0 2 9 . * - *

STATENS MUSEUM FOR KUNST

F O R T E G N E L S E

O V E R

ALBRECHT D U R E R S KOBBERSTIK

U D S T I L L E D E I

DEN KGL. KOBBERSTIKSAMLING

J U L I 1 9 1 7

KØBENHAVN

H. H . T H I E L E S B O G T R Y K K E R I

K obberstiksamlingen ejer en Række af Albrecht Durers Kobberstik i saa smukke og friske Aftryk, a t det unægteligt e r fristende a t an­

tage, a t ialfald en Del af disse e r de Eksemplarer, som Durer gav Chr. 11, da han i 1521 traf Kongen i Nederlandene: »die besten Stuck aus mein ganzen Druck, ist wert 5 fl.e som Optegnelsen lyder i den Dagbog, Durer førte paa sin nederlandske Rejse. Med Sikkerhed kan imidlertid intet siges herom, og hertil kommer, a t der aabenbart af senere danske Konger e r vist Durers Kunst re t stor Interesse. Det e r et betydeligt Tal af hans Stik og Træsnit, der opføres i en maaske allerede inden Chr. Vs Regeringstid affattet »Fortegnelse paa Kaabberstøckerne« (o: i det kgl. Bibliothek): 566 Stk., hvori naturligvis ogsaa e r indbefattet Kopier og Stik efter Durer og Blade, som urigtigt tillagdes ham. I en senere haandskreven Fortegnelse i et Bind med Chr. Vs Navnetræk e r Tallet steget til 721, hvortil endnu kommer e t ubestemt Antal i Porte-feuiller og Bind af blandet Indhold.

De næste Oplysninger o m det store kongelige Bibliotheks Durer-samling findes i det anselige Katalog, der affattedes ved en Nyordning af Bibliothekets Kobberstiksamling, foretaget kor t efter Indkøbet af den Wasserschlebenske Samling i 1783. Samlingen blev da delt i Den ældre og Den nyere Kobbersamling, hvoraf den første opbevaredes i 56 Bind af blandet Indhold, den anden i 212 Bind ordnede efter »Mestre«. Alle Durers Originalarbejder og Stik efter ham opbevaredes med en ganske enkelt Undtagelse i Den nyere Kobbersamling, hvis Bd. 2, der ligesom Bd. 4 efter Kataloget »saaleedes som de n u findes, forhen vare indbundne«, bl. a. indeholdt et Eksemplar af alle de Stik, denne Udstilling omfatter. Totalsummen af Blade af og efter Durer var 382, et betydeligt mindre Antal end i den foregaaende Fortegnelse. Mange af Bladene va r vel gaaet ti lgrunde i Tidens Løb ved skødesløs Behandling, andre e r mu­ligvis udgaaede som Doubletter og ha r dannet det Fond , hvorigennem Kobberstiksamlingen i senere Tider ved Bytning h a r gjort mange gode Erhvervelser paa andre Omraader, sidst i 1880, da Durers kobberstukne Passion i gode Tryk, men mindre gode Eksemplarer udvekledes mod 3 udmærkede Rembrandtraderinger.

Mærkeligt nok h a r der allerede faa Aar efter den omtalte Nyord­ning dannet sig den Opfattelse, (se Topographisk og økonomisk Lomme­bog, Kjøbenhavn 1794, S. 88), a t Den nyere Kobbersamling udelukkende bestod af den tilkøbte Wasserschlebenske Samling, en Opfattelse som

3

er gentaget mange Gange senere, vel ikke hos Rumohr og Thiele i deres »Geschichte der koniglichen Kupferstichsammlung zu Copenhagen«, men bl. a. i flere officielle Skrivelser, Kobberstiksamlingen vedrørende, som Andragendet til Kongen o m dens Adskillelse f ra Bibliotheket og endnu i Haandbogen over Samlingen f r a 1881. Der skulde altsaa herefter ved Samlingens Nyordning ikke i denne være optaget noget af den gamle righoldige Durersamling. Alt, Karakteren af den Wasserschlebenske Samling, hvorover der ikke synes a t have været nogen egentlig Forteg­nelse, og Forhandlingerne om dens Køb, der kun nævner et langt r in­gere Antal Blade end Den nyere Kobbersamlings ca. 29000, tyder imid­lertid paa, a t der her foreligger en Misforstaaelse og a t Durers Blade, der, efter hvad der fremgaar af Kataloget, var nogenlunde systematisk og omhyggeligt opbevarede, i Modsætning til saamange andre Blade i den ældre Samling let h a r kunnet indlemmes i den gennemordnede nyere Del og af den Grund overførtes dertil.

Der e r efter den Tid næppe gjort synderlig vigtige Erhvervelser af Durers Kobberstik; Lorenz Spenglers Samling, som erhvervedes vistnok 1812, indeholdt ganske vist en Del af disse. Da alle Spenglers Blade var forsynede med hans Stempel og dette ikke findes paa noget Eksem­plar i den nuværende Samling h a r det sikkert k u n drejet sig o m min­dre værdifulde Tryk og Kopier, hvoraf flere med hans Mærke ogsaa n u findes i den magasinerede Del af Samlingen. Efter a t Kobberstiksam­lingen i 1835 blev selvstændig, e r der kun anskaffet ganske enkelte Durerst ik: paa C. F. v. Rumohrs Auktion 1846 de 5 Apostle (Bartsch 46 —50), som vel næppe længer findes i Samlingen, da de n u udstillede Eksemplarer af disse Blade ikke bærer det Stempel, Rumohr benyttede. Endelig købtes paa en Auktion i Paris 1861 Maria ved Gaardsporten, (B. 45), der imidlertid kun er en Pastiche efter Durer. Alt taler saaledes for, a t saagodtsom alle de udstillede Blade er meget gammel Besiddelse.

Skønt Durers Blade ikke ha r hør t t i l de daarligst behandlede af Kobberstikkene i Biblioteket, ha r de ingenlunde været bevarede under særlig gunstige Forhold. Flere af dem bærer Mærker af , a t det ikke jus t ha r været nogen let Opgave a t løsne dem f ra de Foliantsider, hvorpaa de var opklæbede. Overmaade mange ha r været stærkt angrebne af Fugtighedspletter og Størstedelen ha r gennemgaaet en Renselsesproces med Klorbehandling, som ha r bleget Papiret ubehageligt stærkt. Lykkeligvis og mærkværdigvis h a r mange af dem faaet Lov a t beholde en re t bred Rand, ikke faa e r dog tæ t beskaarne.

Hvad angaar Trykkenes Kvalitet, viser omtrent alle Bladene f r a Tiden indtil 1512 den Forening af Fylde og Lethed i Tonen, som kun findes i tidlige Tryk og som ingen nok saa stor Færdighed f ra Trykkerens Side formaar a t frembringe, naar Pladerne allerede ha r været meget benyttede. Som en Undtagelse kan særlig nævnes Den hellige Hiero-nymus. (B. 61), der er for b run t og svagt i Tonen. Paa den anden Side

4

kan Nemesis, (B. 77), sikkert kaldes uforligneligt smuk t i denne Hen­seende. Bladene efter den Tid e r mærkeligt nok ikke af den samme gennemgaaende ypperlige Kvalitet selv o m m a n maa beundre Passions-rækken, (B. 3 - 1 8 ) , Ridderen, Døden og Djævlen, (B. 98), d e t o Engle med Svededugen, (B. 25), Maria med Barnet, med Pæren, (B. 41), og mange a n d r e . Melankolien, (B. 74), og Den hellige Hieronymus i Stuen, (B. 60), lader noget tilbage a t ønske, selv o m de altid maa kaldes smukke og intet af de t r e Blade f r a 1512, som e r udførte med »tør Naalt, B. 21, 43 og 59 giver nogen re t Forestilling om den Virkning, der findes i de yderst sjældne, ganske tidlige Af t ryk , særlig af de t o sidste. Ætsningerne paa J æ r n eller Staal e r heller ikke hel t igennem godt repræsenterede i Samlingen. Alt i a l t giver denne dog en udmærket Forestilling om Durers Kobber­st ikkunst og kan vel kaldes komplet, da der af de hos Bartsch med Rette opførte Blade kun mangler den lille yderst sjældne Tørnaalsrade-r ing, Veronika med Svededugen, (B. 64), hvis Ægthed enkelte Forskere, næppe uden Grund, e r tilbøjelige ti l a t drage i Tvivl.

Udstillingen e r ordnet efter Tidsfølgen, der e r sikker nok f r a 1507, efter hvilket Tidspunkt de udaterede Blade j o e r rene Undtagelser. Før dette Aar e r Forholdet nærmest omvendt m e n det kan vistnok siges, a t den nyere Forskning he r e r naaet t i l e n i Hovedsagen endelig Ordning.

Til Udstillingen slutter sig Aftryk eller Gengivelser af de Blade, Bartsch fejlagtigt h a r tilskrevet Durer, og t i l Sammenligning nogle Aftryk af Originaler, der som Doubletter eller ved Laan h a r staaet t i l Raadighed, s amt Gengivelser f r a Friedr. Lippmanns store Reproduktionsværk efter Tegninger, der af forskellige Grunde h a r særlig Interesse i denne For­bindelse.

Albrecht Durer fødtes 5. Maj 1471 i Nurnberg, hvor han først lærte Guldsmede-haandværket hos sin Fader og senere 1486—90 var i Malerlære hos Michael Wohlgemut. drog paa Vandring i 1490, under hvilken h a n besøgte Kolmar og øjensynligt Basel og Strassburg, og vendte tilbage til Nurnberg i 1494. Meget tyder paa at han allerede tidligt har været i Venedig, rimeligvis i 1494—95. Han var (atter) i Venedig fra Efteraaret 1505 til Foraaret 1507 og besøgte Nederlandene paa e n Rejse fra Juli 1520 til Juli 1521. Levede

ellers i sin Fødeby, hvor han døde den 6. April 1528.

1495—97 1. Bartsch 92. Voldsmanden. Aabenbart en Allegori over

Døden. Durers tidligste Kobberstik, der dog af enkelte

ikke tillægges ham. 2. B. 44. Den hellige Familie med Græshoppen. 3 . B. 93. Kærlighedshandelen. 4. B. 88. De fem Krigsfolk og Tyrken. 5. B. 28. Den fortabte Søn. 6 . B. 95. Misfoster af et Svin. Baade Svinet og Bygningerne

viser Overensstemmelse med et i Basel udkommet t ræ-skaaret Flyveblad, hvorefter et saadant Misfoster var født 1. Marts 1496 i Landsbyen Landser i Øvre-Elsass.

7 . B. 6 3 . D e n he l l ige C h r y s o s t o m u s ' Bod .

8 . B. 61. Den bodfærdige hellige Hieronymus. 9 . B. 78. Lykken. Kaldet Den lille Lykke til Forskel f r a

Udst. Nr.' 27. 10. B. 94. Det spaserende Par .

1497 11. B. 75. De fire Hekse. En fyldestgørende Tydning af Bog­

staverne paa Alrunefrugten i Loftet e r ikke fundet.

1497—1500 12. B. 56. Den hellige Sebastian ved Søjlen.

13. B. 80. Kuréren. Kaldet Den lille Kurér, til Forskel f r a B. 81, der dog ikke skyldes Durer. (Se den udstillede Gengivelse).

6

14. B. 71. Amymones Borførelse. Af Durer i hans Dagbog paa Rejsen i Nederlandene kaldet »Meerwunder«, hvad de r muligvis kunde tyde paa a t Æmnet ikke va r bestemt mythologisk. Man h a r ogsaa villet forklare det som Glaukus og Scylla eller Syrne, sidst som Achelous og Perimela.

15. B. 85. Tyrkefamilien.

16. B. 84. Kokken og hans Kone. Æmnet e r søgt forklaret

som Illustration til en Fortælling om Skaden, de r sladrede

til Manden om, a t Konen havde spist en Aal, h a n havde

sat tilside. 17. B. 82. Den ridende Dame og Landsknægten.

18. B. 76. Drømmen. Ogsaa kaldet Doktorens Drøm, eller Ledig­gangen.

19. B. 30. Maria med Barnet paa Maaneseglen, med udslaget Haar.

20 . B. 83. Bonden og hans Kone. 21. B. 86. De t re Bønder.

22. B. 73. Skinsygen. Aabenbart det Blad, der i Durers Dagbog benævnes Herkules. Heller ikke herudfra h a r man kunnet give en nærmere Forklaring af Æmnet.

23. B. 79. Retfærdigheden. 24. B. 42. Maria med Barnet, med Marekatten.

1501—02 25 . B. 29. Maria med Barnet og den hellige Anna.

1 5 0 2 - 0 3 26. B. 57. Den hellige Eustachius. Tidligere kaldet den hellige

Hubertus, men i Dagbogen benævnt Eustachius.

27. B. 77. Lykken. Kaldet Den store Lykke til Forskel f ra Udst. Nr. 9. Af Durer i Dagbogen kaldet Nemesis. Fremstil­lingen synes a t grunde sig paa et Digt af Polizian. Byen e r Klausen i Syd-Tyrol.

1503 2 8 . B. 34. Maria med det diende Barn, ved Gærdet.

29 . B. 101. Vaabnet med Dødningehovedet.

7

Antageligt 1503 30. B. 100. Løvevaabnet med Hanen.

1504 31. B. 1. Adam og Eva. 32. B. 2. Kristi Fødsel. Af Durer i Dagbogen kaldet »Weih-

nachten«.

1 5 0 4 - 0 5 33. B. 68. Apollo og Diana.

1505 34. B. 97. Den store Hest.

35. B. 96. Den lille Hest. 36. B. 69. Satyrfamilien.

Antageligt 1505 37. B. 20. Kristus som Smærtensmanden, med udbredte Arme.

38 . B. 55. Den hellige Sebastian ved Træet. 39. B. 67. Heksen. 40. B. 66. De tre Genier.

41. B. 87. Fanebæreren.

1507 42. B. 14. Kristi Lig begrædes. Danner med Numrene 43, 44,

49, 50, 52—61 en Passionsrække.

1508 B. 4. Kristus paa Oljebjærget. Af Passionen. B. 5. Kristi Tilfangetagelse. Af Passionen.

B. 24. Kristi Død paa Korset. Af Durer i Dagbogen kaldet >das Kreuz«.

B. 31. Maria med Barnet, med Stjærnekronen.

B. 54. Den hellige Georg, tilhest.

Antageligt 1508 4 8 . B. 53. Den hellige Georg, tilfods.

43. 44.

45.

46. 47.

8

1509 49. B. 3. Kristus som Smærtensmanden. Af Passionen.

1511 50 . B. 13. Kristus paa Korset. Af Passionen.

51. B. 41. Maria med Barnet, med Pæren.

1512 52. B. 6. Kristus fo r Kaiphas. Af Passionen.

53. B. 7. Kristus for Pilatus. Af Passionen. 54. B. 8. Hudfletteisen. Af Passionen. 55. B. 9. Tornekroningen. Af Passionen.

56. B. 10. Ecce homo. Af Passionen. 57. B. 11. Pilatus vasker sine Hænder. Af Passionen. 5 8 . B. 12. Gangen til Golgatha. Af Passionen. 59 . B. 15. Gravlæggelsen. Af Passionen. 60 . B. 16. Kristus i de Dødes Rige. Af Passionen. 61. B. 17. Opstandelsen. Af Passionen. 62. B. 21. Kristus som Smærtensmanden med sammenbundne

Hænder. Radering med tør Naal. 68. B. 59. Den hellige Hieronymus ved Piletræet. Radering

med tør Naal.

Antageligt 1512 64. B. 43. Den hellige Familie. Radering med tør Naal.

1513 65. B. 18. Peter og Johannes helbreder den Lamme. E r til­

føjet Passionen. 66. B. 98. Ridderen, Døden og Djævelen. Af Durer i Dagbogen

kaldet »Reuter«. Under Forsøgene paa en Tydning af Æmnet, e r dette Stik tidligere knyttet sammen med Nr. 69, Melankolien og Nr. 71, Hieronymus i Stuen enten saaledes, a t de skulde være ment som en Række Fremstillinger af de fire Temperamenter, hvoraf Durer altsaa ikke havde udført det f jerde eller saaledes, at de repræsenterede en ældre filosofisk Tredeling af de menneskelige Dyder i

9

virtutes morales, intellectuales og theologicales. Nu for­klares det som givende et Billede paa den Kristne, der som Kristi Ridder ikke ænser Døden og Djævelen.

67. B. 35. Maria med Barnet, ved Træet. 68 . B. 25. De to Engle med Svededugen. Formodentlig det

Blad, Durer i Dagbogen kalder »Veronica«.

1514

69. B. 74. Melankolien. Indskriften »Melencolia I« menes at

angive, a t Durer havde paatænkt en Række Fremstillinger

af de fire Temperamenter, hvoraf kun denne kom til Ud­

førelse. Hvorledes Durers Fremstilling og de mange Enkelt­

heder nærmere skal forstaas, e r der ud f r a Undersøgelser

over hans Samtids Filosofi gjort mange Forsøg paa at

udfinde. Som ovenfor (ved Nr. 66) omtalt h a r man tid­

ligere knyttet dette Stik til Ridderen, Døden og Djævelen

og Hieronymus i Stuen (Nr. 71). Det e r ogsaa sat i For­

bindelse alene med sidstnævnte Blad som Fremstilling af

det ørkesløse i Beskæftigelsen med denne Verdens Viden­

skaber i Modsætning til de guddommelige. 70. B. 40. Madonna med Barnet, ved Muren.

71. B. 60. Den hellige Hieronymus i Stuen. Af Durer i Dag­bogen kaldet »Hieronymus im Gehais«. Om en særlig Betydning de r tillægges dette Blad se under Nr. 66 og 69.

72. B. 48. Apostlen Thomas. Hører med Numrene 73, 94, 95, 99 til en ufuldført Apostelfølge.

73. B. 50. Apostlen Paulus. 74. B. 33. Maria med Barnet paa Maaneseglen, med kort Haar. 75. B. 90. Det dansende Bondepar. 76. B. 91. Sækkepibeblæseren.

1515

77. B. 22. Kristus som Smærtensmanden. Ætsning paa Jærn eller Staal.

78. B. 19. Kristus paa Oliebjærget. Ætsning paa J æ r n eller Staal.

10

Antageligt 1515 79. B. 70. Studieblad med fem Figurer. E r ogsaa kaldt Den

Fortvivlede. Ætsning paa Jærn eller Staal. Maaske Durers

første Arbejde i denne Art.

1516 8 0 . B. 72. Bortførelsen paa Enhjørningen. Ætsning paa J æ r n

eller Staal.

81. B. 26. Englen med Svededugen. Ætsning paa Jærn eller Staal.

82 . B. 32. Maria med Barnet, med Stjærnekrone og Scepter.

1518 83. B. 39. Maria med Barnet, kronet af to Engle. 8 4 . B. 99. Kanonen. Ætsning paa Jærn eller Staal.

Antageligt 1518 85 . B. 23. Kristus paa Korset. Kaldet Sværdknappen. Stukket

i Guld og oprindelig ikke bestemt til Aftryk men som Prydelse paa et Pragtsværd, udført for Kejser Maximilian.

1519 86 . B. 102. Albrecht af Mainz. Kaldet Den lille Kardinal til

Forskel f r a Nr. 96. 87 . B. 89. Markedsbonden. I Durers Dagbog omtalt som »den

neuen Bauer«.

8 8 . B. 58. Den hellige Antonius.

89 . B. 36. Maria med det diende Barn.

1520 9 0 . B. 37. Maria med Barnet, kronet af en Engel.

91. B. 38. Maria med Barnet i Svøb

1521 92. B. 51. Den hellige Kristoffer, med tilbagevendt Hoved.

93. B. 52. Den hellige Kristoffer.

11

1523 94. B. 47. Apostlen Bartholomæus. 95. B. 49. Apostlen Simon. 96. B. 103. Albrecht af Mainz. Kaldet Den store Kardinal

til Forskel f ra Nr. 86.

1524 97. B. 104. Frederik den Vise af Sachsen.

98 . B. 106. Wilibald Pirkheimer.

1526 99. B. 46. Apostlen Philip.

100. B. 105. Philipp Melanchton.

101. B. 107. Erasmus fra Rotterdam.