DYBE RENOVERINGER,

HVOR DER ER ØNSKE OM FORBEDRINGER DER IKKE DÆKKES AF LANDSBYGGEFONDEN. DET ER MULIGT

AT FINANSIERE F. EKS ET SOLCELLEANLÆG MED DISSE TRÆKNINGSRETSMIDLER, SOM OFTEST SOM ET RENTE-

FRIT LÅN OG MÅSKE ET MINDRE TILSKUD.

“


36

DIAGRAM

ECO 2.1

FORANDRING FRYDER - OG SPARER

Den mindst bæredygtige bygning er en bygning, der ikke bliver brugt. Derfor er boliger og byg-ninger, der kan ændres alt efter behov bedst. Denne fleksibilitet kan både omhandle den en-kelte bolig og bygning, ændring af en bygning til nye formål og måske endda at kunne flytte bygninger hen, hvor der er brug for dem.

DEN FORANDERLIGE BOLIG

Fleksibiliteten i Lejerbos boliger betyder, at det skal indtænkes hvordan boligerne kan konverters lettest til flest mulige boligformer som for eksempel ungdoms-, ældre-, handikap- eller familie-boliger.

FRA LAND TIL BY

Den eksisterende og kommende bygningsmasse udfordres også af ændringer i befolkningens sammensætning og geografiske fordeling med både nye vækstområder og områder der af-folkes.

Dette betyder, at der inden for byggeriets rammer skal kunne ændres funktion med mindst muligt indsats, for derved at opretholde bygningernes funktionalitet og minimere miljøpåvirkningen. Hver gang en utidssvarende bygning for få midler kan konverteres til ny brugbar anvendelse, ses en mar-kant økonomisk gevinst i forhold til det spild og res-sourceforbrug, der er forbundet med nedrivning og nybyggeri.

Fleksibilitet betragtes også ud fra muligheden for at ændre boliger til andre funktioner; at eventu-elle stuelejligheder kan ændres til butiksarealer, el-ler at der tænkes i sammenlægningsmuligheder, hvorved der kunne etableres undervisningsrum eller institutioner. Dette er blot et udpluk af mu-ligheder for at skabe tredje parts anvendelse af bygningerne.

Dette er en betragtning, som kan skabe motivati-on for fleksible bygninger, der let kan omdannes til andre formål i tilfælde af f.eks. affolkning. En mere radikal løsning ville være bygninger, der let kan skilles ad og samles et nyt sted, hvor der opstår behov eller mobile bygninger, der kan løftes op på en lastbil, køres til en anden landsdel og sættes ned på nye punktfundamenter på få timer.

De mange forestående gennemgribende eller såkaldte dybe renoveringer på landsplan vil gøre det nødvendigt for Lejerbo at forholde sig kritisk til sin egen bygningsmasse og vurdere hvor i landet og i hvilke byer det er relevant at lave de dybe renoveringer.


37

BYG NYT AF DET GAMLE

I forbindelse med nedbrydning og renovering skabes enorme mængder byggeaffald. Ved at se på byggeaffald som en ressource, der til en vis grad kan anvendes på samme måde som jom-frumaterialer, kan miljøproblemer blive til miljøfordele.

DEN BÆREDYGTIGE FLEKSIBILITET

Fremtidens almene boliger skal rumme flere fleksible aspekter, både i den enkelte bolig og i forhold til funktionsfleksibilitet på bygningsniveau. Almene boligafdelinger skal i fremtiden også kunne rumme erhverv, detail, institutioner og lignende.

Hvis byggeaffaldet sorteres og opsplittes i be-standdele, der kan genanvendes eller forarbejdes til genanvendelse opnås samtidig en økonomisk besparelse når disse genanvendte materialer bruges til nybyggeri. I meget af det byggeri, der skal nedrives eller gennemgå dybe renoveringer har byggeriet foregået på en sådan måde, at det er svært at adskille komponenter og materialer hensigtsmæssigt i forhold til genanvendelse. I ny-byggeri bør man derfor sørge for grundig materia-

ledokumentation, så det bliver nemt at splitte byg-ningen op i brugbare materialetyper i fremtiden. Denne komponentadskillelse kan indtænkes fra projektstart med fokus på hvordan bygningsdele samles, så det er nemmere at skille ad og gen-bruge senere. Et hus bygget af genanvendte og genindvundne materialer, såkaldte ’upcyclede’ materialer, giver en potentiel CO²-besparelse i an-lægsfasen på op til 86 % i forhold til almindelige byggerier.

Virkeliggørelse af almene boligers bæredygtig-hed står og falder med bred involvering samt do-kumentation af byggeriets og byggeprocessens validitet. I driftsperioden, og ved salg og nedriv-ning, vil denne dokumentation vise sig særdeles værdifuld for både miljø og bygningsejer.

Høj kvalitet i bygninger svarer til høj markedsvær-di, hvis bygningerne skulle sælges. Denne kvalitet kombineret med en acceptabel husleje gør bæ-redygtige boliger særdeles konkurrencedygtige på boligmarkedet og attraktive for kommuner at investere i.

“STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT VURDERER, AT POTENTIALET

FOR ENERGIBESPARELSER I DEN EKSISTERENDE BYGNINGSMASSE ER PÅ CA. 70-75 % FREM MOD 2050. EN MEGET STOR DEL AF

DETTE POTENTIALE ER RENTABELT, HVIS ENERGIFORBEDRINGERNE

SKER, NÅR BYGNINGEN ALLIGEVEL SKAL RENOVERES – FX VED AT

ØGE ISOLERINGEN, NÅR TAGET ALLIGEVEL SKAL SKIFTES UD.


38

ER DER RÅD TIL RENOVERING - ER DER RÅD TIL AT LADE VÆRE?

Da nybyggeri årligt kun udgør ca. 1 % af den samlede bygningsmasse ligger der et stort poten-tiale i at energirenovere og opdatere de mange eksisterende almene boliger.

EKSEMPELIFØLGE SBI VIL EN ENERGIRENOVERING

EFTER LAVENERGISTANDARD I ET ETAGEBYGGERI FRA 1960ERNE GIVE EN BESPARELSE PÅ 87KWH/M2 OPVARMET BOLIGAREAL/ÅR. FOR EN 80M2 BOLIG HVOR PRISEN PR. KWH ER 2 KR. ER DET EN BESPARELSE PÅ NÆSTEN 14.000 KR.

ETAGEBYGGERI FRA 1960’ERNE UDGØR 18 % AF DET SAMLEDE OPVARMEDE AREAL I DANMARK OG 18 % AF ALLE

ALMENE BOLIGER.

Renoveringer finansieres af Landsbyggefonden og organisationen. Organisationen eller afdelin-gen kan bidrage til økonomisk bæredygtige løs-ninger med en lavere driftsudgift til følge.

For et alment boligselskab som Lejerbo er det svært at generalisere i forhold til, hvornår renove-ringer er rentable. En afdeling kan være både 6 rækkehuse på Sejerø og 1200 lejligheder i Brønd-by Strand. Det vil variere for hver enkelt afdeling, hvad en tålelig huslejestigning ved totalrenova-tion er, og hvordan beboerne ønsker at fordele midlerne. Renovering for Lejerbo handler i første omgang om at lave en potentialeanalyse af, hvad der kan betale sig socialt, økonomisk og miljømæssigt at renovere. Hvor man tidligere har set renovering af almene boliger som udbedring af bygningsskader, vil man i fremtiden fokusere på bæredygtige helhedspla-ner, hvor byggetekniske, miljømæssige, forbrugs-mæssige og funktionelle problemer løses samlet.


39


40



ENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4SIT

E 1.3SI

TE 1

.2

SITE

1.1

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5



SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

ØKO

NOM

ISK

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E OG

TILS

TAND

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R



BYGGEVARER




OM

STILLINGSEVNE

FLEKSIBILITET OG

ROBUSTHED

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDE

NDØ

RS FR

IARE

ALER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

T

VISU

EL K

OM

FORT

INDE

NDØ

RS LU

FTKV

ALIT

ETTE

RMIS

K KO

MFO

RT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG






LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

I NÆROMRÅDET


VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

LOKA

LISE

RIN

G O

G O

MG

IVEL

SER

KR

PLANLÆGNING


AF MATERIALER


41

SOC 1.7

“DET VIGTIGST FOR BEBOERNE I FORHOLD TIL DERES BOLIG OG BOLIGAFDELING STARTER INDEFRA OG UD. DVS. BOLIGEN OG DENS FUNKTIONER, DEREF-TER DET NÆST NÆRMESTE OPGANGE OG INDGAN-GE TIL SIDST FÆLLES UDENDØRS OMRÅDER.

SOCIAL & KULTUREL BÆREDYGTIGHED

Social og kulturel bæredygtighed er en af grundstenene i Lejerbo og i den almene bolig-sektor generelt: Gode og tidssvarende boliger, der er til at betale. I Lejerbos mission ’Rum for Liv’ handler rum om boligen og boligens rum, det nære miljø, boligafdelingen, samt afdelingen i kvarteret og kvarteret i byen. Liv henfører til det sociale liv i afdelingen og handler om familieskab, naboskab, fællesskab og tryghed. Gode fysiske og sociale ram-mer ses i missionen således som sammenhængende forudsætninger for en god bolig i et godt boligområde.

At grundholdningen er på plads giver en god platform for at videreudvikle de almene bo-ligområder i en retning hvor alle elementer til at opnå det gode, bæredygtige og sociale liv er i spil.

GODE HJEM

Gode hjem handler om at føle sig hjemme og have lyst, råd og mulighed for at blive boende. Jo længere folk bliver boende jo bedre muligheder er der for velfungerende bebyggelser.

Gode hjem handler om at føle sig hjemme og have lyst, råd og mulighed for at blive boende. Jo længere folk bliver boende, jo bedre mulighe-der er der for velfungerende bebyggelser. Det er trygt at kende sine naboer og vide, at de ville op-dage hvis nogen stjal din cykel, eller hvis du havde glemt at lukke hoveddøren. Det er dyrt, når folk flytter. En bebyggelse med 62 lejligheder sætter 75.000 kr. til side på budgettet til fraflytningsom-kostninger om året.

Som citatet ovenfor viser, er det vigtigste for be-boerne deres egen lejlighed og dens funktioner. Gode køkkener og badeværelser og en klar sam-

menhæng mellem boligkvalitet og husleje.Oplevet høj husleje = forventet høj boligkvalitet.Lav husleje = større accept af mindre boligkvalitet. Målsætning = lav husleje og høj boligkvalitet.Høj eller lav husleje samt boligkvalitet er ofte en subjektiv oplevelse, men naturligvis afspejlet i ind-komstniveauet og konkurrencesituationen i nær-området. Generelt er der meget stor forskel på, hvad beboerne mener der er rimelig husleje og boligkvalitet alt efter, om der er tale om boliger i København, Holbæk, Århus eller Herning osv.Beboerdemokratiet i Lejerbo betyder at lejerne har stor indflydelse på hvordan pengene bruges i afdelingerne. Derfor går vejen til bæredygtige almene boliger i høj grad gennem beboerne. Når man spørger beboerne, hvad de mener, der kan forbedre deres bolig står nye køkkener og bade-værelser oftest højest på listen, men bæredygtige tiltag efterspørges også, især hvis de kan medføre økonomiske besparelser.

TEC 1.5


ENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4

SITE 1

.3SITE

1.2

SITE

1.1

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5



SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

ØKO

NOM

ISK

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E OG

TILS

TAND

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R



BYGGEVARER




OM

STILLINGSEVNE

FLEKSIBILITET OG

ROBUSTHED

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDE

NDØ

RS FR

IARE

ALER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

T

VISU

EL K

OM

FORT

INDE

NDØ

RS LU

FTKV

ALIT

ETTE

RMIS

K KO

MFO

RT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG






LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

I NÆROMRÅDET


VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

LOKA

LISE

RIN

G O

G O

MG

IVEL

SER

KR

PLANLÆGNING


AF MATERIALER


42

SOC 1.1 SOC 1.2SOC 1.4

“DET SKAL VÆRE NEMT AT HAVE ET GODT

INDEKLIMA!

“FOLK I DEN VESTLIGE VERDEN OPHOLDER SIG 90 % AF TIDEN INDENFOR (BOLIG, ARBEJDE, TRANSPORT ETC.) DANSKERE TILBRINGER I GENNEMSNIT 16 TIMER I DØGNET I DERES BOLIG.

INDEKLIMA

Indeklima i boligen har stor indflydelse på menneskers generelle komfort og velvære - i nogle tilfælde kan et dårligt indeklima være direkte sygdomsfremkaldende.

Udfordringen for de almene boliger er at skabe godt indeklima uden at det er en økonomisk byr-de for hverken den begrænsede anlægssum eller det efterfølgende forbrug i afdelingerne. Sam-tidig har den eksisterende bygningsmasse - især fra byggeboomet i 60’erne og 70’erne- en række problemer i forhold til løsninger og materialevalg, der først nu viser sig at have uhensigtsmæssige konsekvenser for indeklimaet.I DGNB lægges der vægt på både termisk og at-mosfærisk indeklima - passende temperatur og minimum af træk samt godt luftskifte og luft uden skadelige emissioner (formaldehyd, VOC og lugt). Akustik og visuelle forhold har også en stor indvirk-ning på et komfortabelt indeklima - gode dags-lysforhold, hensigtsmæssigt kunstlys, mulighed for solafskærmning og udsyn over omgivelserne og udsigt til natur og landskab. At skabe boliger med godt indeklima kræver en indsats i mange forskel-lige faser af en boligs liv; rumlig organisering, ma-

teriale- og komponentvalg samt valg af tekniske og mekaniske installationer skal tænkes samlet ud fra betragtninger om det ønskede indeklima.

Passive tiltag:Fremtidens almene boliger balancerer dagslys og personligt tilpasset solafskærmning og ventilation. Boligerne vil i stor udstrækning have et behov for at der ventileres kontrolleret, så der ikke skabes fugtophobninger eller andre uhensigtsmæssige indeklimaproblematikker. Almene boligers ram-mebeløb skaber øgede krav til at skabe bære-dygtige boliger ud fra passive tiltag, hvor boligers geometri skaber optimale og forskelligartet dags-lysforhold, naturligt men energioptimeret luftskifte, bæredygtige rum som sociale trapper, byttesta-tioner, fælles terrasser osv. Samt lavpraktiske de-signs, som minimerer brugen af tilført energi som eks. tørrestativer, væksthaver, vand genbrug osv.


43

STYR DIT INDEKLIMA

Definitionen af det perfekte indeklima er forskellig fra person til person, ønsker til temperatur og luftfugtighed i boligen svinger hen over året, hen over dagen og i forhold til, hvad man foretager sig.

“LEG DIG TIL ET LAVERE FORBRUG OG BEDRE INDEKLIMA

SOC 1.5

Derfor er det ikke overraskende at målinger i ud-valgte Lejerbo-boliger har vist hvor markant el- og varmeforbrug afhænger af beboerne. På den ene side er det positivt, at beboerne har mulighed for at regulere varme og udluftning eller ventila-tion efter egne ønsker og behov, men samtidig kan det give et voldsomt overforbrug og dårligt indeklima, hvis ikke reguleringen foregår med om-tanke. Lejerbo ønsker ikke at påtvinge regulering eller komme med løftede pegefingre, men samtidig afhænger afdelingernes økonomi af fornuftigt for-brug. Derfor er det vigtigt at formidle alle forde-lene ved lavere forbrug – økonomiske besparelser, miljømæssig gevinst og bedre indeklima. Denne formidling kan bygges på oplysning og undervis-ning, men også ved at sørge for, at det er nemt at betjene de muligheder, der er for regulering - vinduer der er lette at åbne og installationer og termostater, der er letforståelige. Ved at installere individuelle målere i hver bolig bliver folk opmærk-somme på deres forbrug og kan tydeligt se de økonomiske fordele. Der findes mere teknologiske løsninger så som dis-plays eller apps, der viser at det er på tide at få luf-tet ud eller tilpasset temperaturen i radiatoren. Så-danne løsninger kunne også vise forbrug, mulige besparelser eller give mulighed for via smartpho-ne at slukke lyset derhjemme. Eller tænde radia-torerne, så der er varmt når man kommer hjem, uden at de skal brænde hele dagen.

Når beboerne får mulighed for at få information om boligens indeklima, forbrug af vand, el og var-me samt luftfugtighed og CO²-indhold i luft giver denne data beboere såvel som afdelingen værdi-fuld information om boligens brug og tilstand. Det vil således blive muligt at forudsige for eksempel fugtproblemer eller sundhedsrisici for beboerne. På sigt vil denne vidensindsamling kunne danne grundlag for, at alle almene boliger får et bedre indeklima.

Det er vigtigt at driftspersonale og beboere ind-drages og at der laves oplysning, undervisning og miljøgrupper, som instruerer i sundere indeklima - det giver sundere beboere med færre sygedage og sundhedsproblematikker. En forsøgsordning på skoler i Fredensborg Kommune viste, at efterud-dannelse af driftspersonalet ikke blot gav bedre indeklima, men en varme- og elbesparelse på 20-30%.

Et bæredygtigt indeklima skaber sundere boliger og beboere!

“HVIS DU SPØRGER LEJERBOS BEBOERPANEL, ER DET NABO-OVERVÅGNING OG BEDRE BELYSNING I UDEOMRÅDERNE, SOM ER VIGTIGST, HVIS DER SKAL SKABES TRYGHED. HENHOLDSVIS 46 % OG 43 % SVARER BEKRÆFTENDE PÅ DE TO MULIGHEDER.


44

TRYGHED

I Lejerbos egne undersøgelser er det, der vægtes højest blandt kommende beboere efter bo-ligkvalitet, at boligen, bebyggelsen og omgivelserne er trygge. Tryghed i boligen handler om eksempelvis indbrudssikring, men i lige så høj grad det om gode naboskab.

På bebyggelsesplan er der fokus på belysning og udsyn, vedligeholdelse og minimering af hær-værk samt sociale fællesskaber omkring fælles-huse, fællesfaciliteter og udearealer. Der kan ses en tilbøjelighed til at placere fælles-funktioner, så som affaldsskure, vaskerum, cykel-parkering og lignende, perifert i bebyggelserne Der kan dog opnås store sociale fordele ved en central placering. Netop disse faciliteter er der hvor beboerne mødes tilfældigt og har mulighed for en uformel snak, men en central placering er

også med til at gøre det langt mere trygt at bruge disse faciliteter. Der vil også være større sandsyn-lighed for, at beboerne tager sig tid til at sortere affald, hvis det er nemt og trygt at færdes til og i affaldsrum. Det gælder for både boliger og fæl-lesfunktioner at synlighed er lig med tryghed. At parkeringspladsen er synlig fra boligerne, at en indbrudstyv ikke kan gemme sig bag stakitter, at affaldsrum og cykelskure ikke er mørke og lukke-de, disse faktorer er tryghedsskabbende og skal indtænkes i planlægningen.

SOC 1.7

TEC 1.5

DET ER I KANTEN, DET SKER. SÅDAN ER DET OGSÅ FOR BYGGERI. 70 % AF AL AKTIVITET I DET FRI FOREGÅR I KANTEN AF BYGGERIET. DET ER HER, DU PARKERER DIN CYKEL, TAGER EN SNAK MED NABOEN

OG NYDER DIN AFTENSMAD EN SOMMERAFTEN


45

Blomsterbede og nyttehaver samler folk om fælles pasning og fælles høst til glæde for alle. Udover de mange sociale og livskvalitetsskabende for-dele hjælper grønne udearealer også med lokal afledning af regnvand (LAR) - mens overflader af asfalt og beton gør regnskyl til en ekstrem belast-ning af kloaksystemet. I forlængelse af den sociale diversitet giver grønne udearealer også plads til at opretholde biodiversitet for planter og dyr - en essentiel faktor hvis vi også i fremtiden vil nyde et forskelligartet dyre- og planteliv.

Hvis man frem for kun veltrimmede græsplæner, planlægger udearealerne så de ikke kræver sær-ligt vedligehold eller vanding og samtidig vælger beplantning og udformning ud fra at genoprette områdets naturlige forekomst af dyr og planter, skaber man spændende naturområder og et be-tydeligt fald i vedligeholdsomkostninger. Med na-turlige arealer til udeophold, grønne tage, regn-vandsbassiner og nyttehaver ses tiltag, der skaber mangfoldig fotosyntese i bebyggelserne til glæde for mennesker, dyr, planter og CO2 regnskabet.

SOC 1.6 SOC 2.3

SOC 1.4 SOC 1.6

INFRASTRUKTUR

God infrastruktur med veloplyste stier og veje er også tryghedsskabende, men andre aspekter af infrastruktur kan også kobles til social og miljømæssig bæredygtighed; gode cykelstier og overdækket cykelparkering med plads til både ladcykler og anhængere opfordrer til at vælge cyklen frem for bilen og det samme gælder god adgang til offentlig transport.

SKAB NATUREN I BYEN!

Grønne og indbydende udearealer giver livskvalitet, sundhed og velvære og ud fra en helheds-orienteret bæredygtighed, er det langt fra de eneste fordele. Grønne mødesteder og opholds-arealer skaber fællesskab og opfordrer til både rekreation og fysiske aktiviteter på legepladser, løbestier og boldbaner.

Koblinger til omgivelserne giver dynamik, offent-lige rum og rekreative områder, der åbner be-byggelsen op, styrker fællesskaber, både internt i bebyggelsen og med nærområdet. Det er et fokusområde i Lejerbo at skabe velfungerende kantzoner, altså de områder hvor Lejerbos bebyg-gelser møder den omkringliggende by.

ENV 2.2

SIT 1.3


46

BIO

DIV

ERSI

TET

Grø

nne

udea

real

er g

iver

pla

ds t

il en

øge

t bio

div

ersit

et fo

r pla

nter

og

dyr

.

SUN

DHE

D O

G V

ELV

ÆRE

Løbe

stie

r, bo

ldba

ner o

g gr

ønne

op

hold

sare

aler

opf

ord

rer t

il båd

e re

krea

tion

og fy

sisk

aktiv

itet.

FÆLL

ESSK

AB

Grø

nne,

ind

byd

end

e m

ødes

ted

er

dan

ner r

amm

erne

for f

ælle

sska

ber

og st

yrke

r de

soci

ale

bånd

m

elle

m b

eboe

rne.

NYT

TEHA

VER

Nyt

teha

ver s

amle

r fol

k om

fælle

s pa

snin

gog

fælle

s høs

t til g

læd

e fo

r alle

.

LOKA

L A

FLED

NIN

G A

F RE

GN

VA

ND

I en

tid

med

vol

dso

mm

ere

regn

skyl

d k

an fo

rsin

knin

g og

la

ngso

m n

edsiv

ning

af r

egnv

and

afla

ste

det

loka

le

kloa

ksys

tem

.

ROTER DOKUMENT

DIA

GRA

M O

VER

SO

CIA

LE O

G K

ULTU

RELL

E TIL

AG


47

FÆLLESSKAB OG MANGFOLDIGHED

Social bæredygtighed lægger vægt på mangfoldighed, både i beboersammensætningen, men også forskellighed i udearealer og arkitektur, der skaber smukkere omgivelser og større velvære og følelse af ejerskab.

SOC 1.6 SOC 2.1SOC 3.1

Social mangfoldighed i almene boliger kan opnås gennem forskelle i lejlighedstyper og størrelser, ved at sikre tilgængelighed for alle, også børn, æl-dre, bevægelses- og synshæmmede og ved at arbejde aktivt for at gøre bebyggelserne attrak-tive. Attraktive boligområder er grønne og godt vedligeholdte, bygningerne er smukke og mul-tifunktionelle. Kultur- og fritidstilbud, småerhverv og forretninger er integreret i bygningsmassen og udearealerne opfordrer til ophold og samvær.

Selvom ghettodannelse i de almene boligbebyg-gelser fylder godt i medierne, er det langt fra det generelle billede af almene boliger, kun 6 % af Lejerbos afdelinger (bebyggelser) har over 200 lejligheder og endnu færre falder ind under det billede af ghettoer medierne tegner. Det er dog stadig en udfordring at tiltrække de såkaldte res-sourcestærke beboere, men en klar bæredygtig-hedsstrategi er bestemt et positivt og tiltrækkende budskab at sende. I alle tilfælde er en bæredyg-tig profil et tiltag, der vil gavne en boligafdelings image.

Hvis man ser på parcelhuset som den boligform, der er størst efterspørgsel på, er det samtidig en af de mindst bæredygtige - både socialt og mil-jømæssigt. De almene boliger vil, med et fokus på

en helhedsorienteret bæredygtighed og ved at tilbyde muligheder for individuel tilpasning, kun-ne være et stærkt bæredygtigt alternativ til de grupper der ønsker individuelle boliger, men også fællesskab og miljørigtig livsstil. Denne fleksibilitet og forandringsmuligheder i boligerne er også et aspekt i DGNB.

Smukke boliger og grønne udearealer gavner fø-lelsen af ejerskab hos beboerne og kan engagere dem til at tage ansvar og til at bruge fælleshuse og deltage i fællesaktiviteter til gavn for hele be-byggelsen. Ejerskab styrkes også af beboerind-dragelse i beslutningsprocesser og velfungerende kommunikation i afdelingerne. At de almene bo-ligorganisationer udfører en boligsocial indsats, placerer dem højt inden for social bæredygtig-hed, men der er stadig mange muligheder for forbedring.

Almene boligers sociale ansvar er det vigtigste, derfor er beboernes ønsker om tryghed afgøren-de for en bæredygtig bebyggelse. Men tryghed er mere end låse og tykke døre! Tryghed er na-boskab, relationer, veludformede udearealer, in-frastruktur og arkitektonisk kvalitet. Tryghed opnås derfor ved at fokusere på disse kvaliteter.

ECO 2.1

TEC 1.4


48

SOC 3.1

DE BEDSTE BOLIGER

Arkitektonisk kvalitet betyder boliger man har lyst til at bo i. Det skal være nemt og appellerende at bo bæredygtigt. Den vigtigste ressource for gode almene boliger er glade og sunde beboere. Derfor er arkitektonisk kvalitet meget mere end smukke bygninger i gode materialer.

Det er skønne hjem, man har lyst til at blive bo-ende i, hvor der er plads til privatliv og fællesskab. Det er boligområder, der gør hverdagen nem-mere, tryggere og grønnere. Det er boliger, der tilbyder nye funktioner; væksthuse, svalekamre, fællesfunktioner, byttestationer og dele-elbiler til gavn for den enkelte og for fællesskabet.

Arkitektonisk kvalitet er der hvor alle aspekter af miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed samles og bliver til gode bæredygtige boliger. Den succesfulde arkitektur forener menneskelige oplevelser og dagligdagen med bygningsdesign, som fungerer og faciliterer netop beboerne.

For bæredygtige almene boliger er det vigtigt at de er fremtidssikrede - at boligerne er forberedt på ændringer i beboernes behov og samfundets teknologiske udvikling. Det bedste kvalitetsstem-pel er, når lejerne ønsker at blive boende. Fleksibel indretning og rumdeling gør det nemt at tilpasse boligen når børnene flytter hjemmefra eller hvis man får behov for hjælpemidler med alderen. Hvis boligen er forberedt på, at installationer skal kunne forbedres eller udbygges når bæredygtige løsninger kommer på markedet, vil det være nem-mere og billigere at vælge den bedste løsning.

Bæredygtige almene boliger kommer til at se an-derledes ud. Miljøvenlige byggematerialer som træ og genanvendte komponenter vil afløse be-ton og eternit. Boligområderne bliver grønnere, men får færre velplejede græsplæner, der er dyre i drift. I den enkelte bolig skal beboerne vænne sig til ny teknologi - forbrugsstyring, ventilation og solafskærmning vil ændre hvordan for eksempel vinduer og termostater ser ud og betjenes. Bære-dygtige almene boliger bygger man sammen - de tekniske krav skal samtænkes med arkitektoniske valg og de bliver først rigtig bæredygtige i samar-bejde med beboerne, håndværkerne, driftsperso-nalet, bygherren, ingeniøren og arkitekten.

I de almene boliger ligger et kæmpe potentiale for at forbedre boforholdene for alle. De erfarin-ger der opnås ved at skabe bæredygtige almene boliger skal samles og deles. Med et væld af for-skellige bygningstyper og boformer rummer den almene boligsektor en guldgrube af viden og data, der kan være grundlag for fremtidens byg-geri. Det skal gerne blive til den bog alle bruger når de bygger bæredygtigt ’efter bogen’.


49


50



ENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4SIT

E 1.3SI

TE 1

.2

SITE

1.1

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5



SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

ØKO

NOM

ISK

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E OG

TILS

TAND

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R



BYGGEVARER




OM

STILLINGSEVNE

FLEKSIBILITET OG

ROBUSTHED

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDE

NDØ

RS FR

IARE

ALER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

T

VISU

EL K

OM

FORT

INDE

NDØ

RS LU

FTKV

ALIT

ETTE

RMIS

K KO

MFO

RT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG






LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

I NÆROMRÅDET


VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

LOKA

LISE

RIN

G O

G O

MG

IVEL

SER

KR

PLANLÆGNING


AF MATERIALER


51

PROCES

For at bæredygtigt byggeri kan blive til, skal der foreligge en helhedsorienteret proces som samler Lejerbo og rådgiverne med en målsætning om at designe og dokumentere byggeriet fra første tanke til bygningens ibrugtagning.

Dette kræver en struktureret proces, hvor alle par-ter er involveret og indsamler den nødvendige dokumentation. Det er i den tidlige fase vigtigt, at der lægges et fælles ambitionsniveau for hvor bæredygtig bygningen skal være, og hvilke ind-satsområder, som er særlig vigtige at prioritere. I ideudviklingsfasen skal der så at sige designes med bæredygtighed for at forberede bygnings-designet til at kunne løse flest mulige af de 37 krite-riers minimumskrav. Brugerinddragelse og beboermedbestemmelse er vigtigt for processen og det er ofte her, at der ligger mange svar på at løse sociale og

funktionelle designudfordringer.For processen er det også vigtigt, at dokumentere alle faser og ikke mindst driftsfasen, som viser om anstrengelserne har kunnet betale sig. Dokumen-tation viser dels om bygningen lever op til de krav og målsætninger der er sat op, men det er også denne dokumentation som skaber den endelige certificering og godkendelse fra DGNB.

Almene bæredygtige boliger udvikles i brede samarbejder, hvor bæredygtige ambitioner bliver til virkelighed inden for aftalte rammer og målsæt-ninger.


ENV 1.1

ENV 1.2

ENV 1.3

ENV 2.1

ENV 2.2

ENV 2.3

SITE 1

.4

SITE 1

.3SITE

1.2

SITE

1.1

ECO 1.1

ECO

2.1

ECO

2.2

TEC 1.6

TEC 1.5

TEC 1.4

TEC 1.3

TEC 1.2

TEC 1.1

SOC 3.3

SOC 3.1

SOC 2.

3

SOC 2.

1SO

C 1.7

SOC

1.6

SOC

1.5

SOC

1.4

SOC

1.2

SOC

1.1

PRO 2.3

PRO 2.2

PRO 2.1PRO 1.5



SOCI

AL,

FUNK

TIONE

LKV

ALITE

T

PROCES

KVALITET

ØKO

NOM

ISK

KVALITET

TEKNISK KVALITET

STED

LIGKV

ALITE

T

OM

RÅDE

TS O

G K

VART

ERET

S

IMAG

E OG

TILS

TAND

TRAFIK

FORB

INDEL

SER

ADGANG TIL FA

CILITETE

R



BYGGEVARER




OM

STILLINGSEVNE

FLEKSIBILITET OG

ROBUSTHED

TRYG

HED

OG SIKK

ERHE

D

UDE

NDØ

RS FR

IARE

ALER

STYR

ING

AF I

NDEK

LIMAE

T

VISU

EL K

OM

FORT

INDE

NDØ

RS LU

FTKV

ALIT

ETTE

RMIS

K KO

MFO

RT

PLANDISPONERING

KONTEKST

OG DESIGN

FORHOLD

FOR C

YKLISTER

TILGÆNGELI

GHED

CO

MM

ISSION

ING

KVALITET I UDFØ

RELSEN

BYGG

EPLADS/

BYGG

EPROCES

VEDLIGEHOLD OG BRUG






LYDFORHOLD

BRANDSIKRING

RENHOLD OG

GENANVENDELSE

I NÆROMRÅDET


VEDLIGEHOLD

PÅVI

RKN

ING

FRA

LOKA

LISE

RIN

G O

G O

MG

IVEL

SER

KR

PLANLÆGNING


AF MATERIALER


52

Målsætningerne udformes i et byggeprogram. I byggeprogrammet fastlægges bygherres behov til funktioner, arealer, mål og midler samt forvent-ninger til den miljømæssige, sociale og økonomi-ske bæredygtighed. Byggeprogrammet skaber betingelserne for de opgaver som rådgiverne for-ventes at løse samt giver bygherre muligheden for

løbende at kontrollere og vurdere kvaliteten fra ideoplæg til færdigt byggeri. Byggeprogrammet skal udformes i den indledende rådgivning, såle-des at det færdige byggeprogram færdiggøres i ydelsesfase, iht ydelsesbeskrivelsen til et bygge-program 2012.

For at bygge bæredygtigt er det essentielt at sammensætte det rigtige team af eksperter, som dækker hvert sit felt indenfor bæredygtigt byg-geri. Det er et kendt ordsprog at to hoveder tæn-ker bedre end et. Det bæredygtige byggeri er i konstant udvikling og innovation er en vigtig faktor for, at vi kan rykke fremad. Standardløsninger er ikke nok, når der skal bygges bæredygtigt. Det er komplekst og der skal findes tværfaglige løsninger. Et tværfagligt team består eksempelvis af en arki-

tekt, en statiker, ingeniører med forskellige specia-ler inden for energi, materialer, indeklima osv, an-dre rådgivere med speciale inden for akustik og lydforhold, genanvendelse og resourcer, kulturarv osv. Den rigtige sammensætning kan variere fra byggesag til byggesag og alt efter ambitionsni-veau, sted og udfordringer generelt. Teamet skal være på plads i den indledende fase og som mi-nimum være tilknyttet fra dispositionsforslag til og med hovedprojekt.

DEN BÆREDYGTIGE PLANLÆGNING

En struktureret proces starter tidligt med en omhyggelig planlægning af byggeriets ambitioner og målsætninger med særligt fokus på bæredygtighed.

DET RIGTIGE TEAM

Ved at sammensætte et stærkt tværfagligt team bestående af eksperter med forskellige fagområder kan vi bygge de bedste bæredygtige boliger.

PRO 1.1

PRO 1.2

ET INTERDISCIPLINÆRT TEAM SKABER BEDRE RESULTATER


53

En stor udfordring, når der bygges bæredygtigt, er at realisere alle de gode ideer fra skitse til fær-digt byggeri uden at miste de gode intentioner. For det første er det vigtigt at finde de helt rigtige samarbejdspartnere til opførelse af byggeriet, eksempelvis en entreprenør som kender til bære-dygtighed, har bygget med det før eller har en interesse i det. Dette er vigtigt og giver bygherre og rådgiverteamet mulighed for at vælge en en-treprenør, som magter opgaven. For det andet er det vigtigt at få indskrevet bæredygtigheds-aspekterne i udbuddet både som udvælgelseskri-terie og som tildelingskriterie. Ved at udvælge den

rigtige samarbejdspartner udfra bæredygtigheds-aspekterne forøges mulighederne for et succes-fuldt bæredygtigt resultat. Når der bygges med DGNB, er det vigtigt at den rigtige dokumentation samles. Udbuddet er et vigtigt værktøj til at ind-samle dokumentationen, uden at det bliver både dyrt og besværligt. I udbuddet er det vigtigt, at det fremgår hvilken dokumentation entreprenø-ren er ansvarlig for at indsamle og viderebringe til DGNB-auditoren. Med en tidlig og klar arbejdsfor-deling bliver selve DGNB-certificeringen både bil-ligere, mere effektiv og lettere at håndtere

UDBUDDET

PRO 1.4

DEN RIGTIGE ENTREPRENØR, SOM KENDER TIL OG BYGGER MED BÆREDYGTIGHED FOR ØJE, ER EN VIGTIG MEDSPILLER, NÅR EN BYGNING SKAL DGNB-CERTIFICERES. DERFOR SKAL DER ALLEREDE I UDBUDDET UDVÆLGES EFTER BÆREDYGTIGHEDSASPEKTERNE.

“


54

Hvis en bygning skal performe på sit højeste man-ge år frem, er det vigtigt at vide, hvordan den skal håndteres. Den indsamlede dokumentation i DGNB-certificeringen har flere brugbare formål. Når dokumentationen er indsamlet udgør den et samlet overblik over, hvad bygningen består af. Dokumentationen er et værktøj til at sikre at fejl undgås under udførelsen og kan bruges til at udføre kvalitetskontrol på, om det ønskede resul-tat er opnået. Når det er sikret at bygningen er opført som det er aftalt, vil det være en god ide at sikre at alt tegningsmateriale også stemmer overens med den opførte bygning. Samlet set vil dokumentationen og tegningsmaterialet gøre det væsentlig lettere at gennemføre en fremtidig ombygning. Desuden er det vigtigt at bygningen designes til demontering og genanvendelse og efterfølgene dokumenteres. På den måde ved

bygningens ejer, hvad bygningen indeholder af materialer og hvordan bygningen bedst skilles ad, både økonomisk og miljømæssigt.En bæredygtig bygning bruger ikke mere energi end den har behov for. Det kan ofte være en udfordring at få installationerne til at fungere kor-rekt i sammenspil med hinanden, således at en synergi opstår. Ved at gennemføre en commis-sioning proces optimeres installationernes samspil med hinanden, så en lang og effektiv drift sikres. En commmissioning proces er en god ide at gen-nemføre inden bygningen tages ibrug. En god måde at sikre at bygningen den fremtidi-ge drift er ved at udfærdige en brugerhåndbog, som i detaljer beskriver og billedliggør hvordan bygningen vedligeholdes og bruges både hvad angår bygningsdele og installationer.

BYGNINGENS LIV

En bæredygtig bygning er kompleks og indeholder mange bygningsdele og installationer. Den er at sammenligne med en højteknologisk maskine, som hele tiden skal vedligeholdes, tilpasses og smøres for at yde på højeste niveau.

PRO 1.5 PRO 2.2PRO 2.3


55

foto: Jesper Ray


56

KONKLUSION

De almene boliger rummer et kæmpe potentiale! Den enorme bygningsmasse på i alt 600.000 almene boliger i Danmark, de store organisationer, beboerdemokrati og en bygningsmasse der spænder over rækkehuse, tæt/lav og etagebyggerier bygget over de sidste 100 år.

Almene boligers sociale ansvar er det vigtigste. Denne arv skal løftes og indtræde i bæredyg-tige relationer og løse eks. beboernes ønsker om tryghed, som er afgørende for en bæredygtig bebyggelse.

Til sammen skaber disse et udgangspunkt for både at gå forrest, men også for at skabe bane-brydende resultater, der kan være med til at defi-nere måden, vi bygger og bor på.

Det er helt afgørende at tage udgangspunkt i Lejerbo og det almenes store potentiale for at

skabe merværdi, høste de lavthængende frugter og arbejde langsigtet med den fordel det almene har ved at kunne investere fremadrettet og lang-sigtet! Målsætningen er, at vi frem mod 2050 hal-verer energi og CO²-udledningen for den eksiste-rende bygningsmasse, og skaber nybyggeri, som er CO²-neutralt for både drift og forbrug!

Tryghed er naboskab, fællesskaber, private rum, relationer, møder, bevægelse, grønne frirum og generelt veludformede udearealer med logisk infrastruktur, som samlet set skaber de sociale kvaliteter som netop i fremtiden vil kendetegne de bedste bæredygtige almene byggerier! For kommende lejere svarede 82 % at det vigtigste for dem er tryghed i bolig og bebyggelse!

Når beboerne får mulighed for at få information om boligens indeklima, forbrug af vand, el og

varme samt luftfugtighed og CO²-indhold i luft, giver denne data beboere såvel som organisa-tionen værdifuld information om boligens brug og tilstand. Det vil således blive muligt at forudsige for eksempel fugtproblemer eller sundhedsrisici for beboerne. Viden om bolig og beboeradfærd vil kunne give en varme- og elbesparelse på 20-30 % og derudover eliminere faren for fugtskader eller overforbrug af vand, varme eller el, som kan med-føre bygningsskader.


57

KONKLUSION Fremtidens bæredygtige boliger handler om ressourcer, ikke kun i forhold til energi men også materialer, vand - både det der kommer fra oven og det vi henter i jorden, luften som vi ventilerer med, transport vi benytter osv.

Arkitektonisk kvalitet betyder boliger man har lyst til at bo i. Det skal være nemt og appellerende at bo bæredygtigt. Den vigtigste ressource for gode almene boliger er glade og sunde beboere.

Derfor er arkitektonisk kvalitet meget mere end smukke bygninger i gode materialer. Det er skøn-ne hjem, man har lyst til at blive boende i, hvor der er plads til privatliv og fællesskab. Det er boligom-råder, der gør hverdagen nemmere, tryggere og

grønnere. Det er boliger, der tilbyder nye funktio-ner; væksthuse, svalekamre, fællesfunktioner, byt-testationer og dele-elbiler til gavn for den enkelte og for fællesskabet.

For at vi forstår potentialet af disse, skal LCA Livs cyklusanalyser give os viden om hvilke miljøpåvirk-ninger byggerierne har både for global opvarm-ning, ozonnedbrydning, fotokemisk ozondannel-se, forsuring, næringssaltbelastning, og med deres forbrug af energi fra fossile og vedvarende kilder. Bygningernes samlede påvirkning bliver kendt og danner grundlag for at skabe sundere boliger, la-vere CO²-emissioner og transparens i byggebran-chens mange produkter. I forbindelse med ned-brydning og renovering skabes enorme mængder byggeaffald. Fremtidens byggeri skal udnytte af-

fald som en ressource, og derved kunne spare op til 86 % CO² i konstruktionsfasen. Genbrug og upcycling vil blive en naturlig del af de byggema-terialer vi i fremtiden vil bygge med.

Erfaringer, dokumentation og data skal udvikles til en digital grøn vidensbank for, hvordan vi arbejder med sociale, miljømæssige og økonomiske aspek-ter inden for bæredygtige almene boliger. Såle-des får den bæredygtige proces i fremtiden effekt i både projektudvikling, projektering, byggeri, drift og ved nedrivning.


58

KONKLUSION

Fremtidens almene boliger skal forbinde de økonomiske restriktioner med praktiske løsninger som skaber lavere husleje og potentiel opsparing i afdelingerne, så de kan varetage udvikling af bebyggelsen over tid.

Fremtidens almene boliger skal rumme flere fleksible aspekter, både i den enkelte bolig og i forhold til funktionsfleksibilitet på bygningsniveau. Almene boligafdelinger skal også i fremtiden kunne rumme erhverv, detail, institutioner og lignende.

Afdelingerne og organisationen har stordrift og tid som medspiller i forhold til at opnå økonomisk effektive bebyggelser som optimeres på drift, vedligehold og forbrug. Ved at bruge LCC (to-taløkonomianalyser) udnyttes de almene boligor-ganisationers mulighed for, ved netop at tænke langsigtet, at skabe gode boliger, der på grund af

minimale drift og vedligeholdelsesudgifter er til at betale - også i fremtiden.Forbrug er en potentiel økonomi, der kan finan-siere vedvarende energitiltag på lang sigt og der-med skabe lavere husleje, lavere driftsomkostnin-ger og store miljøbesparelser.

De almene boliger udfordres allerede i forhold til geografisk placering og befolkningssammensæt-ning. Det vil således for bæredygtighed være afgørende, at der gøres den rigtige indsats og investering på det rigtige sted. Et ’alment byg-ningsatlas’ skal definere udviklingspotentialer og være med til at skabe den sociale bygningsmasse i byerne. Dette kan hjælpe med at definere de tilflytningsområder, der skal satses på, og omvendt at de områder, hvor almene boliger står tomme bliver en del af en løsning frem for en del af pro-

blemet. Den almene eksisterende og kommende bygningsmasse udfordres allerede af befolknin-gens sammensætning og geografiske fordeling med både nye vækstområder og områder der af-folkes. Dette er en betragtning som kan skabe mo-tivation for fleksible bygninger, der let kan omdan-nes til andre formål i tilfælde af f.eks. affolkning.

VISIONAT SKABE OPLEVELSESFYLDTE, SUNDE,

SOCIALE, BÆREDYGTIGE OG ØKONOMISK

RUMLIGE BOLIGER, HVOR REN LUFT, VAND

OG JORD, VEDVARENDE ENERGI SAMT

RESOURCEBEVIDSTHED SKABER ÆSTETISKE,

HELHEDSORIENTERET OG MANGFOLDIGE

ALMENNYTTIGE BOLIGER.


59

KONKLUSION Hvad enten det drejer sig om nybyggeri eller en totalrenovering kræver bæredygtige al-mene boliger at bæredygtigheden tænkes som en helhed. Miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed skal være med fra starten, så beboere, bestyrelse, Lejerbos byggeafdeling, arkitekter, ingeniører, planlæggere og entreprenører i fællesskab arbejder for de bedst mulige løsninger for fremtidens bæredygtig almene boliger. Boliger der er sunde, sjove, smukke, rare og frem for alt til at betale. Kort sagt Fremtidens Boliger, med rum for liv!

1af 2 - forsoegspuljen.almennet.dk...styregruppen i lejerbo: anders svendborg andersen,...

Documents