1

OKT 201465

TEMA:

Film-forlig

2

DANSKE FILMINSTRUKTØRERNørre Voldgade 12, 2th 1358 • Kbh K. Tlf: 33 33 08 88 • Fax: 33 33 08 80mail@filmdir.dk • www.filmdir.dk

Ansvarshavende redaktører:Martin Strange-Hansen & Klaus Kjeldsen

Redaktionsgruppe: Martin Strange-Hansen, Klaus Kjeldsen & Camilla Solkær Buskov

Design e-types & Sandra Odgaard

Tryk Glumsø bogtrykkeri A/S • Oplag / 800

Take udkommer 4 gange årligt.Take er både et informationsblad og et debat-forum for aktuelle filmpolitiske diskussioner Alle indlæg er velkomne

Næste deadline: 1. december

Kære læserI de seneste måneder har den indledende debat til filmfor-ligsforhandlingerne bølget i medier, på diskussionstråde og ved branchehøringer.Der er mange stemmer og mange meninger om, hvilken vej dansk film skal bevæge sig de næste fire år. Men alle kan blive enige om én ting: Der er behov for, at der sker no-get nyt, for der er røde tal. Forretningen hænger ikke sam-men. På trods af kunstnerisk anderkendelse på alverdens festivaler og en gennemsnitlig markedsandel på omkring 30% er dansk film i krise.

Løsningsforslagene og meningerne er mange, og hvis man følger debatten fra sidelinjen, er det nemt at miste overblikket. Vi har derfor i dette nummer forsøgt at skabe et overblik. At gå bagom diskussionerne og fremlægge de forskellige parters oplæg til filmforligsforhandlingerne, inklusiv vo-res eget i en forkortet form.Desuden har vi sat spotlight på et par af de hedeste emner i debatten og set på udenlandske initiativer indenfor selv-samme emner som blandt andet den israelske lowbudget-ordning "Guerilla Film" og det canadiske ”Shorts-to-fea-ture” program.

LEDERBagom diskussionerne

3

God læselyst!

Redaktørerne

Klaus Kjeldsen & Martin Strange-Hansen

Der er mange stemmer og mange meninger om, hvilken vej dansk film skal bevæge sig de næste fire år. Men alle kan blive enige om en ting: Der er behov for, at der sker noget nyt, for der er røde tal. Forretningen hænger ikke sammen. På trods af kunstnerisk anderkendelse på alverdens festivaler og en gen-nemsnitlig markedsandel på omkring 30% er dansk film i krise.

4

På kanten af det nye … forlig

Af Christina RosendahlFormand for Danske Filminstruktører

Den samlede filmbranche mener, at teleindustri-en skal ind og tage et økonomisk medansvar. Te-leindustrien tjener penge på bl.a dansk film uden at afregne fornuftigt tilbage til dem, der tager den økonomiske risiko – producenterne. Det udhuler dansk films økonomi. Igennem et år har der væ-ret møder mellem hele filmbranchen og teleindu-strien om en ny model, men forhandlingerne er brudt sammen.

Vi er er midt i forhandlingerne til en ny filmaftale, der skal udstikke rammerne for de næste fire års film.

Den helt store debat er, at der mangler 40-60 millioner kroner, navnlig på grund af faldende dvd-salg, som ikke opvejes af salget på de digitale platforme.

Årsagen er, at to helt forskellige kulturer, en kom-merciel branche (tele) og en filmbranche, der ba-serer sig på et offentligt-privat partnerskab, ikke kan finde melodien. Det samme gjorde sig gæl-dende i sin tid, da politikerne pålagde TV at inve-stere i dansk film. TV ville ikke bidrage, men hen ad vejen accepterede de, at det skulle de, og nu er TV en helt fast del af filmens forretningsmodel. Undervejs i vores seneste ugers færd på Christi-

5

Danmark på verdenskortet. Hvem sikrer det, som ikke umiddelbart er kommercielt, men som ud-vikler dansk film?

Vi skal træde ind i en ny tid. Digitaliseringen ud-fordrer forretningsmodeller overalt og udfordrer demokratiet. Men internettets tid som teenager er ved at rinde ud. Internettet er ikke et parrallel-samfund, der bare kan have sine helt egne regler. Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi kulturpolitik. Hvis vi vil sikre kvalitet på længere sigt, så skal internettets neutralitet tænkes ind i en ansvarlig ramme.

Publikum er allerede flyttet ind i den digitale tidsalder og sidder bare og spørger forundret: hvor hulen blev dansk film af? Jeg forstår dem godt. Vi er bagud. Men vi kan komme op på høj-de – og foran med klog og modig kulturpolitik. Danske Filminstruktørers visioner og løsnings-forslag til forhandlingerne er nedfældet i vores filmudspil.

Alle vi i branchen skal huske, at udfordringerne ikke kun gælder vores egne faghjørner. Vi kom-mer alle til at skulle bidrage og bryde med fast-låste strukturer – for hele den danske filmbran-ches skyld.

GOD FORhANDliNGSlyST

ansborg har kulturordførerne spurgt os: "Hvor-for skal vi politikere lave en aftale med teleindu-strien, det bør I selv klare."Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er et hæ-derkronet princip i Danmark at lade parterne diskutere sig frem til aftaler, og dette princip styrker demokratiet. Det er både godt og ædelt, at politikerne ikke vil blande sig i brancheaftaler, men det er de ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et arms-længdeprincip.

Een udfordring er teleindustrien, der skal vende sig til, at der er forpligtelse forbundet med at tjene penge på statststøttede kulturprodukter. Men no-get andet er, at vi har en biografsektor, der indtil nu har været vant til at have eneret på filmene. Det er ikke mærkeligt, at Nordisk Film, der ejer en stor del af landets biografsale og distribuerer op mod halvdelen af de danske spillefilm, kæmper for at beskytte deres markedsposition.

Hvis politikerne ikke blander sig nu og sikrer en ansvarlig model, der gavner hele filmbran-chen, så kommer kæmpestore kommercielle ma-stodonter til at afgøre kulturpolitikken. Er det det, vi vil med dansk film?

Hvem skal sikre samfundssindet og de kulturelle værdier, kulturpolitiken og bidraget fra staten byg-ger på?

Hvem skal sikre kvaliteten i film, der fortæller, hvem vi er, og hvilken tid vi lever i? Film, der ud-fordrer, glæder og overrasker? Film, der sætter

Det er både godt og ædelt, at poli-tikerne ikke vil blande sig i bran-cheaftaler, men det er de ganske enkelt nødt til nu, for der er noget meget mere alvorligt på spil end et armslængdeprincip.

Internettet er ikke et parrallel-samfund, der bare kan have sine helt egne regler. Internettet ER samfundet, og i samfundet har vi kulturpolitik.

6

Blandingen af offentlig og privat finansiering, de to ben, som danner grundlaget for dansk film, sikrer både udvik-lingen af filmkunsten og styrker filmenes kommercielle liv. Det er et godt system, som indtil nu har skabt tårnhøj kvalitet, der giver succes både kunstnerisk og kommer-cielt. Alligevel lider filmbranchen økonomisk på trods af, at pengene strømmer ind, blot ikke tilbage til den der skal skabe nye film og udvikle nye talenter.

DAnskE FiLm-instRuktøRERs 12 ANBeFAliNGeR TIL NæSTE FiLmFoRLig

Charlotte Gainsbourg i Nymphomaniac Director’s Cut, Lars von Trier 2014

7

Der er især to sammenhængende ting, som er med til at svække dansk film. Den ene er den næsten mono-pollignende tilstand i distributionsleddet og den an-den er modstanden mod nye vinduers kommercielle potentiale. Begge dele skader indtjeningen. Derfor le-der alle efter den uforudsigelige succes med et forud-sigeligt resultat: forringet risikovillighed, ensretning, kalkulering, repetition og kontrol af det kreative til følge - alt det den nødvendige statsstøtte skulle mod-virke. Man søger desperat at tilpasse sig et kommer-cielt marked, der ikke fungerer. Det er absurd.

Dette filmforlig må have skarpt fokus på at ville re-etablere sundheden, genvinde fornuften og samtidigt sikre tilliden til skaberne, vovemodet og originali-teten. Dansk film skal fortsat gå på to ben, men hvis støttestruktur og forretning ikke gentænkes nu, så bliver krykker nødvendige. Forrykkes balancen blot yderligere mod det kommercielle, vil man komme til at gøre dansk film ubodelig skade.

Filmforliget vil have et naturligt fokus omkring den økonomiske krise i dansk film, men flere penge redder ikke i sig selv dansk film. Vi skal til at tænke helt nyt. Danske Filminstruktører præsenterer her

12 nye ideer, der til sammen ambitiøst vil bringe dansk film ind i en ny tidsalder. Det er en fæl-

les opgave, uanset tilsyneladende modsæt-ninger, fortsat at kunne nå publikum med

stærke filmiske fortællinger. >

8

1 TeleBRANCheN SKAl iND

i DANSK FilmS FORReTNiNGS-mODel, OG DeR SKAl SeS

på BAGVeDliGGeNDe RETTIgHEDSAFTALER

Danske Filminstruktører mener, at teleindustri-en skal integreres i dansk films finansierings- og distributionsmodel. Teleoperatørerne tjener penge på datatrafik på de digitale platforme og således også på film, som er statsstøttede, uden at de bidrager substantielt til filmenes økonomiske bæredygtighed. Flere nuværende og fremtidige aktører skal knyttes tættere på filmskabelses-processen. Det producerende led skal have større ejerskab og indflydelse på deres films mulighed for at opnå en god økonomi.

Det Danske Filminstitut skal desuden formulere støttevilkår, som sikrer, at ethvert danskstøttet filmprojekt har mulighed for at skaffe den nød-vendige finansiering og den bedst mulige efterføl-gende indtjening.

2ANTAlleT AF Film SKAl Op

Danske Filminstruktører foreslår, at antallet af film sættes op fra 80-100 film til 100-120 film i for-

ligsperioden, og der skal åbnes op for, at man kan produce-re low-budget og lowest-budget film på både Konsulentordningen, Markedsordningen og New Danish Screen. Minimum 20 af filmene skal produceres som low eller lowest-budget film i den næste forligs periode. Hvorfor? Fordi vi derved fri-gør os fra ensretning og amerikanisering. Der skal være plads til andet end det sikre. For at bevare dansk films høje niveau er det vigtigt, vi tænker langsigtet. Vi befinder os i et medielandskab, som er eksploderet de seneste år .

3 eN Ny lOw-BuDGeT-mODe

Danske Filminstruktører foreslår en ny low-bud-get model, som skal støtte film i spillefilmslæng-de. Den skal kunne søges på alle DFI’s ordninger for spillefilm: Markedsordningen, Konsulentord-ningen & New Danish Screen. Der skal ikke op-rettes en ny, særlig støtteordning for low-budget modellen med dyr administration til følge. Finan-cieringen kan også foregå i et samarbejde med telebranchen. Low-budget film skal kunne modtage 5 mio. kr. i produktionsstøtte fra DFI. Derudover skal pro-ducenten kunne indhente yderligere finansiering på 1 mio. kr, således at det samlede budget ender på højest 6 mio. kr. Produktionsstøtte til low-bud-get skal tildeles senest ved 1. gennemskrivning af manus eller præsentation af en visuel pilot. Lowest-budget film skal kunne modtage 2,5 mio. kr. i produktionsstøtte fra DFI. Derudover skal producenten kunne finansiere yderligere 0,5 mio. dkk, således at det samlede budget ender på højest 3 mio. kr. Produktionsstøtte til lowest-budget film skal tildeles på basis af en synopsis og/eller en visuel præsentation af filmens idé, samt sammensætningen af de centrale kreative kræfter på filmen.

12 ANBeFAliNGeR TIL NæSTE FiLmFoRLig

9

4 TV’S ENgAgEMENT I

DANSK FILM

Danske Filminstruktører støtter DFI’s tanke om en opdeling af midlerne i en kulturelt forpligtet filmstøtte og et rådighedsbeløb for visningskøb til markedspriser, og foreslår derudover, at tv-stationernes støtte til dansk film skal afspejle Det Danske Filminstituts støttepraksis, nemlig en balance i antallet af film støttet på henholdsvis Konsulentordningen og Markedsordningen på DFI. På den måde sikrer vi, at ingen film lades i stikken, og at tv-stationerne samtidigt har fleksi-bilitet i deres råderum.

5 ReGiONAl TAleNTuDViKliNG

Danske filminstruktører mener, at den regionale indsats i Danmark skal foregå efter to hovedprin-cipper: at regional talentudvikling styrkes og at regional støtte til film fortsat gives ud fra filmfag-lige kvalitetskriterier og ikke som erhvervsstøtte, hvorfor DFI fortsat skal uddele støtten. Den regio-nale talentudvikling, som varetages af filmværk-stederne i Århus, Odense, Viborg og København skal styrkes via den foreslåede organisation Film-talent.

Alle danskere skal kunne spejle sig i de historier vores film fortæller. Derfor er det vigtigt at in-struktører og manuskriptforfattere talentudvik-les og rekrutteres fra alle dele af landet.

Vi har også set, at tv-serier har modtaget støtte fra de regionale filmfonde, hvilket betyder, at fonde-

ne i princippet bruger filmpenge til tv-serier. Igen et eksempel på at filmstøtten ikke bliver brugt til film. Derfor er det fortsat DFI, der skal bevilge de-res del af den regionale støtte og kompensere for de produktionelle merudgifter ved optagelser i regionerne. Dette skal sikre, at støtten går til kva-litet i filmene og ikke til erhvervspolitiske tiltag. Filmstøtte er kunst- og kulturstøtte.

6SpilleFilm OG KVAliTeT

Danske Filminstruktører vil styrke kvalitet og udvikling på Markedsordningen, bevare balan-cen i antallet af film mellem konsulent- og mar-kedsordningen og indføre et loft over støtten til romertalsfilm.

Dansk films styrke er synergien mellem de to spil-lefilmsordninger. Konsulentordningen er den kunstneriske hovedpulsåre, det er her filmspro-get og talenterne udvikles. Markedsordningens primære støttefokus er de populærkulturelle kvaliteter. Synergien mellem de to ordninger har vist sit værd. Danmark har et af de højeste hjem-memarkedsandele i Europa, og publikum har kvitteret ved i stor stil at bakke begge ordninger op. Ser man alene på antal solgte biografbilletter, har Konsulentordningen de seneste 10 år solgt næsten 12.5 mio biografbilletter, mens Markeds-ordningen har solgt i omegnen af 15 mio. billetter.

Danske Filminstruktører foreslår at styrke kvali-teten på Markedsordningen ved at indføre et nyt kvalitetskriterie, som skal være sekundært i for-hold til publikumskriteriet. Det løft der begyndte med den nuværende filmaftale, skal nu færdig-gøres ved at give redaktionen redskaberne til at kvalitetssikre filmene på Markedsordningen. Det kan ske ved at styrke udviklingen af filmene.

10

Danske Filminstruktører foreslår et loft over støtten på romertalsfilm, som træder i kraft ved den tredje film i en serie. De nye low-budgetfilm, som Danske Filminstruk-tører foreslår indført, skal holdes uden for regn-skabet om balancen mellem de to støtteordninger.

7 DOKumeNTARFilmeNS VilKåR OG eN Ny FeSTiVAlSTRATeGi

Danske Filminstruktører vil styrke dokumentar-filmens økonomi og muligheder via et ambitiøst vidensdelingsprojekt omkring nye finansierings- og distributionsmuligheder. Udviklingsproces-sen af dokumentarfilm skal ikke bruges til at ska-be salgsmateriale, trailere eller til at sikre filmens publikumssucces. Derudover foreslår Danske Filminstruktører en ny 3 sporet festivalstrategi for filmene.

I efterdønningerne på rapporten om tilstanden i dansk dokumentarfilm og lukning af dokumen-tarafdelinger i store selskaber foreslår Danske Filminstruktører, at DFI skaber et ambitiøst vidensdelingsprojekt omkring nye finansie-rings- og distributionsmuligheder for danske do-kumentarfilm. Dette projekt skal hjælpe danske dokumentarfilmsproducenter og instruktører med vidensdeling omkring nye markeder, rettig-heder, digital distribution og international finan-siering. Så indtægtsmulighederne og distributio-nen af filmene forbedres markant.

Danske Filminstruktørers medlemmer ople-ver, at udviklingsprocesserne på DFI er blevet for langtrukne, og at den tunge administration hæmmer den kreative proces i så høj grad, at det går ud over filmene.

I grove træk er der næsten kun blevet støttet to typer af dokumentarfilm: den store internatio-nale festivalfilm i spillefilmslængde og den pub-likumsvenlige nationale tv-dokumentar. Alle de andre dokumentarformater, som tidligere ud-gjorde nogle af grundstenene i vores kulturelle filmarv, nemlig portrætfilmen, undervisningsfil-men, og de eksperimenterende dokumentarfilm, er nu næsten ikke-eksisterende. Denne “main-streamificering” af det dokumentariske felt me-ner Danske Filminstruktører, der skal løses op for.

Der er efterhånden opstået et indviklet system af afrapporteringer for hver enkelt trin i en produk-tion, og disse bremser filmenes fremdrift. DFI bør forpligtes til at foretage en grundig gennem-gang af den bureaukratisering, der er sket over de sidste 10 år.

Danske Filminstruktører foreslår en tresporet fe-stivalstrategi. Kategori A: DFI’s festivalafdeling forestår festival-formidling og strategiplanlægning fuldt ud. Kategori B: DFI, producent og instruktør deler ansvaret for en films festivalliv.Kategori C: Produktionsselskab og instruktør forestår selv hele festivalarbejdet for filmen.

8 DeN KORTe FilmS

mOmeNTum

Danske filminstruktører foreslår, at der oprettes en særlig pulje, som er målrettet samarbejder med on-line distributører uafhængigt af traditionelle vinduer. Puljen skal kunne søges af produktioner på tværs af værkstedsordningerne, NDS og de kon-sulentordninger, der arbejder med korte formater.

11

Dansk Films styrke er synergien mellem de to spillefilmsordninger. Konsulentordningen er den kunstneriske hovedpulsåre, det er her filmsproget og talenterne udvikles. markedsordningens primære støttefokus er de populærkulturelle kvaliteter. Synergien mellem

de to ordninger har vist sit værd. Danmark har et af de højeste hjemmemarkedsandele i europa

De helt korte film på mellem 2 og 15 minutter går deres sejrsgang på online medier. Vi ser helt nye typer af kortfilm opstå, og mange flere vil opstå fremover. Et filmforlig, der helt fortaber sig i spille-film og overser, at denne filmiske disciplin nu vej-rer gedigen distributiv og kommerciel morgenluft, er et forlig uden blik for den fremtid, der stirrer os i øjnene, når vi åbner hoveddøren for at gå ud i ver-den. Det ville være en stor fejltagelse.

Det Danske Filminstitut skal skærpe opmærk-somheden på og indsatsen for det korte format gennem en særlig pulje, der skal støtte udvikling af nye distributive veje og etablering af de dertil hørende bæredygtige forretningsmodeller. Støt-ten er målrettet udvikling af samarbejder med online distributører.

9 New DANiSh SCReeN

Danske Filminstruktører foreslår, at der i den kommende forligsperiode kun produceres to for-mater på NDS. Et kort format (0-15 min) og film i spillefilmslængde. Alle mellemformaterne (24-28 min, 38-42 min, 52-58 min) skal nedlægges og pengene i stedet overføres til det korte format og spillefilm.

Der produceres for tiden mere end 200 kortfilm årligt, og der findes snart ikke det unge menneske i landet, som ikke har prøvet at lave kortfilm. Ta-lenter er teknisk dygtigere og mere hjemmevante, end de var for 15 år siden. Og det skal støttesyste-met afspejle. I dette lys mener Danske Filminstruktører, at New Danish Screen skal gentænkes. At talentudvikle i spillefilmsformat er en god idé, fordi de nye talen-ter er klar til det. Derudover vil vi bevare mulighe-den for at lave film i et helt kort format. Dette korte format skal ikke være reserveret til nye talenter, men skal være en mulighed for alle instruktører til at arbejde ambitiøst i det korte format.

10 UNIVERSSTØTTE

Danske Filminstruktører foreslår, at film med støtte fra Det Danske Filminstitut allerede i den tidlige udviklingsfase kan ansøge om supple-rende universstøtte fra en pulje af samme navn. Støtten skal kunne ansøges af film støttet på de eksisterende ordninger, dermed favne alle genrer og støtte udvikling og produktion af berigende materiale, der uddyber og perspektiverer filmens fortællermæssige potentiale. En sådan støtte kan

12

kun gives med en klar vision om, hvordan det be-rigende materiale skal bruges og supplere filmens univers i mødet med publikum.

11LANcERINg

Danske Filminstruktører foreslår oprettelsen af en ny tidlig, udviklingsstøtte inden for lance-ring. Lanceringsstøtten skal rette sig mod alle film. Denne udviklingsstøtte skal kunne søges allerede fra treatmentfasen. Udviklingsstøtten skal være fuldfinansieret af DFI, og der skal ikke være krav om medfinansiering fra en distribu-tør. Midler fra puljen kan f.eks. søges til: At tilknytte en social media og marketing producer. At iden-tificere hvad det er, der kommunikeres stærkest i denne film. At identificere filmens publikum. Identificere hvilket community filmen har. Udformning af en helt tidlig kommunikations-strategi. Identificere nye samarbejdspartnere i forhold til at skabe så stærk en dialog med pub-likum som muligt. At identificere langsigtet suc-ceskriterie for filmens møde med publikum. At undersøge mulighed for at skabe lancerende un-dervisningsmateriale.

12eN DiSTRiBuTiV

OVeRhAliNGSBANe

Biografvinduet vil fortsat, og indtil der i løbet af den kommende forligsperiode løsnes op for kon-kurrenceparametrene i vindues-strukturen, være spillefilmens mest økonomisk indbrin-gende vindue. Derfor er det helt naturligt, at producenterne fortsat vil prioritere en aftale om biografdistribution højest.

Danske Filminstruktører foreslår et differentie-ret biografholdback, en ‘overhalingsbane’, som afgøres på baggrund af performance i biografen den første weekend. Dette skal sikre, at alle film får udnyttet deres maksimale publikumsmæs-sige og kommercielle potentiale. En overhalings-bane betyder, at en film, der ikke har performet tilfredsstillende i premiere-weekenden i biogra-fen, skal gives mulighed for at nå ud til publikum på andre distributionsplatforme i god tid, inden filmen forsvinder fra offentlighedens hukom-melse.

Danske Filminstruktører foreslår, at DFI helt skal kunne løse producenten fra en indgået afta-le med distributøren, frikøbe MG’en og dermed åbne mulighed for, at der kan indgås nye aftaler om filmens distribution, således at filmen kan nå ud til de danskere, der har betalt for den.

Dette skal sikre, at alle film får udnyttet deres maksimale publikumsmæssige og kommercielle potentiale.

Så meget godt i vente, Phie Ambo 2014Lene Maria Christensen og Nikolaj Lee Kaas i Sover Dolly på ryggen?, Hella Joof 2012

Sonja Richter i Kvinden i buret, Mikkel Nørgaard 2013

13

14Nikolaj Lee Kaas og Fares Fares i Kvinden i buret, Mikkel Nørgaard 2013

Film for fremtiden

Resume af DFi’s opLæg tiL FiLmFoRLig

15

Film for fremtiden

Resume af DFi’s opLæg tiL FiLmFoRLig

16

> Især to ForholD Der er VIgtIge I ForholD tIl Det nye FIreårIge ForlIg:

• For det første er statslig finansiering forudsætningen for dansk filmproduktion. Danmark ligger højt i markedsandelen i forhold til lande vi normalt sammenligner os med. hvis en produktion skal fastholdes på dette høje niveau, så er det DFI's konklusion, at fokus på kvalitet skaber resultater.

• For det andet har den digitale udvikling betydet en udhuling af en række af de traditionelle indtjeningskilder på spillefilmområdet. Det truer udviklingen og in-novationen i dansk film. Der mangler 40 - 60 mill kr. hvert år.

> DFI Peger På FIre ForskellIge MåDer tIl at løse Den FInansIelle knuDe Dansk FIlM sID-Der MIDt I. MoDeller Der alle har Plus og MInus. DFI ser Ikke status quo, soM en løsnIng. Det er DFI's oPgaVe, set I Den økonoMIske uDForDrIngs lys, at FInDe FreM tIl en løsnIng, soM kan InDeBære en PrIorIterIng For at FastholDe kValIteten I Dansk FIlM.

• Man kan øge den offentlige filmstøtte, et quick fix, der ikke bidrager til udviklingen af nye forretningsmodeller.

• Man kan omlægge fordelingen af indtægter, så en højere andel går til producen-terne. Dette indebærer en række udfordringer i forhold til salgsledet.

• Man kan skabe en ny måde at afsætte film på gennem at inddrage de digitale stramning tjenester.

• Man kan omfordele licensmidlerne, hvilket indebæreren nytænkning af den måde tvstationerne er inde i dansk film på.

DFI's målsætning for den kommende filmaftale bygger på tre grundpiller. Den første er at styrke kvaliteten i kunstnerisk og kulturel forstand, det næste er at udvikle diversiteten, og endelig skal volumen fastholdes, så både fornyelsen og holdbarheden fastholdes.

17

“Enten evner vi sammen at tilføre området nye ressourcer - eller også skal vi have modet til skarpt

at prioritere indsatsen med udgangspunkt i et højt, kvalitativt ambitionsniveau”.

DFI's oplæg til filmaftale samler sig i fire indsatsområder: STøTTeSySTemeT, TAleNTuDViKliNGeN, De leVeNDeBilleDeR i SKOleN OG NøGleN Til leVeNDe eRiNDRiNG.

STøTTeSTSyemeTFilminstituttet ønsker i den kommende aftalepe-riode at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen i alle dele af støttesystemet. Diversiteten skal ud-vikles. Der skal være både nyskabende film, med et lille publikum og de brede film, der tager emner op til vores fælles overvejelse. Diversitet betyder også, at DFI vil støtte fortællinger fra og om alle dele af landet. Ligesom det betyder, at der skal sikres en forskellighed hos dem, der producerer og medvirker i filmene, dog uden at DFI mener, at det-te er noget som opnås gennem kvoter, det skal ske gennem den løbende diskussion af skævhederne i systemet. 25% af støttemidlerne skal anvendes til film for børn og unge, som loven forpligter DFI til.

DFI ønsker at opretholde den genreopdeling, der er i dag. En samlet ordning vil ikke kunne den nødvendige faglige kompetence, som det støttesy-stem, som danner grundlaget for DFI.

SpillefilmPå spillefilmsområdet ligger udfordringen i at forringelsen af filmøkonomien har ført til en “mainstreamificering” af dansk film. Det betyder at de brud, som er set tidligere ikke finder plads, ligesom det et svært for nye kræfter at finde ind-pas. “Dansk film er et økosystem, hvor de brede filmer afhængige af, at der hele tiden udvikles nye talenter og nye filmiske fortælleformer, og hvor de kunstneriske film omvendt er afhængige af en økonomisk bæredygtig branche.”

Der skal være en balance i filmudbuddet mellem de populære film, der ofte ligger i markedsordnin-gen og de kunstneriske film, der overvejende støt-tes af konsulenterne. I dag er der denne balance; der støttes det samme antal film på de to ordninger.

“Resultatet er, at den nuværende offentlige finan-sieringsmodel understøtter det sikre og velkendte og ikke fremmer det nyskabende og originale. Det er efter Filminstituttets vurdering afgørende for dansk film, at der etableres bedre finansiering for særligt de kunstneriske film, at der arbejdes på at skabe nye indtægter til producenterne, og at tv-stationernes visningskøb finder mere ligeligt vej til alle film.”

Antallet af spillefilm: Støtten skal ikke smøres for tyndt ud. Der skal årligt støttes 20 film med dansk hovedproducent, desuden skal der afsættes penge til film med et lavt støttebehov, som færdiggørelse af film og lowbudget. Desuden skal der støttes 5 til 9 film med udenlandsk hovedproducent og dansk medproducent.

DokumentarfilmDokumentarfilm har gennem de seneste 10 år været inde i en kvalitativ og rivende udvikling. Og til trods for at DFI støtter alle former, så er det de internationalt bårne film og de film, som får tv stationernes interesse, der bliver produceret. Det har ramt de kunstnerisk udfordrende og eksperi-menterende film.

18

“Filminstituttet vil, i den kommende aftalepe-riode, have fokus på de kunstnerisk udfordrende dokumentarfilm, der afprøver nye dokumentari-ske fortælleformer, f.eks. hybridfilm, animerede dokumentarfilm og tværmedielle produktioner med dokumentarisk indhold. Det er dokumenta-riske genrer, som tv-stationerne sjældent ønsker at medfinansiere, og det kan derfor blive nød-vendigt, at Filminstituttet fremover finansierer flere film uden – eller med ringe – bidrag fra tv-stationerne.”

Antallet af dokumentarfilm skal fastholdes på 30 til 35 film årligt. Kommer man under dette er det svært at fastholde en diversitet i filmudbuddet, li-gesom det vil være svært at fastholde de kræfter, der skal til for at sikre en fremtidig kvalitet i og udvikling af genren.

DFI vil sikre at alle danske dokumentarfilm når ud til et bredt publikum også efter de kommer-cielle vinduer er brugt. Det sker gennem Film-centralen. Dette skal ske så de kommercielle mu-ligheder ikke afkortes.

Kort fiktionDen korte fiktion bliver især lavet udenfor DFI. På værkstederne og i andre ordninger laves der årligt i omegnen af 170 kortfilm. Der er dog en-kelte områder, hvor DFI fortsat vil bevare støtten til den korte fiktion hos konsulenterne og på New Danish Screen:

• Kort fiktion til børn i førskolealderen og i indskolingen, der ikke har kompetencerne til at følge og forstå længere fiktion. Det vil typisk være helt korte formater, enkeltstå-ende korte fiktionsfilm eller korte fiktions-serier.

• Korte fiktionsformater som er udviklet til og skal distribueres på digitale og mobile platforme, f.eks. netfiktion og webisodes, et serielt format på internettet.

• Korte ’lowest budget’ fiktionsformater som led i talentudvikling på New Danish Screen.

• Animation i korte og mellemlange formater som er nødvendige for udviklingen af dansk animation, men som ofte er meget vanske-lige at finansiere via andre kanaler.

New Danish ScreenNDS skal støtte talenters udvikling og er DFI's forpost i medielandskabet. Det er her de nye frem-toninger i billedverdenen mødes. Der er fire om-råder, som definerer NDS: film, serielle formater, tværmedielle projekter og innovation.

Film er det centrale støtteområde. Der skal ydes støtte til fiktion, dokumentar og hybridfilm. Her skal der støttes flere spillefilm, mens de traditio-nelle korte formater nedprioriteres. Den korte fik-tion vil fremover i højere grad skulle hente støtte på filmværkstederne.

Støtte til serielle formater er alene udviklingsstøt-te. Der skal etableres samarbejde med tv.

Støtte til tværmedielle projekter bør alene være udviklingsstøtte til konceptualisering og udvik-ling af univers.

Det tidligere forligsstøtte til nye selskaber fortsæt-tes. Der kan gives støtte til udvikling af nye selska-ber, der modtager produktionsstøtte fra NDS.

Digitale spilDer vil efter Filminstituttets vurdering være et samlet støttebehov til digitale spil på 15-25 mil-lioner kroner årligt. En styrkelse af dansk spil-udvikling forudsætter en støttesum til udvikling på 8-10 millioner kroner årligt. En produktions-støtteordning har som minimum behov for det samme beløb. Filminstituttet foreslår, at licens-midlerne bidrager med 15 millioner kroner om året, som øget støtte til udvikling og produktion af digitale spil.

19

Tværmedielle produktionerDer er tale om et område, der er svær at forudsige. Derfor bør ordningen til en start være meget rum-melig og i stand til at støtte både udvikling af uni-verser og fortællinger, som ikke er bundet alene til et af de traditionelle medier, og som særligt henvender sig til målgrupper, som de traditionelle medier har svært ved at tiltrække.Filminstituttet foreslår derfor, at licensmidlerne bidrager med 3 millioner kroner om året.

public service puljenPuljen skal have 60 til 70 mill kr årligt, heraf skal 50 til 60 mill gå til tv drama. Med dette omfang kan puljen årligt støtte 2-3 store dramaserier, 1-2 miniserier, 1-2 komedieserier og 6-8 dokumentar-serier. Fra 2013 skal 25 % af puljens midler til tv-programmer anvendes til børn under 14 år.

Efter Filminstituttets opfattelse bør puljen i frem-tiden ikke støtte radio.

Public service puljen har siden starten i 2007 været underlagt et meget nøje regelsæt. Det er en hæmsko i den nutidige film og tv verden. Der er brug for at støttebestemmelser bliver vejledende.

Regionalt og internationaltFilminstituttet bør fortsat afsætte 28 millioner kroner til regional filmproduktion, og ordningen bør fortsat gælde for alle genrer.Filminstituttet ønsker fremover at styrke og ud-vide arbejdet med international rådgivning og koproduktion

TALENTUDVIKLINg:Der er et stort antal steder rundt om i landet, hvor filmtalenter søger hen for at finde plads i filmbranchen. Steder der er yderst forskellige, fra

DIY-projekter til heloffentlige uddannelser. DFI er ikke hovedaktør i dette felt, men støtter rundt omkring. DFI foreslår en fælles organisation, som det kalder FilmTalent. Formålet med FilmTalent er både kreativt og kommercielt.

Det er ønsket, at FilmTalent skal samle filmværk-stederne, Super16, Super8, 18Frames, regionale filmaktiviteter, Station Next, Filmhøjskolen og en række af de vækst- og innovationsinitiativer, der for øjeblikket nyder støtte. På sigt skal der etable-res et samarbejde med Filmskolen.

FilmTalent skal være en selvstændig juridisk en-hed. Og for at sikre den regionale talentudvikling bør FilmTalent ligge udenfor hovedstadsområdet.

De leVeNDe BilleDeR i SKOleN:Det levende billede er især levende for børn og unge. Det sker for en stor del udenfor skolen. Sko-leforliget i 2013 vil bringe filmen mere ind i skolen. DFI vil bidrage til dette gennem Filmcentralen, hvor der skal etableres et nyt online univers for børn og unge, der skal integreres med FILM X, så den oplevende, analyserende og skabende dimen-sion samarbejdes. DFI foreslår at der skabes et samarbejde med Un-dervisningsministeriet og læreruddannelserne om at udvikle tilbud i film i skolen og på uddan-nelsen til lærer.

NØgLEN TIL LEVENDE ERINDRINg:Filmarven ligger på DFI's arkivhylder i deres då-ser. Tidligere kom den ud i foreninger, skoler og hvor der nu stod en projektor. I dag er arven reelt uden værdi og betydning, og er på kanten af glem-mebogen. En del af denne arv kan revitaliseres gennem en bevilling på 10 mill kr i den næste for-ligsperiode.

Filminstituttet ønsker i den kommende aftaleperiode at udvikle og styrke kvalitetsdimensionen i alle dele af støttesystemet

20

1. FleRe peNGe Til FiNANSieRiNG Dansk film er præget af en økonomi hvor de fleste film indebærer økonomisk tab for dem, der investerer og skal tage en risiko. Det har medført færre film og en tendens til at gå efter det sikre. For at komme ud af den klemme skal der tilføres 80 mill. De 60 mill. er det som mangler og for at antallet af film kan komme op med 4 til 5 film, skal der findes 20 mill. 17,5 mill. kommer fra medieforliget. resten skal findes hos teleoperatørerne og på finansloven.

2. FleRe Film = STøRRe SuCCeS Fremgangen og kvaliteten i dansk film har været base-ret på et stort og flerstrenget udbud fordi mange nye ideer og mange projekter skaber flere muligheder for succes. tendensen til færre danske film betyder en ri-siko for mere ensartede film. Den nye aftale skal sætte 25 til 30 film i gang om året. et minimum er 25.

3. STøRRe ANDel AF iNDTjeNiNG Til FilmeNeen films liv har tidligere været biograf, dvd/video og der-efter på dansk tv. I dag skaber digitaliseringen nye mu-

DAnsk FiLm - ET FæLLES ANSVAR

lighed for at vise film. Imidlertid kan indtjeningen herfra ikke opveje faldet fra dvd-markedet. Producenternes forhandlingsposition over for de store monopoler i afsætningsledet er svag. Derfor skal aftalen sikre, at samarbejdet med vod tjenesterne standardiseres gen-nem DFI's støttevilkår.

4. SAmSpil mellem BiO OG VODDanske film skal ud til publikum og på så mange plat-forme så hurtigt som muligt. Biograferne skal bibeholde deres visningsvindue. Det kan i visse tilfælde forkortes.Der skal etableres en forsøgsordning med elektronisk køb(est), det sker 3,5 måned efter premieren og varer en måned. efter dette vindue kan filmene komme på vod.

5. meST muliGT uD AF DeN OFFeNTliGe FilmSTøTTe

For at sikre succes i fremtiden bør der være en lige-lig budgetmæssig fordeling mellem konsulent- og markedsordningen, der skal bruges en halvdel til hver ordning.

resume af pRODuCeNTFOReNiNGeNS OplæG Til FilmFORliG

21

Blodets bånd, Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen 2013

DAnsk FiLm - ET FæLLES ANSVAR

De administrative byrder er vokset de senere år, så indtægterne er reduceret markant. administrations procenten sættes op fra 8 til 15%, eller der indføres et producenthonorar. kravet om tilbagebetaling af for-brugt usikkerhedsmargin afskaffes.

6. FOKuSeReT TAleNTuDViKliNG talent og udviklingen af talent er afgørende for dansk film. Derfor skal der være ordning for debut og ekspe-riment. Det sker kun i det lange spillefilmsformat og gøder grobunden for arbejdet med spillefilm på til det store marked. overgangen fra kortfilm til spillefilm er vanskelig. kortfilmen er umulig at få distribueret for producenterne. Derfor skal der i new Danish screen ordningen kun produceres spillefilm.

7. ReGiONAle FilmFONDe Dansk film skal afspejle hele Danmark, den gode for-tælling er overalt. Det sker gennem de regionale fonde, der går ind med investering, som skal tilbagebetales. Deres midler er begrænsede, hvilket gør det umuligt

Det er et fælles ansvar at sikre dansk film. sådan lyder grundsætnin-gen i producenternes oplæg til filmforliget for de næste fire år.

Den økonomiske krise truer med at gå ud over kvaliteten og antallet af danske film. Det vil i følge oplægget føre til "mindre omsætning i filmbranchen og lavere vækst i samfundet." Færre film betyder færre priser og mindre omtale i verden.

oplægget omhandler fiktions/spillefilmen. Det peger på otte konkrete udspil til løsning på den økonomiske krise dansk film befinder sig i på trods af, at de danske film både i udlandet og herhjemme i biograferne har en succes som aldrig før.

at få en lokal produktion volumen. Produktionsmil-jøer udenfor hovedstadsområdet skal støttes med erhvervs- og beskæftigelsesmidler og administreres af de regionale filmfonde. DFI's regionale pulje er kulturstøtte. Den skal støtte de ekstraudgifter, der er ved at producere udenfor kø-benhavn. DFI's regionale filmstøtte skal i det enkelte projekt følges af støtte fra regionale filmfonde.

8. DR OG TV2’S eNGAGemeNT ER KULTURSTØTTE

tv- stationerne er med i finansieringen af danske film og kan vise dem på tv. tv visningen sikrer, at alle dan-skere får mulighed for at se dansk film. Dr og tV2 kræver flere rettigheder for deres kultur-støtte, bl.a. streaming. Det truer filmens økonomi. Den-ne sikres ved at fastholde standardkontrakten, som kun skal omfatte visning på tv. hvis stationerne vil vise dem på andre platforme, skal ske særskilt betaling.

22

Resume af BRAnChEFoREningEn DAnskE BiogRAFERs (DB) opLæg tiL FiLmFoRLig

BiogRAFERnE ER gRunDpiLLEn i FiLmBRAnChEns FREmtiDigE suCCEs

Only God Forgives, Nicolas Winding Refn 2013Blodets bånd, Christian Sønderby Jepsen og Pernille Bervald Jørgensen 2013Jakob Cedergren og Helle Fagralid i Sorg og glæde, Nils Malmros 2013

23

DB mener ikke, at der er grundlag for at sammen-ligne filmbranchens vilkår med de erfaringer, som musikbranchen har gjort med digitaliserin-gen. Der er forskel på at lave en film og en sang. Så længe en film vises i biografen, er der ikke samme grad af pirateri. Film er produceret til biograferne, musik til enhver højtaler. Biografen er med til at gøre opmærksom på en film og skabe indtægter til filmen, noget tilsvarende er ikke tilfældet for musik. Musik kan afspille, mens man laver andet, en film skal man koncentrere sig om. En film ses oftest kun en gang, musik kan spilles igen og igen. Derfor er der efter DBs mening ingen mulig sam-menligning.

DB anbefaler at lade den næste filmaftale være baseret på sund fornuft og de fakta som - trods alt -foreligger på området". DB har fire anbefalinger til Filmaftalen 2015-2018:

iNGeN STATSliG elleR STATSiNSTiTuTiONel iND-BlANDiNG i BiOGRAFViNDueT I DFI's forslag til ny filmaftale er en afkortning af hold back foreslået til 2 måneder. Det vil efter DB's mening vende op og ned på økonomien i dansk film og ikke tilføre nye midler. Desuden vil det øge vandringen fra biograf til de digitale platforme. Det er især succes i biografvinduet, der har sikret film et liv i hjemmebiografen.

Der er ingen erfaringer fra udlandet på, at en sådan model vil virke. Tvært om har disse vist en nedgang i antallet af biografgæster. Det vil gå ud over især de mindre biografer. I yderste konsekvens vil det gøre amerikanske film mere attraktive for biograferne, da disse vil have et biovindue på de hidtidige 4 måneder. Desuden vil et biovindue på 2 måneder øge den ulovlige

download, fordi film bliver hurtigere tilgængelig i en digitaliseret form.

TeleSelSKABeRNe BøR BeTAle AFGiFT Til DANSK Film Teleselskaberne tjener millioner på dansk film, både på lovlig stramning og ulovlig download, uden at betale for det. I Frankrig, Belgien og Tyskland er der ordninger så teleindustrien støt-ter landenes filmindustri. Det sker uden krav om at afkorte biovinduet. Noget tilsvarende bør ske i Danmark i form af en teleafgift. Staten må omgå-ende træde i karakter over for de mægtige teleope-ratører, som ikke alene tjener millioner af kroner på den lovlige trafik, streaming på nettet gene-rerer, men også på den illegale! Denne filmafgift er ikke alene rimelig, den er også nødvendig for dansk films fremtid".

liGeVæGT i STøTTeN Til KuNSTNeRiSKe OG pOpu-LæRKULTURELLE FILM DB anbefaler, at der sikres en ligevægt mellem konsulentfilm og markedsordningen. Ifølge DB er den nuværende ubalance til fordel for de kunstne-riske film med 65% overfor 35% til de populærkul-turelle film. Det er måden, at diversiteten sikres i biografernes udbud til fordel for publikum, hvil-ket vil give filmbranchen en saltvandsindsprøjt-ning.

FilmeNeS ART BøR KlART DeFiNeReS i De FORSKel-liGe STøTTeORDNiNGeR DB anbefaler politikerne nøje at beskrive, hvilke filmtyper man i den næste filmaftale ønsker, de forskellige støtteordninger skal understøtte og i hvilken grad. Film er ikke blot film. Der er biograf-film, tv-film, web-film, kortfilm og dokumentar-film. Hver af disse filmtyper har deres helt egen umiskendelige kendetegn.

Den uenighed, som filmbranchen i øjeblikket er præget af, skal hovedsagligt tillæg-ges Det Danske Filminstituts mislykkede ambition "om at gøre tro til viden". Man har krævet eksperimenter, som ingen ud over de danske biografer har interesseret sig for. Danske politikere er blevet "præsenteret for drømmescenarier, fejlbehæftede undersø-

gelser og personlige ambitioner op til den aktuelle filmaftale".

24

Dansk Folkeparti har 10 anbefalinger, som i 2025 skal få den dansksprogede del af solgte biografbilletter op på 40%

Flere folkelige filmresume af DANSK FOlKepARTiS OplæG Til FilmFORliG

Lene Maria Christensen og Mia Lyhne i Sover Dolly på ryggen?, Hella Joof 2012Ekstra Bladet uden for citat, Mikala Krogh 2014

25

1. Ny FilmKONSuleNTORDNiNGMarkedsordningen og den kunstneriske ordning skal slås sammen. Det giver ikke mening at skelne mellem kunstneriske og populære film. Den nye konsulentordning skal basere sig på princip-perne for markedsordningen. Der skal ansættes flere specialiserede konsulenter: Børn og unge, tv-dramatik, konsulent for brede fortællinger, konsulent for historiske fortællinger, konsulent for dokumentarfilm og spilkonsulent.

2. COmpuTeRSpil STyRKeS OG New DANiSh SCReeN NeDlæGGeS

Dansk Folkeparti vil lave to spilordninger. DFI skal administrere den ene: spiludviklingssporet, skal bruges "til at udvikle den gode computer-spilside" 80 mill./ fire år. Pengene til dette skal komme fra nedlæggelsen af New Danish Screen. Restprovenuet på 32 mill. skal gå til "unge filmin-struktører, der får mulighed for at udfolde deres talent i tv-branchen".Den anden er en "vækstfond for computerspil", som skal ligge under Erhvervsministeriet. 100 mill. skal komme fra erhvervslivet.

3. ReKRuTTeRiNG Til FilmmiljøeT FRA HELE DANMARK SKAL FREMMES

Der skal nedsættes et udvalg, der skal kigge på, hvordan rekrutteringen til filmmiljøet sker. "Dansk Folkeparti er optaget af at sikre et mang-foldigt filmmiljø. Det kræver at der rekrutteres bredt......Er det rigtigt, at filmbranchen ledes af mennesker, der bor nord for København og på Frederiksberg?."

4. ANAlySe AF DiSTRiBuTiON OG FilmpRODuKTiON

Filmselskaber og biografselskaber er ofte en og samme ting. Analysen skal klarlægge, hvad den-ne sammenblanding betyder og skal forholde sig til, om man skal lovgive mod at være både film-producent og filmdistributør.

5. iNDTjeNiNGeN FOR FilmpRODuCeNTeRNe SKAl FORBeDReS

Det skal være mere attraktivt at investere i dansk film. Der skal laves en analyse af, hvordan der skabes bedre betingelser for film- og tv produk-tion. Det vil på sigt skabe arbejdspladser.

6. DANSK SpROG OG KulTuR hAR FORRANGKun dansksprogede film skal kunne støttes, men 4-8 film kan rettes mod det nordiske marked. DF vil "øremærke midler til mindst en stor film om året med udgangspunkt i den danske historie. Filmen må gerne vær nyskabende, nytænkende, nytolkende." Der afsætte penge til at digitalisere ældre kort- og dokumentarfilm.

7. ReGiONAle pRODuKTiONSmiljøeR STyRKeSDe regionale filmfonde skal styrkes. Desuden skal Film X flyttes til provinsen og Station Next skal styrke sine regionale tiltag i provinsen.

8. BRANCheAFTAle i STeDeT FOR lOViNDGReB OG STATSliG iNDBlANDiNG

DF er ikke enig i, at DFI skal kunne diktere hold back og de forskellige vinduer i distributionen, som forudsætning for støtten. "DF ønsker i ste-det at bevare brancheaftale uden indblanding fra Folketing eller statslige institutioner såsom Dansk Filminstitut, fordi parterne i filmbran-chen er bedre til at forhandle sig frem til en for-nuftig ordning.."

9. AFTAle mellem Tele-OpeRATøReRNe OG FilmpRODuCeNTeRNe

DF ser helst, at der indgås en frivillig aftale, men kan dette ikke lade sig gøre, så skal et hurtigt ar-bejdende udvalg finde ud af om et lovindgreb som i Frankrig kan komme på tale.

10. wiKipeDiAAlle danske film skal have en Wikipedia side på dansk og engelsk.

26

Venstre afholdte i juni en stor filmhøring, mange af branchens anbefalinger er at finde i nærværende oplæg.

1. FleRe FilmDer skal være færre puljer og mindre bureaukrati, DFI skal effektivisere med 5%. Cinemateket skal lukkes. New Danish Screen omlægges til low bud-get pulje. Konsulenternes indflydelse skal redu-ceres. "Filmkonsulenterne har i dag hvert deres kongedømme og Venstre ønsker, at disse skel bli-ver mindre markante. Støtten skal derfor i højere grad gives til den gode ide, og ikke ud fra på for-hånd fastsatte kvoter til eksempelvis børnefilm, dokumentar eller spillefilm." Effektiviseringerne og besparelserne skal bruges til at øge antallet af film, der årligt støttes.

2. FæRRe KORTFilm, FleRe SpilleFilm

Venstre mener ikke, at kortfilmen har relevans for unge instruktører, derfor skal antallet redu-ceres og pengene bruges til spillefilm.

3. STyRK COmpuTeRSpil

Spil både til konsol, computer og smartphones er en branche i vækst. Vi skal styrke samspillet mellem filmmediet og videospil.

4. STyRK ANimATiON

Venstre ønsker at styrke animationsmiljøet. Danmark har en førerposition, når det gælder animation, og der er et stort eksportpotentiale. Flere midler til Videncenter for Animation i Vi-borg og animationsuddannelse Filmskolen.

FÆRRE PULJER, FLERE FILM

resume af VeNSTReS OplæG Til FilmFORliG

Venstre har ni forslag til filmaftalen 2015-18, som skal sikre, at det høje niveau bevares og udvikles samtidig med, at den folkelige forankring bevares. Teleselskaberne skal ikke pålægges en skat, økonomien finder Venstre i den ny-indgåede medieaftale og omlægninger hos DFI. Venstre vil styrke filmen udenfor København. Det skal ske gennem at styrke de regionale puljer, styrke uddannelserne, der er al-ternativ til Den Danske Filmskole og gennem en ny pulje til udvikling af biografen.

27

rettighedshaverne. Biografernes dominerende stil-ling i hold-back skal ændres.

8. BeKæmpelSe AF illeGAl DOwNlOAD

I samarbejde med telebranchen skal en ny samlet politienhed finde løsninger op ulovlig download.

9. FRemTiDeNS BiOGRAFeR

Venstre foreslår en biograf udviklingspulje på 4 mill. kr. Den skal især fokusere på nye tiltag hos de min-dre biografer og sikre, at hele Danmark fortsat har mulighed for at se film i biografen. Venstre foreslår derudover, at branchen i fællesskab identificerer om-råder, der i dag gør driften vanskelig for små, lokale biografer. Biografmarkedet er domineret af store kæder, men der findes også en række mindre, uaf-hængige biografer. Der skal være plads til begge dele.

5. STyRK De ReGiONAle FilmFONDe

De regionale filmfonde skal understøtte lokale film-miljøer, som i Århus. De skal ikke blot være køben-havnske "ekskursioner". De lokale filmfonde skal fjernes fra DFI's tilsyn og der skal føres kontrol med, at støtten kommer lokalområderne til gavn.

6. AlTeRNATiVeR Til FilmSKOleN

Venstre mener, at det er vigtigt med alternativer til Filmskolen, da det styrker både konkurrencen og kreativiteten i filmmiljøet som helhed.

7. meRe FleKSiBel DiSTRiBuTiONVenstre ønsker en større fleksibilitet, en kortere hold-back periode, så andre platforme end biogra-fen kan komme hurtigere i brug. Fleksibiliteten i hold-back skal efter Venstres mening bestemmes af

Nymphomaniac Director’s Cut, Lars von Trier 2014

28

Det konservative Folkeparti ønsker gode vilkår for at skabe nye danske film. Der bør i høj grad være fokus på kvalitet og på at styrke talentudviklingen. Der skal være en balance mellem den brede fol-kelige film, den kunstneriske film og eksperimenterende projekter, hvor nye talenter kan få støtte til nye projekter. Det gøres gennem syv forslag.

1. Den nuværende ordning med en markedsord-ning og en konsulentordning fungerer grundlæg-gende godt. Men der skal mere fokus på kvalitet. New Danish Screen bibeholdes for at sikre en fortsat udvikling af talenter, og indsatsen i de re-

gionale filmværksteder bør forankres, så der sker den fornødne erfaringsudveksling. Der skal fort-sat ske en fordeling af midler til regional filmpro-duktion så vidt muligt, således at det understøtter et lokalt og regionalt produktionsmiljø.

2. Teleindustrien har en indtjening på streaming af film. Derfor er det naturligt, at teleindustrien bidrager til at finansiere udviklingen af nye dan-ske film. Som udgangspunkt må det være op til aktørerne på markedet at forhandle en sådan fi-nansiering i første halvår af 2015. Derefter er det op til partierne bag filmforliget at gøre status og overveje et eventuelt politisk initiativ.

3. Der skal sættes mere effektivt ind over for ulov-lig download af film. I den forbindelse skal der

Resume af DeT KONSeRVATiVe FOlKepARTiS OplæG Til FilmFORliG

synspunktERom Et nytFiLmFoRLig

29

nedsættes en hurtigt arbejdende taskforce, der kan fremlægge en handlingsplan i løbet af første halvår 2015.

4. Meget tyder på, at markedet for salg af film til streamingtjenester ikke fungerer effektivt. Pro-ducenterne skal kunne opnå en fornuftig indtje-ning, så der kan skabes det fornødne overskud til at reinvestere i nye film. Derfor bør konkurrence-myndighederne vurdere, om der er tale om, at no-gen udnytter en dominerende markedsposition til at presse priserne. Resultatet af undersøgelsen skal ligge i løbet af første halvår 2015.

5. Danske film og digitale spil, der har en kulturel kvalitet, bør udover de eksisterende støttemulig-heder have mulighed for at søge om risikovillig

kapital eller lånekapital til nye projekter inspire-ret af Vækstfonden.

6. Vilkårene for at producere film i Danmark skal være konkurrencedygtige. Derfor bør der iværk-sættes en analyse af vilkårene i en række andre lande med henblik på at skabe mere lige konkur-rencevilkår.

7. Der bør være politisk opbakning til åbning af et EST efter den periode, hvor filmene har været vist i biografen, men inden de er til rådighed for leje i streamingtjenesterne. Aktørerne på mar-kedet indgår selv en aftale herom. Efter første halvår bør partierne bag en filmaftale gøre status på, om der er behov for politisk at understøtte en sådan aftale.

Only God Forgives, Nicolas Winding Refn 2013

30

-af Martin Strange-Hansen

teleindustrien OG FilmeN- Et forsøg på overblik

af MARTIN STRANgE-HANSEN

Videodrome, David Cronenberg 1983

31

teleindustrien OG FilmeN

i lyset af sommerens ophidsede debat om hvorvidt teleindustrien skal investere i dansk film og i så fald hvordan, er det interessant at kigge ud over landets grænser. For denne diskussion er ikke kun noget, der foregår i Danmark. Det er især på lystavlen i lande, som ligesom Danmark har tradition for offentlig medfinansiering af den nationale filmbranche. Flere lande har skabt initiativer, hvor telebranchen på den ene eller den anden måde er tænkt med i filmfinansieringen. For at tage hul på denne problematik nedsatte Filminstituttet sid-ste år det tværfaglige ’Filmpolitisk Forum’ med repræsentanter fra teleindustri og filmbranche – heriblandt vores daværende for-mand Annette K. Olesen og vores sekretariatschef Sandra piras. Vi ser her på de tre lande, som Filmpolitisk Forum fokuserede på i lyset af landenes modeller for samspil mellem teleindustri og film-branche: BELgiEn, FRAnkRig og CAnADA.

32

BELgiEn: I 2012 skabte den privatejede tele-, kabel-tv og internetudbyder Telenet (”Belgiens TDC”), den audiovi-suelle investeringsfond STAP. Fonden råder over 30 mio € (=223,5 mio DKR), som skal fordeles over 4 år.1/3 af midlerne, ca. 10 mio. €, råder Det Belgiske Filminstitut over, og de bruges til udvikling og produk-tion af film. Resten af midlerne kanaliseres over til produktionsselskaber.Altså en model som både har fokus på filmskabelse og den belgiske filmbranches økonomi.Til gengæld for investeringerne i filmproduktion får Telenet non-eksklusive vod-rettigheder. Det in-teressante ved den Belgiske model er, at den er et frivilligt initiativ: Det er Telenet selv, som har taget initiativet til det – uden der har været behov for lovgivning og uden at ændre ved biografvinduets eks-klusivitet for spillefilmens vedkommende. En gevinst ved ordningen er ifølge aktørerne, at lokalt flamsksproget indhold – dvs. belgiske film og tv-serier – er kommet i højere kurs på hjemmemarkedet. Saltvandsindsprøjtningen har betydet et kvali-tets- og seertalsløft. Det betragtes nu derfor af Telenet som meget attraktivt at være med i fonden. Altså en win-win situation. Set i relation til at danske film har en hjemmemarkedsandel på omkring 30%, så kan man spørge, om det samme ikke kunne være gældende herhjemme?

FRAnkRig:Frankrig har traditionelt værnet om sin kulturproduktion og har siden 1948 beskattet biografbilletter. Pengene som skatten indbringer, er øremærket til ny filmproduktion.Siden 80’erne er ordningen blevet udvidet til også at gælde tv-broadcastere, videodistributører, vod-udbydere og senest altså også teleindustrien (ISP).Med andre ord: Alle led i distributionskæden betaler en afgift beregnet ud fra deres forretningsmæs-sige udbytte og medvirker herigennem til finansiering af nyt indhold: Franske spillefilm, tv-serier og dokumentarfilm.Målsætningen er, at alle medietjenester og distributionsplatforme bør deltage i ordningen, hvorfor den næste udfordring har været at indlemme udenlandske abonnements-streamingtjenester som f.eks. Net-flix. For ganske nylig blev Netflix således pålagt, at betale 2% af omsætningen i Frankrig til ordningen.*Et af hovedpunkterne i hvorfor ISP’erne er indbefattet i ordningen, er den stigende betydning, audiovi-suelt materiale har for operatørernes forretningsmodeller. (Ifølge rapporten fra Filmpolitisk Forum er antallet af modtage-enheder for audiovisuelt indhold via satellit, kabel-tv og Internet i stærk stigning, og i 2016 vil størstedelen af den samlede internettrafik komme fra audiovisuelt indhold.) Ligesom vod-tjenester i Frankrig er i stærk vækst. Som supplement kan tilføjes, at Netflix efter 1 ½ år på markedet i Danmark kunne fejre en massiv til-slutning med lidt over 29% af de danske husstande.*For omsætning over 10 mio €.

CAnADA:Canada har som Danmark et nationalt filminstitut Telefilm Canada, som støtter produktionen af spil-lefilm og dokumentarfilm. Derudover etableredes i 2009 Canada Media Fund (CMF), hvis formål er at støtte udvikling og innovation af indhold til såvel traditionelt tv som til de digitale platforme. CMF er hovedsageligt baseret på omsætningsafgifter fra kabel-tv-operatører med en årlig pulje på ca. 2 mia. kr. Fonden består af to støtteordninger, som begge (rent administrativt) hører under det Canadiske Film-institut Telefilm Canada:

33

Experimental Stream, hvor tildeling af støtte ikke forudsætter visning på tv, men kan tildeles produk-tioner, der er udviklet direkte til digitale platforme. Således kan f.eks. ITunes som indholdsaktør få ad-gang til fondens midler til indholdsproduktion. Convergent Stream, hvor uafhængige producenter i samarbejde med et canadisk tv-selskab kan søge penge til indholdsproduktion. Støtteordningen skal understøtte tv-produktion og dertil knyttet digitalt medieindhold inden for fire genrer: Fiktion, dokumentar, børn og unge samt scenekunst.Hvis man ser bort fra scenekunstdelen, minder Convergent Stream-ordningen altså i nogen grad om den hjemlige Public Service Pulje, da samarbejde med en tv-station er påkrævet.

At fonden som helhed har særligt fokus på innovation, kan blandt andet ses på, hvordan publikum tænkes aktivt ind i processen: Under overskriften ”brugerdreven innovation” er både crowdfunding og crowdsourcing en integreret del af støttefokus.

Selvom CMF ikke direkte modtager penge fra teleindustrien som i Frankrig og Belgien, så er den allige-vel værd at beskæftige sig med på grund af dens fokus på indhold til digitale udbydere. Og derigennem med den stigende betydning, som audiovisuelt indhold har på det digitale marked.

KONKluSiONDer er selv sagt ikke én indlysende rigtig måde at gøre det på, som kan kalkeres kvit og frit til danske forhold. De pågældende landes modeller er dybt forbundet med kulturpolitikken og fordelingspolikken i det enkelte land. Den canadiske model kan således ikke overføres direkte, da vi i Danmark har et veletableret samarbejde med bl.a. kabel-tv-operatørerne gennem CopyDan Verdens tV, hvor de enkelte rettighedshavere får ret-tighedsmidler ved transmission af deres værker. selv om kabel-tv, aviser, radio og andre traditionelle broadcastere både viser og bruger materiale, som ikke udelukkende er danske produktioner, fiktion eller dokumentar, er det kulturpolitisk bestemt at udnyttelsen af værker i de traditionelle medier, skal komme rettighedshaverne til gode. Dvs. hvis for eksempel en tv-station viser en film, så betales producenten direkte for den visning – herudaf får instruktøren royalty jævnfør sin kontrakt. når en tv-stationen viser filmen, transmitteres signalet via en kabel-tv-operatør, som har tv-stationen som en del af sin pakke. en pakke som folk betaler for at have adgang til. tv-stationen skaber altså værdi for kabel-tv-udbyderen. Følgelig betaler kabel-tv-operatøren penge tilbage til branchen via CopyDan for denne retransmission. Det er den samme kulturpolitiske forpligtelse, som ofte fremføres som begrundelse for at teleoperatø-rerne skal bidrage til dansk film.

og til slut en personlig observation: audiovisuelt indhold er en af de største attraktioner ved nettet. For mig som forbruger er det af afgørende betydning på mit private valg af teleudbyder og prispakke, om jeg kan få nok Mbit til at streame film. og mon ikke jeg i fremtiden hopper et par prislejer op for at få endnu bedre mulighed for at streame i højest mulige kvalitet?

Film og tele vil under alle omstændigheder fremover få endnu større berøring med hinanden, men det er altså nu standarden skal sættes for, hvor gensidigt gavnligt samarbejdet vil blive. Derfor beder vi politikerne hæve sig over de aggressive diskussioner i de to lejre, når de nu sætter sig ned og sætter rammerne for de næste fire år. Det er fremtiden det gælder –og fremtiden det er nu.

34

Både Producentforeningen og Venstre lægger i deres filmudspil op til en udfasning af (fiktions-) kortfilmen i det officielle støttesystem. Begrundelserne er nogenlunde enslydende i begge udspil: De er for dyre at lave, og ingen ser dem -påstås det. samtidig er udstyret ble-vet så billigt og talentunderskoven så entreprenant, at der slet ikke er behov for støtte. Miljøet laver filmene på filmværkstederne eller som gratisprojekter alligevel, så den professionelle talentudvikling i new Danish screen (til fiktion) bør centreres omkring spillefilmen, da spillefilmen har et potentielt marked, til forskel fra kortfilmen som ingen altså åbenbart tjener penge på.Det er bondesnu købmandsskab.

KORTFilmeN -det ubrugelige skidt?

af MartIn strange-hansen

10 timer til paradis, Mads Matthiesen 2012

35

De mest sete film på youtube, Vimeo og DFi’s egen Filmcentralen er de korte formater.

mads matthiesens lille mesterstykke Dennis er pt. set af over 5 mio på youtube

Her kunne man polemisk spørge “er det sundt for filmkunsten og talentudviklingen at satse ensi-digt på spillefilmen?”

Hvad angår påstanden om, at filmene ikke ses, har det aldrig været mere usandt: Kortfilm og korte formater, har distributivt aldrig haft bedre muligheder for at nå et publikum via nettets utalllige kortfilmsportaler. De mest sete film på Youtube, Vimeo og DFI’s egen Filmcentralen er de korte formater. Mads Matthiesens lille mester-stykke Dennis er pt. set af over 5 mio på Youtube, og både Ekko og Information har stor succes med deres online kortfilms-portaler. Og at kortfilm er populære og uundværlige i undervisningen i lan-dets skoler ses tydeligt på brugen gennem Film-centralen og AVU-medier.Derudover er der det kunstpolitiske perspektiv. Vi må huske på, at det er en kunststøtteordning. Film-lovens § 1 siger “Lovens formål er at fremme film-kunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.”

Og herunder “Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset optagelses- og fore-visningsform….”

Med andre ord: Filmkunst er heller ikke ifølge filmloven begrænset til spillefilm – kortfilmen – og andre formater, som ikke er beregnet på bio-grafmarkedet er også indbefattet. Udfases kortfil-men er det altså et brud på filmloven. Men så er der tanken om at satse alt talentudvik-ling på spillefilm og nedprioritere kortfilmen. Er der ikke god fornuft i den? Mange unge instruk-

tører står jo klar i båsene og river i tømmeret for at komme igang med spillefilmen, skal de virkelig spilde tid på at lave kortfilm?

Svaret må være: Nej, så længe det er spild af tid, skal de ikke! Kortfilmen er et godt medie til at skærpe en instruktørs stemme og egenart. Men en kortfilm skal ikke tage år og dage at lave. Ta-lenter udvikles ikke af at holde møder, men ved at lave film, så få dem da endelig igang med at lave nogen film –,kort- eller spille!

Til sammenligning med Venstre og Producent-foreningens udspil, valgte man for 3 år siden i Canada, tværtom at focusere på kortfilmen som en hjørnesten i talentudviklingen: Den nationale filmfond Harold Greenberg Fund støtter kortfilm i deres Shorts-to-Feature program. Men udover støtten til produktion af selve kortfilmen, så mod-tager instruktøren støtte til parrallelt at udvikle et spillefilmsmanuskript baseret på kortfilmen eller kortfilmens univers.

Altså et forløb, som ikke er ulig forløbet med Mads Matthiesens førnævnte kortfilm Dennis, som ef-terfølgende blev til Sundancevinderen 10 timer til

Paradis.

Er det en ide som er værd at blive inspireret af? Det undersøger vi i det følgende interview (som er på engelsk).

Kortfilmen er i hvert fald hverken ubrugelig el-ler usynlig – TVæRTimOD!

36

interview with john Galway, President of the harold greenberg Fund and Alan Bacchus, Program Manager of the harold greenberg Fund.

on the shorts-to-Feature programme.

ShORTS-TO-FeATuReSBy Martin Strange-Hansen

Honor Code, Pascal Trottier 2014

37

ShORTS-TO-FeATuReS

Shorts-to-Features was created to help emerging filmmakers and

producers break out from short filmmaking to feature filmmaking..

38

what is the harold Greenberg Fund?The Harold Greenberg Fund was created to help foster the development of Canadian fiction films. We mix programs for screenplay development (starting at treatment and progressing through various drafts to a packaging phase), training and promotion support and production financing to support a film concept through its “life cycle”. We believe in a hands on, selective approach with a board of repre-sentatives from the various disciplines of the industry that determines which projects get selected. Our interest in short film specifically, other than the talent development desires noted later in the interwie, is like anyone else - we love to watch those sensational little pieces of cinema which showcase new voic-es in filmmaking. With every project, we consider the work of the filmmaker – their body of short film work is often the most telling component in our assessment of filmmaking talent and our willingness to support a first time feature filmmaker. Can you tell us a little about the Shorts to Features program? Shorts-to-Features was created to help emerging filmmakers and producers break out from short film-making to feature filmmaking. The program greenlights the production of four short films a year writ-ten to be calling card projects for feature projects in development.

what is the purpose and the background for the program?Shorts have always been a proving ground of sorts for new talent, and so why not leverage our resources for feature script development and incorporate the production of a proof-of concept short film into the mix. In Canada there are a few places to go to finance short films, but there’s never ever enough money for talent development at such an early stage. Ultimately we consider the program a form of script de-velopment though, with the end goal of getting the feature made always in sight. And historically short films have been the most common route for filmmakers to get their first feature made.

what, in your opinion does a talent gain from going through the process of making a short film whilst developing a feature based on the same premise?The short film is a great way to test a concept or story idea without the time, effort and expenditure of a feature film. Practice makes perfect and this also applies to any art form. Depending on the concept or story a filmmaker might learn which story elements translate best to the screen, or a filmmaker might discover a particular actor who captures the essence of a character and which can represent a well-pol-ished audition tape for other financiers of the feature version.

And how does that benefit the production-companies producing these films? And further down the line: The Canadian film industry?Part of our process is a mentoring component. All filmmaking teams partner up with an experienced executive producer to help get the feature version off the ground. The establishment and evolution of a relationship is easier to handle in the shortened form. And for the Canadian film industry mentor-ship benefits everyone and the industry through information sharing and building upon mistakes or triumphs along the way. We have also had a number of partners come on board to support the program – some provincial fund-ing agencies will match a portion of our support, and key production and post-production suppliers

39

have agreed to support the filmmakers with reduced rates etc. We see this as an additional vote of con-fidence in the goals of the program.

why focus on short films? why not go directly to feature films?It’s common sense, but why not dip your toe into the water first to gauge the temperature before fully jumping in. But of course, producing a short film is no small task either, production resources required are sometimes equal to that of a feature, only shooting fewer days. But such is the nature of develop-ment and thus the risks are always there.

On the other hand – short films is an art-form in itself. Not as audience targeted as most features, so short films can experiment in structure and visual grammar more vividly and diverse than features.Yes, short films don’t need to adhere to traditional feature film structure or language. Thus the film-maker must always know that a direct expansion of a short is not always a recipe for success. Feature films needs to be layered with more complexity and nuances than a short. Trying to condense too much story in a 10 minute short is also a common mistake of applicants. But a short film can get away with al-most any narrative failings as long as there is some payoff at the end. A short film can be hinged on one gag, or punchline. Whereas feature films wax and wane in emotional beats, tones of humour, drama etc.

how does that comply with your initiative? isn’t there a possibility that the shorts end up fealing more like sketches for features than ”genuine” short films.One of the most difficult parts of the program is finding stories that can exist in both short and feature realms. We don’t want to finance teaser shorts, or scenes from a feature script. We want the shorts to have a life of their own in the film festivals and as broadcast acquisitions. Part of the financing pro-vided is a Pay-TV license, so anything we support will almost always be broadcast in television. So to answer your question, we ideally filter out the projects that feel like sketches at the submission stage.

Can you name a couple of titles the programme have funded so far. Short films which have later been developed into feature films? It’s still a young program (3 years so far), and so we have financed 9 shorts. Most of them have been launched for this Fall festival season. The first project finished called “Little Pig”, a coming of age film of a young teenager tasked to look after his baby brother, went straight to broadcast instead of a festival run. It's feature version is in late stage development (financed in part by us). The filmmakers hope to go into production next year. “Honor Code”, a stylish alternate future world featuring corporate busi-ness-men who fight each other like Japanese Samurais, has just premiered at the Atlantic Film Festival.

We don’t want to finance teaser shorts, or scenes from a feature script. We want the shorts to have a life of their own in the film festivals and as broadcast acquisitions. Part of the financing provided is a Pay-TV license, so anything we support will almost always be broadcast in television.

40

It’s feature version is in early development. “Arranged”, a romcom about an arranged marriage service, based on a novel by Catherine McKenzie, is in early script development. The other projects have either just finished or are in production or prep.

has it helped the career of the directors involved?It’s a bit too early to assess the public reception of the short films since the festival runs have just start-ed. But the selection of the projects from the competitive field has certainly drawn attention to all the filmmakers. In particular Renuka Jeyapalan who wrote/directed “Arranged” , showcased a strong voice in the romantic comedy genre. She has another romcom project which is aiming to go to camera early next year, helped in part by her experience making “Arranged”.

here in Denmark we are currently negotiating how the film-funding should be for the next four years. Seeing how equipment has become cheap and available. Some parties suggest that we should take away funding for short films and focus merely on feature films. what are your thoughts on that?We understand this argument, because if one considers money for low budget features as talent devel-opment, there’s actually a market for the features if one of them works. Even the best short film is lim-ited in the marketplace, because of the nature of medium. But $30,000 can produce a more polished short film than a $30,000 feature film. And the value of demonstrating the ability to create produc-tion value attractive to the marketplace is important as well. We also believe that a more formalized program which involves the mentoring of a senior Executive Producer, delivery for broadcast and our guidance and creative input is a more robust experience than simply making a short on low or no-budget.

how do you see the future of the short film scene?The future for short films is bright. Youtube culture has created a greater desire for short content. Youth of today are used to watching videos in short form. And the phenomenon of the viral video means a breakout to a wide audience is possible. Although the question of monetizing viral sensations is still unanswered, the value of audiences seeing one’s work, which helps get future projects off the ground, is invaluable.

41Little Pig, Spencer Maybee 2014Honor Code, Pascal Trottier 2014Arranged, Renuka Jeyapalan 2014

42

Israelsk guerilla filmAllerede i 2006 tager katriel schory direktøren for The is-rael Film Fund højde for de trange vilkår der er for at lave film, han får etableret en guerilla film pulje. i forsommeren 2014 var Birgitte stæremose i tel Aviv, her talte hun med Katriel Schory om deres low-low budget ordning.

Strangers, Guy Nattiv, Erez Tadmor 2013

43

af klaus kjelDsenTo uger før kick off kampen til VM i Tyskland 2006 fik Karlovy Schory et opkald på sit kontor på The Israel Film Fund (IFF) fra to unge israelske filminstruktører Guy Nativ og Erez Tadmore, de havde en ide til en totalt improviseret film rundt omkring VM i fodbold i Tyskland. De ringede til ham i forbindelse med den nyoprettede guerilla film ordning, som den low low budget pulje, der netop var oprettet bliver kaldt. "Jeg sagde OK, send mig fem sider om det. Og de sendte den mest banale historie, man kan forestille sig. En pige kommer til Berlin, fordi hun elsker fodbold, og der er en dreng, som også kommer til Ber-lin, fordi han elsker fodbold." fortæller Katriel Schory om det, der var starten på deres film Strangers. De fik 30.000 $, så filmen kunne blive optaget. Da de kom hjem med opta-gelserne fik de resten af de 100.000$ der er normen for mikrobudget filmene. >

44

"Fordelen ved low budget film er, at de får dig til at fokusere og koncentrere sig om, hvad der betyder mest for filmen. I Strangers besluttede vi at fokus var på skuespillerne, fordi den var bygget på im-provisation, og vi kunne ikke forlade os på spil-lere, der krævede mange takes. En af vore locations, en lejlighed, var "hotel" for holdet om natten. Det vil mange nok sige er dår-lige forhold, men for holdet var det en helt speciel måde at være med i denne film på - noget som fik alle til at arbejde som et team", siger folkene bag Strangers.

Strangers blev vist på bl.a . Sundance, Sao Paulo International film Festival, og har sat begge in-struktører i gang, så de nu tilsammen kan møn-stre lige under 20 film.

STARTEN

I 2006 var det svært at komme igennem med sin første film i Israel på samme måde, som det er alle andre steder. Producenterne og tv var ikke villige til at tage chancer med nye talenter. "Der var to grunde til at oprette low budget ordninger. Den ene var, at de ny uddannede instruktører spurgte mig: Hvordan kommer vi fra vores af-gangsfilm til den første spillefilm? Og her i Israel er konkurrencen ret hård. Så det handlede om at skabe håb for de unge. Det var den ene grund til at lave guerillafilm støtten. Det andet er, at det ikke kun er en ordning for ny uddannede. Vi

venter og venter, og venter så lidt mere på svar fra broadcastere, venter på finasiering. Vi er fanget i en dæmonisk ventetid. Derfor tænkte vi at instruktører og manus forfattere kunne lave noget i en mindre skala, en lille fortælling, no-get de kan lave ind imellem de større film. Det er selvfølgelig ikke noget, man kan gøre gang på gang, men det er en mulighed". fortæller Katriel Schory.

Støtten er op til 100.000$ fra IFF, hvis man kan finde finansiering andre steder, er det i orden. Filmen skal være mindst 75 minutter. Der er ingen tekniske krav til filmen, den kan optages på iPhone. Er det den første spillefilm er kravet fra IFF, at instruktøren har mindst 50 minutters erfaring med fiktion.

For at ordningen kunne komme til at fungere, tog IFF kontakt til det israelske skuespillerforbund som de første. Katriel Schory lancerede ideen for forbundet og bad dem om at tillade de af deres medlemmer, som ønskede det, arbejde for 100$ om dagen på lowlow budget filmene, samt i fald der er et overskud, så få del i det. Når en skuespil-ler bliver spurgt/tilbudt en rolle i en mikro bud-getfilm, så kan forbundet henvende sig til IFF for at høre, om den er greenlighted. Uden en sådan aftale ville ordningen ikke sættes i gang. De ind-villigede. Dernæst snakkede man med teknikker-nes forbund, som også gik med.

Og sluttelig gik han til industrien. "Vi sagde, vi investerer og vores invest er gennemsnitlig på en halv million$ i en film. For den halve million kan vi sende fem ud med hver 100.000$, hvis der så kommer en god film ud af det, så er det fint. Det er en god træning for de fem. Det er vores ide. Og den gik de med på."

Man kan starte sin film uden at have en distri-butør, og det er ikke nødvendigt at finde en pro-ducent. Katriel Schory siger: "Der er ikke et krav om at have en etableret producent om bord. Hvis

Fordelen ved low budget film er at de får dig til at fokusere og koncentrere sig om hvad der betyder mest for filmen. I Stran-gers besluttede vi at fokus var på skuespillerne, fordi den var byg-get på improvisation, og vi kun-ne ikke forlade os på spillere, der krævede mange takes.

45

en gruppe kommer, så kan de registrere sig som et begrænset selskab, så der er en retslig ramme, som et offentligt støttesystem kan arbejde sam-men med. Så vi kan skrive en kontrakt med dem." Der er med andre ord ikke behov for en etableret producent, det skaber efter de erfaringer, der er gjort med puljen, mere postyr end de snævre for-hold mikro budgettet tillader.

"Jeg er overbevist om, at det er et eksperiment, der er værd at lave. Da vi startede gik jeg til vores bestyrelse og sagde: Lad os give det en chance. Vi kan sætte fem, seks film i gang og se, hvad vi får. Og hvis ikke der kommer noget ud af det, så har vi ikke tabt så meget, hvis der komme én god film så OK. og så kunne Schory sætte lowlow budget-ordningen i gang, som har kørt siden da.

Fra 2006 og frem er der sat 4 til 6 film i gang om året. Det var en langsom start, men nu kommer der 15 - 20 ansøgninger om året. Man kan ansøge med et færdigt manus eller blot komme med en ide, der er ingen begrænsninger for, hvad puljen kan sætte i gang fra.

4 DAGeS OpTAGelSe

I Room 514 fortæller instruktør Sharon Bar-Ziv historien om en ung kvindelig forhørsleder, der anklager en officer for at have tæsket løs på en palæstinenser i de besatte områder. Hun rådes af sin kæreste til at lade være. Hendes beslut-ning bliver sat under pres i Room 514. Room 514 blev optaget på 4 dage i et enkelt rum. Instruktøren Sharon Bar-Ziv vidste fra starten, at der kun var de fire dage til optagelser.

For at det kunne lade sig gøre forberedte og øvede spillere, instruktør og fotograf sig i 4 måneder. De vidste, at der på ingen måde var plads til impro-visation i de fire dage, alt skulle være på plads. Der er travlt, hvis man skal have mindst 75 minutter i kassen på 4 dage. Det er vigtigt, at man ved, hvor man skal hen med sin film. Planlægning, forproduktion og prøvearbejde. Der er ikke tid til at improvisere under optagelserne, det tager tid. Man skal holde det snævre budget. Det ved instruktøren, der i de fleste tilfælde også er med-producent.

Selv fortæller Sharon Bar-Ziv: "Først vil jeg sige, at jeg fandt inspiration i Dogme, kombinationen af det minimalistiske og en stærk fortælling. Det var jeg fascineret af. Jeg vidste, at et stærkt manus ville gøre mig i stand til at lave en low budget film. Konditionerne i sig selv gør en klar: Man skal tro 100% på en selv. Det er den eneste måde, de andre (spillerne og holdet) kan gå med. Alt, fortælling og mig var virkelig klar. Godt forberedt i alle hen-seender til de 4 dage. Det er den vigtigste erfaring jeg har taget med mig: hvis man har en historie at fortælle, som er stærk nok - så kommer den frem. Low budget er fint. Det er et budget!"

Instruktøren fortæller videre: "Jeg ville ikke have lavet samme film med et normalt budget. Der ville have været flere karakterer i fortællingen, nu har jeg skrevet flere karakterer sammen til en. At kom-me i dybden med en karakter i stedet for blot at til-føje ekstra karakterer for at få belyst konflikten. Besværlighederne ved at arbejde på denne måde giver en så meget mere kraft til at få den lavet."

Jeg er overbevist om at det er et eksperiment, der er værd at lave. Da vi startede gik jeg til vores bestyrelse og sagde: Lad os give det en chance. Vi kan sætte fem, seks film i gang og se hvad vi får. Og hvis ikke der kommer noget ud af det, så har vi ikke tabt så meget, hvis der komme én god film så OK.

46

(denne side)Strangers, Guy Nattiv, Erez Tadmor 2013

Room 514, Sharon Bar-Ziv 2012Room 514, Sharon Bar-Ziv 2012

47

Mange tror at indie film er noget jeg vælger. De forstår ikke at det er dét valg jeg har.

(denne side) Endtime, Veronica Kedar 2014

48

Sharon Bar-Ziv var en erfaren skuespiller, da han dukker op hos Katriel Schory på IFF med sit manu-skript og får de 100.000$, der er normen. Senere under de 25 dages klip ser Schory et rough cut, som han altid gør i denne pulje og gav lidt flere penge, så filmen kunne komme udenfor, ud af Room 514.

"Det store minus ved den model er, at mange low budget film ikke har det store publikum. Plusset er helt klart den enkelthed, der er i at lave film nu. Det er en proces. Low budget film vil frembringe noget specielt. Man laver ikke bare film "på den sædvanlige måde" på et lille budget." slutter Sha-ron Bar-Ziv.

ENDTIME

Victoria Kedar sad med to afslag. Hun var edderspændt og ville blot skyde noget eller nogen, da hun mødtes med sin fotograf Ziv Berkovich. Han udfordrede hende til at lave en film på en enkelt dag. "Det begyndte som en joke, men desperat som jeg var, havde jeg ikke noget at tabe. Jeg fik fat i nogle skuespillervenner, Ziv og en anden fotograf. Konceptet var den sidste nat på jorden." Det var starten på det, der blev til Endtime, som havde premiere ved Cimema South Film Festival denne sommer.

Spillerne blev delt i par og hvert par fik tre scener. Derefter improviserede de scenerne frem uden et manus. Med et stopur i hånden og hovedet fyldt af beregninger over hvor meget tid hver scene skulle optages, lykkedes det for Victoria Keder at få nok til at kunne vise den paranoia, karaktererne er fyldt af op på lærredet. "Vi lavede den første manusløse film på en nat. Jeg udfordrede mig selv som instruktør uden et manus og som producer uden tid. Jeg er meget glad for at mine første film er indie film, hvor jeg havde en masse kreativ frihed. Mange tror at indie film er noget jeg vælger. De forstår ikke, at det er dét valg, jeg har. Den nedslående side af at være en indie instruktør, er at man skal tage sig af alt. Man oplever, at man hele tiden er ved at løbe tør for brændstof. Det er som at have seks jobs samtidigt, hade din chef og så ikke kunne sige op."

Det var i klipningen IFF kom ind og var med til af finansiere færdiggørelsen af den 6 måneder lange klipning. "Det, jeg vil sige, er, at vi er ret fleksible. Nogle kommer med et manus, men andre kommer med en ide," siger Katriel Schory.

Victoria Kedar er nu i gang med sin næste film Family.

Jeg er overbevist, ud fra mine mange års erfaring med offentlige midler, at det handler om at tage risici, om at give chancer. Det er hvad offentlige midler handler om. Give chancer og tage risici. In-gen kan garantere succes, ingen ved om det vil blive en succes eller ej. Vi ved ingenting. Jeg er overbevist om, at det handler om at finde balancen mellem at tage risici og give chancer til dristige projekter

49

NOT A SOluTiON FOR liFe

Lowlow budget puljen har fungeret siden 2006 og fungeret godt. Selve puljen havde en lang-som start, men det er ovre nu. Sidste år søgte 17 projekter om støtte, en lille stigning fra det årlige gennemsnit på 14 om året. Af den bliver 5 film om året produceret i puljen. Mange af mikrobudgetfilmene har rejst til festivaler ver-den rundt og er kommet tilbage med priser og anderkendelse.

Der er selvfølgelig en bagside. "Det er ikke en løsning, man kan arbejde ud fra resten af livet. Jeg vil under ingen omstændigheder anbefale nogen at gøre det. Helt sikkert ikke. Det her handler om disciplin, men disciplin ud fra et kreativt standpunkt. Og planlægning. Der er ingen genvej. Man kan ikke sige OK, det løser vi på settet, det er der ikke tid til. Det er projekt-ledelse på den allerhårdeste måde. Det er ikke let for nogen, hverken på settet eller i produk-tionen. Man skal øve, øve og øve. Man skal være klar til det" siger Katriel Schory.

Alligevel anbefaler han, at man tager skridtet og forsøger sig med en sådan pulje. Han fik selv sin bestyrelse med på at prøve det et enkelt år og så se, hvad den kunne, men kunne stoppe igen, hvis det ikke gik. Sætte 5-6 projekter i søen og se, hvad der sker. Og hvis det mislykkes, så er det ikke alverden, der er tabt. Nu har puljen eksisteret i otte år med succes. En af de seneste film er med en 77-årig instruktør. Der er ingen restriktioner. Det er en offentlig fond, så alle kan komme, det eneste er, at man skal have en filmerfaring. Man skal vide, hvad man laver og går ind til.

"Jeg er overbevist, ud fra mine mange års erfa-ring med offentlige midler, at det handler om at tage risici, om at give chancer. Det er, hvad of-

fentlige midler handler om. Give chancer og tage risici. Ingen kan garantere succes, ingen ved om det vil blive en succes eller ej. Vi ved ingenting. Jeg er overbevist om, at det handler om at finde balancen mellem at tage risici og give chancer til dristige projekter, instruktører og producenter. Give dem mulighed for at fortsætte arbejdet og så holde en stor dør åben for debutanter."

Der er en vej, hvor der er en vilje, som klicheen lyder, så har den række film, der er komet ud af lowlow budget ordningen ikke desto mindre vist, at der ligger ikke bare noget, men en hel del bag ved de ret så brugte ord.

Katriel Schory

katriel schoryhar været direktør for the Israel Film Fund siden 1999. han er ud-dannet new york university Film school i 1973. I 1984 dannede han sit eget produk-tionsselskab BelFIlM lDt, hvor han har produceret over 150 film.

50

NAVNE

Efteruddannelse/seminar:Max KestnerLars Becker-LarsenKajsa KvaaleHelle Pagter

Malene Ravn

Lasse Lindsteen

Rejser:Birgitte StæremoseIben Haahr A/Iben H A og Anja Dalhoff Steen Dalin

Katia Forbert PetersenLisa AschanCasper HøybergE. R. Jónsdóttir, E. V. Friis/Krarup Fourhands FilmAnja Dalhoff/AD, Danish Doc Production Eva Tind

Research/treatment/manus/bøger:Kræsten KuskMaria BäckDorte Bengtson

Carl Olsson

Produktion:Tine ThomasenAnton Brandt Thykier/Anne-Katrine Thomasen Lasse LauMaj-Britt La Cour/Troels Faber Tone Mygind Rostbøll/ Sune Lolk, Elk Film Raptusfilm v/ Rasmus Nyholm SchmidtSunit Parekh-Gailhede/Hydralab Julie B. Madsen og Mathild Hvid Lippmann Lisbeth Ertner/ Line Kejser, Victor Cunha

Efterarbejde:Lone Falster/Danish Doc ProductionAnders RefnUlrik Gutkin/Marianne Abildgaard, CFC Kort og Dok.

Diverse:Louise Foldager og Sidsel Galatius

Füsun EriksenForeningen 60Seconds v/ Ada Ortega CamaraCPH PIX v/ festivaldirektør Jacob NeiiendamSPOT Filmfestival v/ proj.leder Anders SøndergaardDen Danske FilmskoleOREGON v/ projektleder Nisse KoltzeStation Next

I alt

FORMÅL

Kursus i manuskriptnedbrydning hos Judith WestonDFI’s Ebeltoft træf 2014Masterclass med skuespillæreren William Esper3-dags kursus på SIKT, Malmö m/ psykoterapeut Harry Kormann6-dags kursus i Final Cut Pro X på Kort- og DokumentarfilmskolenStøtte til deltagelse i “SWIM Lab” 3 x 4 dage

1 uges skriveophold på kroatisk øRejse til Uganda ifm dokumentarfilm om homoseksuelle Sam

Rejse til Cuba ifm Theodor C’s film Ella + kort doku om TC’s CubaTilskud til rejser til NGO træf i London, Oslo & SarajevoResearchrejse til Spanien som del af manuskriptarbejde1 uges ophold i Riga ifm Kulturby 2014 + dokumentarfilm26-dages rejse- og arbejdsophold i Mongoliet

Støtte til en rejse til USA ifm dokumentaren: Soy Cubana

Støtte til en research- og skriverejse til Tyskland ifm Asta

Støtte til et research-, skrive- og udviklingsforløbStøtte til en research og udvikling af: Patricias mors dildoStøtte til 1 måneds arbejdsro til ideudvikling, research og synopsisStøtte til research og udvikling: En stad i det høje

Produktion af kortfilmen Follow Me DownProduktion af kortfilmen Kano

Produktion af kunstdokumentaren Sounds from the TropicalProduktion af kortfilmen BryllupsrejsenProduktion af dokumentarfilmen Min Morfar

Produktion af kortfilmen Jeg er her nu

Finansering af lyd design/mix til kortfilmen MachineStøtte til produktion af pilot Performing Me?

Produktion af kortfilmen Mærk (arb.titel)

Støtte til 1½ uges klippeassistance til trailer/pilot til fundraisingStøtte til produktion af DVD af SlægtenStøtte til klippekonsulent på dokumentar om Kasper N. Thomsen

Oprettelse af ny uddannelse: Fra Romanforfatter til ManusforfatterStøtte til prisen ‘Bedste film til børn’ på BUSTER 2014Støtte til festival juryudgifter

Støtte til CPH PIX

Støtte til SPOT Film - en ny filmfestival i Århus

Støtte til branchetræf 22. - 24. august 2014Ansøgning om fortsættelse af præmiesponsoratAnsøgning om støtte til Festival- og Rejsepulje

BEV. KR.

6.140,002.500,002.200,00

3.600,00

6.900,005.000,00

26.340,00

3.000,0016.100,00

8.000,00

11.000,0010.000,0010.000,0015.000,00

13.535,00

6.000,0092.635,00

12.500,0015.000,0015.000,00

10.000,0052.500,00

15.000,0010.000,00

15.000,0015.000,0020.000,00

15.000,00

20.000,0015.000,00

8.852,00133.852,00

15.000,00

20.000,007.000,00

42.000,00

10.000,00

22.500,007.500,00

30.000,00

16.500,00

30.000,007.500,00

15.000,00139.000,00

486.327,00

LEgATUDDELINgER juNi 2014

51

FOTOKReDiTeRiNG:

Portræt af Martin Strange-Hansen: Tobisch & Guzzmann

Portræt af Klaus Kjeldsen: Christian Vium

Portræt af Christina Rosendahl: Tobisch & Guzzmann

Stills fra Nymphomaniac Director’s Cut: Christian Geisnæs

Stills fra Sover Dolly på ryggen: Framegrab, Nordisk Film

Stills fra Blodets bånd: Christian Sønderby Jepsen & Pernille Bervald Jørgensen, Made in Copenhagen

Stills fra Kvinden i buret: Christian Geisnæs

Stills fra Only God Forgives: Space Rocket Nation, Scanbox

Still fra Sorg og glæde: Martin Dam, Nordisk Film

Still fra Videodrome: Universal Pictures

Still fra 10 timer til paradis: Linn Sandholm, SF Film Production og Beofilm

Stills fra Honor Code: Kris Belchevsi

Still fra Little Pig: Ryan Sisnett

Stills fra Arranged: Len Theivendra

Stills fra Strangers: UCM

Stills fra Endtime: Framegrab, Endtime

Still fra Room 514

Still fra Så meget godt i vente: Phie Ambo, Danish Documentary

Still fra Ekstra Bladet uden for citat: Mikala Krogh, Danish Documentary

Portræt af Katriel Schory: Birgitte Stærmose

RåD OG uDVAlG

Danske Filminstruktørers Legatudvalg:

Peter Hausner, Kristoffer Nyholm, Klaus Kjeldsen,

Caroline Sasha Cogez, Henrik Ruben Genz,

Katrine Borre

DFI Rådet for kort- og dokumentarfilm:

Klaus Kjeldsen

DFI Rådet for Spillefilm:

Birgitte Stærmose (formand)

DFI Festivaludvalget for kort- og dokumentarfilm:

Max Kestner

COPY-DAN:

Fællesbestyrelsen – Martin Strange-Hansen

AVU-medier – Martin Strange-Hansen

Verdens TV – Sandra Piras

Blankbånd – Sandra Piras

Dansk Kunstnerråd:

Martin Strange-Hansen (FU)

Dansk Kunstnerråds post i DFI’s kontaktudvalg:Franz ErnstFilmkontakt NORD/Nordisk PanoramaCæcilia Holbek Trier(suppleant til bestyrelsen)

FERA:Birgitte Stærmose

SNF:Sandra Piras

Statens Kunstfonds repræsentantskab:Klaus Kjeldsen

Nye medlemmer:Josefine Kirkeskov Nielsen (elev)Vilhelm Gideon Sörman (elev)Jesper ChristensenJeanette NørgaardChristian Tafdrup

Danish Film Directors www.filmdir.dk iSSN 1601-5843