2007 # 2 greenkeeperen

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark

Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · [email protected]

www.bionutria.dk

The Scandinavian Way...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning!

Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrersamtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødningerfra BioNutria Danmark opnås blandt andet:

En meget høj sundhedsstatus på græsserne

Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst

At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringningantager en smuk dybgrøn farve

En særdeles gunstig miljøprofil

...og naturligvis kan gødningerne formuleres,så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BioNutria_Bagsideann.indd 1 17/08/06 11:57:06

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Gr

ee

nk

ee

pe

re

n

No 2 2 0 0 7w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

2

20

07

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N

det bedste græstil golf

græssorter lig med topkvalitetTestresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer

BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister.

De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder special-blandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.


SEMENCOSemenco - Hovedvejen 128 - 4720 Præstø - Tlf. 5598 1085 - Fax 5598 1116 - E-mail: [email protected]

Dansk repræsen tan t

www.barenbrug.dk

Barenbrug Deens Golf:Barenbrug 10-08-2006 15:06 Pagina 1

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Pleje af job, plæneog fremtidPå det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomst-aftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Velkommen til3F Den Grønne Gruppe

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

Ring på telefon 70 300 300

181x267_3FGronGrp 16/05/06 10:13 Side 1

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 18543 HornsletTlf.: 86995541Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt:A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 44622 HavdrupTlf.: 46185544Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

Med John Deere får du mere end blot golfmaskiner. Med John Deere’s omfat-tende sortiment af bl.a. fairwayklipppere, greenklippere, prikkemaskiner, gatorer, kompakttraktorer, opsamlingssystemer og bunkermaskiner behøver du kun at handle ét sted. Herudover får du branchens dygtig-

ste folk, som kan give dig den bedste råd-givning, service og backup – uanset hvor i landet du befinder dig. Opgaver – store som små – løses hurtigt og professionelt. Vores globale reservedelssystem med flere depoter end noget andet firma i verden er helt unikt. Det sikrer dig den reservedel, du

har brug for her og nu med levering inden for 24 timer!

Du kender navnet. Se den forskel John Deere gør på din egen golfbane. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler allerede i dag.

Nothing runs like a Deere

967_B1065_golfannonce.indd 1 05/03/07 11:32:30

BornholmBent Ruben Larsen, erfagruppelederBornholms Golf KlubTelefon arbejde: 5648 9041Mobil: 2021 9044

Jørn E. Mogensen, regionslederRø GolfbanerMobil: 3084 2445

NordjyllandMichael MikkelsenMariager Fjord Golf KlubMobil: 2448 2779

ViborgJohn MikkelsenTelefon arbejde: 8665 9420Mobil: 2279 1490

ÅrhusOle HejlEbeltoft GolfklubTelefon arbejde: 8759 6000Mobil: 2763 4055

RingkøbingJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324

VejleMorten TerkelsenGive Golf KlubMobil: 2292 6343

RibeChristen Lassen SchmidtRibe Golf KlubTelefon privat: 2145 0209Telefon arbejde: 7544 1455

SønderjyllandHenning LundBrundtlandbanenMobil: 2165 2223

StorstrømmenAnita LaugesenStorstrømmen GolfklubTelefon arbejde: 5482 8080Telefon privat: 2349 1861

FynKenneth AndersenGyldensteen Golf KlubMobil: 3118 8301

Sydvest-SjællandMette GlarborgSkjoldennæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274Mobil: 2164 3546

Søren AndersenKøge Golf KlubMobil: 2489 0518

København/FrederiksborgSteen MikaelAsserbo Golf KlubTelefon 4772 0520 / 2214 3170

4 R e g i o n s l e d e r e

Formand: Bendy SørensenBavnedamvej 50, 5250 Odense SVTelefon privat: 6617 0260Mobil: 2049 0336E-mail: [email protected]

Næstformand: Niels AndersenCannerslundvej 34, 9490 PanderupTelefon privat: 9839 3375Mobil: 4076 3002E-mail: [email protected]

Kasserer: Niels Chr. JustGl. Færgevej 79, Alnor, 6300 GråstenTelefon privat: 7465 2634Mobil: 2147 3859Fax arbejde: 7465 2909E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøHenvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Jacob ArnkvistProdana Seeds A/STelefon: 6317 1600Mobil: 4011 9505E-mail: [email protected]

Jan EbdrupBygdevej 25, 2830 VirumTelefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476E-mail: [email protected]

John NielsenHøjdevej 34, 3540 LyngeTelefon privat: 4818 9501Mobil: 5090 6663Telefon/fax arbejde: 4586 7322E-mail: [email protected]

Michael JensenBlenstrupvej 2, Sejlstrup, 9520 SkørpingTelefon privat: 9839 6012Mobil arbejde: 2426 5929E-mail: [email protected]

SuppleanterMartin NilssonStenderupgade 1, 2. th., 1738 København VTelefon privat: 5194 6990Mobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Flemming AndreasenHammershøjvej 54, Øland, 9460 BrovstTelefon privat: 9823 6330Mobil: 2360 6663

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardAmaliegade 49, 1256 København KTelefon: 3343 3400Mobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Miljøkonsulent: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

I n f oB e s t y r e l s e

� G r e e n k e e p e r e n No 2 2 0 0 7

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

I n f oI n d h o l d

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og Vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixBaneMixTopdres KvartsandVækstlag

DiverseDressNetBiosol (org. gødning)

Vaminoc G (Mykorrhiza)

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresning

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af højkvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatoge-ner (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMixEnsartet høj kvalitet – uafhængig af årstidenStabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitetIntet ukrudt – ingen plantesygdommeIngen urenheder – fri for forureninger

KnudHvid PetersenDirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1 20/02/07 12:27:47

Leder ...................................................................... 8“Har vi en aftale?” ................................................. 10Så fik Danmark sine første store forsøgsgreens .... 12Succes med Grønne Regnskaber ...................... 16Landbrugsskolen Sjælland og RTS fusionerer .. 18Konkurrence på greens .................................. 20Mesteren & Mette ........................................ 24En ægte jyde fylder �0 ................................ 26Golfens Grønne Regnskab ......................... 28Dirrende nerver på hvert eneste teested .... 30Golf, natur og friluftsliv ............................ 34Mallorca-bane i Porsche-klassen ............. 36PowerPlay Golf ...................................... 38Pleje af greens tilsået med rødsvingel og alm. hvede ............... 42Lars Larsen ejer hele Himmerland .......... 46Hvad er dit problem? ............................ 48Ventrac viser styrke med dieseldrift ....... 52Portugals første Nicklaus-signatur .......... 54Plænegræs en udfordring i skygge ......... 56Tilskud betaler for ny urskov på prærien 58Alle skal være medlem .......................... 59Nye – og unge tanker i DGA ............... 60Verdensnyhed fra Svenningsen’s ............ 62Nyt golfresort i gammelt kloster ............. 64Nyt makkerpar laver ny golfbane ............ 66Hittebarnet, der blev golftræner .............. 68Have & Landskab venter ........................... 70

Drop driveren og få mere tid ..................... 72En drøm eller genial maskine? ................... 76

Speedwaykongen med egen golfbane .......... 78Miniature-golfbanen på den gamle mølle ...... 80

En kompakt traktor med den store traktors muligheder 82Regioner ......................................................... 84

Firmaguide 2007 .............................................. 86

Nummer2 21. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildBirger BromannSøren Nicholson

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafisk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 874� 4010

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 75�� 2800

Deadlinefor næste nummer:20. august

ForsidenPalm Springs, CA.

Foto: Birger Bromann

NB!Vi er desværre nødsaget til at stramme op på deadlinen. Så alle bedes overholde den nævnte dato.

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og Vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixBaneMixTopdres KvartsandVækstlag

DiverseDressNetBiosol (org. gødning)

Vaminoc G (Mykorrhiza)

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresning

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af højkvalitet til golfbaner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatoge-ner (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMixEnsartet høj kvalitet – uafhængig af årstidenStabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitetIntet ukrudt – ingen plantesygdommeIngen urenheder – fri for forureninger

KnudHvid PetersenDirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1 20/02/07 12:27:47

L e d e r

8

Gr

ee

nk

ee

pe

re

n

No

2

20

07

en nye golfsæson er i fuld “sving”, golfboldene svirrer om ørerne på os som arrige hvepse, golfspillerne har – mener de selv – enormt travlt, og har på ingen måde tid til at vente nogle minutter, medens vi forsøger at gøre vort arbejde ordentligt – og færdigt, nedslagsmærkerne blomstrer som mælkebøtter på en forårseng, græstørvene får fairways til at ligne en pløjemark og bunkers kan sammenlignes med sandstranden mellem Løkken og Blokhus i højsæsonen.

Ja, golfsæsonen er så sandelig i gang – og alt synes at være ved det gamle. Golferne går stadig for tæt på greenbunkerne med deres vogne – eller sogar indenom, hvis der kan spares et par meter, stierne mellem hullerne benyttes kun, hvis det er den absolut korteste vej, cigaretskod, flasker, dåser og andet affald kan findes overalt, undtaget i affaldsspandene, og luften genlyder ofte af hidsige meningsudvekslinger golferne imellem, om golfregler, antal slag, spilletempo, fifleri, dårlige greens (læs dårlige putts) osv.

Man kunne faktisk godt spørge sig selv, om hele idégrundlaget for vor pragtfulde GOLF-SPORT, d.v.s det at være ude i naturen, at afstresse, at dyrke sin idræt og store interesse på en sund og harmonisk måde, at nyde det sociale samvær med positive mennesker – om dette idégrundlag har det godt, eller om det er ved at smuldre?

Og hvorfor trætter vi så vore læsere med dette? Jo, fordi vi undrer os, fordi vi simpelthen ikke forstår det, fordi vi mener, at det strider mod enhver sund fornuft – og fordi vi oftere og oftere støder på argumenter og kendsgerninger, som desværre underbygger de forhold, som vi beskriver ovenfor.•Vore golfspillere (incl. Klubbestyrelser og baneudvalg) stiller større og større krav til golfba-

nernes pasnings-standard, de forventer, at alt er veltrimmet og at stort set ethvert græsstrå peger i den rigtige retning, når de ankommer til golfklubben.

•Myndighedskrav, i særdeleshed indenfor miljø, gør, at det anno 2007 er vanskeligere at opretholde høj vedligeholdelselsesstandard, og sværere at leve op til forventningskravene, især fordi vore golfere, efter golfrejser til visse udlande, sammenligner danske baner med golfbaner i lande med bedre klimatiske forhold samt med golfbaner i lande, som ikke har samme høje miljøkrav, eller som i hvert fald ikke overholder disse.

•Der er færre og færre klubmedlemmer, som ønsker at tage del i det frivillige – og ulønnede arbejde, såvel ledelsesarbejde som pasning af arealer omkring klubhus og forskellige opgaver på golfbanen.

•Mange golfklubbers økonomi er anstrengt, men alligevel er kontingentforhøjelser stort set et tabu-emne på generalforsamlingen, også selvom kontingentforhøjelsen måske kun udgør værdien af 1- eller 2 glas fadøl pr. medlem pr. år.

• Som følge af den stramme økonomi, manglende forståelse, eller måske oldnordiske hold-ninger, er det ofte vanskeligt eller helt umuligt for chefgreenkeeperen at få tilstrækkeligt personale, ordentlige maskiner og øvrige produkter, som er nødvendige for at kunne leve op til de stadigt stigende krav til golfbanens pasning.

•Utidssvarende organisationsformer i mange golfklubber gør, at det ofte er umuligt for chef-greenkeeperen at opnå den status og de ansættelsesvilkår (herunder løn), som tilsikrer, at det er muligt at leve op til de krav og forventninger, som stilles.

Der er mange ting som, set udfra et greenkeeper-synspunkt, kraftigt antyder, at harmonien og sammenholdet i den Danske Golfverden er inde i en negativ udvikling. Der opstår et større og større skel mellem de professionelle golfanlæg med høj pasningsstandard og fornuftige forhold for medarbejderne og en række, ofte mindre golfklubber, som nok gerne ser en høj pasningsstandard, men som ikke sørger for den økonomi og de arbejdsvilkår, som muliggør dette.

Men vi må naturligvis også gribe i egen barm og erkende, at det ikke er alle vore green-keepere, som har fulgt med udviklingen indenfor uddannelse, udvikling, viden og netværk og som derfor har svært ved at leve op til tidens krav, og dette må der i egen interesse gøres noget ved.

Vi skal styrke DGA, Danish Greenkeepers Association, som har gjort en beundringsvær-dig indsats for danske greenkeepere på en lang række områder. Vi skal arbejde for, at ALLE greenkeepere i Danmark er medlemmer i DGA og dermed styrke DGA’s muligheder for, i tæt samarbejde med Dansk Golf Union at gøre en endnu større indsats for danske greenkeeperes vidensniveau og arbejdsbetingelser og dermed for pasningskvaliteten på danske golfbaner.

Vi skal sørge for, at vort vidensniveau, via uddannelse, videreuddannelse, lederuddannelse og net-working er bedst muligt, således at vi kan leve op til de krav, som stilles, hvis der sam-tidig tilbydes fornuftige arbejdsbetingelser.

HUSK TILMELDING til lederuddannelse i Odense i efteråret 2007 på DGA’s sekretariat.

HUSK TILMELDING til årsmødet i Fåborg i efteråret 2007, ligeledes på DGA’s sekretariat.

Samm

enh

old

gør stæ

rk ... eller

om en opfølgning på indlægget ved sid-ste års DGA konference i Vejle har Frank Newberry lovet at skrive en serie på tre afsnit om “Hvordan en aftale indgås” eller “Forhandling på arbejdspladsen”.

I den første artikel fortæller Frank om “Interne og uformelle aftaler på jobbet” og omtaler den første af hans tre “Regler om forhandlinger”. I den næste artikel ser han på “Forhandling med leverandører” og i tredje afsnit vil han give nogle tips om “Lønforhandlinger”.

“Jeg havde brug for at diskutere andre ting end løn”Det sker ofte, at greenkeepere fortæller mig, at der ikke er mulighed for at for-handle betingelser på deres arbejdsplads. Arbejdsforhold og løn er som regel fastlagt af deres arbejdsgiver, og muligheden for individuel forhandling er lille eller fi ndes i værste fald slet ikke.

Det billede kender jeg selv, idet jeg i mange år havde en arbejdsgiver, der lavede aftaler med det fagforbund, der varetog mine interesser. Man fulgte de gene-relle lønaftaler uden at give mulig-hed for at belønne en særlig god ar-bejdsindsats, en stadig stræben for at blive bedre, eller for altid at vise en positiv holdning til jobbet. Selv da der med tiden blev mere fl eksibilitet omkring ansættelsen var jeg udsat for lønnedgang på grund af mindre budgetter, strammere regler og forskellige chefer, der hver havde deres måde at tolke aftalerne på. Jeg indså snart, at jeg selv burde forhandle betin-gelser udover løn for derved at føle, at jeg opnåede en form for belønning for mine anstrengelser.

Vi forhandler hver dagMen hvad er det så, vi kan forhandle lokalt og uformelt? Jeg mener, vi forhandler lidt hver dag. Det kan være med din partner, “du gør det der, og så gør jeg det her”, eller med børnene, “hvis I opfører jer ordentlig,

går vi i biffen”, eller med kollegaen, “ok, jeg hjælper dig med det, men det er sidste gang, er det i orden?

Vi laver små aftaler hele tiden, når andre har brug for dig eller ønsker noget fra dig. Måske kun små ting, til andre tider større som for eks. økonomisk hjælp i forbindel-se med et bilkøb, eller hjælp til at passe en ældre eller syg slægtning.

Ved nogle af disse, især familieanliggen-der, forhandler vi ikke eller næsten ikke, foreslår ikke bytte eller modydelser, fordi vi opfatter opgaven som en pligt. Pudsigt nok er vi som regel meget omhyggelige med, på en diskret måde, at sikre, at alle andre har fået tilbudet om “at gøre deres pligt”. Jeg gad vide, om vi ikke også vur-derer vores ydelse og ulejlighed i forhold til de andres? Det tror jeg vi gør. Det brin-ger os tilbage til “hvis du gør det, så gør jeg det her”. I virkeligheden forhandler vi også den slags emner, og det bringer mig frem til min første regel om forhandling, som er ret enkel.

Din nye arbejdsgiver har brug for dine evner og erfaring, men så længe der ikke forhandles eller opnås enighed om hans tilbud er man heller ikke enige om vær-dien af dine evner og erfaringer.

Arbejdsgiverne gør det let for mig at be-nytte dette eksempel, idet de selv anvender det gang på gang. Hvor ofte har du ikke set stillingsannoncer, hvor der står “løn-nen afhænger af din erfaring” ?

Hvis det gør sig gældende for erfaring, må det da også gælde for andre kvali-fi kationer.

Din venlighed er noget værdDin betydning for andre kommer

til udtryk, når nogen beder om din hjælp på arbejdet, det vil sige, de beder dig om at afbryde det arbejde, du er i gang med, og som du er betalt for at udføre, og i ste-det lave noget, de bliver betalt for at gøre, og som de sandsynligvis bliver rost for, når det er færdigt til tiden. Det er i sådanne situationer på jobbet du har en mulighed for at forhandle, fordi din velvillighed er noget værd.!

Det offer du bringer for at hjælpe andre er noget værd. Derfor skal du ikke bare sige, “OK, men det er sidste gang” eller “ja, ja, den ene gang, lad gå”. Du forærer din tid væk, og de kommer med sikker-hed tilbage i fremtiden, og vil være endnu mere overbevisende i deres forsøg på at udnytte din venlighed den ene gang efter den anden.

“Du har gode overtalelsesevner. Dig skal jeg vist passe lidt på”For at understrege din værdi på jobbet og

for at mindske antallet af situationer, hvor andre udnytter din venlighed bør du overveje en anden strategi. Du

svarer med et smil ( du er jo en venlig person) og lidt ros og siger noget i denne retning: “Jeg skal love for, du har gode over-talelsesevner. Dig skal jeg da vist passe lidt på i fremtiden”. Den bemærkning vil sand-synligvis afvæbne den spørgende længe nok til at give dig mulighed for at tilføje “Nu skal du hør e, hvordan vi kan gør e det. Jeg hjælper dig nu, og så hjælper du mig i morgen /næste uge osv.

Det fører mig til min næste regel om forhandling.

S

Franks regel om forhandling: “Folk har brug for noget du har, men der

er ikke opnået enighed om værdien af det”.

Franks regel om forhandling: “Lav altid en aftale- ikke kun på tillid

– og især hvis du ikke er klar over, om du kan stole på den pågældende person”.

2.

1.

“Har vi en aftale?”Oversat af Knud Just Fremskaffet af Søren Nicholson

HarHar v i en af tale?Har v i en af tale?HarHar v i en af tale?Har Har v i en af tale? Har v i en af tale?

10

A r t i k e l

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

3.

Dine gode arbejdskolleger vil altid betale tilbage, hvad du hjælper dem med, og vil oven i købet tilbyde at gøre dig en anden tjeneste, og det er fi nt nok. Men pas på den, der siger “Tak, nu skylder jeg dig” når du har sagt ja til at hjælpe. Med mindre den pågældende taler om en tilsvarende modydelse til dig er bemærkningen intet værd.. Der tænkes måske på en øl efter fyraften, men problemet er, at din tid er mere værd end en bajer.

Sørg altid for rene linier fra starten så der ikke opstår misfor-ståelser. Du må ikke have en fornemmelse af, at nogen tager din hjælp for givet. Hvis de ikke vil lave en aftale med dig, fi nder de sikkert en anden, de lettere kan liste lidt hjælp fra.

Franks regel om forhandling:“Skriv det altid ned”.

Kan du ikke på stående fod komme i tanke om en modydelse de kan gøre for dig så sig til dem, at du “har noget for i øjeblikket, der ikke kan udsættes” og bed dem komme tilbage lidt senere. Hvis der så spørges “Hvornår” kunne du jo foreslå et tidspunkt ti minutter før den pågældende normalt holder fyraften. Sandsyn-ligvis vil en anden så blive spurgt.

Hvis det vil passe dig godt med lidt hjælp fra dem senere, så lav en aftale med det samme. Uanset om du laver aftalen her og nu eller senere, så følg den op med en e-mail eller et notat, der kort beskriver, hvorledes du opfatter aftalen. Det er alt for let for folk at glemme dele af en aftale, især den del, der omfatter det, de skulle lave.

I det følgende afsnit vil der blive givet fl ere eksempler på “regler for forhandling” i forbindelse med “forhandling med leverandø-rer”. Indtil da, husk hvad du er værd, lav kun en aftale, når du selv ønsker det, og for din egen skyld : Skriv det ned.

Frank afholder også en serie kurser for golfklubber, (blandt kunderne kan nævnes Loch Lomond og St. Andrews Links.) Hans ledelsessemi-nar i H orsens i febr uar var en stor succes, og han skal nok komme tilbage til Danmark engang i fremtiden. Oplysninger om hans næste seminar i D anmark vil sener e kunne fi ndes på DGA’s hjemmeside: www.greenkeeper.dk. Har du lyst at deltage i et af hans kurser i Eng-land eller har du vigtige spørgsmål om forhandling kan du kontakte ham på hans personlige hjemmeside: www.franknenberry.com

vi en af tale?Har v i en af tale?Har v i en af tale? Har v i en af tale? Har v i en af tale? v i en af tale?Har v i en af tale?vi en af tale?

11

G r e e n k e e p e r e n No 2 2 0 0 7

Så fik Danmark sine første store forsøgsgreens

– nystartet innovationsprojekt med fokus på optimering af plejestrategi i greengræsser

Af Seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU

t forskningsprojekt der skal fokusere på pleje af greengræsser betyder at

der er anlagt to forsøgs-greens i efteråret 2006. En

helt ny green blev anlagt på Syd-sjællands golfbane og på DLF-Trifolium i St. Heddinge blev en eksisterende sortsaf-prøvningsgreen omlagt til en forsøgsgreen i forbindelse med projektet.

Projektet der delvist er finansieret af Direk-toratet for FødevareErhverv omhandler ple-jestrategier i rødsvingel, alm. hvene, kryben-dehvene og hundehvene og er et samarbejde mellem Dansk Golf Union, DLF-Trifolium, Prodana, Det Jordbrugsvidenskabelige Fa-kultet, Århus Universitet, Sydsjællands golf-bane, Green Project og Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Formål og baggrund for projektetVed indgåelse af pesticidaftalen i 2005 er der skabt et stort behov for at styrke vores viden om miljøvenlig græspleje på golfba-ner i forhold til at reducere input af pesti-

cider, vand og gødning. Samtidig har Ro-yal and Ancient (R&A) indført et koncept om bæredygtige golfbaner, hvor der opfor-dres til et miljømæssigt forsvarligt forbrug af pesticider og vand.

Det sted på golfbanen, hvor man oftest støder på problemer, hvis pesticidfri pleje er i fokus, er på greens. Her kan det være svært at opretholde en god kvalitet af græs-set og hermed en acceptabel spillekvalitet for golfspillerne. Derfor er det vigtigt med tiltag der kan belyse, hvordan vi skaber det bedst mulige græs for golfspilleren uden brug af pesticider og med et reduceret vand og gødningsforbrug. Herigennem kan råd-givningen af bl.a. greenkeepere forbedres. Den optimale udnyttelse af græsser til golf-greens er afhængig af velegnede sorter samt en kvalificeret rådgivning om deres udnyt-telse og potentiale samt plejestrategi.

Et område, hvor der mangler stor viden er omkring gødnings-strategiens indfly-delse på greengræssers vækst, spillekvali-tet, konkurrenceevne over for bl.a. enårig rapgræs.(Poa annua) og modstandsdygtig-

hed over for stress og sygdomme. I den forbindelse er det vigtigt at brede fokus ud på de græstyper der anvendes på danske golf greens men også samtidigt at få under-søgt nogle af fremtidens græstyper for hele Skandinavien, så man også i lande uden for Danmark kan drage nytte af resulta-ter fra det nystartede innovationsprojekt. Derfor indgår der i forsøget en evaluering af et bredt udvalg af forskellige græstyper til greens både på arts- og sortsniveau i forhold til vækst, konkurrenceevne, mod-standsdygtighed og spillekvalitet.

Anlæg og opbygning af greenI oktober 2006 blev en green på ca. 1500 m2 anlagt efter USGA standarder på Sydsjæl-lands golfbane. En tilsvarende USGA green er anlagt på DLF-Trifolium i St. Heddinge, hvor den del af forsøget som fokuserer på slid og forekomsten af enårig rapgræs udføres. Dette forsøg er beskrevet i artiklen af Niels Christian Nielsen som også findes i dette nr. af greenkeeperen. Derfor omtale denne del af forsøget ikke i nærværende artikel.

Såning i oktober 2006

E

12

A r t i k e l

Greenen på Sydsjællands golfbane er op-bygget med et 30 cm vækstlag (Supergreen Dansand) og 20 cm drængrus (08). Dræn er lagt 30 cm under drængruset med et fald ud til åen. Et automatisk vandingsanlæg er bygget ind i 3 sektioner i forhold til blok-kene med rødsvingel (Festuca rubra spp.), alm. hvene (Agrostis capillaris), krybende-hvene (Agrostis stolonifera) og hundehvene (Agrostis canina) (se næste afsnit). På den måde kan hver blok vandes separat.

Etableringsfasen er forløbet over al for-ventning med små angreb af goldfodssyge der på nuværende tidspunkt dog ikke har forårsaget nævneværdige skader i de for-skellige plots. Planen er at etableringsfasen fortsætter indtil sommer. Herefter påbe-gyndes behandlingerne som er beskrevet i et senere afsnit.

Græstyper på greenenForsøgsgreenen er inddelt i 3 blokker. I blok 1. er sået rødsvingel samt blandinger, i blok 2. er sået alm. hvene samt blandin-ger og i blok 3. er sået krybendehvene og hundehvene. Der er anlagt et større antal felter (2x2 meter) af hver af de enkelte sor-ter/blandinger med henblik på at der kan udføres forskellige behandlinger. Følgende sorter og blandinger indgår i forsøget.

Blok 1 Rødsvingel• Ren sort af rødsvingel (Musica).• Ren sort af rødsvingel (Cezanne).• Rødsvingel og alm. hvene blanding

(Musica, Calliope, Cezanne, Barcrown).• Greensblanding af rødsvingel og alm.

hvene (Musica, Calliope, Cezanne, Bar-crown, Jorvik).

Rødsvinglerne er interessante på grund af artens høje miljøprofil i form af god vækst ved lave gødnings mængder. Desuden er den meget vinterfast og meget lidt vand-krævende.

Blok 2 Alm. hvene• Ren sort af alm. hvene (Jorvik).• Greensblanding af rødsvingel og alm.

hvene (Musica, Calliope, Cezanne, Bar-crow, Jorvik).

Blok 3 Krybende- og hundehvene• Ren sort af krybende hvene (Penn G-6).• Ren sort af krybende hvene (Independence).• Ren sort af hundehvene (Villa 1).

Hundehvenen er medtaget fordi den har vist rigtig gode resultater i norske forsøg.

Daglig plejeSiden etableringen i oktober 2006 er green-en blevet plejet og passet som en normal nyanlagt green og hver 14 dag er greenen blevet tilført 15 kg kvælstof.

De tre blokke er blevet plejet med ens klip-pehøjde i etableringsfasen. I løbet af somme-ren vil klippehøjden blive tilpasset i forhold til anbefalingerne for de enkelte græsarter. Blok 1 klippes som rødsvingel, d.v.s i 5 mm. Blok 2 klippes som alm. hvene i ca. 3,8-4,0 mm og blok 3 klippes som krybende- og hundehvene vil blive klippet i 2,8-3 mm.

Hvad vil vi undersøge?I løbet af sommeren/efteråret 2007 vil for-søgsbehandlingerne blive startet i kombi-nation med forskellige registreringer.

GødningHovedparameteren i forsøget vil blive gødningsniveauet. Fra litteraturen er der vist en sammenhæng mellem kvælstoftil-førslen og karakterer for kvalitet, farve og tæthed i bl.a. krybende hvene. Hver enkelt sort eller blanding vil blive behandlet med forskellige gødningsniveauer (fra meget lave til meget høje niveauer). Effekten af gødningsmængden på kvalitet og mod-standsdygtighed herunder skudtæthed og vækst vil blive observeret. For hvert gødningsniveau vil der være 4 parceller for hver sort der får samme mængde gød-ning (gentagelser). De aktuelle gødnings niveauerne er ikke fuldstændigt fastlagt endnu.

Konkurrence mod enårig rapgræsI dele af forsøget vil fokus være på invasion og forekomst af enårig rapgræs i relation til græstype og tildelt kvælstof mængde. Det sker med henblik på at undersøge om græssernes konkurrenceevne over for enårig rapgræs kan optimeres ud fra gød-ningstildelingen. Derfor er planen at der i hver enkelt parcel skal indsættes propper med enårig rapgræs og at der skal måles på de indsatte græssers udbredelse. Propperne vil blive placeret i den ene side af parcellen. Desuden vil indkomsten af enårig rapgræs i hele parceller løbende blive registreret.

13


Tidligere undersøgelser har vist indika-tioner af en sammenhæng mellem kvæl-stof niveau og udbredelsen af enårig rap-græs, men der er dog også undersøgelser der ikke finder denne sammenhæng. Der mangler derfor forskning netop på dette område. Tidligere har der ikke været stor fokus på at finde en strategi til udkonkur-rering af ukrudtsgræs, da man har kunnet sprøjte. I dette nystartede forsøg får vi mu-lighed for at studere indvandringen i man-ge forskellige greengræs-kombinationer og sammenholde det med kvælstof niveauet.

SpillekvalitetPå golfbanen er greenen det element, hvor der stilles de største krav til spillekvaliteten. Hurtigheden, jævnheden og homogenite-ten er vigtig og diskuteres meget blandt golfspillere. Derfor vil spillekvaliteten blive sat i fokus i det nystartede forsøg og bl.a. vil hastigheden i de forskellige græsfelter blive målt. Spillekvaliteten afhænger af græstæp-pets ensartethed, skudtæthed etc. Faktorer som bl.a. påvirkes af gødningsmængden. I

løbet af sommeren vil Skov & Landskab gennemføre en spørgeskema undersøgelse i Skandinavien omkring golfspilleres op-fattelse af spillekvalitet. Et projekt der er finansieret af “Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation” (STERF). Håbet er bl.a. at få genereret vide om, hvilke faktorer der bør fokusere på når der skal måles spillekvalitete i det nystartede innovationsprojekt.

Fremtidig udnyttele af forsøgsgreenenUnder nordiske forhold har indlejringen af kulhydrater før vinteren fået større op-mærksomhed de senere år. Der er stor brug for mere vide om de forskellige græstypers evne til at indlejre kulhydrater men også for at undersøge sammenhængen mellem gødskning og kulhydrat indlejring i efter-året under greens forhold. Kulhydraterne, specielt fruktanerne, er vigtige da de kan beskytte græsset gennem vinteren. De er græssets energikilde (madpakke) og kan bruges til genvækst, hvis græsset udsættes

for skade og sygdom. Vi ved meget lidt om kulhydraternes betydning i græsserne på golfgreens, så håbet er at der kan skaffes penge til at inkludere disse undersøgelser i det nystartede projekt.

Besøg på forsøgslokaliteterneDer er mulighed for at besøge forsøgs-arealerne. Det sker ved henvendelse til greenkeeper Per Sørensen på Sydsjællands golfbane eller Niels Christian Nielsen på DLF-Trifolium i St. Heddinge. Der vil i løbet af sommeren 2007 blive udarbejdet informations materiale i form af en folder der beskriver projektet.

Tak til sponsorerFølgende firmaer har været med til at sponsorere anlæg af green; DLF-Trifolium (frø og såning), Dansand A/S (vækstlag), Agrometer A/S (vandingsanlæg), Thomad Jull Olsen (drængrus), BioNutria DK ApS (gødning), Marker A/S (gødning), SC – Svend Carlsen A/S (green klipper).

Blok 1 med forskellig rødsvingler, nov. 2006 Blok 2 med alm. hvene sorter, nov. 2006

Vinteren 2006/2007 Sydsjællands golfbane April 2007 besøg af en flok greenkeepere

Så

FIK

DA

NM

AR

K S

INE

FØ

RS

TE

ST

OR

E F

OR

SØ

GS

GR

EE

NS

14

A r t i k e l

Succes med Grønne RegnskaberAf [email protected]

– så er det kun bolden, der kan blive våd

Golf-ways comGolf-ways comGolf-ways comTlf.: 61 377 588 • [email protected]

Golf-ways.com specialbygger smukke

træ-broer i sibirisk lærketræ.

Broerne leveres imprægneret og samlet med fundamenter.

Vælg mellem:

• Golf-bro til spillere / buggy• Materiel-bro for 2,5 tons eller

10 tons køretøjer

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

et var et vigtigt led i den aftale som Dansk Golf Union har indgået med Mil-jøminister Connie Hedegaartd og Kom-munernes Landsforening, at De tilsluttede golfklubber og Golfcentre skulle indsende “grønne regnskaber” om udviklingen in-denfor forbrug af vand, gødning, pestici-der osv. Og man kan roligt fastslå, at dan-ske greenkeepere har levet fornemt op til aftalen.

Ikke alene har omkring 98% af de til-sluttede golfbaner afl everet grønne regn-skaber, men udviklingen er samtidig vir-keligt på vej i den rigtige retning.

Vi skal ikke her trætte vore læsere med en gennemgang af rapporten, blot opfor-dre vore greenkeepere til at læse denne grundigt, men vi kan da fremhæve det en-kelte faktum, at forbruget af pesticider er faldet med hele ca. 35,5 i perioden for de første grønne regnskaber.

Dette må betegnes som en yderst loven-

de udvikling og et vigtigt skridt på den vej, som vi vel alle ønsker:

At vi kan overdrage et ikke alene forbed-ret, men også sundere miljø til vore børn og børnebørn – og samtidig et vink med en vognstang til dem om at videreføre udviklingen.

Tænk, om verdens politikere og ledere – særligt i store industrilande som USA, Kina og Indien kunne tage sig sammen og beslutte – og gennemføre – lignende forbedrin-ger i f.eks CO2 udslippet! og tænk, om vore egne – og øvrige land-mænd kunne- og ville sænke deres forbrug af miljøskadelige stoffer med tilsvarende procenttal!

Vi håber inderligt, at danske Golfklubbers grønne regnska-ber og den udvikling, som disse indikerer kan være med til at sætte noget større i gang ...

16

A r t i k e l

Symbio´s pesticidfri serie af produkter er en effektiv

hjælp til bekæmplelse af:

Filt Sygdomme Tørkepletter Enårigt rapgræs“Black Layer”

Symbio´s plejeprogram er konkurrencedygtigt i forhold til konventionel pleje og giver samtidigt en betydelig reduktion i forbruget af pesticider og gødning.

Se mere på www.COntan2.dk http://ww.Symbio.co.uk/

Dårlig spiring Stort forbrug af gødning Hekseringe Jordpakning

l

l

l

l

l

l

l

l

l

HUSK LEDERKURSUS HUSK

Lederkursus for nuværende – og kommende chefgreenkeepere i Odense i efteråret 2007

De første kursister var begejstrede!

• Vil DU også være en bedre og mere effektiv leder?• Vil DU være bedre klædt på i den daglige omgang med bestyrelse og baneudvalg?

Der er plads endnu – MEN SKYND DIG!

Tilmelding hos Vibeke på DGA’s sekretariat

HUSK DGA’S ÅRSMØDE 2007 HUSK

23.-24. oktober på Hotel Fåborg Fjord

DM i golf for greenkeepere på Ærø Golfklub’s fl otte bane. Bus fra hoteæ til Ærø og retur.Fælles spisning og hyggeaften på hotellet.

DGA’s generalforsamling

Spændende indlæg og foredrag om strategiarbejde, baneudvikling og banepleje.Greenkeeperens forhold til bestyrelse og baneudvalg.

Festmiddag og premieoverrækkelser

Tilmelding hos Vibeke på DGA’s sekretariat

17


18

P r e s s e

Landbrugsskolen Sjælland og Roskilde Tekniske Skole fusionerer

anmarks største kraftcenter for grøn-ne uddannelser bliver en realitet, når Land-brugsskolen Sjælland og Roskilde Tekniske Skole fusionerer.

Fusionen har som mål at skabe Dan-marks største og mest kraftfulde uddan-nelsescenter inden for det grønne område. Det nye center får navnet ”Akademiet for grønne uddannelser i Danmark” og får over 900 årselever.

Det er ambitionen at uddanne flere til dansk landbrug, så landbrugsuddannel-serne i Danmark fortsat vil være attraktive for uddannelsessøgende.

Ved at gå sammen håber den nye skole at kunne løfte den ambitiøse opgave.

Landbrugsskolen Sjælland er en af Danmarks største landbrugsskoler med afdelinger i Høng og i Roskilde. Roskilde Tekniske Skole har i forvejen en af Dan-marks største afdelinger for jordbrugsud-dannelser, Vilvorde, og har desuden en lang række erhvervsuddannelser samt det tekniske gymnasium, htx.

Fusionen vil indebære en styrkelse af af-delingen i Høng, så hele landbrugsuddan-nelsen samt grundforløbet for dyrepassere kan gennemføres her.

Uddannelserne i Roskilde samles i et fremtidsorienteret miljø omkring Roskilde Tekniske Skoles afdeling på Køgevej 131

ved en flytning af aktiviteterne fra Land-brugsskolen Sjællands afdeling i Roskilde.

Landbrugsuddannelsens placering på den nye grønne afdeling i Roskilde får med sine faciliteter og geografiske beliggenhed nye og bedre muligheder i Danmark.

Direktør for den fusionerede skole bli-ver Roskilde Tekniske Skoles direktør Per Lykke Christensen.

Karl-Åge Hornshøj Poulsen fortsætter som forstander for Landbrugsskolen Sjæl-land med udpræget selvstyre for at sikre en stærk landbrugsfaglig profil. Niels-Ole Vibo Jensen bliver chef for Akademiet for grønne uddannelser i Danmark.

Fusionen sker med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2007 under forudsætning af godkendelse fra Undervisningsministe-riet.

Spørgsmål vedr. fusionen kan stilles til:Formand for Landbrugsskolen Sjællands bestyrelse Hans Chr. Jensen, telefon 4030 5645.

Forstander Karl-Åge H ornshøj P oulsen telefon 7020 0828 / 2947 3780

Formand for Roskilde Tekniske Skoles bestyrelse Remy Christiansen, telefon 4042 6910.

Direktør Per Lykke Christensen / vicedi-rektør Jesper Østrup, telefon 4630 0400.

Fakta

Landbrugsskolen Sjælland www.lssj.dkEn af Danmarks største landbrugsskoler med afdelinger i Høng og i Roskilde.

Skolen blev etableret i 2005 efter en fusion af Lyngby Landbrugsskole (oprettet i 1867) og Høng Landbrugsskole (oprettet i 1903). Landbrugsskolen Sjælland udbyder land-brugsuddannelserne, en række AMU-kurser samt uddannelserne til driftsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom.

Roskilde Tekniske Skole www.rts.dkSkolen har en af Danmarks største afdelin-ger for jordbrugsuddannelser og har des-uden en lang række erhvervsuddannelser samt det tekniske gymnasium, htx.

Skolens grønne afdeling, Vilvorde, er opstået efter fusion af Roskilde Tekniske Skole (oprettet 1840) og Havebrugs-skolen Vilvorde (oprettet 1875) i 1991. Med erhvervsuddannelsesindgangen Fra jord til bord er afdelingen indgangen til grønne uddannelser dvs. indenfor land-brug, skovbrug, planteskoler samt anlæg og væksthus. Afdelingen udbyder uddan-nelserne dyrepasser, væksthusgartner, pro-duktionsgartner, anlægsgartner, greenkee-per og blomsterbinder samt en bred vifte af kurser inden for det grønne område.

Er du træt af• støvproblemer?• løse sten og grus i græsset?• skyllerender og meget andet

bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger på• Stier• Pladser• Køreveje• P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

Kære greenkeeper…

Og vi gør det så godt, at vi giver 5 års garanti!

Rugårdsvej 206 • 5464 BrenderupTlf. 64 44 25 33 • Fax 64 44 25 07

[email protected] • www.dob.dk

KATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ WWW.HUSQVARNA.DK ELLER TLF. 45 87 79 79, HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER.

EN TRIMMER – MANGE MULIGHEDER

Kombi-trimmer med delbart rigrør. Ud over at være en effektiv græstrimmer, kan maskinen udstyres med en række praktiske tilbehør: Hækkeklipper i kort og lang version, stangsav, kultivator, kost samt en

Alle priser er excl. moms.

effektivt kantskærer. Miljøvenlig E-TECH motor som er let at starte takket være Smart Start. 1,2 hk.

Kr. 2.636,-Kpl. græstrimmer excl. tilbehør

HUSQVARNA 325LDX

Kort hækkeklipper

Kr. 2.396,-Stangsav

Kr. 1.756,-Kantskær

Kr. 1.036,-

Som en del af det n ystartede projekt på greens på Sy d-sjællands Golfklub og hos DLF-Trifolium skal der i Store Heddinge på en demonstra -tionsgreen undersøg es sam -menhænge mellem slid og graden af spredning af enårig rapgræs v ed f orskellige gød -ningsniveauer i rødsving el, greensblanding og alm hvene. Denne ar tikel omtaler f orsø-gene og nogle af de f aktorer, som vil påvirk e udbredelsen af Poa annua.

Greensforsøg hos DLF-TrifoliumPå greenen er der sået 2 forsøg. I det ene er sået rødsvingel, 1 sort uden udløbere, 1 sort med korte udløbere, en blanding af 4 rødsvingelsorter, en greensblanding med en 4-sortblanding af rødsvingel og 15% alm hvene, samt ren alm hvene ialt

5 forsøgsled. I dette forsøg vil der blive 5 gødningstrin fra 0.4 til 2.0 kg N/100 kvm/år, dvs at der er 5 sorter/frøblandin-ger og 5 gødningsled. Med 3 gentagelser giver dette ialt 75 parceller. I det andet forsøg er sået en række nye lovende sorter af rødsvingel, uden eller med korte udlø-bere. Forsøgene blev sået d 20/9 2006 og er etableret godt.

Når disse parceller er vokset godt til er det planen at plante propper af en-årig rapgræs ind i bestanden for at have en veldefineret mængde enårig rapgræs i hver parcel, hvorefter konkurrenceevnen mellem enårig rapgræs og det såede græs skal studeres. Det enårige rapgræs, der bliver anvendt, vil komme fra greens der skal omlægges, for at have en græstype der er tilpasset til lav klipning. For at ef-terligne spilleforholdene i praksis vil der på to tredjedele af hver parcel blive udført en behandling som skal efterligne det slid golfspillere udøver på græsset. Parcellerne skal gødes individuelt og det vil ske med flydende gødning vandet ud med vand-kande i konstant mængde vand til hver parcel. Klippehøjden vil være 5-6 mm.

Hvordan virker konkurrence i en bestand?Det er konkurrencen i en bestand, der er afgørende for sammensætningen af bestan-den. I en bestand af én art er det mængden af lys, vand og næringsstoffer m.v., der er afgørende for hvor mange skud, der kan opnås per arealenhed. For alle arter gælder at det enkelte skud bliver mindre jo tættere bestanden er indtil en minimumsgrænse, som svarer til den maximale skudtæthed per kvadratmeter. Denne skudtæthed er forskellig for de forskellige arter, der an-vendes på en golfbane og den varierer også meget mellem de gode og de dårlige sorter indenfor en art, se tabel 1 og figur 1. Klip-pehøjden har betydning, idet den laveste klippehøjde, som en art kan overleve ved også er den, som giver den største tæthed.

Levetiden for det enkelte skud afhænger af årstiden og dermed af hvor stor vækst der er. Om sommeren, men specielt maj-juni, er der stor nyvækst af skud, hvilke er en fordel hvis en bestand skal brede sig eller hvis der er meget slid. Der er dog også et stort henfald af skud, idet hvert skud kun

Af Niels Chr. Nielsen, planteforædler DLF-Trifolium A/S

Konkurrence på greens mellem enårig rapgræs og såede græsser

20

A r t i k e l

fungerer optimalt med hensyn til fotosyn-tese i en kortere periode og derefter ud-konkurreres af nyere skud. I ydersæsoner-ne er levetiden for det enkelte skud meget længere og tilvæksten af nye skud lille.

På de fleste baner er der ikke kun én art, men en greensblanding med 2-3 ar-ter. I de allerfleste tilfælde er der også et indhold af enårig rapgræs. Dette betyder at også arterne konkurrerer med hinanden om den begrænsede plads og de begræn-sende vækstfaktorer. Når man iagttager en green sået med greensblanding over året kan man se at sammensætningen varierer over sæsonen afhængig af gødningsniveau, vand, temperatur mv.

For enårig rapgræs bestemmes konkur-renceevnen i høj grad af gødningsniveau og mængden af vand, idet enårig rapgræs trives bedst ved højere N-niveau og fugtig-hed end rødsvingel og alm hvene. Bestan-den af enårig rapgræs vil stadig fornys ved selvsåning og den lave klippehøjde kan da føre til mere tilpassede typer, som tåler den lave klipning bedre. Enårig rapgræs vok-ser hurtigere og danner flere skud ved lav temperatur end de såede græsser, hvilket betyder at konkurrenceevnen til de såede

Alm rajgræs 88282-40277 158

Rødsvingel, uden 153957-72857 51

Rødsvingel, korte 180142-76494 49

Rødsvingel lange 111164-51763 44

Engrapgræs 96693-36550 49

Alm hvene 304672-189567 26

Krybhvene 321583-219298 18

Hundehvene 529970-349131 3

Art Antal skud Antal sorter

Tabel 1. Sammenligning af skudtætheder i sortsforsøg på Bingley udlæg 2001 klippehøjde 5-6 mm. Intervallet i optalte skudtætheder fra bedste til dårligste sort samt antal sorter er vist. Data er gennemsnit af 1-3 optællinger. Fra STRI Breeders report 2004.

græsser er meget større i ydersæsonerne. Dette kan enhver forvisse sig om efter den forgangne grønne vinter.

SlidstyrkeSlidstyrke er græssernes evne til at opret-holde en tæt og jævn bestand under ud-nyttelse til f.eks. golfspil. Slid på græsset består dels af en komprimering af jorden forårsaget af golfspillernes vægt og dels af en friktion mellem golfskoene og græsover-fladen. Færdselen medfører en såring eller knusning af blade og skud og vil føre til en udtynding af bestanden hvis ikke der sker en nydannelse af skud. Slidstyrke er en funktion af planternes evne til at danne nye blade og skud og af hvor meget skade blade og skud kan modstå uden at gå til grunde. I sommertiden vokser græsset meget og tåler meget slid før det tyndes, mens det forår og efterår vokser langsomt og tilsvarende tåler mindre. Med samme spilfrekvens vil sliddet blive større, da regerationsevnen er meget mindre. Nogle arter tåler en kraftigere ud-nyttelse end andre, men på green er slid-styrke ikke undersøgt. Sliddet bevirker en reduktion af tætheden. Stor tæthed er ikke nødvendigvis lig med stor slidstyrke.

De arter, der bruges på greens har god slidstyrke til greensudnyttelse, men en-årig rapgræs er dog den art, der har den største slidstyrke. Selv på fodboldbaner klarer enårig rapgræs sig, når det drejer sig om slidstyrke i forhold til rajgræs. Det er slidstyrken og evnen til at vokse under ugunstige vækstforhold der gør at enårig rapgræs har så stor konkurrenceevne og formår at sprede sig og konkurrere de an-dre græsser ud..

Simuleret slid på parcellerneMålet med greenprojektet er at undersøge om man kan påvirke konkurrenevnen og dermed slidstyrken ved at variere gød-ningsniveauet til de forskellige græsarter således at det såede græs bedre bevarer be-standen.

For at efterligne sliddet vil der blive kørt med slidmaskine i vækstsæsonen, så par-cellerne udsættes for et ensartet slid. Dette gøres med en maskine som i sin tid blevet konstrueret på Bingley til at efterligne fod-boldslid og har 2 aksler som roterer med lidt forskellig hastighed. Den forreste kø-rer lidt hurtigere end den bageste. På aks-lerne er monteret nogle hjul, der kan være

21


Merit Turf®

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turfi juni, vil græsset være fri for gåsebiller

året ud.

Carl Peter ElgaardMobil: +45 24 29 99 72

E-mail: [email protected]

Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

forsynet med fodbolddupper, golfspikes m.v. og kan skiftes ud, således at der er en passende type sål på, ligesom udvekslingen mellem de 2 aksler kan varieres så intensi-teten af friktionen kan styres. Der findes ingen undersøgelse af relationen mellem slidintensitet og spillefrekvens så inten-siteten i sliddet må tilpasses ændringen i parcellernes tæthed.

Ved at bedømme græssets tæthed og kvalitet med mellemrum og ved at måle diameteren af propperne med mellemrum

Fig 1. Sammenligning af en god og en dårlig sort af rødsvingel med korte udløbere ved 2 gødningsniveauer i et tidligere forsøg på samme green. Størrelse af billeder den samme. Man ser stor forskel i tæthed, farve og sundhed mellem de 2 sorter. Det rigtige sortsvalg er vigtigt. Cezanne er bedre og tættere ved 0.6 kg N end Leonora ved 2.0 kg N.

i forsøgsperioden vil man kunne se om den enårige rapgræs breder sig eller bliver trykket af konkurrencen og også hvilken effekt de enkelte typer af græs samt gød-ningsniveauerne har. Det må forventes at der vil være en effekt af gødningsniveauet både på bestanden af det såede græs og på konkurrenceevnen overfor Poa annua.

En del af denne artikel er et uddrag af en projektopgave “Poa annua , Biologi, be-

kæmpelse og dyrkning på skandinaviske golfbaner” skrevet af Per Andersson, Jör-gen Nilsson og Niels Chr. Nielsen som afslutning på deltagelse i distancekurset “Gräs til golfbanor”. Dette kursus er ble-vet afholdt over 3 gange 3 dage i Norge og Sverige fra oktober 2006 til februar 2007 med 21 deltagere og undervisere fra Nor-ge, Sverige og Danmark. Kurset foregår på “skandinavisk” med en del engelsksproget kursuslitteratur. Deltagelse i fremtidige kurser kan anbefales.

Leonora 0.6 kg N/100m2/å

Cezanne 0.6 kg N/100 m2/år

Leonora 2.0 kg N/100 m2/år

Cezanne 2.0 kg N/100 m2/år

KO

NK

UR

RE

NC

E P

å G

RE

EN

S M

EL

LE

M E

Nå

RIG

RA

PG

Ræ

S O

G S

åE

DE

GR

æS

SE

R

22

A r t i k e l

23

Merit Turf®

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turfi juni, vil græsset være fri for gåsebiller

året ud.

Carl Peter ElgaardMobil: +45 24 29 99 72

E-mail: [email protected]

Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

år Skjoldenæsholm Golf Center i Jy-strup ved Ringsted åbner Danmarks første Robert Trent Jones-bane fredag den 29. juni, vil banens kvindelige chefgreenkee-per, Mette Glarborg, være lige så stolt som mesterarkitekten, der har lagt navn til, den amerikanske legende Robert Trent Jones Jr. Dét vil hun, fordi hun dels har lagt hele sin sjæl i de 18 fascinerende huller, og dels fordi det har været en kæmpeoplevelse at arbejde tæt sammen med Robert Trent Jo-nes Jr., hans chefdesigner, Bruce Charlton, samt deres tre shapere, Jeff Pfaff, David Nelson og Fred Downes.

Mette Glarborgs viljestyrke og sagkyn-dighed har skabt så stor respekt hos sel-veste Robert Trent Jones Jr., at han be-tegner hende som hørende til de bedste chefgreenkeepere, han har arbejdet med – og dét siger ikke så lidt, fordi han har designet flere end 400 1. klasses golfbaner verden over og dermed samarbejdet med lige så mange chefgreenkeepere.

Golfbane i baghaven– Det har taget tre et halvt år at bygge Trent Jones II-banen, men resultatet er også blevet derefter, en helt unik bane, som ingen anden – nuværende – dansk bane matcher, lyder det fra chefgreen-keeper Mette Glarborg, som i foråret 2003 blev ansat på Skjoldenæsholm Golf Center efter 11 år på Blokhus Klit Golf Center. Det blev hun, fordi hun levede og åndede for “sin” bane, der blev passet lige så godt, som var den hendes egen baghave. Sådan er det også i dag – i dobbelt for-stand. Hun nemlig bor privat på 8. hul på den gamle Skjoldenæsholm-bane – få mi-nutters kørsel fra maskinhuset, hvor hun har ansvaret for både en gigantisk maskin-park og uddeler opgaverne til Danmarks største greenkeeperstab, 20 medarbejdere. - Det er detaljerne, der sætter prikken over i’et på en god golfbane, og der er simpelt-hen kræset for enhver detalje på Trent Jones II-banen, fortæller Mette Glarborg, som

Robert Trent Jones Jr. har flere gange besøgt Skjoldenæsholm Golf Center

i anlægsfasen. Her trykker han tommelfingre med Mette Glarborg

for det gode resultat, som deres samarbejde vitterligt har ført til.

& Mesteren Mette

Skjoldenæsholm Golf Centers nye bane kendetegnes af et godtsamarbejde mellem Robert Trent Jones Jr. og Mette Glarborg

Af Jens Christensen

bl.a. oplevede, at chefdesigner Bruce Charlton skitserede fire forskellige hul-forløb, inden både han og Skjoldenæs-holm Golf Center stillede sig tilfreds. – Jeg var i sin tid med til at anlægge Blokhus-banen, men dét var godt nok noget lettere end denne bane, hvor det f.eks. ikke betød noget at flytte jord i stor udstrækning. På Trent Jones-ba-nen har vi flyttet 133.000 kubikme-ter med den restriktion ikke at måtte regulere mere end plus/minus en halv meter. Bl.a. gravede vi alene 33.000 kubikmeter op for at skabe en enkelt sø. Kun søen foran 18. hul er naturlig, de øvrige fem søer har vi selv gravet ud.

Foto

: Jen

s C

hris

tens

en

24

A r t i k e l

N

Bruce Charlton brugte i den grad Moder Naturs egne, pragtfulde terræn. Derfor ligger f.eks. 7. green på toppen af en na-turligt forekommende bakke.

Greens-overraskelserUdformningen af hvert enkelt hul var også en ny oplevelse for Mette Glarborg, idet hun og Bruce Charlton startede med at markere backtees, 240 meter-mærker og at afsætte greens. Siden fotograferede Mette Glarborg banen fra disse punkter og mailede billederne til Bruce Charlton, der i Robert Trent Jones Jr.’s hovedkvarter i Cali-fornien, via topografiske kort, udarbejdede specifikationer til, hvordan entreprenørerne skulle behandle alle lag af råjorden. Slutte-lig kom firmaets egen shapere og formede med maskinkraft både bunkers og greens, et kunstfærdigt arbejde, som Robert Trent Jones Jr. kun overlader til egne folk.

– Specielt vores greens vil overraske dan-ske spillere, lover Mette Glarborg. – Dels fordi de er 600 kvadratmeter i gennem-snit, og dels fordi de er rimeligt kuperede – med mulighed for mange forskellige flagplaceringer. De er designet såledest, at Bruce Chlarton ikke anbefaler en stimp-meterværdi over 9 – medmindre der er tale om professionelle turneringer, hvor det skal være svært på greens.

Greens er i øvrigt bygget efter alle kun-stens regler – med USGA vækstlag, adskilt fra den omgivende jord med en 30 centi-meter dyb plastikbræmme, og med parvise sprinklere, som vander henholdsvis greens og “forklæderne”, der skal doseres forskel-ligt – efter behov.

Amerikansk forståelseDette samarbejde med amerikanerne inde-bar også mange spændende diskussioner, og det skal her nævnes, at amerikanerne udvi-ste meget stor forståelse for de danske for-hold m.h.t. pesticid- og vandingsforbrug.

Bruce Charlton mente, at greens skulle tilsås med græstypen krybende hvene, men det lykkedes faktisk Mette Glarborg at overbevise ham om, at en blanding af rødsvingel og almindelig hvene passer bedre til det fugtige danske klima.

Der var heller ikke enighed omkring vækstlaget på teestederne. Her ville Bruce Charlton have brugt rent sand, mens Mette Glarborg mente, at en blanding bestående af 60 procent sand og 40 procent muld ville være den bedste løsning i forhold til det begrænsede vandingsforbrug. Det lyk-kedes også for Mette Glarborg at få denne løsning igennem, ligesom hun – med held – holdt hårdt på, at banens totallængde skulle være længere fra dametee, end Bruce Charlton oprindelig havde skitseret.

Selve anlægsarbejdet blev også udført på en noget anderledes måde end normalt for danske entreprenører. Arkitekterne øn-skede f.eks. en særlig sammenbankning af råjorden, så der opstod små lavninger, som dels skulle fungere som dræn og dels være en del af spillet, således at de opfanger bol-den, før den ruller i én af søerne.

Eksklusiv oplevelseBruce Charlton havde den berømte ame-rikanske golfbane Shinnecock Hills i tankerne, da han tegnede Trent Jones II-banen – med store, smukke søer, 55 stra-tegisk spændende bunkers og en tæt rough som karakteristiske kendetegn. Det er ikke tilfældigt, at Robert Trent Jones II selv har betegnet sin første danske bane som et skakspil, hvor det hele tiden gælder om at tænke mindst et træk/slag frem end dét, man står umiddelbart overfor.

Chefdesigner Bruce Charlton har vist megen forståelse over de specielle danske forhold,

som Mette Glarborg har påpeget – og vundet gehør for.

Der venter således en eksklusiv golfop-levelse på Trent Jones II-banen, hvor f.eks. alle greens singleklippes hver dag, et tids-krævende arbejde, som beskæftiger tre-fire mand. Desuden krydsklippes alle fairways – så de, apropos Trent Jones’ filosofi, ligner skakbrætter.

Det har naturligvis været en dyr omgang at etablere en sådan bane – i omegnen af 40 millioner – ligesom det er dyrt at beva-re en standard, som ikke er set før i Dan-mark. Derfor opererer Trent Jones II-ba-nen også med en greenfee på 750 kroner i weekenden og 500 kr. på hverdage. Det er så op til hver især at vurdere, om hun/han vil betale dét beløb for den kæmpemæssige golfoplevelse, som Mette Glarborg har væ-ret med til at skabe.

– Da jeg blev antaget, tænkte jeg over-hovedet ikke over, at Skjoldenæsholm Golf Center havde tilladelse til at anlægge endnu en 18 hullers-bane. I dag er jeg glad for, det var tilfældet, for det har været både sjovt og lærerigt – men også hårdt. Siden anlæggelsen af Blokhus har jeg drømt om at være med til at anlægge endnu en 18 hullers-bane, og dermed er mine drømme i den retning opfyldt, så jeg, sammen med mine dygtigere medarbejdere, kan kon-centrere mig om at passe de grønne områ-der på banen, et arbejde, der bestemt ikke bliver kedeligt, fordi lay outet simpelthen er fantastisk, slutter Mette Glarborg.

25


En ægte jyde fylder 60Af Jacques Borggild • [email protected]

vis man taler med folk, som ved me-get om Jyder og deres legendariske, øko-nomiske sans, så vil man kunne formulére følgende defi nition på en “ægte Jyde”:

En Jyde er r olig, velovervejet, svær at be-gejstre (de’ it’ så ring’ endda), pålidelig, loyal (overfor andre Jyder), han accepterer til nød Fynboer og kan ikke fordrage Københavnere og han har meget kor te arme og meget dybe lommer.

Vi skal ikke her påstå, at alt ovenstående passer perfekt på hovedpersonen i denne artikel, og så dog alligevel ...

Vi skriver om Niels Andersen, 59 år, chefgreenkeeper i Blokhus Klit Golfcen-ter, Næstformand i Danish Greenkeeper’s Association. Vi har besøgt Niels på green-keepergården i Blokhus, hilst på hans medarbejdere, spillet en dejlig golfrunde sammen med ham og fået en lang, god snak om baggrunde, familieforhold, arbej-det som greenkeeper, jobbet i bestyrelsen og som Næstformand i DGA og meget mere.

Det startede i SilkeborgEfter en god opvækst i Holstebro, fl yttede familien til det midtjyske, hvor Niels’ far, Hans Andersen var “krofatter” på den vel-

kendte Kongensbro Kro, (hvem spiser ikke gerne de berømte stegte ål fra Gudenåen på Kongensbro Kro?) og Hans Andersen var én af initiativtagerne til oprettelsen af Silkeborg Golfklub, så golf var et velkendt emne i det Andersenske hjem, og det var da også her, at Niels slog sine første golf-slag. Men det var Landbruget, som inte-resserede den unge Niels, han uddannede sig her, bl.a. med ophold i England og fi k sit grønne bevis fra Bygholm Landboskole i 1970. Det må have været i disse tider, at han mødte sin Birthe, for parrets 2 børn, Rikke, Dagplejemor og Thomas, Golfpro i Kalundborg Golfklub, er henholdsvis 37 og 34 år, og de har beriget Birthe og Niels med 4 børnebørn.

Efter endt landbrugsuddannelse købte parret gård i nærheden af Skørping i det nordjyske og Niels var herefter landmand i 20 år.

Men interessen for golfen fornægtede sig ikke, og der fi ndes jo en dejlig og me-get udfordrende golfbane i nærheden af Skørping – nemlig Rold Skov og her blev Niels (og Birthe, HCP 27, så vidt vi er ori-enterede) medlem i 1989. I 1991 trådte Niels så ind i baneudvalget og året efter blev han opfordret til at tage jobbet som greenkeeper. Men Niels er jo Jyde, og så træffter man ikke så store og vidtrækken-de beslutninger sådan lige på én gang, så han takkede pænt nej tak. Året efter, altså i 1993, kom tilbudet igen, og nu var fri-stelsen for stor, eller måske trængte han til nye udfordringer i sit arbejdsliv, i hvert fald sagde han nu JA og startede som chef-greenkeeper i Rold Skov Golfklub.

Jobbet i Rold Skov Golfklub holdt i 10 år, altså frem til 2003, hvor Chefgreen-keeper i Blokhus Klit Golfcenter, Mette Glarborg byttede kasketten ud med chef-jobbet på et andet af de store GOLFIN-Golfcentre, Skjoldnæsholm Golfcenter. Niels Andersen fi k det ledige job i Blokhus og det er en tilfreds chefgreenkeeper, som vi spørger om, hvordan han og Birthe har det i Blokhus:

Gode arbejdsforhold– Vi lægger bestemt ikke skjul på, at vi er glade for at være her i Blokhus. Birthe har et godt job som servicemedarbejder på Golfcentret, vi har hus i Pandrup og jeg har ikke længere her til Golfcentret, end at jeg kan cykle på arbejde hver dag. (Niels Andersen cykler meget og gerne, han cyklede bl.a. over Storebæltsbroen i 1998 – både frem og tilbage)

– Jeg har fra mit mangeårige arbejde som selvstændig landmand været vant til at have det fulde ansvar for den måde, jeg gør mit arbejde på og for de beslutninger, som skal træffes. Det er noget, som jeg fi n-der meget vigtigt og sådanne arbejdsfor-hold har jeg her i Blokhus. Det stiller na-turligvis også store krav den anden vej, at vi har disse gode arbejdsbetingelser, men det vil jeg gerne forsøge at leve op til.

– Jeg lægger i øvrigt meget stor vægt på moderne ledelse. Det er vigtigt, at jeg forsøger at videregive mest muligt af det ansvar, som jeg selv får tildelt, til mine medarbejdere, således at også de møder glade op – og går glade hjem fra arbejde hver dag.

DGA, skal primært være en selvstændig forening, som varetager vore greenkeeperes interesser, økonomisk, uddannelsesmæssigt, fagligt og udviklingsmæssigt

Citat

26

A r t i k e l

Har det betydet ændringer, at Pensionskasser-ne (Pensam), som tidliger e ejede GOLFIN-golfanlæggene har solgt disse til PR OARK-koncernen?– Nej, indtil nu har vi ikke kunnet mærke de store ændringer. Jeg er sikker på, at ledel-sen i Proark ønsker, at GOLFIN-banerne skal fastholde, og endda også udbygge det gode ry, vi har som spændende og velple-jede golfanlæg med et højt facilitetsniveau. Vi har løbende tæt kontakt til ledelsen i Golfin og udfra dette laver vi selv hvert år vore budgetter for investeringer i- og for pasning af hele golfanlægget, budgetter, som vi så drøfter med ledelsen i Golfin og der har ikke været problemer med dette.

Hvordan har udviklingen vær et på B lokhus Klit Golfcenter?– Det er klart, at vi, med det begrænsede opland vi har tæt på os, har måttet bruge nogen tid på at nå de medlemstal, vi gerne ville, men vi er nu oppe på 1000 medlem-mer, vi har ca. 8000 greenfee-spillere på vores store 18-huls bane samt ca. 5000 gæster årligt på vores pay-and-play bane, så det går bestemt den rigtige vej.

Forlader DGA’s bestyrelse– Ja, det har været en dejlig tid i DGA’s bestyrelse. Jeg har fået lov til at deltage i arrangementet af alle uge 2-kurser si-den 1993, jeg har arbejdet meget med udviklingen af vort uddannelsessystem, som også er blevet bedre og bedre, uden at jeg skal påstå, at det nu er perfekt, jeg har arbejdet en del med “netværk”, som jeg mener er uhyre vigtigt for at være en god greenkeeper, jeg har, både i privat og i foreningsregi været på rejser til England, USA, Spanien, Portugal, Østrig og Tysk-land, hvor jeg har set mange utroligt flotte og meget spændende golfanlæg – og også samtidig lært meget om, hvordan man passer et golfanlæg.

Men det har også været meget tidkræ-vende at deltage i bestyrelsesarbejdet i så aktiv en forening, som DGA vitterlig er, så jeg synes, at jeg nu har givet mit bidrag, og så mener jeg i øvrigt, at det er vigtigt, at vi forstår at forny os i DGA. Jeg glæ-der mig meget til at se nogle af de unge og veluddannede greenkeepere tage del i bestyrelsesarbejdet og dermed tilføre nye tanker, ideer og impulser.

DGA i fremtiden?Hvordan skal DGA efter din mening se ud i de kommende år?– DGA, skal primært være en selvstændig forening, som varetager vore greenkeeperes interesser, økonomisk, uddannelsesmæs-sigt, fagligt og udviklingsmæssigt. DGA må meget gerne arbejde tæt sammen med øvrige organisationer, f.eks DGU og DGA må meget gerne være støttet af vore spon-

sorer, som jo uden tvivl er et af de vigtige økonomiske fundamenter i foreningen, men DGA skal være en helt selvstændig forening.

Det er vigtigt at vi intensiverer arbejdet omkring greenkeeperuddannelsen, leder-uddannelsen og vore kurser.

Det er også vigtigt, at vi arbejder for at forbedre arbejdsvilkår og ansættelsesvilkår for mange af vore greenkeepere, ligesom jeg finder, at vi skal styrke arbejdet med- og i ERFA-grupperne. Hvorfor ikke styrke egen position og viden mest muligt via modtagelse og afgivelse af viden og erfa-ring? Måske er der en kollega, som har et problem, som jeg kan hjælpe ham med, og måske er det omvendt en anden dag?

Til slut har jeg en lille kæphest, som jeg gerne vil ride lidt på: Jeg finder det en selvfølge, at ALLE GREENKEEPERE – gentager alle greenkeepere – bør være medlem af DGA. Man får virkelig meget ud af medlemskabet og af det forbavsende lille kontingent, som man betaler for med-lemskab, så jeg håber, at alle i løbet af som-meren bliver medlemmer af DGA, således at vi kan få den stærkest mulige forening til at varetage vore interesser. Jeg vil derfor gerne opfordre alle chefgreenkeepere til at fortælle deres medarbejdere om DGA og opfordre dem til at blive medlem (for der findes da ikke nogen chefgreenkeeper, som ikke er medlem eller gør der?)

Selvom golfsporten i Danmark har væ-ret – og endnu er i positiv udvikling, så er vi greenkeepere en lille og begrænset flok. Det er derfor meget vigtigt, at vi står sam-men – alle – i alles fælles interesse.

Reception i Blokhus den 2. juliMen den direkte baggrund for besøget i Blokhus og denne artikel er naturlig-vis, at Niels Andersen fylder 60 år d. 2. juli og da Niels har offentliggjort, at han udtræder af DGA’s bestyrelse ved næste årsmøde her i efteråret i Få-borg, ja så fandt vi, at det var tiden til at fortælle vore læsere noget om denne jyske personlighed.

Jeg lægger i øvrigt meget stor vægt på moderne ledelse. Det er vigtigt, at jeg forsøger at videregive mest muligt af det ansvar, som jeg selv får tildelt, til mine medarbejdere

Citat

27


255641_bladet_4_05 12/12/05 17:30 Side 55

Golfens Grønne Regnskab– Golfsporten er på rette vej!

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union

2005 underskrev Dansk Golf Union, Kom munernes Lands-forening og Miljømi-nisteren en aftale, der sikrer en afvikling af brugen af plantebeskyt-telsesmidler i de danske golfklubber, den såkald-te “Pesticidaftale”. Af-talen indebærer blandt andet at størstedelen af de danske golfklubber årligt skal indberette forbruget af plantebe-skyttelsesmidler, areal-størrelser m.m. i form af et grønt regnskab til Dansk Golf Union.

Et godt datagrundlag113 ud af 163 klubber var i 2006 omfattet af

pesticidaftalen. 111 har indberettet deres forbrug til DGU svarende til en svarpro-cent på ca. 98 procent, hvilket må betragtes som yderst tilfredstillende. De mange ind-beretninger har betydet at datagrundlaget aldrig har været bedre, for at kunne udtale sig om golfsportens ressourceforbrug og dermed indvirkningen på miljøet.

De resterende 50 klubber, der ikke er omfattet af aftalen, vil forhåbentlig snart tiltræde pesticidaftalen, således at golf-sporten fremstår samlet i miljømæssig henseende. Hermed vil datagrundlaget for golfsportens ressourceforbrug også kunne blive endnu bedre!

Reduktion på 34 procentIndberetningerne viser at det samlede pe-sticidforbrug i 2006 er 0,25 kg. aktivt stof pr. ha. I perioden 2002 – 2006 er der såle-des sket en reduktion af pesticidforbruget på omkring 34 procent. Det er dog vig-tigt at notere sig, at de enkelte års forbrug

kan variere meget afhængig af eksempelvis vejrlig, specifi kke skadedyrsangreb mm.

Målet i pesticidaftalen er en reduktion på 75 procent ved udgangen af 2008, så der ligger stadig et stort arbejde forude for at mindske forbruget, dels gennem den daglige praksis på banerne, men også igen-nem yderligere forskning og formidling.

Indberetningerne fra klubberne inde-holdt desuden en lang række andre inte-ressante oplysninger om både gødning, vanding, energi og affald. De gennem-snitlige oplysninger er samlet i ”Golfens Grønne Regnskab”, hvorved den enkelte klub har mulighed for at sammenligne sig med landsgennemsnittet.

“Golfens Grønne Regnskab” kan ses på www.dguplus.org. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen på tlf. 4040 9102 el. via mail [email protected]

Ajour NEWS

Arkitektens ideerManden bag de kommende 27 huller i Lyngbygaard Golf Center fortæller om sine tanker.

Chefarkitekt Rick Baril fra det ameri-kanske arkitektfi rma von Hagge har til-bragt en uges tid ultimo april i Danmark for bl.a. at færdiggøre sit forarbejde på Lyngbygaard ved Lyngby vest for Aarhus.

Samtlige 27 huller er nu afsat på Lyng-bygaards jorder. På et åbent hus arrange-ment redegjorde golfbanearkitekt Michael Traasdahl Møller om de tanker, de har haft med de 27 huller. I maj måned blev arealet gennemgået sammen med de to arkitek-ter og investor i projektet Thomas Bjørn. Lyngbygaard Golf Center har ni huller og drivingrange færdig i 2008 og hele anlæg-get på 27 huller står klart i 2009.

Nykøbing FalsterFormanden for golfklubben Storstrømmen Ernst Dichow og formanden for Golfan-lægget Storstrømmen Søren Krogh har begge ambitioner om at forvandle golfba-nen i Nykøbing F fra en grim ælling til en smuk svane. Til det projekt behøves med-lemmernes hjælp, idet golfklubben fattes penge. Ernst Dichow beder alle medlem-merne om at spille en såkaldt parkbane green-fee i løbet af maj-juni, hvilket vil kunne berige klubben med kr. 120.000. Golfanlægget er i dag en gul-grøn mark-bane og ønsket er en frisk og grøn park-bane. Udover indsatsen for grønnere græs, skal der laves nogle fl ere huller i skoven ved anlægget og plantes nogle fl ere træer. Arbejdet med forbedring af banen skal gennemføres hurtigst muligt.

VordingborgFolkene bag et nyt 27 hullers golfbanepro-jekt i Ørslev løb ind i alvorlig modvind, bl.a. fordi det var lagt op til et nybyggeri tæt på et skovareal, skriver Fyens Stifts-tidende. Samme folk er nu vendt tilbage med et helt nyt og dugfrisk projekt, hvor indsigelserne er taget til efterretning og hvor der ikke længere er lagt op til et byg-geri. Samtidig er der lagt op til en langt mere kuperet golfbane med mere beplant-ning. Det er Vordingborg Golfklub der har en arbejdsgruppe som kæmper med planerne. Også en TV2 sendemast i om-rådet skal der tages hensyn til, men her er man tæt på en acceptabel løsning.

de danske golfklubber årligt skal indberette forbruget af plantebe-skyttelsesmidler, areal-størrelser m.m. i form af et grønt regnskab til Dansk Golf Union.

Et godt datagrundlag113 ud af 163 klubber var i 2006 omfattet af

2005 underskrev Dansk Golf Union, Kom munernes Lands-forening og Miljømi-nisteren en aftale, der sikrer en afvikling af brugen af plantebeskyt-telsesmidler i de danske golfklubber, den såkald-te “Pesticidaftale”. Af-talen indebærer blandt andet at størstedelen af andet at størstedelen af

28

A r t i k e l

255641_bladet_4_05 12/12/05 17:30 Side 55

Ajour NEWS

Dirrende nerver på hvert eneste teested

9 hullers-banen i Nuuk i Grønland ligner en smal sag på scorekort. Det er den også – i bogstaveligste forstand

Af Jens Christensen

vigtige kontakter. Da et egnet areal langt om længe blev fundet mellem lufthav-nen og byen, viste det sig, at kommunen havde andre planer med arealet, men al-ligevel lykkedes det Ole Rud og hans be-styrelse at sikre det til en 9 hullers-bane – og starte anlægsarbejdet op i 1997 efter skitser af Preben Hilfl ing og siden holde anlægsbudgettet på fi re mill. kroner, incl. en kvart million i tilskud fra Nuuk Kom-mune.

Ubrugelig muldDet var absolut ikke uden problemer at an-lægge golfhuller i det kuperede klippeter-ræn for et lokal, dansk entreprenørfi rma, Larsen & Co., hvis ejer, Mogens Øgaard Larsen, heldigvis selv var begyndt at svinge køllerne i gymnastiksalen. Dét betød stor entusiasme hos ham, men også nogle lærepenge, fordi både han og de andre ildsjæle troede, at den eksisterende muld kunne bruges som vækstunder-lag til greens. – Vi vidste simpelthen

for lidt om græsarters hårdførhed, men nåede heldigvis kun at tilså én green, in-den vi måtte indse, at der var nødvendigt at importere både muld fra Danmark til greens og rullegræs fra Island til fairways, fortæller Mogens Ø. Larsen, der i dag er kasserer i golfklubben. 2000 kubikmeter muld blev indkøbt i Danmark og sejlet til Nuuk i 20 containere, og det samme blev 45.000 kvadratmeter specialopdyrket fair-waygræs, i plader på én kvadratmeter, fra Island. Heldigt, at fragten var sponseret af Royal Greenland, for den ville have kostet golfklubben en million kroner!

Anlægsarbejdet – som startede i 1998 – var besværligt, fordi man indledningsvis måtte sprænge huller i større klippepartier med dynamit for at skabe plads til nogen-

olfgale ildsjæle fi ndes heldigvis over-alt – ja, selv i Grønland – hvor medlem-merne af Nuuk Golfklub vel at mærke spiller på naturligt, grønt græs takket være en mangeårig entusiasme hos nogle få golffanatikere.

Allerede først i 1990¹erne lancerede en golfspillende dansk arkitekt, Preben Hil-fi ng, nemlig ideen om at bygge en golf-bane i Nuuk, men i det klippefyldte og kuperede område var det ikke just nogen let sag at fi nde et egnet areal.

Det afholdt dog ikke Preben Hilfl ing og andre fastboende danskere – ligeledes med en golffortid i Danmark – fra at stifte Nuuk Golfklub, hvis få medlemmer dels slog træningsbolde ind i store fi skenet i en gymnastiksal og dels øvede sig på simula-torer i kælderen på Hotel Hans Egede, der havde en anden dansk golfspiller som di-rektør, Nils Vester – i dag administerende direktør i Himmerland Golf & Country Club. Også han troede på, at en bane nok skulle blive en realitet på et tidspunkt.

Det var nok ikke nogen dum ide, at den daværende formand for Grønlands Arbejdsgiverforening, advokat Ole Rud, ret hurtigt blev valgt som Nuuk Golfklubs formand, fordi han – efter 30 år i Grøn-land – kunne trække og trykke på

vigtige kontakter. Da et egnet areal langt om længe blev fundet mellem lufthav-nen og byen, viste det sig, at kommunen havde andre planer med arealet, men al-ligevel lykkedes det Ole Rud og hans be-styrelse at sikre det til en 9 hullers-bane – og starte anlægsarbejdet op i 1997 efter skitser af Preben Hilfl ing og siden holde anlægsbudgettet på fi re mill. kroner, incl. en kvart million i tilskud fra Nuuk Kom-mune.

Ubrugelig muldDet var absolut ikke uden problemer at an-lægge golfhuller i det kuperede klippeter-ræn for et lokal, dansk entreprenørfi rma, Larsen & Co., hvis ejer, Mogens Øgaard Larsen, heldigvis selv var begyndt at svinge køllerne i gymnastiksalen. Dét betød stor entusiasme hos ham, men også nogle lærepenge, fordi både han og de andre ildsjæle troede, at den eksisterende muld kunne bruges som vækstunder-lag til greens. – Vi vidste simpelthen

for lidt om græsarters hårdførhed, men nåede heldigvis kun at tilså én green, in-den vi måtte indse, at der var nødvendigt at importere både muld fra Danmark til greens og rullegræs fra Island til fairways, fortæller Mogens Ø. Larsen, der i dag er kasserer i golfklubben. 2000 kubikmeter muld blev indkøbt i Danmark og sejlet til Nuuk i 20 containere, og det samme blev 45.000 kvadratmeter specialopdyrket fair-waygræs, i plader på én kvadratmeter, fra Island. Heldigt, at fragten var sponseret af Royal Greenland, for den ville have kostet golfklubben en million kroner!

Anlægsarbejdet – som startede i 1998 – var besværligt, fordi man indledningsvis måtte sprænge huller i større klippepartier med dynamit for at skabe plads til nogen-

olfgale ildsjæle fi ndes heldigvis over-alt – ja, selv i Grønland – hvor medlem-merne af Nuuk Golfklub vel at mærke spiller på naturligt, grønt græs takket være en mangeårig entusiasme hos nogle få golffanatikere.

Allerede først i 1990¹erne lancerede en golfspillende dansk arkitekt, Preben Hil-fi ng, nemlig ideen om at bygge en golf-bane i Nuuk, men i det klippefyldte og kuperede område var det ikke just nogen let sag at fi nde et egnet areal.

Det afholdt dog ikke Preben Hilfl ing og andre fastboende danskere – ligeledes med en golffortid i Danmark – fra at stifte Nuuk Golfklub, hvis få medlemmer dels slog træningsbolde ind i store fi skenet i en gymnastiksal og dels øvede sig på simula-torer i kælderen på Hotel Hans Egede, der havde en anden dansk golfspiller som di-rektør, Nils Vester – i dag administerende direktør i Himmerland Golf & Country Club. Også han troede på, at en bane nok skulle blive en realitet på et tidspunkt.

Det var nok ikke nogen dum ide, at den daværende formand for Grønlands Arbejdsgiverforening, advokat Ole Rud, ret hurtigt blev valgt som Nuuk Golfklubs formand, fordi han – efter 30 år i Grøn-land – kunne trække og trykke på

Foto: Jørgen Eneqvist

30

A r t i k e l

lunde vandrette fairways i det kuperede terræn. Dernæst skulle den sparsomme, eksisterende muld skrabes sammen og spredes ud igen som underlag for fairway-græspladerne. Det viste sig heldigvis, at disse ikke havde besvær med at gro hurtigt sammen, ligesom en ny, hårdfør græsart kunne vokse sig tæt og sund i den dan-ske “green-muld.” De fi re første huller stod færdige i 1999 og de resterende fem i 2000, hvor man så kunne holde offi ciel indvielse – med stor stolthed, fordi det, de »umulige« terrænforhold til trods, var lyk-kedes at anlægge en spændende bane – ja, næsten for spændende!

Uberegnelig pingpongDet blæser meget og hårdt på den ubeskyt-tede klippeknold, hvor banen ligger med udsigt over fjorden til Nuuks karakteristi-ske vartegn, fjeldet Sermitsiaq, på Bjørne-øen, og dét betyder, at man nærmer dirrer af spænding på hvert eneste teested, fordi man véd, at éns bold spiller uberegnelig pingpong på klippegrund, hvis drivet ikke rammer fairway.

Det er vel at mærke smalle fairways, man udsættes for, startende allerede på 1. hul, par 3, 147/167 meter, indrammet af klipperne på begge sider. Hvis bolden er på vej ud af fairway, kan man kun bede en hurtig bøn til golfguderne i håb om, at bolden vil rikottere den rigtige vej – til-bage mod fairway. Er man uheldig med ri-kotteringen, kan bolden være lige så langt væk fra fl aget, som man man sendte den af sted fra teestedet!

Man oplever også huller, hvor nøgen klippegrund gennembryder fairways på tværs, så det gælder om at spille stratetisk fra teestedet – simpelthen at holde bolden

i spil på fairway. Dét gælder allerede på 2. hul, par 4, og igen på både 5., 6., 7. og 9. hul. Sidstnævnte er banens eneste par 5-hul – med to tværgående klippepartier, så her man skal være dobbelt forsigtig.

Man må virkelig imponeres over, at det er lykkedes anlægge en golfbane på så lille et areal, som der vitterligt er tale om. Re-elt spiller man mellem klipperne på nogle små “fairway-øer”, som i to tilfælde bruges af to forskellige huller, henholdsvis 2. og 9. samt 5. og 6.

Stor sværhedsgradPladsmangelen illustreres også af de korte totallængder (for 18 huller), 4218 meter fra gul og 3580 meter fra rød tee, men derfor skal man ingenlunde forvente en let runde – medmindre man rammer en vindstille dag, som absolut hører til sjæl-denhederne. Sværhedsgraden fremgår da også af en course rating på 69,9 og en slo-pe på 128, selvom banen kun har par 66. Dét betyder f.eks, at man med handicap 13 får tildelt 18 slag!

kedes at anlægge en spændende bane – ja, næsten for spændende!

klipperne på begge sider. Hvis bolden er på vej ud af fairway, kan man kun bede en hurtig bøn til golfguderne i håb om, at bolden vil rikottere den rigtige vej – til-bage mod fairway. Er man uheldig med ri-kotteringen, kan bolden være lige så langt væk fra fl aget, som man man sendte den af sted fra teestedet!

Man oplever også huller, hvor nøgen klippegrund gennembryder fairways på tværs, så det gælder om at spille stratetisk fra teestedet – simpelthen at holde bolden

Stor sværhedsgradPladsmangelen illustreres også af de korte totallængder (for 18 huller), 4218 meter fra gul og 3580 meter fra rød tee, men derfor skal man ingenlunde forvente en let runde – medmindre man rammer en vindstille dag, som absolut hører til sjæl-denhederne. Sværhedsgraden fremgår da også af en course rating på 69,9 og en slo-pe på 128, selvom banen kun har par 66. Dét betyder f.eks, at man med handicap 13 får tildelt 18 slag!

Baggrundskulissen – Sermitsiaq på Bjørneøen – er imponerende, når man putter ud på 9. green.

31


Bus

ines

s to

Bus

ines

s w

ww

.bto

b.d

k

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · 7200 Grindsted · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk

Gør livet sjovt på golfbanenHCP importerer udstyr til golfsektoren fra nogle af verdens førende producenter. Det er køretøjer og maskiner, der gør runden på banen sjovere og greenkeeperens arbejde lettere og mere effektivt.

Club Car Precedent Fornemt design, stærk, hurtig og ualmindelig komfortabel.• Alu-chassis• Karosseri af DuPoint™

Surlyn® som overfla-den på golfbolde

• Kofanger hele vejen rundt

• 2 års garanti på bilen – 4 år eller 1.000 runder på batterierne

Silver GolfbilerVi importerer fine fabriks-renoverede Club Car golfbiler. Kontakt os og få et godt tilbud.

TRANSPORT

Club Car Carryall 295En hurtig og robust transporter, der kommer frem overalt• 20 hk vandkølet diesel• Alu-chassis• Automatgear

– 40 km/t

• Automatisk ind-kobling af 4-hjuls-træk og differen-tialespærre

• Laster 544 kg på tippeladet.

• Indregistrerestil offentlig vej

Peruzzo er vertikalskærere og slagleklippere i høj kvalitet. Der findes modeller og størrelser til alle opgaver på golfbanen.

Peruzzo JaguarBugseret vertikal-skærer i 1,6 eller 2 m bredde. Opsamler med højtip

Peruzzo KoalaLiftophængt

vertikalskærer i 1,2 eller 1,6 m

bredde

VERTIKALSKÆRING

Iseki TGIseki repræsenterer det mest stabile og komfortable, du kan få inden for kompakttraktorer. Der findes mange modeller og størrelser. Prisen er særdeles konkurrencedygtig. Iseki TG fås med 40 eller 46 hk. Du kan vælge mellem hydrostatgear med 3 hastighedsområder eller trykknapbetjent elektrisk Powershift med 3 grupper á 4 gear plus koblingsfrit vendegear.

TRÆKKRAFT

• 30 km/t• 4 WD og differentialespærre• Kraftig lift for og bag• PTO for og bag• Løfteevne 1270 eller 1580 kg

• Fås med professionel frontlæsser• Plant gulv• Luksuskabine eller

sikkerhedsbøjle• Fås med aircondition

SC-Svend Carlsen A/S · 5320 Agedrup · Tlf. 66 10 92 00

Vi forhandler maskinerne til golfsektoren. Kontakt os og aftal demonstration.

Klippegrund indrammer alle fairways, der virker som små grønne øer, når man står på teestedet – og ryster på hænderne.

Foto

: Jør

gen

Eneq

vist

yderligere medlemstilgang, fordi der im-mervæk bor 16.000 mennesker i Nuuk, men det afskrækker desværre nogle inte-resserede fra at melde sig ind, at vores sæ-son er meget kort – fra først i juni til midt i september, forklarer Mogens Ø. Larsen. – De skal trods alt betale 5.000 kroner i indskud og 3.500 kroner i årskontingent, og det er ikke nok at reklamere med, at indskuddet tilbagebetales til medlemmer, der fl ytter fra Grønland.

Det er til gengæld 100 særdeles aktive medlemmer, klubben har i den tre en halv måned korte sæson, hvor dagene til gengæld kan være lange med midnatssol, så der også kan spilles om natten. F.eks. starter klubbens årlige Midsommermatch kl. 22 – med sne på toppen af Sermitsiaq, fordi vinteren først slipper sit tag i Nuuk, når juni nærmer sig.

Sparsom klipningEn tidligere professionel dansk spiller, Christian Færgemann, har fl ere gange væ-ret i Nuuk og givet instruktion, men ellers sætter gamle medlemmer nye ind i de tek-niske grundbegreber, ligesom klubmed-lemmer selv passer banen. Dét er muligt, fordi græsset ikke vokser særligt hurtigt i den korte sommerperiode – heller ikke på greens, selvom der fi ndes sprinkleran-læg på dem. Én cylinderklipper rækker til

En rigtig driving range er det naturligvis ikke blevet plads til, men dét problem har man løst ganske fi kst – med et stort net ved siden af klubhusets parkeringsplads. Heldigvis står man ryggen mod fjorden, når man slår træningsbolde. Ellers kunne man blive distraheret af springende hva-ler!

Også klubhuset er et kapitel for sig, idet det består af tre sammensatte mandskabs-vogne med skodder, der kan lukkes for vin-duerne, når det stormer så meget, at man ikke kan spille udendørs. Dét kan man så til gengæld indendørs, idet de to golfsimu-latorer, som i sin tid stod på Hotel Hans Egede, er havnet i klubhuset, hvor man så kan spille eksotiske baner under varmere himmelstrøg. I øvrigt kan det også ske, at tåge umuliggør spil på banen – et vejrlig, der også jævnligt forhindrer fl y i at lande i lufthavnen.

Meget kort sæsonDet er gået langsomt, men sikkert fremad rent medlemsmæssigt, siden klubben blev stiftet for 15 år siden og de første træ-ningsbolde blev slået i gymnastiksalen. Her nåede man op på 30 medlemmer. Da de første fi re huller blev taget i brug, var man nået op på 50, og i dag har man run-det 100, heriblandt godt en snes juniorer.

– Der burde egentlig være basis for

både greens og fairways! Teestederne skal ikke klippes – fordi man her spiller fra kunstgræsmåtter.

Det overrasker mange “syddanske” golf-spillere at høre, at der overhovedet fi ndes en golfbane i Nuuk, og de bliver endnu mere overraskede, hvis de får lejlighed til at spille den. Umiddelbart trækker man på smilebåndet, når man ser de korte hul-længder på scorekortet – og tænker, at banen må være en smal sag at spille. Dét er den også, men ikke i den overførte be-tydning, man forestiller sig med “en smal sag”. Nej, den er tværtimod – på grund af de små “fairway-øer” i klippeterrænet – en så smal sag rent bogstaveligt, at hænderne ryster af nervøsitet hver gang, man træder op på et nyt teested ...

Man bør af samme (klippe)grund lade sine egne køller blive hjemme og låne nogle af klubbens, hvis man kommer til Nuuk fra “Syddanmark”. Man spiller nemlig ikke en runde her uden at skulle slå fra klippegrund – med ridsede kølle-hoveder til følge. Stærk blæst eller regulært stormvejr, som ofte rammer en ubeskyt-tede klippeknolde, gør det jo heller ikke lettere at holde bolden på fairway!

DIR

RE

ND

E N

ER

VE

R P

å H

VE

RT

EN

ES

TE

TE

ES

TE

D

32

A r t i k e l

Bus

ines

s to

Bus

ines

s w

ww

.bto

b.d

k

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · 7200 Grindsted · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk

Gør livet sjovt på golfbanenHCP importerer udstyr til golfsektoren fra nogle af verdens førende producenter. Det er køretøjer og maskiner, der gør runden på banen sjovere og greenkeeperens arbejde lettere og mere effektivt.

Club Car Precedent Fornemt design, stærk, hurtig og ualmindelig komfortabel.• Alu-chassis• Karosseri af DuPoint™

Surlyn® som overfla-den på golfbolde

• Kofanger hele vejen rundt

• 2 års garanti på bilen – 4 år eller 1.000 runder på batterierne

Silver GolfbilerVi importerer fine fabriks-renoverede Club Car golfbiler. Kontakt os og få et godt tilbud.

TRANSPORT

Club Car Carryall 295En hurtig og robust transporter, der kommer frem overalt• 20 hk vandkølet diesel• Alu-chassis• Automatgear

– 40 km/t

• Automatisk ind-kobling af 4-hjuls-træk og differen-tialespærre

• Laster 544 kg på tippeladet.

• Indregistrerestil offentlig vej

Peruzzo er vertikalskærere og slagleklippere i høj kvalitet. Der findes modeller og størrelser til alle opgaver på golfbanen.

Peruzzo JaguarBugseret vertikal-skærer i 1,6 eller 2 m bredde. Opsamler med højtip

Peruzzo KoalaLiftophængt

vertikalskærer i 1,2 eller 1,6 m

bredde

VERTIKALSKÆRING

Iseki TGIseki repræsenterer det mest stabile og komfortable, du kan få inden for kompakttraktorer. Der findes mange modeller og størrelser. Prisen er særdeles konkurrencedygtig. Iseki TG fås med 40 eller 46 hk. Du kan vælge mellem hydrostatgear med 3 hastighedsområder eller trykknapbetjent elektrisk Powershift med 3 grupper á 4 gear plus koblingsfrit vendegear.

TRÆKKRAFT

• 30 km/t• 4 WD og differentialespærre• Kraftig lift for og bag• PTO for og bag• Løfteevne 1270 eller 1580 kg

• Fås med professionel frontlæsser• Plant gulv• Luksuskabine eller

sikkerhedsbøjle• Fås med aircondition

SC-Svend Carlsen A/S · 5320 Agedrup · Tlf. 66 10 92 00

Vi forhandler maskinerne til golfsektoren. Kontakt os og aftal demonstration.

Golf, natur og friluftslivAf Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union

og Bente Mortensen, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere

om sidste del af det politiske golf-initiativ er vejledningen ”Golf, na tur og friluftsliv” nu udkommet!

For at skabe de bedst mulige rammer for kommunernes arbejde med plan-lægning af golfbaner, udgav Miljømi-nisteriet i januar 2006 “Lokalisering af golfbaner”, der omhandlede den overordnede kommuneplanlægning. Nærværende vejledning “Golf, natur og friluftsliv” er udarbejdet i forlæn-gelse heraf, og skal ses som et vigtigt supplement hertil. Vejledningen fo-kuserer således på arbejdet med lo-kalplanlægningen frem til den ende-lige etablering og drift af banen.

Formålet med “Golf, natur og fri-luftsliv” er at give ideer til, hvordan natur- og friluftsinteresser bedst vare-tages, når der skal planlægges, etable-res og plejes golfbaner. Vejledningen henvender sig derfor til:• Myndigheder, der ønsker informa-

tion om, hvordan man kan kom-binere natur- og friluftsliv med golfbaner.

• Initiativtagere, der står for at etab-lere en golfbane.

• Eksisterende golfklubber/bane-ejere, der vil gøre noget mere for natur- og friluftsliv.

Vejledningen er udarbejdet af Dansk Golf Union og retningslinierne for vejlednin-gen har været drøftet i en følgegruppe bestående af Danske Regioner, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Golf Union, Danmarks Naturfredningsforening, Fri-luftsrådet, Kommunernes Landsforening og Skov- og Naturstyrelsen.

Her følger et par smagsprøve på nogle af de idéer, der præsenteres i vejledningen og som skal fungere som inspiration for nye og eksisterende golfklubber.

Bynær golfbaneHedensted kommune ønskede at få en så bynær og naturtilpasset golfbane som muligt, der kunne tiltrække gode skatte-borgere og tilføre endnu et fritidstilbud til kommunens børn og unge. Golfbanen lig-ger som en afgrænsning mellem boligom-råder og naturområder og der er etableret offentlige stier på tværs af banen for at skabe forbindelse mellem boligområderne i Tarup Bekker og Lille Dalby Bakker

Løvfrøprojektet på BornholmBornholm regionskommune gravede seks nye søer, da den nye Nordbornholm golf-bane skulle etableres. To af søerne indgår som forhindringer på banen og resten er anlagt uden for de spillede arealer. Etab-lering af søerne er en del af Bornholms

løvfrøprojekt og det er nu blevet mu-ligt for frøbestandene at nå sammen, hvilket er vigtigt for artens fremtidige overlevelsesmuligheder. Kortlægning af fuglearterFredensborg Golfklub har i samar-bejde med Dansk Ornitologisk For-ening kortlagt fuglearter og deres le-vevis på golfbanen. Der er registreret 48 forskellige arter og fremstillet en stor plakat med disse fugle. Plaka-ten hænger i klubhuset og er solgt til mange golfspillere og beboere i lokal-området.

Formidling af naturoplevelserVejle Golfklub har udarbejdet en naturguide, der giver golfspillere og andre, der færdes på banen, en større oplevelse af naturen. Guiden følger hullernes rækkefølge på banen og na-turelementerne er beskrevet sammen med smukke illustrationer.

En trykt udgave af “Golf, natur og friluftsliv” kan gratis rekvireres ved henvendelse til Dansk Golf Union. Endvidere kan en PDF-udgave på både dansk og engelsk frit downloa-des på Dansk Golf Unions hjemme-side.

Foto: Birger Bromann

34

A r t i k e l

ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft.På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt,samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter detkraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hvertømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinener desuden særdeles nem at rengøre.

På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinenkonturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs afdenne.

Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner,som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, lige-som vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgiv-ning om græspleje.

Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApSYderholmen 5, 2750 Ballerup

Parkland Hormolinmuld 176x120 07/09/06 9:24 Side 1

Bliv medlem af DGA

Alle greenkeepere i Danmark bør være medlem af DGA(Danish Greenkeepers Association)

Du får mange fordele og husk,at DGA arbejder intenst for dine interesser.

Jo fl ere, vi er, jo stærkere står viog jo mere kan din forening gøre for dig.

Meld dig ind nu for 2007 og 2008 og få et godt tilbud.

Kontakt Vibeke på DGA’s sekretariat

35


Af Jens Christensen

36

Af Jens Christensen

36

Mallorca-bane i Porsche-klassen

Alcanada i ferieøens nordøstlige hjørne er for ingenting bygget af et medlem af Porsche-familien

æppe nogen betvivler kvaliteten af det tyske sportsvognsmærke Porsche, der blev grundlagt i Stuttgart for over 60 år si-den – i 1946 – af Ferdinand Porsche. Han gik aldrig på kompromis med sine ideer, og derfor tog det også to år, før han sendte sin første Porsche (356) på markedet. Me-get længere – 17 år – tog det én af hans fi re sønnesønner, Hans-Peter Porsche, at færdiggøre den golfbane, der i dag, med rette, kan betegnes som “Porsche-banen” – i en klasse for sig – rent kvalitetsmæssigt på Mallorca: Alcanada.

Selvom Alcanada ligger lidt afsides – ved landsbyen og øen af samme navn – øst for Puerto de Alcúdia i ferieøens nordøstlige hjørne, har den siden sin åbning i 2003 tiltrukket ca. 33.000 greenfeegæster år-ligt. Dermed er det ikke tilfældigt, at den rangerer blandt Spaniens Top 20-baner og fi gurerer i Peugeot Golf-guide blandt de 1000 bedste baner i Europa. Læserne af det tyske golfmagasin Golf Journal har såmænd ved en afstemning kåret Alca-nada som den tredje mest populære bane

i Europa – kun overgået af Valderrama i Spanien og St. Andrews i Skotland! Den irske Ryder Cup-bane K-Club måtte nøjes med fjerdepladsen!

Det er forståeligt, at Alcanada berøm-mes så højt, for Hans-Peter Porsche har intet overladt til tilfældighederne hver-ken under eller efter anlæggelsen af den smukke bane, der ligger på en sydskråning – med udsigt til både øen Alcanada med det markante fyrtårn og over hele Alcudia-bugten med bjergkæden Sierra de Levante som baggrundskulisse. Tysk perfektionis-me gennemsyrer hele foretagendet, og me-get betegnende er Hans-Peter Porsche selv kendt for at pille cigaretskod og ukrudt op, når han spiller en runde fra en Por-sche-buggy, han selv har specialudviklet til Alcanada! GUV – Golf Utility Vehicle – hedder modellen i øvrigt.

Slående skønhedNoget tilfældigt valg af banearkitekt fore-tog Hans-Peter Porsche heller ikke, da han skulle vælge en sådan til sin drømmebane.

Det tog Hans-Peter Porsche 17 år at gøre sin drømmebane til virkelighed.

Man får næsten åndenød, når man møder udsigten over Alcudia-bugten til bjergkæden

Sierra de Levante. Til højre fyrtårnsøen Alcanada, der har lagt navn til golfbanen.

A r t i k e l

Det blev én af verdens bedste af slagsen, Robert Trent Jones II, som han kendte i forvejen. Trent Jones har nemlig også tegnet banen i den østrigske klub, Hans-Peter Porsche er præsident for, Schloss Kleisheim i Salzburg. Den har Trent Jo-nes fået mange roser – og dét får han også for Alcanada, hvor spændende huller lig-ger som perler på en snor. Specielt de tre “udsigtshuller” med de højst beliggende teesteder – 7., 11. og 13. – fascinerer, men også generelt slår banens skønhed næsten én omkuld, dels fordi Alcanada er Mal-lorcas eneste regulære seasidebane, og dels fordi hullerne løber op, ned og på tværs af skråningen mellem ældgamle korkege og oliventræer. Runden bliver dermed en fredfyldt og æstetisk nydelse, der i øvrigt matcher klubhuset – i en 250 år gammel herregård, hvor Hans-Peter Porsche bor i lejligheden ovenpå restauranten, når han er på besøg.

Spillemæssigt skal man være på toppen for at mestre Alcanada, fordi den rummer alle de velkendte Trent Jones-forhindrin-

ger, greens med mere eller mindre skjulte onduleringer, 58 stratetisk velplacerede bunkers samt, ikke mindst, nogle udfor-drende drives på dogleg-huller.

170 spillere pr. dagHelt specielt ved Alcanada er det, at en runde sjældent tager over fire timer og fyr-re minutter, mens 18 huller kan vare op til seks timer på andre Mallorca-baner. For-klaringen ligger simpelthen i, at Alcanada helt ekstraordinært opererer med hele 12 minutter mellem hvert starttid.

– Dét betyder, at vi maksimalt slipper 170 spillere ind på banen i løbet af en dag, og dét er 20 procent færre, end andre ba-ner gør – med en rolig spillerytme uden nævneværdig ventetid til følge. Færre spil-lere betyder også mindre slid på banen, så vi føler, at vores popularitet skyldes begge disse forhold, forklarer direktøren for Al-canada-banen, Kristoff Both, som også sikrer en vis spillemæssig standard ved at kræve dokumentation for, at damespillere har højst handicap 35 og herrespillere 33.

Når det tog Hans-Peter Porsche 17 år at gøre Alcanda-banen til virkelighed, skyld-tes det i øvrigt, at hans planer mødte stor lokal modstand, fordi der er tale om et miljøsensitivt område. Modsat visse andre bygherrer af spanske golfbaner ønskede han ikke at starte byggeriet af golfbanen, før han havde fået samtlige tilladelser. Den sidste fik han først i år 2000, men dermed var problemerne ikke forbi, idet færdig-gørelsen blev forsinket i næsten to år af dels en storm, der fældede 200.000 træer, og dels af store regnfald, som forårsagede skyllerender og efterfølgende reparationer. Ventetiden på at virkeliggøre sin drømme-bane var altså meget lang for Hans-Peter Porsche, men hvad gør dét, når virkelighe-den overgår drømmen?

37


PowerPlay GolfAf Frank Undall • [email protected]

Foto: Frank Undall

38

A r t i k e l

Englands amatørtopgolfer og tidligere Walker Cup kaptajn Peter McEvoy, har udviklet en helt ny form for golf,

som er enkel, hurtig, fokuskrævende, aggressiv, strategisk, belønnende og med en appel, som måske kan få Internet

æraens unge til at springe på golfvognen

ar du nogensinde stået og betragtet flaget på green – godt gemt bag en irrite-rende bunker – og kæmpet med dine indre følelser om, hvorvidt du nu skulle slå di-rekte efter pinden eller bare spille konser-vativt? Naturligvis har du det. Og når det så er lykkedes dig at lave dit livs par ved at spille aggressivt har du sikkert også følt, at den indsats burde have været belønnet med meget mere end to stableford points.

Det er du ikke alene om, og nu har tænksomme folk introduceret en helt ny spilform, som giver en ekstra bonus til de spillere, der tør tage en chance. Det er en måde at spille golf på, som især appelle-rer til de spillere og klubber, der vil prøve noget nyt og underholdende, og måske er PowerPlay Golf netop det, der skal til, for at få andre end Tordenskjolds soldater til at spille med i klubturneringerne.

– PowerPlay Golf er en mere aggres-siv og krydret udgave af golfspillet. Man bevarer værdierne i spillet, men tilfører spændende elementer af risiko og beløn-ning. På mindre end to timer kan man nå igennem en underholdende golfkonkur-rence med masser af strategi og udnyt-telse af talent, og man har undervejs fået brændstof til flere timers snak om point-høst i baren efter runden, siger initiativta-geren Peter McEvoy.

PowerPlay Golf er en kortere, mere spændende måde at nyde golfspillet på. Mange mener, at spilformen kan revolutionere golfspillet.

Han har ikke til hensigt at droppe tradi-tionerne i golf, men ser samtidig nødven-digheden af at markedsføre en alternativ form for golf, der er tilpasset moderne livsstil.

Hurtig belønningPowerPlay Golf indkapsler essensen af golfspillet på kun en god håndfuld hul-ler. Det idéelle er at afvikle turneringerne over ni huller, og det betyder, at spilfor-men også vil tiltrække travle mennesker, som ikke kan bruge fem til seks timer på golfbanen uden samtidig at få dårlig sam-vittighed over for partneren, arbejdsgive-ren eller kunden. Med PowerPlay Golf er hensigten, at man kan give sig fuldt hen et par timer, og stadig få optimalt udbytte af yndlingssporten, fordi man ved at kon-centrere sig om nye sværhedsgrader bliver ekstra belønnet, når det lykkes.

Det er den tidligere sejrende Walker Cup kaptajn (1999 og 2001) og førende engelske amatørgolfer, Peter McEvoy, der står bag idéen om at skabe en parallel til cricketsportens “Twenty20” og “Rugby 7s”, hvoraf ingen af sportsgrene er syn-derligt udbredte eller kendte i Danmark. Men det er begge afkortede versioner af det oprindelige spil, og måske netop derfor endnu mere gribende. Twenty20 cricket er

blevet et verdensomspændende fænomen, som på kort tid har pustet nyt liv i den langsomme sportsgren og derved tiltruk-ket tusindvis af nye entusiaster.

– Målet har været at udvikle en kortere og mere spændende form for golf, hvor elementerne omkring risiko og beløn-ning er forstærket. Derfor er hver af de ni

– Der er ingen grund til, at PowerPlay Golf konceptet ikke skulle kunne bruges af enhver golfklub for at skabe en hurtig, spændende og interessant turnering på de første ni eller de sidste ni huller, siger Peter McEvoy, der har udviklet spilformen.

39


© 2

007

The

Toro

Com

pany

SC - Svend Carlsen A/SLunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 66 10 92 00www.sc-svendcarlsen.dk

Reelmaster® 5010 serien.Disse nye letvægts-fairwayklippere byder på exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TORO’s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med såvel roterende bagrullebørster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross Trax® system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gør det nemt at klare opgaver i selv bakket terræn.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien.Med det patenterede QAS (Quick Attach System) på disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven måtte være. Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

TORO nyheder 2007:

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1 2/20/07 8:27:42 AM

greens blevet forsynet med to huller og to fl ag. Spilleren kan nominere tre “Power-Plays”. Det betyder, at spilleren kan vælge en mere besværlig, sort fl agplacering for at fordoble sit pointtal og derigennem at opnå en brutto eller netto birdie, siger Pe-ter McEvoy.

Juniormagnet– Golf har brug for at kunne tilpasse sig moderne livsstil, og det har altid været i mine tanker at tilfredsstille de moderne golfspilleres behov. Men samtidig med at vi hælder ekstra krydderier i gryden, er vi nødt til at holde konceptet enkelt. Vi skal jo slås med Internet æraen om de unges gunst, og de er vokset op med at miste in-teressen for alting indenfor fem minutter.

– I et århundrede, hvor ikke bare de unge, men også mange andre mennesker i stigende grad fi nder det svært at tilegne store lunser af tid til fritidsaktiviteter, bli-ver mange tiltrukket af at betragte, eller selv deltage i, kortere, mere spændende og glamourøse udgaver af deres yndlings-sport. Vi har forsøgt at fi nde en måde til at overføre de principper til golf, og vi mener i al beskedenhed, at det er lykkedes.

Peter McEvoy har allerede introduceret spillet på sin egen bane i London, og nu går turen til baner i Middlesex, som skal være arnested for en turnering, der har McEvoy som vært. Men den solide spiller, der er kendt for sine markante meninger, er sikker på at PowerPlay Golf hurtigt vil blive adopteret af golfklubber i hele Eng-land, som en alternativ turneringsform.

Månedligt skal spillet tiltrække unge og

lidt mere eventyrlystne golfspillere, der samtidig kan se en idé i at lære course ma-nagement og strategi gennem belønningen ved den ekstra udfordring.

Professionel tv-turneringPeter McEvoy er så langt i sine planer for PowerPlay Golf, at han forhandler med fl ere tv-stationer om en turnering, hvor der deltager professionelle spillere fra herrernes Europa Tour. Spilformen er yderst velegnet til de professionelle spillere, især når man ser på en af de mere stærktkrydrede regler, som betyder, at der på fi nalehullet marke-res en godt ni meter stor cirkel rundt om det sidste sorte fl ag. Her får man ikke kun bonuspoints for at spille sig ind i cirklen i regulation – altså i ét slag på et par 3 hul, i to slag på et par 4 hul etc. Man får også strafslag, hvis man lander udenfor cirklen.

Som den første engelske amatørmester nogensinde, der klarede cuttet i US Ma-sters, tilegner Peter McEvoy noget overra-skende sin idé om PowerPlay Golf til de allerførste erfaringer, som han fi k, da han vandrede rundt på Augusta International.

– Jeg var dengang ret hurtig til at forstå, at det ikke nyttede noget,

hver eneste gang at angribe fl aget aggressivt. Men belønningen er der, hvis man forstår at vælge og

tør tage chancen, når den er der. Det nytter jo heller ikke hver eneste gang at spille konservativt. Den nye måde at spille golf på vil være med til at lære amatørgolfere om course management. Samtidig vil det tvinge golfspillerne til at tænke mere som de

professionelle, siger Peter McEvoy, der satser på sine første nationale mesterskaber allerede i 2008.

40

land, som en alternativ turneringsform. Månedligt skal spillet tiltrække unge og

nogensinde, der klarede cuttet i US Ma-sters, tilegner Peter McEvoy noget overra-skende sin idé om PowerPlay Golf til de allerførste erfaringer, som han fi k, da han vandrede rundt på Augusta International.

– Jeg var dengang ret hurtig til at forstå, at det ikke nyttede noget,

hver eneste gang at angribe fl aget aggressivt. Men belønningen er der, hvis man forstår at vælge og

tør tage chancen, når den er der. Det nytter jo heller ikke hver eneste gang at spille konservativt. Den nye måde at spille golf på vil være med til at lære amatørgolfere om course management. Samtidig vil det tvinge golfspillerne til at tænke mere som de

professionelle, siger Peter McEvoy, der satser på sine første nationale mesterskaber allerede i 2008.

Et spørgsmål om valgSpillet er især egnet til baner, der ikke er alt for lange, og måske vil det være helt ideelt til de nye Pitch & Putt golfbaner, der er på vej rundt omkring i Danmark. Spændin-gen i golf udspringer ikke nødvendigvis af længden på hullet og Frimærket (The Postage Stamp) på British Open-banen Royal Troon er et blændende eksempel på et notorisk svært hul at slikke sig ind på.

På Par 3 hullet har stribevis af dramaer fundet sted i årenes løb, og for eksempel Ernie Els, der fi k hole-in-one i 2004 med et perfekt backspin i koppen, ved, at det er vigtigt at angribe den slags huller stra-tegisk korrekt. Omvendt begik Thomas Bjørn den fatale fejl i British Open 2003 på Royal St. Georges at slå sin bold til det forbudte område til højre for fl aget på 16. hul, ende i greenbunkeren, bruge tre slag på at komme ud og forære en ellers sikker sejr til unge Ben Curtis.

– PowerPlay Golf skal netop være med til at skærpe spillerens evne til at vælge rigtigt før der slås ud fra teestedet. Ved at tvinge spilleren til at træffe et valg, har man allerede fremavlet en planlægning. Derved begynder spilleren at tænke course management, og det er afgørende for at sikre optimale scores, siger Peter McEvoy.

– Jeg kan sagtens se golfklubber verden over sætte PowerPlay Golf turneringer op, så de kan blive en fast del af klubbernes årlige konkurrenceplanlægning, og jeg er sikker på, at spilformen har et enormt tv potentiale. Twenty20 cricket vendte op og ned på hele cricketverdenen, og jeg håber og tror, at PowerPlay Golf kan få den sam-me effekt på golfspillet.

Det er på Northwick Park i Londons vestlige udkant, at spillet med to fl ag på hver green er blevet udviklet. Risikoen ved at gå efter det sorte fl ag frem for det hvide belønnes med ekstra points – hvis man klarer skærene.

Foto

: Fra

nk U

ndal

l

Der er også krydret med lidt ekstra drama i udformningen af det sorte fl ag, som udløser fl ere points for den dristige og dygtige spiller.

PO

WE

RP

LA

Y G

OL

FFo

to: F

rank

Und

all

A r t i k e l

© 2

007

The

Toro

Com

pany

SC - Svend Carlsen A/SLunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 66 10 92 00www.sc-svendcarlsen.dk

Reelmaster® 5010 serien.Disse nye letvægts-fairwayklippere byder på exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TORO’s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med såvel roterende bagrullebørster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross Trax® system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gør det nemt at klare opgaver i selv bakket terræn.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien.Med det patenterede QAS (Quick Attach System) på disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven måtte være. Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

TORO nyheder 2007:

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1 2/20/07 8:27:42 AM

Pleje af greens tilsået med rødsvingel og alm. hvede

Af Martin Petersen

å veletablerede golfgreens med domi-nans af rødsvingel/hvene er det muligt at skabe en perfekt spilleflade med moderat behandling og grooming af græsset og kun lidt vertikalskæring og luftning, men me-gen topdressning med sandholdigt mate-riale. Greens med dominans af rødsvingel/alm. hvene danner en konstant spilleflade hele året, når græsset gives den rette pleje. Greens med dominans af enårigt rapgræs er derimod meget sårbare, og har dårlig spillekvalitet hele vinterperioden. Det hævdes ofte, at det er overdreven vanding og gødskning, der er den vigtigste årsag til indvandring og dominans af enårigt rap-græs. Den virkelige årsag til dominans af enårigt rapgræs kommer i virkeligheden gennem konstante fysiske skader i green-overfladen og konstante fysiske skader på græsplanterne.

Moderne greenkeeping og den effektive mekanisering af vedligeholdet af greens har øget det mekaniske skadetryk på græs-set. Man klipper, vertikalskærer og lufter græsset uophørligt i forsøg på at efter-komme det stadigt stigende krav, der af nutidens golfspillere stilles til bedre spil-lekvalitet og hurtigere greens. Urealistiske krav til lav klippehøjde og hurtige greens og generel manglende respekt for græs-sets biologiske begrænsninger medfører, at mange golfgreens bliver kørt over “Den røde linie” med efterfølgende stor bestand af enårigt rapgræs. Det aggressive vedlige-hold kan måske være rigtig, men kan kun forsvares, når det udføres under de rigtige forhold og på den rigtige årstid, men det kan til slut medføre uoprettelige skader i græsset. Symptomerne på aggressivt ved-ligehold ses tydeligt, når græsbestanden tyndes ud, og når der i greenoverfladen opstår bare pletter uden græs. For at for-bedre pletterne med tynd græsbestand og for at hjælpe de skadede græsplanter til at overleve, tilfører man ekstra gødning

og vanding. Det er i et sådant miljø, det enårige rapgræs etableres og formerer sig. Den førhen fine puttinggren begynder at degenerere, og kommer aldrig igen.

Ved pleje af græsset på greens er man nød til at vurdere de tilstedeværende græsarters økologiske forhold.

Enårigt rapgræsEnårigt rapgræs er en ruderat græsart. En ruderat græsart er en art, der etablerer sig på næringsrige jorder, hvor overfladen hele tiden brydes og forstyrres gennem meka-niske skader eller ved overdreven færdsel og slitage. Enårigt rapgræs bliver derfor dominerende på greens, hvor miljøforhol-dene hele tiden ændres ved skader i green-overfladen. De forstyrrelser der kommer i greenoverfladen, kan stamme fra skader ved forskellige mekaniske plejeforan-staltninger og gennem spillet på greens. Det kan være nedslagsmærker, der ikke rettes op inden græsset klippes, det kan være regnormeklatter, der ikke jævnes før græsklipning. Enårigt rapgræs etablerer sig meget typisk først i greenens periferi, hvor græsset ved klipning af den yderste omgang altid klippes to gange, og hvor sli-tagen derfor er størst. Endvidere ser man meget enårigt i forkanten af greens, hvor spillerne går ind på greenen. Endelig må man jo ikke glemme, at enårigt rapgræs meget ofte findes i den frøblanding, man får leveret fra frøhandleren.

Enårigt rapgræs bliver hurtigt domi-nerende, fordi det har udviklet en meget effektiv overlevelsesstrategi, en af disse strategier er en bred genetisk basis med stor variation i genotyper indenfor selv et mindre område på greens. Disse geno-typer kan enten være sommerannuelle, vinterannuelle eller flerårige. Frøet fra en sommerannuel plante spirer i forårstiden, blomstrer og danner frø, hvorefter græsset

dør. En vinterannuel plante spirer i efter-året, blomstrer og danner frø det følgende forår, hvorefter græsset dør. Enårigt rap-græs har bibeholdt evnen til at blomstre og danne store mængder frø ved klippe-højde på 2,5 – 3,0 mm. Antallet af frø kan variere i antal fra 10.000 til 40.000 pr. m2. Spiringsprocenten i frøet ligger nor-malt mellem 60 og 90%. Man ser normalt ingen spiring ved temperatur under 8-10 grader. Enårigt rapgræs er i stand til at blomstre og danne frø blot 6-8 uger efter spiring. Frøet bliver liggende i vækstlaget, og vil spire, når forholdene bliver gunstige, dvs. når der dannes en niche eller et hul i den bestående vegetation. Kimplanterne er mere aggressive end andre græsarters kimplanter. Enårigt rapgræs er en hur-tigt voksende græsart, som kræver megen gødskning og vanding for at trives rigtigt, men det giver ingen naturlig god spille-flade uden intensiv vertikalskæring tillige med andre nødvendige plejeforanstaltnin-ger især sygdomsbekæmpelse. Greens med stor bestand af enårigt rapgræs kræver meget vedligehold, hvis man vil have stor spillekvalitet.

RødsvingelRødsvingel er et typisk magerbundsgræs, der kun stiller ringe krav til vand og gød-ning og mekanisk vedligehold. Rødsvingel findes naturligt på arealer, hvor der ikke findes konkurrence fra andre aggressive græsarter. Konkurrenceevnen overfor an-dre græsarter er derfor ikke særlig stor. Re-stitutionsevnen er heller ikke særlig stor, dette betyder, at sammengroningen efter slitage og skader heller ikke er særlig stor. Rødsvingel vokser ved lavere temperatur end de forskellige hvenearter. Væksten starter tidligt i foråret og fortsætter til langt hen i efteråret. Rødsvingel har smal-le blade med højt ligninindhold, hvilket medfører, at nedbrydning og omsætning

P

42

A r t i k e l

af afklippet græs er langsom. Rødsvingel danner ikke filt i traditionel forstand. Manglende omsætning i det afklippede græs medfører, at der dannes en fibrøs sej fiberagtig masse med brunlig farve og trådagtig struktur, som altid ligger ovenpå tør jord. Vækstlaget kan derfor i perioder være vanskelig at gennemvande. Fiberlaget kan give god tolerance mod færdsel med spikes, der bliver ingen oprivninger i græs-set. Rødsvingel har god tolerance mod de fleste sygdomme, der angriber græsset på greens. Dette gælder i særlig grad to-lerance mod Gaeumanomyces graminis. Rødsvingel angribes dog ofte af Latesaria fuciforme og Helminthosporium ved lav kvælstoftilførsel. Kvælstofbehovet er un-der 100 kg. pr. ha. pr. år. afpasset med øv-rige gødningsstoffer. Rødsvingel tåler ikke klippehøjde under 5 mm.

Alm. hveneAlm. hvene findes i naturen på mange forskellige jordtyper, men foretrækker dog let sandholdigt muldjord. Findes i natu-ren især på arealer med permanent græs-bestand. Efter spiring etablerer græsset sig hurtigere end øvrige hvenearter. Væksten starter senere i foråret end hos rødsvin-gel. Alm. hvene har vitalitetsnedgang ef-terår og vinter. Hvilket betyder reduceret slidstyrke i det tidlige forår og i efteråret. Alm. hvene kan være ret aggressiv, men bredningstendensen er ikke stor på grund af de korte rhizomer. Regenerationsevnen efter slid og skader er dårlig ligesom slid-styrken. Filtlaget, der dannes i forbindelse græssets vækst, kan blive til en strukturløs kolloidal masse, der næsten altid er vand-mættet det meste af året, hvorved der gives disponering for dannelse af blacklayer og invadering af enårig rapgræs. Alm. hvene er modtagelig for de allerfleste sygdomme, der angriber græsset på greens. Det kan være Fusarium, Typhula, Rhizoctonia,

Gaeumanomyces, Pythium, Latesaria og Helminthosporium.

Alm. hvene tåler ikke lav klippehøjde, men stiller kun ringe krav til vand og gød-ning.

Vedligehold af greens tilsået med blanding af rødsvingel og alm. hvene Veletablerede puttinggreens med domi-nans af rødsvingel/alm. hvene har bedre spillekvalitet i en meget længere periode i året end greens med bestand af enårigt rap-græs. Greens tilsået med rødsvingel/alm. hvene er mere troværdig og reelle med bed-re spillekvalitet end greens med dominans af enårigt rapgræs og de er ultimativt let-tere at vedligeholde. Hvis man vil etablere og vedligeholde greens med dominans af rødsvingel/alm. hvene og med stor naturlig spillekvalitet, må man tvinge sig selv til at tænke på græsarternes naturlige vækstbe-tingelser. Rødsvingel og alm. hvene kræ-ver et stabilt og roligt miljø med moderat vedligehold for at trives rigtigt. Det er som regel det meget vedligeholdelsesarbejde på greens, der hindrer rødsvingel/alm. hvene i at etablere sig. Dårlig tilpasset aggressiv vertikalskæring kan være med til at skade græsset og fremme etableringen af enårigt rapgræs. For at etablere og vedligeholde greens med stor bestand af rødsvingel/alm. hvene kan man derfor ikke sætte sin lid til, at dette kan gennemføres ved hjælp af vertikalskæring som dominerende pleje-foranstaltning. For at de fine græsser kan etableres og trives, må man mindske og moderere det aggressive vedligehold.

VertikalskæringVertikalskæring af græsset på greens fore-tages for at:1. Løfte græssets sideskud2. Udtynde græsbestanden3. Fjerne organisk materiale ved stængel-

basis

4. Øge hastigheden på greens5. Bekæmpe grove græsarter

Vertikalskæring af græsset kan være med til at danne en fast, hurtig og jævn spille-flade på greens med stor bestand af enårigt rapgræs, men vertikalskæring af rødsvin-gel/alm. hvene kan også være med til at skade greenoverfladen og give plads til in-vadering af enårigt rapgræs. Regelmæssig vertikalskæring vil være med til at danne en spiral med dominans af enårigt rap-græs, hvor mængden vil accelerere, hvis man tillige søger at vedligeholde et vækst-niveau med kraftig vanding og gødskning. Det er muligt at etablere rødsvingel/alm. hvene med stor spillekvalitet uden rutine-mæssig vertikalskæring, men det kræver, at man begrænser tilførsel af vand og gød-ning til et niveau, der regulerer græssets vækst, hvorved man også reducerer græs-sets behov for vertikalskæring. Overdreven vertikalskæring kan skade rødsvingel/alm. hveneplanterne og hæmme etableringen af nye kimplanter. Hvis man har en spille-flade domineret af rødsvingel/alm. hvene, må man derfor spørge sig selv: “Er det i det hele taget nødvendigt at vertikalskære greens?” og hvis ja, hvorledes kan det så bedst gøres?

Der findes mange former for vertikal-skæring. Grooming, hvor knivene indstil-les lige over eller lige under græssets klippe-højde afhængig af græssets vækstintensitet. Grooming forbedrer klippekvaliteten og græssets textur. Vertikalskæring vil give en anden effekt på græsset og spilleoverfla-den. Problemet med vertikalskæring er, at det kan ekstremt skadeligt for græsplanter-ne. Knivene hakker ind i planternes vækst-punkter, i stedet for blot at klippe græssets blade. For mange vertikalskæringer med korte mellemrum kan være ødelæggende for de nye naturligt langsomt voksende græsarter rødsvingel/alm. hvene.

43


Praktisk greenkeepingMan kan vedligeholde en tæt og op-ret bladvækst med god struktur og jævn og reel puttingoverflade på greens med rødsvingel/alm. hvene ved reduceret til-førsel af vand og gødning og ved jævnlig grooming, børstning, rulning og topdress-ning. Det er bedre at topdresse greens med regelmæssige mellemrum og rulle greens frem for at skalpere græsset for at få hurtige greens. Man behøver ikke at være et geni for at skabe greens med høj spil-lekvalitet uden vertikalskæring, såfremt man har den rigtige sammensætning og fordeling af græsarter og – sorter. Med et stabilt miljø og moderat mekanisk vedli-gehold vil rødsvingel/alm. hvene have stor persistens. Selv om man har gode vertikal-skærerer, behøver de ikke blive anvendt regelmæssigt.

God traditionel greenkeeping er ret en-kelt og det virker. Giv græsset en god start i foråret og lad græsset passe sig selv det meste af vækstsæsonen i stedet for at være over græsset hele tiden, en sådan behand-ling vil give tilfredsstillende greens. Man bør kontrollere sin trang og instinkter til at pleje græsset og i stedet lade miljøet få lov at udvikle en god og tæt plantebestand. Lav et omhyggeligt topdressningsprogram med tilførsel af små mængder sandhol-dig topdressning med jævne mellemrum. Planering med planeramme kan ofte være nødvendigt. Ved nedmåtning med topdress-ningsmaterialet bør anvendes kost i stedet for slæbenet. Sørg for at nedslagsmærker-ne rettes op. Lav et omhyggeligt efterså-ningsprogram i en periode, hvor man kan stresse det enårige rapgræs og give de fine græsarter optimale etableringsbetingelser og vær påpasselig med pleje og etablering af de spæde nysåede planter. Når det kan lade sig gøre, må man udøve en passende stresspåvirkning på det enårige rapgræs, specielt når man ved, at de fine græsser vil have en chance for at blive domine-rende. Der skal ikke være nogen form for misforståelser. Vertikalskæring er en god ting, men skal kun anvendes, når det er nødvendigt, og ikke som en rutinemæssig foranstaltning. Grooming af græsset kan ofte være bedre. Det er en greenkeepers opgave at foretage den rigtige timing og graden af arbejdet. Foretag vertikalskæring når det er nødvendigt, men vær samtidig opmærksom på den skade, vertikalskæring

kan forårsage. De fine græsarter kan ikke tåle al for megen robust behandling. Man bør derfor spørge sig selv: “Er vertikalskæ-ring nødvendig?” Greens med rødsvingel/alm. hvene kræver kun moderat vedlige-hold for at producere en spilleflade med høj kvalitet. Vertikalskæring skal kun ud-føres lejlighedsvis og kun når græsset er i kraftig vækst. Greens må aldrig skalperes. Gødskning og vanding bør holdes på et minimum.

Stressforhold i græssetGræssets evne til at tåle såvel biotisk som abiotisk stress vil ultimativt være påvirket af græssets klippehøjde og af svage plan-ter med dårligt rodsystem som følge af lav klippehøjde. Problemet forværres ofte, når golfgreens opbygges af inaktivt sandbase-ret vækstlag uden eller med lavt indhold af organisk materiale.

GødskningGødskning er at tilføre græsset de nødven-dige gødningsstoffer som en del af vedlige-holdet. Korrekt gødskning er nødvendigt for at vedligeholde høj kvalitet i græsset og for at planterne kan udføre de fysiologiske processer, der kræves til vækst. Gødskning repræsenterer et uvurderligt kemisk red-skab, uden hvilket vedligehold af græsset vil være meget vanskeligt. Gødskningsbe-hovet vil typisk være 50-75 kg. kvælstof pr. ha. pr. år med tilpasset tilførsel af øv-rige gødningsstoffer uden hensyntagen til vækstlagets sammensætning.

VandingVand er den største væksthæmmende fak-tor for alt græs. Græsset behøver vand for at kunne vedligeholde en passende kvali-tet, men vanding skal være moderat. Det er stadigt et stort spørgsmål om græsset skal vandes ofte med små vandmængder hver gang, eller græsset skal vandes større mængder med varierende afstand som dybdevanding. Man vil nok foretrække dybdevanding ud fra den teori, at dybde-vanding vil være med til at øge rodnettets størrelse og give græsset større stresstole-rance. Planternes evne til at optage vand er ultimativt påvirket af rodsystemets længde og tæthed. Med stort rodsystem vil plan-terne have adgang til større rodzonevo-lumen. Vanding til markkapacitet inden der forekommer tegn på tørkeskader, vil

være en effektiv vandingsmetode. Der er imidlertid en fin linie i mellem at tilføre vand nok til at tilfredsstille planternes be-hov for vand og overvanding af rodzonen. Overvanding medfører reduktion i græs-sets rodvækst. Den vanskeligste del i van-dingspraksis er at afbalancere græssets be-hov for vand med den mængde der fjernes ved dræning og ved græssets respiration. Anvendelse af et afspændingsmiddel i for-bindelse med vanding kan være med til at fremme vandets infiltrering i vækstlaget.

Man kan producere en perfekt spille-flade med rødsvingel/alm. hvene ved at tilpasse vedligeholdet til de krav, græs-arterne stiller. Man må ved vedligehold af rødsvingel/alm. hvene undgå skader i græsset og i greenoverfladen, men må producere produktiviteten i græsset. Man må moderere vedligeholdet til det mindst mulige.

Plejeprogrammer til greens tilsået med rødsvingel/alm. hveneReducer klippefrekvensen, er det nødven-digt at klippe græsset hver dag. Kan man spare en enkelt klipning eller flere i ugens løb?1. Øg klippehøjden, klip aldrig græsset

under 5,0-6,0 mm.2. Undlad at klippe græsset i æresrunden i

greenens perimeter et par gange i ugens løb.

3. Vær forsigtig med vertikalskæring og luftning af græsset. Overvej at anvende børstning og grooming til det mode-rate vedligehold. Når vertikalskæring og luftning er nødvendigt, må man være sikker på, at græsset er i god vækst for hurtigst muligt at overleve behandlin-gen, som må følges op med eftersåning for at opnå fuld græsbestand.

4. Man må under ingen omstændigheder foretage nogen former for luftning så længe det enårige rapgræs blomstrer.

5. Øg frekvensen med sandholdigt top-dressning for at jævne overfladen og for at fortynde filtlaget. Vær forsigtig med nedmåtning af topdressning, brug en kost i stedet for slæbenet.

6. Sørg for at nedslagsmærker rettes op in-den græsset klippes.

7. Anvend rulning af greens for at øge ha-stigheden på greens. Sprøjt evt. græsset med jernsulfat for at give mere stivhed i græsset.

PL

EJE

AF

GR

EE

NS

TIL

Så

ET

ME

D R

ØD

SV

ING

EL

OG

AL

M. H

VE

DE

44

A r t i k e l

8. Begræns mængden af kvælstof til 50-75 kg. pr. ha. pr. år.

9. Med ovennævnte behandling vil det være muligt at opnå en greensped på 8-10 fod på stimpmeter.

Resultatet af vedligehold af golfgreens er ikke at skabe ydelser som i produktionen af foderstoffer eller andre handelsafgrøder. Produktet i vedligehold af golfgreens skal være kvalitet defineret ved egenskaber som tæthed, ensartethed, jævnhed og spille-kvalitet. Som følge heraf må den naturlige konsekvens være at forstyrre greenoverfla-den så lidt som overhovedet muligt.

Kultivering af vækstlaget på greensAf de plejeforanstaltninger, der anvendes for at vedligeholde en sund og tæt plan-tebestand, kan man med stor sikkerhed sige, at luftning er den mest værdifulde. Luftning af vækstlaget må derfor betrag-tes som værende en aktuel del af de mange plejeforanstaltninger der anvendes til ved-ligehold af vækstlaget på greens. Der fin-des mange forskellige former for luftning af vækstlaget. Det kan være prikning med hugpibe med varierende diameter og læng-de. Det kan være luftning med kompakte tines med varierende diameter og længde. Det kan være knive og forskellige spikes. Det kan være dybdeluftning, eller earth-quakebehandling eller behandling med hydrojet. Tilsvarende findes der mange forskellige former for problemer, som kan løses ved hjælp af forskellige luftnings-metoder, det kan være komprimering af vækstlaget, lagdannelse i vækstlaget, dårlig afdræning af vækstlaget, dårlig infiltrering af vand og luft ned i vækstlaget, tykt filtlag og modificering af vækstlaget i rodzonen.

Den bedste luftningsmetode afhænger altid af det specielle problem, der skal løses. Forståelse for det specielle er den bedste metode til at kunne tilskrive et luftningsprogram. En anden overvejelse i udtænkning af et luftningsprogram er at finde den rette timing for arbejdets udfø-relse. Luftning af vækstlaget medfører altid en midlertidig stresspåvirkning af græsset. Hurtig restitution af græsset efter luftning er altid forbundet med vejrforholdene og vækststadiet i vækstsæsonen for den på-gældende græsart eller græsblanding på arealet. Man må derfor altid meget nøje overveje de forskellige luftningsmodeller

og anvendelse af forskellige hugpiber in-den arbejdet sættes i gang.

Man kan derfor ikke foreskrive et luft-ningsprogram, der gælder for alle greens under alle forhold. Følgende program kan imidlertid være et forslag man starter med og som kan varieres efter de givne forhold på stedet.

Tidligt forårTidligt forår når greens kan bære maski-nerne, startes med knivprikning (slicing) til dybde af ca. 20 cm. Denne behandling kan foretages efter behov ca. hver 14. dag i marts-april-maj og igen i september-ok-tober-november.

Fra 1. juniFra 1. juni spikes greens med 8 mm. tines til dybde af 10-12 cm. Denne behandling foretages ca. hver 14. dag i juni-juli og august.

Verti-drainbehandlingVerti-drainbehandling foretages når vækst-laget er fugtigt, men ikke vådt, men ikke før der er aktiv rodvækst. For at opnå optimal luftning af vækstlaget må der være en brydningsvinkel mellem tines og vækstlaget på mindst 7-10 grader. Første behandling fortages medio april og igen i september. Behandlingen må suppleres med topdressning med egnet materiale. En begrænsning af behandlingen med ver-ti-drainmaskine er at behandlingen ikke giver nogen reduktion i vækstlagets volu-menvægt og at behandlingen ikke fjerner jord fra vækstlaget.

Prikning eller hulpibeluftningPrikning og optagning af jordpropper, er den mest alsidige luftningsmetode, efter-som den løser flere problemer på en gang. Ved at udtage jordpropper af vækstlaget vil man reducere vækstlagets volumenvægt og komprimeringsgrad. Ved denne proces vil

man også fremme luftens adgang til vækst-laget og fremme infiltreringen af vand til vækstlaget. Såfremt vækstlaget har opti-mal sammensætning, kan de jordpropper, der tages op af vækstlaget pulveriseres og anvendes som topdressningsmateriale og måttes ned i vækstlaget. Prikning anven-des også til kontrol af filtlagets tykkelse og til renovering af vækstlaget. Ved reno-veringsprocesserne vil man normalt an-vende de største hulpiber med 19-20 mm. diameter med længde på 10-12 cm. Man bør anvende maskine med det største antal huller pr. arealenhed, man skal dog være opmærksom på at man ikke destabiliserer vækstlagets overflade ved behandlingen. Luftning med hugpiber kan også give en midlertidig, men signifikant stresseffekt på græsset ved at greenoverfladen åbnes og en del af rodsystemet fjernes. De åbne huller kan fremme udtørring af vækstla-get, specielt hvis luftning udføres i varmt og tørt vejr.

På greens med bestand af rødsvingel/alm. hvene skal prikning for etages i forår et, når der er aktiv rodvækst i græsset og i en periode inden det enårige rapgræs blomstrer og sætter frø, eller i eftersommer en efter frøsætningen er ophørt, og medens der stadig er r odvækst i græsset.

Ved prikning af greens er det efterhån-den blevet en fast regel at man skal søge at behandle 20% af greenoverfladen hvert år.

Eftersåning af greensForud for eftersåning må man fjerne alt dødt og døende græs og man må lave en kultivering der tager sigte på at frøet kom-mer i direkte kontakt med jorden for at få den bedst mulige spiring. Frø der placeres i filtlaget vil ikke spire eller kun spire lang-somt. Den bedste spiring af det eftersåede frø får man, når frøet såes i prikkehullerne og når kimplanterne kan få lov at udvikle sig uden konkurrence fra de etablerede græsplanter.

45


Lars Larsen ejer hele Himmerland

ars Larsen – ham med dynerne – er ble-vet eneejer af Himmerland Golf & Country Club A/S. Han og Birdie Thinggaard har hver ejet 50 pct. af aktierne siden 1992, men nu har han købt Birdie Thinggaards andel og altså overtaget hele forretningen.

Oprindelig var det en trio – med rekla-memanden Hans-Erik Møller-Hansen som tredjemand – der i 1986 overtog Himmer-land Golf & Country Club og dermed red-dede stedet fra at gå konkurs. De kæmpede, investerede og satsede i de følgende år hårdt på at skabe en sund og overlevelsesdygtig forretning. Da nye alvorlige investeringer var påkrævet i 1992, foretrak Hans-Erik Møller-Hansen at forlade skuden.

– Nu venter nye store investeringer for-ude, for at vi kan holde os i spidsen i den voksende konkurrence, og derfor har jeg henvendt mig til min gode parløbsmakker Lars Larsen og foreslået ham at købe mine

aktier, så klubben får et endnu mere stabilt økonmomisk fundament, skriver Birdie Thinggaard på klubbens hjemmeside. Dét har Lars Larsen så indvilget i på betingelse af, at Birdie Thinggaard og hendes mand, Palle Hove, bliver siddende i aktieselskabets bestyrelse i hvert fald tre år endnu. Dermed sikrer Lars Larsen, at væsentlig viden og er-faring omkring stedet ikke forsvinder. Palle Hove var i mange år både klubformand og baneudvalgsformand.

Pengemaskine?Det er ingen hemmelighed, at Himmerland Golf & Country Club A/S i årevis har kæm-pet med økonomien trods et støt stigende antal greenfeegæster – til over 40.000 om året. Forrige regnskabsår var faktisk det før-ste, der ikke viste røde tal på bundlinien.

– Skal klubben så være én stor pengema-skine, når jeg har overtaget den, spørger/

Vertikalskærer med opsamler NY – ca. 1/2 pris2 stk. Toro 3250D greenklippere sælges1 stk. Toro bunkerrive med plov sælges

Rive med buet skaft kr. 70,-Flag (sæt á 9 stk) kr. 400,-Cups kr. 35,-Udslagsmåtter fra kr. 1.000,-OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

spøger Lars Larsen selv på www.himmer-landgolf.dk. – Ja, det håber jeg da, for uden penge gør det ondt, svarer han selv.

– Himmerland Golf & Country Club A/S er en virksomhed, der skal tjene penge – jo fl ere jo bedre – til gavn for både sel-skabet og medlemmerne, lyder det fra Lars Larsen, som ikke lægger skjul på, at han vil investere i forbedringer i både banerne og de omkringliggende faciliteter.

– Vi er ikke helt, hvor vi gerne vil være, men jeg kan garantere, at jeg, vores direk-tør, Nils Vester, vores nye chefgreenkeeper Johnny Kristensen og vores øvrige stab vil arbejde intenst på, at vi kommer det, slutter Lars Larsen.

Lidt økonomisk samarbejde fortsætter Lars Larsen og Birdie Thinggaard dog, nemlig i et fælles interessentselskab, der har bygget bowlingcentret og 20 nye bo-liger på banearealet.

Birdie Thinggaard har solgt sin aktieandel til Dyne-Larsen, som dermed sidder på alle aktierne

Af Jens Christensen • [email protected]

Lars Larsen og Birdie Thinggaard ejede i fællesskab Himmerland Golf & Country Club i 15 år. Nu ejer Larsen hele foretagendet selv.

46

A r t i k e l

Vertikalskærer med opsamler NY – ca. 1/2 pris2 stk. Toro 3250D greenklippere sælges1 stk. Toro bunkerrive med plov sælges

Rive med buet skaft kr. 70,-Flag (sæt á 9 stk) kr. 400,-Cups kr. 35,-Udslagsmåtter fra kr. 1.000,-OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Hvad er dit problem?Af Dr.Kate Entwistle • Oversat af Knud Just • Fremskaffet af Søren Nicholson

årnoget skadeligtpåvirkergræssetogviseruønskede symptomererdetvig-tigt hurtigst muligt at fastslå årsagen, ogdereftervælgedenrigtige løsningafpro-blemet. Selvom årsagen til symptomerneikkealtidersåletatfinde,erdinvidenomdenhidtidigeplejeafgræsset,ogmåden,hvorpå problemet har udviklet sig, afgø-rendeforatopnådetretteresultat.Igræs-set er det i visse tilfælde muligt at findesvampe,derharpotentialetilatudvikleetsygdomsangreb,mensomiøjeblikketikkeernogetproblem.Ligeledeskanderfore-kommelarverfraskadedyr,mensåfå,atdeikkekanskadegræsset.Hvistilstedevæ-relsenafensygdomelleretskadedyrikkeertilstrækkeligtilatfrembringedeskade-ligesymptomer,hvadkandersåværetaleom?

Foratfastslådenrigtigeårsagtilenskadeellermisfarvningafgræsseterdetnødven-digtatvide,(1)hvordansymptomernepådetaktuelleproblemharudvikletsigovertid,(2)hvilkeprodukter,hvisoverhovedetnoget, er tilført græsset, eller de omlig-gende arealer, i dagene før symptomerneviste sig, (3) den relative beliggenhed afarealethvorsymptomernevisersigog(4)denmuligeforekomstafsvampeellerska-dedyr.

1. Symptomernes udvikling over tidMange problemer med græs starter medenganskesvaggulfarvning,somkanæn-dre sig til en kraftigere gulfarvning (dvs.overfladiskesvampeangreb),ellerkanud-viklesigovergultilorangeogrødmisfarv-ningafbladene(dvs.svampesygdommenanthracnose), eller kan gå fra svag bleg-grøn(klorofylmangel)tilbruntgræsmedbegyndenderåd(dvs.svampesygdommenMicrodochium patch), eller kan udviklesigtilområdermedstråguleplanter,somlet kan trækkes fri af grønsværen (dvs.stankelbenslarverellertorbister).Genereltvil svampe, der angriber bladene, entendannevandede,gennemsigtigeområderpå

bladene,derserudsomomderesstrukturerbrudtsammen,skaderellerpletterderbredersigopadbladene,ellerenudbredtmisfarvning (sædvanligvis gyldenbruntil strågul)påden størstedel afbladene.Dissesvampetagernæringfrabladeneogflyttersigderforheletidentilnyebladeforatfindemerenæring.Derforsesområdermedsvampesygdommeoftestsompletterigrønsværen,derbliverstørremedtiden,meddeaktivesvampeidesidstangrebneområder,ogbegyndenderåd,hvorangre-bet først startede. Ved svampeangreb påsåvel rødder som overjordiske dele visersymptomerne sig, somomgræsset blivermereogmerestressetiløbetafsommereneller,ivissetilfælde,nårvækstenbegyndereftervinterenshvileperiode.Ibeggetilfæl-desermanområdetmedangrebneplan-ter, og det bliver ikke meget større medtiden, men symptomerne bliver mere ogmeresynlige,efterhåndensomskadenpåplanternesrodogtopudviklersig.Idissetilfældeerdetplanternesmanglendeevnetilatoptagevandognæring,dervisersigpågrønsværen.Larverkanogsåødelæggesåvelplantensrøddersomdensoverjordi-ske del og løsner derved grønsværen fradensrodsystem.Igenserdetud,somomgræsset mangler vand og gødning, mennuerdetletatfjerneplanternefragrøn-sværen, da rodnettet er meget svagt. Vier endvidere opmærksomme på, at visseplante snylte rundorme også kan forår-sageskaderpågolfbanernesgræs,ogdadekanformeresigretvoldsomtibegrænsedeområders rodzoner, kan symptomerne igræssethermindeomplettermedsvam-pesygdomme.

Manskalværeopmærksompå,atsymp-tomer,dererafgrænsetafrettelinier,somregelikkestammerfrasvampe-ellerskade-dyrsangreb,menderimodfradenalmin-deligevedligeholdelseogplejeafarealerne.Vissesvampekanblivespredtiligeliniermedvandfrasprøjten,menkantenafdetangrebneområdevilikkevisesigsomenretlinie.

2. Hvilke produkter er blevet tilført?Videnom,hvilkeprodukterdererudbragt,ellerhvilkebehandlinger,dererforetagetpå en beskadiget grønsvær, kan hjælpemedtilatfastslåårsagentilsymptomerne.For eksempel kan det være vigtigt, hvissvidning fra gødning eller sprøjtemidlerkanudelukkes,hvormansermisfarvningaf bladdækket, mens rodhalsen og nyeskudsersundeud.Skaderfraudbringningafplejemidler giver somregel et ensartetbillede af heledet behandlede areal (for-kertprodukt,ellerforkertdosering),ellersomtydelige,rettelinierikørselsretningen(overlapning).Detforekommer,atetud-bragtproduktkanpåvirkeplanternesge-nerellefysiologivedenuønsketbivirkningpåplanternesvækstpunkter(meristemer).Detskervedhormonændringeriplanten.Vækstreguleringsmidler, der er udvikledetil brug på blandt andet golfbaner, eromhyggeligt undersøgt for deres virke-måde og skulle ikke have skadelig effektpågrønsværensudseendehvisdebenyttessomdetbeskrivespåetiketten.Imidlertidfindesderprodukter,derindeholderube-tydelige mængder af hormoner og visseikke-sygdomsfremkaldende svampe, somkandannehormonerderhar enuheldigvirkningpåplanternesvækst,hvisdeop-tagesgennemdissesrodsystem.Ændringerigræssernesrodhalsogbladekanudvikles,og bladenes længdevækst kan øges bety-deligt.Efterminmeningkanbeggedeleforekomme ved en uheldig optagelse afhormoner,ogselvomvirkningenerkort-varig,kandenuønskedeeffektpågræssetgive dårlige betingelser for de, der skalspillepådet.

3. Den relative beliggenhed af arealet med symptomerDennesaghartosider–hvilkegræssererpåvirkede, og hvor findes området medsymptomer? Skader ved uheld eller medvilje ses som regel med samme effekt påalle græsarter. Svampeangreb har en ten-dens til at udvikle sig hurtigere på visse

N

48

A r t i k e l

græsser frem for andre, mens de enkeltesorterkanvarieremegetideresfølsomhedoverfor smitte. Hvis symptomerne visersigpåetområde,dererdomineretafengræsart, kan det måske give et fingerpegomårsagen.Mentingeneændrer sig, foreksempel anså man tidligere goldfodsygesom et problem især hos kryb-hvene,mennuforekommerdenmereogmereieng-rapgræs.Tilsvarendeharanthracnoseværetansetsometalmindeligtproblemienårig rapgræs, men er nu også fundet igræsarealermedkryb-hvene.

Udoveratfindeudaf,påhvilkegræssersymptomernevisersig,erdetafligesåstorbetydningatfastslå,hvorproblemetfore-kommer.Sesdetkun,hvorgræsset står iskygge, hvor der er megen færdsel, ellererplettermedsymptomerspredtensartetud over et større areal på samme tid. Erdet begrænsede til et mindre område, erdetmuligvis lokale forhold,der fremmeret svampeangreb, eller der kan være taleometområde,dererpåførtenskade,medviljeellervedetuheld.Hvissymptomerne

eroveralt,skyldesdemåskeetvedligehol-delses-ellerplejearbejde,dererudførtfornylig,og somhargivetbedrebetingelserforethurtigtsvampeangreb.

Er det svampe eller skadedyr?Hidtilerderikkenogen,derharbeskreveten sikker metode til at fastslå, om uhel-dige symptomer viser sig som følge afsvampeinfektion, larveangrebeller skadersomfølgeafbehandling.Ensartedesymp-tomerkan forekomme som følge afflereforskellige årsager, og det er selvfølgeligtetproblem,nårdealeneikkeertilstræk-kelige til at fastslå problemets art. Skalmanfindegrunden til etproblemerdetsærdelesvigtigtatundersøge,omderfore-kommerbiologiske årsager (dvs. svampe,rundorme,larverellerandreskadedyr)el-ler,hvisdetikkeermuligt,omdererenfysisk årsag, et problem med rodzonen,ellerskadeefterenbehandling.Skadedyrsom stankelbenslarver, torbister, hårmyg-gelarver,knopormeogfritfluerkanfindesirodzonenelleriplanterester,hvisduved,

hvaddulederefter,oghvorduskallede.Findes der af og til et eller flere af disseskadedyrigræs,derharskaderellermis-farvning,betyderdet sandsynligvis,atdeerårsagentilsymptomet.Forekommerdei et størreantal,vildervære synlige ska-devirkninger på grønsværen. Det sammeertilfældetmedrundorme.Dissesnylterefindes i et meget begrænset antal (bag-grundssmittetryk)ideflesterodzonerel-lerindenirødderne,mendevilkunhaveen skadelig effekt på græsset, hvis deresantal overskrider de kendte tærskelvær-dier.Antalletharentendenstilhurtigtatstigeeller falde,hvilketbetyderat symp-tomer kan blusse op tilsvarende det, derkendesfrasvampeangreb.Dekanikkesesmeddetblotteøje,menskalrendyrkesfrarodzonenellerroddeleogderpåforstørres400gangeellermere, førmankan iden-tificere dem. Med hensyn til svampesyg-domme, kan man bestemme typen, hvisprøver af græsset indsamles,mens angre-beteriudbrud.Mangesvampeharsporer,dererkarakteristiskefordenpågældende

TELEFON 62 20 13 20 TELEFON 62 20 13 20

RangeMaxx• Boldautomater• Boldsamlere• Boldvaskere

PRODUKTER

• Maxi boldautomat til 56.000 bolde• BS-card system til nem programmering

af boldautomater, dørlåse m.m.

49


svampetype, og ved at bestemme dem er det muligt at fastslå, hvilken svamp der er årsag til angrebet. Hvis det ikke er mu-ligt at finde sporer, måske fordi de ikke er dannede endnu, kan svampens mycelium (nettet af svampens ernæringstråde) eller hvilende dele af svampens struktur benyt-tes ved en identifikation. Også her er der tale om mikroskopiske dele, der skal ren-dyrkes og forstørres mere end 400 gange eller mere, før det er muligt at fastslå deres type.

For at bestemme tilstedeværelsen af svam-pe eller rundorme behøver laboratoriet nogle repræsentative prøver. Søger du en bestemt svamp på græssets blade, og dine prøver er indsamlede fra et areal, der viste begyndende angreb for flere uger siden, er det meget usandsynligt, at den oprinde-lige årsag til skaden kan bestemmes. Be-skadigede og smittede plantevæv under-går en forvandlingsproces, og nedbrydes, på grund af den oprindelige infektion, af andre svampe, bakterier og mikroorga-nismer. Deres tilstedeværelse vil sløre de første tegn på angreb, og udkonkurrere svampen, der skabte problemet. For at kunne bestemme mulige bladsygdomme er det nødvendigt at tage prøver, der er re-præsentative for det angrebne område, og både indeholder planter, der er angrebne for nyligt, og planter uden spor fra angreb. Et hulbor tager en prøve af passende stør-relse. Den rulles stramt ind i en tør avis, så der ikke kan komme rodzone materiale op i græsset. Prøven sendes hurtigst mu-ligt – med ankomst senest næste dag- til laboratoriet, der så vil foretage de nødven-dige analyser. Små propper fra dybdeluf-tere med hule spyd kan ikke benyttes af laboratoriet til bestemmelse af bladsyg-domme, da de som regel indeholder for få ubeskadigede planter, har rodzone mate-riale i græsset, og ikke gør det muligt at se, hvorledes angrebet breder sig i grønsvæ-ren. Propper fra dybdelufteren kan benyt-tes til at bestemme rodsygdomme, men er som regel så dårlige, at man ikke kan bestemme, hvilke græsser der er angrebet i en grønsvær sammensat af flere græsar-ter. Propperne er derimod velegnede, hvor det drejer sig om bestemmelse af antallet af rundorme. Da de findes i eller omkring planternes rødder, vil en prøve med prop-per fra angrebne områder og en prøve fra

områder, der ser sunde ud, gøre det mu-ligt for laboratoriet at bestemme antallet af rundorme på det ”raske” område (bag-grunds population) og i forhold til det bestemme , om forekomsten af rundorme i det beskadigede område er øget relativt, og dermed udgør et problem. Propper fra hulbor (til kopper) kan benyttes ved un-dersøgelser af forekomsten af rundorm, og er en hjælp ved vurderingen af årsagen til skaden. Er du i tvivl om, hvilke type prøvemateriale der er bedst egnet ved den foreliggende undersøgelse, så ring til dit laboratorium og tal med den person, der skal foretage analysen. Det er vigtigt, at du får flest mulig oplysninger ud af dine prø-ver, men laboratoriet kan kun arbejde med det materiale, de får tilsendt.

Symptomerne kan være anderledes afhængig af klippehøjdenDen måde, hvorpå symptomerne på an-greb af svampe eller skadedyr visuelt op-fattes, vil ofte være mere tydelig, hvor der anvendes en lille klippehøjde sammenlig-net med tilsvarende områder, hvor græsset klippes højere. Microdochium patch ses for eksempel som tydeligt afgrænsede om-råder, der har tendens til at vise et afbleget center med en mørkere kant (når svampen er aktiv) på tætklippet græs, ofte med et hvidt – lyserødt svampe mycelium langs den yderste rand. Et tilsvarende angreb på græs, der ikke klippes så ofte og så tæt, vi-ser sig som en lysebrun, slimet græsflade, der er ved at falde sammen og gå i forråd-nelse. Der behøver dog ikke at være nogen ændring i planternes farve på det angrebne område, ligesom mycelium ikke behøver at være synligt. Bladplet smitte kan synes mere voldsom på tæt klippet græs, og for mange typer bladplet angreb er indstilling til højere klipning, hvor det kan gøres, en af mulighederne i bekæmpelsen af syg-dommen.

Checkliste for sygdommeHvis problemet viser sig som lige linier, så kontroller for potentielle udbringnings-problemer (sprøjte, gødningsspreder osv.).

Hvis planterne er viser et afvigende vækstbillede eller der observeres en generel misfarvning, så kig på de seneste behand-linger (tilførsler).

Hvis symptomerne viser sig hvert år i samme periode og følger et bestemt møn-

ster i deres udvikling og/eller misfarvning, så se efter vandfyldte blade, pletter, mis-farvning af væv i rodhals og rødder, eller spor af svampe mycelium. Kontroller lige-ledes rodzoner og planternes strå for flue-, møl- og billelarver eller pupper.

Hvis rodudviklingen er dårlig sammen-lignet med øvrige græsarealer, kan proble-met være svampesygdomme, larver eller rundorme.

Det kan altid betale sig at finde årsagen til misfarvning af græsarealer, for hvis man kender årsagen, kan man også vælge den mest effektive og korrekte måde at hånd-tere problemet på. Desværre kan skader også forekomme, fordi der er begået fejl, eller de kan være påført med vilje, men der findes laboratorier, som ved at analysere rødder og blade kan finde frem til, hvilke produkter der er anvendt. Jo længere du venter, jo vanskeligere bliver analysen, så har du mistanke om vandalisme, skal der handles hurtigt.

De laboratorier, der kan tilbyde en un-dersøgelse, vil gerne give dig en hurtig og præcis analyse af det problem, du i øjeblik-ket arbejder med. Det sker, at de oplysnin-ger, de kan give, er begrænsede på grund af for lidt prøvemateriale til analysearbej-det. Hvor det er muligt, vil jeg anbefale, at du benytter laboratorier, der er vant til at arbejde med undersøgelser vedrørende rekreative områder. Det er en lille niche, sammenlignet med gartneri og landbrug, og laboratorier, der primært beskæftiger sig disse erhverv, kan lettere overse noget, der kan have betydning, når der arbejdes med vores interesseområde. Alle laborato-rier er der for at hjælpe – brug dem, også hvis der kun er brug for en snak om symp-tomerne, og måske få et tip om årsager, du kan have overset.

Dr. Kate Entwistle, The Turf Disease Centre, Hampshire, UK.

HV

AD

ER

DIT

PR

OB

LE

M?

50

A r t i k e l

Maskinerne snurrer som balsam på sjælen,og spinder som katte. Selv køllen bli’r kælen,

og nyder hvert sving over klippede strå.Det er da vel ikke så svært at forstå,

at selv om natur er en fryd uden larm,bli’r selv den mest iskolde golfspiller varm

ved synet af græs, der er trimmet så smukt,at stort set hvert eneste slag bærer frugt.

Hav tak, Martin Nilsson, du greenkeeper-prof.Vi ville gi’ op, hvis det hele var rough!

Jan la Cour (Medlem nummer 721)

KGK’s royale huspoet lod sig efter en onsdagsrunde i maj

inspirere til en ode for chefgreenkeeper Martin Nilsson

51


52

P r e s s e

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid

Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BUNKERSANDI FLERE

VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dk

BioTopFairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktivemikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

Dansand helside til Golfbladet.i1 1 06/03/07 13:24:55

Ventrac viser styrke med dieseldrift

Ventrac er en lille handy redskabsbærer til professionelt brug. I de senere år har den vundet frem i en stærk model med ben-zindrift. Nu fås den lille universalmaskine også med en 3-cylindret vandkølet Dai-hatsu dieselmotor på 23,6 hk. Dieseldrift giver ekstra styrke og lavere driftsomkost-ninger for boligselskaber, entreprenører, anlægsgartnere, landmænd og andre pro-fessionelle brugere.

Den ny dieselmodel har fået fl ere facilite-ter. F.eks. kan vægtoverføring mellem trak-tor og redskaber reguleres fra førersædet, fremdrift og lift betjenes med et patenteret multifunktionshåndtag, og den har et nyt ergonomisk sæde samt indstilleligt rat.

Universalmaskine med enkelt redskabsskiftVentrac er knækstyret og har en enestå-ende manøvreevne med en venderadius på kun 71 cm, og maskinen har fremragende

terrænegenskaber med 4-hjulstræk, brede dæk og hydrostatgear.

Der fås et meget stort redskabsprogram, som gør maskinen anvendelig til et utal af opgaver. Græsklippere med sideudkast eller mulchingklip, klipper til naturpleje, skovl, planerharve, fejemaskine, løvblæ-ser, stubfræser, skraberblad og sandspre-der. Desuden vogntræk. Ventrac fås også med førerhus og varme. Hele redskabs-programmet er fælles for benzin- og die-selmodellen. Ventrac har kileremsdrevet PTO og dobbelt-virkende hydraulikudtag til redskaberne.

Redskaberne kan skiftes på under et mi-nut, idet liften foran har en enkel og genial lynkobling, som i dieseludgaven betjenes fra førersædet.

Præsenteres på dyrskuerneVentrac importeres af HCP i Grindsted og forhandles af forhandlere over hele lan-

det. Den ny maskine bliver vist på fl ere af landets dyrskuer. På Roskilde Dyrskue optrådte alle sjællandske forhandlere i da-gene 8.-10. juni på en fælles stand, hvor der foruden Ventrac blev vist Vitra red-skabsbærere, Iseki traktorer og Club Car biler fra HCP.

52

ende manøvreevne med en venderadius på kun 71 cm, og maskinen har fremragende

Ventrac importeres af HCP i Grindsted Ventrac importeres af HCP i Grindsted Ventracog forhandles af forhandlere over hele lan-

O p s l a g s t a v l e n

Sekretariatet

Sekretariatet holder sommerferie i perioden 22. juni til og med 27. juli.I ønskes alle en rigtig god sommer.

Reception

I anledning af min 60 års fødselsdag vil det glæde mig

at se venner, kolleger og forretningsforbindelser til reception i restauranten,

Blokhus Klit Golf, Hunetorpvej 115, mandag

den 2. juli fra kl. 13 til kl. 16

Niels AndersenChefgreenkeeper

Blokhus KlitBestyrelsesmedlem DGA

Den ny Ventrac med vandkølet dieselmotor blev præsenteret på Roskilde Dyrskue i dagene 8.-10. juni.

Fødselsdage:

Niels AndersenBlokhus Klit Golfklub60 år den 2. juli

Niels PallesenSilkeborg Golfklub30 år den 9. juli

Ole Røntoft PedersenBreinholtgård Golfklub50 år den 15. juli

Dennis JensenMølleåens Golfklub30 år den 3. august

Poul BregendahlSmørum Golfcenter50 år den 14. august

Poul HjortTange Sø Golfklub60 år den 16. august

Bedri BejtuliSmørum Golfcenter40 år den 25. august

Bent KristensenÅskov Golfklub50 år den 1. september

52

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid

Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BUNKERSANDI FLERE

VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dk

BioTopFairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktivemikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

Dansand helside til Golfbladet.i1 1 06/03/07 13:24:55

Portugals første Nicklaus-signatur

Fortidens ukronede golfkonge, Jack Nicklaus, har skabt “kongebanen” over alle på Algarve, Monte Rei, som åbner i juli

olfen boomer videre på Algarve-kysten, som efterhånden er op på 32 baner, men heraf ligger de 28 vest for Faro – og altså kun fire mod øst for for Faro, på Sotavento-kysten, som slutter ved grænsefloden til Spanien, Guadiana. Men det varer ikke længe, før Sotavento for alvor bliver attraktiv for golfturister – i kraft af Portugals mest eksklusive golfanlæg, Monte Rei Golf & Country Club i Serra do Caldierao-bjergene tæt på motorvej A22 midt imellem de både charmerende og historiske fiskerbyer, Vila Real de St. Antonio og Tavira. Her åbner nemlig den 23. juli Portugals første Jack Nicklaus-signaturbane, og endnu en me-sterskabsbane følger efter i løbet af 2008. Udtrykket “signaturbane” dækker over, at

Af Jens Christensen

det faktisk er mesteren selv – Jack Nicklaus – der har forestået layoutet. Langt de fle-ste Nicklaus-baner er faktisk lavet af andre arkitekter i firmaet Jack Nicklaus Design. Hele seks gange har Jack Nicklaus, forti-dens ukronede golfkonge, besøgt Monte Rei, og han møder naturligvis også selv op til åbningen, der er udskudt flere gange, fordi nogle voldsomme regnperioder i 2006 forårsagede fairway-skader, som det har taget lang tid at udbedre – bl.a. med ekstra drænledninger.

Navnet Monte Rei passer perfekt til det mesterværk, Nicklaus har skabt i det kupe-rede og fascinerende terræn, hvor grønne fairways snor sig mellem gule bjergknolde. På portugisisk betyder Monte Rei nemlig “Kongens bjerg” – og en “kongebane” kan

54

A r t i k e l

Monte Rei slutter med dette fascinerende hul, hvor tilskuere kan følge spillet fra tee til green fra klubhusterrasserne i baggrunden.

kun være den rette betegnelse for Monte Rei, intet mindre. Intentionen har været at skabe den bedste bane i Portugal, og alt tyder på, at dét er lykkedes, så Monte Rei vitterligt bliver juvelen blandt mange por-tugisiske “kongebaner”.

Skræmmende sandDet er først og fremmest de kæmpestore green- og fairwaybunkers, der gør Monte Rei – og andre Jack Nicklaus-signaturba-ner – til noget særligt. Disse gigantiske “sandgrave” virker så skræmmende, at man fokuserer mere på dem fremfor den

De kæmpestore bunkers på Monte Rei virker skræmmende, fordi man uvilkårligt fokuserer på dem fremfor fairway og greens.

green eller den fairway, det gælder om at ramme!

Direkte frygtindgydende kan det virke, når en green f.eks. er omgivet af tre bun-kers på fem hundrede kvadratmeter i gen-nemsnit og md tre meter højdeforskel fra bunden af bunkeren til greenkanten. I en sådan situation virker en green på 800 kvadratmeter som en meget lille plet! Som en beskeden hjælp har de opadskrånende bunkerforkanter en hård overflade, som forhindrer “spejlæg” fra et skrånende leje. Bolden ruller altid ned i bunkerens flade og revne bund. Her er det forholdsvis sim-pelt at slå fra – hvis man ellers er god til lange og høje bunkerslag.

Specielt fra tournament tee – 6581 me-ter – udgør Monte Rei en test, fordi syv søer kommer i spil undervejs, heriblandt på nogle lange par 3-huller, hvor vinden kan spille én puds, fordi den, mellem bjergknoldene, kan være svær både at be-mærke og bedømme. En 2-jern skal hives frem et par steder, og så er det altså svært at stoppe bolden på en lynhurtig og kuperet green. Heldigvis spiller man fra et teested, der passer til éns handicap. Dét betyder, at kun spillere med handicap 0-7 sendes ud på tournament tee, mens handicap 8-15 spiller fra championship tee, 16-23 fra signature tee og 24+ fra forward tee. Der skelnes ikke mellem damer og herrer. Kun handicappet tællet. Jack Nicklaus beteg-ner selv Monte Rei som en bane, der mere testers spillerens intelligens end råstyrke – først og fremmest et spillemæssigt bjerg at bestige rent taktisk.

Høj pris – og serviceDet skal pointeres, at Monte Rei ikke bli-ver for enhver pengepung. Kun i den tre første måneder efter åbningen kan man “nøjes med” at betale en greenfee for 18 huller på 150 Euro. Til september stiger den til anselige 225 Euro – men til gen-gæld følger også en række serviceydelser med i købet.

Man afleverer sin bil til klubhuspersona-let, der parkerer den og placerer køllerne i en – obligatorisk – buggy, som køres til driving rangen, hvor pyramider af Calla-way-bolden står til frit afbenyttelse inden runden. En 3D course guide og et person-ligt bagmærke er også inkluderet.

Man behøver heller ikke at blive stresset på 1. tee, for Monte Rei opererer med 12

minutters interval mellem hver startende 4-bold. Klubhuset er også en kapitel for sig – en omfattende sag på 4000 kvadrat-meter og med udsigt til Atlanterhavet fra flere terrasser.

Meningen er, at en række eksklusive lej-ligheder og villaer skal finansiere projektet. En hel landsby, O Miradouro, bestående af 90 dobbelt- og rækkehuse er på vej – til priser fra 960.000 til 1,3 mio Euro – og det samme er 33 luksuslejligheder langs med 18. hul, ligesom en række villagrunde på 2800 kvadratmeter skal sælges indenfor de 1000 hektar store område. Endelig vil et 5-stjernet hotel med 250 værelser, par 3-bane, spa-kompleks og ridecenter blive opført.

Dansk forbindelseEn fastboende dansk golfrejsearrangør, Per Andersen fra Golden Clube i Cabanas udenfor Tavira, har allerede entreret med Monte Rei Golf & Country Club, så det er muligt i juni, juli og august at spille Monte Rei til introduktionsprisen på 150 Euro. Men uanset prisen stiger med 50 procent fra september, skal golfturisterne nu nok finde til Monte Rei alligevel – må-ske kun for at “ose” af lutter nysgerrighed, fordi de har hørt rygterne om Portugals nyeste “kongebane”. Der er dog overhæn-gende fare for, at de ikke vil nøjes med at besigtige varen, fordi banen lokker så meget med sin spektakulære udformning, at de “glemmer” prisen og alligevel finder de store pengesedler frem. I Danmark re-præsenteres Golden Clube i øvrigt af et nystartet golfrejsebureau, Peak Golf Tours v/Jørgen Castenskiold.

Det er hævet over enhver tvivl, at åb-ningen af eksklusive Monte Rei vil ændre “golfstrømmen” på Algarve, selvom det, af prismæssige årsager, nok ikke bliver høj-røstede, tatoverede britiske “pub-golfere,” der skifter Albufeira-området ud med Ta-vira-området.

Men det er ikke kun de to Monte Rei-baner, der vil gøre Øst-Algarve mere at-traktiv som golfdestination. Yderligere tre andre baner er nemlig under etablering på bredden af Guadiana-floden. Dét gælder Almada de Ouro med 36 huller designet af engelske Dave Thomas og Quinta do Vale med spanske Severiano Ballesteros som arkitekt. Sidstnævnte åbner til okto-ber, Almada de Ouro i løbet af 2008.

55


Plænegræs en udfordring i skygge

Det er en udfordring at bevare en god plæne under skyggefulde forhold. Det gælder under alle vilkår lige fra den private have over stadions til golfgreens. Mangel på lys og den ofte

fugtige luft nedsætter græssets vækstpotentiale men fremmer svampesygdommene. Forskning viser, at bl.a. nye sorter af almindelig rapgræs hjælper os på vej

Ved: Asbjørn Nyholt, Produktchef Prodana Seeds A/S

Forsøg med plænegræs i skyggeI denne artikel har jeg samlet de erfaringer med plænegræs i skygge, som vi har op-samlet gennem de seneste års afprøvnin-ger på DLF-TRIFOLIUMS forædlings-stationer i Danmark og Frankrig. Her vil vi holde os til de markante forskelle, der er mellem de forskellige arter. Hvis vi går et spadestik dybere og ser på de enkelte sorter, vil vi fi nde forskelle, dog ikke så udtalte som dem vi fi nder fra den ene art til den anden.

Stresset græsMangel på lys er en alvorlig stressfaktor. Muligheden for fotosyntese bliver nedsat drastisk og dermed plantens mulighed for at producere det nødvendige sukker til ny-vækst. Symptomerne er en lav skudtæthed og ranglede blade, der strækker sig mod

lyset. En tynd græsbestand har mindre slidstyrke og giver plads til mere skygge-tålende ukrudtsplanter og evt. mos. Un-der jorden vil rødderne være svage, da de mangler energien (sukkeret) fra toppen. Men rækken af plager er endnu længere. Fugtighed på og omkring planterne giver optimale forhold for svampesygdomme. Fra sensommeren og hen i efteråret er det et alvorligt problem, at dug eller regn ikke tørrer op, og bladene forbliver våde hele døgnet igennem. Denne mangel på udtør-ring får også konsekvenser for jorden. Et vådt vækstlag er mere udsat for kompri-mering end et tørt, og samtidig er der en stor risiko for, at overfl aden slimer til med et grønt lag af alger. Kan I se det for jer: Nu er vi ved at kvæle de i forvejen svæk-kede rødder, luftskiftet gennem de grove porer i vækstlaget er blokeret.

Plænegræs og skyggeFremspiring 30 mm klip 30 mm klip 6 mm klip

Uden slid Med slid Uden slid

Alm. rajgræs (Lolium perenne) 1-1½ uge ★★ ★★★ ★

Engrapgræs (Poa pratensis) 3-4 uger ★ ★ -

Almindelig rapgræs (Poa trivialis) 2 uger ★★★ ★★★ ★★★

Krybende rapgræs (Poa annua reptans) 1-2 uger ★★ ★★ ★★

Lav rapgræs (Poa supina) 2 uger ★★★ - -

Mosebunke (Deschampsia caespitosa) 2-3 uger ★★★ ★★★ ★★

Microkløver (Trifolium repens) 2 uger ★ - -

Rødsvingel (Festuca rubra) 2 uger ★ - ★

Krybende hvene (Agrostis stolonifera) 2 uger - - ★★

Almindelig hvene (Agrostis capillaries) 2 uger - - ★★

Tabellen viser det generelle udseende (plantedække og sygdomme) på artsniveau, vurderet visuelt dels i Frankrig og dels i Danmark på forsøg i intensiv skygge (DLF-TRIFOLIUMs forædlingsstationer).

* Ringe, ** Rimelig,*** God- ikke testet.

56

A r t i k e l

Billede fra skyggeforsøgene på DLF-TRIFOLIUMS

forædlingsstation i Frankrig.

I artiklen skal vi se på hvilke græsarter, der kan hjælpe os (se tabellen), men også på hvilke plejetiltag, der kan mildne pro-blemstillingen.

Almindelig brugsplæneSer vi på den almindelige brugsplæne i private haver eller i parker, optræder der ofte to typer af skygge: Den lidt fugtige skygge på nordsiden af bygninger og den tørre, næringsfattige skygge under de store gamle træer. Forholdene stiller lidt forskel-lige krav til valg af græsart.

I tabellen fremgår det, at arter som al-mindelig rapgræs og mosebunke klarer skyggen godt, mens en art som f.eks. raj-græs kommer lige efter. Derimod klarer rødsvingel, engrapgræs og de nye små klø-ver sig skidt i den intensive skygge.

Almindelig rapgræs et let at etablere og giver et hurtigt resultat. I disse år kommer der en række nye sorter på markedet med prima plæneegenskaber.

Mosebunke er god til skygge, men den er vanskelig at få til at fungere i blanding med andre arter. Den etablerer sig lang-somt og dens vækstform med ”de små hvirvler” giver et anderledes udtryk. Lav rapgræs har også sine svage sider i form af en karakteristisk gulgrøn farve, en meget aggressiv vækst og med et højt liggende rodsystem.

Til den tørre og næringsfattige vand-rende skygge omkring de store træer kan det være en god ide at medtage en andel af rødsvingel, trods den ringe tilpasning til dyb skygge, for rødsvingel er nu engang god til de tørre og næringsfattige områder. Under alle forhold gælder det, at det hjæl-per at sætte klippehøjden lidt op – for ek-sempel fra 30 mm til 35 mm.Skygge på stadionsPå de nye stadionanlæg, hvor tribunerne bygges stejlt og tæt på banen for at give publikum en god oplevelse, giver man sig

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk TræflytningHans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18 www.jydsktraeflytning.dk

selv problemer med skygge langs den syd-lige tribune – ofte det ene målfelt.

De slidforsøg vi har udført i skygge viser, at de bedste typer af de slidstærke, skudtætte rajgræsser giver den opti-male kombination af etableringsha-stighed, slidstyrke og skyggetolerance. Den almindelige rapgræs er god til hurtigt at løse problemer hen over efteråret, men arten er ikke glad for den fulde sol den ef-terfølgende sommer.

Plejeteknisk skal man tage sine for-holdsregler ved at holde den øverste del af spillefalden åben, trække duggen af hver morgen, undgå at presse græsset med gød-ning i efteråret. Men husk mikronærings-stofferne. Yderligere hjælp kan fås ved at investere i et lysanlæg til græsset. (se f.eks. www.mlr.no)

Skygge på greensPå de af golfbanens greens, der ligger i skygge, bliver problemerne for alvor sto-re, da det tætklippede græs i forvejen er stresset. Tabellen viser franske resultater fra lermuld og en klippehøjde på 6 mm, så det er lidt af en tilsnigelse at kalde det for danske greens, men der er alligevel brugbar information at hente. Det er ty-deligt, at rødsvingel ikke klarer sig i in-tensiv skygge. Der er dog en tendens til, at rødsvingel med korte udløbere mod-står skyggen lidt bedre end typerne uden

udløbere. Både alm. hvene og krybende hvene har en rimelig skyggetolerance, men fugtighed og svampesygdomme bliver fjenden. En anden ting er, at hve-nerne blev klippet højere end almindelig praksis – for højt til golfspil – men der ligger en gevinst i at hæve klippehøjden. Det giver en større fotosyntesekapacitet. Det var overraskende, at de nye typer af almindelig rapgræs(’Solo’) havde den bed-ste plantebestand i skygge ved 6 mm klip. Det er en oplagt mulighed at arbejde vi-dere med.

Plejeteknisk er der meget at gøre eller rettere sagt, man skal gøre mindre på den skyggefulde green. Den nedsatte vækstka-pacitet, på grund af mangel på lys og den mindre fordampning, giver et mærkbart mindre behov for vand og næring. Man kommer meget nemt til at overgødske med kvælstof i skyggen. Resultatet er det kendte for overgødskning: ranglede planter med store vandfyldte celler uden slidstyrke. Prioriteringen af topvæksten sker på bekostning af den i forvejen svæk-kede rodvækst. Kombinerer vi det med for meget vanding med tilhørende algevækst og reduceret luftskifte i vækstlaget, skulle det være en smal sag at tage livet af selv de mest robuste græssorter.

Samlet set er der meget som peger på de nye sorter af alm. rapgræs som ’Solo’, når vi taler om plænegræs på skyggefulde steder.

57


58

P r e s s e

Tilskud betaler for ny urskov på prærien

Allerede om et par år kan byggeleder Per Lund gå på jagt i sin nyplantede skov på Djursland. En skønne dag kan der skoves godt tømmer derude. Per Lund fik professionel assistance

til at søge tilskud til skovrejsningen og til at projektere og plante skoven

ndnu er skoven kun 40-50 centime-ter høj. Det vil vare nogle år, før dens ejer, byggeleder Per Lund i Ramten på Djurs-land, kan gå tur under trækronerne med børnebørnene ved hånden og fortælle om dengang, bedstefar rejste skov. Han må give sig tid til at vente. Også på børnebør-nene. De er slet ikke født endnu. Men de var med i overvejelserne, der førte til, at skoven blev projekteret og plantet.

– For nogle år siden overtog min hu-stru, Astrid, og jeg mine forældres land-ejendom, hvor jeg selv er vokset op. Vi fik bygget et amerikansk bjælkehus på en stump af de ti hektar jord, der ikke er solgt fra, og så faldt det naturligt at undersøge mulighederne for at rejse skov omkring huset, så der opstår en harmonisk helhed, som både vi og vore børn og forhåbentlig også børnebørn kan få glæde af, fortæller Per Lund.

Per Lund kontaktede Naturplant ApS på Djursland, der er eksperter i skovrejs-ning og de gode, men komplicerede regler for tilskud fra EU og Skov- og Natursty-relsen. Naturkonsulent Maria Carlsen fra Naturplant ApS siger:

– Både private lodsejere og for eksempel landmænd og jagtkonsortier kan opnå til-skud til skovrejsning på arealer helt ned til et par hektar. I Per Lunds tilfælde var der over seks hektar til rådighed, og med støtte fra både EUs og Skov- og Naturstyrelsens puljer blev det muligt at sammensætte en i det store og hele udgiftsneutral løsning for Per og hans familie. Det samlede regn-skab skal gøres op over en årrække, fordi skatteafskrivningen indgår som et aktivt element i den økonomiske pakke.

Som tiden går, kan Per Lund og hans fa-

milie glæde sig over at se klassiske danske træsorter som bøg, ask, lind, birk, rødel, pil og eg skyde i vejret og træde i karakter. I skovbunden vokser et væld af bærbuske og småplanter. I princippet ligner den nye skov den selvsåede urskov, vi havde her-hjemme, før vore forfædre begyndte at give sig af med egentlig skovdrift, fortæller Maria Carlsen:

– Skoven lægges til rette efter nye me-toder udviklet af forstafdelingen her hos Naturplant ApS, så der fra starten gives plads og lys til bærbuske og småplanter i skovbunden. Vi får en frodig og mangfol-dig skov at gå på opdagelse i, og der bliver livsbetingelser for en rig bestand af insek-ter, fugle og dyr, siger hun og fortsætter:

– Det er vigtigt, at den nye skov anlæg-ges med henblik på minimal vedligehol-delse og komponeres ind i det landskab, der er til rådighed, så naturen i høj grad fungerer som medspiller helt fra begyndel-sen. Naturskoven kan på ingen måde sam-menlignes med plantager, hvor træerne nærmest står i geled som soldater. Det er meningen, at naturskoven skal gøre land-skabet smukkere og mere varieret.

Lige nu glæder Per og Astrid Lund og deres to teenagebørn i Det Lille Hus på Prærien i Ramten sig til foråret og det festfyrværkeri af grønne nuancer, som de-res lilleputskov vil springe ud i. Per Lund regner med, at han allerede om et par år kan begynde at gå på jagt i skoven. En del

af naturskovens træer er hurtigtvoksende, og allerede efter tre vækstsæsoner, vil bl.a. rødellen og fuglekirsebær være oppe i fire-fem meters højde og man vil føle at man bevæger sig rundt inde i en skov. Endnu et stykke ude i fremtiden kan der skoves tømmer, sådan at Per Lunds projekt faktisk bliver en indtægtskilde – om ikke for Per Lund, så for børnene og børnebørnene.

For nærmere information kontakt venligst Maria Carslsen hos Naturplant ApS

på telefon 70 20 21 14 eller e-mail [email protected]

eller hjemmesiden www.naturplant.dk.

Der skal tænkes langsigtet, når der rejses ny skov. Men det varer kun nogle få år, før den nye skov faktisk ligner en rigtig skov og

byder sig til med naturoplevelser året rundt.

Alle skal være medlemAf [email protected]

i har på nuværende tidspunkt ca. 160 golfbaner i Danmark og der er stadig mange flere på vej. Hvis alle de projekter, som pt. er på tegnebordet kommer igang og fuldføres vil antallet af golfbaner snart nå op på 200, vel at mærke registrede ba-ner under DGU.

Hertil kommer en lang række PAY-& PLAY baner – stort set alle 9-hulsbaner,

Hvis vi antager, at der som gennemsnit – i hvert fald i golfsæsonen, er 5 medar-bejdere (greenkeepere) ansat, så vil det samlede antal af greenkeepere i Danmark snart passére de 1000.

Antallet af medlemmer i Danish Green-keepers Association er lige over 600, na-turligvis meget flot med ca. 60%, men der går altså op mod 400 greenkeepere rundt i landet, og disse kunne alle få store fordele ved at være medlem af foreningen.

DGA har gennem årene, og i særde-leshed i de senere gjort et meget stort og

flot stykke arbejde for at fremme danske Greenkeeperes interesser, ja man kunne sagtens påstå, at de fleste deciderede fag-foreninger nok ville være stolte, hvis de havde gjort et tilsvarende stykke arbejde for at forbedre deres medlemmers vilkår.

Tænk blot på ting som Uddannelsessy-stemer, kurser, efteruddannelse (lederkur-ser), ansættelseskontrakter, foredrag, bla-det Greenkeeperen, DGA’s hjemmeside, årsmøder, ERFA-grupper – ja, man kunne faktisk blive ved længe endnu, men vi skal ikke trætte læserne med flere eksempler.

Så derfor kære chefgreenkeepere, kære greenkeepere, tal med alle Jeres kolleger og undersøg, om der er nogen som ikke er medlem af DGA. Fortæl dem om forenin-gen og om de meget store fordele – også økonomiske fordele, som man opnår ved medlemskab af DGA – og giv dem en kraftig opfordring om at blive medlem.

Jo flere vi er, jo bedre kan vi klare de store udfordringer, som fremtiden vil byde os.

Tænk blot på udviklingen i Danmark indenfor frivilligt og ulønnet lederarbejde i sportsklubber.

Det bliver sværere og sværere at få dan-skerne til at arbejde frivilligt i golfklubber-ne og denne udvikling vil også på et tids-punkt – nok temmelig hurtigt – ramme greenkeeper-foreningen og hvad så?

Det ville jo være pragtfuldt, hvis vi var forberedte på dette tidspunkt via en stærk organisation og en stærk økonomi

JVC Materieludlejning ApSSpecialist i græspleje og vedligeholdTelefon 24 85 [email protected]

FORÅRSKLARGØRINGKædegraver m/sidebåndSlidsedrænerTopgræsafhøvling m/sidebåndDybdevertikalskæring m/sidebåndAlm. vertikalskæring med opsamlerTopdresser Dakota m/planerskær 4,5 TTopdresser med børster og sidebåndSandmaster - lægger sand/dræn-materiale ned i 24 cm og lukker til igen

JVC

HJÆLP DGA OG JER SELV– SØRG FOR AT ALLE ER MED. SAMMENHOLD GØR STÆRK

59


Nye – og unge tanker i DGA

ed den udvikling, som har præget den Danske Golfverden i de senere år, er det af allerstørste vigtighed, at vore green-keeperes interesse-organisation, DGA er helt fremme i golfskoene og selv deltager aktivt i – og er med til at præge udviklin-gen på en sådan måde, at foreningens med-lemmer nu og fremover vil være i stand til at leve op til de stadigt stigende krav under de bedst mulige arbejdsforhold.

DGA’s bestyrelse har derfor besluttet at inddrage 3 unge og fremadstræbende greenkeepere i foreningens ledelsesarbejde med det formål at skabe fornyelse, kreati-vitet samt unge tanker og ideer i forenin-gens arbejde.

De 3 fra den unge garde af Danske greenkeepere, man kunne måske kalde dem for DGA’s “juniorbestyrelse” er:

Søren N icholsen, greenkeeper på Mar-kusminde Golf Club, tidligere medlem af DGA’s bestyrelse. Søren stiller ved den kommende generalforsamling på Hotel Fåborg Fjord d. 24. oktober igen op til bestyrelsen efter et udlandsophold, hvor han bl.a. beskæftigede sig med golfbane-design.

Martin Nilsson, Chefgreenkeeper i Kø-benhavns Golfklub, nuværende suppleant til DGA’s bestyrelse, uddannet greenkeep-er, har deltaget på DGA’s lederkursus i Odense.

Thomas Poulsen, greenkeeper i Odense Eventyr Golf Center, uddannet anlægs-gartner med speciale i græs.

Opgave 1: Årsmødet 2007De 3 i den nye Juniorbestyrelse har som deres første opgave fået arrangementet af DGA’s årsmøde 2007 på Hotel Fåborg Fjord i Fåborg og det tegner til, at der arbejdes med yderst spændende ting til

denne vigtige, årlige hovedbegivenhed i DGA.

Årsmødet afholdes d. 23. og 24. okto-ber og førstedagen bliver helliget DM i golf for greenkeepere, som i år afholdes på den meget spændende, nye golfbane på Ærø’s nordspids, hvor Chefgreenkeeper Poul Boller uden tvivl vil gøre alt for at banen fremstår i bedste stand, når kolle-gerne fra det ganske land kommer på be-søg. Glæd Jer til en helt speciel golfople-velse med udsigt fra det gamle fyrtårn ud over Østersøen og Lillebælt mod Jylland, Det Sydfynske Øhav og Fyn.

Der bliver arrangeret bustransport fra Hotel Fåborg Fjord med Færgen fra Få-borg til Søby og videre til Ærø Golfklub samt hjemtransport via Ærøskøbing – Svendborg til Fåborg.

Om aftenen d. 23 vil der være fællesspis-ning og mulighed for at pleje netværket med kollegerne om aftenen.

StrategiarbejdeD. 24 oktober starter med DGA’s årlige generalforsamling og kåringen af årets greenkeeper 2007, og herefter starter te-madagen med meget spændende ting på programmet.

Årets tema bliver Strategiarbejde – bane-udvikling, banepleje samt greenkeeperens forhold til klubbestyrelse og baneudvalg og formålet er naturligvis at klæde green-keeperen bedst muligt på i hans daglige omgang med golfklubbernes og golfcen-trenes ledelser.

Der arbejdes stadig intenst med dagens program og der er foreløbigt indgået faste aftaler om indlæg og foredrag fra følgende:

Stig B aken, bestyrelsesmedlem i Rung-sted Golfklub.

Allan Brandt, Banekonsulent, DGU.Torben Kastr up P edersen, Miljøkonsu-

lent DGU.Jan E bdrup, Chefgreenkeeper, Greve

Golfklub.Efter en eftermiddag med spændende foredrag vil der – traditionen tro – være festmiddag på hotellet med præmieover-rækkelser i DM Golf for Greenkeepere.

Årsmødet slutter med hyggeligt samvær og hjemrejse efter morgenmaden d. 25 oktober.

De unge er fremtidenMed dannelsen af denne spændende “ju-niorbestyrelse” i DGA har DGA’s ledelse taget et yderst lovende og vigtigt skridt i retning mod at være med til at præge ud-viklingen i Dansk Golf i årene fremover.

Det er af stor betydning, at unge tanker, ideer og kreavitet er med som modvægt mod årelang erfaring og praktisk viden og vi glæder os til at fornemme de impul-ser, som det nye blod vil tilføre de danske greenkeeperes interesse-organisation.

Ved redaktionens afslutning var det desværre ikke muligt

at fremskaffe foto af Thomas Poulsen.

Af [email protected]

Søren Nicholson

MMartin Nilsson

60

A r t i k e l

61• Nyt design

• Kraftig motor

• Komfortabelt

førerhus

• 3-trins HST

• Fartpilot

– det sikre valg

Priorparken 534 . 2605 BrøndbyTlf: 4363 6090 . Fax: 4363 6722www.belos.dkNærmeste forhandler anvises

Kubota STV36- En kompakt letvægtstraktor


TELEFON 62 20 13 20 TELEFON 62 20 13 20

• Boldautomater• Boldsamlere• Boldvaskere

PRODUKTER

Nyheder 2005:• Ny Maxi boldautomat til 56.000 bolde

• Nyt BS-Card system til nem program-mering af boldautomater, dørlåse m.m.

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:45 Side 37

Ny golfsimulatorGolfzon kommer til Danmark

– simulatoren med bevægelig slagmåtte

fi ndes i forskellige modeller• varierende antal baner• m/u touch scream• m/u video træning

Første Golfzon simulator, opstilles hos Danparcs, Rønberg

Ring og hør nærmere

N y h e d e r

Forhandler: Green & Fairway ApS · Tlf. 6220 1320

61


P r e s s e

Verdensnyhed fra Svenningsen’s

Af Jacques Borggild, [email protected]

en legendariske BOBCAT 553, som igennem mange år har været solgt i Danmark og resten af verden i kæmpe-mæssige antal, får nu en ny søster, nemlig BOBCAT S100 Minilæsser, som netop er blevet præsenteret af importøren Sven-ningsen’s Maskinforretning i Kastrup (med fi lial i Skanderborg).

Det er den Amerikanske virksomhed In-gersoll Rand Inc. Som producerer Bobcat og man tilgodeser nu et udpræget ønske fra mange kunder om øget fl exibilitet og produktivitet, ved at markedsføre en kom-plet nykonstrueret skridstyret, kompakt letvægts- minilæsser, som kan arbejde i meget snævre områder, som er let at trans-portere på trailer eller ladvogn og som samtidig har styrke til at overkomme kræ-vende opgaver.

Lav vægt, stor kapacitet, høj komfortVia anvendelse af de allernyeste produk-tionsteknologier er det lykkedes for ud-viklingsingeniørerne fra Ingersoll Rand at konstruere en minilæsser med en egenvægt på kun 1800 kg. Incl. Skovl og med en løf-tekapacitet på næsten 500 kg. Og en vip-pekapacitet på over 900 kg., i sandhed tal,

som ligger over det, man ellers skulle tiltro den lille kraftkarl, når man ser på den.

Bobcat S100 er udstyret med en stærkere rammekonstruktion end sin forgænger og man har gjort meget for at øge førerkom-fort’en, bl.a. ved udvikling af en helt ny førerkabine, som gør en lang dags arbejde enkel og uanstrengt. Alle funktioner og kontroller betjenes og overvåges elektro-nisk af markedets mest avancerede elek-tronik, som er bekvemt anbragt til højre og venstre i toppen af førerkabinen.

Den nye Bobcat S100 er udstyret med 2 løftecylindre, som placeret i siderne, gør det let at overskue arbejdsredskabet og som gør ind- og udstigning til/ fra kabinen let og ubesværet, også en klar forbedring i forhold til den gamle Bobcat.

Let og enkel serviceringPå grund af den store motorhjelm, som kan svinges helt ud til siden er det yderst nemt at komme til den omvendt place-rede 4-cylindrede dieselmotor. Tilsyn med de hydrauliske- og hydrostatiske kompo-nenter sker ganske enkelt ved at fjerne 2 møtrikker i fronten af førerkabinen, som så kan vippes bagover.

Der skal ikke bruges kostbar arbejds-tid på periodiske justéringer og stram-

ninger af drivkæderne, da den nye Bobcat S100, som sine forgængere, er udstyret med de velkendte driv-kæder.

Akslerne er selvsmørende og be-høver aldrig yderligere smøring og

maskinenes nav er forsejlede og vedligeholdelsesfri.

Der er fra ingeniørernes side gjort meget for, at den disponible tid ikke skal anven-des til vedligeholdelse, men til effektivt arbejde og dermed til indtjening.

Mange anvendelsesmulighederDen stærke dieselmotor og den store hydraulikkapacitet giver en meget hur-tigtarbejdende minilæsser, som i øvrigt kan udstyres med mere end 30 forskel-lige redskabsløsninger. Når man betragter den lange liste over original-redskaber til Bobcat S100, så ved man straks, at denne minilæsser er i stand til at klare stort set alle opgaver indenfor sit felt.

Bobcat ser ud til at være et ideélt ma-skinvalg både til udlejnings-, entrepe-nør- og anlægsbrancherne, men også til golfbaner, sports- og idrætsanlæg og til kommunernes park- og vejafdelinger.

Spændende extra-udstyrBobcat S100 kan udstyres med det unikke Power Bob Tach-system, et hydraulisk hurtigskift-system, som muliggør det for føreren at skifte redskab ved en enkelt tryk på en knap i førerkabinen, altså helt uden behov for at skulle stige ud af maskinen, hvilket ellers er den normale producere på konkurrerende produkter.

For de, som arbejder på kolde vinterda-ge, fås maskinen med lukket og opvarmet førerkabine. En anden mulighed er pa-rallel løft af skovlen. En specielt udviklet positioneringsventil sørger for, at skovlen og dens indhold altid holdes parallel med underlaget under hele løftet.

tid på periodiske justéringer og stram-ninger af drivkæderne, da den nye Bobcat S100, som sine forgængere, er udstyret med de velkendte driv-kæder.

Akslerne er selvsmørende og be-høver aldrig yderligere smøring og

maskinenes nav er forsejlede og vedligeholdelsesfri.

Yderligere oplysninger om den nye BOBCAT S100 kan fås ved henvendelse til:

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 · 2770, Kastrup.Telefon 3250 2902 · Fax 3246 5460.

[email protected]

62

D

Nyt golfresort i gammelt klosterSebber Kloster Golfresort ved Limfjorden er åbnet med plads til 32 sovende gæster

Af Jens Christensen

t gammelt, nordjysk kloster har fået en ny æra – som golfresort. Dét gælder Sebber Kloster, som ejer jorden ved Seb-bersund og Halkjær Bredning, hvor både medlemmerne af Sebber Kloster Golf Klub spiller på en 18 hullers-bane og pay & play-spillere på en 9 hullers-bane.

Golfklubben lejer simpelthen de 70 hek-tarer, der rummer golfbanerne, af ejerne af Sebber Kloster Gods, familien Saunte, som gennem de seneste to år har ombyg-

get klosterets hovedbygning til et ret så specielt golfresort – specielt fordi de ni dobbeltværelser på resortet kun kan lejes samlet, enten på ugebasis eller i tidsrum-mene fredag-søndag og mandag-fredag.

– Vi har bestemt os for denne model, fordi vi selv bor i den anden ende af landet – ved Nakskov. Af samme grund opgav vi også vores første ide om at indrette bed & breakfast og udvidede i stedet køkkenfa-ciliteterne, så vores gæster enten selv kan

Den smukke hovedbygning til Sebber Kloster Gods er ombygget til golfresort med ni dobbeltværelser, som kun udlejes samlet.

64

A r t i k e l

lave deres mad både morgen, middag og aften eller hyre en kok til at komme med færdiglavet mad, fortæller godsejer Henrik Saunte, som tidligere havde planer om at indrette hovedbygningen til klubhus og placere golfbanens 18. green i den tilhø-rende parklignende baghave. Af naturfred-ningsmæssige årsager fik han dog ikke lov at anlægge baghave-greenen.

Ikke kun golfselskaberSammen med hustruen Helle har Henrik Saunte selv forestået den smagfulde for-vandling af hovedbygningen fra et privat familieplejehjem med 12 små lejligheder til Sebber Kloster Golfresort med et konfe-rencerum til 12 personer, en lille spisestue til 18 personer – svarende til fuld belæg-ning i de ni dobbeltværelser – samt en stor spisestue til 50 personer. Meningen med sidstnævnte er, at resortet også tilbyder af huse familie- og firmafester med mulig-hed for, at 32 personer kan overnatte. Til klosterets besiddelser hører nemlig også fritidsboligen Markhuset med otte senge-pladser og Skovhuset, den tidligere skovlø-berbolig på stedet, med seks sengepladser. For Markhuset og Skovløberhuset gælder også, at de hver iær kun udlejes samlet

– og i samme perioder som hovedbygnin-gen. I alt findes der service til 72 personer i hovedbygningen og altså spisepladser til 70, hvis både konferencerum, den lille og den store spisestue tages i brug samtidig.

– Vi forventer først og fremmest, at golfselskaber vil frekventere os, men også at private og erhvervsmæssige selskaber vil gøre det, fordi der ikke mere findes hotel-faciliteter i den nærmeste større by, Nibe, lyder det fra Henrik Saunte, som allerede har modtaget den første bestilling på et lo-kalt bryllup, der i en weekend i juni lægger beslag på samtlige sengepladser.

I løbet af sommeren lancerer golfresor-tet kombinerede golf- og madlavningskur-ser – med tv-kokken Claus Meyer som un-derviser udi madkunsten. Han og Henrik Saunte kender hinanden, fordi de begge har frugtplantager på Lilleø i Smålandsha-vet. Ligeledes vil der blive arrangeret for-skellige team building-kurser.

Klubber og grupperSin lidt afsides beliggenhed til trods ved Limfjorden mellem Aalborg og Løgstør tiltrækker Sebber Kloster-banen omkring 5.000 greenfeespillere på årsbasis – heri-blandt en del dame- og herreklubber fra

andre danske baner samt, i for- og efter-året, flere svenske og norske grupper. Det er disse kategorier af spillere, Sebber Klo-ster Golfresort først og fremmest vil satse på – ved blandt andet at tilbyde greenfee til rabatpris i forbindelse med ophold.

I øvrigt bliver gæstende golfspillere al-drig alene på golfresortet, idet golfbanens greenkeepere og deres maskine holder til i klosterets maskinhal, ligesom golfklub-bens medlemmer bruger én af klosterets ladebygninger til indendørs træning. Dertil kommer, at Sebber Kirke, der lig-ger side om side med klosteret, stadig bruges som sognekirke – med den hyg-gelige tradition, at solen ringes ned hver dag kl. 16. Kirken stammer helt tilbage fra det 12. århundrede, hvor seks nonner fra Benediktinerordenen faktisk boede i kirkens tageetage. Navnet Sebber Kloster blev bevaret, efter nonnerne forsvandt, og klosterbygningerne med tilhørende jord fik status af et gods, som gennem århund-reder har huset mange forskellige slægter. I 1958 blev det købt af Axel Tesdorpf. Da han døde i 1963, overgik til det datteren Helle (senere Saunte) i en alder af kun 13 år. I dag ejer Helle og Henrik Sauntes søn, Adam Saunte, 80 pct. af godset.

Lyse og venlige lokaler kendetegner det nyåbnede Sebber Kloster Golfresort.

Her ses Helle og Henrik Saunte i den lille spisestue.

65


Nyt makkerpar laver ny golfbane

t nyt makkerpar af to erfarne danske golfbaneentreprenører er “født” i forbin-delse med etableringen af den 18 hullers-bane, som netop er startet ved ferie- og aktivitetscenteret DanParcs Silkeborg i Gjern. Dét gælder Flemming Thorup fra Hammel og Leif Bech Andreasen fra Kjel-lerup, som har vundet licitationen i kon-kurrence med to andre, indbudte golfba-neentreprenører.

Officielt er det Flemming Thorups sel-skab, Thorup Anlæg, der står som hoved-entreprenør, men både Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen finder det sand-synligt, at de vil fortsætte samarbejdet i forbindelse med andre, fremtidige opga-ver.

– Vi passer godt sammen, fordi Leif er “jordmand,” og jeg er “græsmand.” Dét betyder, at Leif starter med at lave jord-arbejdet, hvorefter jeg tager over og slut-ter med at lave græsarbejdet, fortæller Flemming Thorup, som har en fortid som greenkeeper i Hammel Golfklub gennem otte år. Her stod han for tilsåningen af klubbens sidste ni huller, og siden har han selv siddet på maskinerne ved udformnin-

Tekst og foto: Jens Christensen

gen af en 9 hullers pay & play-bane i både DanParcs Silkeborg og DanParcs Løgstør. Førstnævnte har forlængst åbnet, og sidst-nævnte åbner den 1. juli.

10 mand Leif Bech Andreasen var i syv år leder af golfbaneafdelingen hos entreprenørfirma-et Ove Arkil. I den tid nåede han at være ansvarlig for jordarbejdet på bl.a. Sebber Kloster, Himmelbjerget, Hedensted, Gyl-densteen Golf og den nye Robert Trent Jo-nes-bane på Skjoldenæsholm Golf Center. Han stoppede den 1. november i fjor hos Ove Arkil og etablerede i stedet sit eget selskab, Bech Golf & Sport.

– Både Flemming og jeg har hver tre faste medarbejdere plus en enkelt, som vi hver især hyrer på timeløn, og 10 mand er netop, hvad der skal til for at magte en opgave som etableringen af Dan Parcs-ba-nen, forklarer Leif Bech Andreasen, hvis folk skal være færdige med jordarbejdet den 1. oktober, så Flemming Thorup og hans folk kan tilså hullerne inden 1. no-vember. Siden vil vejret komme til at be-stemme, hvornår der kan spilles på banen.

Dét afhænger simpelthen af, hvor hurtigt og godt græsset gror til.

SammenføringInklusive automatisk vandingsanlæg på både teesteder, fairways og greens forven-ter Flemming Thorup og Leif Bech An-dreasen, at det vil koste ca. trekvart million pr. hul at etablere DanParcs-banen – bl.a. fordi der skal flyttes 30.000 kubikmeter jord på i kuperede og spændende terræn.

Pudsigt nok kendte Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen ikke hinanden, før de blev ført sammen af af henholds-vis DanParcs-direktøren John Staal, som kendte Flemming Thorup, og arkitekten på DanParcs-banen, Henrik J. Jacobsen, som kendte Leif Bech Andreasen. Hver især var de faktisk indbudt til at give til-bud sammen med endnu én entreprenør. Selvom endnu en entreprenør blev indbudt efter deres sammenføring, afleverede de det økonomisk bedste tilbud til bygherren, så makkerparret Flemming Thorup-Leif Bech Andreasen kommer med stor sandsynlig-hed til at optræde i forbindelse med andre, kommende golfbaneprojekter.

Flemming Thorup og Leif Bech Andreasen blev ført sammen af henholdsvis bygherren

og banearkitekten bag DanParcs-banen i Gjern – og vandt licitationen.

To golfbaneentreprenører med hver sin ekspertice slog sig sammen og vandt licitation

66

A r t i k e l


ladelse krævede mere papirar-

bejde, end vi havde forestillet os.

210 sæsonkortBanetegningerne stod Nørskov

senior og junior, Ole og Joe,

selv for, og lay out’et understre-

gede, at de vidste noget om

golf, for Djørup-banen er – selv

uden bunkers – en svær sag i et

kuperet terræn blandt høje

træer og brede læhegn. Dét

illustreres af, at banerekorden

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

par, og den er sat af en handi-

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

skal medgives, at tre af hullerne

måler over 200 meter fra gul

tee. Det længste, 18. på 229

meter, bryder faktisk grænsen

til et par 4-hul (225 meter).

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

reklameret for vores bane, for

det har ikke været nødvendigt.

Selvom vi det første år kun

solgte 28 sæsonkort, havde vi

alligevel tilfredsstillende belæg-

ning – på grund af én-dages-

gæster og selskaber, som selv

fandt frem til os. I år har vi solgt

210 sæsonkort, og flere vil vi

simpelthen ikke sælge, fordi

der fortsat også skal være plads

til én-dages-gæsterne og sel-

skaberne.

Det er specielt populært at gar-

nere familie- og polterabend-

arrangementer med en runde på

Djørup-banen, så populært, at

ejerne kun tillader ét sådan ar-

rangement pr. dag og med mak-

simalt 12 spillere – fordi der også

skal være plads til sæsonkort-

indehaverne, hvoraf mange spil-

ler dagligt. Blandt andre betingel-

ser kan nævne, at man skal være

fyldt 15 år for at spille banen

alene, og at hunde ikke må med-

føres – heller ikke i snor. For sæ-

sonkort-indehaverne arrangeres

i øvrigt tre årlige turneringer.

Kapitel for sigDjørup-banens popularitet hæn-

ger ganske givet også sammen

med, at folk har mulighed for at

svinge køller for billige penge.

Et dagskort koster således be-

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

bolde til driving rangen koster

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Nørskov gerne giver gratis un-

dervisning til rene novicer, inden

disse slår sig løs på de 18 huller.

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

alt i alt spiller banen en halv

million ind om året til Grethe og

Joe Nørskov, og dét er de så til-

fredse med, at de gerne hygger

om gæsterne på Markgårds

gårdsplads. Her har de opstillet

borde og bænke, som benyttes

så flittigt til socialt samvær

gæstespillerne imellem, at man

nærmest kan tale om et klubliv.

Den overraskende udvikling for

Djørup-banen skal oven i købet

ses i lyset af, at den faktisk åb-

nede på samme tid som DGU-

banen Sebber Kloster kun 15

km væk på den anden side af

Halkjær Bredning, og at samme

bane i år har udvidet med 9

hullers play & play-huller. Ingen

af disse sammenfald har imid-

lertid aldrig påvirket interessen

for Djørup-banen i negativ ret-

ning – fordi Djørup simpelthen

må betegnes som et kapitel for

sig blandt danske golfbaner.

Lidt primitiv måske med hensyn

til udformning og fremtoning,

en slags skæv eksistens, der har

bevist sin berettigelse, fordi den

har givet så mange himmerlæn-

dinge mod på og lyst til et nyt

liv – med golf.

VandingsanlægDANREGN tilbyder mange års erfaring iprojektering, udførelse og service afvandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg,grønne områder, have- og parkanlæg,gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplettevandingsanlæg med pumpestation, styring,pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskelligevandingsopgaver, små som store.Kontakt os for en vandingssnak, hvis Deovervejer vandingsanlæg.

RainMakerKRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18e-mail [email protected]

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:40 Side 29

N y h e d e r

TeeGrass United 55“Fremtidens Driving Range”

Første range i Danmark, er lagthos Mariager Fjord Golf Klub.

• I en længde på 50 meter.• TeeGrass fi ndes i følgende rulle bredde 2 og 4 meter.• Top dresses med sand og kokos granulat.• TeeGrass er også ideal til Pay & Play baner.

Forhandler: Green & Fairway ApS · Tlf. 6220 1320

67


Hittebarnet, der blev golftræner

Vellidt træner i Himmerland Golf & Country Club blev som 3-årig efterladt på gaden i Sydkorea


kæbnens veje er uransagelige for man-ge mennesker, heriblandt én af de tre PGA-trænerne i Himmerland Golf & Country Club, 33-årige Mads Malmmose Sørensen. Hans liv har nemlig udviklet sig til et even-tyr, siden han kom til Danmark i 1977 som et sydkoreansk hittebarn, der skulle bortadopteres til et ægtepar på Læsø, Bodil

og Bent Poulsen, som i forvejen havde to døtre.

Yo Young Min hed den 3-årige dreng, der blev fundet efterladt på gaden i den sydkoreanske havneby Pusan, afleveret på en politistation og anbragt på et børne-hjem. Hjemløse, udstødte gadebørn var et så kendt fænomen på daværende tidspunkt i det ludfattige Sydkorea, at hele fly blev fyldt med dem og sendt til vesteuropæi-

ske ægtepar, der accepterede adoption ud fra fotos af børnene og først

mødte dem rent fysisk, når de landede med “adopti-

onsflyet” – for Mads’ vedkommende i

København, da han lige var

fyldt fire år.

– Jeg kender ikke mine biologiske, syd-koreanske forældre, har ingen forbindelse overhovedet til mit fødeland og ønsker det heller ikke, fordi jeg har fået en dansk op-dragelse og derfor føler mig som dansker, fortæller Mads Malmmose Sørensen, der fik nyt efternavn, da hans danske adoptiv-forældre blev skilt og moderen gift igen. I stedet for Poulsen fik Mads både mode-rens familienavn (Malmmose) og hendes nye efternavn (Sørensen).

Nej til guidejobMads gjorde folkeskolens 10. klasse fær-dig på Læsø, inden han kastede sig over basisåret og den 2-årige HF-eksamen på Hjørring Handelsskole med det formål at komme i lære hos Peter Singers Sørensen, gift med en søster til Bodil Malmmose Sørensen og dengang medejer af et ship-pingfirma i Aarhus. Dét blev dog aldrig til noget, fordi Peter Singers – mens Mads aftjente sin værnepligt – afhændede ship-pingfirmaet, flyttede til Læsø og startede en kartoffelfarm på sin kones fødegaard, Østergaard. Her fik Mads både midlerti-digt arbejde og logi, men også en ny inte-resse, golf, fordi Peter Singers, mangeårig golfspiller, var blevet formand for Læsø Se-aside Golfklub og havde introduceret ham for klubbens daværende træner i sommer-halvåret, den tidligere professionelle spiller Jakob Greisen. Han så straks et stort talent i Mads, som i løbet af to sæsoner trænede

Som regerende klubmester i Himmerland Golf & Country Club spiller Mads Malmose Sørensen en god gang golf.

S

68

A r t i k e l

og spillede sig ned i handicap 6. Ja, så god blev Mads, at han allerede i sin anden sæ-son hjalp Greisen med juniortræningen.

– Jeg tog på et tidspunkt på tre måne-ders guideskole, men selvom jeg efterføl-gende blev tilbudt et guidejob på Madeira, takkede jeg pænt nej og tog, på Jakob Gre-isens opfordring, i stedet et år på golfcol-leget i tilknytning til Himmerland Golf & Country Club, hvor daglig træning og spil yderligere sænkede mit handicap til 3. Det var helt sikkert dette college-år, der fik mig til at træffe beslutningen om, at golf skulle være min levevej – som træner, fordi jeg gerne ville hjælpe andre mennesker til gode golfoplevelser.

Drøm i opfyldelseDer var dog ingen ledig læreplads i Him-merland Golf & Country Club, ligesom Mads heller ikke opfyldte det daværende krav om, at lærlinge skulle have handicap 2. Heldigvis havde proshoppen i Himmer-land brug for en person til forefaldende arbejde, og dét job passede han i ét år så godt sammen med sin daglige træning, at han i 1999 blev tilbudt lærlingepladsen hos cheftræner Robert Kristensen, da den daværende lærling, Mads Riis Pedersen, var færdiguddannet.

– Det var simpelthen min drøm, der gik i opfyldelse, for jeg troede ikke, at havde noget chance i den retning og var derfor indstillet på, at jeg skulle søge en læreplads i en anden klub, selvom jeg ville blive bo-ende og spille i Himmerland.

At Robert Kristensen – med Mads Riis Pedersens fulde tilslutning – valgte rigtigt med sin nye lærling, beviste eftertiden, for da Mads Malmmose Sørensen blev udlært i 2002, blev han tilbudt fastansættelse – og afløste som sådan faktisk Mads Riis Peder-

sen, da denne blev ansat som cheftræner i Holstebro. I øvrigt sam-arbejder de to Mads’er sta-dig, selvom deres arbejdsmæs-sige veje skiltes for fem år siden. De fungerer nemlig jævnligt som sideordnede golfskoletrænere og matchledere for golf-rejsebureauet green2green.

SommerhusejerSelvom Mads Malmmose Sørensen arbej-der mellem 60 og 70 timer i højsæsonen i Himmerland Golf & Country Club, bli-ver han aldrig træt at sin golfkoncentrere-de tilværelse. Han har således netop købt et af sommerhusene i “Klyngen” nogle få hundrede meter fra sin arbejdsplads, træ-ningsbanen, så han ikke behøver at forlade golf- og countryklubbens område i natte-timerne i sommerhalvåret: – Jeg holder al-ligevel aldrig fri fra april til oktober, fordi jeg udelukkende afspadserer om vinteren. Derfor kan jeg lige så spare kørsel til og fra min arbejdsplads og godt bo her hele som-meren. Det tillader mig f.eks. også at spille nogle ekstra huller om aftenen, når jeg er færdig med at undervise.

Selvom Mads af tids- og arbejdsmæs-sige årsager kun deltager i mindre Pro-Am’s udenfor de tre danske tours, Ecco, Scanplan og Kaupthing, spiller han en god gang golf. I 2006 blev han således klubme-ster i Himmerland med en score på otte under par efter to runder på New Course og én på Old Course. Han spiller simpelt-hen kun turneringer for sjov, som en slags hobby. Undervisningen har 1. prioritet.

Mange nye elever– Det kan godt være, at nogle klubtrænere i perioder kan blive lidt trætte af at under-

vise de samme medlemmer, men dét sker aldrig for vi trænere her i Himmerland, fordi vi oplever et stort flow af forskellige mennesker, der konsultererer vores mange golfskoler og -kurser. Omkring 90 procent af deltagerne på disse er nye hvert år, og dét er inspirerende for vi trænere.

Ikke mindst glæder vi også hvert år til arrangementerne for “De Grå Pantere” – folk over 50, der også sætter det sociale samvær højt, så vi også har det sjovt sam-men udenfor golfbanen.

Udover Robert Kristensen og Mads Malmmose Sørensen har Himmerland Golf & Country Club en tredje uddannet træner, Rolf Günther Pedersen, samt en lærling, Tove Flindt Larsen.

– Vi har hver sin individuelle måde at undervise på, selvom vi måske nok, mere eller mindre ubevidst, tilpasser os hinan-den. Personligt tror jeg ikke, det er nok at metodetræne. Undervisningen skal også tilpasses den enkelte elevs fysiske formåen, ligesom der er også forskel på, om en elev bedre forstår billedsprog end teoretiske, tekniske udredelser, slutter vellidte Mads Malmmose Sørensen, som underviser på så venlig en facon, at han, ifølge eleverne udelukkende giver dem gode oplevelser med hjem. Derfor er der sjældent et øje tørt blandt hans elever på golfskolerne og -kurser, når han synger sit glansnummer ved afslutningsfesterne. Dét hedder “My Way” – hittet, der også gjorde Frank Si-natra til noget særligt.

Mads Malmmose Sørensen fik sin golfopdragelse i Læsø Seaside Golfklub, et sted, han ofte vender tilbage

på grund af sin familiemæssige tilknytning til Læsø.

69


70

P r e s s e

Have & Landskab venterFagudstillingen bliver større og mere velarrangeret end nogensinde før,

og ikke mindst er den grønne afdeling blevet stærkere

år fagområdets centrale udstilling Have & Landskab holdes fra den 29. til den 31. august er der lagt op til ny rekord i antallet af udstillere. Omkring 1. maj var der tilmeldt det antal udstillere der var i rekordåret 2005, nemlig 200. Tallet vil er-faringsmæssigt stige helt frem til den dag udstillingen åbner.

Udstillingen holdes på Selandia i Slagel-se ligesom den gjorde de to seneste gange i 2003 og 2005, men der er lavet flere ting om i forhold til sidst. Til det bedre, understreger udstillingsleder Kristian Lar-sen: – Udstillingen er blevet mere samlet. Ruteforløbet er kortere uden de blindtar-me som desværre ikke helt kunne undgås sidst. Udstillingen er blevet mere oversku-elig selv om den er større end før. Det er først og fremmest opnået ved at flytte ma-skiner og redskaber til ét stort samlet om-råde nordøst for det gamle udstillingsom-råde.

Mange i parkenMed de udstillerne, der har tilmeldt sig, kan Kristian Larsen også love at udstillin-gen får den ønskede bredde og faglighed. I antal er der flest udstillere der viser ma-skiner og redskaber, men flere end før viser belægninger og inventar. Og frem for alt er der flere af de planteudstillere der nød-vendigvis må høre med i en grøn fagudstil-ling der gerne vil være alsidig.

– Vi har nu 14 planteproducenter med foruden alle Dansk Planteskoleejerfor-enings klubber, en Dafo-stand og enkelte leverandører til planteskoleområdet. De placeres som altid i parken hvor centrum dannes af et stort torv med fællesaktiviteter med planteskolestandene rundt om. Også alle erhvervsskolerne placeres i år i parken der samtidig i år får en mere central pla-cering i den nye udstillingsplan, fortæller

Kristian Larsen der sætter stor pris den massive opbakning udstillingen har fået fra Dansk Planteskoleejerforening.

Nyt er også at de udstillere der lægger hovedvægten på værktøj, har fået deres egen lille sektion, i øvrigt ganske nær de øvrige på den fysisk mere kompakte ud-stilling.

– Gæsterne vil også kunne glæde sig over at der er mange nye udstillere. Om-kring hver fjerde har ikke været med på Have & Landskab før. De fordeler sig ret jævnt på alle sektioner og firmastørrelser,“ oplyser Kristian Larsen.

Stande i det grønneHave & Landskab består af stande placeret i et varieret grønt område. Der er ikke så meget andet. Ingen seminarer, ingen sær-lig underholdning eller sluk-efter-party el-ler indlagte konkurrencer i lighed med det lumberjack-mesterskab der var med for to år siden.

– Det er helt bevidst at vi ikke har alle disse sideaktiviteter. Udstillerne vil gerne have det enkle og basale, nemlig gode stande i et grønt område der i sig selv tilbyder en behagelig ramme. Det vil gæs-terne også. Det har f.eks. været svært at samle folk når vi før har forsøgt os med at indlægge seminarer. Derimod opfordrer vi til at hver enkelt stand bliver så inspi-rende og oplysende som mulig. Her kan f.eks. sagtens indgå korte foredrag. Og hvis nogle ønsker det, kan vi også tilbyde faciliteter til møder og foredrag. Vi er jo på en erhvervsskole.

– Nu håber jeg selvfølgelig at folk kommer. Sidst var vi 9400. Kommer der 10.000 gæster i år er vi godt tilfredse, er-klærer Kristian Larsen der oplyser at ud-stillerne allerede har bestilt 20.000 gæste-kort hvilket er 5000 flere end sidst.

Optimere driftenHave & Landskab kan byde på en række særlige stande hvor arrangørerne kred-ser generelt om temaet driftsoptimering. Et emne der bl.a. skal ses i lyset af kom-munalreformen.

Skov & Landskab tager udgangspunkt i det levende hegn der følger udstillingens centrale vej.

– Vi vil gerne åbne øjnene for hvor-dan et ganske almindeligt pølsehegn kan udvikles til få forskellige kvaliteter hvis man beslutter sig for hvad det skal være. F.eks. til et hegn med overstandede i en bund af buske eller til noget mere kratag-tigt der udvikles af hegnets mellemlag. Vi vil vise det konkret, med modeller og med intentionsbeskrivelser, forklarer seniorrådgiver Palle Kristoffersen. Skov & Landskab vil desuden lave udstilling om Slotsgrus, bytræarboretet, vanding af by-træer og kunstgræs.

Maskinleverandørerne præsenterer som noget nyt medlemmernes største og vig-tigste nyheder på én stand. De nye ma-skiner og redskaber præsenteres med data, beskrivelse og foto.

– De fleste besøgende tager på en udstil-ling for at se hvad der er af nyheder. Derfor er det meget vigtigt at vi giver de besøgen-de mulighed for en lynhurtig oversigt over nyhederne samt sikre os at de besøgende finder alle nyheder, oplyser Henning Kri-stensen fra Maskinleverandørerne. Han peger på at der er arealer mellem standene hvor grejet kan testes og sammenlignes, bl.a. med hensyn til manøvredygtighed og komfort.

Dansk Planteskoleejerforening vil in-

N

struktivt vise hvordan planter i god kva-litet er en genvej til et frodigt grønt mil-jø. Skovplanteringen, Allétræklubben, Hækplanteklubben, Staudesektionen, Frugt- og Prydtræklubben, Rosenklubben, Surbundsklubben og Dafo-foreningen vil hver for sig vise eksempler på smukke planter af god kvalitet inden for deres om-råde. Men de vil også oplyse om hvad der er baggrunden for kvaliteten og hvordan planterne bør behandles, forklarer plante-skoleejer Erik Lund Andersen. Frøkilder og kloner, herunder Dafo-planter spil-ler en stor rolle. Også andre forhold som staudernes pottestørrelser og frugttræernes grundstammer er afgørende.

Danske Anlægsgartnere vil gerne vise at de private anlægsgartnerfirmaer er en res-source som kommunernes park- og natur-forvaltninger står sig ved at udnytte.

– Vi vil vise at de private kan være bil-ligst selv om de skal indtjene overskud. Der er nemlig andre parametre der spiller en rolle, f.eks. bedre maskinudnyttelse, spe-cialgrej og specialviden, forklarer direktør Stephan Falsner, Danske Anlægsgartnere. På specialstande vil der være en præsenta-tion af virksomheder og de udbud som de har deltaget i og vundet - og som de har fået erfaringer med. Man vil kunne læse om det på plancher og tale med folk fra de pågældende virksomheder.

MASKINERTORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

Ib HansenChristian RøjkjærPeter RøjkjærIb Bruunsgaard

40 13 78 0261 55 02 7261 55 02 7140 19 78 02

Salg:

SALG - SERVICE - LEASINGFyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

Mobil:

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

Have & Landskab 07 holdes fra onsdag 29. august til fredag den 31. august 2007.

Udstillingen holdes på erhv ervssko-len Selandia CEU’ s jor dbrugsaf-deling.

Der er gratis adgang med gæstekort. Ellers koster det 50 kr.

Arrangørerne bag udstillingen er Skov & Landskab, D anske Anlægs-gartnere, Dansk P lanteskoleejerfor-ening samt M askinleverandørerne, Park, Vej og Anlæg.

Læs mere om udstillingen på www.HL5.dk

www.HL5.dk

Have & Landskab

71


Drop driveren og få mere tid

Pitch & Putt – den korte form for golfbane – er med fuld fart på vej til Danmark. Fordelene

er forrygende for alle involverede, fordi alle kan være med, etablering er relativt billig, pladskravene mindre, og glæden ved det korte spil fuldt ud lige så velvoksen

anmark er ofte lidt bagud i forhold til det store udland. Mange spændende initiativer slår først igennem herhjemme efter en tid, selv om Danmark var pænt hurtigt fremme med golf – formentlig omkring 1880 med parken på Frijsenborg Slot ved Hammel som det allerførste spil-lested, hvis man skal tro annalerne.

Men nu sker der noget nyt inden for dansk golf: Første danske 9 huls Pitch & Putt bane på Golfklubben Lillebælt i Mid-delfart er anlagt og skal tilsås straks vejret tillader det, en anden bane tæt på Kongens Lyngby er klar til første spadestik i løbet af i år, en tredje er planlagt i Himmerland og måske ændres par 3 banen i Hørsholm til disciplinen.

Pitch & Putt er endnu kun i sin spæde vorden i Danmark, selv om en union alle-rede er etableret af de fremsynede golfentu-siaster, Søren Rasmussen, der er M.Sc. og præsident i Dansk Pitch & Putt Union, og tv-kommentator Henrik Knudsen. Men spilformen er i forvejen enormt udbredt i

etablere. Kortere baner er nemmere at finde plads til, og kan derfor ligge tæt på byer, eller måske ligefrem blive en del af urbaniseringen, så man ikke skal flytte sig ret langt for at dyrke sin sport.

– Mange steder i danske storbyer er der udlagt arealer på omkring 30 hektar til fodboldbaner, som måske ikke er anlagt eller kun benyttes 30-60 dage om året. Nogle af de steder kunne udnyttes opti-malt med Pitch & Putt til at give de unge ny adgang til idræt, og det er i det ærinde, at vi er ude. Men med erfaringerne fra ud-landet in mente kunne det også være en klar nøgle til at få fat i væsentlige dele af integrationens problemstillinger, siger Sø-ren Rasmussen fra Dansk Pitch & Putt Union.

BaggrundenDe første Pitch & Putt baner daterer sig tilbage til forrige århundredskifte i Eng-land, og spillet dukkede derefter op i USA i 1920’erne. Spillet var på den tid ikke organiseret, men blev især populært, fordi det med de små baner kunne udøves i of-fentlige parker eller i ressorts, for eksem-pel langs kystland. Allerede i 1920’erne havde de trendsættende filmmoguler i Hollywood for travlt til at nå alt, hvad de gerne ville, og derfor kom Pitch & Putt belejligt og blev ustyrligt populært. Men som så meget andet i Hollywood var Pitch & Putt i første omgang et modefænomen, der døde ud efter en tid.

Tekst og foto: Frank • Undall [email protected]

specielt Irland, England og Spanien (hvor medlemstallet eksploderede på 10 år), og tillige i Frankrig, Holland og Italien.

Årsagen til populariteten er tydelig, for banerne passer perfekt ind i en verden, hvor folk får mindre og mindre tid til alt, hvad der bydes på. De fleste har appetit på at smage på så mange tilbud som muligt, ikke mindst Danmarks næstmest populæ-re sport, der imidlertid er en tidkrævende sport. Foruden træning skal man afsætte fem til seks timer til hver runde golf, når man medregner transport og en lille for-friskning på 19. hul. Men glæden ved Pitch & Putt kan for etablerede spillere være mindst lige så stor som ved en tra-ditionel golfrunde, selv om den kan klares på langt kortere tid – typisk en god times tid.

Samtidig er spilformen den helt rigtige måde til at sluse nye kategorier af golfspil-lere ind i den forjættede verden – måske især helt unge spillere. Fordi Pitch & Putt banerne er kortere er de også billigere at

72

A r t i k e l

Anlægget af Pitch & Putt banen i Golfklubben

Lillebælt tog udgangspunkt i nogle få, eksisterende huller, og med nye

dræn i jorden og nye greens bliver banen klar til at tage i brug ved sæsonstart 2008.

Derfor blev det ikke amerikanerne, men irerne, der i slutningen af 1930’erne be-gyndte en seriøs udvikling af sportsgrenen med en ni hullers bane. I Fountainstown Sports Club nær Cork var der både tennis-baner, 18 hullers putting green, cricketba-ner og -net samt legeplads og pavillon til de motionsivrige turister. Stedet var uhyre populært om sommeren, og især putting greenen var altid optaget, så i 1938 stod en 9 huls Pitch & Putt bane klar.

Anden Verdenskrig bremsede ikke ud-viklingen, og populariteten nærmest eks-ploderede i landet efter at irerne fra 1940 begyndte at organisere og udvikle Pitch & Putt som en selvstændig idrætsgren. I

1944 blev den Irske Amatør Pitch & Putt Union etableret, og reglerne er basalt set uændrede, ligesom to nationale turnerin-ger fra dengang fortsat spilles.

Politisk perfektFra begyndelsen var de irske politikere be-gejstrede for Pitch & Putt, fordi banerne

ikke kræver ret meget plads. De anbefalede nye anlæg med en særlig glød i stemmen – også fordi spillet ikke var nær så økono-misk krævende for udøveren som golf. Det var før golf blev en folkesport. Men også i dag kan Pitch & Putt baner have en social mission med at drage nye generationer og befolkningsgrupper ind i sport. I dag må

Ian Woosnam er utroligt præcis i det korte spil, og det demonstrerede han for nylig med første slag, da Simon’s Golf

Club åbnede yderligere ni huller. Woosnam ramte næsten i plet på den flere tusinde

kvadratmeter store reklame med teksten: “Woosie! Kom så, vis os vejen”.

73


selv de mest modstandsdygtige politikere også erkende, at ikke kun sjælen lutres af spillet, men at golfens indbyggede motion også er glimrende for den generelle fysiske folkesundhed.

Ekspansionen i Irland gik så stærkt, at to organisationer udråbte sig som natio-nale. Men allerede i 1954 indså parterne, der var delt i Leinster og Munster, at frem-tiden krævede en fusion. 9. oktober 1960 blev den første sammenkomst afholdt for den nye Pitch & Putt Union of Ireland med 42 tilsluttede klubber.

10 år senere var der 112 klubber og den irske union forsøgte ihærdigt at udbrede spillet til især England, hvor der blev spil-let flere steder, men efter andre regler – specielt omkring banernes længde, og det tilladte antal køller. I 1980 kom gennem-bruddet, hvor Coventry Par 3 Association inviterede irerne til match. I 1993 var tu-ren kommet til samarbejde med Austra-lien, som i oktober 1996 kunne være vært for den første internationale turnering.

Golf på skemaetSportsgrenen er vokset kolossalt i specielt Irland, hvor der i dag er op mod 200 klub-ber med over 12.000 medlemmer tilknyttet unionen. Sporten er vokset hen over både det irske hav og Kanalen, og 19. februar 2000 blev det besluttet at etablere EPPA, den europæiske organisation. Irere, briter, franskmænd, spaniere, hollændere og ita-lienere var med, og det er målet, at også Sverige, Finland, Tyskland og Portugal skal indlemmes. Pitch & Putt i Danmark er allerede en realitet, hvor der er indledt drøftelser med Dansk Golf Union.

– Vi håber, at endnu flere danske politi-kere kan se fordelene ved at etablere Pitch & Putt i Danmark, blandt andet i nærhe-den af skoler, så træningen kan indgå i de unges fysiske og mentale undervisning. Repetitionen er uendeligt væsentlig i ind-læring og en nødvendighed i golf. Mange flere vil få adgang til at spille golf med flere Pitch & Putt baner, og det vil samtidig af-laste en stor del af det pres, der er for at etablere nye 18 hullers golfbaner. På Sjæl-land står næsten 10.000 på venteliste til et medlemskab i en golfklub, og de ville være oplagte brugere af Pitch & Putt baner, si-ger Søren Rasmussen.

Vores Erfaring - Din GarantiSammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse afgolf- og fodboldbaner

- Jordregulering - Vertikalskæring - Vertidræning ned til 60 cm. - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Dybde vertikalskæring - Slidsedræning Leca nedfælding - Afretning af eksisterende græsoverflader - Topskæring - Dræning med laserstyret drænmaskine - Eftersåning - Slidsning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: [email protected] – SE nr. 79 29 37 17

Pitch & Putt er populært sagt golf uden driver. Sportsgrenen er på vej ind i Danmark og den er krævende, fordi man skal mestre spillet omkring og på green. Det gør både Iben Tinning og Colin Montgomerie imidlertid, og det viste de på Simon’s Golf Club, hvor der blev kæmpet om en million kroner i skins game.

DR

OP

DR

IVE

RE

N O

G F

å M

ER

E T

ID

74

A r t i k e l

Vores Erfaring - Din GarantiSammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse afgolf- og fodboldbaner

- Jordregulering - Vertikalskæring - Vertidræning ned til 60 cm. - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Dybde vertikalskæring - Slidsedræning Leca nedfælding - Afretning af eksisterende græsoverflader - Topskæring - Dræning med laserstyret drænmaskine - Eftersåning - Slidsning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: [email protected] – SE nr. 79 29 37 17

En drøm eller genial maskine?Tekst & foto ved Bongo

ynboen Søren Hansen, der tidligere havde et entreprenørfi rma, er en mand (li-gesom mange andre) med adskillige tan-ker og ideer, men denne fynbo er måske en smule anderledes end de fl este, idet han fører nogle af ideerne ud i livet, som denne nye fordelingsmaskine er beviset på.

For nogle år siden – en fredag eftermid-dag – var han som så mange andre dage på vej ind til en byggeplads, hvor et syn virke-lig satte sig på nethinden og satte en tanke i hovedet, som han ikke kun få væk.

Denne dag så han en ældre brolægger ligge på sine knæ i en mindre gul regnfrak-ke og trække sit afretningsbræt hen over det fugtige sand og tanken som for igen-nem hovedet på Søren Hanen var: Hvor-dan kan det være at vores teknologi er så fremskreden, at man ikke engang gider at lande på månen mere og vi stadigvæk har folk der må arbejde på denne måde ?

Det var en af disse her tanker (syn) som ikke kunne slippes og efter tre søvnløse nætter gik Søren Hansen på værkstedet og nu tre år og 300.000 kroner fattigere, står den nye MSH Sand Afretter klar. Ef-ter det lange forarbejde med at producere maskinen var Søren Hansen så heldig, at være med i den meget sete TV udsendelse “Bedste danske opfi ndelse” og det var lige-som med til at sætte det sidste skub i den nye opfi ndelse, så MSH Maskin.dk (belig-

gende ved Søndersø på Fyn), er klar til at gå i produktion på en større skala.

Maskinen har allerede vist sig at være hur-tig, tidsbesparende og aldeles nøjagtig ved planering og afretning af det store fl ise-areal i forbindelse med Eventyr Golf ’s nye overdækkede Driving-range, hvor green-keeper Thomas Poulsen (Mini) havde fornøjelsen at arbejde med afretteren og han siger: Den er overraskende nem at have med at gøre, hele processen er så enkel og den nøjagtighed, man kan få på hældningerne og faldene, i det vi har lavet, er nær mest utro-lig. Samtidig og som det måske nok bedste, er den tidsbesparelse som maskinen giver

Greenkeeperforbundets formand Bendy Sørensen, var helt med på ideen, da han så MSH Afretteren på TV og Odense Even-tyr Golf, blev den første golfbane i landet, der erhvervede sig en.

Hvordan virker den maskine så i virkeligheden?Man smider sandet ud i tre – fi re centimeter og stamper det og derefter stiller man maski-nen op og så fi npudser man derefter arealet,

hvor det overfl ødige sand bliver smidt væk og man bliv er også fri for r ender efter rør ene, som man normalt har.

Hvad er førstehånds indtrykket af denne nye opfi ndelse?Man kan nær mest sige at det er en drøm som er blev et til en r ealitet og udo ver v ed afretning af større arealer før lægning af fl i-ser med mere, er den aldeles fremragende til etablering af teesteder etc. D en må i fr em-tiden stå på enhv er gr eenkeepers ønskeliste.

Har du slet ikke noget dårligt at sige om denne maskine?Jo det skulle da vær e, at den er omkring 15 – 20 år for sent på den, så en masse br olæg-gere kunne vær e blevet sparet for de mange

76

Thomas Poulsen (th) med Søren Hansen.

MSH Afretteren.

A r t i k e l

•Indsigt i kundernes forhold og behov•Anvendelse og miljøhensyn•Landsdækkende med 32 konsulenter

- det er de tre væsentlige årsager til den succes,NorDen Olje A/S har oplevet siden etableringen i 1990.

KunderneDet er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse.

ProdukterneNorDen Olje er kendt for at have miljørigtige vedlige-holdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer.

Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54

www.nordenolje.dk

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde

Køgevej 131 • 4000 Roskilde

Telefon 46 300 400 • www.rts.dk

Greenkeeperassistent

Greenkeeperassistent er en kort erhvervsuddannelse, som

du kan tage på 1½ år.

Uddannelsen består af:

• Grundforløb for anlægsgartnere (20 uger)

• Hovedforløb (2x8 uger)

Grundforløb starter hver 10. uge

Kurser for greenkeepere

• Vandingsteknik på idrætsanlæg og golfbaner

• Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse

• Træer og buske om sommeren (split)

• Pleje af grønne områder, sommerbeskæring

• Ressourceberegninger ved hjælp af grønne anlæg

• Pleje af grønne områder

• Vandløbsøkologi

• Pleje af vandhuller

Vi holder åbent hus den 1. juni, kl. 11 - 16 på

Køgevej 131 i Roskilde alle er meget velkomne.

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne,

på telefon 46 333 233, hverdage mellem

kl. 8.30-12.00, eller besøg os på www.rts.dk.

for en grøn fremtidVilvordeVilvorde

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

knæ og ryg problemer som deres erhverv medfører og som denne ma-skine ville have afhjulpet dem med.

Tilbage til opfi nderen Søren Hansen, som nu er rigtig godt til-freds med resultatet, på trods af, at der allerede nu er nogle for-bedringer til afretteren på vej og som han selv siger: Efter den første prototype stod klar for halv anden år siden, er der hele tiden blevet ved med at dukke nye tanker frem og derfor tog det halvanden år mere at færdiggøre den og allerede nu ligger planerne for hvordan man får hægtet en lille mini kran der kan køre på skinnerne, så man samtidig kan hente fl iserne ind på arealet, så snart det er afrettet, på skrivebordet, og det håber vi er klar inden jul.

Det er klart, at hvis ikke man havde et lille værksted hjemme, hvor man kan gå og banke, sv ejse og r egere, ja så kunne man ikke lav e sådan en opfi ndelse, idet den mængde arbejdstimer som jeg har brugt, ville have fordyret det endnu mere.

Af de større succes oplevelser som Søren Hansen har haft under arbejdet med maskinen, var da han skulle afprøve den på et areal, som normalt ville have taget to dage for to mænd at udfører (fjor-ten timers arbejde) og efter at maskinen var opstillet, blev arealet afrettet på tolv minutter !!!

Det er en lille 2 hestes Honda motor der driver afretteren og det er den mindste motor der fås til en remskive og alene navnet Honda, ved de fl este, er med til at give kvalitet. Det er meget vig-tigt for os, at maskinen virker når den kommer ud til folk, idet de gerne skulle være med til at sælge de næste og det ved vi nu med sikkerhed, at de gør.

MSH Afr etteren – der vejer 33 kilo – leveres komplet med 8 bukke og 8 skinner. Pris ca. 35.000,- ex moms hos www.MSH Maskin.dk

De to herre ved skinnerne.

77


Speedwaykongen med egen golfbaneFor verdens mest vindende speedwaykører, Hans Nielsen,

har livet handlet meget om golfen, siden han stoppede karrieren

Af Jens Christensen

ville med ham ud på en offentlig golfba-ne. Han stak mig driveren på 1. hul, og, mærkeligt nok, knaldede jeg bolden midt ned ad fairway uden at kende noget som helst til svingteknik. Kort efter spillede jeg med en anden promotor på en offentlig bane i Skotland, og da min begejstring var lige så stor efter denne runde som ef-ter den i Australien, meldte jeg mig ind i Farthingstone Golf Club i nærheden af, hvor vi, mine kone Sanne og jeg boede dengang, Adstone udenfor Northampton.

Ægteparret Nielsen havde ingen børn dengang, og derfor var forholdsvist let for hr. Nielsen at overtale fru Nielsen til også at blive golfspiller. Også hun blev straks så bidt af spillet med den lille drilske bold, at de godt kunne fi nde at medbringe golfkøl-lerne i forbindelse med speedwaystævner – og spille en runde, hvis der var tid til det.

Skrappe børn– Inden jeg holdt op med at køre i 1994 blev det lidt af en trend blandt speedway-

Som en hobby importerer Hans Nielsen i dag renoverede Club Car-buggies fra sin gamle, engelske hjemmeklub og videresælger dem i Danmark.

elvom det er efterhånden 13 år siden, at den 22-foldige verdensmester Hans Nielsen stillede speedwaycyklen i garagen, kører det stadig for den sympatiske nord-jyde. Det er bare ikke mere på en speed-waybane, meget af hans dagligdag foregår – men derimod på en golfbane. Ja, så fa-natisk golfspiller er Hans Nielsen faktisk blevet med årene, at han har anlagt en lille golfbane på sin private bopæl – en nedlagt landbrugsejendom i Strandby nord for Frederikshavn.

– Jeg blev allerede grebet af golfspillet helt tilbage i 1987, fortæller Hans Niel-sen. – Dét skete bogstaveligt talt med det første golfslag, jeg overhovedet slog. På en speedwayfri dag spurgte en engelsk speed-waypromotor, John McNeill, mig, om jeg

78

A r t i k e l

kørerne at slappe af på golfbanen mellem stævnerne. Erik Gundersen var f.eks. en ivrig golfspiller, inden han kom galt af sted i et styrt, og jeg har også spillet en del run-der med Tommy Knudsen, husker Hans Nielsen, som dog tog golfen mere alvor-ligt end de fl este af sine kørende kolleger. Systematisk, målrettet træning prægede ham som speedwaykører, og samme dyder hylder han som golfspiller. Derfor spiller han i en alder af 47 år fra imponerende handicap 4,5 på én af Danmarks sværeste golfbaner, Frederikshavn – et handicap, han kun kan bevare, fordi han stort set hver dag svinger golfkøllerne. Enten på golfklubbens bane – som kun ligger få ki-lometer fra Strandby – eller på den bane, han for fem år siden anlagde på sin egen jord. Den har tre greens, som kan spilles fra otte forskellige vinkler – som par 3- el-ler par 4-huller. Det er først og fremmest det korte spil, banen tester – og derfor er hele familien Nielsen skrap på dette felt. Ja, børnene Daisy, 12 år, og Daniel, 11 år, faktisk så skrappe, at de ved fi nalestævnet i Odense i fjor vandt henholdsvis dren-ge- og pigerækken i den landsdækkende Thomas Bjørn Short Game Challenge. Her blev Daniel desuden kåret som “Årets Bjørn” for de bedste gennemgående resul-tater, så det var, med rette, stolte forældre, der overværede fi nalerne.

lavt nok til juniordrengenes ranglistetur-neringer, må Sanne og Hans Nielsen en gang imellem belave sig på at køre i hver sin retning – med hvert sin barn.

Import af golfbilerI øjeblikket er det tæt på, at Hans Nielsen og børnene tilbringer det meste af deres fritid på golfbanerne. Kun mandag holder de golffri – medmindre Daisy og Daniel har nogle skolekammerater med hjem, der gerne vil spille en runde på “privatbanen”.

– Hans Nielsen: – Jeg var så heldig, at jeg tjente en pæn skilling i løbet af min speedwaykarriere. Nogle af den er inve-steret i fast ejendom til udlejning, og det betyder, at jeg kan bruge mere tid end de fl este andre fædre på min egen golf og sammen med mine golfspillende børn, selvom jeg også fungerer som vicevært i mine kones travle forretning, “hos Sanne”. Den ligger heldigvis så tæt på både vores bopæl og golfklubben, at jeg også har tid til at importere renoverede Club Car-bug-gies fra min gamle hjemmeklub i England og sælge dem videre til danske klubber og spillere.

Jo, vel kører det stadig for “fartdjævelen fra Brovst” – i højt gear på golfbanerne i Fre-derikshavn og Strandby, hvor han fi nder sig lige så godt tilpas, som han gjorde det som kongen af alverdens speedwaybaner.

Far som “træner”Disse triumfer var absolut ikke tilfældige, for Hans Nielsen spillede masser af runder på familiens egen bane sammen med bør-nene, endnu inden de var kommet i skole. Det begyndte som en leg for dem – med far som “træner” – men konkurrencemo-mentet fangede dem så hurtigt, at Daniel blev meldt ind i Frederikshavn Golf Klub allerede som 5-årig og Daisy som 6-årig.

Hans Nielsen: – Ungerne blev helt sik-kert påvirket af, at Sanne og jeg både snak-kede meget om og spillede meget golf. Da-niel kunne svinge en plastikkølle, allerede da han var ét år – og en forkortet stålkølle da han var halvandet år. Daisy kom lidt se-nere i gang, men til gengæld gik det stærkt for hende, da hun for alvor blev interes-seret. Det fortæller hendes handicap i dag på 2,2 vist alt om. Daniel spiller fra 6,9, men han kommer mindst lige så langt ned i som Daisy, når han bliver større og stær-kere rent fysisk.

Sine kun 12 år til trods er Daisy allerede så god, at hun er kvalifi ceret til at deltage i de danske ranglisteturneringer for pigeju-niorer. Mor, far og lillebror følger hende til disse 36 hullers-turneringer, men ser som regel kun hendes første ni huller, inden de fortsætter til en anden, nærliggende bane, hvor de spiller 18 huller og derefter henter hende igen. Når Daniels handicap bliver

Hans Nielsen kan næsten daglig ses på sin egen private bane – trænende det korte spil.

Daisy og Daniel Nielsen vandt sidste år pige- og drengerækken i Thomas Bjørn Short Gamle Challenge. Ikke underligt, at Sanne og Hans Nielsen var stolte.

Foto: Dansk Golf

79


Miniature-golfbanen på den gamle mølle

Mariager Fjord Golfklub er snart klar med 27 huller – i tilgift til den eksisterende 3 hullers-bane på Aa Mølle

adsund-egnen får i løbet af som-meren sin første officielle golfbane – hvor Mariager Fjord Golfklub skal holde til – men faktisk findes der allerede én, uof-ficiel, golfbane på bredden af den natur-smukke fjord, nemlig en 3 hullers-bane på den historiske Aa Mølle, som ligger på sydsiden af fjorden ved landevejen mellem Hadsund og Mariager.

Betegnelsen “uofficiel” skyldes, at kun gæster på Aa Mølle må spille banen. Det har tidligere betydet, at kun private ven-ner og bekendte til ejerne af Aa Mølle, Lis-beth og Leif Andersen-Farmer, har kunnet spille de tre par 3-huller helt ud til fjor-den – med udsigt over vandet til Hadsund – men da Aa Mølle fra den kommende weekend starter op med værelsesudlejning, bliver banen også spillelig for boende gæ-ster – uden at de skal betale greenfee.

Der er formentlig tale om Danmarks mindste/korteste golfbane, idet de tre hul-ler tilsammen måler 335 meter, henholds-vis 90, 95 og 150 meter, men til gengæld har de noget, der ligner Danmarks bedste

beliggenhed for en golfbane – på engarea-let ud til badestranden ved Aa Mølle Havn mellem Å Mølle-kanalen og Kastbjerg Å, der begge udmunder i Mariager Fjord. Hul 2 er faktisk udformet, så bolden fra teestedet skal slås tværs over en lille bugt i fjorden for at lande på greenen, et slag, der kan gøre selv rutinerede golfspillere van(d)vittige!

Kunstgræs-greensMed en fortid i reklamebranchen og en nutid som golfspiller var Leif Andersen-Farmer ikke længe om at se nye mulig-heder i Aa Mølle, da han i 2006 afhæn-dede sit reklamebureau, Andersen-Farmer Kommunikation, som i 10 år havde til huse på Aa Mølle. Allerede på dét tids-punkt havde anlagt sin lille private golf-bane og vidste, at der i løbet af 2007 ville komme en “rigtig” golfbane bogstaveligt talt i hans baghave – Aa Mølle Skov. Det var nemlig ham selv, der helt tilbage i år 2000 havde foreslået erhvervsrådene i Ma-riager og Hadsund det – på opfordring fra

en golfspillende storkunde i reklamebu-reauet, Louis Nielsen, daværende ejer af optikerkæden af samme navn.

– Da vi efter afhændelsen af reklamebu-reauet tog beslutningen om at omdanne vores gamle kontorer i møllebygningen til selskabs- og konferencelokaler, bestemte vi os også for at forbedre golfbanen, som indtil da havde langsomme greens med samme græs som fairways. Løsningen var kunstgræsgreens, hvor bolden løber mindst lige så hurtigt som på “normale” græsgreens. Masser af selskabs- og konfe-rencedeltagere har siden moret sig på vo-res miniature-kopi af en rigtig golfbane, fortæller Leif Andersen-Farmer, som vel at mærke også at indrettet en træningshal med plads til fem spillere ad gangen, så alle har mulighed for at øve sig, inden de går ud på banen. Kender nogle gæster over-hovedet ikke til, hvordan de skal holde på og svinge med golfkøllerne, demonstreres det for dem af Leif Andersen-Farmer, som i øvrigt stiller køller, bag og bolde gratis til rådighed.

Ajour NEWS


Leif Andersen-Farmers miniature-golfbane ligger bogstaveligt talt på kanten af Mariager Fjord – med udsigt til Hadsund (i baggrunden).

80

A r t i k e l

Romantik og nostalgi– Det er naturligvis med en vis bagtanke, at vi også er startet med at leje værelser ud på Aa Mølle. Vi forventer simpelthen en del golfspillere som gæster, fordi der er direkte adgang fra Aa Mølle til Mariager Fjord Golfklubs banealæg via en gammel kodrivertunnel. Dét tager mindre end fem minutter at gå til 1. tee og klubhuset. I første omgang har vi kun indrettet otte værelser, men der ligger tegninger klar til yderligere 40, hvis behovet viser sig, siger Leif Andersen-Farmer, for hvem det – de nye tider til trods – er lykkedes et bevare den romantiske stil, som i århundreder har kendetegnet Aa Mølle. Derfor har han og fruen f.eks. givet deres værelser navne efter de fuglearter, som lever ved Aa Mølle: is-fuglen, svanen, skarven, fuglekongen, sva-len, vildanden, vandstæren og silkehalen. Nostalgien blomstrer ikke mindst i bru-desuiten, hvor himmelsengen suppleres af et gammeldags, håndlavet træbadekar, der kun fremstilles på bestilling hos Trip Trap – hvis hovedsæde på havnekajen i Had-sund i øvrigt kan ses fra Aa Mølle.

Køkkenet på Aa Mølle fungerer kun i fuld udstrækning i forbindelse med sel-skaber og konferencer, men til gengæld samarbejder Aa Mølle med tre lokale re-stauranter om spisebilletter til 3-retters middage, henholdsvis Hadsund Færgekro, Restaurant da Vinci og restauranten i Ma-riager Fjord Golfklub – sidstnævnte med en beliggenhed, der må kandidere til at have Danmarks bedste udsigt for en golf-klubrestaurant.

Den renoverede og ombyggede Aa Mølle kan nu huse golfspillere, der kan muntre sig på ejerens private huller i møllens baghave.

Ajour NEWS

Pudsig udviklingDe første golfslag er slået i golfklubben – på den nyåbnede driving range, hvor den nyansatte træner, Mark Lindved, har starte sine første begynderhold.

1. juni blev seks af par 3-banens ni hul-ler spilbare, mens i brugtagningen af de sidste tre par 3-huller og 18 hullers-banen må vente til ca. 1. august, hvor klubhuset vil være indfl ytningsklart.

Til den tid vil Aa Mølle-området altså have 30 huller – 27 offi cielle og tre uof-fi cielle. Manden bag de tre sidstnævnte, Leif Andersen-Farmer, vil nok være den, der glæder sig mest, fordi hans ide til den

offi cielle bane har medført, at der for-mentlig venter Aa Mølle en ny æra – som tilholdssted for gæstende golfspillere. Dét må siges at være en pudsig udvikling for et sted, hvor der blev malet korn til krea-turfoder og sigtet rug og byg til bagemel, endnu før den danske kongerække blev grundlagt. Siden, i 1800-tallet, blev Aa Mølle kendt for produktion af slemme-kridt, foderkrift og skrivekridt, og, endnu senere, for sten- og grusbrydning til b.la. etablering af jernbanestrækningerne Had-sund-Øster Hurup og Hadsund-Havndal. Udgravningerne gav mange år senere plads til den staldbygning, der i dag fungerer som maskinhus for greenkeeperstaben i Mariager Fjord Golfklub.

I 1900-tallet fungerede møllen først som korn- og foderstofhandel og siden som korntørreri, indtil den i 1996 blev solgt til Andersen-Farmer Kommunikation. Heller ikke Leif Andersen-Farmer kunne dengang drømme om, at den gamle mølle en dag ville have en golfbane og blive være årsag til, at Danmarks næststørste idræts-gren bliver endnu større. Flere mennesker, som har deltaget i selskaber eller konfe-rencer på møllen siden januar, har nemlig meldt sig ind i en golfklub efter at være introduceret til spillet på Aa Mølle – og mange vil sikkert følge efter.

OrebroGårdejer Preben Jensen i Orebro vil gerne anlægge en golfbane på sin jord. Naboerne på Merbjergvej 8 er imidlertid meget kede af, hvis golfbaneplanerne realiseres og op-fordrer til at man fi nder et andet sted i Sorø Kommune at lave golfbane.

Økonomiudvalget i Sorø Kommune har sagt god for, at der arbejdes videre på golf-baneplanerne, men skal de blive til noget, skal der først laves lokalplan mm.

LyngeMølleåens Golfklub har søgt Allerød Kommune om tilladelse til at udvide sin golfbane.

Det er sådan set ikke en reel udvidelse, der er på vej, men fl ytning af et hul, der i dag har blindt udslag. Klubben ønsker at fl ytte udslagsstedet af hensyn til sikkerhe-den. Hvis golfklubben får lov til at inddra-ge et stykke jord på godt 4 ha i den nord-vestlige ende af golfbanen, kan klubben indrette sine huller og udslag som ønsket.

81


P r e s s e

En kompakt traktor med den store traktors muligheder

Kubota BX 2350 – En smidig sag med mange kræfter

BX 2350 er et godt valg, når pladsen er begrænset, men du al-ligevel har brug for den store traktors kræfter og muligheder. Den passer til de fl este arbejdsopgaver og kan hurtigt skifte redskaber. To uafhængige kraftudtag og en forbløffende løftekapacitet med 3-punktophæng giver større fl eksibilitet i valg af arbejdsredska-ber.

Komfort, miljø og sikkerhedKubota, der er verdens største producent af dieseltraktorer under 50 HK, har igen haft fokus på miljøet. Den 23 HK dieselmotor er af den nyeste type, der lever op til de strengeste EU-forskrifter og de specielle meget strenge californiske krav for både udstødning og støjniveau.

Kubotas nye BX 2350 kan monteres med mange

forskellige redskaber

store traktors mulighederKubota BX 2350 – En smidig sag med mange kræfter

BX 2350 er et godt valg, når pladsen er begrænset, men du al-

Kubotas nye BX 2350 kan monteres med mange

forskellige redskaber

Komforten er sikret med god benplads, servostyring, et perfekt førersæde og ergonomisk fornuftigt placerede håndtag, der gør det nemt, sikkert og behageligt at manøvrere dette vidunder.

Rigtig meget udstyrBX 2350 leveres med hydraulisk servostyring, fartpilot, 2-trins HST-manøvrering, , 4-hjulstræk samt førerhus eller sikkerheds-bøjle. Desuden er traktoren som den eneste i sin klasse udstyret med joy-stick og to dobbelte hydraulikudtag for og bag.

For yderligere information kontaktFlemming Nyholm, Tlf. 4363 6090

Ajour NEWS

82

Golf i GjernVejen er banet for et storstilet golfprojekt med en 18-hullers golfbane og op mod 200 ferieboliger i bakkerne ved Gjern i Midtjylland. Det er DanParcs Silkeborg, der er gået sam-men med en ekstern investor i selskabet Gjern Bakker K/S om fi nansieringen af ferieboliger, mens et udviklingsselskab ejet 100 pct. af DanParcs Silkeborg står for investeringerne i golf-banen. Der er erhvervet 81 hektar til projektet, der beløber sig til samlet en halv mia. kr. og ventes fuldt udbygget i 2010, mens banen vil være spilleklar senest i foråret 2009.

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen- en del af AMU Nordjylland

Uddannelser til golfbanen

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | telefon 9633 2626www.amunordjylland.dk

Tak til de 31 udstillere, der var

med til at gøreMaskindagen på

Sandmosen 26. april til en spændende oplevelse for de mange gæster

fra hele landet.

KompetenceCenter for Det grønne område – Sandmosenhar alle uddannelser til golfbanernes medarbejdere.

GreenkeeperUddannelsen for erfarne medarbejdere, der vil lære mere.Nye hold hvert år i februar og oktober.

Greenkeeperassistent Erhvervsuddannelsen for både unge og voksne. Kan ind-ledes med grundforløb eller når som helst med praktik pågolfbanerne.

EfteruddannelserVi udbyder løbende faglige uddannelser og målrettede lederkurser.

Kontakt centret for yderligere information om uddannelser, økonomi, indkvartering m.v. Vi er altid klar til at rådgive.

GU

LD

me

dl e

mm

er

SØ

LV

me

dl e

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

Yara Industrial A/S

KomTek Miljø A/S

Husqvarna Skov og Have A/S

Sydsvensk Bevattning i Eslöv AB

Helms TMT A/S

Bayer A/S

Semenco ApS

Lyngfeldt A/S

Parkland Maskinfabrik A/S

Green & Fairway ApS

Svensk Jordelit AB

Hauna Golf

FSH Machines

Inverva ApS

Arkil A/S

Hunsballe Frø A/S

GolfbaneProdukter ApS

I H maskiner

Golf-ways.com

KSAB Golf Equipment AB

83

Ajour NEWS

83


84

R e g i o n

MarkvandringerDronninglund onsdag den 26 sept. Kl 10.00-14.00. Hvor Ca-thrine (Chefgreenkeeper) og Flemming Andreasen (akitekt) vil fortælle om de problemer der er under anlægningsfasen og i den spæde start. derefter vil vi se på banen, når vi er igennem banen vil der være 2 pølser og 2 brød samt en øl eller vand pr. mand for 25 kr. Evt overskud går til næste markvandring.

Vi mødes ved det kommende klubhus Kl. 10.00

Tilmelding via mail eller tlf. til Cathrine fra Dronninglund eller til Michael fra Løkken. Tilmelding er bindende

JuleafslutningDen 7. december – info kommer snart

Aktiviteter i Region Ribe 2007Næste markvandring bliver i Vejen Golf Klub d. 12. sep. 2007

Vi mødes ved maskinhuset kl. 12

Vores pokalmacth program arbejder vi på!!!!!Hilsen Christen.

Kolding GolfklubDato endnu ikke fastlagt

Region NordjyllandMichael Mikkelsen

Løkken GolfklubTlf.: 2348 4425

[email protected]

Region Nordjylland

[email protected]

Region VejleMorten Terkelsen

Give Golf KlubTlf.: 22926343

[email protected]

Region RibeChristen Lassen Schmidt

Ribe Golf KlubTlf.: 2145 0209

[email protected]

Region Ribe

Vel mødt til den kommende sæsonBane besøg til Barløseborg Golf, torsdag d. 13. september kl. 11.00

ERFA-møder2. møde afholdes ved Thomas/Sct. Knud golf klub. Torsdag d. 9. august kl. 11.00.

Det 3. og sidste møde for i år er endnu ikke helt planlagt, men så snart jeg ved besked vil det blive langt ud på hjemmesiden.

JuleafslutningSidste års jule afslutning på Odense golf var en stor succes. Vi tak-ker endnu engang Søren Carlsen/TORO for at han sponserede gode pølser og drikke varer på dagen.

Jeg har aftalt med Brian Hvilsom, at dette års juleafslutning afholdes på Langesø golf torsdag 6.december kl. 13.00.

Vi håber naturligvis på en god opbakning og ser frem til at ser Jer alle.

Tilmelding til samtlige arrangementer skal ske senest 1 dag før dato, til chefgreenkeeperen eller undertegnede.

Vel mødt til sæsonen 2007Med venlig hilsen

Gyldensteen Golf, Kenneth Andersen Chefgreenkeeper

Region FynKenneth Andersen

Gyldensteen GolfTlf.: 3118 8301

[email protected]

MarkvandringerÅlborg Golfklub. Dato endnu ikke fastlagtHammel Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt

BesøgHorsens Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt

ErfamøderTange sø Juni måned. Dato kommer senereTange Sø Oktober måned. Dato kommer senere

Tur til Skotland i oktober Nærmere følger

Region ViborgJohn Mikkelsen

Tange Sø Golf KlubTlf.: 2279 1490

[email protected]

85


Markvandringer 2007Info er på vej

Næste ERFA møde:Info er på vej

Kontakt din regionsleder for yderligere oplysninger

Region RingkøbingJørgen Jensen

Struer Golf KlubTlf. +45 2048 [email protected]

Region Ringkøbing

MarkvandringerBrundtland golfbane. Tirsdag d. 7. august kl. 12.30, ved maskin-huset.

AktiviteterJyske ”gule ærter” Golf match. Onsdag d. 3. oktober . Kaj L ykke Golf Klub.

Årsmøde & DM- golf match. Uge 43 i Fåborg.

Dette er et foreløbigt program, for en ny sæson.

Husk på at når vi mødes er det for at styrke sammenholdet og udveksle erfaringer. Med håbet om at alle får en god sæson, samt at vi ses hver gang!

Husk lige at ringe inden d. 7. august, om hvor mange I kom-mer.

Vel mødt hver gang og venlig hilsen.Niels Christian Just.

MarkvandringerMarkvandring på Sydsjællands Golf Klub, tirsdag d. 25 september kl. 11.00. ERFA gruppen har møde kl. 9.00.

Per Sørensen sørger for foredragsholder vedr. forsøgsgreen.

Gule ærter Match for alle Regionens medlemmer afholdes på Vallø Golf Center, tirsdag d. 9 oktober

Program:Morgenmad kl. 8.30Gunstart kl. 10.00Gule Ærter kl. 14.30

Årets sidste arrangement for alle regionens medlemmer afholdes på Slagelse Bowling Center, tirsdag d. 20 no vember kl. 14.00-15.00. ERFA gruppen mødes kl. 12.30

Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

Region SønderjyllandHenning Lund

BrundtlandbanenMobil: 2165 2223

Region Sønderjylland

Region Sydvest SjællandMette Glarborg

Skjoldennæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274

Mobil: 2164 3546

Region Sydvest Sjælland

Skjoldennæsholm Golf Center

Markvandringer 2007For HELE banepersonalet En sjællandsk bane eller to i august, nærmere herom senere

Årets ERFA møderErfamøde NY Næstved, torsdag den 14. juni 2007, kl. 10.00. Vi taler om samarbejde i alle afskygninger

Erfamøde Falster, torsdag den 6. december 2007, kl. 10.00. Vi taler om APV og efteruddannelse af personale

Tirsdag den 21. november kl. 10.00. Storstrømmen Golfklub – Li-vet i søen. Baneudvalgsformænd er velkomne.

Vi mødes ved klubhuset torsdag den 14. december kl. 10.00.

Maribo: Gule Ærter, torsdag den 15. november 2007, kl. 09.00

Region StorstrømmenAnita Laugesen

Golfklubben StorstrømmenTlf. +45 54 82 80 80

[email protected]

Region Storstrømmen

Golfklubben Storstrømmen

[email protected]

86

F i r m a g u i d e

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 76 72 13 00Fax 76 72 13 98

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskinertil f.eks. fairwayvanding.

Salg & projektering:Knud Nielsen, tlf. 2012 8912Service Øst:Palle Christensen, tlf. 2040 7022Service Vest:Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Binadan A/SFrisbækvej 58766 Nørre SnedeTlf. 75 77 02 11Fax 75 77 02 80

Jens Ove PedersenTlf. 75 77 02 11Mobil: 40 10 02 20e-mail: [email protected]. binadan.dk

Anbefales til greens :13-2-9 BINA-SPORTmed mikronæring. Lugtfri langtidsvirkende organisk gødning.

Perfekt til grundgødning og til fairway.

BioNutria Danmark ApSFårup Plantagevej 188990 FårupTlf. 86 45 28 88Fax 86 45 28 14e-mail:[email protected]://www.bionutria.dk

SjællandBjørn BoeskovSalgskonsulentMobil: 40 42 90 86

Jylland, Fyn og øerneOve AndersenMobil: 20 43 90 87

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

DanGødningMøllebugtvej 77000 FredericiaTlf. 76 20 14 80Fax 76 20 14 99

Ole Sams FalkenbergTlf. 76 20 14 72Mobil: 20 14 61 06e-mail: [email protected]. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Kan bestilles direkte:www.dangodning.dkeller hos Garta, samtdiv. Grovvareforretninger.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 86 82 58 11Fax 86 80 14 72

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsbystræde 62640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20Fax 43 99 52 31www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 21 61 30 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 64 44 25 33Fax 64 44 25 07

Charlotte Nyeng HansenTlf. 21 68 18 35E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDæblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 40 45 97 70

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

GolfbaneProdukter ApSStrandpromenaden 8T, st.3000 HelsingørTlf. 49 20 06 99Fax 49 20 05 71

Patrick Garnilde-mail:[email protected]@golfbaneprodukter.dkwww.golfbaneprodukter.dk

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilte-værksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel desig-nede symboler til golfen.Alle typer golfmåtter tildriving range & teesteder.

Forskellige typer net også tilprivate. Vinter fairwaymåtter- Teeskilte der opfylder de nyemiljøkrav. At levere til golfbanernetil de bedste priserog med topkvalitet.

87

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt FormålFirmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

F i r m a g u i d e

Green & Fairway ApSIndustrivej 136330 PadborgTlf. 62 20 13 20Fax 62 20 13 25

Frank [email protected]

mobil 4044 0037

– Bane / Klub og Range udstyr fra føren de producenter.Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter.Egen produktion i rustfrit stål.Bagskabe i diverse udførelser.Bagmærker og sponsorflag.Qualitets Range bolde også med logo tryk.Ny design linie af skilte til bane og klubhus.Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning.Uden lang leveringstid og til den rigtige pris.Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna GolfLedøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 70 27 05 09 Fax: 70 27 05 90e-mail: [email protected] www.haunagolf.dk

Morten Carlsen • Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter

• ParAide, Standard Golf m.fl.• Range Servant driving range

produkter• Golfbagskabe i net og plade• Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrence-dygtige priser

Kemira GrowHow,Kastelsvej 5,7000 Fredericia,Tlf 79 22 33 66,Fax 79 22 33 52

Johnny Hansene-mail: [email protected]

SportCareGreenCareParkCareStort gødningsprogram specielt sammensat til greens , fairways, idrætsanlæg, stadions,campingpladser mm.

Kontakt distributør:ProDana Seeds A/S,tlf. 63 17 16 00

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 74 67 08 08Fax 74 67 08 90www.emarker.dk

Salg Danmark:Carsten MarkerMobil: 40 59 74 67

Bjarne Palsov,salgschefMobil: 40 17 72 22

Miljøvenlige gødnings pro-dukter til pleje af Greens fra Roots/ Novozymes i USA.Prizelawn gødningsspredere til professionel brug fra USAGraden dybde vertikal skærer fra EnglandLyle & Scott Greenkeeper kol-lektion.

At kunne levere markedets bedste produkter til pleje af greens helt naturligt og uden sprøjtemidler.Sikre greenkeeperen 100%problemfrie greens året rundt med organiske og biologiske plejeløsninger.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 86 93 78 77Fax 86 93 78 99

Ole MikkelsenTlf. 86 93 78 77Fax 86 93 78 99

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/efter-såning, stensamling i eksi-sterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

ParkLandMaskinfabrik A/SVejlemosevej 144160 HerlufmagleTlf. 57 64 21 05Fax 57 64 21 16

Jørgen KleisdorffTlf. 57 64 21 05Mobil 40 53 52 09

[email protected]

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklip-pere, Målflytter, Komposter, CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionelvedligeholdelse af grønneområder.

Prodana Seeds A/SFåborgvej 2485250 Odense SVTlf. 6317 1600Fax 6317 1619e-mail: [email protected]

Jacob Arnkvist, JyllandMobil 4011 9505

Niels-Peter Jensen,Fyn og SjællandMobil 2287 7121

Turfline plænegræsblandinger

SportCare og GreenCare specialgødninger

FærdigGræs

Jordbundsanalyser

Sprøjtesåning

Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitets-produkter og vidende med-arbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejds-partner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

Hunsballe Frø A/SEnergivej 3 – P.B. 10507500 HolstebroTlf. 97 42 05 33 4200 SlagelseTlf. 58 57 14 70

Bjarne FrølundMobil 40 45 97 04

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen.Greens , Fairways,Tee-steder, Roughs.

Få et tilbud på standard-blandinger eller specielle blandinger sammensat efter dit ønske.

88

F i r m a g u i d e

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

... vi har prøvet det førKgs. Lyngby Tlf. 45 87 03 72 www.vektor.asFrederiksberg Tlf. 45 87 03 72 [email protected] Tlf. 56 71 43 08 Medlem af Ddl og PLF

Opmåling til ny- og omprojektering af anlægUdstykning og ejendomsjuridisk rådgivning

Dokumentation af banelængderDigitale terrænmodeller

VolumenberegningerFladenivellement

Afsætning

Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 32 50 29 02Fax 32 46 54 60

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Ole Knuth, konsulentØst for StorebæltMobil 40 30 40 00

Poul Michaelsen,konsulentVest for StorebæltMobil 20 48 65 06

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

SC – Svend Carlsen A/S Søren Carlsen (Fyn) Maskiner til pleje og SC - Svend Carlsen A/S leverer Lunden 10, Aasum Mobil 20 10 92 00 vedligeholdelse af maskinløsninger til kvalitets-5320 Agedrup Boye R. Thomsen (Jylland) golfbaner, sportspladser, bevidste fagfolk. Vi er Tlf. 66 10 92 00 Mobil 40 16 92 00 parker, haveanlæg, leveringsdygtige i både Fax 66 10 76 94 Jesper Rej (Sjælland) samt øvrige græsarealer. både maskiner og automatiskwww.sc-svendcarlsen.dk Mobil 21 73 41 00 vandingsanlæg.

Klubbens navn

Adr.

Postnr. / By

Medlemskab … Ja, tak• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.• Medlemsperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Postnummer: By:

Mobil.: Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 700,- årligt. Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement … Ja, tak• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 425,- årligt.• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,- • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn / Adr. / Postnr. / By








G r e e n k e e p e r e n

1

2

3

4

5

6

7

8

GREENKEEPERENKirkedalsvej 6+++0105+++

8732 Hovedgård


græssorter lig med topkvalitetTestresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer

BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister.

De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder special-blandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.


SEMENCOSemenco - Hovedvejen 128 - 4720 Præstø - Tlf. 5598 1085 - Fax 5598 1116 - E-mail: [email protected]

Dansk repræsen tan t

www.barenbrug.dk

Barenbrug Deens Golf:Barenbrug 10-08-2006 15:06 Pagina 1

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Pleje af job, plæneog fremtidPå det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomst-aftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Velkommen til3F Den Grønne Gruppe

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

Ring på telefon 70 300 300

181x267_3FGronGrp 16/05/06 10:13 Side 1

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark

Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · [email protected]

www.bionutria.dk

The Scandinavian Way...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning!

Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrersamtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødningerfra BioNutria Danmark opnås blandt andet:

En meget høj sundhedsstatus på græsserne

Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst

At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringningantager en smuk dybgrøn farve

En særdeles gunstig miljøprofil

...og naturligvis kan gødningerne formuleres,så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BioNutria_Bagsideann.indd 1 17/08/06 11:57:06

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Gr

ee

nk

ee

pe

re

n

No 2 2 0 0 7w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

2

20

07

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N

2007 # 2 greenkeeperen

Documents