MARTHANr. 1 · 2008 · Magasinet Martha udgivet af Marinehjemmeværnet

100 HK OG 30 KNOBLæs alt om den nye gummibåd

Udsendt med ForsvaretSøværnet overvejer frivillige

på skibene i Nordatlanten

Nyhed: BON StorebæltNy indsatsenhed styrker

det lokale beredskab

NYT

MAGASIN

2 Martha · Marinehjemmeværnet

Leder og Indhold

Velkommen til Martha

Så kom det endelig - magasinet

for hele marinehjemmeværnet og

alle, der vil vide, hvad vi laver.

”Martha skal være MHVs eget

blad både til glæde og gavn for

alle frivillige medlemmer og fast

personale, men også til informa-

tion om MHV for samarbejdspart-

nere, militærrelevante organisa-

tioner, offentligheden (pressen)

etc.” Sådan står der i bladets

koncept, og omdrejningspunktet

er livet i marinehjemmeværnet.

’Martha’ har en hovedredaktion

og to lokale redaktionsudvalg

med en god håndfuld frivillige og

ansatte fra hvert distrikt.

Mit ønske er; Brug dem, og lad

dem bruge jer, så vi får et levende

og vedkommende blad for alle!

Når Martha kommer på gaden, er

jeg netop startet på min udsta-

tionering i Kosovo som chef for

”Joint Implementation Commissi-

on”. En vigtig opgave i en region,

hvor stabilitet og fred stadig er

meget skrøbelige størrelser.

Der er lavet en plan for vide-

reførelsen af mine arbejdsopga-

ver i mit fravær. Enkelte opgaver,

som for eksempel inspektioner, vil

slet ikke blive løst.

Tvivl ikke på, at jeg vil følge

med i livet i marinehjemmeværnet

– ikke mindst i Martha.

Til vi ses igen – god vind og med-

løbende sø til hele marinehjem-

meværnet!

Marinehjemmeværnsinspektør

KD, Karsten Riis Andersen

12

14

0816

HJV-frivillige på internationale operatio-

ner - måske også til søs.

Søværnets nye MK II bliver afløser for

Barsø-klassen.

Alt om den nye gummibåd til

MHV 800- klassen.

Bagsiden – ’Martha’ er synonym

med kammeratskab, opfindsomhed

og dansk lune på højeste plan.

Martha i øvrigt

02 Leder og indhold03 Orlogspræster04 Kort og godt07 BON10 Materiel11 Uddannelser15 Nyt om navne

Ansvarshavende redaktør

Informationschef Ninna Falck

Telefon: 33 47 93 67

martha@hjv.dk

Journalist

Helle Kolding (DJ)

Telefon: 21 84 22 48

helle.kolding@privat.dk

Redaktion Vest

martha@mhd-v.dk

Redaktion Øst

elborough@webspeed.dk

Adresse

Hjemmeværnskommandoen

Generalstok, Kastellet 82

2100 København Ø

www.hjv.dk/mhv

Layout og tryk

Magasinværkstedet og

KLS Grafisk Hus A/S

Oplag

5.500

Forside

MHV ny gummibåd,

Vejle Fjord

Foto: Mingo Fotografi

3Martha · Marinehjemmeværnet

højtideligholdelse af mærkedage, somstøtte i svære situationer eller somdel af undervisning eller debatter medreligion og etik på dagsordenen.Endnu en kvinde er blevet ny orlogs-præst. Det er Annette Molin Schmidt,30, der er sognepræst på Frederiks-berg i København, nærmere betegnetFlintholm sogn. Hun får tilknytning tilmarinehjemmeværnets inspektorat ogskolen på Slipshavn.

I seks år, mens hun studerede,fungerede Annette som kordegnevikari Holmens Kirke og fik her sine førsteoplevelser med de maritime værn.Hun ser det som en spændende ud-fordring. ”Jeg vil gerne prøve mig fremmed noget forskelligt sammen medMarinehjemmeværnet, men det ervigtigt for mig lige at stikke en finger ijorden og ikke mindst at lytte og væretil stede, når jeg kommer et nyt sted”,siger hun. Og Annette ser frem til atkomme ud at sejle med marinehjem-meværnet. ”Ja, sejle. Det er noget afdet, jeg virkelig glæder mig til,” kom-mer det spontant fra den unge præst,der sammen med de to andre præstergår med tanker om at tage dæksgast-kurset i efteråret.

Af Helle Kolding

Med udsigten til Søværnets Våbenkur-sus og Odden Kirkegård, der rummerså berømte grave som blandt andresøhelten Peter Willemoes’, er sogne-præst i Odden, Camilla Flarup Munch,37, så småt ved at få det maritimeislæt ind under huden. Og i den kom-mende tid håber hun yderligere atudvide bekendtskabet. Camilla FlarupMunch er nemlig en af de nye orlogs-præster, som er særligt tilknyttet mari-nehjemmeværnet - og Camilla specieltMarinehjemmeværnsdistrikt Øst. Vedmarinehjemmeværnets nytårsgudstje-neste i Holmens Kirke blev hun sam-men med to kolleger indsat i embedetaf orlogsprovst, Ejgil Bank Olesen.

Nyt for alle”Søværnet har jo en længere traditionfor at bruge orlogspræster. Både nårder sejles ud, og når der er tjenestehjemme. Jeg håber meget, at jegvil komme ind i den tradition. Medhensyn til marinehjemmeværnet erdet spændende, fordi det er en ny vejat gå for begge parter”, understregerCamilla, der håber, at marinehjemme-værnet vil bruge hende og hendes nyekolleger i forbindelse med eksempelvis

Ulrik Hess Larsen Pilemand

Marinehjemmeværnsdistrikt Vest.

Camilla Flarup Munch

Marinehjemmeværnsdistrikt Øst.

Annette Molin Schmidt

MHV-inspektoratet og Slipshavn.

Orlogspræster

Her er de nye orlogspræsterGudstjenester, mærkedage, kriseoplevelser – det er nogle af de områder,hvor du får glæde af de nye præster

Sidste nye orlogspræst, Ulrik HessLarsen Pilemand, 39, har tilknytning tilMarinehjemmeværnsdistrikt Vest. Hanhar fast embede som sognepræst ipastoratet, Ulbjerg-Lynderup-Låstrup,som ligger 20 km nord for Viborg.

En præst at tale medDet med søen er ikke nyt for Ulrik, derer tidligere værnepligtig i søværnet,og har en søster, der har været officeri flåden. Han ser frem til sin opgavesom orlogspræst. ”Jeg forestillerjeg mig, at hvis en besætning på enopgave har været ude for nærkontaktmed døden på den ene eller andenmåde, så kunne de kontakte mig. Detbehøver på ingen måde at være trau-matiske oplevelser, der ligger til grundfor et opkald. Det kan bare væreønsket om at tale om liv og død og altdet, der er mellem himmel og jord. –og præster har jo tavshedspligt,” sigerUlrik Pilemand.

Alle tre orlogspræster understre-ger, at de glæder sig til at lære mereom marinehjemmeværnet og ikkemindst til at møde de frivillige medlem-mer. n

4 Martha · Marinehjemmeværnet

Kort & godt

Ny bibel forde sejlende

Af orlogskaptajn Casper Max Larsen,

Marinehjemmeværnsinspektoratet

En hurtigarbejdende arbejdsgruppehar siden sommeren 2007 arbejdet påen revision af RFM. RFM fastsætterog beskriver rammer, principper ogsikkerhedsbestemmelser for sejladsmed marinehjemmeværnsfartøjer.Revisionen pressede sig på efter enrække nye opgaver og justeringer afeksisterende opgaver som:

• Brotjeneste, generalrulle ogfarvandsovervågning.

• Anvendelse af elektronisk søkort,automatisk identifikationssystem(AIS) m.v.

• Maritim miljøovervågning og for-ureningsbekæmpelse.

• Udledning af sort- og gråtvand,diviationskontrol og askespredningtil søs.

De øvrige reglementer har gennem-gået en omfattende revision, så RFM idag fremstår som et komplet opda-teret reglement. RFM erstatter dentidligere udgave af RFM, ”Håndbogfor marinehjemmeværnet” kapitel 1-4samt HJVBST 695-001. RFM er auto-riseret og trådt i kraft den 11. januar2008. RFM vil i første halvår af 2008blive fordelt som trykt reglement.Brugerne af reglementet kan indsendeforslag til rettelser til orlogskaptajn Ca-sper Max Larsen på email: hjk-mhi3@hjv.dk inden 1. april 2008. Efterføl-gende vil forslagene blive behandlet isamarbejde med de respektive fagin-struktører. RFM vil fremover blive rettetog justeret hvert år med udgangen afnovember.

En revideret udgave af ”Reglement forMarinehjemmeværnsfartøj” (RFM) erudgivet på hjv.dk

Find RFM på nettet

På www.hjv.dk finder du RFM

under login ved at:

1. Klikke på ”dokumentsamling”

til venstre i menuen,

2. Vælge ”bestemmelser”

under ”type”,

3. Vælge ”HJK” under ”

organisation”.

RFM er placeret nederst,

efter HJVBST.

Find RFM på hjv.dk under login.

RFM ligger langt nede på listen.

Tørt på

På opfordring fra Marinehjem-

meværnsrådet er der nu tre sæt

vakuum-pakkede joggingsæt på

vej til hvert fartøj. De uddeles, når

vi i fartøjerne får våde og nedkø-

lede folk ombord.

MHV i Bella

Marinehjemmeværnet er igen

med på Bella Centrets bådud-

stilling. Kom og se marinehjem-

meværnet udstille sammen med

bl.a. søværnet og Politiet. Årets

tema er ’Sikkerhed til søs’. Udstil-

lingen kører fra fredag d. 23.

februar til søndag d. 2. marts.

Flotille 114 i Aalborg klar til fest

Lørdag d. 8. marts bliver MHV

907 navngivet af Borgmester

Henning G. Jensen i Aalborg ved

en festlighed i Skudehavnen.

Med et nyt 900-klasse fartøj styr-

kes det lokale miljøberedskab i

Limfjorden og ud i Kattegat. MHV

907 er samtidig det 25. fartøj, der

bliver leveret til marinehjemme-

værnet fra Søby Værft på Ærø.

Uddannelsesuge 2008

Alle aktive medlemmer i marine-

hjemmeværnet har med posten

modtaget kursuskatalog for

sommerens uddannelsesuge på

Slipshavn. Her er en bred vifte

af muligheder, og husk nu, at

tilmeldingsfristen er 1. april. Hvis

du ikke har modtaget kursuskata-

loget, så kontakt dit distrikt.

5Martha · Marinehjemmeværnet

Det hele er bundet op på et større net-baseret program, hvor man kan holdestyr på alle kontakterne.

Vi skal bruge op til 15 phonere og4 superbrugere pr. distrikt. Phonernefår en basisuddannelse i det godetelefonsalg. Det foregår i Jyllandden 19.-20. april og på Sjælland den29.-30. marts. Superbrugere uddan-nes til at hjælpe phonerne omkringprogrammerne, og det sker den 9.

Vær med til at hverve søværnetstidligere værnepligtige

1.532 sejltimer forMarinehjemmeværnet

Call Center hedder en ny model, hvorvi efterlyser en god håndfuld friskemarinere til et nyt hvervefremstød.Med Call Centret ringer vi til søvær-nets tidligere værnepligtige og tilbyderdem en prøvesejlads for at se, omen fritid i marinehjemmeværnet ernoget for dem. Hvis de er interesse-rede, bliver de henvist til deres lokaleflotille, som så skal være parat meden sejltur. Vi skal ikke i gang mednoget, der ligner pågående avissalg.”Vi ringer pænt til folk og spørger, omde er interesseret i at høre noget ommarinehjemmeværnet. Og hvis desiger nej, så er den ikke længere. Menhvis de er det mindste interesserede,så skal de selvfølgelig have hele dengode historie og lokkes med ud på ensejltur.” understreger konsulent SørenVestergård fra GB Grafisk i Århus.Efter uddannelsen foregår opringnin-gerne ved lokale workshops eller vedtelefonen og computeren derhjemme.

Den 63-årige radiostationsleder, KurtFrihagen, fra Flotille 135 i Kolding fikfor nylig fik opgjort, hvor længe hanhavde været til søs i 2007. Det blev tilIkke mindre end 1.532 timer i alt. Herhar Kurt bla. deltaget i ni SURVEX´er,to ret udfordrende SAR-aktioner ogflere udlandstogter til bl.a. Helgoland,Stralsund, Kotka, Sandefjord m.fl. Udover at være en meget aktiv i Kolding,så har Kurt også i årets løb sejlet medflotillerne i Esbjerg, Randers, Aaben-raa og Skovshoved.

Kurt Frihagen, der har sejlet sidenbarnsben, har været aktiv i marine-

hjemmeværnet i mere end 10 år. Ogspørger man ham, hvad det er, somer så tiltrækkende ved tjansen somhjemmeværnsmand, svarer han udenbetænkningstid: ”Det er først og frem-mest det gode kammeratskab, mendernæst er det også meget vigtigt formig, at vi sammen kan være med tilat gøre en forskel, når menneskeliv,miljøet eller andre værdier trues påhavet”.

På grund af sine mange sejltimerog store engagement er Kurt Frihagennu blevet udnævnt til æresmedlem afJysk Marinehjemmeværn.

Kurt Frihagen - marinehjemmeværnets

vel nok mest sejlende gast.

marts i Middelfart over en eftermid-dag. Uddannelserne og evt. efterføl-gende workshops køres i samarbejdemed flyverhjemmeværnets superbru-gere og phonere, som vil ringe til Fly-vevåbnets tidligere værnepligtige. Enphoner er dig, der er frisk ved røret, ogsuperbrugerne skal helt have en basalIT-erfaring Meld dig til på marine@hjv.dk. Læs mere på www.hjv.dk/mhv

Af Leif Bruun

En oplagt målgruppe for marinehjemmeværnet. Foto: Søværnsorientering.

Af Ninna Falck

6 Martha · Marinehjemmeværnet

Kort & godt

Af Helle Kolding

Uniformsudvalget arbejder stadig forat afklare det nye uniformsystem. Iøjeblikket ser man på tre forskelligeløsningsmodeller, som man dog fore-løbig holder tæt ind til kroppen. Et erdog sikkert. De frivillige medlemmer,der står med et akut behov for at bliveiklædt eller udskifte uniformsdele, vilfå udleveret nye dele. Og det vil væreden såkaldte model M 04, der gives tilden daglige tjeneste, fortæller orlogs-kaptajn og chef for Marinehjemme-værnsdistrikt Øst, Jørgen Fink. M04 erden samme arbejdsuniform, somsøværnet bruger. Bukserne er sorteog skjorterne lyseblå. ”Den gamlemodel M87 eksisterer simpelthen ikkemere”, forklarer Jørgen Fink. Hvordanden nye ’pæne’ uniform vil komme tilat se ud, afgør udvalget formentlig iden nærmeste fremtid.

Her vil det springende punkt og heltstore spørgsmål være; bliver jakkenmed enkelt-, eller bliver den med dob-beltradede knapper?

Der er tøj nok

En stor pakke IT-udstyrtil underafdelingerne

Men de nye uniformssystemerer ikke på plads endnu

Som en del af indsatsen for at lettede administrative byrder for hjemme-værnets frivillige, har hjemmeværns-kommandoen bestemt, at der skal

indkøbes en pakke med kontorudstyrtil alle 333 underafdelinger. Pakkenbestår af: 3 stk. bærbare computereaf mærket Lenovo med Microsoft Vi-sta styresystem, Microsoft Office 2007Enterprise og McAfee virusprogram,1 stk. Epson projektor m. lærred 180x 180, 1. stk. HP All-in-one (V5280)printer, scanner og kopimaskine, 1stk. trådløs router (D-link 525-UE), 1stk USB-nøgle, diverse kabler samten bredbåndsforbindelse til alle. Enhurtigarbejdende arbejdsgruppe serlige nu på bestemmelsesgrundlag ogbrugervejledninger. Hele pakken for-ventes fordelt til underafdelingerne.

Noget af det nye udstyr, som er på vej.

Skal vi beholde den

enkeltradede jakke?

Skibsskilte til fartøjer i MHDE

Nu kan folk endelig se, hvad

det er for et fartøj, der ligger i

havnen. Med de nye skibsskilte

til Marinehjemmeværnsdistrikt

Øst (MHDE), som monteres på

søgelænderet, er det nu muligt

at fortælle de forbipasserende

om skibet og flotillen. Fartøjer i

Marinehjemmeværnsdistrikt Vest

har allerede skilte.

Hvor er huen set?

Bøllehatten har fået konkurrence.

MHV’s nye uldtophue har opnået

en helt uforudset popularitet.

Varme om ørerne og med det

tydelige logo midt i panden lufter

glade marinere huen alle vegne.

Her ses huen f.eks. i Kina på ho-

vedet af informationsofficer, Jan

Norved. Han har fundet sig en

bederulle i Lamatemplet i Beijing,

hvor han vist nok sender en from

bøn om, at han snart må få udle-

veret den nye arbejdsuniform.

Hvor har du set huen? Send re-

daktionen dine observationer.

MHV-huen set i Kina.

Skiltet monteret på søgelænderet.

7Martha · Marinehjemmeværnet

Korsør Flådestation vejer tungt blandt opgaverne for det nye samarbejde. Foto: Lars Dalby.

Robert Dølling - i midten - bliver chef for den nye enhed.

Af Helle Kolding

”Der er ikke tale om en ny flotille eller nedlæggelse af an-dre”. Så tydeligt slår chefen for den ’nye’ bevogtnings- ognærforsvarsenhed, ’BON Storebælt’, premierløjtnant Ro-bert Dølling det fast fra starten. Etableringen af BON Sto-rebælt, der her ved årsskiftet blev en realitet, er til gengælden mere administrativ, men dog også praktisk ændring. Deter nemlig BON-folk fra de to flotiller, 246 Nordvestfyn og255 Korsør, der er gået sammen i ’BON Storebælt’.

”Til dagligt arbejder vi altså helt normalt i vore egneflotiller. Det er kun, når der er brug for os til de særligeBON-indsættelser, at vi så ’trækkes’ ud af flotillen og kanbruge vores specialuddannelse og erfaring i BON Store-bælt”, fastslår Robert Dølling. BON Storebælt fungereraltså reelt som en indsatsenhed, der løser BON-opgaversom eksempelvis bevogtning af Flådestation Korsør elleropsyn med fremmede orlogsskibe i danske havne. Opsynetsker efter ønske fra de fremmede skibe og skal sikre modeventuelle terrorangreb.

Stærkere dækning af geografien”Vi har de samme slags opgaver, som andre BON-flotiller.Det nye i BON Storebælt er, at man på denne måde kandele opgaverne lidt mere geografisk overkommeligt,” forkla-rer Robert Dølling.

BON Storebælt koncentrerer sig primært om opgaverpå Fyn og det vestlige Sjælland med Flådestation Korsørsom en central opgave.

”Sammenlægningen i BON-regi af de to flotiller skalses som en udvidelse og en mere intensiv udnyttelse af etsamarbejde, der i forvejen fungerede godt i de to flotiller,”

‘BON Storebælt’ - ny indsatsenhedEt nyt samarbejde inden for bevogtning og nærforsvar (BON) knytterflotiller fra hver side af bæltet tættere sammen

BON

understreger Robert Dølling. ”Et samarbejde vi altid harværet meget glade for, og som vi fremover venter os endnumere af,” tilføjer han.

BON Storebælt tæller 74 mænd med flere på vej og har,udover Robert Dølling som ”BON-chef”, stadig de to flotil-lechefer i henholdsvis 246 og 255 som øverste chefer.

Højt aktivitetsniveauEn BON-soldat skal være klar til at yde mere end 500timers årlig tjeneste og gennemgå en række særlige ud-dannelser for at kunne forblive en del af BON-beredskabet.Det er uddannelser som skydning og bevogtningsopgaveretc., og årets første store øvelser – bl.a. med søværnet – erallerede på vej til soldaterne i BON Storebælt og de øvrigeBON-enheder her i februar og april.

Mød BON Storebælt på deres hjemmeside:www.bon-storebaelt.dk

8 Martha · Marinehjemmeværnet

Materiel

Så er den nye gummibåd her!

Motor: Mariner benzinpåhængsmotor,

100 HK (75 kW) m. elektronisk tænding

og hydraulisk betjening. Topfart: 30+

knob (ca. 55 km/t). Påhængsmotoren er

udstyret med skruebeskytter som noget

nyt samt en nødstopkontakt, der sikrer,

at motoren stoppes, hvis føreren falder

over bord.

I agterspejlet er der monteret slæbe-

øjer til flydespærringer, samt ’bailers’,

der sikrer, at båden tømmes for vand

under sejlads. ’Motorbrønden’ er et nyt

tiltag i marinehjemmeværnet. Den skal

forhindre vandindtrængen ved kraftige

manøvrer, bratte opbremsninger osv.

Ved motorbrøndens styrbord side sidder

en manuel pumpe, og på bagbord side

findes et sammenklappeligt anker med

ankerline.

Gummibåden er udrustet med et red-

ningsnet (Jasons Cradle), der bruges til

bjærgning af nødstedte, en 2,5 kg ildsluk-

ker, øsekar, padler, en kniv, kasteline og

kastering samt et ’bådsæt’, der inde-

holder forskellige former for pyrotek-

nik, lommelygte, overlevelsestæpper,

nødkompas mv.

Den længe ventede nye gummibåd er blevetskræddersyet til marinehjemmeværnet og skaludskifte de gamle og nedslidte gummibåde påMHV 800-klassens fartøjer

Af Kaptajnløjtnant Troels Ipsen,

Forsvarets Materieltjeneste

Foto: Mingo Fotografi

Påhængsmotor med skruebeskytter

Udrustning

Agterspejl med ’motorbrønd’

Pumpe og anker

9Martha · Marinehjemmeværnet

Længde: 5,20 m, bredde: 2,20 m, dyb-

gang: 0,35 m, Vægt: ca. 750 kg med mo-

tor, udrustning og fuld benzinbeholdning.

Besætning: min. 2 - max 6 personer.

Båden består af et fast skrog og dæk i

glasfiber og plywood. De oppustelige

pontoner er udstyret med fortøjnings-

ringe og ringe til surring af udstyr samt

fittings for pagajer, kasteline mv. I dækket

er der monteret fodstropper.

Bag om gummibåden

Hjemmeværnskommandoen og

herefter Forsvarets Materieltjene-

ste har gennem de sidste par år

arbejdet for udskiftningen af MHV

800-klassens gummibåde. En

mindre kreds af frivillige medlem-

mer og faste officerer fra marine-

hjemmeværnet har også deltaget

i både anskaffelsesprocessen og

testfasen for at sikre, at slutpro-

duktet lever op til de forventede

materielle og operative krav.

De 18 nye gummibåde er langt

hen ad vejen identiske med

de nuværende gummibåde på

marinehjemmeværnets fartøjer

af MHV 900-klassen. De leveres

af det danske firma Pro-Safe,

og alle gummibådene forven-

tes at være ude hos flotillerne

inden for første halvår i 2008. De

udskiftede gummibåde fra MHV

800-klassen overføres - i det

omfang de fortsat er anvende-

lige - til marinehjemmeværnets

Bevogtnings- og nærforsvarsen-

heder (BON).

Den effektive gummibåd

Gummibåden er marinehjem-

meværnets 30 fartøjers forlæn-

gede arm. Den kan nå frem før

moderfartøjet i akutte situationer,

hjælpe med at trække flydespær-

ringer ud ved olieudslip, effek-

tivisere indsatsen ved eftersøg-

ninger, og så kan den gå ind på

lave dybder, hvor fartøjet ikke kan

komme. Gummibåden anvendes

desuden som transport for poli-

tiet ved kontrol af speedbådscer-

tifikater og ved Bevogtnings- og

nærforsvarsenhedernes havne-

bevogtningsopgaver.

I agterenden står den såkaldte A-mast.

På den er monteret: radio- og GPS-an-

tenner, LED-lanterner og to projektører.

Mastens tværgående gribehåndtag er

neoprenbeklædt.

I bådens tyngdepunkt er der monteret en

løftesøjle med neoprenbelagte gribe-

håndtag samt ryg- og hovedstøtter til

føreren. Søjlens sliparrangement består

af en 3,5 ton SWL Henriksen-krog.

Styrekonsol og jockeysæde er integre-

rede i en stærk konstruktion.

På konsollen er monteret en vindskærm

af plexiglas, tågehorn og en søgepro-

jektør. Inde i konsollen findes elinstal-

lationer, batteri, sikringer og lader til bat-

teriet. Nede i jockeysædet ligger bådens

benzintank. Tanken på 70 liter giver en

aktionsradius på ca. 100 sømil.

Skrog og pontoner

Konsol og jockeysæde

Agtermast

Løftesøjle og gribehåndtag

Topfart: 30 knob.

10 Martha · Marinehjemmeværnet

Fælles indkøb af redningsvesteForsvarets Materieltjenestes (FMT) overtagelse af driften ogvedligeholdelsen af hjemmeværnets fartøjer har afsløret, athjemmeværnet og søværnet på mange områder anvenderforskelligt materiel. Det gælder eksempelvis marinehjem-meværnets redningsveste. Det er ikke hensigtsmæssigtset med logistiske, drifts- og vedligeholdelsesmæssigesagsbehandlerøjne. I efteråret 2007 afholdt FMT derforEU-udbud vedrørende anskaffelse af nye redningsveste tilpersonel på søværnets enheder og marinehjemmeværnetsfartøjer. Leverandøren er i skrivende stund ikke afklaret,men de nye veste vil opfylde gældende SOLAS-krav tildenne slags udstyr. Vestene forventes leveret til marine-hjemmeværnets fartøjer medio 2008.

Udskiftning efter uheldMarinehjemmeværnets fartøjer er som søværnets enhederudrustet med linekastningsapparater – dog af forskelligefabrikater. Under en øvelsesdemonstration i 2007 af detnuværende linekastningsapparat fik de frivillige på MHV 813en ubehagelig oplevelse. Det anvendte apparat malfunktio-rede, og to kraftige låsebolte sprængtes – heldigvis udenpersonskade til følge. Ved en efterfølgende test af appara-tet på søværnets testområde ved Stold kunne en lignendemalfunktion ikke genskabes.

Da linekastningsapparatet samtidig ikke var SOLAS-godkendt, nedlagde Marinehjemmeværnsinspektør,kommandør Karsten Riis Andersen, efterfølgende skyde-forbud mod apparatet. FMT har derfor besluttet at anskaffeSOLAS-godkendte apparater af samme type som anven-des i søværnets enheder. Udskiftning af de nuværendelinekastningsapparater vil finde sted i løbet af 2008. n

Af kaptajnløjtnant Troels Ipsen, Forsvarets Materieltjeneste

Nye redningsvesteog linekastere

Blikfang tiludstillinger

Begge distrikter har hver modtaget et sæt kuffertudstillingerom marinehjemmeværnet til indendørs brug samt tre nyeBON-udstillinger i det gammelkendte ’rammesystem’, derogså tåler at stå udendørs. I MarinehjemmeværnsdistriktØst (MHDE) har vi desuden indkøbt en ’informationsstan-der’, som er beregnet til brug indendørs. Informationsstan-deren fungerer som blikfang og bladhylde, og på en skærmkan den vise præsentationer og film efter eget valg. MHDEhar også indkøbt 6 såkaldte ’Windpoints’, som er en slagsmeget robuste flag eller bannere beregnet til brug udenfor,f.eks. monteret på skibenes søgelænder ved ’åbent skib’eller lignende arrangementer. Tal med jeres informationsfolkpå distriktet om, hvordan I kan låne informationsmateriellettil jeres arrangementer. n

Af Henrik Elborough

Informationsstanderens skærm kan vise billeder og film.

Foto: Sodemann.

Materiel

SOLAS

SOLAS er en forkortelse af “International Convention

for the Safety of Life at Sea”, der kort kan oversættes til

”International Konvention for Sikkerhed for liv til søs”.

Konventionen har til formål at beskytte menneskeliv til

søs. Konvention opstiller regler for skibes konstruktion,

herunder stabilitet, maskine, elektriske installationer og

brandsikkerhed, for redningsmidler, for kommunikati-

onsudstyr, sejladssikkerhed, transport af gods og sikker

skibsdrift. SOLAS-konventionen administreres gennem

Den internationale Søfartsorganisation, IMO. Du kan

læse mere om SOLAS på IMOs hjemmeside: http://

www.imo.org/

11Martha · Marinehjemmeværnet

Uddannelse

Nye og bedre uddannelser

Uddannelserne til motopasser tilpasses fartøjstyperne. Foto: Lars Dalby.

Man kan så diskutere, hvorvidt densamlede dæksgastuddannelse erblevet kortere. Det er dog et faktum,at selve dæksgastkurset er blevet endag kortere, og at der er givet kursi-sterne mulighed for at vælge, hvornårspeedbådskurset ønskes gennemført.Så overordnet mener vi, at tilbuddet erblevet mere fleksibelt for den enkeltekursist.

Motorpasseruddannelser tilMHV 800- og 900-klassen

Med indførelsen af de nye MHV900-klassefartøjer har det væretnødvendigt at ændre uddannelses-strukturen for motorpasserne medto nye kurser. Det første benævnesMotorpasserkursus MHV 800. Dettekursus er identisk med det tidligeremotorpasserkursus A. Det andet ognye kursus benævnes Motorpasser-kursus MHV 900. Dette kursus hen-vender sig naturligvis til dem, som skalgøre tjeneste om bord i en 900-klasseog virke som selvstændig motorpasseri et af vores fartøjer. For begge kursergælder det, at et bestået kursus giveret ”Duelighedsbevis i motorpasningfor fritidssejlere”. Som konsekvens afde to nye motorkurser gennemføresder omskolingskurser for de tidligere’MOPA A’ og ’B’.

IT-forløb i kommunikations-uddannelsen

Der arbejdes i øjeblikket med en gen-nemgribende revision af marinehjem-meværnets radiouddannelser. Det erplanen at få den nye kommunikations-uddannelse godkendt i foråret, så denkan tilbydes under uddannelsesugeni uge 28. Planen er bl.a., at en delaf uddannelsen gennemføres somdistanceundervisning. Endvidere kom-mer uddannelsen til at indeholde etIT-forløb, fordi computere må forventesat blive mere og mere brugt til kom-munikation. n

Dæksgastskurset adskilt fraspeedbådscertifikatet

Det har været nødvendigt at foretageen justering af dæksgastuddannelsenmed virkning fra 1. januar 2008. Detbetyder, at speedbådscertifikatet ta-ges ud af dæksgastkurset og placeressom en optagelsesbetingelse forud fordæksgastkurset. Dernæst tilføjes kur-set et havmiljømodul. Omlægningenhar medført, at dæksgastkurset startersøndag og slutter efterfølgende lørdag.Til alle dæksgastkurserne bliver derså tilknyttet et speedbådskursus, somstarter fredag og slutter søndag umid-delbart før starten på dæksgastkurset.Ændringerne sker bl.a., fordi der harværet udtrykt ønske om at reducerelængden på dæksgastkurset, og fordivi har kunnet notere os, at et stadigtstigende antal dæksgastkursister haret speedbådscertifikat i forvejen.

Endelig åbner omlægningen opfor en mere fleksibel anvendelse afinstruktørerne.

Tiden står aldrig stille i marinehjemmeværnet, og lige nu udvikles og opdaterestre af vores mest kendte uddannelser, så de passer til de aktuelle behov

Af kaptajnløjtnant Mads Sørensen, Marinehjemmeværnssektion Slipshavn

“Selve dæksgastkurset erblevet en dag kortere, ogder er givet kursisternemulighed for at vælge,hvornår speedbådskursetønskes gennemført

1.

3.

2.

12 Martha · Marinehjemmeværnet

INTOPS

Efterspørgslen fra Forsvaret går ligenu mest på håndværkere. Der erbrug for VVS’ere, elektrikere, tømrereeller automekanikere til vedligeholdog reparationer af materiel og evt.til projekter for lokalbefolkningen.Hjemmeværnssoldater med erfaringfra internationale missioner kan ogsåblive udsendt i de særlige ProtectionTeams, hvor de skal fungere sombodyguards, og selv IT-folk meduddannelse inden for netværksad-ministration er en mangelvare. Hardu den ønskede uddannelse, en godfysik og en solid militær baggrund, ogikke mindst: kan du afsætte de i alt9 måneder til missionsforberedendeuddannelse og selve udsendelsen,så kan du komme i betragtning tilen udsendelse til enten Kosovo ellerAfghanistan. Hjemmeværnets frivilligehar været nærliggende at spørge ien tid, hvor Forsvaret – lige som alleandre arbejdspladser – kæmper medat få alle stillinger besat. Marinehjem-meværnets medlemmer har noglehelt særlige kompetencer, og demovervejer Søværnet lige nu, om de kanbruge ved deres missioner.

Et travlt søværnSøværnet går et travlt år i møde. Ikkemindst hvad angår de internationaleoperationer. Mens disse linjer læses,har kommandoskibet Thetis eksem-pelvis sat kursen mod Somalia, hvorskibet skal ledsage FN chartredenødhjælpsskibe. Senere skal korvet-

Hjemmeværnsfolk påinternationale operationer- måske også til søsSiden februar 2007 har 24 frivillige hjemmeværnsfolk været udsendt forForsvaret til internationale operationer i Irak, Afghanistan og Kosovo.Nu overvejer søværnet også at bruge frivillige

Af Leif Bruun

ten Peter Tordenskjold på FN-tjenesteud for Libanons kyst. Endelig sendeskommandoskibet Absalon og enmaritim taktisk stab under ledelse afflotilleadmiral Palle Cortes til AfrikasHorn for at overtage ledelsen af ’TaskForce 150’ fra august til december.’Task Force 150’ er en internationalflådestyrke med krigsskibe fra bl.a.Pakistan, Frankrig, Tyskland og USA.Operationen har til formål at skabemaritim sikkerhed i området ved atimødegå pirateri og terrorisme.

Frivillige til Nordatlanten?Fordi Søværnet i forvejen har et stortantal medarbejdere beskæftiget medbl.a. fiskeriinspektion og farvandsover-vågning ved Grønland og Færøerne,kan der hurtigt blive brug for nogleledige hænder, fastslår chefen for denInternationale Operationsafdeling,kommandørkaptajn Felix Ebbestadved Søværnets Operative Kommando.Han ser det derfor som en oplagt mu-lighed at hente hjælp hos søværnets”gode ven og lillebror”, marinehjem-meværnet. ”Om der lige frem blivertale om at lade de maritime hjemme-værnsfolk tage del i de internationaleopgaver i Mellemøsten m.m., er detnok lidt for tidligt at sige noget om.Men hvis de eventuelt kunne afløsenogle af vores egne folk på deres fastepladser i Danmark og i Nordatlanten,så de kan udsendes til de forskelligebrændpunkter rundt om i verden,så ville det jo også være en stor og

kærkommen hjælp”. På spørgsmåletom, hvorfor søværnet ikke for længsthar benyttet sig af denne mulighed,svarer kommandørkaptajnen: ”Nu erdet jo først med færdigudrustningenaf de store støtteskibe, at Søværnetfor alvor har kunnet påtage sig en langrække internationale opgaver. Og såer denne ”job-afløsning” altså merekompliceret, end den i første omgangkan forekomme.”

Ikke så lige til”I takt med at skibsbesætningerne erblevet mindre, har alle ombord fåetflere opgaver, de skal løse”, uddyberFelix Ebbestad. ”F.eks. er mangemaskinfolk blevet uddannet somrøgdykkere, og derfor er det ikke nok,at en afløser fra marinehjemmeværnet”bare” er en dygtig mekaniker ellersmed. Han må også kunne påtagesig opgaven som røgdykker og væregodt kendt med skibets indretning, ogdet er ikke noget, der kan læres i enhåndevending. Endelig skal der tageshensyn til logistikken. Det hjælper joikke at sende en mand på en forholds-vis kort afløsningsmission i Det IndiskeOcean, hvis halvdelen af tiden går medat komme frem og tilbage og ombordi skibet. Altså er der mange proble-mer, der skal løses, inden et sådantafløser-system kører gnidningsfrit, menfordi begge parter kunne have glædeaf ordningen, så er det da helt sikkertnoget, der skal arbejdes videre med”,slutter Felix Ebbestad. n

13Martha · Marinehjemmeværnet

”Det var en rigtig god og spændendeoplevelse, og skulle muligheden forat komme med på endnu en opgavedukke op igen senere, så vil jeg be-stemt ikke stille mig afvisende!”Det er den 38-årige fartøjsmester iFredericia-flotillen, Martin Lyager Poul-sen, der udtaler sig sådan. Martin varudsendt til Kosovo fra februar 2007og skulle egentlig have gjort tjenestei Camp Olaf Rye ved byen Mitrovicafrem til august samme år, men hanmåtte tage hjem i juni, da hans konepludselig blev syg. ”Min kone er nuheldigvis rask igen, og det blev daalligevel til ca. et halvt års tjeneste ogindsats under den blå baret,” kon-staterer Martin Lyager. ”Vi startede

jo med den forberedende træningallerede i november 2006. Den foregikdels på Skive Kaserne og dels påøvelsesområdet ved Oksbøl, hvor vibl.a. fik udleveret vores uniform, per-sonlige våben og omskolet til at førediverse specialkøretøjer. En del fysisktræning var der også, og det er i denforbindelse værd at bemærke, at allevi hjemmeværnsfolk bestod de afslut-tende prøver med glans”

Tæt på de lokaleSom udlært elektriker blev Martin iKosovo tilknyttet en afdeling underIngeniørtropperne. ”Selv om voresførste opgave var at holde lejrens tek-niske installationer i orden, så deltog vi

også i løsningen af en række opgaverudenfor lejren. F.eks. var jeg med til atgenopbygge nogle veje og en lege-plads, og især under den opgave komvi meget tæt på de lokale borgere.De var meget taknemmelige for detarbejde, vi udførte. Og specielt blevvi meget populære blandt børnene,ikke mindst fordi vi altid sørgede for athavde lidt godt i lommerne til dem. Pådet punkt er børn jo forbavsende ensover hele kloden.”

KammeratskabPå spørgsmålet om, der var skelmellem de frivillige fra hjemmeværnetog hærens egne folk, svarer Mar-tin Lyager: ”Nej, det var der ikke. Vihavde ens uniformer, og selv om vialdrig forpassede en chance for atfortælle, hvor vi kom fra, så blev vialligevel, hver især, behandlet som enaf deres egne. Kammeratskabet vari det hele taget fantastisk godt, ogefter hjemkomsten holder flere af osda også kontakten ved lige.” I løbetaf sin udsendelse var Martin hjemmei Danmark på en tre ugers ferie, oghan deltog desuden i flere udflugteri Kosovo, som han beskriver som etfantastisk smukt land. Indkvarterings-forholdene i lejren, synes han, var lidttrange, mens maden var helt i top.Udsendelsen gav en lønnedgang forMartin på trods af FN-tillæg, fri kost oglogi. Men som han også understregerdet ”Nu påtager man sig jo ikke sådanet job for pengene skyld.” n

Vil du vide mere om

udsendelse med Forsvaret

til Afghanistan og Kosovo

Ring eller skriv til major Claus

Ringsing-Pedersen, leder af

Hjemmeværnselementet i

Forsvarets Personeltjeneste.

Telefon 32 66 52 72

mail: fpt-pf502@mil.dk

Martin tog til Kosovo

Camp Olaf Rye, Kosovo. Reperation og vedligeholdelse er typiske opgaver for de

udsendte fra hjemmeværnet. Foto: Forsvarets Mediecenter.

14 Martha · Marinehjemmeværnet

Søværnet

Jagtens gudinde til søs

Fakta om MK II

Hoveddata

Længde: 43 m

Bredde: 8, 2 m

Dybgang: 2.0 m

Letvægt: 186 ton

Fart: min. 18 knob

Aktionsradius: >1000 sømil

Besætning: 9 mand

Kapacitet personer: 15 mand

Udrustning

1 stk gummibåd (waterjet)

- 120-210 HK – N/A

2 stk. 12.7 mm. TMG

Navigationsradar – Furono

Ekkolod – ELAC LAZ5100

ECDIS (elektronisk

navigationssystem)

Civil kommunikation GMDSS

– Sailor RT5022. Portable

SP3300. Militær kommunikation

– UHF og VSAT

Motorer

2 stk MTU 396 16V TB94

Ydelse 2100 v. 1975 omdr/sek.

Søværnets nye skib MK II, som afløser Barsø-klassen,er en uovertruffen sejler

Navnet Diana

Søværnet har tidligere haft syv

fartøjer med navnet Diana, hvor

den første blev bygget som en

jagt i 1677. I 1804 fik vi en fregat

med navnet og i 1818 en korvet.

Endnu en Diana-fregat dukkede

op i 1823, mens en skrueskon-

nert kom til i 1864. Den blev

udfaset i 1903 og først i 1917 kom

næste Diana, et inspektionsskib,

til indsats. Det holdt til 1935 og

blev afløst i 1955 af korvetten

Diana. Dette fartøj blev udfaset

i 1974, hvor de nye korvetter tog

over, og først nu har flåden altså

igen fået et fartøj med navn efter

den mytologiske jagtgudinde.

Igennem en lang årrække har mari-nehjemmeværnet samarbejdet flittigtmed søværnets skibe, både når detgælder indsættelser og øvelser. Oftehar samarbejdspartneren været en afsøværnets kuttere af Barsø-klassen,men fremover vil disse efterhåndenudtjente ni skibe blive erstattet medseks helt nye, moderne og avanceredefartøjer. Nemlig de såkaldte MK II, sombygges på Faaborg Værft.

Det første af disse standardfartøjerblev 12. december i Korsør navngivetDiana. Det officielle navn er P520. Somdet første i rækken navngiver skibetsamtidig hele klassen af de nye stan-dardfartøjer, som derfor vil få beteg-nelsen, Diana-klassen. Diana-klassenvil primært blive brugt til farvands- ogmiljøovervågning, eftersøgning ogredningstjeneste, forureningsbekæm-pelse, Istjeneste, assistance til politietog ammunitionsrydning.

Efter prøvesejladserne med Diana-skrev Forsvarets Materieltjenste: ”Dukan slet ikke sammenligne MK II meden kutter. Det her er et rigtigt skib,”fortæller en begejstret Ulrik Dahl, somer oversergent og tilsynsførende fraForsvarets Materieltjenestes MK IIprojektgruppe.

Over al forventningPå prøvesejladserne har skibetssødygtighed været uovertruffen.MK II er endnu ikke blevet afprøvet irigtigt hårdt vejr, men der har væretgod, stærk blæst under sejladserne.”Moderne kuttere har en stævn somen storebæltsfærge, og hugger siggennem bølgerne. Det her skib erlangt og slankt og skærer sig gen-nem bølgerne. Det minder lidt om dengamle Triton-klasse, vi fik fra Italienefter krigen. Den har et pænt springop mod stævnen og ligner ikke encontainer, sådan som mange nyereorlogsskibe gør. Sejladserne er gåetover al forventning,” siger Ulrik Dahl.”

Den nye MK II bliver altså enspændende og hurtigere ny kollega formarinehjemmeværnets fartøjer. Den erdobbelt så stor og sejler 2 ½ gange såstærkt som Barsø-klassen. n

Af Helle Kolding

Diana med flag over top ved navngivningen på Korsør Flådestation.

Foto: Forsvarets Mediecenter.

15Martha · Marinehjemmeværnet

Nyt om navne

Sejer Pedersen med fortjenstmedaljen

sammen med sin chef, kommandørkap-

tajn Steen Kobberø-Hansen, og chefen

for Marinesektion Slipshavn, orlogskap-

tajn Erik Grubak.

Chef for Lokalt Service Element (LSE)Slipshavn og tidligere kasernemester,Sejer Daniel Pedersen, går på pen-sion den 29. februar efter bl.a. 28 årstjeneste på Slipshavn. Sejer Pedersenmodtog 5. februar fortjenstmedaljen isølv for 40 års tjeneste.

Hjemmeværnskommandoen

Marinehjemmeværnsinspektør, kom-mandør Karsten Riis Andersen stil-les til rådighed for HOK med henblikpå udsendelse til HQ KFOR som ChiefJoint Implementation Commission iperioden fra den 1. februar 2008 tilden 7. august 2008.

Kommandør Karsten Riis Andersen.

Foto: Theit Hornbak.

Orlogskaptajn Tommy S.Hansen er den 1. december gåetpå pension fra Policy- og Strategiaf-delingen i Hjemmeværnskomman-doen. Tommy Hansen har bl.a. væretdistriktschef ved de tidligere marine-hjemmeværnsdistrikter 2 og 3, hanhar været assisterende officer for Ma-rinehjemmeværnsinspektøren, og hanhar været chef uddannelsessektioneni Hjemmeværnskommandoen.

MarinehjemmeværnssektionSlipshavn

Årets flotille 2007Flotille 133 Juelsminde/Vejle.

Årets infoflotille 2007Flotille 134 Fredericia.

MarinehjemmeværnsdistriktØst

I begyndelsen af februar 2008 udsen-des kaptajnløjtnant Birgitte Nielsentil tjeneste i Kosovo. Birgitte, hvisseneste tjeneste på distriktet er somplanlægningsofficer, skal i Kosovogøre tjeneste som stabsofficer indenfor efterretningsområdet i Det DanskeElement, der er en del af Den FranskeBrigades taskforce.

Premierløjtnant Aksel Hein Larsen,der som frivillig gør tjeneste som FagligAnsvarlig for kommunikation i Mari-nehjemmeværnsdistrikt Øst, er blevetansat som vikar på distriktet frem tilsommeren 2008.

1. november er kaptajnløjtnant JanRasmussen, der kommer fra søvær-net, ansat på distriktet som planlæg-ningsofficer.

11. oktober ansættes seniorsergentJan Winther Cristensen som stabs-befalingsmand ved distriktet.

7. januar tiltræder sergent AnnStephens som informationsofficerved distriktets informationselement.Ann Stephens bliver rådgiver for flotil-lerne i Københavnsområdet.

Flotiller, chefskifte

BON-flotille 200. 31. januar tiltræ-der premierløjtnant Peter AndreasLarsen som flotillechef og afløserFlemming Engberg, der fortsættersom logistikofficer i flotillen.

BON-flotille 201. 31. januar tiltræderpremierløjtnant Leif von Qualen somflotillechef og afløser Jan OleMollerup.

MarinehjemmeværnsdistriktVest

Orlogskaptajn Arne Petersen er1. november tiltrådt som chef forMarinehjemmværnsdistrikt Vest. ArnePetersen afløser kommandørkaptajnChristen B. Jensen, der er tiltrådtstillingen som chef for Policy- og stra-tegiafdelingen i Hjemmeværnskom-mandoen. Arne Petersen har været iSøværnet siden 1973 og kommer tildistriktet i Århus direkte fra stillingensom afdelingschef ved Joint WarfareCentre i Stavanger i Norge.

Distriktschef, Arne Petersen.

Foto: Ole Grosen.

Overassistent Ebba DrageØstgård har modtaget fortjenstme-daljen i sølv for 40 års tjeneste.

Distriktschef, orlogskaptajn Arne Pe-

tersen, overrækker fortjenstmedaljen

til Ebba Østgård ved chefstævnet på

Flådestation Frederikshavn.

Foto: Peter Barslev.

Flotiller, chefskifte

Flotille 131 Esbjerg. 1. januar tiltræ-der premierløjtnant Leif Davidsensom flotillechef og afløser John AbildHansen, der fortsætter som kaptajn-løjtnant til rådighed ved Marinehjem-meværnsdistrikt Vest.

Stabsflotille 128. 1. novembertiltræder premierløjtnant BirtheRugholm som flotillechef og afløserInge Nedergaard.

Skulder ved skuldermed ‘Martha’

filmen oven på sitværtshus indrettetsin egen ’Martha-stue’ fuldkommensom messen påMartha. I Martha-

stuen serveres derfor mindre selskaber,og den bliver flittigtbesøgt af Marthasmange fans, blandtandet besætningen påsøværnets inspektions-skib, Thetis, der har

Svendborg som adopti-onsby.

Morten Grunwaldspillede Knud, den op-findsomme tredjemandi maskinen, og i forbin-delse med ’Marthas’ fyrreårs fødselsdag gav han etinterview i Søværnsorien-

tering. Her fortæller han, atpopulariteten i netop den mari-time verden, er kommet bagpå ham, men den glæder hamogså. Han forklarer, at mangesikkert betragter filmen som en

”poetisk drøm”, fordi Marthas besætningikke helt lever op til idealerne om folk tilsøs, men som han siger, så er der jo taleom mennesker. Nogle vil måske kalde demdagdrivere, men der er rent faktisk taleom mennesker, der har fundet lykken ogglæden på deres vis. De viser opfindsom-hed og lune men også kammeratskab ogfællesskab på højeste plan. De står ’lastog brast’ - ’skulder ved skulder’, og somskibskokken, spillet af Preben Kaas, såudmærket udtrykker det, ’så elsker vi os’!Og alle vi andre elsker Martha!

’Martha’ er meget mere end bare etnavn. ’Martha’ er synonym med kam-meratskab, opfindsomhed og dansklune på højeste plan, og sådan har detværet, siden Nordisk Film for fyrre årsendte sin folkekomedie om det godeskib og dets besætning ud på detstore lærred.

I efteråret kunne den danske film ’Martha’fejre fyrre års fødselsdag. En fortællingom et liv til søs, der nok har mere film endvirkelighed i sig. For landkrabber og andetgodtfolk er ’Martha’ nok en film, sommange andre danske fra tidsperioden. Menvi søulke og ’old salties’ ved bedre. I denmaritime verden er ’Martha’ en kultfilmmed en sand velsignelse af citater, somde fleste søfolk slynger ud med i godesituationer.

Ved premieren fandt det bredepublikum, på trods af en stjernebesæt-ning med Erik Balling ved roret, faktiskikke Martha rigtig morsom. Dét gjordetil gengæld den maritime verden. Ikkealene kunne man her nikke genken-dende til fagudtryk og jargonen om bord,men først og fremmest greb man filmensparodier af typer og af hierarkiet ombordmed kyshånd. Den interne konkurrencemellem bro og maskinrum, den daglige

trummerumog måltiderne som højde-punkt blev forstået og fortolket af kendere.’Marthas’ maritime succes var en kends-gerning.

Uanset om det gælder de sejlendeværn eller den civile handelsflåde, kenderalle ’deres’ ’Martha’, som er fast inventarombord på de fleste skibe. Flere forenin-ger og grupper har også taget ’Martha’til sig med ritualer og socialt samvær. PåSøværnets Specialskole arrangeres hvertår en ’Martha-aften’, hvor der konkurreres,spises og hygges a la Martha, og festlig-hederne sluttes af med, at man ser filmen ifællesskab. I Svendborg har en stor fan af

Udgiver: Marinehjemmeværnet Generalstok Kastellet 82 2100 København Ø

Post DanmarkUMMID-nr. 42605

PP

Af Helle Kolding

Foto: Plakaten fra filmen Martha