1

TILLADELSE

Kvægbrug på Rugholmvej 30, 9690 Fjerritslev

Tilladelsesdato / offentliggørelse: 23. december 2009 / 12. januar 2010

2

Indholdsfortegnelse: Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen ............. 3

Vilkår ................................................................................................ 3

Projektbeskrivelse .......................................................................... 4

Kommunens vurdering af miljøbelastningen .............................. 5

Beskyttelse af natur .................................................................................................................... 6

Beskyttelse af overfladevand .................................................................................................. 8

Beskyttelse af grundvand ....................................................................................................... 11

Samlet vurdering .......................................................................... 12

Høring ............................................................................................ 12

Udnyttelse af tilladelsen .............................................................. 12

Andre tilladelser............................................................................ 13

Offentliggørelse ............................................................................ 13

Klagevejledning ............................................................................ 13

Yderligere oplysninger ............................................................................................................ 13

Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Arealoversigt – udspredningsarealer og nitrat klasser. Bilag 3: § 3 beskyttede arealer og NATURA 2000 Bilag 4: § 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes. Bilag 5: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område. Bilag 6: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet.

3

Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen Ole Kjær Holm har ansøgt om en § 10 tilladelse på adressen Rugholmvej 30, 9690 Fjerritslev. Baggrunden for ansøgningen er, at Ole Kjær Holm ønsker, at ændre husdyrholdet. Ændringen vil være fra 73,8 DE fordelt på malkekvæg og slagtesvin til 75 DE malkekvæg med opdræt. Jammerbugt Kommune giver hermed tilladelse efter § 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug1 til ændring af ovennævnte kvæg produktion fra 73,8 DE til 75 DE. Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles med vilkår.

Vilkår Tilladelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen på Rugholmvej 30, 9690 Fjerritslev, CVR.nr. 87 25 23 53 og CHR.nr. 39 725.

1. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 75 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 0,97 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber.

2. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk fosfor- eller nitratholdigt

gødning som f.eks. affald.

3. Alle udbringningsarealer ligger med en afstand på mindre end 1000 m fra § 7 arealer, derfor skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning, (se bilag 4).

4. Fosforoverskuddet må ikke overstige 10,9 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke

tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor.

5. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan

betragtes som kompost.

6. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder.

7. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning.

8. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal

tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode i 5 år.

1 Lov nr. 1572 af 20. december 2006

4

9. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse

af denne tilladelses vilkår.

10. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen.

Hvis forudsætningen for afgørelsen ændres, skal vi behandle sagen igen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere udbringningsarealer (herunder gødningsaftaler) udskiftes med andre arealer. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser – også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne tilladelse.

Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning

1. Produktionen ændres fra 73,8 DE fordelt på slagtesvin og malkekvæg til 75 DE malkekvæg med opdræt.

2. Ændringen finder sted i eksisterende bygninger og der sker en ombygning i eksisterende stald.

3. De udbringningsarealer der hører til husdyrbruget består af 77,14 ha ejede og

forpagtede arealer. De konkrete udbringningsarealer fremgår af det vedlagte kortmateriale.

4. På ejendommen produceres der kvæggylle og -dybstrøelse svarende til 75 DE.

Dyreholdet udvides som vist i nedenstående skema.

Nudrift Produceret stk/antal årsdyr Antal dyreenheder (DE) Slagtesvin 500 14,29 Malkekøer st. race 35 41,18 Småkalve st. race 0-6 mdr. 9 1,84 Opdræt st. race 6-28 mdr. 33 12,69 Ungtyre st. race 220-440 kg 17 3,78 Fremtidig drift Malkekøer st. race 45 52,94 Småkalve st. race 0-6 mdr. 13 2,65 Opdræt st. race 6-28 mdr. 32 12,31 Tyrekalve st. race 40-220 kg 21 2,36 Ungtyre st. race 220-440 kg 21 4,67

Dyreholdet i nudrift og fremtidig drift

5. Opbevaringskapasiteten på ejendommen er en gyllebeholder på 940 m³.

5

6. Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 0,97 DE/ha.

7. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel.

Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 0 Nitratklasse 2 77,14 Nitratklasse 3 0 Fosforklasse 0 77,14 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 13,88

Klassificering af udbringningsarealerne

Kommunens vurdering af miljøbelastningen I det indsendte ansøgningsskema er følgende spørgsmål besvaret med ”nej”: nr. 6: ”Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne II og III?” Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om ”beskyttelse af overfladevand”. nr. 7: ”Ligger udbringningsarealerne uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde med P-tal over 6, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor?” Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om ”beskyttelse af overfladevand”. nr. 8: ” Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder?” Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om ”beskyttelse af grundvand”. nr. 9: ” Ligger husdyrbruget uden for fredede områder, Natura 2000-områder eller beskyttede naturarealer?” Kommunens vurdering af dette punkt fremgår af afsnittet om ”beskyttelse af natur”. Øvrige punkter i det indsendte ansøgningsskema er besvaret med ”ja”, Jammerbugt kommune er enig i denne vurdering. Nogle af ejendommens arealer er beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, men det vurderes at fortsat drift af arealerne ikke vil forringe det særligt værdifulde landskab. Ejendommen er ikke beliggende i værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinier samt kirke- og skovbyggelinier.

6

BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den mest moderne teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt. Det vurderes således, at ejendommens indretning er i henhold til BAT, hvorfor det ikke er proportionalt at kræve yderligere BAT tiltag. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. Naturbeskyttelseslovens § 3 samt § 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer, der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Natura 2000: Ejendommen ligger ca. 500 meter øst for Natura 2000 område nr. 16, Løgstør Bredning, Vejlerne, Bulbjerg. Det vurderes, at der ikke vil være en målbar merdeposition af ammoniak fra bedriften. Med baggrund i standardberegningerne vurderes bedriftens totale deposition til max at være: 0,5 kgN/ha/år. Med en generel baggrundsbelastning i Jammerbugt Kommune på 11 kg N/ha/år bliver den samlede totale belastning på 11,5 kg N/ha/år. Udvidelsen vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlaget. § 7 i henhold til husdyrloven: Ejendommen ligger ca. 600 m fra § 7 arealer beskyttet som overdrev. Arealerne er desuden registeret som habitatnatur type 2130, 2140 (klithede). På baggrund af standardberegningerne vurderes, at den totale ammoniakdeposition maximalt vil være 11,5 kg N/ha/år. Den generelle tålegrænse for overdrev er på 10-25 kg N/ha/år. Den generelle tålegrænse for klithede er 10-20 kg N/ha/år. Det vurderes, at den totale ammoniakdeposition ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af § 7 arealet med ammoniak fra bedriften. Beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3: Ca. 300-500 meter syd-sydøst for ejendommen er der 5 mindre naturområder beskyttet som henholdsvis eng, mose og hede. Det vurderes, at den totale ammoniakdeposition ikke vil medføre en væsentlig merbelastning af § 3 arealerne. Der er ikke registreret § 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne.

7

Fredninger og beskyttede fortidsminder, beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3: Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger. Der er konflikt med registrering af et fredet fortidsminde på mark 21-0. Fortidsmindet er ikke synligt på luftfotos og Jammerbugt Kommune har orienteret museet om uoverensstemmelsen. Der er ingen konflikt med beskyttede diger på arealerne. Andre bindinger: De fleste arealer ligger i jordbrugsområde jf., og regionalt naturområde. Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Helhedsplan 09. Det drejer sig om 4 marker i en tørbundsforbindelse og 6 marker i en våd forbindelse. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af de økologiske forbindelser. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være

• Odder • Markfirben • Spidssnudet frø • Strandtudse. • Stor vandsalamander. • Vandflagermus. • Skimmelflagermus.

Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder og vandflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre

8

planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udspredningsarealer eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Husdyrbruget har dyr på græs i en stor del af året. Afgræsning bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer, det øger biodiversiteten for bl.a insekter, der kan være fødegrundlag for bl.a. flagermus, firben og frøer. Særligt arter der lever i gødning er helt afhængige af græssende dyr. På baggrund heraf vurderer kommunen, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital

DE/ha Reelt

dyretryk DE/ha

Nudrift 7.546 1.398 73,8 Ansøgt 8.165 1.410 75,0 1,7 0,97

Det samlede udbringningsareal er 77,14 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes referencesædskiftet S4. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til Lund Fjord og Lund Fjord Kanalen. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden:

• Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6).

9

En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 7. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (77,14 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 65 % af harmonikravet (1,11 DE/ha). I den aktuelle sag er dyretrykket 0,97 DE/ha. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 76,1 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 82,8 kg N/ha) Der er stillet vilkår til dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0. 77,14 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 27,54 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Selvom lavbundsarealerne skulle være drænet (og fosforklasse 2), overholder ansøgningen kravet til fosfor. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på -2,8 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -3,5 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 10,9 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb:

• Strøjkær Vandløbet på strækninger af op til 500 meter. Vandløbet er ikke § 3- og § 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat.

• Pogkærvandløbet på en strækning af 320 meter. Vandløbet er ikke § 3- og § 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat.

Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede sø:

• Sø syd for areal 14.1 på matriklen 28a, Vust By, Vust.

10

Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Der er udpeget 2 m bræmmer mellem søen og de dyrkede arealer. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af søerne beliggende op til udbringningsarealerne. Samlet vurdering af overfladevand Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til:

• Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt 469.133 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 79,29 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 76,1 kg N/ha i forhold til nudrift 82,8 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet stiger fra -3,5 kg P/ha/år til -2,8 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer

2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende

vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten – især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab.

11

men robuste arealer (ca. 65 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes.

Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Elleve af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 11) se bilag 5. Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området.

Jammerbugt Kommune opfordrer til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd.

Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal ”… nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l.” Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 73 mg/l for 3 af arealerne, mens den for de øvrige 8 arealer er beregnet til 70 mg/l. I forhold til før-situationen er der dog tale om en reduktion af nitratudvaskningen ( - 6 mg/l) fra arealerne, hvorfor retningslinierne i den gældende vejledning overholdes. Den beregnede reduktion forudsætter dog god landmandsskik, hvorved husdyrgødningen fordeles så jævnt som muligt på alle udbringningsarealerne.

Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden.

Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 11). At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området.

12

Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 11 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan.

Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten.

Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde som er forenelig med hensynet til omgivelserne3. Det er kommunens vurdering, at ændringen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når ovenstående vilkår overholdes.

Høring Forud for denne tilladelse har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven § 19. Ifølge forvaltningslovens § 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter.

Udnyttelse af tilladelsen Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med ”udnyttet” menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af tilladelsen. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år bortfalder den del af tilladelsen der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Tilladelsen kan godt udnyttes selvom der klages over den med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet jf. § 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en tilladelse. Udnyttes en tilladelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko.

3 Det er forudsat at Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 DE, husdyrgødning, ensilage m.v.,

Bekendtgørelse nr. 1695 af den 19. december 2006 overholdes.

13

Andre tilladelser Der er samtidig med ansøgningen foretaget anmeldelse efter § 32 i husdyrgødnings- bekendtgørelsen. Anmeldelse efter § 31 i husdyrgødningsbekendtgørelsen4 - er ikke omfattet af denne afgørelse.

Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort i Fjerritslev uge avis d. 12. januar 2010. Tilladelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside.

Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug §§ 84-87.

En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via e-mail til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 9. februar 2010 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra tilladelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra tilladelsens offentliggørelse. En klage over miljøtilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet Udnyttelse af tilladelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne tilladelse

Yderligere oplysninger Har du spørgsmål til tilladelsen eller sagen i øvrigt kan du kontakte mig på tlf.: 7257 7724 eller sende en e-mail til evl@jammerbugt.dk Ellen Marie Larsen Jammerbugt Kommune Team Miljø

4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december

2006

14

Udkast til tilladelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: • Ole Kjær Holm, Rugholmvej 30, 9690 Fjerritslev • Landbonord, att.: Jette Vestergaard – e-mail: jve@landbonord.dk • Niels Jørgen Jensen, Rugholmvej 19, 9690 Fjerritslev • Lone og Peter Bjørn Vendelbo, Rugholmvej 48, 9690 Fjerritslev • Jakob Broegaard Nielsen, Rugholmvej 50, 9690 Fjerritslev (lejer) • Josef Wolfugang Nielsen, Dagøgade 104, 2300 København S. (ejer af Rugholmvej

50, 9690 Fjerritslev) • Karen Fredslund Thomsen, Bondehavevej 164, 2880 Bagsværd (ejer af Ellidsbølvej

4, 9690 Fjerritslev) Kopi med kortbilag sendt til:

• Landbonord, att.: Jette Vestergaard – e-mail: jve@landbonord.dk • Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø – e-mail post@aal.mim.dk • Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. – e-mail:

dn@dn.dk • Det økologiske Råd, Blegddamsvej 4 B, 2200 København N – e-mail:

husdyr@ecocouncil.dk • Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V – e-mail:

natur@dof.dk • Danmarks Sportsfiskerforbund – e-mail: jkt@sportsfiskerforbundet.dk • Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S – e-mail: sst@sst.dk • Danmarks Fiskeriforening – e-mail: mail@dkfisk.dk • Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund – e-mail:

nb@ferskvandsfiskeriforening.dk

15

Bilag 1: Lokalisering

16

Bilag 2: Arealoversigt – udspredningsarealer og nitrat klasser.

17

Bilag 3: § 3 beskyttede arealer og NATURA 2000

18

Bilag 4: § 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes.

19

Bilag 5: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område.

20

Bilag 6: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven §§ 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen5 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens § 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens § 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag.

Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra 459.100 til 426.400. Dette svarer til den generelle tendens i Danmark6 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet.

5 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

6 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008).

21

Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set7, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet (2001 – 2007) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha)

2001 2003 2004 2005 2006 2007 Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09

Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden.

7 2.192.000 DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008).

22

Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i

2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal

(hektarstøtte areal) (ha)

Marinareal (ha)

Oplandsareal /

Marinareal

Husdyrtryk 2007

(DE/ha) Limfjorden (samlet) 760.847

(469.133) 152.377 5

(3)

Langerak 69.732 (57.054)

3.388 21 (17)

0,78

Nibe / Gjøl Bredning 144.664 (83.157)

12.974 11 (6)

0,94

Halkær Bredning 25.977 (16.899)

596 44 (28)

1,26

Løgstør Bredning 69.616 (37.497)

41.827 2 (1)

1,12

Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt

144.357 (81.683)

22.283 6 (4)

1,10

Hjarbæk Fjord 117.783 (73.886)

2.475 48 (30)

1,09

Kås Bredning; Venø-Struer bugt; Sallingsund, Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund

58.609 (38.498)

25.419 2 (2)

1,19

Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund

69.671 (45.545)

19.514 4 (2)

1,19

Nissum Bredning 60.435 (34.915)

23.903 3 (3)

1,20

Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen8 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof9. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen.

8 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at

vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 9 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar 2008.

23

Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på 9.520 tons kvælstof pr. år fordelt på 1.340 tons fra punktkilder og 8.180 tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III10 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca. 9.700 tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på 8.180 tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen11, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen12 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget13. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra ”risikoarealer”, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer14. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II15 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor.

10

Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 11

Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November 2007. Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune – Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 12

Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side 13. 13

Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 14

Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 15

Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II

24

Vurdering af Natura 2000-område

Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: • Natura 2000-område nr. 16 – Løgstør Bredning.

Løgstør Bredning

Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige)16, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværg-bændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs17. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende18. Jf. basisanalysen19 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970’erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer – især kvælstof – fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og

16

Se http://www.blst.dk/Natura2000plan/Natura2000omraader/Habitat/Marine_habitater/Marin_kort.htm 17

Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 . 18

Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr. 549 19

Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007).

25

Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind20, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer – især kvælstof – fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene21. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten. 20

http://www.blst.dk/Vandmiljoeet/Hav/DanskeFarvande/Limfjorden/Togrrapporter2009.htm og http://www.limfjord.dk/seneste.htm. 21

Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

26

Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt 37.497 ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 79,29 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,2 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til 2007. Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura 2000-områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 76,1 kg N/ha i forhold til nudrift 82,8 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -3,5 kg P/ha/år til -3,3 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer22. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 65 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt.

22

En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten – især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab.

27

Referencer: • Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden 2002.

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Specialrapp2002/Bundvegetation%20i%20Limfjorden%202002.pdf

• Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr. 549. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR549.PDF

• DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport august 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/F7E00DEB-329A-4290-B795-2C7CB7A40AF5/0/Iltrapport2002_08.pdf

• DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport september 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0974858A-8D0E-48CA-AC24-5FB301030065/0/Iltrapport2002_09.pdf

• DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande – Iltarpport oktober 2002

http://www.dmu.dk/NR/rdonlyres/0B1286F8-7C79-4CA9-9CCD-A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf

• Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag

• Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden 2004. Limfjordsovervågningen.

http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Bundfauna_Limfj_2004.pdf

• Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til 2003. http://limfjord.dk/rapporter/Handlingsplan%20Limfjorden/FR577.pdf

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse – Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/986CC9EB-4ED6-40B4-9BA9-E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf.

• Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse – Nibe Bredning, Halkær Ådal og

Sønderup Ådal. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/E68AA891-0094-44B9-8460-A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf

• Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af

risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december 2015. Vanddistrikt 80. http://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/0D87D6ED-B347-4BFB-9166-49FC9862CFDC/0/Basisanalyse2KattegatSkagerrakogMariagerFjord.pdf

• Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning 1998-2003 – Vandmiljø i Limfjorden 2002. http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2002/Limfjorden%202002.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning 2004-

2009 – Vandmiljø i Limfjorden 2004. http://limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Hovedrapport.pdf

• Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen – Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. http://www.limfjord.dk/rapporter/Pjece/limfjordspjece%202006.pdf

• Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T.,

Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR457_2udg_www.pdf