9. klasse - læseprøve 11 tekst 1 - gyldendals...

9. klasse - Læseprøve 11

© Gyldendal 2009

Tekst 1 I annoncen Temaplan for vindmøller skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål. Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål. Markér det rigtige felt. Endeligt vedtaget kommuneplantillæg Temaplan for vindmøller i Struer Kommune Struer Byråd har den 27. januar 2009 vedtaget kommuneplantillæg for vindmøller i Struer Kommune endeligt. Med planen afgrænses områder, hvor indenfor der fremover kan opstilles vindmøller. Områderne er dels områder, hvor der allerede i dag står vindmøller (blå prik på kort) og nye områder (rød prik på kort). Vindmølleplanen erstatter retningslinjer for vindmøller i Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt, regionplantillæg nr. 36 til Regionplan 2005 for vindmøller sydøst for Struer (Kvistrup) og de hidtil udlagte områder til vindmøller i Struer og Thyholm kommuneplaner. Vindmølleplanen giver mulighed for, at der kan lokalplanlægges for udskiftning af eksisterende vindmøller ved Lyngs, Hindsels, Fousing, Asp og Kvium og for opstilling af vindmøller ved Kvistrup, Ausumgaard (østsiden af landevejen), Donskær og Sækken. Udnyttelse af områderne Donskær og Sækken er afhængig af henholdsvis ændret benyttelse af Lindtorp Flyveplads og at staten giver mulighed for opstilling af vindmøller i fredskov. I forbindelse med den endelige vedtagelse af Temaplan for vindmøller har Byrådet vedtaget, at lade område ved Hvidbjerg og område vest for landevejen ved Ausumgård udgå af planen. Afgrænsningen af område ved Kvium er reduceret til at omfatte området nærmest de eksisterende vindmøller. Retningslinje der fastsatte, at der ikke kan opstilles husstandsmøller i kystnærhedszonen, er udgået. Der ud over er der foretaget tilføjelser til retningslinjerne for flere af de udlagte områder. Oversigt over de vedtagne ændringer og den endeligt vedtagne Temaplan for vindmøller med tilhørende miljøvurdering og sammenfattende redegørelse kan ses på Struer Kommunes hjemmeside under - Borger – Bo og byg – Kommuneplan og overordnede planer Vindmølleplanlægning. Klagevejledning Afgørelsen kan ifølge § 58 stk. I, nr. 4 i lov om planlægning påklages til Naturklagenævnet af enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Det er kun retlige spørgsmål, der kan påklages. Det vil sige, at De f.eks. kan klage, hvis De mener, at Byrådet ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. De kan derimod ikke klage over, at Byrådet efter Deres mening burde have truffet en anden afgørelse. Klagefristen er 4 uger fra annonceringen og udløber den 3. februar 2009. Klage indgives til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger fra modtagelsen af denne afgørelse. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af Deres klage, at De indbetaler et gebyr på 500 kroner. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis De får helt eller delvist ret i Deres klage. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Planafdelingen Lokalavisen Lemvig 3. februar 2009


© Gyldendal 2009

Sæt et kryds ved hvert spørgsmål


© Gyldendal 2009

Tekst 2 Læs eventyret De fire kunstfærdige brødre, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Markér de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. De fire kunstfærdige brødre Brødrene Grimm Der var engang en fattig mand, som havde fire sønner. Da de var blevet voksne, sagde han til dem: ”I må nu drage ud i verden og sørge for jer selv, jeg kan ikke længere ernære jer. Rejs ud og lær et eller andet håndværk og se at slå jer igennem.” Brødrene sagde nu farvel til faderen og drog af sted. Da de havde gået i nogen tid, kom de til en korsvej. ”Her vil vi skilles,” sagde den ældste, ”men om fire år mødes vi igen på samme sted. Lad os i de år prøve vores lykke hver for sig.” De gik nu hver sin vej, og den ældste mødte kort efter en mand, der spurgte, hvor han skulle hen. ”Jeg skal ud og lære et håndværk,” svarede han. ”Kom så med mig, jeg skal lære dig at blive tyv,” sagde manden. ”Nej,” svarede han, ”det er ikke noget ærligt håndværk, og enden på legen bliver, at man kommer til at dingle som knebelen i en klokke.” ”Det skal du såmænd ikke være bange for,” sagde manden. ”Jeg vil blot lære dig at få fingre i det, som ingen andre mennesker kan få fat på, og ingen skal komme på spor efter dig.” Han lod sig da til sidst overtale og gik i lære hos manden. Efter nogen tids forløb var han så dygtig, at han kunne få fat i alt, hvad han havde lyst til. Den anden bror mødte også en mand, der spurgte ham, hvor han skulle hen. ”Jeg går ud i den vide verden på lykke og fromme,” sagde han. ”Kom så med mig og bliv stjernekigger,” sagde manden. ”Det er det bedste af alt. Ingenting er skjult for en.” Han havde nok lyst til det håndværk, og efter nogen tids forløb var han udlært og så dygtig, at hans mester gav ham en kikkert og sagde: ”Med den kan du se alt, hvad der foregår i himlen og på jorden.” Den tredje bror kom i lære hos en jæger og fik så god en undervisning, at han blev meget dygtig. Da han ville drage bort, gav hans mester ham en bøsse og sagde: ”Med den kan du ikke skyde fejl. Den rammer alt, hvad du sigter på.” Den yngste bror mødte også en mand, som spurgte, hvor han skulle hen. Da han fik det at vide, sagde han: ”Har du ikke lyst til at blive skrædder?” ”Jeg har ikke lyst til at sidde krumbøjet fra morgen til aften og prikke med en nål,”


© Gyldendal 2009

svarede han. ”Du snakker, som du har forstand til,” sagde manden. ”Når du lærer mig kunsten af, kan du vinde både ære og berømmelse.” Han lod sig til sidst overtale og fulgte med manden, der lærte ham sit håndværk lige fra grunden. Ved afskeden gav han ham en nål og sagde: ”Med denne nål kan du sy alt sammen, hvad enten det er så blødt som voks eller så hårdt som sten, og ingen vil kunne opdage sammensyningen.” Da de fire år var gået, mødtes brødrene igen på korsvejen, omfavnede og kyssede hinanden, og drog hjem til deres far. ”Hvad for en vind har blæst jer hjem igen?” spurgte den gamle glad, da han så dem. De fortalte ham nu, hvad de havde lært, og han besluttede at stille dem på prøve. De sad lige under et stort træ, og han sagde til sin første søn: ”Kan du sige mig, hvor mange æg, der er i den rede, der sidder helt oppe i toppen?” Stjernekiggeren tog sin kikkert frem. ”Der er fem,” sagde han. ”Kan du tage dem alle sammen herned uden at fuglen mærker det,” sagde den gamle nu til sin anden søn. Tyven klatrede op i træet og kom kort efter ned med æggene, og fuglen lå ganske roligt oppe i sin rede. Derpå lagde faderen det ene æg midt på bordet og de andre på hver sit hjørne og sagde til den tredje søn: ”Kan du ramme dem?” Jægeren lagde bøssen til kinden og ramte alle æggene med et skud. I kan tro, han har nok haft noget af det krudt, der kan skyde om hjørnet. ”Nu kommer turen til dig,” sagde den gamle til den yngste søn, ”kan du nu sy æggene og de små fugleunger så godt sammen, at skuddet slet ikke har gjort dem noget.” Skrædderen tog sin nål frem, og da han var færdig, kravlede tyven igen op i træet med æggene og lagde dem under fuglen, uden at den mærkede det. Da den havde ruget på dem et par dage, kravlede ungerne ud, og om halsen, hvor skrædderen havde syet dem sammen, havde de en rød stribe. ”Ja, I har brugt jeres tid godt,” sagde den gamle, ”og det er mig umuligt at sige, hvem af jer, der er den dygtigste. Men det kan måske vise sig engang ved lejlighed. Kort tid derefter kom hele landet i oprør, for kongedatteren var blevet bortført af en drage. Kongen sørgede derover og lod bekendtgøre, at den, der bragte hende tilbage, skulle få hende til ægte. ”Her kan vi vist vise, hvad vi duer til,” sagde brødrene til hinanden, og besluttede at drage ud sammen for at finde hende. ”Jeg skal snart få at vide, hvor hun er,” sagde stjernekiggeren og satte sin kikkert for øjnene. ”Nu ser jeg hende,” sagde han lidt efter, ”hun er langt her fra på en klippe ude i havet, og dragen ligger ved siden af hende og passer på hende.” Han gik nu til kongen og bad om et skib, for at de kunne sejle over til klippen. Da de kom derover lå dragen og sov med hovedet i kongedatterens skød. ”Jeg tør ikke skyde, for så dræber jeg også hende,” sagde jægeren. ”Så vil jeg prøve min lykke,” sagde tyven, og fik hende behændigt trukket ud under dragen, uden at den mærkede det. De skyndte sig nu glade ned til skibet, men da dragen vågnede og så, at kongedatteren var borte, fløj den af sted, fnysende af raseri. Da den var lige over skibet, sigtede jægeren på den og ramte den i hjertet. Uhyret sank død ned på vandet, men knuste med det samme fuldstændig skibet. Heldigvis fik de fat i et par brædder, ved hvis hjælp de kunne holde sig oven vande, men det havde dog været ude med dem, hvis skrædderen ikke i en fart havde samlet alle plankerne og syet dem sammen med sin nål, så de kunne sejle hjem. Da kongen så sin datter igen, blev han meget glad og sagde til brødrene: ”En af jer skal have min datter til ægte, men I må selv afgøre, hvem af jer det skal være.” Men de kunne ikke blive enige, for de ville alle sammen giftes med den dejlige kongedatter. ”Hvis jeg ikke havde set hende, havde I aldrig fundet hende,” sagde stjernekiggeren. ”Hvad havde det nyttet, hvis jeg ikke havde taget hende fra dragen,” sagde tyven. ”Og hvis jeg ikke havde dræbt uhyret, havde det sønderrevet os alle sammen,” sagde jægeren. ”Og havde jeg ikke syet skibet sammen, lå vi alle sammen på havets bund,” sagde skrædderen. Men nu gjorde kongen ende på striden. ”I har alle sammen lige stor ret til hende,” sagde han. ”Men I kan jo ikke alle gifte jer med hende, og derfor skal ingen af jer have hende. I stedet for vil jeg give jer hver et halvt kongerige til belønning. ”Brødrene var vel fornøjet dermed og sagde: ”Det er bedre, end vi bliver uvenner,” og de levede lykkeligt og glade i deres riger i mange, mange år.


© Gyldendal 2009

Tekst 3 Læs artiklen Unge lokkes af dyre lån, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Markér de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.

Unge lokkes af dyre lån Af Martin K. Nlelser: & Michael Otlmsen

Unge ved for lidt om gæld, og ni ud af ti leder ikke efter billigere tilbud, før de låner. Derfor ender de tit med dyre lån. Tre uger efter Nicholas Peeters fyldte 18 år, fik han tilbudt et Visa/Dankort og et Mastercard i Amagerbanken. Sommeren lå lige om hjørnet. og rejsen til USA var allerede booket, så Nicholas slog hurtigt til. Tilsammen gav de to kort ham en kassekredit på 55.000 kroner. Og selvom han havde sparet 14.000 kroner op inden rejsen, viste kontoudskriften minus 44.000 kroner, da han landede i Danmark igen i slutningen af juli. Sammen med to venner havde Nicholas brugt penge i New York, New Jersey og Philadelphia. Ud over fly, hotel og mad havde de tre venner været i biografen, på sightseeing, bar og shoppet. Og det løb op. Selvom Nicholas arbejdede på fuld tid som piccolo i et reklamebureau, gik en stor del af lønnen til at dække det dybe hul, USA-turen havde gravet i hans økonomi. I september gik Nicholas derfor ned i banken og fik lavet sine 14 procents overtræk om til et regulært banklån på ni procent. Men banken ville ikke låne ham flere penge. Så da den ekstra telefonregning fra USA dumpede ind af brevsprækken, så han ingen anden udvej end at tage et hurtigt kontantlån. DET NEMME KØB LØBER OP I slutningen af september googler Nicholas ordet ”lån” og vælger den første side, der dukker op. D:E:R - det nemme køb står der. Låneudbyderen, der også lever af at sælge elektronik og hvidevarer, har købt sig til en plads blandt de tre øverste søgeresultater, og Nicholas klikker sig ind på siden. Han udfylder informationer om lønforhold, og hvor meget han vil låne. Dagen efter bliver han ringet op af en mand fra D:E:R. Han spørger igen til Nicholas' løn og beder ham sende de tre seneste lønsedler. Sælgeren spørger også, hvad Nicholas skal bruge pengene til. Nicholas svarer, som det er, at han har en mindre bunke regninger, der skal betales. Det spørger sælgeren ikke mere ind til.

Tre en halv time efter ringer sælgeren igen. Nicholas kan godt få lånet. Ifølge Nicholas giver sælgeren ham det indtryk, at hvis han samtidig køber noget hos D:E:R, sparer han oprettelsesgebyret. Så han lægger en musikafspiller af mærket iPod Touch til 2.795 kroner op i kurven til de 5.000 kroner, som bliver sat ind på hans konto. Lånedokumenterne viser, at Nicholas har betalt 395 kroner for at købe iPod'en på afbetaling og 495 kroner for at låne de 5.000 kroner. Med andre ord ender han med at betale næsten 900 kroner l oprettelsesgebyr.


© Gyldendal 2009

Det lån, han sætter sin signatur på, har en årlig omkostning i procent (ÅOP) på knap 26 procent. Det er betydeligt dyrere end de ti procent i ÅOP, som Nicholas ville kunne låne pengene til i en bank. Over to år kommer det hurtige forbrugslån til at koste Nicholas cirka 3.600 kroner i låneomkostninger. Hvis han havde lånt de knap 9.000 kroner i banken, var han sluppet med det halve.

UNGE SLÅR HURTIGT TIL Nicholas er langt fra alene om at låne dyrt. 16 procent af landets 18-25-årige har inden for de seneste to år oprettet mindst et af de dyre lån som sms-lån, kreditkøb eller kontokort. Og kun de allerfærreste unge leder efter et godt tilbud, når de skal låne. Faktisk undlader næsten ni ud af ti unge lånere at søge efter andre lånetilbud, inden de låner penge. De vælger i stedet det første, det bedste. Det viser en rapport fra Penge- og Pensionspanelet, der har kortlagt unge forbrugeres finansielle adfærd. Ifølge panelets formand Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, halter det med de unges evne til at gennemskue finansielle spørgsmål. ÅOP – eller årlig omkostning i procent opfattes generelt som den bedste måde at sammenligne lånepriser på. Ifølge rapporten fra Penge- og Pensionspanelet har hele 73 procent af de unge dog intet eller ringe kendskab til ÅOP.

”Vi skal derfor se på, om vi ikke kan give disse unge nogle større kompetencer og en bedre motivation til at sætte sig ind i tingene,” siger professor Torben Hansen. Hver fjerde unge søger slet ikke information, inden de tager et lån. Dermed øges risikoen for, at de unge ender med et unødigt dyrt lån. ”De unge synes, at rådgivningsmulighederne er for uoverskuelige, eller også ved de ikke, hvor de kan få klar og tydelig objektiv rådgivning,” vurderer Torben Hansen. Det sted, hvor de unge oftest søger information, er hos bankrådgiveren eller sælgeren i en butik, der tilbyder et køb på afbetaling. l begge tilfælde kan man imidlertid med god grund sætter spørgsmålstegn ved objektiviteten af sælgerens råd.

”Man skal huske på, at selvom titlen er rådgiver, så er det en sælger. Og sælgeren er der for at sælge en vare,” understreger Forbrugerrådets økonom Troels Holmberg. Internettet er et andet af de steder, hvor unge lånere søger råd. Men heller ikke her er der nogen garanti for, at informationen er god nok - eller korrekt. ”Det peger på, at der er behov for at styrke de unges adgang til sober og objektiv information,” siger Penge og Pensionspanelets formand Torben Hansen.

BOOM I HURTIGE LÅN Løber økonomien løbsk, kan endestationen meget vel blive en plads i et skyldnerregister. Antallet af dårlige betalere blandt de 18-30-årige er steget over de seneste tre år. En af årsagerne er et boom i hurtige lån med høje renter. RKI Experian, som registrerer dårlige betalere, har syv procent af landets 21-30-årige i registret. Aldersgruppen tegner sig dermed for den største andel af befolkningen med registrerede personer i RKI, og hver person skylder i gennemsnit 28.400 kroner.

I februar behandler Folketinget et forslag fra Socialdemokraterne, der vil indføre et loft over ÅOP. Bliver det vedtaget, vil det sætte en stopper for en lang række af de hurtige og dyre forbrugslån, der tilbydes i dag.

Hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti er begejstrede for at lægge loft over ÅOP. Hos Venstre lyder lidt andre toner: ”Regeringen er endnu ikke parat til at gribe ind, men vi må i Venstre blot arbejde videre for vores synspunkter,” siger Venstres forbrugerpolitiske ordfører, Tina Nedergaard: ”Ud over al det har en masse samfundsimplikationer, så er det utroligt synd for de unge, at de mister en masse frihed ved at sætte sig i tung gæld. De mister deres frie valg og beslutningskraft. Vi er nødt til at se pa, at vi har en aldersgruppe, der er særligt sårbar. Det er ikke liberal politik at se den anden vej.”


© Gyldendal 2009

l lande som Holland, Tyskland, Belgien og Frankrig lægger loven et loft over ÅOP. Det ligger i øjeblikket omkring de 20 procent.



© Gyldendal 2009

Tekst 4 Læs novellen Patienten, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold. Markér de rigtige svar. Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål. Patienten Peter Seeberg Da lægerne første gang stiftede bekendtskab med min sygdom, beroligede de mig meget inderligt og erklærede, at et amputeret ben ikke var noget at snakke om i vor tid, hvor proteserne jo ikke mere var en lidelse, som i træbenenes dage, men snarere en lettelse. De lovede mig, at jeg skulle komme til at gå nærmest bedre end før, idet de påstod, at iveren efter at gå igen ville tilføre mig kæmpekræfter. De fik ret. Da jeg først var kommet i gang, gik jeg bedre end nogen sinde, men længe varede det ikke, så dukkede sygdommen, som lægerne nu betegnede som den uhyre sjældne ”almindeligt bortfald” op i det andet ben, der også måtte sættes af. Heller ikke denne gang fornægtede lægekunsten sig. Det viste sig, at jeg gik bedre med to kunstige ben end med to naturlige. Derpå havde jeg en kort frist, så dukkede sygdommen op i den højre arm og bredte sig hastigt helt op til skulderen, hvad lægerne bad mig om ikke at tage alt for tungt på, for også arme lå det inden for protesekunstens muligheder at fremstille bedre end naturen, og snart var jeg da udstyret ikke blot med en, men med to kunstige arme, som var mig til udmærket nytte. Ved den højre arm var lægerne nogle dage i et dilemma, for her begyndte sygdommen ved albuen, og det faldt dem først ind at bortsave dette led og derpå forbinde de to dele med det kunstige led, men da sygdommen så tog fart, således at det havde været skulderen og hånden, der måtte forbindes, blev denne tanke straks opgivet. Mennesker, der således mister snart det ene, så det andet, men får noget mindre udsat i stedet, kommer til at


© Gyldendal 2009

betragte hospitalet som et kært hjem. Efter min sidste operation, hvor jeg havde fået mine nye arme, lod sygdommen mig i ro i over et år, som jeg tilbragte hjemme fuldt optaget af mine forskellige fritidssysler, som jeg lærte mig til større og større fuldkommenhed. Efterhånden længtes jeg ikke så lidt efter hospitalet, og omsider dukkede sygdommen, der fulgte sine egne hemmelige veje, op i højre lunge, som mine læger straks fastslog, var uhelbredelig, hvad jeg imidlertid ikke skulle bekymre mig om, for jeg kunne sagtens klare mig med en lunge, og blev den også angrebet, kunne de sætte en ny lunge ind, mens de opererede den gamle væk. Således kom det til at gå. Smerter mærkede jeg intet til, for man sørgede i tide for at give mig lindrende piller og indsprøjtninger, og hvad disse voldte af gener i andre dele af min krop, ophævedes af andre midler, der var beregnet til at sætte processerne i netop hine dele af kroppen yderligere i gang. Den nye lunge var yderst behagelig, luften var nemmere at indånde, hele brystet føltes lettere end før, så jeg havde nogle gode måneder, inden sygdommen atter bragte mig tilbage til mit andet hjem, hvor lægerne måtte udskifte først den ene, så den anden nyre. Sygdommen tog nu et vældigt opsving, hvad jeg ikke mærkede noget til, gudskelov, da lægernes nænsomhed var ualmindelig, og jeg derfor blev bragt i en månedslang dvale, hvorunder dele af tyktarmen og tyndtarmen udskiftedes med kunstige slanger og rør, der førte skarnet ud af mine sider, hvilket i mange henseender er en fordel. Da jeg derefter vågnede, erklærede lægerne, at jeg nu var så godt som helbredt, fordi sygdommen praktisk talt ikke kunne kaste sig over flere organer. Heri tog de fejl. Hjertet, som de havde troet var uimodtageligt over for sygdommen, begyndte at klikke, og det kom efterhånden i en sådan tilstand, at det måtte sættes ud af kraft, og jeg måtte anbringes i et varigt apparat, som kaldtes et kunstigt hjerte, der gør hele arbejdet for det ødelagte organ. Livet har stadig sine smukke sider; alle på hospitalet kappes om at berede mig glæder, hvad jeg er inderligt taknemlig for. Jeg er nu definitivt bragt uden for rastløshedens verden. Mit liv består i det væsentlige i at se op i loftet og nu og da hækle store grove undertrøjer med mine arme, som jeg må holde højt oppe over hovedet. Jeg tænker på mit liv, om det er mit, eller om det tilhører lægerne, og i så fald om jeg overhovedet er mig selv mere. Jeg har spurgt min hustru, mine børn, mine brødre og mine venner, og de har alle sagt, at jeg stadig er den samme, at jeg stadig er mig selv. Hvor meget kan man da reducere et menneske uden helt at gøre det til noget andet? Jeg er ikke tynget af dette spørgsmål, jeg føler mig veltilpas, det gør mig ikke noget, om jeg ikke er mig selv, men jeg har intet andet at foretage mig end at tænke mig om; måske er det fejlen, måske rives tankerne således ud af livets kæde, så hvert enkelt lille led får en ny betydning, som det ellers ikke bør have. Jeg har også spurgt lægerne, om de mener, at min sæd er fulgt med alle transformationerne og transplantationerne, for også sådanne har jeg været udsat for; da for eksempel min næse en tid var ved at forsvinde, blev en muskel bragt på plads i stedet under måneders sammenkrumning, men dette har jeg ikke nævnt før, fordi det syntes mig for ubetydeligt. Lægerne svarede mig da, at jeg burde tale med psykoterapeuterne om det. Jeg gentog til dem mit spørgsmål, om de mente, at det meste eller det hele af min sjæl var fjernet, og om jeg måske havde fået en anden sjæl. De svarede, at det var et meget vanskeligt spørgsmål; først prøvede de at overbevise mig om, at der ingen sjæl var, men det holdt jeg fast ved, så sagde de, at det jo kunne tænkes, at sjælen ikke var i legemet, men omkring legemet, og det fandt jeg var en meget tilfredsstillende opfattelse. I så fald er min sjæl intakt, i så fald har intet kunnet gøre mig noget. Selv ikke, at jeg nu ikke har mit eget hoved mere, men hovedet af en anden, som døde uhelbredeligt under den sidste krig, hvorefter det blev givet mig, fordi jeg var et sjældent tilfælde og lægekunsten ønskede at fejre en triumf. Jeg ved ikke, hvorledes det gik til, for jeg var borte i mange måneder, og selv om jeg havde villet men det havde jeg ikke villet havde jeg ikke kunnet protestere. Da jeg fik det at vide, fandt jeg, at alt var i orden, og næsten ved det gamle. Men en ting er, hvorledes et menneske føler det, et andet er, hvorledes tingene faktisk hænger sammen; så vidt er jeg kommet i mine overvejelser. Jeg beundrer lægekunsten, jeg er den dybt taknemlig, den skylder jeg mit liv og mit velvære, men den kan ikke svare på, om de tanker jeg tænker stadigvæk er mine, eller om de er min formands, og om det for eksempel er muligt for mig at huske alle de tanker, som han har tænkt. Jeg tror det ikke mere, for jeg har prøvet af al min kraft. Jeg husker stadigvæk kun mine egne erindringer, tænker stadigvæk kun mine egne tanker, og skønt intet af mit legeme er mit, tænker jeg på det som en ejendel, der umisteligt er min. Hvorledes er dette muligt, når intet er mit; medmindre jeg selv er et andet usynligt legeme omkring legemet, eller som en usynlig mund, hvor mit syge, rådne legeme blot sidder som en dårlig tand?


© Gyldendal 2009

Lægerne har sagt, at jeg i virkeligheden har et jernhelbred, og jeg giver dem ret. Jeg er ukueligt sund, svækkelsen har kun ramt et lille bitte sted. Når jeg engang er gnavet væk og kastet bort, skal jeg stadig være til stede. ”Kan du kende mig,” siger jeg hver dag til min hustru, når hun kommer. ”Ja, det kan jeg da,” svarer hun og stryger mig over håret. ”Elsker du mig,” hvisker jeg, for jeg vil gerne vide det hver dag. ”Jeg elsker dig mere end nogen sinde,” siger hun mildt hver dag. ”Men du kan ikke se mig,” siger jeg så højt, stemmen kan bære mig. ”Jo,” siger hun. ”Nej, ikke rigtigt,” siger jeg, ”det kan du ikke forstå. Jeg er større, end du tror, hvad du kan se, er slet ikke mig.” ”Åh jo,” græder hun, ”det er dig. Det er dig.” ”Så lad det være mig”, siger jeg. Hver dag. Sæt et kryds ved hvert spørgsmål


© Gyldendal 2009

Tekst 5 Læs klummen Er magnum bare en is? og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Er magnum bare en is? Audrey Castaneda Sproget i denne klumme er grafisk, for det er (virkeligheden, smagen, ideen, sandheden) desværre også. TO SMÅ BØRN SIDDER med hver deres Magnum-is nede på legepladsen. Pludselig spørger den ene: »Vil du lege Magnum?« »Ja,« siger den anden. Og klask – pludselig sidder der en Magnum på brystet af den anden.


© Gyldendal 2009

Det er sådan, de gør i reklamen: De er nøgne og hælder chokolade ned over sig. På en meget erotisk måde. DET OVENSTÅENDE var bare noget, jeg fandt på. Men det er der, vi er nået til. Vores børn aner snart ikke, hvordan man spiser en (pøse, kage, is, banan) normalt – uden brug af kropsåbninger eller anden nøgenhed. Jeg er sikker på, at reklamebranchen vil protestere på det kraftigste. Jeg er sikker på, at de mener, det er en almindelig god og sund måde at (spise, reklamere for, købe, aflevere) is på. Is bliver spist og elsket af børn, hvorfor kan man ikke bare vise en is-reklame med en nuttet unge med is op til ørerne og lykke malet i øjnene? For tro mig, børn ville stadig plage om at få is. Det har intet med bare bryster eller eksotisk lys at gøre! Eller er der nogen, som virkelig vil påstå, at uskyldighed ikke længere sælger? DET ER LIGE BLEVET KONSTATERET, at 98 procent af danske drenge i en alder af bare 12 år ser porno. 98 procent er alligevel en håndfuld, og for min skyld må I godt trække et par fra. Det er stadig alt for mange, uanset hvordan du (vender og drejer, render og hopper, råber og skriger, elsker og hader) det. Det er det, internettet gør. Og det bliver nok umuligt at lave om på. Uanset hvor meget du sætter (isfiltre, pornofiltre, mailfiltre, reklamefiltre) på, uanset om du sender dit barn i skole med bind for øjnene og vat i ørerne. Så er det bare på tide, at vi fatter, at vores børn bliver eksponeret over for en ganske urealistisk form for sex – i den allermest (lækre, voldsomme, sårbare, vilde) og uskyldige tid i deres liv. Og det skal der handles på. Før vi har en grædende Lise stående nede på rektors kontor, som hikkende fortæller, hvordan Lars gerne ville udtrykke sin kærlighed til hende ved at spænde hende fast i seletøj og ae hende kærligt analt med sin knytnæve. For det – har han set – skulle gøre piger (vrede, sjove, hidsige, glade) i låget. HVIS DET ER SANDT, hvad analysen siger, så vil det også sige, at vi går fra, at »det er lidt underligt det dér med at tungekysse,« hvilket er lige ungt nok at sidde og fundere over i en alder af 12 – det var i hvert fald herre-klamt i min tid. Men nu er det altså (afvist, fantaseret, accepteret, analyseret) – tiderne har trods alt ændret sig – med »lad mig dick-slappe dig i panden, du kan jo lide det!« JEG HÅBER INDERLIGT, at vi nu allerede i de små klasser begynder at tale om selvværd og synet på det andet køn – ikke bare som engangsemne, men lige så ofte som der bliver råbt »Så er der stavning!« For det kan godt være, at små drenge står med hovedet under armen og trompeten klar til fanfare. Men det er ligeså vigtigt at forstå, at det samme ikke gør sig gældende for (drengene, lærerne, reklamerne, pigerne), uanset hvor meget bar mave, de viser, og hvor svajryggede de så er. Piger er de mest sårbare på det område, og de vil så nødig gøre noget forkert, og det er så vigtigt for deres videre liv, at deres første møde med det (trivielle, aktuelle, moderne, seksuelle) ikke bare bliver til en tarvelig tur i en busk med en dreng, som tror, at det er en del af alment forspil at få hovedet dunket hårdt ned i jorden, mens han råber »Din luder!« VI HAR ALLE ET ANSVAR for, hvilke (begrænsninger, informationer, analyser, engangsemner) de unge får. Lad os starte med en is – kun fordi det er en is, og ikke fordi, det er andet end et lækkert stykke slik! Urban.dk

9. klasse - læseprøve 11 tekst 1 - gyldendals...

Documents