1

Delrapport 2

for Masterplan Børn og Kultur

2

Indholdsfortegnelse Indledning ................................................................................................................. 3

Projektets særlige udfordringer....................................................................................................3 Metode ....................................................................................................................... 4 Oplæg til strukturdebat:............................................................................................. 5

Det bæredygtige lokalsamfund.....................................................................................................5 Energi og værdi i lokalsamfundet.................................................................................................5 Visioner for det levende lokalsamfund.........................................................................................6 Bæredygtig ledelse – et organisatorisk perspektiv....................................................................... 7 At kunne levere varen og spejle samtiden .................................................................................... 7

Forslag til ny ledelses – og organisationsstruktur - de tre modeller ...........................8 Model 1.......................................................................................................................8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet................................................................................................................................8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv..............................................................................9 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan ....................................................................................................................... 10 Model 2 .................................................................................................................... 10 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet.............................................................................................................................. 10 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv.............................................................................11 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan ....................................................................................................................... 12 Model 3 .....................................................................................................................13 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet.............................................................................................................................. 13 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv............................................................................ 13 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan ....................................................................................................................... 14 Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere)......................................................................................................................15 Litteratur til inspiration........................................................................................... 16 Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 ........................................ 17 Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune .......................................... 19

3

Indledning Det overordnede formål med Masterplanen for Børn og Kultur er dels at angive mål, prioritering og retning for udviklingen i et langsigtet perspektiv på dagtilbuds – og skoleområdet og på sport - og fritidsområdet. Det er ligeledes at understøtte en udvikling, hvor de enkelte fagområder har en kvalitet og bæredygtighed, der skaber udvikling og tilfredshed hos brugerne samtidig med, at de også er attraktive arbejdspladser. På nuværende tidspunkt, er der i masterplansprojektet blevet udarbejdet en udviklingsplan, der beskriver dagtilbud, skoler og sports – og fritidsfaciliteternes fysiske rammers muligheder og udfordringer i et 15 årigt perspektiv. Der er ligeledes udarbejdet delrapport 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed og kvalitet på dagtilbuds – og skoleområdet, sports – og fritidsområdet samt tværgående principper1. I processen er vi kommet til, at ovenstående principper på områderne konkretiseres og eksemplificeres med forslag til strukturændringer på det ledelses – og organisatoriske område. Strukturændringer, der blandt andet affødes af behovet for at skabe faglig og økonomisk bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet. Men også strukturændringer i kraft af behovet for at skabe et økonomiske rationale, i forhold til at kunne udmønte de tilbygninger, ombygninger og moderniseringer af de fysiske rammer på dagtilbuds, – skole, - og sports - og fritidsområdet, der er foreslået i den fysiske udviklingsplan. Rammebetingelserne for Assens Kommune er i skrivende stund under udfordring af ydre faktorer, der i projektets opstart ikke var nærværende. Eksempelvis er den generelle afmatning i Danmarks økonomi og vækst en væsentlig faktor, der har haft direkte effekt på kommunens samlede økonomiske rammer. Det kommunale budget er således udfordret af stigende sociale udgifter affødt af den økonomiske recession, og bosætningen i kommunen i forbindelse med kommuneplanens langsigtede byggeplanlægning er stagneret. Der opleves og påvises således gennem befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Assens Kommune ikke længere er stigende, og der forventes et samlet elevtals fald i kommunens folkeskoler på omkring 475 over de næste 10 år2.

Projektets særlige udfordringer

Den store faglige udfordring i Masterplansprojektet er således at koble det monofaglige behov i organisationen for at skabe fagligt – og økonomisk bæredygtige dagtilbud, skoler og sports - og fritidsfaciliteter indenfor de rammebetingelser, der skitseres ovenfor. Samtidig med at visionerne fra Kommuneplanen og Assens Kommunes Landdistriktspolitik om at skabe levende og bæredygtige lokalområder ikke tilsidesættes. De spørgsmål, der i den forbindelse kan stilles, er eksempelvis: ”Kan et lokalområde overleve uden daginstitution eller skole? ” eller ”Er fravær af kommunale tilbud årsag til et stagneret lokalsamfund eller effekt af lokalsamfundets stagnation? Der kunne spørges: ”Hvad ønsker ressourcestærke familier som brugere af kommunale institutioner, skoler og sports – og fritidsfaciliteter?” og ”Hvad skal der til for at tiltrække ressourcestærke familier til landområderne”? Ovenstående spørgsmål besvares på forskellig vis – og indimellem modsatrettet vis - gennem mangeårig national forskning. I dette projekt afsluttes disse drøftelser efterfølgende ved lokaldemokratiske og politiske drøftelser i udvalg og Byråd, gennem en pragmatisk tilgang til løsningen af denne udfordrende kobling mellem skabelsen af faglig og økonomisk bæredygtighed i kommunens dagtilbud, skoler og sports – og fritidsfaciliteter samtidig med, at der skabes vækst og udvikling i de små lokale landområder, hvor halvdelen af kommunens befolkning er bosat (se figur 1 næste side).

1 Se bilag 1 med opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 2 Der ses et generel faldende elevtal i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler i Danmark frem til 2020 – 2021 på 46.048 elever. Dette svarer til 6,4 % af det samlede antal elever. UVM 18/12 – 2009.

4

Figur 1: Den politiske løsning

Metode Som indlæg til strukturdrøftelserne, vil perspektiver på lokalområdernes vækst og udviklingsmuligheder i det følgende blive præsenteret sammen med perspektiver på, - og krav til offentlig ledelse, som den samlede kommunale organisation og den enkelte dagtilbuds – og skoleledere oplever i hverdagen. Efterfølgende vil tre modeller for en kommende ledelses – og organisationsstruktur på dagtilbuds – og skoleområdet blive præsenteret med fordele og udfordringer skitseret i et monofagligt perspektiv. Fordelene og udfordringerne vil blive analyseret i forhold til de politisk besluttede principperne for bæredygtighed3 på dagtilbuds – og skoleområdet og herefter i et sports – og fritids - samt lokalområde perspektiv. Endvidere vil de enkelte modeller blive vurderet med fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv4 og de heraf følgende muligheder for udmøntningen af den fysiske udviklingsplans forslag. Til slut vil principper, der ligger til grund for prognoseudarbejdelsen, blive skitseret med henblik på at tilvejebringe prognosemateriale for Masterplansprojektets politiske proces i foråret 2010. (kommer senere red.)

3 Se bilag 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed fra Delrapport 1, Masterplansprojektet. 4 De overordnede økonomiske beregninger er baseret på gennemsnitstal.

5

Oplæg til strukturdebat:

Det bæredygtige lokalsamfund

Lokalsamfundet er som begreb forbundet med det enkelte menneskes identitetsmæssige tilknytning til et givent område. Begrebet er som sådan forbundet med de positive sider af et tæt knyttet socialt netværk, hvor mennesket lever og udvikles i kortere eller længere perioder af deres liv. Men lokalsamfundet er mere, end en identitetsskabende enhed for borgeren eller familier – det er også et aktiv for en kommune i forhold til tiltrækning af nye, ressourcestærke borgere og familier, der ønsker at leve og deltage i tæt kontakt med det omkringliggende lokalsamfund. Ofte flytter man således til et lokalsamfund ud fra, hvad det kan tilbyde, og hvad man aktivt kan skabe. Det altafgørende spørgsmål er således, hvordan morgendagens lokalsamfund bliver bæredygtige i den forstand, at de er levende og identitetsskabende samfund med en sikring af borgeres lige rettigheder til offentlige ydelser, med i et forbrugerperspektiv de kvalitativt bedste ydelser i det lokalsamfund, hvor borgeren har valgt at bosætte sig.

Energi og værdi i lokalsamfundet

Fællesskab i lokalsamfundet bygger på ”noget” indbyggerne gør sammen. Det er således praksisfællesskaber, hvor der gennem opbygning af lokale foreninger eller aktivitetstilbud skabes sociale netværk, der kan være med til at generere ny energi i lokalsamfundet og gøre området til en attraktiv bosætningsmulighed for nye, ressourcestærke familier. En forudsætning for at kunne skabe energi i et lokalsamfund er eksempelvis, at der blandt borgerne er et antal personer med så tore menneskelige ressourcer og energi, at de kan yde en indsats for det lokale fællesskab – altså tilstedeværelse af ildsjæle, der er sammensat, så der både er de kreative, organisatorer, entusiaster, formidlere og diplomater, der i samarbejde kan skabe og udvikle nye tiltag. Undersøgelser viser, at både erhvervsgrundlaget og mængden af social kapital i form af individuelle ressourcer er afgørende for lokalsamfundets levedygtighed og attraktivitet. Med et økonomisk grundlag kan der skabes fælles projekter mellem offentlige institutioner, mindre private virksomheder og det frivillige foreningsliv omkring lokalsamfundets vision og egenart, og dette kan være afgørende for, om et lokalsamfund kan tiltrække nye tilflyttere og bevare sin dynamik og sit befolkningsgrundlag på sigt. Følgende model (figur 2) viser de ressourcer og faktorer, der i samspil er med til at skabe et bæredygtigt lokalsamfund. Forudsætningen for balancen i lokalsamfundet som helhed er, at der er investeret energi og udvikling i alle områder. Investering i, – og pleje af udvalgte områder kan opveje de mere ”trængte” områder, og jo mere det enkelte område er udbygget, jo mere merværdi skabes der for lokalsamfundet som helhed:

6

Figur 2: Faktorer, der skaber energi og udvikling i lokalsamfund

Visioner for det levende lokalsamfund

Det levende lokalsamfund er forestillingen om en sammenhæng og en nærhed, der skaber nye muligheder for at løse det enkelte menneskes sociale og samfundsmæssige behov. Eksempler på, hvorledes det frivillige engagement, de lokale foreninger og de kommunale fagområder kan skabe levedygtige rammer og muligheder for lokalsamfundet kan tage udgangspunkt i den ”åbne klub” som idealmodel: her er der etableret et fælleshus, eventuelt i den tidligere daginstitution, skole eller i forsamlingshuset. Fælleshuset danner sammen med husets udendørsfaciliteter ramme for lokalforeningers aktiviteter, kontorfællesskaber for mindre erhvervsvirksomheder, sundhedspleje og legestue for dagplejebørn, fællesspisning flere gange om ugen, banko, skak, højtidsfester og kulturcafé. Der er børnefaciliteter med legepladser, kælkebakker, gokartbaner og dyrehold. Der er etableret fælles værksteder og nyttehaver, og der afholdes møder i beboerforeningen, hvor en lokal arbejdsgruppe har et særligt fokus på at hjælpe tilflyttere tilrette i lokalsamfundet. Når mange åbne aktiviteter foregår samtidig, skabes der et social og kulturelt miljø, hvor lokalsamfundet som overordnet fællesskab kan fungere som identitetsskabende for både børn og voksne, hvilket kommer det enkelte individ, lokalsamfundet og Assens Kommune som helhed til gavn. Ovenstående idealmodel – den ”åbne klub” - eksemplificerer, at der i samarbejde mellem det offentlige, det private og det frivillige kan opstå nye udviklingsmuligheder, hvor eksistensen af social kapital bredt placeret i de forskellige faktorer kan skabe energi, der gør lokalsamfundet attraktivt. Som del af de faktorer (jf. ovennævnte model), der skaber energi og udvikling i lokalsamfundet og i Assens Kommune som helhed er de kommunale dagtilbud og skoler. Særligt det offentlige, ledelsesmæssige felt er af afgørende betydning for kvaliteten og bæredygtigheden i dagtilbud og skoler, og de har i de senere år gennemgået en national moderniseringsproces:

7

Bæredygtig ledelse – et organisatorisk perspektiv Moderniseringstiltag i det offentlige siden starten af 1980érne og indførelsen af neoliberale styringsmekanismer som decentralisering, har skabt nye muligheder og behov for udvikling af ledelse på alle velfærdsområder, herunder dagtilbuds og skoleområdet. Ledelse af de komplekse og mange facetterede udfordringer, der findes i dagligdagen i den decentrale organisation stiller krav om professionaliseret ledelse. Der fremtræder en generel samfundstendens med kravet om ledelse som profession, hvor ledelsesidealerne faglig ledelse, administrativ ledelse, forandringsledelse og personaleledelse samt strategisk ledelse og værdiledelse (Kurt Klaudi Klausen, SDU, 2006) 5 er i spil. Særligt i den decentraliserede organisation som Assens Kommune, føres en stor del af beslutningskompetencen ud til den enkelte dagtilbuds – og skoleleder. Dette har en stor organisatorisk værdi i form af ejerskab, kreativitet og innovation i forhold til opgaveløsningen, men stiller også ledelsesmæssige udfordringer for den enkelte leder. Eksempelvis skal den enkelte leder i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse fastlægge deres egen daginstitutions - eller skoles strategi og i talesætte organisationens vej ud i fremtiden som en ledelsesmæssig tillidsskabende og troværdig formidler.. Lederen skal som del af det kommunale ledelsesfællesskab levere relevant fagligt og økonomisk input og idéer til ledelseskolleger og overordnede ledere, chefer og direktører. Ledere skal både på kommunalt - og lokalt plan være leder af, – og samarbejde om kulturskabende aktiviteter i egen organisation og i samarbejde med lokalsamfundet. Lederen skal fastlægge den enkelte daginstitutions eller skoles organisatoriske, sociale, økonomiske og pædagogiske rammer, for at kunne levere de differentierede udviklings - eller undervisningstilbud, som det enkelte barn eller elev har en lovgivningsmæssig ret til. Lederen skal arbejde strategisk med medarbejderne udviklingspotentialer gennem MUS samtaler og efter – og videreuddannelse, og gennem dette skabe en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og karriereudvikling for den enkelte medarbejder Lederen skal levere resultater i forhold til omgivelsernes krav til daginstitutionen og skolens ydelse, eksempelvis i forhold til Assens Kommunes fælleskommunale indsatsområder eller regeringens løbende lovgivningsmæssige tiltag i forhold til dagtilbuds – og skoleområdet.

At kunne levere varen og spejle samtiden

Ledelse på det strategiske plan i den offentlige organisation, er altså noget andet end daglig drift, administration og krisehåndtering. Der kan med professor Kurt Klaudi Klavsen fra Syddansk Universitets ord siges, at den offentlige leder skal kunne levere varen og spejle samtiden, og ”geare institutionen/skolen til at levere en professionel og effektiv serviceydelse med styr på kvalitet og budgetter og gøre det i overensstemmelse med den samtid, som kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvordan en arbejdsplads skal se ud og fungere for at være attraktiv for medarbejdere og for borgere og brugere at vælge” (Kurt Klaudi Klausen, s. 140) I forbindelse med delrapport 1, er et af de politisk vedtagede principper for ledelse på dagtilbudsområdet, at ”Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienterede i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret”. På skoleområdet er et politisk vedtaget princip, at ”medarbejdere og ledere i skolevæsenet er fagligt velkvalificerede og efter – og videreuddannede i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger” samt ”Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler”. Disse principper bakker med deres ledelsesmæssige indhold op om en fremadrettet proces omkring det at skabe fagligt bæredygtighed i ledelse og i kommunens dagtilbud og skoler.

5 Se også ”Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner”, Væksthus for ledelse 2008.

8

Målet for strukturdebatten Målet er således, at skabe de bedste organisationsstrukturer og rammebetingelser for det enkelte lokalsamfund og den enkelte daginstitution og skole, så de i samarbejde løbende kan tilpasse sig forandringerne i samfundet, og eksempelvis være del af at generere et uddannelsesmæssigt overskud i den samlede kommune. En organisationsudviklingsproces, der gennem udvikling, afvikling og fornyelse medfører, at lokalsamfund, dagtilbud og skoler kommer styrkede ud, bedre rustede til at møde fremtidens udfordringer.

Forslag til ny ledelses – og organisationsstruktur - de tre modeller

Model 1

Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet

Fordele: Fordelene ved model 1 er den fysiske nærhed i de mindre lokalsamfund mellem dagtilbud og skoler i varierende størrelser, hvilket optimerer princippet omkring forældre som centrale aktører i forhold til det enkelte barn og forældres deltagelse i forældrebestyrelser i de enkelte dagtilbud. Der er diversitet og mangfoldighed i det kommunale tilbud på dagtilbuds – og skoleområdet, hvor borgeren som forbruger kan vælge mellem flere størrelser af dagtilbud og skoler, og det er muligt at benytte et kommunalt dagtilbud eller skole indenfor få kilometers afstand. Udfordringer: De mindre dagtilbud og skoler er på det ledelsesmæssige plan udfordret i forhold til at have mulighed for at arbejde i ledelsesteam, og herunder tilvejebringe fuldtids - og professionsbaseret ledelse. De mindre dagtilbud og skoler udfordres i forhold til principper om faglig bæredygtighed ift. at kunne efter – og videreuddanne ledelse og personale i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger, samt anvendelsen og udfordringen af medarbejderes kompetencer. De mindre dagtilbud eller skoler er økonomisk sårbare overfor efter – og videreuddannelse af ledere og medarbejdere på diplomniveau, og det lave medarbejderantal gør dagtilbuddet og skolen begrænsede ift. deltagelse i ekstern kompetenceudvikling. Endvidere er muligheden for internt at etablere faglige læringsmiljøer og mulighed for faglig sparring mindre i den lille personalegruppe. Den mindre skole udfordres ift. princippet om tilvejebringelse af det vejledende timetal og udvidet brug af holddeling i et differentieringsperspektiv. Dette skyldes den lille skoles mindre økonomiske ramme, men også fravær af flere klasser per klassetrin og muligheden for at parallellægge fag.

Ledelses – og organisationsstrukturen på dagtilbuds – og skoleområdet forbliver uændret. Der ombygges, udbygges og renoveres ifølge Udviklingsplanens forslag i dagtilbud med flere end 40 børn og i skoler med flere end 125 elever. Det nystartede pilotprojekt på dagtilbudsområdet i Assens by samt strukturændringen på dagplejeområdet fortsættes i uændret form.

9

Det mindre dagtilbud eller den mindre skole er udfordret i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Den sociale sammensætning i den lille børnegruppe eller den lille klasse giver ikke alle børn mulighed for kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder. Det mindre dagtilbud eller den mindre skole har endvidere ikke optimale muligheder for at have faglige fyrtårne indenfor motorik, sprogvurderinger, specialpædagogik, læsning, naturfag eller AKT problematikker, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling.

Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv

Fordele: I et lokalsamfundsperspektiv videreføres den decentrale og helt lokale beslutningskompetence ift. de enkelte dagtilbud og skoler, hvilket er medskaber af energi og udvikling af fællesskaber i lokalsamfundet. Der er et positivt og lokalt ejerskab til deltagelse i lokalsamfundets politiske forældrebestyrelser og skolebestyrelser, da de kommunale institutioner og skoler er i det nære lokalsamfund. Kommunale institutioner eller skoler har som udgangspunkt en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der er mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts – og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær – og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale institutioner. Principper omkring samarbejde mellem kommunale institutioner, skoler, musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Udfordringer: Engagement og ejerskabet er ofte centreret omkring det helt nære lokalsamfund, og det er en udfordring at skabe samarbejde og tværgående kultur - og fritidsaktiviteter på tværs af lokalsamfund i kommunen. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur – og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports – og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger.

10

Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan

Fordele: Ingen økonomiske fordele. Udfordringer: Generelt er det en udfordring at etablere økonomisk bæredygtighed i dagtilbud og skoler6. Endvidere er det en økonomisk udfordring i det samlede fagområde og Assens Kommunes budget at udmønte Udviklingsplanens forslag til ombygning, udbygning og tilpasning af dagtilbud - og skolers fysiske rammer, da den begrænsede økonomiske ramme til bygningsmæssige formål skal fordeles på alle dagtilbud og skoler.

Model 2

Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet

Fordele: Model to tilvejebringer mulighed for fagligt, professionsorienteret ledelse, hvor den overordnede leder både på dagtilbuds – og skoleområdet er fuldtidsleder samt har mulighed for faglig sparring i et ledelsesteam. De større ledelsesmæssige dagtilbud og skoler kan arbejde strategisk, ledelsesmæssig med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger både gennem ekstern og intern kompetenceudvikling. Den større medarbejderstab giver mulighed for etablering af faglige miljøer med videndeling og udviklingsprojekter samt anvendelsen og udfordring af den enkelte medarbejders kompetencer.

6 10 ud af 18 skoler anfører den økonomiske tildeling som en af skolernes tre største udfordringer. 14 signaler til Byrådet vedrører den økonomiske tildeling ift. opretholdelsen af serviceniveau samt planlægning med det vejledende timetal jf. Skolernes Kvalitetsrapport 2008 – 2009, 3. generation side 18.

Ledelses – og organisationsstrukturen er på dagtilbuds – og skoleområdet defineret ved områdeledelse. På dagtilbudsområdet fastholdes de nuværende 4 pasningsdistrikter, hvori der etableres områdeledelse mellem flere dagtilbud, herunder én overordnet områdeleder/dagtilbudsleder samt daglig pædagogisk leder i hvert enkelt dagtilbud. De nye dagtilbud med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. På skoleområdet nedlægges de nuværende skoledistrikter, og der etableres nye skoledistrikter bestående af flere skoleenheder med områdeledelse, herunder én overordnet områdeleder/skoleleder samt daglig pædagogisk afdelingsleder på hver enkelt skole. De nye skoler med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. Der forudsættes et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbuds - områdeledelser og skole – områdeledelser.

11

I forhold til den æstetiske og fysiske indretning af dagtilbud og skoler med løbende tilpasning til moderne pædagogiske metoder og læringsmiljøer, kan den større områdeinstitution eller skole strategisk planlægge en løbende ombygning og renovering. Principperne i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel, er i områdeinstitutionen eller skolen givet bedre betingelser. Den sociale sammensætning i den større børnegruppe eller den større klasse giver flere børn mulighed for positive kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder, og det mulighed for at have faglige fyrtårne indenfor specialpædagogisk, læsning, naturfag, AKT problematikker, motorik og sprogvurderinger, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Den flersporede skole har bedre muligheder for gennem parallellægning af fag, at anvende holddeling som et differentieringsinstrument. Udfordringer: Dagtilbuddet eller skolen med afdelinger, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre og børn. Overgangsarbejdet for børn mellem de forskellige afdelinger udfordres i denne organisationsstruktur og bør have særlig opmærksomhed ift. børn med socio – emotionelle vanskeligheder.

Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv

Fordele: De kommunale dagtilbud - og skolers afdelinger i lokalsamfundet har en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts – og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær – og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale folkeskoler. Tværgående principper omkring samarbejde mellem kommunale dagtilbud (nu afdelinger), skoler(nu afdelinger), musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur – og fritidsaktiviteter i kommunen, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports – og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt – og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Forudsætningerne for – og princippet om at kunne skabe målrettede sports – og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man på tværs af afdelinger og gennem fællesforeninger kan udnytte de eksisterende faciliteter optimalt og skabe nye, differentierede fritidstilbud. Her kan eksempelvis nævnes idræts – SFO’ er eller foreningsbaserede fritidsklubber.

12

Udfordringer: Den decentrale og lokale beslutningskompetence i forbindelse med de kommunale dagtilbud og folkeskoler føres over i et større bestyrelsesforum, hvilket kan have en negativ effekt på lokalt ejerskab ift. deltagelse i forældrebestyrelser og skolebestyrelser. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur – og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter i de kommunale dagtilbud og skoler. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports – og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger.

Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan

Fordele: Der vil i etablering af områdeledelse både på dagtilbuds – og skoleområdet være en mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På sigt vil den enkelte daginstitution eller skole kunne afhænde et eller flere afdelinger i takt med udviklingen i børne – og elevtal og her indhente et yderligere økonomisk rationale. Udfordringer: Det bør afklares, hvorvidt det enkelte dagtilbud og den enkelte skole vil være økonomisk bæredygtige eksempelvis i på skoleområdet at kunne tilvejebringe tildelingen af det vejledende timetal, såfremt det økonomiske rationale ifm. etablering af ny ledelses – og organisationsstruktur ikke tilbageføres til området. Det økonomiske rationale, der indhentes i scenarie to, vil i mindre omfang tilvejebringe mulighed for udmøntning af Udviklingsplanens forslag.

13

Model 3

Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet

Fordele: Fordelene ved model 3 er enslydende med fordelene beskrevet i scenarie to i forhold til de politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds – og skoleområdet. Særligt på skoleområdet: Udfordringerne fra model to omkring sammenhængskraft, fælles kultur og overgangsarbejdet for elever, forældre og medarbejdere er mindsket på skoleområdet, da skolen ikke er fysisk placeret i flere afdelinger. Udfordringer: På dagtilbudsområdet: dagtilbuddet med afdelinger under distriktsledelse, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre, forældrebestyrelser og børn. På skoleområdet: de større skoleafstande er en udfordring, der kræver løsninger ift. infrastruktur, herunder buskørsel og etablering af cykelstier7

Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv

Fordele: Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur – og fritidsaktiviteter, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports – og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt – og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Der er mulighed for, at princippet omkring partnerskaber mellem ansatte i dagtilbud, skoler, foreninger og fagpersoner kan understøtte en fælles videreuddannelse, der fremmer den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge.

7 Se bilag 2 med oversigt over skoleafstande

Ledelses – og organisationsstrukturen er på dagtilbuds - og skoleområdet med udgangspunkt i Assens Kommunes fire pasningsdistrikter. På dagtilbuds – og dagplejeområdet etableres der distriktsledelse mellem dagtilbud og dagplejen indenfor de fire pasningsdistrikter. På skoleområdet nedlægges nuværende skoledistrikter med henblik på at etablere større, flersporede skoler med elevtal på minimum 360 elever - centralt placeret i de fire pasningsdistrikter.

14

Forudsætningerne for – og princippet om at kunne skabe målrettede sports – og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man eksempelvis gennem fællesforeninger kan udnytte de centraliserede faciliteter optimalt eventuelt med definerede kernekompetencer fordelt på hvert distrikt. Udfordringer: Indførelsen af model 3 med distriktsledelse og fravær af kommunale folkeskoler vil medføre et skel mellem de offentlige institutioner og det lokale foreningsliv. Arbejdet med at skabe sammenhæng og en glidende overgang for børn på tværs af dagtilbud, skoler og det lokale foreningsliv vil således blive udfordret. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur - og fritidsaktiviteter via kommunale institutioner og lokale foreninger udfordres i model tre, da sports – og fritidslivet centraliseres omkring folkeskolernes fysiske lokaler i de 4 distrikter. Det er i den forbindelse en udfordring, at tilvejebringe muligheden for fysiske lokaler til kultur - og fritidsaktiviteter i de lokalsamfund, der ikke har et kommunalt dagtilbud eller skole. Børn og unge er oftest mobile indenfor begrænsede fysiske afstande i forhold til at deltage i fritidstilbud. Det er således en udfordring at skabe transportmuligheder, der muliggør børn og unges deltagelse i et rigt udbud af fritidsaktiviteter. Fraværet at kommunale dagtilbud og skoler i flere lokalsamfund udfordrer lokalsamfundets attraktivitet og tiltrækningskraft for bosætning, hvor det fremadrettet vil være en udfordring at udvikle på de resterende faktorer, der skaber energi, udvikling og mulighed for identitetsdannelse i lokalsamfundet.

Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan

Fordele: Der vil i etablering af distriktsledelse mellem dagplejen og dagtilbudsområdet være mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion i sum til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På skoleområdet vil der i etableringen af flersporede skoler centralt placeret i de fire distrikter være mulighed for at indhente et væsentligt økonomisk rationale, både i forbindelse med reduktion i sum til lederlønninger og ved udfasning af skoler samt salg af kommunale ejendomme. Det indhentede rationale vil med hele eller delvis tilbageføring til dagtilbuds – og skoleområdet kunne tilvejebringe en høj grad af økonomisk bæredygtighed og vil give mulighed for at udmønte Udviklingsplanens forslag. Der vil være mulighed for indhentning af et uvist økonomisk rationale i forbindelse med salg af kommunale bygninger. Udfordringer: Der vil være økonomiske udfordringer i forhold til afskedigelse af ledere med tjenestemandsansættelse. Salg af kommunale bygninger vil medføre økonomiske udfordringer i tilvejebringelsen af egnede lokaler til sports – og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund.

15

Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere)

16

Litteratur til inspiration Assens Kommune, Delrapport 1, Masterplansprojektet 2009 Egelund, Niels og Helle Laustsen, ”Skolenedlæggelse – hvilken betydning har det for lokalsamfundet?”, 2004 Hansen, Per Henrik, ”Råd til nærdemokrati”, 2007 Hegedahl, Paul, og Rosenheimer, Sara Lea(red.), ”Social kapital som teori og praksis”, 2007 Klausen, Kurt Klaudi, ”Skulle det være noget særligt”, 2001 Klausen, Kurt Klaudi, ”Ledelse som profession”, Ledelse og Læring - i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008 Klausen, Kurt Klaudi, ”Drift eller strategisk ledelse – hvad skal de gøre?”, Institutionsledelse. Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 2006 Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse 2008 Kvalitetsaftale for Dagtilbud i Assens Kommune 2008/2009. Pedersen, Dorthe, ”Ledelsesrummet i managementstaten”, Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur 2005 Pedersen, Margaretha Balle, ”Levende lokalområder”, 1992 Skolernes Kvalitetsrapport 2008 – 2009, 3. generation Svendsen, Gunnar L. H. og Tanvig, Hanne W. (red.), ”Landvindinger”, 2007

17

Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 Principper, der i dagtilbuddenes hverdag skaber bæredygtighed:

• Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienteret i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret.

• Forældre er centrale aktører i forhold til det enkelte barn og via forældrebestyrelsen i forhold til fastsættelsen af de overordnede principper for dagtilbuddets virke.

• Medarbejdere i dagtilbud oplever, at de bidrager til den pædagogiske kvalitet i hverdagen, og at deres kompetencer bliver anvendt og udfordret.

• Dagtilbud skaber udviklingsmuligheder for alle børn, og er derudover centrale for såvel borgere som det kommunale system i forhold til forebyggelse, sammenhængskraft og drift i lokalområderne.

• Dagtilbud i Assens Kommune er funktionelle og æstetiske i deres fysiske udformning og tilgodeser arbejdsmiljøet for såvel børn som voksne.

• Principper, der i skolernes hverdag skaber bæredygtighed:

• Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler og dagtilbud.

• Medarbejdere og ledere i skolevæsenet trives og oplever, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhed og trivsel.

• Pædagogisk og metodemæssigt opleves skoleforløbet som en sammenhængende helhed for det enkelte barn og medarbejder.

• Der er mulighed for at tilbyde det vejledende timetal i alle fag samt holddeling i et differentierings – perspektiv.

• Skolerne er pædagogisk, tidssvarende indrettede og vedligeholdte, og de fysiske rammer er tilpassede det pædagogiske princip om, at børn lærer på mange måder.

• Skolen, den kommunale musikskole og den kommunale ungdomsskole samarbejder om at skabe et varieret og sammenhængende fritidstilbud til børn og unge.

• Principper, der indenfor sports – og fritidsområdet skaber bæredygtighed:

• Børn og unge møder et rigt udbud af idræts – og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler og SFO/fritidsklubber og lokale foreninger, der motiverer og vænner dem til daglig motion og socialt samvær.

• Musiklokaler, idræts – og fritidsfaciliteter tilpasses børn og unge, så der er rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær – og lokalområde i kommunen.

• Udbuddet af fritidstilbud dækker forskellige børne – og ungegruppers specifikke behov for og krav til udfordringer og konkurrence, støtte og motivation, uddannelse og dannelse i mødet med idræt og musik.

• Ansatte i skoler og institutioner, foreningsfolk og fagpersoner indenfor idræt og musik indgår i partnerskaber og tilbydes videreuddannelse for at fremme den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge.

18

Tværgående principper: • Samarbejde mellem dagtilbud, skoler, sports – og fritidsområdet skaber

udviklingsmuligheder for alle børn og unge, giver sammenhæng i lokalområdet og er centralt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

• Gennem et bredt samarbejde mellem institutioner og det lokale foreningsliv skaber Assens Kommune muligheder for et varieret udbud af fritidsfaciliteter.

• Overgange for børn (og deres forældre) fra et tilbud til et andet, herunder også fritidsaktiviteter understøttes af et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skole og sports – og fritidsområdet.

• Dagtilbud, skole og sports – og fritidsområdet understøtter Assens Kommunes sundhedspolitik, herunder sund kost, bevægelse, trivsel og socialt samvær.

• Mange borgeres møde med Assens Kommune sker via dagtilbud, skole, sports – og fritidsområdet, som derfor fremstår som institutioner og faciliteter, der er funktionelle, velindrettede, imødekommende og fremtræder i overensstemmelse med Assens Kommunes værdigrundlag.

• Dagtilbud, skole, sports – og fritidsområdet samarbejder om at understøtte idéer og tiltag fra børn og unge, så initiativer kan udfoldes og gennemføres, under så optimale rammer som muligt.

19

Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune

Skoler Kilometer

Aarupskolen – Vissenbjerg Skole 7,6

Brylle Skole – Tallerupskolen. 6,7

Dreslette Skole - Haarby Skole 6,7

Dreslette Skole – Flemløse Skole 5,5

Ebberup Skole – Dreslette Skole 5,4

Flemløse Skole – Glamsbjergskolen 4,9

Flemløse Skole – Ebberup Skole 6,6

Glamsbjergskolen – Verninge Skole 6,9

Glamsbjergskolen – Gummerup Skole 2,5

Gummerup Skole – Haarby Skole 5,4

Gummerup Skole - Flemløse Skole 4,9

Salbrovadskolen – Assensskolen 6,7

Skallebølle Skole – Tallerupskolen 5,9

Tommerup Skole – Brylle Skole 3,3

Tommerup Skole – Verninge Skole 5,4

Verninge Skole – Tallerupskolen 7,9

Vissenbjerg Skole – Skallebølle Skole 4,8