Center for

Sundheds-telematikHeden 18 DK-5000 Odense CTelefon 6613 3066 Fax 6613 5066

Sundhedsministeriet Holbergsgade 6 DK-1057 København KTelefon 3392 3360 Fax 3393 1563

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●●

●●

●●

●●

●●

●●

●●

●●

●●

●

●

Et dansk sundhedsdatanet på to år

Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen

Amtsrådsforeningen Hovedstadens

SygehusfællesskabDen Almindelige

Danske Lægeforening Danmarks

Apotekerforening KommunedataTele Danmark

MedCom- det danske sundhedsdatanet

2

MedCom-projektet

MedCom er gennemført i periodenmaj 1994 til december 1996 og erforløbet i to faser:

I projektets første fase udarbejde-des de fælles EDIFACT-standarderfor kommunikation, forskellige hjæl-peværktøjer til standardiseringsar-bejdet (EDI-TUTOR, EDI-MANAGERog EDI-KODER) sammen med enhåndbog. Håndbogen gav projekt-deltagerne en generel informationom projektets indhold og teknik. I projektets anden fase blev derigangsat 25 regionale pilotprojekter,der tilsammen involverede alle Med-Com’s meddelelser. Der deltog 29forskellige edb-systemer leveret af24 forskellige edb-leverandører -80% af samtlige edb-systemer tilden danske sundhedssektor.

Af praktiske årsager blev pilotpro-jekterne opdelt i to grupper: 1. pilotprojekter, hvor den pågæl-dende kommunikation afprøves forførste gang - og 2. pilotprojekter,

der involverer “resten” af system-leverandørerne. 1. pilotprojekterneblev gennemført i perioden 1/3 95til 1/5 96 og 2. pilotprojekterne iden efterfølgende periode frem til1/10 96.

Under projektets anden fase harMedCom fungeret som “paraply-

FormålDet er MedCom’s formål over en to-årig periode at etablere et bæredyg-tigt, sammenhængende sundheds-datanet, omfattende de hyppigstforekommende meddelelser i sund-hedssektoren og byggende på inter-nationale EDIFACT-standarder. Pro-jektet indebærer opbygningen af etstandardiseret marked for elektro-nisk kommunikation (EDI), hvor deenkelte systemleverandører har

Det moderne sundhedsvæsener karakteriseret ved enudpræget og stigende speciali-sering af og arbejdsdeling mel-lem sundhedsvæsenets parter:sygehuse, praktiserende læger,apoteker m.v.

Der foregår som følge heraf enintensiv, rutinemæssig kommu-nikation af dagligdags meddel-elser mellem parterne i form afrecepter, laboratorie- og rønt-genundersøgelser, henvisnin-ger, udskrivningsbreve m.v. I alt fremsendes cirka 30 mio.rutinemæssige meddelelserhvert år, og disse udgør cirka90% af den daglige, strukture-rede kommunikation til og frapraktiserende læger. De sam-lede direkte omkostninger iforbindelse med denne kom-munikation skønnes til cirka 1mia. kr. om året.

Korrekt, hurtig og sikker kom-munikation af disse meddelel-ser er derfor ikke alene blevetafgørende for omkostninger,bedre kvalitet og patientser-vice i det samlede sundheds-væsen, men også væsentligefor skabelsen af et sammen-hængende sundhedsvæsen.

MedCom hovedtidsplanaf 14. november 1994

3

I løbet af 1990’erne hardatakommunikation foralvor holdt sit indtog iden danske sundheds-sektor. De første forsøg blevgjort i begyndelsen af år-tiet. I dag - fem år senere -er der etableret etlandsdækkende sund-hedsdatanet, hvorkommunikationen erbaseret på internatio-nale standarder. En hel række software-udbydere er i kraft afudviklingsarbejdet blevetleveringsdygtige i system-løsninger til sund-hedsdatanettets forskel-lige brugere.

organisation”, der har koordineretde regionale pilotprojekter, leve-randørernes tekniske standarder etc.I denne periode er erfaringerne frapilotprojekterne blevet opsamlet i“versions-ændringer” af de benytte-de standarder. “version 0.0” var detudgangspunkt, der blev benyttetførste gang i 1. pilotprojekterne. På baggrund af disse blev “version1.0” udgivet 1/2 96 til brug for 2. pilotprojekterne og den endelige“version 2.0” 10/12 96 indeholdersamtlige erfaringer - og er den per-manente standard til brug i Dan-mark fremover.

Projektets sidste tre måneder erbenyttet til erfaringsopsamling fra2. pilotprojekterne og udarbejdelseaf den endelige standard “version2.0”. EURO-overgangen fra de mid-lertidige standarder (“version 0.0”og “version 1.0”) er udskudt tilfebruar 1997 - hvorefter den egent-lige udbredelse og benyttelse afMedCom’s standarder kan begynde.

udviklet og markedsført kommuni-kationsmoduler, der via en eller fle-re VANS-leverandører kan kommuni-kere sammen.

Projektet omfatter følgendemeddelelser:● Recepten fra praktiserende læge

til apotek.● Laboratoriesvaret fra klinisk

kemisk, patologisk og mikrobiolo-gisk laboratorium til praktiseren-de læge.

● Udskrivningsbrevet fra sygehusettil praktiserende læge.

● Henvisningen fra praktiserendelæge til sygehuset.

● Røntgensvaret fra røntgenafdelin-gen til praktiserende læge.

● Sygesikringsafregningen fra prak-tiserende læge og apotek tilsygesikringen.

● Laboratorierekvireringen fra prak-tiserende læge til klinisk kemisk,patologisk og mikrobiologisklaboratorium.

● Røntgenrekvireringen fra prakti-serende læge til røntgenafdelin-gen.

● Booking af undersøgelser frapraktiserende læge til sygehuset ilokalt forsøg.

De nævnte meddelelser er i 1995 og1996 implementeret bredt i 25 pilot-projekter forskellige steder i Dan-mark - dog er booking-projektetudskudt til MedCom II - og overgan-gen fra den eksisterende danske“Recept-standard” til den euro-pæiske “MEDPRE-standard” sker i etprojekt i regi af Apotekerforenin-gen.

Fra lokale forsøg til et landsdækkendenet

4

Hvordan gik det?

Målopfyldelse: 81%

“An EDI-project, similar to any other project, is considered successful if itis completed on time, within budget and the end-product does the job without sacrificing quality.”C. Bentley: “A guide to structuredproject management”

Blev vi færdige til tiden?Ja, bortset fra at EURO-overgangenførst sker i februar ‘97. Men vi fikikke lavet “booking-projekt” og derblev heller ikke anvendt formalisere-de “test-procedurer” i forbindelsemed afslutning af pilotprojekterne.Vi fik heller ikke gennemført et“udbredelses-projekt” for de gamle

standarder - for det viste sig, atbenyttelsen af disse voksede eksplo-sivt alligevel. Til gengæld fik vi lavet“CoCo-projektet” og et tidsmålings-projekt for recepter.

Holdt vi budgettet?Ja, der er cirka 500.000 kr. tilbage afde 15 mio. kr.

Er produktet lavet?Ja, 81% af de planlagte kommuni-kationsmoduler blev udviklet ogafprøvet i daglig drift. 92% på sy-gehussiden og 74% på lægesiden.

Var kvaliteten i orden?At kvaliteten er i orden, vil i Med-Com-sammenhæng sige, at standar-

derne er gode og præcise nok til, atde “i praksis” kan benyttes som eenkommunikationsstandard til kom-munikation fra “Gedser til Skagen” -mellem alle leverandører og udenlokale tilretninger.

Kvaliteten har været det springendepunkt i MedCom, og vanskeligereend forventet. Efter indførelsen af“konsensus-datalister” og gennem-førelse af opsamlingsrunden efter 2. pilotprojekterne, er standardernenu beskrevet så deltaljeret, nøjag-tigt og præcist, at det er den alt-overvejende holdning, at MedCom’sstandarder kan benyttes “fra Gedsertil Skagen”.

Tabellen viser, at der skal udvikles ialt 175 “snitflader” i Danmark, hvisalle edb-systemer skal kunne kom-munikere alle MedComs meddelel-ser med alle andre.

I MedCom er udviklet 76 “snitfla-der”- svarende til 43%. Der resterersåledes udvikling af 99 “snitflader”,før alle kan kommunikere alt, heraflangt hovedparten af lægesystemer-ne, der har den største “udviklings-byrde” ved opbygning af et sund-hedsdatanet. Disse leverandører skali MedCom-sammenhæng udvikle132 “snitflader” af de i alt 175.

På sygehussiden er det især destørste leverandører, der har delta-get i MedCom, og langt hovedpar-

5 Sygehus-systemer 10 9 8 895 Lab-systemer 10 9 6 673 Røntgen-systemer 6 6 6 1003 Patologi-systemer 6 5 6 1202 Mik-bio-systemer 4 3 2 673 Sygesikring-systemer 3 3 3 1004 Apoteks-systemer 4 1 2 20012 Lægesystemer 132 58 43 7437 systemer i alt 175 94 76 81

Det er nødvendigt at udvikle 175 “kommunikations-snitflader”,for at alle edb-systemer i den danske sundhedssektor kan kommunikere alle meddelelser “fra alle til alle”.

Edb-systemer i alt i Danmark

Nødvendigekommuni-kations-

snitflader

Planlagt i hht.

projekt-beskrivelse

af 14/111994

Faktiskudviklet iMedCom’s

pilot-projekter

Målop-fyldelse

%

ten af alle brugere på sygehus- oglaboratoriesiden er dækket ind afdisse leverandører i dag. På lægesi-den kan det vurderes, at de 76 “snit-

flader” dækker godt 1/3 af allelægepraksis, der har indført edb.

5

Hvad kostede det?MedCom’s centrale budget udgør 15mio. kr. - betalt med 1/3 af staten,1/3 af sygehusejerne og 1/3 af priva-te organisationer og firmaer.

Af de 15 mio. kr., er brugt 14,2 mio.kr. - sådan:

Denne vellykkede etablering af sundhedsdatanettet er gennemført ved en bred inddragelse af dansk ekspertise og fælles finansiering fra stat, amter, sund-hedssektorens institutioner og organisationer samtleverandører af informationsteknologi.Allerede nu er sundhedsdatanettet taget i brug i mange dele af sundhedssektoren, og vejen er banetfor, at mange andre kan tilslutte sig og få gavn af elektronisk kommunikation. Det gælder inden for det danske sundhedsvæsen, men det gælder også påinternationalt plan, hvor der er meget stor interessefor den danske håndtering af sundhedssektorens kommunikationsbehov.

Som jeg drømte om

- Det har været en fantastiskoplevelse at arbejde med dennye teknologi, siger praktiseren-de læge Finn Klamer. - Det er faktisk svært at be-skrive, hvor grundlæggende mitarbejde er ændret. Konsultatio-nerne er helt anderledes endfør. Jeg har meget bedre tid tilat tage mig af patienterne.Arbejdet har en karakter, der

ligner det, jeg som ung drømte om engang at kunne realisere.Min arbejdsglæde er styrket, og jeg kan med god samvittighedgive informationsteknologien og sundhedsdatanettet mine var-meste anbefalinger.

Forventet regnskab for MedCom.(Prognose pr. 25/10 96)

1000 kr.

Ansatte 3288Kontor, kørsel, edb 1442Konsulenter 701Standardisering 3097EDI-gruppe 1105Info og møder 824EU-deltagelse 1378Pilotprojekter 2270Andet 117

I alt 14222

Regnskabsvurderingen byggerpå regnskab frem til 25/10 96 -og forventet forbrug for denresterende periode til 31/12 96.

Ud over de centralt finansieredeomkostninger, har såvel pilotprojek-terne (det vil sige amterne) somedb-leverandørerne haft betydeligeinvesteringer, der ikke er finansieretcentralt. Disse omkostninger varierermeget fra pilotprojekt til pilotpro-jekt og fra firma til firma, men hvisomkostningerne hos disse parterskønnes til mellem 100.000 og200.000 kr. pr. pilotprojekt foramterne og mellem 20.000 og50.000 kr. pr. udviklet “snitflade” for leverandørerne, udgør de sam-lede investeringer for alle parter i

fortsættes side 6

6

MedCom mellem 19 og 24 mio. kr.(incl. MedCom’s oprindelige budgetpå 15 mio. kr.).

Disse investeringer skal tjenes hjemigen gennem benyttelsen af Med-Com’s standarder.

I DSI’s evaluering af FynCom-projek-tet i daglig drift gennem 1994, erdet beregnet, at der i gennemsnitspares 3,35 min. på en klinisk syge-husafdeling på afsendelse af eenepikrise og 5,1 min. i lægepraksis.Endvidere spares 1,2 min. på afsen-delse af en recept og 3,7 min. påmodtagelse af et laboratoriesvar.Tidsangivelserne svarer nogenlundetil de tidsbesparelser, der blevberegnet på baggrund af “Odder-projektet” i Århus Amt i 1993. Udfra FynCom-evalueringen kan ligele-des skønnes, at de samlede drifts-og investeringsomkostninger udgørcirka 2 kr. pr. meddelelse i alt forbåde modtager og afsender. Det ermålsætningen for MedCom II, at deri år 2000 skal overføres 75% afsamtlige meddelelser i den primæresundhedssektor ved brug af Med-Com’s standarder - svarende til cirka23 mio. meddelelser pr. år.

Sættes de gennemsnitlige tidsbespa-relser lavt, f.eks. til 4 min. pr. med-delelse for både modtager og afsen-der tilsammen, vil de 23 mio. med-delelser betyde en årlig ressourcefri-gørelse i sundhedssektoren på cirka250 mio. kr. pr. år - alene på grundaf tidsbesparelsen. Dertil kommerporto-besparelser samt kliniske, sik-kerheds- og servicemæssige forbed-ringer. Det er i denne sammenhæng,investeringen i MedCom skal ses.

EDI-manager, EDI-tutor og EDI-koder

For at styrke og kvalitetssikre stan-dardiseringsarbejdet, har MedComigangsat udviklingen af tre “stan-dardiserings-værktøjer”: “EDI-MANAGER”, “EDI-TUTOR” og “EDI-KODER”. Alle værktøjer videreudvik-les i MedCom II.

EDI-managerMedCom’s EDI-MANAGER er en EDI-converter og et kommunikationspro-gram specielt tilrettet sundhedssek-torens behov - til brug i lægepraksiseller apoteker. Systemet opdateresløbende med MedCom’s standarder,det kan klare flere sideløbende versioner og håndtere automatiskkvittering og registrering af kommu-nikationen svarende til sundheds-styrelsens receptkrav. Desuden laveset “minimum” syntakscheck svaren-de til den officielle FN-standard.

EDI-MANAGER leveres af Kommu-nedata under navnet “EDI-MANA-GER” og af Dan Net under navnet“EDI-CARE”. MedCom har ydetpilotprojekterne et “øremærket”støttebeløb til indkøb af disse på ialt 700.000 kr.

EDI-tutorEDI-TUTOR er en “simulator”, dergør det muligt for systemhusene atkommunikere med sig selv - mankan afsende og modtage MedCom’sstandarder, der er indlagt i EDI-TUTOR. EDI-TUTOR skal lette udvik-ling, fejlretning, test af eget systemog versionsstyring af de udvikledekommunikationsmoduler. EDI-TUTOR leveres af både Dan Net(EDI-TUTOR) og Kommunedata (EDI-TEST-TJENESTE). Begge produkter er

gratis for de leverandører, der delta-ger i MedCom eller i Sundhedsstyrel-sens recept-test. Dan Net fungerersom EDI-TUTOR-sekretariat og mod-tager, kvalitetssikrer og distribuerertestmeddelelserne.

EDI-koderEDI-KODER har til formål at fremmeog understøtte anvendelsen af fæl-les landsdækkende klassifikationer -og udarbejde en distribution påelektronisk form. EDI-KODER vedli-geholdes og distribueres af Sund-hedsstyrelsen, EDI-sekretariatet. Detdrejer sig bl.a. om ICD10-klassifika-tionen, ATC-lægemiddelklassifika-tionen samt operations- og behand-lingsklassifikationen, radiologiskeprocedurer samt sygehusklassifika-

fortsat fra side 5

7

Stort behov

tionen. Sundhedsstyrelsen vil i frem-tiden udbygge distributionen til atforegå elektronisk over nettet. Med-Com har financieret arbejdet med ialt 300.000 kr., herunder betalt forbenyttelsen af koderne i MedCom’spilotprojekter.

Tiden er moden

Status på sundhedsdatanettetrundt om i landet er, at nogleamter er godt i gang, andre erved at være med, mens atter an-dre slet ikke er startet endnu.- Tiden er moden - også for desidste amter, siger Per Grinsted,praktiserende læge og praksis-koordinator. - Der er efterhånd-en høstet så mange positiveerfaringer med den elektroniske

kommunikation, at der ikke burde være så meget at betænke sigpå. Dertil kommer, at der nu ér udviklet hardware og software,som er parat til at blive brugt.

Datanettet imødekommer et stort kommunika-tionsbehov i sundhedssektoren. I forbindelse med patientbehandlingen sker der enflittig udveksling af informationer og meddelelsermellem sundhedsvæsenets parter. Behovet for kom-munikation øges ydermere i kraft af en tiltagendespecialisering inden for området. Derfor foregår der en intensiv kommunikation afdagligdags meddelelser i form af recepter, laboratorie-og røntgenundersøgelser, henvisninger, udskrivnings-breve m.v. Det er anslået, at der sendes cirka 100.000- 200.000 af den type meddelelser hver eneste dag -og de samlede direkte omkostninger i forbindelse meddenne kommunikation skønnes til cirka 1 mia. kr.om året. En anden vigtig udviklingstendens i sundhedssektorenhar gennem de sidste cirka 10 år været, at man harindført edb i stor udstrækning i sundhedssektoren -f.eks. sygehusenes patientadministrationssystemer, laboratoriesystemer og praktiserende lægers journal-systemer.

8

MedCom’s pilotprojekter - det faktiske sundhedsdatanet

Det er af stor betydning, at elektro-nisk kommunikation benyttes i væ-sentligt omfang, hvis den skal værerentabel og egnet for alle parter.Der er derfor iværksat en rækkeregionale pilotprojekter, hvor kom-munikation af de pågældende med-delelser er implementeret i forsøgs-projekter - som tilsammen involvererde vigtigste edb-leverandører til dendanske sundhedssektor. Kun derved

kunne standarderne testes og til-rettes. Kun derved kunne kommuni-kationen sikres et omfang, der påkort sigt vil gøre den rentabel foralle parter.

Pilotprojekterne er gennemføretsom lokale regionale projekter - pånøjagtig samme måde som hidtil ide fleste danske tidligere EDI-forsøg(Amager-projektet, FynCom, Odder-

projektet og KLAP). Set i denne sam-menhæng har MedCom fungeretsom “paraply-organisation”, derleverer standarder, vejledning ogkoordinering til de lokale pilotpro-jekter - medens disse iøvrigt er selv-stændigt ledet og, som udgangs-punkt, lokalt finansierede projekter.

Nordjyllands Amt

HenvisningMEDREF

Røntgenrekv.MEDREF

EpikriseMEDDIS

RøntgensvarMEDDIS

HenvisningMEDREF

EpikriseMEDDIS

Patologirekv.MEDREQ

PatologisvarMEDRPT

PatologisvarMEDRPT

Røntgenrekv.MEDREF

LaboratoriesvarMEDRPT

Laboratorierekv.MEDREQ

RøntgensvarMEDDIS

SygesikringMEDRUC

Aarhus Amt

Sønderjyllands amt

Roskilde amt

Frederiksborg amt

Storstrøms amt

Apotekerforeningen

Hovedstadens Sygehusfællesskab

Vejle Amt

Fyns amt

Ribe amt

HenvisningMEDREF

EpikriseMEDDIS

SygesikringMEDRUC Henvisning

MEDREF

Patologirekv.MEDREQ

Røntgenrekv.MEDREF

RøntgensvarMEDDIS

LaboratoriesvarMEDRPT

LaboratoriesvarMEDRPT

Laboratorierekv.MEDREQ

SygesikringMEDRUC

KPLL

Laboratorierekv.MEDREQ

Mikrobiologirekv.MEDREQ

MikrobiologisvarMEDRPT

LaboratoriesvarMEDRPT

Laboratorierekv.MEDREQ

EpikriseMEDDIS

EpikriseMEDDIS

ReceptMEDPRE

9

Mærkbare fordele

Mange af sundhedsvæsenets parter har eget edb-system, men indtil for få år siden kunne systemerneikke kommunikere indbyrdes. Tusinder af informa-tioner blev derfor indskrevet i ét system, udskrevet påpapir, sendt med post og indskrevet i et nyt system.Det er en arbejdsform, der tager tid, koster ressourcerog giver stor risiko for fejl.Den elektroniske kommunikation er hurtig, ressourcebesparende og minimerer risikoen for fejl.Meddelelsen indtastes én gang for alle. Den overføresi løbet af sekunder, og den er umiddelbart parat tilviderebehandling i modtagerens edb-system. Brugerne af nettet opnår økonomiske og tidsmæssigerationaliseringsgevinster samtidig med, at kvaliteten iarbejdet højnes. I den sidste ende mærker patienten fordelene i formaf bedre kvalitet, service og sammenhæng i sygdoms-behandlingen.

Vilkår for pilotprojekterne

Ifølge den indgåede samarbejds-aftale mellem MedCom og pilotpro-jekterne har de enkelte projekter

● været selvstændigt ledet ogfinansieret

● lavet deres egen projektorgani-sation og udpeget en projekt-leder

● selv truffet aftaler og lavet kontrakter med deltagere ogsoftware-huse

● anvendt MedCom’s standarder ● anvendt kvittering (positiv

CONTRL sendes altid ved fejlfrimodtagelse) - men dette harikke kunnet opretholdes i praksis

● fulgt tidsplanen og indrappor-teret målepunkter

● deltaget meget konstruktivt ilandskoordineringen

● fået 50.000 kr. pr. gennemførtpilotprojekt fra MedCom.

Fordele for patienten

Chefkonsulent Tove Kaae, Odense Universitetshospital, erikke i tvivl om, at sundhedsdata-nettet giver den enkelte patientstore fordele: - Egen læge bliver meget hurti-gere end tidligere orienteret ombehandlingen på sygehuset. Detsamme gør sig gældende vedlaboratorieprøver. Der er færrefejlmuligheder, fordi de samme

data ikke skal indtastes igen og igen, og fordi de kommuni-kationstandarder, der benyttes, giver sikkerhed for, at dokumen-tet udfyldes med de relevante oplysninger.

10

MedCom’s 1. pilotprojekter,sådan gik det

Der er stor forskel på at gennemføreet pilotprojekt, hvor den pågælden-de EDIFACT-meddelelse implemente-res for første gang i Danmark - ogefterfølgende projekter, hvor andresteder og andre leverandører imple-menterer EDIFACT-meddelelsen. Afdenne grund opdeltes pilotprojek-terne i to grupper, hvor 1. pilotpro-jekterne var ét projekt for hver afde valgte europæiske meddelelser(standarder), hvor meddelelsenafprøves for første gang i Danmark.

MedCom’s 11 1. pilotprojekter skulleoprindeligt have været afsluttet vedudgangen af ‘95 - men kun tre pilot-projekter nåede at starte pilotdriftinden fristen, hvorfor der blev udar-bejdet en “1. nødplan”, der villeindebære opstart af pilotdrift i alle

pilotprojekterne i januar ‘96 - enkel-te dog først i februar. Da det mediofebruar var klart, at heller ikke “1.nødplan” kunne overholdes, udar-bejdedes “2. nødplan” der indebaropstart af pilotdrift for alle pilotpro-

jekter inden april - og så lykkedesdet!

Alle pilotprojekter minus et enkeltkom i luften inden den denne dato -Fyn, KPLL og Roskilde dog kun gan-

MedCom’s 2. pilotprojekter,sådan gik det

MedCom’s 2. pilotprojekter startedesom planlagt 1. januar - til trods forat 1. pilotprojekterne endnu ikkevar afsluttet. Dette gav koordine-ringsproblemer, idet det ikke varmuligt at foretage en egentlig erfa-ringsopsamling, som kunne indar-bejdes i standardens “version 1.0” -hvorfor 2. pilotprojekterne gik i luf-ten med forskellige varianter.Alligevel lykkedes det for 2. pilot-projekterne at overholde tidsfristen- som blev udskudt een måned til 1.oktober. Alle pilotprojekter minus etenkelt kom i luften inden dennedato - hovedparten lige til tiden.

11

Mange små net...

Lokale forsøg forskellige steder i landet i begyndelsenaf 1990’erne dokumenterede, hvor store fordele derkunne opnås gennem elektronisk kommunikation. Den flittige knopskydning af forskellige projektermed elektronisk kommunikation var medvirkendeårsag til, at en lang række parter i sundhedssektorengik sammen i MedCom-projektet. Forsøgenes mål og resultater stemte overens med deoverordnede sundhedspolitiske målsætninger om sam-arbejde, service og kvalitet inden for overkommeligeøkonomiske rammer. Der var imidlertid behov forkoordinering. Målet var ét landsdækkende net. For patienterne ogfor de enkelte parter i sundhedssektoren ville det væreuhensigtsmæssigt, hvis landets regioner rent kommu-nikationsmæssigt udgjorde isolerede øer.I slutningen af 1994 fik projektorganisationen Med-Com til opgave at etablere et landsdækkende sund-hedsdatanet baseret på EDI-konceptet (ElectronicDocument Interchange). Projektet skulle gennemføresinden for en to-årig periode.

ske få dage før fristen. Kun pilotpro-jekt B9 - Patologiprojektet i Århus -kunne ikke nå at starte pilotdrift,hvorfor MedCom’s styregruppeopsagde samarbejdsaftalen medprojektet.

Et pilotprojekt kan som minimumbestå af fire parter: én sygehus-afdeling/laboratorium og dettesedb-leverandør samt én lægepraksisog dennes edb-leverandør. Men defleste pilotprojekter har involveretflere såvel modtagere som afsende-re.

Brug for sammenhæng

- Sundhedsministeriet blevinvolveret, fordi vi ønskede atsikre sammenhæng i udviklin-gen af et landsdækkendesundhedsdatanet. Behovet varder på grund af de mange loka-le initiativer. Samtidig har viimidlertid også en klar forvent-ning om, at datanettet offensivtvil kunne yde sit bidrag til atrealisere de overordnede sund-

hedspolitiske målsætninger, det vil sige samarbejde, service ogkvalitet inden for overkommelige økonomiske rammer, fastslårJohn E. Pedersen, kontorchef i Sundhedsministeriet.

12

EDI og sundhedsdatanettet

MedCom - det danske sundhedsda-tanet er et “logisk” datanet, ikke etfysisk. Der er ikke etableret een nytele-linje i forbindelse med imple-menteringen. MedCom benytter delinjer, der allerede eksisterer: norma-le telefonlinjer, ISDN-forbindelserm.v. - alt efter hvilken teknik, der ermest hensigtsmæssig i det enkeltetilfælde.

Elektroniske postkasserElektronisk post, “e-post”, er ufor-materet information, der sendes viaet edb-netværk fra en person til enanden, evt. til mange andre. E-post kommunikation foregår mel-lem mennesker, til forskel fra EDI, Electronic Data Interchange,som er overførsel af standardiserededokumenter mellem to computer-systemer.

I sundhedsdatanettet er der tale omsundhedsspecifikke EDIFACT-meddel-elser (en “variant” af EDI), som ud-veksles mellem systemerne i sund-hedssektoren (apotek, praktiserendelæge, laboratorium, røntgenaf-deling, hospitalsafdeling).

For at kunne sikre den teknisk mestsmidige forsendelsesmetode harman valgt at anvende elektroniskepostkasser. Begge meddelelsestyperer baserede på Store and Forward(gem og send) princippet, hvor for-sendelserne opbevares undervejs,indtil de kan blive afleveret tilnæste led - og til sidst “udleveret”til modtageren.

Metoden sikrer, ● at afsenders system kan aflevere

meddelelser til videreekspeditionuden at skulle vente på, at modta-gers system er klar til at modtagemeddelelser

Modem

Kommunikationsprogram

EDI-konvertering

System-integration

Læge-system

Modem

Kommunikationsprogram

EDI-konvertering

System-integration

Hospitals-system

KommunedataPostkasse

Dan NetPostkasse

● at modtagers system kan “hente”sine meddelelser på vilkårligetidspunkter

● at afsenders system samtidig kanafgive en meddelelse til fleremodtagere

● at afsender og modtager ikkeindbyrdes er nødsaget til atopretholde fast definerede kom-munikationskanaler.

Denne håndtering foregår i forbin-delse med EDI-meddelelserne hosVANS (Value Added Networks Servi-

ces) - her i Danmark er der to sådan-ne leverandører - Dan Net og Kom-munedata.

Komponenter i et “Store and forward-system” for EDIFACT:● Et edb-system - enkeltbruger eller

flerbruger.● Et konverteringssystem til kon-

struktion og sikring af korrekteEDIFACT’er.

● Et kommunikationsprogram pådette edb-system.

● En elektronisk gennemstilling til

13

...og ét stort

en leverandør af elektronisk post-kasse.

● En elektronisk postadresse/post-kasse - der fås efter aftale medleverandøren.

Med konverteringssystemet læggesmeddelelsen i en elektronisk kuvert,der påføres en elektronisk adresse,og meddelelsen sendes af kommuni-kationssystemet til et elektroniskposthus (VANS). Denne sørger der-efter for at befordre den elektro-niske forsendelse ad den mest hen-sigtsmæssige rute, gennem de elek-troniske netværk, frem til modtage-rens postkasse. Modtager kan såefter ønske og behov hente meddel-elsen.

System-integration i sundhedsdatanettetFor at kommunikere indbyrdes erdet nødvendigt, at den enkelte edb-leverandør udvikler en standar-diseret “snitflade” til andre edb-systemer. Det største arbejde foredb-leverandøren ligger i at tilrettesit system, så det funktionsmæssigtkan fungere (skærme m.v.) - og der-næst udvikle en “mapning” til EDI-converteren. I denne mapning omsættes systemhusets “in-house-format” til det faste EDIFACT-for-mat, der sendes ud til andre bruge-re. Ved udsendelsen anvendes etstandard kommunikations-program-mel - og et standard modem. Restenaf systemet er bygget op omkring to“mailbox” systemer hos de to VANS-leverandører Kommunedata og DanNet - og systemet fungerer i princip-pet præcis som ved overførsel af e-mail.

Projektsucces på Fyn

FynCom-projektet etablerede fra1993 det fynske sundhedsdata-net og oplevede fra starten enmeget stor succes. Målt i kom-munikationsmængde udgør detfynske sundhedsdatanet i dagen meget stor del af det danskesundhedsdatanet. ProjektlederTove Lehrmann, FynCom, sigerom projektarbejdet: - Helt grundlæggende er det

vigtigt at have en stor organisation i ryggen. Gerne en organisa-tion, der geografisk og fagligt går på tværs af de traditionellegrænser inden for sundhedssektoren. Samtidig er der brug forildsjæle, som med entusiasme og pionerånd gør en ekstraor-dinær indsats for at få projektet til at lykkes. Det er ikke nødven-digvis edb-folk, understreger hun, - faktisk slet ikke.

Nettet skal ved udnyttelse af eksisterende teknologiformidle meddelelser direkte mellem forskellige edb-systemer inden for sundhedssektoren. Kommunikati-onen baseres på internationale CEN-standarder ogomfatter de mest benyttede meddelelser i sundheds-sektoren:Henvisningen fra praktiserende læge til sygehuset.Udskrivningsbrevet fra sygehuset til praktiserendelæge. Laboratorierekvireringen fra praktiserende lægetil klinisk kemiske, patologiske og mikrobiologiskelaboratorier. Laboratoriesvaret fra klinisk kemisk-,patologisk- og mikrobiologisk laboratorium til prakti-serende læge. Røntgenrekvireringen fra praktiserendelæge til røntgenafdelingen. Røntgensvaret fra rønt-genafdelingen til praktiserende læge. Afregningen frapraktiserende læge eller apoteket til den offentlige sygesikring.

EDI-landsstatistikken

14

I perioden 1988 - 91 afvikledes“Amager-forsøget” i København. I dette projekt udvikledes en stan-dard for recept-kommunikation -“RECEPT” - der med en enkelt versi-onsopdatering har fungeret sidendengang. Selv om det tog flere år at

opnå større udbredelse af recept-kommunikationen, dannede “Amager-forsøget” skole for deefterfølgende projekter, og alle EDI-projekter siden da har benyttet sam-me “teknik”: EDIFACT-syntaks og“mail-box” teknik.

I 1992 afvikledes tre store regionaleprojekter, der udviklede og imple-menterede to nye EDI-standarder isundhedssektoren: “EPIKRI” forudskrivningsbreve fra sygehus tilpraktiserende læge og “LABRES” forlaboratoriesvar fra laboratorier til

Antal meddelelser pr.måned, oktober 1996

I oktober måned 1996 havde cirkahalvdelen af alment praktiserendelæger (cirka 819 lægepraksis) inve-steret i EDI-kommunikation og cirka90 speciallægepraksis. Næsten alleapoteker og godt halvdelen af syge-husene og laboratorierne benyttedeligeledes “det danske sundhedsdata-net”. Medens et laboratorium nor-malt kan sende næsten alle sine svarelektronisk, så snart de bliver til-knyttet, er dette ofte ikke tilfældetmed epikriser. Der er således nor-malt stor forskel på i hvor høj grad“epikrisemodulet” benyttes på deenkelte afdelinger på sygehuset - og

om dette modul også benyttes tilambulant-svar o.l. De “gamle” dan-ske standarder benyttes også tilrøntgensvar og i et mindre omfangtil kommunikation internt på syge-huset og mellem almen læge ogspeciallæge. I oktober 1996 sendtes i alt 519.404 meddelelser, heraf346.291 recepter, 113.591 laborato-riesvar og 59.522 udskrivningsbreve.Overføres beregningerne fraFynCom-evalueringen til disse tal,svarer det til en månedlig ressource-frigørelse i sundhedssektoren på ialt 5,5 mio. kr. - alene for oktobermåned 1996.

EDI-kommunikation ipilotprojekterne,september 1996

Pilotprojekt

B1: Vejle AmtB2: Vejle AmtB4: Fyns AmtB5: Roskilde AmtB5: Roskilde AmtB6: KPLLB7: Sønderjyllands AmtB7: Sønderjyllands AmtB10: Vejle AmtB10: Vejle AmtB11: HvidovreB12: Københavns Sundhedsdir.B13: Århus AmtC1: Nordjyllands AmtC1: Nordjyllands AmtC2: Ribe AmtC2: Ribe AmtC3: Frederiksborg AmtC4: Storstrøms AmtC4: Storstrøms AmtC6: H:SC7: Ribe AmtC8: Århus AmtC8: Århus AmtC9: Nordjyllands AmtC9: Nordjyllands AmtC10: Fyns AmtC11: H:SC13: Fyns AmtC14: Ribe AmtC15: Århus AmtC15: Århus Amt

15

praktiserende læger. De tre storeprojekter var “KPLL-projektet” iKøbenhavnsområdet, “Odder-pro-jektet” i Århus Amt og “FynCom” iFyns Amt.

Pilotprojekter baner vejen

Gennem MedCom-projektet koordineres udviklingenaf sundhedsdatanettet på landsplan. Kernen i arbejdeter imidlertid stadig lokale, selvstændige projekt-organisationer. I 1995/96 er der gennemført 11 pilotprojekter, derhver har haft til formål at afprøve formidlingen af én

Kommunikationen i pilotprojekterneer indtil nu kun lille - idet de flesteleverandører har besluttet at vente

med at koble yderligere brugere på,indtil den endelige standard erimplementeret i februar 1997.

Meddelelse Leverandører MIG Sendt via Sendt via Dan Net KMD

Henvisning Kommunedata, Multimed, Æskulap MEDREF 4 25Epikrise Kommunedata, Multimed, Æskulap MEDDIS 7 112Henvisning FynSys, Medex MEDREF 6Laboratorierekv. Labka, PC-Praksis, Midoc MEDREQ 66Laboratoriesvar Labka, PC-Praksis, Midoc MEDRPT 135Laboratorierekv. DECLAB, PC-Praksis, PLC, Midoc, Novax MEDREQ 7Røntgenrekv. Kommunedata, Æskulap MEDREF 34 34Røntgensvar Kommunedata, Æskulap MEDDIS 60 60Patologirekv. IBM, Multimed MEDREQ 114Patologisvar IBM, Multimed MEDRPT 87Mikrobiologisvar ADBakt, EM-data, PC-Praksis, PLC, Midoc, Novax, Æskulap MEDRPT 1190Sygesikringsafr. Kommunedata, EM-data, PC-Praksis, Midoc, S.Thygesen MEDRUC 26 26Sygesikringsafr. BEMA, Cito-Data, Midoc, Novax, Æskulap MEDRUC 9Henvisning B-DATA, I-Praksis, Medex, PLC, Æskulap MEDREF 8 5Epikrise B-DATA, Æskulap MEDDIS 29 8Henvisning EDB-gruppen Herning, Æskulap MEDREF 11Epikrise EDB-gruppen Herning, Æskulap MEDDIS 6Epikrise SIS/SIBE, Æskulap MEDDIS 16 10Laboratorierekv. B-Data, Novax MEDREQ 90Laboratoriesvar B-Data, I-Praksis, Midoc, Novax, PC-Praxis, PLC, Æskulap MEDRPT 10Epikrise Grønt System, Novax, PC-Praxis, PLC, Æskulap MEDDIS 25 28Laboratoriesvar EDB-gruppen Herning, Æskulap MEDRPT 9Røntgenhenv. KODAK, Novax, PLC, Æskulap MEDREF 8 1Røntgensvar KODAK, Novax, PLC, Æskulap MEDDIS 1 1Røntgenhenv. B-DATA, Æskulap MEDREF 14 1Røntgensvar B-DATA, Æskulap MEDDIS 46 9Patologirekv. FynSys, Medex MEDREQ 1Mikrobiologirekv. ADBakt, Novax, PC-praksis, PLC, Æskulap MEDREQ 75Patologisvar FynSys, Medex MEDRPT 12Sygesikringsafr. Cito-Data, RVFR-medicin, RVFR-sygesikring, Æskulap MEDRUC 16Laboratorierekv. Labka, Novax, Æskulap MEDREQ 30 10Laboratoriesvar Labka, Novax, Æskulap MEDRPT 507 335

MEDREQ 393MEDRPT 2285MEDREF 151MEDDIS 418MEDRUC 77

Meddelelser i alt 3324 2659 665

16

EDI-toppen, august 1996

Hvis det forudsættes, at brugen afrecepter, laboratoriesvar og udskriv-ningsbreve er fordelt jævnt over lan-det (svarende til befolkningstallet ihvert amt), er det muligt at bereg-ne, hvor stor en andel af disse med-delelser, der rent faktisk sendes vedhjælp af EDI i hvert amt.

Det fremgår bl.a. af figuren● at der sendes 14% af alle udskriv-

ningsbreve, 26% af alle laborato-riesvar og 23% af alle recepterved brug af EDI

● at der i de amter, hvor der kom-munikeres mest, sendes mellem1/3 og halvdelen af alle de pågæl-dende meddelelser

● at kommunikation af flere med-delelser understøtter udbredel-sen. Der kommunikeres således totil tre gange så mange recepter ide amter, der også sender syge-hussvar

● at der nu kun er fem amter, derendnu ikke sender sygehussvar.

Potentialet for MedCom’s meddelelserMedCom’s fem EDIFACT-standarderer umiddelbart beregnet til aterstatte de cirka 30 mio. breve, dersendes mellem sygehuse, apotekerog alment praktiserende lægerhvert år. De 30 mio. breve fordelersig på 16 mio. recepter (MEDPRE), 2mio. henvisninger og røntgenrekvi-reringer (MEDREF), 4 mio. udskriv-ningsbreve og røntgensvar (MED-DIS), 4,5 mio. laboratoriesvar (MED-RPT) og 230.000 afregningsbundter(med i alt 30 mio. regninger) tilsygesikringen (MEDRUC). Men der-udover sendes 1,3 mio. henvisninger

16

4

3

2

1

0MEDPRE MEDREF MEDDIS MEDRPT MEDREQ MEDRUC

Mill. per year

Referrals

X-ray

Casualty

Clinicalchemistry

Clinical chemistry

Reimburse-ment

Pathology

Pathology

Micro-biology

Micro-biology

BloodRadiology

BloodRadiology

X-ray

Out-patient

DischargeOut-patient

Referrals

Prescrip-tions

Results

Results

Requisi-tions

NationalHealthInsurance

Amter Epikri Labres Recept Læger Apotek Epikri

1 Fyn 8420 26884 42990 137 29 272 Vejle 9561 12014 34173 68 20 423 Nordjylland 7484 20870 55844 117 33 234 Århus 13325 13805 56570 136 32 335 Viborg 5252 3226 16070 60 13 336 Roskilde 472 4529 12525 29 7 37 H:S 257 14430 16505 82 33 18 Sønderjylland 5011 0 10521 53 14 299 Ribe 108 240 12465 22 14 1

10 Ringkøbing 0 2769 6497 26 11 011 Storstrøm 12 779 11485 32 15 012 Bornholm 0 0 1955 4 2 013 Frederiksborg 0 0 9374 23 18 014 København 5 0 16628 83 31 015 Vestsjælland 2 157 4125 13 13 0

I alt 49909 99703 307727 885 285 14

Antal meddelelser og antal EDI-lægepraksis og EDI-apoteker

17

af de forskellige typer meddelelser. Dermed blev derhøstet mange værdifulde erfaringer med brugen af in-ternationale kommunikationsstandarder og medarbejdsmetoder og arbejdstilrettelæggelse i det heletaget. I slutningen af 1996 afvikles yderligere 15 pilotpro-jekter, hvor standarder og arbejdsmetoder testes ende-ligt. Derefter vil det være muligt for alle amter, læge-huse, sygehuse, laboratorier og apoteker at tilkoble sigindividuelt til sundhedsdatanettet og at kommunikerefrit med alle andre parter, der også har tilsluttet sig. Det er tilfældet, fordi hovedparten af edb-leveran-dørerne til den danske sundhedssektor i forbindelsemed MedCom-projekterne har skabt et udbud af software-løsninger til brug på datanettet. Software-leverandørerne har simpelthen deltaget i pilotprojek-terne og har i den sammenhæng gennemført dennødvendige produktudvikling. Nye brugere har således mulighed for at træffe et valg med forskelligesystemløsninger, der umiddelbart gør det muligt atkommunikere via sundhedsdatanettet.

Samarbejde

- Brugere og leverandører har isamarbejde udviklet et koncept,et system, et produktsortiment,der gør det muligt for alle inte-resserede lægepraksis og syge-huse at koble sig på sundheds-datanettet for at opnå fordeleneved EDI, siger projektchef Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom.

fra alment praktiserende læger tilspeciallæger og cirka 3 mio. epikri-ser den modsatte vej, cirka 10 mio.lægevagtsnotater og et stort antallignende meddelelser til og fra denkommunale sektor, fysioterapeuterm.v. Den samlede kommunikation,der vil kunne finde sted ved brug afMedCom’s standarder ligger altså påden anden side af 50 mio. breve pr.år.

Labres Recept Læger Apotek

79 36 68 8849 40 49 8758 44 58 9231 37 48 9719 27 59 6528 22 31 6435 11 25 920 16 54 701 22 27 93

14 9 25 694 17 38 650 16 24 670 11 17 950 11 25 971 6 13 72

26 23 38 84

I procent af samtlige mulige

18

Hvem kan hvad pr.1/101996?Systemhuse, der har deltaget i MedCom’s pilotprojekter

Pilotprojekt Pr. 1. oktober 1996

Henvisning fra lægepraksis til sygehus I-Praksis, Medex, PLC, Æskulap, B-Data, EDB-gruppen Herning, Kommunedata, FynSys, Multimed

Udskrivningsbrev fra sygehus til lægepraksis (Epikrise) B-Data, Æskulap, EDB-gruppen Herning, SIS/SIBE, Grønne System, Novax, PC-praksis, PLC, Multimed, Kommunedata,

Laboratorierekvirering til klinisk kemiske laboratorier Novax, B-Data, Æskulap, Labka, DEClab, PLC, PC-praksis, Midoc

Laboratoriesvar fra klinisk kemiske laboratorier B-Data, I-praksis, Midoc, Novax, PC-Praksis, PLC, Æskulap, EDB-Gruppen Herning, Labka

Røntgenrekvirering til røntgenafdelinger Novax, PLC, Æskulap, Kodak, B-Data, Kommunedata

Røntgensvar fra røntgenafdelinger Kodak, Novax, PLC, Æskulap, B-Data, Kommunedata

Laboratorierekvirering til patologiske laboratorier Medex, FynSys, Multimed, IBM

Laboratoriesvar fra patologiske laboratorier FynSys, Medex, Multimed, IBM

Laboratorierekvirering til mikrobiologiske laboratorier Novax, PC-Praksis, PLC, Æskulap,ADBakt

Laboratoriesvar fra mikrobiologiske laboratorier ADBakt, PLC, Æskulap, Midoc,EMAR, Novax

Sygesikringsafregning fra apoteker Cito-Data, RVFR-medicin, Kommunedata, S.T.Data, BEMA

Sygesikringsafregning fra lægepraksis Æskulap, RVFR-sygesikring,Kommunedata, EMAR, Midoc, Novax, PC-Praksis

19

Mange er med

Mange har allerede koblet sig på sundhedsdatanettet.Flere end 700 lægepraksis, næsten alle apoteker og 55sygehuse og laboratorier benytter i dag den elektroni-ske kommunikation. Antallet af meddelelser er steget med cirka 500 procent, siden MedCom startede, og i dag sendesmellem 15 og 30 procent af samtlige udskrivnings-breve, laboratoriesvar og recepter elektronisk. I deamter, der er længst fremme, sendes 30-40 procent afsamtlige meddelelser elektronisk. Blandt de amter, derendnu ikke er på nettet, er der mange, der har planerom at komme med i løbet af en overskuelig fremtid.

Betydelige forbedringer

- Rigtigt udnyttet giver den nyeteknologi muligheder for bety-delige forbedringer, siger øko-nomichef John Ravndam, KPLL,Københavns PraktiserendeLægers Laboratorium, der fore-tager 3,5 mio. analyser for340.000 patienter om året. - I den sidste ende handler detjo altid om at sikre, at lægen haradgang til de rigtige oplysnin-

ger så hurtigt og nemt som overhovedet muligt. I den sammen-hæng er sundhedsdatanettet et meget vigtigt værktøj.

20

Hvem kan hvad?MedCom-meddelelser og EDB-systemerGennemført pilotdrift pr.1.oktober1996

I alt 175 kommunikationssnitflader - heraf 3/4 i lægessystemet

1. og 2. pilotprojekter:76 (mørkegrønne)Rest: 99 (lysegrønne)

SygehussystemKommunedataB-DataEDB-GruppenFyn-SysFrb-Sys (SIS/SIBE)LaboratoriesystemLabkaDeClabB-DataVGLIMSEDB-GruppenRøntgensystemKommunedataB-DataKodakPatologisystemKommunedataIBMFyn-SySMikrobiologisystemAdBaktFynSysSygesikringKommunedataBemaKommunedata - decentral - EBD-gruppenApotekssystemDatapharmCiTo-DataS.T. DataApoteksdataLægesystemÆskulapNovaxPC-PraksisPLCMidocMultimedMedexEMARI-praksisApexDocbaseGanglion

Henvis-ning

MEDREF

Rekv.

Epi-krise

MEDDIS

Svar

Laboratorium

MEDREQ/MEDRPT

Rekv. Svar

Mikrobiologi

MEDREQ/MEDRPT

Rekv. Svar

Pato

MED MED

Rekv.

21

logi

REQ/RPT

Svar

Røntgen

MEDREF/MEDDIS

Rekv. Svar

Syge-sikring

MEDRUC

Hvad er EDI?

EDI (Electronic Document Interchange) er elektro-nisk dokumentudveksling fra edb-system til edb-system i en struktureret form. Den computer, dermodtager en information, kan gå direkte i gang medviderebehandlingen. Eksempelvis overføres informa-tioner direkte fra sygehuset og ind på plads i journa-len hos den praktiserende læge.For at opnå at afsender og modtager kan kommuni-kere, og at den modtagende computer kan bearbejdede overførte informationer, indføres en standardise-ring af meddelelserne. Parterne aftaler, hvilke oplys-ninger en meddelelse skal indeholde, og hvilke denkan indeholde, hvordan den skal præsenteres, hvorlang meddelelsen kan og skal være, i hvilken række-følge oplysningerne skal kunne læses osv. Derefter kan henholdsvis afsender og modtager ind-rette deres systemer, så kommunika-tionen kan foregå efter hensigten,og enhver, som benytter debeskrevne standarder, kan tilsluttesig datanettet.

22

Standardisering iMedCom

Standardiseringen i MedCom bygge-de på en “samtidig” udvikling afkommunikationsstandarder til sund-hedssektoren “på papir” og “i prak-sis” i samme organisation og i sam-me proces. Dette er ikke normalttilfældet i standardiseringsarbejde,der oftest først udvikles “på papir”af en organisation - hvorefter andre“i praksis” må se, om standardernekan bruges. Imidlertid havde erfarin-gerne fra de fire store regionaleEDI-projekter i Danmark vist, at detikke var muligt at udvikle funktions-duelige EDIFACT kommunikations-standarder til sundhedssektoren“alene på papir”. Den efterfølgendeimplementering nødvendiggjordeyderligere præciseringer og ændrin-ger under selve implementerings-

processen - såfremt “lokale aftaler”direkte mellem leverandørerne ikkeskulle være nødvendige.

Og MedCom var heller ingen undta-gelse. Også her viste det sig nødven-digt med en række akutte standar-diserings- og koordineringstiltag forat sikre, at kommunikationen kunneimplementeres “i praksis” og stan-darderne præciseres tilsvarende.Denne proces var forudset for såvidt, at der var lavet en meget “ene-vældig” og hurtig kompetence påEDI-siden - og for så vidt der varplanlagt en proces med udvikling aftre efterfølgende versioner af stan-darderne og to efterfølgende grup-per af pilotprojekter.

Alligevel blev udviklingen af stan-darderne mere ressourcekrævendeend forventet og nødvendiggjordeflere aktiviteter, end nogen havdeforudset.

Blandt andet er der i løbet af 1995og 1996● nedsat permanente koordine-

rings-grupper for laboratorie- oghenvisnings / epikriseområdet

● udarbejdet MMM-rettelsesbrevetil MIG’erne

● udarbejdet en konsensus-datalistefor benyttelsen af standarderne

● sket en harmonisering af kravs-specifikationer i 2. pilotprojekter-ne (“gør ligeså”)

MedCom’s standarder,version 2.0

MedCom’s standarder består af todele:

A: En Meddelelses ImplementeringsGuide (MIG) for hver meddelelse.

B: En Konsensus-dataliste for hvermeddelelse.

Fremtidige versionsændringeromfatter begge dokumenter.MIG’en angiver strukturen ogbeskrivelsen af det sub-set af CENstandarden, der anvendes i Dan-mark. Konsensus-datalisten angiverentydigt, hvilken del af dette sub-setder anvendes i Danmark, herunderhvad alle afsender-systemer skalsende hver gang, hvad afsender-systemerne kan vælge at sende - ogdermed tilsammen hvad alle modta-ger-systemer altid skal kunne mod-

tage. Andre informationer end de,der fremgår af konsensus-datalister-ne, må således ikke sendes, da detikke kan påregnes, at modtagersy-stemerne kan behandle disse infor-mationer på en relevant måde.

Derudover er der udarbejdet et sæt“validerede test-meddelelser version2.0”, der opfylder kravene i de tonævnte dokumenter - og som derforkan benyttes til leverandørernes testunder udviklingen af kommunikati-onssnitfladerne.

MEDRPT for laboratoriesvaret fraklinisk kemiske, patologiske ogmikrobiologiske laboratorier tilpraktiserende læge.MEDREQ for laboratorierekvirerin-gen fra praktiserende læge til kli-nisk kemiske, patologiske og mikro-biologiske laboratorier. Herunder enfællesvejledning for både MEDRPTog MEDREQ.

MEDDIS for udskrivningsbrevet frasygehuset til praktiserende læge ogrøntgensvaret fra røntgenafdelin-gen til praktiserende læge.

MEDREF for henvisningen fra prakti-serende læge til sygehuset ogrøntgenrekvireringen fra praktise-rende læge til røntgenafdelingen.Herunder en fælles vejledning forbåde MEDDIS og MEDREF.

MEDRUC for sygesikringsafregnin-gen fra praktiserende læge og apo-tek til sygesikringen.

CONTRL for kvitteringsmeddelelsefor modtagne meddelelser.

De nævnte meddelelser forventes atkunne benyttes uændret i en langrække tilfælde til lignende meddel-elser, f.eks. kommunikation mellemsygehuse, internt på sygehuse mel-lem alment praktiserende læger og

23

speciallæger, til og fra den kommu-nale hjemmepleje m.v.

● etableret et “tutor-sekretariat”for kvalitetssikring af testmedde-lelser

● indsamlet drifts-EDIFACT-meddel-elser fra 1. pilotprojekterne

● afholdt “opsamlingsrunde” forpilotprojektdeltagere

● “ophøjet” konsensus-datalister tilen del af den officielle standard.

Men processen lykkedes til sidst:“version 2.0” vurderes af alle til atvære så præcis, at den kan fungeresom en “alle til alle” kommunika-tionsstandard i sundhedssektoren.

MedCom’sstandardiseringsforfattere:

● MEDRPT og MEDREQ er udarbej-det af Niels Jørgen Christensen,Århus Amts Sygehus. NJC er sam-tidig formand for EDI-gruppen.

● MEDREF og MEDDIS er udarbej-det af praktiserende læge JesperTheilgaard.

● MEDRUC er udarbejdet af JanMark, Kommunedata.

● CONTRL er udarbejdet af AndersK. Jørgensen, Dan Net.

● KODER vedligeholdes og distribu-eres af Stig Korsgaard, Sundheds-styrelsen.

● Konsensus-datalisten er udarbej-det af Mogens Schlamovitz, MOSInformatik.

● Elektroniske testmeddelelser ervedligeholdt og distribueret afThomas Hensing, Dan Net.

MIG standard “version 0.0” udkomforåret 1995 og var til brug i 1. pilotprojekterne.MIG standard “version 1.0” udkomforåret 1996 og var til brug i 2. pilotprojekterneMIG standard “version 2.0” udkom10. december 1996 og er til perma-nent brug efter MedCom-perioden.

Internationale standarder - EDIFACT’erFor at undgå etablering af mange lukkede systemermed EDI-kommunikation er der i FN-regi fastsatstandarder eller normer for standarder, der anbefalesanvendt ved elektronisk kommunikation.Betegnelsen for disse standarder er “EDIFACT’er” ogud fra vedtagne retningslinier - syntaksregler - er detmuligt at udarbejde EDIFACT’er for alle typer afEDI-kommunikation. Udarbejdelsen sker successivt, efterhånden som beho-vet opstår. Vedtagne EDIFACT’er er internationale,og anvendelsen af standarderne åbner for EDI-anven-delse på et givent område for alle, der kommunikereri overensstemmelse med disse standarder udenforudgående forhandlinger og aftaler.Pilotprojekterne i MedCom anvender fem EDI-FACT’er.Disse EDIFACT’er er blevet tilpasset danske forholdaf MedCom’s EDI-gruppe, der har oversat og bearbej-det de internationale standarder.I MedCom-projektet er det vigtige standardiseringsar-bejde varetaget af EDI-gruppen, hvis medlemmer påhvert deres område har stået for en tilpasning af EU-

24

To standardiserings-metoder

Ved udviklingen af den “gamle”danske kommunikationsstandard“EPIKRI” blev benyttet en traditio-nel “bottom-up” proces. Udgangs-punktet var de eksisterende skemaertil udskrivningsbreve, der blevbeskrevet i EDIFACT’en med angivel-se af dataindhold, formater, felt-længder m.v. Og ved at tage hensyntil forholdene på forskellige sygehu-se blev standarden gjort generelbrugbar.

De europæiske CEN-standarderudvikles den modsatte vej - “top-down”. Først laves et genereltbegrebsapparat og datamodel påeuropæisk plan, der såvel i termino-logi som struktur er så bredt, at detkan dække forholdene i en række

lande med en omfattende funktio-nalitet. På baggrund af denne bredemodel laves en national MIG (Med-delelses Implementerings Guide) derafgrænser de dele, der ikke er rele-vante i det pågældende land.

Men da såvel begreber som data-model stadig er meget generelle,har CEN-standarderne karakter af“ramme” eller “maksimal” standar-der, der giver mange valgmulighe-der i den konkrete implementering.Det vurderes således, at kun 10% afde danske MIG’er bruges i den fakti-ske kommunikation. Dermed var derrisiko for “lokale varianter”. Der erderfor løbende i MedCom’s standar-diseringsproces sket en præciseringog afklaring af standarden - i taktmed at det blev klart, at det ikke varmuligt for leverandørerne at imple-mentere den fulde MIG - det vil sige

Overgang til version 2.0

I MedCom’s pilotprojekter er afprø-vet midlertidige standarder (“versi-on 0.0”, “version 1.0” og varianter)som stadig er i drift i pilotprojekter-ne. Da det er en forudsætning forhurtig udbredelse af MedCom’sstandarder, at alle leverandørerbenytter præcis den samme stan-dard, besluttede de leverandører,der deltog i “opsamlingsrunden” i

Randers, at overgå til den endelige“version 2.0” i februar måned 1997.Det betyder, at alle modtagersyste-mer kan modtage den nye standardfra 1. februar - og alle afsender-systemer skal benytte den nye stan-dard efter 1. marts 1997. Efter Med-Com er det hensigten, at fremtidigeversions-opdateringer kan foregåefter samme princip - på baggrundaf datoer, der bliver fastlagt cen-tralt, hvor modtagersystemerne

skal kunne modtage både “gam-mel” og “ny” standard.

Euro-overgangVersionsændringsprincip● Alle modtagersystemer skal kun-

ne modtage både ny og gammelversion i overgangsperioden.

● Alle modtagere skal understøtteversion 2.0 fra 1. februar ‘97.

● Alle sendere skal overgå til ver-sion 2.0 efter 1. februar ‘97 og før1. marts ‘97.

● Alle modtagere har ret til ikke atbruge gammel version efter 1.marts ‘97.

● Alle afsendere bør ophøre med atbruge gammel version efter 1.marts ‘97.

Normal Edifact: Bottom upMed udgangspunkt i

konkrete skemaer laves fælles konkret Edifact-standard

Resultat: Langt til fælles EU-standard

EU-proces: Top downMed udgangspunkt i

generelt begrebsapparat laves bred “ramme” standard

Resultat: Langt til de facto standard

➜➜

1. februar 1997 1. marts 1997

AfsendersystemerGamle versioner (0.0 og 1.0)Ny version 2.0

ModtagersystemerGamle versioner (0.0 og 1.0)Ny version 2.0

det fulde “sub-set” af standarden,der var valgt at benytte i Danmark.

Behovet for yderligere præciseringer derfor sket ved at “ophøje” de

25

Hvordan laver leverandørerne een version, der skal kunneanvendes i hele landet ?

1. Afsendersystemer

● Alle obligatoriske informationer ikonsensus-datalisten (M,R og D)skal kunne indtastes (hvis rele-vant, nogle dannes automatisk),og skal sendes hver gang.

● Alle ikke-obligatoriske informati-oner i konsensusdatalisten (A ogO) skal kunne indtastes (hvis rele-vant) og skal kunne sendes.

● Yderligere informationer, der ikkefremgår af konsensus-datalisten,må ikke sendes, da det ikke kanforventes, at modtagersystemernekan behandle dem på en relevantmåde.

● Brugerne må acceptere skærm-oplysninger, der kun bruges gan-ske få steder i Danmark. F.eks.samme-dags-kirurgi.

2 Modtagersystemer

● Alle obligatoriske og ikke-obliga-toriske informationer på konsen-sus-datalisten skal kunne modta-ges og vises (hvis relevant. Nogleinformationer er det ikke relevantat vise).

● Det kan forventes, at der ikkefremsendes anden information,end den, der fremgår af konsen-sus-datalisten.

● Øvrige MIG-informationer skaldog helst kunne håndteres - evt. ien fejlliste.

eller FN-standarder til danske forhold. Flere af grup-pens medlemmer er samtidig medlemmer af de inter-nationale standardiseringsorganer og har også i densammenhæng været med til at påvirke standardernesudformning.I forbindelse med gennemførelsen af MedComs pilot-projekter har EDI-gruppen haft til opgave at koordi-nere arbejdet med en endelig justering af de forskelli-ge standarder fra en version 0.0 (udkast) over version1.0 (foreløbig) til version 2.0 (blivende standard).

danske konsensus-datalister til enegentlig del af standarden, der der-for består af to dele: En MIG og entilhørende konsensus-dataliste. Lig-nende erfaringer har man gjort ibl.a. Norge og England, der ogsåhar arbejdet i flere år i den euro-pæiske standardiseringsproces. Deter derfor meningen i det euro-pæiske CoCo-projekt også at gen-nemføre en “bottom-up” proces vedat tage udgangspunkt i de nationalekonsensus-datalister og “lægge til”hver gang forholdene i et andetland kræver yderligere funktionali-tet. Såfremt denne proces lykkes, vilCoCo’s standarder kunne benyttessom en egentlig, europæisk kommu-nikationsstandard, der kan fungerefra “Nordkap til Gibraltar”.

26

CoCo-et MedCom i Europa?

Erfaringerne fra det danske(sam)arbejde inden for standardise-ret elektronisk kommunikation i denprimære sundhedssektor har væretså positive, at det gennem længeretid har været naturligt at etablerekontakter til lignende aktiviteter iEuropa, bl.a. i Norge, Holland ogEngland, hvor tilsvarende aktiviteterhar fundet sted. Siden sommeren1992 har Fyns Amt derfor arbejdet ien række europæiske sammenhæn-ge inden for området med det for-mål at opnå deltagelse i et størreeuropæisk projekt på området. FynsAmt afsatte i foråret 1994 1,5 mio.kr. til denne indsats - og ved dannel-sen af MedCom sommeren sammeår, besluttede MedCom’s styregrup-pe at bidrage med halvdelen af den-ne investering - 775.000 kr. - for atopnå deltagelse i EU’s fjerde ramme-

program for medicinsk informatik,der afvikles i treårsperioden 1996 -1999.

MedCom har derfor i samarbejdemed Fyns Amt taget initiativ tiletablering af et EU-projekt, der byg-ger på opbygning af regionale sund-hedsdatanet i 10 regioner i Europaefter de samme tekniske og organi-satoriske principper, som blev benyt-tet i Danmark.

Projektet kaldes CoCo - “Continuityand Coordination in Primary HealthCare. The Regional Health Care DataNetwork”. Projektet har i maj 1995opnået 4 mio. ECU i støtte fra EU’sfjerde IT-rammeprogram. CoCo erdermed det største EU-projekt indenfor informatik i sundhedssektoren.

Hvem?

Under etablering af CoCo-konsorti-et, har det været hensigten at knyt-te kontakt til de regioner i Europa,der i hvert land havde mest erfaringinden for EDI i den primære sund-hedssektor. Alle de deltagendeCoCo-regioner er derfor enten offi-cielt udpegede nationale test-områ-der - eller førende projekter påområdet. Og det er derfor også denlangsigtede strategi at opbyggenationale sundhedsdatanet i de del-tagende lande - bl.a. på baggrundaf de erfaringer, der opnås iCoCo-regionerne.

27

Tilsammen deltager over 100 læge-praksis, mere end 30 hospitaler, 20sundhedscentre, 12 universiteter og7 nationale teleselskaber samt 50edb-systemhuse i CoCo.

De fem EDIFACT’er, der anvendes i det danskesundhedsdatanet er:MEDREQ til rekvisition og MEDRPT til svar vedkemiske laboratorieundersøgelser samt yderligeremikrobiologi og dele af patologisk anatomi samtnuclearmedicinske undersøgelser.MEDREF til henvisning og MEDDIS til udskriv-ningsbrev. Dette gælder også henvisning og svar vedrøntgenundersøgelse, ultralyddiagnostik, nuclear-medicinske undersøgelser og klinisk fysiologiske un-dersøgelser samt områderne skademedicin og obste-trik.MEDRUC til afgivelse af afregningsmeddelelser, bl.a.afregning mellem læge og sygesikring, mellem apote-ker og sygesikringen, afregning mellem KøbenhavnsKommune og Københavns Apotekerforening, er-statningsanmodning til “danmark” fra apoteker, ind-beretning af oplysninger til Sundhedsstyrelsens læge-middelstatistik, lægemiddelstatistikdatabasen mellemSundhedsstyrelsen og Danmarks Apotekerforening.I MedCom anvendes desuden en kvitterings-meddelelse - CONTRL - der ikke er specielt rettetmod meddelelser i sundhedssektoren. Kvitterings-meddelelsen kan anvendes til at godkende eller afviseen modtaget forsendelse eller (del-)meddelelse og tilat kvittere for modtagelsen af forsendelsen efter etsyntakscheck.

MedCom’s EDIFACT’er

fortsættes side 28

28

Hvad?

På nøjagtig samme måde som det ersket i de store regionale, danskeEDI-projekter og i MedCom, er dethensigten at opbygge regionalesundhedsdatanet i de enkelte regio-ner i Europa. Og som det er sket iMedCom er der tilsvarende etable-ret en række centrale CoCo-LINKaktiviteter, der forsyner regionernemed standarder, standardiserings-værktøj o.l. På baggrund af stan-dardiserings-erfaringerne i MedCom(og lignende erfaringer i Norge ogEngland) vil standarderne fra startenbygge på CEN-sub-sub-set. Dissestandarder er så pragmatiske, snæv-re, konkrete og simple som muligt -med udgangspunkt i de nationaleMIG’er og datalister, der allerede erafprøvet i enkelte af de deltagendelande. Formålet er at “udvide” dissenationale standarder, så der i løbetaf processen udvikles een europæiskCoCo-standard, der kan fungere ialle regioner. Der vil i Danmark bliveetableret pilotprojekter, der afprø-ver, om disse standarder kan fun-gere her i landet - men da udgangs-punktet i høj grad bliver de danske

MedCom-standarder, forventes forskellen til de europæiske CoCo-standarder ikke at blive stor.

I CoCo indgår også en tre-trins stra-tegi for den langsigtede udvikling afet regionalt sundhedsdatanet. I stra-tegien benyttes de “tungeste” eksi-sterende informationsstrømme isundhedssektoren (recepten, labora-toriesvaret m.v.) til at give et mar-kedsmæssigt løft for en gradvis ind-førelse af nye og mere avanceredekommunikationsstrømme:

● Først udvikles og implementeresstandarder for de mest benyttedemeddelelser i sundhedssektoren:recepten, laboratoriesvaret,udskrivningsbrevet m.v.

● Dernæst udvikles standarder, derdækker hidtil udækkede kommu-nikationsbehov i sundhedssekto-ren: kommunikation med hjem-meplejen, kommunikation afjournaluddrag i forbindelse medfællesbehandling af bestemtepatientgrupper mellem lægeprak-sis og sygehuslaboratorier etc.,

CoCo-regioner:Danmark: Enkelte af MedCom’s pilotprojekter, Fyns Amt og Odense

KommuneNordirland: S&E Belfast Health TrustIrland: NW & NE Health Board Grækenland: RhodosHolland: Zwolle Italien: LombardietEngland: Oxford, Suffolk og Ipswich Canada: Prince Edward Island Norge: Helseregion vestSpanien: Catalonien og Balearerne

● Til sidst udvikles kommunikations-standarder for billed- og multi-mediekommunikation.

Hvorfor?Hovedparten af kommunikationen isundhedssektoren er regional - ogkun en forsvindende lille del findersted over landegrænserne. Hvorforså deltage i opbygningen af et euro-pæisk sundhedsdatanet? Og hvorforudvikle fælles europæiske standar-der for denne kommunikation?Hvorfor bruge danske ressourcer pådenne opgave? Selv om CoCo-pro-jektet fik EU-støtte, er de økonomi-ske fordele for Danmark små.

På minus-siden tæller, at det harværet nødvendigt at investere væ-sentlige ressourcer for at være med.

På plus-siden tæller, at EU har bevil-liget i alt 5,7 mio. kr. til de danskepartnere, og dermed får Danmarkfinansieret en del af allerede plan-lagte aktiviteter.

Det betyder, at EU finansierer:

● At Danmark bliver synlig på ethøjteknologisk område og kanpåvirke den europæiske standar-diseringsproces.

● At Danmark opnår europæiskekontakter og erfaringer inden forforskning og udvikling på et vig-tigt kommende ekspansionsområ-de (telematik og telekommunika-tion).

fortsat fra side 27

29

● At Dansk erhvervsliv kan benytteforspringet til at etablere eksportaf ydelser til regionale sundheds-datanet - hvor det europæiskemarked er af størrelsesordenen 1 - 2 mia. ECU. Firmaet Medex harpå den baggrund etableret eks-port til Irland.

● At der udvikles et europæisk mar-ked for sundheds-telematik hvil-ket vil betyde en radikal billig-gørelse af den elektroniske kom-munikation i sundhedssektoren.

● At vi som danske sundheds-med-arbejdere kan lære meget af kon-takten til kolleger i de øvrigeeuropæiske lande.

● At de europæiske kontakter kanvirke fremmende for opnåelse afyderligere midler fra EU. F.eks.har Fyns Amt fået 1 mio. kr. i for-bindelse med Prestige-projektet,Fyns Amt 0,7 mio. kr. til Prima-com-projektet og MedCom 0,8mio. kr. til WISE-projektet, lige-som CoCo vil have store chancerfor at opnå ekstra-bevillinger iforbindelse med de planlagte“top-up” bevillinger fra EU i maj99.

A. Samme data kan være vist forskelligt i forskelligesystemer.

B. Data, f.eks. patientens navn i et lægesystems register.

C. Tilføjes oplysninger om art, størrelse, placering i EDIFACT’en.

D. Placeres på forud defineret sted i EDIFACT’en. E. Art og størrelse aflæses. Ekstra oplysninger

fratages. F. Data placeres i modtagende register. G. Data præsenteres i modtagerens system.

Automatisk kommunikation

I de edb-systemer, der er kobletop på datanettet, sker der auto-matisk en omformatering til EDI-FACT-formatet. Omformaterin-gen sker ved hjælp af map-ningstabeller, der er forskelligefra edb-system til edb-system,forklarer projektkoordinatorSteen Mariboe, MedCom. - For at muliggøre kommunika-

tionen mellem forskellige typer af edb-systemer er det nødven-digt med en protokolkonvertering. Denne del af kommunika-tionen gennemføres af en netværksleverandør, VANS-leverandør,der dermed er bindeled mellem parterne på nettet.

Files Mapping Edifact Mapping Files

A B C D E F G

30

MedCom II

MedCom’s styregruppe har besluttetat indstille til de bevilligende orga-nisationer, at der etableres en tre-årig fortsættelse af MedCom-projek-tet - MedCom II - med et samletbudget på 25 mio. kr. MedCom II fårfølgende hovedopgaver:

1. At fremme en hurtig udbredelse iden danske sundhedssektor af dekommunikationsstandarder, derer udviklet i perioden 1995 - 96.

2. At udvikle og i pilotprojekterteste yderligere kommunikations-standarder i forlængelse af detførste MedCom-projekt herunderstandarder til brug i forbindelsemed indførelse af elektroniskepatientjournaler, hospitalsvente-tider og evt. elektronisk tids-bestilling (booking).

UdbredelseMedCom II skal fremme udbredelsenaf elektronisk kommunikation isundhedssektoren ved at tilvejebrin-ge informationsmateriale om EDI-kommunikationens muligheder ogfordele. Endvidere bør organisatio-nen have til opgave at yde rådgiv-

ning i forbindelse med konkreteprojekter inden for sektoren, hvorder indføres EDI-kommunikation.

MedCom II’s førsteprioritet i deførste år, er således at sikre en hur-tig udbredelse af de kommunika-tionsstandarder, der er udviklet i1995 - 96, med henblik på at nå enbenyttelse på 75% - svarende tilgodt 23 mio. meddelelser pr. år -inden år 2000.

Konkret indebærer dette:

A. Iværksættelse af et projekt forovergang til de nye standarder iforåret 97.

B. Iværksættelse af en række udbre-delsesprojekter i samarbejde medinteresserede amter m.v. Opgavenbliver at igangsætte den elektro-niske kommunikation mellem par-terne i sundhedssektoren vedbenyttelse af MedCom’s standar-der.

C. Løbende kvalitetssikring og ko-ordinering.

Det er vigtigt

● at MedCom-standarderneunderstøttes fra sundhedsmyn-dighedernes side

● at der gennemføres en samletovergang til de nye MedComstandarder i 1997

● at de udviklede MedCom stan-darder holdes uændret frem-over indtil en væsentlig benyt-telse af disse er opnået

● at MedCom’s standarder for-søges benyttet uændret i for-bindelse med andre, lignendekommunikationsbehov i sund-hedssektoren, f.eks. til tilsvaren-de kommunikation mellemsygehuse, mellem speciallægerog praktiserende læger, mellemlaboratorier, sygehuse og lig-nende.

Nye standarder

I forlængelse af det hidtidige Med-Com-projekt bør det løbende over-vejes at udvikle og teste enkelte nyekommunikationsstandarder. Blandtde meddelelsestyper/kommunikati-onsområder, der kunne blive aktuel-le, kan nævnes:

● Oplysninger om ventetider påsygehusene til praktiserendelæger.

● Kommunikationsstandarder i relation til de elektroniske patientjournaler.

● Booking.● Indsamling af data til kliniske

databaser.● Statistikindberetninger.● Administrativ information mellem

de sundhedsfaglige parters edb-systemer, herunder patient ID ogandre administrativt rettedeinformationer.

● Intern information mellem edb-systemer på sygehuset leveret afforskellige leverandører.

● Dødsattester.● Billed- og multimediekommunika-

tion.

31

Sundhedsstyrelsen varetager myndigheds-opgaver

De udviklings- og projektorientere-de opgaver i forbindelse med eta-blering og udvikling af et dansksundhedsdatanet varetages af Med-Com II, medens de myndigheds- ogvedligeholdelsesmæssige opgaverherunder “knæsætningen” i forbin-delse med EDI-kommunikation ogde anvendte meddelelsesstandardervaretages af Sundhedsstyrelsens EDI-sekretariatet.

Blandt myndighedsopgaverne kannævnes:

● Deltagelse i EDI-standardiserings-arbejde på nationalt og interna-tionalt plan.

● Udvikling og distribution af koderog klassifikationer.

● Sikkerhedsaspekter.● Udvikling og gennemførelse af

test- og certifikationsprocedurer.● Faglig vedligeholdelse, ajour-

føring, brugerprofiler og versions-styring af MedCom’s EDI-standar-der.

● Lokationsnummertildeling ogadministration.

● Generel overordnet koordinationog information vedr. de myndig-hedsrettede opgaver.

“Postkassen”- et knudepunkt

Som knudepunkt i sundhedsdatanettet findes denelektroniske postkasse, der stilles til rådighed af net-værksleverandøren. Her kan meddelelserne afleveresog hentes, når afsender og modtager ønsker det. Brugen af “postkassen” betyder, at brugerne af data-nettet ikke er begrænset til at afsende eller modtage,når eller hvis den anden part har tid eller har compu-teren tændt.En anden fordel ved opbygningen af sundhedsdata-nettet omkring et fælles knudepunkt er, at der ikkeskal etableres selvstændige forbindelser mellem enlang række parter, der kommunikerer på kryds ogtværs. Alle etablerer én forbindelse til den fælles platform,sundhedsdatanettets “postkasse”, og gennem den erder forbindelse til alle brugere, som anvender de aftalte EDIFACT’er.

32

Organisation og deltagere

StyregruppenMedCom’s styregruppe er sammensat af de finan-sierende parter. Gruppen har haft det overordne-de ansvar for projektets gennemførelse. Sund-hedsministeriet har fungeret som sekretariat ogformand for styregruppen.

Medlemmer:Nielsen, Vagn, afdelingschef,

Sundhedsministeriet (formand)Vestergård, Leif, forvaltningschef,

Vejle Amt (næstformand)Gylling, Svend, Hovedstadens SygehusfællesskabJensen, Henrik Bjerregaard, projektchef, MedComJensen, Ida Sofie, kontorchef,

AmtsrådsforeningenJensen, Keld Gert, udviklingschef, Tele DanmarkKorsgaard, Stig, cand.polyt., SundhedsstyrelsenLund, Palle, direktør, Fyns AmtMark, Agnar, direktør, Dan Net A/SMikkelsen, Ole, direktør, KommunedataNielsen, Kresten, læge, LægeforeningenOlesen, Lene Hübertz, apoteker, Grenå ApotekPedersen, John Erik, kontorchef,

SundhedsministerietSørensen, Svend, kontorchef, SundhedsstyrelsenThomsen, Søren, specialkonsulent,

Sundhedsministeriet

Projektledelse og projektansatte Den daglige ledelse er varetaget af en projekt-leder, der har haft ansvaret for projektets gen-nemførelse samt planlægning og prioritering afopgaverne, herunder den interne organisation,regnskab og overholdelse af budget.

Personale:Jensen, Henrik Bjerregaard, projektchef Henriksen, Gitte, sekretær Johansen, Ib, konsulent Bernstein, Knut, konsulent, læge Mariboe, Steen, projektkoordinator Hansen, Maj-Britt Meyer, sekretær

Arbejds- og koordineringsgrupperI forbindelse med projektgennemførelsen blevnedsat tre rådgivningsgrupper samt en “EDI-gruppe” og en “Kode-gruppe”, der udfører stan-dardiseringsopgaver for MedCom.

Rådgivningsgruppen har haft til formål at rådgive projektet i opstart-fasen med henblik på udarbejdelse af projektbe-skrivelse og -håndbog. Rådgivningsgruppen be-står af fageksperter inden for EDI, standardise-ring, teknik og de involverede medicinske områ-der. Rådgivningsgruppen består af eksperter og

brugere på forskellige emneområder, feks. stan-dardisering, teknik, medicinske fagområder m.v.ligesom samtlige nøglepersoner fra de hidtidigedanske regionale projekter har deltaget.

Medlemmer:Jensen, Henrik Bjerregaard, projektchef,

Center for Sundheds-telematik (formand)Bernstein, Knut, projektleder,

Center for Sundheds-telematikChristensen, Niels Jørgen, cand.scient.,

Aarhus AmtssygehusErbs, Kjeld, fuldmægtig, Aarhus AmtskommuneGrinsted, Per, læge, OUHJensen, Frank I., kontorchef, Vejle AmtJensen, Michael Voel, informatikchef,

Danmarks ApotekerforeningJohansen, Ib, konsulent,

Center for Sundheds-telematikJørgensen, Anders Kristian, afdelingsleder,

Dan Net A/SKlamer, Finn, læge, Øster JølbyKorsgaard, Stig, cand.polyt., SundhedsstyrelsenKorsholm, Niels, direktør, Fischer & Lorenz A/SLehrmann, Tove, projektleder,

Center for Sundheds-telematikMariboe, Steen, projektkoordinator,

Center for Sundheds-telematikMark, Jan, konsulent, Kommunedata I/SMichaelson, Lars, konsulent, AmtsrådsforeningenParker, Jens, læge, LægehusetTheilgaard, Jesper, læge, LægehusetThomsen, Søren, specialkonsulent,

Sundhedsministeriet

Projektledergruppen har været MedComs væsentligste koordinations-gruppe under projektgennemførelsen. Projekt-ledergruppen har bestået af projektlederne frahver af de deltagende regioner i MedCom. Projektlederne har været lokalt ansvarlig for deregionale projekters gennemførelse - og pilot-projekternes kontaktperson til MedCom. Projekt-lederne har typisk været edb-ansvarlige fra dedeltagende amter og laboratorier.

Medlemmer:Bjørneboe, Kristian, civ.ing.,

Statens SeruminstitutChristensen, Bente, informatikkoordinator,

Kolding sygehusErbs, Kjeld, fuldmægtig, Aarhus AmtskommuneGylling, Svend, konsulent,

Hovedstadens SygehusfællesskabHenriksen, Tom Onsberg, edb-konsulent,

Ribe AmtHjerresen, Kristian, Sønderjyllands AmtHvolris, Henrik, Hvidovre HospitalJensen, Frank I., kontorchef, Vejle AmtJørgensen, Henrik Munk, IT-koordinator,

Køge SygehusLarsen, Ib Alfred, edb-chef, Hillerød sygehus

Lehrmann, Tove, projektleder, Center for Sundheds-telematik

Madsen, Peer Sloth, IT-koordinator, læge, Hillerød Sygehus

Nielsen, Birgit, Storstrøms AmtNielsen, Grethe, systemplanlægger,

Nordjyllands AmtNielsen, Lis Lund, informatikmedarbejder,

Horsens sygehusParker, Jens, læge, LægehusetPorsborg-Smith, Jeffrey, afdelingsleder,

Nordjyllands AmtPoulsen, Frank V., vicekontorchef,

SundhedsdirektoratetRavndam, John, økonomichef, KPLLStentoft, Torben, sygehuschef,

Roskilde Amtssygehus i KøgeSprøgel, Ole, Statens Serum InstitutSvanholm, Åge, Storstrøms AmtSvendsen, Bente R., Vejle AmtWinkel, Henrik, civilingeniør, Hvidovre HospitalZimsen, Michael Frimann, KPLLØtoft, Elly, overassistent, Ribe Amt

EDI-gruppen har varetager alt standardiseringsarbejdet i Med-Com - herunder udarbejdelsen af de anvendteEDIFACT-STANDARDER med tilhørende implemen-terings-vejledninger (MIG - Messages Implemen-tation Guides). Desuden blev der nedsat en kode-gruppe , der har haft til formål at lette brugen afkoder og klassifikationer i MedCom - og atunderstøtte sundhedsstyrelsens arbejde med at fåetableret ens, landsdækkende koder og klassifi-kationer i den danske sundhedssektor. EDI-grup-pen har bestået af samtlige danske medlemmeraf de internationale standardiseringsorganerCENTC251-WG3 samt EPOS-MD9.

Medlemmer:Christensen, Niels Jørgen, cand.scient.,

Aarhus Amtssygehus (fomand)Eriksen, Poul Willy, konsulent, NovaxHensing, Thomas, konsulent, Dan Net A/SJensen, Henrik Bjerregaard, projektchef,

Center for Sundheds-telematikKorsgaard, Stig, cand.polyt., SundhedsstyrelsenMariboe, Steen, projektkoordinator,

Center for Sundheds-telematikMark, Jan, konsulent, Kommunedata I/SSchlamovitz, Mogens, konsulent, MOS informatikTheilgaard, Jesper, læge, Lægehuset

LeverandørerI MedCom har deltaget i alt 24 edb-leverandørerrepræsenterende 29 forskellige edb-systemer -svarende til 80% af samtlige (kommunikationsre-levante) edb-systemer i den danske sundhedssek-tor. EDB-leverandørerne har indgået i de enkeltepilotprojekter - og har været aktive i standardise-ringsarbejdet med deltagelse i leverandørmøder,

33

kurser og opsamlingsrunder i MedCom. Endviderehar VANS-firmaerne Dan Net og Kommunedataværet leverandører af EDI-MANAGER og EDI-TUTOR produkter samt naturligvis VANS-serviceog begge har været særdeles aktive i standardise-ringen.

LeverandørerADBakt, Amtssygehuset i Herlev, Peter SteenbergApex, Datasupport A/S, Henrik Thuren JensenB-Data A/S, Ivan ChristensenBEMA, Jesper Egebak JensenCito Data A/S, Bo NielsenDan Net A/S, Anders Kristian JørgensenDansk Datalab ApS, Henrik IshøjDatapharm A/S, Allan GieseDEClab/CRI, Mogens SchlamovitzDocbase A/S, John AggerholmEMAR, EM-data A/S, Jens TrabergEDB-gruppen Systems, Knud Erik HovgaardFrb-Sys, Hillerød Sygehus, Ib Alfred LarsenFyn-Sys, Fyns Amt, Ole SøndergaardGanglion, Aver & Lauritzen ApS,

Jens Christian LauritzenI-praksis, RAMBØLL, Morten Bruun-RasmussenIBM DANMARK A/S, Stig PedersenKodak, Per IversenKommunedata I/S, Jan MarkKommunedata I/S, Mogens KoefoedKommunedata I/S, Per FreyLABKA, Dansk Datalab ApS, Uffe ChristiansenMedex, RAMBØLL, Morten Bruun-RasmussenMIDOC, Michael Johansen, EG Data InformMultimed, Datagruppen Vejle A/S, Erik JacobsenNOVAX, Nordteamgruppen ApS,

Erling AbildgaardPC-Ide/PC Praxis, Jørgen Block-PetersenPLC, A-Data ApS, Jørgen GranborgS.T. Data, Søren Thygesen Data, Søren ThygesenVGLIMS, Datacentralen A/SÆskulap, Ascott Software A/S, Ivan Andersen

Nøglepersoner i pilotprojekterneI MedCom’s pilotprojekter har deltaget cirka 200 nøglepersoner fra ni amter, Statens Serum Institut, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 12 hospitaler, 80 lægepraksis og 10 apoteker.

Lœgerne Bispensgade, AalborgLœgerne Torvestrœde 8, NœstvedLœgerne Østerbrogade 33, Nykøbing FSpentrup Lœgepraksis, SpentrupLœgerne, Lœgehuset Dommervœnget, RoskildeAdeler, Haagen, lœge, Århus CAndersen, Henning Ejbye, lœge, FrederikshavnAndersson, Britt Sylvester, sekretœr,

Horsens sygehus, HorsensAndreassen, Erling, overlœge,

Kolding sygehus, Kolding

Udviklingen fortsætter

Det er realistisk at tro, at den resterende del af parter-ne i den danske sundhedssektor vil tilkoble sig sund-hedsdatanettet i de kommende år, og at en væsentligdel af kommunikationen i den primære sundheds-sektor vil ske elektronisk inden år 2000. Danmark erderved det første land i Europa, der etablerer et fun-gerende, landsdækkende sundhedsdatanet.Efter 1996 vil kommunikationen også blive udvidettil nye former. Der er allerede igangsat EDIFACT-for-søg med kommunikation mellem den kommunalesektor og sygehus, lægepraksis og apoteker.Desuden er der stor interesse for “interaktiv-EDI” iform af booking af behandling og undersøgelserdirekte fra lægepraksis til sygehuse. Og endelig vil billed- og multimediekommunikation også få storbetydning i sundhedssektoren i fremtiden. Et eksisterende sundhedsdatanet vil sandsynligvisbetyde, at denne udvikling sker væsentligt hurtigereend i andre lande.

Odense er startet

- Idéen om at inddrage kommu-nerne som en aktiv part isundhedsdatanettet førte til, atFyns Amt henvendte sig tilOdense Kommune og Kommu-nernes Landsforening, fortællerprojektleder Anne-Mette Oudrup fra FynCom. - Begge parter var positive. Hvor Odense Kommune er gåetind i udviklingen af den kon-

krete datanetløsning, så er Kommunernes Landsforening først ogfremmest med i projektet for at sikre, at løsningen kan udbredestil alle andre kommuner, store såvel som små.

fortsættes side 34

34

Organisation og deltagere

Ankjœr, Annelise, edb-konsulent,Hillerød Sygehus, Hillerød

Arends, Peter, apoteker,Bagsvœrd Apotek, Bagsvœrd

Arendtsen, Lise, ledende laborant,Hvidovre Hospital, Hvidovre

Arvelind, Finn, lœge, København KBaandrup, Ulrik, overlœge

Århus Kommunehospital, Århus CBak, Ole, lœge, RøddingBanke, John, lœge, VejleBencke, Susanne,

Randers Centralsygehus, RandersBiskjœr, Niels, overlœge,

Randers Centralsygehus, RandersBjørnshave, Thomas, Lœgehuset ÅrsBorgen, Gitte, Nœstved Centralsygehus, NœstvedBorum, Torben, Århus Amt, HøjbjergBundgård, Minna, sekretœr, Farsø Sygehus, FarsøCampell, Kirsten Skov, systemplanlœgger,

edb-afdelingen, EsbjergChristensen, Anni, edb-laborant,

Esbjerg Centralsygehus, EsbjergChristensen, Ole, Esbjerg Krone Apotek, EsbjergChristensen, Ole Holst, lœge, VordingborgChristensen, Peter, Skødstrup Lœgepraksis,

SkødstrupChristoffersen, Claus, gynœkolog, BrønshøjDamsgaard, Kristine, ledende sekretœr,

OUH, Odense CDerneke, Rungø & Nilsson, Lœgehuset,

SvendborgDissing, Helle, sekretœr, Hvidovre Hospital,

HvidovreDybdahl, Knud, lœge, EsbjergEdelmann, Ulrik, lœge, RandersEg, Bodil & Jørgen Winther, Lœgepraksis,

RandersEngelholm, Anni, lœge, BrønshøjEngsig-Karup, Mogens, Århus Amt, HøjbjergErin-Madsen, Jes, overlœge, Horsens sygehus,

HorsensFjeldgård, Bruno, programmør,

Nordjyllands Amt, Aalborg ØstFrederiksen, Lars, Lœgerne Nygårdsvej, EsbjergFrimodt-Møller, Hans & Hans Chr. Møller,

lœgepraksis, København KFrydenlund, Elise, ledende sekretœr, OUH,

Odense CGade, Jannl, Aalborg Sygehus, AalborgGrøn, Anna, sekretœr, Hjørring Sygehus, HjørringGudiksen, Ann Lilholt, edb-medarbejder,

Farsø Sygehus, FarsøFryd & Gunnersen, lœgepraksis, København NGøtzsche, Henrik, Lœgehuset BrœdstrupHansen, Anette Gadegaard, lœge, København ØHansen, Anni, KPLL, København KHansen, Ernst, lœge, HaderslevHansen, Ingelise, apoteksassistent,

Danmarks Apotekerforening, København KHansen, Janne Voss, ledende sekretœr,

Aalborg Sygehus Syd, Aalborg

Hansen, Margaretha H., edb-centralen, EsbjergHansen, Per Blicher, Lœgehuset, VejbyHansen, Peter Würgler, lœge, OdderHaugbølle, Nils, lœge, København KHauge og Grove, Lœgehuset, FarsøHedemand, Niels, overlœge,

Haderslev Sygehus, HaderslevHem, Johannes, lœge, Odense SVHenningsen, Poul, RAMBØLL, Odense NVHenriksen, Hans Erik, IBM, KoldingHenriksen, Karen, ledende sekretœr,

Århus Kommunehospital, Århus CHenriksen, Marianne, Centralsygehuset,

Nykøbing FalsterHenriksen, Rita, edb-bruger-konsulent,

Edb-centralen, EsbjergHjortkjœr H., J. Kongstad, lœgepraksis,

København NHvid-Hansen, Ole, lœgehuset, TommerupHøst, Arne, adm. overlœge, OUH, Odense CIbsen, Vera, Vejle Amt, VejleJacobsen, Klaus Berggren, lœge, København SJakobsen, Jakob R., Vejle Amt, VejleJensen, Anette Palm, Statens Seruminstitut,

København SJensen, Flemming, lœge, GreveJensen, Hans Jacob, lœge, Lœgehuset, Odense CJessing, Lone, sekretœr, Kolding sygehus,

KoldingJohnsen, Bodil, lœge, København VJøhnk, Hanne, lœge, København NJørgensen, Hilburg, lœgehuset Smutten, HjørringJørgensen, H. Ask og F. E. Kaup, Lœgehuset,

NœstvedKaae, Tove, chefkonsulent, OUH, Odense CKastfeldt, Stine, edb-medarbejder,

Statens Serum Institut, København SKirkegaard, Jens, lœge, Nykøbing FalsterKjœr, Ole W., lœge, VejleKlestrup, Lene, konsulent, Kommunedata I/S,

Århus NKnudsen, Ulf, fuldmœgtig,

Randers Centralsygehus, RandersKnudsen, Hans-Jørgen Vendelbo, lœge,

København ØKolby, Peter, lœge, NœstvedKold, Niels, radiograf, Aalborg Sygehus Nord,

AalborgKorsgaard, Ove, Esbjerg Centralsygehus, EsbjergKowacs, Ferenc, lœge, København ØKrarup, Ole, lœge, NakskovKristiansen, Jane, assistent, Nordjyllands Amt,

Aalborg ØstKristiansen, Kirsten, EDB-centralen, EsbjergKruse, Verner, overlœge, Aalborg Sygehus Nord,

AalborgLandt, Bodil, laborant, Hvidovre Hospital,

HvidovreLarsen, Jane, sekretœr, Give sygehus, GiveLarsen, Preben, lœge, KøgeLassen, Torben, lœge, VanløseLeth, Inge, EDB-centralen, Esbjerg

Lindskov, Jørgen, adm. overlœge,Farsø Sygehus, Farsø

Lindskov, Rune, Gerda Frentz, Willy Wolf Avrach,Mads Nielsen, Hudklinikken, København VLund, F.N. Swane og K. Billekop, Lœgehuset,

Nykøbing FMadsen, Anders Gram, edb-konsulent,

Hillerød Sygehus, HillerødMadsen, Finn, Danmarks Apotekerforening,

København KMadsen, John, BEMA, HjørringMadsen, Søren, lœge, OksbølMathiassen, Elkœr, direktør, EM-data A/S, Vejle ØMayntzhusen Pia, ledende laborant,

Århus Kommunehospital, Århus CMcNair, Peter, overlœge, dr.med.,

Hvidovre Hospital, HvidovreMesserschmidt, Birger, Statens Serum Institut,

København SMichaelsen, Peter, Hvidovre Hospital, HvidovreMikkelsen, Else, Statens Serum Institut,

København SMøller, Karin & Torben, Lœgepraksis,

København KNielsen, Bente, lœge, København VNielsen, Birthe, Edb-centralen, EsbjergNielsen, Jan Bruhn, Lœgehuset i Kaas, PandrupNielsen, Jan Erik, lœge, København VNielsen, Jørgen, Lœgehuset i Vamdrup, VamdrupNielsen, Kresten, lœge, MallingNygård, Anne, sekretœr, Aalborg Sygehus Nord,

AalborgNyland, Nick, lœge, Esbjerg VNørregaard, Flemming, lœge, København NOlsen, Dorthe, Odder Centralsygehus, OdderOlsen, Paul P., lœge, EsbjergOxholm, Anne Mette, lœge, Frederiksberg CPedersen, Berrit, ledende sekretœr,

Hjørring Sygehus, HjørringPedersen, Frank, edb-chef,

Århus Kommunehospital, Århus CPedersen, Poul, apoteker, Svaneapoteket,

Århus CPedersen, Susanne, instruktionslaborant,

Hvidovre Hospital, HvidovrePetersen, Marianne, laborant, Hvidovre Hospital,

HvidovrePetersen, Poul Henrik, konsulent,

Kommunedata I/S, Århus NPilgaard, Dorthe, Ribe Amts EDB-central, EsbjergPoulsen, Ole Eckhardt, lœge, JyllingePoulsen, Stig Hempel, lœge, København NVPoulsen, Ulla, apoteker, Vejen Apotek, VejenRasmussen, Jan, overlœge, Vejle sygehus, VejleRost, Dan, lœge, ChristiansfeldRuhwald, Jørgen, lœge, København VRønhof, Kim, lœge, SvendborgSamsig, Paul D., A-DATA ApS,

PLC, FrederiksbergSchlarbusch, Christian, overlœge, Give sygehus,

GiveSchroll, Henrik, Lœge, Odense M

fortsat fra side 33

35

MedCom II i Odense

Yderligere informationMedCom-Sekretariatet Center for Sundheds-telematik Heden 18, DK-5000 Odense C. Telefon +45 6613 3066 Telefax +45 6613 5066e-mail adresse: hctele@inet.uni-c.dk

SundhedsministerietHolbergsgade 6, DK-1057 København KTelefon +45 3392 3360Telefax +45 3393 1563

KolofonRedigering: Steen Mariboe, projektkoordinatorJournalistisk arbejde: Kim Jørstad, arki•tekstGrafisk arbejde: Christen Tofte Grafisk TegnestueOplag: 3000 Tryk: Expres-Trykkeriet, Odense

Ved udgangen af 1996 og ved afslutningen af detførste MedCom-projekt er det besluttet, at MedCom II rent fysisk placeres på MedCom’s hidtidige adresse i Center for Sundheds-telematik iOdense. Her indgår MedCom II i lokalefællesskabmed projekterne FynCom Amt og FynCom Kommuner.Det er samtidig besluttet, at MedCom II bemandesmed en projektchef, tre konsulenter og to administra-tive medarbejdere. Projektchefen forventes at væreansat i begyndelsen af 1997.

Fremtiden er her

Praktiserende læge Finn Klamerhar taget de første mange skridtind i fremtidens lægepraksis.Han har f.eks. mulighed for attage digitale billeder, som lagresdirekte i den elektroniske patientjournal. Med en udbyg-get datakommunikation vil hanhurtigt kunne sende de sammebilleder til speciallæger for at fåderes vurdering og rådgivning i

forhold til patientens videre behandling. Finn Klamer er også i stand til via en bærbar computer at trans-mittere målingerne på en patient med hjerteproblemer direktefra dennes hjem til patientens journal i klinikken.- De samme målinger bør naturligvis kunne overføres gennemsundhedsdatanettet til specialister, som vil kunne rådgive om be-handlingen, siger Finn Klamer.

Schulsinger, Charlotte, lœge, København KSiboni, Knud, overlœge, professor, dr.med.

OUH, Odense CSigh, Poul, lœge, ViufSilbye, Hanne & Peter, Lœgehuset, KøgeSinding, Ruth, ørelœge, København KSkjold, Per, lœge, København SSkov, Bjarke, lœge, SkanderborgSparre, Jørn, lœge, København SStabel, Niels J., lœge, GiveStenvald, Henrik, lœge, HorsensSvensson, Niels, lœge, MariboSølvkjœr, Martin, lœge, HøjbjergSøndergaard, Ole G., udviklingschef,

IT-kontoret, OUH, Odense CSøndergård, Ole, lœge, FrederikshavnSørensen, Bodil, sekretœr,

Centralsygehuset i Esbjerg, EsbjergTheilgaard, Jesper, lœge, KoldingThomassen, Helle, Randers Centralsygehus,

RandersThomsen, Leo, lœge, SulstedTilmam Axel, overlœge, Frederikshavn-Skagen

Sygehuse, FrederikshavnTorrild, Ole, Kommunedata I/S, Århus NVinther, Lis, sekretœr, Lœgehuset Smutten,

HjørringVork, Anne, Svendborg sygehus, SvendborgWalsøe, Ida, lœge, BrønshøjWalther, Margrethe, sekretœr,

Frederikshavn-Skagen Sygehus, FrederikshavnWestergaard, Jes, adm. overlœge, OUH, Odense CWinther, Jan, A-Data ApS, RoslevWriedt, Lene, laborant, Århus Amtssygehus,

Århus CWürtz, Rudy, Ribe Amt, RibeØland, Bent, edb-chef, DADL, København K

Center for

Sundheds-telematikHeden 18 DK-5000 Odense CTelefon 6613 3066 Fax 6613 5066

Sundhedsministeriet Holbergsgade 6 DK-1057 København KTelefon 3392 3360 Fax 3393 1563

● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●●

●●

●●

●●

●●

●●

●●

●●

●●

●

●

●●●●

●●●

●●

●●●●●●

●●

●●

●●

●

●●●

●●●●

●●●●