3. betonelementprodukter · betonelementprodukter side 3 afhængig af producent kan den aktuelle...
TRANSCRIPT
3. BETONELEMENTPRODUKTER
Udarbejdet af Jesper Frøbert Jensen, Alectia A/S for Betonelement-Foreningen, oktober 2018
Indhold
3.1 Forspændte huldæk .............................................. 2
3.2 Forspændte ribbeplader ......................................... 8
3.3 Ribbetagplader og vaffelplader ............................. 12
3.4 Forskallingsdæk .................................................. 15
3.5 Altanplader ........................................................ 18
3.6 Trapper ............................................................. 19
3.7 Strengbetonbjælker, alment ................................. 23
RB-bjælker ........................................................ 25
IB-bjælker ......................................................... 26
SIB-bjælker ....................................................... 27
KB- og KBE-bjælker ............................................ 28
KBB- og KBBE-bjælker ........................................ 30
LB- og LBE-bjælker ............................................. 31
3.8 Søjler ................................................................ 32
3.9 Vægelementer .................................................... 35
3.10 Forskallingsvægge............................................. 39
3.11 Facadeelementer .............................................. 41
3.12 Øvrige elementer .............................................. 47
I de efterfølgende afsnit er de væsentligste tekniske forhold
omkring anvendelse af almindeligt forekommende betonelementer
præsenteret. De tekniske oplysninger om de enkelte elementtyper
knytter sig til beskrivelsen af metoderne anvendt ved design af
betonelementbyggerier i håndbogens Del 2, Betonelementteknik.
DOKK1, Århus.
Arkitekter: Schmidt, Hammer & Lassen
Opført 2012-2015
Betonelementprodukter side 2
3.1 Forspændte huldæk
Huldæk er bærende pladeelementer, hvor vægten i forhold til massive plader er
reduceret ved at indlægge langsgående kanaler i hele elementets længde.
Dækkene fremstilles i baner, der efter hærdning skæres ud i de ønskede længder.
Detaljerne i elementudformningen afhænger af fremstillingsmetoden. Huldæk
fremstillet ved rørtrækningsprocessen er sædvanligvis forsynet med
vederlagsknaster og indstøbte løftebøjler, medens huldæk fremstillet ved extrudering
er lodret afskåret ved enderne og forsynes ofte med kuglehovedløft, hvis forankring
via udsparinger omstøbes med beton nede i kanalerne.
Af hensyn til sammenhængen i det færdige dæk er huldækelementernes langsider
profilerede, så der kan overføres for skydningskræfter mellem elementerne når
fugerne er støbt ud.
Huldæk leveres almindeligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til etagedæk og
tagdæk i boligbyggerier samt i erhvervs- og institutionsbyggerier.
Dimensioner
Elementernes længde varierer efter opgaverne. Standard bredden er på de fleste
fabrikker 1200 mm, enkelte fabrikker udfører også 1800 eller 2400 mm brede
huldæk som standard.
Elementerne kan som varianter leveres smallere end de anførte standardbredder.
Som standard fremstilles forspændte huldæk i følgende tykkelser:
150 mm
180 mm
220 mm (215 mm)
240 mm (235 mm)
270 mm (265 mm)
290 mm (285 mm)
320 mm
340 mm
400 mm
450 mm
Betonelementprodukter side 3
Afhængig af producent kan den aktuelle tykkelse være som angivet i parenteserne.
De i dag hyppigst forekommende tykkelser er 180, 220, 270 og 400 mm.
Overflader
Elementerne leveres med underside svarende til specifikation BO-28 i BIPS
publikationen A24, se:
BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol
Skærpet kravniveau, BO 12, vil normalt ikke kunne udføres, da der altid vil kunne
forekomme mindre ridser i formbunden.
Oversiden udføres afrettet og er uden specifikation, idet overfladen ikke kan
forventes anvendt til synlige overflader.
Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparingernes mulige størrelse og placering er afhængig af den enkelte plades
statiske forhold samt spændlinernes placering. Af hensyn til transport og montage
bør udsparingerne i et 1200 mm bredt element desuden ikke være større end at der
mindst er et 650 mm bredt pladetværsnit der løber ubrudt i pladens fulde længde. I
ekstruderede elementer skæres udsparinger enten i det færdige element eller
»graves ud« i den friskstøbte beton. Ved rørtrækningsprocessen formsættes
udsparingerne.
Svækkede dækelementer kan udgøre en risiko, som montøren skal informeres om.
Om nødvendigt skal det på nummerplanen anføres, at det pågældende dækelement
skal understøttes indtil sammenstøbningen med naboelementerne har opnået den
fornødne styrke.
I mange tilfælde kan det være en økonomisk fordel at lade huller bore efter
montagen, idet variantantal og fejlrisiko mindskes. Skærpet opmærksomhed på
byggepladsernes sikkerhed og krav om 0-ulykker har desuden ført til, at der i flere
og flere projekter stilles krav om, at huller og udsparinger foretages på
byggepladsen. Derved sikres også, at den del af byggeperioden, hvor huller og
udsparinger kan stå åbne, minimeres mest muligt.
En yderligere positiv følge af, at huller og udsparinger udføres på byggepladsen er, at
fabriksudførte huller har stor indflydelse på huldækkenes leveringspilhøjde. Det
anbefales generelt at udføre huller og udsparinger på byggepladsen, såfremt der i
projektet stilles krav om et maksimalt spring imellem naboelementer.
Ved boring af huller skal der tages hensyn til spændlinernes placering, og der skal
derfor på forhånd træffes aftale med elementleverandøren om hullernes antal og
placering, så disse forhold kan indgå ved dimensioneringen af elementerne. Der skal
føres tilsyn med boring på stedet for at sikre at der kun bores som aftalt.
Såfremt naboelementerne besidder den fornødne bæreevne kan der ved anvendelse
af udvekslingsbjælker etableres udsparinger svarende til et elements fulde bredde.
Eksempel på udvekslingsbjælke
Dækelementer støbt ved rørtrækningsproces kan i begrænset omfang udstyres med
indstøbningsdele i elementernes langsider og overside under støbningen. I
ekstruderede elementer må der udføres udsparinger hvori indstøbningsdele senere
kan faststøbes.
I tilfælde med komplicerede indstøbningsdele eller anden speciel udformning kan
huldækelementer leveres i massiv udførelse.
Betonelementprodukter side 4
Dæksidekant med indstøbt insert
Dæksidekant med udragende armering
Dæksidekant med udsparing for
Indstøbning af armeringsbøjler
Bæreevner
Huldækkene dimensioneres efter den enkelte opgave. Dimension og antal af
spændliner fastlægges afhængig af de aktuelle belastninger. De maksimalt opnåelige
momentkapaciteter for de enkelte huldæktyper fremgår af nedenstående skema.
Udnyttes elementernes bæreevne ikke fuldt ud er det normalt at reducere
armeringen. Elementleverandøren kan oplyse de bæreevner der opnås med en given
armeringsgrad.
h
mm
g
kN/m2
vRd
kN/m
mRd
kNm/m
mrev
kNm/m
mbal
kNm/m
EIk
kNm2/m
180 3,00 63 95 70 35 13475
220 3,10 80 145 105 55 19800
270 3,65 95 235 160 85 36400
320 4,10 130 355 250 125 58600
400 4,50 150 540 350 175 113250
De anførte forskydningsbæreevner er bestemt ved forsøg og svarer til normale
vederlagsforhold med udstøbt etagekryds. For huldæk fremstillet ved ekstrudering
kan elementleverandøren oplyse den aktuelle forskydningsbæreevne ved andre
vederlagsforhold.
Ved bestemmelse af den fornødne dæktykkelse bør den projekterende være
opmærksom på behovet for eventuelle udsparinger til installationer. Der tilrådes
derfor forsigtighed ved udnyttelse af elementerne helt op til de grænseværdier der er
anført i skemaerne. En bæreevnereserve på 10-20% må normalt anbefales.
De viste designkurver er optegnet på basis dels af revnemomentet, dels af brud
bæreevnerne med en reserve på ca. 15%, hvilket i normale tilfælde også vil
tilgodese de øvrige krav. Ved spændvidder over 40 gange dæktykkelsen tilrådes
særlig opmærksomhed med hensyn til nedbøjningsforhold og vibrationskomforten.
Se nærmere i
BEF-vejledning og beregning vedrørende vibrationskomfort i dækkonstruktioner.
Er man ved over slagsdimensioneringen tæt på kurverne i det viste designdiagram,
tilrådes det at indhente nøjagtigere bæreevneoplysninger fra leverandøren, eller
anvende beregningsmodulet ”Overslagsdesign” på: www.bef.dk
Betonelementprodukter side 5
Brand
Færdige etageadskillelser af huldæk kan normalt eftervises at have en
brandmodstandsevne på 60 minutter uden særlige tiltag, og der vil ofte kunne
eftervises en brandmodstandsevne på 120 minutter. Se nærmere i:
BEF-bulletin no. 4: Huldæk og brand.
Opfyldelse af de nedenfor nævnte krav til fugearmering i huldæk er en forudsætning
for huldækkenes brandmodstandsevne.
Lyd
Bygningsreglementet opdeler byggerierne i klasserne A, B og C. Kravene i klasse C
kan normalt opfyldes ved at anvende huldæk med en fladevægt på omkring 350
kg/m2 sammen med en gulvopbygning, der giver tilstrækkeligt tilskud til
luftlydisolationen og en tilstrækkelig lyddæmpning. Se nærmere i:
BEF-bulletin no. 1: Lydisolation for tungt byggeri af beton- og letbetonelementer
der er udarbejdet som en udvidet eksempelsamling til SBi 237 med det mål, at
eksempelsamlingen kan danne et mere finmasket grundlag til at vurdere ud fra,
hvilke lydforhold der aktuelt kan forventes mellem boliger i nybyggede
betonelementbyggerier.
Kravene i klasse B kan normalt opfyldes efter de samme retningslinier som for klasse
C – idet der derudover suppleres med et egnet nedhængt lydisolerende loft. Kravene
i klasse A kan normalt ikke opfyldes i konventionelt byggeri.
Specialudformninger
Afhængig af produktionsmetode kan elementerne leveres i følgende
specialudformninger:
• Forsynet med oversidearmering, så elementerne kan anvendes med mindre
udkragninger.
• Forsynet med påstøbt træbeton eller isolering på under siden til henholdsvis
lydregulering og varmeisolering ved eksempelvis krybekælderdæk.
• Forsynet med skråt afskårne ender til brug ved skrå understøtningslinier.
• Forsynet med tværarmering i oversiden (anvendes især ved forankring af
bygningsgavle) (2400mm elementer er altid med indstøbt oversidearmering)
• Udført med øget egenvægt – typisk som følge af lydkrav. (Udføres typisk ved at
reducere kanalstørrelserne)
• Udført som helt massive elementer
• I specielle tilfælde med anden dæktykkelse end standard, dog med de
begrænsninger som produktionsudstyret
sætter.
• Udført til moderat miljøklasse.
Ved projektering med specialudformninger anbefales det altid at indhente nærmere
oplysninger om mulighederne hos leverandøren.
Konstruktive forhold
A: Elementernes vederlag skal mindst være 55 mm dybe. Ved projekteringen skal
der tages hensyn til elementernes længdetolerance og tolerancen på vederlagets
placering. Normalt projekteres med vederlag på 65-80 mm.
B: Langsgående fugearmering bør normalt højst have en diameter på 14 mm af
hensyn til effektiv omstøbning.
C: Ved bærende vægge bør der i alle længdefuger anordnes stødarmering hen over
tværfugen. Ofte kræver normerne direkte sammenhængsarmering i dækskiven.
D: Ved kantfuger skal der tilsvarende indlægges U-bøjler der omslutter armeringen i
kantstringeren, bl. a. for at sikre overførsel af eventuelle skivekræfter. Se
nærmere i afsnit 5.1 Dækskiver i: Betonelementbyggeriers statik.
E: I ekstruderede elementer kan det være nødvendigt at bore drænhuller for at sikre
afvanding af kanalerne i byggeperioden. På grund af pilhøjden skal hullerne bores
nær vederlagene. I kanaler, hvor der er indstøbt kuglehovedløft, kan det også
være nødvendigt at bore drænhuller mellem løftene for at sikre fuld udtømning af
vand. Andre elementer er normalt selvdrænende ved normale vederlagsdybder.
F: Kanalerne er normalt fra fabrikken lukket med plastlåg/polystyrenklodser af
hensyn til udstøbning af fugerne.
Betonelementprodukter side 6
Udsnit af fugearmeringsplan
Dækvederlag
Typiske detaljer – klik for nærmere information
Fuge mellem huldækelementer
Etagekryds huldæk/gavl
Etagekryds huldæk/indervæg
Betonelementprodukter side 7
Etagekryds huldæk/facade
Etagekryds ved trappevæg
Udsparinger i huldæk
Udvekslingsbjælke i huldæk
Samling huldæk/hatprofil
Samling huldæk/konsolbjælke
Samling huldæk/RB-bjælke
Betonelementprodukter side 8
3.2 Forspændte ribbeplader
Ribbeplader er bærende pladeelementer med en tynd topplade på to langsgående
ribber. Elementerne er forspændte, og de støbes i ca. 100 m lange stålforme med
tværskot svarende til elementopdelingen.
Sædvanligvis leveres elementerne i passiv miljøklasse, men kan efter opgave også
leveres i moderat miljøklasse.
Ribbepladerne anvendes til etage- og tagdæk, hvor der er brug for store
spændvidder eller forekommer store belastninger. Typiske anvendelsesområder er
fabrikker, lagerbygninger, idrætshaller og lignende. Endvidere finder elementerne
udstrakt anvendelse i parkeringsanlæg. Af andre anvendelsesområder kan nævnes
mindre broer, herunder gangbroer.
Til tagdæk anvendes ribbepladerne normalt uden overbeton. Til etagedæk skal der
støbes et mindst 60 mm tykt lag armeret overbeton ovenpå elementerne efter
montage.
Dimensioner
Elementernes længde varieres efter opgaverne. Ribbeplader leveres som standard i
følgende dimensioner:
Typebetegnelse Elementhøjde Elementbredde
TT 30 300 mm 2400 mm
TT 40 400 mm 2400 mm
TT 50 500 mm 2400 mm
TT 60 600 mm 2400 mm
TT 76 760 mm 2400 mm
TTD 78 780 mm 2400 mm
TTD 90 900 mm 2400 mm
TTD 102 1020 mm 2400 mm
600 mm 600 mm 1200 mm
TTD
TT
Betonelementprodukter side 9
Overflader
Ribberne og undersiden af toppladen støbes mod stålform. De normale
overfladespecifikationer iht. BIPS publikation A24 er BO42 for bundformen og BO41
for ribbesiderne.
Ribbedæk, der efter montage skal påstøbes et lag overbeton, leveres normalt med ru
opside og opragende forbindelsesarmering. Til tagdæk er toppladens overside
normalt plant afrettet.
Udsparinger og indstøbningsdele
Afhængig af de statiske forhold kan der i toppladen placeres udsparinger til
installationsgennemføringer, ovenlys og lignende. Udsparingerne bør altid holdes fri
af afrundingerne i overgangen mellem ribber og topplade.
I ribberne er der mulighed for at placere mindre udsparinger helt oppe under
toppladen. Disse udsparinger etableres normalt ved ilægning af tilpassede
polystyrenklodser i formen.
Ribbepladerne er som standard forsynet med løftebøjler i oversiden, stålbeslag langs
pladekanterne til indbyrdes sammensvejsning af elementerne, og med forankrede
lejeplader i underside ved ribbeender.
I toppladen er der normalt gode muligheder for at placere indstøbningsdele, medens
mulighederne i ribberne er mere begrænsede. Ankerskinner i ribbeundersiderne til
lettere ophæng kan dog som regel anbringes i formene.
Bæreevner
Ribbepladerne dimensioneres efter den enkelte opgave. Antallet af spændliner
fastlægges altså afhængig af de aktuelle belastninger. De maksimalt opnåelige
bæreevner fremgår af nedenstående skema.
I skemaet betegner »+6« at pladerne er suppleret med 60 mm overbeton, medens
»+8« betegner at pladerne er suppleret med 80 mm overbeton.
Type
g
kN/m2
vRd
kN/m
mRd
kNm/m
mrev
kNm/m
mbal
kNm/m
EIk
kNm2/m
TT30 2,10 105 140 100 85 20000
TT40 2,38 145 205 155 125 41000
TT50 2,65 175 305 225 180 75000
TT60 3,45 215 610 430 360 150000
TT76 4,00 270 960 650 460 305000
TT30+6 3,54 130 165 125 100 33000
TT40+6 3,82 165 230 190 155 61000
TT50+6 4,09 200 335 270 225 106000
TT60+6 4,89 235 675 500 430 207000
TT76/240+6 5,44 270 990 670 475 435000
Type
g
kN/m2
vRd
kN/m
mRd
kNm/m
mrev
kNm/m
mbal
kNm/m
EIk
kNm2/m
TTD78 5,22 300 1196 769 525 415000
TTD90 5,72 400 1511 959 641 605000
TTD102 6,19 500 1914 1207 795 840000
TTD78+8 7,14 400 1257 850 567 570000
TTD90+8 7,64 500 1578 1050 686 810000
TTD102+8 8,11 600 2005 1290 842 1100000
I mange tilfælde kan overslagsdimensioneringen baseres på undersøgelse for den
regningsmæsige momentbæreevne og for revnemomentet svarende til det på næste
side viste designdiagram. Er man ved overslagsdimensioneringen tæt på kurverne
tilrådes det at indhente nøjagtige bæreevneoplysninger fra leverandøren, eller at
anvende beregningsmodulet ”Overslagsdesign” på: www.bef.dk
Vedrørende vibrationskomfort henvises til:
BEF-vejledning og beregning vedrørende vibrationskomfort i dækkonstruktioner.
Betonelementprodukter side 10
Af hensyn til toppladens lokalbæreevne kan der normalt ikke regnes med større
regningsmæssige punktlaster end ca. 2 kN på ribbeplader uden overbeton og ca. 6
kN på ribbeplader med overbeton.
Toppladen kan normalt optage en jævnt fordelt, regningsmæssig nyttelast af
størrelsen ca. 6 kN/m på ribbeplader uden overbeton, og afhængigt af overbetonens
tykkelse og armering op til ca. 30 kN/m på ribbeplader med overbeton. Er større
laster aktuelle tilrådes det at kontakte leverandøren.
Brand
Færdige etageadskillelser af ribbeplader, type TT med 60 mm armeret overbeton vil
normalt kunne modstå en 60 minutters standardbrand. Tilsvarende
brandklassifikation kan opnås med ribbeplader uden overbeton, men forsynet med
mindst 25 mm mineraluldisolering ovenpå toppladen.
Færdige etageadskillelser af ribbeplader, type TTD med 80 mm armeret overbeton vil
normalt kunne modstå en 120 minutters standardbrand.
Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:
• Elementer udført med tykkere topplade end standard- tykkelsen.
• Elementer udført med smallere topplade end standard- bredden. Eksempelvis
bredder på 1500 mm, 1800 mm eller 2100 mm.
• Elementer med kun én ribbe, men kun i tilfælde hvor stabiliteten både på
lagerplads, ved montagen og i den færdige bygning kan sikres effektivt.
• Elementer leveret med indstøbt træbeton i undersiden af toppladen, dog normalt
kun ved større leverancer.
• Elementer med skråt afskårne ender.
Konstruktive forhold
A: De indstøbte stålbeslag i pladekanterne skal sammen svejses indbyrdes. I
dæk uden overbeton sikrer dette mod differensbevægelser og muliggør
overførsel af skivekræfter mellem pladerne.
B: Pladernes effektive vederlag skal afhængig af belastningen mindst være 80-
100 mm. Der skal altid projekteres med et vederlag der i forhold hertil er
øget svarende til ugunstigste sammenfald af tolerancer.
C: Især hvor flere ribbeplader ligger i forlængelse af hinanden skal der tages
hensyn til elementernes langsgående bevægelser, specielt den forkortelse
der skyldes betonens krybning som følge af forspændingskræfterne.
D: Ved oplægning på betonvægge eller -bjælker bør vederlaget trækkes 20-30
mm tilbage fra væggens/bjælkens forkant, med mindre kanten forstærkes,
for eksempel med forankrede stålplader.
Betonelementprodukter side 11
Typiske detaljer – klik for nærmere information
Udsparinger i ribber
Udsparinger i topplade Samling ribbeplader/RB- eller I-bjælke
Samling ribbeplader/konsolbjælke
Etagekryds facade/ribbedæk
Betonelementprodukter side 12
3.3 Ribbetagplader og vaffelplader
Ribbetagplader er som ribbepladerne opbygget med en tynd topplade på to
langsgående ribber. Ribbetagpladernes overside er skrå, så der dannes fald fra midte
mod ender. Ribbetagplader anvendes til tage over fabrikker, lagerbygninger,
idrætshaller og lignende.
De ribbetagplader der behandles i det følgende er forspændte elementer, men der
findes også slaptarmerede ribbetagplader på markedet. Ribbetagpladerne leveres
normalt i passiv miljøklasse.
Dimensioner
Ribbetagpladernes længde varieres efter opgaverne. De største elementer leveres i
længder op til 35 m. Elementernes dimensioner og tværsnitsform afhænger af
fabrikatet. Følgende typer er standard:
TYPEBETEGNELSE Elementhøjde Elementbredde
TTS 60/240 600 mm 2400 mm
TTS 72/240 720 mm 2400 mm
TTS 90/240 900 mm 2400 mm
TTS 102/240 1020 mm 2400 mm
TTS 72/300 720 mm 3000 mm
TTS 90/300 900 mm 3000 mm
De anførte elementhøjder gælder ved kip. Taghældningen er 1:40 eller 1:36,
afhængigt af produktionssted.
Plader med elementbredde 2400 mm findes med indbyrdes ribbeafstand 1200 eller
1800 mm, medens 3000 mm brede plader alle har ribber med 1800 mm afstand.
Vaffelplader
Da ribbetagpladernes bæreevne som regel er rigelig, kombineres de ofte med rækker
af vaffelplader, der »erstatter« hver anden ribbetagplade. Herved op nås en meget
økonomisk tagkonstruktion. Vaffelplader er tynde udfyldningselementer af beton. De
består af en topplade med ribber i form af et risteværk på undersiden.
Detailgeometrien varierer efter fabrikat.
Elementerne er slaptarmerede og støbes i faste forme. De leveres i passiv
miljøklasse.
Vaffelplader fremstilles som standard i modulmål 2,4 gange 2,4 m. Halve plader
findes dog også som standard. Afhængig af fabrikat andrager egenvægten mellem
0,7 og 1,0 kN/m.
Betonelementprodukter side 13
0verflader
Ribbetagpladernes ribber og underside af toppladen støbes mod stålform og er derfor
glatte. Der kan forekomme luftblærer på ribbesiderne, og der vil normalt kunne ses
spor efter samlinger i formen, idet de anvendte forme er sektionsopdelte. Toppladens
overside er glat afrettet.
Vaffelpladens undersider med de synlige ribber støbes mod stålform og har derfor
glat overflade. Toppladens overside er plant afrettet.
Udsparinger og indstøbningsdele
Oplysningerne om udsparinger og indstøbningsdele i ribbeplader gælder også for
ribbetagplader. Hvor der skal oplægges vaffelplader mellem ribbetagplader,
indstøbes der særlige bærebeslag i toppladen.
Vaffelplader kan – afhængig af fabrikat – leveres med udsparinger op til 500 mm i
begge retninger. Større udsparinger til ovenlys eller lignende etableres ved at
udelade hele eller eventuelt halve vaffelplader. Vaffelplader er som standard forsynet
med udragende beslag til sammensvejsning med ribbetagpladerne. Andre
indstøbninger er normalt ikke mulige.
Bæreevner
Ribbetagpladerne dimensioneres efter den enkelte opgave. Antallet af spændliner
fastlægges afhængig af de aktuelle belastninger.
Ved overslagsberegninger kan ribbetagplader behandles som simpelt understøttede
retlinede bjælker. Belastningerne beregnes derfor pr. lbm og ikke pr. m2. Der ses
bort fra egenvægtens variation langs elementaksen.
Ved beregninger til fastlæggelse af pladetypen skal momentet for den samlede,
regningsmæssige belastning inklusive ribbetagpladens egenvægt og bidrag fra
eventuelle vaffelplader mv. være mindre end de anførte bæreevner.
Overslagsberegningerne kan baseres på parametrene i det følgende skema.
TYPE hkip
mm
g
kN/m
VRd
kN
MRd
kNm
Mrev
kNm
Mbal
kNm
EIk
kNm2
TTS 60 600 5,5 130 715 610 385 13475
TTS 72 720 6,1 165 1335 1060 680 19800
TTS 90 900 7,2 200 2175 1675 1035 36400
TTS 102 1020 8,0 235 2905 2210 1395 58600
I mange tilfælde vil langtidsdeformationen være mindre af gørende for valg af
tagkonstruktion, og overslagsdimensioneringen vil da ofte kunne baseres alene på
den regningsmæssige momentbæreevne svarende til det viste designdiagram.
Bæreevnekurverne er for små spændvidder skåret vandret af under hensyn til
toppladens begrænsede lokalbæreevne.
Den tynde topplade bør ikke udsættes for store punktlaster. Med standardelementer
vil der normalt kunne optages punktlaster på Ca. 2 kN. Kan større punktlaster
forekomme tilrådes det at kontakte leverandøren. Man bør især være opmærksom på
at opstilling af paller med tagpap og lignende kun må foregå over ribberne.
Betonelementprodukter side 14
Almindelige vaffelplader er kun dimensioneret for sædvanlig taglast. Til tagområder
hvor der kan forekomme sneophobning, skal anvendes vaffelplader med kraftigere
armering. Ud over den lodrette last kan elementerne overføre skivekræfter i
tagfladens plan.
Brand
Tag bestående alene af ribbetagplader vil normalt opfylde kravene til bygningsdel
REI60 med mindst 25 mm mineraluldsisolering på oversiden.
Når ribbetagpladerne kombineres med vaffelplader vil brandklassifikationen afhænge
af disse. Afhængig af fabrikat kan vaffelplader leveres i en særlig udførelse, godkendt
som BS-bygningsdel 60 i forbindelse med en nærmere foreskrevet udvendig
mineraluldsisolering. Standard vaffelplader kan betegnes som klasse 1 beklædning.
Specialudformninger
For ribbetagplader er der mulighed for følgende specialudformninger:
• Elementer udført med tykkere topplade end standard- tykkelsen.
• Elementer udført med smallere topplade end standard- bredden. Eksempelvis
bredder på 1500 mm, 1800 mm eller 2100 mm.
• Elementer med kun én ribbe, men kun i tilfælde hvor stabiliteten både på
lagerplads, ved montagen og i den færdige bygning kan sikres effektivt.
• Elementer leveret med indstøbt træbeton i undersiden af toppladen, dog normalt
kun ved større leverancer.
• Elementer med skråt afskårne ender.
For vaffelplader er der tilsvarende muligehed for:
• Elementer leveret med lyddæmpende materiale på undersiden.
• Elementer leveret som særlige tilpasningsplader i alle bredder mellem 1500 og
2400 mm. Smallere tilpasnings plader er mulige, afhængig af fabrikat.
Konstruktive forhold
A: For at undgå for store temperaturbevægelser i konstruktionen tilrådes det i alle
tilfælde at forsyne ribbetagplader med en udvendig varmeisolering, også selv
om bygningens anvendelse ikke kræver det.
B: Ribbetagplader skal ved hjælp af de indstøbte stålbeslag sammensvejses
indbyrdes eller med vaffelplader, blandt andet af hensyn til optagelse af
skivekræfter i taget.
C: Ribbetagpladernes effektive vederlag skal afhængig af belastningen mindst
være 80-100 mm. Der skal altid projekteres med et teoretisk vederlag der i
forhold hertil er øget svarende til ugunstigste sammenfald af tolerancer.
D: Ved oplægning af ribbetagplader på betonvægge eller -bjælker bør vederlaget
trækkes 20-30 mm tilbage fra væggens/bjælkens forkant, med mindre kanten
forstærkes, for eksempel med forankrede stålplader.
E: Vaffelpladerne må ikke belastes med koncentreret last fra byggematerialer eller
lignende.
F: Ovenlys kan ikke hvile på vaffelpladerne, men skal være selvbærende mellem
ribbetagpladerne.
G: Svejsesamlingerne mellem vaffelpladerne og ribbetagpladerne er meget vigtige
og skal altid udføres i overens stemmelse med pladeleverandørens anvisninger.
Betonelementprodukter side 15
3.4 Forskallingsdæk
Et forskallingsdæk består af en tynd, præfabrikeret betonplade der efter oplægning
forsynes med et lag pladsstøbt overbeton. Det færdige forskallingsdæk virker således
som en massiv plade, idet der er sikret fornøden konstruktiv samvirken mellem den
præfabrikerede plade og overbetonen.
Forskallingsdækkets undersidearmering er indstøbt i den præfabrikerede plade.
Endvidere er der i pladen indstøbt armeringsgitterdragere, der dels afstiver
elementet under transport og montage og dels kan indgå som oversidearmering i det
færdige dæk.
Pladerne støbes i forme som enkeltelementer. Elementgeometrien er meget fleksibel
med hensyn til skrå afskæringer på langs og på tværs.
Sammenhængen i det færdige forskallingsdæk sikres ved indstøbning af
kontinuitetsarmering i overbetonen.
Forskallingsdæk leveres sædvanligvis i passiv miljøklasse, og de anvendes til
etagedæk, trappereposer og tagdæk. Ofte anvendes forskallingsdæk til udfyldning af
særlige områder mellem huldæk. Der kan for eksempel være tilfælde hvor de
konstruktive forhold lokalt betinger en massiv plade på grund af store udsparinger,
eller store skivekræfter.
Dimensioner
De præfabrikerede plader, normalt leveres i mål der dvs de enkelte elementer, kan
frit varierer indenfor følgende intervaller:
• Pladelængder: 0,4–8,0 m (i specielle tilfælde op til 11,0 m)
• Pladebredder: 0,4–2,4 m
• Pladetykkelser: 40–65 mm
Overbetonens tykkelse afpasses efter opgaven, se også bæreevneskemaerne
nedenfor.
Overflader
Elementerne leveres normalt med underside svarende til specifikation BO-28 i BIPS
publikationen A24, se:
BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol
Endvidere kan elementerne leveres med undersiden som frilagt overflade, forsynet
med påstøbt træbeton eller isolering til fx lydregulering eller varmeisolering. Synlige
fuger affases. Oversiden af den præfabrikerede plade har karakter som ru støbeskel.
Oversiden af overbetonen udføres svarende til efterfølgende arbejder.
Betonelementprodukter side 16
Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparinger kan placeres forholdsvis frit, stort set som i en pladsstøbt plade. Der er
gode muligheder for at tilpasse elementopdelingen efter større huller, så der ikke
opstår problemer under transport og montage af elementerne på grund af hullerne.
Der kan placeres indstøbningsdele, for eksempel el-dåser, i forskallingsdækket. El-rør
trækkes efter montagen.
Ved placeringen af udsparinger og indstøbninger skal der tages hensyn til de statiske
forhold.
Bæreevner
Forskallingsdæk dimensioneres efter den enkelte opgave. De maksimalt opnåelige
bæreevner fremgår af nedenstående skema.
Brud Ulykke
h
mm
g
kN/m2
vud
kN/m
mud
kNm/m
vud
kN/m
mud
kNm/m
100 2,50 53,6 13,4 - -
120 3,00 78,5 17,1 - -
140 3,50 94,9 20,8 - -
160 4,00 124 37,0 - -
180 4,50 142 52,0 - -
200 5,00 160 83,6 206 127
220 5,50 179 94,3 230 146
250 6,25 - - 286 174
Bæreevnerne i kolonnerne »Brud« svarer til normale lastkombinationer. De anførte
bæreevner forudsætter at der til overbetonen anvendes en betonkvalitet med
karakteristisk styrke på mindst 20 MPa.
For enkeltspændte plader, dvs plader oplagt på to parallelle linieunderstøtninger, kan
overslagsdimensionering baseres på den viste bæreevnetabel. Indspænding over
mellemunderstøtninger etableres ved hjælp af oversidearmering i overbetonen.
Plader med mere komplicerede understøtningsforhold eller meget store huller kan
overslagsdimensioneres ved hjælp af brudlinieteorien med brug af de anførte
momentbæreevner.
Hvor forskallingsdækket understøttes på søjler skal reaktionen, NEd, på den enkelte
søjle være mindre end anført i nedenstående skema af hensyn til faren for
gennemlokning, hvis forskydningsarmering skal undgås.
h Søjledimension, mm
mm 200 250 300 200 200 200
Brud Ulykke
140 164 186 208 - - -
160 203 228 253 - - -
180 246 274 302 - - -
200 293 324 356 528 583 640
220 344 379 413 619 682 713
250 428 467 507 770 840 92
Værdien af N er anført i kN.
I tvivlstilfælde eller ved stor bæreevneudnyttelse tilrådes det at indhente nærmere
oplysninger fra leverandøren.
Pilhøjder og nedbøjninger
Elementerne støbes uden pilhøjde i vandrette forme. De kan ved oplægningen få
forskellig nedbøjning, hvilket der delvis kan kompenseres for ved at justere den
midlertidige montageunderstøtning inden udstøbning af overbetonen.
Betonelementprodukter side 17
Af hensyn til begrænsning af nedbøjningerne anbefales det for simpelt understøttede
plader ikke at regne med spændvidder over 30 x h. For plader indspændt i begge
ender kan spændvidden eventuelt gå op til 35 x h. Nøjere oplysninger om korttids-
og langtidsnedbøjninger kan indhentes hos elementleverandøren.
Brand
Færdige etageadskillelser af forskallingsdæk dimensioneres efter DS/EN 1992-1-2 for
den foreskrevne brandmodstandsevne i den enkelte opgave.
Lyd
De lydmæssige egenskaber for tunge byggematerialer såsom beton, tegl og letbeton
relaterer sig stort set kun til fladevægten – jfr SBi-anvisning nr 237.
Teksten under ”Huldæk” er derved også gældende for forskallingsdæk.
Kravene i klasse C kan normalt opfyldes ved at anvende forskallingsdæk med en
fladevægt på omkring 350 kg/m2 sammen med en gulvopbygning, der giver
tilstrækkeligt tilskud til luftlydisolationen og en tilstrækkelig lyddæmpning.
Varme
Forskallingsdæks varmeisolerende virkning er normalt uden betydning.
Forskallingsdæks varmeakkumulerende egenskaber er på samme niveau som
huldæk.
Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:
• Elementer udført med betonstyrke efter ønske.
• Elementer udført med forspændt armering i den ene retning.
• Elementer forsynet med særlig armering i form af skjulte, bøjlearmerede bjælker i
det færdige dæk.
• Elementer med træbeton indstøbt i undersiden.
Ved projektering med specialudformninger anbefales det at indhente nærmere
oplysninger om mulighederne hos de relevante leverandører.
Konstruktive forhold
A: Elementernes vederlag skal normalt mindst være 50 mm.
B: Forskallingsdæk er ikke selvbærende. Det er derfor strengt nødvendigt, at der
inden montage opstilles midlertidige understøtninger efter leverandørens
anvisninger.
De midlertidige understøtninger tjener også som afstivning i forbindelse med
udstøbningen af overbetonen. Ved at opretholde midlertidig understøtning i en
passende periode derefter kan man begrænse de blivende nedbøjninger.
C: Hvis revnevidden over mellemunderstøtninger ønskes begrænset må der
indlægges oversidearmering hen over mellemunderstøtningerne.
D: Der skal altid indlægges stødarmering på tværs af ele mentfuger.
E: Ved kombineret anvendelse af forskallingsdæk og -vægge kan udstøbning af
begge ske i samme arbejdsgang.
Betonelementprodukter side 18
3.5 Altanplader
Altanelementer er sædvanligvis slaptarmerede, massive betonplader der støbes i
enkeltforme. Altanpladerne anvendes både til enkeltaltaner og altangange.
Miljø-/eksponeringsklasse er i høj grad bestemmende for dæklagskrav på armeringen
og dermed elementtykkelsen. For at imødekomme ønske om arkitektonisk slanke
konstruktioner er det derfor vigtigt, at der ikke stilles strengere krav end nødvendigt
i forhold til det aktuelle miljø.
Enkeltaltaners opsider henregnes oftest til aggressiv miljøklasse, idet enkeltaltaner
stort set aldrig udsættes for tøsalte. Opsider på altangange henregnes derimod ofte
til ekstra aggressiv miljøklasse, idet opsiderne kan forventes udsat for tøsalte.
De lodrette sidekanters miljøklasse afhænger af afvandingsforholdene og kan enten
henregnes til aggressiv miljøklasse eller moderat miljøklasse på samme måde som
pladeundersiden.
For altanplader er tykkelsen ofte en vigtig parameter at minimere. Derfor kan det i
en del tilfælde komme på tale at anvende rustfast armering for at kunne reducere
dæklaget i forhold til tilsvarende konstruktioner med almindelig armering. Se
nærmere om reglerne herom i det nationale anneks til DS/EN 1992-1-1.
Afvanding sikres ved at etablere det nødvendige fald i selve elementet. Det
bemærkes særskilt, at placering af afløb skal foretages under hensyntagen til
langtidsnedbøjningen, således at afløbet til enhver tid er placeret i lavpunktet.
Det bemærkes tillige, at istøbte løftebeslag i altanpladeoversiden giver anledning til
udstøbningsreparationer som kan være meget skæmmende. Det anbefales at
undlade istøbning af løft i opsiden og i stedet håndtere altanpladerne med vacuumløft
og/eller løftestropper.
Erfaringen viser at altanplader kræver meget stor omhu ved projektering og
udførelse. På den baggrund kan det stærkt anbefales at følge anvisningerne i SBI's
publikation: Beton 5. Betonaltaners konstruktive udformning.
Dimensioner
Der findes ingen standardelementer, idet altaner og altangange som regel indgår i
det arkitektoniske indtryk og derfor udformes efter den enkelte opgave. Det er dog
vigtigt at formgivningen følger god projekteringsskik – især med henblik på
holdbarhed.
Omkostningerne til støbeforme udgør ofte en væsentlig del af den samlede pris, og
det tilrådes derfor at opnå størst mulig genanvendelse af formene. Udover
formgivningen kan også leveringstakten og -rækkefølgen være afgørende for
formudnyttelsen.
Overflader
Altanplader støbes normalt med opsiden nedad mod form bunden. Faldet er da
opbygget i formbunden. Endvidere kan det være hensigtsmæssigt at indlægge en let
profileret plade i formbunden, så den færdige opside bliver mere skridsikker.
Krav til udtørringsbeskyttelse i forhold til den/de stillede miljø-
/eksponeringsklassekrav er ofte ensbetydende med, at altanpladerne beskyttes med
plastfolie, hvilket naturligt fører til at overfladerne fremstår med hvide skjolder, som
kan være skæmmende. Det foreslås, at det i konkrete projekter, hvor hvide skjolder
ikke kan accepteres, aftales at anvende en påsprøjtet curing compound.
Eksempel på
altanelement
Betonelementprodukter side 19
3.6 Trapper
Trappeelementer er normalt af slaptarmeret beton, og leveres som standard
med færdige oversider i glat, sandblæst eller afsyret beton, eller terrazzo i forskellige
farver. Trin og reposer kan forsynes med »nedtryk« beregnet for pålægning af
tæppe, linoleum, gummi- eller anden belægning. Trappeløb og reposer kan desuden
leveres med vaskekant og kan forsynes med inserts for montering af gelændere.
Trappelementernes underside er som standard afrettede og håndbearbejdede og
fremstår med en let nopret overflade svarende til kridering med en mohairrulle.
Den rullede overflades generelle planhed, spring ved indstøbningsdele og afsmitning
svarer til opfyldelsen af de tilsvarende krav til i specifikationen BO-23 i BIPS
publikationen A24, se:
BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol
Trappelementernes sideflader er formglatte svarende til BO-31.
Trappeelementerne dimensioneres efter opgave. Det tilrådes at indhente nærmere
oplysninger fra leverandøren, hvis den aktuelle belastning er større end svarende til
normernes sædvanlige lasttilfælde, eller hvis der er krav om brandmodstandsevner
ud over REI 30.
Trappeelementerne kan leveres i passiv miljøklasse til anvendelse i tørre og
opvarmede rum, i moderat miljøklasse til anvendelse i fugtbelastede og uopvarmede
rum, samt i aggressiv miljøklasse til anvendelse udendørs.
Ligeløbstrapper
Ligeløbstrapper består af trappeløbs- og reposeelementer. Trappeløbene spænder frit
mellem understøtningerne. Der skelnes mellem råløbstrapper og færdigløbstrapper.
Råløbstrapper monteres i to tempi. Først monteres eventuelle reposeplader samt
selve råløbene, der kan fungere som arbejdstrappe i byggeperioden. Senere gøres
særlige trinplader med færdig overflade fast på råløbene. Herved kan man undgå
beskadigelser af de færdige trinoverflader i byggeperioden. Færdigløbstrapper
leveres med helt eller delvis færdige over flader til byggepladsen.
Betonelementprodukter side 20
Ligeløbselementer kan indgå i 1-løbs-, 2-løbs og 3-løbstrapper efter ønske i den
enkelte byggesag, og kan kombineres med separate reposeelementer. De kan også
leveres med påstøbte reposer fra fabrik, for eksempel til anvendelse i 3-løbstrapper.
I visse tilfælde spænder trappeløbet direkte mellem etagedækkene uden egentlige
reposer. Der er således talrige kombinationsmuligheder. Ligeløbselementer anvendes
i alle former for etagebyggeri. De leveres både til nybyggeri og i forbindelse med
renovering af ældre ejendomme.
Reposeelementer til færdigløbstrapper er normalt massive, medens der til
råløbstrapper i reglen anvendes reposeelementer med en tyndere topplade på to
ribber. Se principskitserne for de to trappetyper.
Trappeleverandøren vil sammen med trappeelementerne kunne tilbyde at levere
standard-trappegelændere. Se nær mere i de enkelte leverandørers brochurer.
Trappeløbene udføres som standard i følgende mål:
Boligbyggeri Erhvervsbyggeri
Grund 250 mm 280 mm
Stigning 175 mm 175 mm
Fri bredde 975 mm 1000, 1100, 1200 mm
Etagehøjde 2800 mm 2800-3500 mm
Efter opgave kan elementerne leveres i andre mål tilpasset det enkelte trapperum.
Ofte anvendes andre stigningshøjder end de anførte 175 mm. Normalt inden for
intervallet 170-180 mm. Reposepladernes geometri tilpasses det enkelte trapperum.
Bygningsreglementets krav til trinlydniveau kan opfyldes ved at holde
trappeelementerne fri af trapperumsvæggene og indlægge elastisk materiale i
understøtningerne. Efterklangstiden i trapperummet kan reguleres ved opsætning af
lydabsorberende materialer på loft og på undersiden af reposerne.
Trappeleverandøren kan være behjælpelig med løsning af lydproblemer i trapperum.
Spindeltrapper
Spindeltrapper opbygges af slaptarmerede enkelttrin der normalt er ens hele vejen
op. Der findes en række trinmodeller med varierende længde, højde og
spindeldiameter. Trinnene er ofte symmetriske, og kan dermed anvendes til både
højre- og venstredrejende trapper. For hver model kan trinnene drejes mere eller
mindre ind over hinanden inden for grænser fastsat af Bygningsreglementet (nedre
grænse) og praktiske/æstetiske hensyn (øvre grænse).
Betonelementprodukter side 21
De enkelte spindeltrappetrin består af en cylinderring hvor fra der er udkraget en
vandret trindel. Ringen er udført med en gennemgående lodret udsparing. Ved
opstillingen af spindeltrappen opstår der således et gennemgående, lodret hulrum i
spindelens midte. Dette hulrum armeres og udstøbes under trappens opstilling.
Som en konsekvens af det fleksible trinsystem vil reposestørrelse og -udformning
som regel variere fra byggeri til byggeri. Reposer udføres derfor efter opgave og kan
være enten fabriksstøbte eller pladsstøbte.
Spindeltrapper er pladsbesparende og kan enten omsluttes med en cylindrisk
trapperumsvæg eller anvendes fritstående. I runde trapperum er afstanden mellem
trinende og væg som regel ca. 50 mm.
Spindeltrapper kan anvendes til alle former for etagebyggeri, men er på grund af den
store fleksibilitet og lave vægt specielt velegnede i forbindelse med
renoveringsopgaver, hvor pladsforholdene kan være knebne, rummene skæve eller
uregelmæssige, og hvor etagehøjden inden for samme bygning kan variere fra etage
til etage.
Spindeltrapper udføres som standard i følgende mål:
• ydre diameter af spindeltrappe: 1700–3500 mm
• spindeldiameter: 300, 400 og 500 mm
• stigning: 160-210 mm
De forskellige trinmodellers geometriske udformning er deltaljeret i producenternes
brochuremateriale.
Trappen er selvbærende, og de udkragede trinender holdes normalt fri af de
omgivende vægge. Herved opnås dels en byggeteknisk forenkling, dels at
transmission af trinlyd fra trappen til de omgivende vægge undgås. Da
spindeltrapper stabiliseres gennem reposerne sammenstøbes disse – hvadenten de
fabriksfremstilles eller støbes på stedet – med spindelen. Lydtransmission gennem
reposerne er dog normalt ikke noget problem, og må i modsat fald klares ved speciel
udformning af reposernes vederlag.
Vindeltrapper
Vindeltrapper er svingtrapper uden indvendige bæringer.
Disse trapper, der som spindeltrapper er pladsbesparende, udføres normalt som
halv- eller kvartsvingtrapper. Først nævnte trappetype svinger i hele forløbet – ialt
180° mellem nederste og øverste trin, medens kvartsvingtrapper består af en lige og
en svungen del og svarer til en drejning på 90°.
Vindeltrapper forløber normalt uden mellemreposer fra etage til etage, og kan
udføres fritbærende mellem disse. Sædvanligvis udføres vindeltrapper dog med
konsoller for bæring i væg langs den ydre periferi, ligesom de ofte udføres to-delte.
Eksempel på vindeltrappe
Betonelementprodukter side 22
Vangetrapper
Dette trappesystem består af enkelttrin der spænder mellem vanger, eller eventuelt
er udkraget til begge sider over en enkelt midtervange. Underliggende vanger
udføres trappeformet, hvorimod side vanger udføres med lige forløb af over- og
undersider og undertiden så høje at de samtidig virker som gelænder. Vangetrapper
kan udføres med både retlinede og svungne forløb.
Andre muligheder
Trappeproducenterne er i stand til at efterkomme specielle ønsker, for eksempel:
• åbne trapper, dvs uden én eller flere af de normalt forekommende
trapperumsvægge
• trapper med halvrunde reposer – eller uden reposer
• alternative trinudformninger – specielt til spindeltrapper
• helstøbte spindeltrapper med vægformet spindel.
Mulighederne er så mangfoldige at det vil føre for vidt at beskrive dem alle her. Det
må anbefales at kontakte producenterne hvis man har særlige ønsker.
Konstruktive forhold
Den projekterende bør ud over trapperummets overordnede geometri altid tage
stilling til følgende:
A: Krav til miljøklasse
B: Krav til belastninger
C: Krav til trinlydsisolering
D: Krav til akustikregulering
E: Krav til stigning, grund og trinbredde
F: Krav til gelænderfastholdelser
G: Krav til oversider, herunder eventuelle krav om vaskekant eller nedtryk for
belægning
H: Eventuelle særlige krav til øvrige overflader
I: Ønsker om særlige indstøbningsdele.
Betonelementprodukter side 23
3.7 Strengbetonbjælker, alment
De almindeligste bjælkeelementer er forspændte strengbetonbjælker af følgende
typer:
RB: Bjælker med rektangulært tværsnit.
IB: Bjælker med I-formet tværsnit, dog rektangulært nærmest vederlag.
SIB: Som type IB med med fald på oversiden svarende til lavt saddeltag.
KB: Bjælker med bredre underdel, som danner hylde for oplægning af
dækelementer, så bjælkens øvre del ligger i niveau med dækket.
KBE: Som type KB, men kun med hylde for dækelementer på den ene side.
KBB: Som type KB, men med kraftigere konsolunderdel.
KBBE: Som type KBB, men kun med hylde for dækelementer på den ene side.
LB: Som type KB, men bredere og med særlig lav konsolunderdel.
LBE: Som type KB, men kun med hylde for dækelementer på den ene side.
Tværsnitsudformning og dimensioner for de forskellige bjælketyper er vist sammen
med bæreevneoplysninger i det efterfølgende.
Strengbetonbjælker fremstilles på spændebænke der typisk er omkring 100 m lange.
Bjælkerne støbes som regel på en bundform der udlægges i hele spændebænkens
længde. Sideformene monteres i sektioner og kan være stålforme eller lakerede
træforme. I samlinger mellem bund- og sideform monteres normalt en trekantliste,
således at bjælkerne får affasede kanter i undersiden. Bjælkerne leveres normalt
med bund og sider formglatte, og oversiderne er sædvanligvis plant afrettede.
Den forspændte armering består af liner eller tråde af stål med meget høj styrke.
Denne armering strækkes ud i hele spændebænkens længde og opspændes med
hydrauliske presser. Bøjler trækkes ind over linerne før opspænding. Endelig
montage af bøjler og anden slap armering foregår efter opspændingen, hvorefter
sideformene lukkes og betonen udstøbes.
Bjælkeelementerne leveres som standard i passiv miljøklasse. Elementer til andre
miljøklasser kan leveres på forlangende.
Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparinger for gennemføringer af rør og lignende kan udføres under hensyntagen til
de statiske og produktionsmæs sige forhold.
I enderne er de forspændte bjælker som regel forsynet med indstøbte lejeplader og
med lodrette dornhuller for samling med søjlerne.
Strengbetonbjælkerne er normalt forsynet med løftebøjler eller -beslag i oversiden. I
tunge bjælker udføres huller gennem bjælkekroppen for anvendelse af løftedorne.
I bjælkeoversiden kan der placeres alle former for indstøbninger under hensyntagen
til spændlinernes placering. I siderne og i bundens centerlinie kan der placeres
indstøbningsdele der ikke rager uden for tværsnittet. Dette gælder dog ikke hoved og
fod på IB- og SIB-bjælker.
Bæreevner
Armeringsmængde og dermed forspænding afpasses i hver enkelt byggesag efter de
aktuelle spændvidder og belastninger. De maksimalt opnåelige bæreevner er for hver
bjælketype anført i det følgende.
Brand
Alle standardtyper af strengbetonbjælker vil kunne overholde kravene til
bygningsdele REI 60. De større typer kan normal dimensioneres svarende til
Løftebøjle
Dornhul
Lejeplade Udsnit af bjælkeende
Betonelementprodukter side 24
bygningsdele REI 90 eller REI 120, dog kan bæreevnen i sådanne tilfælde ikke altid
udnyttes fuldt ud.
Specialudformninger
Der er mulighed for følgende specialudformninger:
• Bjælker der ikke er fuldt udnyttede, kan i visse tilfælde armeres ekstra i
oversiden med henblik på overragende (udkragede) ender af begrænset længde.
• Side- og bundforme kan ofte kombineres til andre tvær snitstyper end
standardbjælkerne.
Det tilrådes at indhente nærmere oplysninger fra leverandøren i hvert enkelt tilfælde.
Konstruktive forhold
A: Større enkeltlaster ophængt i undersiden kræver særlig
ophængningsarmering.
B: Ved vederlag bør anvendes mellemlæg, så der ikke over føres vederlagstryk
hverken på de sidste 20-30 mm af bjælken eller på de yderste 20-30 mm
afvederlaget. Veder lagsspændinger på op til 10 MPa kan overføres med mel
lemlægsplader af stål alene, og med 3-lags mellemlægs plader (bly-stål-bly)
overføres op til 15 MPa.
C: Ved oplægning af strengbetonbjælker på konstruktioner af beton bør den
underliggende konstruktion forsynes med forankrede vederlagsplader.
D: Strengbetonbjælker bør ikke fastholdes til ueftergivelige understøtninger i
begge ender på grund af bjælkernes længdedeformationer fra svind, krybning
og temperatur variationer.
E: Vederlagsdybden bør vælges således at der gøres plads for tolerancer og
længdeændringer.
F: Slanke bjælker kræves afstivet sideværts under montagen.
Betonelementprodukter side 25
RB-bjælker
RB-bjælker har rektangulært tværsnit og fremstilles i nedennævnte standardtyper,
hvor typebetegnelsen angiver bjælkebredde/bjælkehøjde i cm.
Type
g
kN/m
VRd
kN
MRd
kNm
Mrev
kNm
Mbal
kNm
EIk
kNm2
RB 18/36 1,56 230 135 90 40 21000
RB 18/42 1,81 300 215 140 70 34000
RB 18/48 2,07 360 265 175 85 50000
RB 18/54 2,33 430 310 200 100 73000
RB 24/48 2,76 430 365 245 130 68000
RB 24/54 3,11 520 430 285 150 97000
RB 24/60 3,46 610 560 365 190 136000
RB 24/66 3,80 700 725 485 235 181000
RB 30/60 4,32 790 730 525 265 175000
RB 30/66 4,75 870 860 590 305 230000
RB 30/72 5,18 950 1000 665 340 298000
RB 36/66 5,70 1050 1020 680 370 273000
RB 36/72 6,22 1150 1230 815 420 354000
RB 36/84 7,26 1340 1635 1075 540 436000
RB-bjælker leveres i længder efter opgaevn, og det vil også ofte være muligt at få
leveret denne bjælketype med andre tværsnitsdimensioner en de anførte
standardtyper. Kontakt leverandøren om mulighederne herfor.
RB-bjælke: opstalt og snit
Betonelementprodukter side 26
IB-bjælker
IB-bjælker har I-formet tværsnit, hvilket betyder at egen vægten reduceres i forhold
til RB-bjælker med samme bæreevner. IB-bjælker fremstilles i nedennævnte
standardtyper, hvor typebetegnelsen angiver bjælkebredde/bjælkehøjde i cm.
Type
g
kN/
m
VRd
kN
MRd
kNm
Mrev
kNm
Mbal
kNm
EIk
kNm2
IB 30/60 2,6 210 620 470 230 147000
IB 30/72 2,94 250 910 700 370 246000
IB 30/84 3,17 290 1100 830 430 367000
IB 30/108 3,74 380 1670 1270 680 720000
IB 36/60 3,47 370 740 550 290 180000
IB 36/72 3,98 440 1030 760 350 305000
IB 36/84 4,38 520 1380 1010 480 463000
IB 36/108 5,29 670 2070 1500 750 917000
IB 36/132 5,57 820 2980 2190 1160 1593000
IB 42/132 7,47 1170 3760 2730 1430 2000000
IB-bjælkerne fremstilles i længder efter opgave. Længden af I-profilet varierer i
spring svarende til længden af de enkelte formpaneler. De massive ender optager
den resterende længdevariation, idet de normalt gøres så korte som muligt, dog ikke
under ca. 1 m.
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
220
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24
Regningsmæssig last, qd (kN/m, excl. egenvægt af RB-bjælke)
L (m)
IB36/132IB36/108IB36/84IB36/72IB36/60
IB30/108IB30/84IB30/72IB30/60
IB42/132
I-bjælke: opstalt og snit
Betonelementprodukter side 27
SIB-bjælker
SIB-bjælker har I-formet tværsnit ligesom IB-bjælkerne, men til forskel fra disse har
SIB-bjælkerne fald 1:15 på over siden fra bjælkemidte og ud mod enderne og er
således alene udformet til anvendelse i tagkonstruktioner.
Bjælkerne fremstilles i længder efter opgave. Længden af I-profilet varierer i spring
svarende til længden af de enkelte formpaneler. De massive ender gøres normalt så
korte som muligt, dog ikke under ca. 1 m. Elementerne kan efter opgave leveres
med indstøbte forankringer i overside til fastgørelse af forskellige typer tag.
SIB-bjælkerne fremstilles i de nedenfor nævnte standardtyper, hvor typebetegnelsen
angiver bjælkebredde/kiphøjde i cm.
SIB 24/72 SIB 24/84 SIB 24/96 SIB 24/108
SIB 30/108 SIB 30/120 SIB 30/132 SIB 30/144 SIB 30/156
SIB 42/144 SIB 42/156 SIB 42/168 SIB 42/180 SIB 42/192
På grund af overflangens hældning ligger SIB-bjælkernes kritiske snit for
momentberegningen ikke i bjælkemidte. Placeringen af det kritiske snit varierer med
bjælkelængden. Bæreevnerne kan derfor ikke angives ved et simpelt
maksimalmoment for hver bjælketype.
Det viste diagram angiver kun de maksimale regningsmæssige bæreevner ud over
egenvægt, og tjener kun til en overslagsmæssig dimensionering. Er man tæt på
kurverne anbefales det at indhente nøjagtigere oplysninger hos leverandøren som
også kan op give de relevante tal for revne- og balancebæreevne.
I-bjælke: opstalt og snit
Betonelementprodukter side 28
KB- og KBE-bjælker
Konsolbjælker er udformet med en bred underdel der fungerer som vederlag for
dækelementer. Bjælkekroppen rager op mellem dækelementerne, som regel således
at bjælkeover siden ligger i niveau med dækoversiden. Elementerne anvendes som
vederlagsbjælker for huldæk, ribbeplader og ribbetagplader.
Konsolbjælkernes udformning gør det muligt at spare konstruktionshøjde i forhold til
andre bjælketyper, idet kun en del af bjælken ligger under dækundersiden.
Der fremstilles to hovedtyper. Type KB, der har konsol til begge sider, og type KBE,
der kun har konsol til én side.
Konsolbjælker kan som standard leveres med indstøbte lejeplader til bæring af
ribbeplader eller ribbetagplader.
Over konsollen udføres eventuelt vandrette ø 40 mm huller for gennemføring af
tværgående fugearmering ved sammenbygning med huldæk. Større udsparinger er
normalt ikke mulige her, af hensyn til den nødvendige trykzone.
Standardtyperne fremgår af de efterfølgende skemaer, hvor bjælkens typebetegnelse
anfører henholdsvis totalhøjden, h, og højden over konsollerne, e, i cm. Afhængig af
fabrikat kan der være mindre afvigelser i forhold til tabeloplysningerne. Til plader
med tykkelsen 300 mm vil der normalt blive anvendt bjælker med hyldehøjde på 270
mm, men i øvrigt kan højden over konsollen i et vist omfang tilpasses andre
pladehøjder end svarende til de viste standardmål.
I de efterfølgende designdiagrammer er vist de forskellige konsolbjælkers
omtrentlige, maksimale bæreevne som funktion af spændvidden, L. I diagrammerne
kan for bjælketyperne KB 57-KB 107 og KBE 57-KBE 107 benyttes kurverne for de
30 mm højere typer, KB 60-KB 110, henholdsvis KBE 60-KBE 110.
Designdiagramerne kan kun anvendes til en indledende overslagsdimensionering;
ved en detaildimensionering vil også konsolstørrelsen have en vis indflydelse på
bæreevnerne.
Type
d
mm
b
mm
g
kN/m
VRd
kN
MRd
kNm
Mrev
kNm
Mbal
kNm
EIk
kNm2
KB 42/22 200 250 3,84 240 400 270 120 73900
KB 52/22 300 275 5,32 430 690 460 240 147200
KB 62/22 400 300 6,86 660 1050 700 360 280000
KB 72/22 500 325 8,47 930 1620 1100 620 456000
KB 82/22 600 350 10,13 1260 2140 1440 840 709000
KB 92/22 700 375 11,85 1530 2740 1820 1110 1033000
KB 102/22 800 400 13,63 1810 3480 2320 1450 1458000
KB 47/27 200 250 4,14 310 500 350 160 103000
KB 57/27 300 275 5,65 510 820 560 300 206000
KB 67/27 400 300 7,22 740 1220 820 450 346000
KB 77/27 500 325 8,86 1040 1830 1250 730 548000
KB 87/27 600 350 10,55 1350 2390 1620 990 825000
KB 97/27 700 375 12,32 1610 3010 2010 1250 1182000
KB 107/27 800 400 14,11 1900 3710 2480 1590 1643000
KB 60/40 200 250 4,92 480 830 580 280 210000
KB 70/40
KB 70/50
300
200
275
250
6,51 710 1230 840 440 371000
KB 80/40
KB 80/50
KB 80/60
400
300
200
300
275
250
8,16 980 1790 1250 680 578000
KB 90/40
KB 90/50
KB 90/60
500
400
300
325
300
275
9,87 1290 2460 1700 990 852000
KB 100/40
KB 100/50
KB 100/60
600
500
400
350
325
300
11,64 1550 3100 2100 1260 1204000
KB 110/40
KB 110/50
KB 110/60
700
600
500
375
350
325
13,47 1830 3700 2470 1520 1751000
KB 120/40
KB 120/50
KB 120/60
800
700
600
400
375
350
15,36 2130 4320 2860 1790 2326000
Betonelementprodukter side 29
Type
d
mm
b
mm
g
kN/m
VRd
kN
MRd
kNm
Mrev
kNm
Mbal
kNm
EIk
kNm2
KBE 42/22 200 235 3,03 260 320 230 110 62000
KBE 52/22 300 248 4,03 420 560 390 210 121000
KBE 62/22 400 260 5,07 610 880 610 350 209000
KBE 72/22 500 273 6,13 820 1280 880 520 359000
KBE 82/22 600 285 7,23 1030 1700 1150 700 504000
KBE 92/22 700 298 8,35 1210 2180 1470 910 771000
KBE 102/22 800 310 9,51 1400 2580 1730 1090 1075000
KBE 47/27 200 235 3,31 330 410 320 160 87000
KBE 57/27 300 248 4,33 490 670 500 270 158000
KBE 67/27 400 260 5,38 690 1010 720 410 261000
KBE 77/27 500 273 6,46 910 1460 1020 600 432000
KBE 87/27 600 285 7,57 1100 1900 1290 790 633000
KBE 97/27 700 298 8,71 1280 2360 1580 980 898000
KBE 107/27 800 310 9,88 1470 2760 1840 1150 1226000
KBE 60/40 200 235 4,05 500 740 510 260 178000
KBE 70/40
KBE 70/50
300
200
248
235
5,1 690 1040 720 390 288000
KBE 80/40
KBE 80/50
KB 80/60
400
300
200
260
248
235
6,19 900 1450 990 560 471000
KBE 90/40
KBE 90/50
KBE 90/60
500
400
300
273
260
248
7,31 1090 1850 1230 710 679000
KBE 100/40
KBE 100/50
KBE 100/60
600
500
400
285
273
235
8,46 1260 2290 1500 890 943000
KBE 110/40
KBE 110/50
KBE 110/60
700
600
500
298
285
273
9,64 1450 2840 1870 1140 1277000
KBE 120/40
KBE 120/50
KBE 120/60
800
700
600
310
298
285
10,85 1650 3250 2130 1320 1681000
Betonelementprodukter side 30
KBB- og KBBE-bjælker
Til brug ved dækkonstruktioner med meget store belastninger kan leveres denne
kraftigere variant af konsolbjælkerne. Disse bjælker er udformet med bredere
bjælkekrop og med kraftigere konsoller af hensyn til optagelse af store vederlagstryk
fra eksempelvis ribbedækkene af type TTD. Bjælkernes højde over hylden er som
standard afpasset efter TTD-elementernes højde.
Bjælkerne kan desuden leveres med konsolbredden reduceret til 150 mm, hvorved
kropbredden, b, øges med 100 mm i forhold til det nedenfor viste, ligesom
egenvægten øges. Bjælketypen med denne bredere krop kan eksempelvis være
aktuel, hvis der optræder meget store forskydningskræfter, idet den maksimale
forskydningskapacitet øges med kropbredden.
Type
d
mm
b
mm
g
kN/m
VRd
kN
MRd
kNm
Mrev
kNm
Mbal
kNm
EIk
kNm2
KBB 108/78 300 335 11,3 2200 3910 3150 1390 1510000
KBB 118/78 400 360 13,6 2500 4720 3500 1610 2040000
KBB 128/78 500 385 15,9 3000 5500 3870 1850 2700000
KBB 138/78 600 410 18,3 3400 6240 4270 2120 3490000
KBB 120/90 300 335 12,3 2400 4680 3640 1640 2050000
KBB 130/90 400 360 14,6 2800 5490 4000 1850 2720000
KBB 140/90 500 385 17,0 3200 6260 4390 2090 3520000
KBB 132/102 300 335 13,2 2700 5450 4130 1890 2690000
KBB 142/102 400 360 15,6 3100 6260 4520 2100 3510000
KBBE 108/78 300 338 10,1 2200 3620 2910 1380 1340000
KBBE 118/78 400 350 11,6 2500 4340 3270 1590 1790000
KBBE 128/78 500 363 13,2 2800 5070 3640 1820 2320000
KBBE 138/78 600 375 14,8 3100 5780 4020 2070 2950000
KBBE 120/90 300 338 11,0 2400 4390 3380 1640 1830000
KBBE 130/90 400 350 12,6 2700 5120 3750 1850 2380000
KBBE 140/90 500 363 14,2 3000 5830 4130 2080 3020000
KBBE 132/102 300 338 12,0 2700 5160 3860 1920 2410000
KBBE 142/102 400 350 13,6 3000 5880 4240 2120 3080000
500
200
660
200 200
Betonelementprodukter side 31
LB- og LBE-bjælker
En særlig variant af konsolbjælker er LB- og LBE-bjælkerne, der leveres med
tværsnit som vist nedenfor. Denne bjælketyper er primært udviklet til anvendelse
sammen med huldæk, og højden over konsollen, e, er afpasset til de gængse
huldæktyper.
Bjælketypens særlige fordel er, at bjælkens underdel som rager ned under
huldækkenes underside kun er 80 mm høj. Det betyder eksempelvis, at disse
bjælker kan giver betydelige lettelser i disponeringen af installationer over
nedhængte lofter etc.
Denne bjælketype kan også udføres kontinuert hen over én eller flere
mellemunderstøtninger. Leverandørerne vil kunne oplyse nærmere om disse
muligheder under hensyn til det aktuelle statiske system, herunder eventuelle
udkragninger og kombinationer af forskelle mellem belastningerne virkende på
bjælkefagene.
Standardtyperne fremgår af det efterfølgende skemae, hvor bjælkens typebetegnelse
anfører henholdsvis totalbredden, B , og højden over konsollerne, e, i cm.
I tabellen angiver MRd+ det størst mulige fagmoment, der almindeligvis vil kunne
optages mellem understøtningerne samtidig med, at der hen over understøtningerne
optages et indspændingsmoment af størrelsen MRd÷. Ved at ændre placeringen af
forspændingsliner kan der opnås omkring 50% større værdier af MRd÷ samtidig med
at MRd+ reduceres tilsvarende.
Hver af konsollerne på denne bjælketype kan typisk optage en regningsmæssig last
fra huldækkene på omkring 75 kN/m. Dermed vil det ofte være konsollernes
bæreevne, der er dimensionsbestemmende; men det bør ved det indledende design
af råhuset også altid kontrolleres, at bjælkernes stivhed og regningsmæssige
momentkapaciteter er tilstrækkelige. Verifikation af, at de aktuelle krav til
vibrationskomfort kan opfyldes, er særlig vigtig ved denne bjælketype.
Type
B
mm
e
mm
g
kN/m
MRd+
kNm
MRd÷
kNm
EIk
kNm2
LB 66/22 660 220 3,5 375 175 50.000
LB 84/22 840 220 4,8 530 260 70.000
LB 66/27 660 270 3,9 520 220 80.000
LB 84/27 840 270 5,5 740 325 110.000
LB 66/32 660 320 4,3 680 265 110.000
LB 84/32 840 320 6,1 970 395 160.000
LB 66/40 660 400 4,9 955 340 190.000
LB 84/40 840 400 7,0 1360 505 270.000
LBE 50/22 500 220 3,0 315 145 40.000
LBE 54/22 540 220 4,2 460 225 60.000
LBE 50/27 500 270 3,4 435 180 70.000
LBE 54/27 540 270 4,8 640 285 100.000
LBE 50/32 500 320 3,8 555 215 100.000
LBE 54/32 540 320 5,4 835 340 140.000
LBE 50/40 500 400 4,4 735 270 170.000
LBE 54/40 540 400 6,3 1135 435 240.000
Afhængig af fabrikat kan der være afvigelser i forhold til tabeloplysningerne.
Det tilrådes derfor at kontakte en leverandør i forbindelse med den indledende
disponering af konstruktionerne.
Betonelementprodukter side 32
3.8 Søjler
Søjleelementer kan leveres med såvel rektangulært som cirkulært tværsnit. De
rektangulære søjler produceres normalt i vandretliggende stålforme, enten på et
formbord hvortil formsiderne fastboltes, eller mellem to formsider hvorimellem en
vandret formplade kan placeres i forskellige dybder målt fra formsidernes overkant.
Runde søjler støbes sædvanligvis i lodretstående stålforme der eventuelt kan være
plastbelagte af hensyn til overfladens udseende. Stålformene sammensættes som
regel af to halvdele der tilsammen danner søjletværsnittets periferi.
Søjleelementer leveres som standard i beton med en karakteristisk trykstyrke på
mindst 30 MPa til anvendelse i passiv og moderat miljøklasse.
Efter aftale kan der også leveres søjler til anvendelse i aggressiv miljøklasse.
I halbyggerier og to-etages bygninger kan det samtidig være aktuelt at lade søjlerne
indgå i det vandret afstivende system, idet søjleelementerne indspændes i
fundamenterne.
Dimensioner
Rektangulære søjleelementer leveres som standard med tværsnitsmål i spring på 60
mm fra mindstemålet 240 mm. Endvidere er kvadratiske søjler med tværsnit
200x200 mm almindelige. Se også nedenstående tabel der viser søjlernes tværsnits
areal i m2 for de mest almindelige tværsnitsmål i mm.
Søjleelementernes længde tilpasses efter opgave. Rektangulære søjler kan som
standard leveres i længder op til 12 m, medens runde søjler normalt kan udføres i
længder op til omkring 10 m.
Rektangulære søjler, dimensioner i mm, tværsnitsarealer i m2
h
b
200 240 300 360 420 480
200 0,0400
240 0,0576
300 0,0729 0,0900
360 0,0864 0,1080 0,1296
420 0,1008 0,1260 0,1512 0,1764
480 0,1152 0,1440 0,1728 0,2016 0,2304
540 0,1296 0,1620 0,1944 0,2268 0,2592
600 0,1440 0,1800 0,2160 0,2520 0,2880
Runde søjler
D (mm) 200 240 300 360 400 500
Ac (m2) 0,0314 0,0452 0,0707 0,1018 0,1256 0,1963
Overflader
Rektangulære søjler leveres med tre sider formglatte og én side (opsiden ved
støbning) glittet. I det enkelte projekt kan den projekterende ofte frit vælge hvilken
af de fire søjlesider, der skal være den glittede for at tage bedst muligt hensyn til
søjlens fremtræden i den færdige bygning. I tilfælde hvor søjlen forsynes med
Søjletyper
Betonelementprodukter side 33
konsoller eller særlige indstøbningsdele, kan produktionstekniske hensyn medføre et
bundet valg af opside ved støbning. Rektangulære søjleelementer leveres som
standard typisk med affasning af hjørner med katetemål 10 mm. Runde
søjleelementer står med de runde flader formglatte, med langsgående spor fra
formsamlingerne.
Som normal standard leveres den vandrette formside på rektangulære søjler som
specifikation BO-22, sideforme som BO-31 og den frie overflade som BO 23 i BIPS
publikationen A24, se:
BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol
Runde søjler leveres som standard med overflader som BO31. Bemærk at runde
søjler typisk leveres uden istøbte montageinserts for at sikre, at det er muligt at
foretage korrekt udstøbning med ”støbestrømpe”.
Udsparinger og indstøbningsdele
Rektangulære søjler kan som standard leveres med mindre udsparinger i form af
tværgående huller. Til brug ved montagen kan der i søjlebunden indstøbes en
centreringsdorn eller en »tophat«, ligesom der i de formsatte sider kan indstøbes
inserts til brug for midlertidig afstivning af søjlen.
Normalt kan rektangulære søjler desuden leveres med mange andre former for
indstøbningsdele, såsom lejeplader, dornhuller, ankerskinner, specielle inserts eller
PVC-nedløbsrør. Ved placering af indstøbningsdele skal der altid tages hensyn til
armering, dæklagskrav, krav til kantafstande etc. Således kan inserts for at give
plads til dæklag, bøjler og hovedarmering ikke placeres nærmere end 70-75 mm fra
en sidekant.
Bæreevner
I nedenstående diagram er optegnet eksempler på bærekurver for rektangulære
søjler til typiske etagebyggerier. Bæreevnerne er angivet som funktion af søjlens
dimension, h, i udbøjningsretningen ved søjlebredden b = h og ved b = 1,5∙h.
Kurverne repræsenterer en omtrentlig øvre grænse for bæreevnen for søjler med lille
excentricitet, e < 30 mm. Der er forudsat en armeringsprocent på 2,0%, samt
karakteristisk styrke på 550 MPa for armering og på 45 MPa for beton.
Alternativt kan som et groft overslag for søjler af denne art med Ls/h < 10 som et
groft overslag regnes med at det nødvendige tværsnitsareal af søjlen jf. tabellen på
forrige side er af størrelsen Ac = Ned/N, hvor Ls er søjlelængden og n = 35 MPa.
Detailudformninger
Betonelementprodukter side 34
Det skal bemærkes at søjlens bæreevne afhænger af mange parametre, herunder
betonstyrke, armeringsgrad og -kvalitet. Diagrammet er derfor kun anvendeligt til
rent overslagsmæssige valg af søjlestørrelser. Valget af dimension skal altid følges op
af en bæreevneeftervisning.
Ved fleretages søjler forekommer der ofte indsnævringer af søjletværsnittet ud for
bjælkevederlagene. Dette indsnævrede tværsnit skal kunne overføre en lodret
trykkraft af samme størrelse som lasten på søjlen i etagen oven over.
For mere detaljerede beregninger se Betonelementbyggeriers statik samt de
specialiserede beregningsprogrammer på Betonelement-Foreningens hjemmeside:
www.bef.dk
Brand
Der bør altid foretages en særskilt undersøgelse af forholdene under brand før
endeligt valg af tværsnitsdimensioner. Beregningsprogrammerne nævnt ovenfor
omfatter også moduler til design i brandtilfældet.
Specialudformninger
Søjleelementer vil ofte kunne leveres i følgende specialudformninger:
• Udført i farvet beton.
• Udført til anvendelse i aggressiv miljøklasse.
• Udført med anden tværsnitsform end rektangulær eller rund. Det tilrådes at
kontakte leverandøren før valg af specielle tværsnitsformer.
Konstruktive forhold
A: Vederlagene for bjælker skal vælges så store at der bliver plads til bjælkens
lejeplade og tolerancer. Konsollen bør normalt udføres med et fremspring på
160–190 mm af hængig af bjælketype.
B: Søjler bør forsynes med forankrede lejeplader til bæring af bjælkerne hvis der
er tale om større belastninger, eller hvis der optræder vandrette kræfter af
betydning.
C: Lejepladens forkant bør altid være trukket 20-30 mm tilbage fra søjlens
forkant.
D: I bygninger med søjler i flere etager bør etagekrydsene altid udformes således
at underliggende søjlers top føres op gennem dækket, så søjletoppen kommer
i plan med dækoversiden. Det frarådes at regne med nedføring af lodret last
gennem simpelt oplagte bjælkeender på grund af problemer med den
resulterende tvangsindspænding af bjælkerne.
E: Ved anvendelse af høje betonstyrker i søjlerne stilles der særlige krav til
eventuelle understopninger i etagekrydsene.
F: For at undgå tvangsindspænding bør understopning over bjælkeender undgås.
Betonelementprodukter side 35
3.9 Vægelementer
Vægelementer fremstilles i lodrette eller vandrette støbeforme. Elementerne leveres
sædvanligvis til anvendelse i passiv miljøklasse. Den karakteristiske betonstyrke er
normalt 20, 25 eller 30 MPa.
Vægelementer anvendes til indervægge, facadebagvægge og kældervægge i alle
former for betonelementbyggeri som bærende eller ikke-bærende vægge.
Dimensioner
Som standard leveres indervægelementer i følgende tykkelser:
• 100 mm
• 120 mm
• 150 mm
• 180 mm
• 240 mm (230 mm)
Dimensionen for den tykkeste elementtype kan være som angivet i parantesen.
Elementernes dimensioner og vægt begrænses af fabrikkernes produktionsudstyr og
transportmuligheder. Normalt kan indervægelementerne leveres i følgende
dimensioner:
• Elementhøjde op til 3,9 m
• Elementbredde op til 15,8 m
Det tilrådes at indhente nærmere oplysninger hos leverandøren, når der projekteres
med de større elementdimensioner. Det anbefales at begrænse størrelsen således at
elementvægten ikke overstiger 10 tons.
Overflader
Væglementer udstøbes som hovedregel altid vandret og leveres med den ene
side formglat svarende til specifikation BO-22 og den anden side glittet svarende til
specifikation BO-23 i BIPS-publikation A24, se:
BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol
Hvor der kræves samme specifikation af alle vægoverfladerne i de enkelte rum
anbefales det allerede under planlægningen af elementprojektet at tage hensyn til de
to forskellige overfladekarakterer.
Det bemærkes, at der på side 8 i BIPS A24 er anført den sædvanlige rollefordeling –
og det er tillige anført, hvilke opgaver, den enkelte aktør typisk skal specificere og
sikre.
Udsparinger og indstøbningsdele
Der kan foretages udsparinger for døre, vinduer og installations gennemføringer
under hensyntagen til de statiske og produktionsmæssige forhold.
Huller op til ø 200 mm vil ofte med fordel kunne bores på stedet. Der bør i så fald
planlægges systematiske hulzoner hvor det tillades at bore sådanne huller, for at
sikre samordning af hullerne med armering og indstøbningsdele. Eventuelt kan de
systematiske hulzoner udgøres af letbetonblokke der indstøbes i elementerne. El-
dåser og -rør kan indstøbes efter behov.
Betonelementprodukter side 36
Sidekanter forsynes normalt med forskydningslåse. Hvor særlige statiske forhold
kræver det, kan der – afhængig af produktionssystemet – yderligere indstøbes enten
udragende bøjler eller inserts for øjebolte i forskydningslåsene.
Indgår væggene i et stabiliserende system kan elementerne eksempelvis leveres
med indstøbte korrugerede rør beregnet for indstøbning af gennemgående, lodret
armering ved montagen. Se de almindeligste armeringsløsninger for den type vægge
i: BEF Bulletin no. 3: Betonelementbyggeriers robusthed
I elementernes overside placeres løftebeslag. Desuden kan der i oversiden placeres
inserts til senere montage af dorne eller bolte af hensyn til overførsel af vandrette
kræfter i etagekrydsene. Vægelementerne forsynes normalt med 2 stk. M16-inserts
til fastgørelse af afstivninger under montagen. Inserts for fastgørelse af midlertidigt
sikkerhedsrækværk under montagen kan indstøbes i facadebagvægges stritterside.
Strittere beregnes/dimensioneres og udføres på baggrund af SBi 157: Trådbindere til
forankring af skalmure og hule mure. Stritter i facadebagvægge er normalt 4 mm
rustfrit stål eller tinbronze. Stritterne er ved leveringen af elementerne bøjet ind
langs elementoverfladen. Stritterne rettes ud og gives vandret forankringsombuk af
mureren i forbindelse med opmuringen.
Indmuring af strittere tæt på både ind- og udadgående bygningshjørner kan
forårsage lodrette revner i murværket. Det vælges dog ofte også at indstøbe strittere
tæt på hjørnet i bagvæggen, da stritterne bruges til midlertidigt at fastholde
isoleringen på bagvæggen indtil isoleringen dækkes af murværket. Mureren undlader
så blot at indmure de overskydende hjørnestrittere.
Bæreevner
Vægelementer armeres ofte
som vist på hosstående figur.
Dermed fås typisk
regningsmæssige bæreevner i
normal konsekvensklasse som
anført i det viste
bæreevnediagram.
For detaljeret design henvises
til beregningsprogrammerne på
Betonelement-Foreningens
hjemmeside: www.bef.dk
0
10
20
30
40
50
60
70
80
0 1000 2000 3000 4000
M (kNm)
N (kN)
h = 240 mm
L = 3,4 m
h = 180 mm
L = 3,2 m
h = 150 mm, L = 2,8 m h = 120 mm, L = 2,6 m
Betonelementprodukter side 37
I vindues- og dørsøjler er det ofte aktuelt at øge bæreevnen ved brug af kraftigere
armering. Den nødvendige bredde, b, af søjlerne kan vurderes af følgende
designdiagram.
Også dør- og vinduesoverliggeres højde skal bedømmes. En højde af overliggeren på
ca. 20% af vinduesåbningens bredde vil normalt være tilstrækkelig.
Overslagsdimensionering skal altid følges op af en egentlig bæreevneeftervisning.
Kælderydervægge skal dimensioneres for ugunstigste kombination af jordtryk og
lodret last. Dette giver anledning til at vurdere bl. a. følgende tilfælde:
• Udbøjning indad i kombination med maksimal lodret last hvis denne virker til
ugunst.
• Udbøjning indad i kombination med minimal lodret last hvis denne virker til gunst.
Her kan forholdene under ikke bærende facader være af særlig interesse.
Ved bestemmelse af jordtrykket skal der ud over det sædvanlige hviletryk tages
hensyn til effekten fra komprimering af tilfyldningen omkring kælderen og til
eventuel overfladelast fra køretøjer etc. på det omgivende terræn. I de fleste tilfælde
vil det i normale byggerier med op til 4-5 etager over terræn være muligt at opnå
tilstrækkelig bæreevne med en passende armering, når vægtykkelsen vælges til
h=180 mm for væghøjder op til 3,2 m og h=230 mm (240 mm) for væghøjder
mellem 3,2 og 3,5 m.
Generelt skal desuden bemærkes, at hensynet til dækelementernes vederlagsforhold
i etagekrydset betinger følgende mindstetykkelser:
• h > 150 mm ved dækvederlag fra to sider med dæklængder op til ca. 7,2 m.
• h > 180 mm ved dækvederlag fra to sider med dæklængder mellem 7,2 og 12 m.
Vægtykkelsen 120 mm er således kun aktuel for bærende vægge med dækvederlag
fra én side.
Brand
Vægelementernes brandmodstandsevne skal altid vurderes særskilt. Ved vurdering
af brandmodstandsevnen skal der tages hensyn til betydningen af smalle vindues- og
dørsøjler.
Lyd
Bygningsreglementet opdeler byggerierne i klasserne A, B og C. Kravene i klasse C
kan normalt opfyldes ved at anvende lejlighedsskel med en fladevægt på ca 450
kg/m2 – der henvises til SBi 237. Kravene i klasse B kan normalt opfyldes efter de
samme retningslinier som for klasse C – idet der derudover suppleres med en egnet
forsatsvæg. Kravene i klasse A kan normalt ikke opfyldes i konventionelt byggeri.
BEF har tidligere advaret imod at anbringe el-dåser ”ryg mod ryg”. Målinger viser nu,
at eldåser ikke giver nogen målbar reduktion af luftlydisolationen – heller ikke ved en
placering ”ryg mod ryg”.
Varme
Til brug for beregning af bygningens energiforhold er der udviklet et særligt
beregningsmodul til U-værdiberegning for facadekonstruktioner. Dette
beregningsmodul med tilhørende vejledning er frit tilgængeligt på: www.bef.dk
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
2000
0 200 400 600 800 1000
N (kN)
b (mm)
h = 180 mm
h = 150 mm
h = 120 mm
Betonelementprodukter side 38
Det er vigtigt at der omhyggeligt tages hensyn til false, ribber etc ved bestemmelsen
af U-værdien omkring 0,35 W/mK.
Specialudformninger
Vægelementerne kan leveres i følgende specialudformninger:
• Forsynet med særlig armering, så elementet som en skive kan spænde frit, for
eksempel mellem to søjler i underetagen. Løsningen stiller ofte særlige krav til
etagekrydsene ved søjlerne.
• Udformet som krumme eller ringformede elementer. Det tilrådes at kontakte
leverandøren herom på et tidligt tidspunkt under projekteringen.
• Udformet med skrå overside, for eksempel svarende til en tagkontur.
• Leveret med hovedmål, herunder elementtykkelse, større end den sædvanlige
standard. Det tilrådes at kontakte leverandøren herom på et tidligt tidspunkt
under projekteringen. Disse elementer vil normalt blive støbt i vandrette forme.
• Leveret med affasede elementkanter. Dette vil ofte kræve god systematik for at
undgå uhensigtsmæssig mange varianter.
• Leveret med beton i særlig kvalitet, herunder i andre styrker end de anførte
standardstyrker.
• I stedet for stritter kan facadebagvægge leveres med indstøbte inserts eller
ankerskinner beregnet for fastgørelse af andre former for facadebeklædninger, for
eksempel pladebeklædning på lægteskelet med isolering.
• Kælderydervægselementer kan leveres indstøbt kantisolering i den øverste del af
væggen af hensyn til isoleringsløsningen i terrænniveau. Der skal i så fald tages
hensyn til den lokalt reducerede vægtykkelse ved dimensioneringen.
Konstruktive forhold
A: Vægtykkelsen skal vælges således at der bliver plads til dækvederlag og
fugearmering i etagekrydsene.
B: Understopningsfugen bør vælges tilstrækkelig stor af hensyn til tolerancer mv.
Det kan anbefales at vælge en understopningsfuge på 40 mm. Herved kan
også lange dækelementers pilhøjde optages i fuger der ligger langs med
dækelementer.
C: Dørbjælker og dørsøjler bør ikke vælges for spinkle på grund af risikoen for
revneskader ved afformningen eller under transport og montage. Således bør
dørbjælkers højde altid mindst være 250 mm, og dørsøjlernes bredde bør altid
mindst have et modulmål på 200 mm.
D: El-indstøbninger bør ikke placeres i svært armerede væg- dele, såsom smalle
dørsøjler etc.
E: De lodrette fugers bredde skal vælges så tolerancerne fra elementproduktion
og montage kan optages. Støbeteknikken der anvendes ved udstøbning af de
lodrette fuger mellem vægelementer fordrer, at disse fuger projekteres mindst
16 mm brede.
F: Vinduesudsparinger bør udføres med mindst ca. 10 mm smig af hensyn til
afformning.
G: Omkring vinduer og døre samt ved dilatationsfuger skal der i facadebagvægge
placeres ekstra stritter. Ved top af skalmuren skal desuden altid placeres
stritter i skalmurens øverste og tredieøverste fuge. Se endvidere SBI-
anvisning 157. De nødvendige ekstra stritter kan eventuelt med fordel ibores
på stedet af hensyn til variantbegrænsning.
H: Alle kælderydervægelementer skal i toppen forsynes med montagebolte,
opragende bøjler eller lignende for at sikre overførsel af den vandrette
reaktion fra jordtrykket til dækskiven. I bunden bør kælderydervægselementer
understøttes i niveau med kældergulvets underside. Hermed sikres at den
vandrette reaktion fra jordtrykket kan optages, samt at eventuel indsivning af
vand gennem understopningsfugen sker under kældergulvet.
I: Ved kælderydervægge bør lodrette fuger og understopningsfugen under
elementerne strimles med tjærepap eller lignende på ydersiden. Der bør
desuden altid anordnes omfangsdræn under kældergulvniveau, og
kælderydervæggen bør forsynes med udvendig isolering med lodrette
drænriller eller tilsvarende, så overfladevand ledes ned til omfangsdrænet.
Betonelementprodukter side 39
3.10 Forskallingsvægge
En forskallingsvæg består af to 45-65 mm tykke betonplader, der er indbyrdes
forbundet med armeringsgitterdragere. I de to betonplader er der indstøbt den
konstruktionsarmering der skal indgå i den færdige væg.
Ved montagen indlægges stødarmering ved elementsamlinger og mellemrummet
mellem de to betonplader støbes ud, idet de to betonplader fungerer som en komplet
forskalling.
Forskallingsvægge anvendes i alle former for elementbyggeri hvor der stilles særlige
krav til konstruktionens sammenhæng, eller hvor der kræves særlig store
vægtykkelser
Elementerne leveres som regel til anvendelse i passiv miljøklasse og med en
karakteristisk betonstyrke på 25 MPa. Til kælderydervægge leveres elementerne som
regel til anvendelse i passiv miljøklasse for pladen mod kælder og i moderat
miljøklasse for pladen mod jord.
Dimensioner
Som standard leveres elementerne svarende til følgende tykkelser:
• 250 mm
• 300 mm
• 350 mm
• 400 mm
Da forskallingsvægge sammensættes af to pladeenheder, vil tolerancen på det
samlede elements tykkelse svare til 2∙T, hvor T er normal tolerance for
vægelementer.
Elementerne kan normalt leveres i følgende størrelser:
• Elementbredde 0,6–2,4 m
• Elementhøjde op til 5,0 m
Overflader
Elementerne leveres sædvanligvis med de synlige overflader formglatte svarende til
specifikation BO-28 i BIPS-publikation A24, se:
BIPS publikation A24: Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol
Alternativt kan de synlige overflader frilægges. De tynde betonpladers overflade ind
mod elementmidte er afrevne som ru støbeskel.
Synlige elementkanter har som standard affasning med katetemål på 10 mm.
Udsparinger og indstøbningsdele
Udsparinger for døre, vinduer, installationsgennemføringer mv. kan placeres under
hensyn til de statiske og produktionstekniske forhold. Elementerne kan leveres med
færdig randforskalling omkring udsparingerne.
El-dåser og -rør kan indstøbes efter behov.
Bæreevner
Forskallingsvægges armering dimensioneres sædvanligvis af leverandøren for den
enkelte opgave.
De maksimalt opnåelige bæreevner for en ubrudt væg fremgår af
bæreevnediagrammet. Diagrammet forudsætter en væghøjde på maksimalt 3,0 m.
Vedrørende bæreevnevurdering henvises også til afsnittet om
kælderydervægelementers bæreevne.
I mange tilfælde vil det være grundlæggende geometriske krav og ikke bæreevnen,
der er bestemmende for vægtykkelsen.
Brand
Forskallingsvægge kan normalt uden problemer opfylde kravene til bygningsdele REI
120, hvilket er tilstrækkeligt i alle sædvanlige etagebyggerier.
Betonelementprodukter side 40
Specialudformninger
• Med vægtykkelse på 500 mm.
• Med vægtykkelse på 200 mm. Denne vægtykkelse kræver særlig omhu på
byggepladsen med udstøbningen af betonen inde i elementet.
• Med elementbredde op til 2,9 m.
Ved projektering med specialudformninger anbefales det at indhente nærmere
oplysninger om mulighederne hos leverandøren.
Konstruktive forhold
A: Der skal indlægges stødarmering i elementsamlinger.
B: Til anvendelse som ydervæg kan yderste betonplade i elementet føres op til
dækoverside og dermed virke som forskalling for kantfuge i huldæk, eller for
støbning af forskallingsdæk. Samtidig sikres overføring af vandret reaktion fra
jordtryk til dækskiven.
C: Der kan enten på byggepladsen eller fabrikken lokalt indlægges speciel
søjlearmering til optagelse af koncen trerede lodrette laster.
Endvidere henvises til de konstruktive forhold nævnt i afsnittet om vægelementer.
0
50
100
150
200
250
300
350
400
0 2000 4000 6000 8000
M (kNm)
N (kN)
Betonelementprodukter side 41
3.11 Facadeelementer
Facadeelementer er en sandwichkonstruktion med typiske tværsnit som vist på
figurerne.
Bagstøbningen er det lag der vender indad i bygningen. Forstøbningen udgør den
færdige klimaskærm, der ud over eventuelle døre og vinduer blot skal kompletteres
med fugelukninger efter elementmontagen.
Alle facadeelementer produceres i vandrette forme. De fleste fremstilles med
forstøbningen nedad mod formbunden.
Først udstøbes forstøbningsbetonen i den klargjorte form. Forstøbningens
netarmering kan placeres på afstandsholdere mod formbund, eller direkte ovenpå det
første lag forstøbningsbeton i de tilfælde hvor der anvendes to lag beton i
forstøbningen. Isoleringslaget lægges ud på den udstøbte forstøbningsbeton.
Bagstøbningens armering og eventuelle indstøbningsdele placeres over
isoleringslaget med armeringsarrangementet hvilende på særlige afstandsholdere
mod isoleringen. Her efter udstøbes bagstøbningsbetonen, og bagstøbningen
overfladebehandles.
Efter en passende hærdeperiode tages elementet ud af formen.
Overfladebehandlingen af forstøbningen afsluttes, og der udføres eventuelle
finisharbejder.
Facadeelementer anvendes både som bærende og ikke-bærende bygningsdele i
boligbyggerier, industribyggerier, kontorbyggerier mv. i én eller flere etager. Det vil
næsten altid være bagstøbningen der udgør den bærende del af elementet.
Dimensioner
Facadeelementer leveres i vilkårlige tykkelser – normalt dog inden for området fra
ca. 200 mm til ca. 500 mm – afhængig af:
• krav til bæreevne og brandmodstandsevne
• krav til isoleringsevne
• krav til det arkitektoniske udtryk
Det anbefales at kontakte relevante leverandører om præferencetykkelser på et
tidligt tidspunkt under projekteringen.
Elementernes hovedmål, højden og bredden, tilpasses efter opgave. Det mindste af
et elements to hovedmål bør af transporthensyn ikke overstige 3,6 m.
Hvis det er elementets højde der overstiger de 3,6 m, vil elementet som regel blive
transporteret liggende på en side kant. Ved modtagelse på byggepladsen vendes
elementet i luften.
Overflader
I håndbogens indledende Del 1 om betonelementer er der vist nogle
overflademuligheder for forstøbningen. De almindeligste er:
• Formglat overflade i grå, hvid eller farvet beton, oftest afsyret.
• Frilagt overflade med mange valgmuligheder med hensyn til de frilagte stens
størrelse og type. Cementpastaen kan eventuelt også farves.
• Sandblæst overflade med mange valgmuligheder ved rørende stentyper og
indfarvning af cementpastaen.
Betonelementprodukter side 42
• Profileret overflade dannet ved at ilægge en matrice i formbunden. Matricen kan
fremstilles af brædder, krydsfinér, gummi, fiberbeton, plastic, stål mv. Med
samme teknik kan der dannes noter, recesser, affasninger, skinfuger etc. i
forstøbningen.
• Sleben overflade med mange valgmuligheder med hensyn til stentype og
indfarvning af cementpastaen.
• Overflade med indstøbte teglsten, klinker, fliser m.m. Enten over hele facaden
eller blot i bånd eller friser. Det bemærkes at specielt teglsten kan have store
målafvigelser fra deres basismål, hvilket bør iagttages ved fastlæggelse af
fugestørrelser omkring stenene.
Der er rige muligheder for at kombinere overfladetyper indenfor samme element.
Ovennævnte overflademuligheder gælder for elementer støbt med forstøbningen ned
mod formbunden. I visse til fælde vælges det at fremstille elementet med
bagstøbningen ned mod formbunden. I så fald vælges ofte en af følgende muligheder
for forstøbningen:
• Glittet overflade i grå, hvid eller farvet beton.
• Overfladen kostet eller behandlet med rive. Der er mange valgmuligheder for
struktur og betonens farve.
Kravene til udtørringsbeskyttelse af forstøbningsbetonen i hærdeperioden kan være
konfliktende med ønsket om en ensartet overflade uden skjolder fra
plastikoverdækning. Det anbefales at overveje brug af påsprøjtet curing compound.
Til bagstøbningen vælges ofte en af følgende muligheder:
• Glittet overflade svarende til specifikation BO-23 i BIPS-publikation A24:
Betonoverflader – Specifikation, krav og kontrol, se
http://www.bef.dk/publikationer.
• Kostet overflade.
Andre overflader kan være mulige. Det tilrådes at kontakte leverandøren, hvis andre
muligheder ønskes undersøgt.
For elementer fremstillet med bagstøbningen ned mod formbunden, vil
bagstøbningens overflade normalt overholde kravene svarende til specifikation BO-22
i BIPS-publikation A24.
Generelt vil hver fabrik have foretrukne udformninger af elementkanter, herunder
drypnæser, top- og bundsnit mv. Disse løsninger anbefales altid benyttet, da de er
velafprøvede og godt indarbejdede i produktionen.
Udsparinger og indstøbningsdele
Elementerne kan udføres med udsparinger for døre, vinduer, porte,
ventilationskanaler mv. Af hensyn til afformningen udføres de større udsparinger
normalt med smig.
De fleste leverandører har præferencer for mål på døre og vinduer samt for de
tilhørende kantdetaljer.
I bagstøbningen kan laves udsparinger for ribberne på eventuelle ribbeplader eller
ribbetagplader, der skal oplægges på facadeelementet.
Bagstøbningens sidekanter kan forsynes med forskydningslåse. Hvor særlige statiske
forhold kræver det kan der yderligere indstøbes udragende bøjler eller inserts for
øjebolte i forskydningslåsene.
Til sikring af stabiliteten kan der i bagstøbningen indstøbes »stigbøjler« til
fastboltning i fundament, eller korrugerede rør beregnet for indstøbning af
kontinuitetsarmering.
El-rør og -dåser kan indstøbes i bagstøbningen efter behov. Der kan indstøbes rør til
nedføring af tagvand.
Betonelementprodukter side 43
Som standard leveres elementerne med fornødne løftebeslag til transport og
montage og med inserts i bagstøbningen til fastgørelse af midlertidige afstivninger
under montagen.
Der er herudover mange muligheder for specielle indstøbninger i bagstøbningen,
herunder inserts, ankerskinner, svejseplader mv. til diverse fastholdelser mellem
elementer eller fastgørelse af andre konstruktionsdele.
I forstøbningen bør indstøbninger normalt undgås.
Bæreevner
Bagstøbningen udgør i sædvanligt elementbyggeri den bærende del af
facadeelementet og skal således optage vindlasten på facaden og den lodrette last
fra egenvægt og eventuelt fra ovenliggende konstruktioner.
Bagstøbningen kan være udformet som en massiv plade og kan da
bæreevnemæssigt sidestilles med facadebagvægge. Denne udforming af bagpladen
giver en simpel armering, jævn tykkelse af isoleringen og stor fleksibilitet med
hensyn til fastgørelse af andre konstruktioner.
Alternativt kan bagstøbningen udformes som en ribbekonstruktion med søjler og
bjælker delvis indfældet i isoleringen, og med en tynd bagplade mellem søjlerne og
bjælkerne.
Ribbekonstruktionens søjler og bjælker behandles bæreevnemæssigt helt som til
svarende selvstændige konstruktionselementer. Ved denne udformning kan
udsparinger frit placeres mellem ribberne, og der kan ofte opnås en lavere
elementvægt end med en massiv plade.
Tolerancer
I facader har detailgeometrien ofte stor betydning. Det anbefales derfor altid at
aftale særlige tolerancer vedrørende størrelse og placering af vindueshuller, noter,
recesser etc.
Der må oven i elementernes egne tolerancer også regnes med afsætnings- og
montagetolerancer, hvilket betyder at der altid må forventes mindre spring mellem
elementerne i den færdige bygning. For at sløre disse spring tilrådes det at affase
elementernes kanter.
På samme måde kan det anbefales at afbryde noter, riller og lignende et stykke fra
elementranden. Dermed bliver disse virkemidlers præcise flugt fra element til
element mindre afgørende.
Brand
Betonsandwichfacader skal vurderes særskilt for brandtilfældet, før bagvæggens
dimension fastlægges endeligt.
Lyd
Som andre tunge bygningsdele har den færdige facade gode lydisolerende
egenskaber. Reduktionstallet afhænger bl.a. af elementtykkelsen, men der kan
normalt opnås en luftlydisolation på 55 dB for en facade uden vinduer.
Til brug for beregning af bygningens energiforhold er der udviklet et særligt
beregningsmodul til U-værdiberegning for facadekonstruktioner. Dette
beregningsmodul med tilhørende vejledning er frit tilgængeligt på:
Varme
Til brug for beregning af bygningens energiforhold er der udviklet et særligt
beregningsmodul til U-værdiberegning for facadekonstruktioner. Dette
beregningsmodul med tilhørende vejledning er frit tilgængeligt på: www.bef.dk
Elementernes varmeisolerende evne reguleres med isoleringslagets tykkelse, og stort
set alle relevante krav til isoleringsevnen kan opfyldes. I etagebyggerier kræves
normalt en U-værdi på højst 0,15 W/m2K. Dette kan sædvanligvis opnås, hvis
elementets samlede isoleringstykkelse mindst er:
Mindst 240 mm isolering. (uden vinduer)
Mindst 260 mm isolering. (med vinduer)
Betonelementprodukter side 44
Grafen nedenfor viser U-værdien som funktion af isoleringstykkelsen. Den anbefalede
tykkelse er markeret med grøn stiplet, og lovkravet for højeste U-værdi (0,3 W/m2K)
er markeret med rød stiplet.
Grafen er forsimplet, og vil være forskellig fra konstruktion til konstruktion.
(eksemplet på grafen er med 0,15 m bagstøbning, isolering kl. 37 og 0,1 m forstøbning)
U-værdien til stige i takt med at elementet tilføjes vinduer, døre, forstærkninger,
ribber, forbindingsbøjler, ophængningsbøjler o.l.
Opnåelse af den nævnte U-værdi kræver i de fleste tilfælde, at isoleringslagets
mindstetykkelse rundt langs elementrande og omkring vindueshuller er mindst 95
mm. Specielt omkring vinduer ønskes ofte en kantisolering på mindre end 95 mm af
hensyn til de valgte vinduers karmbredder.
Specialudformninger
Facadeelementer er et meget fleksibelt produkt der er stærkt præget af den
arkitektoniske udvikling. Leverandørerne vil altid være interesserede i at medvirke til
realisering af nye tanker. De projekterende anbefales i sådanne tilfælde at kontakte
leverandøren så tidligt som muligt for at få belyst de tekniske og økonomiske
muligheder.
Konstruktive forhold
A: Etagekryds skal udformes så der bliver tilstrækkelig plads for dækvederlag,
elementtolerancer, fugearmering mv.
B: Den vandrette fuge ud for etagekryds bør udformes med »tå« i den øverste
forstøbning, så fugen sikres mod vand indtrængen. Det tilrådes at overholde
de anførte mindstekrav til detailgeometrien.
C: De lodrette fugers bredde bør vælges så stor at fuge tætningen kan optage
forstøbningens temperatur- og fugtbevægelser. Disse bevægelser kan anslås
at give anledning til årstidsvariationer i fugebredden på ca. plus! minus 0,3
mm pr. m elementbredde.
D: Forstøbningen skal med rustfrie forbindelsesmidler ophænges i bagstøbningen.
Ophængningen skal udformes således at for- og bagstøbning uafhængigt af
hinanden kan undergå de forekommende temperatur- og svindbe vægelser.
Forstøbningen fastholdes med rustfrie stritter for vindsug til bagstøbningen.
E: Det skal bemærkes, at kravene til dæklaget på forstøbningens armering skal
overholdes hvor forstøbningen lokalt er tyndest. Meget dybe profileringer kan
dermed føre til en uhensigtsmæssig tyk forstøbning. Modsæt ningsvis vil lokale
fremspring i forstøbningen være kom plicerede at danne, fordi de kræver
opbygning over hele den resterende del af formbunden.
Betonelementprodukter side 45
Etagehøje facadeelementer
Etagehøje facadeelementer anvendes til bolig-, kontor- og institutionsbyggeri.
Elementerne kan normalt leveres med følgende hovedmål:
• maks. elementbredde ca. 3,6 m for elementhøjder over 3,6 m.
• maks. elementbredde ca. 6,0 m for elementhøjder mellem 3,0 og 3,6 m.
• maks. elementbredde ca. 8,0 m for elementhøjder under 3,0 m.
I standardudførelse kan etagehøje facadeelementer sædvanligvis anvendes som
bærende facade i alle normalt forekommende bygninger med dækspænd på indtil ca.
16 m.
Bygningshøje facadeelementer
Bygningshøje facadeelementer anvendes fortrinsvis til industri- og kontorbyggeri.
Elementerne kan som regel leveres med følgende hovedmål:
• maks. elementhøjde ca. 6,0 m for elementbredder mellem 3,0 og 3,6 m.
• maks. elementhøjde ca. 10,0 m for elementbredder under 3,0 m.
De bygningshøje elementer anvendes til såvel bærende som ikke-bærende facader i
byggerier med op til 3 etager.
Betonelementprodukter side 46
De indskudte etagedæk kan oplægges på udsparede hylder i bagstøbningen, en
løsning der kræver særlige montageforudsætninger, og endvidere forudsætter at
dækket forsynes med et lag armeret overbeton, hvis der er behov for skivevirkning i
etagedækket.
Alternativt kan facadeelementerne på bagsiden forsynes med gennemgående
konsoller til oplægning af indskudte etagedæk. Med denne løsning kan fornøden
skivevirkning sikres med sædvanlig fugearmering.
I byggerier med bygningshøje facadeelementer kan der etableres store portåbninger.
Ofte kan portåbningens bredde gøres større end et enkelt elements bredde.
Vandretliggende facadeelementer
Vandretliggende facadeelementer anvendes som regel kun som ikke-bærende eller
selvbærende elementer der monteres på bygningens hovedkonstruktion.
Elementerne fastgøres til facadesøjler eller tværvægge og fører således vindlasten ud
til siden ved pladevirkning.
Hvis facaden hviler på et randfundament eller en bjælke kan elementerne
understøttes ved at stille dem ovenpå hinanden. ønskes gennemgående vinduesbånd
eller lignende kan elementerne anvendes som brystningselementer fastgjort
enkeltvis til hovedkonstruktionen, hvorved også egenvægten overføres til denne.
Betonelementprodukter side 47
3.12 Øvrige elementer
Udover de i de foregående kapitler beskrevne elementtyper skal også kort omtales
en række eksempler på specialelementer som i større eller mindre grad anvendes
ved forskellige bygningskonstruktioner.
Nogle af typerne indgår som standardvarer i de enkelte producenters sortiment og
kan følgelig leveres med kort varsel, medens andre produkter skal specialfremstilles.
Der kan her være tale om elementer der skal tilpasses en eksisterende produktion,
elementer som skal anvendes i forbindelse med udvidelse af en ældre konstruktion,
hvorfor en ellers udgået produktion skal genoptages, eller »skræddersyede«
elementer.
De oplysninger der gives her er yderst kortfattede. For yderligere oplysninger
henvises til brochurer og produktblade fra de enkelte producenter.
Ikke-forspændte bjælker
I visse sammenhænge kan slaptarmerede bjælker være fordelagtigere end
tilsvarende forspændte, hvis der iøvrigt kan opnås tilstrækkelig bæreevne.
Drejer det sig om »skræddersyede« bjælker kan omkostningerne til fremstilling af
forme til en 100 meter lang spænde bænk være afgørende til fordel for en løsning,
hvor man måske kan nøjes med at fremstille form til en enkelt bjælke.
Man er friere stillet ved udformningen af bjælkernes geometri, da armeringen lettere
kan tilpasses komplicerede former, og også med hensyn til indstøbninger, betontyper
og miljøklasse er det ofte lettere at imødekomme individuelle ønsker end ved de
forspændte bjælker.
Til nogle af de fleretages systembygninger der findes på markedet er bjælkerne slapt
armerede fordi tolerancekravene nødvendiggør støbning i specielle faste forme.
I forbindelse med for eksempel tværvægsbyggeri kan der også forekomme tilfælde,
hvor vægdele i forbindelse med større åbninger med fordel kan forbindes med
slaptarmerede bjælke elementer.
Da elementerne ikke er forspændte kan nedbøjningen og revnevidder blive
betydelige. Disse kan i nogle tilfælde reduceres ved at udforme bjælken som
kompositbjælke, dvs. sammenstøbt efter montagen med dækket til en T-
konstruktion.
Søjlefundamenter
Der findes på markedet flere standardstørrelser af præfabrikerede søjlefundamenter,
som kan monteres direkte på afrettet sandudjævningslag i udgravning.
Disse fundamenter kan være af afgørende betydning for en hurtig gennemførelse af
byggeriet, og giver en større uafhængighed af vejrliget end traditionelle, pladsstøbte
fundamenter. De leveres på kranbiler der kan sætte dem direkte på plads.
Funderingspæle
Hvor jordbundsforholdene nødvendiggør pilotering benyttes armerede betonpæle.
Disse leveres som standard i tværsnitsdimensionerne 200x200, 250x250 og 300x300
mm i længder fra 3 til 18 m, med spring i hele meter. Med anvendelse af koblinger
kan disse længder øges for de to største af pæletyperne.
Betonelementprodukter side 48
Fundamentsbjælker
Enkelte producenter fremstiller fundamentsbjælker som en ten overfører lasten
direkte til bæredygtig grund, eller bærer som bjælker fra punktfundament til
punktfundament. Elementerne kan udføres med isolering og diverse indstøbninger og
udsparinger efter opgave.
Åse
En tidligere meget anvendt tagkonstruktion til industrihaller bestod af
træbetonplader oplagt på strengbetonåse. Hovedbjælkerne var typisk SIB-bjælker
pr. 6-7 m.
Træbetontaget opfylder ikke længere de gængse krav til varmeisolering og anvendes
derfor ikke meget mere.
Strengbetonåse kan dog fortsat leveres og anvendes også i anden sammenhæng. De
støbes i faste forme med trapezformet tværsnit og højder på 160-200 mm.
Angående bæreevner henvises til leverandørens materiale.
Badplader
Badplader er »løse« betonplader der placeret oven på den egentlige etageadskillelse
tjener som gulvkonstruktion i våde rum.
Badplader støbes oftest med opside som formside, med hulkehl, opkant og fald mod
gulvafløb. Overflader efter valg:
stiftmosaik, terrazzo eller lignende. Gulvafløb og varme kabler kan indstøbes.
Skaktelementer
Disse elementer er som regel etagehøje, kvadratiske 600x600 mm, eller runde ø 600
mm elementer med svagt konisk skakthul. Anvendes til nedstyrtningsskakte i
etagebyggeri, og kan forsynes med indkasthuller i forskellige højder og udformning
(direkte indkast eller gennem foranstående væg). Som tilbehør kan leveres
afdækning til øverste element med udsparing for ventilationskanal.
Betonelementprodukter side 49
Ribbefacader
Ribbefacader er etagehøje betonsandwichelementer med en forspændt udvendig
ribbeplade, et isoleringslag og en indvendig bærende/ikke-bærende betonplade.
Elementerne har normalt en bredde på 2,4 m og anvendes typisk til halbyggeri med
op til 10 m højde med og uden indskudt etageadskillelse.
Elementerne støbes med ribbesiden som forside (muligheder for forskellige
overflader), og bagpladen afrettet og glittet.
Murkroner
Er typisk mindre elementer fremstillet af specialbeton eller strengbeton støbt med
opsiden mod form og beregnet til afdækning af murkonstruktioner.
Findes som standardprofiler eller fremstilles efter opgave.
Betonelementprodukter side 50
Sålbænke
Er som murkroner mindre special- eller strengbetonelementer, der anvendes som
afdækninger under vinduesåbninger i ydermure.
Plankeværk og hegnsstolper
Strengbetonstolper til trådhegn fremstilles som standard i flere udgaver til både
mellem- og strammestolper. De støbes i faste forme med trapezfomet tværsnit
ligesom åse. Længder efter opgave.
Desuden fremstilles stolper med H-formet tværsnit, hvorimellem vandretliggende
betonplader kan placeres (fer-not princip).
Trappetrin
Trinelementer fremstilles til ud- eller indvendige trapper, hvor elementer oplægges
på i forvejen etablerede trappeløbsplader. Synlige overflader kan være glatte, frilagte
eller sandblæste.
Gylletankelementer
Betonelementer der anvendes til konstruktion af cylindriske gødningsbeholdere.
Vægelementerne fremstilles afhængig af producent i standardbredder på 1-1,5 m og
højder op til ca. 4 meter. De opstilles i mangekant og danner alt efter antallet af
elementer væg i beholdere med diameter fra 7 op til 30 m.
Elementerne er udført med en form for fer/not kanter og sammenspændes med
kabler. Der er standardelementer og låseelementer, hvor opspænding og fastlåsning
af kabler sker.
Betonelementprodukter side 51
Der fremstilles af visse producenter også dækelementer med form som cirkeludsnit,
der kan anvendes til overdækning af beholderne, idet de understøttes på en
centersøjle og på toppen af beholdervæggen.
Trafikværn
Små armerede betonbjælker, længde ca. 1,2-2,4 m, beregnet til udlægning som
midlertidig trafikadskillelse. Er normalt udstyret med udsparinger for låsebøjler,
rækværkssceptre og truckløft.
Brobjælker
Brobjælker er strengbetonbjælker der har et tværsnit som et omvendt T, hvoraf
betegnelsen OT-bjælker. Bjælkerne findes i standardstørrelser med højder fra 300 til
1400 mm.
De mindste typer er 300-400 mm brede og udstøbes normalt til en massiv
betonplade, der armeres på tværs gennem systematiske udsparinger i bjælkerne.
De større typer er 1200 mm brede og suppleres kun med en pladsstøbt plade på
toppen, som regel 160 mm tyk.
OT-bjælker kan anvendes som vejbroer og lignende med spændvidder op til ca. 36
m, men de anvendes også til svært belastede dæk i industribyggeri.
Lyskasseelementer
Præfabrikerede betonlyskasser kan faststøbes eller boltes til kælderydervæggen.
Elementerne kan forsynes med stigetrin og med recesser i overside for afdækning,
enten med rist eller med betonfliser.