aarbog 11 titel_og_indholdsfortegnelse
TRANSCRIPT
Årbogfor
arbejderbevægelsenshistorie
Udgivet af
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie
ved
SV. Aage Andersen, Birte Broch, Niels Senius Clausen
Søren Federspiel og Lars Torpe
1981
AMV
Copyright by SFAH og forfatterne
ISSN-nr. 0106-5912
1. udg. 1981
Sats: Werks Fotosats ApS, (06) 19 93 10
Tryk: Werks Offset, (06) 19 11 39
Årbogener udgivet med støtte fra Statens Humanistiske ForskningsrådogMinisteriet for Kulturelle Anliggender.
Manuskripter og bøgertil anmeldelse bedes sendt til:
Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens Historie,
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv,
Reisbygade 1, 1759 Kbh. V.
Forsidetegning: Per Marquard Otzen.
ArbejderbevægelsensBibliotek 00 Arkiv
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Artikler
Svend Aage Andersen: Arbejderklassens kulturhistorie - problemer og
indfaldsvinkler i studiet af »arbeiderkultur« . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jens F. Jensen: Arbejderhøiskolen -
og »det socialdemokratiske
dannelses-paradoks«. - delstudie i arbeiderbevægelsens kultur
-politik og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Lone Bentzen, Lisbeth Pedersen, Nielsine Poulsen, Vibeke Thorshøi,
Margit Thorsvang og Gurli Rasmussen: Kolonihavebevægelsensblomstrende udvikling i mellemkrigstiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vibeke Pedersen: Den Kommunistiske Filminternationale
i Danmark 1922-33 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kelvin Baadsgaard, Leif Emerik, Jann Hansen, Hans Henrik Hansen,Uffe Petersen og Per Alex Sørensen: Hører arbejdersportfortiden til? - et forsøg på at afdække nogle af sportens
udviklingstendenser for forskellige sociale lag . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hannelene Toft Jensen: Arbeidermuseum i København . . . . . . . . . . .
'
Forsknings- og litteraturoversigterMorten Thing: Arbejderkultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Halvor Hersoug: DNA's Kulturpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mats Lindqvist, Orvar Löfgren og Magnus Wikdahl: Arbetarkultur -
eet etnologiskt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Preben Kaarsholm: Teorier om arbejderklassens kultur . . . . . . . . . . . .
Wolfgang Jacobeit: Forskning over arbejderklassens kultur
og levevis i den Tyske demokratiske Republik . . . . . . . . . . . . . . . . .
Dieter Kramer: Forskning om arbeiderkultur fra ForbundsrepublikkenTyskland. En oversigt over de nyere tendenser . . . . . . . . . . . . . . . . .
Niels Senius Clausen: Tidsskriftoversigt 1980/81 . . . . . . . . . . . . . . . . .
Index til Årbogfor arbejderbevægelsens Historie 1-10 . . . . . . . . . . . .
42
91
126
176
203
214
220
228
238
246
250
264
268
Forord
Der har i de senere år været en tendens til at inddrage aspekter og dimensioner
i arbejderklassens- og arbejderbevægelsens historie, som i den tidligere histo-
rieskrivning stort set har været fortrængt eller i al fald noget forsømt. Herun-
der også studier af arbejdernes kultur og levevis.
Selv om temaet »arbejderkultur« i lighed med sidste års årbogstema,lokal-
historie, udgør et forskningsfelt, der endnu langtfra er færdig opdyrket, vil
SFAH gerne holde sig å iour med nyudviklingen i historieskrivningen. Ved at
vælge arbejderkultur som tema håber vi også kunne bidrage til udviklingen af
dette nye forskningsfelt.Men hvad er arbejderkultur? Selv om begrebet i de senere år igen er blevet
meget benyttet, er begrebet stadig flertydigt og omdiskuteret. Den aktuelle
diskussion er således nærmest karakteriseret ved en babylonisk sprogforvir-ring, idet man enten helt betvivler eksistensen af en arbejderkultur eller hver
især forbinder noget forskelligt med ordet »kultur«.
Eksisterer der i dag i det hele taget noget der meningsfuldt kan betegnessom arbejderkultur? Er arbejderkultur ikke et historisk tilbagelagt fænomen?Udgør atbeiderkultur ikke snarere hovedsagelig visse socialdemokratiske kul-
turbestræbelser, der i alt væsentligt kan tidsfæstes til mellemkrigsperioden?Eksisterede der selv da overhovedet noget som var mere end ansatser til en
proletarisk kultur i betydningen »modkultur«? Og bør arbejderkulturen ikke
primært karakteriseres som en borgerlig kultur? Lader arbeiderkulturen sigmuligvis fortrinsvis begrænse til arbejderbevægelsens offentlighedsformer ogæstetiske kultur, eller må man nødvendigvis også tale om en arbejderklassenshverdagskultur? Og er det i givet fald rimeligt at udskille arbejdernes kultur
fra en mere omfattende folkekultur - ud fra teorier om en klassespecifik kul-
turform? Er det endvidere ikke misvisende at tale om arbeiderkultur som om
der fandtes én homogen og kohærent kultur i en arbejderklasse, som i sig selv
er uhyre kompleks og hvis medlemmer lever under vidt forskellige livsbetin-
gelser?Og sådan kunne man spørge videre. Dette er kun nogle få i den lange række
af spørgsmål,som det endnu står tilbage at besvare i forskningen. En del deraf
vil i denne årbogs artikler bliver taget op til nærmere behandling, men langtfra alle disse spørgsmål vil her kunne besvares udtømmende og endegyldigt,ligesom mange af spørgsmålenenæppe vil kunne besvares entydigt.
I årbogens første artikel om A rbejderklassens kulturhistorie giver Svend A age
5
Andersen en almen introduktion til emnet, der anskues som et tværfagligtstu-
dieområde, der involverer en lang række fag og discipliner. Redaktionen har
da i sit arbejde også søgt at få så bredt et fagligt spektrum som muligt repræ-senteret i årbogens artikler.
Skønt redaktionen ikke bevidst har fokuseret pånogen bestemt periode, har
de efterfølgende tre artikler alle deres tyngdepunkt i mellemkrigstiden. Denførste artikel, jens F. jensen: A rbejderhøjskolen- delstudie i arbejderbevægelsenskultur-politik og -praksis er en historisk-empirisk undersøgelse af den særligeuddannelsesinstitution, som arbejderbevægelsenetablerede i forlængelse af
den grundtvigske folkehøjskole.Jens F. Jensen gør her først rede for oprettel-sen af arbejderhøjskolen i Esbjerg i 1910, hvorefter han undersøger dens ud-
vikling frem til 0. 1940.
I den næste artikel, skrevet af et forfatterkollektiv bestånede af LoneBentzenm. fl., behandles Kolonihavebevægelsensblomstrende udvikling i mellemkrigsti-den. I denne undersøgelse, hvor analysen af kolonihavelivet sammenkædes
med en beskrivelse af kolonihaveforbundets rolle og socialdemokratiets hold-
ning til bevægelsen, knyttes således forbindelsen mellem arbejderklassenshverdagskultur og arbejderbevægelsens kulturinitiativer.
Arbejderfilm har herhjemme indtil nu været et helt uudforsket område. Vi-
beke Pedersens: Den Kommunistiske F ilminternationale - arbejderfilm i Danmark
i mellemkrigstiden udgør således noget af et pionerarbej de indenfor dette felt.
Hovedvægten er lagt på undersøgelsen af den kommuniske filmvirksomhed,fremvisningen af de første »russerfilm« i Danmark og fremkomsten af alter-
nativer publikumsorganisationer.Årbogensto sidste artikler behandler så arbejderkulturens status i dagens
danske samfund. Først stiller et forfatterkollektiv bestående af Kelvin Baads-
gaard m. fl. spørgsmåletHører arbejdersport fortiden til? Artiklen er et forsøgpå at afdække nogle af sportens udviklingstendenser for forskellige sociale lag.I H annelene Toft fensens artikel Arbejdermuseum i København har spørgsmåletderimod nærmest modsat retning. I artiklen gøres der rede for nutidige be-
stræbelser på at fastholde billedet af en fortidig arbejderkultur.Som sædvanligudgør bogens anden halvdel en række forsknings- og littera-
turoversigter samt tidsskriftoversigten. Udover Danmark dækker oversigtenNorge, Sverige, England, DDR og Vesttyskland. Endelig bringes sidst i bog-en et register for årbog l- 10, som forhåbentligkan blive mange læsere til hjælpi deres videre studier.
Redaktionen.