2010: særmagasin: kina - trussel eller mulighed?

Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46

RIGDOM: MØD KINAS SOL- CELLE-MILLIARDÆR SIDE 52CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEELLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLEEEEEEEEEEEEEEEE MMMMMMMMMMMMMMIIILLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLIIIIIIIIAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRRRDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRAdvarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30

Kina 2010

KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?

Rå, balstyrisk og æggende. Velkommen til eksperimentet Kina SIDE 10

Kr. 75,00 euro10

BerlingskeNyhedsmagasin

NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010

PRIS: KR. 75,00

UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA

5 7 0 8 5 9 3 3 3 1 0 1 7 11000

SÆRNUMMER

Særnummer Kina 2010

F O R S I D E F O T O : S Ø R E N B I D S T R U P F O T O S : S Ø R E N B I D S T R U P O G R E I M A R J U U L

Det kinesiske eksperimentVanvittig vækst og hæsblæsende urbanisering er blot nogle karakteristika ved Kinas forvandling – et eksperiment, der udfordrer ikke blot landet selv, men hele verden. Følg vores reportagehold gennem �re kinesiske storbyer. SIDE 10

Guide til danske !rmaerSe listen over de store danske virksom-heders aktiviteter i Kina. Her Novozy-mes’ forskningsafdeling i Beijing.SIDE 47

Efter 12 år i Kina“Min fornemmelse er, at vi ikke har set noget endnu,” siger Mærsks toplobbyist Jens Eskelund om udviklingen i Kina. SIDE 20

Aktuelt04 Fokus: Optur til Barack Obama.

Kina 201006 Netværk: Dansk-kineseren

Humphrey Laus globale netværk.08 Velkommen til Kina: Se kortet over

de kinesiske regioners udvikling og se, hvor danskerne har placeret sig.

10 Rejsen gennem det ny Kina: Følg Berlingskes reportagehold gennem Kina 2010 – til Chonqing, Chengdu, Beijing og Shanghai.

20 Mærsk: APM’s toplobbyist i Kina, Jens Eskelund, fortæller om samspillet med Kinas myndigheder.

24 Fortalt i billeder: Hverdagsliv i Kina fortolket af fotograf Søren Bidstrup.

30 Advarsel: Tag Kina alvorligt, siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Beijing.

34 Analyse: Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til?

36 Vild arkitektur: Se arkitekt"rmaet BIG’s mange Kina-projekter.

44 Kopiering eller ej: Kinas copy- paste-syge er aftagende, mener danske Kina-kendere.

46 Strategi: Danske virksomheder har skiftet strategi fra simpel outsourcing til satsning på kinesiske kunder.

47 Guide: Se listen over 42 store danske virksomheders aktiviteter i Kina.

52 Milliardæren: På under ti år har Shi Zhengrong skabt en milliardformue på solceller.

56 Foto og fakta: Tre temaer i billeder og tal.

LIVSSTIL63 Kina på bog: Nyttige bøger om Kina.64 Expo 2010 i Shanghai: Se et udpluk

af de mest spektakulære pavilloner ved verdensudstilllingen i maj.

66 Smag på Kina: Kinesiske kvalitets- restauranter i København.

2 m e n n e s k e r . s t r a t e g i . l e d e l s e

BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010

fra redaktionen

BRIEFING

Hvad skriver de internationale erhvervsmedier om på lederplads? The Economist er ikke begejstret for USA’s sundhedsreform, Wall Street Journal mener, at yuan-snakken er malplaceret, og The Times frygter en britisk strejkebølge.

AF PIA FUGLSANG BACH

Redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin

Sundhedsreform: Voldsom dyr og fuld af

mangler – Barack Obamas sundhedsre-

form er stadig værd at have, men kun li-

ge. Den vil koste tæt på en billion dollar

over de næste ti år, en enorm sum penge

til enhver tid og lige nu en hjerteflimmer-

frembringende udsigt, når det amerikan-

ske budgetunderskud sluger næsten 11

procent af BNP, og arbejdsløsheden ligger

urokkeligt fast på næsten ti procent. Den

tager kun tentative skridt til at få styr på

de ubønhørligt voksende omkostninger i

sundhedssystemet, som presser både er-

hvervslivets og borgernes budgetter og

truer med at overvælde statsbudgettet.

Den spilder en gylden chance for at flytte

væk fra en betalingsmodel, der opfordrer

læger til at ordinere for meget og for dyrt.

Mildt sagt en stor skuffelse.

En dyr regningValuta: Som om verdensøkonomien ikke

var skrøbelig nok, virker USA og Kina op-

sat på at tænde ild i en god gammeldags

valuta- og handelskrig. Skal man tro USA’s

politikere og virksomheder, er yuan’en

ganske enkelt kilden til alverdens økono-

miske problemer. Hvis bare kineserne vil

lade yuan “flyde”, så skal alt nok løse sig

og “ubalancerne” i det globale handelssy-

stem forsvinde. Men det hviler på en ba-

sal misforståelse. Der findes jo ikke et frit

marked for valutaer – de kontrolleres reelt

af et kartel af centralbanker. Utallige lande

har koblet deres valutaer til dollar, og med

euroen er det meste af Europa gået over

til et fastkurssystem – ikke for at få han-

delsfordele, men fordi stabile kurser gav-

ner økonomien.

Yuan ikke syndebukStorbritannien: Det seneste årti har været

en periode med relativt gode forhold mel-

lem arbejdsmarkedets parter i Storbritan-

nien. Men den epoke er måske ved at slutte,

når de uundgåelige nedskæringer i det of-

fentlige system for alvor begynder. Senest

har British Airways’ 12.000 mand store

kabinepersonale strejket, og transport-

forbundet RMT har varslet en storstrejke

blandt jernbanearbejdere til påske. Det er

nok naivt at tro, at strejkerne ikke indvars-

ler mere af samme skuffe. Paradoksalt nok

er fagforeningerne mere magtfulde end i

tidligere generationer, fordi de har konso-

lideret sig i super-forbund – med ledere,

der står til venstre for regeringen og hå-

ber at præge Labour-partiets fremtid. De

vil gøre livet sværere for erhvervslivet. Og

de vil skyde sig selv i foden.

Strejkesignaler

Særnummer: Kina er en uprøvet kombina-

tion af handlekraftigt autokrati og kapita-

lisme. Riget er råt, balstyrisk og alligevel

æggende. Samtidig truer stanken af kloak

og kemikalier med knockout.

De tre beskrivelser er hentet fra vores

store reportage om Kina lige nu (side 10).

Om Kina 2010. Ganske vist fra vidt forskel-

lige sekvenser i fortællingen, men ganske

rammende i forhold til vores budskab: Kina

er et kæmpe-eksperiment, som udfordrer

ikke bare landet selv, men hele verden.

På udgivelsesdagen for dette særnum-

mer af Berlingske Nyhedsmagasin er det

præcis en måned siden, at erhvervsredak-

tionen på Berlingske sendte to journalister

og en fotograf til Kina for at jagte svaret

på spørgsmålet: “Er Kina en trussel eller

en mulighed for Danmark og danske ar-

bejdspladser?”

Fire byer og adskillige interviews se-

nere er det indlysende, at spørgsmålet er

for enkelt formuleret.

Kina, der er tæt på at blive verdens

næststørste økonomi, byder på masser af

muligheder. Men ingen kan svare på, om

eksperimentet holder. Kan Kina kompri-

mere mere end 200 års udvikling i Vesten

til blot 30 år? Det er svært at fatte, men

ét er sikkert: Kina har ikke tænkt sig at

slippe speederen. Med Mærsk-chef Jens

Eskelunds ord: “Selv om vi tror, vi har set

meget til Kina, er det intet mod, hvad vi vil

se de næste 10 år.” [email protected]

Kunsten at fatte Kina

Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46

SIDE 52

Advarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30

Kina 2010


SIDE 10

Kr. 75,00 euro10

BerlingskeNyhedsmagasin

NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010

PRIS: KR. 75,00

UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA

5 7 0 8 5 9 3 3 3 1 0 1 7 11000

SÆRNUMMER

3

26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN

UGENS NEDTURE.

FokusUGENS OPTURE

Sjældent har en ligegyldig fødevare-

pris og en lokalannonce i Bagsværd

fået så stor opmærksomhed. Billedet

af fødevareminister Henrik Høegh

(V), der hylder SuperBest for at gø-

re det let at være sund, har fyldt de

landsdækkende medier i dagevis. Og

mens ministeren har fået kritik, må

SuperBest-ledelsen glæde sig over

billig og endelig positiv opmærk-

somhed om kædens fødevarer.

SuperBest

“This is a big fucking deal,” lød det

fra vicepræsident Joe Biden. Og det

var da også svært ikke at lade sig ri-

ve en smule med, da den amerikan-

ske præsident tirsdag underskrev

sin hidtil største politiske sejr. Efter

et års intens kamp for sin sundheds-

reform lykkedes det Barack Oba-

ma at gennemføre, hvad mange af

hans forgængere har måttet opgive.

Selv om der måtte handles i korri-

dorerne, og der stadig ligger mas-

ser af forhindringer forude, er den

politiske sejr

indiskutabel.

Det har været

en god uge for

Obama.

Barack Obama

I ugevis har de danske erhvervsme-

dier varmet op til en dramatisk ge-

neralforsamling i Danske Bank, hvor

bestyrelse og direktion skulle ristes

for deres rolle i bankens nedtur. De

ventede protester fra især Danske

Bank Aktionærforening udeblev da

heller ikke, men formand Alf Duch-

Pedersen formåede med tålmodig-

hed og høflighed at trække sig stærkt

ud af konfrontationen.

Alf Duch-Pedersen

Først var det helt fint at reklamere

for SuperBests lokale fødevarepris

– og så var det ikke. Det er ikke li-

gefrem et elegant indtryk, den ny-

udnævnte fødevareminister har ef-

terladt sig i den forgangne uge, hvor

han blev sat på plads af sin stats-

minister. Det uheldige indtryk bli-

ver forstærket af, at Henrik Høegh

langt fra er den eneste minister, der

er endt i den type problemer.

Henrik Høegh

Ja, han har været her før. Men det

har altså været en rigtig skidt uge for

den højt profilerede iværksætter, der

i øjeblikket rusker tremmer i Sdr.

Omme. Berlingske Business’ artikel

om et ejendomskøb til 50 mio. kr.

midt i København fik tre banker til

at gå på jagt efter gammel gæld for

78 millioner kroner inklusive ren-

ter. Nu er Klaus Riskær Pedersen er-

klæret personlig konkurs og samti-

dig tvunget til at ændre sin retorik

over for bankerne, som han håber

kan se fornuft

i at lade ham

drive sine for-

retninger vi-

dere.

Klaus Riskær Pedersen

I samme uge, som han blev kåret til

Danmarks bedst betalte bankdirek-

tør, må Nordeas topchef acceptere

en bøde på 44.000 kr. for ikke at

have oplyst i tide, da han i maj sid-

ste år købte Nordea-aktier for mere

end 300.000 kr. Selv om Christian

Clausen med en årsløn på mere end

12 mio. kr. nok skal finde pengene,

klinger en insider-bøde ikke godt i

samme sætning som bankdirektør.

Christian Clausen

AF ANDERS HEERING

“Jeg er villig til at se på andre me-kanismer, hvis ikke det lander på mit bord i denne her uge”

TROELS LUND POULSEN (V), skatteminister, om bankernes tøven med at udlevere transaktio-ner med udenlandske skattely.

UGENS

CITAT 1

“Mange men-nesker har det forkerte indtryk, at den kinesiske regering er bange for internettet. Men det er faktisk lige modsat”

QIN GANG, talsmand for Kinas udenrigsmini-sterium om styrkeprø-ven med Google.

UGENS

CITAT 2

F O T O S : M A N D E L N G A N , J E N S N Ø R G A A R D L A R S E N , B A X L I N D H A R D T O G H E N R I K M O N T G O M E R Y

4 m e n n e s k e r


Pauli Laursen

En rådgiver i verdensklasse.

Udnævnt til Europas bedste

porteføljemanager i 2009

i kategorien Emerging

Markets Global.

Rådgiver i Sydinvest BRIK, Pauli Laursen, er kåret som den bedste porteføljemanageri Europa. Titlen er givet for Pauli Laursens indsats på Emerging Markets i 2009. Han blev valgt som nr. 1 ud af 160 europæiske porteføljemanagere.

Sydinvest BRIK blev etableret i 2004 med tan-

ke på den langsigtede økonomiske udvikling

i de fire lande Brasilien, Rusland, Indien og

Kina, og inden for Emerging Markets er disse

lande stadig i favoritklassen. Landene nyder

godt af strukturelle forandringer, økonomiske

reformer og tilførsel af kapital og teknologi.

Indien og KinaPauli Laursen ser masser af muligheder i ver-

dens to folkerigeste lande, Indien og Kina:

- I Kina vil 300 mio. mennesker over de kom-

mende 10 år flytte fra landet til kystmende 10 år flytte fra landet til kystbyernebyerne.

Urbaniseringen øger behovet for fast ejen-

dom, bearbejdede fødevarer, transportmidler

og investeringer i veje, el- og vandforsyning.

Samtidig øger den stigende velstand også

forbruget, siger Pauli Laursen.

I Indien vokser befolkningen, og levestan-

darden stiger. Hvert år kommer der flere

end 10 mio. unge mennesker ud på arbejds-

markedet.

- Det er et aktiv for landet under betingelse

af, at der er arbejde at få. Derfor fokuserer

Indiens regering på at udbygge infrastruk-

turen, så virksomhederne får bedre konkur-

rencevilkår, siger Pauli Laursen.

Brasilien og RuslandI Brasilien er realrenten på vej ned, og

landet er inde i en positiv spiral:

- Det bliver mere attraktivt at låne til inve-

steringer og forbrug. Øgede investeringer

i infrastruktur og fabrikker medfører, ati infrastruktur og fabrikker medfører, at

enøkonomien kan håndtere højere vækst ude

inflationspres. Det giver en lavere rente,

siger Pauli Laursen.

- I Rusland er den politiske duo Putin og

t Medvedev i færd med at genopbygge lande

k. som en stormagt både økonomisk og politisk

Bankerne er blevet styrket og nyder godt af

russernes opsparingslyst, og derved er det

eblevet lettere for virksomhederne at optage

lån. Det stimulerer den økonomiske vækst.

Der kommer også store indtægter fra

es eksport af energi og råvarer, som bruge

til stabilisering af økonomien og

til investeringer i infrastruktur, siger

Pauli Laursen.

Tænk langsigtet Sydinvest BRIK investerer i flere end 130 for-

skellige selskaber og tilbyder en spredning,

som er helt afgørende, hvis du ikke vil være

afhængig af, hvordan enkelt r selskaber klarer

sig. Sydinvest anbefaler, at du bruger afde-

lingen som supplement i din portefølje.

Vi anbefaler rådgivningDet potentielt højere afkast ved at investere

i Emerging Markets-lande afspejler den for-

holdsvis høje risiko, der er ved at investere i

økonomier med en højere vækst. Oplysning-

erne i denne annonce må ikke betragtes som

rådgivning eller vejledning, og investeringer

i Sydinvest BRIK bør ikke baseres udelukkende

på informationer indeholdt i denne annonce.

Vi anbefaler derfor, at du taler med din rådgi-

ver, før du investerer.

Sydinvest BRIK’s afkast kan svinge meget, og i

de enkelte år kan afdelingen give betydelige

negative afkast. Afdelingen henvender sig der-

for til vækstorienterede, risikovillige investorer

med en investeringshorisont på minimum 5 år.

Se mere om BRIK og andre nye markeder fx

Fjernøsten og Latinamerika på sydinvest.dk

Spar op i Sydinvest BRIK Afkast i 2009: 116,1 %*)

Spar op i Sydinvest BRIKog tillad dig lidt mere ...

SPECIALIST PÅ EMERGING MARKETSSYDINVEST FJERNØSTEN – SYDINVEST AFRIKA & MELLEMØSTEN

SYDINVEST BRIK – SYDINVEST LATINAMERIKA

Flere oplysningerBestil vores brochure på tlf. 74 37 33 00,

på sydinvest.dk eller sms BRIK til 1241.

Husk prospektetkt tDer er offentliggjort et fuldstændigt og

et forenklet prospekt for Investerings-

foreningen Sydinvest, som også omfatter

Sydinvest BRIK.

Prospektet kan vederlagsfrit downloades

på hjemmesiden sydinvest.dk eller rekvi-

reres hos Sydinvest Administration A/S,

Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

*) Pr. 31/12 2009. Historiske afkast er ingen garanti forfremtidige afkast.

Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.

15208_Sydinv_ann_BRIK_210x280.indd 115208 Syddinv ann BRIK 210x28BRIK 2100x280.ind0.inddd 11 16/03/10 11:16:4316/03/10 11:6/0/03/10 11:16:4316:433

netværket

43 år. Gift med Fijacka med hvem han har to børn.Stilling: Direktør for Grundfos China.Uddannelse: Civilingeniør fra DTU i 1989 og HD i organisation i 1992.Karriere: 1992: Ansat i Kampsax ( i dag Cowi) med fokus på bl. a. forretningsud-vikling. 1994-1998: Udstationeret som første mand i Kina for Novo Nordisk. 1998-1999: Direktionsassistent for Novo-zymes-chefen Steen Risgaard. 1999: An-svarlig for Novozymes’ salg af enzymer til læderindustrien. 2002: Ansvarlig for salg af enzymer til tekstiler. 2005: Ansvarlig for Novozymes’ globale satsning på bio-ethanol. 2006: Direktør for Novozymes i Kina. 2008: Direktør for Grundfos i Kina.Tillidshverv: Formand for Det danske Handelskammer i Beijing; bestyrelses-medlem i Danish Chinese Business Forum i Danmark; bestyrelsesmedlem i Touchdiva Europe A/S

HUMPHREY LAU

I Humphrey Laus mere personlige ven-nekreds indgår flere kendte navne. En af de meget nære venner er Christian Overgaard, chef for ingrediensprodu-centen Christian Hansen’s Asia Pacific-division og baseret i Shanghai. Han og Humphrey mødtes i sin tid på samme linje på DTU, og begge valgte kinesiske karriereveje og har begge arbejdet i samme virksomheder. En anden er barn-domsvennen Morten Borup, en del af Heibergs Dessertcirkus.

VENNER

AF ANDERS ROSTGAARD

Direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, bruger sit netværk til helt kon-krete udfordringer i et land, hvor ikke alting forløber efter kendte manualer.

Er der forskel på netværket hos

en topleder i Danmark og en

topleder i Kina? Måske ikke

ved første øjekast, men for-

mentlig i brugsværdien. I et

land, hvor udviklingen går

stærkt, og alt er mere om-

skifteligt, kan et spørgsmål om lønregulering

meget let ryge ud som sms til fortrolige i net-

værket, fortæller Humphrey Lau:

“I begyndelsen af 2009 var det svært. Kig-

gede man på konsulenthusenes halvt år gamle

lønstatistikker, lå anbefalingerne på 10 pro-

cent i gennemsnit,” siger Humphrey Lau, der

fik svar på sin sms, hvilket viste, at den reelle

lønudvikling lå på omkring 0-5 procent i køl-

vandet på krisen.

Netværket er vigtigere i et land som Kina.

“Vi har en meget vovet satsning herude, og

derfor er det vigtigt at følge, hvordan andre

oplever udviklingen,” siger Humphrey Lau,

der bl.a. har lagt sit netværk i faste rammer

i form af bl.a. en vinklub. Og han lader også

gerne andre få adgang til netværket.

“Jeg vil gerne bygge bro,” siger han.

[email protected]

Lønudviklingen i Kina testes af i netværket

PR

6 m e n n e s k e r


F O T O S : B O L I D E G A A R D , S Ø R E N B I D S T R U P, K E L D N A V N T O F T , N F, R U N E E V E N S E N , J A K O B B O S E R U P O G B E N T M I D S T R U P

Før Humphrey Lau satte sig i direktør-stolen for Grundfos på 51. etage i Raffles City-bygningen i Shanghai, lå en stor del af karrieren hos Novozymes og Novo Nordisk. Han arbejdede blandt andet samme med tidligere udviklingsdirektør i Novo Nordisk Knud Aunstrup, der i 1995 etablerede Novo Nordisk i Kina med bl.a. Humphrey Lau på holdet. På flere måder har Aunstrup præget Humphrey Laus karriere, bl.a. som indgang til stillingen som direktionsassistent for Novozymes-chefen Steen Riisgaard, der i dag også er en del af netværket, selv om Humphrey Lau i 2008 kvittede job-bet hos Novozymes. Fra tiden i Novo er der flere navne, som han stadig møder: Den succesfulde pharma-iværksætter Jan Møller Mikkelsen fra Ascendis Pharma A/S og kommunikationsdirektør Anne-Marie Skov fra Carlsberg.

KINA

Selv om en stor del af Humphrey Laus karriere er foregået i andre lande end Kina, bærer netværket tydeligt præg af tilstedeværelsen her i flere omgange. Helt tilbage midt i 1990’erne mødte Humphrey Lau Allan Warburg, der dengang solgte Mars-chokoladebarer for ØK, og senere med ubegribelig succes etablerede Bestseller i Kina. Derigen-nem opstod også et nært bekendtskab med den anden Bestseller-partner, Dan

Friis: “Han er en knivskarp analytiker og strateg. Jeg får meget modspil fra de to Bestseller-stiftere i Kina,” siger han. Blandt de andre tætte sparringspartnere i Kina er Danfoss-chef Mogens Terp Paulsen, managing director Jens Eskelund fra Mærsk og ISS-chef i Kina Peter Trampe, der – som Humphrey Lau – er formand for et af de danske handelskamre i Kina. Blandt de nære Kina-venner hører også ambassadør Jeppe Tranholm-Mik-

kelsen: “Jeppe er ikke alene en god sam-arbejdspartner for Grundfos, men også en personlig ven.” De deler interessen for god vin og antikke møbler.

NOVO-VERDENEN

”Vi har en

meget vovet

satsning

herude, og

derfor er det

vigtigt at

følge, hvor-

dan andre

oplever ud-

viklingen”

HUMPHREY LAU,

direktør, Grundfos

China

Jan Møller Mikkelsen

Steen Riisgaard

Anne-Marie Skov

Allan Warburg

Mogens Terp Paulsen

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Lars Holten Petersen

Peer Voigt

Nils Foss

Eva Hald

Bo Lidegaard

Pui Ling Lau

MENTORER

Humphrey Lau har benyttet og benytter stadig flere mentorer. En af dem er direk-tør for Carlsberg Ejendomme Lars Hol-

ten Petersen, tidligere adm. direktør hos både Carl Bro samt Birch & Krogboe. Faktisk tilbød han Humphrey Lau et job hos Carl Bro, da Lau afsluttede sin uddan-nelse, men den unge kandidat afslog og søgte i stedet til Kampsax, fordi selskabet var i Hong Kong. En anden mentor er tidligere koncerndirektør i Danske Trælast Peer Voigt, som er svigerfar til Laus barndomsven Morten Borup (Heibergs Dessertcirkus). “Ham bruger jeg meget til sparring i ledelsesmæssige sammen-hænge,” siger Humphrey Lau.

DIVERSE

Humphrey Laus netværk er mere end Novo og Kina, og han trækker på en del andre personer i forskellige kredse. Han fortæller, at navnene nævnt i dette netværksportræt kun er de personer, som han rent faktisk jævnligt taler med. En af dem er stifteren af Foss A/S, Nils

Foss, der i dag er formand for Danish-Chinese Business Forum. Statsmini-steriets klimarådgiver, ambassadør Bo

Lidegaard, kender Humphrey Lau også – en relation, der blev knyttet, da Anders Fogh Rasmussen deltog på en konfe-rence arrangeret af bl.a. Humphrey Lau om miljøvenlige teknologier i Kina i 2007. Til den blandede netværksgruppe hører også Danske Banks nye kommunika-tionsdirektør, Eva Hald, som tidligere var pressechef hos Novozymes og ansvarlig for PR vedrørende Nozozymes satsning på bioethanol, som Humphrey Lau stod i spidsen for.

FAMILIE

Humphrey Laus lillesøster, Pui Ling

Lau, er heller ikke ukendt i det offentlige rum. I dag er hun adm. direktør for Lindø Offshore Renewables Centre, som skal omforme den gamle Lindøværft-grund til et nyt, grønt videnscenter. Hun har tidligere været sekretariatschef i Statsmi-nistereriet under Poul Nyrup Rasmussen (S) og stået i spidsen for effektiviseringer i Kongehuset.

Dan Friis

7


<9 procent

9-10 procent

10-11 procent

11-12 procent

>12 procent

KINA I VÆKST

INDBYGGERTAL

1.316 mio.

BYER MED DANSKE VIRKSOMHEDERS KINESISKE HOVEDSÆDER

1 Anqing:

2 Beijing:

3 Changzhou:

4 Chongqing:

5 Hong Kong:

6 Qingdao:

7 Nanjing:

8 Ningbo:

9 Shanghai:

10 Suzhou:

11 Xiamen:

12 Zhuhai:

K I N A

500 km

Gra!k:

K I N A

4 BYER VI HAR BESØGT

Beijing

Chengdu

Chongqing

Shanghai Lhasa

Urumqi

21,3 mio. 26,3 mio.

2,9 mio.

5,5 mio.

28,4 mio.

8 k i n a 2 0 1 0


Velkommen til Kina 2010 Kina står på spring til at blive verdens anden største økonomi, men hvor ligger truslerne og mulighederne? Vi har besøgt de �re byer Beijing, Chengdu, Chongqing og Shanghai for at jagte svaret.

1 8

7

2

93

4

11

10

512

6

Anqing Ningbo

Suzhou

Changzhou

Xiamen

Zhuhai

4

K I N A

Beijing

Shenyang

Harbin

Changchun

Qingdao

Tianjin

Hangzhou

Hong Kong

Xining

Hohhot

ShijiazhuangTaiyuan

Xian

Zhengzhou

Nanjing

ShanghaiHefei

Wuhan

Changsha

Nanchang

FushouGuyang

Kunming

Nanning

Guangzhou

Haikou

Chengdu

Lanzhou

Yinchuan

Chongqing

Kilde: Research:

24,1 mio.

38,3 mio.

6,2 mio.

81,4 mio.

95,4 mio.

37,9 mio.

63,8 mio.

48,2 mio.

8,5 mio.

57,1 mio.

94,3 mio.

45,4 mio.

37,6 mio.

27,3 mio.

43,1 mio.

34,1 mio.

18,9 mio.

94,2 mio.

51,2 mio.

61,4 mio.

44,0 mio.

36,0 mio.

11,8 mio.

16,9 mio.

69,9 mio.

7,0 mio.

0,5 mio.

76,8 mio.

9


GO WEST: Millionbyen Chongqing er udvalgt af regeringen for at skabe vækst i Kinas vestlige og tidligere forsømte regioner.

1 0 k i n a 2 0 1 0


Eksperimentet Kina blomstrer på grund af en

særegen og uprøvet kombination af handlekraftigt autokrati og kapitalisme. Det er et kæmpe

eksperiment, som udfordrer ikke bare landet, men hele verden. Tag

med Anders Rostgaard, Søren

Springborg og Søren Bidstrup til et Kina, hvor der handles resolut,

fordi der hele tiden opstår nye presserende behov.

1 1


AF ANDERS ROSTGAARD OG

SØREN SPRINGBORG

FOTO: SØREN BIDSTRUP

A llerede efter få

timer i million-

byen Chongqing

i det centrale

Kina åbenbarer

byen ubarm-

hjertigt Kinas

massive udfordringer på mikro-

plan.

For det første levner bagagerum-

met i taxaerne i Chongqing ikke læn-

gere plads til bagage. Forklaring: En

naturgasbeholder fylder det meste af

bagpartiet, fordi bystyret for to år si-

den beordrede, at alle taxaer skulle

skifte til naturgas for at mindske af-

hængigheden af olie og kul.

For det andet støber kinesiske

bygningsarbejdere i øjeblikket store

betonfundamenter til tre nye kæm-

pebroer over floderne Yangtze og

Jialing. Forklaring: Trafikmængden

i byen eksploderer.

På det helt nære plan udstiller en

millionby som Chongqing i det cen-

trale Kina åbenlyst landets udfor-

dring i disse år: En eksorbitant vækst.

Landet slukker i overført betydning

den ene brand efter den anden – og

nye brande opstår konstant.

Vokseværket er ikke gratis. Til de

store makroudfordringer hører pro-

blemer som mangel på energi, drik-

kevand og frisk luft. Kinas komplet

uprøvede eksperiment med at kom-

primere 200 års udvikling i vestlige

lande til blot 30 år i Kina får mest af

alt landet til at minde om en gigan-

tisk motor, som hele tiden presses til

at køre hurtigere, men som sluger

olie, brændstof og nye reservedele

– og mange gange skal disse reser-

vedele først opfindes.

Holder maskineriet?

Overalt i verden forsøger eksper-

ter at vende og dreje den kinesiske

tigerøkonomi.

Udviklingsland? Eller super-

magt?

Senior director hos A. P. Møller -

Mærsk, Jens Eskelund, der har boet

i Kina i 12 år, hører til dem, der har

lært at være varsom med at spå om

Kinas fremtid.

“En ting, man lærer herude, er at

blive meget ydmyg om at spå om Ki-

nas fremtid,” siger han og henviser

til den endeløse række af domme-

dagsprofetier, som alverdens medier

i dekader har været fyldt med.

Chongqing – regeringens udvalgte bystatRally-kørsel i det voksende vest: Med

80 kilometer i timen i myldretids-

trafikken suser taxaen ud på broen

over Jialing mellem den nordlige og

sydlige del af Chongqing. 100 me-

ter længere fremme står trafikken

bomstille.

Trafikproppen bekymrer tilsy-

neladende ikke chaufføren i taxa-

en uden sikkerhedsseler. Han øjner

snart et snævert hul mellem en bus

og en bil og forsøger opportunistisk,

dyttende og aggressivt at krænge

den kinesiske bil imellem.

Sådan er Chongqing: Rå, balsty-

risk og alligevel æggende. Et resul-

tat af den kinesiske regerings Go

West-strategi, som handler om at

fremmane vækst i landets vestlige

og tidligere forsømte regioner i be-

stræbelserne på at konvertere end-

nu flere af den godt 1,3 milliard sto-

re befolkning fra fattig til rig.

Ifølge konsul og handelskommis-

sær på det danske generalkonsulat i

Chongqing, Hans Halskov, udvikler

den kinesiske regeringssatsning på

de vestlige regioner sig i øjeblikket

hurtigt. Og virksomheder med inte-

resse i at få en fod inden for på det

kinesiske marked kan – i hvert fald

i et stykke tid endnu – høste mange

lavthængende frugter.

Men det kræver en adfærdsæn-

dring, vurderer Hans Halskov:

“Virksomheders valg af lokatio-

ner er ofte irrationelle. Man gør,

som andre virksomheder gør, og

mange danske virksomheder befin-

der sig i Shanghai og Beijing. Men

der er lønningerne og huslejerne

stigende,” fortæller han fra den lille

stump Danmark på 30. etage i en af

byens kontor-skyskrabere, der hele

tiden skyder op.

Store udenlandske virksomhe-

der øjner da også mulighederne i

Chongqing i disse år. Siden 2006

er antallet af globale Top 500-virk-

somheder fordoblet i byen. Investe-

ringerne er vokset fra godt fem mia.

kr. i 2007 til 20 mia. kr. i 2009.

Med til det nye Chongqing hører

en stor banegård i den nordlige by-

del, hvorfra hurtigtoget afgår mod

byen Chengdu i nordøstlig retning

– og endnu et af Kinas eksempler på

nybygget, effektive infrastruktur-

koncepter, som landet håber på at

dygtiggøre sig så meget i, at det åb-

ner for eksportmuligheder.

Chengdu – det højtekno-logisk centrumMed high speed til Chengdu: Om bord

på hurtigtoget. Det skærer sig igen-

nem det kuperede landskab, der også

er et udstillingsvindue mod det fatti-

gere Kina. Næste stop Chengdu.

Mens Chongqing er en regerings-

udvalgt bystat med særlige privile-

gier som bl.a. lavere energipriser,

er Chengdu hovedstaden i Sichuan-

provinsen, der ligger i mild konkur-

rence med Chongqing om at tiltræk-

ke vestlige investeringer.

Chengdu ligger langt fra floder

og anden transport-infrastruktur

og satser derfor på højteknologi.

A.P. Møller - Mærsk etablere-

de i november en helt ny afdeling

i Chengdu. Dels et it-servicecenter,

dels et kundeservicecenter for logi-

stikforretningen Damco. Dygtig og

forholdsvis billig arbejdskraft fra

byens 43 universiteter hører til ho-

vedforklaringerne i valget af loka-

tion.

Victor Jansson, der er vice pre-

sident i Tianfu Softwarepark, peger

på, at lønningerne og huslejen er

væsensforskellig fra Kinas sydøst-

lige kystbyer:

“Lønningerne i området ligger ge-

nerelt 30 procent lavere end i eksem-

pelvis Shanghai, og lokalelejen ligger

på en femtedel,” fortæller han.

Den danske professor Per Jenster

sammenligner udviklingen i området

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere

om Kina.


1 2 k i n a 2 0 1 0


omkring Chengdu – der spillede en

vigtig rolle i tidernes morgen under

Silkevejens storhedstid – med udvik-

lingen i Californien for 80 år siden.

“Dengang var der ikke mange i

det østlige USA, der spåede Califor-

nien mange chancer. Det er det sam-

me med Kina og Chengdu netop nu,”

siger han.

Store virksomheder som SAP,

IBM og det indiske outsourcingsel-

skab Wipro er da også rykket til

Chengdu, som modnes i Kina-fart,

hvilket også i denne kinesiske by

lægger et massivt pres på trafikken,

som snegler sig af sted.

Beijing – nærheden til cental-regeringen

Metropol på steroider: To og en halv

times flyrejse i nordøstlig retning

mod Beijing sender ikke bare pas-

sagererne ind i et andet og noget kol-

dere klima, men også til en by i skæ-

rende kontrast til Chongqing.

Beijing er Kinas supermetropol

– poleret op af den kinesiske olym-

piademaskine. Men den store vækst

sætter også sit præg ved en fodslæ-

bende trafik. Ud over nye ringveje

skal trafikanter opsluges af nye me-

trolinjer, og udbygningen går stærkt.

I 2003 var der der tre metrolinjer, i

dag er der ni, og i 2010 forventes 10

ny linjer at være klar.

Beijing tiltrækker nemlig også ki-

nesiske virksomheder til hovedsta-

den, fordi det gavner dem at ligge tæt

på centralregeringen. Vindmøllefa-

brikanten Goldwind flytter i øjeblik-

ket sit hovedkvarter fra provinsen

Xinjiang i det nordvestlige Kina til

et udviklingsområde en times kørsel

uden for Beijing.

At være så nær regeringsbyen op-

vejer ulemperne ved at skulle kon-

kurrere om de noget dyrere medar-

bejdere, som til gengæld tiltrækkes

og fastholdes med gode vilkår. Det

nye domicil byder eksempelvis på

fodboldbane, gymnastiksal og klat-

revæg:

“Det må du gerne skrive, og vi

er ved at bygge en anden ny fabrik

i Beijing – der er også en svømme-

hal,” fortælle Thomas Yao, pr-direk-

tøren hos Goldwind, som hører til

et af Kinas håb inden for grøn øko-

nomi, og som sidste år voksede med

66 procent og nu har hede drømme

om eksport.

Men er Goldwind blot båret frem

af Kinas protektionisme og forsøget

på at fremme nationale virksom-

heder? Direkte adspurgt om emnet

svarer Thomas Yao:

“Vi agerer på lige fod med uden-

landske virsksomheder,” fastslår

han og mener ikke, at Goldwinds

vilkår er mere favorable. Han peger

på, at udenlandske virksomheder

har muligheden for at slutte sig sam-

men med kinesiske partnere:

“Og den kinesiske regering anser

sådanne joint ventures med kinesi-

ske virksomheder for gunstige,” si-

ger han.

Kina skaber grøn værdikæde: Gold-

wind er blot et eksempel på, hvor-

BOOM: Trafik-ken og bygge-riet eksploderer i Chongqing, hvor der støbes fun-damenter til hele tre nye broer over floderne Yangtze og Jialing.

1 3


dan Kina i øjeblikket stormer frem

teknologisk – vel at mærke uden kun

at hvile på kopiering.

På den danske ambassade i Beij-

ing forsøger handelsråd Alexander

Schultz at holde trit med den hasti-

ge udvikling, som hele tiden stiller

nye krav til danske virksomheder,

der i økonomier med langt lavere

vækstrater naturligvis drives frem

i et noget andet tempo. Goldwind er

et godt eksempel på en af de virk-

somheder i Kina, som danske virk-

somheder kan få gavn af at samar-

bejde med.

“De fleste af verdens vindmøller

produceres i dag i Kina, og udvik-

lingen ser ud til at fortsætte. Derfor

er det helt nødvendigt for de danske

underleverandører til vindindustri-

en at komme til Kina,” fortæller han.

Og med ordene “at komme til Kina”

mener han en etablering og engage-

ring i Kina.

“Alt går stærkt. Den ene dag mø-

der du måske en repræsentant fra

et firma, og så kræver han et møde

i næste uge. Så nytter det ikke noget

at sige, at du først kan om fire uger,

næste gang du er i Kina, for så væl-

ger virksomheden formentligt bare

en anden leverandør,” siger Alexan-

der Schultz om det krav til engage-

ment, som Kinas brutale vækstøko-

nomi stiller til omverdenen.

Kinas hjerne og hjerte: Hektisk? Sådan

virker alt i Kina. Men der er lommer

i det store land, der vidner om en

tradition med ro og feng shui. Den

Himmelske Freds Plads lige præcis

i midten af Beijing er et godt eksem-

pel. Bevogtet, naturligvis, og rundt

omkring står militærpersonel med

skumslukkere, hvis utilfredse bor-

gere eller andre vil demonstrere

vrede ved synlige ildspåsættelser

på pladsen; som det er sket flere

gange før.

Fredspladsen er Kinas hjerte.

Monstrøse regeringsbygninger om-

kranser pladsen. Det er inde bag

disse tykke mure, at premiermini-

ster Wen Jiabao og præsident Hu

Jintau styrer Kina med stor hand-

lekraft. For nylig med ekstra mange

initiativer, på grund af afholdelsen

af det årlige møde i Kinas Nationale

Folkekongres (NPC) og Det Kinesi-

ske Folks Politisk Rådgivende Kon-

ference (forkortet CPPCC).

Kinas eksorbitante vækstrater

dikteres fra møder som disse; men

det er også på disse møder, at Ki-

nas store udfordringer som en kon-

sekvens af væksten sættes på dags-

orden.

I begyndelsen af marts var føl-

gende bl.a. på agendaen: Forskellen

mellem rig og fattig, de hårdhænde-

de tvangsflytninger af befolkningen

og ikke mindst de ømme relationer

til USA, der nager, lod man forstå på

et citat fra talsmand Zhao Qizheng

i China Daily:

“Det kræver to chauffører. Ame-

rikanerne burde vide det. Kina har

også kontrol over rattet, speederen

og bremsen. De to chauffører må ta-

le med hinanden for at køre bilen.

Ellers kører den galt.”

FORURENING: Smoggen hænger over Beijing, men det er intet mod stanken af kloak og kemikalier i havnebyen TEDA 150 km uden for metropolen.

1 4 k i n a 2 0 1 0


Manglen på pressefrihed: Ganske vist er ovenstående plukket fra kinesiske medier, som langt fra er underlagt samme pressefrihed som i vesten. Som den danske og frie presses re-præsentanter i Kina undrer man sig derfor ofte over en noget anden vinkling af historierne. For eksem-pel beskrev China Daily i begyn-delsen af marts kommunistparti-ers afstandtagen fra hårdhændede tvangsflytninger, mens der i samme artikel blev brugt masser af plads på at fortælle, at tvangsflytninger er til folkets bedste som helhed og ofte er uundgåelige som en konsekvens af et land med øget velstand.

Problemet med den manglende pressefrihed er et eller andet sted, mener kritikerne, at Kina åben-lyst ser ud til at fungere okay uden; væksten og velstanden blomstrer, så hvorfor reparere på noget, der fun-gerer?

Beijing – den forurenede havneby

Kinas sodede afkroge: Én af de hi-storier, som de kinesiske myndig-heder ikke ligefrem har travlt med at fortælle, er historien om landets massive forureningsproblemer. Men historien er umulig at overse, hvis man bevæger sig lidt væk fra Beij-ings OL-renoverede gader og ud i forstæderne – ud til industriområ-derne.

Overse er måske for meget sagt. Lugtesansen fanger forureningspro-blemet længe før synet.

Kort tid efter exiten fra det ele-gante højhastighedstog, der på små 40 minutter bringer passagererne de cirka 150 kilometer fra Beijings centrum ud til havnebyen TEDA, truer lugten af kloak og kemikalier med at knockoute lugtesansen.

Nuvel. Det er måske også naivt at forvente sig for meget af en by, hvis navn kun er en forkortelse for Tianj-

in Economic Development Area. Men synet af en sort flod, hvorover dam-pene hænger tungt i den morgenkol-de frostluft, kræver flere sekunders bearbejdning i en dansk hjerne, før

det helt begribes, at floden langs by-ens motorvej benyttes som én stor åben kloak.

Og hjernen bliver sat på overar-bejde i løbet af den to timers køretur fra byens banegård til dagens mål: Novo Nordisks kinesiske fabrikker, der er placeret i området.

Som udskibningshavn for Beijing – og som tungindustriområde for Ki-nas traditionelle industri – er forure-ningen i området overvældende.

Overalt ser man kraftværker, gi-gantiske industrianlæg med pulsen-de skorstene og lastbiltrafik, der får enhver dansk myldretidskø til at vir-ke som en søndagstur på landet.

Bedre bliver det ikke, når man vo-ver sig væk fra indfaldsvejene og ind i den bykerne, der virker malplaceret her i verdens industrinavle. Broste-nene, der engang var lysegrå, er for-længst farvet sorte af smog, og man risikerer konstant at miste fodfæstet på de fedtede, svovlbelagte sten.

Forståelsen rammer en. Et sted som TEDA forklarer, hvorfor den kinesiske regering har sat forure-ningsbekæmpning øverst på dags-ordenen – og at man i befolkningen beskriver forurening som et af lan-dets største problemer. Men det står også klart, at selv om kineserne har vedtaget nogle af verdens mest am-bitiøse grønne vækstpakker, så er der lang vej endnu.

Destillation gange otte: Tag bare No-vo Nordisk udfordringer som ek-sempel. Den danske medicinalgi-gant valgte TEDA som hjemsted for en ny insulinfabrik, da området som en del af forureningsbekæmpelsen tilbyder vestlige firmaer med grøn-ne profiler favorable økonomiske vilkår. Derudover trækker det selv-følgelig, at det kinesiske marked for insulin forventes at boome i de kom-mende år. Men besparelserne og markedsmulighederne ved at være til stede i Kina er da også velkomne, for at tackle forureningsudfordrin-gerne i TEDA er ikke billigt.

“Vandet her i området er så for-urenet, at vi må destillere det langt flere gange end på vores andre an-

læg rundt om i verdenen. Helt op til otte gange må vi destillere van-det for at sikre os,” fortæller Roger Raph, konstruktionsansvarlig for Novo Nordisk nye insulinfabrik i Ki-na, der skal være produktionsklar i 2013 og koster op mod 2,3 mia. kr. at opføre.

Shanghai – satsningen på grøn energi

Kinesiske helte gør Kina grønnere: Pro-blemer som dem i TEDA slipper Kina ikke af med lige foreløbig. Men at det alligevel virker sandsynligt, at Kina om få år er langt grønnere, end det er i dag, skyldes ikke mindst men-nesker som Dr. Zhengrong. Dokto-ren – der er professor i elektroteknik – står bag en af verdens mest effek-tive solcelleteknologier.

Selv om det er overskyet, da vi an-kommer til Dr. Shi’s selskab Suntech i byen Wuxi lidt vest for Shanghai, er der gang i elektricitetsprodukti-onen fra det enorme solcelleanlæg, der udgør facaden på Suntechs ny-opførte hovedkontor. Verdens hidtil største solcelleanlæg monteret på en bygning – lyder det stolt fra en med-arbejder.

Og stoltheden bliver ikke mindre, da medarbejderen ihærdigt fortæl-ler om Dr. Shi’s baggrund.

Professoren, der er født i Kina, men uddannet på University of New South Wales i Australien, er nemlig lidt af en helteskikkelse. Ikke kun for de ansatte hos Suntech, men for hele den kinesiske befolkning. En af verdens grønne helte, som det ame-rikanske magasin Time har kaldt ham.

Hans teknologi – der er langt for-an de fleste vestlige solcelleprodu-centers teknologi – er måske på vej til at revolutionere verdens energi-forsyning. I Tyskland går solceller-ne fra kinesiske Suntech som varmt brød. Og i USA, hvor selskabet er børsnoteret, er gennembruddet lige om hjørnet, lader professoren for-stå.

Uanset hvad, så har solcellerne allerede revolutioneret Dr. Shi’s

1 5


liv. Han blev født ind i en fattig land-

arbejderfamilie. I dag er han god for

et to-cifret milliardbeløb.

“Jeg har været ufatteligt privile-

geret. Jeg behøver aldrig mere ar-

bejde for pengenes skyld. Når jeg går

på arbejde i dag, er det for at udvikle

mit firma, for at gavne mine ansatte

og for at gavne Kina. Kina er på vej

til at ændre sig fra at være en fattig

nation, der levede af industri, til at

blive en innovativ nation, der med

tiden skal blive selvforsynende med

grøn energi. Jeg håber, at mine egne

børn vil fortsætte den udvikling. Og-

så selv om de bliver født til helt andre

vilkår, end jeg blev,” siger Dr. Shi.

Beijing – den højtuddannede arbejdskraft

Strikt skolegang gavner: Tilbage i

Beijing. Her bor en af de kinesere,

der på en mere jævn måde er med

til – skridt for skridt – at ændre Kina

fra en industrination til en innova-

tiv nation.

Hvor Dr. Shi måske er en af klo-

dens grønne helte, så er 36-årige

Guifang Wu en af hverdagens kine-

siske helte. Ingeniøruddannet ph.d.

og ansat i danske Novozymes’ ki-

nesiske division bidrager hun til at

give Kina et ry som et land med en

stor masse af højt kvalificeret velud-

dannet arbejdskraft.

Med 500.000 nyuddannede in-

geniører at tage af om året, er ta-

lentmassen stor. Og når man ansæt-

ter en kinesisk forsker er der gode

chancer for, at man får en ihærdig

arbejdskraft.

“Kinesere arbejder meget hårdt

og committer sig til opgaven. Vi ar-

bejder gerne ekstra for at nå i mål.

Vi kommer fra et skolesystem, der er

meget strikt, og du skal have meget i

hovedet for at bestå,” siger hun.

Novozymes er da også stærkt til-

fredse med selskabets kinesiske an-

satte. I 15 år har Novozymes bedre-

vet forskning i landet, og i dag tæller

lønningslisten omkring 100 kinesi-

ske forskere.

“Vi ser det ikke som en outsour-

cing. Men det er en strategi for Novo-

zymes, at vi gerne vil have en kine-

sisk forskningsenhed. Kina er et

kæmpe marked, og når vi vil være en

global spiller, så er det også nødven-

digt, at vi er til stede med forskning.

Vores forskning i Kina er målrettet

det kinesiske marked, men mange

af vores forskningsprojekter kører

vi i globale projekter,” siger Michael

Fredskov, landechef for Novozymes

i Kina.

Danske op- og nedture: Grundfos ud-

gør et andet godt eksempel på, at

danske virksomheder også kan dra-

ge nytte af udviklingen i Kina, selv

om historien ikke altid er forgyldt.

Grundfos leverede i mange år to-

cifrede vækstrater i Kina, primært

baseret på salg af pumper til vest-

lige virksomheder, der etablerede

fabrikker i Kina, men så kom den

økonomiske krise, og det ændrede

flere ting:

“Sidste år begyndte vi året med

INGENIØREN: Guifang Wu, senior manager hos Novozymes, sammen med datteren Haifan. Wu er med til at give Kina et ry som et land med højt kvalificeret arbejdskraft.

1 6 k i n a 2 0 1 0


!"#$%&'(!)*

!"#$!%&#"'!#()&*+,"# -./#-012*+3&#14#2+&+*5+6*"1%)3&!*#)#)"78#+9#67%1"7/# 1"21*03:*!2)!*!#$+3#67;1%9&!#4+*$1"7%!*!#<=/ 8<>/#21*&3#<?@?/#-!#7!"#)#;+*!3#673&)%%)"9#91"30!#3"1*&/

ABCBD#EFFG#HI(G

-GIHJ#JKE#ALJMAGBDB(DNIJKCB#JB(OAFEFPKB

AQ*#7!*#301%#&R"0!3#"'&S#!*#7!&#9+7#)"3:)*1&)+"#1&#3!#$;+*71"#1"7*!#$1*#&R"0&/#T/!03/#3+2#"Q*#

()&*+,"#301U!*#!"#U)%#3+2#U!9!53&*!*#1%%!#3+2#3!*#7!"/#T6%7#14#)""+;1&)+"S#2)%5VU!;)73&$!7#+9#

0V*!9%R7!/#F9#2!7#0R*%)9#*!3:!0&#4+*#7!#&1"0!*#+9#)7W!*S#3+2#;10&!#U!6"7*)"9#!"91"9/##

-!#7!"#"'!#()&*+,"# -.#)#;+*!3#673&)%%)"9#)"7!"#3Q#%R"9!/

+,-./0123.4,-15/2,.1364#X#DF-GKE BCBY#<Z[#X#JBEBTFA#Z.#\Z#\Z#??

+,-./0123.4,-13789:95/2,.1364#X#JIPBA-CBY#@Z>#X#JBEBTFA#.]#.@#=?#>?

;;;!5/2,.!-,8

en katastrofe – det største lavpunkt

i Kina. Men det vendte i slutningen

af året, hvor vi indhentede meget af

det tabte,” siger adm. direktør for

Grundfos i Kina, Humphrey Lau, der

fortæller, at en ny og faktisk bedre

situation opstod efter krisen.

“Især på grund af stimuluspak-

kerne her i Kina oplever vi nu pæne

tocifrede vækstrater igen. Og det in-

teressante er, at væksten nu er dre-

vet af lokalt forbrug bl.a. på grund

af stimuluspakkerne til bl.a. til byg-

geri,” fortæller Humphrey Lau.

Han havde som mange af sine kol-

leger frygtet, at midlerne i stimulus-

pakkerne primært ville gå til billige-

re kinesiske leverandører med lavere

kvalitetsstandarder. Tværtimod:

“Regeringen har presset på for, at

det nu én gang for alle skulle gøres

ordentligt og energibesparende. Og

vi har været så heldige at komme på

regeringens positivliste,” fortæller

Humphrey Lau.

Et Kina med endnu mere fart?: På godt

og ondt er der fuld kraft på Kina.

Og der er sket en masse alene i lø-

bet af de seneste ti år. Nærmer vi os

en kølning?

Chef for Mærsks afdeling for rege-

ringsrelationer i Beijing, Jens Eske-

lund, ankom til Kina for 12 år siden

og har været med gennem hele Kinas

renæssance. Det har draget ham. Og

det har gjort ham ydmyg i forhold til

at spå om Kinas fremtid.

Men en ting er han overbevist

om: Selv om vi tror, at vi har set me-

get til Kina, er det intet mod, hvad

vi vil se i de næste ti år, lyder det

bestemt:

“Kina er på mange måder nødt

til at tænke nyt. Hvordan får vi løst

de store udfordringer,” siger han,

stopper op et sekund, for derefter at

forsætte:

“Der er en masse spændinger,

som Kina skal adressere. Det bliver

spændende. Og jeg tror, vi kommer

til at se en udvikling, der måske ikke

er helt, som vi har forestillet os på

grund af dimensionerne.”

“Man taler om megabyer. Shang-

hai vokser til et sammenhængende

byområde med måske 50-70 millio-

ner mennesker. Kina kommer altså

til at fremvise ting, der er histori-

ske. Og så er der hele spørgsmålet

om den stadigt voksende økonomi-

ske vægt i Kina: Hvordan vil det fal-

de ud? Og hvordan vil Kina finde sin

plads i verden?” spørger han.

Salutten sætter bogstaveligt

et punktum for rejsen til Kina.

Jens Eskelund starter sin Audi

A6 med manuelt gear, så han kan

fragte os igennem Beijings ga-

der til lufthavnen, som var han en

af de indfødte taxachauffører.

[email protected] og [email protected]

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere

om Kina.


STIMULUSPAKKER: Bygningsarbejder i bystaten Chongqing, som regeringen støtter med bl.a. lavere energipriser.

1 8 k i n a 2 0 1 0


Hvad er din bedste projektløgn?

Del din bedste projekt løgn og vind! Hvad er den bedste (værste?) undskyldning, du nogensinde har hørt i løbet af et projekt? Bilen brød sammen? En har sovet for længe? Eller måske “hunden spiste mine projekt-notater”? Deltag i vores konkurrence og sørg for at sprede din bedste projektløgn. Det kan gøre dig til den stolte ejer af en iPhone 3GS!

Deltag på www.projectplace.dk!

”Jeg blev kidnappet til polterabend og vågnede op på toget til Hamborg!”

Mærsk vil tæt på detkinesiske styreA. P. Møller - Mærsk hægter sig på den kinesiske vækstmaskine i kraft af tætte og nære relationer til det kinesiske styre, som er blevet meget mere lydhør over for virksomheder. Mød rederiets lobbyist i Kina, Jens Eskelund.

AF ANDERS ROSTGAARD

OG SØREN SPRINGBORG

FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING

E n tjener ruller en lil-

le bakkevogn ind i

møderummet på re-

stauranten. På top-

pen hviler en velstegt

and. Rituelt begyn-

der tjeneren at par-

tere kræet.

“Den skæres i præcis 90 stykker,”

fortæller Jens Eskelund, efter at han

på kinesisk lige har tjekket fakta om

denne Peking-ands skæbne med en

af rummets kvindelige tjenere.

At vi mødes til frokost med che-

fens for A. P. Møller – Mærsks kontor

for regeringsrelationer og PR i Beij-

ing i et lille lukaf på en restaurant,

er ikke revet helt ud af Jens Eske-

lunds vanlige kontekst. Møder med

myndighedsrepræsentanter kan sag-

tens foregå på denne måde, og mø-

der hører til en af Jens Eskelunds

hovedbeskæftigelser som chef for

kontoret med ansvar for regerings-

relationer, for lobbyisme, licenser og

tilladelser.

Som en stor spiller på det kine-

siske transportmarked har det be-

tydning at være i tæt dialog med

myndighederne – ikke mindst i et

land, hvor udviklingstakten er sat

på “fuld kraft frem”. Heldigvis er

dialogen blevet lettere med årene,

fortæller han:

“På det område er der sket me-

get. For 10 år siden lyttede regerin-

gen ikke meget til virksomhederne.

I dag inviteres vi til dialog, selv om

vi sommetider godt kunne ønske os

en længere høringsfase,” fortæller

Jens Eskelund.

Frontløber: På lobby-fronten hører

Mærsk formentlig til en af frontlø-

berne blandt danske virksomheder

i Kina i kraft af selskabets lange hi-

storie i landet. Mærsk anløb første

gang en kinesisk havn i 1924, og i

1928 etablerede rederiet sin første

service mellem USA og Fjernøsten

med anløb i Shanghai. Siden er en-

gagementet vokset, og der er kine-

siske eksportvarer i en tredjedel af

rederiets containtertransporter.

Jens Eskelunds egen historie hos

Mærsk og i Kina er kun 12 år gam-

mel, men i nyere kinesisk historie

er det faktisk lang tid. Et minde fra

hans første entré i Kina i 1998 sæt-

ter tingene lidt i relief. Dengang blev

han hentet af sin kinesiske svigerfar

i en bedaget russisk Volga og indlo-

geret i en et-værelses lejlighed, hvor

damer med røde armbånd advise-

rede ham om, hvornår det var på ti-

de for ham at forny sit visum. Hans

kone blev spurgt, om hun var gravid,

og blev af damerne erindret om, at

hun kun måtte få ét barn.

“På den måde er det helt tydeligt,

at myndighederne har trukket sig

tilbage og tilladt en højere grad af

personlig frihed,” fortæller han.

Linket mellem Jens Eskelunds

personlige historier og Kinas histo-

rie fortæller mest om, hvor stærkt

udviklingen går i Kina, og hvorfor

et kontor med fokus på regerings-

relationer spiller en central rolle for

Mærsk i Kina.

“Det handler om at have kontakt

til de rigtige folk, om at have finge-

ren på pulsen og forstå systemet. På

”For 10 år siden lyttede regeringen ikke meget til virksomhe-derne. I dag inviteres vi til dialog”

JENS ESKELUND,

lobbyist i Kina for

A.P. Møller - Mærsk.

2 0 K I N A 2 0 1 0


det punkt har Kina ændret sig. Alt

er mere transparent, mere åbent, og

der er vilje til dialog. Vi mødes jævn-

ligt med myndighederne for at høre,

hvad der sker – og forstå, hvor der er

udvikling,” siger han.

Kontakt om toldregler: For nylig blev

toldreglerne eksempelvis reguleret.

Her spillede Mærsk med, fortæller

Jens Eskelund:

“En succeshistorie har været vo-

res samarbejde med toldmyndighe-

der om de nye toldregler. Man la-

ver regler, der svarer til USA’s, ud

fra sikkerhedshensyn; det vil sige,

at man indberetter manifester til

toldmyndighederne 24 timer før

ankomst ligesom i USA. Vi og andre

rederier har været i meget konstruk-

tiv dialog om, hvordan det kan gøres

effektivt,” fortæller han.

En væsentlig brik i den kinesiske

vokseværksmaskine har været og er

fortsat at lytte til virksomhederne.

Vokseværket resulterer nemlig lø-

bende i samfundsmæssige stræk-

mærker og styret arbejder målrettet

for at dæmme op for de værste proble-

mer. Eksempelvis kræver regeringens

såkaldte Go West-strategi, som drejer

sig om at udvikle det vestlige Kina, at

transport til og fra det vestlige Kina

skal være sikker og økonomisk.

“Vi har fokuseret meget på at slå

til lyd for at få forbedret transporten

på floderne, for det er vejen frem i

stedet for trucks. Nu sker der også

meget på jernbaneområdet. Tidli-

gere – og i et vist omfang stadig –

har der været underkapacitet, og så

har man prioriteret ud fra følgende

liste: Energi, passagerer og fragt.

Det vil sige, at skal et kulkraftværk

bruge kul, så må passagererne ven-

te. Og er der et kinesisk nytår, så

må containeren vente. Det er svært

at leve med, at man lige pludselig

ser 50.000 iPods bliver parkeret i

en container i Centralkina i tre

uger,” siger han.

2 1


Åbning mod vest: Jens Eskelund for-

nemmer, at åbningen mod det vest-

lige Kina bliver stadig større, hvil-

ket Mærsk selv drager nytte af. For

ni måneder siden underskrev Dam-

co – A.P. Møller - Mærsks logistik-di-

vision – og Maersks Global Service

Centres en kontrakt med bystyret i

Chengdu i Sichuan-provinsen om at

etablere et nyt kontor for dels Dam-

cos kundeservice, dels et fælles ser-

vicecenter for Mærsk-gruppen.

“Det, der sker lige nu, er næsten

parallelt til udviklingen, da vi op-

rindeligt så en udflytning til Kina.

Både lønniveauet og det generelle

omkostningsniveau – husleje og løn-

ninger – er steget i de østlige egne.

Derfor giver det mening at flytte ind

i landet,” siger han.

Således er centralregeringens

massive investeringer i Vestkina

ved at bære frugt:

“I et eller andet omfang – i hvert

fald i forhold til kvaliteten – er det

lykkedes de vestlige regioner at

overhale nogle af kystområderne.

Kontoret i Chengdu er fuldt på højde

med, hvad vi kunne finde i Shanghai

og Beijing til en lavere samlet pris,”

fortæller han.

Modenheden i Kina kommer

også til udtryk på en anden må-

de. Andelen af ansatte med vestlig

baggrund – de såkaldte expats –

svnder langsomt ind. Mærsk satser

på veluddannede kinesiske medar-

bejdere.

“Det er en naturlig udvikling og

et sundhedstegn, at vi har været i

stand til at udvikle medarbejdere,

der kan overtage de funktioner, som

vi tidligere har måttet sende udlæn-

dinge ud til. Sådan skal det være,

hvis vi skal konkurrere. Ikke kun på

grund af expat-omkostninger, men

også på grund af viden om marke-

det. Og tænk bare på den sprogbar-

riere, der er herude, og hele forståel-

sen for markedet,” siger han.

Får den kinesiske vækstmaskine

Mærsk-gruppen til at rykke andre

og mere logistik-relaterede aktivite-

ter til Kina – så som detailhandel?

Jens Eskelund sidder ikke med

svaret og henviser til ledelsen i Kø-

benhavn. Men hans personlige hold-

ning til Kina er klar:

“Spørger du mig, så er Kina næ-

sten interessant på alle fronter. Min

egen betragtning er en lille smule, at

alle folk taler om, hvor meget der er

sket i Kina siden 2000. Men min for-

nemmelse er, at vi ikke har set noget

endnu,” siger han. [email protected]

og [email protected]

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv og læs mere om Kina.


A.P. Møller - Mærsk linjerederi, Maersk Line, anløb første gang Kina i 1924, og i 1928 etablerede rederiet sin første service mellem USA og Fjernøsten med anløb i Shanghai.

De samlede aktiviteter i Kina omfatter nu flere end 100 repræsentationer i over 40 kinesiske byer.

Maersk Logistics har flere end 10 kontorer. Virksomhedens havneoperatør, APM Terminals, driver otte havnetermina-ler, og Maersk Container Industry fremstil-ler containere og kølecontainere på sine fabrikker i Qingdao og Dongguan.

MÆRSK I KINA

”Min fornem-

melse er, at vi

ikke har set

noget endnu”

JENS ESKELUND,

lobbyist i Kina for A.P.

Møller - Mærsk.

NYT KONTOR: A.P. Møller - Mærsks logistikdivi-sion, Damco, har netop etableret nyt kontor for kundeservice i storbyen Chengdu i Vestkina.

2 2 K I N A 2 0 1 0


Sørupvej 26 · 4100 RingstedTlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · [email protected]

KURSUS, KONFERENCE ELLER FESTMidt på Sjælland i skønne omgivelser finder du det smukke 4 stjernede

hotel og konferencecenter Sørup Herregaard.

VÆRELSER OG LOKALER102 dobbeltværelser alle med bad, tv, minibar og gratis internet.

16 lyse konferencelokaler med plads til op til 550 personer.Restaurant og selskabslokaler med plads til op til 350 i et lokale.

KONFERENCER Konferencedøgn 9-9 pr. person i enkeltværelse kr. 1.895,-

Dagmøde 8-17: DKK 625,-

TILBUD: MINIFERIE 3 DAGE Påskeferie: Mellem den 26. marts og den 6. april 2010 Bededagsferie: Mellem den 26. april og 3. maj 2010

Kr. Himmelfartsferie: Mellem den 12. og den 17. maj 2010 Sommerferie: Mellem den 20. juni og den 17. august 2010

2 nætter, 2 x stort morgenbord, 2 middage, dagens 3 retters menu. Kr. 1.275 per person i dobbeltværelse. Under 6 år gratis i forældres seng.

Børn Kr.180,- per nat med morgenmad.

SHOW OG HERREGAARDSBAL 2010 FINN NØRBYGAARD Lørdag den 18. september og 2. oktober BAMSES VENNER Fredag den 22. oktober SØS & KIRSTEN Lørdag den 23. og 30.oktober og fredag den 5. november JAN MONRAD Lørdag den 6. november 2010

Velkomst, middag, show, musik og dans, natmad, overnatning og morgenmadKr. 1295,- pr. person i dobbeltværelse. Uden overnatning kr. 695,- per person.

AKTIVITETERIndendørs billard, airhockey, bordfodbold og dart. Indendørs stor saltvands

swimmingpool, sauna og solarium. 2 petanquebaner og minigolf. Parken, haverne,søen og voldgraven, giver mange muligheder for udendørs aktiviteter.

2 4 k i n a 2 0 1 0


Årlig vækst i det kinesiske detail-salg. Væksten er nu tilbage på niveauet før finanskrisen.

Note: Tal for februar 2010.Kilde: Reuters EcoWin.

Billedet er fra gadelivet i Chongqing, hvor der bl.a. flyves med drager.FOTO: SØREN BIDSTRUP.

22%

2 5


2 6 k i n a 2 0 1 0


af kineserne kan læse og skrive.

Det tilsvarende tal for Danmark er

99%, mens det for Indien er 61%.

Kilde: CIA World Factbook.

Billedet er fra Beijing Book Center.

FOTO: SØREN BIDSTRUP.

91%

2 7


Anslået årligt beløb der bliver brugt på ulovlig gambling i Kina.

Kilde: Telegraph.

Billedet er fra Chongqing ved

Jialing- floden.

FOTO: SØREN BIDSTRUP.

800 MIA. KR.

2 8 k i n a 2 0 1 0


LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere

om Kina.


2 9


AF ANDERS ROSTGAARD OG SØREN SPRINGBORG


D a Danmarks ambassadør i Kina,

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, for tre

år siden flyttede ind i ambassadør-

boligen i Beijing, blev det drøftet,

om der var behov for en ekstra mur

i ambassadørboligen. Selv var den

nyudnævnte Kina-ambassadør lidt

i tvivl, men efter noget tid besluttede han, at det ville

være en god idé.

“Så lod jeg et ord falde en eftermiddag om, at vi skulle

sætte muren op. Næste dag, da jeg gik til frokost, stod

der en mur. To dage senere var den pudset og malet. Det

er et meget håndgribeligt eksempel på det nære plan på

det, man ser i samfundet, at ting går stærkt, og at der

er meget kort fra tanke til handling,” siger Jeppe Tran-

holm-Mikkelsen.

I anledning af, at han til maj flytter til Bruxelles i

en ny rolle som EU-ambassadør, trækker Jeppe Tran-

holm-Mikkelsen en streg i sandet i forhold til sine ob-

servationer i Kina. For her går alt stærkt – i et særligt

Kina-tempo.

Men hvad er der egentlig sket i løbet af de tre år, han

har repræsenteret Danmark i Kina? Spiller Danmark

godt nok med? Hvordan bør vi afbalancere vores kritik

af overtrædelser af menneskerettigheder med ønsket

om at spille med på udviklingen?

At ambassaden tager opgaven Kinas udvikling alvor-

ligt, hersker der i hvert fald ingen tvivl om. I løbet af de

seneste år er ambassaden i Kina vokset til Danmarks

største. Og det er netop her, på ambassaden i det nord-

østlige Beijing, at vi møder ambassadøren.

Hvad var dit første indtryk af Kina?

“Det stærkeste ved at komme til Kina og bo, det er, at

man oplever et fantastisk dynamisk samfund, hvor alle

arbejder hele tiden, og hvor folk er utroligt ambitiøse

og har stor tro på fremtiden. Den fremtidsoptimisme og

vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv og sine børn er

drivkraften – og der er 1,3 mia. mennesker, der i vari-

erende grad tænker på den måde.”

Hvad har slået dig mest?

“Kina er jo en kompleks virkelighed. Når jeg bliver

spurgt om, hvad der har slået mig mest, så er det denne

utrolige arbejdsomhed, vilje, ambition og tro på fremti-

den. Det er også en vilje til at udvikle samfundet – den

enkeltes vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv. Men

der er også regeringens ambition om at udvikle sam-

fundet, som har været meget fattigt – i visse henseender

et udviklingsland. I første omgang blev Kina til verdens

fabrik. Dernæst udviklede Kina sig til at blive verdens

største marked, og snart bliver Kina verdens største vi-

densamfund. Det er den ambition, som regeringen har,

og som den følger med stor determination.”

Men tingene går stærkt. Vækker den hastige udvikling

bekymring?

“Der er også vanskeligheder i den kinesiske udvik-

lingsmodel, og det er udfordringer, som kineserne er

sig bevidste om. Miljøet har ikke haft godt af udviklin-

gen de seneste 30 år. Det er de begyndt at gøre noget

ved. Der er også stor ulighed i Kina mellem de østlige

dele og de vestlige dele af landet – og der er stor forskel

på individniveau, når man måler på indtægtsfordeling.

Det er også et samfund, som har problemer med men-

neskerettighederne. På den måde er det et samfund med

mange aspekter. Men grundlæggende er det et utroligt

dynamisk samfund, som vil vokse økonomisk i betrag-

telig tid ud i fremtiden.”

Hvor meget vil Kina vokse?

“Jeg tror på, at Kina bliver verdens største økonomi

mellem 2020 og 2030. Allerede i år bliver det verdens

næststørste økonomi. Det har konsekvenser, at den ki-

nesiske model både udvikler sig stærkt og har så stor

Pas på Varnæs-attitudenDet går ikke at undervurdere Kina, lyder advarslen fra Danmarks ambassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. “Man skal passe på ikke som i tv-serien Matador at have en “familien Varnæs”-attitude til den kinesiske Mads Skjern, for den kinesiske Mads Skjern har fart på,” siger han efter tre år i riget i midten.

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv og læs mere om Kina.


3 0 K I n a 2 0 1 0


BEIJING I MARTS: Efter tre år på posten rykker Danmarks am-bassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, videre til Bruxelles.

konkurrencekraft. Kina vil spille en større rolle, og Kina

ser ikke på samme måde på verden i alle spørgsmål,

som vi gør.”

Hvordan navigerer man som ambassadør og bevarer ba-

lancen mellem at fastholde danske værdier og udnytte

mulighederne?

“Det strategiske valg er der fra dansk side bred enig-

hed om – nemlig at vi er nødt til at engagere os med

Kina. Kina forsvinder ikke, selv om vi lukker øjnene.

Udviklingen her i landet er i høj grad drevet af en in-

tern dynamik, så den eneste vej frem er at engagere sig

i bred forstand. I og med at vi gør det, så tror jeg også

på, at vi kan yde vores beskedne bidrag til at præge ud-

viklingen. Jeg tror på, at vi gennem samarbejde bliver

klogere på kineserne, men også at de bliver klogere på

os. Det er til gavn for begge parter.”

Strategien er altså at knytte os til Kina og spille bold?

“Ser man på det mere grundlæggende og kigger på

de seneste 30 år, så har den almindelige kineser fået

et bedre liv – økonomisk. Men den almindelige kineser

har også opnået større individuel frihed til at træffe de

almindelige valg, som man gerne selv vil træffe. Så som

hvad man skal studere, og hvilket arbejde man drøm-

mer om. Det er klart, at det er en kamp. For mange er

det svært, og ikke alle har penge. Men grundlæggende

er der blevet lukket op for en individuel frihed, der ikke

var der før.”

Hvis du ser tilbage på dine tre år i Kina, hvad er så de

største forandringer?

“Forandringerne ser man i dagligdagen. Man er må-

ske på sommerferie og kommer tilbage og ser i en ret-

ning: ’Hov, der er kommet højhus, der ikke var der før.’

I de tre år, vi har været her, er der sket meget i den ki-

nesiske selvforståelse og i Kinas rolle i verden. Sådan

noget kommer gradvis med en større økonomisk vægt,

hvor der naturligt følger en større international rolle.

Der har alligevel været nogle ryk.

3 1


MADATOR: Bankdirektør Varnæs (stående) ignorerede alt, alt for længe opkomlin-gen Mads Skjern(længst til højre), før han til sidst måtte se ham ved højbordet.

47 år. Gift med Birgitte Karnøe Frederiksen. Sammen har de

to børn.

Stilling: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet

Uddannelse: 1990: MSc (Internationale Relationer),

London School of Economics. 1992: cand.scient.pol., Aarhus

Universitet.

Karriere: 1992: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet. 1995:

Ambassadesekretær, Danmarks faste repræsentation ved

den Europæiske Union, Bruxelles. 1998: Konsulent i Statsmi-

nisteriet. 2001: Kontorchef, Udenrigsministeriet. 2003: Am-

bassadør, stedfortrædende Fast Repræsentant, Danmarks

Faste Repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles.

2007: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet (indtil

januar 2010 også Danmarks ambassadør i Nordkorea).

JEPPE TRANHOLM-MIKKELSEN

Et ryk var olympiaden, hvor Kina fik lejlighed til at

vise hele verden, at man havde udviklet sig fra at være

et traditionelt udviklingsland. Men endnu vigtigere har

krisen været. Allerførst var kineserne en lillebitte smule

selvtilfredse over, at ’læreren havde fået et problem’ –

henvendt til USA. Men hurtigt gik det op for dem, at det

her også påvirkede Kina. Og jeg tror og håber, at denne

oplevelse har bevirket, at Kina er blevet mere opmærk-

som på, at landet ikke er en ø i verden. Den umiddelbare

selvtilfredshed blev hurtigt vendt til bekymring, fordi

Kina er afhængig af resten af verden.”

Hvad tænker du her helt konkret på?

“I første række eksporten, men ikke kun den. Kina

bliver gradvis mere afhængig. Vi har i mange år haft

stærk interesse i fred i Mellemøsten. Den får kineserne

også. For kort tid siden læste jeg i en avis, at Kina sidste

år blev største importør af olie fra Saudi-Arabien. Sådan

noget påvirker også Kina i retning af at have interesse

i, at der er fred i verden, og at tingene fungerer. Ellers

har det negativ virkning, også på Kina.”

Er vi i Danmark – i betragtning af Kinas hastige udvik-

ling – langt nok i forhold til Kina?

“Vi kan komme videre og bør komme videre. Selv om

mange virksomheder har set mulighederne ved at etab-

lere sig, handle med Kina eller etablere forskning og

udvikling, er det nok ikke alle, der fuldt ud har udnyttet

mulighederne. Eksempelvis kan salg til den købedyg-

tige kinesiske forbruger, som i dag køber luksusvarer,

tøj, smykker, design og møbler, udnyttes bedre. Feltet

forskning, udvikling og uddannelse er også vigtigt – og

vi kan udnytte samarbejdsmuligheder på disse områ-

der endnu bedre end i dag. Udviklingen er meget ha-

stig i Kina. Det er vigtigt, at vi agerer hurtigt, for ellers

bliver vi overset, og så vælger kineserne at samarbejde

med andre.”

Men er der behov for et ændret syn på Kina for at opnå

disse muligheder?

“Det vigtigste budskab er lige nu, at vi alle bør være

opmærksom på udviklingen i Kina. Skal jeg formulere

det lidt catchy, så skal man passe på ikke at have en fa-

milien Varnæs-attitude til den kinesiske Mads Skjern,

for den kinesiske Mads Skjern har fart på.”

Hvorfor sidder du med denne fornemmelse?

“Jeg tror, de fleste herude sidder med den følelse. På

afstand kan alle læse statistikker og se, der sker no-

get vigtigt. Men når man lever her og går rundt i Kina,

får man ind på kroppen denne dynamik og fornemmel-

sen af, at selv om ting kan gå galt – der er spændinger,

problemer i den kinesiske model, ting, der ikke lever

op til vores standarder – så er der så meget dynamik,

at samfundet vil udvikle sig hastigt en betragtelig tid

endnu. Og dermed vil Kina komme til at udvikle sig

hurtigere på den internationale scene, end vi tror.


OT

O: R

OL

F K

ON

OW

, SC

AN

PIX

3 2 k i n a 2 0 1 0


KINAKUNSTEN AT FORSTÅ

Kina står på spring for at blive verdens anden største økonomi. Hvad er mulighederne? Er Danmark med? Deltag i Berlingske Medias konference torsdag 8. april kl. 16.00-19.00.

Program

16.00 - 16.10 Velkomst: Derfor har Berlingske Media sendt en redaktion til Kina.

16.10 - 16.45 Eksperimentet Kina: Forandringerne i Kina lige nu. Oplæg ved Berlingske journalist-

erne Anders Rostgaard og Søren Springborg, der netop har

været på reportagerejse i Kina.

16.45 - 17.15 Fra produktion til innovation: Derfor skal du tage Kina alvorligt. Oplæg ved Verner Worm,

professor, Asia Research Center, CBS.

17.15 - 17.30 Pause

17.30 - 17.45 Det kinesiske forbrugermarked: Fremtidens vækstmotor lokalt og globalt.

Oplæg ved Tom Jensen, Generalsekretær,

Danish-Chinese Business Forum

17.45 - 18.15 Dansk verdensarkitektur i Kina: Brug det voksende marked for serviceydelser.

Oplæg ved Bjarke Ingels, arkitekt og leder af BIG.

18.15 - 18.45 Forskning og udvikling: Kinesiske

talenter som en vigtig innovationsfaktor. Oplæg ved

Per Falholt, executive vice president, Novozymes.

18.45 - 19.00 Spørgsmål og afrunding

Pris: 650 kr.

Sted: Berlingske Media,

Pilestræde 34, 1147 København K

Tilmelding: Businessliv.dk

Konferencen arrangeres i

samarbejde med Danish-Chinese

Business Forum

Bjarke Ingels, BIG

AF UFFE GARDEL

journalist på Berlingske Nyhedsmagasin

En kolos på porcelænsfødderVækst kan man få ved at betale folk for at grave huller i jorden. Det bliver bare ikke en ret holdbar vækst. Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til?

M åske ligger sandheden om Kinas

økonomiske mirakel et sted i det

Indre Mongoliet. Et sted, som

det officielle internetsite China

Today for et par år siden be-

skrev som beliggende “en halv

times kørsel syd for Dongsheng

via den brede Tianjiao South Road”. For tre år siden var

det en ødemark; i dag er det det nye politiske, kulturel-

le, finansielle, videnskabelige og uddannelsesmæssige

centrum i den nye by og samtidig et industrielt tyng-

depunkt.”

Velkommen til Kangbashi, en by i det Indre Mongo-

liet, en af Kinas nordligste, største og hurtigst voksen-

de provinser; heroppe voksede BNP sidste år med 16,9

procent. Men et besøg i Kangbashi efterlader indtryk-

ket af, at noget er galt. Deres skribent har ikke selv væ-

ret der, men det har det anerkendte amerikanske tids-

skrift Foreign Policy, hvis medarbejder i sidste måned

gav denne beretning:

”Kangbashi er bygget i halsbrækkende fart på kun

fem år og er en topmoderne by fuld af arkitektoniske un-

derværker og skulpturparker. Der mangler kun én ting:

mennesker. Byen (…) har stået overvejende tom, siden

den blev færdiggjort, bortset fra det imponerende råd-

hus. Den er et Grand Canyon af tomme monolitter. Som

et paradoks, der kun er tænkeligt under det nuværende

økonomiske system, er Kangbashi i stand til på samme

tid at være et vækstcenter og en spøgelsesby.”

”Kangbashis otteetages bibliotek har et computer-

rum med omkring 100 spritnye pc’er, men jeg så kun

en biblioteksassistent og to teenagedrenge, som spille-

de computerspil,” beretter Foreign Policys medarbejder,

som har svært ved at tro på myndighedernes påstand

om, at befolkningstallet allerede har rundet 50.000:

”Det virker ikke sandsynligt, eftersom antallet af

fodgængere på gaden overgås af antallet af gadefejere,”

skriver hun.

Vækst: Hvad foregår der? Hvorfor har regionsregeringen

brugt en formue på en by uden indbyggere?

TV-stationen Al Jazeera var forbi Kangbashi allere-

de i november sidste år, og på YouTube kan man se et

indslag fra den imponerende, men temmelig tomme by.

Og vi får også en forklaring på, at der opføres byer som

denne mange steder i Kina i disse år:

”Hvem vil være den borgmester, der rapporterer, at

han ikke opnåede otte procents BNP-vækst i år? Det er

der ingen, som har lyst til. Så systemet giver et incita-

ment til at bygge. Hvis det er den nemmeste måde at

opnå væksten på, så bygger man,” forklarer den ameri-

kanske økonom Patrick Chovanec, som er professor ved

Tsinghua-Universitetet, til tv-stationen.

Ifølge Al Jazeera er de fleste af lejlighederne i Kang-

bashi faktisk allerede solgt, men ikke til folk, der vil bo

i dem. De bliver købt som spekulation, og netop frygten

for, at spekulation er i færd med at skabe en prisboble

på det kinesiske ejendomsmarked, optager en del økono-

mer. En ny rapport fra Verdensbanken noterer, at ejen-

domsmarkedet i hvert fald er ophedet; gennemsnitspri-

sen i 36 store byer er steget 32 procent fra januar 2009 til

januar 2010. Andre økonomer peger dog på, at kinesiske

ejendomme ikke er særlig hårdt belånte; kun 50 procent

af et gennemsnitligt ejendomskøb er lånefinansiseret.

Huller: Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble

på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for

væksten er usundt? Som bekendt kan man få BNP til at

vokse, ved at staten hyrer arbejdere til at grave huller i

jorden og kaste dem til igen, og et land i krig kan godt

opleve stigende BNP, fordi der produceres mere krigs-

materiel. Det betyder ikke, at der ikke nedbrydes værdi-

er, og Kangbashi er angiveligt ikke det eneste eksempel

på tvivlsomme infrastrukturprojekter udført af kinesi-

ske provinsregeringer. Kina har de seneste år skræmt

mange i Vesten, men måske er forestillingen om Kina

som stormagt bygget på myter.

Økonomer og andre iagttagere peger på en række trusler mod Kinas vækstmirakel:

Værdiløse infra-strukturprojekter

Stor offentlig gæld

Prisboble på ejendomsmar-kedet

Dominerende statssektor

Undertrykkelse af privatforbruget

Aldrende befolkning

TRUSLER

MOD KINAS

ØKONOMI

Globalt

“Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for væksten er usundt?”

3 4 a n a l y s e


Gæld: Om væksten er sund eller ej, så sker den for lån-

te penge, og den voksende offentlige gæld er endnu en

overset svaghed i den kinesiske økonomi. De officielle tal

ser pæne ud; den offentlige gæld er angiveligt kun på 21

procent af BNP. Men sandheden er muligvis en anden.

Kina er opdelt i 22 provinser – Indre Mongoliet er en af

dem – og fem autonome regioner, og deres pengeforbrug

er der ikke meget styr på fra Beijing. Forsøg på at få det

hæmmes af, at provinserne lader investeringerne fore-

tage af investeringsselskaber kendt som UDIV’er – Ur-

ban Development Investment Vehicles – som med en lille

egenkapital indskudt af provinsregeringen er i stand til

at optage store lån i de statslige banker. I nogle tilfælde

er selv egenkapitalen i virkeligheden lånte penge, men

lokalregeringerne indskyder også byggegrunde, som

UDIV’erne kan sælge; vi har altså at gøre med en slags

Øresundsselskabet i stor målestok.

Ji Kang, en forsker ved det kinesiske finansministe-

rium, skønner, at UDIV’erne har optaget lån for seks bil-

lioner yuan, og er det sandt, så svarer det til 18 procent

af Kinas BNP. Victor Shih, professor i statskundskab

ved det amerikanske Northwestern University, sætter

beløbet til små 11 billioner yuan, og i denne måned ud-

sendte Citigroup en rapport, der regner på tallene, ser

på igangsatte byggeprojekter og når frem til, at UDIV’er-

ne ved udgangen af næste år vil have en gæld på 12 bil-

lioner yuan, mens lokalregeringerne ved siden af vil

stå med en gæld på 15 billioner yuan. Citigroup mener

selv, at dette skøn er konservativt, men alene de to tal

til sammen vil svare til 70 procent af Kinas BNP. Oven i

kommer så naturligvis centralregeringens gæld. Tallene

er usikre, og der kan være poster, som er talt dobbelt,

men alt i alt er det ingen overdrivelse at sige, at har kri-

tikerne ret, er Kina snart lige så forgældet som USA. Og

jo flere af pengene, der er gået til “kangbashier” i form

af tomme byer og øde motorveje, jo dårligere er mulig-

hederne for at betale gælden tilbage.

Hele denne gældsmisere skal naturligvis ses på den

baggrund, som en række kritiske økonomer har peget

på, nemlig at en masse lempelige bankkreditter er gået

til statsvirksomheder, der dermed har trængt den pri-

vate sektor tilbage, at de kinesiske forbrugere stadig

holdes i et jerngreb, blandt andet gennem en valutapo-

litik, der holder yuan-kursen nede og dermed prisen

på importvarer oppe, samt at demografien begynder at

modarbejde væksten: I 2025 vil næsten en fjerdedel af

befolkningen være fyldt 60. Kinas økonomi er nok stor,

men den er næppe stærk. [email protected]

LÆS PÅbny.dk:

Globale

analyser

SUPERVÆKST: Indre Mongo-liet er en af Kinas hurtigst voksende provinser, men også et billede på den efterhånden bobleagtige kine-siske økonomi.

F O T O : N ATA L I E B E H R I N G / B L O O M B E R G N E W S

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere om

Kina.


3 5


Kineserne elsker

vilde danske ideerDen unge danske tegnestue BIG har stor succes i

Kina og Asien. I dag udgør området en tredjedel

af selskabets aktiviteter, og stifter Bjarke Ingels

planlægger at åbne tegnestue i Hong Kong.

3 6 k i n a 2 0 1 0


KULTURCENTER: Tegnestuen BIG’s bud på et nyt kulturområde i millonbyen Chongqing – 2.000 kilometer inde i Kina. Se også side 29.

3 7


PROJEKT KINA: Bjarke Ingels leder arkitektgruppen Bjarke Ingels Group (BIG). Flere kinesere er ansat på tegnestuen i København, og virksomheden sender regelmæssigt medarbejdere til Kina.

AF SØREN SPRINGBORG

OG ANDERS ROSTGAARD

FOTO: SØREN BIDSTRUP OG BIG

E ngelsk, tysk, dansk

og kinesisk er blandt

hverdagssprogene

i Bjarke Ingels’ teg-

nestue BIG på Nør-

rebro i København.

Også en helt al-

mindelig mandag morgen, hvor en

del af tegnestuens 85 arkitekter el-

lers endnu ikke er mødt på arbejde.

Ikke fordi man møder sent på den

unge tegnestue, men fordi en stor

del af teamet aftenen forinden ar-

bejdede til sent på natten for at nå en

hidsig deadline opstillet af en kine-

sisk bygherre på et afgørende kom-

pleks i Kina.

De kinesiske projekter har nem-

lig i dag indtaget en central positi-

on hos den københavnske stjerne-

arkitekt Bjarke Ingels, der for fem

år siden stiftede tegnestuen BIG. I

dag udgør projekter, konkurrence-

bud og byggeopgaver i Kina op til

en tredjedel af tegnestuens opgave-

portefølje.

Det afspejler sig i personalesam-

mensætningen: en tredjedel danske-

re og to tredjedele udlændinge – pri-

mært fra Asien og USA.

OL var vendepunktet: At Kina i dag

fylder så meget hos BIG, er faktisk

kommet bag på Bjarke Ingels, der for

to år siden kun havde et enkelt ki-

nesisk projekt på blokken. Dengang

havde han mere eller mindre afskre-

vet det kinesiske marked.

“Da jeg gik selvstændig med BIG,

var Kina ikke et marked, der havde

min interesse. Dengang var Kina

mere et sted for de etablerede teg-

nestuer – et marked, der i høj grad

efterspurgte utroligt store ensar-

tede projekter. Den arkitektoniske

kvalitet stod på det tidspunkt ikke

højt på kinesernes agenda. Men det

var, som om der skete et skifte op

til olympiaden i 2008,” siger Bjarke

Ingels.

Han fremhæver bl.a. det olympi-

ske stadion, The Bird’s Nest, som et

mesterværk.

”OL i Beijing så nogle af de mest

epokegørende arkitektoniske pro-

jekter siden OL i München i 1972. Og

siden da har modig og ambitiøs ar-

kitektur nydt en fremtrædende pla-

cering i Kina, hvilket har vist sig at

være lige til højrebenet for os,” for-

tæller Bjarke Ingels, der tager imod

på tegnestuen på Nørrebro omgivet

af modeller af firmaets projekter.

Blandt andet en skyskraber i den

kinesiske millionby Schenzen, der

med 96.000 kvadratmeter er blandt

tegnestuens store satsninger.

DANISH EXPO PAVILLON 2010: Den danske pavillon på EXPO i Kina er tegnet af BIG. Pavillonen skal vise danske evner inden for bæredygtighed og er blandt andet bygget, så man kan cykle igennem den på danske bycykler. I midten af pavillon-en bliver Den Lille Havfrue placeret. Se også side 64-65.

3 8 k i n a 2 0 1 0


Fastlåste kinesere: Kinesernes smag

for god og vovet arkitektur kom kær-

komment for BIG. Selskabet var ind-

til for to år siden primært involve-

ret i skandinaviske og europæiske

projekter – projekter, der i vid ud-

strækning blev lukket ned, stort set

før man kunne nå at sige ordet “fi-

nanskrise”.

Det har da også krævet store stra-

tegiske ændringer i BIG at tilpasse

sig til det nye kinesiske marked.

”Kina er i høj grad et hierarkisk

samfund, hvor tingene er meget svæ-

re at ændre, når først bystyret eller

partiledelsen har sagt god for et pro-

jekt. I Europa og USA er vi vant til, at

man bliver enige med bygherren om

bygningens funktion for så at kunne

tilpasse fremtoningen, hvis det bli-

ver nødvendigt undervejs, med ud-

gangspunkt i det værdisæt, man er

enige om. I Kina er man meget mere

fastlåst om den oprindelige tegning.

Det har udfordret os og været noget,

vi skulle lære at tackle,” siger Bjarke

Ingels.

Utrolig hastighed: Der er dog også

klare fordele ved kinesernes tilgang

til byggeri. Ikke mindst set ud fra

et økonomisk og praktisk perspek-

tiv, understreger partner og chef for

forretningsudvikling i BIG, Kai-Uwe

Bergmann.

”I Danmark går alting sindsygt

langsomt, når man skal vedtage nye

byggerier. I Kina har man en helt

anden og helt utrolig hastighed. Det

betyder, at projekterne kommer ud

over rampen på en helt anden må-

de, end vi kender det fra Europa. Det

kan være en udfordring, når vi kun

får fem uger til at udarbejde et kon-

kurrencebud. Men samtidig gør det

projekterne mere overskuelige.”

Åbner i Hong Kong: BIG arbejder li-

ge nu på seks kinesiske projekter.

Et par af dem er under opførelse,

blandt andet den danske pavillon

på EXPO i Shanghai, der skal stå

klar til verdensudstillingens åbning

i maj. Andre er endnu i projektfasen.

Projekterne er typisk landet i arki-

tektstuens ordrebog i kraft af god

kontakt til kinesiske partnere.

Forretningen i Kina er efterhån-

den så stor, at BIG påtænker at åbne

kontor i Hong Kong.

”I dag flyver vi ansatte til Kina

cirka hver 14. dag. Det er i længden

uholdbart – såvel økonomisk som i

forhold til relationerne til kineser-

ne. Hong Kong har den fordel, at

vi derfra ikke blot kan dække hele

Kina, men også det øvrige Asien,

hvor især Taiwan, Thailand og Ma-

laysia er interessante for os,” siger

Bjarke Ingels. [email protected] og

[email protected]

SHENZHEN ENERGY MANSION: Et 96.000 kvadratmeter stort hovedsæde for et kinesisk energiselskab. Bygningen skal være blandt de mest energieffektive i verden og tjene som et eksempel for fremtidige højhusbyggerier. Planerne er i den afsluttende fase, og byggeriet forventes snart at blive indledt.

3 9


PEOPLES BUILDING SHANGHAI: Bygningen er tiltænkt at rumme både hotel, sportsfaciliteter og konference-plads. Selve formen på bygningen er den samme som det kinesiske skrifttegn for Folket, og den ville der-med blive et vartegn for Shanghai. Bygningen er dog indtil videre strandet, da den tidligere borgwmester, der var fortaler for bygningen, er blevet anholdt for korruption i anden sammenhæng.

4 0 k i n a 2 0 1 0


Stifter: Bjarke Ingels stiftede tegnestuen BIG i 2005. Ansatte: Tegnestuen beskæftiger i dag 85 ansatte, størstede-len arkitekter. En tredjedel af de ansatte er fra Danmark, resten er fra udlandet – primært USA og Asien. Ekspansion: BIG planlægger at åbne tegnestue i New York og i Hong Kong. Danske projekter: Blandt de mere kendte i Danmark er VM Bjerget i Ørestaden, der er kåret til verdens bedste boligbyggeri, forslag til boliger på Kløvermarken og det kommende søfarts-museum i Helsingør. Udenlandske projekter: I udlandet har BIG blandt andet gjort sig bemærket med den danske pavillon på EXPO i Shang-hai og med nationalbiblioteket i Astana, Kazakhstan.

BIG

CHONGQING CIRCUS CITY: BIG deltager i konkurrencen om et nyt kulturområde i den vestkinesiske millionby Chongqing. BIG’s forslag går blandt andet på store udendørs arealer, forskellige scener og kollegieværelser. Konkurrencen er endnu ikke afgjort. Se også side 36-37.

4 1


AF TAGE OTKJÆR

G lobaliseringen

har sendt dan-

ske virksomhe-

der til Kina. Men

hvad med trafik-

ken den modsat-

te vej?

Umiddelbart får man let den op-

fattelse, at for Kina må det handle

om, at få så mange kinesiske varer

på de danske butikshylder som mu-

ligt. Men den kinesiske interesse

for dansk økonomi rækker faktisk

videre.

Det viser en gennemgang af kine-

sisk ejede eller medejede virksom-

heder i Danmark, som Berlingske

Nyhedsmagasin har udarbejdet på

baggrund af dels en opgørelse fra

Invest in Denmark, dels søgninger i

regnskabsdatabasen Businessview.

Kravet er et registreret dansk sel-

skab med en moder eller associeret

ejer, der er registreret i Kina.

De kinesiske aktiviteter i Dan-

mark er naturligvis langt mindre

og for flertallet i langt højere grad i

en tidlig eller opstartsfase end dan-

ske aktiviteter i Kina. Men der teg-

ner sig alligevel et interessant bille-

de af det kinesiske interessefelt, når

de lokale kinesiske restauranter og

“spise-her/med hjem” kina-griller er

sorteret fra.

De kinesiske interesser herhjem-

me spænder fra olieefterforskning,

vindturbiner, forskning og udvikling

i vindteknologi til avanceret punk-

terings-teknologi, kedelproduktion,

kemiske fibre, halvledere, shipping

og – fyrværkeri. [email protected]

Kineserne kan godt bruge DanmarkDe kinesiske interesser i Danmark spænder fra olieefterforskning over højteknologi til grillbarer.

LÆS PÅbny.dk/kina

Følg Business’ og Berlingske Nyhedsmagasins Kina-hold.


KINA I DANMARK

Virksomheder i Danmark med moderselskab i Fastlandskina, Hong Kong eller Taiwan

Selskab Ejer / medejer Fra 2) Aktivitet 1 Active Tools Active Tools International Hong Kong Flat-tire-inflation 2 Air China Air China Fastland Luftfart 3 Boiler Works / DP CleanTech DragonPower Fastland Kedler mv. 4 Bright Star Fireworks Shanning Limited Fastland Fyrværkeri 5 BYD Denmark BYD Fastland Bilproducent 6 ChemPartner Europe Shanghai ChemPartner Fastland Bioteknologi 7 CITS Travel Denmark China Int. Travel Service Fastland Rejsebureau 8 Envision Energy Denmark 1) Envision Energy Fastland Vind-turbiner 9 Everbest Shanghai Worldbest Co. Fastland Kemiske fibre 10 Foxconn DK Foxcon Int. Holding, Hong Kong Taiwan Udstyr til 3G telefoni 11 HI3G Danmark Hutchison Whampoa Limited Hong Kong 3G-telefoni12 Holvrieka Danmark China Int. Marine Containers Fastland Ståltanke13 HTC Danmark HTC Corp. Taiwan Mobiltelefoner14 Huawei Technologies Huawei Fastland Trådløs IT15 Imacon (Hasselblad) Shriro Group Hong Kong Hong Kong Digitalkameraer16 LCH Fireworks Brothers Pyrotechnics Fastland Fyrværkeri17 Lenovo Danmark Lenovo Fastland PC-produktion18 Mediatek Danmark Mediatek Singapore Pte. Ltd. Taiwan Elektronisk kommunik.19 Ming Yang Wind Power R&D1) Guangdon Mingyang Electric G. Fastland Vind-turbiner20 NCO China Consult NCO China Fastland Rådgivning21 OOCL Denmark Orient Overseas International Hong Kong Shipping22 Penta Shipping Group Cosco Container Lines Fastland Shipping23 Sinochem Petroelum Sinochem Corporation Taiwan Olieefterforskning24 Sogo Team (Helios) Sogo Orchids Taiwan Orkideer25 Tempress Act. Holdings Co., Hong Kong Hong Kong Præcisionsinstrumenter26 Topsil Sino-American Silicon Prod. Taiwan Halvledere27 Zyxel Communications Zyxel Comm. Corporation Taiwan Netværksudstyr

1) Under opstart. 2) Hhv. Fastlandskina, Hong Kong og Taiwan. Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin.

F O T O : B R I A N B E R G M A N N , S A S C H A S C H U E R M A N N , A F P O G P RO T O : B R I A N B E R G M A N N , S A S C H A S C H U E R M A N N , A F P O G P R

4 2 k i n a 2 0 1 0


!"#$!%%&'()*+"+,"-+./!,&/&+#0&1!,./

!"#$!%&$'()*+$)#,$-((.$'/($,"--(&(#0($

2-#)"3#%(,&#4&/&#56#77784"9"/,8:)#&%%&/#/!3;#.;#<=/#3(/4&/&##56#>?#@A#?@#@@

B"9"/,#!,#"3#!3+&/3"+!.3"%#./;"3!,"+!.3#,5&C!"%!,!3;#!3#"-:!+D#"CC.-3+!3;D#+"E#"3:#":1!,./F#

,&/1!C&,8#G+,#!3+&;/"+&:#5"/+3&/,<!5#C.1&/,#4./&#+<"3#H@DIII#5/.J&,,!.3"%,#.5&/"+!3;#!3#??#

C.-3+/!&,8#B./&.1&/D#1!"#+<&#!3+&/3"+!.3"%# /"E!+F#K%%!"3C&D#.J#7<!C<#B"9"/,#!,#"#J.-3:!3;#

4&4'&/D#+<&#;/.-5#C"3#"CC&,,#+<&#,)!%%,#"3:#&E5&/+!,&#.J#"#J-/+<&/#H>DIII#5/.J&,,!.3"%,#!3#

"3.+<&/#@I#C.-3+/!&,D#"%%#.J#7<.4#"/&#C.44!++&:#+.#<!;<#&+<!C"%#,+"3:"/:,#"3:#+.#&EC&&:!3;#

+&C<3!C"%#/&L-!/&4&3+,8

#

B"9"/,#,+"3:,D#+<&/&J./&D#",#"#4"M./#5%"F&/#.3#+<&#!3+&/3"+!.3"%#,C&3&8##G+,#!3+&;/"+&:#5"/+N

3&/,<!5#"%%.7,#+<&#;/.-5#+.#5/.1!:&#+<&#4.,+#%.C"%%F#/&%&1"3+#,.%-+!.3,#+.#F.-/#'-,!3&,,8#

O</.-;<#"#+/-%F#5&/,.3"%!,&:#"55/."C<D#"3:#+<"3),#+.#"#C.45%&+&#/"3;&#.J#,&/1!C&,D#B"9"/,#

!,#"'%&#+.#.JJ&/#J%&E!'%&D#+"!%./&:#,.%-+!.3,#+.#%"/;&#4-%+!3"+!.3"%#J!/4,#"3:#,4"%%N+.N4&:!-4#

,!9&:#C.45"3!&,D#",#7&%%#",#+.#<!;<#3&+#7./+<#!3:!1!:-"%,8

BKPK0*D##*+"+,"-+./!,&/&+#0&1!,!.3,5"/+3&/,&%,)"'D#

Q,+&/#K%%&##RS#N#?ID##@HII#T='&3<"13#Q

AF SØREN SPRINGBORG OG

ANDERS ROSTGAARD


G ucci-tasken til

et par hundre-

de kroner og

Rolex-uret til

en halvtredser

kan man stadig

få på gadehjør-

ner og på det berømte Silkemarked i

Beijing. Og på så godt som enhver in-

denrigsflyvning i Kina går der ikke

mange sekunder fra skiltet med ”Fa-

sten seatbelts” er slukket efter take

off, til de kinesiske medpassagerer

finder de bærbare computere frem

for at sætte den nyeste Hollywood-

blockbuster på. Også selv om filmene

officielt endnu ikke har haft premi-

ere i hverken europæiske eller kine-

siske biografer.

Men set fra de globale virksom-

heders synspunkt er problemet med

kopiering og beskyttelse af Intellec-

tual Property Rights (IPR) i dag langt

mindre i Kina, end det var for bare

få år siden. Det skyldes ikke mindst,

at Kina i dag har antaget form af et

meget mere modent marked end for

bare fem år siden:

”Det er klart, at Kina tidligere har

Frygten for kopiering er vækDen kinesiske copy-paste syge er tilsyneladende aftagende – i hvert fald ifølge en række danske virksomheder med aktiviteter i Kina.

været et sted, hvor man var ekstra

på vagt, når det kom til IPR-rettighe-

der. Det er selvfølgelig stadig noget,

vi er opmærksomme på i Kina, men

jeg vil ikke sige, vi tager særlige for-

holdsregler i Kina i forhold til andre

lande. Man skal huske på, at flere og

flere kinesiske virksomheder prio-

riterer forskning og innovation og

derfor selv er begyndt at prioritere

IPR. Det afspejler sig også i regerin-

gens indsats på området,” siger Tom

Knutzen, administrerende direktør

i Danisco, der henter omkring fem

procent af sin omsætning i Kina, og

som har opført store fabriksanlæg

i landet.

Tilfredse ansatte afgørende: Samme

vurdering har man hos Daniscos

store konkurrent Novozymes, der

med omkring 100 forskere ansat

i koncernens kinesiske division

har lagt store dele af forskningen i

Kina.

”For nogle år siden fik vi en ny

patentlov i Kina, der er meget mere

klar end tidligere og yder langt bed-

re beskyttelse. Det gør det klart me-

re effektivt og mindre risikobetonet

at arbejde i Kina. Selvfølgelig tager

vi almindelige forholdsregler, men

det er ikke sådan, at vi går rundt

og er mere mistroiske over for vo-

res medarbejdere i Kina end andre

steder. Dertil skal så også siges, at vi

som enzymproducent arbejder med

Kina var i 2009 det land i verden, hvor der indenrigs blev ansøgt om flest patenter. Samtidig indtog Kina en tredjeplads, når det kom til internationale patent-ansøgninger. Antallet af udenlandske beskyttede varemærker i Kina nåede i 2008 op på 530.000. Kina har de senere år ført en hård kurs mod krænkelser af varemærker og patenter, og flere domstole i Kina har nu særlige IPR-afdelinger. I 2008 var det gennemsnitlige erstatningsbeløb ved IPR-sager ved de kinesiske domstole 15.000 USD. Den højeste erstatning tildelt ved en kinesisk IPR-sag var 2,78 mio USD.

Kilde: World Intellectual Property Organization

KOPI-KINA?

en teknologi, der er ganske svær at

kopiere,” siger Michael Fredskov,

landechef for Novozymes i Kina.

Han understreger, at god medar-

bejderpleje er en af de bedste måder

at beskytte sig mod kopiering og in-

dustrispionage:

”Jo mere tilfredse vores medar-

bejdere er, jo mindre er risikoen for,

at de er illoyale mod selskabet. Så-

dan er det i Danmark, og sådan er

det i Kina.” Den holdning deler man

fuldstændig hos Novo Nordisk, der

netop er i færd med at bygge en ny

insulinfabrik i Kina. En fabrik der

vil rumme meget af selskabets ker-

neteknologi.

”Det ville ikke give mening at væ-

re i Kina, hvis ikke også vi her op-

byggede en videntung organisation,

der kan trække på selskabets grund-

viden. Derfor gør vi ikke noget spe-

cielt for at beskytte vores IPR i Kina

i forhold til andre lande, vi er i. Som

altid er den bedste beskyttelse mod

kopiering at holde på medarbejder-

ne, og da vi har en årlig udskiftning

blandt medarbejdere i Kina på min-

dre end to procent, føler vi os godt

sikret,” siger Lars Arnoldsen, vice-

direktør i Novo Nordisk Kina.

Førende på patenter: De danske virk-

somheders erfaring i Kina bliver da

også bekræftet af FN-organet WIPO

(World Intellectual Property Organi-

zation). Her har man netop offentlig-

gjort en ny analyse af det globale pa-

tentområde. Analysen viser, at Kina

i 2009 var det land i verden, hvor der

indenrigs blev ansøgt om flest paten-

ter. Samtidig indtog Kina en tredje-

plads, når det kom til internationa-

le patentansøgninger. I 2008 nåede

antallet af udenlandske beskyttede

varemærker i Kina 530.000.

”Udviklingen i Kina viser helt

klart, at landet tager udfordringen

med at beskytte patenter meget al-

vorligt. Men også at Kina som na-

tion er fuldt besluttet på at øge dens

innovative kapaciteter,” sagde ge-

”Jo mere

tilfredse

vores med-

arbejdere

er, jo mindre

er risikoen

for, at de er

illoyale mod

selskabet”

MICHAEL FREDSKOV,

landechef, Novozymes,

Kina.

4 4 k i n a 2 0 1 0


neraldirektør i WIPO Francis Gurry

således, da han sidste forår besøgte

Kina.

En stor del af bedringen i patent-

systemet i Kina skyldes, som WIPO

peger på, faktisk pres fra de kinesi-

ske virksomheder selv. I de senere

år har kinesiske virksomheder sat

sig tungt på selvudviklede teknolo-

gier, som ikke mindst det kinesiske

styre spår store potentialer. Tekno-

logierne spænder vidt – fra compu-

terchippen “Dragon Chip”, der skal

konkurrere med AMD og Intel, over

elbiler fra BYD (Build Your Dream)

til nøgleteknologier bag højhastig-

hedsjernbaner. Sidstnævnte tilbød

det kinesiske styre så sent som i sid-

ste uge amerikanerne at kaste pen-

ge i, når de ganske snart påbegyn-

der etableringen af nye jernbaner i

bl.a. Californien.

Vindvækst på innovation: Et af de ki-

nesiske selskaber, der begyndte som

et kopiselskab, men som i dag satser

målrettet på egeninnovation og nye

patenter, er Kinas største vindmøl-

leselskab Goldwind, der netop er

begyndt at eksportere vindmøller

til udlandet.

“Goldwind eksisterer takket være

13 danske Bonus-møller. Selskabet

blev oprindeligt stiftet som opera-

tør af Kinas første vindmøllepark i

Xinjiang i det vestlige Kina. En park,

der bestod af 13 Bonus-møller fra

Danmark. Erfaring fra driften af

den park og de møller brugte vi til

at stifte Goldwind,” fortæller Tho-

mas Yao, kommunikationsdirektør

hos Goldwind.

Selskabet er i dag den niende

største vindmølleproducent i verden

– men forventer at være blandt de

fem største vindmølleselskaber se-

nest i 2013. En vækst der skal drives

ikke mindst af innovation.

”Vi har i dag to research-afde-

linger i Kina og en i Tyskland. Vi

har en tre-megawatt mølle på mar-

kedet sidst i 2010 eller først i 2011,

og vi er klar med en tre-megawatt

off shore-mølle i 2012 eller 2013.

Begge møller udviklet 100 procent

af Goldwind. Samtidig er vi det ene-

ste kinesiske vindmølleselskab, der

af regeringen er udpeget som nati-

onalt forskningscenter,” fortæller

Thomas Yao, som roser den kine-

siske regering for at have fremmet

innovation.

Danske virksomheder i Kina bør

dog stadig være varsomme, adva-

rer advokaten Luka Lu, der rådgi-

ver bl.a. danske virksomheder i Ki-

na. Ganske vist sker der bedringer,

hvad angår den meget åbenlyse ko-

pieringslyst, men kinesisk kopiering

bliver også mere raffineret.

“Tidligere kopierede kineserne

blot dit navn. Nu kopierer de min-

dre åbenlyst, og det gør det svæ-

rere at finde ud af,” siger hun og

henviser til, at kopiering ligger

dybt i den kinesiske kultur og nær-

mest betragtes som en kunstart.


LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere

om Kina.


TOP 5: Goldwind satser på at være et af verdens fem største vindmølleselskaber senest i 2013, fortæller kommunikationsdirektør Thomas Yao. Starten var 13 danske møller.

4 5


AF TAGE OTKJÆR

OG JENS RUSKOV CHRISTENSEN

FOTO: SØREN BIDSTRUP

A lt har sin tid. Så-

dan var det med

trekantshand-

len, hvor euro-

pæiske skibsfø-

rende nationer,

bl.a. Danmark,

byttede akvavit og geværer for slaver

i Vestafrika, solgte dem til plantage-

ejere i USA og på De Vestindiske Øer

for derefter at købe plantageejernes

sukkermasse og forarbejde den til

sukker i f.eks. København.

Trafikken blomstrede i 1700-tal-

let, men forsvandt i 1800-tallet.

Ganske parallelt og uden sam-

menligning i øvrigt opstod der i den

sidste del af 1900-tallet en trafik,

hvor vestlige industrier flyttede de-

res produktion og komponentsam-

ling til Kina.

1990’er-trekanten bestod i, at rå-

varer og komponenter blev sejlet til

Kina, hvorefter de færdige produkter

for størstedelen blev sejlet tilbage og

afsat på de traditionelle markeder i

Europa og USA.

Den trafik har haft sin tid. Be-

vares, den findes stadig. Men det er

ikke grunden til, at f.eks. store dan-

ske virksomheder i dag er massivt til

stede i Kina.

De store danske virksomheder, der

har etableret sig tidligt i Kina, har nu

gjort sig så mange erfaringer derude,

at de kan satse på at gøre forretninger

lokalt, viser en rundspørge til 42 store

danske virksomheder, som Berlingske

Nyhedsmagasin har udarbejdet.

Ser man bort fra historiske fæno-

mener som f.eks. rederiet Norden og

GN Store Nord, der har besejlet kine-

siske havne og lagt telekabler i landet

De store danske virksomheders Kina-strategier er ændret markant de senere år. Det, der startede som ren out-

sourcing til et lavtlønsland, er blevet til brohoveder, som skal sikre virksomhederne en solid del af det hastigt

voksende kinesiske marked. Derfor når de danske virksomheder allerede i år op på 100.000 ansatte i Kina.

i over 100 år, så har de danske virk-

somheder i gennemsnit omkring 20

års erfaring.

De satser nu på at ekspandere ak-

tiviteterne der, fordi der tegner sig

forrygende forretninger på det lokale

kinesiske marked.

Mens den globale produktion kun

forventes at vokse med omkring 4

procent om året i 2010 og 2011 med

USA og Euro-landene som agterlan-

terner, så lyder den internationale

valutafond IMF’s vækstforventninger

for Kina på hele 10 og 9,7 procent i år

og næste år.

Samtidig satser de danske virk-

somheder på langt større fremgang

end for den kinesiske økonomi gene-

relt, fordi den i grove træk skal ses

som et gennemsnit af vækst i de øst-

lige og centrale regioner samt langt

lavere vækst i de ikke-industrialise-

rede regioner mod vest.

Store forventninger: De store danske

virksomheder med veletablerede ba-

stioner i Kina, der ønsker at sætte tal

på forventningerne til fremtiden, ven-

ter vækst på 18 procent i år. En vækst,

der især er drevet af efterspørgsel fra

og investeringer i Kina og derefter fra

andre asiatiske lande.

De danske virksomheder beskæf-

tiger allerede i dag 85.000 menne-

sker, så hvis beskæftigelsen følger

den ventede vækst, vil antallet af ki-

nesere på danske lønningslister stige

til 100.000 allerede i år. Det skal ses

i lyset af, at en lignende rundspør-

ge, som Berlingske Nyhedsmagasin

gennemførte i 2005, kun nåede op på

30.000 kinesere ansat i danske virk-

somheder.

I de forløbne fem år har 19 danske

virksomheder øget medarbejdertal-

let i Kina med mindst 100 procent

og over halvdelen med mindst 200

procent.

Spørger man de dansk funderede

virksomheder, hvad de egentlig laver

i Kina, svarer 71 procent, at de pro-

ducerer, så de gamle outsourcing-dy-

der er ikke glemt. Men der er kommet

nyt til. Over 75 procent har oprettet

lokale salgskontorer, og knap halvde-

len yder lokal service.

Endelig svarer næsten 40 procent

af virksomhederne, at de foretager

forskning og udvikling i Kina trods

landets ekstremt dårlige ry i forhold

til copyrights og patenter.

Billedet af Kinas nye position for

danske erhvervsvirksomheder for-

stærkes af, at ni ud af ti virksomhe-

der svarer, at deres produktion i Kina

er rettet mod det kinesiske marked,

mens næsten 60 procent også vil af-

sætte produkterne i andre asiatiske

lande. Under halvdelen, producerer i

Kina for at afsætte produkterne i USA

og Europa.

Det kinesiske marked har taget

over. Og med stor succes. To ud af

tre af de store danske virksomheder

rapporterer allerede om overskud

på deres kinesiske aktiviteter.

[email protected]

Danskerne vil have en luns af væksten

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere

om Kina.


NYT CENTER: Det tidligere Maersk Logistics, nu Damco, har netop åbnet kontor i den vestlige by Chengdu.

4 6 k i n a 2 0 1 0


A.P. MØLLER - MÆRSK

Ca. 9.000 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010:

Omtrent uændret.Hvor: Maersk Line har hovedsæ-der i Qingdao, Shanghai og Hong Kong. Damco og APM Terminals i Shanghai. Container Inland Services i Hong Kong. Til stede i ca. 40 byer. Hvor længe: Regulær linjesejlads til Kina siden 1928. Første repræsen-tation i 1984.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, producerer køle- og tørcontainere til Maersk Line og andre rederier.

På fem år er A.P. Møller – Mærsk gået fra 5.000 til 9.000 ansatte i Kina. De vigtigste aktiviteter i Kina er containertransport i Maersk Line, havnedrift i APM Terminals og lo-gistikservice i Damco. Maersk Line har 40 kontorer i Kina, mens APM Terminals driver otte containerter-minaler i Kina. Kina har været det hurtigst voksende større marked for gruppens transportaktiviteter de sidste 20 år.

AMBU

700 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +10%

Hvor: Kun til stede i Xiamen. Omsætning i Kina: Ca. 440 mio. kr. (2008/09).Forventet vækst i omsætning

2010: 10%Hvor længe: 10 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, forskning og udvikling og indkøb.Produktion til: Hele verden.

Ambu har været i Kina siden 2000, hvor man købte en sprøjte-støbeleverandør i Xiamen. Ambu har etableret sig i Kina pga. lave lønninger, markedsmulighederne samt for at få adgang til kompeten-cer inden for f.eks. plaststøbning.

ARLA FOODS

720 ansatte i Kina.


Nulvækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 12 byer.Omsætning i Kina: Ca. 450 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: 20%Hvor længe: 5 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Kina.

Arla etablerede i 2006 pro-duktion af mælkepulver i joint

venture-selskabet Mengniu Arla. Produktionen foregår i Hohhot i Indre Mongoliet. Kina er verdens største marked for forbrugerpakket mælkepulver og det hurtigst vok-sende marked for mejeriprodukter. Arlas kinesiske aktiviteter blev ramt af melamin-skandalen i 2008.

AVK HOLDING

350 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +15%Hvor: Hovedsæde i Shanghai og Nanjing. Til stede i 9 byer.Omsætning i Kina: 180 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: 20%.Hvor længe: 22 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina og resten af Asien.

AVK startede i Hong Kong i 1983 med oprettelse af et salgsselskab. Salget i Kina startede i 1988 gennem importører. AVK oprettede eget salgsselskab i 1994 og produktions-selskab i 1998. Kina rummer et stort potentiale inden for AVK’s hovedom-råder: vandforsyning, gasforsyning, spildevand og brandbekæmpelse.

BB ELECTRONICS

353 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling i 2010: Nulvækst.Hvor: Kun til stede i Suzhou. Omsætning i Kina: 115 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: 27%Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion.Produktion til: Danmark, resten af Europa, Nordamerika.

BB Electronics har en næsten ligelig fordeling af ansatte mellem fabrikken i Horsens og i Kina. Fabrik-ken i Horsens fremstiller produkter med højt teknologiindhold i små og mellemstore serier, mens fabrikken i Suzhou i Kina primært bruges til produkter med et højere lønindhold eller i de tilfælde, hvor BB Electronics kunder har Kina som deres andet hjemmemarked.

BESTSELLER

Over 30.000 ansatte i Kina.

Hvor: Hovedsæde i Beijing. Butik-ker i 250 byer. Hvor længe: 14 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Detailhandel.

Bestsellers setup i Kina er selvstændigt og baseret på pro-duktudvikling og salg til kinesiske forbrugere. Siden 1996 er Bestseller nået op på omkring 3.250 butikker spredt ud over hele Kina. I 2009 åbnede selskabet mere end 500 nye butikker i Kina. Det medvirkede til en vækst i omsætningen på 30 procent. Bestseller-brands i Kina er: ONLY, Jack & Jones, Vero Moda og Selected.

CARLSBERG

Mere end 8.500 ansatte i Kina.

Hvor: Kinesisk hovedsæde i Hong Kong. 19 bryggerier og 32 salgs-kontorer. Hvor længe: Mere end 130 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion og salgskontorer.Produktion til: Kina.

Carlsberg er i Kina for at skabe en platform for fremtidig vækst. Kina vil længe være et af de hurtigst voksende ølmarkeder i verden. Carlsberg koncentrerer sig om Vestkina og lader lokale og globale bryggerier slås i Østkina, hvor man forsøgte sig i 1990’erne uden held. På fem år er Carlsberg gået fra 5.000 til 8.500 ansatte i Kina.

CHEMITALIC

230 ansatte i Kina.


+30 ansatte.Hvor: Kun til stede i Suzhou. Omsætning i Kina: 50 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: 25%Hvor længe: 5 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion.Produktion til: Danmark og resten af Europa.

Indtil 2009 var printkortproducen-ten Chemitalic ejet af GPV Group, som solgte til to ledende arbejdere i et management buyout. Chemitalic er til stede i Kina for at udnytte de lave omkostninger i landet.

DANSKE VIRKSOMHEDER MED AKTIVITETER I KINA

4 7


CHR. HANSEN

45-50 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: VækstHvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 4 byer.Hvor længe: 8 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina.

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen ser et stort potentiale i Kina for salg, såvel som for sourcing og produktudvikling samt produktion til nærmarkeder.

COLOPLAST

Ca. 800 ansatte i Kina.


Vækst.Hvor: Hovedsæde i Zhuhai og Beijing. Salgskontorer i alle betyde-lige regioner/byer. Hvor længe: 15 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa og Nordamerika.

Siden 2002 har Coloplast løbende flyttet produktion fra Dan-mark til lavtlønslande som Ungarn og Kina. I 2007 åbnede selskabet en fabrik i den kinesiske by Zhuhai. Ud over billig produktion ser Coloplast også et potentiale i salg til det kinesiske marked.

COWI

30 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +15 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 3 byer.Hvor længe: 30 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Service.

Cowi er som den eneste af de store danske rådgivere til stede i Kina med en bred rådgivnings-palette. Man etablerede eget datterselskab i 2005. Cowi arbejder bl.a. med Hong Kong-Zhuhai-Macao-projektet, en kombineret bro- og tunnelforbindelse mellem de to gamle kolonier og fastlandet. Et af de største prestigeprojekter i Kina. Kina er et spændende marked for Cowi. Men det er svært at sælge uafhængig rådgivning på et mar-ked, hvor alt er relateret.

D/S NORDEN

43 ansatte i Kina.


+4 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 5 byer.Forventet vækst i omsætning

2010: Positiv vækst.Hvor længe: 135 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Befragtning og operation af tørlastskibe samt servicering af skibe. Overvågning af værfters arbejde.

På tørlastområdet er Kina det største marked for Norden. I 2009 anløb Nordens skibe kinesiske havne 2,5 gange hver uge. I 2003 indgik man de første nybygnings-kontrakter med kinesiske værfter. Kontoret i Shanghai giver direkte adgang til kunder og beslutnings-tagere.

DANFOSS

3.000 ansatte i Kina.

Hvor: Til stede i 18 byer. Hvor længe: 21 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika.

Danfoss valgte for nogle år siden at betragte Kina som sit andet hjemmemarked. Selskabet startede aktiviteter i Kina for at komme tæt på kunderne. I dag går omtrent 50 procent af den kinesiske pro-duktion til det kinesiske marked. Resten går til international eksport. Den kinesiske markedsandel er stigende, fordi efterspørgslen i Kina er stigende. På fem år er medarbej-derstaben i Kina vokset fra 750 til i dag 3.000.

DANISCO

850 ansatte i Kina.

Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 6 byer.Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvik-ling.Produktion til: Kina.

På fem år har Danisco næsten tredoblet antallet af ansatte i Kina. Selskabet etablerede egen produk-tion i Kina i 2001. Til at starte med gik Danisco ind i Kina for at følge sine internationale kunder til Kina

som leverandør af ingredienser. I dag er kunderne også i høj grad kinesiske.

DISA

226 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +48 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 3 byer.Omsætning i Kina: 225 mio. kr.Forventet vækst i omsætning

2010: 30%Hvor længe: 13 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, service, detailkonstruk-tion af komponenter produceret i Kina.Produktion til: Kina og resten af Asien.

80 procent af produktionen på DISA’s fabrik i Changzhou går til det kinesiske marked. DISA startede med lokal produktion og salg til det kinesiske marked. Nu er DISA’s Changzhou-fabrik en vigtig del af det globale produktions set-up.

DSV

488 ansatte i Kina.


+28 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 15 byer.Omsætning i Kina: 834 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: 11%Hvor længe: 9 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer og service.

DSV har etableret sig i Kina for at servicere sine internationale kunder samt for at etablere en tilstede-værelse i det kinesiske marked for transport og logistik. DSV forventer at åbne kontorer i flere kinesiske byer de næste to år.

ECCO


Hvor: Hovedsæde i Xiamen.Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, detailhandel.

Ecco har haft egen skofabrik i Kina siden 2005. I 2008 etablerede selskabet også et garveri. Begge dele er placeret i Xiamen. Ecco har butikker i en lang række kinesiske byer.

FLEXA MØBLER

135 ansatte i Kina.


Ikke nævneværdig vækst.Hvor: Hovedsæde i Suzhou.Hvor længe: 10 år i Kina Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer og detailhandel.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika.

Flexa har produktion og sour-cing i Kina samt salg af børne-møbler til det kinesiske marked. Selskabet har forhandlere i ca. 40 byer med i alt ca. 80 forretninger, som driver Flexa koncept shops i en franchise-lignende model. Salget til det kinesiske marked forventes at stige med 20 procent i 2010.

FLSMIDTH & CO.

350 ansatte i Kina.


Vækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 2 byer.

4 8 k i n a 2 0 1 0


Hvor længe: 110 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Hele verden.

FLSmidth søger løbende nye underleverandører i Kina og andre lavprislande. FLSmidth forventer, at BRIK-landene og andre emerging

markets også fremover vil være den største kilde til ordreindgang og indtægt. I dag har FLSmidth salgskontor i Beijing samt en produktionsvirksomhed i Qingdao, hvor der fremstilles både cement- og mineraludstyr.

GEA NIRO GRUPPEN

330 ansatte i Kina.


Vækst.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 4 byer.Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, sourcing.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa,

Nordamerika samt indledningsvis andre regioner.

GEA Niro ønsker at udvikle po-sitionen på det kinesiske hjemme-marked. Derfor er selskabet lokalt etableret for at kunne trække på lokale talenter, produktion og ingeniør- og tjenesteydelser. Ud-giftsniveau og købekraft gør Kina til en god base til at understøtte hele GEA Group med sourcing, teknologiudvikling, produktion m.m.

GN STORE NORD


Forventet jobudvikling 2010: Vækst.Hvor: Hovedsæde i Xiamen. Til stede i 4 byer. Hvor længe: Siden 1870’erne. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvik-ling, detailhandel.Produktion til: Hele verden.

I 1870 etablerede GN den første telegrafforbindelse mellem Europa og Kina/Japan. I dag er man i Kina for

at udnytte de lave omkostninger og for at være tæt på det store marked.

GRUNDFOS



+100 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 35 byer.Omsætning i Kina: Over 800 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: 15-20%.Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina, resten af Asien, Nordamerika.

Siden etableringen af Grundfos i Kina har det asiatiske marked været et vækstlokomotiv for koncernen. Grundfos i Kina voksede fra 2007 til 2008 med 22 procent. Grundfos betragter både organisatorisk og struktu-relt Kina som koncernens andet hjemmemarked. På fem år har

Grundfos fordoblet antallet af ansatte i Kina.

HALDOR TOPSØE

21 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +10-15 ansatte.Hvor: Kun til stede i Beijing. Hvor længe: 26 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Repræsentati-onskontor.

Haldor Topsøes repræsenta-tionskontor i Beijing arbejder på at skabe relationer til kunder i gødningsindustrien, den kemiske industri og miljøsektoren. Kina er et stort marked for Haldor Topsøes produkter.

HEMPEL

922 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +16%Hvor: Hovedsæde i Hong Kong. Til stede i 12 byer.Omsætning i Kina: 1.400 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: Over 10%.Hvor længe: 52 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina.

Hempel etablerede sig oprindeligt i Kina for at kunne servicere de udenlandske skibe, der ankom til Kina og Hong Kong. I dag er det primært for at servicere kinesiske kunder inden for marine, containere, industri og husmaling. Hempel indgik et joint venture med fabrik i Kina i 1992, men købte i 2009 partneren og er i dag 100 procent selvstændig.

INNOVATION RANDERS

200 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +20 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Beijing. For-handlere over det meste af landet.Forventet vækst i omsætning

2010: 20%Hvor længe: 12 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion,

VESTKINA: Opstartsfasen af et højhus i Chongqing, der skal blive til en af verdens ti højeste skyskrabere. I denne by holder også danske KK-electronic til.

4 9


salgskontorer, service, forskning og udvikling, detailhandel.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika, Australien.

Fra starten etablerede Innova-tion Randers sig i Kina for at pro-ducere og sælge til det asiatiske marked. Siden er lave produktions-omkostninger og muligheden for at udvide sortimentet, takket være flere produktionsfaciliteter, blevet et væsentligt parameter.

ISS


Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 84 byer.Omsætning i Kina: 241 mio. kr. (2009).Hvor længe: 15 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Service.

ISS har på fem år tredoblet antallet af ansatte i Kina. Selskabet har etableret sig i Kina for at levere facility service til multinationale kunder, lokale private virksomhe-der, offentlige virksomheder og institutioner.

KK-ELECTRONIC

Over 100 ansatte i Kina.

Hvor: Kun til stede i Chongqing. Forventet vækst i omsætning

2010: Målet er at vokse mindst lige så meget som markedet.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina.

kk-electronic producerer styresystemer til bl.a. vindmøl-leindustrien. Det kinesiske marked for vindmøller er kraftigt vok-sende, og mindst 70 procent af en vindmølle skal være produceret lokalt. kk-electronic ønskede at være med på det kinesiske marked og fandt en partner med et godt lokalkendskab.

LEGO


Hvor: Hovedsæde i Hong Kong og Beijing. Til stede i 4 byer.Hvor længe: 15 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Repræsentati-onskontor, indkøb.

Lego er i gang med at etab-lere en egentlig salgsafdeling i Beijing. Indtil nu har selskabet

haft repræsentationskontor og en indkøbsafdeling i Hong Kong.

LEO PHARMA

75 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: +15 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Salgsteams i 27 byer.Hvor længe: 50 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer, service, forskning og udvikling.

Leo Pharma ser Kina som et vækstmarked med gode mulig-heder for firmaets produkter samt for forskning og udvikling. Over tid har selskabet med variende succes solgt produkter via forskellige part-nere. I 2009 gik Leo Pharma aktivt ind i Kina med eget datterselskab, og man er nu i gang med egne salgsfolk.

LM GLASFIBER HOLDING



+600 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 5 byer.Hvor længe: 10 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, indkøb.Produktion til: Kina.

LM Glasfiber, der producerer vinger til vindmøller, er på fem år gået fra 100 til omkring 1.000 ansatte i Kina. Selskabet har netop bebudet en fjerde vingefabrik Jiangyin tæt på Shanghai. Den før-ste åbnede i Tianjin i 2001. Siden er kommet fabrikker i Urumqi (2007) og Qin Huang Dao (2009).

LUNDBECK

72 ansatte i Kina.

Forventet jobudvikling 2010: Vækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 2 byer.Forventet vækst i omsætning

2010: 20%Hvor længe: 14 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer.

Lundbeck har store forventnin-ger til det kinesiske marked. Men i dag udgør omsætningen i Kina blot en mindre del af Lundbecks omsætning. Lundbeck har været i Kina via partnere siden 1996 og etablerede eget datterselskab med sælgere over hele landet i 2007.

NKT HOLDING



Vækst.Hvor: Hovedsæde i Changzhou (NKT Cables) og Shanghai (Nilfisk-Advance).Omsætning i Kina: 1.016 mio. kr. (2009).Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, detailhandel.Produktion til: Hele verden.

Kina står for 9 procent af NKT’s omsætning. Både NKT Cables og Nilfisk-Advance har fabrikker i Kina. NKT Cables nyder godt af store kinesiske investeringer i energi-infrastruktur og udbygningen af højhastighedstog (køreledninger). Nilfisk-Advance kan både udnytte markedspotentialet i Kina og de lave produktionsomkostninger.

NOVO NORDISK



Vækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 7 byer.Forventet vækst i omsætning

2010: Mere end 20 procent.Hvor længe: 16 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produk-tion, salgskontorer, forskning og udvikling.Produktion til: Kina og resten af Asien.

Novo Nordisk har etableret sig i Kina for at få adgang til det kinesiske hjemmemarked, fordi der er gode vilkår for produktion og for at få adgang til viden og talent. På fem år har Novo mere end firdoblet antallet af ansatte i Kina, og i dag arbejder omkring 10 procent af selskabets ansatte i Kina. Novos produkter kom på markedet i Kina i 1960’erne. Selskabet har haft fabrik i Tianjin siden 1994. Siden 2002 har man haft forskning og udvikling i Kina.

NOVOZYMES


Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 7 byer. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, marketing og supply chain.

Produktion til: Kina og resten af Asien.

Kina er Novozymes’ næststørste marked efter USA. Omsætningen i Asia/Pacific-regionen var i 2009 på 1,6 mia. kr. Selskabet er i gang med at opføre en ny hyaluronsyre-fabrik i Tianjin.

ROCKWOOL

INTERNATIONAL

11 ansatte i Kina.


Nulvækst.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 2 byer.Omsætning i Kina: 20-25 mio. kr.Forventet vækst i omsætning

2010: 20%Hvor længe: 3 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer og indkøb.

Rockwool har etableret sig i Kina for at få del i det kinesiske marked for isolering. De fleste kinesiske huse er enten dårligt isoleret – eller slet ikke.

5 0 k i n a 2 0 1 0


TAJCO GROUP


Hvor: Kun til stede i Ningbo.Forventet vækst i omsætning

2010: Behersket vækst.Hvor længe: 6 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, forskning og udvikling.Produktion til: Kina, resten af Europa, Nordamerika.

Tajco Group producerer udstødnings-rørhaler til den glo-bale bilindustri. Ved at have fabrik i Kina har Tajco kunnet fastholde positionen som en af de førende virksomheder på sit felt globalt. Hele Tajco-koncernen omsætter globalt for 200 mio. kr. Al produk-tion foregår i Kina.

VELUX

Mere end 400 ansatte i Kina.

Hvor: Hovedsæde i Langfang (ved Beijing). Salgsrepræsentation i de fleste storbyer og alle storbyer ved østkysten.

Hvor længe: 25 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb.Produktion til: Kina.

Velux er i Kina for at udvikle og betjene det kinesiske marked.

VESTAS WIND SYSTEMS

Omkring 3.000 ansatte i Kina.

Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 5 byer.Omsætning i Kina: 3.180 mio. kr. (2009).Hvor længe: 23 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb, produktion engineering, produkt-support, leverandørudvikling.Produktion til: Kina og resten af Asien.

Vestas installerede Kinas første vindmøller i 1986 og har været til stede siden da. Repræsentations-kontor åbnet i 1999, indkøbskontor åbnet i Shanghai i 2005 og første fabrik indviet i 2006. I 2009 stod Kina for 12 procent af Vestas’

leverancer. Selskabet ser et stort langsigtet markedspotentiale i Kina og er etableret i landet for at være tættere på kunderne.

WILLIAM DEMANT

HOLDING

50-100 ansatte i Kina.

Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 4 byer. Omsætning i Kina: Mindre end 150 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: Tocifret vækstprocent.Aktiviteter i Kina: Salgskontorer, service, indkøb.

En betydelig del af koncernens indkøb foretages i Kina. Vækst-raterne på det kinesiske høre-apparatmarked er betydelige, men den absolutte størrelse af markedet er beskeden set i for-hold til befolkningens størrelse. I 2009 udgjorde omsætningen i Kina mindre end 3 procent af koncernomsætningen.

ØK

564 ansatte i Kina.

Hvor: Hovedsæde i Beijing (ØK) og Hong Kong (Santa Fe). Til stede i 14 byer. Omsætning i Kina: 143 mio. kr. (2009).Hvor længe: 25 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Flytning og arkivforvaltning.

ØK’s vigtigste aktivitet i Kina er EAC Moving & Relocation Services, som driver flytteforretning under varemærket Santa Fe. Selskabet tilbyder flytteydelser og arkivfor-valtning til virksomheder og private i 14 lande i Asien.

AALBORG INDUSTRIES



Nulvækst.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 5 byer. Omsætning i Kina: 800 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning

2010: Omkring 0 procent.Hvor længe: 17 år i Kina, Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb.Produktion til: Kina, resten af Asien, Europa, Brasilien.

Hovedargumentet for etablering i Kina har været at være tæt på de potentielle markeder i Asien. Endvidere har det været essentielt at få etableret en konkurrence-dygtig produktion set i et globalt perspektiv.

AALBORG PORTLAND


Hvor: Kun til stede i Anqing.Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor.Produktion til: Kina.

Aalborg Portland er verdens største producent af hvid cement. Selskabet har netop investeret i en ny fabrik i Kina for at satse endnu mere på det kinesiske marked, der udgør 20 procent af verdensmarke-det for hvid cement.

FORSKNING: Wu Wenping, Re-search og Development Director hos Novozymes i Beijing.

5 1


AF SØREN SPRINGBORG

OG ANDERS ROSTGAARD

FOTO: SØREN BIDSTRUP, WUXI

D et er en mil-

liardær på

hjemmebane,

man møder i

solcellefirmaet

Suntechs im-

ponerende nye

hovedsæde i byen Wuxi lidt vest for

Shanghai.

Afslappet klædt i et stilsikkert

jakkesæt tager Shi Zhengrong imod

i sit gigantiske kontor svævende

øverst oppe på sjette sal i den sol-

cellebeklædte lobby. Han lader dog

straks forstå, at hans tid er begræn-

set, for om lidt venter et andet vig-

tigt møde. Da vi fortæller ham, at vi

har mødtes tidligere, til et klimase-

minar i København i foråret 2009,

nikker han distræt uden den store

genkendelse.

Dengang stod han alene i en lob-

by i Bella Centret, ubemærket af et

par hundrede primært danske og

skandinaviske topchefer, og han

havde god tid til at hilse på en dansk

journalist.

Tilsyneladende var de danske

topchefer ikke klar over, at den stil-

Forgyldt af solenSom 47-årig har Shi Zhengrong opnået stort set alt, der er at opnå i Kina. Han er en af landets

rigeste, han er udråbt som en Kinas store sønner, og han er i magasinet Forbes kåret som årets

forretningsmand i Asien. Milliardæren, der på under ti år har skabt sin formue på solceller, ser

selv sin historie som en koncentreret udgave af Kinas udvikling.

le kineser i hjørnet ifølge magasi-

net Forbes var verdens 396. rigeste

person i 2008. Og Kinas 58. rigeste

– med en personlig formue dengang

på små 6 mia. kr. I dag nærmer for-

muen sig sandsynligvis mindst det

dobbelte. Imponerende i sig selv.

Men endnu mere imponerende, når

man tager i betragning, at formuen

er skabt på under ti år.

For i år 2000 var kinesiskfødte

Dr. Shi – som hans ansatte kalder

ham – kun en almindeligt velhaven-

de universitetsprofessor, der havde

studeret og skabt sig en karriere i

Australien og udviklet et nok avan-

ceret, men forholdsvis lille solcelle-

firma.

Karrieren som selvstændig tog for

alvor fart, da de kinesiske myndig-

heder i 2001 kontaktede Dr. Shi med

et tilbud, han ikke kunne afslå:

”Lån 30 mio. kr. af den kinesi-

ske stat på meget favorable vilkår

og stift dit eget solcellefirma i pro-

vinsen Wuxi. For vi ønsker, at søn-

ner som dig skal komme tilbage til

Kina og blive fremtidens erhvervs-

ledere.”

Sådan har Dr. Shi ved tidligere

lejligheder genfortalt samtalen.

I dag er han da også fuld af lov-

ord over den kinesiske regerings er-

hvervsstrategi:

”I de seneste 30 år er den kinesi-

ske økonomi vokset enormt. Vi kan

se det overalt – i vores infrastruktur,

vores industrianlæg og byudviklin-

gen. Det er tankevækkende, at lan-

det på så kort tid er nået dertil. Det

tror jeg i vid udstrækning skyldes

regeringens erhvervspolitik, hvor

man har givet erhvervslivet særlige

fordele i kraft af skattepolitik, egns-

støtte og lave jordpriser. Det har gi-

vet landet en fantastisk økonomisk

vækst, som virkelig har udviklet lan-

det. Og ikke kun gavnet enkeltindivi-

der som mig,” siger Dr. Shi.

En succeshistorie: De kinesiske parti-

ledere må da også gnide sig i hæn-

derne over deres fremsynethed i

2001. For de seneste ti år har været

en lang succeshistorie for Dr. Shis

firma, Suntech.

Ud over at selskabet har været i

stand til at udvikle solceller, der ud-

nytter langt mere af solens energi

end tidligere set på markedet (op

mod 19 procent), har selskabet nydt

godt af den billige kinesiske ar-

bejdskraft og et boomende marked

for vedvarende energi. Selskabets

omsætning er således gået fra nul

i 2001 til 9 mia. kr. i 2009 med et

overskud på 1,7 mia. kr.

”Fremover vil Kina være et land

baseret på bæredygtig grøn vækst.

Det vil forandre det Kina, vi kender i

dag. Vi ser også et stærkt skifte mod

innovation. I fortiden har Kina været

en stor kopi-nation. De udenlandske

selskaber, der har haft produkti-

5 2 k i n a 2 0 1 0


HURTIG RIGDOM:Dr. Shi Zhengrong stiftede sit solcel-lefirma Suntech i 2001 med støtte fra de kinesiske myndigheder. i dag er han en af Kinas rigeste mænd.

LÆS PÅbny.dk/kina

Se web-tv

og læs mere

om Kina.


5 3


on i Kina, har lagt lavteknologiske

opgaver her i landet. Men det er jo

ikke en holdbar løsning for det frem-

tidige Kina. Landet ønsker at gå fra

Made in China til Invented in China.

Kina i dag er vel som Taiwan for 25-

30 år siden eller Japan for 30 år si-

den – på vej til at gå fra tungindustri

til højteknologisk industri,” vurde-

rer Dr. Shi.

Europa og Japan forfalder: Selv om

Dr. Shi er født i Kina – i en fattig

landbrugsfamilie – og har stude-

ret i Australien, kender han USA og

Europa indgående. USA, fordi hans

selskab Suntech i dag er noteret på

Nasdaq-børsen i New York, og fordi

det er et marked i vækst for Suntech.

Europa, fordi det i dag er Suntechs

største marked – med Tyskland som

den helt store importør af Suntech-

produkter. Dr. Shi er da også klar

med sin analyse af kineserne, euro-

pæerne og amerikanerne:

”Kina nærmer sig nok mere USA

i dag, end Kina nærmer sig Europa.

Ser man på Europa, så er det i dag

verdens mest udviklede samfund. I

kan takke Jeres forfædre for, at I i

dag har en meget god fordeling mel-

lem arbejde og fritid. I USA har man

stadig fornemmelsen af at være en

ung nation med entrepreneurship,

og man er et åbent land med stor

indvandring. Det driver konstant

USA fremad. Japan på den anden

side minder meget om Europa. Man

har i lang tid haft velstand og har

lukket sig om sig selv. Men i dag for-

falder Japan – og minder dermed om

Europa,” siger Dr. Shi, der mener, at

vi i Europa har et problem:

”I Kina arbejder vi hen mod at op-

nå velstand, men vi er stadig langt

fra at nå vores mål. Der er altså en

stor appetit hos det kinesiske folk.

Den danner grundlag for en vækst,

der vil vare mange år endnu. Jeg

kan beskrive det bedst med et kine-

sisk ordsprog: ’Det tager mindst tre

generationer at blive en adelig fami-

lie, men kun en generation at tabe

titlen.’ Det virker på mig som om, at

når først en befolkning har opnået

et behageligt liv, så mister man me-

get af drivkraften. Det ville bekymre

mig, hvis jeg var europæer.”

Demokrati har lange udsigter: Men en

ting er, hvad man i Europa bør be-

kymre sig om. Noget andet er, hvad

man i Kina har af bekymringer?

Man skal ikke køre mange minut-

ter væk fra Suntechs moderne, lyse

og elegante hovedsæde for at finde

smog og mennesker, der fortsat har

et livsgrundlag, der er langt mindre

end for selv de fattigste i Europa.

”Det er rigtigt, at mange ting sta-

dig bør forbedres i Kina. Man hører

også flere og flere sige, at selv om

de har fået flere penge og gode job,

så skal de stadig leve i konstant for-

urening. Det er et problem, der bli-

ver set på med stor alvor i Kina. De

seneste tre år er der hvert år blevet

lukket mellem 600 og 700 fabrikker

i de store byer for at forbedre luft-

kvaliteten. Det vidner om, at man i

Kina kan handle meget hurtigt, når

man har identificeret et problem.”

Men ét er forureningen. Noget

andet er vel demokrati-spørgsmå-

let. Hvornår vil vi se et demokratisk

Kina, vurderer du?

”Man skal forstå, at Kina er et

enormt land med en gigantisk be-

folkning, der på meget kort tid er

gået fra et være et land med mange

fattige til at være et land med fort-

sat mange fattige, men også en stor

gruppe meget rige. Vi må spørge os

SOLENERGI: Suntechs hoved-kvarter i provin-sen Wuxi er pas-sende nok dækket af firmaets egne solceller.

5 4 k i n a 2 0 1 0


selv, hvordan man bedst skaber le-

delse i sådan en situation. Her er frit

demokrati ikke nødvendigvis det

rette svar. Grunden til, at Kina kan

vokse så hurtigt, er jo i vid udstræk-

ning, at magten er meget koncentre-

ret, og der kan træffes meget hurtigt

beslutninger. Jeg har tilbragt mange

af mine år i Australien, og der tog

det 20 år at blive enige om at bygge

en motorvej fra Sydneys centrum til

lufthavnen. I Kina ville det tage to

år.”

Men er vækst nok til at sikre be-

folkningen lykke?

”Nej. Det kommunistiske parti i

Kina ved godt, at der er behov for en

vis grad af demokratisering. Derfor

tror jeg på, at man om måske 20 år

vil se et Kina, hvor lederen af kom-

munistpartiet bliver valgt ved frie

valg. Der vil ikke være tale om fler-

parti-valg, men om frie valg inden

for partiet. Det taler man allerede

om i partiet. Men hvem siger, at de-

mokrati er den eneste styreform,

der kan gøre borgerne lykkelige?

Se bare på Singapore. De har ikke

demokrati, men det er et af verdens

rigeste lande, og befolkningen i lan-

det er blandt verdens mest tilfredse.

I dag bor der 1,3 mia. mennesker i

Kina, men landets optimale befolk-

ning ville måske være 700-800 mio.

mennesker. Forestil Jer det pres,

det giver på landets infrastruktur.

Alene hvert år omkring det kine-

siske nytår rejser 400 mio. men-

nesker frem og tilbage på tværs af

landet for at besøge familien. Det

er ikke nogen lille opgave. Det kræ-

ver et fantastisk effektivt styre.”


Født i 1963 på en lille ø i Yantze- floden. Gift og har to børn.

Uddannet fra Shanghai Institute of Optics og fra University of New South Wales, Sydney Australien.

Professor i elektro-teknik. Stiftede solcellefirmaet Suntech i 2001

med et startlån på cirka 30 mio. kr. fra den kinesiske stat.

Suntech blev noteret på Nasdaq i 2005.

Magasinet Forbes anslog i 2008 Dr. Shis personlige formue til små 6 mia. kr. Siden da er kursen på Suntech-aktier steget med omkring 50 procent.

Er ved flere lejligheder blevet udråbt til årets forretningsmand i Asien af blandt andet CNN og Forbes, ligesom Time Magazine har kaldt ham en ”Green Hero”.

DR. SHI ZHENGRONG

PRODUKTION: Medarbejdere hos Suntech i Wuxi producerer solceller til hele verden.

5 5


CHONGQING: Unge rekrutter øver strækmarch og kondition.

Med fotografens øjneSend mig dagens Kinabillede, lød redaktørens bud til fotograf Søren Bidstrup

kort før afrejsen. Disse billeder kan du gense på bny.dk/kina.

Her er fotografens fortolkning af Kina 2010.

5 6 k i n a 2 0 1 0


5 7


CHONGQING: Gadeliv, hvor der bliver klippet hår, lavet mad og diskuteret livligt.

CHONGQING: Er der ligestilling i Kina? Her slæbes cement i spande til et planlagt højhus, der skal blive en af verdens ti højeste skyskrabere.

5 8 k i n a 2 0 1 0


BEIJING: Flagnedtagning på Den Himmelske Freds Plads. En kold fornøjelse.

BEIJING: Der bliver lagt makeup hos Dior i et af de utallige storcentre.

5 9


BEIJING: Unge rygere bag ved et stormagasin downtown Beijing.

CHONGQING: En tur hos den lokale frisør.

6 0 k i n a 2 0 1 0


SHANGHAI: Bygningsarbejder i Wuxi lidt vest for Shanghai.

6 1


VEJEN TIL SUCCES

ErhvervsBladet

Hårdt arbejde

Held

PRØV 5 NUMRE GRATIS BESTIL PÅ EVB.DK ELLER RING 33 75 38 39

Hver torsdag får du et 48 siders ugemagasin med over-

blik, viden og værktøjer skræddersyet til små og mellem-

store virksomheder. Her får du grundige brancheanaly-

ser, guides til nye love og regler, inspiration til vækst og

innovation, test af udstyr og meget mere. Som abonnent

på ErhvervsBladet får du desuden adgang til en lang ræk-

ke nye tiltag på www.evb.dk. Du kan blandt andet søge

strategisk rådgivning og sparring, og du kan stille spørgs-

mål direkte til et stort udvalg af faglige kompetencer.

NYT UGEMAGASIN PÅ GADEN 18. MARTS

ErhvervsBladet

Tilbuddet gælder kun personer og husstande, der ikke har modtaget avisen eller magasinet indenfor de seneste 3 måneder.

www.sp3.dk

livsstilAF JEPPE

BANGSGAARD

F O T O S : P R

Året er 1979. Det er knap tre år, siden formand Mao døde, og i Beijing er der glimt af håb om frihed og demokrati. Langt fra ho-vedstaden i den trøstesløse Mudderflodens By ser indbyggerne derimod frem til dagens helt store begivenhed: Den offentlige hen-rettelse af den unge kontrarevolutionære Gu Shan. Hun er tidligere fanatisk Mao-til-hænger, men er faldet i unåde, fordi hun har stillet sig kritisk over for kulturrevolutionen.Yiyun Li har med “De hjemløse” skrevet en brutal og stærk fortælling om korruption, mord og politisk paranoia i 1970’ernes Kina. Oversat af Ellen Boen, 349 kr.

DEN SKØNLITTERÆRE

Lonely Planet er netop kommet med en ny rejsebog om Beijing. ”Beijing Encounter Guide” er lille og praktisk i rejsebagagen og giver hurtige insidertips til den ellers overvældende metropol. Bogen har detal-jerede kort i farver over de enkelte kvarterer, og rejseguidens lokale eksperter anbefaler de bedste restauranter, barer, cafeer og for-retninger. Kan bl.a. købes på hjemmesiden for 7,99 pund.www.lonelyplanet.com/uk

REJSEBOGEN

DDEENN SSKKØØNNLLIITTTTEERRÆÆRREE

GYLDENDAL BUSINESS

Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre

Christian Hinchelday, den ene af folkene bag A.C. Perchs Thehandel i Kronprinsens-gade i København, har skrevet en detaljeret og fagligt velunderbygget bog om teen og dens historie, dyrkning, produktion, sundhed og trends. Bl.a. med smukke fotos fra Kina. Samtidig er det beretningen om et af Europas ældste tehuse og en af Danmarks ældste forretninger, A.C. Perchs Thehandel, fra grundlæggelsen i 1835 og frem til i dag. ”The – Fra blad til kop” koster 259 kr.

DEN KULINARISKE

“Elefanten og dragen” er en historisk og økonomisk rejse gennem Kina og Indiens historie og erhvervsmæssige udvikling på 300 sider. Forfatteren og udlandskor-respondenten for Forbes Magazine Robyn Meredith forklarer pragmatisk og enkelt, hvordan det er gået for sig i verdens to nye kæmpemarkeder og magtcentre. Bogen inkluderer økonomiske analyser og person-lige skildringer samt forklaringer på, hvordan outsourcing, offshoring og frihandel påvirker landene, og hvad vestlige virksomheder er nødt til at forholde sig til. ”Elefanten og dragen” koster 300 kr.

BUSINESSBOGEN

Kina på bogBerlingske Nyheds-magasin har tjekket markedet for nye bøger om Kina. Fra en roman om Kina i årene efter Maos død til det, man kunne kalde en teatable-book.

6 3


livsstil AF JEPPE BANGSGAARD

F O T O S : P R

Verdens største udstilling

Når Shanghai 1. maj slår dørene op til Expo 2010, bliver det med forventede 70 millioner gæster historiens største verdensudstilling. 192 lande og 50 internationale organisationer udstiller, hvert land med sin egen pavillon. Temaet er bymiljø og titlen “Better city, better life”. Berlingske Nyhedsmagasin har samlet nogle af de mest spektakulære udstillinger.

Den nordtyske han-delsby Hamburg deltager som den eneste tyske by i Expo 2010. Byen er repræsenteret med et topmoderne 100 procent bæredyg-tigt hus. Målet er at konstruere en byg-ning, der i mindste detalje er miljøven-lig. Hamburg vil med sit bidrag vise, at byen er med til at sætte nye standar-der inden for miljø-venlig teknologi.

BÆREDYGTIGE

HAMBURG

Bruxelles er et europæisk knudepunkt, og det er det

faktum, der har inspireret til Belgiens pavillon i Shanghai. I

pavillonen illustrerer belgierne deres selvforståelse med en

kæmpemæssig hjernecelle, der ses inden i bygningen.

EUROPÆISKE BELGIEN

6 4 e x p o 2 0 1 0


Den danske pavillon skal give de besø-gende en idé om, hvordan det er at leve i en dansk by, hvor cyklisterne ræser af sted, og der er fodgængere alle vegne. Udgangspunktet er H.C. Andersens eventyrunivers og det, man har døbt Welfairytales, en sammensmeltning af ordene welfare og fairytales. Det er dansk arkitekturs wonderkid Bjarke Ingels, der har tegnet den danske pavillon, mens kunstneren Jeppe Hein har bidraget med en af sine karakteristiske sociale bænke.

DET DANSKE EVENTYR

Chilenerne lægger ikke skjul på, hvad målet med deres pavillon på Expo er. De kalder det en relationship-building operation, der skal skabe et tættere forhold mellem især Kina og Chile. Da temaet er bymiljø, har Chile også formuleret otte principper, som en Relationship City skal være baseret på. Et af de væsentlige principper er her, at jo flere samarbejdsrelationer en by har, jo større livskvalitet skabes i byen. Bygningen i den chilenske pavillon er derfor skabt med øje for at skabe relationer.

CHILENSKE RELATIONER

Kineserne er vært for Expo 2010 og vil gerne vise Shanghai som en urban by med plads til en tværkulturel livsstil. Kineserne står også for udstillingens største pavillon – en kæmpemæssig omvendt pyramideform, der kan ses på lang afstand.

URBANE KINA

6 5


gastro AF JEPPE BANGSGAARD

I byer som London, Sydney,

Paris og New York har eks-

klusive kinesiske restauran-

ter længe været i høj kurs.

Særligt kinesernes svar på

tapas – dim sum – er blevet

populært. Herhjemme har

vi haltet noget bagefter, selv om der

med en restaurant som Henrik Yde

Andersens “Dim Sum”, der åbnede

på Sankt Annæ Plads i København

sidste efterår, er ved at ske noget.

Kina er i den grad blevet inter-

nationalt anerkendt for sin madtra-

dition. For et par år siden blev Hong

Kong og Macau for første gang in-

kluderet i den prestigefyldte Miche-

lin-guide, ligesom en kantonesisk

restaurant i Hong Kong fik tildelt

alle tre Michelin-stjerner.

Berlingske Nyhedsmagasin viser

sammen med AOK vej til de bedste ki-

nesiske restauranter i København.

[email protected]

Smag på Kina i KøbenhavnDet kinesiske køkken i den mere eksklusive klasse vinder frem herhjemme.

Som navnet antyder, serverer de kinesiske tjenere dim sum på den moderne, kinesisk-inspirerede restaurant Dim Sum, som Henrik Yde Andersen og hans thailandske partner Lertchai Treetawatchaiwong åbnede i efteråret 2009. Modsat traditionen kan du ikke vrage og vælge i et stort menukort med falmede farvefotos. Her er én menu, og den koster 350 kroner. Vinkortet er stort og en fest for den, der elsker champagne og vine på druerne chardonnay og cabernet sauvignon.www.restaurantdimsum.dk

DEN EKSKLUSIVE

F O T O S : C H R I S T I A N A L S , R E I M A R J U U L

LÆS MERE PÅaok.dk

Pak-Ka på Halmtorvet ligner ikke de gængse kinesiske restauranter. Her er ingen røde lygter, ildspyende drage-hoveder eller anden kitchet indretning, men masser af kinesi-ske og asiatiske gæster. Især først på dagen, hvor venindepar, familier eller en gruppe venner mødes for at spise dim sum.www.pak-ka.dk

DEN UTRADITIONELLE

Yans Wok på Bagerstræde skiller sig ud fra byens andre kinesiske restauranter med sine hvide duge og porcelæn i enkelt design, og maden er så god, at du sagtens kan spotte en af byens gourmet-kokke blandt gæsterne i ny og næ. Køkkenet er Hong Kong-inspireret, og Yans Wok har ikke et særskilt dim sum-kort, kun en dim sum som forret i form af små, dampede rejer i gennemsig-tig rismelsdej. www.yanswok.dk

DEN ELEGANTE

Lad dig ikke skræmme af den kitchy-corny indretning med en kinesisk version af “Rock Around The Clock” i radioen. Den ydmyge restaurant Royal Garden på hjørnet af Dronningens Tværgade og Borgergade er et af byens bedste steder at spise dim sum. I weekenden kan du på Royal Garden opleve at være den eneste vesterlænding blandt store familier med børn i alle aldre, hvor snakken går højlydt på kinesisk.www.royalgarden.dk

DEN AUTENTISKE

Går du ned til hjørnet af Col-bjørnsensgade og Istedgade, finder du den cantonesiske restaurant Fu Hao, som er den mest folkelige af dim sum-restauranterne og vel-besøgt af kinesere, asiater og andet godtfolk i det brogede kvarter bag Hovedbanen. Her kan du ikke blot få dim sum til frokost, men også i et stort udvalg om aftenen.

DEN FOLKELIGE

6 6 k i n e s i s k m a d


Bestil abonnement på 80 20 25 00

eller www.abonnementservice.dk

Hvis magasinet udebliver: 33 75 36 01

Berlingske NyhedsmagasinPilestræde 34, 1147 København K Telefon: 33 75 74 00 Telefax: 33 75 74 44

Email til redaktionen: [email protected]

www.bny.dk

RedaktionsledelseLisbeth Knudsen, ansvars-havende chefredaktørLinda Overgaard,erhvervsredaktørPia Fuglsang Bach, redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin

RedaktionHella Andersen, red.sek.U!e Gardel, journalistAnders Heering, journalistBirgitte Elkær Jensen, AD’er

Tage Otkjær, økonomisk redaktørLars Pryds, AD’erAnette Riemann, AD’erAnders Rostgaard, journalistVibeke Vestergård, journalistLars Wang, red.sek. AnnoncesalgJesper Grünfeld, annoncechef, [email protected], tlf. 25 45 61 10Jesper Husen, tlf. 25 45 66 43 Lillian Jensen, tlf. 25 45 61 22Lars Strøbech, tlf. 25 45 61 19

Annoncemateriale Anette Lange Peterson, [email protected] tlf. 25 45 61 23, fax: 33 75 74 47

BladsalgAnette Pia Andersen, salgs- og [email protected], tlf. 23 43 49 55

Abonnement Berlingske Bladsalg og Service,www.abonnementservice.dktlf. 80 20 25 00

Forhandlerservice Tlf. 33 75 37 00

Oplag: Tilmeldt Dansk Oplagskontrol

Tryk: DatagrafISSN: 1604-2603

BerlingskeNyhedsmagasinBNY.DK

businessliv.dk

KUNSTEN AT FORSTÅ KINAKonference 8. april

Mød Berlingskes Kina-hold Oplæg ved Bjarke Ingels om dansk

verdensarkitektur i Kina. Tilmelding på Businessliv.dk

på vej

GULDIMAGE 20107. MAJÅrets store un-dersøgelse over 140 danske virksom-heders image. Hvad skaber det gode image, og hvor meget skal topchefen stå frem? Stort særnummer 7. maj

SPECIALRAPPORTER16. APRIL Mexicaneren Carlos Slim Helu har over-halet Bil Gates som verdens rigeste mand. Vi laver et nedslag på listen over verdens 1000 rigeste og ser på, hvor-dan de har tjent deres penge, og hvor-dan deres forretninger ser ud?

DET OVERSETE BRIK-LAND? Mens de !este danske virksomheder kigger mod øst, buldrer Brasilien ud af den globale krise. Berlingske Nyhedsmagasin har besøgt det eksotiske land.

PÅ JAGT I VERDENS FØDEVAREKAMMER Mød en række danske virksomheder, der har indledt jagten på vækst i Brasilien, hvor ikke mindst fødevareindustrien tiltrækker danske underleverandører.

FO

TO

: DA

NIE

L G

AR

CIA

F

OT

O: F

ER

NA

ND

O B

IZE

RR

A JR

.

LÆS NÆSTE nummer9. april 2010

67


®

ENJOY BOMBAY SAPPHIRE RESPONSIBLY.BOMBAY SAPPHIRE, THE BOMBAY SAPPHIRE BOTTLE DESIGN AND DEVICE ARE TRADEMARKS AND/OR REGISTERED TRADEMARKS. WWW.BOMBAYSAPPHIRE.COM

2010: særmagasin: kina - trussel eller mulighed?

Documents