E f t E r u d d a n n E l s Es y d d a n s k u n i v E r s i t E t

2 0 1 4

f o r s k n i n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s Ef o r s k n i n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s E

38

72

· 0

1.2

01

4 ·

Lu

nd

&M

us

MO

biL

: 2

42

52

26

6

2

FOt

O: A

LFr

ed

PA

sie

kA

Vi tilbyder en verden af ny viden

i dag betyder en rivende udvikling på arbejdsmarkedet, at behovet for at kunne om-

stille sig og udvikle nye kompetencer vokser. uanset om du er ansat i det offentlige

eller i det private, giver ny viden dig flere muligheder. i valget af efteruddannelse er

det vigtigt at finde et tilbud, som er relevant i forhold til, hvor du gerne vil bevæge

dig hen karrieremæssigt, hvad enten du ønsker at videreudvikle dine kompetencer

på et givet felt, eller du ønsker at foretage et karrierespring.

På syddansk universitet tilbyder vi en række deltidsuddannelser på master- og

diplomniveau, som er skræddersyede til de udviklingsbehov, der er på arbejdsmar-

kedet. du kan vælge at efteruddanne dig inden for ledelse, økonomi, kommuni-

kation, sprog eller sundhed, og du vil blive undervist af forskere, som er blandt

de dygtigste på deres felt. uddannelserne er tilrettelagt, så du kan inddrage den

erfaring, du har fra dit arbejdsliv, og pensum sættes i relation til den virkelighed,

som du kender og oplever til daglig.

i denne brochure møder du Jeppe, Marie, Michael, stine, Anders og Mette. de har

alle valgt at efteruddanne sig på syddansk universitet, og de fortæller hver deres

historie om, hvordan de ikke kun er blevet fagligt dygtigere, men at det også har

flyttet dem personligt. du kan desuden finde en oversigt over de efteruddannelser,

som du kan læse hos os.

Jeg håber, du vil tage dig tid til at se nærmere på de efteruddannelsesmuligheder,

vi tilbyder på universitetet – måske har vi lige det, som matcher dit behov for at

komme videre i din karriere.

Morten Hansen ➜ studiechef på syddansk universitet

den viden og de kompetencer, du erhverver dig, åbner verden for dig, og du får nye muligheder, siger

studiechef Morten Hansen. i dag er der ca. 5.000, som læser en deltidsuddannelse i Odense eller på univer-

sitetets campusser i Jylland og på sjælland.

3

FOt

O: M

ikk

eL H

ind

He

de

uddannelsestyperne

efteruddannelse på universitetet dækker over mange muligheder:

❚ Et enkeltfag ➜ her får du præcist dækket dit behov for opkvalificering inden for et

relevant forskningsområde, fx finansiering eller integration.

❚ Et fuldt masterforløb over to år eller mere ➜ du kommer i dybden med fx

ledelse eller rehabilitering.

❚ En diplomuddannelse ➜ her får du en grundig indføring i faglige områder, fx

erhvervsøkonomi eller stærkstrøm.

❚ Gymnasiefag ➜ her kan du læse enten et helt sidefag eller en særlig pakke inden for

matematik.

❚ Bachelor- og kandidatfag ➜ du kan enten læse en fuld bachelor i jura over fem

år eller tage op til halvdelen af en bachelor- eller kandidatuddannelse gennem den

såkaldte tompladsordning.

❚ 6 ugers selvvalgte kurser ➜ intensive forløb rettet mod arbejdsledige. kan læses

af alle.

adgangskravene

der er forskellige krav alt afhængig af uddannelsestype. du skal derfor undersøge

adgangskrav på den uddannelse, som du har i tankerne. der kan ligeledes være krav

om specifik erhvervserfaring på mindst to år. det fremgår på hjemmesiden under den

enkelte uddannelse. der kan være mulighed for dispensation for adgangskrav – dette

kræver en individuel vurdering af dine kompetencer. Henvend dig til syddansk universi-

tets efteruddannelse, hvis du har spørgsmål.

Prisen

efteruddannelse er betalingsuddannelser. rettidig betaling er en betingelse for delta-

gelse i undervisningen og eksamen. du kan betale selv eller få din arbejdsgiver eller

jobcenter til at betale som et led i din kompetenceudvikling. Priserne varierer alt efter

uddannelsestype og eCts-point. kig under den enkelte uddannelse på sdu.dk for mere

præcis information.

undervisningen

undervisningen tilrettelægges i vid udstrækning, så du kan passe et arbejde ved siden

af. der tilbydes fjernstudier på jura deltid og Hd. Fag læst under tompladsordningen

følger dog den læseplan, der er lagt for de dagsstuderende.

undervisningen er inddelt i to semestre:

❚ efterårssemestret med undervisning fra september til december.

❚ Forårssemestret med undervisning fra februar til juni.

Se mere på:

Enkeltfag ➜ sdu.dk/enkeltfag

Masteruddannelse ➜ sdu.dk/master

Diplomuddannelse ➜ sdu.dk/diplom

Tompladsordning ➜ sdu.dk/tompladsordning

6 ugers selvvalgte kurser ➜ sdu.dk/6ugersselvvalgt

4

Bliv klogere på dine muligheder

ansøgningen

Ansøgningsfristen følger semestrene; se under den enkelte uddannelse, da fristerne

varierer meget. det er vigtigt, at du søger til tiden. dette både af hensyn til optagelsen,

planlægning af undervisningen og for at sikre, at du kan få plads på dit drømmestudie.

Ansøgningsskema udfyldes og vedlægges relevant dokumentation samt evt. motiveret

ansøgning. du finder ansøgningsskemaet under den enkelte uddannelse på hjemme-

siden.

Eksamen

det er ikke et krav, at du går til eksamen, men du kan kun få bevis for din deltagelse i

faget ved at bestå eksamen. du møder mange forskellige eksamensformer på univer-

sitetet. Praksislæring er især vigtigt for de deltidsuddannelser, hvor deltagerne har en

professionsuddannelse.

vejen til det rette valg

der er en mængde af forskellige veje ind på universitetet og ud igen for den sags skyld

– med andre ord kan det være svært at danne sig overblik over vejen frem. syddansk

universitets efteruddannelse tilbyder kvalificeret sparring på dine karriereplaner og ikke

mindst afklaring i forhold til dine afsæt og dit mål. Kontakt os

Vi kan kontaktes telefonisk i åbningstiden kl. 10-14 på tlf. 65 50 10 54.

du kan også bestille tid til en personlig samtale ved at skrive en mail til

efteruddannelse@sdu.dk

5

FOt

O: M

ikk

eL H

ind

He

de

6

FOt

O: C

Ar

st

en

bu

nd

gA

Ar

d

Marie dalsgaard rønn og Jeppe Vig Find mødte hinanden første gang, da de blev værter

sammen på dr’s børneprogram Lille nørd. siden har de lavet meget andet end tv for

børn, men de vender altid tilbage til de yngste seere.

– Hos børnene er der højere til himlen, og der er mere knald på humor og farver. der er

ikke noget med dårlig smag. Man må det hele i børnefortællinger, siger Marie.

i dag har de deres eget produktionsselskab, og de står blandt andet bag børneprogram-

met Vilde Venner. det er ikke så kendt som Lille nørd, men det kommer, for de kan høre,

at børnene skråler sangene på legepladserne.

– der trækker man på smilebåndet og tænker, at det var godt, vi tog de sene aftener,

hvor vi arbejdede den der tekst igennem igen, siger Jeppe.

Ikke kun ansigter

Jeppe og Marie stopper nemlig ikke, før det rigtige rim er på plads, eller den sjoveste idé

er fundet.

– Vi har haft et indtryk af, at selv folk i branchen troede, at vi bare tog vores kostumer på

og var skideskægge. Jeg tror, vi arbejdede 80 timer om ugen i en periode, hvor vi lavede

Lille nørd for dr. når alle gik hjem klokken 16, sad vi der til sent om aftenen, fordi vi

følte, at det var vores chance. det var benhårdt, det kom ikke bare til os, forklarer Jeppe.

Marie supplerer. de kender hinanden så godt, at de helt automatisk overtager hinandens

sætninger.

– når man har været vært, kan man godt blive reduceret til et ansigt. Men vi har selv

skrevet manuskripter og tilrettelagt programmerne. Og vi har fulgt med i seertallene og

analyseret kurverne dagligt. Hvorfor har vi mere fat i pigerne end drengene nu, hvad skal

vi ændre? de tanker og overvejelser kan man have tendens til at glemme, fordi vi også

har været ansigter på det, siger hun.

da de var chefer på tV2, handlede det pludselig meget om personaleansvar, strategier

og visioner.

7

Knald på humor og farver For næsten 10 år siden blev Marie dalsgaard rønn og Jeppe Vig Find værter på det populære børneprogram Lille nørd. i dag laver de stadig fjernsyn for børn, og så læser de masteren i børne- og ungdomskultur. de har fået børn til at grine i årevis. nu vil de have papir på det.

Jeppe og Marie har ingen opskrift på at få børn til at grine, men de oplever, at det, der får dem selv til at skraldgrine, ofte

er sjovt for børnene også.

M a S T E r

FOt

O: C

Ar

st

en

bu

nd

gA

Ar

d

– der måtte vi tage et valg. Ville vi være chefer og have ansvaret for det overordnede,

eller ville vi gerne have fingrene helt nede i kagedåsen og selv have det sjove kostume

på? Vi var ikke færdige i de sjove kostumer, siger Jeppe.

Så længe det er sjovt

– det handler også om, at da vi var fastansat på dr og senere på tV2, kunne vi godt

have følelsen af at være et skridt bagud hele tiden. der skal laves et naturprogram, jamen

så pisker vi af sted og laver det. der skal laves et dukkeprogram, okay, så gør vi det. På et

tidspunkt fik vi lyst til at styre det selv, forklarer Marie.

derfor solgte de ejerlejligheder og biler i 2010 og startede deres eget produktions-

selskab Pilot Film. de købte en kaffemaskine, blyanter og blokke og begyndte at lege

med idéer i Jeppes køkken. deres første kontor.

– Og nu har vi overlevet i tre år, efter vi skiftede de lækre kantiner ud med makrelsalat

og leverpostej. så kan vi tillade os at sige om en idé, at det er en lorteidé, selvom vi har

brugt 14 dage på den. så smider vi den ud. Men i en presset virkelighed, hvor fladen

skal fyldes, havde den måske været med alligevel. det giver et kvalitetsløft til vores

idéer, siger han.

de vil arbejde sammen, så længe det er sjovt. Aftalen er, at de ikke binder sig i en grad,

så de ikke kan lave andre ting. sådan har det været hele tiden.

8

FOt

O: C

Ar

st

en

bu

nd

gA

Ar

d

FOt

O: C

Ar

st

en

bu

nd

gA

Ar

d

– Men det, vi laver sammen, er enormt sjovt og lystfuldt, og vi har lyst til at lave mere af

det. Vi griner meget. det er dagen i dag, der tæller, og hvis det er sjovt, er det sjovt. Og

så tager vi en dag til. sådan har det været i næsten 10 år, lyder det fra Marie.

Uddannelse har værdi

efter sommerferien begyndte Jeppe og Marie at læse en master i børne- og ungdomskul-

tur. Marie har tidligere læst dansk og medievidenskab og Jeppe økonomi og filosofi, og

de fag ligger langt fra børnefjernsyn.

– Vi startede på b&u-afdelingen i dr i en form for mesterlære. der gik vi rundt blandt de

store ikoner og blev lært op, men det eksisterer jo ikke på noget papir. Vi ved, at det har

stor værdi, og vi bruger det enormt meget, men det er ikke noget, andre nødvendigvis

kan anerkende, forklarer Marie.

de har prøvet at sidde til møder, hvor de skulle diskutere, om de skulle bruge en eller to

millioner kroner på et program. de ”tog skjorte på”, som Jeppe siger, og lagde en strategi

for mødet.

– Pludselig begynder en af cheferne at fnise og sige ”Marie, da du havde sælkostume på,

mine unger grinede så meget, og Jeppe, nu får jeg et billede af dig i dameunderbukser

…”. så det her er også et forsøg på at blive taget mere seriøst. samtidig er vi altid på jagt

efter ny inspiration. Vi bruger ofte mavefornemmelsen, fordi vi ikke har en traditionel

uddannelse. Og mavefornemmelsen kan godt blive en sovepude, hvis man tror, at man

ved det hele. så er man færdig. Vi vil altid gerne dygtiggøre os, og så er det jo bare rart

at få papir på det, vi føler, vi kan, siger Jeppe.

– Vi kender mange selvstændige, som sidder alene og arbejder. Og det er da utrolig vigtigt, at der sidder

en, man kan give en high five til, fordi det er gået godt, eller en skulder, når man får et afslag, siger Jeppe.

9

Fakta ➜ Marie Dalsgaard rønn

❚ Marie dalsgaard rønn er 36 år

❚ Hun arbejder på Pilot Film

❚ Hun har læst dansk og medie-

videnskab, men er autodidakt udi

børnefjernsyn

❚ i sommer begyndte hun at læse

master i børne- og ungdomskultur -

medier og æstetiske læreprocesser

Fakta ➜ Jeppe Vig Find

❚ Jeppe Vig Find er 33 år

❚ Han arbejder på Pilot Film

❚ Han har læst økonomi og filosofi

❚ i sommer begyndte han at læse

master i børne- og ungdomskultur -

medier og æstetiske læreprocesser

FOt

O: C

Ar

st

en

bu

nd

gA

Ar

d

M a S T E r

bydelen Vollsmose huser med sine 9.200 indbyggere lige så mange mennesker som en

mellemstor provinsby. Forskellen er, at her er to ud af tre beboere på overførselsind-

komst, og op mod 80 procent har en anden etnisk baggrund end dansk.

Michael gravesen blev ansat af Odense kommune og områdets boligorganisationer i

2012. Først og fremmest for at udvikle bydelen, hvor mange af indbyggerne har massive

sociale problemer.

– Jeg startede ene mand med en pc under armen i en lånt lejlighed og har selv ansat de

30, som i dag arbejder i sekretariatet. Hvis jeg havde været klar over udfordringerne i

arbejdet med de omfattende forandringsprocesser, havde jeg nok tvivlet på, hvorvidt jeg

kunne løse opgaven. Men dengang lavede jeg en plan, blandt andet ud fra det jeg lærte

på Master of Public Management, og den har jeg stort set fulgt, fortæller han.

da Michael gravesen kom til Vollsmose, stoppede han en række isolerede udviklings-

projekter og ”selvevalueringer i glittede brochurer”. Han valgte at gå mere systematisk til

værks for at nå de familier og unge, som reelt har brug for hjælp, men ikke nødvendigvis

selv er i stand til at bede om den. For eksempel har det vist sig at være effektivt at samar-

bejde med institutionerne i området og skabe kontakt gennem dem.

– de fleste børnefamilier i Vollsmose har kontakt med børnehaverne. derfor er det en

god ide at arbejde sammen med dem, fordi vores familierådgivere hurtigere kan få kon-

takt til de problemramte familier, der ønsker hjælp. På den måde supplerer vi de tilbud,

som er her i forvejen. Michael gravesens plan for Vollsmose indeholder også en bystrategisk udvikling, som supplerer den bo-

ligsociale indsats. der skal skabes sammenhæng, så Vollsmose vokser sammen med resten af Odense.

der ligger nu en forhåndsgodkendelse på 220 millioner kroner til infrastrukturen.

– Min drøm er – om mange mange år – at letbanen også finder vej herud, siger han.

10

En mand med en plan betonlandskabet Vollsmose er Michael gravesens arbejdsplads, for her er han øverste chef for den bystrategiske og boligsociale udvikling. den viden, han har fået gennem sin Master of Public Management, skaber ro hos ham, når han tager beslutninger.

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLe

rigtige beslutninger

Mens han har ændret den måde, tingene kørte på tidligere, har udviklingschefen haft

den helt store ”nej-hat” på. det har ikke altid været populært.

– Med min Master of Public Management har jeg fundet ro og tryghed i, at mine

beslutninger er de rigtige. der har ikke altid været enighed om dem eller forståelse for

dem. Jeg har lyttet og samtidig været sikker i mine endelige beslutninger – ikke mindst i

håndteringen af adskillige kriser. det her er kompleks opgaveløsning.

Michael gravesen skal nemlig ikke kun stå med driften af udviklingssekretariatet. når

danmarks øjne retter sig mod Vollsmose – om det så er et stormløb på Odense universi-

tetshospital eller et besøg af en ung digter ved navn Yahya Hassan – må han forholde sig

til krisesituationen i hele Vollsmose.

Af samme grund er hans telefon tændt hele døgnet, og han er klar til at udtale sig til

pressen, når det er nødvendigt. Men han er påpasselig, for skyder han en skævert, som

han siger, er han på den. Hele danmark kigger med. – der ligger et konstant massivt pres

på os, og Vollsmose er i nogen udstrækning en fremskudt politisk arena. efterhånden er

krisestyringen dog næsten ”just another day at the office”. Men mit masterfag i kommu-

nikation har været noget af det allervigtigste for mig.

Vigtigt at gøre en forskel

– Vi vil håndtere det hele. både krisestyring i særlige situationer, men også driften, hvor

vi holder fokus på den sociale indsats for borgere, som har brug for hjælp og særlige

indsatser. det er et spørgsmål om at køre i to spor, forklarer han.

Michael gravesen har et afklaret forhold til, at han og hans medarbejdere ikke kan løse

alle Vollsmoses problemer. de hjælper familierne, de sårbare eller de unge, som ofte flyt-

ter, når de klarer sig bedre. Og så kommer nye borgere med sociale problemer til. På den

måde er der en udskiftning, som hele tiden genskaber problemstillingen i bydelen.

Han forklarer, at forskning viser, at det er meget svært at ændre en bydel kun baseret på

sociale indsatser.

– Jeg prøver at lave en forventningsafstemning med omverdenen. Vollsmose har været

et udsat boligområde, siden det blev bygget færdigt i 70’erne. Min pointe er, at det har

været et udsat boligområde i 30 år, og det vil det nok være de næste 30 med. som det er

nu, kommer vi ikke til fundamentalt at ændre Vollsmose som bydel, men vi kommer til at

gøre en forskel for dem, der bor her. Og det er det, vi skal. det er vores opgave.

11

Fakta ➜ Michael Gravesen

❚ Michael gravesen er 38 år

❚ Han er uddannet cand.scient.adm. ved

Aalborg universitet og har arbejdet i

både den private og offentlige sektor

❚ Han har arbejdet som øverste chef for

Vollsmose sekretariatet siden 2012

❚ i sommeren 2013 afsluttede han sin

Master of Public Management

Michael gravesen er chef for Vollsmose

sekretariatet, som arbejder for at udvikle

bydelen.

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLe

kommunikation

❚ Master i international virksomhedskommunikation ➜ sdu.dk/masterivk

❚ Master i journalistik ➜ sdu.dk/masterjournalistik

❚ Skrivekunst ➜ sdu.dk/deltid/skrivekunst

❚ Manuskriptskrivning ➜ sdu.dk/efteruddannelse

ledelse og organisation

❚ Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement ➜ sdu.dk/masterhospitalsmanagement

❚ Master i it ➜ master-it-vest.dk

❚ Master i projektledelse ➜ sdu.dk/masterprojektledelse

❚ MBa Classic, MBa Innovation Management, MBa Supply Chain Management ➜ sdu.dk/mba

❚ EMBa – Executive Master of Business administration ➜ mbachange.dk

❚ Master i offentlig ledelse ➜ sdu.dk/masteroffentligledelse

❚ Master of Public Management ➜ sdu.dk/mpm

natur og teknologi

❚ Bioinformatik i massespektrometrisk proteomanalyse ➜ sdu.dk/enkeltfag

❚ Ingeniørfaglige kurser ➜ sdu.dk/ingkurser

❚ Efteruddannelse til gymnasiet: Matematik ➜ sdu.dk/enkeltfag

❚ Massespektrometri i proteinkemi og proteinanalyse ➜ sdu.dk/enkeltfag

❚ Diplom i bioteknologi, procesteknologi og kemi ➜ sdu.dk/diplom/bioteknologi

❚ Diplom i stærkstrømsteknologi ➜ sdu.dk/diplom/staerkstroem

Pædagogik og undervisning

❚ Master i børne- og ungdomskultur som enkeltfag ➜ sdu.dk/mbu

❚ Master i gymnasiepædagogik ➜ sdu.dk/mig

❚ Master i naturfagsundervisning ➜ sdu.dk/naturfagsundervisning

sprog og kultur

❚ Latin ➜ sdu.dk/deltid/latin

❚ Masteruddannelsen Deutschland heute ➜ sdu.dk/deutschlandheute

❚ Master i globalisering og integration ➜ sdu.dk/masterglobalisering

❚ Mellemøststudier ➜ sdu.dk/deltid/mellemoest

12

Aktuelle uddannelseruddannelserne starter som regel i september 2014, men der er ofte mulighed for at søge ind på enkeltfag i februar. tjek datoen for studiestart og ansøgningsfrist på hjemmesiden.

FOt

O: M

ikk

eL H

ind

He

de

sundhedsområdet

❚ Master i offentlig kvalitet og ledelse ➜ sdu.dk/mpqm

❚ Master i rehabilitering ➜ sdu.dk/mr

❚ Sundhedsvidenskabelige enkeltfag ➜ sdu.dk/sundhedsmasterenkeltfag

Økonomi, Hd og jura

❚ HD 1. del – Diplom i erhvervsøkonomi ➜ sdu.dk/hd

❚ HD 2. del – regnskab og økonomistyring ➜ sdu.dk/hd/regnskab

❚ HD 2. del – Finansiel rådgivning ➜ sdu.dk/hd/finansiel

❚ HD 2. del – Marketing Management ➜ sdu.dk/hd/marketing

❚ HD 2. del – Organisation og ledelse ➜ sdu.dk/hd/organisation  

❚ HD 2. del – Supply Chain Management ➜ sdu.dk/hd/supplychain

❚ Jura på deltid ➜ sdu.dk/juradeltid

❚ Master i miljø- og energiret ➜ meel.dk

6 ugers selvvalgt

❚ 6 ugers selvvalgt ➜ sdu.dk/6ugersselvvalgt

❚ Dataanalyse og serviceøkonomi❚ Innovation og entreprenørskab i praksis❚ Marketing Management❚ Samfundsøkonomi❚ Strategisk ledelse og virksomhedsanalyse❚ Turn around og virksomhedsanalyse

13

FOt

O: M

ikk

eL H

ind

He

de

stine Caspersen står i sin hvide kittel og ser ud over flokken af elever. Hun har efterlyst,

om der er spørgsmål til den netop overståede fremlæggelse, hvor nogle elever har skåret

et griseøje over og vist kammeraterne, hvordan en ægte hornhinde ser ud. Flere rækker

fingeren i vejret.

en halv time senere sætter hun sig med en kop kaffe, efter hun har afsluttet dagens

undervisning. – Masteren har vel gjort mig til en slags nørd i undervisningskunst, for

uddannelsen nuancerer ens didaktiske refleksioner væsentligt. Jeg har ikke en time, hvor

jeg ikke kan forklare, hvorfor jeg gør tingene, som jeg gør. i stedet for at køre den på

rutinen og mavefornemmelsen, tilpasser jeg min undervisning til den elevgruppe, jeg

har, for der er stor forskel på, hvad de kan og vil fagligt.

stine fortæller, at masteren i naturfagsundervisning har givet hende mange nye værktø-

jer i kufferten. Hvor hun før kunne skifte mellem få måder at undervise på, har hun nu op

mod hundrede nye undervisningsværktøjer. Og hun evaluerer løbende sin egen indsats

som lærer og klasserumsleder.

– Jeg forholder mig reflekterende til min egen undervisning. For eksempel evaluerer jeg

rækkefølgen af elevernes opgaver, og hvor åbne eller lukkede de skal være. undervis-

ningen har ændret sig meget, for den er blevet mere kvalificeret, forklarer hun.

Fra genteknologi til grillspyd

bredden i sciencefaget betyder, at stine Caspersen skal være klar til at sætte sig ind i

mange emner, fordi eleverne interesserer sig for vidt forskellige ting. Lige fra gentekno-

logi og robotter til hvordan man udnytter et grillspyd mere optimalt.

Men det skræmmer hende ikke at kaste mange bolde op i luften på samme tid, for

hendes faglige bevidsthed voksede sig stærkere under forløbet i masteruddannelsen, og

kaos skræmmer hende ikke.

– Vi havde en kollektiv depression på masterholdet på et tidspunkt i begyndelsen, fordi

vi allesammen kunne mærke, hvor dårlige vi var til at undervise. Vi fik mere viden, og

bevidstgørelsen gjorde, at vi så alle vores egne fejl. så vi sad og grinede af os selv ude i

kafferummet, husker hun med et glimt i øjet.

siden har hun lagt den følelse bag sig, for hun har sin ”kuffert” med de mange værktøjer.

Og mere viden. Og et stort netværk. For når stine Caspersen for eksempel har brug for

en, der ved noget om stråling, tager hun fat i gitte fra holdet, fordi hun lavede afslut-

tende projekt om det.

Stærkt fagligt fundament

efter stine er blevet færdig med masteren, har hun holdt mange foredrag for naturfags-

lærere i hele landet, hvor hun giver noget af det videre, hun har lært.

i øjeblikket befinder lærerne sig i et spændingsfelt, hvor der bliver ændret på gamle kul-

turer og måder at tænke og undervise på. blandt andet kommer der nye kompetencemål

i foråret 2014, hvor lærerne skal sætte mål for elevernes kunnen.

– nogle lærere får måske en oplevelse af at famle lidt i blinde, for der kommer krav om,

at eleverne skal have åbne opgaver og kunne arbejde selvstændigt. som lærer skal man

turde stå i det kaos og acceptere, at man ikke selv kender svarene. det er en anden

faglighed og en anden måde at tænke på, og det tager tid at få indarbejdet, siger hun.

14

Nørd i undervisningskunst stine Caspersen er fysiklærer på ryslinge efterskole og driver skolens sciencelinje. Hun har læst masteruddannelsen i naturfagsundervisning og tænker nu mere over, hvordan kvaliteten af hendes undervisning er.

M a S T E r

eleverne Matilde og bjørn viser et af deres forsøg for stine. det første år, efterskolens sciencelinje eksisterede, havde kun én elev meldt sig på holdet. i år er der 17 elever på holdet. Og næste år har 30 tilmeldt sig.

15

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLe

16

Fakta ➜ Stine Caspersen

❚ stine Caspersen er 33 år

❚ Hun arbejder på ryslinge efterskole

❚ Hun er uddannet lærer

❚ sidste år blev hun færdig med master i

naturfagsundervisning

skolerne arbejder desuden i stor stil med at inkludere specialbørnene i klasserne, og

også her kan stine Caspersen se, at hun har fået noget ud af sin master.

– den er på ingen måde en uddannelse i specialpædagogik, men den giver et stærkt

fagligt fundament, og måske kan man – fordi man har det der større didaktiske overblik –

bedre arbejde på to forskellige måder på en gang. Man kan kaste flere bolde op uden at

miste dem, siger hun.

i alle tilfælde ser fysiklæreren sin optimerede faglighed som en styrke i fremtiden.

– rammerne bliver stramme med nedskæringer og fyringer og så videre. der føles det

godt at stå med masteren. de kan bare komme an, for jeg ved, hvad jeg står og laver i

min klasse, og det er godt. – under masteren læste jeg en artikel om, hvordan man kører undervisning med mange skift i Japan, og jeg

tænkte, at det ville jeg prøve med det gule ur. Fem minutter til det. ti minutter til det. det virker på elever,

som har brug for, at der sker noget. Og elever, der gerne vil fordybe sig, synes, det er hæsligt.

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLeFO

tO

: MiC

HA

eL Y

de

kA

tb

ALLe

Syddansk Universitetsyddansk universitet har campusser i sønderjylland, på Fyn og sjælland. der undervises for eksempel i esbjerg, kolding, Odense, slagelse og sønderborg.

17

FOt

O: M

ikk

eL H

ind

He

de

18For to år siden læste fysioterapeut Anders skjerbæk masteren i rehabilitering, og den

ændrede hans opfattelse af, hvad han skal gøre for de sclerosepatienter, han træner

med. Før var hans fokus mest på bevægelse og fysikken, hvilket er naturligt for en

fysioterapeut.

– Men med masteren har jeg fået et andet syn på behandling og rehabilitering. Jeg går til

patienterne på en helt anden måde, for jeg har ikke kun fokus på gangevne, og om de

kan flytte sig i deres seng. Jeg starter med at spørge om, hvad patienten får det bedre af,

og hvad han eller hun drømmer om, fortæller han.

Anders skjerbæk er ansat på sclerosehospitalet i ry ved skanderborg, hvor han under-

viser fysioterapeutstuderende og står for afviklingen af forskningsprojekter. derudover

arbejder han med sclerosepatienternes træning og rehabilitering.

Ikke kun bevægelse

Han træner ikke med patienterne bare for træningens skyld. de skal opnå vigtige

funktioner eller bibeholde deres førlighed i dagligdagen. Helt basale ting som at kunne

komme ud af sengen om morgenen eller tage på indkøb eller klare toiletbesøg.

Men for mange er det vigtigste at beholde sociale relationer eller være i stand til at passe

et arbejde. Vigtigere end at kunne flytte sig, og det prøver Anders skjerbæk at huske.

– det er dokumenteret, at fysisk træning er godt, men hvis man har sclerose, er der

træthedssymptomer, som betyder, at man må prioritere, hvor meget der kan trænes i en

hverdag, hvor der også skal være plads til en familie eller et arbejde, forklarer han.

nogle patienter skal bare hjælpes i gang, og så kan de mærke, at træningen modvirker

deres symptomer. Andre patienter bruger store ressourcer på træningen, og Anders vil

ikke sætte barren for højt for dem.

– det vigtige er jo, at træning gør en forskel for dem. At de opnår tilstrækkelig styrke og

dermed frihed til at kunne styre deres eget liv, siger han.

Patienterne skal have mere frihed Fysioterapeut Anders skjerbæks vigtigste opgave er at finde ud af, hvad der giver hans sclerosepatienter en bedre livskvalitet. efter han har læst masteren i rehabilitering, er han blevet mere opmærksom på patienternes behov.

Anders skjerbæk var

privatpraktiserende,

før han fik jobbet på

sclerosehospitalet.

– som privatprakti-

serende ved man lidt

om en hel masse ting,

men når du får lov til

at koncentrere dig om

én sygdom, bliver du

specialist inden for et

område, forklarer han.

M a S T E r

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLe

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLe

søren schilling Friborg har sclerose, og han er kommet, så han kan afprøve universitetets nye maskiner sammen med Anders skjerbæk.

19

FOt

O: M

iCH

Ae

L Yd

e k

At

bA

LLe

20

Økonomi spiller en rolle

Anders skjerbæk synes, at han ser flere og flere detaljer, jo mere viden han får. Og detal-

jerne er vigtige i den komplekse arena, sygdommen skaber.

Masteren har desuden lært ham, at tingene altid skal ses fra flere vinkler. For selvom han

har store ambitioner på vegne af patienterne, er det ikke altid muligt at gennemføre dem.

– Hvis man for eksempel kigger på det fra et økonomisk synspunkt, er der altid begræn-

sede ressourcer, så selvom man ved, at rehabilitering er mulig på højt niveau, er det ikke

altid, økonomien er til det. det med at kunne navigere i et felt, hvor vi dels gerne vil gøre

det så godt og dels skal tage hensyn til patienten, men også ressourcerne, er noget af

det, jeg har lært.

Vil forske mere i træning

i dag er Anders skjerbæk kommet til Odense for at besøge det nye træningscenter på

institut for idræt og biomekanik. Her findes et helt afsnit med særlige fitnessmaskiner for

kørestolsbrugere.

Maskinerne giver helt nye muligheder for fremtidige masterstuderende i rehabilitering,

for de vil kunne bruges til at gennemføre videnskabelige projekter.

Hvad angår Anders, har masteren givet ham blod på tanden, og han er ved at forberede

en ph.d. derfor er han interesseret i de specialbyggede maskiner.

– Jeg vil gerne forske i træningseffekter hos de svært ramte sclerosepatienter, fordi jeg

ved, at de ikke har så mange muligheder i dag. de er kørestolsbrugere, og udstyret til

deres træning eksisterer kun få steder i landet, blandt andet her, men ikke der, hvor de

har brug for det, siger han.

Anders skjerbæk mener, at der kun bliver lavet om på det, hvis forskning klart viser, at

svært ramte sclerosepatienter også kan opnå sygdomsforebyggende og sundhedsfrem-

mende effekter gennem systematisk træning.

– Og det er meningen med det hele. Al rehabilitering skal være målrettet og individuelt

tilpasset, så det sikrer patienten et godt og meningsfyldt liv.

Fakta ➜ anders Skjerbæk

❚ Anders skjerbæk er 34 år

❚ Han arbejder på sclerosehospitalet i ry,

som klinisk underviser for fysioterapeut-

studerende og som forskningskoordinator

❚ Han er uddannet fysioterapeut

❚ For to år siden blev han færdig med

master i rehabilitering

sdu har europas mest moderne idrætsbygning med tilstødende udendørs atletik-eksperimentarium.

de udendørs faciliteter er åbne for alle og kan bruges af både elitesportsudøvere, motionister, skoleelever

og mennesker med handicap, der skal genoptræne.

FOt

O: LA

rs

sk

AA

nin

g

en tyggegummimasse er lidt som brøddej. den kan blive blød og elastisk, hvis ingredien-

serne er tilsat rigtigt, men sej og klistret, hvis de ikke er. i nikotintyggegummi kan selv de

mindste kemiske reaktioner mellem ingredienserne betyde, at massen bliver ubrugelig.

Og sammensætningen af tyggegummimassen er noget af det, som Mette riis har ansva-

ret for. Hun følger sit produkt fra første idéfase, til det står på hylden i butikken.

– Jeg har lavet to slags nikotintyggegummi, der er på markedet i dag. det er ikke som i

fødevareindustrien, hvor du får en idé, laver produktet og har det på markedet inden for

det næste halve år. det kan nemt tage tre år med et farmaceutisk produkt, fortæller hun.

Mette riis er dybt optaget af den farmaceutiske udviklingsproces, som kræver, at hun

både er kreativ og systematisk. Farmaceutisk produktudvikling kræver meget dokumen-

tation til myndighederne, så hun skal sørge for at analysere og dokumentere alt.

Forståelse for kemiske processer

Mette er uddannet levnedsmiddeltekniker, og hun arbejdede i en årrække som udvikler

for Arla. derfor ville hun gerne have en lignende stilling, da hun i 2005 skiftede til

virksomheden Fertin Pharma, men hun havde ikke de helt rigtige kvalifikationer, da

produktudviklerne hos Fertin Pharma enten er farmaceuter eller ingeniører. Hun kunne

imidlertid blive produktudvikler, hvis hun tog diplomuddannelsen i bioteknologi, proces-

teknologi og kemi på syddansk universitet.

– Før havde jeg en meget praktisk tilgang til arbejdet. nu har jeg en langt større teoretisk

viden om, hvordan nikotinen påvirker kroppens celler og kemien bagved. diplomuddan-

nelsen har givet mig en større forståelse for processerne, forklarer Mette riis.

– når der udvælges ingredienser til tyggegummimassen, skal man være opmærksom på

den kemiske sammensætning af disse råvarer. tilsættes for eksempel smagsstoffer, som

består af mange små kemiske komponenter, vil disse kunne påvirke nikotinen negativt.

det kan øge nedbrydningen af nikotinen, og der er krav fra myndighederne om, at

21

Teoretisk indsigt gav nyt job Mette riis har taget diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi, så hun kunne skifte jobbet som tekniker ud med en stilling som produktudvikler i virksomheden Fertin Pharma, der udvikler og producerer nikotintyggegummi.

Mette riis valgte at tage et fag hvert halve år på uddannelsen, fordi det var den måde, hun kunne

få det til at hænge sammen i forhold til familie og arbejde. Hun har været glad for fleksibiliteten i

diplomuddannelsen.

FOt

O: JO

nA

s A

HLs

tr

øM

D I P L O M

indholdet af nedbrydningsprodukter ikke overskrider en fastsat specifikationsgrænse i

holdbarhedsperioden.

Et komplekst detektivarbejde

Hvis en råvare nedbryder nikotinen, får brugerne ikke den nikotin, de skal have. som-

metider betyder en forkert sammensætning af ingredienser, at tyggegummimassen ikke

bliver rigtig, og tyggegummistykkerne bliver flade og deforme. så starter detektivarbej-

det for Mette riis, for det kræver en systematisk tilgang at finde ud af, hvor fejlen er.

– når man står med sådan en sammenklistret bold af tyggegummistykker, tænker man

”okay, det virker ikke, hvad fungerede ikke?”. Og det er komplekst, for fejlen kan komme

af, at den kemiske sammensætning af en af råvarerne er ændret fra leverandørens side,

og det påvirker slutproduktet. Men det er en stor tilfredsstillelse, når man finder ud af,

hvad der er gået galt og hvorfor, forklarer Mette.

netop den kemiske sammensætning af ingredienserne i nikotintyggegummimassen

optager hende særlig meget, og derfor sluttede hun også sin diplomuddannelse med at

udarbejde et projekt, der skulle klarlægge, hvordan udvalgte råvarer påvirker frigivelse

og nedbrydning af nikotin fra tyggegummi.

Sparrer med kolleger

specialet kan bruges af de andre udviklere i Fertin Pharma, hvor der er stor tradition for

vidensdeling, fordi kollegerne ofte sidder over for de samme problemer. Med eksamens-

beviset fra diplomuddannelsen har Mette riis fået en faglig ballast, så hun kan sparre på

samme faglige niveau som sine ingeniøruddannede kolleger.

– Vi diskuterer ofte problemløsning. det betyder meget, at uddannelsen har givet mig

større faglig indsigt i kemi og biokemi, og at jeg derved kan give mere faglig sparring til

mine kollegaer, siger Mette riis.

22

Fakta ➜ Mette riis

❚ Mette riis er 45 år

❚ Arbejder som produktudvikler hos Fertin Pharma,

der udvikler og producerer nikotintyggegummi

❚ er uddannet levnedsmiddeltekniker

❚ Har netop afsluttet en diplomuddannelse i bio-

teknologi, procesteknologi og kemi

FOt

O: JO

nA

s A

HLs

tr

øM

FOt

O: JO

nA

s A

HLs

tr

øM

FOt

O: JO

nA

s A

HLs

tr

øM

22

E f t E r u d d a n n E l s E

udgives af syddansk universitet.

brochuren kan bestilles på sdu.dk/efteruddannelse

spørgsmål om efter- og videreuddannelse ➜ tlf. 65 50 10 54 eller efteruddannelse@sdu.dk

redaktion ❚ stine Charlotte Hansen, journalist

❚ Lise bille byriel, efteruddannelseskonsulent

❚ susan traun, kommunikationskonsulent

For- og bagsidefoto ❚ Alfred Pasieka og Mikkel Hindhede

Design ❚ Lund og Mus grafisk design Aps · tlf. 24 25 22 66

Forbehold ❚ Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl

23

E f t E r u d d a n n E l s Es y d d a n s k u n i v E r s i t E t

f o r s k n i n g s b a s E r E t E f t E r u d d a n n E l s E

Kontakt

Syddansk Universitets Efteruddannelse

Campusvej 55 · 5230 Odense M · tlf. 65 50 10 54

e-mail: efteruddannelse@sdu.dk ➜ www.sdu.dk/efteruddannelse 38

72

· 0

1.2

01

4 ·

Lu

nd

&M

us

MO

biL

: 2

42

52

26

6