ê79284_historie7_.indd 1 1/25/10 10:33 AM

79284_historie7_.indd 2 1/25/10 10:33 AM

êHi

stor

ie

Henning Brinckmann, erik Dehn, sidsel eriksen,Ulrik Grubb, Jens Aage Poulsen & thomas Meloni rønn

GYLDeNDAL779284_historie7_.indd 3 1/25/10 11:54 AM

Historie 7

1. udgave, 1. oplag 2010© by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Copenhagen

Forlagsredaktion: Marianne HarboeEkstern faglig redaktion: Jens Aage PoulsenGrafisk tilrettelæggelse: Sofie MeedomFigurer: Sofie MeedomKort: Martin Bassett

Teksten er sat med New Century Schoolbook og The SansPrepress: Narayana PressBogen er trykt hos Korotan, LjubljanaPrinted in Slovenia, 2010

ISBN 978-87-02-07160-3

Tilhørende hjemmeside:www.historie.gyldendal.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

www.gyldendal-uddannelse.dk

79284_historie7_.indd 4 1/25/10 10:33 AM

Indhold 6 Tileleverne

8 bondelandet 10 Bondeplageren 12 Tidstavle 13 Baggrund 16 Delemne 1:Landsbyenfør1788 21 Delemne 2:Stavnsbåndetsophævelse 26 Delemne 3:Skolen 29 Delemne 4:Andelsbevægelsen 34 Delemne 5:Livetpåengårdomkring1890 38 Delemne 6:KommerIsnart,Ihusmænd! 42 Hvad der videre skete 44 Videre arbejde 46 At arbejde med historie

48 revolutIon og omvæltnIng 50 14.juli1789 52 Tidstavle 53 Baggrund 56 Delemne 1:Frankrigirevolution 60 Delemne 2:Oplysningstiden 64 Delemne 3:Napoleonsvejmodmagten 68 Delemne 4:Frarevolutiontildiktatur 73 Delemne 5:Taberen–Danmark 78 Hvad der videre skete 80 Videre arbejde 82 At arbejde med historie

84 slaverI – før og nu 86 HistorienomFrancisBok 88 Tidstavle 89 Baggrund 91 Delemne 1:Slaverietioldtiden 96 Delemne 2:Vikingernestrælle 100 Delemne 3:Trekantshandelogsukker 110 Delemne 4:SlaverietiUSA 117 Hvad der videre skete 120 Videre arbejde 122 At arbejde med historie

124 demokratI og lIgestIllIng 126 Kampenfordesvage 128 Tidstavle 129 Baggrund 132 Delemne 1:Spirendedemokrati 139 Delemne 2:Bondestandensgennembrud 143 Delemne 3:Arbejderne 150 Delemne 4:Husmændogsmåkårsfolk 154 Delemne 5:Kvinderne 160 Hvad der videre skete 162 Videre arbejde 164 At arbejde med historie

166 danmark – landet og folket 168 Førstormen 170 Tidstavle 171 Baggrund 173 Delemne 1:Nationaltfællesskab 179 Delemne 2:1864–Danmarkblivermindre 185 Delemne 3:KanDanmarkbestå? 191 Delemne 4:Nationalstaten 195 Delemne 5:Slutmednationalstaterne?200 Hvad der videre skete202 Videre arbejde204 At arbejde med historie

206 Register208 Bogensillustrationer

79284_historie7_r1.indd 5 1/28/10 9:38 AM

6

tiL eLeverNeFor bedre at forstå den tid, vi lever i, må vi undersøge, hvad der er sket før, som har betydet, at nutiden er blevet, som den er. Det er ikke så ligetil. Begivenheder, der foregik for år siden – ja, for blot en time siden – er jo væk. De handlinger, som mennesker gør, efterlader sig ofte spor, så man bagefter kan få en idé om, hvad der er foregået. Når politifolk skal opklare en forbrydelse, forsøger de at finde spor, som de tyder el-ler tolker. På den måde håber de at kunne finde ud af, hvad der er sket, og hvem der er gerningsman-den. Et andet eksempel. En rengø-ringsassistent kommer efter sidste time ind i et klasselokale. Stole og borde står hulter til bulter – og ikke sat op, som de skal. Det flyder med slikpapir og affald. Ud fra disse spor kan rengøringsassisten-ten se, at der ikke har været en lærer i klassen i sidste time. Spor fra fortiden er der mas-ser af. Fx tekster, billeder, film, lydoptagelser, klædedragter, min-desmærker, bygninger, veje – og landskabet som sådan. Disse spor bruges som kilder til de beskrivel-ser og fortællinger, du fx kan læse i historiebøger, historiske romaner og se i historiske spillefilm.

I arbejdet med denne grundbog er du selv med til at skabe historie. Ud over hvad forfatterne har skre-vet, indeholder bogens delemner en række kilder i form af tekster, kurver, malerier, fotos osv. Disse kilder skal du prøve at tolke ved at besvare nogle spørgsmål. På den måde skaber du viden og er selv med til at udforme en historie om fortiden. Men det er ikke nok at have viden om fortiden. Den viden, du har indsamlet må også anvendes. Derfor er der også spørgsmål, der lægger op til, at du bruger din viden til at tænke over forhold i din samtid og måske overvejer noget om fremtiden. Grundbogen til 8. klasse inde-holder fem emner/temaer:

BoNDeLANDet Indtil for 50-60 år siden var landbruget det største erhverv i Danmark. Emnet fortæller om, hvordan landbruget ændrede sig fra 1700-tallet til omkring 1900. Forandringerne fik ikke kun betyd-ning for befolkningen, der boede på landet, men for hele Danmark.

ê79284_historie7_.indd 6 1/25/10 10:33 AM

7

revoLUtioN oG oMvæLtNiNGDen franske Revolution er en af de mest kendte begivenheder i histo-rien. Den var dramatisk og voldsom i de 5-6 år, den varede. Den var årsagen til Napoleonskrigene og ideerne fra den – bl.a. om menne-skers rettigheder – fik stor betyd-ning i årene, der fulgte.

sLAveri – før oG NUDu har sikkert hørt om børn og voksne, der på forskellig måde må arbejde som slaver. Slaveri har sikkert eksisteret altid. Temaet handler om forskellige samfund i historien, hvor der har været sla-veri. Du kan også læse om, hvordan slavehandelen og slaveriet blev afskaffet.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNGI dag ser de fleste det som noget selvfølgeligt, at Danmark styres de-mokratisk, og at mænd og kvinder er ligestillet. Men historisk set er det faktisk ikke længe siden, at en enevældig konge havde magten, og der var store forskelle på mænds og kvinders rettigheder.

viDere ArBeJDe / At ArBeJDe MeD HistorieEfter hvert emne/tema er et eller to forslag til, hvordan I individuelt eller i grupper kan arbejde videre. Der er også eksempler på, hvordan man kan arbejde med historie. Til systemet hører også en hjem-meside www.historie.gyldendal.dk. Den indeholder bl.a. forskellige interaktive opgaver, baggrunds-stof til læreren og kopisider.

DANMArk – LANDet oG foLketDanmarks nuværende grænser har ligget fast siden 1920. I dag er Danmark med i bl.a. EU og NATO, og grænserne har fået en anden betydning. Går man længere til-bage i historien var det danske rige meget større end i dag. Det fortæl-ler temaet mere om.

79284_historie7_.indd 7 1/25/10 10:33 AM

79284_historie7_.indd 8 1/25/10 10:33 AM

BoNDeLANDet

êerik Dehn

79284_historie7_.indd 9 1/25/10 10:33 AM

10 Bondelandet

Bonde-plageren

en forårsdag i 1780’erne humpede Mads Møller, ejeren til herregården Krum-strup på Sydfyn, som sædvanlig rundt ude på sine marker for at se, om bønderne bestilte noget. Han havde klumpfod, så det gik ikke så stærkt. nogle gange havde han sin hundepisk med sig. Så kunne de dovne hunde få en omgang med pisken. denne dag havde han en kraftig stok i hånden. Hvis han så sig gal på en af bønderne, fik vedkommende stokken stukket op i hovedet, så blodet flød.

Pludselig fik han øje på Jørgen Bæk, der gik og pløjede. Uden nogen grund begyndte Mads Møller at overfuse ham og truede ham med stokken. Den ellers så god-modige bonde standsede ploven og ê

b De fleste bønder var fæstere ved en gård. Dvs. at de fæstede (lejede) gård og jord af en herremand eller godsejer. Der skulle betales en afgift ved lejens start, og derudover skulle fæstebonden årligt betale enten penge eller fx korn. Endelig skulle fæste-bonden eller hans karle arbejde gratis nogle dage om året for herremanden. På billedet er herremanden ude for at opkræve korn af bønderne. Billedet er fra omkring 1900.

greb en økse. »Den tid er nu forbi, da I må slå og behandle bønderne, som I vil. Dersom I nu rører mig, vil jeg bruge øksen som våben mod jer,« sagde Jørgen Bæk.

Herremanden stod tavs et øjeblik. Han var klar over, at Jørgen Bæk mente det alvorligt. Så vendte han om og humpede tilbage til Krumstrup. Hvad der senere skete med bonden, ved vi ikke noget om.

79284_historie7_.indd 10 1/25/10 10:58 AM

11

Bøndernes hævnPå samme tid levede Mads Speit­zer i Nordjylland. Han var her­remand og forhadt og forhadt og af bønderne af bønderne afpå grund af sin af sin af brutale optræden.Ikke sjældent mishandlede hansine bønder. Men omsider komhævnen. En sen aften blev hanoverfaldet af maskerede af maskerede af mænd,mens han var på vej til sin gård.Han blev gennempryglet og slæbt og slæbt oghen til en stor sten, hvor han fik

bb På billedet ses en skriftlig klage skriftlig klage skriftlig over en herremand.DeDe 92 bønder har underskrevet klagen med deresforbogstaver.forbogstaver. Fra Korselitse gods på Falster.

knust sin højre hånd, der så oftehavde slået bønderne uden grund.Til sidst blev han smidt op i sinvogn, og hestene og hestene og måtte så selvfinde hjem med den halvt bevidst­løse mand.

Bønderne protesterede ikke kunover brutale herremænd og ride­ og ride­ ogfogeder. Flere end 20 steder rundtom i Danmark klagede bøndernei 1787 over, at de skulle arbejdemere og mere og mere og for herremændene.Bønderne reagerede ved at arbejde

langsomt eller lade være med atmøde op, når de skulle høste herre­mandens korn. De sendte ogsåklager til myndighederne. Det varikke altid, at de fik ret, men prote­sterne viser, at bønderne ikke varså underkuede, som man har troet.

Det kunne ikke blive ved medat gå på den måde, men hvad vargrunden til problemerne mellemherremænd og bønder, og bønder, og og hvad og hvad oggjorde man for at løse dem?

KlagerStrejker

d Kortet viser, hvor i Danmarkbønderne indgav klager og strejkede og strejkede og i 1789.

79284_historie7_.indd 11 1/25/10 8:30 PM

12

tiDstAvLe..................................................................................................................................................

1733 Stavnsbåndet indføres ..................................................................................................................................................

ca. 1750 De første kobbelbrug indføres i Danmark..................................................................................................................................................

1759-60 Arvefæste og mulighed for at betale sig fra hoveri på enkedronning Sophie Magdalenes gods..................................................................................................................................................

1764 Stavnsbåndet udvides..................................................................................................................................................

1786 Den store landbokommission nedsættes..................................................................................................................................................

1787 Bønderne kan ikke mere sættes fra deres gård uden dom. Træhest, hundehul og halsjern som straf forbydes..................................................................................................................................................

1788 Stavnsbåndet ophæves..................................................................................................................................................

1787-90 Hoveristrejker..................................................................................................................................................

1791 Forbud mod at godsejere og deres fogeder må slå deres bønder ..................................................................................................................................................

1850’erne Bondehøjskoler grundlægges..................................................................................................................................................

1854 Tyendeloven..................................................................................................................................................

1866 Det Danske Hedeselskab stiftes..................................................................................................................................................

1882 Det første andelsmejeri oprettes..................................................................................................................................................

1906 Tjenestefolkenes Fagforening stiftes..................................................................................................................................................

1919 6.000 nye husmandsbrug oprettes..................................................................................................................................................

1921 Tyendeloven erstattes af Medhjælperloven. Skudsmålsbogen afskaffes..................................................................................................................................................

ê

BoNDeLANDet

79284_historie7_.indd 12 1/25/10 10:33 AM

13

BAGGrUNDDet DANske LANDI slutningen af 1700-tallet af 1700-tallet af så detdanske landskab helt anderledesud end i dag. Kun en mindre del afjorden blev dyrket. Overalt var dermoser, vandhuller, heder og krat. og krat. ogHalvdelen af Jylland af Jylland af var dækket afhede. I dagevis kunne man vandrepå hedestier uden at møde et men-neske. Der var kun lidt skov. I år-hundreder havde man fældet træertil husbygning, brænde, skibe osv.Når jorden lå bar uden bevoksning,blæste sand fra jordoverfladen udover marker og huse. og huse. og Det gik sær-lig udlig udlig over det vestlige Jylland ogNordsjælland. Mange steder blevhele landsbyer begravet af sandet. af sandet. af

Folk blev som regel boende iden landsby, de var født i. Begavman sig alligevel sig alligevel sig ud på en længererejse, var det besværligt og lang- og lang- ogsommeligt. De fleste veje havdestore huller. Faktisk var det ikkeandet end opkørte hjulspor. Gen-nemsnitsfarten i hestevogn var 5-6km. i timen. Det samme som mankunne gå. Det blev dog bedre. dog bedre. dog Islutningen af 1700-tallet af 1700-tallet af blev derbygget nye, brede veje mellem devigtigste byer. Men langt ind i næ-ste århundrede var de fleste vejeelendige.

BøNDer oG GoDseJereI alt boede der lidt over 800.000mennesker i kongeriget. 80 % afdem boede i en af de af de af ca. 5.000landsbyer, der fandtes i landet.I hver landsby var der normalt10-20 gårde og nogle og nogle og huse, der kunhavde lidt eller ingen jord. Herboede husmændene og bønderne. og bønderne. ogDe arbejdede for godsejerne ellergårdmændene. Der var lidt under800 godser. Det mest almindeligevar, at godserne var ejet af en af en afadelsmand, kongemagten ellerkirken. Kun 8-10 % af gårdene af gårdene af var

ejet af bønder. af bønder. af 1/10 af den af den af jord, derhørte til et gods, blev dyrket somherregårdsjord. Resten blev lejet udtil fæstebønder.

I første del af 1700-tallet af 1700-tallet af var detdårlige tider for landbruget. Gods-ejerne havde svært ved at få dereslandbrug tillandbrug tillandbrug at give overskud. Dethavde ikke hjulpet, at de krævede,at bønderne skulle yde mere hoveri(arbejde gratis). For mange ungebønderkarle var det hårde slid pålandet ikke særlig tillokkende, særlig tillokkende, særlig så derejste ind til byerne for at søge lyk-ken der. Det betød, at flere og flere og flere ogfæstegårde kom til at stå tomme.

d Et typisk dansk landskab i 1700-tallet med en gård, dyr på græs, lidt skovi baggrunden og en og en og hestetrukket vogn.

79284_historie7_.indd 13 1/25/10 10:33 AM

14

Godsejerne klagede deres nød tilregeringen. Og i 1733 blev stavns-båndet indført. Stavnsbåndetindebar, at ingen mænd mellem 14og 36 år måtte rejse fra det gods,de var født på. På den måde fikgodsejerne fæstebønder til deresødegårde. Samtidig skulle gods-ejerne udtage unge bønderkarle fraderes godser til hæren. I 1764 blevstavnsbåndet udvidet til at gældedrenge og mænd i alderen 4 til 40år. Godsejeren bestemte, hvem derskulle fæste en gård. Fæstebetin-gelserne for en ung bonde kunnevære hårde. Ville han ikke over-tage gården på godsejerens betin-gelser, kunne han risikere at skullevære soldat.

e Det var et stort arbejde at tærske kor-net. Med plejlen slår man ned på aksene,indtil kornet er faldet af. Det var et ar-bejde, der tog hele vinteren. Fotografiet erfra 1925, men viser, hvordan det foregik tillangt op i 1800-tallet. Først omkring 1850begyndte man at bruge tærskemaskiner.

stavnsbåndet Godsejerne havde pligt til at sørge for, at et antal bønderkarle stillede som soldater i landmilitsen. Jo større gods, des flere karle skulle være soldater. Stavnsbåndet betød, at karlen ikke måtte flytte væk. På den måde blev det lettere for godsejeren at få solda-ter nok. Desuden var han sikker på, at der var arbejdskraft nok.

.................................................

Fæste og hoveri En bonde fæstede (lejede) gården og jorden af en godsejer mod en afgift. Denne afgift bestod af et beløb, der blev betalt, når fæstebrevet blev oprettet. I fæstebrevet lovede bonden at betale landgilde, der bestod i et fast årligt beløb i penge eller en del af gårdens produkter. Der skulle også betales skatter til kronen (staten) og tiende til kirken. Det værste for bonden var dog hoveriet. Det var tvangsarbejde, som godsejeren kunne kræve. Hoveriar-bejdet var ubestemt. Det betød, at der ikke var nogen grænser for, hvor meget arbejde bonden skulle udføre på godset, eller hvornår han skulle gøre det. Tit blev bonden kaldt til hoveri, når han selv havde planlagt at pløje eller høste på sin egen jord. Selv om bonden som regel sendte en karl til hoveriarbejde på godset i stedet for sig selv, betød det ofte, at arbejdet på fæstegården blev forsømt.

.................................................

hæren Hæren havde to afdelinger: En fast hær, der mest bestod af hvervede udenlandske tropper, og en landmi-lits. Bønderkarlene blev indkaldt til landmilitsen. Tjenestetiden var 12 år. Hver søndag skulle karlene holde øvelser ved den kirke, der havde plads til militær. Det kunne betyde, at nogle måtte gå 30-40 km frem og tilbage. Øvelserne foregik under prygl og skældsord fra befalingsmændene. Flere gange om året måtte landsol-daten også deltage i øvelser sammen med den faste hær.

d Bondesoldaten fremstillet som to per-soner. Den ene del af ham er bonden, derstår med sin øldunk og plejl (der bruges,når kærnerne skal slås ud af kornet) påvej til hoveriarbejde på herregården. Denanden del er søndagssoldaten i uniformog med gevær.

bondelandet

79284_historie7_r1.indd 14 1/28/10 9:39 AM

15

Gode tider forlandbruGetFra omkring 1750 omkring 1750 omkring begyndte tiderneat blive bedre for landbruget. Pri­serne på landbrugsvarer steg. Detskyldtes bl.a., at befolkningstalleti England steg kraftigt. steg kraftigt. steg Samtidigsøgte mange englændere ind tilbyerne og fik og fik og arbejde i den begyn­dende industri. Tidligere havdeEngland eksporteret korn til andrelande, men pga. befolkningstilvæk­sten måtte de nu til at købe korn iandre lande. En lang række lang række lang krigerundt om i Europa betød, at mangebønder skulle være soldater. Derformanglede der folk til at dyrke jor­den, og høstudbyttet og høstudbyttet og faldt.

De gode tider betød, at gods­ejerne forsøgte at gøre det danskelandbrug merelandbrug merelandbrug effektivt, så derkunne produceres mere, og de og de ogkunne tjene flere penge. Godsejer­ne begyndte at dyrke nye foder­planter og holdt og holdt og flere kreaturer. Påden måde blev der mere gødning til gødning til gødningjorden, og høstudbyttet og høstudbyttet og steg. Noglesteder indførte godsejerne ogsåen ny måde at dyrke herregårds­jorden på. Grev Moltke, der ejedeet gods på Sydsjælland, indførtekobbel­brug. Jorden blev inddelt i11 kobler eller marker, der hverfor sig blev sig blev sig indhegnet og dyrket og dyrket og påskift. Fem af markerne af markerne af blev dyrketmed rug, hvede, byg, havre og evt. og evt. ogærter. Fem marker lå i græs. Herkunne kreaturerne græsse. Densidste mark lå brak, dvs. udyrket.På den måde lå kun en af 11 af 11 af mar­ker brak hvert 11. år.

Moltke lod også bønderne ryddemarkerne for sten, og sumpede og sumpede ogområder blev drænet, så de kunnedyrkes. Det viste sig hurtigt, sig hurtigt, sig at

den nye metode gav gode resulta­ter. Produktionen af hø af hø af til kreatu­rerne steg, og i og i og 1771 stod Moltkesgods for 60 % af den af den af samledehvedeavl på Sjælland. Snart fulgteandre godsejere efter. Det var dogikke uden problemer for godsejerneat indføre kobbelbrug. Det tog år tog år togat tage den ny dyrkningsmetodei brug. Billigt var det ikke, og det og det ogbetød også, at fæstebønderneshoveriarbejde blev forøget. Og det Og det Ogsatte bønderne sig imod sig imod sig med næbog kløer.og kløer.og

Men en ting var, ting var, ting at udbyttetpå herregårdsjordene steg. Hvisproduktionen virkelig skulle virkelig skulle virkelig stige,måtte fæstebøndernes jord ogsådyrkes efter moderne metoder.Bønderne måtte gøres interes­serede i at efterligne godsejerne,men ofte strittede bønderne imod.De var ikke meget for alt det nye.Godsejerne skulle også have flerepenge og en og en og bedre arbejdskraft påderes herregårdsjord end de gen­stridige bønder. Hvordan skulle detproblem løses?

d Træhesten var oprindelig et oprindelig et oprindelig straffe­redskab, der blev anvendt i militæret.Også en bonde kunne ride træhesten,hvis han ikke havde rettet sig efter sig efter sig ride­fogedens ordrer under markarbejdet, ellerhavde stjålet træ fra skoven. Den blevdog kundog kundog sjældent brugt. I stedet anvendtegodsejeren bøder, prygl og hundehul og hundehul og somstraf modstraf modstraf ulydige bønder. Billedet er fraomkring 1900.omkring 1900.omkring

79284_historie7_.indd 15 1/25/10 10:58 AM

16 BoNDeLANDet

Bønderne dyrkede jorden, som de havde gjort det i mange år. De fleste steder havde man trevangs-brug.­Landsbyens marker blev opdelt i tre vange. På den ene dyrkede man rug, på den anden byg, mens den tredje lå brak. Hvert år blev en vang dyrket med en ny afgrøde. Nogle steder havde man lidt færre eller lidt flere vange. Men ens for dem alle var, at den enkelte bonde ikke havde sin jord samlet på et sted. Vangene var opdelt i åse. Hver ås var igen opdelt i agre. Hver gård i landsbyen havde mindst et stykke jord, en ager, i hver ås. På den måde kunne en gårds jorder bestå af over

DeLeMNe 1 LANDsBYeN før 1788

100 små strimler jord. Meningen var, at alle gårde fik noget af den gode og noget af den dårlige jord. Systemet betød, at alle bønder i landsbyen måtte pløje og høste på samme tid. Alle måtte også dyrke det samme. Det kunne ikke nytte noget, at en bonde lod sin ager ligge brak, men de andre ved siden af dyrkede rug. Agrene var for smalle til, at de kunne indhegnes. Hver bonde pløjede, såede og høstede på sin egen jord. Men alle måtte gøre det på samme tid. Den enkelte bonde måtte vente med at slippe sine køer løs på marken, til alle havde høstet. Så man måtte indrette sig efter den langsomste.

et BYstævNeDer var mange ting, der vedrørte livet i landsbyen, og som bønderne måtte snakke om. Det foregik på en plads midt i landsbyen. På pladsen samledes gårdmændene som regel hver søndag efter kir-ketid. Lederen var oldermanden, et job der gik på omgang mellem gårdmændene. På møderne aftalte man, hvornår der skulle sås og hø-stes. Almindelige regler havde man nedskrevet i landsbyvedtægten. Der kunne stå, hvordan man skulle forholde sig til tiggere, der kom til landsbyen, og hvornår der skulle sættes gærder op rundt om mar-kerne, så husdyrene ikke åd kor-net. Der var regler for, hvor mange træer og buske man måtte fælde, og hvor meget kvæg man måtte have på de fælles græsningsarea-ler. Hvis en gård brændte, hjalp de andre bønder med at bygge den op igen. Blev en bonde syg, udførte de andre hans arbejde. Og så var det bestemt, hvilke bøder der skulle gives, hvis man ikke overholdt reglerne.

b De grå agre tilhører én gård. Agrene kunne være op til et par hundrede meter lange og få meter brede.

O V E R D R E V O V E R D R E V

O V E R D R E V

Brak

Bygvang

Ås

Ager

Rugvang

Tilherre-

gården

79284_historie7_.indd 16 1/25/10 10:33 AM

17

* kiLDe 1 / eLeNDiGe HYtter»Var med kommissionen på Sandbygård gods. Vi var rundt i bøndernes gårde, hvilke gårde! Hvilke usle boliger! Svine-huller! Forfaldne! Stivede af med støtter. Årsagen kunne ikke være andet end hoveriet, thi jordene var ikke ringe. Kommissionen besluttede, at disse bønder skulle have nedsat hoveriet«.

(Kilde: F. Skrubbeltrang: M.H.­Løvenskiolds­hoveridagbog­1795-97, 1973)

.................................................................................................................................

* kiLDe 2 / BoNDeN 1»Bondestanden er vigtig i alle lande. En god bonde er en ordentlig og hæder-lig mand. Han er lige så god som andre. Jeg har bevist det med virkelige eksempler. Men for at have sådanne bønder, må man give dem de almindelige menneskelige og borgerlige rettigheder: frihed og ret til at eje deres gård.« (Teksten er bearbejdet).

(Kilde: Professor J.S. Sneedorf: Den­patriotiske­Tilskuer, 1763)

* kiLDe 3 / dBilledet, malet af Rasmus Christiansen, er fra omkring 1900 og viser bønder samlet til et bystævne. Bøder for at overtræde landsbyens be-stemmelser blev ofte betalt i øl eller brændevin, som blev drukket til møderne. Den lystige stemning på billedet skyldes måske særlig mange bøder. Sidde-stenene med bøndernes navne på og de søndagsklædte bønder hører dog mere til en senere tids romantiske opfattelse af et bystævne.

79284_historie7_.indd 17 1/25/10 10:33 AM

18 BoNDeLANDet

ArBeJDet På GårDeNGårdmandsfamiliens bolig var den typiske bolig for gårdejerfamilien. Den var bygget af bindingsværk og havde stråtag. I slutningen af 1700-tallet var glasvinduer blevet almindelige, og gårdene havde skor-sten ført op gennem taget. På gården tog mændene sig af markarbejdet og de større dyr. De stod også for det hårde arbejde med at tærske kornet. Kvinderne hjalp til med høsten og dyrkede grøntsa-ger. Det var også dem, der malkede, lavede ost og smør og stod for mad-lavningen. De mindre dyr, høns, ænder og får, tog kvinderne sig også af. De klippede fårene, lavede garn og syede tøj. Børnene hjalp med fra en tidlig alder. Mens de var små, blev de måske passet af bedsteforældre, der boede i et værelse på gården som aftægtsfolk. Men når de var omkring fire år, blev de sat til at bestille noget – både i huset og på marken.

* kiLDe 4 / BoNDeN 2»Dovenskab er en vigtig del af den sjællandske bondes karakter. […] Kunne man dog bare drive bonden ud af hans dorskhed og indgive ham en følelse af virketrang og lyst til at udvikle sig. Det ville være det mægtigste værn mod den last, der er udbredt blandt bønder. Jeg mener drukkenskab.« (Teksten er bearbejdet).

(Kilde: Joachim Junge: Den­Nordsjæl-­ ­landske­Landalmues­Karakter,­Skikke,­­ ­Meninger­og­Sprog. 1798)

* kiLDe 5 / dDet er blevet forår. Byhyrden tuder i sit horn, og bønderne driver køerne ud til græsning. De har stået inde i stalden hele vinteren. Maleri af Rasmus Christiansen fra omkring 1900.

Hoveri PLØJE- SPAND- GANG- DAGE DAGE* DAGE**.............................................................................................................................Mark- og høstarbejde 10 14 33.............................................................................................................................Høhøst 7 30.............................................................................................................................Gødningskørsel 7 7.............................................................................................................................Arbejde med gærder og grøfter 1 1/2 8 1/2.............................................................................................................................Tørvearbejde 2 4.............................................................................................................................Kørsel 9 .............................................................................................................................Tærskning 75.............................................................................................................................Andet 4 1/2 9 1/2.............................................................................................................................I alt – et års pløje-, spand og gangdage for en gård 10 45 167.............................................................................................................................

* Spanddage: Gården skal stille med karl, vogn og to heste** Gangdage: Gården skal stille med en karl, pige eller dreng

(Kilde: F. Skrubbeltrang: M.H. Løvenskiolds hoveridagbog 1795-97. Bol og By 7, 1973)

* kiLDe 6 / dI slutningen af 1700-tallet indgik nogle bønder og godsejere en frivillig aftale om, hvor meget hoveriarbejde en bonde skulle yde på godset. Her er en sådan aftale fra 1791 på Egeskov gods.

79284_historie7_.indd 18 1/25/10 10:34 AM

19

På AftæGt Endnu i 1907 var der 29.000 af-tægtsforhold i Danmark. At være på aftægt vil sige, at en bonde, når han blev gammel, gav sin gård til sin søn eller datter mod, at han fik et værelse på gården, mad, tøj, lidt lommepenge og andet, han havde brug for. Den nye ejer af gården skulle også sørge for pasning og lægehjælp, hvis aftægtsfolkene blev syge. Ordningen havde stået på i hundreder af år, og var den eneste mulighed de gamle havde, hvis de ikke ville på fattiggården. Hvis aftægtsfolkene havde et nogen-lunde godt helbred, hjalp de til i marken eller passede de små. Aftægtsforholdene var ikke altid gode. Der opstod tit proble-mer mellem en svigersøn eller en svigerdatter og de gamle. Særlig hvis de gamle blev sengeliggende og krævede megen pleje.

d Aftægtsfolk

ArBeJDsfoLks føDe På sJæLLAND Om vinteren:..................................................................................................................................................................... Frokost mellem 7 og 8: En halv spegesild og øllebrød...................................................................................................................................................................... Middag: mandag: Suppe med porrer, gulerødder eller hvidkål og melklumper. tirsdag: Samme opvarmet. onsdag: Kål, kogt på saltmad, gåse-, lamme- eller oksekød. Til efter- mad det kogte kød. torsdag: Det samme opvarmet. fredag: Ærter, grå eller hvide. Til eftermad flæsk. lørdag: Samme. søndag: Mælkemad, vælling eller grød. Til eftermad stegt flæsk...................................................................................................................................................................... Mellemmad klokken 17: Et stykke fedtebrød...................................................................................................................................................................... Aftensmad klokken 19: Skiftevis bygmelsgrød og gryngrød, dyppet i mælk eller øl......................................................................................................................................................................

Om sOmmeren, især i høsttiden:..................................................................................................................................................................... Om morgenen klokken 5: Brød og brændevin...................................................................................................................................................................... Frokost klokken 7: En halv sild og nykogt bygmelsgrød med surmælk...................................................................................................................................................................... Mellemmåltid klokken 9: Et stykke ost og brød med brændevin...................................................................................................................................................................... Middag: Nykogt vælling eller grød og stegt flæsk...................................................................................................................................................................... Mellemmad klokken 17: Et stort stykke smørrebrød med ost eller kød på, dertil brændevin...................................................................................................................................................................... Aftensmad: Gryngrød og surmælk......................................................................................................................................................................

(Kilde: G. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. 1803-13)

MAD Det var husmoderens opgave at sørge for god og tilstrækkelig mad til gårdens folk, så de havde kræf-ter til det tunge arbejde. Men hun havde det ikke nemt. Det var svært at opbevare madvarerne, så de ikke blev dårlige. Kød blev saltet eller røget. Fisk og frugt kunne tørres, men hygiejnen var et stort problem. Der indgik brød i de fleste målti-der. Ca. en gang om måneden blev der bagt rugbrød, så mod slutnin-

* kiLDe 7 / e

gen af måneden var brødet noget tørt. Kartofler var kendt omkring år 1800, men blev først almindelige som menneskeføde langt senere. Mængden af mælk svingede meget. Om sommeren, når køerne gik på græs, var der nok, men om vinte-ren gav de udmagrede køer kun lidt mælk. Om foråret var det et problem at få kalorier nok. Forrådene var ved at være spist op, og de nye afgrøder var ikke kommet endnu. De gamle og svagelige bukkede under, og alle var lette ofre for sygdomme.

79284_historie7_.indd 19 1/25/10 10:34 AM

20 Bondelandet

SpørgSmål til kildernekilde 1 + 2 + 3 + 4

* Hvilken holdning har Løvenskiold til bønderne i kilde 1?

* Hvad mener kilde 1 er grunden til bøndernes elendige boliger?

* Hvad skal ifølge kilde 2 gøres for at forbedre bøndernes forhold?

* Hvilket indtryk giver billedet af bystævnet (kilde 3) af bønderne?

* Giver kilde 3 et troværdigt indtryk af, hvordan et bystævne foregik? Begrund.

* Hvilke fordele og hvilke ulemper mener du, at der var ved landsby- fællesskabet?

* Forfatteren til kilde 4 var en præst, der hed Junge. Hvad, mener han, er årsagen til bøndernes dovenskab?

* Sammenlign Junges opfattelse af bøndernes dovenskab med, hvad du har læst i det foregående afsnit om bøndernes arbejdsvilkår. Hvis du var bonde i 1700-tallet, hvad ville du svare Junge?

kilde 5

* Hvilken tilstand er køerne i, når de kommer ud på græs efter vinteren?

* Hvad kan køernes tilstand skyldes?

* En del af halmtaget på gården mangler. Hvad skyldes det mon?

kilde 6

* Hvor mange arbejdsdage blev der i alt krævet af gården?

* Hvad har det mon betydet for arbejdet på bondens egen gård?

kilde 7

* Hvilken ret var mest almindelig både sommer og vinter?

* I kostplanen står der ikke noget om, hvad man drak, men normalt drak man tyndt øl. Hvorfor drak bønderne mon ikke vand eller mælk?

* Hvorfor spiste folk mon, som beskrevet i kilden – hvorfor var kosten ikke mere varieret?

* Sammenlign kosten med kostpyramiden, som du kender den i dag. Svarede kosten i det store og hele til det anbefalede i kostpyramiden, eller var den helt forkert sammensat?

*

79284_historie7_.indd 20 1/25/10 11:53 AM

21

I 1784 fyldte den sindssyge Christi-an 7.s (1749-1808) søn, kronprins Frederik (1768-1839), 16 år. Det betød, at han indtrådte i regerin-gen. Han afskedigede de gamle ministre og indsatte bl.a. godseje-ren Christian Ditlev Reventlow (1748-1827) og juristen Christian Colbjørnsen (1749-1814). De ville begge gerne forbedre bøndernes forhold. Sammen med kronprinsen var de overbeviste om, at hvis bøn-derne fik det bedre, ville deres pro-duktion stige, og det ville komme hele landet til gode, fordi staten så ville få flere penge ind i skat.

I 1786 blev Den store Landbo-kommission nedsat. Den skulle undersøge, hvordan regeringen kunne hjælpe med til at forbedre landbruget. Allerede året efter blev det bestemt, at når en fæstebonde overtog en gård, skulle godsejeren sørge for, at den var i god stand. Bonden kunne heller ikke tvinges til at gå fra gården. Og brugen af straffemidler som træhest, halsjern og hundehul blev forbudt.

I 1788 blev stavnsbåndet så ophævet. Bønderne kunne nu fæste en gård, hvor de ville. Endelig blev det i 1799 bestemt, at hoveriet skulle lægges i faste rammer, så godsejeren ikke bare kunne be-stemme, hvornår bønderne skulle arbejde for ham. Disse forskellige love kalder vi i dag for landborefor-merne.

DeLeMNe 2 stAtAt vNsBåNDets oPHæveLse

* kiLDe 8 / dFrihedsstøtten uden for København blev rejst i 1797 til minde om stavnsbåndets ophævelse. Christian 7. og kronprinsen modtager bøndernes hyldest som tak for landboreformerne. Maleriet er fra 1844.

79284_historie7_.indd 21 1/25/10 10:34 AM

22 BoNDeLANDet

UDskiftNiNGeNSamtidig med de store landborefor-mer blev de fleste af landsbyernes jorder udskiftet. Dvs. at i stedet for at hver gård havde en masse små strimler jord spredt over landsby-ens marker, blev jorden nu samlet omkring den enkelte gård. Det betød, at bonden nu ikke længere havde så langt til sine marker, og hans arbejde blev derfor mere effektivt. De gamle landsbyer blev mere eller mindre opløst. Tidligere lå gårdene samlet, men nu blev mange gårde flyttet ud til deres marker. Udskiftningen var en fordel for de 60.000 bønder. De blev mere interesserede i at forbedre dyrk-ningen af deres jord. Jorden blev bedre gødet, og produktionen steg. Mange steder blev hoveriet afløst af en pengeafgift. Når fæstebøn-derne ikke mere ydede hoveri, var godsejerne interesserede i at sælge fæstegårdene til bønderne. Så kunne de få råd til at moder-nisere godserne. Gennem lån fra staten eller fra godsejerne fik mange bønder mulighed for at købe deres gård. Omkring 1814 var over halvdelen af fæstebønderne blevet selvejere, og staten havde fået flere gode skatteydere.

e Før udskiftningen: Landsbyens gårde ligger tæt samlet midt i bymarken.

e Efter udskiftningen: Hver bondes jord er samlet på et sted. Flere af gårdene er flyttet ud til deres nye marker.

79284_historie7_.indd 22 1/25/10 10:34 AM

23

En ny tids bondEDet danske landskab begyndte i tiden efter de store landboreformer at ændre sig. Mange vandhuller og moser blev drænet, marker ind-hegnet og grøfter gravet. De lange, smalle agre var afløst af store, sammenhængende marker. Bøn-derne begyndte at dyrke afgrøder som kløver og kartofler. Kløver kunne bruges som foder til køerne om vinteren, så de stadig kunne give mælk, og kartoflerne, som kvæget fik at æde, gav bedre gød-ning. De mange udflyttede gårde lå spredt rundt om i landskabet. Ikke alle landsbyer var blevet udskiftet, ligesom der endnu fandtes en del fæstebønder, men ændringerne var alligevel de største i landbrugets historie.

Husmænd og landarbEjdErEMange gårdmænd dyrkede nu ikke længere herregårdenes marker. Det sørgede husmænd og land-arbejdere for. Af dem var der ca. 90.000 familier. Nogle af dem var gårdmandsbørn. Da det ikke var muligt at finde en gård til alle gårdmandsbørn, når de blev voksne, måtte de tage til takke med et husmandssted. Husmændene havde som regel kun et lille stykke jord, landarbej-derne slet intet. Ved udskiftningen fik husmændene tildelt omkring tre tønder land dårlig jord ude på overdrevet. Da de ikke havde heste eller andre trækdyr, fik de en gårdmand til at pløje og harve deres jord. Til gengæld måtte hus-manden arbejde for gårdmanden i et bestemt antal dage om året. For husmændene var landbo-reformerne en katastrofe. Den smule jord, de fik, var for lille til, at de kunne klare sig. Men det var heller ikke meningen. For at kunne overleve, måtte de arbejde for godsejerne eller gårdmændene. Husene, de boede i, havde de lejet af godsejeren eller gårdmanden for få år ad gangen, så hvis de ikke arbejdede hurtigt nok, kunne de bare fyres. Nogle gange levede de på sultegrænsen, når der ikke var arbejde at få.

d Et kig ind i den fine dagligstue på Falstergården. På hylden oppe under loftet står mælkefade.

Men ikke blot landskabet havde ændret sig. En ny tids bonde var blevet til – han kunne nu kalde sig for gårdmand. Før følte han, at han hørte til et gods og en landsby. Nu blev hans egen gård det vigtigste. Han satte en ære i at have vel-holdte bygninger og pæne møbler. Måske fik han oven i købet lavet en »fin stue« i stuehuset. Gårdens dyr blev passet omhyggeligt, så der var noget at vise frem for naboen. Tiden blev ikke sløset væk med spil og druk, for nu var det til bon-dens eget bedste, hvis han bestilte noget. Landsbyfællesskabet med dets fordele og ulemper var for en stor del forsvundet – særligt i de landsbyer hvor gårdene var flyttet ud. Og med det forsvandt også det trygge fællesskab. Enhver måtte klare sig så godt, han kunne.

79284_historie7_r1.indd 23 1/28/10 9:42 AM

24 BoNDeLANDet

* kiLDe 9 / Hvorfor LANDBoreforMerNe?Ikke*Ikke* alle historikere er enige om, hvorfor landboreformerne blevsat i værk. Her er to historiebøgers forklaringer:

A: Nik. M. Helms: Danmarks Historie, 1943. (Teksten erbearbejdet).

»Men nu skulle bønderne til at have det bedre. Kronprinsenville »hellere begynde i morgen end i overmorgen« på at forbedrederes forhold.

Der blev nedsat en forsamling af forsamling af forsamling mænd, af mænd, af »Den store Landbo-kommission«. Den skulle undersøge, hvordan regeringen kunnehjælpe bønderne. I den sad de to gode godsejere: Grev KristianReventlow og hans og hans og broder, der var lige så interesseret i bønder-nes vel. De kunne fortælle om, hvilke fremskridt der var sketpå deres godser, siden de havde givet bønderne bedre kår. Dennorskfødte jurist Kr. Colbjørnsen var også meget ivrig for ivrig for ivrig bønder-nes sag, og han og han og var en udmærket dygtig mand, dygtig mand, dygtig der gjorde et stortarbejde.

[…] I 1788 kom så den vigtigste af alle af alle af disse love: Stavns-båndet ophævedes. Hermed fik bonden friheden, og han og han og kunneligesom andre folk i landet bosætte sig, hvor han ville«.

B: Jens Engberg: Danskernes Historie, 1982.»I 1700-tallet var dansk økonomi i krise. Landbruget, der var

det eneste betydningsfulde erhverv, gik dårligt. Det var ærger-ligt, for ude i Europa var der krige. Høstudbyttet gik tabt, menssoldaterne sloges. Og i Og i Og England var der nu store byer, som skulleforsynes med fødevarer udefra.

Der var […] altså fine fortjenstmuligheder. Men fortjenesternekunne desværre ikke hentes hjem, og det og det og var fordi landbrugetproducerede for lidt. Det skyldtes arbejdskraften. De pokkersbønder, mente godsejerne, kunne hverken med det gode eller detonde drives til at bestille mere end lige nok til at holde liv i sigselv og aflevere og aflevere og en smule afgifter. […]

Og nuOg nuOg blev bønderne tilmed mere obsternasige (oprørske).Noget måtte gøres: den lille gruppe af energiske af energiske af godsejere, somi sidste del af 1700-tallet af 1700-tallet af havde magten i landet, gennemførtederfor en række gennemgribende ændringer i samfundet. Det varde ændringer, som tidligere blev kaldt bondefrigørelsen, men somvi nu mere nøgternt kalder landboreformerne«.

d Maduddeling tilMaduddeling tilMaduddeling fattiglemmer.

sAMfUNDets HJæLPeLøseNederst i samfundet stod de men-nesker, der ikke kunne klare sigselv. Nogle af dem af dem af var værdigttrængende. Det var gamle, foræl-dreløse børn, invalider og syge. og syge. og Endel af de af de af gamle boede på aftægt hosderes børn. Resten tog sognet tog sognet tog sigaf. De fattige gik på omgang hos omgang hos omgangbønderne, der gav dem mad. Tilgengæld skulle de arbejde så meget,de kunne. Andre hjælpeløse blevsendt på fattighuset.

Børnene fik ophold hos en bonde,indtil de blev gamle nok til at kom-me ud at tjene. Det foregik noglesteder ved, at børnene blev sat påauktion, hvor de selv var til stede.Fattigvæsenet betalte for deres op-hold, og den og den og bonde, der skulle havemindst for at tage barnet i pleje,fik det. Sognet skulle kun tage sigaf sineaf sineaf egne fattige. Men på lande-vejene vandrede tusinder af kri- af kri- afminelle, arbejdsløse og bønder, og bønder, og dervar blevet smidt ud af deres af deres af gård.De var ikke værdigt trængende ogderfor henvist til at tigge.

79284_historie7_.indd 24 1/25/10 10:34 AM

25

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 8

* Hvordan viser bønderne kongen og kronprinsen deres taknemmelighed over, at stavnsbåndet er ophævet?

* Hvordan er det lykkedes maleren at give indtryk af en varm og glad stemning?

* Maleriet er lavet i 1844 af maleren C.W. Eckersberg. Det blev bestilt til det nye kongeslot Christiansborg. Kan det mon have påvirket Eckersbergs måde at fremstille begivenheden på?

* Hvis du var kunstner og skulle lave et maleri, der mere nuanceret fortalte om den samme begivenhed. Hvad skulle så være anderledes? Begrund dit valg.

* Frihedsstøtten blev rejst til minde om en afgørende begivenhed. Hvilken begivenhed fra den nyere tids historie synes du, man skulle rejse et mindesmærke over? Begrund dit valg.

kiLDe 9

* Sammenlign kildens forklaringer på, at landboreformerne blev indført?

* Hvilken rolle spiller bønderne i henholdsvis kilde 9A og 9B?

* Hvordan vil du forklare forskellene?

* Hvilken af de to opfattelser ligner mest den, der kommer til udtryk i kapitlet Stavnsbåndets ophævelse?

*

79284_historie7_.indd 25 1/25/10 10:34 AM

26 BoNDeLANDet

Det stod ikke godt til med læsefær-digheden hos bønderne i begyndel-sen af 1700-tallet. Det var ganske vist bestemt i 1708, at hvis der ikke fandtes skoler i et sogn, skulle degnen (præstens medhjælper) undervise de fattige børn. Men da bøgerne skulle betales af fattigkas-sen, blev det ikke rigtig til noget. Der fandtes ganske vist enkelte private skoler, men resultatet var, at en stor del af børnene ikke fik nogen undervisning. I 1720’erne blev der oprettet omkring 260 såkaldte rytterskoler på kongens godser. Der blev under-vist i kristendom og læsning. Hvis

DeLeMNe 3 skoLeN

forældrene også ville have, at deres børn lærte at skrive og regne, måtte de betale for det. Kongen håbede, at han med dette initiativ kunne få godsejerne til at oprette lignende skoler, men langt fra alle gjorde det. Alligevel forsøgte en ny konge i 1739 at udbrede skolesystemet til at gælde for hele landet. Men det var økonomisk dårlige tider, så godsejerne, der skulle stå for en stor del af udgifterne, var stærkt imod. Der var også mangel på rigtige lærere, og bønderne var ikke glade for at skulle undvære børne-nes arbejdskraft i skoletiden.

d Grundplan af en skolestue. Skole-læreren skulle have et tilstrækkeligt stort »husrum« til sig selv og sin familie. Der skulle også være plads til to køer og seks får.

Stald

Skolestue

Forstue

Daglig-stueKøkken

Spise-kammer

Sove-kammer

* kiLDe 10 / dFrikvarter i en landsbyskole.

79284_historie7_.indd 26 1/25/10 10:34 AM

27

* kiLDe 11 / DeN GoDe LærerUddrag af myndighedernes instruktion til lærerne i skolerne på landet fra 1814. (Teksten er bearbejdet):

§1: Han (skolelæreren) skal altid være et godt eksempel for ung-dommen på et kristeligt og ordentligt liv […]

§ 3: I sit forhold til børnene bør han (skolelæreren) forene kærlig-hed med bestemthed og rette sig efter hvor meget børnene forstår og efter deres sindsstemning samt vogte sig for at afskrække dem ved ublid behandling; dog uden at forglemme sin værdighed og anseelse som lærer.

§ 12: For at gøre undervisningen behagelig og nyttig for børnene bør han tale tydeligt og nøje lægge mærke til, hvorvidt børnene har forstået det, som gennemgås eller læses […]

§ 27: […] Han må aldrig tillade sig at give børnene ørefigen (lussinger), stød eller slag med hånden, at knibe dem, eller bruge skældsord imod dem. Han må heller ikke indføre nogen skambænk eller skammekrog og aldrig bruge vanærende straffe, som kunne kvæle æresfølelse og mere tjene til at forhærde end forbedre barnet. […] Skolelæreren (har) et tvangsmiddel mod de uskikkelige eller ulydige børn, ved ikke at tillade dem at tage del i nogle af legetimerne. De Børn, som er under 10 år, har han desuden ret til at straffe med et lille ris; de større med en tynd tamp (reb).

(Kilde: Instruction­for­Lærerne­i­Almueskolerne­paa­Landet­i­Danmark. 1814)

skoLeN for foLketDet var landboreformerne, der satte gang i udviklingen. Chr. Ditlev Re-ventlow, hans bror Ludvig Revent-low (1751-1801) og andre mænd bag landboreformerne indså, at hvis landbruget skulle moderniseres, var det ikke nok med udskiftning og selveje. Bønderne måtte også lære at læse, skrive og regne. I 1814 lykkedes det endelig at få lavet en skolelov, der gjaldt for hele landet. Der var blevet oprettet seminarier, som uddannede lærere. Men der var ikke nok. Først langt hen i 1800-tal-let blev det almindeligt, at læreren var uddannet på et seminarium. Der blev undervisningspligt for alle børn mellem 6-7 år og 13-14 år. Hvis forældrene ikke sendte deres børn i skole, skulle de betale bøde. I byerne skulle børnene gå i skole seks halve dage om ugen, på landet tre hele dage. Der blev undervist i kristendom, læsning, skrivning og regning. Hvor det var muligt, kun-ne læreren også give lidt undervis-ning i geografi og historie. De fleste skoler på landet blev indrettet med en klasse for de små (7-9 år) og en klasse for de store (10-14 år). Ofte var der kun en lærer. Klasserne kunne være på op til 50 elever. På landet lagde man skoletiden således, at børnene havde fri, når der var meget arbejde i landbruget. De havde »høstferie«, »pløjeferie«, »kartoffelferie«, »roeferie« og »hø-høstferie«. Samtidig gik de store børn mest i skole om vinteren og ikke ret meget om sommeren. For de små var det omvendt. På den måde kunne de store arbejde mest muligt i landbruget.

d Mange børn kom aldrig langt væk fra landsbyen. I skolen viste læreren tegninger som denne, så eleverne kunne lære, hvordan der så ud i en stor by. Tegningen er fra 1902.

79284_historie7_.indd 27 1/25/10 10:34 AM

28 BoNDeLANDet

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 10

* Hvad laver pigerne?

* Hvad laver drengene?

* Hvad vil kunstneren fortælle om børn og skole dengang?

* Hvilke forskelle og ligheder er der mellem det, der foregik i frikvarteret dengang, og det som foregår i dag?

kiLDe 11

* Hvad tror du, der menes med § 1?

* Er der noget i § 27, som du mener, stadig er rigtigt i dag, og er der andet, du synes, der ikke er?

* I § 27 står der, at læreren ikke må give lussinger, men han må straffe de mindre børn med ris og de større med tamp. Hvordan kan det forklares?

* Loven forbyder lærerne at give lussinger. Det gjorde de alligevel helt op til 1967, hvor det blev forbudt at straffe eleverne korporligt (fysisk). Hvorfor gjorde lærerne mon det, og hvorfor klagede forældrene ikke, hvis deres barn havde fået en lussing?

* Er der mon nogle af §’erne, som en almindelig lærer har haft svært ved at leve op til?

*

79284_historie7_.indd 28 1/25/10 10:34 AM

29

De første år efter de store landbo-love i slutningen af 1700-tallet var gode for landbruget. Der var stadig fine priser at hente på kornsalg og andre varer. Men efter at de store krige i Europa sluttede i 1815, var de gode tider forbi. Bønderne måtte spænde livremmen ind, og mange større landbrug gik på tvangsauk-tion.

Fra midten af 1830’erne og de næste 40 år gik det dog igen frem.

DeLeMNe 4ANDeLsBevæGeLseN

d I USA dyrkede landmændene store arealer og kunne bruge kæmpestore maskiner som denne høstmaskine. Fotoet er fra 1903.

Kornsalgsperioden kalder man denne gyldne periode for i landbru-get. Produktionen steg, og ekspor-ten til udlandet blev mere end for-doblet. Det var særlig England, der aftog danske landbrugsprodukter. Og nye veje i Danmark, jernbaner, anlæggelse af flere havne og større skibe gjorde det nemt at få varerne til udlandet.

79284_historie7_.indd 29 1/25/10 10:34 AM

30 BoNDeLANDet

kAtkAtkA AtAt strofeNMen i 1870’erne begyndte prisernepå korn at falde. Det var et hårdtslag forslag forslag mange bønder. Det kunnedårligt betale sig at sig at sig sælge kornettil de lave priser. Den danske eks-port til udlandet gik i stå. Grundentil de lave priser fandtes i USAog Rusland,og Rusland,og hvor der var en storproduktion af korn. af korn. af Jernbaner ogstore dampskibe gjorde det muligtat sende deres korn til Vesteuropa.Det kunne sælges så billigt, at endansk landmand slet ikke kunneklare sig i sig i sig konkurrencen. Noglelande lagde told på importen afdet billige korn, men det ville ikkehjælpe i Danmarks tilfælde, forvores landbrug skulle landbrug skulle landbrug leve af at af at afeksportere.

PriseN På sMør oG fLæsk Pr. kiLo100 øre ...................................................................................................

90 øre ...................................................................................................

80 øre ...................................................................................................

70 øre ...................................................................................................

60 øre ...................................................................................................

50 øre ...................................................................................................

40 øre ...................................................................................................

30 øre ...................................................................................................

20 øre ...................................................................................................

10 øre ...................................................................................................

0 øre ...................................................................................................

1879 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889

(Kilde: Peter Ussing Olsen: Andelsbevægelsen, 1977)

smør...................................................................................................

...................................................................................................

...................................................................................................

...................................................................................................

...................................................................................................flæsk

PriseN På rUG Pr. tøNDe20 kr. ...................................................................................................

18 kr. ...................................................................................................

16 kr. ...................................................................................................

14 kr. ...................................................................................................

12 kr. ...................................................................................................

10 kr. ...................................................................................................

8 kr. ...................................................................................................

6 kr. ...................................................................................................

4 kr. ...................................................................................................

2 kr. ...................................................................................................

0 kr. ...................................................................................................

1879 1880 1881 1882 1883 1884 1885 1886 1887 1888 1889

(Kilde: Peter Ussing Olsen: Andelsbevægelsen, 1977)

...................................................................................................

...................................................................................................

...................................................................................................

...................................................................................................rug

* kiLDe 12 / e

sMør oG overtro Efter malkningen blev mælken stillet op i store fade på hylder under loftsbjælken. Der skulle mælken stå i to døgn, til fløden samlede sig foroven. Det kunne ikke undgås, at støv og snavs lagde sig på mælken, ligesom fluer og biller faldt ned i mælken. Efter to døgn blev fløden skum-met af og hældt i kærnen. Når fløden var kærnet til smør, blev de værste pletter af kohår, snavs og fluer fjernet. Hvis kærningen mislykkedes, mente mange, at det skyldtes hekseri og trolddom. Så kunne man hente en »klog mand«, der kunne få forbandelsen til at forsvinde. Det kunne også hjælpe at lægge en »tordensten« (en sten, man mente var faldet ned fra himlen) ved mælkefadene eller lægge knappenåle under køerne i stalden, mente man.

Det lykkedes for mange bønderat afværge denne katastrofe forlandbruget ved at lægge produktio-nen om. I stedet for at dyrke korntil eksport, gik man over til kvæg-drift og mælkeproduktion. og mælkeproduktion. og Detkorn, man dyrkede, kunne manbruge som foder til køerne, svineneog hønsene,og hønsene,og og det og det og smør, flæsk ogæg, man fik fra dyrene, kunne ikkekun sælges i byerne, det kunneogså eksporteres.

I lang tid lang tid lang havde danskerneeksporteret smør. Smørret fraherregårdene var udmærket. Menbondesmørret var ikke godt. Hvisbønderne ville gøre sig håb sig håb sig om atforøge eksporten, måtte kvalitetenblive bedre.

79284_historie7_.indd 30 1/25/10 10:34 AM

31

ANDeLsMeJerierI 1882 blev nogle bønder i Jylland enige om at oprette et andelsmejeri i Hjedding. Den enkelte bonde fik andel i mejeriets overskud i forhold til, hvor meget mælk han leverede. Jo flere høveder (køer) han havde, des mere tjente han. Men på generalforsamlingen stemte man efter hoveder, ikke efter antallet af høveder. Hver andelshaver, fra den store gårdmand til den lille hus-mand, havde kun en stemme. En ung mejerist blev ansat som bestyrer. Med de bedste og ny-este maskiner og en gennemført hygiejne blev mejeriet hurtigt en succes. En vigtig forudsætning var opfindelsen i 1878 af den motor-drevne centrifuge. Takket være den, kunne man hurtigt skille

foreNiNGsLiv Det var ikke kun andelsbevægel-sen, der var med til at erstatte det gamle landsbyfællesskab. I tiden efter 1860 blev der oprettet mange foreninger. Næsten hvert sogn fik et forsamlingshus, hvor man kunne mødes til sangaftener, baller eller foredrag. Der blev dan-net landboforeninger, husmands-foreninger, brugsforeninger, vælgerforeninger, sangforenin-ger, husholdningsforeninger og mange, mange flere.

fløden fra mælken. Uden centrifu-gen havde andelsmejerierne ikke kunnet fungere. Smørret kunne konkurrere med herregårdsmørret, og ideen med andelsmejerier greb hurtigt om sig. I år 1900 var der over 1.000 andels-mejerier spredt over hele landet. Der kom gang i eksporten. Lurmær-ket dansk smør (fra omkring 1888) blev en efterspurgt vare i udlandet. Andelstanken bredte sig til andre områder inden for landbruget. Der blev oprettet andels-svineslagterier og Dansk Andels-Ægeksport. Fæl-lesbagerier og mælkeriet Enigheden er andre eksempler på andelstan-ken, der bredte sig ud over hele landet. Det gamle fællesskab, man havde haft i fæstebøndernes tid, var opstået igen under nye former.

d Danmarks, og verdens, første andelsmejeri i Hjedding, 1882. Manden med det hvide forklæde er bestyreren.

79284_historie7_.indd 31 1/25/10 10:34 AM

32 BoNDeLANDet

* kiLDe 13 / e

BesætNiNG På eN BoNDeGårDTallene viser antallet af dyr på en bondegård i 1780, 1880 og 1938.

1780 1880 1938..............................................................................................

heste 10 4 4..............................................................................................

plage 3 1 1..............................................................................................

malkekøer 3 11 17..............................................................................................

tyre 1 1..............................................................................................

kvier 1 3 11..............................................................................................

kalve 2 4 3..............................................................................................

får 8 10..............................................................................................

søer 1 2 3..............................................................................................fedesvin & ungsvin 16 18 25..............................................................................................

høns 15 20 140..............................................................................................

gæs 15 ..............................................................................................

(Kilde: Hvem Hvad Hvor, 1939)

d I 1888 begyndte mejerierne at sætte lurmærket på deres smør. Det var en garanti for kvalitet og betød, at eksporten af smør voksede. Fotoet af dritler (tønder) med smør er fra 1961.

* kiLDe 14 / e

ANDeLsMeJerier oG PrivAtAtA MeJerierTallene viser antallet af andelsmejerier og privatmejerier fra 1882 til 2000.

1882 1890 1900 1910 1920 1930 1935 1940 1943 1946 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000...................................................................................................................................................................................................................................................................andelsmejerier 3 711 885 1190 1226 1388 1404 1399 1386 1374 1326 1256 1135 814 410 218 147 57 26 20 14...................................................................................................................................................................................................................................................................privatmejerier 297 307 291 279 263 245 224 204 179 114 76 61 29 27 16 17...................................................................................................................................................................................................................................................................

i alt 3 711 885 1190 1226 1685 1711 1690 1665 1637 1571 1480 1339 993 524 294 208 86 53 36 31...................................................................................................................................................................................................................................................................

(Kilde: Mejeriforeningen)

79284_historie7_.indd 32 1/25/10 10:34 AM

33

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 12

* Beskriv prisudviklingen på smør, flæsk og rug fra 1879 til 1889.

* Forklar prisfaldet på korn i løbet af 1880’erne.

* Prøv at give nogle grunde til udsvingene i priserne.

kiLDe 13 + 14

* Hvilke dele af besætningen på en bondegård gik stærkt frem i tiden fra 1780 til 1938, og hvilke gik tilbage?

* Hvad fortæller tallene om forskelle i måder at drive landbrug på fra 1780 til 1938?

* Hvordan hænger det sammen med andelsbevægelsen?

* Hvornår var antallet af mejerier størst?

* I 1935 var der 1711 mejerier (1404 var andelsmejerier). I 2000 var der 31 mejerier (14 andelsmejerier). Hvad kan grunden være til, at så mange mejerier har måttet lukke?

*

79284_historie7_.indd 33 1/25/10 10:34 AM

34 BoNDeLANDet

På landet gik livet sin vante gang. Gennem århundreder var der skabt en tradition for, hvordan produktio-nen i landbruget skulle tilrettelæg-ges. Ikke meget forandrede sig. Men nu, 100 år efter de store landborefor-mer, var tiden blevet en helt anden. Man begyndte at bruge maskiner. Den dampdrevne tærskemaskine kunne nu i løbet af kort tid tærske gårdens korn. Et arbejde, der ellers havde taget hele vinteren. Såmaski-ner og maskiner til at høste kornet vandt langsomt frem. Nye afgrøder blev høstet, og der blev indkøbt kunstgødning til markerne og foder-stoffer til de mange køer og svin, hvis produkter bonden skulle sælge.

DeLeMNe 5Livet På eN GårD oMkriNG 1890

For nogle af de penge bonden tjente, kunne han købe færdigvarer i byen. Kvinderne på gården holdt op med at spinde garn, væve stof, lave øl, bage rugbrød og en masse af de ting, gårdmandskonen tidli-gere havde lavet. Den nye produk-tionsmåde betød, at bonden måtte have styr på sin økonomi. Han måtte have penge til sine indkøb, og han måtte tænke på opsparing, når det drejede sig om dyre forbed-ringer, der lå langt ude i fremtiden. Han måtte føre regnskab. Det var ikke altid let for en bonde, der kun havde gået syv år i skole hver anden dag.

BoLiGeNPå mange gårde blev der i slut-ningen af 1800-tallet bygget nye grundmurede stuehuse, der var adskilt fra gårdens andre bygnin-ger. I stuehuset var der trægulve. Sofaer, mahogniborde og potte-planter dukkede op i den pæne stue. Måske også et bogskab, selv om læsning var noget de færreste bønder gik så højt op i. I storstuen kom der spisebord og stole. Både den pæne stue og storstuen blev ikke brugt til daglig. Kun når der kom fine fremmede. Dagligstuen var stadig det sted, hvor man samledes. Der kom også

* kiLDe 15 / dEt tærskeværk med dampmaskine som drivkraft var dyr. Hele maskineriet kunne køre fra gård til gård. Det sparede megen tid, men de ældre bønder var skeptiske over »det moderne stads«.

79284_historie7_.indd 34 1/25/10 10:34 AM

35

flere behagelige møbler og løse stole omkring langbordet. Kvinder-ne fik nu lov til at sidde ned under måltidet. Tidligere havde de stået op. Om aftenen lyste petroleums-lampen op i stuen i stedet for de osende tællelys. I køkkenet afløste jernkomfuret det åbne ildsted, og i stuehuset blev der indrettet soveværelser i stedet for alkoverne i dagligstuen. Gårdmændene på de større gårde begyndte at føle sig lidt finere end de karle og piger, der arbejdede på deres gård. De fik egen spisestue, mens tjenestefol-kene spiste for sig selv i folkestuen. Karlene fik også deres værelser ude ved stalden.

Arbejde Selv om livet for gårdmandskonen efterhånden blev lidt lettere, var der nok at gøre. Køkkenhaven skulle passes, madlavningen tog lang tid, og så skulle der gøres rent. Malkningen var stadig kvinde-arbejde, ligesom pasningen af de mindre dyr. Som regel havde hun dog sine døtre og en tjenestepige til hjælp. Mandens arbejde var uden-dørs. Markarbejde og pasning af de større dyr. Også her kunne dren-gene og en karl eller to hjælpe til. Arbejde var ikke fra kl. 9 til 16. Det varede, fra man stod op, til man gik i seng. Børnene havde ikke fået mere fritid, end de havde haft i fæste-bondens tid. Fra de var små, måtte de hjælpe til på gården. Drengene kunne hjælpe med i stalden, og når de blev lidt større, kunne de passe dyrene på marken. Pigerne hjalp til i huset og passede de mindre dyr.

d Det var kvindernes job at vaske. Det var hårdt arbejde, og det tog tid.

* Kilde 16 / eI sommerhalvåret var der meget at lave på landet, og der var ikke karle og piger nok til at klare arbejdet. Der-for fik folk fra især Sverige og Polen arbejde i landbruget. Fotoet viser pol-ske kvinder på roearbejde på Lolland. Hvert år kom tusinder af kvinder til Danmark for at luge roerne og senere tage dem op.

Det blev ikke bedre, når børnene skulle begynde i skolen. De stod op klokken fem. Så var der et par timers arbejde i stalden, før de skulle i skole. Det foregik ofte i løb med træskoene i hånden for ikke at komme for sent.

79284_historie7_.indd 35 1/25/10 10:59 AM

36

unge til at se, hvad der var dansk og styrke fællesskabsfølelsen. Der blev også undervist i prakti-ske fag som regning og landbrug. Men frem for alt lærte de unge at tænke selv og ikke være bange for at prøve noget nyt. Som højskole-manden Christen Kold sagde: »De skulle trækkes op, så de aldrig gik i stå«. På den måde fik højskolerne også betydning for bøndernes tro på sig selv og skabelsen af andels-bevægelsen. Mange fik også mod på at deltage i politik. En højsko-leelev skrev, at man på højskolen fik åbnet øjnene for »tankens og poesiens verden, og man kunne få et nyt og aktivt livsindhold«.

BoNDeLANDet

På HøJskoLeOmkring 1890 havde de unge bønderkarle indset, at de måtte have mere viden, end landsbysko-len kunne give dem. Nogle gik på aftenskole om vinteren og lærte fx at regne med procent og decimal-tal. Andre tog på højskole.

Den første højskole blev grund-lagt i Rødding i Sønderjylland al-lerede i 1844. I 1890’erne tog over 5.000 personer om året på højskole. Nogle tog et kortere ophold om sommeren, andre et længere kur-sus om vinteren. På højskolerne var der foredrag om bl.a. dansk hi-storie og litteratur. Det skulle få de

* kiLDe 17 / dRundt om i landet blev der oprettet adskillige folkehøjskoler. Et højsko-leophold varede typisk et halvt år. Bønderkarle og -piger vendte hjem fra opholdet med nye ideer om andels-virksomheder, friskoler og andet, som kunne gavne lokalsamfundet. Fotoet forestiller pigeholdet på Ebeltoft højskole i sommeren 1881.

79284_historie7_.indd 36 1/25/10 10:35 AM

37

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 15

* Beskriv arbejds- og miljøforhold ud fra kilden.

* Hvilke maskiner bruger landmændene i dag til at klare det arbejde, som dampmaskinen og tærskeværket udførte?

* Hvorfor, tror du, at de ældre bønder var skeptiske over »det moderne stads«?

* Er der ting i dag, hvor den ældre generation er skeptiske over for nye ting? Hvorfor?

kiLDe 16

* Billedet viser polske kvinder på roearbejde på Lolland. Hvert år kom tusinder af kvinder til Danmark for at arbejde. Hvorfor brugte man mon ikke dansk arbejdskraft?

* Hvad, tror du, at manden til venstre i billedet bestiller?

kiLDe 17

* Beskriv pigernes tøj og frisurer.

* I dag ville de fleste elever se glade ud på et klassebillede. Hvorfor er der mon ingen, der smiler?

* Hvordan ændrede det at tage på højskole bønderkarlene og -pigernes liv?

* Hvilken betydning fik det for dem selv og deres liv, tror du?

* Tror du der var nogen, som kunne være imod, at de unge tog påhøjskole? Hvorfor?

*

79284_historie7_.indd 37 1/25/10 10:35 AM

38

I 1864 kom Danmark i krig med de tyske stormagter Preussen og Østrig (se kap. 5). Nederlaget betød, at Danmark mistede 2/5 af lan-det, og det var den rigeste og mest frugtbare del. Der var dog mulighed for at øge landbrugsarealet i Dan-mark. I 1860 var 7.400 km2 af Vest- og Midtjylland dækket af hede. Der groede lyng og andre små planter. Nogle steder voksede der buske, men ingen store træer. Allerede i 1866 blev Det Danske Hedeselskab stiftet under ledelse af Enrico Dalgas (1828-94). Under mottoet: »Hvad udad tabes, det må indad vindes«, begyndte man at opdyrke heden. På de dårligste områder blev der anlagt plantager. I 1914 var hedearealet mere end halveret. I dag er der mindre end 1.000 km² hede tilbage i Danmark. Det var ikke alene hedens op-dyrkning, der skaffede ny land-brugsjord. I 1870’erne udtørrede man flere lavvandede fjorde. 20 % af landbrugsjorden blev drænet i sidste del af 1800-tallet. Enge og vandhuller forsvandt, og åer blev rettet ud. Mange tusinder hektar jord kunne på den måde dyrkes.

DeLeMNe 6koMMer i sNArt, i HUsMæND!

d Hedebondens første bolig med jordvægge og lyngtag,

BoNDeLANDet

HUsMæND Den socialt dårligst stillede gruppe på landet var stadig husmænd og landarbejdere. Husmændene havde få tønder land. Det var for lidt til at leve af, derfor måtte manden, og somme tider også konen, tage arbejde på de større gårde. Mange husmænd gik i gang med at op-dyrke heden. Det var et uendeligt hårdt slid at forvandle den stride hede til blomstrende kornmarker. Men her var muligheden for at få sit eget. Befolkningen ude på landet steg, så det var svært for en ung landmand at få en gård. I perioden fra 1860-1911 voksede antallet af husmænd fra ca. 60.000 til over 100.000.

LANDArBeJDereLandarbejderne, der ikke havde jord, arbejdede mest på herregår-dene enten som daglejere, dvs. at de blev ansat for en dag ad gangen, eller som »børster«, der var ansat for et halvt år ad gangen. På gårdene arbejdede i 1901 83.600 karle og drenge og 55.000 piger. Disse forskellige grupper levede ofte på et eksistensminimum. Man-ge landarbejderfamilier brugte op til 80 % af lønnen til mad. Særlig om vinteren var det svært at få arbejde i landbruget. Måske var man heldig at få et job med snerydning eller andet tilfældigt arbejde. Landarbejdernes elendige livsvil-kår var i 1898 skyld i en forfærdelig

79284_historie7_.indd 38 1/25/10 10:35 AM

39

* kiLDe 18 / cEn stor del af befolkningen var landarbej-dere. Der var ingen grænser for hvor hårdt og hvor længe, de måtte arbejde. Mange havde arbejdet fra 7-9-årsalderen. Som 40-årige kunne de være helt nedslidte og dø. Maleriet af Hans Andersen Brendekilde hedder Udslidt og er fra 1889.

ulykke. I Skejby ved Århus måtte en fattig mand og hans kone juleaf-tensdag af sted tidligt om morgenen for at arbejde. De tændte op i kak-kelovnen for at deres fem små børn ikke skulle fryse. Da forældrene nogle timer senere kom hjem, var alle børnene døde af kulilte fra den utætte kakkelovn. En fotograf tog et billede af de døde børn i deres seng. Moderen havde billedet hængende over sin seng til sin død i 1949.

BørNeArBeJDeBørnene fra husmands- og land-arbejderfamilierne blev hurtigt sendt ud for at tjene. Ofte var de kun seks til syv år, før de måtte ud at arbejde i sommerhalvåret. Så var der en mund mindre at mætte derhjemme. Lønnen bestod mest i et par træsko, måske lidt tøj og et mindre pengebeløb. En pige begyndte som »lille-pige«. Hun hjalp til i huset og pas-sede de mindre dyr. Når hun blev større, kunne hun fx passe gæs og malke. Drengene var vogterdrenge. De passede køer og får og kunne hjælpe karlene med deres arbejde. Gårdmanden havde lov til at »tugte« (slå) børnene. Indtil pigerne var 16 år og drengene 18, måtte han prygle dem. Først i 1921 blev den regel ophævet.* kiLDe 19 / d

Med far og mor på arbejde.

79284_historie7_.indd 39 1/25/10 10:35 AM

40

* kiLDe 21 / et kArLekAMMerEn*En* tidligere karl fortæller, hvordan han boede:

»Det karlekammer jeg blev jeg blev jeg anvist var 4½ alen (2,80m) den ene vej og 2 og 2 og ¼ alen (1,40 m) på den andenled, forsynet med et lille vindue, som var 20 tommer(52 cm) langt og 8 og 8 og tommer (21 cm) bredt. Sengen varlavet af ru af ru af brædder og fyldt og fyldt og op med halm. Gulvetvar af sten. af sten. af Kammeret lå mellem hestestalden ogkostalden, på den tredje side var en svinesti, på denfjerde side det lille vindue med udsigt til møddingen.I kammeret var der to døre, en til hestestalden og en og en ogtil kostalden. De tjente således til gennemgang mel- gennemgang mel- gennemganglem de to stalde. I hver dør var der lavet et hul, såkattene kunne komme igennem. Men rotterne fandtogså foranstaltningen praktisk. De benyttede det flit-tigt, og da og da og der var mange rotter, var trafikken livlig«.

(Kilde: Ole Sohn: Her kommer fra dybet den mørke armé,1995)

* kiLDe 20 / dI 1905 nedsatte regeringen en kommission, der skulle under-søge, hvordan tjenestefolkene ude på landet blev behandlet.Gårdejeren og hans og hans og kone har travlt med at pynte op i karle-kammeret, fordi de venter besøg af besøg af besøg myndighederne. af myndighederne. af * kiLDe 22 / koMMer* i* s* s* NArt, i HUsMæND!

I 1907 skrev digteren JeppeAakjær et digt til husmændene.Her er nogle af versene: af versene: af

2.Åget bøjed jer far og mor og mor og– kommer I snart! –knuger jerknuger jerknuger selv, jer selv, jer jert barn, jer bror, jer bror, jerventer på vuggens spæde nor– kommer I snart, I husmænd!

4.Dovne sugede jordens marv,– kommer I snart! –Tusind tønder til tåbers tarv!Hvad de vraged, blev eders arv;- kommer I snart, I husmænd!

7.Stå ej bundne, jer bødler bi!– kommer I snart! –grib jer spade og hug og hug og jer hug jer hug fri!I er tusind, hvor de er ti!– kommer I snart, I husmænd!

BoNDeLANDet

79284_historie7_.indd 40 1/25/10 10:35 AM

41

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 18

* Kunstneren kaldte sit maleri for Udslidt. Hvad tror du, at maleren har villet fortælle med maleriet?

* Hvilke virkemidler bruger han?

* Hvad tror du, at konen skriger?

kiLDe 19

* Hvad bestiller faderen?

* Hvorfor er børnene mon med far og mor på arbejde?

* Hvilke steder i verden kan man opleve en tilsvarende situation? Hvorfor der?

kiLDe 20

* Hvordan har bonden prøvet at gøre karlekammeret pænere?

* Hvad er det for en »å«, der løber gennem karlekammeret?

* Hvad tror du, at tegneren synes om det, bonden har gjort?

kiLDe 21

* Hvor mange m2 er karlekammeret?

* Hvilke møbler tror du, der er plads til.

* Hvilken form for opvarmning er der?

* Hvad tror du, det betyder for ens helbred at bo sådan et sted?

kiLDe 22

* Hvordan beskriver Aakjær husmændenes og landarbejdernes tilværelse?

* Hvem er de dovne, der sugede jordens marv?

* Hvad er det Aakjær vil have husmændene til?

* I modsætning til arbejderne i byen fik landarbejderne og husmændene aldrig dannet stærke fagforeninger. Hvordan kan det mon være?

*

79284_historie7_.indd 41 1/25/10 10:35 AM

42

êHvAD Der viDere skete

revoLUtioN i LANDBrUGetI 1919 skete der en mindre revolu-tion inden for landbruget. Der varstadig behovstadig behovstadig for flere husmands-brug, men de skulle være større,så en familie kunne leve af dem. af dem. afDer blev derfor vedtaget en lov, derbestemte, at de store godser skulleafgive en tredjedel af deres af deres af jordtil husmandsbrug. Brugene blevså store, at husmændene kunneleve af dem. af dem. af Samtidig forsvandt Samtidig forsvandt Samtidig desidste fæstegårde.

Efter 2. verdenskrig tog verdenskrig tog verdenskrig udvik- tog udvik- toglingen for alvor fart. Traktorerne,mejetærskerne og andre og andre og arbejdsbe-

sparende maskiner holdt deres ind-tog itog itog landbruget. Nu var der ikkebrug forbrug forbrug så mange medhjælpere pågårdene, så karlene og pigerne og pigerne og flyt-tede ind til byerne. Her fik de ogsåbedre løn og kortere og kortere og arbejdstid.

De små brug blev brug blev brug lagt sammen.Kun store bedrifter kunne betalesig. Den gamle bondegård medheste, køer grise og får og får og forsvandt.Landbruget blev specialiseret. Dvs.at der i stedet kom brug, der entenkun dyrkede korn eller havde svineller høns. Andre var lagt an påmælkeproduktion, eller produce-rede okse- og kalvekød. og kalvekød. og

d Da traktoren kom til, betød det, at arbejdet både blev mindre hårdt og tog og tog og mindre tog mindre tog tid.

BoNDeLANDet

79284_historie7_.indd 42 1/25/10 10:35 AM

43

d »Jeg en»Jeg en»Jeg gård mig bygge mig bygge mig vil …«. Der er langt fra den gammeldagsbondegård til nutidens industri-landbrug.

LANDBrUGet oG NAtNAtNA UreN1800-tallets arbejde med at skaffelandbrugsjord fortsatte langt ind i1900-tallet. Fra 1940 til 1970 blevder foretaget flere end 174 inddæm-ninger af havområder, af havområder, af 200 udtør-ringer af søer af søer af sammen med tusind-vis af dræninger af dræninger af og udretninger og udretninger og afåer. Det medførte, at dyr og planter og planter ogforsvandt.

Mange steder i landet foregårder nu genopretning af genopretning af genopretning naturen. af naturen. afVådområder genskabes, og dårlig og dårlig oglandbrugsjord udlægges til natur-områder. Den magre jord, som hus-

b Man kan også spore udviklingen i landbruget ved at se på bygningerne.På fotografierne er den samme gård fotograferet i 1957 og 1980. og 1980. og

mændene i slutningen af 1800-tal- af 1800-tal- aflet med overmenneskeligt slidprøvede at opdyrke, er nu blevet tilplantager eller sommerhusområder.

Men det moderne landbrughar også givet andre problemer.Sprøjtemidler kan bl.a. udgøreen trussel mod drikkevandet. Formegen gødning truer gødning truer gødning livet i åer oghavet. Lugten fra store svinefarmeog stankenog stankenog fra gylle er til stor genefor de omkringboende. Landbrugeter i dag udsat dag udsat dag for et pres bl.a. framiljølovgivningen, men de har sta-dig megetdig megetdig svært ved at nedbringebrugen af sprøjtemidler af sprøjtemidler af og gødning. og gødning. og

LANDBrUGets forvANDLiNG 1942 1975 2007............................................................................................................................................. Beskæftigede i landBruget 456.000 161.000 67.000............................................................................................................................................. landBrugsBedrifter 210.000 66.000 20.000............................................................................................................................................. traktOrer 5.000 188.000 120.000............................................................................................................................................. arBejdsheste 583.000 – –.............................................................................................................................................

Det positive er, at det økologiskelandbrug vinderlandbrug vinderlandbrug frem. Mange men-nesker er villige til at betale lidtmere for fødevarer, hvis de er dyr-ket økologisk og derved og derved og er sunderefor både mennesker og miljø. og miljø. og Ogsåskovene er i vækst. Omkring år Omkring år Omkring1800 var ca. 2 % af landet af landet af dækketaf skov.af skov.af I dag er dag er dag det over 11 %.

I dag eksporterer dag eksporterer dag Danmark ²⁄³ ²⁄³ ²⁄ afde landbrugsvarer, vi producerer, tilflere end 150 lande. Med en stadigstørre konkurrence på verdensmar-kedet kan Danmark kun opretholdesin eksport, hvis vi satser på pro-dukter af høj af høj af kvalitet.

79284_historie7_.indd 43 1/25/10 10:35 AM

44

viDere ArBeJDe»Livet På LANDet i LitterAtUreNHistoriske noveller og romaner fortæller om personer og miljø i en bestemtperiode. Skønlitteraturen bringer læseren tættere på, hvordan personernetænker, føler og handler. I grupper kan I arbejde med uddrag af noveller af noveller af ogromaner, der behandler nogle af de af de af emner, I har arbejdet med i kapitlet.

* I kan bl.a. undersøge, hvad novellen/romanen fortæller om:

\ De samfundsgrupper, der findes på landet.\ Hvordan dagliglivet er for voksne og børn fra de forskellige

samfundsgrupper.

* Du kan også selv skrive en historisk novelle,der foregår på landet i 1800-tallet.Brug oplysningerne i bogen, og find evt. flerei bøger om perioden.

ekseMPLer På MAteriMAteriMA ALerUnder landsbyfællesskabet (1700-tallet)Dams, Anne-Grethe: Bødlens knægt – og andre

fortællinger frafortællinger frafortællinger fortiden, 2008Jørgensen, Lau: Kirsten Pedersdatter – Pedersdatter – Pedersdatter en dokumen-

tarisk romantarisk romantarisk om en almuekvinde, 1991Sauer, Niels Chr.: Bondeoprøret i Karlebo, i Karlebo, i 1987

.................................................................

Stavnsbåndet ophævesBødker, Cecil: Ægget der voksede, der voksede, der 1992Nielsen, Lars: En flygtning, 1980

.................................................................

Husmænd og landarbejdereAnesen, Niels: Den store høst, 1945Jensen Kjærgaard, Peder: De fattiges paradis, 1992Pontoppidan, Henrik: Sådan lå landet – 3 noveller

om livet på landet i 1800-tallet, i 1800-tallet, i 2005

BoNDeLANDet

79284_historie7_.indd 44 1/25/10 10:35 AM

45

BoNDeLivet i kUNsteNI årtierne omkring 1900 malede flere kunstnere socialrealistiske billeder,dvs. billeder, der ville vise, hvordan leveforholdene faktisk var. Nogle afmalerierne er af situationer af situationer af på landet.

* Find eksempler på malerier på internettet eller i kunstbøger frabiblioteket. Vælg 5-7 billeder. Lav med udgangspunkt i billederne enfortælling om forholdene på landet omkring 1900. Du kan fx lave enPowerPoint-præsentation eller bruge programmet PhotoStory.

ekseMPLer På DANske,sociALreAListiskekUNstNereHans Andersen Brendekilde (1857-1942)Laurits Andersen Ring (1854-1933)Christen Dalsgaard (1824-1907)Julius Exner (1825-1910)Peter Hansen (1868-1928)Erik Henningsen (1855-1930)Frants Henningsen (1850-1908)Frederik Vermehren (1823-1910)

d I høst. Maleri fra 1885 af L.A. af L.A. af Ring.

79284_historie7_.indd 45 1/25/10 10:35 AM

46

At ArBeJDe MeD Historie»LokALHistorieHvad enten du bor i en by eller på landet er der masser af historiske spor, dvs. noget, der fortæller om, hvordan der var i området for kortere eller længere tid siden. Nogle spor er tydelige, fx en kirke, en nedlagt fabrik, station eller skole. Andre spor kan være vanskeligere at få øje på som fx en overgroet ruin, et skilt, der næsten er rustet bort eller svage rester af en gammel gavlreklame.

* Du kan gå på jagt efter historiske spor i dit lokalområde. Noter ned, hvad du har fundet og hvor. Tag billeder. Du kan bl.a. undersøge:

Bygninger Boliger, offentlige bygninger, fabrikker, butikker osv. kan fortælle historie. Se både på bygningerne og deres placering samt på detaljer i fx vinduer, døre, murværk.

Mindesmærker Mange steder findes mindesten, statuer og anlæg, der fortæller om, hvem eller hvad man ønskede at mindes.

LandskabetNæsten alle områder i Danmark har været brugt eller bruges af men-nesker, og der kan findes masser af spor i landskabet, fx gravhøje, marker, grøfter, læhegn, skov, markveje, stier.

Transport og vejnavneDanmark har et utal af veje, der går på kryds og tværs gennem landet. De blev bygget, så de passede til de vigtigste transportmidler. Da folk gik og havde vogne trukket af heste, rejste man sjældent langt. Disse veje snor sig næsten fra hus til hus. I dag er bilen det vigtigste trans-

BoNDeLANDet

79284_historie7_.indd 46 1/25/10 10:35 AM

47

Historiske kortDu har læst om forholdene på landet i de sidste 200-300 år. I denperiode har samfundet ændret sig meget. Det kan man bl.a. se pålandskabet. Fx er mere jord blevet opdyrket. Man har inddæmmetfjorde, tørlagt søer osv. for at få mere landbrugsjord. Byerne ervokset, og der er anlagt veje og jernbaner.

Ved at sammenligne kort fra forskellige tider kan man se, hvor-dan landet har forandret sig. Og det fortæller noget om, hvordansamfundet har ændret sig.

* I klassen kan I bruge gamle og nyere kort til at finde ud af, hvadder er sket med jeres by eller egn de sidste 200-300 år. Vælg1-2 perioder, hvor kortene viser, at der er sket store forandringer.Find ud af, hvad og hvorfor det skete.

Undersøg fx:\ Godser, gårde, landsbyer osv., der har været der (og eventuelt

stadig er der), og hvad der er sket med dem?\ Er skove, heder forsvundet?\ Har man plantet ny skov?\ Hvordan er byen/byerne vokset?\ Hvornår blev der bygget jernbaner og større veje?

Hvad betød de for udviklingen af byen/egnen? af byen/egnen? af

Resultatet af jeres af jeres af arbejde kan I vise på plancher eller måske lave enhjemmeside eller et lille hæfte/pjece om jeres by/egn.

steDer DU/i kAN fiNDe kortI kan låne ældre og nyere kort på biblio-teket eller det lokalhistoriske arkiv. Der erogså egnede kort på internettet, bl.a.:

Fund og fortidsminder:http://www.dkconline.dk/. Indeholder2-3 historiske kort. Vælg »geografisksøgning« og klik på kortet.

Kort og Matrikelstyrelsen:http://www.kms.dk/. Indeholder 3-4historiske kort. Vælg »Historiske kort«

På Kulturarvstyrelsens side om nationalemindesmærker og mødesteder kanI finde oplysninger om landvinding(inddæmning, tørlægning af søer af søer af ogfjorde osv.): http://kulturarv.dk/monument/.

portmiddel, og motorvejene bygges lige. Mange steder kan du ogsåfinde spor efter jernbaner, der for længst er nedlagte.

Også gade- og vejnavne fortæller historie. De kan være navngivetefter et erhverv eller særlig funktion, der findes fx Købmagergade,Jernbanevej og Fabriksvej. Andre veje er opkaldt efter personer.

De historiske spor, klassen har registreret i lokalområdet, kan delesop i nogle emner. Hver især eller i grupper kan I udarbejde noglespørgsmål om jeres område, som I gerne vil have svar på. En del afsvarene kan det lokalhistoriske arkiv sikkert hjælpe jer med. Arkivet ijeres område kan I finde på http://www.danskearkiver.dk.

79284_historie7_.indd 47 1/25/10 10:35 AM

79284_historie7_.indd 48 1/25/10 11:50 AM

Revolution og omvæltning

êthomas meloni Rønn og Henning Brinckmann

79284_historie7_.indd 49 1/25/10 12:47 PM

50

14. JULi 1789folk i Paris er vrede. igen er der mangel på brød, og det er blevet meget dyrere. Men folk, der arbejder, tjener ikke mere. tværtimod har ejeren af en stor fabrik sagt, at arbejdernes løn skal sættes ned. Det har ført til voldsomme optøjer. Hæren er blevet sat ind mod arbejderne, og mange er blevet dræbt.

Og nu har kongen fyret en mini-ster, der vil forbedre forholdene for almindelige mennesker. Rygtet går, at kongen har samlet 20.000 udenlandske soldater. De skal sæt-tes ind i Paris og med magt stoppe demonstrationer og protester.

Det vil pariserne ikke finde sig i. De vil forsvare sig og opretter en hær af borgere. På rådhuset for-søger byrådet at berolige de vrede borgere. Men det er forgæves. Bor-gerne trænger ind på en kaserne og tager geværer og kanoner. Men der er kun et lille lager af krudt og kugler. Og uden ammunition er skydevåben ikke til megen nytte. Nogen ved, at der i fæstningen Bastillen i udkanten af byen er et lager af våben og masser af krudt og kugler. Tusindvis af parisere går råbende mod Bastillen.

Fæstningens kommandant Lau-nay råder kun over omkring 100 mand. De fleste er soldater, der er for gamle til krig, men som stadig kan bruges som vagter på fæstnin-gen. Ved synet af de bevæbnede og ophidsede borgere giver Launay ordre til at hejse vindebroen op og lukke fæstningsporten.

Borgerne affyrer skud mod

fæstningen, men kuglerne preller af mod de tykke mure. Byrådet prøver at mægle mellem borgerne og Lau-nay. Launay lover at lade være med at skyde mod mængden, hvis den til gengæld vil lade være med at prøve at trænge ind i selve fæstningen.

Timerne går. Borgerne bliver urolige. Har Launay sendt bud efter forstærkning? Nu skal der ske noget! Borgerne trænger ind i fæst-ningens forreste gårde og frem mod vindebroen. Launay føler sig angre-bet og giver sine soldater ordre til at skyde mod belejrerne. Omkring 100 bliver dræbt og næsten lige så mange såret.

HævNeNs tiMeI Paris vokser raseriet. Fæstnin-gens kommandant Launay har brudt sit løfte! Et regiment solda-ter under ledelse af løjtnant Elie slæber fire kanoner til Bastillen og retter dem mod vindebroen. Nu be-slutter Launay at overgive sig. Elie lover ham, at der ikke sker ham eller hans soldater noget. Borgerne vil bare have fat i ammunition. Vin-debroen bliver sænket, og porten til fæstningen åbnet.

ê

revoLUtioN oG oMvæLtLtL NiNG

79284_historie7_.indd 50 1/25/10 10:35 AM

51

Men Elie har ikke kontrol medde ophidsede borgere. De vil hævnederes døde. De stormer ind i fæst-ningen. Flere af dens officerer ogsoldater hugges ned, før de når atbringe sig i sikkerhed. Mængdenfår fat i Launay. Han bliver slæbttil rådhuset. Her bliver han hånet,tortureret og til sidst dræbt. Hanshoved bliver hugget af. Det sæt-tes på en spydstage, og folk bærerdet triumferende gennem byen tilkongens slot. Kongen skal vide, at det er bor-gerne i Paris og ikke ham, der harmagten i hovedstaden.

Stormen på BaStillenMan siger, at Den franske Revo-lution begyndte den 14. juli 1789,da borgerne stormede Bastillen.Bastillen var en gammel fæstningi udkanten af Paris, der blev brugtsom fængsel. Ønsket med stormenvar dog ikke at befri fangerne.Nej, borgerne ville have fat i devåben, der fandtes på fæstningen.Og det lykkedes. Kommandantenog flere af soldaterne, der bevog-tede Bastillen, blev dræbt. Stormen på Bastillen kom tilat stå som selve symbolet på Den

d Den 14. juli 1789 stormer Paris’borgere den gamle fæstning Bastil-len. Stormen blev symbolet på Denfranske Revolution, og den fejresstadig hvert år rundt om i Frankrig.Billedet er fra 1789.

franske Revolution, og begivenhe-den fejres mange steder i Frankrigden dag i dag på Bastilledagenden 14. juli. Men forud for stor-men på Bastillen var der sket enrække begivenheder, der var afmeget større betydning for Denfranske Revolution.

79284_historie7_r1.indd 51 1/28/10 9:49 AM

52

tiDstAvLe..................................................................................................................................................

1775-83 Den amerikanske Frihedskrig, som ender med oprettelsen af Amerikas Forenede Stater (USA)..................................................................................................................................................

1789 De franske stænder indkaldes..................................................................................................................................................

1789 Stormen på Bastillen..................................................................................................................................................

1793 Ludvig 16. henrettes..................................................................................................................................................

1794 Robespierre henrettes ..................................................................................................................................................

1799 Napoleon udnævnes til 1. konsul..................................................................................................................................................

1801 Slaget på Reden..................................................................................................................................................

1804 Napoleon krones til kejser af Frankrig...................................................................................................................................................

1807 Københavns bombardement..................................................................................................................................................

1813 Den danske stat går bankerot..................................................................................................................................................

1814 Freden i Kiel. Danmark afgiver Norge til Sverige..................................................................................................................................................

1815 Wienerkongressen slutter..................................................................................................................................................

1815 Napoleons endelige nederlag ved Waterloo..................................................................................................................................................

1821 Napoleon dør..................................................................................................................................................

ê

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 52 1/25/10 10:35 AM

53

Baggrund

Frankrig i kriseI 1780’erne var den franske konge presset. Frankrig havde siden midten af 1700-tallet deltaget i en række krige. Det havde været dyrt, og nu var statskassen tom. For at få penge i statskassen prøvede kongen at få borgere og bønder til at betale mere i skat. De var de eneste, som betalte skat. Kirken og de adelige var fritaget. Kirken betalte en fri-villig skat. Det var adelens opgave at opkræve skat fra borgerne og bønderne. Som en slags tak for det slap de selv for at betale skat.

Frankrig havde deltaget på kolo-niernes side i Den amerikanske Fri-hedskrig, og det havde kostet lan-det dyrt. Franske officerer vendte hjem fra Amerika med hovedet fyldt med nye tanker om mennesker, der var født i frihed, og som burde have mulighed for at skabe deres eget liv. Disse tanker var ikke populære i de europæiske kongehuse – og absolut heller ikke i det franske. Her så man helst, at alting blev ved med at være, som det altid havde været. Det betød i Frankrigs tilfælde, at kongen bestemte sammen med adelen.

Men krisen kradsede i Frankrig. Over halvdelen af skattekronerne blev brugt til at betale af på den store gæld, som den franske konge havde opbygget ved at deltage i kri-

den amerikanske FrihedskrigI 1700-tallet havde Storbritannien 13 kolonier i Nordamerika. I 1775 gjorde kolonisterne oprør mod den britiske konge, fordi han ville have, at de betalte mere i skat. Det førte til krig mellem den britiske hær og kolonisterne. I 1776 skrev kolonisterne Uafhængighedserklærin-gen. I den stod der, at alle mennesker var født frie og lige og med de samme rettigheder. Det havde den britiske konge ikke respekteret, og derfor havde kolonierne ret til at rive sig løs af Storbri-tannien. Krigen fortsatte dog til 1783.

.................................................

stænderForsamlingerI løbet af middelalderen blev befolk-ningen delt op i lag eller stænder, som havde hver deres rettigheder og pligter i samfundet. 1. stand var gejstligheden (kirkens folk), 2. stand var adelen, og 3. stand var borgerne og bønderne. Inden for den enkelte stand var der store forskelle i rigdom. Nogle borgere var velhavende finans- og bankfolk, flere var købmænd, håndværkere, og de fleste var arbejdere i byerne. Når der skulle tages afgørende be-slutninger for landet, kunne kongerne indkalde repræsentanter for stænderne til en stænderforsamling. Stænderfor-samlingen kunne så rådgive kongen, men den havde ikke den egentlige magt.

.................................................

enevældeEnevælden er en styreform, hvor kongen har al magten. I løbet af 1600-tallet fik en række lande i Europa enevælde. Mange mente, at denne styreform var bedre for samfundet, end dengang, hvor adelen og biskopperne var med til at regere.

d Under enevælden var gejstligheden (kirkens folk) og adelen fri for at betale skat. Kun borgere og bønder betalte den skat, der skulle dække statens udgifter. Som den franske karikatur fra 1789 viser, bærer bønderne adelen og gejstligheden på ryggen.

ge i både Europa og Amerika. 20 % af skattekronerne gik til militæret, og kongen brugte 10 % på sig selv og sit hof i det overdådige pragtslot Versailles.

Men statskassen var som sagt tom, så noget måtte der gøres. Der var to muligheder. Man kunne er-klære staten for bankerot og dermed slippe med at betale en meget min-dre del af gælden, end man skyldte. Eller man kunne indkalde stæn-

79284_historie7_r1.indd 53 1/28/10 9:49 AM

54

derforsamlingerne, der ikke havdeværet indkaldt i mere end 150 år.

Den første mulighed var ikkeaktuel. Kongens kreditorer – altsådem, som kongen skyldte penge –var nemlig adelen, nemlig adelen, nemlig og de og de og havde ikketænkt sig at sig at sig give afkald på derestilgodehavende, bare fordi kongenhavde brugt for mange penge ialt for lang tid. lang tid. lang Tilbage var så atindkalde stænderne, så de kunnetages med på råd for at løse landetsøkonomiske problemer.

stæNDerNe iNDkALDesDer var tre stænder i Frankrig:1. stand: de gejstlige (kirkensmænd), 2. stand: adelen og endelig og endelig og3. stand: bønder og borgere. og borgere. og Kongen,Ludvig 16.,Ludvig 16.,Ludvig nærede en dybfølt foragtfor denfor denfor sidste gruppe, og det og det og skullevise sig at sig at sig blive fatalt for ham. for ham. for Mender var ingen vej udenom. Stænder-ne måtte indkaldes for at finde enløsning påløsning påløsning statens problemer.

I maj 1789 mødtes repræsen-tanter for stænderne på slottet iVersailles uden for Paris. Gejstlig-heden og adelen, og adelen, og havde hver 300repræsentanter. Kongen havde sat-

d I Ludvig 16.s Ludvig 16.s Ludvig boldhus udråbte 3. stand sig selv sig selv sig som Nationalforsamling. Repræsen-tanterne besluttede, at de først ville forlade stedet, når kongen var gået med til at ind-føre en fri forfatning. Dvs. enevælden skulle afskaffes. Kongen bøjede sig og sig og sig udnævnte og udnævnte ogforsamlingen til Den grundlovsgivende Nationalforsamling. Maleriet er fra 1791.

set på, at også 3. stand, borgerne,ville nøjes med at sende det sammeantal. Men de krævede at have600 repræsentanter, og det og det og måttekongen bøje sig for. sig for. sig Gejstligheden

d Den franske konges pragtslot var placeret i pæn afstand fra Paris. Billedet her er fra slutningen af 1700-tallet. af 1700-tallet. af

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 54 1/25/10 10:36 AM

55

og adelen blev fornemt modtaget af kongen på selve slottet. Tred-jestanden måtte nøjes med at gå forbi hans soveværelse. Det, mente kongen selv, var en stor ære.

Stænderforsamlingen skulle drøfte landets økonomi og tage store beslutninger. Men først måtte man blive enige om, hvordan man skulle stemme. Og det gav problemer. Adelen mente, at man skulle stemme efter stænder. Så var adelen sikker på, at 1. og 2. stand ville stå sammen og forkaste forslag fra 3. stand, fx om at adelen og gejstligheden også skulle betale skat. Men 3. stand krævede, at hver repræsentant skulle have en stemme. De vidste nemlig, at flere præster fra 1. stand ville støtte dem, og så ville de få flertal.

Der gik over en måned, uden at stænderforsamlingen var nået til enighed om noget som helst. 3. stand havde efterhånden fået nok af den resultatløse snak. De var repræsentanter for 95 % af befolk-ningen. Så de skulle nok kunne klare opgaven uden de to andre stænder. På et møde erklærede repræsentanterne fra 3. stand stænderforsamlingen for ophævet og udråbte sig selv til Nationalfor-samling, dvs. en forsamling, som skulle være med til at vedtage lovene i Frankrig.

Det ville Ludvig 16. ikke accep-tere. Så han lukkede salen, hvor 3. stand holdt møde. I stedet trængte repræsentanter fra 3. stand ind i kongens boldhus, hvor han plejede at spille tennis. Og til adelens og kongens overraskelse sluttede et flertal af de gejstlige og enkelte adelige sig til 3. stand. Kongen så nu ingen anden udvej end at

forlange, at adelen og resten af de gejstlige også sluttede sig til Na-tionalforsamlingen. Han bøjede sig også for 3. stands krav om, at alle skulle betale skat – uanset stand, og at Nationalforsamlingen skulle være med til at lave lovene.

Det enevældige styre var slut.

kviNDetoGetI Paris var der stadig mangel på mad – især brød, og mange sultede. I oktober 1789 havde kvinderne i Paris fået nok. Kongen måtte løse problemet. 6.000 kvinder forlod Paris og bevægede sig i retning mod Versailles. Her tog de kongen til fange og tvang ham og familien med tilbage til Paris, hvor de blev indlogeret på Tuileri-slottet midt i byen. Med kongen i Paris og kvindernes handling havde bor-gerne i realiteten overtaget magten i landet.

I de følgende år blev der gen-nemført store forandringer i

Frankrig. Det blev lettere for kvinder at blive skilt. Gamle ind-delinger af Frankrig blev erstattet af nye. Man ryddede op i et kaotisk målesystem og indførte meteren som standardmål.

At staten manglede penge havde startet begivenhederne i 1789. Staten overtog kirkens ejendomme. Det betød, at staten fik ca. 10 % af det franske landareal. Dette areal blev solgt, og pengene fyldte godt i statskassen. Derved var landets økonomiske situation bedret. Også kirkebygninger, som ikke blev anvendt, blev solgt til så forskellige formål som fængsler og pakhuse. Fremover skulle præsterne og an-dre gejstlige være ansat og lønnet af staten.

I de følgende år skete der så voldsomme forandringer i Frank-rig, at man taler om en revolution. Den fik også dramatiske konse-kvenser i den øvrige del af Europa. Det kan du læse om på de følgende sider.

d Sultne og desperate kvinder fra Paris tog sagen i egen hånd. De gik den lange vej til Versailles uden for Paris. Her krævede de brød på bordet – og tog kongen til fange.

79284_historie7_.indd 55 1/25/10 10:36 AM

56

DeLeMNe 1 frANkriG i revoLUtioNDen 14. juli 1790 fejrede folk i Paris årsdagen for stormen på Bastillen. Omkring 300.000 men-nesker mødte frem til den store ceremoni. Som en del af ceremo-nien blev Ludvig 16. afsat som enevældige konge. Han blev dog ved med at være konge – uden den store politiske magt. Frankrig var blevet et konstitutionelt monarki (se bokstekst). Det var et af de før-ste skridt på vejen for at sikre en stabil udvikling efter revolutionen. Men revolutionens fædre kunne ikke blive enig om målet for revolutionen. Selve fundamentet i revolutionen var Menneskeret-tighedserklæringen fra 26. august 1789 (se kilde 1). I den stod der bl.a., at både borger og menneske skulle være lige og frie og have bestemte rettigheder. Men gjaldt det kun franske borgere – eller for alle mennesker? Revolutionens ledere måtte vælge. De havde tidligere sagt, at de ikke ville sprede revolutionen til andre lande. Den holdning blev ændret. Man ville ikke anvende sine militære styrker mod frie folk i andre lande. Men var et folk frit

c Symbolsk billede af den franske erklæ-ring om menneskerettighederne fra 1789. På tavlen står erklæringens 17 punkter. Kvinden til venstre med den brudte lænke symbolise-rer friheden. Englen til højre har et scepter – symbolet på magt – i højre hånd. Med den anden peger hun på erklæringen.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 56 1/25/10 10:36 AM

57

under et kongedømme som fx det danske, hvor kongen i princippet bestemte alt? I Paris diskuterede de revolutionære ledere ivrigt spørgsmålet. Til sidst blev de enige om at føre en aggressiv udenrigspo-litik. De revolutionære ideer skulle eksporteres til i hvert fald det, som man betragtede som det naturlige franske område. Det ville sige det fransktalende Belgien, området op til Rhinen, Pyrenæerne i syd og Schweiz i øst. Den ændrede politik bekymrede de øvrige stormagter i Europa. Hidtil havde de europæiske konger forholdt sig i ro og betragtet, hvad der skete i Frankrig. Lande, der havde været i konflikt med Frank-rig, så uroen som en fordel. Den svækkede jo den franske stormagt.

revoLUtioNeNs LeDereTredjestand, borgerne og bønder-ne, havde fået sin vilje ved stæn-derforsamlingen i 1789. Og det var især folk fra 3. stand, som stod i spidsen for revolutionen. Det var vel at mærke de mest velhavende og veluddannede borgere som fx advokater, videnskabsmænd, forfattere og finansfolk. Også adelige og gejstlige var blandt de revolutionære ledere.

...........................................

koNstitUtioNeLt MoNArkiEt konstitutionelt monarki eller kongedømme er en styreform, hvor kongens magt er begræn-set gennem en forfatning eller en grundlov. Typisk vedtager en forsamling, der er valgt af befolk-ningen, lovene. Og domstole, som er uafhængige af kongen og den lovgivende forsamling, dømmer efter lovene. Kongen har så »kun« den udøvende magt, dvs. han har ansvaret for at lede landet ved at sørge for, at lovene bliver ført ud i livet – og overholdt. Danmark er et konstitutionelt monarki. I teorien har monarken den udøvende magt, i Danmarks tilfælde dronning Margrethe 2. I praksis er det regeringen med ministrene, der har ansvaret for landets ledelse.

* kiLDe 1 / MeNNeskerettiGHeDserkLæriNGeNDen 26. august 1789 vedtog dele af Nationalforsamlingen Menneskerettighedserklæringen. Erklæringen har sit udgangs-punkt i Oplysningstidens tanker (se side 64). Nedenfor er uddrag af fire af de 17 punkter:

1. Menneskene er født og forbliver frie og lige i deres rettigheder. Sociale forskelle må kun begrundes i det almene vel*.2. […] naturlige og umistelige rettigheder er: frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse.3. Grundlaget for al magt er hos nationen (folket). Ingen stand og ingen person kan udøve nogen myndighed, som ikke stammer fra folket.4. Friheden består i retten til at gøre alt, som ikke skader andre. […]5. Ejendomsretten er en ukrænkelig og hellig ret. […]

* almene vel = til samfundets bedste

Men da de revolutionære fransk-mænd prøvede at sprede revolu-tionen til andre lande, ændrede kongerne holdning. Et fransk forsøg på at sprede re-volutionen skulle bekæmpes, men-te de europæiske stormagter. Det var man også klar over i Frankrig. Ludvig 16. håbede, at det revoluti-onære Frankrig ville blive besejret, og de revolutionære håbede, at de øvrige kongehuse i Europa ville gå i krig for at genskabe kongedøm-met i Frankrig. Det ville nemlig give de revolutionære kræfter en undskyldning for at skaffe sig af med kongen i Frankrig og få spredt revolutionen til det øvrige Europa.

79284_historie7_.indd 57 1/25/10 10:36 AM

58

koNGeN HeNrettesDet blev den franske konge selv,som satte gang i gang i gang begivenhederne.Han blev mistænkt for at samar-bejde med Østrig, som var Frank-rigs fjende. I 1792 forsøgte kongenat flygte, men blev opdaget og bragt og bragt ogtilbage til Paris. Østrig og Østrig og Østrig Preussen og Preussen ogerklærede herefter, at de ville befriden franske konge. Det fik Frank-rig tilrig tilrig at svare igen ved at erklæreØstrig krig.Østrig krig.Østrig Og så Og så Og tog tingene tog tingene tog foralvor fart.

I september 1792 blev kongedøm-met afskaffet i Frankrig. I januar1793 blev kongen dømt for forræ-deri og henrettet og henrettet og foran en jublendeforsamling iforsamling iforsamling Paris. Henrettelsen fikdet til at løbe koldt ned ad ryggenpå Europas monarker. Henrettelsensammen med bekendtgørelsernefra Paris om, at man ville overførerevolutionen til andre lande, fikdem til at gå sammen mod Frank-rig. Krigene mod det revolutionæreFrankrig rasedeFrankrig rasedeFrankrig helt indtil 1815.

* kiLDe 3 / HeNretteLseN Af LUDviG 16.Kongen*Kongen* blev henrettet den 21. januar 1793. Henrettelsen blevoverværet af en af en af af kongens af kongens af præster. Han skrev bl.a.:

»Så snart kongen var steget ned fra vognen, blev han omringetaf treaf treaf vagter. [...] De forsøgte at gribe hans hænder. »Hvad prøverI på?« spurgte kongen og trak og trak og hænderne til sig. »At binde Jer«svarede slynglerne. »At binde mig!« udbrød kongen forarget. »Nej,det vil jeg aldrig jeg aldrig jeg tillade. aldrig tillade. aldrig Gør hvad I har fået ordre til, men I skalaldrig fåaldrig fåaldrig lov at binde mig...« [...]

Nu gik han med sikre skridt tværs over skafottet og bragte og bragte og 15-20 trommer til tavshed. Og med Og med Og en stemme så høj, at den måttekunne høres hele vejen til broen Pont Tournant, udtalte han dissemindeværdige ord: »Jeg dør »Jeg dør »Jeg uskyldig i uskyldig i uskyldig alle de forbrydelser, derer blevet mig påberåbt. mig påberåbt. mig Jeg tilgiver Jeg tilgiver Jeg dem, der er skyld i min død,og bederog bederog til Gud, at det blod, I nu vil udgyde, aldrig må aldrig må aldrig kommeFrankrig tilFrankrig tilFrankrig skade.«

De greb den ædleste af konger af konger af og trak og trak og ham ind under guil-lotinen, der med ét hug skilte hug skilte hug hans hoved fra kroppen. Alt detteskete i et nu. Den yngste af vagterne, af vagterne, af en knægt på omkring de omkring de omkring18 år, greb straks hovedet og fremviste og fremviste og det for folket, idet hanspankulerede rundt på skafottet og ledsagede og ledsagede og denne formasteligeceremoni med de bestialske og uanstændige og uanstændige og bevægelser. De førsteøjeblikke herskede der en skæbnetung tavshed, skæbnetung tavshed, skæbnetung men så hørtesenkelte råb: »Vive la République!««

* kiLDe 2 / bSamtidigt billede af den af den affranske konge, der gøres klartil henrettelse. Henrettelsenaf denaf denaf franske konge sendteen skrækbølge gennem deeuropæiske kongehuse og var og var ogen af årsagerne af årsagerne af til en næstenubrudt række af krige af krige af fra1793 til 1815.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 58 1/25/10 10:36 AM

59

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 1

* Omskriv punkterne i Menneskerettighedserklæringen til et nutidigt sprog.

* Find eksempler på, at nogle af de rettigheder, der nævnes, ikke blev overholdt under Den franske Revolution.

* Rettighederne gælder også i dag. Prøv at give eksempler på, hvordan det kommer til udtryk i praksis.

* Find eksempler på, at de nævnte rettigheder ikke bliver overholdt i dag.

* Hvordan kan et samfund sikre, at rettighederne overholdes?

kiLDe 2 + 3

* Hvordan foregår henrettelsen (kilde 2)?

* Hvilke grupper af mennesker kan du se på billedet?

* Hvad er kilde 3’s holdning til henrettelsen?

* Sammenlign de holdninger til kongens henrettelse, der kommer til udtryk i kilderne.

* Hvilke grunde kan der være til forskellene?

* Hvilken af kilderne fremstiller henrettelsen mest troværdigt? Begrund.

*

79284_historie7_.indd 59 1/25/10 10:36 AM

60

Perioden fra omkring 1690 til ca. 1780 kaldes Oplysningstiden. Filo-sofferne diskuterede og skrev om, hvordan mennesket kunne bruge sin fornuft. Ved at følge fornuften kunne man blive et mere frit men-neske og gøre samfundene bedre og mere retfærdige. Skulle det lykkes, måtte befolkningen have viden. Det var bl.a. viden om, at den gældende opfattelse af mennesker og sam-fund, som kirken og de enevældige konger bestemte, var forkert. Ifølge Kirken var mennesket

DeLeMNe 2 oPLYsNiNGstiDeN

syndigt. Det kunne kun blive frelst, hvis det rettede sig efter kirkens lære og adlød autoriterne, dvs. først og fremmest den enevældige konge. Han var jo konge af Guds vilje. Mange oplysningsfilosoffer mente, at det var ufornuftigt – og altså forkert, at kirken og kongen havde så stor magt. I stedet skulle magten overlades til folket. Menne-sket var fra naturens side udstyret med fornuft. Derfor havde det nogle »naturlige« rettigheder som frihed, retssikkerhed, ejendomsret osv.

Men kirken og den enevældige konge havde undertrykt disse rettigheder og holdt folket hen i uvidenhed. For at folket kunne overtage magten, måtte det først have viden og bruge sin fornuft. Oplysningsfilosofferne ønskede derfor at oplyse og opdrage folk. Det gjorde de ved at skrive bø-ger og holde foredrag om deres ideer. Oplysningstiden fik stor betydning både i samtiden og i eftertiden. De revolutionære ledere i Frankrig var inspireret af oplysningsfilosoffernes ideer og tanker.

* kiLDe 4 / dDavid Allen malede i 1785 et billede af sir James Hunter Blair og hans familie, så de blev vist som idealet af en oplyst familie.

79284_historie7_.indd 60 1/25/10 10:36 AM

61

d Oplysningsfilosoffernes ideer bredte sig til befolkningen. På billedet ses en fransk kaffeklub i 1700-tallet, hvor borgerskabet diskuterer verdenssituationen og oplysningstidens ideer.

* kiLDe 5 / dOplysningsfilosofferne ville give folk viden. På den måde ville man blive bedre til at bruge sin fornuft, og det ville være til gavn for samfundet. Viden kunne man få gennem fx bøger. Billedet er fra et illustreret leksikon, der viser skriveredskaber.

fiLosofferNe oG Deres iDeerOplysningsfilosofferne var kritiske over for enevælden som styreform. Men de var ikke enige om, hvordan samfundet skulle regeres, hvis ikke der var enevælde. Englænderen John Locke (1632-1704) mente ikke, at almindelige mennesker var oplyste nok til at overtage styret. I stedet skulle fol-ket og kongen indgå en aftale, som Locke kaldte en samfundskontrakt. Efter den skulle kongen respek-tere folkets rettigheder. Hvis han ikke gjorde det, dvs. hvis han var uretfærdig, havde folket ret til at afsætte ham. Locke skrev også, at folket skulle vælge en forsamling – et parlament – som skulle give kongen gode råd om, hvordan et land blev styret. Denne styreform

kaldes oplyst­enevælde. Den franske filosof François Voltaire (1694-1778) var enig med Locke. Han var meget optaget af frihedsrettighederne, bl.a. religi-ons- og ytringsfrihed. I en dis-kussion skal han have sagt: »Jeg foragter Deres mening, men jeg vil med mit liv forsvare Deres ret til at ytre den«. Voltaires landsmand Charles de Secondat de Montesquieu (1689-1755) gik et skridt videre i begrænsningen af kongens magt. I bogen Lovenes­Ånd fra 1748 fore-slog han, at magten i et land skulle deles mellem tre uafhængige grup-per: Nogen, fx et parlament, skulle vedtage lovene og derfor have den lovgivende magt. En konge og hans regering skulle have den udøvende magt, dvs. føre lovene ud i livet og regere efter dem. Domstole skulle

79284_historie7_.indd 61 1/25/10 10:36 AM

62

dømme efter lovene og således og således oghave den dømmende magt.

Franskmanden Jean-JacquesRousseau (1712-78) var den filosof,der fik størst betydning for betydning for betydning Denfranske Revolution. Han gik bl.a.ind for, at alle mænd, fattig som fattig som fattigrig, skulle have de samme politiskerettigheder. Desuden mente han,at samfundet skulle deles i mindreenheder med nogle tusinde men-nesker i hver. De skulle indgå enaftale (samfundspagt), der betød,at alle ville arbejde for det, dergavnede alle eller det fælles bedste.Hvad, der var det fælles bedste,kaldte Rousseau for almenviljen.At bryde eller krænke almenviljenvar efter Rousseaus mening den mening den meningstørste forbrydelse af alle. af alle. af Straf-fen skulle være henrettelse ellerudvisning afudvisning afudvisning samfundet. af samfundet. af I et så lillesamfund, som Rousseau forestil-lede sig, kunne folk mødes og ved og ved ogdirekte afstemning vedtage afstemning vedtage afstemning loveneog afsigeog afsigeog domme.

Under Den franske Revolutionblev Frankrig ikke Frankrig ikke Frankrig delt op i småenheder. Men de, der satte spørgs-mål ved revolutionen, blev dømt tildøden for at bryde almenviljen.

Ejendomsretten og den og den og enkeltesret til frit at udnytte sine evner ogmuligheder omtales i den franskemenneskerettighedserklæring.Disse ideer om økonomisk frihedeller liberalisme kom bl.a. fra denengelske filosof Adam filosof Adam filosof Smith (1723-90). Han mente, at staten (konge-magten) skulle lade være med atblande sig i sig i sig erhvervslivet. Hvis allefik frihed til at fremstille og sælge og sælge ogvarer til den pris, de kunne få, villesamfundet få økonomisk fremgang,og alleog alleog ville blive lykkelige.

* kiLDe 6 / MoUNierJean*Jean* Joseph Mounier (1758-1806) var tilhæn-ger af monarkiet, af monarkiet, af men også repræsentant for 3.Stand i 1789. Omkring 1800 Omkring 1800 Omkring skrev han følgendeom sammenhængen mellem Oplysningstiden ogDen franske Revolution:

»Det var ikke påvirkningen fra Oplysningstidensideer, der skabte revolutionen, men omvendtrevolutionen, som skabte deres påvirkning«

d Adam Smith.d Jean-Jacques Rousseau.

d Charles de Secondat deMontesquieu.

d John Locke.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 62 1/25/10 10:36 AM

63

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 4

* Hvorfor mon maleriet viser familien udenfor?

* Hvilket indtryk giver billedet af familien samlet og de enkelte medlemmer af familien?

* Hvad fortæller kilden om børnene?

* Også i dag er det almindeligt med familiebilleder – nu som fotografier. I hvilke omgivelser tages disse billeder typisk.

kiLDe 5

* Teksten til billederne er ikke taget med. Men hvad kan være forklaringen på, at tegningerne er meget detaljerede?

* Hvis man skal forklare noget i dag ved hjælp af tekst og billeder, ville man så gøre det på den samme måde? Begrund.

kiLDe 6

* Hvad er sammenhængen mellem Den franske Revolution og oplysningstiden ifølge kilden?

* Hvordan passer det med kapitlets forklaring?

* Hvilke grunde kan der være til forskellene?

* Find tre argumenter for og tre imod kildens påstand.

*

79284_historie7_.indd 63 1/25/10 10:36 AM

64

På side 60 kan du læse, at leder-ne af Den franske Revolution ville sprede revolutionen til andre lande. Lederne ønskede også at erobre landområder, som de mente tilhørte Frankrig. I 1792 satte franskmændene deres konge Lud-vig 16. i fængsel og begyndte en retssag imod ham. Alt det provokerede de enevæl-dige herskere i Preussen og Østrig

DeLeMNe 3 NAPoLeoNs veJ MoD MAGteN

så meget, at de i 1792 angreb Frankrig. Det førte frem til 1815 til en række krige, som samlet kaldes Napoleonskrigene. I de første mange år vandt de franske hære sejre i det meste af Europa, og specielt én ikke særlig høj general fra Korsika udmærkede sig. Det var Napoleon Bonaparte, der fej-rede store triumfer for Frankrig i Italien, hvor han erobrede hele den

nordlige del. Området blev gjort til en stat, hvor styret skulle rette sig efter Frankrig. Rygterne om den lille korsikan-ske general, der kunne få solda-terne til at yde en ekstraordinær indsats, nåede også til Paris. Her begyndte de ledende politikere at frygte ham. Hvad nu hvis han fik hæren til at angribe dem? Så da Napoleon selv foreslog et ero-

d Napoleon inspicerer sine tropper under det italienske felttog i 1796.

79284_historie7_.indd 64 1/25/10 10:36 AM

65

bringstogt mod Egypten, slog man til. Så var han jo væk fra Frankrig. Napoleon blev sendt til Egypten med en hær og en større samling videnskabsmænd, der skulle udfor-ske resterne af oldtidens Egypten. De fandt blandt andet Rosetta-stenen, der gjorde, at man kunne begynde at læse hieroglyfferne. Men mens de franske soldater fejrede store triumfer på slagmar-

ken, kneb det for revolutionens le-dere hjemme i Paris at blive enige om en styreform. Den ene forfat-ning afløste den anden. I 1793 blev Frankrig diktatorisk styret af Ma-ximilien de Robespierre (1758-94). Robespierres styre varede kun godt et år. Man har kaldt Robespierres styre for terrorregimet. Op mod 40.000 franskmænd, som Robe-spierre mente var modstandere af

* kiLDe 7 / NAPoLeoNs tALe tiL soLDAterNeI 1796 blev Napoleon i en alder af 27 år general for den franske hær under det italienske felttog, hvor franskmændene kæmpede mod den østrigske hær. Han holdt opmuntrende og begejstrede taler til sine soldater. Her er et bearbejdet uddrag fra en tale fra den 26. april 1796:

»I løbet af fjorten dage har I vundet seks sejre […] erobret den rigeste del af Piemonte (område i Norditalien). I har taget 15.000 fanger og dræbt eller såret mere end 10.000 mænd. […] I har vundet kampe uden kanoner, krydset floder uden broer, været tvunget til at marchere uden sko, slå lejr uden cognac og ofte uden brød. […] kun (et særligt korps) har udholdt, hvad du har været udsat for. Soldater, I får vores tak! Den nation skylder sin velstand til jer. […]. Men, soldater, hvad I har udført, er intet imod hvad der stadig mangler at blive gjort […]. Uden tvivl er de største forhindringer overvundet, men I har stadig kampe at kæmpe, byer der skal indtages, floder der skal krydses. Men er der nogen blandt jer, der er ved at tabe modet? Nej […]. Alle jer, der med jeres ofre skaber stoltheden over det franske folk. Alle jer der længe har været ydmyget af arrogante konger, der vover at overveje at placere os i lænker. […] Når I vender tilbage til jeres landsbyer, kan I med stolthed sige: »Jeg var med den sejrende hær i Italien!« Venner, jeg lover jer denne erobring. Men der er en betingelse, I skal sværge på at opfylde. I respekt for de mennesker, som I befrier, skal I lade være med at foretage forfærdelige udplyndringer som vores fjen-der (østrigerne). Ellers vil I ikke være befriere af de mennesker. I vil blive deres svøbe. […] Plyndringsmænd vil blive skudt uden nåde […]. Befolkningerne i Italien. Den franske hær kommer for at bryde jeres lænker […] vi ønsker kun at knuse de tyranner, der slavebinder jer.«

revolutionen, blev slået ihjel, inden Robespierre i juli 1794 i parlamen-tet blev mødt af råbet »uden for loven« og selv blev henrettet. Robespierre blev afløst af Di-rektoriet, hvor Frankrig blev styret af fem rige borgere. En af dem var Barras (1755-1829). Han havde et godt øje til Napoleon. Da de fattige indbyggere i Paris igen protestere-de over leveforholdene, sendte han

d Under en fransk ekspedition til Egypten blev den såkaldte Ro-setta-sten fundet. På denne sten var den samme tekst skrevet med henholdsvis latinske skrifttegn, hieroglyffer og gammel egyptisk skrift. Fundet gav forskerne mulighed for at læse tekster skrevet med hieroglyffer, idet man ud fra den latinske og den gamle egyptiske tekst kunne tolke, hvad de enkelte hieroglyffer betød.

79284_historie7_.indd 65 1/25/10 10:37 AM

66

bud efter Napoleon. Han komstraks med sin hær, stilledesine kanoner op og fyrede og fyrede og løs.

I 1799 blev EmmanuelJoseph Sieyes (1748-1836)medlem af Direktoriet. af Direktoriet. af Menhan ville afskaffe det og ind- og ind- ogføre en ny forfatning. Også hanville gøre brug af brug af brug Napoleon af Napoleon af tilat sikre sig magten. sig magten. sig Napoleonville gerne hjælpe med at fjerneDirektoriet. Det skete den 19.november 1799. Men der komikke en ny forfatning. Napoleontog nemligtog nemligtog selv nemlig selv nemlig magten.

* kiLDe 9 / Brev frA LUcieN BoNAPArteBrev*Brev* fra Lucien Bonaparte til Joseph Bonaparte om deresbror Napoleons magtbegær:

»Jeg mener,»Jeg mener,»Jeg at han (Napoleon) vil være en farlig mand farlig mand farlig i etfrit samfund. Han har tilsyneladende en tyrans karakteri-stika, og jeg og jeg og tror, jeg tror, jeg han ville blive en tyran, hvis han var konge,og atog atog han ville blive et navn forbundet med afsky i eftertidenog forog forog den følsomme patriot.«

roBesPierre oG ræDseLsreGiMetI september 1792 erklærede Nationalforsamlingen Frankrig for en republik – dvs. en statsform, der ikke har en konge men en præsident som statsoverhoved. En af hovedmændene bag denne handling var Maximilien de Robes pierre. Robespierre havde lige fra revolutionens begyndelse spillet en vigtig rolle. Efter henrettelsen af kongen øgede Robespierre sin indflydelse, og i sommeren 1793 var han nærmest enehersker i Frankrig. Det blev indledningen på et mørkt kapitel i Den franske Revolution, der siden er blevet kendt som rædselsregimet. Alle, der kom på tværs af Robespierre, blev henrettet, og køen ved guil-lotinen var lang. Mange tusinde blev slået ihjel, inden Robespierre selv faldt og blev henrettet i 1794. Man regner med, at omkring 40.000 mennesker blev henrettet under Robespierre i revolutionens navn.

* kiLDe 8 / dBilledet fra 1800-tallet viser Napoleon,der under felttoget mod Egypten ankom-mer til den store moske i Kairo.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

d Napoleon i sit arbejdsværelse i sinkonsuluniform. Her er han malet i 1804.

79284_historie7_.indd 66 1/25/10 10:37 AM

67

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 7

* Hvordan forsøger Napoleon at opmuntre sine soldater?

* Hvordan tror du, at talen virkede på soldaterne?

* Hvilket indtryk giver kilden af Napoleon?

* Hvordan kan man se af kilden, at Napoleon kæmper for revolutionens sag?

* Det var almindeligt, at den sejrende hær plyndrede. Hvorfor vil Napoleon ikke have, at hans soldater plyndrer?

* Kan forbuddet mod plyndringer være en forklaring på Napoleons mange sejre? Begrund.

kiLDe 8

* Hvilket indtryk giver billedet af Napoleon?

* Hvilke virkemidler anvender kunstneren for at give dette indtryk?

* Sammenlign kilden med det indtryk, de øvrige billeder af Napoleon i delemnet giver.

kiLDe 9

* Hvorledes beskrives Napoleon i kilden?

* Find argumenter for/imod at Lucien Bonapartes vurdering er troværdig.

* Overvej, om man generelt kan stole mere på vurderinger i private breve end fx vurderinger i avisen.

*

79284_historie7_.indd 67 1/25/10 10:37 AM

68

Med Napoleons magtovertagelse i 1799 var Den franske Revolution afsluttet. Det franske monarki var blevet erstattet af et konsulat, der var en slags diktatur. Napoleon lod som om, at han støttede Den fran-ske Revolution og dens idealer. Det skulle dog snart vise sig, at Napole-ons dagsorden var en helt anden. Som noget af det første blev der vedtaget en ny forfatning. Den

DeLeMNe 4 frA revoLUtioN tiL DiktAtUr

skulle være kort og uklar, som Napoleon udtrykte det. Det gav nemlig de bedste muligheder for at udnytte den, og det havde Napo-leon tænkt sig. Den frihed, som borgerne havde kæmpet for, blev snart indsnævret gennem indfø-relsen af en arbejdsbog. Denne arbejdsbog indebar, at arbejdere fik svært ved at sige op og finde sig et nyt arbejde.

* kiLDe 10 / eMed kroningen af Napoleon i 1804 var Frankrig igen et monarki – blot med den forskel, at man havde en kejser i stedet for en konge. Paven er kommet fra Rom for at deltage i kroningen. Men Napoleon sætter selv kronen på sit eget hoved. Maleriet fra 1806-7 viser, at Napoleon kroner sin hustru Joséphine til kejserinde.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 68 1/25/10 10:37 AM

69

kriGe i eUroPAI 1802 sluttede Frankrig og Stor-britannien fred. Der blev en pause i krigene, som havde raset i Euro-pa siden 1792. Under ledelse af Napoleon havde den franske hær vundet flere og flere sejre. Og en efter en måtte europæiske stater, der havde ført krig mod Frankrig, bede om fred. Napoleon drømte om at besejre Storbritannien. Han udrustede en flåde på 33 skibe, der i efteråret 1805 sejlede ud fra Middelhavet. Ved Trafalgar ud for Spaniens syd-kyst mødte den en britisk flåde på

27 skibe. Franskmændene led et ydmygende nederlag og mistede 22 af sine skibe og tusindvis af søfolk. Til gengæld vandt Napoleon senere på året en af sine største sejre i slaget ved Austerlitz i det nuværende Tjekkiet. Her besejrede de franske tropper østrigske og russiske hære. Østrig og Rusland sluttede fred med Frankrig. Rus-land og Frankrig aftalte endda en alliance (et forbund), der var rettet mod Storbritannien. Dvs. at de slog sig sammen mod Storbritannien. Efter nederlaget ved Trafalgar opgav Napoleon at erobre Storbri-tannien. I stedet ville han tvinge

briterne til overgivelse. Det skulle ske ved den såkaldte fastlands-spærring. Den betød, at briterne ikke kunne sælge deres varer i Europa. Det ville snart få Stor-britannien til at bryde sammen, troede Napoleon. Men sådan kom det ikke til at gå. Blokaden blev aldrig rigtig effektiv, og smuglere sørgede for, at britiske varer stadig kom til Europa. Fastlandsspærringen blev også et problem for Frankrig, fordi britiske krigsskibe forhindrede, at der blev sejlet varer til Frankrig.

d Slaget ved Austerlitz 2. december 1805 er blandt historiens mest berømte slag. En fransk hær på 65.000 soldater nedkæmpede østrigske og russiske hære på ca. 90.000 mand. Det samlede østrigske og russiske tab var på 27.000 mand. Franskmændene mistede 9.000 soldater.

79284_historie7_.indd 69 1/25/10 10:37 AM

70

kAtAstrofeN i rUsLANDNapoleon havde i 1804 kronet sig selv til fransk kejser. Dermed kan man sige, at den sidste del af Den franske Revolution endeligt var forsvundet. Tankerne om frihed, lighed og broderskab var nu endt i et diktatur med Napoleon som ene-vældig leder. I stedet for en konge havde man nu en kejser. Det var en kejser, der havde blikket rettet mod Rusland. Rusland var den sidste af Europas stormagter, der – bortset fra England – ikke var underlagt fransk indflydelse. I 1812 invaderede Napoleon Rusland med en enorm hær. Godt 600.000 mænd var udkommande-ret. Deriblandt var der tropper fra mange af Europas lande – herunder også Danmark, der havde været på Napoleons side siden Københavns bombardement i 1807 (se side 75). De store afstande i Rusland kom russerne til hjælp. De undgik det store slag, som Napoleon håbede på. I stedet for blev den franske hær mere og mere udmattet og

måtte til sidst vende om. Blot nogle få tusinde mand nåede tilbage til Frankrig. Napoleon var nu for al-vor svækket, og fjenderne kastede sig over ham. I 1814 var det slut. Napoleon overgav sig og blev sendt til den lille italienske ø Elba. Imens mødtes man i Wien for at diskutere Europas fremtid. Det franske mo-narki blev genoprettet med Ludvig den 18. (1755-1824) som konge.

Midt i det hele vendte Napoleon tilbage fra Elba. I løbet af 100 dage lykkedes det ham atter at sikre sig magten i store dele af Frankrig og samle en større hærstyrke. Napoleon blev endeligt besejret ved Waterloo i 1815. Denne gang tog man ingen chancer og sendte ham til øen Skt. Helena langt ude i Atlanterhavet. Europas monarker kunne ånde lettet op.

* kiLDe 11 / bI slutningen af 1812 begyndte Napoleons store armé sit tilbagetog i Rusland. De franske soldater var sultne og trætte. De havde ikke vinteruniformer til at modstå kulden, og de blev konstant udsat for russiske angreb. Resultatet blev en katastrofe, der kostede mange hundrede tusinde menneskeliv.

d Billedet af slaget ved Waterloo i 1815 er malet ca. 50 år efter begivenheden.

79284_historie7_.indd 70 1/25/10 10:38 AM

71

* kiLDe 12 / NeDerLAGetFor at forhindre at de franske soldater fik forsyninger under deres fremmarch, brugte russerne »den brændte jords taktik«. Inden russerne trak sig tilbage ødelagde de alt, som de franske hære kunne bruge af mad, brændsel og andre forsyninger. Det skete også i Moskva:

»Mellem den 15. og 17. september 1812 brændte halvdelen af Moskva ved en brand iværksat efter ordre fra den rus-siske guvernør. De russiske soldaters plyndringer skabte yderligere ødelæg-gelser, der gik ud over store forsyninger af forråd […]. Napoleon var kommet 885 km fra sit udgangspunkt, men havde ikke fået ødelagt den russiske hær eller dennes modstandsvilje. […] Da Napoleon befandt sig i den yderste spids af en lang og sårbar forsynings-linje, kunne han ikke blive i et delvist udbrændt Moskva. Den 19. oktober begyndte han hjemmarchen.«

(Kilde: Gunther Rothenberg: Napoleons-­ ­krigene, 2002)

* kiLDe 13 / e

RuslandPreussen

Østrig

Ungarn

Valakiet

Mol-davien

Osmanniske Rige

Frankrig

Spanien

Port

ugal

Storbritannien

Norge

Sverige

Danmark

Tyskestater

Neder-landene

Italienskestater

Janina

Schweiz

Det tysk-romerske Rige

EUROPA 1795

FRAN KR IGSC HWEIZ

NEDER-LANDENE

SPAN I EN ITALI ENSKESTATER

STOR BR ITAN N I EN

R U S L A N D

EUROPA 1815SVER IGE- NORGE

PORT

UG

AL

DANMARK

ØSTR IG

DETOSMANNISKE

RIGE

Det tyske forbunds grænser

M i d d e l h a v e t

PR EUSSEN

d Efter nederlaget ved Waterloo i 1815 blev Napo-leon ført som fange til øen Skt. Helena i det sydlige Atlanterhav.

79284_historie7_.indd 71 1/25/10 10:38 AM

72

SpørgSmål til kildernekilde 10

* Hvilke samfundsgrupper deltager i kroningen af Joséphine?

* Hvilke samfundsgrupper er ikke med?

* Hvilket indtryk giver kilden af Napoleon?

* Hvilken holdning har kunstneren til Napoleon? Hvordan fremgår den?

kilde 11 + 12

* Se kilde 11. Hvilket indtryk giver billedet af den franske hær?

* Hvad betyder »den brændte jords taktik« (kilde 12)?

* Hvorfor tror du, at russerne havde mulighed for at bruge »den brændte jords taktik«?

* Hvorfor blev Napoleon nødt til at trække sig tilbage fra Moskva?

* Hvordan skulle Napoleon have ført krigen mod Rusland, hvis han skulle have haft en chance for at sejre?

kilde 13

* Krigene i Europa 1795 til 1815 betød, at mange grænser blev ændret. Nævn udfra kilden fem væsentlige ændringer.

* Sammenlign kortet fra 1815 med et nutidigt europakort. Nævn fem væsentlige forskelle.

*revolution og omvæltning

79284_historie7_r2.indd 72 1/28/10 3:32 PM

73

I sidste halvdel af 1700-tallet gik det rigtig godt for det danske rige. Danske handelsskibe transportere-de varer over hele verden og tjente masser af penge. Man taler om den florissante (blomstrende) periode. Det gik særlig godt, når der var krig mellem Europas stormagter, bl.a. Storbritannien, Frankrig og Preussen. Danmark holdt sig nem-lig neutral og kunne derfor handle

DeLeMNe 5 tABereN – DANMArk

d Danske handelsskibe.

d Storbritannien til venstre og Frankrig til højre var hovedmodstanderne under Napoleonskrigene. Tegningen er fra 1798.

med alle krigens parter. Længe lykkedes det Danmark at holde sig helt uden for Napoleonskri-gene. Selv om kongen valgte side til fordel for Napoleon i 1807, blev Danmark kun i begrænset omfang indblandet i krigene. Alligevel blev de en katastrofe for det danske rige.

79284_historie7_.indd 73 1/25/10 10:38 AM

74

sLAGet På reDeNKrigens parter respekterede ikke altid, at skibe kom fra neutrale lande. Det gjaldt især Storbritanni-en, der havde den stærkeste krigs-flåde, og derfor havde herredøm-met til søs. Britiske flådefartøjer stoppede jævnligt neutrale landes skibe og tog lasten. For at beskytte handelsskibene indgik Danmark, Sverige, Preussen og Rusland et væbnet­neutralitetsforbund. Det betød, at man ville bruge magt for at beskytte sin neutralitet. Derfor sejlede handelsskibene i konvojer ledsaget af krigsskibe. Briterne mente, at det væbnede neutralitetsforbund kun var rettet mod dem – og ikke mod fransk-mændene. Så derfor var det ikke neutralt. Næst efter Storbritannien havde Danmark den største flåde i Europa. Den kunne give problemer, hvis Danmark frivilligt eller under

tvang gik ind i krigen på Frank-rigs side. Storbritannien krævede derfor, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsforbundet. Det nægtede den danske kron-prins Frederik. Det var nemlig ham, som styrede landet, da faren, Christian 7. var sindssyg. I 1801 sejlede en stor britisk flåde ned gennem Øresund og angreb danske skibe, der lå for anker ved Køben-havn. Efter nogle timer var de bri-tiske skibe trængt så langt ind mod København, at de kunne bombe resten af flåden og selve havnen. Så gav kronprinsen op. Han måtte love, at Danmark meldte sig ud af neutralitetsforbundet og stoppede udbygningen af flåden. Desuden skulle britiske krigsskibe have ret til at kontrollere, hvilke varer de danske skibe transporterede. Så sejlede de britiske krigsskibe hjem.

d Slaget på Reden varede 6-7 ti-mer. Og med mere end 1.000 dræbte eller sårede danske soldater var det særdeles blodigt. Maleriet er fra 1901 og viser den 17-årige danske søofficer Peter Willemoes (1783-1808), der opmuntrer sine mænd til at fortsætte kampen.

* kiLDe 14 / eMaleri af Slaget på Reden den 2. april 1801.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 74 1/25/10 10:38 AM

75

køBeNHAvNs BoMBArDeMeNtI 1807 slog Napoleon en russisk hær. Dermed havde han herredøm-met på det europæiske fastland. Den russiske zar følte sig tvun-get til at indgå i et forbund med Frankrig. Storbritannien frygtede, at Frankrig og Rusland ville tage den danske flåde og bruge den i et angreb på Storbritannien. Det ville briterne forhindre. Derfor gav de kronprinsen et valg mellem:– Danmark gik ind i krigen på britisk side og lod flåden komme under engelsk kommando, eller– Danmark overlod sin flåde til Storbritannien, indtil krigen var

forbi som sikkerhed for, at landet holdt sig neutralt. Kronprinsen afviste kravet. En britisk flåde satte 26.000 soldater i land nord og syd for København, og snart var byen belejret fra både sø- og landsiden. Der gik et par uger med sammenstød mellem britiske og danske soldater. Men kronprin-sen ville stadig ikke bøje sig. Til sidst mistede briterne tålmodig-heden. I fem døgn lod de brand-bomber og granater regne ned over byen. Så overgav byens komman-dant sig, og briterne sejlede af sted med den danske flåde.

* kiLDe 16 / BoMBArDeMeNtet 1Dramatikeren Thomas Overskou (1798-1873) udgav i 1868 sine erin-dringer. Heri skrev han bl.a. om, hvordan han som 9-årig oplevede Københavns bombardement i 1807:

»[…] Det begyndte efter en smuk sommerdag at skumre (solen går ned). Jeg, min søster og nogle andre børn sad midt i gården og legede præsten på prædikestolen. […] Pludselig hørtes et par voldsomme skud. »Nu begynder de!« råbte alle. Men da man ikke så følger af skuddene, blev de gamle roligt ved deres arbejde. Kun vi børn gik efter min mors befaling ind i gangen. Næppe var vi imidlertid kommet derind, før en bombe styrtede ned i forhuset, rev vinduer ind til gården med sig, faldt ned ikke langt fra folkene ved vandpumpen og sprang i mange stykker. Folkene tog flugten, og en almindelig forfærdelse bredte sig. For nu blev det skrækkelige skyderi ved. De lysende bomber fløj i deres stødvise fart hvislende igennem luften. Blussende brandrør (brand-bomber) krydsede hverandre og susede ned på alle sider. Alle var i den frygteligste angst og forvirring. Huset, vi boede i, var indrettet til små familier, og alene i baghuset var 16. De ilede alle ned ad trapperne og rykkede sammen i gangen under jamren, gråd og høje klageskrig. […]«

* kiLDe 15 / dEnglænderne bombarderer København i 1807. Briterne brugte det 120 m høje spir på Vor Frue kirke til at sigte efter. Kunstneren C.W. Eckersberg oplevede selv bombardementet.

79284_historie7_.indd 75 1/25/10 10:38 AM

76

DANMArk i kriGKronprinsen, der blev konge undernavnet Frederik 6. (1808-39),var rasende på briterne. Derforgik han i alliance med Frankrig.Som nævnt i delemne 4 indledteNapoleon i 1812 et felttog mod felttog mod felttogRusland. Det blev en total fiasko.Den franske hær blev fanget af den af den afhårde russiske vinter, og tusindvis og tusindvis ogaf soldateraf soldateraf omkom i kulden. Defleste var nu klar over, at Napoleon

* kiLDe 17 / BoMBArDeMeNtet 2Den*Den* 8. september 1807 bragte avisen Dagen denne beskrivelseaf Københavnsaf Københavnsaf bombardement:

»Siden i onsdags er intet nummer af dette af dette af blad udkommet. Omdenne mellemtids begivenheder er med få ord følgende at be-rette: Onsdag aften Onsdag aften Onsdag lidt efter 7 begyndte fjenden fra batterier bagVesterbro, imellem Ladegården og Rolighed, og Rolighed, og to-tre steder bagBlågård og Nørrebro, og Nørrebro, og såvel som bag Østerbro bag Østerbro bag et i sit slags mage-løst bombardement på den vestre og nordre og nordre og side af staden. af staden. af Manregner på slump, at over 2.500 bomber, granater, brandkugler,brandpile og gloende og gloende og kugler indbefattedes (var med i dette tal).Mange mennesker blev kvæstet. Og over Og over Og 30 steder udbrød derildebrand. De blev dæmpet af brandfolkene af brandfolkene af med en raskhed […]

En fjendtlig kolonne, fjendtlig kolonne, fjendtlig der denne nat skimtedes fremrykketpå Vesterbro, blev ved kadetter (mandskab ved flåden) huggettilbage.

Om torsdagen var fjendens batterier næsten tavse. Og skønt Og skønt Ogder da og i og i og den følgende nat skønnes at være indkommet (bombetmed) omtrent samme mængde bomber og adskillige og adskillige og steder tænd-tes (der opstod ildebrand), blev slutningen endnu god. […]

Endelig begyndteEndelig begyndteEndelig den tredje aften et bombardement, der endnuovergik første nats. Straks om aftenen blev tømmerpladserneskudt i brand. Vort batteri sammesteds, hvis krudtforråd sprangi luften, måtte forlades. (På samme tid opstod der ildebrande, derikke længere kunne bekæmpes).

Med sine brandbomber skød fjenden ild i Fruekirke og spir og spir og[…]«

d Gråbrødre Torv efter Torv efter Torv englændernes efter englændernes efter bom-bardement ibardement ibardement 1807. Maleriet er Maleriet er Maleriet fra er fra er 1808. fra 1808. fra

ville tabe krigen. Én efter én forlodhans tidligere allierede ham oggik i forbund med Storbritannien.Frederik 6.s rådgivere forsøgte atfå ham til at bryde med Napoleon.Men kongen var stædig og stædig og stædig holdt og holdt ogmed Frankrig til Frankrig til Frankrig det sidste.

Krigen mod Storbritannienkostede enorme summer og var og var ogmedvirkende til, at den danskestat gik fallit i 1813. Samme årblev de franske tropper jaget udaf Nordtyskland.af Nordtyskland.af Og Frankrigs Og Frankrigs Ogallierede, Sverige, besatte Slesvigog Holsten.og Holsten.og I 1814 sluttede Frede-rik 6. fred med Storbritannien ogSverige. Og prisen Og prisen Og blev høj: Sverigeovertog Norge.overtog Norge.overtog Som et plaster påsåret fik kongen det lille tyskehertugdømme Lauenburg.

d Det danske rige efter afgivelsen afNorge i 1814.

H ERTUGDØMMETHOLSTEN

H ERTUGDØMMETH ERTUGDØMMETLAU EN BU RGLAU EN BU RG

KONGER IGETDANMARK

H ERTUG-H ERTUG-H ERTUG-DØMMETDØMMETDØMMETDØMMETDØMMET

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 76 1/25/10 10:38 AM

77

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 14

* Hvad fortæller kilden om slaget?

* Langs kajen står der mange mennesker. Hvad laver de, og hvorfor tør de stå der?

* I hvilken grad mener du, at kilden giver en troværdig fremstilling af slaget på Reden?

kiLDe 15

* Hvordan reagerer menneskene på bombardementet?

* Er kilden en troværdig afbildning af bombardementet? Begrund.

kiLDe 16 + 17

* Hvilke forskelle og ligheder er der mellem kilde 16 og 17’s fremstilling af begivenhederne?

* Er avisartiklen (kilde 17) mest objektiv eller subjektiv. Begrund.

* Vurder troværdigheden af henholdsvis kilde 16 og 17 som kilder tilKøbenhavns bombardement.

* Hvordan ville en nutidig avisartikel om et bombardement af en by være anderledes end kilde 17?

* Hvilken én af kilderne passer billedet (kilde 15) bedst til? Hvorfor?

* Hvad ville være anderledes, hvis en by som København blev bombet i dag?

*

79284_historie7_.indd 77 1/25/10 10:38 AM

78

êHvAD Der viDere skete

revoLUtioNer i frANkriGDet blev ikke sidste gang, at Frank-rig blev stedet, hvor omvæltninger og revolutioner begyndte, og Paris vedblev at være revolutionens hovedstad. Hver gang frygtede Europas monarkier følgerne. Der var således revolution i Paris i 1830, 1848 og i 1870, hvor man i 1871 udråbte Pariserkommunen, hvor folket i Paris tog magten fra den siddende regering. Pariserkom-munen varede i 72 dage. Den sidste gang, man med nogen ret kan tale om revolution i Paris, var i 1968, hvor studenteroprøret rasede.

JULi-revoLUtioNeN 1830Efter Napoleons nederlag ved Waterloo blev det franske kongehus genetableret. Der var dog stor util-fredshed med dette. Den 25. juli 1830 ophævede kon-gen pressefriheden. Nu kunne almin-delige mennesker ikke længere skrive eller sige deres meninger og slet ikke kritisere kongen. Beslutningen fik Paris’ befolkning på gaden. Efter tre dages uroligheder måtte kongen, Karl 10., gå af. I stedet blev Ludvig-Filip indsat som konge. I begyndel-sen var han populær og blev kaldt borgerkongen.

.................................................

feBrUAr-revoLUtioNeN 1848I februar 1848 var den igen gal i Paris. Efter flere år med dårlig høst og deraf elendige sociale vilkår i hele Europa udbrød der i flere hovedstæder revolution. I Paris var borgerkongen Ludvig-Filip blevet upopulær og blev afsat. I stedet indførtes Den anden Republik. Efter længere tids politisk ustabilitet blev Napoleons nevø, Ludvig-Napoleon, valgt til præsident. Efter et statskup i 1850 kunne han lade sig udråbe til kejser af Frankrig,

.................................................

PAriserkoMMUNeN 1871Pariserkommunen opstod efter Frankrigs nederlag til Tyskland i 1871 og kejser Napoleon 3.s abdikation (han gik af som konge). Lederne var primært socialister og andre venstre-orienterede. Pariserkommunen fik aldrig den store gennemslagskraft i resten af Frankrig, som de øvrige revo-lutioner havde haft. I stedet lykkedes det Frankrigs regering at nedkæmpe opstanden med regeringstropper.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

b Efter revolutionen i 1789 blev Paris kendt som revolutionernes uofficielle hovedstad. I 1830 gik det atter løs. Billedet er malet af Eugene Delacroix i 1833 og hedder Friheden leder folket.

79284_historie7_.indd 78 1/25/10 10:38 AM

79

ANDre revoLUtioNerSelv om dette kapitel har handletom Den franske Revolution i 1789,og selvog selvog om der siden har været flererevolutioner i Frankrig, har Frank-rig ikkerig ikkerig »eneret« på revolutioner.Der har været mange andre revolu-tioner rundt om i verden. Den nokmest kendte revolution i nyere tider Den kinesiske Revolution.

Kina havde i mange tusind årværet et stort og magtfuldt og magtfuldt og kej-serrige, indtil det i 1912 blev enrepublik, hvor folket fik politiskindflydelse. Men efter republikkensindførelse udbrød der borgerkrig,hvor forskellige generaler kæmpedeom magten. Borgerkrigen endtemed at general Chiang Kai-shek Chiang Kai-shek Chiang(1887-1975) fik magten i det mesteaf Kina.af Kina.af

Kommunisterne i Kina var mod-standere af Chiang af Chiang af Kai-sheks Chiang Kai-sheks Chiang styre,og efterog efterog 2. verdenskrig, hvor Kinavar besat af Japan, af Japan, af udbrød der en

kommunistisk revolution. Underledelse af Mao af Mao af Tse-tung (1893-1976) Tse-tung (1893-1976) Tse-tungvandt kommunisterne over ChiangKai-shek i 1949 og dannede og dannede og Denkinesiske Folkerepublik. ChiangKai-shek flygtede til øen Taiwan,hvor han dannede en ny stat.

En anden kendt kommunistiskrevolution er Den russiske Revolu-tion i 1917. Her gjorde arbejdernemed Lenin (1870-1924) i spidsenoprør mod zarstyret. Zaren blev hen-rettet, og Lenin og Lenin og indførte et kommu-nistisk styre. Herefter blev Ruslandkaldt for Sovjetunionen indtil 1991,hvor kommunisterne blev sat frastyret. I dag er dag er dag Rusland en demo-kratisk stat.

Hvorfor revoLUtioN?De fleste revolutioner i verdenshi-storien har været rettet mod ene-vældige herskere og rige og rige og magthave-re. Disse revolutioner er udkæmpetaf arbejdereaf arbejdereaf og bønder og bønder og – her kan

man altså tale om revolutioner »franeden af«. Men der har også væretrevolutioner »fra oven«. Fx gen-nemførte den østrigske kejser Josef2. (1741-1790) en række reformer(ændringer) til gavn for de alminde-lige borgere i landet. Det betød, atbønderne fik bedre forhold, og han og han oggav også pressen stor frihed til atskrive, hvad de ville.

Men når alt kommer til alt,forbindes revolutioner først ogfremmest med oprør »fra neden«,og disseog disseog oprør har i langt de flestetilfælde været voldsomme og blo- og blo- ogdige – eller som Mao, lederen af den af den afkinesiske revolution, sagde: »revo-lutioner er ikke noget teselskab!«

Mange revolutioner er voldeligeog kosterog kosterog tusindvis af menneske- af menneske- afliv. Men revolutioner kan ogsåvære fredelige. I 1974 afsatte enportugisisk militærenhed landetsdiktatoriske styre, der havde sid-det ved magten siden 1920’erne.Den militære enhed satte nelliker ideres geværløb. På den måde vistede, at de ville undgå blodsudgydel-ser. Begivenheden kaldes derforNellikerevolutionen. Den førte til, atPortugal blev et demokrati.

d I 1949 dannede Mao Tse-tung Den Tse-tung Den Tse-tung ki-nesiske Folkerepublik, og han og han og begyndte atgennemføre en kommunistisk revolution. Denkostede millioner af mennesker af mennesker af livet. Allige-vel blev Mao dyrket – næsten som en gud.

d Oprørerne fra Pariserkommunen gør klar til at forsvare sig mod sig mod sig regeringstropperne.

79284_historie7_.indd 79 1/25/10 10:38 AM

80

viDere ArBeJDe»revoLUtioNer* I historiens løb har der været mange andre revolutioner end den, der

foregik i Frankrig i slutningen af 1700-tallet. Individuelt eller i grupper kan I arbejde med forskellige eksempler. I kan bl.a. undersøge:

\ Hvorfor kom revolutionen?\ Hvad udløste den? Hvem tog initiativet? Hvem var lederne? Hvordan fik/tog de magten?\ Hvad var målet for de revolutionære?\ Hvad skete der under revolutionen?\ Hvad blev resultatet?\ Hvilke konsekvenser har revolutionen i dag?

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 80 1/25/10 10:39 AM

81

ekseMPLer På revoLUtioNerVed nogle af revolutionerne af revolutionerne af er der forslag til bøger.I kan finde flere oplysninger på internettet.

......................................................................................Den amerikanske Revolution (Uafhængighedskrigen 1775-83)

Ross, Stewart: Den amerikanske revolution, 2001Julirevolutionen, Frankrig, 1830Revolutioner i Europa, 1848

Grant, R. G.: 1848 – revolutionernes – revolutionernes – år, 1996Pariserkommunen, 1871

Den filippinske Revolution, 1896-98Jensen, Finn Skaarup: Filippinerne – et – et – land i land i land Sydøstasien i Sydøstasien i , 2002

Den russiske Revolution, 1917Dowswell, Paul: Den russiske revolution. 25. oktober 1917, oktober 1917, oktober 2003

Den mexicanske Revolution (Borgerkrig), 1910-30Madrid, Juan: Durangos kanoner, 2000 (roman)

Den kinesiske Revolution, 1949Holm Svendsen, Niels: Den kinesiske revolution.Kinas historie fra 1900 til vore til vore til dage, 1989

Opstanden i Ungarn, 1956Ross, Stewart: Kommunismens sammenbrud,2005

Den cubanske Revolution, 1959Gibb, Tom: Fidel CastroFidel CastroFidel – leder af leder af leder Cubas af Cubas afrevolution, 2000

Nellikerevolutionen i Portugal, 1974Den iranske revolution, 1979

Rosendal, Ulla Lange: Hvem er iranerne? er iranerne? er 2001

e I juli 1830 udbrød der igen en revolution i Frankrig. Den be-gyndte, da pariserne og dele af militæret af militæret af gjorde oprør mod kon-gen, Karl 10., der flygtede til Storbritannien. Også i andre landevar der utilfredshed med, at kongerne havde for stor magt.

Billedet viser, at Juli-revolutionen i Paris inspirerede folk iandre lande til at gøre oprør. Det skete i Antwerpen i Belgien,i flere tyske byer og lande som Braunschwig, Dresden, Hanau,Kurhessen og Leipzig samt i den polske by Warszawa.

79284_historie7_.indd 81 1/25/10 10:39 AM

82

At ArBeJDe MeD Historie»storMeN På BAstiLLeN – et sYMBoLDagen for Stormen på Bastillen, den 14. juli, er den franske nationaldag. Mange ser stormen som starten på Den franske Revolution. Som du har læst, var der andre hændelser, der førte til revolutionen. Sammenlignet med andre begivenheder var selve Stormen på Bastillen ikke særlig dra-matisk. Og hvis stormen ikke var blevet kædet sammen med revolutio-nen – eller hvis begivenhederne ikke havde udviklet sig til en revolution, ville Stormen på Bastillen for længst være glemt.

Men Stormen på Bastillen er blevet et symbol på både revolutionen symbol på både revolutionen symbolog Frankrig. I dag er der intet tilbage af den gamle fæstning – kun en trafikeret plads, der er opkaldt efter fæstningen.

* Mange kunstnere har i tidens løb malet billeder af Stormen på Bastil-len. Find 5-7 forskellige eksempler. Søg med ordene »bastille« + »1789« på fx http://pro.corbis.com og http://www.bridgemanart.com.Analysér og sammenlign billederne fx ud fra følgende:

\ Hvornår er billederne malet/tegnet – og af hvem?\ Hvilke hændelser under Stormen har kunstnerne lagt vægt på at fremstille?\ Har nogen kunstnere malet efter eller ladet sig inspirere af andre? Hvordan?\ Hvordan passer kunstnernes fremstilling med kapitlets?

d Midt på Bastille-pladsen står den 51,5 m høje Colonne de Juillet (Julisøjlen) med de Juillet (Julisøjlen) med de JuilletFrihedens Genius (Frihedens natur eller væsen). Den blev rejst som et mindesmærke over de, der kæmpede mod kongemagten i juli 1830. I rum under søjlen er 500 af de, der blev dræbt under de blodige kampe, begravet.

revoLUtioN oG oMvæLtNiNG

79284_historie7_.indd 82 1/25/10 10:39 AM

83

Historiske MiNDes-Mærker oG MiNDesteDer* Colonne de Juillet (Julisøjlen) er et eksempel på et mindesmærke.

Rundt om i Danmark findes der også mange mindesmærker ogmindesteder. De er rejst og oprettet, fordi nogen – måske lokalbe-folkningen eller regeringen – har ønsket, at folk skal huske bestemtepersoner, begivenheder eller andet. I Danmark er mindesmærker ty-pisk en sten eller en skulptur. Men veje og pladser, der er opkaldt efteren person eller en begivenhed, er også en slags mindesmærker ellermindesteder. Også i det område hvor du bor, er der mindesmærker,som du/I kan undersøge nærmere, fx:

\ Hvem eller hvad er mindesmærket for?\ Undersøg, hvad personen har gjort – eller – eller – hvad der er sket, siden

man har rejst et mindesmærke.\ Hvornår, af hvem af hvem af og med hvilken begrundelse

er mindesmærket rejst?\ Hvilken betydning har mindesmærket i dag?

(I kan spørge folk fra lokalområdet, hvad demener om mindesmærket).

viL DU viDe MerePå Kulturarvstyrelsens sidehttp://kulturarv.dk/monument/kan I finde ca. 2.600 nationalemindesmærker. Der er helt sikkertogså flere i din/jeres by eller egn.

79284_historie7_.indd 83 1/25/10 10:39 AM

79284_historie7_.indd 84 1/25/10 10:39 AM

sLAveri – før oG NU

êUlrik Grubb

79284_historie7_.indd 85 1/25/10 10:39 AM

86

HistorieN oM frANcis Bok

Hej, mit navn er francis Bok. Jeg vil fortælle dig om mine oplevelser.

En aften i 1986, da jeg var syv år gammel og boede i Sudan, bad min mor mig om at gå til markedet for at sælge nogle æg og bønner. Jeg tog til markedet, hvor de arabiske militser fra det nordlige Sudan kom og dræbte menneskene om-kring mig og tog mig til fange sam-men med mange andre børn. Og da de var færdige og havde ødelagt alt på markedet, blev vi alle tvunget til at gå mod nord. De gav mig til en mand ved navn Giemma Abdul-lah, som tog mig til sin gård. Han beordrede tre børn til at slå mig, og de råbte hele tiden til mig: »Abeed, Abeed«.

En dag, nogle måneder senere, da jeg havde lært noget arabisk, spurgte jeg ham, hvorfor han og hele familien kaldte mig Abeed, som betyder »sort slave«, og hvor-for de tvang mig til at sove med dyrene. Jeg spurgte også, hvorfor der ikke var nogen, der holdt af mig. Hans svar var slag. Han fik fat i en stav og slog mig. Han sagde

d I ti år var Francis Bok slave. Men han kalder sig en heldig mand, fordi det lyk-kedes ham at flygte. I dag rejser han rundt i USA og fortæller om nutidens slaveri. Men hvad er slaveri, og hvorfor bliver nogle mennesker gjort til slaver? Hvornår opstod slaveriet, og hvorfor er det ikke for længst afskaffet?

ê

sLAveri – før oG NU

79284_historie7_.indd 86 1/25/10 10:39 AM

87

til mig, at jeg aldrig nogensinde skulle stille sådanne spørgsmål. To dage senere kom han til mig og sagde: »Grunden til, at vi kalder dig Abeed – sort slave – og tvinger dig til at sove med dyrene, er, fordi du er et dyr«. Jeg græd hver eneste dag – både om dagen og om nat-ten. De følte aldrig – aldrig nogen sinde – den smerte, som jeg måtte lide, og den lidelse, som jeg måtte udholde som et lille barn.

fLUGteNJeg besluttede mig for at flygte fra gården. Det var på tide, at jeg flygtede fra denne familie og fandt et sted, hvor jeg kunne være fri og blive behandlet som et menneske. Da jeg var 14 år, forsøgte jeg første gang. Men mit første flugt-forsøg mislykkedes, for jeg vidste ikke, i hvilken retning jeg skulle gå. Jeg var kun syv år gammel, da jeg kom til dette samfund, og jeg vidste ikke, hvor jeg var. Der var en, der så mig og bragte mig tilbage til min herre. Jeg ventede tre år mere og forsøgte ikke igen, før jeg var 17 år gammel. Det var i 1996. Jeg besluttede, at det nu var på tide at komme væk, og jeg tog min ende-lige beslutning om at flygte. I ti år havde jeg tjent min herre som en slave. Og nu lykkedes det mig at flygte og komme til hovedstaden Khartoum. Her var jeg i to år, og endelig lykkedes det mig i 1998 at komme til Cairo i Egypten.

i UsAMed hjælp fra FN kom jeg i 1999 til USA til Fargo i North Dakota. I 2000 besluttede jeg at arbejde med den amerikanske anti-slaveriorga-nisation fra Boston for at bekæmpe slaveriet i hele verden. I dag holder jeg foredrag på mange folkesko-ler, gymnasier, universiteter og forsamlinger i kristne kirker og i jødiske synagoger. Jeg fortæller min personlige historie på vegne af

mit sudanesiske folk og de 27 mil-lioner mennesker, der i dag stadig er slaver rundt på hele jorden. Jeg vil bruge min frihed til at befri dem, som stadig er underlagt de vilkår, som jeg var underlagt i ti år. For i ti år lå jeg vågen om natten og tænkte på, hvem der skulle komme og befri mig. Og jeg er lykkelig for, at det virkelig lyk-kedes for mig at få min frihed, og det er derfor, jeg kalder mig selv en heldig mand.

E G Y P T E NS A U D I - A R A B I E N

De t R ø d e H

a v

L I B Y E N

T C H A D

CENTRAL-AFRIKANSKE

REPUBLIK

DEMOKRATISKE REPUBLIKCONGO UGANDA KENYA

Nyamlell

ERITREA

JORDAN

I R A KISRAEL

S U D A N

E T I O P I E N

Khartoum

Kairo

Nilen

Fargo,North Dakota,

USA

Byen, hvorfraFrancis Bok blev bortført

0 500250

km

c Francis Boks rejse.

79284_historie7_.indd 87 1/25/10 10:39 AM

88

tiDstAvLe..................................................................................................................................................

ca. 3.600 f.v.t Første billede af slaver (krigsfanger) i Mesopotamien..................................................................................................................................................

ca. 500 f.v.t-500 Den græske og romerske oldtid..................................................................................................................................................

73-71 f.v.t. Spartakus’ slaveoprør..................................................................................................................................................

ca. 800-1050 Vikingetiden i Norden..................................................................................................................................................

1488 Portugiserne når Afrikas sydspids (Kap det Gode Håb)..................................................................................................................................................

1492 Columbus når Vestindien (og senere Amerika)..................................................................................................................................................

1658 Danmark erobrer forter på Guldkysten i Afrika..................................................................................................................................................

1672 Første danske koloni i Vestindien, Skt. Thomas..................................................................................................................................................

1789 USA ophæver slavehandel fra 1808..................................................................................................................................................

1792 Danmark ophæver slavehandel fra 1803..................................................................................................................................................

1807 Storbritannien forbyder slavehandel..................................................................................................................................................

1833 Storbritannien forbyder slaveri, gennemført 1838..................................................................................................................................................

1848 Peter von Scholten afskaffer slaveriet på de dansk-vestindiske øer..................................................................................................................................................

1865 Slaveriet forbydes i USA..................................................................................................................................................

1948 FN’s »Verdenserklæring om Menneskerettighederne« forbyder slaveri..................................................................................................................................................

1963 Martin Luther King, jr. holder sin berømte tale »I Have A Dream«..................................................................................................................................................

1983 Mauretanien afskaffer som det sidste land i verden slaveri..................................................................................................................................................

2005 FN-organisationen ILO skønner, at der findes 12,3 mio. slaver i verden..................................................................................................................................................

ê

sLAveri – før oG NU

79284_historie7_.indd 88 1/25/10 10:39 AM

89

BAGGrUND

sLAveri – HvAD er Det?En slave er et menneske, der ikkekan bestemme over sit eget liv el-ler over sin egen krop. Slaveejerenhar kontrol med alt. Slaveejerenkan, når han vil, sælge slaven ellerudleje ham eller hende, til hvemhan vil. Hvis slaven ikke gør, somhan eller hun får besked på, kanslaven blive straffet på alle muligemåder, og slaveejeren og slaveejeren og kan enddaslå slaven ihjel uden at blive straf-fet. Slaven er med andre ord heltmagtesløs overfor slaveejeren ogmå finde sig i sig i sig alt, ligesom FrancisBok.

De to vigtigste årsager til slaverier krig og krig og krig fattigdom. og fattigdom. og

Hvis man taber en krig, kansejrherren bestemme, hvad derskal ske med taberne. I mangetilfælde har et af de af de af vigtigsteformål med en krig netop krig netop krig været atskaffe slaver. Det værste eksempelpå dette kender vi fra Afrika. Herførte forskellige afrikanske folktidligere krige mod hinanden. Etvigtigt formål med disse krige varat skaffe krigsfanger, der kunnesælges som slaver. Millioner af sor- af sor- afte blev solgt som slaver og sendt og sendt og påkaravanevejene gennem Sahara tilNordafrika og den og den og arabiske verden.Atter andre millioner blev solgtved Afrikas vestkyst til europæiskeog amerikanskeog amerikanskeog købmænd og sendt og sendt og

over Atlanterhavet til plantagernei Amerika.

Fattigdom har gennem historienværet en anden vigtig grund vigtig grund vigtig tilslaveri. I mange samfund har defattige været nødt til at sælge sigselv eller deres børn, hvis de harværet i gæld og ikke og ikke og har kunnetbetale det, som de skyldte. Ellerdet kunne være, at høsten var slåetfejl måske på grund af tørke. af tørke. af Istedet for at dø af sult, af sult, af kunne manvælge at sælge sig selv sig selv sig eller sinebørn til nogle andre i samfundet,

der kunne give mad, så man kunneoverleve. I dag er dag er dag det situationenfor millioner af børn af børn af i de fattigsteaf ulandene.af ulandene.af For at overleve måde arbejde hele dagen uden at gåi skole for at tjene penge til deresfamilie.

Slaveri har været en helt normaldel af næsten af næsten af alle de samfund, somvi kender til op igennem historien.Slaver kunne være af alle af alle af hudfar-ver, køn, tro eller alder.

d En slaveauktion i den amerikanske stat Virginia. Tegningen er fra det engelskeblad London Illustrated News, 16. februar 1861.

79284_historie7_.indd 89 1/25/10 10:39 AM

90

æNDret sYN På sLAveriI 1700-tallet skete der noget. Der bredte sig den opfattelse, at »alle mennesker er skabt lige« med »ret-ten til liv, frihed og stræben efter lykke«, som der står i den ameri-kanske Uafhængighedserklæring fra 1776. De fleste mente, at det kun gjaldt de hvide, men efter-hånden mente flere og flere, at det burde gælde for alle folkeslag på jorden, også de sorte slaver. Lande-ne i Europa og Amerika afskaffede slaveriet i løbet af 1800-tallet, og der blev vedtaget en række erklæ-ringer, der forbød slaveri. En af de berømteste er FN’s Verdenserklæ-ring om Menneskerettighederne fra 1948. Nogle steder fortsatte slaveriet langt ind i 1900-tallet, og som det sidste land afskaffede Mauretanien i Nordafrika først slaveriet i 1983.

Hvorfor skal man beskæftige sig med noget så umenneskeligt og forfærdeligt som slaveri? En kendt forsker i slaveriets historie har svaret sådan: »Vi må studere slaveriet for at holde fast i vores hukommelse, forstå vores verden og for at undersøge menneskets na-tur«. Malcolm X (1925-1965. Sort borgerretsforkæmper i USA) sagde: »Historie er et folks hukommelse, og uden en hukommelse bliver mennesket til et laverestående dyr.«

fN oG sLAveriVerdensorganisationen FN vedtog i 1948 Verdenserklæring om Menneskerettighederne, hvor det blev slået fast, at mennesket var frit, og at slaveri var forbudt:

Artikel 1.Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettighe-der. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 4.Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slave-handel under alle former skal være forbudt.

d FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948.

sLAveri – før oG NU

79284_historie7_.indd 90 1/25/10 10:39 AM

91

De første sLAver?Vi ved ikke, hvornår slaveriet opstod første gang. Men der er ingen tvivl om, at det er opstået for meget lang tid siden. Samti-dig ved vi også, at det kendes fra mange forskellige steder på jorden og i alle udviklede samfund, hvor mange mennesker har boet tæt på hinanden. Til den ældste historie for mange tusind år siden har vi ingen sikre skriftlige kilder, men vi har et billede fra Mesopotamien i det nuværende Irak fra ca. 3.600 år f.v.t., der viser hvordan nogle mennesker er bundet, mens en vagt eller en soldat holder øje med dem. Disse mennesker er krigsfan-ger, og det er næsten sikkert, at de er blevet solgt som slaver.

Vi ved heller ikke, hvor mange slaver der var i oldtidens samfund. Men historikere mener, at de ikke udgjorde mere end nogle få procent af befolkningen. Langt de fleste slaver har været slaver i alminde-lige hjem, hvor de skulle arbejde i marken, lave mad, gøre rent, hente vand og meget andet i en alminde-lig husholdning i det gamle Meso-potamien eller Ægypten.

DeLeMNe 1sLAveriet i oLDtiDeN

d Krigsfanger omkring år 3.600 f.v.t. Tegning af figurer på et segl fra byen Uruk.

d Tegning fra en ægyptisk grav fra 1.700-1.400 f.v.t., der viser slavepiger, der kæmper om de korn, som spildes, mens mændene bærer høsten ind.

79284_historie7_.indd 91 1/25/10 10:39 AM

92 sLAveri – før oG NU

sLAveriet i GrækeNLAND oG roMCa. 500 år f.v.t. opstod der omkring Middelhavet to kulturer – den græske og den romerske, som fik stor betydning for udviklingen i Europa og verden op til i dag. Den græske kultur havde sin storheds-tid ca. 500-300 f.v.t., og Romerriget var dominerende i hele området omkring Middelhavet fra omkring 200 f.v.t. til omkring år 500 e.v.t., altså 700 år. Slaverne havde meget forskelli-ge vilkår. Man kender beretninger om slaver, der både i Grækenland og Rom var tvunget til at arbejde i miner under forfærdelige vilkår. Det betød, at de i løbet af få år var slidt op og døde som følge af de usle arbejdsforhold, forurening og sult. Mange slaver havde også elendige leveforhold i landbruget og i hjem-mene med nedslidende og farligt arbejde. Men der var også de slaver, som havde gode jobs som håndværkere eller hjælpere for de rige borgere i byerne. Disse slaver kunne endda se frem til, at de kunne blive frigi-vet. Enten kunne de spare penge op, eller deres slaveejer kunne frigive dem. Havde en slave tjent sin herre trofast, fik slaven ofte sin frihed, når slaveejeren døde. Men det var alligevel de færreste, som kunne se frem til dette. Langt de fleste slaver måtte se i øjnene, at de selv ville dø som slaver efter et kort og slidsomt liv. Og ikke nok med det: Deres børn ville også blive slaver, som blev solgt på sla-vemarkedet, uden at slaven kunne forhindre det.

sLAverNes oPrørEn særlig gruppe slaver var dem, der blev udtaget som gladiatorer. Gladiatorer var krigsfanger, som i særlige fangelejre blev oplært til at kæmpe mod vilde dyr eller med for-skellige våben mod hinanden. I Ro-merriget blev gladiatorkampe med tiden en offentlig forlystelse, og folk strømmede til cirkus, når en rig person eller politiker havde sørget for en kamp. De færreste gladiato-rer overlevede længe, men enkelte heldige – eller dygtige – nåede både stor berømmelse og frigivelse. En gladiator, Spartakus, blev også berømt, men på en helt anden måde. Han anførte i årene 73-71 f.v.t. det mest berømte slaveoprør i historien. Sammen med 70 andre gladiatorer brød han ud af en gla-diatorlejr i året 71, fik fat på nogle våben og slog sig ned på bjerget Vesuv, hvor flere andre slaver og fattige sluttede sig til ham. I løbet af de næste to år voksede hans hær

* kiLDe 1 / dI Romerriget brændemærkede man slaverne. Det betød, at man satte et tegn på et synligt sted på slavens krop med glødende jern. Fra omkring år 100 gik man væk fra dette. I stedet satte man en jernring eller mærke om slavens hals med ejerens navn. På dette slavemærke fra 300-tallet står der: »Hold mig fast, så jeg ikke flygter og aflever mig til min herre Euviventius i Cal-listus hus«.

79284_historie7_.indd 92 1/25/10 10:39 AM

93

med op til 90.000 mænd og kvin-der, og det lykkedes ham i mange slag at slå de store hærstyrker, som Rom sendte ud mod de oprør-ske slaver. Men til sidst lykkedes det en romersk hærfører at splitte Spartakus' styrker, og han faldt selv i kampen. Som hævn og til skræk og advarsel blev 6.000 af de overlevende korsfæstet på vejen ind til Rom. Spartakus' oprør var hverken det første eller det sidste i verdenshistorien – og heller ikke det mest vellykkede. Men det viste, hvilken styrke slaverne havde, hvis de holdt sammen. Det romerske slaveri var på de fleste områder en fortsættelse af det slaveri, som man kendte fra Grækenland og de tidligere samfund i oldtiden. Men det æn-drede sig omkring år 200 f.v.t. På

d Spartakus, som han så ud i en amerikansk film fra 1960. Han blev spillet af den berømte skuespiller Kirk Douglas.

* Kilde 2 / bBilledet af gladiatorer er fra Rom. Det er lavet som mosaik (små farvede sten) omkring år 300. Gladiatoren til venstre skal give sin modstander (uden for billedet) dødsstødet. I midten ser vi gladiatorer, der kæmper med net og våben. Til højre en gladiator, der kæmper mod et vildt dyr.

det tidspunkt førte Romerriget mange krige mod andre folk, som de vandt. Det betød, at de fik et kæmpe antal krigsfanger, der kunne gøres til slaver. Disse slaver blev købt af rige romere, der brugte slaverne på store godser. Godserne blev drevet af en forvalter, der selv var slave, og han kunne have fra nogle få til flere hundrede slaver, der passede dyrene, dyrkede jor-den, lavede vin og dyrkede oliven. Man regner med, at der var en million slaver på godserne ud af en samlet slavebefolkning på ca. to millioner omkring år 1. Slaveriets betydning blev mindre i de sidste par hundrede år frem mod Romer-rigets opløsning omkring år 500. Der kom meget færre krigsfanger, som kunne gøres til slaver, og mange slaver blev frigivet.

* Kilde 3 / cGladiatorer i kamp. Tegningen er fra 1934.

79284_historie7_r2.indd 93 1/28/10 3:22 PM

94 sLAveri – før oG NU

* kiLDe 4 / DeN oMHYGGeLiGe sLAveeJerColumella*Columella* levede i det første århundrede. Han skrev en bog om, bog om, bog hvorledes denromerske slaveejer kunne få mest ud af sin af sin af landejendom. Han skulle bl.a. sørgefor, at forvalteren, der selv var slave, udførte sit arbejde rigtigt:

»Jeg inspicerer»Jeg inspicerer»Jeg arbejdshusets slaver for at undersøge, om slaverne er lænket for-svarligt, om rummene selv er tilstrækkeligt sikrede og bevogtede, og bevogtede, og om forvalterenhar fængslethar fængslethar eller løsladt eller løsladt eller nogen uden herrens vidende. […] Jeg belønner Jeg belønner Jeg også belønner også belønner dem,der opfører sig flittigt sig flittigt sig og energisk. og energisk. og Også de frugtbare kvinder, som bør belønnes,når de har fået et bestemt antal børn, giver jeg af jeg af jeg og af og af til og til og hvile. Ja og af og af og til af til af friheden,når de har opdraget flere børn. Thi de, der har fået tre børn, får fritagelse fraarbejde, og de, og de, og der har fået flere, får dertil friheden. Denne kombinerede retfær-dighed og omsorg og omsorg og fra omsorg fra omsorg familiefaderens side tjener i høj grad til at forøge formuen.«

(Kilde: Jesper Carlsen og Hanne og Hanne og Løfholm: Slaver i Romerriget, 1981)

* kiLDe 5 / sLAver er oGså MeNNeskerDen*Den* berømte romerske politiker og forfatter og forfatter og Seneca (4f.v.t.-65) mente, at man burde behandle slaverne ordent-ligt. Og han Og han Og slutter et brev med denne opfordring:

»Tænk du derfor på, at den, som du kalder slave, kom-mer af samme af samme af sæd, som du selv. Han nyder den sammeluft, ånder lige så fuldt som du selv, lever som du, dørsom du. Han kan lige så godt opleve at se dig som dig som dig slave,som du kan opleve at se ham som fri mand. Dengang da Dengang da DengangVarrus (romersk hærfører) led sit nederlag, blev mangefolk af den af den af mest glimrende herkomst gjort til slaver […].En blev kvæghyrde, en anden vogter af en af en af barbarhytte.Gå nu hen og foragt og foragt og et menneske, der er i den stilling,som du muligvis kan komme til at gå over i, alt mens duforagter den.«

(Kilde: Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus 1, 2007)

* kiLDe 6 / eHusslaver blev brugt til mange ting. Ved selskaberskulle slaverne være tjenere, og nogle og nogle og skulle huskebøger og historier og historier og udenad. Hvis slaveherren krævededet, skulle slaven kunne fortælle »en bog«, som herpå billedet. Billedet er fra 1970.

79284_historie7_.indd 94 1/25/10 10:40 AM

95

SpørgSmål til kildernekilde 1

* Hvorfor gav man slaverne et slavemærke eller en ring med navn på omkring halsen?

* Overvej, om der kun var ulemper ved at være slave i Romerriget?

kilde 2 + 3

* Hvilke forskelle og ligheder er der mellem kildernes afbildning af gladiatorkampe?

* Hvordan vil du forklare forskellene?

* Hvilken kilde, synes du, er den bedste, hvis man vil vide noget om gladiatorkampe? Begrund.

kilde 4 + 5 + 6

* Columella (kilde 4) mener, at man skal behandle slaverne ordentligt, men han er optaget af noget helt andet. Hvilket?

* Hvorfor skal kvindelige slaver, der føder mange børn, behandles særlig godt?

* Hvorfor skal man ifølge Seneca (kilde 5) behandle sine slaver ordentligt?

* Hvilken forskel er der i kilde 4 og 5’s opfattelse af slaven?

* Hvad fortæller forskellene om synet på slaver i Romerriget?

* Hvilket syn på slaveriet kommer til udtryk i kilde 6?

* Har det en betydning, at billedet er malet langt senere, end situationen fandt sted?

* Forestil dig, at du levede i Romerriget omkring år 100. Opstil tre argumenter for og tre argumenter imod slaveri.

* Også i dag lever millioner af mennesker som slaver. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem at være slave i dag og tidligere?

*

79284_historie7_.indd 95 1/25/10 1:08 PM

96 sLAveri – før oG NU

Slaveriet har også været en del af det danske samfund i oldtiden. Men i Norden kaldte man det ikke slaver, men trælle. Trællene blev hentet på vikingernes togter ude i Europa, hvor man var på jagt efter ting af værdi. Det kunne være guld og sølv, men også trælle, som man selv kunne udnytte eller sælge på markeder. I de nordeuropæiske byer og klostre blev det fortalt, hvordan vikingerne angreb, og i et af klostrene i det nuværende Belgien skrev en forfærdet munk i året 880: »Vikingerne hærgede byen Tournai og alle klostrene ved (floden) Schelde med jern og ild. De dræbte landets beboere eller førte dem i fangenskab.«

DeLeMNe 2vikiNGerNes træLLe

vikiNGerNes toGterVikingerne kom meget langt omkring. De rejste i deres skibe langs Europas kyster helt ned til Middelhavet. De sejlede også ned langs de russiske floder og mødte købmænd fra den arabiske verden. Men mest impone-rende var det nok, at de kunne sejle over det åbne hav til Færøerne, Island, Grønland og helt til Amerika.

* kiLDe 7 / cI 793 plyndrede vikinger klosteret på øen Lindisfarne ved den engelske kyst. Tegningen fra 1920 viser, hvor-dan vikingerne bortfører munkene for at sælge dem som slaver.

79284_historie7_.indd 96 1/25/10 10:40 AM

97

* kiLDe 8 / vikiNGerNe koMMer!Munken Abbo fortæller om et vikingeoverfald i Seine-dalen (Frankrig) 895:

»Faktisk sker det atter, jeg siger det med en skælven af sorg, det sker altså, at de grusomme hedninger på ny nærmer sig. De ødelægger landet; de dræber dets beboere; på deres strejftog lusker de omkring byerne og omkring kongens boliger. De bemægtiger sig bønderne, lænker dem, sender dem hinsides havet [...]«

* kiLDe 9 / riGs vANDriNGDet islandske digt Rigs­vandring blev nedskrevet i midten af 1300-tallet. Guden Rig rejste rundt i verden og besøgte tre forskellige ægtepar i den første tid på jorden. Ud af det kommer der tre forskellige samfundsslægter: trællene, den frie bondeslægt og høv-dingeslægten.

Om trællen fortælles det:

»På hænderne havde han rynket hud, krogede knoer, tykke fingre, fult (grimt), ansigt, ludende ryg og lange hæle.

Han bragte det snart til at bruge kræfterne, at binde bast og at gøre sig byrder, ris bar han hjem på ryggen daglig.«

Og om­trællens­kone hedder det:

»Til huset kom en hjemløs pige, med snavs under fødderne, solbrændte arme, plat [flad] næse.«

Og deres slægt skal gøre det hårde arbejde:

»De lægtede gærder op,gødede agrene,lagde grise til,vogtede gederog gravede tørv.«

b Der findes mange malerier, der viser vikingernes drabelige og dramatiske plyndringer. Dette maleri fra 1894 viser en ung kvinde, der bortføres af vikinger.

79284_historie7_.indd 97 1/25/10 10:40 AM

98 sLAveri – før oG NU

eN træLkviNDe DræBesVed de russiske floder mødte vikin-gerne arabiske købmænd, og disse kunne hjemme fortælle om, hvorle-des vikingerne opførte sig. En af de arabiske købmænd fortæller: » Når en høvding blandt dem er død, siger hans familie til hans trælkvinder og tjenere: »Hvem af jer vil dø sam-men med ham?« Da siger en af dem: »Jeg«. Og når vedkommende har sagt det, er han nødt til det, således at det ikke står ham frit for at for-tryde. Hvis han ville det [fortryde], ville det ikke blive tilladt. De fleste, der gør dette, er trælkvinder.«

Den arabiske købmand fortæller i en levende beretning om, hvorledes trælkvinden, der har sagt ja, bliver drukket fuld, og mens mændene larmer ved at slå på skjoldene, bliver trælkvinden kvalt med et reb. Det hele slutter med, at den døde høvding, den dræbte trælkvinde

samt høvdingens våben og heste bli-ver brændt på et vikingeskib, der er slæbt op på land. Man kan ikke lade være med at tænke på, om trælkvin-den virkelig ofrede sit liv frivilligt, eller om hun på den ene eller anden måde blev tvunget til det.

Ud over de skrækslagne munke og de arabiske handelsmænd på de russiske floder har vi andre kilder, der fortæller os, at der var trælle i vikingetidens samfund. Der findes nogle få runesten, der fortæller om trælle, men kun én fra Danmark. Men det er måske ikke så mærke-ligt, for hvem ville omtale de laveste i samfundet – trællene – på en stormands gravsten? Her kan vi få hjælp fra nogle af de grave fra vikin-getiden, som er blevet fundet. Der kan man nogle gange se, at der sam-men med en rig mand eller kvinde med smykker og våben er et skelet uden smykker eller våben, som ser ud til at have været bundet.

Hvor MANGe træLLe vAr Der?Var Danmark et slavesamfund i vikingetiden? Det ved vi ikke. Nogle historikere mener, at der var mange trælle i Danmark, og at Danmark derfor var et slavesam-fund. Andre historikere siger, at vi ud fra de få kilder, der fortæller om slaver, ikke kan vide det med sik-kerhed. Vi ved, at der har været en underklasse, som var meget dårligt stillet. Men var de alle trælle? Må-ske dukker der engang nogle flere kilder op, som kan hjælpe os med at besvare dette spørgsmål.

Efter vikingetiden i den tid-lige middelalder i 11-1200-tallet forsvandt trællene lige så langsomt ud af historien i Europa. Måske har det noget at gøre med kristen-dommen, der blev den officielle re-ligion i Danmark kort før år 1.000. Men vigtigere har det nok været, at vikingernes plyndringer hørte op, og der ikke mere var brug for den type slaver i samfundet. Den samme udvikling fandt sted i den nordlige og vestlige del af Europa, hvor slaveriet mistede sin betyd-ning. I Østeuropa og i Sydeuropa fortsatte slaveriet. Det fik stor betydning, da portugiserne og spa-nierne i 1400-tallet fandt søvejen syd om Afrika og til den helt nye verden i Amerika.

b Til venstre på billedet ses en mandlig træl begravet med sin »frue«. Hans fødder er bundet sammen, og der er tydelige tegn på, at hans hals er blevet brækket. Til højre ses trællens frue. Hun er begravet med våben (ses ikke på billedet), som viser, at hun var en vigtig kvinde. Oven på kvinden er lagt store sten. Det kunne tyde på, at folk ikke var interesserede i, at hun »forlod« graven igen.

79284_historie7_.indd 98 1/25/10 10:40 AM

99

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 7

* Hvilket indtryk giver tegneren af vikingerne?

* Hvilket indtryk giver tegneren af munkene?

* Hvilke virkemidler bruger tegneren for at give dette indtryk?

* Hvor troværdigt mener du, at tegneren fremstiller begivenheden? Begrund.

* Hvad ville du ændre ved tegningen, hvis du ville afbilde vikingerne som mindre brutale plyndringsmænd?

kiLDe 8

* Hvad gør vikingerne ifølge kilden?

* Hvordan passer kildens beskrivelse med kilde 7?

* Hvem har skrevet kilden?

* Kan det forklare, hvorfor han er så vred på vikingerne? Hvorfor?

kiLDe 9

* Hvordan beskrives trællens udseende.

* Hvordan beskrives trællens arbejde.

* Vi ved ikke, hvem der har fortalt denne historie. Men hvem tror du ville skildre trællene på denne måde?

*

79284_historie7_.indd 99 1/25/10 10:40 AM

100 sLAveri – før oG NU

I 400 år, fra 1450 til 1850, blev mil-lioner af slaver ført over Atlanten for at arbejde på plantager i Vestin-dien, Sydamerika og Nordamerika. Det begyndte med opdagelsesrej-ser, hvor portugiserne og spanierne sejlede ud fra Europa, syd om Afrika og over Atlanterhavet. De var på jagt efter guld og sølv eller andre varer, som de kunne tjene penge på. Samtidig ville portugi-serne og spanierne også udbrede

DeLeMNe 3trekANtsHANDeL oG sUkker

kristendommen, men det afgørende var at tjene penge på deres nye opdagelser. I »den nye verden«, som spanierne kaldte Vestindien og Amerika, røvede man først alt det guld og sølv, som man kunne komme i nærheden af. Derefter tvang man indianerne til at ar-bejde på store plantager, hvor der blev dyrket tobak, bomuld og især sukkerrør. Sukker var dengang en ny vare,

og folk i Europa ville betale mange penge for dette nye »krydderi«, som man kaldte det. Men produktionen af sukker fra sukkerrør krævede arbejde fra mange mennesker, og det var et meget hårdt arbejde – både i marken og på fabrikkerne, hvor saften fra sukkerrørene blev lavet om til sukker. Der var for få indianere, og de døde ofte af det hårde arbejde og de sygdomme, som europæerne havde bragt med

d Slavemarkedet i Khartoum i Sudan. Engelsk kobberstik fra 1800-tallet.

79284_historie7_.indd 100 1/25/10 10:40 AM

101

AfrikA oG sLAveriSlavehandel og slaveri var ikke nyt i Afrika. Fra midten af 600-tallet købte den arabiske verden slaver fra området syd for Sahara. Man regner med, at i alt seks millioner afrikanere er blevet gjort til slaver i de islami-ske lande fra omkring år 650 frem til år 1800.

d De afrikanske slaver blev for det meste indfanget langt fra kysten og måtte gå bundet og sammenlænket i ugevis, før de nåede frem til kysten, hvor de blev solgt til opkøberne fra slaveskibene. Mange døde undervejs.

d Slaveskibet Fredensborg malet i 1788. De tre hvide »søjler« over dækket er luftkanaler, der førte frisk luft ned til slaverne under dækket. Om natten blev luftkanalerne erstattet af jerngitre, der skulle sikre, at slaverne ikke kunne flygte, selv om de kom fri af deres lænker. Lasten kunne rumme op mod 550 slaver, og 250 døde under overfarten fra Slavekysten i Afrika til de danske kolonier i Vestindien.

sig. Hvad skulle man så gøre? Portugiserne havde løsningen. Sla-vehandelen havde allerede været i gang i mange århundreder i Afrika. Og portugiserne havde allerede med stort held produceret sukker ved hjælp af sorte slaver fra Afrika. Hvorfor ikke sende slaverne over Atlanten for at arbejde på de store plantager? Det begyndte man på i begyndelsen af 1500-tallet.

79284_historie7_.indd 101 1/25/10 10:40 AM

102 sLAveri – før oG NU

* kiLDe 11 / kAPtAJNeNs BeretNiNGEfter at være kommet hjem fra en rejse til Afrika og Vestindien i årene 1693-1694 skrev kaptajn Thomas Philips på skibet Hannibal en beretning om rejsen:

»Når vores slaver er bragt til stranden, er vores kanoer klar til at føre dem ud til storbåden – hvis havet tillader det – og den førte dem om bord på skibet, hvor alle mændene blev lagt i jern, lænket sammen to og to for at forhindre at de gjorde oprør eller svømmede i land. Negrene er så stivsindede (stædige) og uvillige til at forlade deres eget land, at de ofte springer ud af kanoerne, båden og skibet – ud i havet, hvor de hol-der sig under vand, til de drukner for at undgå at blive samlet op og reddet af vores både, der forfulgte dem. […] Jeg har hørt, at nogle kommandører har skåret arme og ben af nogle af de mest stivsindede (stædige) for at skræmme resten, for de tror, at hvis de mister et lem (en legemsdel), så kan de ikke vende hjem. Jeg blev rådet af nogle af mine officerer til at gøre det samme, men jeg kunne ikke overtales til at tænke på sådan noget, langt mindre til i praksis at udføre sådan noget barbari og sådan grusomhed mod de stakkels skabninger, der – bortset fra deres mangel på kristendom og sand religion (hvilket mere er deres uheld end fejl) – lige så meget er skabt af Guds hånd og er Ham lige så dyrebare som os.«

(Kilde: Jens Frese: Den­atlantiske­slavehandel­og­England,­1981)

* kiLDe 10 / dI forbindelse med det engel-ske parlaments undersøgel-ser af slavehandelen blev der lavet opmålinger af flere skibe i slavehandelen. Disse opmålinger blev brugt af modstanderne af slavehan-delen og spredt til mange lande. Detaljerne er ikke helt rigtige, men planen giver et indtryk af konstruktionen af lastrum på slaveskibene.

79284_historie7_.indd 102 1/25/10 10:40 AM

103

trekANtsHANDeLeNDa portugiserne sejlede ned langs den vestafrikanske kyst i 1400-tal-let, var slaver allerede en vigtig handelsvare. Nu kunne de tjene mange penge på at sende slaverne til plantagerne i den nye verden. Ikke bare til øerne i Vestindien, men også til den kæmpestore portugisiske koloni Brasilien og til plantagerne i Nordamerika. Dermed var trekantshandelen skabt. Fra Europa sejlede køb-mænd fra mange forskellige lande – også Danmark – ned til Afrikas vestkyst med varer som tekstiler, geværer, alkohol og byttede disse varer for slaver. Når skibet var fuldt lastet med slaver, sejlede det til Brasilien, Vestindien eller Nordamerika. Når slaverne var blevet solgt, fyldte man skibet med sukker, tobak eller andre varer fra de store slaveplantager og sejlede hjem med disse. Denne trafik over Atlanten varede i 400 år. Mellem 11 og 12 millioner afrikanere blev solgt som slaver – mellem 9,6 og 10,8 mil-lioner nåede frem. Det betyder, at 1-2 millioner omkom undervejs. Aldrig før i verdenshistorien er så mange mennesker blevet udsat for slaveri som i denne periode. Man kan næsten ikke forestille sig de lidelser, som disse millioner af mennesker er blevet udsat for. De er blevet brændemærket, slået, pisket, udsultet, voldtaget og udsat for alle de værst tænkelige former for ydmygelser. Og ikke nok med det. Mange slaver døde som følge af mishandling eller begik selv-mord for at slippe for deres pinsler.

d Slavehandelen i og fra Afrika 1500-1870. Kortet viser, at den afrikanske slavehandel gik til de arabiske lande gennem Sahara og langs Afrikas østkyst. Kortet viser også den store slavehandel over Atlanterhavet fra Afrikas øst- og vestkyst til Vestindien (Caribien) og til Brasilien.

d Trekantshandel.

Tobak

Tekstiler

Jern

Våben

Alkohol

BomuldKaffe

SukkerRom

S l a v e r

Stillehavet

Atlanterhavet

NORD- AMERIKA

EUROPA

SYD- AMERIKA

AFRIKAMellemamerika

0,2 mio.

Brasilien ca.4 mio.

Guyana0,5 mio.

spansk Sydamerika

0,5 mio.

Caribien4 - 5 mio.

Europa0,2 - 0,3

mio.USA ca. 0,6 mio.

Hovedområde forslavernes oprindelseEuropæisk slavehandelArabisk slavehandel

79284_historie7_.indd 103 1/25/10 10:40 AM

104 sLAveri – før oG NU

* kiLDe 12 / eN sLAves eriNDriNGOlaudah Equiano (ca. 1745-1797) blev som barn indfanget som slave. I 1756 blev han solgt til en britisk slavehandler og ført til Barbados i Vestindien. Efter 10 år lykkedes det ham at købe sig fri, og senere kæmpede han for slave-handelens afskaffelse. Som et led i denne kamp beskrev han sit eget liv i sine erindringer, der udkom i 1789.

»Snart blev jeg anbragt under dæk, og der fik jeg en sådan hilsen i mine næsebor, som jeg aldrig før i mit liv har fået. Den modbydelige stank og skrigeriet gjorde mig så syg og svag, at jeg ikke kunne spise eller havde den mindste lyst til at smage noget. […] to af de hvide mænd (kom) og tilbød mig mad. Da jeg nægtede at spise, holdt den ene af dem mig fast med hænderne og lagde mig – tror jeg – over ankerspillet og bandt mine fødder, mens den anden piskede mig hårdt. […] Kort tid efter fandt jeg nogle fra mit eget land blandt de stakkels lænkede mænd. Dette lettede mit sind lidt. Jeg spurgte dem, hvad der skulle ske med os. De lod mig forstå, at vi skulle føres til disse hvide mænds land for at arbejde for dem. […] Jeg havde aldrig blandt nogen mennesker set sådanne eksempler på brutal grusomhed. Ikke blot mod os sorte, men også mod nogle af de hvide selv. Jeg så specielt en hvid mand, der mens vi havde lov at være på dækket, blev pisket så nådesløst med et tykt reb nær formasten, at han døde som følge af det. De smed ham over siden, som de ville have gjort med et dyr. Dette fik mig til at frygte disse mennesker endnu mere, og jeg ventede intet andet end at blive behandlet på samme måde.«

(Kilde: Jens Frese: Den­atlantiske­slavehandel­og­­ ­England, 1981)

d Portræt af Olaudah Equiano fra omkring 1760.

d Det eneste samtidige billede af forholdene på slavedækket har vi fra den engelske løjtnant Francis Meinell. Han tegnede forholdene på det spanske skib Albanoz, efter Storbritannien i 1807 havde forbudt slavehandel.

79284_historie7_.indd 104 1/25/10 10:40 AM

105

sLAveHANDeLeNs UDvikLiNGSlavehandelen over Atlanterhavet fordelt på perioder

periOde antal slaver i prOcent.............................................................................. 1450-1600 409.000 3,6.............................................................................. 1601-1700 1.348.000 11,9.............................................................................. 1701-1800 6.090.000 53,8.............................................................................. 1801-1900 3.466.000 30,6.............................................................................. I alt 11.313.000 100,0..............................................................................

(Kilde: Dick Harrison: Slaveri 1500 till 1800, 2007)

* kiLDe 13 / d

HveM HANDLeDe MeD sLAver?Lande/områder, der deltog i slavehandelen 1701-1800. Hvis man ser på perioden 1701-1800 i kilde 13, kan man i denne tabel se, hvilke lande der var mest aktive i slavehandelen.

slavehandlende antal slaver i prOcent natiOn/Område............................................................................................. Storbritannien 2.468.000 40,5............................................................................................. Portugal 1.888.000 31,0............................................................................................. Frankrig 1.104.000 18,1............................................................................................. Nederlandene 349.000 5,7............................................................................................. Nordamerika 206.000 3,4............................................................................................. Danmark 66.000 1,1............................................................................................. Andre lande 10.000 0,2............................................................................................. I alt 6.091.000 100,0.............................................................................................

(Kilde: Dick Harrison: Slaveri 1500 till 1800, 2007)

* kiLDe 14 / d

* kiLDe 15 / eN BiskoP oM sLAverietAlmindelige mennesker diskuterede ikke slaveriet særlig meget. Biskop Erik Pon-toppidan (1698-1764) skrev i 1760 om, at slaveriet også havde visse positive sider:

»For det første skal man huske på, at de afrikanske slavers forhold i deres eget land er så elendige. De kan aldrig blive værre eller mere usikre. For de stjæler fra hinan-den og mishandler hinanden. Ja, de myrder også hinanden. Befolkningen er næsten udryddet, og deres dejlige land vil være fuldstændig øde. Derfor mener jeg, at den neger, der overføres til Vestindien – hvis man ikke skiller ham fra sin familie – vil være bedre stillet. Han vil være mere sikker og kan bedre overleve. Hans forhold bli-ver ikke dårligere, med mindre han får en ond slaveherre, for en fornuftig slaveherre sørger for sine slaver lige som han passer på sine penge. For det andet er det vigtigt, at selv om disse hedninger (ikke-kristne) oplever me-gen forargelig adfærd, så får disse negre en meget bedre viden om Gud og hans rige. Og vores nådige konge viser også her sin store omsorg. Han har for sin egne penge ansat mindst ti lærere og skolemestre, hvis hovedopgave er at plante budskabet om Kristus i disse hedenske plantageejere. Om det lykkes, ved kun Gud.«

79284_historie7_.indd 105 1/25/10 10:40 AM

106 sLAveri – før oG NU

De DANsk vestiNDiske øerOgså Danmark deltog i trekants-handelen og udnyttelsen af slaverne i Vestindien. I løbet af 1600- og 1700-tallet blev der anlagt fem danske forter på Afrikas kyst i det nuværende Ghana, og Danmark fik kontrol med de tre små vestindiske øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix (udtales sankt krøjs). På disse øer anlagde danskerne sukkerplantager og importerede slaver fra Afrika til at arbejde på dem. Man har ikke et nøjagtigt tal for antallet af slaver, der blev sejlet over på danske skibe, men tallet ligger mellem 66.000 og 85.000. Det hårde arbejde medførte, at

d Annoncen fra december 1770 fortæller, at slaver fra guldkysten vil blive solgt ved auktion på St. Croix.

d Fra 1685 blev fortet Christiansborg centrum for danske handelsinteresser i Afrika. Det var herfra, man sejlede tusindvis af slaver til de dansk vestindiske øer. I 1850 solgte Danmark sine forter på kysten til England. I dag kaldes Christiansborg for Osu Castle, og det er her, den ghanesiske regering og præsident hører til. I kælderen kan man stadig se de fangerum, som slaverne blev holdt i, inden de blev sendt over Atlanten. Flaget viser, at fotografiet er taget, før englænderne forlod Ghana i 1957.

mange slaver forsøgte at flygte fra plantagen over havet eller til områder af øerne, der ikke var op-dyrket. Flugt kaldte man »maron«, og hvis man blev fanget, skulle der ifølge en bestemmelse fra 1733 ske følgende: »De maronnegre, som fanges og som har været maron i 14 dage, skal bringes til fortet og der piskes med 150 slag eller mere. De som har været maron i 12 uger eller er løbet maron adskillige gange, skal ved bødlen miste et ben, og de som har været maron i 6 måneder skal straffes på livet (dvs. dræbes), så-fremt deres mester ikke vil benåde med det ene ben.«

d Sukkerhøsten går i gang på den dansk vest indiske ø St. Croix, mens slaveejeren til hest ser til.

79284_historie7_.indd 106 1/25/10 10:40 AM

107

Danmark ophæver slavehanDelen Der er ingen tvivl om, at Danmark tjente på slavehandelen og slavernes hårde arbejde på sukkerplantagerne i Vestindien. Ikke alene gav det for det meste et pænt overskud, men samtidig skabte det også beskæf-tigelse hjemme i Danmark. Skibe skulle bygges og udstyres. Der skulle både mandskab til skibene og til at bemande forterne i Afrika og Vestindien. Sukkeret skulle forarbej-des, og det skete på sukkerraffinade-rier i København, så Danmark efter-hånden kunne eksportere sukker. I slutningen af 1700-tallet vendte flere og flere mennesker sig mod slavehandelen. England var føren-de inden for slavehandel, men det var også her, at modstanden blev kraftigst. I 1787 blev der dannet en forening mod slaveriet The Abolition Society (selskabet til afskaffelse af slavehandel). Foreningen var skabt af kristne i England, der var forfær-dede over de vilkår, som slaverne havde om bord på skibene og på plantagerne i engelsk Vestindien. Presset for et forbud mod sla-vehandel voksede. Den danske minister Ernst Schimmelmann var utryg ved situationen, for han havde selv tjent mange penge på sine sukkerplantager i Vestin-dien, og hvordan ville det gå, hvis Danmark blev presset til at afskaffe slavehandelen? I den situation fik han den danske konge Christian 7. til at underskrive en forordning (dvs. lov) 16. marts 1792, der forbød al slavehandel i danske områder fra 1803. Danmark blev dermed det første land i verden, der forbød slavehandel.

* kilDe 16 / Danmark først?Forfatteren Thorkild Hansen (1927-89) undersøgte og skrev om slavernes historie i de danske kolonier:

»Men hvad var det, Danmark var kommet først til? Den engelske slavemodstand havde fra første færd taget sigte på slaveriets afskaffelse. Et menneske skulle ikke mere have lov til at købe, eje og sælge et andet menneske. Det var ikke det, Schimmelmann ville opnå. […] Det drejede sig om at gennemføre et importforbud. Ikke om at ophæve slaveriet. I endnu næsten 50 år efter forordningens ikrafttræden kunne mænd, kvinder og børn opkøbes og sælges i de danske besiddelser såvel i Guinea (i Afrika) som i Vestindien. Omkring 35.000 slaver fristede fortsat den samme skæbne som den, de havde haft før 1792. I de engelske kolonier afskaffedes slaveriet endeligt i 1833. Her var der ikke tvivl om, hvem der tjente til eksempel for hvem. Her behøvede man ikke at tælle dagene for at finde ud af, hvem der var nummer et. Først femten år senere, i 1848, blev Danmark tvunget til at gen-nemføre det samme.«

(Kilde: Thorkild Hansen: Slavernes øer, 1970)

...........................................................................................................

* kilDe 17 / efterlysningAnnonce for bortløbne slaver fra avisen »Royal Danish American Gazette«, der udkom på den dansk vestindiske ø St. Croix 1770-1802.

8. juli, 1778:»Negeren Primus og LouisaUndveget fra underskrevne for nogle uger siden, en ung neger kaldet Primus, omkring 24-25 år gammel, af en gullig farve, med et bemærkelsesværdigt busket hår og i nogen grad med en indianers udseende. Han gik ud for at lede efter en negerkvinde, som var løbet maron (bort). Han har et pas, som han har eller vil gøre brug af for at undgå at blive fanget. Han taler særdeles godt engelsk. Også Louisa, en ung pige på omkring 19 eller 20 år, der ligner ham meget, med meget store huller i ørerne, og gullig af farve. Hun har været bortløben i næsten 2 år, og det formodes, at hun har haft ly blandt nogle af sine negroide (sorte) landsmænd på Nordsiden, hvor hun har arbejdet på deres jord. Hun er fra Mandingo-stammen [...].« John Patterson

(Kilde: Leif Caludan Larsen m.fl.: Danskernes slaver, 2003)

79284_historie7_.indd 107 1/25/10 1:12 PM

108 sLAveri – før oG NU

GrUNDLoveN Efter et folkeligt pres havde den danske konge i foråret 1848 lovet at indføre et demokrati eller folkestyre, som man sagde dengang. For at udarbejde et grundlag for dette folkestyre indkaldte man en forsamling, der skulle udarbejde en grundlov. Efter et år havde forsam-lingen gjort Grundloven færdig, og kongen kunne 5. juni 1949 underskrive den nye grundlov.

d Tre mænd spillede en vigtig rolle for ophævelsen af slavehandel og slaveri. Til venstre: William Wilberforce (1759-1833) var hovedkraften bag dannelsen af den engelske forening mod slaveriet i 1787. I midten: Ernst Schimmelmann (1747-1831) var finans-minister i Danmark og manden bag forbuddet mod slavehandel 1792. Til højre: Peter von Scholten (1784-1854) var den danske guvernør på de vestindiske øer, der over for truslen om et slaveoprør i 1848 gav de danske slaver deres frihed.

DANMArk AfskAffer sLAverietPå de dansk vestindiske øer fort-satte slaveriet, men i sommeren 1848 tog udviklingen en dramatisk vending. Danmark havde fået en grundlovgivende forsamling, der skulle indføre demokrati i Dan-mark.

På St. Croix samlede slaverne sig den 2. juli, og dagen efter gik de ind til hovedbyen Frederikssted. De hvide plantageejere flygtede med deres familier ind bag fortets tykke mure. Et oprør var i gang. Den danske generalguvernør Peter von Scholten kom til byen, og hans vogn blev omringet af ophidsede sorte. Og så skete det. Uden at spørge andre til råds oplæste von Scholten følgende erklæring: »Alle ufrie på de danske vestindiske øer

er fra dags dato frigivne«. Nu var slaveriet ophævet. Men selv om slaverne nu var frie, betød det ikke, at deres forhold med ét blev meget bedre. De måtte fortsat arbejde på plantagerne til en meget ringe løn, men nu havde de deres personlige frihed.

Mange andre stater afskaffede også slaveriet, men i USA skulle man gennem en meget blodig bor-gerkrig, før slaveriet blev afskaffet.

79284_historie7_.indd 108 1/25/10 10:40 AM

109

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 10 + 12

* Prøv at tælle, hvor mange slaver, der kunne være ombord på skibet Brookes.

* Hvordan får de hvide kontrol med fangerne, som Olaudah Equiano fortæller (kilde 12)?

* Hvad undrer ham ved de hvides adfærd – og gør ham endnu mere bange?

* Hvad er det, der får ham til at holde modet oppe?

kiLDe 11

* Kan kaptajn Thomas Philips, der har skrevet beretningen, forstå slaverne og deres handlinger?

* Hvordan ser kaptajn Phillips på slaverne?

* Kan du forklare, hvorfor kaptajn Phillips på den ene side er med i slave-handelen, men på den anden side er imod at straffe slaverne som andre kaptajner?

* Hvordan tror du, at han ville se på slaveriet i dag?

kiLDe 13 + 14

* I hvilket århundrede toppede slavehandelen over Atlanterhavet?

* Forklar, hvorfor det starter i 1400-tallet og slutter i løbet af 1800-tallet.

* Hvad er fælles for de tre førende lande i slavehandelen?

* Hvilken betydning fik slavehandelen for de tre førende lande?

* Hvilken placering har Danmark på listen?

kiLDe 15

* Hvorfor var mennesker i 1700-tallet mon ikke kritiske over for slaveriet?

* Hvad er biskop Pontoppidans to argumenter for slaveriet?

* Han er også lidt kritisk. Hvordan?

kiLDe 16

* Hvordan ser Thorkild Hansen på Danmark i forbindelse med ophævelse af slaveriet?

* Synes du, at han har ret? Begrund.

kiLDe 17

* Hvad fortæller annoncen for bortløbne slaver om forholdene på slaveø-erne, slavernes muligheder for at flygte fra slaveejerne og holde sig skjult?

*

79284_historie7_.indd 109 1/25/10 10:40 AM

110 sLAveri – før oG NU

I den sydlige del af USA var der store plantager med slaver som ar-bejdskraft. Man var allerede i 1789 blevet enige om, at slavehandelen skulle ophøre i 1808. Man mente nemlig, at slaveriet efterhånden ville miste sin betydning, og sikkert forsvinde lidt af sig selv. Men sådan gik det ikke. Det skyldtes bomul-den. Bomuld får man fra bomulds-planten, og det kræver mange hæn-der at plukke og rense bomulden. Klimaet og jordbunden i de ameri-kanske sydstater er meget velegnet til dyrkning af bomuld, og med

DeLeMNe 4sLAveriet i UsA

slaverne kunne man producere enorme mængder bomuld, som blev solgt til England. I de amerikanske nordstater havde man ikke brug for slaver. Her opstod der en stærk bevægelse – som i England – imod slaveriet. I sydstaterne forsvarede man til gengæld slaveriet. Det var både garanteret i forfatningen, og det var også rigtigt at holde slaver, mente de hvide i sydstaterne. Flere gange lykkedes det at forhindre en konflikt mellem slavemodstan-derne i nord og slavetilhængerne i syd, men i 1861 gik det galt.

* kiLDe 18 / dSlaver i arbejde på Popes plantage, South Carolina ca. 1860.

d Slaver arbejder i marken. Fotografi ca. 1860.

79284_historie7_.indd 110 1/25/10 10:40 AM

111

* kiLDe 19 / dDe amerikanske slavemodstandere overtog denne tegning fra de engelske slavemodstandere og tilføjede en kvinde. I teksten står der: »Er jeg ikke en mand og en bror? Er jeg ikke en kvinde og en søster?«

* kiLDe 20 / forsvAr for sLAverietJames Henry Hammond var en velstående plantageejer fra syden, der mente, at der i ethvert samfund bør være en tjenende klasse. I 1858 skrev han:

»I alle sociale systemer må der være en klasse, som udfører de tje-nende pligter og samfundets slid og slæb. Det vil sige en klasse, som kun behøver en lav intelligensgrad og kun få færdigheder. Dens ud-rustning er kræfter, føjelighed og troskab. En sådan klasse må man nødvendigvis have, ellers kan man ikke have den anden klasse, som går i spidsen for fremskridt, civilisation og forædling. Den udgør sam-fundets fundament, og man kunne ligeså godt forsøge at bygge et hus i luften som noget andet, hvis man ikke bygger på dette fundament. Heldigvis fandt Syden en race, som var tilpasset dens behov. En race, som er ringere end Sydens egen, men særdeles velkvalificeret i tem-perament, i styrke, i føjelighed til at udholde klimaet og til at opfylde vore ønsker. Vi bruger dem til vort formål og kalder dem slaver.«

* kiLDe 21 / sLAveri er BArBAriCharles Sumner (1811-1874) var amerikansk politiker og en glødende modstander af slaveriet i sydstaterne. Han sammenfattede sin kritik i fem punkter, der her gengives i bearbejdet form:

»For det første betyder slaveriet, at et menneske ejer et andet menneske. Men det er helt i modstrid med Biblens ord om, at det er Gud, der har skabt mennesket og hele universet. Men-nesket tilhører Gud og ingen anden. For det andet strider slaveriet mod det ægteskab, som er indstiftet af Gud, og som er en af de hellige handlinger i kirken. Sumner gjorde også opmærksom på, at der var mange slave-ejere, der havde sex med de kvindelige slaver, og det betød, at man i syden havde flerkoneri, og var det i overensstemmelse med kristen moral? For det tredje ødelægger slaveriet forbindelsen med forældre og børn, når slaveejeren kan sælge slavernes børn, selv når de ligger i moderens arme, til en anden slaveejer. Familien er en vigtig del af enhver civilisation, men slaveriet ødelægger den sorte familie. For det fjerde så forhindrer slaveriet, at slaverne får viden. Dette er et af de vigtigste træk ved en civilisation. Lovene i sydstaterne forbyder slaverne at lære at læse. Charles Sumner forklarede, at det ikke er så mærkeligt, at slaveejerne forbyder slaverne at læse. For hvis sla-ven kunne læse, ville han kunne læse i Biblen om De Ti Bud og om Moses, der reddede sit folk fra slaveriet i Ægypten. For det femte er slaveriet barbari, fordi det forhindrer, at slaverne får udbyttet af deres eget arbejde. Slaveejerne siger, at de redder slaverne fra fattigdom, men det er røveri og tyveri, når man stjæler frugterne af hans arbejde.«

79284_historie7_.indd 111 1/25/10 10:40 AM

112 sLAveri – før oG NU

d Det lykkedes nogle få slaver at flygte til nordstaterne før og under den amerikanske borgerkrig. Her forestiller maleren J. Johnson sig, hvorledes det kunne have set ud.

BorGerkriG 1861-65Abraham Lincoln blev i 1860 valgt til ny præsident i USA, og han var imod, at slaveriet skulle udvides til nye områder i USA. Sydstaterne frygtede, at dette ville betyde, at slaveriet før eller senere ville blive afskaffet. Derfor meldte de sig ud af USA og dannede deres egen union. Dette ville Lincoln ikke anerkende, og den amerikanske borgerkrig brød ud i april 1861.

Både i nord og syd forestil-lede man sig, at krigen ville være overstået hurtigt. Men den kom til at vare i fire år, og blev den mest blodige i USA’s historie med i alt 620.000 dræbte. Der blev udkæm-pet mange slag, men ingen af par-terne kunne vinde det afgørende slag. Til gengæld var der mange døde og sårede ved hvert eneste af de store slag. Vendepunktet kom først i sommeren 1863, hvor nordstaterne vandt ved Gettys-

burg. Samme år havde præsident Lincoln udsendt erklæringen om, at alle slaver i sydstaterne var frie. Dermed var det klart, at hvis nord-staterne vandt, ville det betyde slaveriets afskaffelse i alle stater. I april 1865 måtte sydstaterne give op, og endelig blev der fred igen. Samme år kunne man vedtage et tillæg til forfatningen, der betød, at slaveriet i USA endelig var afskaf-fet.

79284_historie7_.indd 112 1/25/10 10:40 AM

113

d USA’s16.Præsident,AbrahamLincoln(1809-1865),blevdræbt6dageefterborgerkrigensafslutningd.15.april1865ietteateriWashingtonafenfanatisktilhængerafsydstaterne,JohnW.Booth.

d SamtidigmedLincolnserklæringomfrihedtilslaverneisydstaterneblevdetmuligtforfriesorteattrædeindimilitæretpånordstaternesside.Derblevoprettetregimentermedsortesoldater.Billedetviserdetsorteregiment54fraMassachusettsunderangrebetpåFortWagnerijuli1863,hvorenmegetstordelafregimentetblevdræbt,udenaffortetblevindtaget.

79284_historie7_.indd 113 1/25/10 1:14 PM

114 sLAveri – før oG NU

d Ku Klux Klan marcherer i New York i 1924.

c Der var raceadskillelse i bus-serne indtil 1950’erne i sydstaterne. De sorte skulle sidde bagerst.

kU kLUx kLANEn hemmelig terroristorganisati-on i USA, oprettet efter Den ame-rikanske Borgerkrig af utilfredse sydstatssoldater. Organisationens formål var at fastholde de hvides magt. Ved store natlige møder mødtes medlemmerne med hvide kutter og høje spidse, hvide hatte ved et brændende kors. Mange Ku Klux Klan-medlemmer var også med til at »lynche« sorte – de dræbte dem og hængte deres lig i træer til skræk og advarsel. Ku Klux Klanens indflydelse toppede i 1920’erne. I dag mener man, at der er et par tusinde medlemmer.

frie MeN ikke LiGeNu var de sorte frie, men de blev stadig undertrykt og behandlet dår-ligere end hvide. Mange sydstater anvendte lovgivningen mod de sorte – der blev indført love, der forhin-drede de sorte i at bruge deres stem-meret. Senere blev der indført regler i sydstaterne, der gjorde, at de sorte ikke havde de samme muligheder som hvide på andre områder. De kunne ikke gå i de samme skoler eller sidde på de samme pladser som hvide på restauranter. Også tog – og senere busser – blev delt op, således at de sorte fik de dårligste pladser bag i bussen. Organisationen Ku Klux Klan sørgede for at holde de sorte nede i frygt. De angreb sorte, der ønskede at få deres rettigheder.

79284_historie7_.indd 114 1/25/10 10:41 AM

115

MoD LiGeretFørst ca. 100 år efter borgerkrigen – i 1950’erne og 1960’erne – blev der rettet op på forholdene for de sorte i sydstaterne. Det var den såkaldte borgerretsbevægelse med personer som Martin Luther King i spidsen, der efterhånden tvang det hvide USA til at anerkende de sorte som ligeberettigede borgere. Slaveriet er et mørkt kapitel i USA’s historie, men man må beundre den udholdenhed og mod-standskultur, som de 12 generatio-ner af slaver udviklede. De sørgede for at holde ud trods det ensfor-mige arbejde, pisken og forsøgene på at ødelægge deres selvrespekt. Slaverne udviklede også deres egen kultur, der blev en blanding af de afrikanske rødder og den europæi-ske kultur. For de sorte i USA var det betydningsfuldt, at Barack Obama vandt præsidentvalget 2008 og den 20. januar 2009 blev indsat som USA’s 44. præsident. Det var for de sorte et tegn på, at slaveriet og undertrykkelsen af de sorte i det amerikanske samfund nu endelig var historie.

MArtiN LUtHer kiNGMartin Luther King (1920-68) var en af lederne i den ameri-kanske borgerretsbevægelse for de sortes rettigheder. Han førte an i kampen mod forskelsbehandlingen i Alabamas busser i 1955-56, og han blev særlig berømt, da han i 1963 holdt talen »I have a Dream« (Jeg har en drøm). King blev skudt af en sydstatsfanatiker i 1968. Inden sin død fik han Nobels fredspris, og i 1986 blev det vedtaget at holde en national helligdag i USA tæt på Kings fødselsdag 20. januar.

d Martin Luther King og hans kone forlader retten i 1956 efter at være blevet idømt bøde og fængsel for at overtræde raceadskillelsen i busser i staten Alabama.

d Ved præsidentindsættelsen 20. januar 2009 sværger Barack Obama højtideligt med hånden på Bibelen, som Michelle Obama holder, at han vil forsvare og overholde den amerikanske forfatning.

79284_historie7_.indd 115 1/25/10 10:41 AM

ê

116

ê

sLAveri – før oG NU

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 18 + 19

* De amerikanske slavers forhold er vist på disse to billeder. Hvad kan vi bruge billederne til? Overvej bl.a.:

* Hvilken historie fortæller hvert af billederne?

* Fortæller billederne noget om den holdning, som vedkommende, der har tegnet eller taget billedet, har til slaveri?

* I hvilken af kilderne er ophavsmandens holdning mest tydelig?

* Kilde 18 er et fotografi. Giver det mere troværdige oplysninger end den anden kilde? Begrund.

* Hvilke billeder mangler der, hvis man ville vide mere om slavernes forhold i USA?

kiLDe 20

* Hvad er typisk for slaverne ifølge James Hammond?

* James Hammond mente også, at slaverne på mange punkter var bedrestillede end de fattige og dårligt lønnede arbejdere i nordstaterne, derkunne opleve at sulte og miste deres job. Synes du, at det er rigtigt?

* Er det ikke rigtigt, at der i ethvert samfund – også de moderne samfund som Danmark i dag – altid vil findes en klasse, som må udføre det hårde og beskidte arbejde?

* Diskutér, om der er mennesker i verden i dag, der har det ligesom slaverne havde det i sydstaterne i USA.

kiLDe 21

* En stor del af modstanden mod slaveriet kom fra mennesker, der lagde vægt på den kristne tro. Hvordan kan man se af Charles Sumners tale, at han var en troende kristen?

* Er der andre argumenter imod slaveriet, som du kan komme i tanke om?

*

79284_historie7_.indd 116 1/25/10 10:41 AM

117

êHvAD Der viDere skete

sLAveri i MoDerNe tiDSlaveriet er blevet forbudt i hele verden med FN’s erklæring om menneskerettighederne fra 1948 og en lang række aftaler. Men der er stadig mange mennesker, der lever som slaver.

Slaveri i dag findes i hele ver-den, og det omfatter millioner af mennesker. Det moderne slaveri er ikke det samme som slaveriet tid-ligere. De færreste er som Francis Bok (se side 86) blevet røvet bort fra deres hjem. Langt de fleste er slaver i dag, fordi de er fattige. De er så fattige, at de må sælge sig selv eller deres børn for at overle-ve. I lande med stor fattigdom som Asien, Afrika og Latinamerika er det svært for mange mennesker at få tilstrækkelig mad, klæder og en ordentlig bolig. De må opgive deres frihed. Samtidig bliver de ofte ud-sat for vold og trusler, og børnene får ikke nogen uddannelse.

Hvor mange er moderne slaver i dag? De sikreste tal kommer fra FN-organisationen ILO, der beskæftiger sig med arbejde og arbejdsforhold i verden. ILO lavede en grundig undersøgelse i 2005 og kom frem til, at der findes mindst 12.300.000 slaver i verden. Måske er der flere. Det betyder, at mindst

sLAveArBeJDe 2005 Verdensdel Antal......................................................................asien & stillehavet 9.490.000......................................................................latinamerika & vestindien 1.320.000......................................................................afrika syd fOr sahara 660.000......................................................................industrialiserede verden 360.000......................................................................mellemøsten & nOrdafrika 260.000......................................................................rusland Og lande i det tidligere sOvjetuniOnen 210.000......................................................................I HELE VERDEN 12.300.000......................................................................

(Kilde: ILO Report 2005: A Global Alliance Against Forced Labour)Against Forced Labour)Against Forced Labour

d En dreng laver keramikpotter i Nepal.

79284_historie7_.indd 117 1/25/10 10:41 AM

118 sLAveri – før oG NU

fire ud af 1.000 af 1.000 af arbejdende menne-sker i verden er slavearbejdere.

En af de af de af mest forfærdeligeformer for slaveri i dag er dag er dag sexsla-veri. Det vil sige, at især kvinderog børnog børnog bliver tvunget til at havesex med mænd. Sexslaveri foregårover hele verden – også i Danmark.I den moderne verden er det letat flytte kvinder og børn og børn og fra denene del af verden af verden af til den anden, ogmange af de af de af kvindelige sexslaveri Danmark kommer fra Østeuropaog Afrika.og Afrika.og I nogle lande som fxThailand findes der ca. 35.000sexslaver, som kommer fra heleSydøstasien. Samtidig er Samtidig er Samtidig Thailandet af de af de af mest besøgte turistlande,hvor mange turister kommer for atkøbe sex.

I Indien, Pakistan og Nepal og Nepal og erder mange familier, som tjener sålidt, at de sulter, og som og som og ikke harråd til medicin, hvis en i familienbliver syg. For at overleve lånerfamilien penge mod til gengæld atarbejde gælden af. Mange indereog pakistanereog pakistanereog arbejder i dag i dag i dagstenbrud eller med andet farligt ar-bejde i årevis. Ofte er det børnene,der må arbejde hele dagen udenat gå i skole for at tjene penge tilderes familie.

BørNeArBeJDeIngen ved med sikkerhed, hvormange børnearbejdere, der findesi verden. Mange lande har ingenstatistikker, fordi de ikke vil aner-kende, at børnearbejde findes. MenFN’s børnefond UNICEF anslår, atder er 158 mio. børn i verden mel-lem 5 og 14 og 14 og år, som kan betegnessom børnearbejdere. Og 5,7 Og 5,7 Og mil-lioner af disse af disse af børn udfører tvun-

gent arbejde under slavelignendeforhold. De bliver lovet ordentligearbejdsforhold, men i virkelighe-den bliver de spærret inde udenmulighed for at få hjælp udefra.I fabrikker, miner og værksteder og værksteder ogbliver børn holdt indespærret ogskal arbejde fra tidlig morgen tidlig morgen tidlig tilsen aften. De får ikke ordentligmad, og heller og heller og ikke den uddannel-se eller den omsorg og omsorg og omsorg kærlighed, og kærlighed, ogsom de har brug for. brug for. brug Men de kanikke slippe ud.

På mange tæppefabrikkerer det børn, der har bundet detusindvis af knuder, af knuder, af der skal til atlave et af de af de af flotte tæpper, som vihar på gulvene. Eller det er børn,der har siddet ved en væv i time-vis og vævet og vævet og det håndklæde ellerfine stof, som vi kan købe megetbilligt i vores tøjbutikker. IqbalMasih fra Pakistan var såledesslave ved en tæppevæv, fra hanvar fire til ti år gammel. Han blevslave, fordi hans forældre skyldtemindre end 50 kr. Hver eneste dagskulle han binde de små knuder itæppet i 12 timer. Seks år senere,da han ville have sin frihed, fikhan at vide, at gælden nu varsteget til 2.400 kr.

sLAveri oG cHokoLADeSlaveri handler altså ikke kunom krig og krig og krig vold og vold og i fjerne lande. Deter noget, der angår os alle somforbrugere og som og som og turister. Der erofte en nær sammenhæng mellem sammenhæng mellem sammenhængslaveri og almindelige og almindelige og europæereshverdag. I 1700-tallet var detsukker, man brugte, fremstilletved hjælp af slavers af slavers af arbejdskraft.I 1800-tallet var det bomuld fra deamerikanske slaveplantager, som

de nye moderne og billige og billige og stofferblev lavet af.

Som et godt eksempel fra voregen tid kan man tage den choko-lade, vi spiser. Chokolade laves afkakaobønner, og 70 og 70 og % af verdens af verdens afkakaobønner stammer fra Vest-afrika, hvor børnearbejde er megetudbredt. I Elfenbenskysten, somstår for 40 % af verdens af verdens af kakao, ar-bejder Madi. Han samler frugternefra kakaotræet op i den ene hånd,og iog iog den anden hånd har han enstor kniv, som kaldes en machete.Med macheten hakker han frugtenover og finder og finder og de små hvide kakao-bønner, som han hælder over i enplasticspand. Det er i skoletiden,men den tiårige Madi siger, athans familie ikke har råd til atsende ham i skole. »Jeg kan »Jeg kan »Jeg ikke li’

d Børn fra fattige familier i Bangladeshmå hjælpe med at tjene lidt penge. Dren-gen på fotoet arbejder i et stenbrud.

79284_historie7_.indd 118 1/25/10 10:41 AM

119

dette arbejde. Jeg ville Jeg ville Jeg hellere gørenoget andet. Men jeg er jeg er jeg nødt til atarbejde her,« siger Madi. Selv ombåde regeringerne og de og de og store cho-koladefabrikker har lovet at stoppedet, viser det sig, at børnearbejdestadig erstadig erstadig lige så udbredt. Fattig-dom er den vigtigste forklaring på, forklaring på, forklaringat det fortsætter.

iqBAL oG kAMPeN MoDBørNeArBeJDeKan man ikke gøre noget for atbekæmpe det moderne slaveri? Jo,det kan man. Ligesom Francis Bokprøvede tæppeslaven Iqbal selv attage kampen op. Iqbal blev befrietaf enaf enaf organisation, der kæmper forat få børn ud af slavearbejde. af slavearbejde. af Hanblev formand for ungdomsafdelin-gen i organisationen og var og var og medtil at befri tusindvis af børn af børn af fraslavearbejde.

I to år rejste han både til Europaog USAog USAog og USA og USA fortalte og fortalte og unge menneskerpå sin egen alder om børnearbejdeti tæppeindustrien og opfordrede og opfordrede ogdem til at starte kampagner modbørnearbejde. Han fik en prisfor sit arbejde – Reebok Youth inAction Award – i 1994. Men hanmodtog ogsåmodtog ogsåmodtog dødstrusler. I 1995blev Iqbal dræbt af skud, af skud, af menshan cyklede med to slægtninge iPakistan. Omtalen af hans af hans af død iaviser og på og på og tv betød, at kampenmod børnearbejde i tæppeindu-strien voksede hurtigt. »Rugmark«(dvs. tæppemærke) er et mærke påtæpperne, der garanterer, at tæp-pet er lavet uden slavearbejde ellerbørnearbejde.

kAN vi fJ fJ f erNe sLAveriet?Måske er det muligt. Men skal detlykkes, kræver det, at vi fortsat gøralt, hvad vi kan for at bekæmpefattigdom i verden. Fjerner vi denværste fattigdom, er folk ikketvunget til at sælge sig selv sig selv sig ellerderes børn til slavearbejde ellersexslaveri. Og for Og for Og første gang i gang i gangverdenshistorien vil vi kunne levei en verden uden slaveri.

kAMPeN MoD BørNeArBeJDeEn lang række organisationer oplyser om og kæmper mod børnearbejde. I Danmark er det bl.a. UNICEF www.unicef.dk, Red Barnet www.boernear-bejde.dk og FN-forbundet www.una.dk. Der findes også mange gode sider på engelsk om børnearbejde, bl.a. www.anti-slaverysociety.com.

free tHe sLAvesOrganisationen Free The Slaves (befri slaverne) mener, at man kan fjerne slaveriet på 25 år, hvis man vil. Men så skal der også ske noget:

– forbrugerne skal kræve, at de varer, som de køber, ikke er produceret af slavearbejdere eller børn, og at sex-slaveri bliver fjernet alle steder

– de internationale organisationer skal fortsætte med at undersøge og rapportere om slavearbejde

– regeringerne i alle verdens lande skal bruge kræfter og penge på at opspore og straffe slavearbejde.

d Iqbal Masih fotograferet i 1995 – fåmåneder før han blev dræbt.

d Den svensk-canadiske skuespiller Ma-lin Maria Åkerman (f. 1978) deltog i deltog i deltog 2008i en konference arrangeret af den af den af ameri-kanske organisation Free The Slaves.

79284_historie7_.indd 119 1/25/10 10:41 AM

120

viDere ArBeJDe»sLAver i oLDtiDeNs GrækeNLAND oG roMPå side 92-94 har du læst om slaver i Grækenland og Romerriget. In-dividuelt eller i grupper kan I arbejde mere med slavernes betydning ioldtidens samfund. Undersøg fx:

\ Hvem blev slave, og hvordan foregik det? Kunne man blive fri igen?\ Hvordan var slavernes forhold? Var der forskel på slaver?\ Hvilke rettigheder og pligter havde slaverne? Var der fordele ved at

være slave?\ Hvilken betydning havde slaverne for, at samfundet fungerede?

ekseMPLer På MAteriMAteriMA ALerAntram, David m.fl.: Fri migFri migFri for at for at for blive

græsk slavegræsk slavegræsk – en trist skæbne duhelst vil undgå, vil undgå, vil 2000

Carlsen, Jesper: Romerriget – samfund,familie, slaver, 2001

Powell, Jillian: Den grusomme sandhedom grækerne, 2008

Rasmussen, Nis: Spartacus, 2006

b I oldtidens Grækenland blevkrigsfanger solgt som slaver.Billedet er fra 1800-tallet.

sLAveri – før oG NU

79284_historie7_.indd 120 1/25/10 10:41 AM

121

HviDe sLAverI 1600-1800-tallet var det først og fremmest befolkningen fra Afrika, derblev gjort til slaver. Men også europæere var slaver. Havde man begåeten forbrydelse, der ikke var så alvorlig, at man blev henrettet, kunne manblive straffet med slaveri. I 1660’erne sendte de danske myndigheder etpar skibe straffefanger til kolonien St. Thomas, som de skulle opdyrke.Hovedparten af fangerne af fangerne af døde af sygdom. af sygdom. af

I 1600-1700-tallet holdt en del sørøvere til i Nordafrika, bl.a. i Algier,Marokko og Tunesien. Nogle af dem af dem af specialiserede sig i at bortføremennesker fra handelsskibe, øer eller kysten og sælge dem som slaver.Historikerne mener, at der alene i Marokko var mindst 25.000 slaver fraEuropa i 1600-tallet. I 1627 sejlede en mindre flåde af nordafrikanske af nordafrikanske afsørøvere således til Island. Her bortførte de stort set hele befolkningenpå Vestmannaøerne – ca. 380 mennesker, der blev sejlet til Nordafrika,hvor de blev solgt som slaver.

I kirkerne var det almindeligt at have en såkaldt slavekasse, som folklagde penge i. De blev brugt til at frikøbe de kristne slaver. Det var dogde færreste, der blev frikøbt.

I 1800-tallet blev adskillige unge danske piger lokket til USA og Rus-land under påskud af at af at af kunne få et godt lønnet arbejde som tjeneste-pige. Men de blev solgt til bordeller.

* I kan undersøge eksempler på,hvorfor og hvordan europæereblev slaver.

søG På iNterNettet oG i NeDeNståeNDe BøGerDegn, Ole: Slave i Algier, i Algier, i i »Siden Saxo« 2/1999Kristensen, Jens Riise: Barbariet tur retur, tur retur, tur 2003 (om Vestmannaøerne 1627)

Madsen, Agnete Birger: Den hvide slavehandel i slavehandel i slavehandel Danmark i Danmark i 1870-1925 Danmark 1870-1925 Danmark– Virkelighed– Virkelighed– og Virkelighed og Virkelighed myter, 2008

79284_historie7_.indd 121 1/25/10 10:41 AM

122

At ArBeJDe MeD Historie»riGtiGt oG forkert – GoDt oG oNDtI dag tager de fleste afstand fra slaveri. Vi synes måske, at samfund, hvor der tidligere var slaver, var uretfærdige og forfærdelige. Slaveejerne den-gang må have været ondskabsfulde mennesker, kan vi mene. Vi kan få den opfattelse, at mennesker i gamle dage var dumme og samfundene primitive. Og vi kan mene, at det er godt, at vi i dag er blevet så kloge, som vi er – at vores samfund er blevet civiliseret.

Men i Romerriget, på De vestindiske Øer, i USA og andre steder, hvor der var slaveri i gamle dage, syntes man ikke, at det var forkert, og slave-ejerne blev ikke nødvendigvis anset for at være onde. I 1600-1700-tallet mente mange europæere faktisk, at man hjalp befolkningen i Afrika ved at gøre dem til slaver. Europæerne syntes nemlig, at deres kristne samfund var de bedste, de mest udviklede og civiliserede, mens folk og samfund andre steder i verden var tilbagestående og primitive. Når de sorte blev gjort til slaver, lærte de om kristendommen og den rigtige måde at leve på, mente mange.

Man har altså haft andre holdninger til, hvad der var rigtigt og forkert, godt og ondt, end vi har i Europa dag. Ligesom der er samfund og kulturer i dag, hvor man har anderledes opfattelser af, hvordan et samfund skal være. Med andre opfattelser af hvad man bør synes, tænke og hvordan man bør opføre sig, end vi fx har i Danmark.

Hvis man vil vide noget om fx vikingetiden, er det derfor nødvendigt, at man prøver at forstå den tids normer og holdninger. Dvs. hvordan skulle man opføre sig? Hvad var rigtigt og forkert, godt og ondt? Hvor-dan mente man, at det retfærdige og gode samfund skulle være? Hvad mente man, meningen med livet var osv.? Man siger, at et samfund skal forstås på dets egne betingelser.

sLAveri – før oG NU

79284_historie7_.indd 122 1/25/10 10:41 AM

123

* Normer og holdninger ændrer sig, og samfundet forandrer sig.Et eksempel: I 1950’erne ville børn/unge på din alder helst se såvoksne ud som muligt. I dag forsøger mange voksne på dine forældresalder og også de, der er ældre, at opføre sig som unge og se unge ud.Du kan finde andre eksempler på, hvordan normer og holdninger harændret sig ved at spørge dine bedsteforældre eller andre, der eromkring 60 år eller mere om fx:

\ Hvordan det var at gå i skole, dengang du var barn/ung?\ Hvad der var rigtigt og forkert at gøre og tænke?\ Hvordan var forholdet mellem voksne og børn/unge? Hvad

måtte børn/unge bestemme? Og hvad bestemte de voksne?

Om 40-50 år, når du er omkring 60 år, har normer og holdningerændret sig. Til den tid synes du måske, at store børn og unge opførersig skrækkeligt.

* I grupper kan I udarbejde en liste over, hvad I synes, der er:

\ Rigtigt og forkert at gøre, sige og tænke i nutidens samfund. Find 5-6 typiske eksempler, og begrund jeres valg.

\ Ondt og godt. Find 3-4 typiske eksempler, og begrund jeres valg.\ Meningen eller målet med livet. Hvad er et godt og lykkeligt liv?\ Vælg et emne (en periode og et samfund), I har arbejdet med i

historie, og prøv at finde ud af, hvad man måske havde svaret på de samme spørgsmål dengang.

\ Drøft i gruppen, hvad store børn og unge på jeres alder vil svare på spørgsmålene om 40-50 år. Overvej bl.a., hvordan I tror, at samfundet vil udvikle sig.

\ I et samarbejde med andre fag, fx geografi eller kristendoms- kundskab, kan I prøve at finde ud af, hvordan man ville svare på spørgsmålene i et samfund eller en kultur uden for Europa. I kan bl.a. finde oplysninger om det pågældende lands samfund og kultur i bøger og på internettet.

d 15-18-årige unge til »astfalt-bal«på Rådhuspladsen i 1957. Dengangskulle man helst se så voksen udsom muligt.

79284_historie7_.indd 123 1/25/10 10:41 AM

79284_historie7_.indd 124 1/25/10 12:45 PM

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

êsidsel eriksen

79284_historie7_.indd 125 1/25/10 10:41 AM

126

kAMPeN for De svAGe

Den 7. december 1911 holdt socialdemokraten Peter sabroe (1867-1913) en tale i folketinget. Han var forarget. og det, han var forarget over, var noget, de fleste i folketinget godt kendte til, men ikke kunne lide at tale om: nemlig de slave-lignende arbejdsforhold for tyendet (tjenestefolket), dvs. de karle og piger, der arbejdede og boede hos bønderne og godsejerne. selvom mange gårdejere og godsejere var ordentlige mennesker, der inddrog deres hjælpende arbejdskraft på gården som en del af deres eget hushold, var dette ikke en selvfølge.

Særligt galt var arbejdsforholdene på landet for børnene, mente Sa-broe. Havde man ikke rige foræl-dre, kom børn ofte ud at tjene som 8-9-årige. Og den eneste betaling, de fik, var maden og en seng at sove i. Men en alt for stor del af disse børn fik alligevel så umen-neskelige kost, bolig- og arbejdsfor-hold, at det påvirkede dem både på krop og sjæl. Og så var de endnu for små til at forsvare sig.

Hvis de unge skulle have mulig-hed for at udvikle sig til selvstæn-dige, oplyste og ansvarlige borgere i et demokratisk samfundet, var et sådant liv ikke værdigt, mente Sabroe. Han brugte derfor al sin tid og energi på at oplyse om for-holdene. For ordentlig oplysning om, hvad der foregik rundt om på landet, var den eneste vej til at

få magthaverne til at gribe ind. Staten og samfundet måtte tage ansvaret for disse svage samfunds-borgere, mente han.

sABroes rYsteNDe ekseMPLerSocialdemokraterne var i mindre-tal i Folketinget. Derfor kunne de ikke ændre lovene, og Peter Sabroe kunne kun gøre opmærksom på tyendets elendige forhold. Det be-nyttede han enhver lejlighed til at gøre i Folketinget. Han brugte ofte eksempler:

»En dreng på 14-15 år, søn af en vognmand Andersen i Nyborg, kom ud at tjene. En dag var han ude i marken sammen med en stor karl og husbondens søn, der hed Nyborg.

dd Peter Sabroe (1867-1913) var Peter Sabroe (1867-1913) var redaktør, socialdemokratisk politiker og børneretsforkæmper. Han var født i nærheden af Silkeborg, men kom i lære som skomager i København. Dér fik han interesse for den socialdemokratiske bevægelse. Senere uddannede han sig som journalist. Han blev én af de meget engagerede skribenter i de socialdemo-kratiske aviser. Her skrev han om de problematiske livs- og arbejdsforhold for de svageste i samfundet: børnene.I 1901 blev han valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet. Her fortsatte han arbejdet for at forbedre forholdene for børnene. I 1905 var han med til at oprette den store tyendekommission. Den skulle undersøge arbejdsforhold-ene på landet og komme med forslag til forbedringer. I 1913 omkom han ved én af de første store jernbaneulykker i Danmark.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 126 1/25/10 10:41 AM

127

Så siger karlen til sønnen: »Vil du give en dunk øl, hvis jeg voldta-ger drengen?«

– »Ja godt!«Karlen giver sig så til at over-

falde drengen og slå ham. Drengen modsætter sig forsøget, der er af en grim og svinsk natur. Drengen blev slået til blods og falder i krampe. Nyborg og karlen bærer ham ind i en kornmark.

Faderen anmelder det til poli-tiet, men sagen afvises, der blev ikke foretaget noget, det havde været løjer og spøg.«

Lovgivningsmagten var ofte bare ligeglad med børnenes ar-bejdsforhold, mente Sabroe. Mange af forældrene til de mindreårige tjenestedrenge og -piger havde forgæves måttet henvende sig til politiet, dommerne og de lokale autoriteter for at bede om beskyt-telse, når forholdene for deres udeboende børn blev for urimelige.

Det var heller ikke regler for,

at tyendet skulle have »god, sund og tilstrækkelig kost«. Sabroe kendte eksempler på, at tyendet fik fordærvet mad, kød af selvdøde kreaturer, flæsk med maddiker og orme. Og så mente han ikke, at bønderne længere kunne byde ty-endet, at de skulle spise af samme fad. Det var noget griseri.

Det, Sabroe var mest utilfreds med, var, at gårdmanden holdt ty-endet hjemme fra skolen, hvis der var brug for hans arbejdskraft på gården. Det var dog næsten lige så slemt, når en tjenestedreng skulle arbejde flere timer på gården om morgenen, før han fik lov til at gå i skole, og igen når han kom hjem om eftermiddagen. Så var det klart, at drengen ikke kunne kon-centrere sig om det, lærerne sagde. Og fik han for lidt ud af undervis-ningen, ville han ikke på sigt få mulighed for at skabe sig en bedre tilværelse, når han blev voksen. Sabroe ønskede derfor, at der blev

lovgivet om, at mindreårigt tyende ikke måtte arbejde så meget, at det gik ud over deres skolegang.

BøNDerNe viLLe ikke HøreSelvom Peter Sabroes eksempler var rystende, havde han ingen ind-flydelse. Bønderne i Venstre havde i 1911 fået flertallet i Folketinget sammen med det konservative godsejerparti Højre. De mente, at det var i bøndernes ret og pligt at opdrage og opfostre tyendet. Én mente endda, »at en god omgang prygl er den dag i dag god for den, der trænger til den.«

Formanden for Folketinget, venstremanden J.C. Christensen (1856-1930), kedede sig åbenlyst, når Sabroe talte. Han syntes, at Sa-broe kom med for mange eksempler. Peter Sabroe fortsatte alligevel, men der kom ikke noget ud af det. Dem, der havde magten, hørte ikke efter.

b Det var nødvendigt for landarbejder- og husmandsfamilier, at deres børn arbejdede som tyende allerede fra 9-10-års-alderen. Mens gårdejerne sørgede for, at deres egne børn kom i skole, kneb det ofte med at få deres tjenestedrenge og -piger af sted.

79284_historie7_.indd 127 1/25/10 10:41 AM

128

tiDstAvLe..................................................................................................................................................

1814 Indførelse af (undervisnings)skolepligt ..................................................................................................................................................

1849 Grundloven..................................................................................................................................................

1870 Dannelsen af Det forenede Venstre..................................................................................................................................................

1871 Dannelsen af Socialdemokratiet..................................................................................................................................................

1883 Dannelse af Højre (fra 1915 Det konservative Folkeparti) ..................................................................................................................................................

1899 Septemberforliget..................................................................................................................................................

1901 Systemskiftet og indførelsen af parlamentarisk demokrati..................................................................................................................................................

1905 Dannelsen af Det Radikale Venstre ..................................................................................................................................................

1915 Dannelsen af Det konservative Folkeparti..................................................................................................................................................

1915 Kvinderne får stemmeret..................................................................................................................................................

1914-18 1. verdenskrig..................................................................................................................................................

1920 Tilbageføring af Sønderjylland. ..................................................................................................................................................

ê

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 128 1/25/10 10:41 AM

129

BAGGrUNDHvAD er DeMokrAti?Ati?ADemokratiet opstod i bystatenAthen i Grækenland for mere end2.000 år siden. Der var dog ikke dog ikke dogtale om en demokratisk styreform,som vi kender i Danmark.

I det athenske demokratimødte alle borgere i byen op på enbestemt plads. Her diskuteredede sig frem sig frem sig til forslag og forslag og forslag love, og love, og somde vedtog ved vedtog ved vedtog afstemning. Dettekaldes direkte demokrati. Det vardog ikkedog ikkedog alle indbyggere i Athen,der var borgere. Kvinder, slaver ogfolk, der var flyttet til byen, blevikke regnet som borgere.Det direk-te demokrati var besværligt, fordidet var umuligt, at alle borgere ibyen kunne komme til orde. Detfungerede derfor kun, når antalletaf borgereaf borgereaf var begrænset, som ibystaten Athen.

I moderne stater har man enstyreform, der kaldes repræsen-tativt demokrati. Det betyder, atborgerne vælger repræsentanter tilet parlament (i Danmark: Folketin-get). Parlamentet vedtager lovene,der skal gælde i staten. Det repræ-sentative demokrati gør det muligtfor de folkevalgte repræsentanterat bruge al deres tid på at sættesig ordentligtsig ordentligtsig ind i tingene, før detager en beslutning.

DeMokrAtiDemokrati kommer af det græske ord demos (folk) og kratein (styre) og betyder folkestyre, dvs. at det er befolkningen, der be-stemmer, hvem der styrer landet. I et demokrati er alle mennesker i princippet ligestillede. Man taler om: Direkte demokrati, når befolkningen ved afstemninger træffer beslutninger. Indirekte eller repræsentativt demokrati, når befolk-ningen vælger nogle repræsentanter til at træffe beslutninger på folkets vegne. I Danmark er der repræsentativt demokrati. Folke-tinget vælges af borgerne til at repræsentere borgerne. Når der er folkeafstemninger, er der direkte demokrati.

e Omkring 500Omkring 500Omkring f.v.t. indførte bystaten Athen en demokra-tisk styreform. På billedet ses grækeren Solon (638-558f.v.t) siddende i stolen. Han siges at stå bag grundlaget bag grundlaget bag fordemokratiet. Billedet, Solon befrier en slave, er fra 1913.

79284_historie7_.indd 129 1/25/10 10:41 AM

130

ikke BAre et fLertALertALertI 1945 udgav professor Hal Koch(1904-63) bogen Hvad er demo-krati? Demokrati var efter HalKochs mening andet mening andet mening og mere og mere og endbare at afgøre beslutninger vedafstemninger. Demokrati varogså et spørgsmål om at lytte tilog forståog forståog hinandens synspunkter.Hal Koch advarede altså imod, atselve afstemningen var det vigtigei demokratiet. Demokrati forud-satte, at man talte om tingene påen ordentlig måde ordentlig måde ordentlig og tog og tog og hensyn tog hensyn tog tilhelhedens eller samfundets mereoverordnede interesser, mente han.

Først når sagen var uddebat-teret, og når og når og der skulle ske enafgørelse, kunne en afstemningvise, hvor langt man var nået. HalKoch fastholdt også, at selvom mansåledes nåede til en afgørelse vedafstemning, hørte samtalen ikke

lene eller politikere lægger tilgrund for deres afgørelser.

\ Demokrati fungerer kun, hvisder samtidig også samtidig også samtidig er fri adgangtil at få og sprede og sprede og informationgennem bl.a. aviser, radio, tv oginternet.

\ Det forudsætter igen fri adgangtil uddannelse, så den enkeltekan skaffe sig reel sig reel sig adgang til adgang til adgang atgennemskue og bearbejde og bearbejde og dentilgængelige information.

\ Der kommer først vægt bag den bag den bagenkeltes synspunkter, hvis derogså er fri adgang til adgang til adgang at orga-nisere sig i sig i sig foreninger, så manfår mulighed for at fremme sinesynspunkter og blive og blive og hørt medden styrke, der ligger i at væremange.

\ Når endelige afgørelser skaltræffes, skal der være hemmeli-ge afstemninger, således at manikke kan presses til at menenoget.

I vores moderne samfund tæn-ker vi ikke længere over det, nårdemokratiet fungerer. Vi undreros, hvis nogen kommer i klemme isystemet, og forudsætningerne og forudsætningerne og fordemokratiet ikke er i orden.

Hvorfor DeMokrAti?Ati?ADemokrati som samtale har mangefordele. Hvis de parter, en beslut-ning handlerning handlerning om, selv er involve-ret i at tage beslutningen, vil detmedføre en række fordele.

\ Et demokrati, hvor man talerom tingene og lytter og lytter og til hinan-den, inden man træffer beslut-ninger, vil ofte betyde, at manundgår hårde konflikter.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

d Grindsted Sogneråd holdt i 1921 sine møder i formandens dagligstue. Flertalletbestod af bønder af bønder af fra partiet Venstre – flere var missionsfolk. Det var vanskeligt formindretallet at komme til orde. Kvinderne var helt fraværende.

op. Demokratiet fungerede kun,hvis der hele tiden var mulighedfor at diskutere det, man var nåetfrem til. Forholdene kunne jo haveændret sig således, sig således, sig at det oprinde-lige grundlag for grundlag for grundlag beslutningen ikkelængere var til stede.

forUDsætNiNGer forDeMokrAtiAtiA\ For at en samtale forud for en

beslutning kanbeslutning kanbeslutning foregå på endemokratisk måde, må der værefrihed til at tænke og tale frituden at blive forfulgt for sinesynspunkter, blot det sker underansvar.

\ Man skal have viden om det,man samtaler om. Derfor skalman have mulighed for aktind-sigt, dvs. mulighed for at se dedokumenter eller akter, som fxpolitiet, socialvæsenet, domsto-

79284_historie7_.indd 130 1/25/10 10:41 AM

131

\ Hvis man selv har haft indfly-delse på en beslutning, er der større sandsynlighed for, at beslutningen også kan gennem-føres i praksis.

\ Det bliver også sjovere at gøreen ekstra indsats for at opbygge noget nyt, hvis man har haft indflydelse på, hvad der skal gøres.

\ Man tager i reglen også et størreansvar for at passe på og spare på de fælles goder, man selv har valgt at satse på.

HAL kocH Hal Koch (1904-63) var teolog og højskolelærer. Under og efter 2. verdenskrig, hvor Danmark var besat af tyskerne, var Hal Koch meget bekymret over, om Danmark kunne bevares som et sted, det var godt at være. Selvom alle ikke havde samme interesser, var det var vigtigt, at befolkningen ikke modarbejdede hinanden, men at den i fællesskab nåede frem til de bedst mulige løsninger. Derfor skrev han bogen Hvad er demokrati?

\ Demokratiske beslutninger, hvor der er taget hensyn til mindre-tallets synspunkter, vil ofte værelettere at gennemføre.

\ Derved sikrer demokratiet størrefælles udbytte på lang sigt.

Det Går ikke UDeNDeMokrAtiAtiAHvis det, der foregår i et klassevæ-relse, på skolen, på arbejdspladsen, i et lokalområde, i byen eller i lan-det blot bliver bestemt udefra eller fra oven, uden at man har hørt på hinandens argumenter, fungerer det ikke.

\ Folk mister lysten til at komme med gode forslag og sætte noget nyt i gang til det fælles bedste.

\ Folk bliver ofte ude af stand tilselv at finde løsninger på små-problemer, inden de udvikler sig til egentlige konflikter.

\ Mange bliver også ligeglade med at gennemføre de trufne beslut-ninger.

\ Og så bliver man mindre interes-seret i at passe på tingene oghjælpes ad.

\ Nogen vil måske endda saboterebeslutningerne ved at begå hær-værk for derved at fortælle over-magten om deres utilfredshed.

d På billedet taler Hal Koch ved et sommerstævne ved Gerlev højskole i august 1942.

DeMokrAtiet i DAtiet i DA ANMArkI løbet af 1800-tallet og første del af 1900-tallet gennemgik Danmark en udvikling fra, at store dele af befolkningen næsten ikke havde noget at skulle have sagt til, at de næsten alle gennem deres stemme ved valgene til kommunalbestyrel-serne og Folketinget fik mulighed for selv at bestemme, hvem, de ønskede, skulle bestemme.

De, der kæmpede for demokra-tiet, var ikke altid lige velsete hos magthaverne (dem der bestemmer, fx regeringen). I det følgende skal vi se, at flere af dem blev fængslet, eller sendt til Amerika på grund af deres kamp for det demokrati, vi har i dag.

79284_historie7_.indd 131 1/25/10 10:41 AM

132

I første halvdel af 1800-tallet var det stadig en enevældig konge og hans loyale embedsmænd (folk, der arbej-dede for staten), der bestemte det hele. Kun få danskere havde hørt om de store revolutioner i Europa.Langt de fleste danskere arbejdede med landbrug enten som gårdmænd eller husmænd. Mange kunne læse og skrive, da det i 1814 blev bestemt, at alle skulle gå syv år i skole. Men undervisningen var ofte dårlig, og få havde råd til at købe bøger, og aviser var forbeholdt de få. Hvis nogen skulle forandre tingene, måtte det komme fra skolelærerne.

ALMUeveNNerNeRasmus Sørensen (1799-1865) var skolelærer i den lille by Venslev på Sydsjælland. Han var heldigere end de fleste, for grev F.A. Holstein på grevskabet Holsteinborg havde vist sig som en mand, der gik ind for, at både børnene og de voksne, som arbejdede på hans herregård, skulle have ordentlig undervisning. Han støttede derfor Rasmus Søren-sen og hans ønske om at forbedre undervisningen for almuen. Sådan kaldte man dengang almindelige mennesker, der ikke havde gået særlig meget i skole. Og så kom der rigtig gang i Rasmus Sørensens folkeoplysning. Han holdt aftenskole for bønderkarle, så de kunne bygge videre på deres mangelfulde skole-

DeLeMNe 1sPireNDe DeMokrAti

* kiLDe 1 / dDet var ofte skolelærerne, der blev nøglepersoner i folkeoplysningen og dermed udbredelsen af demokratiet. På billedet ses en skole for mindre børn i Skagen. Maleriet er fra 1881.

undervisning og blive stærkere og mere bevidste samfundsborgere. Men jo mere Rasmus Sørensen læste, des mere tvivlede han på, at godsejerne og andre lokale autori-teter duede til at varetage almuens interesser. Rasmus Sørensen var også kritisk over for præsterne i kirken. De var blot kongemagtens loyale embedsmænd, og indholdet i præstens prædikener var for fjernt fra almuens dagligdag.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 132 1/25/10 10:41 AM

133

Rasmus Sørensen var påvirket af N.F.S. Grundtvig, der var præst i Sydsjælland. Grundtvig var også klar over, at det, der skete i kirken, ikke rigtig kom bønderne ved. De ville hellere selv samles og tale om religiøse spørgsmål. På den måde blev Gud ikke kun statens og præ-stens, men bøndernes egen. Grundt-vig mente derfor, at bønderne godt kunne holde deres egne møder, hvor de talte om kristendommen. Rasmus Sørensen mente ikke, at det var nok, at bønderne holdt deres egne møder. Han fik kontakt med husmændene Rasmus Ottesen og Peder Larsen Skræppenborg. Sammen rejste de i 1840’erne rundt til møder i Jylland og på Fyn og talte for almuen i de såkaldte gudelige forsamlinger. Rasmus Sørensen blev også aktiv politisk. Sammen med husmand Peder Hansen fra Lumbye begyndte han at udgive bladet Almuevennen, som bl.a. skrev om, hvordan almu-ens kår skulle forbedres økonomisk og politisk. I dette arbejde fik de kontakter til nogle borgere i Køben-havn, som vidste langt mere om,

* kiLDe 2 / dDer afholdes en gudelig forsamling på en bondegård. Når folk organiserede sig i gude-lige forsamlinger, skete det ofte i protest mod det, præsten prædikede i kirken.

GrUNDtviGNikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var præst, politiker, forfatter og digter. Han mente, at demokratiet kun kunne fungere, hvis folket var oplyst. Derfor gik han ind for oprettelse af folkehøj-skoler, hvor unge mennesker kunne lære mere, end de havde lært i folkeskolen.

hvad der foregik rundt om i verden. Én af dem var Orla Lehmann. Han var også utilfreds med, at kongen og hans embedsmænd bestemte det hele. Sammen begyndte mange bøn-der og borgere at interessere sig for, hvordan bønderne kunne skabe et mere retfærdigt samfund med en fri­forfatning. Dvs. at al magten ikke skulle være hos en person, der var født til det – som kongen. Landet skulle styres af mennesker, der var valgte, fordi folk havde tillid til det, de stod for. En forfatning er grund-læggende regler for, hvordan staten skal styres. Orla Lehman var meget kritisk over for enevælden. Til et politisk møde i 1841 blev han for kritisk efter myndighedernes smag. Han blev idømt tre måneders fængsel. Dengang var der nemlig censur, og ytringsfrihed (at man har ret til at ytre sig (sige sin mening) fx i ord eller på skrift) var endnu ikke en rettighed. Derfor var det vanskeligt at diskutere, hvordan man bedst kunne styre landet.

LeHMANN Orla Lehmann (1810-70) blev i 1840’erne talsmand for den natio-nal-liberale bevægelse. Den bestod af bønder og borgere, der ønskede, at enevælden blev afskaffet, og der blev indført en fri forfatning – at al magten ikke skulle være hos kongen, men at landet i stedet skulle styres af mennesker, der var valgt af folket.

79284_historie7_.indd 133 1/25/10 10:41 AM

134

UtåLMoDiGe BøNDerEnevælden var ikke rigtig for-beredt på, at bønder og borgere begyndte at tænke og handle selv – bl.a. ved at danne foreninger. For-eninger kunne være farlige, fordi de arbejdede for en sag. Og hvis man meldte sig ind i foreningen, viste man, at man var mange, der var enige. Blev der tilstrækkelig mange medlemmer af en forening, begyndte den måske at sætte spørgsmålstegn ved enevældens beslutninger. Under enevælden var religiøse, politiske og økonomiske foreninger derfor forbudte, med mindre de havde kongens tilladelse. På den måde troede kongen, at han kunne kontrollere hele samfundet. Det endte med, at de politisk aktive bønders foreninger blev stoppet.

Og skolelærer Rasmus Sørensen turde den enevældige konge slet ikke længere have i landet. Han fik en enkeltbillet til USA, hvor han kunne starte på en frisk. Men bøndernes og især bor-gernes krav om mere indflydelse voksede. Efterhånden indså kon-gen og hans embedsmænd også, at samfundet ville være lettere at styre, hvis befolkningen var med til at bestemme. Faktisk var man allerede begyndt på det. I 1841 var der indført sognekommuner, der blev styret af sogneråd. Her kunne bønderne under ledelse af præsten tage stilling til, hvordan de kom-munale skatter skulle bruges til vej-, fattig- og skolevæsenet. Det var de bønder, der havde de største gårde, der betalte mest i skat. Der-for mente man også, at de skulle have mest indflydelse i sognerådet.

foreNiNG En gruppe mennesker kan danne en forening for at fremme en fælles sag religiøst, politisk, socialt eller kulturelt. Foreningen ledes af en bestyrelse valgt blandt foreningens medlemmer, og for-eningen virker gennem afholdelse af møder eller ved udgivelse af skrifter. Med mange medlemmer kan en forening få ganske stor indflydelse.

* kiLDe 3 / eI midten af 1800-tallet holdt få mennesker aviser. Omrejsende politiske eller religiøse agita-torer (agitere = forkynde, gøre reklame for) spillede en stor rolle for, hvad folk mente. Her er det omrejsende mormon-agitatorer, der prædiker for at få bønderne til at opgive alt og rejse til et mormonsamfund i den nye verden i Amerika.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 134 1/25/10 10:41 AM

135

GrUNDLoveNSpørgsmålet var, hvordan og hvor-når almuen kunne få indflydelse på hele landets politik. Lejligheden kom fra en helt anden kant. Da Christian 8. (1839-48) døde, blev han efterfulgt af Frederik 7. (1848-63) Den nye konge kunne se en for-del i, at befolkningen fik indflydelse og ansvar for, hvordan staten skulle styres, og hvordan udgifterne skulle fordeles. Nu var der mulighed for at gennemføre en ny forfatning, som havde været på trapperne længe. Det bragte for alvor Orla Leh-mann på banen. Én af hans ideer var, at det skulle være meget let-tere at starte politiske, sociale og religiøse foreninger, og det skulle også i højere grad være lettere at tage økonomiske initiativer, fx helt frit at igangsætte virksomheder i

b Folkeoptoget den 21. marts 1848 på vej til kongen for at kræve en fri forfatning. På tegningen ses Grundt-vig i det øverste vindue til højre i færd med at iagttage folkemængden.

MAGteNs treDeLiNGI et demokrati er magten delt mellem en lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Lovgivende magt:Forsamling(er), valgt af vælgerne, der gennem afstemning beslutter, om et lovforslag skal vedtages eller ej.

Udøvende magt:Regeringen skal sørge for, at lovene bliver ført ud i livet. Ofte er det regeringen, som foreslår lovene.

Dømmende magt:Domstole, som er uafhængige af den lovgivende og den udøvende magt, og som dømmer efter lovene.

...........................................

riGsDAGeNGrundloven fra 1849 bestemte, at den lovgivende magt, Rigsdagen, skulle bestå af to forsamlinger el-ler kamre, Landstinget og Folketin-get, en lov skulle vedtages i begge kamre for at være gældende.

byen og på landet. Befolkningen var efter hans mening ikke læn-gere blot kongens undersåtter, men borgere i det danske samfund. Orla Lehmann var en blænden-de taler. Han talte igen om afskaf-felse af enevælden. Det fik den 21. marts 1848 et stort antal borgere i København til at gå til den nytil-trådte konge, Frederik 7. Her kræ-vede de, at kongens regering skulle gå af, og der skulle nedsættes en forsamling, der skulle udarbejde en fri forfatning. Det gik kongen straks med til. Den nye forfatning – Grundlo-ven – var et brud med den tidligere enevældige konge og hele hans stab. Nu skulle landets love ved-tages af en Rigsdag. Hovedparten af Rigsdagens medlemmer skulle vælges af folket. Rigsdagen bestod af et Landsting og et Folketing.

79284_historie7_.indd 135 1/25/10 10:41 AM

136

* Kilde 4 / valgret ifølge grundlovenValgret ifølge Grundloven af 1849 (Teksten er bearbejdet):

§ 35-38For at have valgret til Folketinget skulle man være – uberygtet* Mand, – have dansk indfødsret, og – være fyldt sit 30. år

medmindre han: – uden at have egen husstand stod i et privat tjenesteforhold**; – nød eller havde nydt understøttelse af fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt – er ude af rådigheden over sit bo; – ikke har haft fast bopæl i ét år i den valgkreds eller den by, hvor han agtede at stemme

§ 39-43Landstingsmændene blev valgt for 8 år af gangen ved indirekte valg. Dvs. at de samme vælgere som til Folketinget valgte en gruppe valgmænd, som så skulle vælge hvem der skulle sidde i Landstinget. Men for at blive valgt til Lands tinget, skulle man have en ret høj indtægt eller formue og være over 40 år.

* ikke have gjort noget kriminelt. ** ikke var tyende.

* Kilde 5 / tryKKe- og foreningsfrihedUddrag af Grundloven fra 1849 (Teksten er bearbejdet):

§ 91.Enhver er berettiget til i tryk at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kunne aldrig indføres igen.

§ 92.Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at indgå i foreninger i ethvert lovligt øjemed. Ingen forening kan op-hæves ved en regeringsforanstaltning. Dog kan foreninger midlertidigt forbydes, men der skal da straks anlægges sag mod foreningen til dens ophævelse.

demoKrati og ligestilling

de fem f’er Hvem havde ikke stemmeret?Fruentimmere*Folkehold,FattigeForbrydereFjolser

* kvinder

.................................................

højre og venstreHøjre var et politisk parti, der blev oprettet i 1881. Partiet fik især tilslut-ning fra godsejere, større gårdejere og ledende embedsmænd (ansatte i det offentlige). I 1915 skiftede partiet navn til Det konservative Folkeparti. Venstre var oprindelig et bonde-parti udsprunget af den aktivitet, som opstod omkring andelsbevægelsen (se side 139) og de grundtvigianske foreninger.

79284_historie7_.indd 136 1/25/10 1:30 PM

137

BøNDerNe oG veNstreBøndernes venstreparti havde flertallet i Folketinget. Og de følte sig tilsidesat af Højres godsejer-styre. Venstre fik stor opbakning i befolkningen rundt om i landet. De dannede foreninger, hvor bønderne selv kunne sætte en masse akti-viteter i gang, som de selv kunne drage nytte af. Fx oprettede de virksomheder på andelsbasis:

andelsmejerier, andelsvæverier, andelsslagterier eller bagerier (se side 139-140). Mange venstrefolk var til-hængere af Grundtvigs ideer om oplysning ud over folkeskolen. Man kaldte tilhængerne for grundtvigi-anere. Mange af disse sendte deres børn på folkehøjskoler. Når de kom hjem fra højskole, samledes de i foredragsforeninger, hvor de kunne udvide deres viden om samfundet

d Højskoleelever hører foredrag på Danmarks mest berømte højskole, Askov højskole. På talerstolen ses forstander Ludvig Schrøder. Til højre andre af skolens lærere. Maleriet er fra 1902.

ved at diskutere med omrejsende grundtvigianske foredragsholdere. Bønderne ville ikke bare gøre sig stærkere ved at øge deres kund-skaber. De var også blevet op-mærksomme på, at gymnastik var nødvendigt, hvis man skulle være stærk og have indflydelse. Derfor dannede de gymnastikforeninger, hvor de samledes for at opbygge en fysisk stærkere krop.

79284_historie7_.indd 137 1/25/10 10:42 AM

138

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 1

* Hvilket indtryk giver billedet dig af skolen, læreren og eleverne?

* Nævn 3 markante forskelle mellem undervisningen dengang og nu.

* I teksten kan du læse, at undervisningen ofte var dårlig. Bekræftes det af kilden? Begrund.

kiLDe 2 + 3

* Hvad foregår der på den gudelige forsamling (kilde 2)?

* I dag er der også politiske og religiøse foreninger, forsamlinger og bevægelser, som regeringen ikke er trygge ved, og som nogen endda overvejer at forbyde. Giv eksempler. Hvorfor bryder regeringen sig ikke om dem?

* Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at forbyde disse bevægelser?

* Hvem er personerne, der lytter til mormon-missionæren (kilde 3)?

* Teksten hævder, at man dengang blev mere påvirket af omrejsende agitatorer end nu om dage. Bekræftes det af kilde 3? Forklar.

kiLDe 4

* Hvilke grupper i samfundet havde ikke valgret til Folketinget?

* Hvorfor tror du, at man dengang ikke gav disse grupper valgret?

* Hvilke politiske forskelle tror du, at der udviklede sig mellem Landstinget og Folketinget? Hvorfor?

kiLDe 5

* Giver § 91 dig ret til at skrive alt, hvad du vil? Forklar.

* Det sker jævnligt, at nogen bliver hånet og ydmyget i tekst og billeder på internetportaler eller på sms- og mms-kæder. Hvad kan man gøre ved det – og samtidig overholde § 91?

* Forestil dig, at du starter en bevægelse, der vil tage magten i Danmark med vold. Forklar, hvad der skal til, for at din bevægelse bliver forbudt.

*DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 138 1/25/10 10:42 AM

139

Det viste sig hurtigt, at Folketinget og Landstinget ikke kunne blive enige. Politisk havde bønderne or-ganiseret sig under navnet Venstre i løbet af 1870’erne, men de følte ikke, at de havde nogen indflydelse overhovedet, selvom bønderne klart havde flertal i Folketinget. I Landstinget dominerede de gamle konservative gård- og godsejere, som var organiseret i partiet Højre. De var bange for, at Folketingets flertal af bønder og arbejdere ville sløse med statens (skatteydernes)

DeLeMNe 2BoNDestANDestANDest eNs GeNNeMBrUD

penge, hvis de fik for stor indfly-delse. Højre og især lederen af regeringen J.B.S. Estrup (1835-1913) fandt derfor på alle mulige tricks for at mindske Folketingets indflydelse. Hvis Folketinget ikke kunne gå ind for hans lovforslag, udstedte han bare foreløbige love, som så kunne gælde på ubestemt tid. Og til midt i 1890’erne var det derved ham selv og Landstinget, der bestemte.

Venstre havde stor opbakning i befolkningen rundt om i landet.

De så sig selv som bønder »af den nye tid«. De mente, at frihed var forudsætningen for landbrugets og andelsbevægelsens udbredelse. Den fri konkurrence, hvor man selv indkasserede lønnen for arbej-det, ville få folk til at sætte noget i gang. Det ville i sidste ende få samfundet til at fungere bedre.

Med udviklingen af andels-mejerier i tiden fra 1882 skabte bønderne et udgangspunkt for en langt stærkere økonomisk posi-tion i landet. Ved i fællesskab at

d Drenderup Andelsmejeri ved Vamdrup år 1900.

79284_historie7_.indd 139 1/25/10 10:42 AM

140

købe maskiner (centrifuger) til at skille smørret fra mælken skabte de ensartet smør af høj kvalitet, som kunne sælges til den voksende bybefolkning i købstæderne og ho-vedstaden, men snart blev det også efterspurgt på det enorme engel-ske marked. For at andelstanken kunne fungere, måtte bønderne være enige og have alle med – store som små, og derfor blev andels-mejerierne demokratisk ledet af bønderne selv. Den heldige økono-miske udvikling, som fulgte med andelsmejerier, gav snart bønderne lyst til at anvende andelstanken også på flere områder og at opnå større politisk indflydelse. Snart blomstrede andelsbevæ-gelsen med både andelsslagterier, -bagerier, -klædefabrikker osv. Og bønderne solgte flere og flere varer til udlandet – stadig især til Stor-britannien.

oPrørske BøNDerBønderne havde ligesom gods-ejerne dannet politiske foreninger, hvor de diskuterede, hvad der foregik i Folketinget. Forenin-gerne kaldte de for »Demokratiske Foreninger«. Rundt om i landets gymnastik- og skytteforeninger var mange af bønderne efterhånden blevet gode til at anvende våben. Situationen blev farlig. Estrup prøvede at kontrollere befolk-ningen. Han oprettede et særligt politikorps, der skulle holde orden, når venstrebønderne indkaldte til stormøder. Korpset blev kaldt »de blå gendarmer«, fordi de havde uniformer i en karakteristisk blå farve.

* kiLDe 6 / fArLiGe LærerePå landet var lærerne de eneste – ud over præsten – der havde en boglig uddannelse. Mange steder var det ofte en lærer, der stod i spidsen for kritikken af Estrups styre. Derfor indførte Estrup i 1885 det såkaldte »Mundkurvscirkulære«. Det satte grænser for, hvad en lærer måtte sige og gøre. (Teksten er bearbejdet).

»[…] da det er skolelærernes kald (opgave) at være ungdommens opdragere og ledere, er deres første pligt at give tonen an for lydighed, mod og agtelse for den lovlige øvrighed og afholde sig fra deltagelse i bevægelser, der tilsigter at skabe modstand mod regeringen […] og selv om det ikke måtte være tilsigtet, let kunne føre til brud på den offentlige orden. I al almindelighed må tilføjes, at ikke alene denne, men også anden offentlig ophidsende agitation rettet mod regeringen ikke kan forenes med en offentlig ansat skolelærers stilling og derfor ikke for fremtiden vil blive tålt.«

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

d Modstanden mod Estrup var massiv. I 1885 var typograf Julius Rasmus-sen blevet så vred på Estrups måde at regere uden om Folketinget, at han anskaffede sig en revolver og forsøgte at skyde Estrup. Det ene skud ramte en knap i Estrups jakke – og det andet ramte slet ikke. Julius Rasmussen blev idømt 14 år i Horsens Tugthus. Ophol-det i fængslet var så hårdt, at han efter tre år begik selvmord.

Det kom til flere sammenstød mellem Højre og Venstre. Én af Venstres mest betydelige og popu-lære politikere skolelæreren Chr. Berg blev i 1885 anholdt og sad fængslet i seks måneder, fordi han havde talt imod Estrups højreori-enterede styre ved et protestmøde i Holstebro. På Brønderslev Marked i 1886 kom det til en slåskamp mellem bønder og gendarmer. Det førte til fængslinger af flere bønder, og der blev også indført forbud mod at holde møder i hele Vendsyssel. Præsten Morten Pontoppidan kom bønderne til hjælp og sagde, at Estrups regering brød Grundloven ved at indskrænke folkets friheds-rettigheder, men disse udtalelser sendte også ham i fængsel i tre måneder.

79284_historie7_.indd 140 1/25/10 10:42 AM

141

HJæLP tiL De GAMLeEfterhånden begyndte nogle venstrepolitikere at samarbejdet med Estrup og hans regering for at prøve på at løse nogle af de store problemer i samfundet. De blev bl.a. enige om, at samfundet kun kunne hænge sammen, hvis det offentlige hjalp gamle og syge, der ikke længere kunne klare sig selv. Indtil da havde de gamle selv måtte spare op til deres alderdom. Det mest almindelige var dog, at børnene forsørgede deres forældre, når de ikke længere kunne arbejde i landbruget. Men hvis børnene ikke kunne (eller ville) forsørge deres foræl-dre, var der ikke anden mulighed end at modtage fattighjælp. Hvis det var helt galt, kunne de gamle anbringes på en fattiggård. Og det var bestemt ikke nogen fornøjelse.

* kiLDe 7 / bFoto fra omkring 1900 fra Kværkeby Fattiggård.

Med en alderdomsforsorgslov fra 1892 fik alle over 60 år ret til en alderspension. Staten betalte det hele ved at lægge en skat på øl. Det kunne bønderne og godsejerne godt blive enige om, for det var arbej-derne, der drak de fleste øl.

HøJre Mister MAGteNIfølge Grundloven udnævnte kon-gen regeringen. Christian 9. (1863-1909) var konservativ, og derfor udnævnte han Højre-regeringer. Selv om der i løbet af 1890’erne var blevet et vist samarbejde mellem Højre og Venstre, var det uhold-bart, at partiet Højre og godsejerne dominerede i Landstinget, og bøn-dernes parti, Venstre, dominerede i Folketinget. Folketinget havde 114 medlem-mer. Ved valget i 1901 fik Venstre 76 mandater (pladser i Folke-

tinget), mens Højre kun fik 8. Christian 9. havde foretrukket en Højreregering. Men de havde kun opnået få mandater. Efter nogen tids tøven besluttede kongen derfor at udnævne en Venstre-regering. Det ville være naturligt at udnævne Venstres leder, J.C. Christensen (1856-1930), til kon-seilspræsident. Men ham kunne Christian 9. ikke lide. I stedet ud-pegede han J.H. Deuntzer (1845-1918) til posten. Regeringsskiftet i 1901 kaldes ofte Systemskiftet. Det indebar, at kongen faktisk opgav sine eneret til at udnævne regeringer. I stedet blev det almindeligt, at en rege-ring kun kunne dannes – og blive siddende – hvis den ikke havde flertallet i Folketinget imod sig. Denne måde at udnævne en rege-ring på kaldes også parlamenta-risme. Det er nemlig parlamentet, dvs. den lovgivende magt, der af-gør, hvem der kan danne regering. Parlamentarisme blev først skrevet ind i Grundloven i 1915. Systemskiftet og parlamentaris-men betød også, at Folketinget blev det vigtigste af Rigsdagens to kamre. Ved ændringen af Grund-loven i 1953 blev Landstinget afskaffet.

79284_historie7_.indd 141 1/25/10 10:42 AM

142

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 6

* Hvad anklager »Mundkurvscirkulæret« riffelforeningerne for?

* Hvilken rolle spiller lærerne ifølge cirkulæret i riffelforeningerne?

* Hvorfor var det nødvendigt at lukke munden på lærerne i 1885?

* Hvilke krav stiller cirkulæret til lærerne?

* Hvad er konsekvensen, hvis lærerne ikke retter sig efter cirkulæret?

* Hvordan passer cirkulæret med Grundloven § 91 og § 92? Se kilde 4.

kiLDe 7

* Hvad fortæller billedet om forholdene på en fattiggård?

* Hvad fortæller menneskenes udtryk om forholdene?

* En enkelt person på fotoet står op. Hvem tror du, han er?

* Kan man stole på, at kilden er troværdig? Begrund.

*DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 142 1/25/10 10:42 AM

143

Som regel havde bønderne selv fremstillet det meste af deres tøj, sko, mad og andet, de skulle bruge. Det, de ikke selv fremstillede, købte de hos lokale eller omrej-sende håndværkere og handlende. Efterhånden som bønderne tjente mere, fik de råd til at købe flere varer i byerne.

En lov fra 1857 skabte bedre muligheder for at oprette en virksomhed. De fleste af disse blev startet i byerne. Der blev bygget fabrikker, som fremstillede alle mulige slags varer fra øl og tøj til store motorer og skibe. Det betød,

DeLeMNe 3ArBeJDerNe

arbejderfamilier oplevede derfor stor fattigdom i byerne. Det var svært at få ordentlige boliger. Der blev bygget store lejekaserner, som ejerne lejede ud til arbejderne for høje huslejer. Hvis arbejderne ikke kunne betale huslejen, blev hele familien smidt på gaden. Det var også dyrt at varme lejligheden op om vinteren. Ofte måtte hele fami-lien – både voksne og børn – ar-bejde hårdt for at få det hele til at hænge sammen. Der blev enormt store forskelle på fattig og rig, især i København.

at der nu var arbejde at få, og derfor også penge at tjene i byerne. Samtidigt var der ved at være for mange mennesker på landet. Det skyldtes, at man var blevet bedre til at behandle sygdomme, og derfor overlevede langt flere børn end tidligere. En stor del af den overskydende landbefolkning rejste til byerne i håbet om at få arbejde på de nye fabrikker.

Men det var ikke helt let at tjene penge. Fabriksejerene ville også tjene penge, og de var inte-resserede i at betale arbejderne så lidt som muligt i løn. Mange

* kiLDe 8 / dFattigdom i København. Sat ud!Maleri af Erik Henningsen fra 1892.

79284_historie7_.indd 143 1/25/10 10:42 AM

144

sociAListerNeI 1848 skrev den tyske økonomKarl Marx (1818-1883) bogen Detkommunistiske manifest. Hanmente, at arbejdernes vilkår varfor dårlige, fordi de hver især varhelt afhængig af afhængig af afhængig en af en af arbejdsgiver,der kunne bestemme deres lønog arbejdsvilkår.og arbejdsvilkår.og Hvis arbejdernesluttede sig sammen sig sammen sig i fagforenin-ger, kunne de lave samfundet om,så det blev socialistisk. Her skullerigdommene være fordelt mereretfærdigt, nemlig efter nemlig efter nemlig hvad denenkelte faktisk havde brug for. brug for. brug

I Danmark havde nogle arbej-dere hørt om Marx og socialisme.Én af dem af dem af var Louis Pio (1841-94).Sammen med to af sine af sine af venner,Harald Brix (1841-81) og Paul og Paul ogGeleff (1842-1928),Geleff (1842-1928),Geleff ønskede han, atarbejderne skulle vide, hvordan dedannede en slagkraftig socialistisk slagkraftig socialistisk slagkraftigarbejderbevægelse i Danmark.Derfor oprettede han bladet Socia-listen. Heri fortalte han arbejderneom, hvad der skete herhjemme og i og i ogudlandet. Så behøvede arbejderneikke at være afhængige af den af den afinformation, de kunne få gennemden øvrige dagspresse, der entenvar domineret af de af de af konservativehøjrefolk eller af venstrebønderne. af venstrebønderne. af

NYføDte oG DøDeGennemsnitligt antal nyfødte og døde om året pr. 1.000mennesker i Danmark.

35 .........................................................................................................

30 .........................................................................................................

25 .........................................................................................................

20 .........................................................................................................

15 .........................................................................................................

10 .........................................................................................................

5 .........................................................................................................

0 .........................................................................................................1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975

(Kilde: Dansk SocialhistorieDansk SocialhistorieDansk bd.5, 1978)

DøDeLiGHeD i BYeN oG På LANDetAntal døde i byer og på landet pr. 1.000 menneskeri perioden 1890-1900.

mænd kvinder..............................................................................................................

København 252 192..............................................................................................................

Provinsbyer 216 181..............................................................................................................

Landet 161 158..............................................................................................................

(Kilde: Dansk SocialhistorieDansk SocialhistorieDansk bd.5, 1978)

BørNeDøDeLiGHeDAntal spædbørn ud af 1.000, af 1.000, af som døde i løbet af det af det afførste leveår.

160 .....................................................................................................

140 .....................................................................................................

120 .....................................................................................................

100 .....................................................................................................

80 .....................................................................................................

60 .....................................................................................................

40 .....................................................................................................

20 .....................................................................................................

0 .....................................................................................................1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960

sociALisMeSocialisme bygger på ideen, at alle er lige, og at al jord, fabrikker, værktøj, bygninger og husdyr bør være fælles, dvs. det skal overtages af staten. Der skal også være en fælles styring af produktionen på fx fabrikker, man skal deles ligeligt om arbejdet og pengene, der tjenes.

* kiLDe 9 / e

.....................................................................................................

.....................................................................................................

.....................................................................................................

.....................................................................................................

.....................................................................................................

.....................................................................................................

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

.........................................................................................................

.........................................................................................................

.........................................................................................................

.........................................................................................................

.........................................................................................................

.........................................................................................................

.........................................................................................................DøDsfALD

fødsler

79284_historie7_.indd 144 1/25/10 10:42 AM

145

fAGforeNiNGerNeI Tyskland havde arbejderne opret-tet fagforeninger. De strejkede, hvis de ikke syntes, de fik en løn, som de kunne leve af. At strejke var det sidste middel, arbejderne brugte for at få bedre løn, så de kunne forsørge deres familier – og en kortere arbejdstid, så de også fik tid til at være sammen med fa-milierne. Arbejderne fik jo ikke løn, når de strejkede, og det var derfor dyrt for dem at strejke. Men hvis alle strejkede på én gang, kunne

politiet forbød mødet. Da folk alli-gevel dukkede op, blev der anvendt både fodfolk og husarer til hest for at stoppe arbejdermødet. Begiven-hed er senere blevet berømt som Slaget­på­Fælleden. Det er ofte blevet beskrevet som et særdeles voldeligt sammenstød mellem ar-bejdere og politi. Men spørgsmålet er, hvor dramatisk det faktisk var. Louis Pio og de andre socialistiske ledere blev arresteret før Slaget på Fælleden. Pio kom i fængsel og endte med mere eller mindre frivil-ligt at rejse til Amerika.

de opnå resultater. Så gik fabrik-kerne i stå, og arbejdsgiverne ville tabe penge – mange penge. Det var der ikke mange virksomheder, der kunne holde til. Derfor var arbejdsgiverne og regeringen sure, når arbejderne strejkede. I forbindelse med en strejke blandt murerne i Køben-havn i 1872, opfordrede Louis Pio alle arbejderne til at mødes på en fælled (græsmark), der lå lige uden for København. Her var det me-ningen, at han selv og flere andre ledende socialister skulle tale. Men

b Endnu i 1906 var det nødvendigt at strejke, eller som det hed, at­skrue, hvis man ville have forbedret sine arbejdsfor-hold. Somme tider ansatte arbejdsgiverne bare nye arbejdere, som var villige til at arbejde under de dårlige vilkår, og som ikke ville være solidariske med de allerede ansatte. Det førte ofte til konflikter mellem de strejkende og strejkebryderne eller skruebrækkerne, som de blev kaldt. Billedet strejken malet af Erik Henningsen er fra 1906.

79284_historie7_.indd 145 1/25/10 10:42 AM

146

* kiLDe 12 / et øJeNviDNeDen 5. maj 1872 var kunstneren Thorvald Niss gået en tur på Nørre Fælled. Samme dag skrev han om sine oplevelser i et brev til sin ven, bl.a. (Teksten er bearbejdet):

»Jeg gik i dag ud ad Fælleden for at se lidt på kommersen*. Jeg kan sgu ikke lade være med at grine af regeringens skrappe forholdsregler: Husarer og artilleri og en voldelig politistyrke var opmarcheret til stor morskab for gadedren-ge, og som nævnt lo jeg med. Men til sidst blev betjentene vel sultne. Efter tre gange at have opfordret »i Lovens navn tilbage« styrtede de som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre. Alle, der ikke nåede at flygte, blev slået ned. Og det var meget vanskeligt at komme væk.«

* ballade mellem politi og demonstranter.

* kiLDe 10 / bTegningen af Slaget på Fælleden blev bragt i det socialistiske blad Ravnen i 1889.

* kiLDe 11 / PoLitiets versioN

Politiinspektør C.F.E. Clausen stod i spidsen for politiets indsats på Nørre Fælled. Politiet fik hjælp af husarer (soldater til hest). I sin rapport til politidirektøren skelnede Clausen mellem »arbejdsfolk« og »drenge og pøbel«, hvor de sidste kastede sten mod politiet. Clausen skrev bl.a. (Teksten er bearbejdet):

»[…] en sluttet masse af mennesker trængte frem fra Strandvejen. Denne menneskemængde trængte frem samlet, tilsyneladende i orden og under sang. Jeg sendte en ridende ordonnans af sted for at se, hvad det var for folk. Da han nærmede sig, op-løstes mængden. Med hvin og skrig forfulgte flokken ham tilbage. Det viste sig, at denne flok bestod af læredrenge og pøbel. De var flere hundrede, ja måske tusinde eller mere. Derfor turde jeg ikke rykke frem i Østre Allé, før hoben var split-tet, så jeg ikke fik dem i ryggen. Men heldigvis var denne pøbelsværm så næsvis, påtrængende og uforskam-met, at den dels frivilligt, dels efter anmodning fra politiet strømmede fra Øster fælled ud i Østre Allé. Og da jeg først havde den der, rykkede jeg frem […] og ryddede uden anvendelse af magt Østre Allé til Trianglen.«

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 146 1/25/10 10:42 AM

147

Ro på aRbejdsmaRkedetI længden var de hyppige konflik-ter mellem arbejdere og arbejds-givere ikke kun et problem for parterne selv, men også for sam-fundet. Mange strejker endte med, at arbejdsgiverne blev møre og gav en højere løn. Men arbejdsgiverne kunne også beslutte, at de slet ikke ville have bestemte arbej-dere længere. De kunne lockoute (udelukke) dem fra arbejdspladsen, og så prøve at betale nogle andre arbejdere for at påtage sig arbejdet i stedet. Strejken virkede kun, hvis de alle sammen holdt sammen om

* kilde 13 / uddRag af gRundlovenUddrag af Grundloven af 1866 (Teksten er bearbejdet):

§ 87 Borgere har ret til uden forudgående tilladelse at indgå foreninger i ethvert lovligt øjemed. Ingen for-ening kan ophæves ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbigt forbydes, men der skal da straks anlægges sag mod foreningen til dens ophævelse.

§88 Borgerne har ret til at samle sig ubevæbnede. Of-fentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

§ 89 Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke an-gribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at adskilles.

septembeRfoRligetHovedpunkterne i Septemberforliget fra 1899, der fastlagde regler for samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgiverne:

– at arbejdsgiverne anerkender fagfor-eningerne som forhandlingspartnere

– at arbejdsgiverne skulle have ret til at lede og fordele arbejdet

– at der skulle etableres en instans til at forestå forhandling og mægling i arbejdskonflikter – med repræsentanter for både fagforeningerne og arbejdsgi-verne samt en mægler

– at uregelmæssige strejker og ’lockout’ skulle modvirkes

– at både fagforeningerne og arbejdsgi-verne skulle skabe forudsætningen for rolige og stabile forhold på arbejdsplad-serne, bl.a. ved at hæmme drikkeriet på arbejdspladserne

at strejke. Hvis nogen alligevel besluttede sig for at arbejde, fordi arbejdsgiverne betalte dem godt for det, blev det opfattet som meget usolidarisk. De, der ikke strejkede, blev kaldt for skruebrækkere og var upopulære blandt de strejken-de arbejdere, fordi de kun tænkte på deres egne interesser, mens de strejkende ofrede alt for, at lønnen kunne blive mere retfærdig for alle. Efterhånden meldte flere og flere arbejdere sig ind i de nye fagforeninger. Der blev opsparet penge til strejkekasser, så arbej-derne kunne strejke længe, uden at deres familier kom til at sulte.

Det løste delvist problemet med skruebrækkerne. Efter en stor strejke i 1899 indgik fagforeningerne og ar-bejdsgiverne en aftale, så man for fremtiden undgik langvarige strejker, der var ødelæggende både for arbejdsgivernes virksomheder og arbejdernes familie og økonomi. Man blev enige om, at arbejderne skulle anerkende arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Til gengæld skulle arbejdsgiverne regelmæssigt forhandle løn med fagforeningerne. Dette forlig blev kaldt for Septemberforliget.

79284_historie7_.indd 147 1/25/10 1:52 PM

148

sociALDeMokrAtiet Atiet APå veJMange arbejdere organiserede sig også politisk i Socialdemokratiet, som prøvede også at få indflydelse i Folketinget. Problemet var bare, at mange arbejdere slet ikke havde valgret. Årsagen kunne være, at de var en del af deres mesters husstand, eller at de på et tidspunkt havde modtaget fattig-hjælp.

Alderdomsforsorgsloven havde selvfølgelig holdt mange arbejdere

over 60 år uden for fattigvæsenet, så de ikke mistede deres valgret. Men hvis en arbejder bare havde modtaget fattighjælpen om vinte-ren, hvor man ikke kunne arbejde på de store byggepladser, mistede han valgretten. Og han fik den først igen, når han havde betalt fattighjælpen tilbage.

Før 1900 havde Socialdemo-kratiet derfor kun få mandater i Folketinget. Partiet arbejdede hårdt for at holde arbejderne uden for fattigvæsenet.

* kiLDe 14 / dErik Henningsen malede EnAgitator i 1899 – samme år som Septemberforliget blev indgået.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 148 1/25/10 10:42 AM

149

SpørgSmål til kildernekilde 8

* Hvad vil kunstneren fortælle med billedet?

* Hvilke virkemidler bruger kunstneren for at få sit budskab frem?

* Billedet er socialrealistisk. Dvs. kunstneren ville prøve at skildre forholdene, som de virkelig var. Hvis du var socialrealistisk kunstner i dag, hvilke uretfærdige ting ville du sætte fokus på?

kilde 9

* Hvordan vil du forklare udviklingen i dødeligheden 1861-1920?

* I 2005 døde ca. 10 pr. 1.000 mennesker i Danmark. Hvorfor er tallet ikke faldet mere i forhold til perioden 1910-20?

* Prøv at forklare, hvorfor dødeligheden var forskellig mellem mænd og kvinder, og hvorfor den var afhængig af, hvor man boede.

* Hvilke grunde kan der være til faldet i spædbørnsdødeligheden i slutningen af 1700-tallet?

* På de øverste kurver nærmer antallet af fødsler og dødsfald sig hinanden. Hvorfor?

kilde 10 + 11 + 12 + 13

* Sammenlign kilde 11 og 12’s beskrivelse af Slaget på Fælleden?

* Hvilke grunde kan der være til forskellene? Overvej bl.a. ophavs- mandens (forfatterens) motiv til at skrive, som han gør.

* Hvilken af de tre kilder giver efter din mening den mest troværdige beskrivelse af begivenhederne? Begrund dit valg.

* Kan kilde 10 bruges som illustration af kilde 11 og/eller 12? Hvorfor?

* Vurder ud fra kilde 13, om arbejderne havde ret til holde mødet på Fælleden.

kilde 14

* Hvilken sag taler agitatoren for? Hvordan kan du se det?

* Til venstre i billedet ses to betjente til hest. Hvem repræsenterer de?

* Hvad er kunstnerens holdning til begivenheden? Hvordan kommer den til udtryk?

*

79284_historie7_r1.indd 149 1/28/10 9:51 AM

150

På godserne og de store gårde var der brug for mange ansatte. Der skulle malkes, sås, høstes osv. Malkning foregik med håndkraft, for effektive malkemaskiner var endnu ikke opfundet. At malke var kvindearbejde. Derfor var mange kvinder ansat som tjenestefolk på de store gårde. Der var også brug for mange karle – især i høsttiden. Der var ingen maskiner, så høsten foregik med le. Derfor var gård-ejerne glade for, at der var mange husmænd rundt omkring. Et husmandsbrug var nemlig for lille til at kunne forsørge en familie, og husmændene var nødt til at ar-

bejde på gårdene, når der var brug for dem. Derfor havde husmæn-dene ikke helt de samme politiske interesser som gårdmændene.

iNDre MissioNBlandt samfundets småkårsfolk som fiskere, landarbejdere og husmænd var der mange, som ikke var interesseret i politik, eller hvad der foregik i det store samfund. De syntes, at venstrebønderne var alt for overfladiske, og at socialisterne kun tænkte på at tjene penge til deres bajere og brændevin. En del af disse småkårsfolk

DeLeMNe 4HUsMæND oG sMåkårsfoLk

sluttede sig til de missionske, der var organiseret i Indre­Mission. De missionske mente, at Bibelens ord skulle tages bogstaveligt. I Bibelen kunne man læse, hvordan man skulle leve et fromt liv. Sex uden for ægteskabet, alkohol, kortspil, dans, pyntelyst og ødselhed blev opfattet som syndigt. De, der levede sådan, var »vantro«, og kun de »hellige«, der levede efter Bibe-len, kom i Himlen. Ud over at rette sig efter forbuddene skulle de også leve et arbejdsomt og næstekærligt liv. Det var let at kende missions-folkene fra resten af samfundet. De gik ofte med mørkt tøj, og kvin-derne bar tørklæde, når de skulle ud – ikke hat. Missionsfolkene byggede mis-sionshuse. Her kunne de selv bestemme, hvad der skulle forkyn-des. Mange missionske bekymrede sig om arbejdernes vilkår. Under strejken i 1899 havde flere tilhæn-gere af Indre Mission støttet arbej-dernes sag med mad og brændsel. De mente, at arbejdernes kamp for bedre livsvilkår egentlig var en retfærdig kamp, som ikke måtte undertrykkes. Arbejderne begyndte også at danne foreninger for at støtte hinanden i ikke at drikke.

b Omkring 1900 var der stadig få maskiner på landet. Især i høsttiden var der brug for mange folk.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 150 1/25/10 10:42 AM

151

* kiLDe 16 / BræNDeviNeNs forBANDeLseDe indremissionske tordnede mod drikkeriet. Det gjorde præsten Carl Moes også i en prædiken, han holdt i Harboøre i 1881:

»I skal have brændevin, når I er kolde, I skal have brændevin, når I er varme. Når vi er tørstige, må vi have en snaps, og når vi er trætte, må vi have en snaps at styrke os på. […] Når vi er forknytte, må vi have en snaps, ja helst to. Vi må have en snaps, når vi lægger os, og vi må have en snaps, når vi rejser os. Besøger vi hinanden, må vi have en snaps til en kage og mindst to til smør-rebrødet, samt 2-3-4 puncher (drinks) ovenpå. Ved bryllupper, barselsgilder, ja begravelser møder du dine gæster med brændevinsflasken uden for døren for at byde dem velkommen. Skal din ven glæde sig med dig, må han have brændevin, og skal han sørge med dig over tabet af dine kære, skal han også have brændevin. Herren vil straffe jer for disse væmmelige skikke med legemlig og åndelig død. Kære sjæl, ved du ikke, hvor drankeren ender? Dersom brændevin er det første om morgenen og det sidste om aftenen, vil du vel forstå, at du må ende i Helvede, efter Herrens ord, der siger, at drankeren kunne ikke arve Guds Rige.«

* kiLDe 15 / dMaleriet Harboøre.­Guds­børn af Niels Bjerre fra 1897 viser et bønne møde hos Indre Mission. Mange husmænd og fiskere og også en del gårdmænd syntes, at det moderne samfunds drikkeri, (kort)spil og dans ødelagde deres dagligdag. Derfor sluttede de sig til Indre Mission, hvor de i fæl-lesskab begyndte at leve et strengt religiøst liv.

79284_historie7_.indd 151 1/25/10 10:42 AM

152 DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

Stat og kirkeTil forskel fra fx Sverige er kirke og stat i Danmark ikke adskilt. Vi har en kirkeminister, og Folkekirken bliver støttet af staten. I begyndelsen af 1900-tal-let var der endnu tættere forbindelser mellem stat og kirke. Fx var præsten formand for skolekommis-sionen, og præsten afgjorde, om eleverne havde lært nok i skolen. Og ved konfirmationen kunne man »dumpe«, hvis man ikke vidste tilstrækkeligt om, hvad der stod i Bibelen.

Det rADikALe veNstre Bønderne i partiet Venstre var splittede i årtierne omkring 1900. Husmændene var begyndt at organisere sig i en husmandsbe-vægelse, der kæmpede for, at hver familie skulle have ret til sit eget hus og jord nok til at forsørge en familie. Så behøvede de ikke at være helt afhængige af bønderne. Husmændene sluttede sig sam-men med nogle af de veluddannede venstrefolk omkring dannelsen af partiet Det radikale Venstre i 1905.

De Radikale mente, at religio-nen prægede samfundet i al for høj grad. De gik derfor ind for, at kirke og stat skulle adskilles, således at kirken blev økonomisk uaf-hængig af staten og fik selvstyre. De mente også, at kongemagten skulle afskaffes, fordi monarki og enevælde var for gammeldags i et demokratisk samfund. Og så var de også modstandere af militæret. De mente, at konflikter skulle løses ved forhandling og ikke ved brug af vold. De radikale syntes også, at der var for meget drikkeri blandt arbejderne og småkårsfolkene, og at det var den største trussel mod demokratiet. Modsat Indre Mission mente de dog, at staten skulle gøre noget for at mindske drikkeriet i hele befolkningen. De radikale var derfor med til at indføre en høj beskatning af brændevin i 1917.

d Omkring 1900 var arbejdsdagen hård og lang. Mange arbejdere trøstede sig med øl og brændevin, inden de skulle hjem til deres koner. Fotoet er fra et værtshus.

b Lederen af Det radikale Venstre var Viggo Hørup (1841-1902). Han havde grundlagt avisen Politiken. I 1889 kom Hørup i fængsel i tre måneder, fordi han havde skrevet en artikel i Politiken mod Estrups udemokratiske styre, der ikke tog hensyn til flertallet i Folketinget.

79284_historie7_.indd 152 1/25/10 10:42 AM

153

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 15

* Hvilken stemning synes du, at maleriet udtrykker?

* Hvordan adskiller missionæren sig fra de mandlige tilhørere?

* Beskriv kvindens tøj og hovedbeklædning. Hvorfor mon hun er klædt sådan?

* Drøft, hvordan og hvorfor klædedragten kan udtrykke ens holdninger og religion.

kiLDe 16

* Præsten giver en række eksempler på, hvornår menigheden drikker brændevin. Tror du, at de fleste faktisk drak så meget dengang? Begrund.

* Sammenlign med voksnes drikkevaner i dag. Drikker mange øl eller vin i de samme situationer? Eller har drikkevanerne ændret sig?

* Hvad hævder præsten, at der sker med folk, hvis de ikke holder op med at drikke?

* Hvordan tror du, at prædikenen virkede på menigheden?

* Danske unge drikker betydeligt mere alkohol end unge i andre europæiske lande. Hvordan kunne man få danske unge til at drikke mindre? Med trusler som den indremissionske præst, eller …?

*

79284_historie7_.indd 153 1/25/10 10:42 AM

154

ret til at straffe sin hustru, hvis hun ikke rettede sig efter ham.

kviNDer ProtestererI 1800-tallet begyndte enkelte kvinder også at kræve rettigheder. En af dem var Mathilde Fibiger (1830-72). Som ganske ung i mid-ten af 1800-tallet var hun påvirket af politiske diskussioner. Hun begyndte at overveje, hvorfor den politiske frigørelse ikke gjaldt for kvinderne. Mathilde Fibiger turde dog ikke sige sin mening direkte. I stedet skrev hun i 1851 romanen Clara­

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

I dag synes vi, at det er underligt, at Grundloven fra 1849 ikke gav kvinder valgret. Men dengang mente man, at manden var famili-ens overhoved. Gennem hele livet havde kvinder mænd til at bestem-me over sig. Først var det faren. Så var det ægtemanden. Blev en kvinde ikke gift, havde et andet mandligt familiemedlem myndig-heden over hende. Også lovene bestemte, at kvin-derne var underordnet mændene. Ægtemanden bestemte bl.a. over familiens penge, hvor familien skulle bo, og hvordan børnene skulle opdrages. Og han havde

DeLeMNe 5kviNDerNe

* kiLDe 17 / dI de fleste europæiske lande og i USA vok-sede kvindernes krav om mere ligestilling. Mange kvinder i byerne blev trætte af den traditionelle husmoderrolle og begyndte at ryge, drikke og klæde sig efter den sidste nye mode. En tegner havde denne kom-mentar til udviklingen.

Raphael, der består af 12 fiktive breve om uligheder mellem mænd og kvinder. På denne måde kunne Mathilde Fibiger få sagt det, hun mente, uden at blive bebrejdet for det af sine nærmeste. Og det var alvorlige overvejelser, Mathilde Fibiger gjorde sig. Var kvinderne virkelig skabt af et ringere stof end mændene? Eline Bojsen var en anden syd-sjællandsk kvinde, der begyndte at skrive. Hun satte afgørende spørgsmålstegn ved sin underord-nede rolle og ikke mindst ved de mange opslidende børnefødsler, hun skulle klare.

79284_historie7_.indd 154 1/25/10 10:42 AM

155

* kiLDe 18 / er MæND BeDre?Fra Mathilde Fibiger:­Clara­Raphael,­1851:

»For første gang i mit liv føler jeg sorg over, at jeg ingen mand er. Hvor fattigt og indholdsløst er ikke vort liv imod deres? Er det med rette, at halvdelen af menne-skene er udelukkede fra al åndelig beskæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af ringere stof end mæn-dene, (hvilket jeg hørte en af de interessanteste herrer her på egnen påstå i fuld alvor), så vi må lade os nøje med automatmæssigt at udføre det trivielle arbejde, der er os anvist i livet? Har vor ånd da ikke kraft og vort hjerte ikke begejstring? Åh jo, men vi er endnu ikke bevidste om det egentlige liv, vores ånd er fanget, og fordommen står på vagt ved dens fængsel.«

d Foto af Mathilde Fibiger fra 1853.

d Eline Boysen (1813-1871) fungerede som præste-kone i Stege i midten af 1800-tallet. I størstedelen af denne periode skrev hun dagbog om sit ikke altid lette dagligliv med sin præstemand og den store børneflok. Selvom hun tilhørte en samfundsgruppe over bonde-befolkningen, var det mandens interesser, der havde førsteprioritet, og hun havde ingen mulighed for at sige stop til alle graviditeterne. Flere af børnene blev senere involveret i politik og i kvindesagen.

kviNDers rettiGHeDer1857 ugifte kvinder får ret til at drive egen virksomhed1857 ugifte kvinder får samme myndighedsalder som mænd på 25 år1859 der etableres en lærerindeuddannelse for kvinder1867 kvinder får adgang til ansættelse i private skoler1875 kvinder får adgang til universitetet1899 gifte kvinder får samme myndighed som ugifte.

79284_historie7_.indd 155 1/25/10 10:42 AM

156

DANsk kviNDesAMfUNDI 1857 blev der vedtaget en lov, der øgede kvindernes rettigheder. Det vigtigste var, at hun blev myn-dig, når hun fyldte 25 år – vel at mærke, hvis hun var ugift. I 1871 dannede en gruppe kvinder Dansk­Kvindesamfund. Her kæmpede de for at forbedre kvindernes tilværel-se, dog uden at sætte spørgsmåls-tegn ved kvindens »naturlige« rolle som hustru og moder. I begyndel-sen gik Dansk Kvindesamfund ikke ind for valgret til kvinder. I 1880’erne oprettede nogle yngre kvinder Kvindelig­Frem-skridtsforening, som krævede mere ligestilling – altså også valgret. Kvinderne klippede håret kort og udgav bladet Hvad­vi­vil?, som udkom 1888-1894. Problemet var imidlertid, at så længe kvinderne ikke havde valgret, var der ingen kvinder til at fremføre synspunktet i Folke- og Landstinget. Men ganske heldigt var én af kvinderne, Mathilde Bayer, gift med en folketingsmand for Venstre, Frederik Bayer. Og han tog spørgsmålet om kvinder-nes valgret op i Folketinget. Mod-standen var stor. Ikke mindst var man bekymret over, om kvinderne vidste for lidt om politik til, at det var ansvarligt at give dem valgret.

HJæLPsoMMe kviNDerSå længe kvinderne ikke havde stemmeret var det vanskeligt for dem at få indflydelse på hvordan samfundet skulle udvikles. Især ugifte kvinder begyndte at organi-sere privat hjælpearbejde. De ple-jede syge, sørgede for at fattige fik mad, passede børn og hjalp enlige mødre, alkoholikere, gamle osv. En del af dette sociale arbejde var sat i gang af Indre Mission. En af disse kvinder var Lene Silfverberg (1837-1922). Hun var lærerinde og aktiv i Indre Mission i Vejle. I midten af 1880’erne blev hun gift med en mand, der viste sig at være alkoholiker. Det var forfær-deligt, og hun ønskede at komme ud af ægteskabet. Men det var svært, for dengang var skilsmisser sjæld-ne. I stedet forsøgte hun at udholde hans drikkeri og holde det hem-meligt. I længden kunne det ikke lade sig gøre. Hun blev skilt, og det

d En af Københavnske Kvinders Kaffevogne.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

betød en kraftig social nedtur. Hun klarede den ved at holde foredrag om kvinders situation i ægteska-bet. Hun kunne både sætte sig ind i rollen som kvinden, der tog af-stand fra en alkoholiseret mand, og som kvinden, der alligevel blev ved med at holde hånden over ham. Da Lene Silfverberg var kommet ovenpå igen, oprettede hun sit eget firma, Københavnske Kvinders Kaffevogne, der serverede kaffe til arbejderne rundt om på torve og gader og ved de store arbejds-pladser. Formålet var at holde arbejderne fra at drikke. Derved viste hun, at kvinder faktisk kunne skabe og drive egen virksomhed – uden hjælp fra mændene. Det gjor-de hende til rollemodel for andre kvinder. Lene Silfverberg og andre kvinder fra Indre Mission blev der-ved foregangskvinder i kampen for kvindernes ligestilling og i kampen for forbedring af de sociale vilkår for de svage i samfundet.

79284_historie7_.indd 156 1/25/10 10:42 AM

157

* kiLDe 19 / kviNDers steMMeretUddrag*Uddrag* afUddrag afUddrag en af en af leder fra avisen Social-Demokratenden 4. oktober 1878:

»[…] kvinden i en fri stat kan ikke undvære en såuhyre vigtig ret vigtig ret vigtig som stemmeretten.

[…]Stemmeretten vil give kvinden et middel i

hænde til at forbedre sin sociale og økonomiske og økonomiske ogstilling påstilling påstilling en gennemgribende måde. Man harjo desuden givet mændene denne ret – selvomderes stilling hverken stilling hverken stilling er fri eller uafhængig. Ogindrømmelsen deraf til deraf til deraf kvinden må frem for altopstilles som en ubestridelig grundsætning ubestridelig grundsætning ubestridelig i grundsætning i grundsætningretfærdighed.

At stemmeretten i virkeligheden ville blive etmægtigt middel til forbedring af forbedring af forbedring kvindekønnets af kvindekønnets aføkonomiske stilling er stilling er stilling klart. […].«

* kiLDe 20 / kviNDers vALGret i LANDstiNGetI*I* 1888* 1888* drøftede Landstinget et lovforslag om lovforslag om lovforslag at give ugifte kvinder stemmeret ved valgtil kommunalbestyrelsen. Carl Ploug (1813-94) Ploug (1813-94) Ploug sad i Landstinget for partiet Højre. Hansagde bl.a. følgende imod lovforslaget:

»[…] kvinden har de samme evner som manden. Men hun har dem noget anderledes for-delt. […] Efter min mening er mening er mening hovedforskellen mellem kvinden og manden og manden og den, at hoshende er følelseslivet og hos og hos og ham forstandslivet stærkest – det er hovedforskellen. […]

Jeg trorJeg trorJeg på ingen måde, at de (kvinderne) er særlig egnede særlig egnede særlig til lovgivningsvirksom-hed. Rolig overvejelse Rolig overvejelse Rolig og logisk og logisk og slutning er slutning er slutning hovedbetingelserne for at kunne deltage iden (det politiske arbejde). […] Hvis der kommer stærkt bevægede øjeblikke, tror jeg, atkvindens ophidselse både er stærkere og vanskeligere og vanskeligere og at dæmpe end mændenes. Derforkommer man mindre let til den roligere overvejelse, som altid bør kendetegne en lovgi-vende forsamling. Især når man foretager store og vigtige og vigtige og afgørelser. Dertil kommer nu,at vore kvinder slet ikke er forberedte til at træde ind i politisk virksomhed.

[…]Jeg tror,Jeg tror,Jeg at kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende: mandens med-

hjælp. Men hans medhjælp i det private liv. Som sådan kan hun udrette overordentligmeget.

[...].«

skiLsMisserKurven viser, hvor mange ægteskaber ud af 100 af 100 af der blevopløst ved skilsmisse pr. år 1900-1990.

1,6 ......................................................................................................

1,4 ......................................................................................................

1,2 ......................................................................................................

1 ......................................................................................................

0,8 ......................................................................................................

0,6 ......................................................................................................

0,4 ......................................................................................................

0,2 ......................................................................................................

0 ......................................................................................................1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990

(Kilde: Danmarks Statistik)

* kiLDe 21 / e

......................................................................................................

......................................................................................................

......................................................................................................

......................................................................................................

......................................................................................................

......................................................................................................

79284_historie7_.indd 157 1/25/10 10:42 AM

158

kviNDer får vALGretSelvom kvinderne ikke havde valg-ret, var der områder, som de særligt havde indblik i, fx inden for kirke, fattigvæsenet, socialt arbejde som fx anbringelse af truede børn. Disse opgaver var det ofte kvinder, der løste. Langsomt begyndte mændene derfor at acceptere, at kvinderne skulle have valgret. I 1903 fik de lov til at stemme, når der var valg til de nyoprettede menighedsråd. Menighedsrådene gav bl.a. et sogns beboere medindflydelse på valg af præst. De fik også stemmeret til fattigkassernes bestyrelse i 1907, hvor pengene til sognets fattige blev administreret. I 1908 fik de stem-

d Med grundlovsændringen i 1915 fik kvinder valgret til Landstinget og Folketinget. Fotoet viser en gruppe kvinder på vej til kong Christian 10. for at takke ham for, at kvinder har fået valgret.

meret ved kommunevalgene. Først i 1915 turde man give dem stemme-ret til Folke- og Landstingsvalgene.

Modstanderne af kvindernes stemmeret var først og fremmest bange for, at kvinderne ville blande sig for meget i socialpolitikken, sådan at den ville blive for dyr. Er-faringerne fra Sverige og USA, hvor kvinderne havde valgret, viste, at kvinderne var optaget af de sociale forhold. Men det betød ikke nødven-digvis større udgifter til området. I de to stater havde kvindernes stemmer været med til at indføre alkoholforbud og lukning af mange beværtninger, fordi de syntes, at mændene drak for meget og lavede ballade.

79284_historie7_.indd 158 1/25/10 10:42 AM

159

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 17

* Hvad forestiller tegneren sig, at konsekvensen af ligestilling vil være?

* Hvilken holdning har tegneren til ligestilling?

* I dag er vi kommet langt med ligestilling mellem mænd og kvinder. Vurder, om der trods alt er noget om tegnerens forudsigelser.

kiLDe 18

* Hvordan beskriver kilden mandens og kvindens situation?

* Kilden antyder en »løsning«. Hvad er den?

* Hvordan tror du, at Mathilde Fibigers bog blev modtaget i samtiden?

kiLDe 19 + 20

* Sammenlign de to kilders opfattelse af kvinder – og syn på, om de skal have valgret eller ej.

* Forklar forskellene på kildernes opfattelser.

* Landstinget forkastede lovforslaget. Mange mænd må have været enige med Carl Ploug. Hvilke forhold i samtiden kan have fået ham til at få det syn på kvinder, som han har?

* Hvorfor er det kun ugifte – og ikke alle kvinders valgret, der drøftes i kilde 20?

kiLDe 21

* Beskriv udviklingen, som kurven viser.

* Hvilke grunde kan der være til udviklingen? Overvej bl.a., om stigningen i antallet af skilsmisser alene skyldes større ligestilling.

*

79284_historie7_.indd 159 1/25/10 10:42 AM

160

êHvAD Der viDere skete

vALGret for ALLeDet var ikke kun kvinder, der fik valgret i 1915. Også fattige, tyende og andre, der havde været udeluk-ket fra at deltage i demokratiet, måtte nu stemme.

Det første valg til Folketinget efter Grundlovsændringen i 1915 fandt sted i 1918. Næsten lige så mange kvinder som mænd afgav deres stemme. Men selvom der var flere kvinder opstillet, stemte de fleste kvinder på mænd. Det betød, at kun fire ud af Folketingets 140 medlemmer var kvinder.

Først ved valget i 1945 nåede antallet af kvindelige folketings-medlemmer op på over fire. I 1960 udgjorde kvinderne 10 % af Fol-ketinget. Omkring 1980 var ca. ¼ kvinder. I 2009 udgjorde kvinderne knapt ²⁄5knapt ²⁄5knapt ²⁄ af Folketingets medlem-mer.

Kvinderne har fået en langt stærkere stilling i samfundet. Men ligestillingsspørgsmålet er stadig vigtigt. Kvinderne vælger ofte erhverv, hvor lønningerne ikke er så høje. Selvom andelen af kvinder på universiteterne nu er større end mænd, er det stadig mændene, der dominerer på lederposterne, og mændene får også ca. ¹⁄5og mændene får også ca. ¹⁄5og mændene får også ca. ¹⁄ mere i løn end kvinderne, selvom de har samme uddannelse.

ArBeJDe oG UDDANNeLseI 1800-tallet var der generelt mod-stand mod, at kvinder uddannede sig til andet og mere end at tage sig af hjem og børn samt evt. undervise og passe ældre og syge. Først i 1921 fik kvinder og mænd lige adgang til at blive ansat i det offentlige. Kvin-der kunne dog ikke blive præster eller få job i militæret eller politiet.

Langt op i 1900-tallet var det idealet, at manden tjente pengene til familien, mens kvinden passede d Mange ugifte kvinder arbejdede på fabrik. Fotoet er fra ca. 1900.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 160 1/25/10 10:42 AM

161

hjem og børn. og børn. og Siden deres opret-telse havde fagforeningerne derforforlangt højere løn, så mandenkunne forsørge familien.

Mange – især ugifte – kvinderhavde faktisk lønarbejde. Omkring1900 var ¹⁄3 ¹⁄3 ¹⁄ af fabriksarbejderne af fabriksarbejderne afkvinder. Men som regel tjente dekun mellem ½ og ²⁄ og ²⁄ og 3 ²⁄3 ²⁄ af, hvad deresmandlige kollegaer fik. Efterhån-den kom flere kvinder – også degifte – på arbejdsmarkedet. Menførst i 1960’erne begyndte fagfor-eningerne at kræve ligeløn.

røDstrøMPerNeOmkring 1970Omkring 1970Omkring kom rødstrøm-pebevægelsen frem i Danmark.Rødstrømperne var en modernekvindebevægelse, der krævedeabsolut ligestilling mellem ligestilling mellem ligestilling mændog kvinder.og kvinder.og Deres aktioner fik ogsåfagforeningerne til at forstærkekravet om ligeløn. I 1973 blev lige-løn indført ved lov.

Rødstrømperne ville også brydede traditionelle kønsroller. På alleområder – i hjemmet og på og på og arbejds-pladsen – var det mænd, der be-stemte. Derfor ville rødstrømpernegøre kvinderne bevidste om deresmagt, så de kunne gøre sig fri sig fri sig afmændenes undertrykkelse.

Det lykkedes dog ikke dog ikke dog helt.De fleste ledere blev ved med atvære mænd. I hjemmene levede degamle kønsroller videre. Selv omkvinden havde udearbejde, overtogmanden kun i begrænset omfangarbejdet med at passe børn oghjem. I dag har dag har dag de fleste kvinderopnået retten til at være på ar-bejdsmarkedet og tjene og tjene og deres egnepenge. Det betyder, at børnene til-bringer mere tid i daginstitutioner.

DeMokrAtietAtietA i DAGSpørgsmålet er, om Danmark erblevet mere demokratisk i dag i dag i dagforhold til det, du har læst om detforrige århundrede. Kvinderne fikganske vist stemmeret i 1915, mendet kniber vel stadig med stadig med stadig at få demvalgt ind i kommunalbestyrelserneog iog iog Folketinget – og for og for og den sagsskyld i bestyrelser for private virk-somheder.

Det er i dag langt dag langt dag lettere at fåen ordentlig uddannelse ordentlig uddannelse ordentlig og dermed og dermed ogsikre sig adgang sig adgang sig til adgang til adgang beslutninger isamfundet, men stadig er stadig er stadig adgan-gen til gode uddannelser vel ikkehelt demokratisk. Det er ofte børnaf uddannedeaf uddannedeaf forældre, der harnemmest ved at få udbytte af ud- af ud- afdannelsessystemet.

Vi har også med internettet fåetlangt bedre adgang til adgang til adgang information

d Fra en rødstrømpeaktion i København i 1970.

om samfundet og dermed og dermed og ogsåmulighed for at kontrollere og kri- og kri- ogtisere dem, der tager beslutninger.Men brugen af internettet af internettet af er ofteforbeholdt dem, der ved, hvor deskal lede og som og som og kan gennemskue,hvilken information der er mesttroværdig. For andre kan det virkelangt mere uoverskueligt end degammeldags aviser.

Udbygningen af større af større af skoler,kommuner og virksomheder og virksomheder og harnok skabt mere kvalitet og effek- og effek- ogtivitet, men det betyder også, atbeslutningerne omkring de omkring de omkring helt al-mindelige ting i ting i ting hverdagen nu ikkelængere inddrager den enkelteelev, borger eller medarbejder?

Hvad synes du? Hvad er demo-krati?

79284_historie7_.indd 161 1/25/10 10:42 AM

162

viDere ArBeJDe»køNsroLLer UNDer forANDriNGI familierne og på arbejdspladserne har kønsrollerne ændret sig megeti de sidste 50-60 år. Klassen kan finde ud af, hvilke forandringer der harfundet sted over tre perioder, fx 1950’erne, 1970’erne og 1990’erne.Formuler nogle spørgsmål, I vil undersøge om de valgte perioder, fx:

* Hvordan var kønsrollerne i hjemmet?

* Hvordan forholdt de voksne (forældre, lærere) sig til henholdsvisdrenge og piger? (opdragelse, undervisning)

* Hvordan mente man, at drenge og piger i 13-15-års-alderen skulleopføre sig?

* Hvad foretog drenge og piger sig i deres fritid?

* Hvilke forestillinger gjorde drenge og piger sig om fremtiden?

Oplysningerne kan I få på forskellige måder. I kan interviewemennesker, der var børn eller unge i den pågældende periode.Måske har de også fotos, som I kan scanne eller affotografere.I kan læse noveller, se film, reklamer osv. fra perioderne. Ende-lig kan I finde oplysninger i historiebøger.

Resultatet af jeres af jeres af undersøgelse kan fx være en planche-udstilling, en fælles rapport eller en hjemmeside.

ekseMPLer På MAteriMAteriMA ALer1950’erneBach, Annemette: Folkevogn og fjernsyn

– barn i 1950’erne, i 1950’erne, i 2008Mørch, Søren: Danskernes billeder før billeder før billeder

fjernsynet, 2005

1970’erneDahl, Ove: Tilbage til 70’erne til 70’erne til – alle – alle – de

ting, du har glemt, har glemt, har du kan huske, 2008Nielsen, Geert A.: Tidens unge – og

historien efter 1945 efter 1945 efter – generationer,forbrug, kultur, 1993

1990’erneHeering, Karin: Sæt ord på ord på ord dit liv – liv – liv breve

fra børn til Socialministeren, til Socialministeren, til 1996

b Kønsroller i 1961. Manden liggerpå sofaen og læser avis, menskonen stryger hans skjorte, så dener klar til næste dag.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 162 1/25/10 10:43 AM

163

LiGestiLLiNG – ANDre steDer?I Europa ser de fleste ligestilling mellem kønnene som noget positivt. Det handler først og fremmest om, at mænd og kvinder har de samme rettigheder til at få uddannelse, arbejde og karrieremuligheder, at de er stillet lige i ægteskabet, samt at de har de samme frihedsrettigheder.

I andre samfund og kulturer har man en anden opfattelse af ligestil-ling. Måske skal kvinder gå klædt på en bestemt måde. Måske har mænd og kvinder forskellige rettigheder og pligter. I disse kulturer synes man, at disse kønsroller er bedst for samfundet og for mænd og kvinder.

* I grupper kan I undersøge kønsroller i samfund og kulturer, hvor der ikke er ligestilling i en europæisk forstand. Prøv bl.a. at finde ud af, hvorfor mænd og kvinder har forskellige rettigheder. Skyldes det fx gamle traditioner, passer det bedst i det pågældende samfund, eller er der andre grunde? e Tre tildækkede iranske kvinder.

79284_historie7_.indd 163 1/25/10 10:43 AM

164

At ArBeJDe MeD Historie»MAGtAt have magt er at kunne styre eller bestemme over noget eller nogen. Emnet Demokrati og ligestilling handler meget om magt. Du har bl.a. læst om bøndernes magt over deres tyende, mænds magt over kvinder og om demokratiet som en styreform.

Den, der bruger magt, gør det for at få nogen til at gøre – eller lade være med at gøre et eller andet. Som regel er magt noget, nogen udøver over andre. Der skal altså være mindst to personer, hvor den ene bestemmer over den anden. Da menneskene altid har levet i fællesskaber fra stenalderens jægergruppe til nyere tids stater, er magt et vigtigt begreb i historien.Grundlæggende kan magt bruges på to måder: Ved at true og ved at be-lønne.

I kilde 16 vil præsten Carl Moes fx have menigheden til at lade være med at drikke brændevin og truer dem med, at de ender i Helvede, hvis de ikke lader være. En stats vigtigste magtmiddel over for andre stater er dets mili-tær. Øger en stat sin militære styrke, fx ved at anskaffe sig atomvåben, kan andre stater opfatte det som en trussel.

Man kan sige, at lærerne udøver magt ved at belønne med en god karak-ter eller udtalelse, hvis du har gjort dig umage med dit skolearbejde. En rig og stærk stat kan også bruge magt over for en svag og fattig stat ved fx at give penge eller billige lån, mod at den fattige stat gør noget for den rige. Det kunne fx være at give den rige stat ret til at udvinde olie eller andre råstoffer i landet.

DeMokrAti oG LiGestiLLiNG

79284_historie7_.indd 164 1/25/10 10:43 AM

165

MAGteN i sAMfUNDetI et samfund eller en stat kan man også tale om politisk, økonomisk, social og kulturel magt – selv om de fire områder hænger sammen.

I et demokratisk land som Danmark vælger befolkningen medlem-merne til Folketinget (den lovgivende magt), der igen afgør, hvem der kan danne regeringen (den udøvende magt). Folketinget og regeringen har den politiske magt. Men de har den ikke alene. Vi har siden 1973 væ-ret med i EU (Den europæiske Union). En del beslutninger, der tidligere blev taget i Folketinget, bestemmes nu af EU.

De, der har den økonomiske magt, er ikke demokratisk valgt. Den til-hører dem, der ejer virksomhederne, værdierne og pengene. Selvfølgelig kan fagforeninger kræve mere i løn og kortere arbejdstid for de ansatte. Men de, der har den økonomiske magt, flytter måske så virksomheden til et andet land, hvor lønningerne er mindre og arbejdstiden længere.

I dag er alle i Danmark født lige, men i samfundet er der sociale forskelle. Nogen er meget rige, de fleste klarer sig godt, men der er også mennesker, der er så fattige eller har så store sociale problemer, at de har svært ved at klare sig. Det er svært at sige, hvem der har den sociale magt, men i samfundet er der en del mennesker, som lever i social afmagt.

Viden og uddannelse er en del af den kulturelle magt, og den er også skævt fordelt, forstået på den måde, at nogen får en lang uddannelse og andre en kort eller slet ingen.

* I de år, du har haft historie, har du fået viden om forhold i samfundet på forskellige tider. Vælg 3-4 tider, og undersøg magtforholdene, og hvordan de har forandret sig, fx:

\ Hvem havde magten? (politisk, økonomisk, socialt og kulturelt).\ Hvorfor havde de magten? (Hvordan havde de fået/taget den? Hvordan begrundede de, at magten tilhørte dem?)\ Hvordan udøvede de magten? (Hvilke midler og metoder brugte de?)\ Hvem udøvede de magt over?\ Hvordan og hvorfor ændrede magtforholdene sig?

79284_historie7_.indd 165 1/25/10 10:43 AM

79284_historie7_.indd 166 1/25/10 10:43 AM

DANMArk – LANDet oG foLket

êJens Aage Poulsen

79284_historie7_.indd 167 1/25/10 10:43 AM

168

før storMeNforårssolen farver horisonten blodrød. Lyden af fugle tager til. endnu ligger skanse 2 (en skanse = lille fæstning) i halvmørke. christen christensen gnider søvnen ud af øjnene. Gid solen vil standse, så dagen ikke kommer, tænker han og skutter sig i kulden. Han ligger i dækning bag en bunke sønderskudte stolper, der for få uger siden var skansens mandskabsrum.

êRundt om ham i den halvt ødelagte skanse ligger andre soldater og forsøger at holde varmen under uldkapperne. Nogle har gravet huller for at beskytte sig mod gra-naterne, som preusserne også kan finde på at affyre om natten. Et par soldater har sat sig op. En hoster hult. En anden slår ild i fyrtøjet for at tænde sin pibe. Den svage flamme oplyser et kort øjeblik hans ansigt. En soldat kommer på be-nene og stiller sig ved et hul efter et granatnedslag. Christen kan høre, at han tisser. Et stykke borte står vagterne med ladte geværer og spejder over kanten af skansen. Det er Christians første nat i skansen i denne omgang. Han tæl-ler på fingrene. Det er fjerde gang, han er her. To nætter til, så skal han tilbage i seks dage i barak-kerne på Als. Her herser officerer med dem, men de risikerer ikke at

blive sprængt i stumper og stykker af preussernes granater. For hver gang Christen er vendt tilbage til skansen, er den mere og mere ødelagt. Lokumsbygningen er smadret af en fuldtræffer. Og det er for farligt at gå uden for skansen, når man skal på toilettet. En stank af urin, afføring blandet med lugten af rådnende madrester og dele af lig, der ikke er fjernet i tide, ligger som en tung dyne over skansen. I aftes, da mørket faldt på, hjalp Christen med at bære en død soldat til lighuset og tre sårede til lazarettet. Christen har flere gange prøvet at regne ud, hvor stor risikoen er for, at han bliver ramt. Men det er for svært. Han må nøjes med at bede til Gud om, at han må overleve.

PreUsserNe koMMer!Christen rejser sig og lægger kap-pen sammen. Den er tung og klam af dug. Han prøver at ryste lidt liv i de stive, kolde lemmer. Så går han hen til kanten af skansen. Forsigtigt kigger han op over den. Sorte bånd af opgravet jord ligger over dalen. Det er preussernes skyttegrave. De har

DANMArk – LANDet oG foLket

PreUsseN Preussen var i 1800-tallet et kongerige, der lå i dele af det nuværende Tyskland og Polen.

79284_historie7_.indd 168 1/25/10 10:43 AM

169

gravet sig tættere og tættere på – i zigzag, så det er umuligt at ramme dem. Christen prøver at bedømme afstanden. Der er ikke 300 meter til den nærmeste grøft, der løber paral-lelt med skanserne.

Hvad er det? Christen holder vejret og lytter. Nogen graver. Chri-sten spejder langs jordvolden. Der. I glimt dukker et hoved frem over jor-den. Christen lader hurtigt geværet. Løfter det op og støtter løbet mod en stolpe. Han lukker det ene øje og sigter. Pegefingeren strammer om hanen. Preusseren er i sigtekornet, og Christen trykker til.

»Fik du ham?« råber vagterne.»Ved det ikke, men …«»Granat!« Christen afbrydes »I

dækning!«

Christen kryber sammen og hol-der hænderne for ansigtet. Han når at høre den karakteristiske hvislen. Så kommer braget. Heldigvis ram-mer den langt fra skanserne. Men når preusserne har skudt nogle gange, ved de, hvordan deres langt-rækkende kanoner skal indstilles. Så kommer fuldtræfferne.

Endnu en granat. Og kort efter én til. Christen holder vejret. Den nærmer sig. Christen når at regi-strere, at den flyver over skansen. Så slår den ned. Eksplosionen smerter i Christens ører. Jorden ryster. Et øjeblik efter lyder skrig af smerte og rædsel.

Skanse tre er ramt.

dd I begyndelsen af februar 1864 I begyndelsen af februar 1864 trækker den danske hær sig tilbage fra Dannevirke. Halvdelen af hæren er ved de 10 skanser ved Dybbøl. I marts beslutter den preussiske hær, at Dybbøl skal erobres. I den næste måneds tid beskyder preussiske langtræk-kende kanoner skanserne med tusindvis af granater. Samtidig graver preusserne løbegrave, så de kan komme tæt på de danske soldater. Den 18. april stormer preusserne skanserne. Det kom-mer til en kortvarig blodig kamp, der koster ca. 800 danske soldater livet, og ca. 4.000 tages til fange.

Maleriet af danske soldater ved Dybbøl er fra 1871.

79284_historie7_.indd 169 1/25/10 10:43 AM

170

tiDstAvLeTidstavlen viser krige og begivenheder, der har haft betydning for Danmarks grænser, og hvem Danmark er gået i forbund med...................................................................................................................................................

960-985 Under Harald Blåtand bliver Danmark en stat..................................................................................................................................................

1013-35 Nordsøimperiet. Dansk konge hersker over dele af England og Norge..................................................................................................................................................

1340-75 Valdemar Atterdag samler riget, efter at det har været pantsat..................................................................................................................................................

1397 Kalmarunionen. Fælles konge i Norden..................................................................................................................................................

1523 Sverige bryder endeligt ud af Kalmarunionen..................................................................................................................................................

1643-45 Torstenssonkrigen. Danmark mister Gotland, Øsel, Jämtland, Härjedalen..................................................................................................................................................

1657-60 Karl Gustav-krigene. Danmark mister Skåne, Halland, Blekinge..................................................................................................................................................

1801 Slaget på Reden..................................................................................................................................................

1807 Københavns bombardement..................................................................................................................................................

1814 Freden i Kiel. Danmark mister Norge og får Lauenburg..................................................................................................................................................

1848-51 Treårskrigen – borgerkrig..................................................................................................................................................

1864 Krig. Stormen på Dybbøl. Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenburg..................................................................................................................................................

1914-18 1. verdenskrig..................................................................................................................................................

1920 Genforeningen..................................................................................................................................................

1939-45 2. verdenskrig..................................................................................................................................................

1945 FN oprettes..................................................................................................................................................

1949 Danmark med i NATO..................................................................................................................................................

1973 Danmark med i EF (EU)..................................................................................................................................................

1992 Maastricht-traktaten..................................................................................................................................................

ê

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 170 1/25/10 10:43 AM

171

BAGGrUND

eN stA stA st tAtA BLiver tiL»Jægerne fulgte efter rensdyrene.På den måde kom de første men-nesker til Danmark.« Eller »Deførste danskere var rensdyrjæ-gere.« Sådan – eller noget lignende– står der i mange historiebøgerom jægerstenalderens begyndelse.Men dengang – dengang – dengang for 14-15.000 årsiden – var der ikke en dansk stat.I det hele taget var der ikke noget,der hed Danmark. Og rensdyrjæ- Og rensdyrjæ- Oggerne anså ikke sig selv sig selv sig for at væredanskere. De følte et fællesskabmed den gruppe, de tilhørte.

Først fra Harald Blåtands tid(ca. 960-985) kan man sige, atDanmark blev en stat. Han fikrejst den store Jellingsten. Påden står der med runer, at HaraldBlåtand »vandt sig hele sig hele sig Danmark«.Et landområde blev altså knyttettil en konge. Derfor er der tale omen stat. Jellingstenen kaldes også»Danmarks Dåbsattest«. Dengangvar grænserne ikke faste. Kon-gerne forsøgte at erobre nyt landog underlæggeog underlæggeog sig flere sig flere sig folk. Jostørre område en konge erobrede,des flere mennesker kunne hanopkræve skat af og af og af på og på og den måde fåflere penge i statskassen. HaraldBlåtands søn, Svend Tveskæg(ca. 985-1014), tog det tog det tog meste afEngland. Og hans Og hans Og søn, Knud denStore (ca. 1016-35), underlagde sig

Norge og dele og dele og af Sverige. af Sverige. af Det blevkaldt Nordsøimperiet. Det var eneuropæisk stormagt, men eksiste-rede kun i få år og gik og gik og endeligt iopløsning iopløsning iopløsning 1042.

DANMArk iMiDDeLALDereNSelv om Danmark var én stat imiddelalderen, var riget ikke sam-let. Det bestod af flere af flere af dele medhver sine love, nemlig skånske, nemlig skånske, nemligsjællandske og jyske og jyske og lov. Desudenvar Slesvig – Slesvig – Slesvig det – det – vil sige områdetsyd for Ribe og ned og ned og til grænsenmod Tyskland – skilt ud som ethertugdømme.

Nogle gange var kongens lil-lebror slesvigsk hertug. Andre

gange havde kongen selv posten. I1400-tallet blev en holstensk grevekonge i Danmark og fik og fik og navnet Chri-stian 1. (1448-81), og Holsten og Holsten og blev ethertugdømme i det danske rige.

Ofte ønskede flere fra kongeslæg-ten at overtage tronen. Det førtetil borgerkrige, der truede med atsplitte riget. Krige og uro og uro og i begyndel-sen af 1300-tallet af 1300-tallet af betød, at kongernekom i pengenød. Derfor begyndtede at pantsætte landområder. Det

stAt En stat er et bestemt og afgrænset landområde, som har en politisk ledelse, der har magten og regerer i området. Det kan fx være en konge, en valgt forsamling eller en hær.

d Svend Tveskæg opkræver Tveskæg opkræver Tveskæg danegæld (skat) af englænderne. af englænderne. af

79284_historie7_.indd 171 1/25/10 10:43 AM

172

endte med, at næsten hele landetvar pantsat til velhavende tyskegrever.

I andre perioder af middelalde- af middelalde- afren herskede danske konger overenorme områder. Således lykkedesdet fra slutningen af 1100-tallet af 1100-tallet af til1220’erne at erobre store områderlangs Østersøen. Dette Østersøim-perium gik dog snart dog snart dog tabt. Nogleområder blev erobret af tyske af tyske affyrster, og andre og andre og blev solgt.

Ved en blanding af blanding af blanding held, af held, af listog råog råog magt lykkedes det Valde-mar Atterdags datter, dronningMargrete 1., i 1397 at få vedtagetKalmarunionen. Den indebar bl.a.,at Danmark, Norge og Sverige og Sverige og fiken fælles konge. Den første varMargrete 1.s plejesøn, Erik af Pom- af Pom- afmern (1397-1439/41). Da Margretedøde i 1412, opstod der problemeri unionen. Utilfredse svenskestormænd forsøgte flere gange at

slippe af med af med af den danske konge. I1523 brød Kalmarunionen endeligsammen, og Sverige og Sverige og blev et selv-stændigt kongerige.

Også norske stormænd ønskede,at Norge slap ud af Kalmarunio- af Kalmarunio- afnen. Men den danske overmagt varfor stor, og Norge og Norge og blev underlagtDanmark. Grønland, Island ogFærøerne havde hørt sammen medNorge siden 900-1000-tallet. Disselande kom også under den danskekonge.

DANMArk BLev MiNDreOmkring 1600Omkring 1600Omkring herskede dendanske konge, Christian 4., overet af de af de af største og stærkeste og stærkeste og rigeri Nordeuropa. Men i de følgendeårhundreder gik det ned ad bakke.Krige mod Sverige førte til, at storeområder gik tabt.

Som du kan læse kap. 2, måtte

PANt oG PANtsættePant er sikkerhed for et lån. Når en konge lånte penge af fx en greve, overlod han et stykke land til greven som sikkerhed eller pant. Greven blev panthaver og havde ret til at opkræve skatter og afgifter i de landområder, han havde i pant, indtil lånet var betalt tilbage.

d Nordsøimperiet omkring 1020. omkring 1020. omkring d Østersøriget i 1220’erne.

den danske konge efter Napole-onskrigene afgive Norge til Sverigei 1814. I 1864 gik det helt galt efteren krig mod krig mod krig Preussen og Østrig. og Østrig. ogDanmark mistede hertugdømmer-ne Slesvig, Holsten og Lauenburg. og Lauenburg. ogDen danske stat var nu så lille, atmange tvivlede på, at den kunneblive ved med at eksistere.

På de næste sider kan du læseom begivenhederne, der førte tilkrigen, og hvad og hvad og den kom til atbetyde for befolkningen.

I S H A V E T

Nordsøen

Østersø

en

England

Norge SverigeSverigeSverige

DANMARK

I S H A V E T

Nordsøen

Østersø

en

NORGEFinlandFinland

DANMARK

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 172 1/25/10 10:43 AM

173

Da der blev sluttet fred efter Na-poleonskrigene i 1815 (se side 70), bestod Danmark af forskellige dele: kongeriget Færøerne, Island og kolonierne i Grønland og De Vestin-diske Øer. Desuden var den danske konge også hertug i Slesvig, Hol-sten og Lauenburg. De tre hertug-dømmer hørte med til det danske rige på forskellige måder.

Man kan sige, at hertugdømmet Slesvig var en selvstændig del af Danmark. Det eneste Holsten og Lauenburg havde til fælles med kongeriget var netop, at den danske konge var hertug i de to hertugdøm-mer. Holsten og Lauenburg var en del af Det tyske Forbund. Det betød bl.a., at den danske konge som her-tug skulle stille med soldater til Det tyske Forbunds hær.

Man kalder det danske rige med dets forskellige dele for helstaten.

I kongeriget og i dele af Slesvig talte man dansk. Dengang var der dog meget større forskel på dia-lekterne end i dag. En bonde fra Sydsjælland og én fra Nordjylland ville have meget svært ved at forstå hinanden. Men det var ikke et pro-blem. Hovedparten af befolkningen var bønder eller ansatte i land-bruget, og det var sjældent, at de rejste længere end til den nærmeste købstad. I Holsten og Lauenburg og Slesvigs sydlige del samt i byerne længere mod nord som Aabenraa var sproget tysk, der blev også talt med forskellige dialekter.

DeLeMNe 1NAtioAtioA NALt fæNALt fæNAL LLesskAB

* kiLDe 1 / dJ.Th. Lundbyes maleri Et boelsted ved Lodskovnær Vognserup fra 1847. Billedet viser, hvad man opfattede som typisk dansk: en stråtækt gård, kornmarker, en græssende ko – hyggeligt og roligt.

Det tYske forBUNDDet tyske Forbund var en sammenslutning af 35 tyske stater, der blev oprettet i 1815. Det tyske Forbund havde bl.a. afskaffet told, når varer blev handlet mellem medlemslandene. Det tyske Forbund blev ledet af Forbundsdagen i Frankfurt. Her var den danske konge medlem som hertug af Holsten. Efterhånden arbejdede Forbundsdagen på at oprette en samlet tysk stat. Men der var også problemer i Forbundet. Både Østrig og Preussen, der var Forbundets største stater, ønskede at stå i spidsen. I 1866-67 kom det til en krig mellem de to parter, som Østrig tabte. Det betød, at Forbundet blev splittet. Få år efter, i 1871, oprettede den nordlige del af Forbundet en samlet tysk stat, hvor den preussiske konge blev kejser under navnet Vilhelm 1.

79284_historie7_.indd 173 1/25/10 10:43 AM

174

fæLLes sProGI dag forventes det af udlændinge, der ønsker at leve i Danmark, at de lærer at tale og skrive dansk. For 250 år siden var en del af de ledende embedsmænd (offentlig ansatte) tyskere. Mange godsejere og storkøbmænd talte tysk. Ved universitetet i København var latin et vigtigt undervisningssprog, og ved kongens hof talte man gerne fransk. I overklassen blev tysk og fransk sprog og kultur betragtet som bedre end dansk. »Dansk taler man til sine tjenere og sin hund,« som man sagde. I løbet af 1800-tallet blev det vigtigt, hvilket sprog man talte. Det begyndte med, at nogle filo-soffer i slutningen af 1700-tallet skrev, at folk, som havde samme sprog, kultur og historie, hørte naturligt sammen. Et sådant fæl-lesskab blev kaldt en nation. Hvert menneske kunne tilhøre forskellige grupper eller fællesskaber, fx bøn-der, håndværkere, købmænd, gods-ejere. Men det vigtigste fællesskab var det nationale. Nogle filosoffer mente også, at det var bedst, hvis hver nation havde sit eget landom-råde, dvs. en nationalstat. I Danmark var det især de velhavende og uddannede borgere i København, der tog ideerne om na-tionen og det nationale til sig. De fik kongen til at indføre en lov om, at man skulle være født i Danmark for at blive ansat i det offentlige. Og fra 1806 skulle latinskolerne undervise i Danmarkshistorie på dansk. På universitetet og andre videregående uddannelser havde man ikke brugt dansk. Fysikeren H.C. Ørsted (1771-1851) udar-

bejdede en række danske ord og begreber for latinske betegnelser, så man også kunne tale og skrive dansk, når man forskede og under-viste. Det gælder fx ord som »som-merfugl« og »billedkunst«. I mange lande indførte styret et nationalt sprog. Bl.a. for at hele be-folkningen skulle lære at skrive og tale det samme sprog, rigssproget, vedtog de fleste lande skolepligt. I Danmark blev den første folkesko-lelov indført i 1814. Den betød, at alle i kongeriget skulle gå syv år i skole. Det vigtigste fag var religion (kristendomskundskab), men ele-verne lærte også at læse og skrive dansk. Da det skrevne sprog var ens over hele landet, og læreren skulle have lært at tale rigsdansk på seminariet, blev forskellene mellem dialekterne efterhånden mindre, end de tidligere havde været.

* kiLDe 2 / foLkeskoLeNs forMåL 1814Loven om folkeskolen indeholder et formål. Det fortæller, hvad der er skolens opgave. Sådan var det i 1814 (teksten er bearbejdet):

»(Undervisning skal sigte imod) […] at danne dem (ele-verne) til gode og retskafne mennesker i overensstemmelse med den evangelisk-kristelige lære; samt at give dem de kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for, at de bliver nyttige borgere i staten.«

d Adam Oehlenschläger (1779-1850).

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 174 1/25/10 10:43 AM

175

* kiLDe 3 / Der er et YNDiGt LAND

I 1800-tallet blev der digtet en række fædrelandssange. I 1819 blev der udskrevet en konkurren-ce om en nationalsang for Dan-mark. Den kendte digter Adam Oehlenschläger (1779-1850) del-tog ikke selv, men det blev hans sang, som blev nationalsangen. Den havde oprindeligt omkring 20 strofer. Her er tre:

»Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten østerstrand. Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark, og det er Frejas Sal.

Der sad i fordums tid de harniskklædte kæmper, udhvilede fra strid. Så drog de frem til fjenders mén, nu hvile deres bene bag højens bautasten.

Det land endnu er skønt, thi blå sig søen bælter, og løvet står så grønt. Og ædle kvinder, skønne møer, og mænd og raske svende beboe de danskes øer.«

d Også historien, traditionerne og landet havde betydning for det nationale. Historiske romaner blev meget populære. Mange af dem foregik i middelalderen og handlede om konger, der med folkets hjælp forsvarede fædrelandet. Adam Oehlenschläger skrev digtet Guldhornene, som bl.a. for-talte om, hvordan en bonde fandt et horn af guld fra jernalderen. Hornene er sidenhen blevet nationale symboler.

79284_historie7_.indd 175 1/25/10 10:43 AM

176

sLesviG er DANsk!De fleste i kongeriget mente, at Holsten og Lauenburg slet ikke skulle høre med til Danmark. Her talte man jo tysk og var derfor ikke en del af den danske nation. Den danske nationalstat skulle gå til grænsefloden Ejderen mellem Sles-vig og Holsten, sagde man. Tilhæn-gerne af denne løsning kaldte man derfor for­Ejder-danskere. Hvad så med Slesvig? Hertug-dømmet havde siden middelalde-ren hørt sammen med kongeriget. Det tyske sprog havde bredt sig. Det betød, at befolkningen i den sydlige del og i byerne langt mod nord i Slesvig talte tysk. Det måtte man vænne dem af med igen. I 1840 indførte den danske konge, Christian 8., en lov, der bestemte, at dansk skulle være det eneste sprog i skolerne, i kirkerne og hos myndighederne – foreløbigt i den nordlige del af Slesvig. I 1841 oprettede myndighederne et seminarium i Jelling. Her skulle der uddannes lærere, som skulle ansættes i Slesvig og sørge for, at udbrede dansk sprog og kultur i hertugdømmet.

* kiLDe 5 / kære foræLDre oG søskeNDeN.P. Rasmussen var soldat i den danske hær under Treårs-krigen. Den 8. juni 1848 skrev han et brev til sin familie om sine oplevelser under Slaget ved Dybbøl i begyndelsen af juni. Her stod bl.a.:

»Kære forældre og søskende Jeg har atter oplevet en af de dage, som aldrig bliver glemt, en dag, som vil blive omtalt med hæder i Danmark, når vi for længst er hensmuldrede i graven […] Foran os en masse fjender, 18.000 mand med 16 Kanoner, så pyntede og stive, deres pikkelhuer glimtede i aftensolen. Men hvad nyttede deres glimrende ydre. Det er dog hjertet, der giver mennesket sin sande rang og værd. Vi var 9.000 mand. Vort udseende var simpelt imod fjendens, men var fast og sindig, sådan som den danske karakter er. […] (Så fortæller N.P. Rasmussen om slaget, der ender med, at preusserne må trække sig tilbage). Det var os en streng, alvorlig dag. Men vi hæver vor tak til Gud, der skænkede os sejren. I tillid til Hans bistand rykker vi atter rolig, vor retfærdige sag bevidst, mod voldsmændene og forræderne, der forhåner og undertrykker vort dyrebare fødeland. [...] Lev alle vel, I kære, Gud være med os alle. Lykkeligt gen-syn, Eders N.P. Rasmussen.«

(Kilde: C.F. Allen:­Breve­fra­danske­krigsmænd,­skrevne­til­Hjemmet­under­­ ­Felttogene­1848,­1849,­1850, 1973)

* kiLDe 4 / bI begyndelsen af juni 1848 forsøgte tyske soldater at generobre Dybbøl, men de blev slået tilbage. Jørgen Sonne malede billedet af et dansk modan-greb i 1849. Han overværede ikke selv slaget, men fik oplysninger om det af soldater, der havde deltaget.

79284_historie7_.indd 176 1/25/10 10:43 AM

177

sLesviG er tYsk!Slesvig-holstenerne, dvs. befolknin-gen i Holsten og den tysktalende del af Slesvig, havde en anden plan for Slesvig og Holsten. I 1490 havde den danske konge lovet, at de to hertugdømmer aldrig skulle skilles ad. Derfor mente slesvig-holstenere, at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen, løsrives fra Danmark og blive en selvstændig stat i Det tyske Forbund. I 1840’erne spidsede konflikten om Slesvig til. I 1848 kom det lige-frem til borgerkrig, den såkaldte Treårskrig. Slesvig-holstenerne fik hjælp af Preussen og andre tyske stater. Så i begyndelsen kunne den danske hær ikke klare sig. Men Rusland tvang preusserne og de tyske stater til at trække sig ud. Og så var det slesvig-holstenerne, som var de svageste. Borgerkrigen sluttede i 1851 med den danske stat uændret. Selv om Treårskrigen var en borgerkrig, følte mange danskere, at det var en krig, hvor de havde sejret over den tyske overmagt. Sejren skyldtes, at danskerne hav-de holdt sammen i kærlighed til kongen, folket og fædrelandet. En stærk nationalfølelse blev grund-lagt. Men problemet, der havde ført til borgerkrigen, blev ikke løst. Det var nemlig Europas stormagter – især Rusland og Storbritannien, der bestemte fredsbetingelserne. De krævede, at helstaten skulle be-vares uændret. Desuden skulle der være en fælles forfatning, dvs. en fælles grundlov for hele det danske rige.

forfAtNiNGeN / GrUNDLoveNEn lands forfatning er nogle grundlæggende love, der bl.a. fastlægger, hvordan landet skal styres, hvem der har valgret og borgernes rettigheder og pligter over for staten. Grundloven er Danmarks forfatning. I 1800-tallet talte man om en fri forfat-ning, fordi den betød, at enevælden blev afskaffet og borgerne blev frie.

d En soldat vender hjem til familien i 1849. Under Treårskrigene (1848-51) blev dan-skernes sejre fejret med flag og mennesker i gaderne. Maleri af David Monies fra 1850.

79284_historie7_.indd 177 1/25/10 10:43 AM

178

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 1

* Hvilke indtryk giver maleriet af livet i danmark i midten af 1800-tallet?

* Hvad skulle efter din mening være med, hvis billedet skulle give et mere realistisk billede af livet på landet dengang?

kiLDe 2

* Hvad var folkeskolens to vigtigste opgaver?

* Hvad menes der med »nyttige borgere«?

* Hvad skulle man lære for at blive en nyttig borger? Overvej, om det kunne være noget forskelligt.

* Nævn et par forskelle og ligheder på skolens opgave dengang og nu.

kiLDe 3Hvad fortæller kilden om:

* Landet og naturen?

* Historien?

* Danskerne?

* Der er et yndigt land er stadig den danske nationalsang. Hvad synes du, Der er et yndigt land er stadig den danske nationalsang. Hvad synes du, Der er et yndigt landder skal laves om i teksten, hvis den bedre skal passe til nutiden?

kiLDe 4 + 5

* Hvordan afbildes danskerne og tyskerne? (kilde 4)

* Hvilke virkemidler bruger kunstneren (Jørgen Sonne) til at vise, at han holder med danskerne?

* Hvordan beskriver N.P. Rasmussen danskerne og tyskerne? (kilde 5)

* Hvad er kilde 5’s forklaring på, at danskerne vandt?

* Kilde 4 og 5 fortæller om hver sin begivenhed under slaget ved Dybbøl. Sammenlign kildernes budskab.

*DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 178 1/25/10 10:43 AM

179

DeLeMNe 21864 – DANMArk BLiver MiNDre

d Niels Simonsens maleri af tilbagetoget fra Dannevirke. Danske soldater havde efterladt en del materiel. Nogle soldater syntes dog ikke, at kanonen skulle gå tabt, kan man forestille sig.

I 1849 fik kongeriget med Grundlo-ven en fri forfatning (se side 135 og 176). Men ifølge fredsbetingelserne efter Treårskrigen skulle der ind-føres en fælles forfatning for hele riget. Og det viste sig at være mere end svært. For det første havde kongen udnævnt en regering, hvor flertallet var national-liberalt. De gik ind for, at grænsen skulle være

ved Ejderen, dvs. at hertugdøm-met Slesvig skulle være en del af det danske kongerige. Holsten og Lauenburg skulle helt udskilles af riget. Derfor var de national-libera-le faktisk ikke så interesseret i en fælles forfatning.

Slesvig-holstenerne frygtede, at en fælles forfatning ville give for stor magt til kongeriget – og i

værste fald ende med, at Holsten måtte forlade Det tyske Forbund. Derfor var de imod de forslag til en fælles forfatning, som blev udar-bejdet i løbet af 1850’erne. Slesvig-holstenerne fik støtte i deres modstand af Preussen og Det tyske Forbund. De regnede med, at den danske regering til sidst ville give op og også lade hele Slesvig blive

79284_historie7_.indd 179 1/25/10 10:43 AM

180

medlem af Det tyske Forbund, også selv om de fleste mennesker i den nordlige del af Slesvig helst ville høre til Danmark. Den danske regering og kongen ville ikke opgive Slesvig – tværti-mod. De arbejdede hårdt for at gøre hele hertugdømmet dansk. Det skete bl.a. ved at indføre dansk kirke- og skolesprog – også i sogne, der var næsten helt tysksprogede. Det var slesvig-holstenerne naturligvis utilfredse med. Og den preussiske konge truede Danmark med krig, hvis problemet ikke snart blev løst. Den danske regering opgav til sidst at lave en fælles forfatning. I 1863 vedtog Rigsdagen – og kongen skrev under – på den såkaldte Novemberforfatning, som gjaldt for kongeriget og hele Slesvig, men ikke for Holsten.

kriGeNNovemberforfatningen var en klar overtrædelse af freden efter Tre-årskrigen. Preussen krævede, at forfatningen blev trukket tilbage, ellers ville landet erklære Dan-mark krig. Den danske regering satsede på, at Rusland og måske også Storbritannien ville støtte Danmark, hvis Preussen gjorde alvor af sin trussel. Men Preus-sen havde hjulpet Rusland med at nedkæmpe et oprør i Polen, og i Storbritannien var politikerne util-fredse med, at Danmark overtrådte aftalen. Så de to stormagter kom ikke Danmark til hjælp. I slutningen af 1863 besatte preussiske og østrigske tropper Holsten. I januar 1864 stillede Preussen og Østrig Danmark et ultimatum: Novemberforfatningen skulle ophæves inden 48 timer – ellers ville de også besætte Slesvig. Den danske hær håbede at kunne stoppe de preussiske og østrigske hære ved Dannevirke. Også selv om fjenden var i overtal, og især preusserne havde bedre våben end den danske hær. Men efter fire da-ges beskydning indså den danske øverstkommanderende, at det var håbløst. Den danske hær blev truk-ket tilbage. Halvdelen fortsatte til Kolding, Vejle og Fredericia. Den anden halvdel trak sig tilbage til skanserne ved Dybbøl. Østrigske og preussiske tropper besatte nu også Slesvig.

riGsDAGeNFra 1849 til 1953 havde det danske parlament (lovgivende forsam-ling), Rigsdagen, to kamre: Lands-tinget og Folketinget. Lovene skulle vedtages i begge kamre for at være gældende.

DANMArk – LANDet oG foLket

d Dannevirke, der lå i Slesvig mod grænsen til Holsten, bestod af gamle fæstningsværker. De ældste var fra vikingetiden. Selv om der var sket en vis modernisering, var de slet ikke udrustede til at klare 1800-tallets våben. Men regeringen og store dele af befolkningen troede, at Dannevirke var en moderne og stærk fæstning, og man var overbevist om, at den danske hær, beskyttet af Dannevirke, kunne holde preusserne og østrigerne ude. Derfor kom det som et chok, at den danske øverstkommanderende bestemte, at hæren skulle forlade Dannevirke. Billedet af Dannevirke er fra 1864.

79284_historie7_.indd 180 1/25/10 10:43 AM

181

* kiLDe 6 / frA H.c. ANDerseNs DAGBoGDa rygtet om, at den danske hær havde forladt Dannevirke, nåede til København, skrev H.C. Andersen (1805-75) følgende i sin dagbog (teksten er bearbejdet):

»Lørdag 6. I morges hos Minet hørte jeg onde rygter om, at Dannevirke skulde være opgivet. Jeg skældte ud over, at man udbredte sådan et rygte. På gaden mødte jeg Wanscher, der havde hørt det samme og ville nu henvende sig i krigs-ministeriet. […] Hele formiddagen krydsede det ene rygte det andet. I krigsmini-steriet fik man ikke besked. Jeg talte med flere officerer. Alle sagde de, at Danne-virke var opgivet. Nogle efter en kamp på seks timer. Andre at man uden videre kamp havde forladt den. Folk samlede sig i grupper på gaderne. Vinhandler Mün-ster kom og sagde, at det var løgn det hele. Nu lød rygtet, at det var en depeche (bud) fra Napoleon (Frankrigs konge) og England, at de tyske skulle trække sig tilbage, og de danske ligeså. Ud på eftermiddagen fik jeg da besked på Dagbladets (en avis) kontor. General Meza (den danske øverstkommanderende) […] havde uden Sværdslag forladt Dannevirke. Det er for mig, som om jeg drømte. Det, jeg aldrig tænkte, er sket. Mørk, tung stemning.«

d Østrigerne og Preusserne trænger op i Jylland i foråret 1864.

Kolding

Dybbøl

Flensborg

14.000mand

26.000mand

Slesvig Mysunde

H O L S T E N

S L E S V I G

F Y N

J Y L L A N D

ALS

FANØ

RØMØ

SILD

FØR

Friederichsstad

Fæstning

Fredericia

Danevirke

79284_historie7_.indd 181 1/25/10 10:43 AM

182

storMeN På DYBBøLI London begyndte fredsforhand-lingerne under ledelse af Storbri-tannien. Selv om Slesvig var besat af preusserne og østrigerne, ville de danske forhandlere ikke opgive kravet om, at hertugdømmet skulle være en del af Danmark. Preusserne tilbød, at Slesvig kunne deles, så den nordlige del kom med til Danmark. Men heller ikke det ville den dan-ske konge, Christian 9. (1863-1906) og hans regering gå med til. Den danske hær var jo ikke besejret, men stod stærkt i Dybbølskanserne. Nu satte preusserne og østrigerne al deres styrke ind for at erobre Dyb-bøl. I ugevis bombede de skanserne med langtrækkende kanoner. Andre gravede skyttegrave, så de kunne nærme sig de danske stillinger uden selv at blive skudt. Den 18. april stormede preusserne og østrigerne Dybbøl. I løbet af få timer var de danske stillinger erobret, og den danske hær træk sig tilbage til Als.

* kiLDe 9 / 18. APriL 1864 – DANsk siDeDen danske soldat Christian Christensen var i skanse 2 (se kortet), da preusserne stormede. Han fortalte bl.a. sådan om oplevelsen:

»Som ved et elektrisk stød er alt stille. Stille, som i et kammer. Hvilken modsætning (i forhold til perioder, hvor bomberne regner ned). […] »Hvad nu?« siger nogle, men man har det på fornemmelsen. Og derfor siger andre: »Nu vil fjenden storme.« Man ser ud over brystværnet. Jo, ganske rigtigt. Som en flod, der opstemt, vælter prøjserne frem af deres sidste parallel*. […] I det samme lyder der en skrattende salve af geværild fra løbegaven på højre side af skanse 2. Det lyder, som når et læs små sten ruller af en vogn. De gør dog ikke den virkning, man skulle tro (dvs. få preussiske soldater falder). […] Der høres klageskrig. Kolonnen trykker sig et øjeblik, og jeg råber til løjtnant Ancker: »Nu trækker de sig tilbage!« »Ja, det gør de fandeme,« svarer han, men i det samme styrter kolonnen fremad med fornyet kraft.«

* Preussernes skyttegrav, der lå langs med og tættest ved de danske skanser (se kortet)

(Kilde: Tom Buk-Swienty: Slagtebænk­Dybbøl­–­18.­april­1864, 2008)

* kiLDe 7 / dFoto af skanse ved Dybbøl før preusserne begyndte at bombe. * kiLDe 8 / d

Foto af skanse ved Dybbøl efter preussernes erobring 18. april 1864.

79284_historie7_.indd 182 1/25/10 10:43 AM

183

Mendendanskekongeogrege-ringvillekunindgåvåbenhvile.Underfredsforhandlingernetilbødpreusserneogøstrigerne,atSles-vigblevdeltefter,omfolkoverve-jendetaltetyskellerdansk.Detvillebetyde,atgrænsenkomtilatgånogenlundesomidag.MendendanskekongeogregeringennægtedeatafgivenogetafSlesvig.Davåbenhvilenudløb,fortsattekrigen.DepreussiskeogøstrigsketroppererobredeAlsogbesatteheleJylland.

* Kilde 10 / 18. april 1864 – tysK sideDentyskekunstnerWilhelmCamphausen(1818-85),dermaledebillederfrakrige,overværedepreussernesstormpåDybbøl.

»Dæmonisk,somspyerjordendemud,springertusinderudafskjultegrave,opoverbrystværnet.Stormfanerbliverfoldetud.Snarterdettidligeresåtommeingenmands-land*oversåetmedstormendekrigere.[…] Ustandseligtogietrasendeløb,ienlangopløstlinjestormerdefremad.Påetøjeblikerdeforbiområdetforanskanserne.Ingenafforhindringernestandsernogen[…].Istadigtættererækkerkommernyeskarertil.Hererdernogle,hvisbajonettermantydeligtser.Dererandremedfaskiner**,medstormstiger[…]. Vredttagerdanskerneimodgranater,kardæsker***oggeværsalver[…].Derserjegnogleramtefalde,ubevæ-geligtbliverdeliggende.Andreløftersigendnuengang,bryderigensammenogvæltersigrundtpådengulejord.Andreigen,letsåredeellermåskemeddræbendeblyibrystet,slæbersigtilforbindingspladserne.Alleredenuerskansekanternebestegetog(skanserne)besat[…].«

*Områdetmellemdedanskeskanserogpreussernesforreste skyttegrav. **Bundtafgrenederblevbrugtsomenslagsskjold. ***Kanonprojektil,derindeholderjernkugler,somspredes,når projektiletrammer.

(Kilde:TomBuk-Swienty:Slagtebænk Dybbøl – 18. april 1864,2008)

e UnderfredskonferenceniLondoni1864fremsatteparterneforskelligeforslagtildelingafSlesvig.Hererdevigtigste.

Kolding

Ribe

Haderslev

Aabenraa

Dybbøl

Flensborg

Tønder

Slien

Bov

SlesvigHusum

Eckenførde

Rendsborg

H O L S T E N

S L E S V I G

ALS

FANØ

RØMØ

SILD

FØR

Kiel

Frederiksstad

Danmarks grænse til Tyskland 1864-1920Preussisk forslagUofficielt preussisk forslagNuværende grænse mellem Danmark og TysklandFransk forslagDansk forslag

Christian9.indså,atkongerigetvartruet.Dermåttesluttesfredforenhverpris.Ogdenblevhøj.Daderendeligblevsluttetfredden30.oktober1864,mistedekongenheleSlesvig(bortsetfraområdersydforKolding,vedRibeogÆrø)samtHolstenogLauenburg. MenSlesvigogHolstenblevikkesluttetsammentilénstat,derblevmedlemafDettyskeForbund.EtparårsenereblevdeblotendelafPreussen.

79284_historie7_r2.indd 183 1/28/10 3:26 PM

184

SpørgSmål til kildernekilde 6

* Hvad fortæller kilden om folks viden om begivenhederne?

* Hvordan vil du forklare det? Overvej bl.a. den tids nyhedsformidling.

* Hvordan reagerer H.C. Andersen på, at Dannevirke er forladt?

* Mener du, at de fleste københavnere havde den samme holdning som H.C. Andersen? Begrund.

kilde 7 + 8 + 9 + 10

* Hvad fortæller kilde 7 og 8 om bombardementet og stormen på Dybbøl?

* Hvad fortæller kilde 9 og 10, om måden stormen på Dybbøl foregik på?

* Sammenlign kilde 9 og 10. Hvordan vil du forklare lighederne og forskellene?

* Hvad betyder det for kilde 9's troværdighed, om Christian Christensen skrev lige efter stormen eller mange år efter?

* Hvad betyder det for kilde 10's troværdighed, om Wilhelm Camphausen skrev lige efter stormen eller mange år efter?

* Hvilken af kilderne 9 og 10 er efter din mening mest troværdige om oplysningerne om stormen? Begrund.

* Nævn tre ting, der ville være det samme og tre ting, som ville være anderledes, hvis angrebet foregik i dag.

*danmark – landet og folket

79284_historie7_r1.indd 184 1/28/10 10:00 AM

185

DeLeMNe 3kAN DANMArk Bestå?

d Holsten var det mest udviklede område i helstaten med hensyn til landbrug,industri, handel og transport. og transport. og At miste det var et alvorligt tab for det danske rige.Billedet fra 1910 viser Heide Banegård i Holsten.

Efter 1864 bestod Danmark kunaf kongeriget.af kongeriget.af Grænsen var vedKongeåen syd for Kolding. Landetvar formindsket med ¹⁄³ ¹⁄³ ¹⁄ , og befolk- og befolk- ogningstallet var reduceret fra 2,5til 1,7 mio. Økonomisk var landetogså slået tilbage. Holsten havdehaft rigets mest udviklede land-brug, og her og her og var også opstået nogetindustri. Danmark var nu blandtEuropas mindste lande. Mangetroede, at så lille et land ville havesvært ved at klare sig. De mente,at den bedste løsning var, løsning var, løsning atDanmark sluttede sig til sig til sig Det tyskeForbund som admiralitetsstat.

Sådan kom det ikke til at gå.Danmark bevarede sin selvstæn-dighed – og klarede og klarede og sig bedre sig bedre sig endfx Sverige og Norge. og Norge. og Det er derflere grunde til. En af dem af dem af var, atdet gik godt for landet økonomisk.Og RigsdagenOg RigsdagenOg vedtog også vedtog også vedtog love om,at fattige, gamle og syge og syge og kunne fålidt hjælp fra det offentlige. Detvar med til at styrke opfattelsenaf, at indbyggerne i Danmarkhørte sammen i et nationalt fæl-lesskab.

ADMirALitetsstAtOrdet betyder flådestat. Man forestil-lede sig, at Danmark med sin forholds-vis store krigsflåde skulle være Det tyske Forbunds forsvar til søs.

* kiLDe 11 / e

DANMArk

På LANDet

øvriGe BYer

køBeNHAvN

foLketALketALket i DANMArkKurverne viser folketallet i Danmark, og hvorfolk boede.

3.000 ............................................................................................

2.500 ........................................................................................................................................................................................

2.000 ........................................................................................................................................................................................

1.500 ........................................................................................................................................................................................

1.000 ............................................................................................

500 ....................................................................................................................................................................................................................................................................................

0 ............................................................................................1860 1870 1880 1890 1901 1911

(Kilde: Vagn Dybdahl: Dansk socialhistorieDansk socialhistorieDansk 5., 1978)

79284_historie7_.indd 185 1/25/10 10:43 AM

186

* kiLDe 12 / dKortet til venstre viser, hvornår de første jernbaner blev bygget. De to andre kort viser jernbaner år 1900 og 1939.

d Mange arbejdsopgaver kunne kvinder klare lige så godt som mænd – og så var lønnen til kvinder væsentlig mindre. Mange fabrikker foretrak derfor at ansætte kvinder. Fotoet er fra en tekstilfabrik i Aalborg, som dog også havde mænd ansat.

1871

1869

18691862

18621871

1863186411865

1865

1864

18471870

1866

18721874

18741874

1869

1856

1874

1870

18661875

1875

1874 1874

1875

18741866

1866

18681868

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 186 1/25/10 10:43 AM

187

iNDUstriALiseriNGLandbruget var det vigtigste erhverv i Danmark, og man solgte især korn til udlandet. I Europa voksede befolkningstallet stærkt i løbet af 1800-tallet, så der var brug for mere og mere korn til bl.a. brød. Det betød, at prisen på korn steg fra 1830’erne til 1870’erne, og det var godt for det danske landbrug. I løbet af 1870’erne blev store dele af den amerikanske prærie opdyrket. Her blev der produceret enorme mængder af korn. Det var både billigere og bedre end det dan-ske korn. Derfor fik danske land-mænd vanskeligere ved at sælge korn, og prisen raslede ned. For at klare sig måtte de i stedet begynde at holde flere husdyr og producere kød og mælk. Også det blev en suc-ces og var med til, at Danmark blev forandret. Landmændene havde brug for redskaber og maskiner. Kød og mælk skulle forarbejdes til bacon, smør, ost osv. Det betød, at der op-stod virksomheder og fabrikker, der fremstillede redskaber og forarbej-dede landbrugsvarer. Og da land-mændene blev mere velhavende, fik de råd til at købe mere. Derfor blev handelen større, og der kom flere butikker, som solgte varerne. Man rejste mere, og varer skulle trans-porteres. Der blev bygget jernbaner, veje og oprettet dampskibsforbin-delser mellem byerne. Også i Danmark steg befolk-ningstallet. Selv om landbruget havde brug for mere arbejdskraft, kunne der ikke skaffes arbejde til alle. Mange unge karle og piger flyttede derfor til byerne for at få arbejde på de nye fabrikker.

d Flere og flere mennesker flyttede til byerne i sidste del af 1800-tallet. Der blev bygget mange nye boliger. Men der var få regler for, hvordan der skulle bygges. Mange arbejdere måtte bo i små, usunde lejligheder. Fotoet er fra Pisserenden. På grund af lugten havde folk givet boligområdet i det indre København dette navn. Der er indlagt vand i lejlighederne, men vaskene sidder udenfor.

79284_historie7_.indd 187 1/25/10 10:43 AM

188

BørNeArBeJDeI dag skal man være fyldt 13 år for at arbejde og tjene penge. Og man må kun arbejde 1-2 timer om da-gen. På landet i 1800-tallet skulle alle hjælpe til på gården. Det var almindeligt, at børn af landarbej-dere og husmænd kom ud at tjene, når de var 10 år. Men på landet udførte mænd og kvinder, børn og voksne forskellige arbejdsopgaver. Sådan var det ikke på mange fabrikker i byerne. Her var der ma-skiner, så alle kunne udføre nogen-lunde det samme arbejde. Lønnen var lille. Ofte måtte manden, konen og de store børn have et job, for at familien kunne klare sig. Kvinder fik ikke så meget i løn som mænd – og børnene fik endnu mindre. Der var eksempler på, at børn helt ned til 5-6 år arbejdede på fabrikker, og at enkelte arbejdede op til 12-14 timer om dagen. Især på fabrikker, der fremstillede cikorie, tændstikker og

tobak, var der ansat mange børn. Dengang tænkte man ikke på ar-bejdsmiljøet. Tændstikfabrikkerne var de værste arbejdssteder, og her arbejdede der mange piger. I pro-duktionen brugte man det giftige stof fosfor, som opløser knoglerne. Det angreb især kæbebenet. Man kunne se på pigerne, når de havde arbejdet på tændstikfabrikkerne i mange år. Deres hager var bløde og var meget mindre end normalt. De fleste var klar over, at det

* kiLDe 13 / fABriksLoveNI 1873 vedtog Rigsdagen en lov, der begrænsede børnearbejde.

– Børn under 10 år måtte ikke arbejde på fabrikker.– Børn mellem 10 og 14 år måtte højst arbejde 6½ time om dagen, hvoraf mindst ½ time skulle være hviletid. Arbejdstiden skulle være mellem kl. 6 og 20.– Børn/unge mellem 14 og 18 år måtte højst arbejde 12 timer om dagen.

b Børnearbejdere i gang med at tappe øl.

d Børn arbejder på en tændstikfabrik. Fotoet er fra 1880’erne.

ikke var godt for hverken børnene eller samfundet, at de arbejdede så meget på fabrikkerne. Mange børn blev syge eller kom til skade, og de lange arbejdsdage betød, at de havde svært ved at følge med i skolen. I 1872 gennemførte lægen Emil Hornemann en undersøgelse af 45 fabrikker, der tilsammen be-skæftigede 4.297 arbejdere, hvoraf 886 var børn. Hornemanns rapport betød, at der året efter blev vedta-get en lov om børnearbejde.

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 188 1/25/10 10:44 AM

189

sAMfUNDets ANsvArNår man på landet ikke længere kunne klare sig selv på grund af alderdom eller sygdom, måtte familien hjælpe. Hvis den ikke kunne det, fik man måske smule hjælp fra kommunen eller kom på fattiggården. Kun i yderste nød valgte man at få fattighjælp. For det første var hjælpen meget lille, og for andet blev nogle rettigheder taget fra én. Fx mistede man sin valgret. Den fik man først igen, hvis man betalte hjælpen tilbage til kommunen. Men folk, der var flyttet til byen, havde sjældent familien i nærhe-den. Regeringen nedsatte en kom-mission, der skulle komme med forslag til, hvad der skulle ske med folk, når de blev for gamle til at arbejde eller kom ud for en ulykke, så de blev invalide. I 1891 vedtog Rigsdagen en ny fattiglov. De fattige fik ikke flere penge, men loven skelnede mellem værdige og uværdige­trængende.­Til de første hørte handicappede, som nu fik ret til hjælp. De uvær-digt trængende var mennesker, hvor myndighederne mente, at det

dybest set var deres egen skyld, at de ikke kunne klare sig selv. Det kunne fx være alkoholikere eller folk, der ikke kunne styre deres økonomi. Som regel gav det offentlige dem hjælp i form af mad eller ved at betale noget af deres husleje. De fattige fik sjældent ud-betalt et kontant beløb. Man skulle jo ikke risikere, at de »sløsede« med pengene. I 1891 vedtog Rigsdagen også en lov, der gav alle ret til under-støttelse, når de var fyldt 60 år. Det var dog en betingelse, at man ikke havde fået fattighjælp inden for de sidste 10 år. Kommunerne bestemte selv, hvor meget de ville give i alderdomsunderstøttelse. I København fik en kvinde 16 kr. og en mand 20 kr. om måneden. Til sammenligning tjente en arbej-der ca. 70-75 kr. om måneden. I 1880’erne oprettede fagforeninger-ne arbejdsløshedskasser, der ydede hjælp til sine arbejdsløse medlem-mer. Det var kun ganske lidt, man * kiLDe 14 / e

Erik Henningsens maleri En­såret­arbejder er fra 1895.

fik. I 1907 besluttede Rigsdagen, at staten skulle betale til folk, der blev arbejdsløse. Hvorfor ville regeringen forbed-re forholdene for de fattige? Måske havde synet på mennesker ændret sig, så man ikke længere ville være bekendt, at der var nogen i samfundet, som led alvorlig nød. Der blev flere og flere arbejdere. Måske var regeringen bange for, at de ville gøre oprør, hvis forholdene ikke blev forbedret. Fattigloven og loven om alder-domsunderstøttelse var den første af en række sociale love, der blev vedtaget i løbet af de følgende årtier. De blev begyndelsen til den velfærdsstat, vi har i dag, hvor det offentlige hjælper folk, der ikke kan klare sig selv, og hvor alle har ret til pension, gratis lægehjælp osv.

79284_historie7_.indd 189 1/25/10 10:44 AM

190

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 11

* Hvilke grunde kan der være til stigningen i befolkningstallet i slutningen af 1800-tallet?

* Hvad viser kurverne om udviklingen i befolkningstallet i henholdsvis København, øvrige byer og på landet?

kiLDe 12

* Hvad viser jernbanebyggeriet om udviklingen i Danmark fra 1864 til o. 1940?

* Hvorfor kom der mon ikke flere jernbaner efter o. 1940?

* Undersøg, hvilke jernbaner der er tilbage i dag?

* Hvad er forklaringen på denne udvikling?

kiLDe 13

* Hvordan var fabriksloven et fremskridt?

* Fabriksloven skulle beskytte børn og sikre, at de fik noget ud af deres skolegang. Synes du, at det lykkedes?

* Langt de fleste børn, der havde et arbejde, var beskæftigede i landbruget eller arbejdede hos håndværkere og handlende. Hvorfor lavede man mon ikke en lov, der også beskyttede disse børn?

kiLDe 14

* Hvem er personerne på maleriet, og hvilken rolle har de i forbindelse med ulykken? Hvordan tror du, at ulykken er sket?

* Hvad sker der med arbejderen, der er kommet ud for en ulykke?

* Hvilke konsekvenser får ulykken for arbejderen og hans familie?

* Hvad vil kunstneren fortælle med billedet?

* Hvilke virkemidler bruger kunstneren for at få sit budskab frem?

* Maleriet er socialrealistisk. Hvis du var socialrealistisk kunstner i dag og skulle lave et billede af arbejdsforhold i dag. Hvilke ting ville du så sætte fokus på?

*DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 190 1/25/10 10:44 AM

191

DeLeMNe 4NAtioAtioA NALstAstAst teAteA NEfter nederlaget i 1864 boede derkun danskere inden for grænsen.Danmark var blevet en ægte natio-nalstat. Landet var et af Europas af Europas afmindste, og sammenlignet og sammenlignet og med defleste andre europæiske stater varbefolkningstallet lavt. De flestedanskere – rige som fattige – op-fattede sig som sig som sig tilhørende en lille,men stolt nation, der havde oplevetmodgang, men som holdt sammenom folk og fædreland. og fædreland. og

I de fleste lande var flaget noget,

som kun staten brugte. I Danmarkblev det almindeligt, at folk fiken flagstang, og Dannebrog og Dannebrog og blev Dannebrog blev Dannebroghejst, når der var fødselsdag og fødselsdag og fødselsdag ved og ved ogandre festlige lejligheder – og man og man oghængte Dannebrog på Dannebrog på Dannebrog juletræet.Der blev skrevet mange fædre-landssange. Det blev en tradition,at de blev sunget ved starten ellerafslutningen af møder. af møder. af Og fæd- Og fæd- Ogrelandssangene blev naturligvissunget i skolen.

For folkeskolen og højskolerne og højskolerne ogvar det en vigtig opgave vigtig opgave vigtig at styrkebørns og unges og unges og nationalfølelse.Det gjaldt især i fag som fag som fag dansk oghistorie. Historieundervisningenhandlede kun om Danmark ogdanskerne. Især fortalte historie-bøgerne om kongerne, der havdestyret landet og forsvaret og forsvaret og det ogfolket mod fjender. Eleverne fik detindtryk, at danskerne havde hørtsammen siden jægerstenalderen.Man hørte stort set kun om andrelande og folk, og folk, og hvis Danmark havdeværet i krig med krig med krig dem.

Frederiksborg SlotFrederiksborg SlotFrederiksborg i Hillerødblev indrettet som et national-historisk museum. Her samledeman kunst, der fortalte om dan-markshistorien. Brygger Jacobsenbrugte en del af den af den af formue, hanhavde tjent ved at fremstille øl, tilat betale kunstnere for at male bil-leder af afgørende af afgørende af begivenheder fradansk historie.

d Et postkort fra omkring 1900. omkring 1900. omkring Enkvinde sidder og syr og syr og på et Dannebrogsflag.

* kiLDe 15 / dForside fra en historiebog fra historiebog fra historiebogbegyndelsen af 1900-tallet. af 1900-tallet. af

* kiLDe 16

*/* for* for* MåLet for

HistorieBearbejdet uddrag af uddrag af uddrag for- af for- afmålet for historie i folke-skolen år 1900:

»(Historieundervisningenskal) fremhjælpe en sundog kraftigog kraftigog fantasi kraftig fantasi kraftig i for-bindelse med en varm oglevende følelse, særlig for særlig for særligvort folk og land og land og […].«

79284_historie7_.indd 191 1/25/10 10:44 AM

192

UDeN for DANMArkSyd for grænsen i Jylland levedeomkring 200.000omkring 200.000omkring danskere, dervar blevet et mindretal i Tyskland.Deres skæbne var med til at styrkenationalfølelsen i Danmark. Mendrømmen om, at hele Slesvig skulle Slesvig skulle Slesvigvære en del af Danmark af Danmark af var opgivet.Nu håbede regeringen og befolk- og befolk- ogningen blot, at noget af det af det af gamlehertugdømme på et tidspunkt kunneblive en del af kongeriget. af kongeriget. af

I Nordslesvig holdt Nordslesvig holdt Nordslesvig de tyskemyndigheder øje med alt, der blevopfattet som markering af markering af markering noget af noget afdansk. I 1901 havde H.J. Jefsen ma-let sin ladeport rød og hvid. og hvid. og Strakslod myndighederne beslagene malesorte. Jefsen klagede, og det og det og kom tilen retssag, som han tabte. Som led i

* kiLDe 17 / eI 1864 blev Slesvig helt Slesvig helt Slesvig udskilt fra Dan-mark, og ca. og ca. og 200.000 danskere blev min-dretal i Tyskland. De bedrøvede sønderjy-ske piger blev et symbol på mindretalletsskæbne. Det blev solgt som billeder ogplakater i tusindvis af eksemplarer. af eksemplarer. af

Under billedet er et digt af Vilhelm af Vilhelm afBergsøe (1835-1911):

Ret* kan visne, ret kan ældes,ret kan tabes, ret kan fældes.Håbet … håbet lever kun,det er det, vi har tilbagei de mørke vinterdagehåb om vårens solskinsstund

Vi må vente, vi må bie**I må lide, I må tieSænk jeres hoved – men hold ud!Endnu skæbnens hjul kan vendes,endnu kan frihedsbaunen*** tændesved et solglimt sendt fra Gud.

* ret = retfærdighed** bie = være tålmodig*** frihedsbaunen = frihedsbålet

sagen fotograferede myndighedernegården, og på og på og fotoet skrev noteredede steder på gården, hvor de mente,at rødt og hvidt og hvidt og var en provokation.

Men udsigterne til, at mindretal-let kunne komme til Danmark, varikke gode. I 1871 blev en rækketyske stater slået sammen til Tysk-land, og den og den og preussiske konge blevkejser. Og han Og han Og havde ingen tankerom at ændre grænsen til Dan-mark. Tværtimod forsøgte de tyskemyndigheder at undertrykke dansksprog ogsprog ogsprog kultur og kultur og i Nordslesvig. 12-15% af mindretallet af mindretallet af forlod Nordsles-vig. Nogle flyttede til Danmark,og andreog andreog udvandrede til USA. Detyske myndigheder sørgede for, atgårdene og husene, og husene, og de forlod, blevovertaget af tyskere. af tyskere. af

HaderslevHaderslev

Aabenraa1. ZONE

3. ZONE

2. ZONESønderborgSønderborgSønderborgSønderborgSønderborg

Flensborg

Tønder

d Slesvig blevSlesvig blevSlesvig delt i tre afstemningszoner. I zone 1stemte man d. 10. februar 1920. Ca. 75 % stemte forDanmark. Ved afstemningen den 14. marts i zone 2stemte 80 % for Tyskland. Det var en stor skuffelse formange i Danmark, der havde håbet, at hovedparten afSlesvig komSlesvig komSlesvig med til Danmark. På grund af den af den af store til-slutning tilslutning tilslutning Tyskland i zone 2 blev afstemningen i zone 3aflyst. Her ville endnu flere stemme for tyskland.

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 192 1/25/10 10:44 AM

193

GeNforeNiNGeNI 1914 begyndte 1. verdenskrig. Det lykkedes Danmark at holde sig ude af krigen, men omkring 26.000 dansksindede unge mænd i Nord-slesvig blev indkaldt til krigstjene-ste i den tyske hær. Af dem omkom ca. 5.200.

Tyskland var blandt krigens tabere og måtte som en del af fredsbetingelserne gå med til at betale krigsskadeserstatning og af-give landområder. Mange danskere ønskede derfor, at regeringen ville benytte lejligheden til at få hele

Slesvig med i Danmark. Men Rigs-dagen besluttede, at grænsen mel-lem Danmark og Tyskland skulle fastlægges efter en folkeafstemning. Denne beslutning blev en del af den fredsaftale, der blev indgået efter krigen.

I 1920 blev der stemt i Slesvig. Folk skulle tilkendegive, om de ønskede at høre til Tyskland eller Danmark. Resultatet blev, at græn-sen blev ændret til den, vi har i dag. Dvs. nogenlunde som det tilbud om deling af Slesvig, som Preussen gav, men som Christian 9. afslog ved fredsforhandlingerne i 1864.

Efter Tysklands nederlag efter 2. verdenskrig (1939-45) tilbød sejrherrerne, USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen, at Dan-mark kunne få hele Slesvig. En del danskere mente, at Danmark skulle tage imod tilbuddet, men det afslog Rigsdagen. Grænsen var et resultat af en folkeafstemning i 1920. Derfor var den retfærdig, sagde man.

* kiLDe 18 / dValgplakater fra folkeafstemnin-gen i Slesvig 1920. Øverst en tysk og nederst en dansk.

d Den danske konge Christian 10. (1912-47) rider over grænsen til Nordslesvig (Sønderjylland), der efter folkeafstemningen i 1920 blev en del af Danmark.

første verDeNskriG (1914-18)var en storkrig mellem centralmagterne (Østrig-Ungarn, Tyskland og enkelte andre lande) og de allierede (Storbritannien, Frankrig, Rusland (til 1917), USA (fra 1917) m.fl.). De væsentligste årsager til krigen var spændinger mellem de europæiske stormagter, strid om kolonier og adgangen til råstoffer. På land blev krigen især blodig på Vestfronten (i Nordfrankrig). Under krigen blev nye metoder og våben taget i brug, bl.a. fly, maskingeværer, tanks og giftgas. Mere end 9 mio. soldater blev dræbt, ca. 22 mio. blev invalideret eller alvorligt såret.

79284_historie7_.indd 193 1/25/10 10:44 AM

194

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 15 + 16

* En nation var et folk, der mente, de havde et fælles sprog, kultur og historie. Hvilke symboler på dansk sprog, kultur og historie findes på forsiden af historiebogen?

* Hvad betyder de enkelte symboler?

* Sammenlign forsiden fra dengang med forsider på historiebøger i dag. Hvorfor bruger man ikke de samme symboler?

* Udtryk med egne ord, hvad der var historieundervisningens opgave dengang (kilde 16).

* Hvordan og hvorfor har historieundervisningens opgave ændret sig?

kiLDe 17

* Teksten fortæller, at pigerne på billedet er sønderjyske. Hvordan kan man også se det?

* Hvorfor er pigerne bedrøvede?

* Hvem er digtets »vi« og »I«?

* Hvad henviser digtet til med ord som »ret«, »håb«, »mørke vinter-dage«, »skæbnens hjul« og »frihedsbaun«?

* Hvem kan ifølge digtet vende »skæbnens hjul«, og hvad vil det sige?

kiLDe 18

* Hvilke symboler i billederne og indhold i teksterne, bruges for at få folk til at stemme »ja« til Danmark/Tyskland?

* Hvilke forskelle og ligheder er der mellem den danske og tyske plakat?

* Forstil dig, at der skulle være en tilsvarende afstemning i dag, og det er dig, der skal lave valgplakaterne. Hvordan ville du lave dem anderledes? Hvorfor?

*DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 194 1/25/10 10:44 AM

195

DeLeMNe 5 sLUt MeD NAtioNAtioNA NALstAstAst terAterA Ne?I dag kan du frit rejse til andre lan-de i Europa. Du skal have dit pas med, men kører du i bil eller tog, er det sjældent, at passet bliver kon-trolleret. I mange lande i EU kan du bruge den samme slags penge, euro. Dit tøj er sikkert fremstillet i et andet land. Og mange andre varer, vi køber, er produceret uden for Danmark. Vi ser mange uden-landske film og lytter til musik fra andre verdensdele. De fleste børn og unge i Danmark taler og skriver engelsk ganske godt, og mange kan gøre sig forståelig på endnu et an-det fremmedsprog. Man siger, at vi er blevet mere internationale eller globaliserede.

Det er en udvikling, der er sket de sidste 50-60 år. Før 2. verdens-krig (1939-45) passede national-staterne stort set sig selv. De fleste varer, som blev produceret i landet, blev solgt til hjemmemarkedet. De fleste spillefilm og musik var lavet i landet. Hver nationalstat havde sin egen hær, og kun hvis der var risiko for krig, indgik man forsvarsaftaler med andre lande. Det gjaldt også for Danmark. Landet havde holdt sig neutralt, dvs. havde ikke indgået forsvars-aftaler med andre lande, i årtier. Og det var gået godt. Det lykkedes Danmark at holde sig ude af begge verdenskrige.

Under 1. verdenskrig (1914-18)

tjente danske virksomheder mange penge ved at sælge varer til de krigsførende parter. Under 2. ver-denskrig var Danmark ganske vist besat af Tyskland. Men landmæn-dene og en del virksomheder tjente godt på at sælge varer til Tyskland.

Efter 2. verdenskrig var situatio-nen en anden. De fleste statsledere indså, at landene måtte samarbejde,

d Før 2. verdenskrig var de fleste af de varer, vi kunne købe i Danmark, også frem-stillet her i landet. Det gjaldt også motorcykler. På fotoet fra 1934 ses P.A. Fisker og hans søn, Anders Fisker, på deres danskbyggede Nimbusmotorcykel.

fN – foreNeDe NAtioNerFormålet med FN er at sikre fred og styrke samarbejdet mellem verdens lande. I dag er knapt 200 stater medlem af FN, dvs. næsten alle lande i verden.

79284_historie7_.indd 195 1/25/10 10:44 AM

196

hvis verden skulle blive mere retfærdig og sikker. Derfor opret-tede ca. 50 stater – blandt dem Danmark – i 1945 FN (Forenede Nationer). Den­kolde­Krig­prægede verden efter 2. verdenskrig. Det blev for usikkert for et lille land som Danmark at blive ved med at være neutralt. I 1949 meldte Danmark sig sammen med flere andre vesteuropæiske stater sig ind i forsvarspagten NATO (North Atlantic Treaty Organization). Der blev også mere handel mel-lem landene efter 2. Verdenskrig. I 1950’erne grundlagde Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxemburg EF (De Europæiske Fællesskaber). I første omgang ville man samarbejde om handel. Efterhånden skulle man samarbejde om mere og mere. På den måde skulle landene knytte sig tættere til hinanden. For nogen var målet, at alle landene til sidst blev slået sammen til en slags Euro-pas Forenede Stater. I 1973 blev Danmark, Storbritannien og Irland optaget i EF. I løbet af 1980’erne kom også Grækenland, Spanien og Portugal med.

NAtoI 1949 oprettede 12 lande (Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Hol-land, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA) North Atlantic Treaty Orga-nization. Som navnet fortæller, var organisationen et forsvarssam-arbejde, der gjaldt i den nordlige del af Atlanterhavet. Medlem-merne af NATO havde pligt til at hjælpe, hvis et medlemsland blev angrebet. Siden oprettelsen er flere lande blevet medlem af NATO. 1952: Grækenland og Tyrkiet. 1955: Vesttyskland. 1982: Spanien. 1999: Polen, Tjekkiet, Ungarn. 2004: Bul-garien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien.

............................................

ef – De eUroPæiske fæLLesskABerI 1951 oprettede Frankrig, Vesttysk-land, Italien, Belgien, Luxembourg og Holland Kul- og Stålunionen. Formålet var at sikre freden i Europa og styrke samhandelen mellem de seks lande. I 1957 besluttede landene at danne EF (De Europæiske Fælles-skaber) for at udvide samarbejdet. I 1973 blev Danmark medlem af EF. I 1992 blev EF til EU (Den Euro-pæiske Union). I dag er de fleste europæiske lande med i EU.

............................................

DeN koLDe kriGTiden fra 1945 til 1989 kaldes Den kolde Krig. Supermagterne, det kapitalistiske USA og det kommu-nistiske Sovjetunionen, havde hver deres politik, økonomi og forestil-ling om, hvordan samfundet skulle indrettes. Spændingen og uenighe-derne mellem supermagterne var stor. De anskaffede sig hver især mere og mere effektive atomvåben for at stå så stærkt som muligt, hvis der udbrød krig. Det kom dog aldrig til direkte krig mellem USA og Sovjetunionen. Det blev i stedet en »krig« på ord og trusler. Derfor taler man om en kold krig.

* kiLDe 19 / ePlakaterne er fra folkeafstemningen 2. oktober 1972, om Danmark skulle være medlem af EF eller ej.

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 196 1/25/10 10:44 AM

197

MAAstricHt 1992Det gik langsomt med at få lan-dene i EF til at arbejde i fæl-lesskab. Hvert land forsøgte at beskytte dets egen produktion. Fx stillede man særlige krav til importerede varer, og det betød, at det blev besværligt for andre lande at eksportere deres varer til andre EF-lande. I 1985 besluttede medlem-merne af EF at sætte mere gang i samarbejdet. Fra 1993 skulle der være skabt et­indre­marked. Det betød, at varer kunne sælges i alle EF-lande, hvis det var godkendt i ét land. For at nå det mål blev der udarbejdet nogle fælles kvalitets-krav, som varerne skulle opfylde. Det blev også aftalt, at men-nesker, der boede i ét EF-land, frit

måtte tage arbejde eller oprette en virksomhed i et andet. Lovene på dette område måtte derfor har-moniseres, dvs. blive så ens som muligt i landene. Det var også nødvendigt, at de rige EF-lande gav tilskud til de fattige, så de øko-nomiske forskelle mellem landene blev mindre. For at gøre samarbejdet lettere, måtte landene gå med til endnu en ting: De enkelte stater skulle op-give deres ret til selv at bestemme over alle forhold. Nogle beslutnin-ger skulle træffes af EF-myndighe-der, dvs. uden for de enkelte stater. Man siger, at de enkelte stater skulle afgive suverænitet. Det blev alt sammen skrevet i en ny aftale, som statslederne i EF underskrev i den hollandske by Maastricht i 1992. Men for at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten,­skulle et flertal af danskerne stemme ja ved en folkeafstemning. Mange danskere var skeptiske over for EF. De mente, at Maa-stricht-traktaten ville betyde, at Danmark mistede sin selvstændig-hed. Regeringen forsøgte at overbe-vise befolkningen om, at traktaten ville være en fordel for alle i EF – og især for danskerne. Men til regeringens overraskelse stemte et lille flertal nej. Det var ikke kun et problem for Danmark, men for hele EF. Hvis et land modsatte sig Maastricht-traktaten, kunne den ikke vedtages. Problemet blev dog løst. Dan-mark fik fire undtagelser fra Maastricht-traktaten. Ved en ny afstemning i 1993 blev traktaten så vedtaget. Sidst på året ændrede EF navn til EU (Den Europæiske Union).

De DANske UNDtAGeLserDe øvrige lande i EF (EU) accepterede, at Danmark sagde nej til følgende fire punkter i Maastricht-traktaten:

– at indføre en fælles valuta. (I 1999 blev euroen fælles valuta i de fleste EU-lande.)

– at deltage i et fælles forsvar.

– at opbygge et fælles rets- og politisamarbejde.

– at være borger i unio-nen (dvs. at et unions-borgerskab skulle have samme gyldighed som et statsborgerskab).

d Med de fire undtagelser stemte et flertal ja til Maastricht-traktaten i maj 1993. Resultatet førte til, at autonome grupper gik i aktion. Begivenhederne udviklede sig voldsomt på Nørrebro mellem politi og demonstranter.

79284_historie7_.indd 197 1/25/10 10:44 AM

198

* kiLDe 21 / steMte DANskerNe forkert?Fra*Fra* nettidsskriftet Arbejderen – Danmarks Røde Dagblad, 18. maj 2003.

»Den 2. juni 1992 jubles der i et flertal af de af de af danske stuer. Tusindvis af danskere af danskere afhavde fulgt optællingen direkte. Efter en nervepirrende aften lå resultatet nufast: 50,7 procent havde stemt nej og 49,3 og 49,3 og procent ja. […]

Her er taget stilling til stilling til stilling store spørgsmål. Skal vi være med i en union med fæl-les mønt, militær, politi- og retsvæsen, og retsvæsen, og et unionsborgerskab – og en og en og målsætningom at udvikle sig til sig til sig en 'stadig snævrere 'stadig snævrere 'stadig union'?

Et flertal af danskerne af danskerne af er ikke i tvivl: Det økonomiske fællesskab (EF) skalikke udvikle sig til sig til sig en union.

EU-systemet er i chok – ét af de af de af eneste lande i Europa, der får lov til atstemme om Maastricht-traktaten, stemmer nej! Det, der blot skulle have væreten formssag, truer nu hele unionsudviklingen: Traktaten kan kun træde i kraft,hvis samtlige lande skriver under.

Men hjælpen er på vej. […]Den 23. oktober 1992 – få måneder efter nej'et – meddeler morgenradioavisen,

at der i løbet af natten af natten af er indgået en aftale, der giver danskerne en ekstra chancefor at sige ja til unionen. […]

Det går ud på, at unionstoget får lov til at køre nøjagtig efter nøjagtig efter nøjagtig Maastricht-køreplanen. Blot skal Danmark hægtes på i en særlig undtagelsesvogn særlig undtagelsesvogn særlig […].«

* kiLDe 20 / bDet kom som et chok for dendanske regering og regering og regering de og de og øvrigestatsledere i EF, at danskernestemte nej til Maastricht-traktaten. Tegningen er fraBlæksprutten 1992. Ved stolenestår fra venstre den danskestatsminister Poul Schlüter (f.1929), udenrigsminister UffeEllemann-Jensen (f. 1941). Påbænken sidder den britiskepremierminister John Major(f. 1943), den tyske kanslerHelmuth Kohl (f. 1930) og den og den ogfranske præsident FrancoisMitterand (1916-96). Præstener EF-kommissionens formandJacques Delors (f. 1925).

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 198 1/25/10 10:44 AM

199

sPørGsMåL tiL kiLDerNekiLDe 19

* Hvilke grunde giver valgplakaterne til, at man skal stemme »ja« eller »nej« til, at Danmark skal være med i EF (EU)?

* Hvordan er det gået med valgplakaternes udsagn? Giv eksempler.

kiLDe 20

* Forklar de forskellige personers reaktion.

* Hvem symboliserer bruden og brudgommen?

* Hvilket indtryk har du af bruden? Hvorfor?

kiLDe 21

* Hvilken holdning har kilden til afstemningsresultatet i 1992?

* Hvad mener kilden om forbeholdene og en ny afstemning i 1993?

* Hvilken holdning har kilden til EF (EU)?

* Hvad ville være anderledes i kilden, hvis den havde haft den modsatte holdning til EF (EU)?

*

79284_historie7_.indd 199 1/25/10 10:44 AM

200

êHvAD Der viDere skete

UD MeD NAtioNAtioNA NALstAstAst teAteA NoG DeNs GræNserVi handler, rejser og samarbejder og samarbejder ogpå tværs af grænser af grænser af som aldrig før. aldrig før. aldrigDet har fået mange til at hævde,at nationalstaternes tid er forbi.I 1980’erne var især Frankrig og Frankrig og Frankrigandre sydeuropæiske lande interes-serede i at udvide og styrke og styrke og samar-bejdet i EF (EU). For dem var måletat skabe Europas Forenede Stater.

Et af midlerne af midlerne af var at opbyggeen europæisk nationalfølelse, derskulle være lige så vigtig for vigtig for vigtig folk,som den nationalfølelse fx dan-skerne havde i forhold til Danmark,og detog detog der blev anset for at væredansk. Derfor ønskede de sydeuro-pæiske lande at få indført fællesEU-flag, -frimærker, -nationalsang,

-sportshold, -pas osv. Dvs. alt sam-men noget, der ellers var typisk forhver enkelt nationalstat.

Nu – en del år inde i det nyårtusinde – er der få, der drømmerom, at EU skal udvikle sig til sig til sig enfælles stat. Det er der flere grundetil. Siden 1980’erne er antalletaf medlemmeraf medlemmeraf af EU af EU af mere endfordoblet. Landene og folkene og folkene og er forforskellige til at indgå i en fælleseuropæisk stat. Desuden har manindset, at den nationale identitet– følelsen af at af at af høre til i et land ogvære en del af et af et af folk – fortsat ermeget stærk hos de fleste. Faktisker nationalfølelsen stadig så stadig så stadig stærk,at den skaber spændinger i flereeuropæiske stater som Belgien ogSpanien, hvor der er store natio-nale mindretal.

NAtioNALe sPæNDiNGer i BeLGieNCa. 3,3 mio. af indbyggerne i Belgien er vallonere, der bor i den sydlige del af Belgien. Der er stærke modsætninger til landets anden og større befolkningsgruppe, de ca. 6 mio. flamlænderne, som lever i den nordlige del af Belgien.

d For de fleste betyder det nationale stadig meget. stadig meget. stadig Det viser sig fx sig fx sig vedsportsbegivenheder og andre og andre og former for konkurrencer mellem landene.Her fejrer vinderen af det af det af Europæiske Melodi Grand Prix 2009, nordmandenAlexander Rybak, begivenheden ved at vinke med det norske flag.

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 200 1/25/10 10:44 AM

201

I stedet for at arbejde for at op-rette en fælles europæisk stat, for-søger de europæiske statsledere atøge samarbejdet mellem staterneog fåog fåog EU til at fungere så effektivtsom muligt. Således skal EU kuntage sig af sig af sig emner af emner af og problemer, og problemer, ogder faktisk er fælles for EU som fxmiljø og økonomisk og økonomisk og vækst.

fort eUroPA?Danmarks grænser er grænser er grænser ikke er ikke er blevetændret siden 1920. Men de har fået har fået haren anden betydning. Indtil 2001kontrollerede toldere ens pas, nårman kørte over grænsen over grænsen over til Tysk-land. Nu er grænsekontrollen er grænsekontrollen er af-skaffet mellem de fleste EU-lande.Til gengæld er der er der er opbygget der opbygget der ydregrænser, der skal der skal der beskytte EU. EUbruger enormebruger enormebruger ressourcer på ressourcer på ressourcer græn-sekontrol, som skal forhindre, atflygtninge og udvandrere og udvandrere og fra Mel-lemøsten, Afrika, Asien og andre og andre ogfattige lande kommer ind kommer ind kommer i EU.

EU har også grænser, der ikkeer så synlige. Fx kan de fællesEU-standarder for varer bruges tilat beskytte producenter i EU moduønsket konkurrence udefra. Vedat kræve, at en vare skal være påen bestemt måde, er det jo svært

d Hvert år forsøger titusinder fattige at komme ind i EU. Mange kommer i faldefær-dige både som denne over Middelhavet. Fotoet er fra Italiens sydligste ø, Lampedusa,hvor mange illegale indvandrere fra Afrika søger til.

for virksomheder uden for EU,hvor varen er af høj af høj af kvalitet, mener anderledes end EU-standarden,at få den solgt i EU-landene.

Landmændene i EU får enormetilskud. Det betyder, at de kansælge kød, smør, mælk og an- og an- ogdre varer billigere, end hvad detfaktisk koster at fremstille dem.Landbrugsvarer, der er fremstilletuden for EU, og som og som og er produceretuden tilskud, er derfor forholdsvisdyrere end EU-landmændenes.Derfor er svært at få solgt land-brugsvarer, som er produceret i etland uden for EU, i Europa.

Samtidig bliverSamtidig bliverSamtidig der fremstilletalt for mange landbrugsvarer i EU.Dette overskud af varer af varer af forsøgerman at sælge i lande uden for EU.Og daOg daOg de europæiske landbrugs-varer som før nævnt er produceretmed tilskud, kan de ofte sælgesbilligere end ikke-EU-landenesegne landbrugsvarer. Det betyder,at landmændene i disse lande fårvanskeligere ved at klare sig.

d I 2001 trådte Schengen-aftalen i kraft i Danmark. Den betød, at grænsebom-mene til Tyskland blev fjernet. Fotoet er fra grænseovergangen ved Vilmkær.

79284_historie7_.indd 201 1/25/10 10:44 AM

202

viDere ArBeJDe»MYter oM DANMArk

ekseMPLer På MYter oG MAteriMAteriMA ALerDronning Thyre og DanevirkeByggede Gorm den Gamles dronning, Thyre, Danevirke for atbeskytte Danmark mod tyskerne?

Ebbesen, Klaus: Vikinger –Vikinger –Vikinger og skibe af træ af træ af og sten, 1991Olrik, Axel: Danske heltesagn, 2002

DannebrogFaldt Dannebrog ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstogtil Estland i 1219?

Juul Clausen, Erik: Flaget fra himlen, 1989Kowalczyk, Jens: Valdemar SejrValdemar SejrValdemar – Sejr – Sejr 1202-1241, 1994

Niels EbbesenReddede adelsmanden Niels Ebbesen Danmark, da han i 1340dræbte grev Gerhard (den kullede greve)?

Frøstrup, Ole: Mordet på greven, 1990 (roman)Jønsson, Niels: Niels Ebbesen, 1996Larsen, Knud Erik: Hævnens nat, 1999 (roman)Olrik, Axel: Danske heltesagn, 2002

1864Kæmpede de danske tropper tappert, men forgæves mod enoverlegen overmagt først ved Dannevirke og senere ved Dyb-bøl – og var dette nederlag en stor ulykke for Danmark?

Christensen, John: 1864 – fra helstat til nationalstat, til nationalstat, til 2006Hartung Nielsen, Jørgen: Dybbøl-slaget 1864, 1998

Christian 10. og »jødestjernen«Under den tyske besættelse af Danmark af Danmark af (1940-45) red kongen,Christian 10. (1912-47) dagligt en tur gennem Købehavns gader.Bar han faktisk en »jødestjerne« (Davidssstjerne) som en pro-test mod de tyske nazister og deres forfølgelse af jøderne? af jøderne? af

Deedy, Carmen Agra: Den gule stjerne – legenden omKong Christian X af X af X Danmark, af Danmark, af 2004

Jespersen, Knud J.V.: Magtens fristelse. Myten om jøde-stjernen, i: Jyllands-Posten, 11. april 2007

En myte er en historie, der har en kerne af sand- af sand- afhed, men det meste er opdigtet. I tidens løb er deropstået en række myter om noget, der skulle væresket i historien. En del myter handler om helte, derforsvarer Danmarks grænser eller hjælper mederobringer. Langt op i 1900-tallet hørte og læsteeleverne om myterne i historieundervisningen –som om de var sandheden.

* I grupper eller individuelt kan I hver analysereen myte. Find ud af:

\ Hvad myten handler om (Se historiebøger fra før 1950).\ Hvem er helt(e), og hvem er skurk(e) eller fjender? Hvordan ser figurerne ud, og hvordan opfører de sig?\ Hvad der er virkeligt, og hvad der er opdigtet?\ Hvornår og hvorfor er myten opstået? Hvordan har den ændret sig i tidens løb?\ Hvad kan myten have været brugt til? (fx styrke nationalfølelsen).\ Find billeder i bøger eller på internettet, som illustrerer myten?

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 202 1/25/10 10:44 AM

203

striD oM GræNserI alle europæiske lande – bortset fra Island – er der mindretal, der na-tionalt, sprogligt eller etnisk adskiller sig fra flertallet i det pågældendeland. Forskerne mener, at der findes omkring 350 mindretal i Europa, ogat de samlet udgør ca. 90 mio. mennesker. Dette tal omfatter også de ca.10 mio. romaer (sigøjnere), som lever spredt i de fleste europæiske lande.De fleste mindretal har tilpasset sig og gør sig ikke bemærket. Andrearbejder for, at de områder, de bor i, får en form for selvstyre. Og andremindretal ønsker en selvstændig stat – eller at deres område kommer tilat høre til en anden stat.

* Individuelt eller i grupper kan I arbejde med et mindretal i Europa.I kan fx vælge et, som er angivet på kortet. Find bl.a. ud af:

\ Hvordan er mindretallet opstået? Hvorfor har det ikke fået sin egen stat?\ Hvordan er forholdet mellem mindretallet og flertallet?\ Hvordan søger mindretallet at bevare sit særpræg (sprog, traditioner osv.)?\ Hvad er mindretallets mål? Hvordan forsøger det at nå disse mål?

ekseMPLer På MAteriMAteriMA ALerBejder, Peter: Bibi erBibi erBibi grønlænder, er grønlænder, er

Mañana 2002Bejder, Peter: Eljmi erEljmi erEljmi roma, er roma, er Mañana 2002Buch, Jørn: Mindretal iMindretal iMindretal Europa i Europa i – Pandoras – Pandoras –

æske, Haderslev Statsseminarium 2000Kühl, Jørgen: Folk udenFolk udenFolk grænser,

Gyldendal 2000Kühl, Jørgen: Nationale mindretal ude mindretal ude mindretal i

Europa, Grænseforeningens Årbog 1999Skovmand, Sven: Det danske mindretal i mindretal i mindretal

Sydslesvig og andre mindretal i mindretal i mindretal Europa, i Europa, iHedeskov 2007

Du kan finde flere materialer om mindre-tallet, du har valgt, på http://bibliotek.dk.

79284_historie7_.indd 203 1/25/10 10:44 AM

204

At ArBeJDe MeD Historie»MiNDesMærkerRundt om i Danmark er der et stort antal monumenter og andre mindesmærker, der markerer væsentlige begivenheder i landets historie. Således er der mere end 450 mindesmærker for genforeningen i 1920 og ca. 2.600 mindesmærker for Befrielsen (afslutningen af den tyske besættelse 5. maj 1945).

Mindesmærkerne er lavet, fordi fx regeringen eller lokale grup-per ønsker, at eftertiden skal huske de pågældende begivenheder. En statsmagt eller de lokale myndigheder ønsker, at befolkningen husker særlige hændelser på en bestemt måde – og glemmer andre. Man siger, at de fører erindringspolitik. Dette kan foregå ved, at det offentlige støtter højtideligheder eller oprettelse af et mindested. Et eksempel er Mindelunden for Besættelsestidens ofre, hvor både repræsentanter fra kongehuset og regeringen deltager i den årlige mindehøjtidelighed.

Målet med erindringspolitik kan også være at glemme eller fortræn-ge. Under 2. verdenskrig gik ca. 6.000 danske mænd med regeringens accept i tysk krigstjeneste. Ca. 2.000 omkom. Men først i 1971 – 26 år efter afslutningen af 2. verdenskrig – fik de overlevende lov til at lave en lille mindelund for de omkomne.

* Undersøg mindesmærker over begivenheder fra landets historie i jeres lokalområde. Find fx ud af:

\ Hvilken begivenhed, der mindes?\ Hvornår, af hvem og hvorfor blev mindesmærket rejst?\ Hvilken betydning havde mindesmærket, da det blev rejst?\ Hvilken rolle spiller det nu om dage?

DANMArk – LANDet oG foLket

79284_historie7_.indd 204 1/25/10 10:45 AM

205

* På tilsvarende måde kan I undersøge mindesmærker over de begiven-heder, som kapitlet fortæller om. Søg på internettet med navnet på begivenheden og ord som »minde*/*«

dd Mindelunden for Mindelunden for Besættelsestidens ofre – et eksempel på erindrings-politik. Fotoet er fra 2008.

79284_historie7_.indd 205 1/25/10 10:45 AM

206 reGister

1., 2. og 3. stand 54-551. verdenskrig 128, 170, 193, 1952. verdenskrig 42, 79, 131, 170, 193, 195, 196, 204

Aadelen/adelsmand 13, 53-55, 57aftægtsfolk 18-19, 24ager 16alderdomsforsorgsloven 141, 148amerikanske Borgerkrig, Den 1861-65 108, 112-113amerikanske Frihedskrig, Den 52, 53andelsbevægelse 29-31, 36, 136, 139-140arbejdere 68,79,139,144-148, 152, 187, 189, 188arbejdsgiver 144-147Austerlitz 69

BBastillen 50-51, 56, 82Bayer, Mathilde 156Bibelen 150-151Blåtand, Harald 170, 171Bojsen, Eline 154Bok, Francis 86-87bolig 18, 34, 38, 126, 143, 187borgere 50-51, 53, 54, 55, 56, 57, 79, 92, 115, 126, 129, 130, 132, 133, 134, 135, 136, 147, 177 borgerkrig 79, 108, 112, 114, 115, 170, 171, 177bønder 10-19, 21-24, 26, 27, 30, 34, 36, 53, 54, 57, 79, 126, 130, 132, 133, 134, 137, 139, 140, 141, 143, 144, 150, 152, 173, 174børnearbejde 39, 118-119, 188børnedødelighed 144

cChristian 1. 171Christian 4. 172Christian 7. 21, 74, 107Christian 8. 135, 176Christian 9. 141, 182, 183, 193Christian 10. 178, 193, 202

DDansk Kvindesamfund 156Dansk vestindiske Øer 88, 106-108, 173demokrati 79, 108, 126, 128, 129-131, 132,

133, 135, 140, 152, 160, 161, 164, 165demokratiske foreninger 140direkte demokrati 129Direktoriet 65, 66Dybbøl 168-169, 170, 176, 180, 182-183dødelighed 144dømmende magt 62, 135

eEF/EU 170, 196, 198, 200Elba 70enevælde 53, 54, 61, 133, 134, 135, 152Erik af Pommern 172Estrup, J.B.S. 139, 140, 141, 152, 177

ffabrik/fabriksejer 118, 119, 140, 143, 144, 145, 160, 161, 186, 187, 188fagforening 12, 144, 145, 147, 161, 189fastlandsspærring 69fattige/fattighjælp/fattigvæsen 19, 24, 26, 39, 62, 65, 89, 92, 111, 117, 118, 119, 134, 136, 141, 143, 148, 156, 158, 160, 185, 189, 201Februarrevolution 1848 78Fibiger, Mathilde 154-155florissante Periode, Den 73FN’s Verdenserklæring om Menneske- rettigheder 88, 90folkeoplysning 132Folketinget 126, 127, 129, 131, 135, 136, 139, 140, 141, 148, 152, 156, 158, 160, 161, 165, 180Forenede Nationer (FN) 87, 88, 90, 117, 118, 119, 170, 195, 196Frankrig 48-83, 181-193, 196, 200franske Revolution, Den 48-83Frederik 6. 76Frederik 7. 135Frihedsstøtten 21Færøerne 96, 172, 173fæstebonde/fæstebrev 10-11, 12, 13, 14, 21-23, 42

Ggejstlighed 53, 54, 55Genforeningen 170, 193gladiator 92-93godsejer 10, 12, 15, 21-23, 24, 26, 126, 132, 136, 139, 140, 141, 174Grundloven 108, 128, 135, 136, 140, 141, 147, 154, 177, 179

grundlovsgivende Nationalforsamling, Den 54Grundtvig, N.F.S. 133, 135, 137Grækenland 92, 93, 129, 196Grønland 96, 172, 173gymnastik/gymnastikforeninger 137, 140

Hhelstat 173, 177, 185herremand 10-11Holsten 76, 170, 171, 172, 173, 176-177, 179-181, 183, 185hoveri 12, 13-15, 17, 18, 21, 22husarer 145, 146husmænd 12, 23, 38, 40, 132, 133, 150-152, 188Højre 127, 128, 136, 137, 139, 141, 144, 157højskole 12, 36, 131, 133, 137, 191Hørup, Viggo 152høstmaskine 29

iIndre Mission 150-151, 152, 156Island 96, 172, 173, 196Italien 64, 65, 70, 196, 201

JJulirevolution 1830 78

kkaffevogne 156Kalmarunionen 170, 172Karl Gustav-krigene 170Karl Marx 144Kina 79kinesiske Revolution, Den 79kirken 13, 14, 53, 54, 55, 60, 132, 133, 152Knud (den Store) 171, 172Koch, Hal 130-131kolde Krig, Den 196konstitutionelt monarki 56, 57Kronprins Frederik 21, 74, 75Kvindelig Fremskridtsforening 156kvinder 18, 34, 35, 55, 98, 118, 128, 129, 130, 150, 154-158, 160-161, 163, 186, 188Kvindetoget 55Københavns bombardement 52, 70, 75-76, 170

reGister

79284_historie7_.indd 206 1/25/10 10:45 AM

207

Llandarbejdere 23, 38-39, 150, 188landboreformerne 21-24, 26, 34landgilde 14landmilits 14landsting 135, 136, 139, 141, 156, 157, 180Lauenburg 170, 172, 173, 176, 179, 183Launay 50, 51Lehmann, Orla 133, 135Lenin 79liberal/liberalisme 62, 133ligestilling 154, 156, 160, 161, 163Locke, John 61, 62lockout 147lovgivende magt 61, 135, 141, 165Ludvig 16. 52, 54-58, 64Luther King, jr., Martin 88, 115

MMaastricht 170-171menneskerettighedserklæring 56-57, 62Mesopotamien 88, 91middelalderen 53, 98, 171-172, 175, 176Middelhavet 69, 92, 96, 201Montesquieu, Charles de Secondat de 61, 62mormoner 134

NNapoleon/Napoleonskrigene 52, 64-66, 68-71, 73, 75, 76, 78nationalforsamling 54, 55, 57, 66nationalliberal 179nationalsang 175, 200nationalstat 174, 176, 191, 195, 200NATO 170, 196naturlige rettigheder 57, 60Nellikerevolutionen 79neutral/neutralitet/neutralitetsforbund 74Nordsøimperium 170, 171, 172Norge 52, 76, 170, 171, 172, 185, 196Novemberforfatning 180

oObama, Barack 115ophævelse af slavehandel 1792 88, 107-108oplysningstiden/oplysningsfilosoffer 60-61oplyst enevælde 61

PPariserkommunen 1871 78, 79

parlament 61, 65, 129, 141, 180Pio, Louis 144, 145Polen 35, 168, 180, 196Preussen 38, 58, 64, 73, 74, 168, 172, 173, 177, 179, 180, 183, 193

rRadikale Venstre 128, 152repræsentativt demokrati 129Reventlow, Christian Ditlev 21, 24, 27Rigsdagen 135, 141, 180, 185, 188, 189, 193Robespierre 52, 65, 66Rom/romerriget 68, 92-93Rosettastenen 65Rousseau, Jean-Jacques 62 Rusland 30, 69, 70, 74, 75, 76, 79, 177, 180, 193russiske Revolution, Den 79

sSabroe, Peter 128-129Schimmelmann, Ernst 107, 108Scholten, Peter von 88, 108Septemberforliget 128, 147, 148Silfverberg, Lene 156skole/skolelov 26-27, 34, 35, 36, 118, 127, 128, 131, 132, 134, 140, 152, 161, 174, 176, 188, 191skruebrækkere 145, 147Skt. Helena 70, 71Slaget på Fælleden 145-146Slaget på Reden 52, 74Slesvig 76, 170, 172, 173, 176-177, 179- 183, 192-193Smith, Adam 62Socialdemokratiet 126, 128, 148socialisme/socialister 78, 144-145, 146, 150socialt arbejde 158Sovjetunionen 79, 193, 196Spanien 69, 196, 200Spartakus 88, 92, 93stavnsbånd 12, 14, 21, 24Storbritannien 53, 69, 73, 74, 75, 76, 88, 177, 180, 182, 193, 196strejker/strejkebrydere 11, 12, 145, 147, 150stænderforsamling 53, 55, 57sukker 100, 101, 103, 106, 107, 118sult 55, 89, 92, 118, 147Sverige 52, 74, 76, 158, 170, 171, 172, 185sygdomme/syge 16, 19, 24, 102, 104, 118, 141, 143, 156, 160, 185, 188, 189Systemskiftet 128, 141såmaskine 34

ttiende 14tjenestefolk 12, 35, 40, 126, 150Torstensson-krigen 170Trafalgar 69trekantshandel 100-103, 106trevangsbrug 16Treårskrigen 170, 176, 177, 179, 180trykke- og foreningsfrihed 136træhest 12, 15, 21træl 96-98Tveskæg, Svend 171tyende 12, 126-127, 160Tyske Forbund, Det 173, 177, 179, 180, 183, 185Tyskland 76, 78, 145, 168, 171, 183, 192, 193, 194, 195, 196, 201tærskemaskine 14, 34

UUafhængighedserklæringen 53, 90udskiftning 22, 23, 77udøvende magt 57, 61, 135, 165USA 29, 30, 52, 87, 88, 90, 108, 110, 112, 115, 119, 134, 154, 158, 192, 193, 196

vValdemar Atterdag 170, 172valgret 136, 148, 154, 156, 157, 158, 160, 177, 189Venstre 128, 130, 136, 137, 139, 140, 141, 152Versailles 53, 54, 55Voltaire, Franqois 61

wWaterloo 52, 70, 71, 78Willemoes, Peter 74

øØstersøimperium 172Østrig/østrigere 58, 64, 65, 69, 79, 172, 173, 180, 181, 182, 183

åås 16

79284_historie7_.indd 207 1/25/10 10:45 AM

208 BoGeNs iLLUstrAtioNer

Forside: Scanpix/Hakon Nielsens. 8: Byhistorisk arkiv/Søllerød Museums. 10: Fra Landbohistoriske billeder/Tune Landboskoles. 11tv: Landsarkivet for Sjælland/Gyldendals. 13: Statens Museum for Kunsts. 14ø: Gyldendals. 14n: Nationalmuseets. 15: Gyldendals. 17: Fra Landbohistoriske billeder/Tune Landboskoles. 18: Fra Landbohistoriske billeder/Tune Landboskoles. 19: Fra Dansk bondeliv i forrige århundredes. 21:Christiansborgs. 22: Gyldendals. 23: Egvad Egnshistoriske Samlings. 24: Ill. Tidende bd. 22/Det Kongelige Biblioteks. 26: Fra R. Broby Johansen/Skole i kunsten – kunsten i skolens. 27: Dansk Skolemuseums. 29: Gyldendals. 32: Scanpixs. 34: ABAs. 35: Gyldendals. 36: Gyldendals. 38: Foto: Riismøller/1948s. 39ø: ©Hans Andersen Brendekilde/Billedkunst.dks. 39n: Det Kongelige Biblioteks. 40: Blæksprutten 1905/Gyldendals. 42: Fra Dansk landbrugshistories. 43tv: Landbohistorisk Selskab/Det Kongelige Biblioteks. 43th: Roald Als/Politiken 14.12.1997s. 45: Statens Museum for Kunsts. 48: Polfoto/Corbiss. 51: Det Kongelige Biblioteks. 52: Bridgeman Art Librarys. 54ø: Scanpix/AKGs. 54n: Bridgeman Art Librarys. 55: Bridgeman Art Librarys. 56: Gyldendals. 58: Bridgeman Art Librarys. 60: Bridgeman Art Librarys. 61ø: Bridgeman Art Librarys. 61n: Gyldendals. 62: Gyldendals. 62ntv: Musée d’art et d’histoire/Geneves. 64: Scanpix/AKGs. 65: British Museums. 66ø: Bridgeman Art Librarys. 66n: Bridgeman Art Librarys. 68: Musée du Louvre/Paris/Gyldendals. 69: AKG-imagess. 70: Bridgeman Art Librarys. 71: Scanpix/AKGs. 73: Bridgeman Art Librarys. 74ø: Willemoesgaards. 74n: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg

s. 75: Gyldendals. 76: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 78: Gireaudons. 79ø: Polfoto/Corbiss. 79n: Bridgeman Art Librarys. 81: Gyldendals. 82: Polfoto/Corbiss. 84: Scanpixs. 86: Forside fra: Escape from Slavery/Francis Boks. 89: Illustrated London News/1861s. 90: UN Photos. 91ø: British Museums. 91n: Erich Lessing/Art Ressources. 92ø: British Museums. 92n: Bridgeman Art Librarys. 93ø: Polfoto/Corbiss. 93n: Bridgeman Art Librarys. 94: Bridgeman Art Librarys. 96: Bridgeman Art Librarys. 97: Fra Det historiske overbliks. 98: Roskilde Museums. 100: Bridgeman Art Librarys. 101: Gyldendals. 102: Gyldendals. 104ø: Bridgeman Art Librarys. 104n National Maritime Museum/Greenwichs. 106tv: Scanpixs. 106th: British Museums. 108tv: Bridgeman Art Librarys. 108m: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 108th: Gavnø Slots. 110ø: Fra Susanne Everett/History of slaverys. 110n: Bridgeman Art Librarys. 112: Bridgeman Art Librarys. 113ø: Polfoto/Corbiss. 113n: Bridgeman Art Librarys. 114ø: Polfoto/Corbiss. 114n: Polfoto/Corbiss. 115ø: Polfoto/Corbiss. 115n: Scanpix/Reuterss. 117: Mathilde Foto/Søren Lauridsens. 118: Polfotos. 119: Polfoto/Corbiss. 120: Polfoto/Corbiss. 123: Scanpix/Hakon Nielsens. 124: Gyldendals. 126: Det Kongelige Biblioteks. 127: Aalborg Stadsarkivs. 129: Bridgeman Art Librarys. 130: Fra Sidsel Eriksen/Stationsbyens samfunds. 131: Gyldendals. 132: Hirschsprungs Samlings. 133øtv: Hirschsprungs Samlings. 133øth: Vestsjællands Kunstmuseum/Fotograf: Anders Sunes. 133n: Gyldendals. 134: Statens Museum for Kunsts. 135: Gyldendal

s. 137: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 139: Fra Bodil K. Hansen/Familie- og arbejdsliv på landets. 140: Illustreret Tidende/Gyldendals. 141: Det Kongelige Biblioteks. 143: Statens Museum for Kunsts. 145: Polfoto/Corbiss. 146: Gyldendals. 148: Privateje/Gyldendals. 150: Bornholm Museums. 151: Århus Kunstmuseums. 152ø: Gyldendals. 152n: Københavns Bymuseums. 154: Polfoto/Corbiss. 155tv: Det Kongelige Biblioteks. 155th: Fra Eline Boisen/Men størst er kærlighedens. 157: Københavns Bymuseums. 158: Gyldendals. 160: Københavns Bymuseums. 161: Gyldendals. 162: Scanpix/Willy Lunds. 163: Polfoto/Corbiss. 166: Gyldendals. 169: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 171: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 173: Statens Museum for Kunsts. 174: Gyldendals. 175: Gyldendals. 176: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 177: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 179: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborgs. 181: Scanpixs. 182tv: Fra Tom Buk-Swienty/Slagtebænk Dybbøls. 182th: Gyldendals. 185: Scanpix/AKGs. 186: Gyldendals. 187: Gyldendals. 188tv: Palle Lauritsen/Gyldendals. 188th: Gyldendals. 191tv: Gyldendals. 191th: Det Kongelige Biblioteks. 192: Gyldendals. 193tv: Det Kongelige Biblioteks. 193th: Gyldendals. 195: Scanpixs. 196: Polfoto/Erik Petersens. 197: Polfotos. 198: Scanpix/Jens Hages. 200: Scanpixs. 201ø: Scanpix/Erik Luntangs. 201n: Scanpixs. 205: Scanpix/Keld Navntoft

BoGeNs iLLUstrAtioNer

79284_historie7_.indd 208 1/25/10 10:45 AM