Brug og behov for undersøgelsesredskaber i geriatrien - En survey om ergoterapeuters brug af, og krav til, undersøgelsesredskaber til geriatriske

patienter i Danmark.

COPM

ADL-vurdering

A-ONE

? FIM

MMSE

Trandex CF

Barthel

Af ergoterapeut Jonas Holsbæk. December 2008 1

2

Indholdsfortegnelse:

Baggrund................................................................................................. 3

Metode og materiale .............................................................................. 4

Resultater................................................................................................ 5

Diskussion af materiale og metode ....................................................... 9

Diskussion af resultater ......................................................................... 9

KONKLUSION........................................................................................... 11

PERSPEKTIVERING................................................................................ 11

LITTERATURLISTE ................................................................................ 12

BILAG 1: MAIL OMHANDLENDE SURVEY ...................................... 14

BILAG 2: SURVEY.................................................................................... 16

BILAG 3: FORSLAG TIL BRUG AF

UNDERSØGELSESREDSKABER: ......................................................... 20

3

Baggrund Stigningen i antallet af ældre de kommende år(1), og tendensen til at ældre +75 hyppigere vil lade sig indlægge i fremtiden (2), sætter de sundhedsprofessionelle under pres nu og i de kommende år. Oven i dette er der allerede nu en høj belægningsprocent på hospitalerne. Denne demografiske ændring har medført politiske tiltag såsom rapporter fra Sundhedsministeriet(nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) og Den danske kvalitetsmodel. Disse rapporter lægger vægt på at der skal foregå en kontinuerlig kvalitetsforbedring i institutioner, ved kvantitative og kvalitative målinger, der fungerer som selvevaluering på et fælles grundlag. Ved det fælles grundlag menes der, at der skal bruges vurderingsmetoder, der er sammenlignelige med evalueringer fra lignende institutioner (3). Evaluering af geriatriske afdelinger sker en gang årligt hvor data fra Den landsdækkende database i geriatri, sammenlignes fra hospital til hospital til landsgennemsnit. Dette gøres blandt andet for at kunne optimere behandlingen, og se hvordan de enkelte afdelinger klarer sig i forhold til andre geriatriske afdelinger via patientdata. Parametrene er Minor Mental State Examination (MMSE), Body Mass Index (BMI), Timed Up and Go (TUG), Modificeret Barthel Index 100 (MBI) samt indlæggelsestid. Dette er undersøgelsesredskaber der bliver brugt monofagligt af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter samt MBI der bruges tværfagligt. Der bliver ikke registreret nogen ergoterapeutiske test eller undersøgelsesredskaber, der refererer direkte til ergoterapeutiske ydelser i databasen (4). Ved gennemgang af ergoterapeutiske kliniske retningslinjer i RegionH, fremkom der et broget billede af brugen af undersøgelsesredskaber. Dette brogede billede går igen i internationale videnskabelige artikler. Ved en systematiseret søgning i Pubmed, Cochrane, OT-seeker og Cinahl med søgeordene: Occupational Therapy, Elderly People, Aged og Hopitalized, fandt jeg brug af følgende redskaber: Nottingham Extended ADL-score (NE-ADL)(5), Assessment of Motor and Perception Skills (AMPS)(13), Functional Independence Measure (FIM) (6+7), antal fald/tidsperiode (8+9), et svensk valideret spørgeskema (10), Functional Measurement Tool (FMT)(11), Canadian Occupational Performance Measure (COPM)(12), ADL-taxonomi (14). Flere af projekterne brugte også Barthel Index i kombination med ovenstående. I projektet ”Intensiveret tværfaglig rehabilitering af geriatriske patienter del II ”(4) blev vi i analysefasen klar over at de måleredskaber, vi brugte som indikatorer for effekten af det ergoterapeutiske tilbud, alle var tværfaglige, sygeplejefaglige, fysioterapeutiske eller lægefaglige. Undersøgelsesredskaberne gav et billede af om patienternes generelle funktionsniveau blev bedre under indlæggelse, men de vurderede ikke om den ergoterapeutiske intervention og træningsindsats patienterne havde fået havde nogen direkte effekt. Vi har i Fagligt Netværk for Ergoterapeuter i Geriatri 1 samt Baggrundsgruppen for ergoterapeuter i geriatri i RegionH 2, derfor ønsket et videnskabeligt begrundet fælles udspil til hvilke undersøgelsesredskaber der skal bruges. Da ikke alle hospitaler i Danmark har geriatriske afdelinger, men alle har geriatriske patienter (15), mener jeg at det er vigtigt at synliggøre de geriatriske patienter, samt sørge

1 Landsdækkende netværk under Ergoterapeutforeningen. www.etf.dk/geriatri 2 Baggrundsgruppe stiftet for at højne ergoterapi i geriatri i RegionH.

for en generel høj kvalitet af de ergoterapeutiske ydelser til geriatriske patienter på tværs af hospitaler. Undersøgelsens mål er at få belyst hvilke ergoterapeutiske og tværfaglige undersøgelsesredskaber der bliver brugt til geriatriske patienter indlagt på hospitaler i Danmark. Det var min hypotese:

• At ikke alle krav fra ergoterapeuter og omgivelser, kan blive opfyldt af eksisterende ergoterapeutiske eller tværfaglige undersøgelsesredskaber.

• At ergoterapeuter på landets hospitaler bruger forskellige undersøgelsesredskaber fra hospital til hospital i deres intervention med geriatriske patienter.

• Ergoterapeuter i Danmark bruger ikke-validerede undersøgelsesredskaber i deres arbejde med geriatriske patienter.

Studiet skal danne grundlag for diskussion om hvilke ergoterapeutiske og tværfaglige undersøgelsesredskaber, der skal kunne bruges, i hvilke forbindelser og hvad de skal kunne bruges til på geriatriske afdelinger i Danmark. Formålet med dette er at kunne udarbejde et forslag om en landsdækkende manual for brug af undersøgelsesredskaber i geriatrien.

Problemformulering/forskningsspørgsmål Hvilke undersøgelses-redskaber og -metoder bliver brugt af ergoterapeuter i Danmark til

indlagte geriatriske patienter?

Projektbeskrivelsen er blevet udarbejdet i forbindelse med et forskergrundkursus på Universitetshospitalernes Center for Sundheds- og omsorgs- Forskning (UCSF), hvor MScOT Hans Jørgen Bendixen var vejleder på projektet. Udførelsen af projektet er finansieret med 25.000,- fra Hvidovre Hospitals forskningsfond.

Metode og materiale Ergoterapeutforeningen bidrog med samtlige telefonnumre på sikkerhedsrepræsentanter på somatiske hospitaler i Danmark. Ved personlig opringning til hvert hospital, fik jeg tilsagn om deltagelse samt udleveret e-mail-adresse på 1-2 ergoterapeuter, der havde kontakt til geriatriske patienter. Inklusionskriterierne var: Ergoterapeuter der arbejder på et hospital, hvor de vurderer og behandler geriatriske patienter. Eksklusion skete når respondenterne ikke levede op til inklusionskriterierne. Der blev sendt mails til 31 hospitaler i Danmark (bilag 1) med et link til en online survey. Surveyen var udarbejdet i det brugervenlige createsurvey.com. (bilag 2) 3 hospitaler blev ekskluderet; 2 blev ekskluderet, da de ikke vurderede og behandlede geriatriske patienter og yderligere 1 blev ekskluderet, da det ergoterapeutiske tilbud til alle medicinske afdelinger var under afvikling.

4

5

Af 28 hospitaler meldte 2 tilbage at de ikke kunne nå at besvare spørgeskemaet, 1 meldte tilbage at ledelsen ikke godkendte deltagelsen i undersøgelsen. 19 besvarelser fremkom fra 18 hospitaler, hvilket er en svarprocent på 65 % (18 hospitaler besvarede ud af 28 mulige). Der er besvarelser fra alle regioner i landet, de 8 hospitaler, der hverken svarede på spørgeskemaet eller på opfølgende mail om hvorfor de ikke svarede, er fordelt over alle 5 regioner i Danmark. Spørgeskemaet er bygget op i 3 dele: 1. del omhandler praktiske informationer 2. del er bygget op omkring WHO’s Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF) og spørger ind til brug af undersøgelsesredskaber på kropsniveau, aktivitets- og deltagelsesniveau samt på omgivelsesniveau. Der spørges ligeledes om brug af subjektive undersøgelsesredskaber. 3. del omhandler ønsker og krav til undersøgelsesredskaberne. Spørgeskemaet blev inden publicering testet for reliabilitet (16). På trods af dette svarede flere af respondenterne at de brugte COPM og narrative interviews til ”objektiv undersøgelse på aktivitets- og deltagelsesniveau”. Da undersøgelsesredskaberne er subjektive, har jeg under databearbejdningen flyttet svarene, så fx en respondent, der skrev COPM eller narrativt interview under ”objektiv undersøgelse på aktivitets- og deltagelsesniveau” blev flyttet hen under ”subjektive undersøgelsesredskaber”.

Resultater Alle 19 informanter havde kontakt til indlagte geriatriske patienter. Herunder ses svarene fra 1. del af spørgeskemaet: n- besvarelser Ergoterapeuter tilknyttet geriatrisk afdeling

19 11 (58%)

Antal sengepladser på en evt. geriatrisk afdeling

11 16-91

Normering til en evt. geriatrisk afdeling

11 1-3

Antal henvisninger til geriatriske patienter på medicinske afdelinger

15 1-30

Tabel. 1 Baseline data Som svarene i Tabel 1 viser, er der stor forskel på vilkårene for ergoterapeuter, der arbejder med geriatriske patienter. Af data fremgår det at 58% kan møde den geriatriske patient på en geriatrisk afdeling; den bedst normerede afdeling har 3 ergoterapeuter til 15-18 geriatriske senge, og den dårligst normerede geriatriske afdeling har 1 ergoterapeut til 91 geriatriske senge. Derudover er der organisatoriske forskelle, som indebærer at nogle ergoterapeuter er ansat under en specifik afdeling, og andre ergoterapeuter er ansat under en central ergoterapi. Figur 1 illustrerer hvilke ergoterapeutiske referencerammer, der bliver brugt på de forskellige hospitaler:

Referencerammer

0123456789

1

CMOP/CMOP-EMoHOJytte Tjørnovs modelIngen SpecifikkeAndre referenceramer

Fig. 1 Forskellige referencerammer fra hospital til hospital

Fig. 1 viser at 42 % bruger Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (COPM-E), 42 % benytter ingen specifik ergoterapeutisk referenceramme, 21 % benytter Model of Human Occupation (MoHO), Af andre referencerammer svarede 2 respondenter Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM), 1 svarede ICF-model og 1 svarede Movement Science. 2. Del af surveyen spurgte til hvilke undersøgelsesredskaber, ergoterapeuterne bruger ved vurdering af geriatriske patienter på kropsniveau, aktivitets- og deltagelsesniveau, omgivelsesniveau samt hvilke subjektive undersøgelsesredskaber de bruger.

Kropsniveau

02468

1012141618

1

ADL-vurderingTrandex CFA-ONEFOTT us.MMSECT-50Andre hjemmelavedeAndre valide

Fig. 2 Undersøgelsesredskaber på kropsniveau

Fig. 2 viser en tendens til at mange bruger ADL-vurdering til at undersøge patienter på kropsniveau. Af andre etablerede undersøgelsesredskaber blev nævnt: Bergs balance skala, Purdue Pegboard, Box and Block, kraftmåling, ledmålingsskemaer, ICF, sensomotorisk undersøgelse, kraftmåling, Cam-cog. Af hjemmelavede redskaber blev nævnt: Diverse funktionsprøver og dysfagiscreening.

6

Aktivitets- og deltagelsesniveau

02468

1012141618

1

ADL-vurderingADL-taxonomiAMPSFIMBarthelAndre redskaber

Fig. 3 Undersøgelsesredskaber på aktivitets- og deltagelsesniveau

Fig. 3 viser igen helt tydeligt ADL-vurderingen, som den mest udbredte undersøgelsesmetode. De validerede redskaber ADL-taxonomi og AMPS er kun brugt på under halvdelen af hospitalerne. Af andre redskaber blev nævnt: ACIS og ICF.

Omgivelsesniveau

0

2

4

6

8

10

12

14

16

1

ADL-vurdering

egne arbejdspapirer

samtale med pårørende ogpersonalehjemmebesøg

Andre

Fig. 4 Undersøgelsesredskaber på omgivelsesniveau Fig. 4 Viser igen ADL-vurderingen som den mest udbredte undersøgelsesmetode. Af andre redskaber blev nævnt: ICF og tjekliste.

7

Subjektive undersøgelsesredskaber

0123456789

1

COPMNarrativt interviewhj. Lavet skemaADL-taxonomienMoHO tjeklister

Fig. 5 Subjektive undersøgelsesredskaber Alle ergoterapeuter bruger en form for interview eller samtale for at kortlægge den subjektive vurdering af patientens problemområde. Nogle baseret på validerede redskaber som COPM og ADL-taxonomien og andre inspireret af referencerammerne MoHO og ICF. Flere af informanterne gav udtryk for, at de brugte et screeningsredskab, bygget op om ICF, til hurtigt at vurdere behov for ergoterapeutisk intervention. I Del 3 af surveyen blev der spurgt til hvilke krav ergoterapeuterne havde ved valg af undersøgelsesredskaber. Vigtigheden er illustreret ved at gruppere ”meget vigtigt” og ”vigtigt” svarene sammen, og dividere dem med det samlede antal svar.

Vigtige krav

00,10,20,30,40,50,60,70,80,9

1

1

ValideretUarbejdet af ergoHurtigt at brugeBruges let tværfagligtHave talværdiHave prosaværdiMålsættende for interventionPasse i referenceramme

Fig. 6 Vigtige komponenter ved valg af redskaber

Fig. 6 viser at Bruges let tværfagligt, Validieret, Hurtig at bruge, Målsættende for intervention samt at redskabet skal passe i referencerammen er prioriteret højst af de nævnte. Under ”Andre krav” svarede ergoterapeuterne: Aktivitetsorienterede undersøgelsesredskaber; redskaber der fokuserer på ressourcer frem for begrænsninger; mulighed for klientcentrering; meningsfuldt for pt.; brugbart og let forståeligt tværfagligt; et redskab, der kan ligge i journal og findes frem ved genindlæggelser; skal være nemt at sammenligne, selvom det er forskellige terapeuter, der har udført undersøgelsen.

8

9

Om de redskaber, der bliver brugt i dag lever op til ovenstående prioriterede krav, svarede ergoterapeuterne: Ja 10 52,63 % Nej 4 21,05 % Ved ikke 5 26,32 % Tabel 2 Til spørgsmålet om hvilke krav der ikke er opfyldt svarede de: ADL-vurdering er ikke valideret; validitet; screeningsark, ADL-vurdering og færdighedsskema er ikke valideret; Manglende validitet og dem der er valide (fx AMPS) tager for lang tid. Der var flere ergoterapeuter der kommenterede undersøgelsen; De fleste mente at undersøgelsen var et spændende tiltag, og flere gav udtryk for at de i øjeblikket var i gang med at udvikle deres eget ”screeningsredskab” – alle ud fra ICF funktionsevne klassifikation.

Diskussion af materiale og metode Metode Svarprocenten er 65 %, hvilket ikke er helt tilstrækkeligt til at undersøgelsen viser et retmæssigt generaliserbart billede af ergoterapeuters brug af og behov for undersøgelsesredskaber til geriatriske patienter, men det er en høj svarprocent for en online survey og tæt på de 70 %, som jeg inden undersøgelsen havde sat næsen op for (16). Spørgeskemaets opbygning omkring ICF-klassifikationen kan have skabt forvirring, da ikke alle ergoterapeuter bruger ICF på arbejdspladserne i Danmark. Spørgsmålet omhandlende objektive undersøgelsesredskaber medførte enkelte misforståelser, da ikke alle ergoterapeuter havde forstået at ICF-klassifikationen er objektiv på alle niveauer, hvorfor de interview baserede undersøgelsesredskaber skulle skrives under subjektive redskaber. At jeg rettede i besvarelser pga. misforståelser omkring brugen af subjektive undersøgelsesredskaber, var en overvejelse omkring helt at tage kategorien ud af undersøgelsen. Ved at flytte svarene over i den rigtige kategori, mener jeg at undersøgelsen giver et retsmæssigt billede af brugen af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber i geriatrien.

Diskussion af resultater Der er stor variation i antallet af henvisninger af geriatriske patienter til ergoterapi, både for hospitaler med geriatriske afdelinger og hospitaler uden, på trods af at der er evidens for ergoterapeutisk intervention for indlagte hjemmeboende geriatriske patienter (17). Årsagen til den store variation, kan ikke findes i resultaterne fra denne undersøgelse, men én årsag kunne være at der manglede en faglig koordination hospitalerne imellem. Denne faglige koordination, kunne foregå i forummet FNE-Geriatri. 42 % af respondenterne bruger ingen specifik referenceramme. En referenceramme er med til at skabe et fælles fagligt sprog og hæver det faglige niveau. Min holdning er at

10

ergoterapi nemt kan blive flyvsk i sin definition, hvorfor det er vigtigt at synliggøre hvad der er ergoterapi, samt hvad der ikke er ergoterapi. Synliggørelse af ergoterapi sker gennem høj faglighed - denne faglighed og begrebsdefinition får man foræret ved brug af specifikke referencerammer. At ADL-vurderingen er den mest udbredte undersøgelsesmetode for ergoterapeuter i arbejdet med geriatriske patienter både på kropsniveau, aktivitetsniveau og omgivelsesniveau er helt naturligt, da vi som profession er aktivitetsorienteret, men det er problematisk hvis ADL-vurderingen står alene:

1. Da undersøgelse på kropsniveau vurderes objektivt og dermed bedst gøres ved standardiserede test som A-ONE, ledmåling, Cam-cog, Trandex CF, MMSE og CT-50. At lave en ADL-vurdering giver et billede af patientens funktion på aktivitetsniveau, men ikke kropsniveau (18.). En ADL-vurdering med fokus på kognitive problematikker giver et billede af aktivitetsudførelsen og hvordan kropsniveauet påvirker udførelsen. Hvor A-ONE og Trandex CF giver et billede af kropsniveau (hvor i hjernen skaden sidder) og kobler den til aktivitetsudførslen bagefter.

2. ADL-vurderingen er ikke valideret, hvorfor der heller ikke er nogen fast indikation for hvornår der skal laves en ADL-vurdering. Det kan derfor tænkes at ADL-vurdering bliver lavet på de patienter som ergoterapeuten, lægen eller andet tværfagligt personale ”synes” er relevant, hvorfor det er meget skrøbeligt, og nemt kan ses bort fra i perioder, hvor der skal sparres etc.

3. Begrebsrammen for ADL-vurderingen er ikke standardiseret, hvorfor en formidling til tværfagligt personale er afhængig af hvilken terapeut, der har udført undersøgelsen.

Resultaterne viser at der laves en del skrivebordstest3, der er mere eller mindre validerede og mere eller mindre aktivitetsorienterede. Cam-cog er et valideret neuropsykologisk redskab, der kan kobles til aktivitet, men det er forbeholdt neuropsykologer at udføre disse (19). Trandex og CT-50 er ikke validerede, men er begge koblet til aktivitet – Trandex gennem ADL-delen og CT-50 kan kobles sammen med Barthel Index. Dog er CT-50 udarbejdet til kognitiv vurdering af senhjerneskadede, hvor Trandex er udarbejdet med fokus på demensudredning. Det kan diskuteres om MMSE er et relevant screeningsredskab til brug for ergoterapeutisk intervention. Der er forskel i hvordan MMSE bruges af ergoterapeuter på hospitalerne; Nogle ergoterapeuter bruger MMSE til at hjælpe med at stille demensdiagnose og andre ergoterapeuter bruger den til at lave re-test for at assistere lægen. Krav udefra mht. standardiserede undersøgelsesredskaber til at evaluere og sammenligne resultater på tværs af behandlingsforløb og hospitaler, bliver ud fra respondenternes svar ikke opfyldt. AMPS kan bruges til kvantitative evalueringer af patienter på aktivitets- og deltagelsesniveau. FIM og Barthel Index kan også bruges til tværfaglig evaluering af indsatsen på aktivitetsniveau, men de er ikke nødvendigvis målrettet ergoterapeutisk intervention.

3 Standardiserede test eller spørgeskemaer, der foregår siddende ved et skrivebord.

11

Konklusion Undersøgelsen viser at den mest udbredte undersøgelsesmetode er ADL-vurderingen. Næsten alle hospitaler bruger et eller flere valide undersøgelsesredskaber, men hvilke redskaber, der bliver brugt varierer fra hospital til hospital. Dette bekræfter mine to første hypoteser: 1. At ikke alle krav fra ergoterapeuter og omgivelser, kan blive opfyldt af eksisterende ergoterapeutiske eller tværfaglige undersøgelsesredskaber. 2. At ergoterapeuter på landets hospitaler bruger forskellige undersøgelsesredskaber fra hospital til hospital i deres intervention med geriatriske patienter. Min tredje hypotese ”ikke alle krav kan blive opfyldt af eksisterende ergoterapeutiske eller tværfaglige undersøgelsesredskaber” er forkastet af respondenterne, da 52 % mener at nuværende undersøgelsesredskaber lever op til deres krav. Dette fremgår dog ikke når kravene bliver sammenkørt med de undersøgelsesredskaber, der bliver brugt. Her ses det at de fem højest prioriterede krav er: Let at bruge tværfagligt, Valideret, hurtig udførelse, målrette intervention samt redskabet skal passe i referencerammen. Det eneste redskab, der på nuværende tidspunkt opfylder alle krav er: ADL-taxonomi. Redskaber der opfylder 4 ud af 5 krav: AMPS, A-ONE, hjemmelavede screeningsredskaber, COPM. Redskaber der opfylder 3 ud af 5 vigtigste krav: MMSE, Barthel, FIM, ADL-vurdering og A-ONE.

Perspektivering Undersøgelsens resultater lægger op til, at der bliver diskuteret og implementeret en fælles brug af undersøgelsesredskaber på tværs af hospitaler i Danmark. Derved kan vi leve op til både vores egne faglige krav, men også krav fra tværfaglige samarbejdspartnere og politikere. Vigtigst af alt kan vi lære af hinandens erfaringer, og dermed også skabe et højt fagligt praksisniveau samt gøre det nemmere at lave større forskningsprojekter. Et forum for dialog og faglig udvikling kunne være FNE-Geriatri. Mit forslag til en fælles brug af undersøgelsesredskaber ses i bilag 3. Det foreslås ligeledes at ergoterapeuter knytter deres ergoterapeutiske praksis til en referenceramme. Da det i øjeblikket er urealistisk at udføre AMPS på alle geriatriske patienter med kontakt til ergoterapeuter, ser jeg et behov for et valideret undersøgelsesredskab, der kan målrette ergoterapeutisk intervention, er hurtigt at udføre, er klientcentreret og let at formidle til tværfaglige samarbejdspartnere. I øjeblikket er flere ergoterapeuter tilknyttet forskellige hospitaler, ved at udvikle screeningsredskaber, der kan indikere behov for ergoterapeutisk intervention. Heraf er et enkelt af hospitalerne, ved at planlægge validering af deres screeningsredskab. Der kan være en fordel i at samarbejde om den bedst mulige løsning, hvor man også har en evt. evaluering af interventionen for øje. Et andet område, der stadig ikke er belyst er hvilke interventioner, der bliver tilbudt til geriatriske patienter på hospitalerne i Danmark. En undersøgelse af behandlingstilbudene vil kunne medvirke til diskussion af hvad vi skal tilbyde til indlagte geriatriske patienter,

12

om der er noget særegent ved geriatrisk ergoterapi, og på sigt medvirke til udarbejdelse af en landsdækkende klinisk retningslinje for ergoterapi til geriatriske patienter. Litteraturliste 1. Andersen O. Uafbrudt vækst I antallet af ældre de næste 40 år. København: NYT Danmarks statistik; 2006. 2. Sundhedsministeriet. Rapport om den ældre medicinske patient. Sundhedsministeriet; 2001 : http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2006/NR238_1.pdf 3. Sundhedsstyrelsen. Den Danske KvalitetsModel – for sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen, Sunhedsstyrelsen; 2004: http://www.kvalitetsinstitut.dk/graphics/Downloads/modelbeskrivelse_201204.pdf 4. Holsbæk J ,Hougaard CJ. Intensiveret tværfaglig rehabilitering af geriatriske patienter del II. Rapport fra Geriatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital. 2005. http://www.etf.dk/uploads/tx_subjectdb/chjh_Intensiveret_tvaerfaglig_rehabilitering_af_geriatriske_patienter_0207.pdf 5. Cunliffe AL, Gladman JRF, Husbands SL, Miller P, Dewey ME, Harwood RH. Sooner and healthier: a randomized trial and interview study of an early discharge rehabilitation service for older people, Age and ageing, 33 (3), p 246-352. 6. Lence EJ, Munin MC, Quear T, Dew MA, Rogers JC, Begley AE, et al. Significance of poor patient participation in physical and occupational therapy for functional outcome and length of stay, Archives-of-Physical-Medicine-and-Rehabilitation. 2004; 85(10): 1599-1601 7. Neufeld S; Lysack C. Investigating differences among older adults' access to specialized rehabilitation services. Journal of Ageing And Health, 2006 Aug; 18(4): 584-603. 8. Campbell, AJ, Robertson MC, La Grow SJ, Kerse NM, Sanderson GF, Jacobs RJ et al. Randomised controlled trial of prevention of falls in people aged > or =75 with severe visual impairment: the VIP trial. BMJ. 2005 Oct 8; 331(7520): 817 9. Davison, J, Bond J, Dawson P, Steen IN, Kenny RA. Patients with recurrent falls attending Accident & Emergency benefit from multifactorial intervention--a randomised controlled trial. Age Ageing. 2005 Mar;34(2):162-8. 10. Hagsten B, Svensson O, Gardulf A. Early individualized postoperative occupational therapy training in 100 patients improves ADL after hip fracture: a randomized trial. Acta-Orthop-Scand. 2004 Apr; 75(2): 177-83 11. Hendriksen H, Harrison RA. Occupational therapy in accident and emergency departments: a randomized controlled trial. J-Adv-Nurs. 2001 Dec; 36(6): 727-32

13

12. Richardson J, Law M, Wishart L, Guyatt G. The use of a simulated environment (easy street) to retrain independent living skills in elderly persons: a randomized controlled trial. J Gerontol A Biol Sci Med Sci. 2000 Oct;55(10):M578-84. 13. Bouwens SF, Van Heugten CM, Aalten P, Wolfs CAG, Baarends EM, Van Menxel DAJ, et al. Relationship between measures of dementia severity and observation of daily life functioning as measured with the Assessment of Motor and Process Skills (AMPS). Dement Geriatr Cogn Disord. 2008;25(1):81-7. Epub 2007 Nov 28. 14. Lilja M, Bergh A, Johansson L, Nygård L. Attitudes towards rehabilitation needs and support from assistive technology and the social environment among elderly people with disability, Occupational Therapy International, 10(1), 75–93, 2003 15. Wedebye IM. Geriatrien i dag. I: Amstrup K, Poulsen I (editor). Geriatri. København: Munksgaard Danmark; 2007 16. Boolsen M W. Fra spørgeskema til statistisk analyse, København: C.A. Reitzel: 2004 17. Steultjens E M J, Dekker J, Bouter L M, Jellema S. Occupational Therapy for community dwelling elderly people: a systematic review, Aged and Ageing, 33, 453-460, 2004 18. Brandt Å, Legarth K H, Wæhrens E. Undersøgelse og evaluering – med aktivitet og deltagelse i fokus, I: Borg T Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ (editor). Basisbog i ergoterapi, København: Munksgaard Danmark; 2007. 19. Cam-cog hjemmeside: http://www.camcog.com/camcog/default.asp

14

Bilag 1: Mail omhandlende Survey

Kære Ergoterapeut Du er blevet kontaktet, da du behandler og undersøger indlagte geriatriske patienter.

Vi har i FNE-geriatri under ETF(tidligere LFG-geriatri) samt andre ergoterapeutiske fora, efterspurgt en fælles brug af undersøgelsesredskaber. Ved en mere ensartet fagligt begrundet brug af undersøgelsesredskaber, vil vi kunne arbejde os i retning af at kunne sammenholde og evaluere ergoterapeutisk intervention på tværs af hospitaler etc. Denne Undersøgelse skal bruges til at lave et diskussionsoplæg/forslag til en landsdækkende manual til brugen af undersøgelsesredskaber til indlagte geriatrisk patienter i Danmark.

Vi har alle forskellige vilkår fra hospital til hospital, hvorfor den første del af spørgeskemaet er af mere praktisk karakter. Nogle af svarmulighederne kan der sættes kryds ved, andre skal der skrives noget tekst ved.

Anden del af spørgeskemaet omhandler hvilke undersøgelsesredskaber I bruger til geriatriske patienter. Med geriatriske patienter menes der ældre patienter der har et multimorbidt sygdomsbillede (flere diagnoser), har sociale problemer og rehabiliteringspotentiale. De kan ligge på en geriatrisk afdeling, men også på andre medicinske afdelinger.

Spørgsmålene er bygget op omkring ICF's hovedklasser samt et spørgsmål omkring "subjektive undersøgelsesredskaber":

• Kropsniveau (ledbevægelighed, kognitive funktioner, muskelstyrke og sensomotorik, basale kropsfunktioner)

• Aktivitet og deltagelsesniveau (aktiviteter ude af patientens daglig kontekst fx en morgen ADL- og de hele meningsfulde aktiviteter i patientens kontekst)

• Ydre faktorer (omgivelser de faktorer der omgiver personen, både fysiske faktorer ift. bolig, hjælpemidler etc. og personlige sociale kontekster.)

• Subjektive undersøgelsesredskaber (redskaber der undersøger patientens egen vurdering af funktionsevne, aktivitetsniveau og interesser etc.)

Tredje del af spørgeskemaet omhandler årsager til hvorfor I har valgt de redskaber som I bruger til de geriatriske patienter, samt hvilke krav I har til undersøgelsesredskaber.

Når spørgeskemaet er besvaret har du mulighed for at skrive din e-mailadresse inden du trykker "send". Ved at tilføje din e-mail er du ikke længere anonym, men jeg vil have en mulighed for at få stillet nogle eventuelle afklarende spørgsmål.

Spørgeskemaet tager ca 15 minutter at udfylde.

Da jeg starter databearbejdningen allerede mandag d. 3. november, vil jeg meget gerne have en hurtig tilbagemelding:-).

På linket i bunden af denne mail finder du spørgeskemaet, der skal afklare hvilke undersøgelsesredskaber vi ergoterapeuter bruger, samt hvad vi bruger dem til.

15

Opklarende spørgsmål må meget gerne stilles til undertegnede.

Mange tak for hjælpen

Venlig hilsen

Jonas Holsbæk

Tlf.: 61681304 (for akutte spørgsmål til undersøgelsen)

Ergoterapeut/faglig vejleder Hvidovre hospital

Formand for FNE-Geriatri under ETF mail: jonas@holsbaek.dk

Link til undersøgelsen: [SURVEYURL] (hold ctrl-tasten nede mens du trykker på linket, hvis siden ikke kommer frem).

Bilag 2: Survey

16

17 17

18 18

19

20

Bilag 3: Forslag til brug af undersøgelsesredskaber: ICF-Niveau Undersøgelse Redskaber/metoder Kropsniveau (objektiv vurdering)

Kognitive komponenter Facio Orale Funktioner Emotionelle og Psykiske Funktioner Almen tilstand

• (Trandex CF) • A-ONE • F.O.T.T. • A.C.I.S • (Andre specialers

redskaber til måling af kraft, bevægelighed og ødem)

Aktivitets- og Deltagelsesniveau (Objektiv vurdering)

Klarlægge personens ressourcer, styrker og problemer indenfor områderne:

• Egenomsorg • Arbejde • Fritid

• AMPS • ADL-Taxonomi (ikke

interview) • ADL-vurdering (evt.

med hjemmelavede tjeklister såsom ”færdighedsvurderingsskema”)

Muliggørelse af aktivitet (Subjektive vurdering)

Klarlægge personens egen opfattelse af styrker, ressourcer og problemer inden for områderne:

• Egenomsorg • Arbejde • Fritid

• COPM • Hjemmelavede

Screeningsredskaber bygget op omkring ICF.

• ADL-taxonomi (interview)

• Narrative interview • MoHO tjeklister

Omgivelses-niveau Undersøgelse af tilgængelighed

samt patientens aktivitetsmuligheder/problematikker i forhold til:

• Eksisterende hjælpeforanstaltninger (hjemmehjælp, hjemmesygepleje, boligændringer, hjælpemidler, nødkald samt madservice)

• Familie/socialt netværk • Hjem/fritidsaktiviteter • Transportmuligheder

Nærmiljø (fx indkøbsmuligheder, dagcenter etc.).

• Hjemmebesøg (hvis muligt)

• Koordinering med pårørende, klient og tværfaglige samarbejdspartnere.

• Screeningsredskaber bygget op omkring ICF.