20151026 underviservejledning fængselsbesøgstjenesten

UNDERVISERVEJLEDNING

November 2015

Medmenneskelighed i praksis

Fængselsbesøgstjenesten

rødekors.dk

Indholdsfortegnelse

Baggrund for kurset "medmenneskelighed i praksis"...........................................................3Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter...............................................................3Kursets formål......................................................................................................................................4Kursets struktur og praktiske organisering..........................................................................................4At få Røde Kors og aktiviteterne under huden.....................................................................................4Bistand fra og kommunikation med landskontoret..............................................................................5

Modul 1: At arbejde psykosocialt........................................................................................7Velkomst og introduktion (PP1-4)............................................................................................7Psykosocial støtte (PP5-6).....................................................................................................10Kortlægning af psykosociale udfordringer og mestringsstrategier (PP7-8)...........................12Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier) (PP10-16).............................................................................................15Grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP11-17).......................................16PP17: Prisoniseringsbegrebet samt erfaringer og refleksioner om fængselsrammerne........22

Modul 2: Kriser, stress og psykosocial førstehjælp.............................................................26Velkomst og indledning (PP1-4).............................................................................................26Hvad er kriser og stress – samt reaktionerne (PP5-13).........................................................29Psykisk førstehjælp og støttende samtaler (PP16-21)...........................................................40Begrænsninger og henvisningsmuligheder (PP23-25)...........................................................46Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP26-27).........................................................................................................................................49

Modul 3: at tage hånd om sig selv og hinanden.................................................................52Velkomst og indledning modul 3 (PP1-4)...............................................................................53Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP5-10)...............................................................56Metoden ”Bordet rundt” (PP12-24)........................................................................................62Evaluering af "Bordet rundt" (PP26-29).................................................................................74Opsamling og evaluering (PP30-31)......................................................................................79

Gør en verden til forskel rødekors.dk 802

BAGGRUND FOR KURSET "MEDMENNESKELIGHED I PRAKSIS"

Røde Kors’ hovedbestyrelse besluttede i december 2010, at den psykosociale metode så vidt muligt fremover skal anvendes i det frivillige sociale arbejde i Røde Kors. I efteråret 2011 udviklede vi derfor denne underviservejledning og rekrutterede frivillige undervisere, der skal være med til at afholde kurser for aktive frivillige i Røde Kors’ sociale aktiviteter. Første hold af frivilligundervisere blev uddannet i januar 2012 og der er årligt uddannet nye frivilligundervisere som løbende tilbyder kurser i ”Medmenneskelig i Praksis” (MIP).

Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter

Røde Kors’ psykosociale arbejde består af indsatser til støtte for: Qnet: Støtte til tidligere voldsramte kvinder og børn (146 frivillige) Aktiviteter inden for integration: Støtte til flygtningefamilier (ca. 600 frivillige) Familienetværket: Støtte til socialt udsatte familier (260 frivillige) Fængselsbesøgstjenesten:155 besøg af indsatte (155 frivillige) Patientstøtterne: 26 hospitaler og sygehuse har tilknyttet patientstøtter fra Røde Kors (805 frivillige) Besøgstjenesten: 7.450 får hvert år besøg af frivillige fra Røde Kors (5.100 frivillige) Vågetjenesten: Frivillige vågede ved 947 døende (886 frivillige)(Tallene er fra statusrapporter udarbejdet i slutningen af 2014)

Hovedparten af de frivillige har flere års indgående kendskab til de komplekse problemstillinger, indsatte står i, imens andre lige har meldt sig som frivillige. Kurset retter sig mod både nuværende og nye frivillige i fængselsbesøgstjenesten.

Formålet med de sociale aktiviteter er typisk at modvirke social isolation, tilbyde de indsatte et frirum i en presset livssituation og støtte de indsatte i at mestre deres livsituation. I praksis varetager de frivillige forskellige roller og funktioner i en én-til-én-relation med de indsatte, f.eks. som familieven, som bisidder og/eller fortaler. Sideløbende arrangerer de frivillige ofte aktiviteter målrettet den pågældende aktivitet.

I alle aktiviteterne er der retningslinjer og huskelister, der overordnet beskriver rammerne for støtten til de indsatte. De frivillige har imidlertid efterspurgt en øget bevidsthed om og færdigheder i at anvende konkrete arbejdsmetoder i støtten til brugerne af de sociale aktiviteter.

Spørgsmålene drejer sig blandt andet om én-til-én-støtten, f.eks.: ”Hvordan håndterer jeg kulturmødet?”, ”Hvordan siger jeg fra?”, ”Hvordan kan jeg hjælpe uden løftede pegefingre?" eller "Hvor kan jeg henvise videre til, når min hjælp ikke slår til?”

Der er også et ønske om at undgå at etablere afhængighedsskabende tilbud uden mål. I stedet bør de indsattes eget netværk styrkes. Spørgsmål som: ”Hvordan opbygger man et støttende netværk?”, ”Hvornår skal tilbuddet fra Røde Kors slutte?”, ”Hvordan styrker vi den indsattes ressourcer, så Røde Kors bliver overflødig?” er centrale her.

Sidst men ikke mindst er arbejdet med den indsatte givende, men kan også være krævende og udfordrende for de frivillige. Her er spørgsmål om hjælperens rolle, grænsesætning og egenomsorg vigtige – eksempelvis: ”Hvordan passer jeg på mig selv og de andre frivillige?”, ”Hvordan kan jeg sige fra uden at få dårlig samvittighed?”, ”Hvem kan jeg tale med, hvis det er svært at være hjælper?"

De indsatte, vi møder i aktiviteterne, er forskellige og står over for vidt forskellige problemstillinger i deres liv. Støtten skal derfor tilpasses, og der kan være særskilte opmærksomhedspunkter i forhold til f.eks. støtte til unge mødre, støtte til nyankommne flygtningefamilier, indsatte, ensomme eller døende.


Da undervisningen i høj grad er baseret på deltagernes indsigt og kendskab til indsatte, skal disse opmærksomhedspunkter være på dagsordenen i hvert enkelt modul.

Kursets formål

Deltagerne skal opnå: Grundlæggende kendskab til og forståelse af den psykosociale tilgang og støtte Færdigheder i aktiv lytning og psykisk førstehjælp Indblik i og opmærksomhed på bruger-perspektivet i aktiviteterne Øget viden om organisering af psykosociale aktiviteter samt i nogle tilfælde deltagerinddragende

metoder Indblik i og øget refleksion over egen rolle samt evt. henvisningsmuligheder Øget opmærksomhed på egne reaktioner og hensigtsmæssig egenomsorg Færdigheder i at anvende struktureret kollegial erfaringsudveksling som metode

Kursets struktur og praktiske organisering

Kurset består af 3 moduler á ca. 4 timer inklusiv pauser. Kurset tilrettelægges som enkeltmoduler, der gennemføres på hele dage i weekender eller på hverdagsaftner fra ca. kl. 17:00-21:00 – som det passer bedst.

Kurset rekvireres af frivillige, hvor aktiviteten er i opstart, eller hvor aktiviteten har været i gang i et stykke tid. Nogle ser kurset som en god anledning til at planlægge og videreudvikle den sociale aktivitet samt lære hinanden at kende. Andre foretrækker, at de som frivilliggruppe skal have gjort sig nogle erfaringer med målgruppen, før de rekvirerer kurset.

Kurset tilrettelægges og gennemføres typisk lokalt i den enkelte Røde Kors-lokalafdeling for den enkelte aktivitetsgruppe. Den praktiske gennemførelse af modulerne aftales imellem den enkelte aktivitetsleder og underviser. Der kan også organiseres kurser på tværs af afdelinger, f.eks. som tilbud til nye frivillige en gang årligt.

Det er vigtigt at afstemme forventninger og deltagerforudsætninger med aktivitetslederen, og der er udarbejdet en tjekliste, ”Aftale mellem underviser og aktivitetsleder – underviserversion”, der angiver ansvarsopgaver hos hhv. underviser og aktivitetsleder. Tjeklisten finder du i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”.

Denne underviservejledning er et værktøj til dig som underviser. Udover instruktioner til gennemførelse af øvelser indeholder underviservejledningen også faktaarket og noter til underviseren. Disse er baggrundsviden til brug for dig som underviser. Med udgangspunkt i vejledningen kan du variere øvelserne, som du føler, det passer dig som underviser samt målrette øvelserne efter den gruppe af frivillige, du skal undervise. Du er også velkommen til at skifte de foreslåede icebreakers ud med andre icebreakers og indlægge flere energizers, hvis du finder det passende. Kravet er blot, at de angivne mål nås undervejs, og at der er en tydelig sammenhæng – en rød tråd – i din undervisning.

At få Røde Kors og aktiviteterne under huden

At få viden om aktiviteterneNår du skal i gang med at undervise, er det en rigtig god idé at sætte sig ind i den aktivitet, de frivillige er engageret i. Det kan du enten gøre ved at få en snak med aktivitetslederen eller ved at besøge aktiviteten. Du vil som underviser også blive inviteret til årlige Temadage i den sociale aktivitet du underviser i. Temadagene har forskellige temaer fra gang til gang inspireret af de frivilliges dilemmaer og udfordringer i den pågældende frivilliges aktivitet. Den viden du kan hente her giver dig en bedre


forståelse af dine kursisters virkelighed, og du kan bruge dine egne oplevede erfaringer som eksempler i undervisningen.

I mappen har vi lagt præsentationsark for fængselsbesøgstjenesten. Derudover opfordrer vi dig til at ”komme i praktik” i den sociale aktivitet som du skal til at undervise. Kontakt konsulenten på landskontoret for at arrangere nærmere.

”Forankring” i en lokalafdelingSom frivilligunderviser er du tilknyttet landskontoret og er i nationalt netværk med de andre undervisere. Men du bor jo også et sted, hvor der med stor sandsynlighed er en Røde Kors-lokalafdeling. Vi hjælper dig med at blive introduceret til dit lokale Røde Kors, hvis du gerne vil udvide dit netværk lokalt.

Bistand fra og kommunikation med landskontoret

Videndeling blandt undervisere og opkvalificeringSom underviser indgår du i et større nationalt korps af undervisere, og fra landskontorets side koordinerer vi videndeling og erfaringsudveksling. Blandt andet bliver du medlem af vores internetbaserede frivilligunivers, Mit Røde Kors, hvor frivilligunderviserne er samlet i gruppen ”Formidling” som du finder under ”Aktiviteter”. Her kan du kommunikere med alle de andre frivilligundervisere. Derudover inviterer vi til både supplerende uddannelse og årlig evalueringsdag, som annonceres og som du tilmelder dig på Mit Røde Kors. Registrering af kursus og kursisterNår du som underviser har aftalt at holde et MIP-kursus skal i aftale følgende:

Kursets art (fx MIP- Vågetjenesten – Haslev) Hvem kan deltage (er det åbent for alle, få udvalgte lokalafdelinger eller kun den lokale aktivitet) Hvor afholdes kurset (eksakt adresse) Hvornår og i hvilket tidsrum (præcist klokkeslæt) Max. Antal deltagere (fx 16) Deadline for tilmelding (gerne min 3 uger før) E-mail på aktivitetsleder (til brug for udsendelse af deltagerliste) E-mail på underviser (til brug for udsendelse af deltagerliste)

Når dette er aftalt skal du som underviser sende disse oplysninger til kursusadministrationen på landskontoret via [email protected]. Derefter vil der kurset blive oprette under ”Kurser” på mitrødekors.dk, hvor deltagerne skal tilmelde sig.Du vil efter deadline for tilmelding få tilsendt deltagerliste fra kursusadministrationen over de tilmeldte deltagere. Du skal derefter drøfte deltagerlisten med aktivitetslederen, så I sikre at alle relevante deltagere er tilmeldt.

EvalueringEvaluering skal ske efter hvert modul og som afslutning på hele forløbet. Vi har udviklet skemaer, du kan anvende, men du er også velkommen til at benytte metoder, du selv er vant til at bruge i din undervisning. I underviservejledningen har vi også skrevet et par andre alternativer, hvis du vil variere evalueringsmetode fra gang til gang. ”Evalueringsskema (MIP) findes i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”. I visse tilfælde vil der også blive anvendte elektroniske spørgeskemaer, men i de tilfælde vil du blive kontaktet i hvert tilfælde, så du kan oplyse deltagerne om dette på forhånd.Grej som underviserHvis du gerne vil have remedier, der gør din formidling lettere (store flipover-blokke, tuscher, post-its, mv.), så send en mail til [email protected].


mailto:[email protected]


Hotline til ekspertOg endelig kan du altid få faglig sparring og svar på eventuelle spørgsmål fra dig og/eller dine kursister ved konsulenten på landskontoret.

PressemeddelelseNår du har afholdt et MIP-kursus vil vi meget gerne opfordre dig til at være aktivitetslederen behjælpelig med at lave en pressemeddelelse til den lokale avis og til Mit Røde Kors. I mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere” finder du ”Pressemeddelelse – eksempel (MIP)” og ”Pressemeddelelse – skabelon (MIP)” som dels kan være til inspiration og bruges som skabelon for redigering og tilpasse en pressemeddelelse for det afholdte kursus. På Mit Røde Kors er det bl.a. relevant at lægge pressemeddelesen op på ”Det sker” og under Fængselsbesøgstjenesten.

Tage foto af deltagerne med kursusbevisHusk at tage et kamera med og tag et digitalt billede af kursisterne med deres kursusbevis, f.eks. som det der ligger i ”Eksempel på pressemeddelelse”. Fotoet skal indsendes til Rasmus Egeskjold, til brug for nyheder på Mit Røde Kors.

Hvis du har spørgsmål til underviservejledningen, er du velkommen til at kontakte konsulent Rasmus Egeskjold på landskontoret på [email protected] eller tlf. 3169 6178. Anvend gerne Mit Røde Kors til at afklare tvivl og spørgsmål – eller til at dele dine gode ideer eller erfaringer!

God fornøjelse med kurset!



MODUL 1: AT ARBEJDE PSYKOSOCIALT

Tidsplan Temaer i modulet

17.00 – 17.20 Velkomst, introduktion, spilleregler og præsentation

17.20 – 17.45 Introduktion til psykosocial støtte

17.45 – 18.30 Kortlægning af psykosociale behov og introduktion til mestringsevner

18.30 – 19.00 Pause

19.00 – 19.55 Kortlægning af evnen til at mester vanskelige situationer (mestringsevner) og grundlæggende PS-elementer i nuværende aktiviteter

19.55 – 20.05 Pause

20.05 – 20.45 Refleksioner over prisonisering og jeres erfarede udfordringer

20.45 – 21.00 Afslutning og tak for i dag

Velkomst og introduktion (PP1-4)

Tid17.00-17.20 (20 min.)

MålAt skabe en behagelig stemning med motivation for aktiv deltagelse og læringAt vedtage ”spilleregler” for undervisningen i fællesskabAt gøre deltagerne bekendt med kursets forskellige moduler samt indholdet i dagens undervisning

MetodePowerPoint-præsentationSidemandsrefleksion PlenumdrøftelseEvt. icebreaker


PP1: Medmenneskelighed i praksis

Velkomst og præsentationLad aktivitetslederen byde velkommen (efter aftale). Præsentér dig selv og lav derefter kort præsentationsrunde ved deltagerne (husk at deltagerne i mange tilfælde kender hinanden. Hvis de er en ny gruppe, kan det være givtigt at bruge lidt længere tid på præsentationen. Afklar dette med aktivitetslederen inden).

Indlæg icebreaker – f.eks.: ”Hvad øjet ikke ser”.Alle deltagere siger deres navn, tilknytning til Røde Kors samt én oplysning eller sjov ting om sig selv, som ingen andre i rummet kender til (f.eks. ”jeg elsker rødbeder”, ”jeg samler på tændstikker”, ”jeg kan danse breakdance”).

Afrunding: 1 minut til refleksion over, hvordan det var at lave øvelsen. Spørg: ”Kan denne øvelse også laves sammen medde indsatte?”

PP2: Overblik over kurset

Forklar kort om baggrunden for kurset i psykosocial støtte, som den er beskrevet i forordet til underviservejledningen. Gennemgå herefter opbygningen af de forskellige moduler i overskrifter.


PP3: Overblik over dagens program

Forklar, hvilke temaer og begreber dagens kursus rummer – uden at gå i detaljer – og gør opmærksom på pauser m.m. Fortæl også deltagerne, at mange af de øvelser og icebreakers, der vil blive brugt i undervisningen, evt. kan bruges ude i deres respektive aktiviteter med den indsatte.

PP4: Undervisningens spilleregler (10 min.)

Formålet er, at deltagerne og underviser bliver enige om spilleregler, der er med til at danne rammerne for et positivt og trygt læringsmiljø – f.eks. ingen brug af mobiler, vi overholder pauser, vi taler én ad


gangen, vi har et fortroligt rum, vi skal have det sjovt, aktivitetsledelsen er deltagere på lige fod med andre osv.

Bed deltagerne om at skrive forslag på post-its sammen med sidemanden – så mange som muligt på 2 minutter. Hvert makkerpar sætter forslag op på flipover. Ingen forslag må afvises i første omgang. Når alle forslag er på plads, så gennemgå dem for at sikre, at alle er enige.

Bed eventuelt én i gruppen om at have ansvar for at medbringe flipover med post-its til næste modul.

Psykosocial støtte (PP5-6)

Tid 17.20-17.45 (25 min.)

Mål At introducere deltagerne til grundbegreber og teori i det psykosociale arbejde

Metode PowerPoint-præsentationPlenumrefleksion

PP5: Intro til psykosocial støtte

Forklar, at I nu vil prøve at lave en metafor på hvad psykosocialt arbejde er. Forestil jer nu at vi alle står i en flod, som vi kalder livetsflod, men at vi af forskellige årsager er placeret forskelligt i flodens forløb. Nogen er placeret i oprørt vand, hvor der er store bølger, meget strøm, farlige strømhvirvler og/eller hvor vandet er beskidt (symbol for: sygdom, kriser, stress, ulykke, usundlivsstil mv.), andre er placeret hvor strømmen er svag, vandet kun har små krusninger og/eller vandet er klart. Vi har altså forskellige vilkår (sygdom, kriser, stress, ulykke, livstil mv.) når vi er i floden, og disse vilkår påvirker vores liv. Nogle vilkår er selvvalgte andre er vi ikke herre over.Tilgangen til at hjælpe mennesker i de områder af floden som har oprørt vand, hvor der er store bølger, meget strøm eller vandet er beskidt kan være forskellig. Nogen vil mene, at man skal stå på broen og


strække en hjælpende hånd ned til de mennesker i floden for at hjælpe dem op (symbol på efterfølgende behandling fra eksperter fx læger, psykologer m.fl.), andre vil foreslå at der opsættes rækværk så man ikke ender i floden (symbol på eksperter og forskere som fortaler for forebyggelse). I Røde kors vil vi gerne møde de mennesker der er placeret i store bølger, meget strøm eller beskidt vand (sygdom, kriser, stress, ulykke mv.) i den situation de er hændt i. Det gør vi ved at give hjælp til selvhjælp.Det gør vi gennem vores sociale aktiviteter i Røde Kors, hvor vi tilbyder psykosociale støtte som styrker evnen til at mestre egen livssituation (mestringsevne), nu og i fremtidige situationer, i de vilkår man som menneske er havnet i.Vi har også det udgangspunkt at vi alle er i floden, både eksperter, frivillige og de sårbare og at vi alle kan komme i en situation, hvor vi i floden kan møde oprørt vand, store bølger, meget strøm eller beskidt vand og har behov for psykosocial støtte for at styrke vores mestringsevne.

PP6: Psykologiske og sociale behov

Beskriv kort de behov en indsat typisk står overfor og som kan være både af psykologisk og social karakter. Forklar også at de psykologiske og sociale behov påvirker hinanden, og at de derfor er i konstant forandring. Vi skal ikke her diskutere, hvilke der har størst betydning, da det er meget individuelt.

De sociale behov kan bl.a. vedrører relationer til andre, familie, netværk, mulighed for at kunne udtrykke og efterleve sociale værdier og opretholdelse af kulturelle praksisser, mm.

De psykologiske behov er bl.a. indre følelser, tanker og reaktioner, mm.

Spørg evt. deltagerne om bud på både psykologiske og sociale behov som de indsatte typisk står overfor? Bed evt. deltagerne om eksempler på, hvordan det psykologiske påvirker det sociale og omvendt. Skriv op på flipoveren. Saml diskussionen med at fortælle, at det på grund af den gensidige påvirkning er vigtigt at have begge områder med i overvejelserne, når man planlægger psykosociale aktiviteter.


NOTE: Indsatte er i denne sammenhæng unikke, da de sociale og psykologiske aspekter bliver påvirket af fængselsrammerne. Introducér begrebet og forklar, at det dækker over den proces, som mange indsatte undergår, når de gradvist tilslutter sig nogle særlige fængselsspecifikke normer og værdier (Se kort referat af begrebet i bilagene bagest i vejledningen, samt evt. uddybende litteratur og forskning på området). Nævn at begrebet vil blive uddybet senere i modulet.

Kortlægning af psykosociale udfordringer og mestringsstrategier (PP7-8)

Tid17.45-18.30 (45 min.)

Mål At deltagerne reflekterer over de indsattes psykosociale udfordringer og får lavet et ”Kort” over disse udfordringer

MetodeKortlægningsøvelse i grupper (20 min.)Gruppepræsentation i plenum (15 min.)PowerPoint-præsentation: Mestringsstrategier (10 min.)

MaterialerPapir, tusch, post-its

PP7: Øvelse: ‘Kort’ over de indsattes psykosociale situation

Inddel deltagerne i mindre grupper på 3-5 personer. Uddel store stykker papir til deltagerne samt forskelligfarvede tusser og post-its. Forklar, at øvelsen går ud på at lave en slags kort over de indsattes psykosociale udfordringer. Deltagerne skal tegne de indsatte i midten og skrive deres opfattelse af de indsattes psykologiske og sociale problemer på papiret rundt om de indsatte.


Der kan bruges både ord og tegninger – det er en brainstorming-øvelse, som handler om at få så mange ideer på papiret som muligt. Hver gruppe præsenterer sit kort i plenum, mens de øvrige kommenterer og stiller spørgsmål. Du skal skrive nøgleord, begreber og/eller problemer, som går igen hos de indsatte, op på flipoveren og opsummere diskussionen til sidst.

Gør klart opmærksom på, at dette er deltagernes opfattelse af de indsattes psykosociale problemer – de indsatte ville muligvis selv pege på andre problemer.Deltagernes forslag fra ”Psykologiske og sociale behov” kan evt. knyttes til øvelsen.

PP8: Evnen til at håndtere vanskelige situationer (mestringsstrategier)

Forklar, at mennesker altid vil prøve at mestre stress der er opstået ved mødet med vanskelige situationer. Mestring er den strategi som personen anvender for at forhindre, forsinke eller overvinde den opståede stress. Ordet mestring er i sig selv således hverken positivt eller negativt, men repræsenterer forsøget på at håndtere den vanskelige situation. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemet løses.

Måder at mestre på kan enten være handlings- eller følelsesorienterede.Er man handlingsorienteret, vil man forsøge at tage hånd om problemet gennem handling. Det kan f.eks. være at tage et ekstra job, hvis man er i økonomiske vanskeligheder, sige et stressende job op, at læse flittigt, når man skal op til eksamen, opsøge en læge, advokat, psykolog eller anden professionel for at få hjælp til at løse problemet eller ved at undgå situationer, der opleves som stressende.

En følelsesorienteret tilgang indebærer forsøg på at håndtere ubehag og negative følelser, som opstår i stressende situationer og er kendetegnet ved, at man forsøger at minimere stress ved at sætte ord på og forholde sig til de følelser, som knytter sig til den stressfyldte situation. Dette kan for eksempel ske igennem adfærd og tankemæssige processer såsom at opsøge følelsesmæssig støtte fra ens sociale netværk, tale om problemet til alle, der vil lytte, dyrke idræt eller se fjernsyn for at blive afledt fra at tænke på problemet samt ryge, drikke alkohol eller tage narkotiske stoffer for at dulme ubehaget. Selvom den følelsesorienterede tilgang ikke direkte tager fat om kilden til stress, kan denne


måde at mestre på berolige i sådan en grad, at man senere kan gribe til en mere handlingsorienteret tilgang.

Disse måder at håndtere stress på, også kaldet mestringsstrategier, hjælper som regel på den stress-fyldte situation, man står i. Nogle mestringsstrategier kan være brugbare og gavnlige på kort sigt, men skadelige på lang sigt – de kan udvikle sig til dårlige vaner. Bliver en sådan mestringsstrategi ‘misbrugt’, kan den faktisk forværre situationen. For eksempel kan alkohol, cigaretter og stoffer være en midlertidig flugt fra problemerne, som på sigt kan skabe endnu større vanskeligheder.

Visse mestringsstrategier egner sig også bedre til visse hændelser end andre. Har man for eksempel mistet en nærtstående i en trafikulykke, kan det være bedre at finde en følelsesorienteret strategi til at mestre tabet og sorgen (f.eks. dele det med andre i samme situation) i stedet for at være handlingsorienteret (f.eks. kaste sig ud i en retssag, som igen og igen vil aktivere tabet og sorgen).

Mestringsstrategier og håndtering af stress afhænger ofte blandt andet af alder, modenhed osv. og kan derfor forandre sig gennem livet. Det er vigtigt at understrege, at mestringsstrategier ikke handler om at ”komme over” noget men om at håndtere den svære situation, man står i. Ved at følge retningslinjerne i psykisk førstehjælp og gennem psykosociale aktiviteter kan man understøtte og udvikle evnen til at mestre en stressfyldt situation.

Pause: 18.30-19.00 (PP9)

Deltagerne har en halv times pause


Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier) (PP10-16)

Tid 19.00-19.55 (55 min.)

Mål At deltagerne reflekterer over de indsattes mestringsstrategier og ressourcerAt skabe overblik over de aktiviteter og metoder, der udføres og benyttes af deltagerne – både formelt og uformeltAt deltagerne reflekterer over, hvordan deres aktiviteter støtter de indsatte i at mestre de udfordringer, de måtte haveAt deltagerne får kendskab til elementerne for psykosociale aktiviteter

MetodeKortlægning af mestringsstrategier, ressourcer samt nuværende aktiviteter (20 min.)Præsentation i plenum (15 min.)Præsentation af de grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (20 min.)

PP10: Øvelse: Kortlægning af evner og resurser til håndtering af vanskelige situationer (Mestringsstrategier)

Spørg indtil hvilke mestringsstrategier og ressourcer de indsatte har? Bed deltagerne arbejde videre gruppevis med ”kortet” (kort over de indsattes psykosociale situation) fra før pausen. Deltagerne noterer nu mestringsstrategier og ressourcer hos de indsatte på forskelligfarvede post-its og klistrer dem på deres kort i forhold til udfordringerne. Deltagerne skal først forsøge at sætte ord på de indsattes mestringsstrategier og ressourcer. Ressourcer kan for eksempel være økonomiske eller sociale i form af relationer eller netværk, de indsatte har. De kan bruge forskellige tus-farver for gavnlige og skadelige strategier og ressourcer.I plenum præsenterer deltagerne eksemplerne på de ressourcer og mestringsstrategier, de har fundet frem til. De andre deltagere opfordres til at sammenligne og diskutere eller stille spørgsmål. Skriv nøgleord og begreber op på flipoveren og opsummer diskussionen til sidst.


Spørg evt. indtil kilder for støtte og resurser omkring de indsatte, f.eks. én nær person eller et netværk, etc. Skriv forslag og eksempler på flipover eller tavle. Drøft evt. hvordan kildernes støtte og resurserne kan kombineres så de støtter de indsatte yderligere. Skriv forslag og eksempler på flipover eller tavle.

Grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter (PP11-17)

Gennemgå de 5 grundlæggende elementer for tilrettelæggelse af psykosociale aktiviteter.Fortæl, at de grundlæggende elementer er tænkt som et hjælperedskab for frivillige i forhold til at planlægge og udarbejde aktiviteter. Henvis også til præsentationsbladet for ”Psykosocial støtte” som ligger i deltagermappen.

Forklar at ”Psykosocial støtte” refererer til aktiviteter eller handlinger der har til hensigt at opfylde enkeltpersoners, familiers eller hele samfunds psykologiske og sociale behov. Og at effekten af den psykosociale støtte, er størst når den kommer fra flere kilder omkring de indsatte.

Kilde: Five Essential Elements of Immediate and Mid–Term Mass Trauma Intervention, Stevan E. Hob-foll, Psychiatry 70(4) Winter 2007

Bed deltagerne overveje, hvordan disse passer med det, de som frivillige foretager sig sammen med de indsatte. Deltagerne opfordres til at stille spørgsmål og kommentere undervejs, mens du gennemgår de grundlæggende elementer mere grundigt.

Note til underviser:Der findes mange forskellige former for psykosociale aktiviteter både i Danmark og internationalt. Eksempelvis kan nævnes: Psykisk førstehjælp efter en katastrofe, støttegrupper (f.eks. Angst, AA), netværksgrupper (Ungdommens Røde Kors (URK): Connect, Q-net, Værket, Familienetværk), mentorordning (URK: Solskinsunge), krise-hotline (Selvmordslinjen, Børnetelefonen osv.), skolebaserede aktiviteter for børn påvirket af f.eks. tsunami eller jordskælv. Spørg eventuelt, om deltagerne kender til andre eksempler på psykosociale aktiviteter i ind- og udland, f.eks. i Røde Kors.


Note til underviser:Årsagen til at nogle mennesker, trods stresspåvirkninger, er i stand til at overkomme denne stress er at de har en høj grad af "Oplevelse Af Sammenhæng" også kaldet OAS. Det betyder at de er i stand til at sætte de begivenheder de stilles overfor ind i en meningsfyldt sammenhæng. Det er her Røde Kors sociale aktiviteter også kan spille en rolle, gennem etablering af tryghed, følelsesmæssig ro, handleevne, fællesskab og sammenhørighed og der udmønter sig i håb og oplevelses af sammenhæng (de 5 psykosociale elementer).

PP12: Fremme tryghed

De indsattes tryghed kan påvirkes af forskellige stressorer og kan også påvirkes af et uforudsigeligt miljø. Derfor bør man i aktiviteterne: informere præcist og i god tid om aktiviteter, ændrede og/eller nye planer fra starten klart markere begrænsningerne i den støtte, man tilbyder – hvad man kan og ikke kan

gøre, og hvornår man er til rådighed. Det tydeliggør relationen mellem de frivillige og de indsatte, og man kan undgå at opbygge for høje forventninger

De indsattes tryghed i aktiviteterne kan desuden påvirkes af: mødet med nye mennesker, som kan opleves som overvældende nye eller usædvanlige aktiviteter eller situationer gruppens dynamik eller dominerende personligheder

Derfor bør man i aktiviteterne: arbejde for at skabe rolige og positive omgivelser – f.eks. ved at forventningsafstemme og opstille

fælles ”spilleregler” for samværet overveje gruppedynamikken, når man planlægger aktiviteter – f.eks. tale om, hvordan man kan

håndtere vanskelige, dominerende eller tilbagetrukne personer undgå unødigt pres på den indsatte – aktiviteterne skal ikke være en kilde til stress

PP13: Fremme ro


At skabe følelsesmæssig ro for den indsatte er en grundlæggende forudsætning for at skabe overskud til at kunne erkende egne resurser og kunne se resurser i de omkringværende omgivelser og netværk.

I den frivilliges ligeværdige møde med den indsatte kan forståelsen af reaktioner og følelser, gennem aktiv lytning og, om nødvendigt psykisk førstehjælp, skabe en accept og forståelse af egen følelser og reaktioner, hvilket hjælper til at normalisere reaktioner i perspektivet i af at leve under svære livsvilkår. Den følelsesmæssige ro kan skabe forudsætninger for at kunne håndtere egne følelser og reaktioner og styrke samt aktivere egne ressourcer og dermed opleve at have kontrol over eget liv. Derfor bør Røde Kors aktiviteter tilsigte at fremme den følelsesmæssige ro hos den indsatte.

NOTE: Anerkend og støt den indsatte, men vær opmærksom på, at besøgsvennen hverken skal fungere som terapeut eller skal bagatellisere eller negligere de svære sociale rammer som fængslet skaber for den indsatte. I denne sammenhæng kan negativ social støtte (eks. negligering af problemers størrelse, urealistiske forventninger om fremskridt eller sårende kommentarer) snarere forstærke den negative psykosociale spiral.


PP14: Fremme handleevne

Følelsen af at handlinger – både individuelle og kollektive – kan skabe positive forandringer er meget vigtig. Erfaringer viser, at oplevelsen af selv at kunne skabe forandringer og besidde handlekraft er den mest gavnlige for mennesker med alvorlig stress.

At skabe forandringer kræver ressourcer, og det kan nogle gange være nødvendigt at have netværk og ressourcer til rådighed, som kan støtte de indsatte i at løfte større udfordringer. Nogle gange er der også brug for andre støtteforanstaltninger eller for at opfordre den indsatte til at inddrage relevante myndigheder i sin situation. Brug evt. ark om henvisningsmuligheder i mappen.

Nogle indsatte henter primært støtten hos Røde Kors, og det er derfor yderst relevant at styrke kompetencer og kapaciteten hos Røde Kors-frivillige, så de kan yde den rette støtte.

Følelsen af handlekraft og -evne til at mestre situationer (på engelsk kaldet empowerment) er vigtig for såvel børn og unge som for voksne. Frivilliges rolle er derfor at støtte de indsatte i selv at kunne klare tingene (hjælp til selvhjælp). Eksempelvis er det centralt, at det er den indsatte, der selv kontakter de relevante myndigheder ved behov i stedet for, at Røde Kors-frivillige gør det. Herved kan de indsatte få en succesoplevelse, og den frivillige undgår at skabe et afhængighedsforhold. Hvis der er brug for støtte undervejs, kan frivillige i Røde Kors tilbyde at være bisidder. Hvis der er tværgående problemstillinger for en gruppe af de indsatte, for eksempel i forhold til kommunen, har Røde Kors en fortaler-forpligtelse, som dog varetages af aktivitetslederen/Røde Kors-bestyrelsen og ikke af den enkelte frivillige.

Faktaboks: EmpowermentEmpowerment defineres som det at opnå kontrol over eget liv og derved blive i stand til at handle. I begrebet ligger, at øget erkendelse, indsigt og selvforståelse går hånd i hånd med en kraftfuld handlen.

En anden måde at fremme handleevne på er at overdrage en del af beslutningerne til de indsatte, når det drejer sig om at planlægge og samarbejde om Røde Kors-aktiviteterne. Det giver mulighed for at udvikle troen og oplevelsen på selv at kunne skabe forandring, og støtter op om en udvikling fra passivitet til aktive deltagere og medborgere.


Den aktive inddragelse af de indsatte styrker også sociale netværk og støtter de indsatte imellem, da det sætter tanker i gang om, hvad der er vigtigt i eget liv og giver ejerskab over aktiviteterne.

Samtidig giver det mulighed for at skræddersy aktiviteterne, så de passer til de indsatte, ved at de indsatte får ansvar og mulighed for at italesætte deres ønsker og behov.

Inddragelse fremmer handling og skaber håb om, at man selv og sammen med andre kan skabe aktivitet og forandring uden Røde Kors støtte. Hermed fremmes aktivitetens bæredygtighed, da de indsatte vil opleve, at aktiviteter ikke altid behøver være afhængige af en frivillig indsats.

Derfor bør man: Sikre at de indsatte deltager i planlægningen af aktiviteterne Opfordre til aktiviteter, som fremmer positive følelser Overdrage opgaver og ansvar til de indsatte, som matcher deltagernes overskud Fremme at de indsatte støtter hinanden, (det er et positivt mål at gå fra bruger til frivillig)

Drøft i frivilliggruppen hvordan I omtaler de indsatte. Hvad gør det ved Jeres tilgang til den indsatte og den måde vi hjælper og opfatter dem på.

NOTE: Gør opmærksom på, at særligt princippet om ”At skabe forandringer” som besøgsven i en Fængselsbesøgstjeneste naturligvis kan være svært at praktisere, da rammerne begrænser fysisk såvel som psykisk. Ikke desto mindre kan man som besøgsven have princippet in mente, hvis muligheden skulle opstå.

PP15: Fremme fællesskab og samhørighed

Oplevelsen af samhørighed er vigtig for besøgsmodtageren og bør understøttes af Røde Kors' besøgsvenner. Dette gøres blandt andet gennem samvær, som fremmer tillid og tryghed. Når besøgsven og besøgsmodtager har tillid til hinanden, kan det være lettere at dele udfordringer.


Udover at fremme følelsen af samhørighed mellem besøgsven og besøgsmodtager kan besøgsmodtageren også spørge til den indsattes øvrige muligheder for samvær og støtte ham eller hende til at opsøge aktiviteter, netværk og støttegrupper, som styrker muligheden for at tage del i positive fællesskaber under afsoning/varetægt og minimerer den indsattes risiko for at føle sig ensom i fængslet eller arresten.

PP16: Fremme håb

Når vi oplever, at vi ikke er i stand til at påvirke vores egen livssituation, ikke har kontrol med eget liv, eller at livet ikke er meningsfuldt, kan følelsen af håbløshed opstå. For at (gen)oprette følelsen af håb, har vi brug for støtte til at finde det meningsfulde i vores liv. Det har for eksempel stor betydning at opleve, at vi ikke er alene om vores problemstillinger, og at andre er kommet succesfuldt igennem den situation, vi står i nu. Det er ligeledes vigtigt at opleve en vis kontrol over eget liv, selvom det kan forekomme svært, når man er fængslet og ens hverdag er struktureret af andre. Støt den indsatte i at være sig sine ressourcer og styrker bevidst.

Håb bliver altså skabt gennem tryghed, ro, handleevne og fællesskab samt samhørighed.

Pause: 19.55-20.05


PP17: Prisoniseringsbegrebet samt erfaringer og refleksioner om fængselsrammerne

Tid20.05-20.45 (40 min.)

MålAt deltagerne introduceres til prisoniseringsbegrebetAt deres egne erfaringer og refleksioner om fængselsrammerne bliver bragt i spil i forhold til prisoniseringsbegrebet og de 5 principper for psykosociale aktiviteterAt skabe øget bevidsthed om de indsattes muligheder og rammebetingelser

MetodeIndledende præsentation af ”prisoniseringsbegrebet” (10 min.)Øvelser i grupper (15 min.)Præsentation i plenum (15 min.)

PP17: Prisonisering

Denne slide præsenterer prisoniseringsbegrebet. Hvad prisonisering er, og hvilke faktorer man mener, kan spille ind på den enkeltes prisonisering. Prisonisering er dermed ikke en envejs og entydig proces eller tilstand. Den kan være alsidig og afhængig af personlige livserfaringer og ”kulturen” på den enkelte institution.

Begrebet som disse materialer læner sig op ad stammer fra den amerikanske sociolog Donald Clemmers arbejde fra 1940 samt Linda Kjær Minkes afhandling fra 2012, ”Fængslets indre Liv – med særlig fokus på fængselskultur og prisonisering blandt indsatte”. (For uddybende forklaring kan du se "Notat om Prisoniseringsbegrebet", som findes på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”).

Prisonisering er grundlæggende set en (gradvis) indoptagelse eller tillæring af fængslets kultur og normer af den enkelte indsatte. I denne henseende skal fængslet ses som et ”minisamfund” med dets


egne fælles kulturelle regler, værdier, vaner og traditioner som minisamfundsmedlemmerne indoptager og benytter sig af til at forstå, rangordne og tolke deres egen situation, position og fremtidsudsigter.

Forskellige fængsler og sågar afsnit på fængslerne har meget forskellige ”kulturer”, som netop er afhængig af de indsatte, fængselsbetjentene og de konkrete fængselsrammer, samt relationerne imellem dem.

Drag paralleller til andre kultur-specifikke sammenhænge, hvor man har særlige og unikke ”kulturer” (på eks. arbejdspladsen, sportsklubben, uddannelsesinstitutionen, eller på tværs af arbejdspladser, osv.). Nævn, at det at kunne aflæse de eksplicitte og implicitte regler og værdier i de forskellige sammenhænge er ofte afgørende for, hvor godt man klarer sig. Gør opmærksom på, at det netop kan være et tabu at bryde med disse regler og værdier i de enkelte sammenhænge, og det kan derfor være svært ikke at lade sig indoptage. Og det er ikke nødvendigvis individet med den formelle autoritet, der har mest indflydelse på den daglige dynamik (eks. læreren overfor den rebelske men vellidte elev i klassen; chefen overfor den populære medarbejder, osv.).

Spørg åbent, hvordan deltagerne forstår definitionen på prisonisering? Diskuter, hvorfor der skulle være behov for at tilslutte sig ”samfundsmæssige oppositionelle normer” som indsat? Hvilken rolle kan den enkelte indsat forventes at spille i udviklingen af kulturen på den enkelte fængsels institution? Og hvilken relation har mestringsstrategier til prisonisering?

Bed deltagerne om at præsentere og diskutere oplevelser de har haft i små grupper, der kan fungere som eksempler på prisonisering. På baggrund af diskussionerne skal de fremlægge korte præsentationer, som kan blive diskuteret i plenum.

Skriv centrale pointer op på flipoveren, og brug disse i den næste slide i forbindelse med refleksioner og udfordringer.

Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP19-20)Tid20.45-21.00 (15 min.)

MålAt igangsætte refleksionsopgaven til næste modulAt opsummere aftenens emnerAt give mulighed for umiddelbar feedbackAt anerkende indsatsen

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedback – evt. plancher og/eller evalueringsskema


PP18: Præsenter kort refleksionsarbejdet

Spørg om det er muligt, at frivilliggruppen mødes og diskuterer i perioden op til næste modul (PS. Hvis der tid mellem modulerne)

PP19: Opsummering af modul 1

Giv dernæst en kort opsummering af, hvad dette modul har budt på (PP19): Hvad vil det sige at arbejde psykosocialt Kortlægning af de indsattes psykosociale behov, mestringsstrategier og ressourcer Præsentation af grundlæggende elementer for psykosociale aktiviteter


Refleksioner over nuværende aktiviteter

Evaluering af modul 1Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte

ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at ”det lærte” huskes lidt bedre. at I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til

næste gang?

1.”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din mappe og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.

2.”Plenumfeedback”Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar: Hvad har været særligt interessant ved i aften? Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre? Har der været nogle aha-oplevelser?

3.”4 evalueringsrum”Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive en eller flere post-it pr. rum. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i.”4 evalueringsrum” findes på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".

PP21: Tak for i aften – Emnet for næste gangEmnet for næste gang er ”Kriser, stress og psykisk førstehjælp”.



MODUL 2: KRISER, STRESS OG PSYKOSOCIAL FØRSTEHJÆLP


17.00- 17.30 Indledning og opsamling på refleksionsopgave

17.30-18.30 Kriser og stress

18.30- 19.00 Pause

19.00 – 20.00 Psykisk førstehjælp og støttende samtaler

20.00 – 20.10 Pause

20.10-20.40 Begrænsninger i opgaven som frivillig og henvisningsmuligheder

20.40-21.00 Afrunding og refleksionsarbejde

Velkomst og indledning (PP1-4)

Tid 17.00-17.30 (30 min.)

MålAt skabe en god stemning blandt deltagerne, så de er motiverede for læring og for at deltage aktivt i undervisningenAt genopfriske hvad vi lærte sidstAt genopfriske grundreglerneAt samle op på refleksionsarbejdet

Metode PowerPoint-præsentationPlenumfeedback


PP2: Introduktion til dagens temaer

Forklar, hvilke temaer og begreber dagens kursus rummer – uden at gå i detaljer.Vis flipover med gruppens vedtagne ”spilleregler”, som blev fastlagt på modul 1. Spørg, om de stadig gælder – om de skal ændres, eller nye skal til? Dernæst tilbagemelding på refleksionsopgaven.

PP3: Refleksionsopgave

PP4: Dagens program


Hvad er kriser og stress – samt reaktionerne (PP5-13)

Tid17.30-18.30 (30 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til definitionen på en krise samt typer af kriserAt deltagerne får kendskab til krisers typiske forløbAt deltagerne får kendskab til normale reaktioner på kriserAt deltagerne får kendskab til begrebet stress og reaktioner på negativ stressAt deltagerne bliver i stand til at genkende stress hos den indsatte

MetodePowerPoint-præsentationSamtaleundervisning i plenumRefleksionsøvelse i par

PP5: Definitioner på kriser

Gennemgå definitionen af kriser ved hjælp af følgende: Ordet krise betyder oprindeligt "afgørende forandring" og blev tidligere brugt i medicinsk sammenhæng til at betegne omslag til det værre eller det bedre i et sygdomsforløb. I dag bruges ordet krise om en reaktion på en hændelse, der ryster vores grundforståelse og antagelser om verden. Man befinder sig altså i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske den aktuelle situation. I mange tilfælde vil man tillige opleve en grad af meningstab. En krise kan således sammenlignes med et jordskælv, der ryster huset og flytter inventaret væk fra dets oprindelige plads. For at få inventaret sat på plads igen er der behov for tid og hjælp til at løfte opgaven.


PP6: Vis og gennemgå typer af kriser

Der skelnes mellem to slags kriser: Den traumatiske krise og udviklingskrisen.En traumatisk krise opstår, når en ydre hændelse opleves som en alvorlig trussel imod ens eksistens, tryghed og sociale identitet.

Den traumatiske krise kan udløses af tre slags overordnede begivenheder: At blive udsat for tab (eller trussel om tab) Krænkelse (eller trussel om krænkelse) At gennemleve en katastrofe

Udviklingskrisen kan udløses af store omvæltninger – positive såvel som negative – eksempelvis: Pubertet Overgangsalder Nyt job At blive forældre At påbegynde uddannelse At blive gift At være ensom

Kriser er generelt forbundet med en oplevelse af tab, og de er derfor en naturlig del af alle menneskers udvikling og livsvilkår, for eksempel i forbindelse med at blive gift, hvor vi måske kan opleve en følelse af frihedstab i og med, vi siger farvel til vores singlestatus. Der er i langt de fleste tilfælde et naturligt helbredelsesforløb i forbindelse med udviklingskriser.


PP7: Øvelse: Hvilke typer af kriser gennemgår de indsatte vi møder i Røde Kors?

Bed deltagerne om parvis at drøfte i 5 minutter hvilke typer af kriser, de indsatte i deres aktivitet står over for eller har stået i. Er der eksempler på udviklingskriser og traumatiske kriser?Parrene melder tilbage, og eksemplerne skrives op på flipover. Parrene melder kun ind med nye eksempler på kriser, så der undgås for mange gentagelser.


PP8: Reaktioner under kriser

Fortæl, at det er normalt og sundt at reagere – og at vi alle reagerer forskelligt. Det, vi gennemgår her, er typiske reaktioner og forløb. Husk at pointere over for deltagerne, at kriseforløb ikke nødvendigvis er et lineært forløb. Det er almindeligt, at folk bevæger sig mellem de forskellige reaktioner.

Yderligere er det vigtigt at pointere, at en krisereaktion og/eller stress er en normal reaktion på en unormal hændelse.

Et naturligt kriseforløb består typisk af:1. Chokket, hvor personen må bruge al sin energi på at orientere sig i tilværelsen. Udadtil kan man

virke upåvirket, men bag facaden er alt imidlertid kaos, og det kan være svært at forstå eller se en mening i noget som helst. Voldsomme reaktioner er også almindelige, f.eks. at skrige, fare omkring eller at klynge sig panikslagent til andre mennesker.

2. Den første reaktion kommer umiddelbart efter chokket og er en mindre kaotisk tilstand, hvor den smerte, hændelsen har forårsaget, bryder frem med fuld styrke. Efter noget tid begynder en bearbejdning at finde sted og giver plads til konstruktivt arbejde.

3. Bearbejdning varierer i længde og kan vare fra måneder til år.

4. Nyorientering indebærer, at smerten er forsvundet eller er helt under kontrol.


PP9: Modstandskraft (Resiliens)

Noter til underviseren: Begrebet resiliens bruges indenfor psykologien og betegner menneskers evne til at skabe mening i kaos og yde modstand, når vante forståelsesrammer eller antagelser om verden er blevet rystet. Resiliens kan med andre ord beskrives som modstandsdygtighed og evnen til at håndtere den uvante situation. Resiliens benyttes særligt i forhold til mennesker, der evner at klare sig godt på trods af, at deres livbetingelser måske udgør en risiko for at udvikle psykiske skader. Resiliens udvikles i samspillet mellem forskellige sociale, psykologiske og biologiske faktorer.

Afrund ved at fortælle deltagerne, at der i de psykosociale Røde Kors-aktiviteter fokuseres særligt på, hvordan de ydre livsvilkår påvirker løsning og bearbejdning af kriser. Adgang til praktisk hjælp og støtte er afgørende for den kriseramtes mulighed for at arbejde med alt det, krisen sætter i gang. Der er behov for mennesker, der er parate til at lytte og hjælpe med det praktiske samt mennesker, der forstår krisens natur, og som ikke bliver bange for de mange og forskellige reaktioner, en person i en krise gennemlever.

En gennemarbejdet krise giver mulighed for at nå til større styrke og modenhed – mere resiliens. I løbet af krisen kan der imidlertid indtræffe alvorlige komplikationer, der kan gøre det nødvendigt at få professionel hjælp for at komme igennem krisen og for at undgå, at den udvikler sig til en egentlig psykisk sygdom.


PP10: Reaktioner på kriser

Pointér over for deltagerne, at som vi lige har snakket om, udløses kriser af stressorer. Stressorer er altså de forskellige omstændigheder, der skaber stressreaktionerne. Bed deltagerne komme med eksempler på stressorer.

Forklar deltagerne modellen: En person i en krise vil i mange tilfælde opleve forvirring pga. manglende erfaring og mulighed for at løse problemet. Herudover er det også almindeligt, at man føler sig oversvømmet af følelser – at man har mange samtidige, voldsomme og ukendte følelser. Reaktionerne på de stressorer, der udløser krisen, kan være skyld/skam, sorg og angst. Hvis stressoren for eksempel er en oplevelse af ikke at slå til/ikke leve op til sit ansvar, kan det udløse en skyld-/skamreaktion og isolation. Ligeledes kan trusler udløse angst og vrede, mens tab i højere grad vil medføre sorg, der kan munde ud i depression.


Faktaboks: Definition på skyld, skam, sorg, angst

Skyld:Er forbundet med ”at gøre” – noget man gør, har gjort og/eller burde gøre. Man kan for eksempel have skyldfølelse over for sine børn, hvis man har foretaget et valg, der fik konsekvenser for børnene. Det kan være skilsmisse, til-/fravalg af partner, flugt/emigrering til en anden kultur, medfødt handicap hos barn pga. misbrug af alkohol eller stoffer eller pga. ordineret medicin, som senere har vist sig at kunne give misdannelser.

Skam:Er forbundet med ”at være” – noget man er eller har været og helst vil skjule. Skam er en svær følelse at håndtere, fordi det netop har med noget at gøre, som man helst vil skjule. Det er derfor svært at åbne op for denne følelse over for andre. Man kan skamme sig over at være i en situation og derfor fx: ikke være i stand til at give sine børn den tryghed og forudsigelighed, som man egentlig gerne ville give dem

(f.eks. i forbindelse med misbrug) ikke give sine børn det, som andre børn har (f.eks. tøj, rejser, deltagelse i aktiviteter) ikke magte opgaven med børn, som græder meget eller ikke er renlige ikke være i stand til at kontrollere sin trang til mad søge at skjule sin krop (f.eks. pga. fedme, ar, handicap eller mærker efter vold)

Skyld og skam hænger ofte sammen og kan være svære at adskille. Det er vigtigt at fortælle, at alle mennesker kan opleve at føle både skyld og skam.

Sorg:Et uigenkaldeligt tab af noget betydningsfuldt f.eks.: et nærtstående menneske helbred land social identitet

Sorg bearbejdes i en langvarig sorgproces, som kan gennemleves, så det åbne smertende sår omdannes til et pænt ar, som er med til at definere personen og tilværelsen fremover. En ubearbejdet sorg kan føre til depression og formindsket livskvalitet. Sorg behøver ikke at betyde, at man er i krise. Man kan føle en intens smerte, f.eks. ved ens gamle forældres død, uden at man kommer i krise. Krisen vil dog altid indeholde et sorgelement, da krisen altid er forbundet med et tab.

Angst:Følelsen af angst er en uspecificeret følelse af bekymring, ængstelse og uro. Følelser i forbindelse med angst er derfor ofte svære at forstå. Man skelner mellem angst og frygt, hvor angst er uden egentlig fokus, mens frygten siges at have et fokus, hvilket gør det lettere at tale om. Når personer er angste, kan det være vigtigt at finde ind til det, der skaber angsten, så det bliver mere konkret for personen selv at fortælle om det. Angsten kan udløses af situationer, der alle er kendetegnet ved, at de opleves som en trussel: overfald, røveri katastrofer ulykker krig

Er man som barn eller voksen blevet mødt med negative holdninger, har man ikke følt sig værdsat som den person, man er, men måske følt, at man ikke var god nok, kan man ligeledes opbygge angst for at være sammen med andre og for at møde nye mennesker. Angsten kan vise sig på mange måder – f.eks. ved lukkethed, hvor man trækker sig fra socialt samvær eller som et skjold af uforståelig hårdhed. I en krisesituation er flere af ovenstående følelser ofte til stede. Stress er desuden indeholdt i alle ovenstående følelser.


PP11: Stressdefinition

Uddyb definitionen af stress for deltagerne: Stress kan være både positiv og negativ. Ordet stress kommer af det latinske ”stringere” – altså at stramme eller snøre til (Netterstrøm, 2002). Stressforskere verden over debatterer til stadighed definitionen af stress. Det defineres snævert, bredt, arbejdsrelateret og individfokuseret, og der er mange forskellige bud på definitioner. Generelt er der dog enighed om, at stress i sig selv ikke er en sygdom, men en tilstand eller følelse, der er opstået efter en længere periode eller en meget kraftig påvirkning med krav, der ikke matcher den enkeltes ressourcer, og at denne tilstand kan fremkalde sygdom.

Der er også enighed om, at kortvarig travlhed kan virke stimulerende og udviklende, hvorimod for få krav kan føre til kedsomhed og passivitet. I det første tilfælde er der taler om overstress, mens for få krav kan lede til understress. Problemet er så at finde en passende balance mellem for lidt og for meget. Andre forbeholder stressbetegnelsen til overbelastningstilfælde.

Den indsatte vil nok typisk opleve understress som følge af manglende krav og som en reaktion på usikkerhed og manglende kontrol over sit eget liv og fremtid. Særligt hos varetægtsfængslede Et eksempel på positiv stress er følelsen af "sommerfugle i maven" og skarp koncentration, før man skal løse en krævende opgave. Når man har haft en ubehagelig oplevelse, der virker stærkt afvigende fra det, man er vant til, kan man forvente at blive stærkt negativt stresset.


PP12: Reaktioner på stress

Gennemgå kort de tre kategorier, eventuelt ved at lade deltagere komme med eksempler inden for hver af kategorierne: Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner (tegn) på stress. Igen skal det måske understreges, at stress er kroppens naturlige reaktion på en hændelse, der afviger fra det normale.

Noter til underviseren:Fysiske reaktioner er f.eks. træthed, diarré, forstoppelse, hovedpine, rygsmerter, søvnløshed, ændringer i appetit.

Psykiske reaktioner er f.eks. angst, frustration, skyld, humørsvingninger, overdreven pessimisme eller optimisme, irritabilitet, mareridt, nedtrykthed (i værste fald depressionssymptomer), glemsomhed, ringe koncentrationsevne, ringe ydeevne arbejdsmæssigt, negativ attitude, manglende kreativitet og motivation, kedsomhed, negativ selvomtale/selvopfattelse

Adfærdsmæssige reaktioner er f.eks. isolation, vredladen eller intolerant adfærd over for andre, ensomhedsfølelse, skrap/rapkæftet, social tilbagetrækning, øget indtag af alkohol, cigaretter osv., ændringer i madvaner, øget risikoadfærd (tendens til at tage flere chancer), hyperaktivitet, undgåelse af visse situationer, kynisme.


PP13: Visuel oversigt over tegn på stress

PP14: Øvelse: Stress hos de indsatte

Deltagerne drøfter parvis i 3 minutter, om de har observeret eller har kendskab til, at de indsatte er ramt af stress. Parvis melder de tilbage, og svarene skrives på flipover. Parrene melder kun ind med nye eksempler på stress, så der undgås for mange gentagelser.Anerkend at deltagerne har en yderst vigtig rolle at spille for de de indsatte, de møder i Røde Kors-aktiviteterne, da de indsatte står i svære livssituationer.


Fortæl, at vi efter pausen vender tilbage til, HVORDAN vi kan hjælpe – og hvor grænsen går for vores hjælp i Røde Kors.

Pause: 18.30-19.00 (PP15)


Psykisk førstehjælp og støttende samtaler (PP16-21)

Tid19.00-20.00 (60 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til de fire grundregler i psykisk førstehjælpAt deltagerne bliver fortrolige med aktiv lytningAt deltagerne bliver bevidste om støttende og opbyggende samtaler

MetodePowerPoint-præsentationPraktisk øvelse i aktiv lytning

PP16: De fire grundregler

Gennemgå kort hvad psykisk førstehjælp er (med udgangspunkt i noterne nedenfor). Forklar herefter de 4 grundregler skrevet på denne PP. Bed deltagerne om at komme med eksempler for hver af grundreglerne.

Noter til underviseren: Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller nogen anden form for behandling. Det er ikke nogen videnskab og skal aldrig være det. Alle mennesker kan hjælpe hinanden til et godt liv. I dagligdagen og i Røde Kors-aktiviteterne yder vi ofte støtte i samtaler uden at tænke nærmere over det. Nogle gange står man dog over for nogle dilemmaer eller situationer, der kræver nogle andre redskaber end dem, vi benytter i almindelige samtaler og støttefunktioner. Disse redskaber finder vi i psykisk førstehjælp.

Man kan sammenligne psykisk førstehjælp med den fysiske førstehjælp ved for eksempel en forbrænding. Her er førstehjælpen utrolig vigtig. Hvis der ikke straks hældes koldt vand på forbrændingen, bliver den senere behandling af brandsåret mere langvarig, og det endelige resultat dårligere. På samme måde er det med psykisk førstehjælp. Hvis ikke hjælpen gives her og nu, står det kriseramte menneske alene med sine mange ukendte følelser, og et eventuelt senere behov for professionel hjælp kan blive større. Selv en lille hjælp er bedre end ingen hjælp. Der er alene tale om, at


mennesker hjælper andre mennesker til at overkomme svære perioder i livet – perioder, vi alle møder. For at gøre hjælpen så effektiv som muligt, kan man med fordel huske de fire grundregler for, hvordan man opnår det bedste resultat.

PP17: Principper i aktiv lytning

Gennemgå principperne i aktiv lytning ud fra ovenstående PP.Forklar deltagerne, at aktiv lytning medvirker til at etablere en udforskende stemning. Det er vigtigt, at hjælperen (den, der stiller spørgsmål) er opmærksom på, at man ikke ved noget, før man har fået det at vide. Altså, at man skal respektere det, ”den ramte” fortæller, uden at drage konklusioner. Spørg i stedet ind til det, der bliver sagt, og afprøv din forståelse for eksempel ved at sige: ”Det jeg hører dig sige…”, ”er det rigtigt forstået, at..?”

For at vise, at man lytter aktivt, er det endvidere en god idé at benytte og gentage de ord, som bruges af den, man snakker med: At man forsøger at finde det centrale i samtalen og sætte ord på dette, eventuelt ved at sammenfatte det, den ramte siger – f.eks. ”du siger, at...”Forsøg så vidt muligt at stille spørgsmål, der ikke kan besvares med ja/nej, og undgå ”hvorfor”. Hvorfor kan let blive opfattet som en bebrejdelse. Brug i stedet ord som hvad, hvem, hvor, hvordan og hvilke/hvilken.

Noter til underviseren: Det kan være en god idé at gøre deltagerne opmærksomme på, at kropssproget er mindst lige så vigtigt ved støttende samtaler, som det talte sprog. Igennem kropslige reaktioner, såsom fagter/gestikuleren, bevægelser, ansigtsudtryk og lyde (gisp, suk osv.), kommunikerer vi mindst lige så meget, som vi gør gennem ord.

I støttende samtaler er det en god ide, så vidt muligt, at have ansigtet vendt mod den, man taler med og have øjenkontakt – uden at være for stirrende. Det er ligeledes vigtigt at have en åben, afslappet og naturlig kropsholdning, for eksempel ikke sidde med krydsede arme, og at holde en passende afstand til den, man taler med. Fysisk nærhed afspejler interesse, men kan for nogen også virke intimiderende eller påtrængende.


PP18: Øvelse: Aktiv lytning

Fortæl dernæst om øvelsen, og fordel deltagerne i grupper à 3 personer. Deltagerne kan selv fordele rollerne – eller underviserne kan tælle 1-3 i hver gruppe for at fordele rollerne. Emnet for den ”ramte” er ikke så vigtigt, men gør det klart, at det ikke skal være aktuelle personlige problemstillinger, da underviseren vil afbryde øvelsen efter noget tid. Vælg så hellere et fiktivt eksempel. Igangsæt deltagerne.

Noter til underviseren: For nogen kan det være svært at komme med/finde på en historie. I det tilfælde kan det være en fordel som underviser at komme med forslag til scenarier/problemstillinger. Du kan bruge et af nedenstående eksempler eller finde på dit eget:


PP19: Feedback på aktiv lytning

Gennemgå eventuelt kort feedback-øvelsen, kaldet feedback-sandwichen.Metoden inkluderer, at deltagerne nævner, hvad der var:a. Specielt godt b. Specifikke forbedringspunkterc. Generelt godt

Noter til underviseren: Feedback-sandwichen er en effektiv måde at give og modtage kritik – konstruktiv kritik. Feedback-sandwichen udmærker sig ved en struktur, som er let at forholde sig konkret til, og så har den fokus på positive aspekter.

Brug 10 minutter på feedback-sandwichen i grupperne.

Herefter afrundes, og øvelsen vurderes i plenum – f.eks. ved at spørge ”hvad blev der talt om i grupperne?”


PP20: Din rolle som frivillig?

Facilitér en diskussion om, hvilke roller de frivillige typisk har i relationen til de indsatte. Hvilken rolle indtager de typisk i samtaler med de indsatte? F.eks. vejleder (guide), rådgiver (ekspert), sparringspartner, coach, mentor, den der stiller diagnoser, eller den der kommer med anbefalinger. Drøfte evt. også rammer for aktiviteten jf. ark


PP21: Støttende samtaler

Afrund temaet ved at gennemgå ovenstående PP, og saml op på den foregående diskussionen ved at forklare, at man i den støttende samtale gerne skulle være i stand til at indtage forskellige roller alt efter behov, men at det er vigtigt, at man som hjælper ikke gør sig til ekspert på den vejledtes liv. Den vejledte er selv eksperten, og derfor er vejlederens rolle at vise vej til mulige døre og løsninger, som den vejledte efterfølgende kan afprøve på egen hånd. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at vejlederen ikke er ansvarlig for den vejledtes situation, men tilbyder sparring, støtte og inspiration.

Pause: 20.00-20.10 (PP22)


Begrænsninger og henvisningsmuligheder (PP23-25)

Tid20.10-20.40 (30 min.)

Mål At fremme bevidsthed om frivilliges rolle At fremme bevidsthed om henvisningsmuligheder At fremme bevidsthed om indberetningsforpligtigelser og procedurer

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedbackArk med henvisningsmulighederRegler for fængselsbesøgsvenner

PP23: Hjælp-trekanten

Gennemgå hjælpetrekanten. Trekanten symboliserer, at gruppen af sårbare har forskellige behov og derfor skal imødekommes forskelligt.Hjælpetrekanten viser, at størstedelen af de sårbare der er ramt af en krise kan hjælpes ved at der skabes forudsætninger for opfyldelsen af basale behov (adgang til husly, sikkerhed, mad, retten til at blive hørt og lyttet til, inddraget og blive respekteret). Dernæst viser hjælpetrekanten at det ofte kun er en relativ mindre andel af de sårbare der har behov for specialiserede interventioner og som derfor er placeret i toppen af trekanten. Hjælpetrekanten viser, at det er vigtigt at en psykosocial aktivitet har fokus på og forholder sig til alle de sårbares tilstedeværende behov fra bunden til toppen. Det er vigtigt at der i den sociale aktivitet er opsat klare rammer og mulighedsrum for hvilke behov der søges dækket gennem den psykosociale aktivitet gennem frivilligarbejdet.


Som det fremgår af trekanten kan langt de fleste sårbare klare sig ved at få de basale behov opfyldt som beskrevet ovenfor. Dernæst viser trekanten, at en stor del af de sårbare kan hjælpes gennem oplysning om og fokus på fx de henvisningsmuligheder, (se evt. fængselsbesøgstjenestens ark om henvisningsmuligheder) der er til rådighed for den sårbare, ved at aktivere og fokusere på den sårbares eget netværk. Trekanten viser også at der for en gruppe er behov for målrettede psykosociale aktiviteter, som arrangeres med hensyntagen til deres særlige vilkår og behov.

Dog vil der være en lille del af sårbare, der har brug for mere hjælp. For dem er hjælpen fra de første tre trin i pyramiden ikke tilstrækkelig, fordi traumet og/eller de ubehagelige oplevelser har bidt sig godt fast. De skal derfor henvises til professionelle hjælpere: Lægen, psykiateren og psykologen.

Overordet kan man sige at det er vigtigt at der er støtte at finde for de sårbare på alle niveauer i hjælpetrekanten, og at den frivillige sociale aktivitet kan målrettes til at dække flere at trekantens områder, dog ikke toppen, hvortil vil kun henviser.

Trekanten viser også at der ved at sætte ind med støtte i de tre nederste trin, skabes forudsætninger for at sårbare ikke vandre fra den nederest gruppe og op gennem trekanten til toppen (jf. forklaringen om psykisk vs. fysisk førstehjælp).

PP24: Rammer for frivillige

Gennemgå "Regler for frivillige i fængselsbesøgstjenesten i Røde Kors". Spørg deltagerne, om de kan huske reglerne..

Gennemgå ”Notat om tavshedspligt” og ”Notat om underretningspligt” – og procedurerne omkring begge.

Gennemgå ”Røde Kors 7 principper”, og spørg hvorledes principperne harmonere med ”Notat om tavshedspligt” og ”Notat om underretningspligt” og "Rammer for frivillige i fængselsbesøgstjenesten i Røde Kors"


Noter til underviseren: "Regler for frivillige i fængselsbesøgstjenesten i Røde Kors", ”Notat om tavshedspligt”, ”Notat om underretningspligt” og ”Røde Kors 7 principper” findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere". Røde Kors’ notat om underretningspligt og tavshedspligt ligger i deltagermappen.

PP25: Begrænsninger og henvisningsmuligheder

Deltagerne reflekterer parvist over spørgsmålene;Hvorledes imødekommer den psykosociale aktivitet fængselsbesøgstjenesten de forskellige grupper og behov i hjælpetrekanten?Hvad kan vi tilbyde i Røde Kors?Hvad tilbyder vi ikke? (Vi laver ikke interventioner, selvom vi har frivillige der har kompetencer og kvalifikationer)Hvad kan vi henvise til? (Hvilke henvisningsmuligheder der findes i deres lokalsamfund og hvilke henvisningsmuligheder, der mangler? Husk at få spurgt ind til, hvad og hvordan de frivillige gør, når de skal henvise.)

Brug 10 minutter til øvelsen, og fortæl de andre, hvad I er kommet frem til.

Noter til underviseren: Se henvisningsmuligheder for fængselsbesøgstjenesten. Henvisningsmuligheder for findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".Øvelsen ovenover er startskuddet til refleksionsopgaven, hvor den skal konkretiseres og præciseres med relevante web-adresser og telefonnumre. Til brug for både de frivillige og de indsatte.


Afslutning: Introduktion til ny refleksionsopgave, opsummering og evaluering (PP26-27)

Tid20.40-21.00 (20 min.)

Mål At introducere deltagernes refleksionsarbejde til næste modulAt opsummere aftenens temaerAt få umiddelbar feedback fra deltagerneAt anerkende indsatsen

MetodePowerPoint-præsentationPlenumfeedback – evt. plancher og/eller evalueringsskema


Bed deltagerne udforme en liste over alle relevante lokale henvisningsmuligheder til de indsatte (med telefonnumre og kontaktpersoner). Måske har gruppen allerede en liste, som så skal findes frem og gennemgås på ny. På den måde kan eventuelt nye frivillige også få listen præsenteret.

Et godt forslag er at kontakte kommunens ”borgerservice” og/eller andre relevante kommunale tilbud, hvis man har etableret et samarbejde. Disse instanser vil i de fleste tilfælde ligge inde med både lokale og nationale kontaktinformationer på organisationer og sundhedstilbud, som kan gavne de indsatte.

En anden indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i de indsattes aktuelle behov – hvor kunne det være relevant at hente hjælp fra?


PP27: Opsummering af modul 2


Evaluering af modul 2Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?




PP28: Tak for i aften – Emnet for næste gang

'Næste gang handler det om, hvordan I passer på jer selv og hinanden som frivillige. I skal blandt andet høre om metoden ”Bordet rundt”."Tænk over et emne/udfordring/problematik, som du gerne vil have sparring på fra dine medfrivillige!”



MODUL 3: AT TAGE HÅND OM SIG SELV OG HINANDEN


17.00-17.30 Velkomst og indledning til modul 3

17.30-18.10 Erfaringsudveksling – metoder og formål

18.10-18.40 Pause

18.40-19.50 Metoden ”Bordet rundt” – teori og praksis

19.50-20.00 Pause

20.00-20.15 Evaluering af ”Bordet rundt”

20.15-20.40 Tips til støtte og egenomsorg

20.40-21.00 Sammenfatning, feedback og afslutning

Til modulet skal bruges følgende materiale:Talepind, post-its, klokke eller telefon, flipover og tuscher til flipover.

Forberedelsesnote til underviser:Til øvelsen "Bordet rundt" er det en fordel, hvis du som underviser forinden har talt med aktivitetslederen om metoden. Her kan du bl.a. præsentere, at aktivitetslederen skal være indstillet på at være tovholder for metoden. Hvis aktivitetslederen ved, at der er en anden i gruppen, som egner sig til facilitatorrollen, eller hvis du som underviser har andre overvejelser, er det fint, at en anden frivillig får opgaven. Som udgangspunkt er det dog aktivitetslederens rolle. Ret PP24 til, når aftalen er på plads, da der på PP’en står, at der skal ”udvælges en ordstyrer (aktivitetslederen)” – hvis aktivitetslederen er ordstyrer, kan du slette den første linje.Ret PP8 og PP17 så den rette aktivitet er nævnt.

Lav følgende flips på forhånd: Parkeringspladsen Programmet


Velkomst og indledning modul 3 (PP1-4)

Tid 17.00-17.30 (30 min.) MålAt deltagerne giver en kort tilbagemelding på refleksionsarbejdet fra modul 2At der skabes en rar stemning med motivation for fortsat aktiv deltagelse og læring

MetodePowerPoint-præsentationCheck-in-rundePlenumdrøftelse (opsamling på refleksionsopgave)

PP1: Medmenneskelighed i praksis

Byd velkommen tilbage på kursus.

Tag en ”check-in-runde”. Hver deltager har max. 1 minut til at fortælle, hvordan tiden siden sidste modul har været: Hvordan har I reflekteret over sidste modul? Har I haft opgaver eller andre oplevelser, der er relevante at nævne?


Spørg deltagerne, hvordan det er gået med deres refleksionsopgave, som handlede om at lave en liste med relevante henvisningsmuligheder til de indsatte. (Vis ovenstående PP).

Spørg ud i plenum og uddyb deltagernes svar ved at spørge mere ind jf. spørgsmålene på PP'en.


PP3: Modul 3 – At tage hånd om sig selv og hinanden

Fortæl at temaet for dette modul er ”at tage hånd om sig selv og hinanden”. I Røde Kors har vi et princip om, at vi jævnligt skal drøfte både de frivillige opgaver samt situationer eller dilemmaer, som vi har stået i som frivillige. Formålet er, at ens medfrivillige kan give støtte og konkret sparring i forhold til opgaver og dilemmaer.I dag vil vi gennemgå forskellige former for erfaringsudveksling, som vi anbefaler i Røde Kors-regi.


PP4: Dagens program

Gennemgå dagens program for deltagerne og spørg om der er spørgsmål.

Fortæl, at I særligt vil gå i dybden med en af metoderne indenfor erfaringsudveksling – metoden ”Bordet rundt”.

Dog først en interviewøvelse, som lægger op til temaet for dette modul.


Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP5-10)

Tid 17.30-18.10 (40 min.)

Mål At deltagerne bliver bevidste om formålet med at erfaringsudveksle At deltagerne får idéer til og konkret erfaring med, hvordan de kan erfaringsudveksle med deres medfrivillige

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverInterview-øvelse, summeøvelse, plenumdrøftelse

PP5: Hvordan tager I hånd om hinanden som frivillige?

Vis ovenstående PP. Fortæl, at de nu skal lave en interviewøvelse om deres erfaringer med at erfaringsudveksle. Fortæl, at du med denne øvelse gerne vil blive klogere på, hvad de allerede gør i forvejen. De har sikkert mange ”ubeskrevne” metoder, som de gør brug af.

Sæt dem sammen parvis, for eksempel med sidemand/kvinde. Fortæl, at de skal interviewe hinanden. De har 5 minutter til hver person – 10 minutter i alt til øvelsen. Informer om, at du holder øje med tiden og siger, når det er tid til at bytte.

Når de 10 minutter er gået, samler I op i plenum ved at spørge ind til: Hvordan de deler deres tanker og overvejelser Hvad de godt kunne tænke sig mere af

Skriv deres vigtigste pointer på flipover. Anerkend dem for det, de allerede gør.


Noter til underviser: Det er vigtigt, at du med denne øvelse får en fornemmelse af, hvordan gruppen udveksler erfaringer med hinanden. Når du har den viden, kan du senere i undervisningen tale ind i deres praksis ved fx at sige; ”det her minder jo meget om det, I gør i forvejen, når I …”.Samtidig skal denne øvelse gerne give de frivillige en fornemmelse af fordelene ved erfaringsudveksling.

PP6: Summeøvelse

Inden I går videre med de metoder, som Røde Kors anbefaler, drøfter du med dem, hvorfor det overhovedet er en god idé at lave erfaringsudveksling. Bed dem om parvis at tale om, hvad de tænker, erfaringsudveksling kan bidrage positivt med.Fortæl at de har et par minutter til at tale sammen. Bed dem derefter om at poppe op med deres bud. Skriv deres forslag op på flipover.

Forslag du kan supplere med: At dele viden At give og få støtte når der er behov At give og få opmuntring og opbakning At give og få gode ideer At få lettet hjertet At få ny energi At tage hånd om svære situationer At give og få sparring At lære nyt om opgaverne, at lære om os selv og hinanden At komme væk fra tanken: ”Det er nok bare mig, der har det sådan” At opleve gruppemæssigt sammenhold i forhold til opgaverne At være ansvarsfulde medfrivillige

Fortæl at det at arbejde psykosocialt til tider er et krævende arbejde. Som frivillig i sociale aktiviteter kan man være vidne til historier og skæbner, der ryster ens værdisæt eller billede af, hvordan verden burde være. I nogle tilfælde vil man som frivillig også blive konfronteret med sin egen frygt eller på anden vis blive berørt gennem disse historier og skæbner. Man kan også føle, man ikke lever op til egne


eller andres forventninger om hjælp. Herudover kan vi som frivillige til tider stå i situationer, hvor vi skal træffe hurtige beslutninger. Vi kan også stå i dilemmaer, hvor vi er i tvivl om den rigtige løsning. Derfor kan det være brugbart for en selv – men også for de andre frivillige – at vende disse situationer med hinanden. Som frivillige er vi hinandens vigtigste læremestre, det skal vi drage nytte af. Når vi vender dilemmafyldte eller svære situationer med hinanden, sikrer vi, at vi lærer af oplevelserne, og at oplevelserne ikke kommer til at sætte sig negativt på vores arbejdsglæde.

PP7: Fordelingen af de forskellige former for erfaringsudveksling

I Røde Kors anbefaler vi forskellige former for erfaringsudveksling afhængigt af tid og behov. Som trekanten viser, er det bl.a.: Daglig erfaringsudveksling Makkersystemer Struktureret erfaringsudveksling Møder med konsulent udefra Krisepsykologiske samtaler

Fortæl at du i resten af undervisningen vil gennemgå de forskellige former for erfaringsudveksling.

Fordeling af de forskellige former for erfaringsudveksling er illustreret i denne trekant. Som det ses, er der mest daglig sparring og mindst krisepsykologiske samtaler.

Krisepsykologiske samtaler er en mulighed, hvis en frivillig har været udsat for en særdeles ubehagelig oplevelse, f.eks. et overfald, et røveri eller andet. I disse tilfælde tilbyder Røde Kors tre krisepsykologiske samtaler. Vores psykolognetværk har tlf. 7027 9200. Dette hører heldigvis til sjældenhederne.

Som vist ved trekanten er det også muligt at have møder med en ekstern konsulent, hvis man som gruppe ønsker undervisning eller ekstra supervision. Det er gruppen selv, der betaler og inviterer.

Der foregår mest daglig sparring (referer til PP). "I gør det formentlig ganske ofte med hinanden, givetvis uden I egentlig tænker over det" (træk på din viden fra øvelsen i PP5).


Hvis det er relevant, kan du bede dem komme med et par eksempler på, hvordan de laver daglig sparring, hvad de kan sige til hinanden eller spørge hinanden om?

PP8: Daglig erfaringsudveksling – spørgsmål til inspiration

Denne PP viser, hvordan man yderligere kan strukturere den daglige sparring med faste spørgsmål.

Nogle frivillige organisationer bruger denne form for struktur, inden de for eksempel afslutter en vagt eller et møde. Man sætter sig sammen 10 minutter i slutningen af en vagt/møde og bruger spørgsmålene som guide for en kort samtale.

Læs spørgsmålene højt og peg på pilen for at vise, hvordan det foregår.

Formålet er, at man på denne måde får taget hånd om hinanden og samtidig får delt viden og erfaring.

Husk dem på, at de i den daglige sparring kan trække på principperne for aktiv lytning, som de lærte om i modul 2:

Stil åbne spørgsmål Stil et spørgsmål ad gangen Stil enkle spørgsmål Accepter pauser Hold igen med gode råd og lange udsagn Vær tålmodig Undgå at tolke personens udsagn Vær empatisk

Spørg deltagerne, hvordan de slutter en vagt af – kunne de forestille sig at bruge nogle af disse spørgsmål?


PP9: Makkersystemer – trekløver

Som fordelingstrekanten viser, (vend evt. tilbage til PP7), så anbefaler Røde Kors også makkersystemer.

I denne metode har man som frivillig en fast makker – også kaldet buddy. Denne makker kan have forskellige funktioner afhængigt af behov.

En makkers primære funktion er at være en hjælpende hånd eller et ekstra omsorgsfuldt blik. Ens makker kan for eksempel: Ringe til en hvis man har været fraværende og skal opdateres på et møde Ringe sammen hvis man har brug for at tale om en dilemmasituation Ringe sammen for et godt råd eller opbakning Ringe sammen hvis man bliver bekymret for hinanden Hjælpe hinanden med at bringe emner videre til gruppen

Gør opmærksom på, at deltagerne formentlig allerede har en medfrivillig, som de ringer mere til end andre – det sker ofte ganske naturligt. Fordelen ved dette makkersystem er, at man sikrer, at alle har en makker, som følger op på deres trivsel i gruppen. På den måde kan man tage hånd om situationer, inden de vokser sig større.Man kan vælge at fordele makkersystemet tilfældigt eller ved at fordele ud fra allerede dannede makkerpar.

I dette system er man tre i en gruppe. Det er mindre sårbart, hvis nogen bliver syge. Man kan også lave konstellationer med to makkere.

Gennemgå PPs forslag til guidelines og læg vægt på, at det er forslag.

PP10: Summeøvelse


Inden du går videre til den sidste metode, "Bordet rundt", skal deltagerne have tid til at summe over de metoder, du indtil videre har præsenteret, dvs. primært makkersystemer og daglig sparring. Lav grupper á tre personer, læs spørgsmålene højt og sig, at de har ca. 5 minutter til at svare på spørgsmålene på PP10.

Du samler op på øvelsen ved at bede dem om at poppe op og fortælle om deres hovedpointer. Hør evt. 3-5 grupper. Hold fokus på, hvad de kan lade sig inspirere af, og hvordan det kan bruges i deres gruppe?

Skriv op på flipover og giv aktivitetslederen papiret med pointerne med hjem, så denne har mulighed for at implementere deres ideer i praksis.

Pause: 18.10-18.40 (PP11)

Giv deltagerne 30 minutters pause. Informer om, hvad tid de skal være tilbage.


Metoden ”Bordet rundt” (PP12-24)

Tid 18.40-19.50 (1 time og 10 min.)

MålAt introducere deltagerne til metoden ”Bordet rundt”At deltagerne forstår formål samt rammer og indhold i ”Bordet rundt”At deltagerne føler sig fortrolige med metoden

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverPræsentation af metoden, øvelse i praksis

PP12: Struktureret erfaringsudveksling – "Bordet rundt"

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pause.

Opsummer at du før pausen fortalte om forskellige metoder til erfaringsudveksling (vis evt. PP7 igen og peg). Du har bl.a. nævnt:

- krisesamtaler, - møder med ekstern konsulent, - daglig erfaringsudveksling og - makkersystemet.

Nu vil du fortælle om metoden "Bordet rundt". Det er en metode, som strukturerer erfaringsudveksling i en gruppe - peg på PP7.

Spørg om de nogle gange tænker: ”Det er nok bare mig, der tænker over det” eller ”det er nok bare mig, der har det sådan med den besøgsmodtager”?


I er højst sandsynligvis ikke de eneste, som har tænkt denne tanke, men det ved vi ikke, før vi får delt vores tanker med hinanden. Når vi deler vores tanker, opdager vi måske, at andre har det på samme måde.

I vores frivillige arbejde kan vi ofte bruge meget af vores fælles tid på at planlægge og arrangere – og måske bruger vi mindre tid på at tale om de emner, man til tider tager med sig hjem – både positive og negative. Vores erfaring siger os, at det er brugbart med et rum, hvori man som frivillige har mulighed for at tale om arbejdet med de indsatte. Det psykosociale arbejde i Røde Kors er både sjovt og givende, lige såvel som det kan vække for eksempel magtesløshed hos os frivillige, når vi er vidne til de komplekse problemstillinger, som de indsatte kan stå over for. Eller det kan vække frustration, hvis en aktivitet ikke forløber som planlagt.

"Bordet rundt" kan være en metode, hvor vi udveksler erfaringer om en svær episode, en problemfyldt konflikt, eller hvor vi sammen udforsker, hvad der går godt og brainstormer på nye ideer. Metoden kan være med til, at I som gruppe får mulighed for at lære mere om jeres opgaver, jer selv og hinanden på en struktureret måde.Selve metoden indeholder en indledende runde og en runde med 5 trin. Dette kommer vi ind på senere.

Noter til underviser: For nogen kan denne metode synes fremmed og deltagerne skal som oftest først vænne sig til, at deres erfaringsudveksling bliver struktureret. Nogen kan også synes, det er overflødigt at tale om arbejdet. Forsøg at holde en stemning af lethed og begejstring. Hvis du fornemmer en modvilje, så sig til dem, at det måske er mærkeligt i starten, men at man lige skal vænne sig til metoden. Forsøg evt. at nedtone metoden som en metode til at tale om svære følelser – forstør i stedet at det er en metode til at dele erfaringer.Sig til deltagerne, at de i første omgang bare skal høre om metoden, og senere skal de øve den. Til slut taler I om, hvordan den giver mening for dem. Sig, at du håber, at de vil give det en chance og være med til at kaste sig ud i det.


PP13: "Bordet rundt" – hvem og hvor?

Fortæl deltagerne, at ”Bordet rundt” er en metode, hvor de frivillige og aktivitetslederen er til stede. Når man skal gøre noget nyt, er det vigtigt, at man gør rummet anderledes end normalt – ellers kommer man til at gøre det, man plejer at gøre, når man holder møde. Man skal derfor holde ”Bordet rundt” adskilt fra andre møder. Denne metode kan for eksempel bruges før eller efter deltagernes andre møder. Understreg at det er vigtigt at skabe de rette omstændigheder for metoden, når de skal lave den efterfølgende – det vil f.eks. sige at kage og kaffe spises enten før eller efter, så de frivillige har deres fulde opmærksomhed på det, der bliver fortalt. En fuld opmærksomhed og ro gør, at rummet har en atmosfære af tillid og respekt. Det er vigtigt, når man deler ud af erfaringer og tanker.

Gør det også tydeligt for deltagerne, at der under "Bordet rundt" gerne skal være samme stemning som i aktiv lytning fra modul 2. Her er der som nævnt fokus på:

- Stil åbne spørgsmål- Stil et spørgsmål ad gangen- Stil enkle spørgsmål- Accepter pauser- Hold igen med gode råd og lange udsagn- Vær tålmodig- Undgå at tolke personens udsagn- Vær empatisk

Du kan evt. skrive dem på en flipover.Hvis de er mange i en gruppe, kan det være en god idé at dele op i to hold og sætte sig i to forskellige lokaler med to ordstyrere.


PP14: Metoden "Bordet rundt"

Røde Kors har opstillet et par gode spilleregler, når man laver ”Bordet rundt”. Spillereglerne er med til at gøre runden nemmere, for så ved vi alle, hvad vi går ind til.

Når vi laver ”Bordet rundt”, er det vigtigt, at det, vi taler om, bliver i rummet – det vil sige, at vi alle har tavshedspligt. Det betyder også, at vi heller ikke taler om indholdet af mødet, når mødet er slut.

Det er ligeledes vigtigt, at alle bliver i rummet under hele mødet: Sluk mobiltelefoner, gå på toilettet inden osv. Så undgår man forstyrrelser og afbrydelser. Man har nemlig ikke lyst til at fortælle om noget vigtigt, hvis folk er væk eller går undervejs.

Det er også rart og fremmende for en god dialog, når vi alle forholder os nysgerrigt og åbent til hinanden. Det indebærer, at vi lader hinanden tale ud, lader ordstyreren styre proces, tid og hvem der taler. Så har man mere lyst til at dele sine tanker.

Hvis de frivillige skriver noter undervejs, skal de anonymisere papiret eller smide noterne ud bagefter. Det sikrer, at alle føler sig mest mulig trygge.


PP15: Metoden "Bordet rundt"

Når man rent praktisk udfører ”Bordet rundt”, sætter man sig – som navnet lyder – rundt om et bord. Inden I går i gang, skal I beslutte, hvor lang tid I har, og hvornår I slutter. Der anbefales ca. 1 time. Det kan være godt at bruge et æggeur eller mobiltelefon, som hjælper med at holde tiden i de forskellige runder. Som udgangspunkt vil det være aktivitetslederen, der er ordstyrer. Ordstyrerens opgaver er netop at holde øje med tiden, styre de forskellige runder, holde talerrække osv. Når der skal udvælges et emne, kan alle stemme om det, eller ordstyreren kan træffe en beslutning.

PP16: "Bordet rundt"

PP16 viser de forskellige runder i ”Bordet rundt”. Der er en indledende runde og derefter 5 trin.


Fortæl at du nu vil gennemgå de forskellige runder.

PP17: "Bordet rundt" – Den indledende runde

Første runde i ”Bordet rundt” er ”den indledende runde”. Vis at de i højre hjørne kan orientere sig om, hvilken runde I taler om. (den aktuelle runde er markeret med gråt).

Den indledende runde er en runde, hvor alle fortæller om deres seneste møde med de brugere af fængselsbesøgstjenesten, og hvilket emne de har lyst til at tage op. Man kan som frivillige for eksempel ønske at brainstorme på nye aktiviteter i fængselsbesøgstjenesten, at tale om en konflikt mellem de indsatte, eller at drøfte en aktivitet, der ikke gik som ønsket. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte emner.

For at sætte associationerne i gang, starter ordstyreren den indledende runde ved at spørge sin sidemand/kvinde om; Hvordan har dit sidste møde med de indsatte været i forhold til;- de indsatte- Aktiviteterne - Medfrivillige

Den frivillige fortæller et par minutter. Derefter spørger ordstyreren; ”Er der et emne herfra, du gerne vil vende med dine medfrivillige?”. Ordstyreren skriver det eventuelle emne ned på et papir eller på en flipover. Derefter stiller ordstyreren den næste frivillige i runden samme spørgsmål. Sådan forsætter runden, til alle har fortalt om deres sidste fængselsbesøg og om et emne, de eventuelt vil have op. Ordstyreren skriver undervejs emnerne ned, og når runden er slut, vælger ordstyreren sammen med gruppen, hvilke(t) emne(r) de kan nå, samt rækkefølge og tid til hvert emne.

Ordstyreren kan evt. skrive de to spørgsmål op på en flip over: 1) Hvordan har dit sidste besøg været? 2) Hvilket emne vil du gerne have op?


Så kan alle se, hvad de skal svare på i runden. Ordstyreren kan også gøre brug af en talepind. Den der har talepinden taler. Det er to gode måder, man kan bruge til at strukturere processen. Ordstyreren kan også vælge at have et par emner i ærmet, i tilfælde af at gruppen ikke kan finde et emne.

Tips: Hvis der er frivillige der ikke, når det er deres tur, kan finde på et emne, kan ordstyren f.eks. lade turen gå videre til den næste med løftet om at vende tilbage når runden er slut. Herved gives den frivillige en mulighed for at lade sig inspirere af de andre emner og beretninger.

PP18: "Bordet rundt" – Trin 1

PP18 viser det første trin efter den indledende runde – Trin 1, ”fremlæggelse af emnet”. Vis på figuren i højre hjørne.

Når ordstyreren har udvalgt et emne, får ”sagens ejer” mulighed for at fremlægge emnet, mens de andre lytter. ”Sagens ejer” kan her fortælle, hvad der er vigtigt for de andre at vide, hvad der optager ejeren, og hvad denne gerne vil have sparring på. Peg eventuelt på PP18 og vis, hvem der er ejer, og hvem der er ordstyrer.



I trin 2, ”punkter til sparring”, skal ordstyreren sørge for, at ”sagens ejer” får klargjort, hvilke punkter vedkommende specielt vil have sparring på fra sine medfrivillige. Så kan de andre frivillige nemlig langt nemmere give en god feedback. Ordstyrens rolle er her aktiv.



I det tredje trin, ”afklarende spørgsmål”, må de andre frivillige stille ”sagens ejer” afklarende og enkle spørgsmål. Det vil sige, at det er konkrete spørgsmål, som er vigtige for at forstå de punkter, som ”sagens ejer” gerne vil have sparring på.Endnu er der ingen sparring eller refleksion fra gruppen.


Næste trin er trin 4, ”sparring og støtte”. Nu har de medfrivillige forstået, hvad emnet handler om, og hvad ”sagens ejer” gerne vil have sparring på. Det er således de medfrivilliges tur til at udveksle egne erfaringer, ideer eller refleksioner over emnet. Ordstyreren sikrer, at alle bliver hørt og får mulighed for at byde ind, så der ikke tales i munden på hinanden. Ordstyreren kan eventuelt bruge en talepind.

”Sagens ejer” skal i denne runde ikke svare på spørgsmål eller være med i runden, men hun/han skal bare lytte og kan eventuelt tage noter. Hvis ”sagens ejer” får lyst til at svare eller kommentere, så kan ”sagens ejer” skrive spørgsmålene ned og stille dem i den næste runde, runde 5.

Peg på PP mens du fortæller.

Mind deltagerne om at benytte principperne fra aktiv lytning, som de lærte i modul 2, og som I har været inde på før. Det er bl.a.:

At bruge åbne spørgsmål, som ”sagens ejer” kan tænke videre over At holde igen med konklusioner, fortolkninger og formaninger om ”sagens ejer” At tale ud fra egen erfaring At blive på egen banehalvdel



I trin 5, ”tilbagemelding og afslutning”, kan ”sagens ejer” dele sine tanker om den erfaringsudveksling, der lige har fundet sted. ”Sagens ejer” kan for eksempel fortælle, om han/hun fik nye idéer eller mod på andre handlinger i forhold til de punkter, vedkommende ønskede sparring på.

Sagens ejer skal ikke forholde sig til alt hun/han har hørt. Egentligt kan sagens ejer blot kvittere med ”tak for jeres overvejelser, de har hjulpet mig videre.” Sagens ejer skal hverken forklare eller forsvare sig. Her er det vigtigt, at ordstyreren holder tiden og afslutter som planlagt. Hvis der er mere tid, vurderes det, om der kan nås en runde til. Ordstyreren kan eventuelt gemme de resterende emner til næste møde.


PP23: ”Bordet rundt”-øvelse

Fortæl, at de nu skal prøve at lave øvelsen ”Bordet rundt” i praksis. Det er vigtigt at have prøvet metoden af, så er det nemmere selv at bruge metoden.

Spørg, om der er nogle forståelsesspørgsmål, inden I går videre.

Hvis der kommer mange forståelsesspørgsmål, så sig, at nogen af spørgsmålene vil give sig selv, når I prøver øvelsen. Hvis de har spørgsmål bagefter, som ikke blev besvaret, må de endelig sige til.

Du kan eventuelt skrive spørgsmålene op på parkeringspladsen og vende tilbage til dem efter øvelsen.

Til underviser:Erfaringerne har vist os, at mange frivillige oplever, at metoden "Bordet rundt" kan skabe en følelse af at skulle præstere. Nogen kan også opleve, at metoden handler for meget om følelser. Det er derfor vigtigt, at du som underviser forsøger at skabe en uformel stemning omkring metoden, fx ved at fremhæve metoden som erfaringsudveksling. Ligeledes anbefaler Røde Kors, at deltagerne bruger deres egne spørgsmål og ordvalg undervejs, udover de spørgsmål som allerede står i bilaget. På denne måde forsøger vi at minimere kravene til at bruge metoden. Formålet med at øve metoden er nemlig ikke, at de frivillige skal kunne den perfekt, men at de får lyst til at bruge den og kan se relevansen af den – også i hverdagen når I som underviserer ikke er til stede og hjælper dem.

Derudover har nogen frivillige været glade for at vende ryggen til gruppen, når de fik feedback, mens andre oplevede dette som ”for anderledes”. Røde Kors anbefaler derfor, at dette ikke bruges. Det gør vi for at sikre, at flest mulige kan forestille sig at bruge metoden i deres hverdag, uden at det kræver for meget af dem eller bliver ”for anderledes”.


PP24: Øvelse i praksis

Fortæl deltagerne, at de nu skal i gang med selve øvelsen, det vil sige den indledende runde og de 5 trin. Aktivitetslederen er ordstyreren.

Forklar at da det er metoden, I øver, er det vigtigt, der er fokus på metoden frem for indholdet. Du har derfor valgt, at deltagerne skal tale om det, de holder af at lave i deres fritid. Det vil sige, at ordstyreren i den indledende runde skal spørge den første person: ”Fortæl om det, du holder af at lave i din fritid." Efter et par minutter spørger ordstyreren: ”Er der et emne, du gerne vil have sparring på?” Ordstyreren skriver emnet ned. Sådan forsættes til alle har fortalt – inkl. ordstyreren selv.

Uddel de to bilag. Fortæl at det ene bilag gennemgår metoden i detaljer, og det andet bilag er en kortere version, som kan bruges som guide.

Gør opmærksom på at det altid er lidt komisk og kunstigt at lave øvelser over et andet tema, men det er nemmere, ellers kommer man til at forholde sig for meget til indholdet. Sig, at du håber, at de har mod på at kaste sig ud i det, og at de vil tage det med et smil. Du vil også bede dem om at finde på et emne, de vil tage op, selvom der måske ikke umiddelbart er noget.

Lad aktivitetslederen tage sig af processen og deltag gerne selv i runden. Sig at du gerne svarer på spørgsmål, som bremser processen, hvis de har tvivl undervejs. Husk dem på, at dette er øvelse, så det er ikke meningen, at de skal lave metoden perfekt.

Når I er færdige med øvelsen, informér da om, at de har en pause på 10 minutter. Derefter vender vi tilbage og evaluerer øvelsen samt forsætter med næste tema.

Pause: 19.50-20.00 (PP25)

Pause i 10 minutter – informér om, hvornår de skal være tilbage (19.50-20.00).


OBS: Ret PP’en til, efter du har talt med aktivitetslederen

Evaluering af "Bordet rundt" (PP26-29)

Tid 20.00-20.40

FormålEvaluering af øvelsen "Bordet rundt" – at de forholder sig til, hvordan den kan bruges i deres praksisAt de bliver bevidste om hvilke handlinger, der er gode støttetiltag overfor medfrivilligeAt de får kendskab til tips til egenomsorg

MetodePowerPoint-præsentationRefleksionPlenumdiskussionFlipoverØvelse

PP26 Evaluering af øvelsen ”Bordet rundt”

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pausen.Fortæl deltagerne at "Bordet rundt" er en metode, som Røde Kors opfordrer alle grupper til at bruge. For at få metoden til at give mest mulig mening for de aktuelle frivillige, skal de nu evaluere øvelsen. Så kan I tage hånd om evt. udfordringer og være på forkant, når de skal bruge metoden selv.Sæt deltagerne sammen tre og tre. Deltagerne skal gerne tale sammen med nogle, de ikke har talt med tidligere. Sig de skal tale sammen om de 7 spørgsmål. Giv dem 10 min. i alt.

Bagefter samler du op i max. 5 minutter. Bed hver gruppe om at fortælle om de tre vigtigste ting, de talte om. Den næste gruppe skal tilføje noget, der endnu ikke er blevet sagt – altså: Undgå gentagelser. Hvis der er spørgsmål, så forsøg at svare så godt som muligt – ellers kan du skrive spørgsmålene på ”parkeringspladsen”. Husk også at tjekke efter, om deres spørgsmål fra før øvelsen er blevet besvaret.


Afslut opsamlingen ved at pointere at I nu har været inde på situationer, som man taler om bagefter, de er sket – f.eks. til møder vha. "Bordet rundt". Som frivillige kan vi dog også komme ud for oplevelser, som er ud over det sædvanlige, og som ryster os i selve situationen. Her kan vi ikke vente med at tale om det til et efterfølgende møde. I stedet kan vi have brug for, at nogen taler med os med det samme. Det vil sige, at ens medfrivillige er til rådighed i situationen.

PP27: Interviewøvelse – tips til støtte

De frivillige skal nu lave en øvelse, hvor de skal brainstorme over, hvad der kan være god støtte i mere eller mindre akutte situationer. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er voldsomt akutte situationer, som kræver krisepsykologiske samtaler.

Referer indholdet i PP27 og sig at deltagerne har 10 minutter til at tale sammen om dette. Sæt dem sammen parvis med deres sidemand/kvinde. Den ene skal interviewe den anden ud fra de tre punkter. Den der bliver interviewet skal tænke på en situation, hvor han/hun blev rystet over noget – situationen behøver ikke være fra Røde Kors-regi. Hvis de kan nå det, så skal de begge nå at interviewe hinanden. De sidste par minutter skal de nå at skrive deres ideer ned på post-its, som de hænger op på væggen. Én ide på hver post-it. Hvis folk har skrevet lignende sedler, så kan de hænge dem i grupperinger. Du kan også påtage dig løbende at gruppere dem på væggen.

Formålet med summeøvelsen er, at de skal blive bevidste om, hvad der er god ”akut” støtte og sparring.

Saml op ved at læse deres forslag op og anerkend dem for, at de har mange tips til, hvad der kan være god medfrivillig støtte i mindre akutte situationer. Hvis der er nogen, du eller andre er i tvivl om, kan I evt. bruge tid på at diskutere dem. Ellers forsøg at fremhæve de vigtigste forslag og suppler gerne med de bud Røde Kors har. Se nedenstående.

I situationer der kræver ekstra støtte:

1. Vær til rådighed


2. Håndter situationen og tildel ressourcer3. Giv information4. Hjælp en berørt person med at tage personlig kontrol5. Giv opmuntring6. Oprethold tavshedspligt7. Følg op

Fremhæv særligt nr. 4: At hjælpe en berørt person med at tage personlig kontrol – vi må ikke overtage situationen. Vi hjælper bedst ved at give personen en følelse af, at han/hun kan klare det. Det ligger i tråd med empowerment-begrebet i den psykosociale metode, som blev gennemgået tidligere i kurset.

PP28: Tips til egenomsorg

Fortæl at I har nu talt om, hvordan man kan tale om emner bagefter, de er oplevet, og hvordan man kan tale med sine medfrivillige undervejs i mindre akutte situationer.

Det er også brugbart at have fokus på, hvad man kan gøre generelt i sin hverdag for at holde stress og psykisk overbelastning stangen. Derfor skal I nu lave en “førstehjælpskasse”, som indeholder tips til egenomsorg. Det kan fx være “ at dyrke sport”, at “få søvn”, at “tale med en veninde” osv.

Bed deltagerne om at komme op på gulvet sammen med dig. Stil jer omkring en tavle/flip over. På tavlen tegner du en cirkel, hvori du skriver “egenomsorg”. De frivillige skal nu finde på tips, som kan holde stressen for døren og være eksempler på, hvordan man kan drage omsorg for sig selv. De skal forsætte med at lave pinde og cirkler ud fra den cirkel, du har startet med at tegne. Dvs. at de skal lave et stort mindmap sammen. Hvis du har nok tuscher, så giv alle en tusch. Hvis du ikke har nok, så del tuscher ud, så der er et par stykker i gruppen, der har en tusch. Bed dem om at tegne en cirkel og skrive “tips til egenomsorg” indeni, når de kommer på en ide – de skal ikke vente på tur.

Du er velkommen til at tilføje de punkter, som Røde Kors foreslår. Men forsøg dog at give de frivilige mest plads. I kan evt. renskrive tavlen eller give aktivitetslederen flipoveren med hjem, så gruppen kan huske deres ideer.


Fortæl, at det er godt at følge disse tips generelt og ikke kun i akutte situationer. Det er tips, der hjælper en til at være omsorgsfuld overfor sig selv. Nogle af punkterne bliver særlig vigtige, hvis man mærker, at man for en tid er mere sårbar, stresset eller har overværet en ubehagelig oplevelse.

Ideer til egenomsorg:5. Tal med andre6. Tag imod støtte og omsorg7. Accepter dine følelser8. Brug din makker 9. Tag emnet op til "Bordet rundt"10. Accepter at det er ok at være ramt af f.eks. stress for en tid11. Lav fysisk aktivitet12. Skriv, tegn, mal13. Hør musik, der gør dig glad14. Husk søvn og sund kost15. Pas på medicin og alkohol 16. Meditation og mindfulness

Eksempel på mindmap:

PP29: Opmærksomhedspunkter – i særlige situationer


Egen-omsorg

Hør musik

Meditaion

Husk god søvn

Tal med andre

Accepter dine

følelser

Brug din makker

Fortæl at denne PP handler om situationer, hvor man i lang tid har været ramt af stress, travlhed eller tristhed. Læs PP højt.

Disse reaktioner kan sagtens være en kombination af ens frivillige arbejde og ens private liv. Lige meget hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på disse reaktioner, fordi de kan være alarmklokker, som viser, at man pt. ikke har det godt. Hvis du efter en længere periode oplever disse symptomer, anbefaler Røde Kors, at du kontakter din læge.

Hvis vi ser det hos en medfrivillig, kan vi ligeledes prøve at opmuntre denne til at søge hjælp.


Opsamling og evaluering (PP30-31)

Tid 20.40-21.00 (20 min.)

Formål At evaluere hele moduletAt der afsluttes med god stemning og anerkendelse

MetodePowerPoint-præsentation, flipover, post-itsEvalueringsøvelse, plenumdiskussion

PP30: Opsamling modul 3

Fortæl at I er ved at være til vejs ende med modul 3. Temaet for i dag har været, hvordan man som frivillig tager hånd om hinanden og sig selv. De metoder, der er blevet gennemgået, kan sikre kontinuerlig læring blandt frivillige, og at dilemmasituationer eller ubehagelige oplevelser ikke vokser sig unødigt større. I har gennemgået metoderne: Makkersystemer Daglig sparring Bordet rundt

Her til slut kom I ind på, hvordan man støtter en medfrivillig, hvis der er behov for støtte i en akut situation, og hvordan man bedst tager hånd om sig selv. I skal nu til at evaluere modulet.


Evaluering af modul 3:Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?




PP31: Tak for nu

Tak dem for deres feedback.

Giv deltagerne er stor hånd!



20151026 underviservejledning fængselsbesøgstjenesten

Documents