ace denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. hertil kommer, at forsvaret...

8
Ace Denmark Aeronautical Center of Excellence Projektbeskrivelse

Upload: others

Post on 07-Aug-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

Ace DenmarkAeronautical Center of ExcellenceProjektbeskrivelse

Page 2: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

ACE DenmarkProjektbeskrivelse

Regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre har den 9. juni 2016 indgået aftale om anskaffelse af nye kampfly til erstatning for de nuvæ-rende F-16 fly.Partierne er enige om, at de danske kampfly fortsat skal operere fra Flyvestation Skrydstrup, der skal ombygges og klargøres til at modtage Joint Strike Fighter kampflyene (JSF).

Haderslev Kommunes hilser ovenstående beslutning velkommen, en beslutning der under-bygger Haderslev Kommunes vision om, sammen med forsvaret, forsvarsvirksomheder og politiske samarbejdspartnere at skabe et joint venture-samarbejde om flyvedligeholdelse på Flyvestation Skrydstrup.Da flyvedligeholdelsesområdet forventeligt skal have en stort internationalt tilstedeværelse foreslås det, at centret fremadrettet benævnes Aeronautical Center of Excellence Denmark – ACE DENMARK.

Fighter Wing Skrydstrup besidder i dag et højt niveau – både inden for flyvning med kampfly og inden for vedligeholdelse af kampfly og motorer til kampfly. Dette skal danne grundlag for ACE DENMARK; et offentligt/privat samarbejde mellem diverse nationale/internationale pri-vate firmaer og den klynge af militære anlæg og installationer, som i dag er hjemmehørende i Haderslev-området.

ACE DENMARK tænkes etableret som en erhvervsdrivende fond organiseret som ”paraply-or-ganisation”. ACE DENMARK skal således skabe rammer og overordnet identitet for en række virksomheder og institutioner, der sammen med forsvaret skal bidrage til drift og vedligehold af luftfartøjer.

Den fælles fysiske forankring på Flyvestation Skrydstrup, og nærheden til Forsvarets Forsy-ning, Depot og Distribution, Haderslev Kaserne og Beredskabsstyrelsen Sydjylland medvirker til at sikre synergi og udviklingspotentiale til den militære operative struktur og anvendelse af ”GOCO” princippet (Government Owned, Contractor Operated).

Page 3: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

VisionACE DENMARK vil være en af flyproducenternes anbefalede samarbejdspartnere inden for vedligehold, drift og produktion af luftfartøjer.

MissionACE DENMARK medvirker til at sikre danske erhvervsinteresser ved at bidrage til vækst og skabelsen af arbejdspladser i Danmark inden for højteknologisk flyvedligeholdelse og relate-rede brancher. Dermed skabes og fastholdes arbejdspladser i Danmark, der eller sandsynlig-vis ville være flyttet til udlandet.

ACE DENMARK vil ligeledes, i et tæt samarbejde med forsvaret, komplementere den militæ-re operative vedligeholdelsesstruktur, med henblik på, at styrke danske sikkerhedsinteresser ved at støtte og skabe forudsætninger for en høj operativ rådighedsgrad på danske militære luftfartøjer.

ACE DENMARK opnår, fastholder og udvikler sin position ved:at tiltrække, rekruttere og fastholde de dygtigste og mest motiverede medarbejdere til ACE DENMARK,

at tilbyde opgaver og et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives professionelt og menneskeligt,

at involvere og engagere kunder med henblik på at målrette og tilpasse ydelser til kundens behov,

at fastholde overblik over kundens behov, for derigennem at introducere optimale og kun-detilpassede løsninger,

at udnytte nærhed mellem ACE DENMARK og den klynge af militære anlæg og installationer, som i dag er hjemmehørende i Syddanmark og Haderslev-området, hvorved teknologisk og ope-rativ synergi opnås,

at sikre danske sikkerhedsinteresser gennem en langsigtet høj forsyningssikkerhed og der-af afledt høj grad af operativ rådighedsgrad på de omfattede luftfartøjer.

For at kunne deltage i ACE DENMARK samarbejdet skal firmaer være certificerede (EASA PART 145) og anbefalet af flyproducenten, som en ”Best Value Partner” inden for deres re-spektive kompetenceområder.

Page 4: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

StrategiOvenstående vision og mission skal underbygges af en strategi, hvor ACE DENMARK gennem ambitiøse og visionære aktiviteter, målsætninger og mål vil opnå de resultater, der konstant understøtter ACE DENMARK’s mission og fører ACE DENMARK frem mod organisationens vi-sion.

Det er helt afgørende for succes, at der indledningsvist etableres en opbakning til et projekt, som skal skabe fundamentet for at opbygge ACE DENMARK. Denne opbakning skal opnås fra Forsvaret, de politiske beslutningstagere samt ikke mindst producenter af de danske militæ-re luftfartøjer.

Forsvarets rolleEn succesfuld etablering af ACE DENMARK forudsætter støtte og opbakning fra forsvaret. Der skal derfor etableres en engageret og målrettet indsats omkring etablering af et samarbejde mellem forsvaret og den private industri, efter princippet om GOCO. Det er her af afgørende betydning, at forsvaret indgår helhjertet og engageret i samarbejdet. Det er vurderingen, at ACE DENMARK kan bidrage til den omstilling, som flyvevåbenet skal gennemgå fra F16 til F35, samt til effektivisering af flyvevåbenets ressourcer.

For at ACE DENMARK skal kunne etableres i en størrelse, som gør en forskel, forudsættes det, at relevante forsvarsfaciliteter, -kompetencer og -opgaver bringes i spil:

FaciliteterDette indebærer, at facilliter og områder på Flyverstation Skrydstrup, som kan frigøres, stilles til disposition for ACE DENMARK aktiviteter. Flyvevåbnet er allerede i færd med overgå til et centraliseret one-line koncept i flyvestationens vestlige ende. Herved vil faciliteter og byg-ninger (kontorer/hangarer/lagre m.v.) i flyvestationens østlige ende kunne frigøres. Tilsva-rende findes der en række områder og faciliteter i flyvestationens nordlige område, der med fordel kan frigøres til ACE DENMARK aktiviteter. Hertil kommer, at der vil være en reduktion i antallet af nye kampfly, som muligvis yderligere vil reducere behovet for faciliteter til Fighter Wing Skrydstrup.

Det vil være oplagt, at ACE DENMARK tænkes ind i de nuværende etablissementstilpasninger på Flyvestation Skrydstrup, som følge at implementering af nyt kampfly og Flyvestationens nye status som NATO Core Airbase, hvor der skal laves en række tilpasninger.

Her tænkes eksempelvis på at adgang til ACE DENMARK faciliteter tænkes ind i f.eks. de kom-mende tilpasninger af flyvestationens vejnet, taxibaner og øvrig infrastruktur (vand, el, etc.). Den fælles fysiske forankring mellem ACE DENMARK og det operative miljø er væsentligt, da det er i det operative miljø man får input til nye krav, samt feedback om holdbarhed og anven-delighed af de produkter, der produceres i ACE DENMARK. Et tæt samarbejde og synergi med den operative kunde vil således medvirke til at optimere ACE DENMARK’s produkter.

Det anbefales tillige at analysere i hvilket omfang Vojens Lufthavns bygninger og lufthavnens øvrige arealer kan indgå i ACE DENMARK.

Page 5: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

Faciliteter i den øvrige forsvarsklynge herunder Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, Haderslev Kaserne og Beredskabsstyrelsen Sydjylland bør tillige indgå i GOCO overvejelserne med henblik på, at ACE DENMARK kan anvende eventuelt overskydende kapacitet.

KompetencerEn afgørende forudsætning for at få de nødvendige civile godkendelser (eks. EASA PART 145) til at vedligeholde flykomponenter er, at man råder over certificerede og erfarne medarbej-dere indenfor det flytekniske område. Også her kan Forsvaret bidrage med deres nuværende veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere.

Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at grund- og efteruddanne civile ACE DENMARK medarbejdere inden for det fly-tekniske område. Dette kan med fordel gennemføres i et samarbejde med civile uddannel-sesinstitutioner på alle niveauer og et sådant samarbejde vil eventuelt kunne tiltrække nye uddannelsesinstitutioner til området.

OpgaverFlyproduktion og flyvedligeholdelse er et relativt begrænset og krævende marked, hvorfor der er relativt få betydende udbydere. For at kunne gøre sig gældende på højeste niveau, er det afgørende at mindre lande med få militære fly koncentrerer deres indsats. Dette indebærer at forsvaret og staten udviser fornøden vilje til engagement for at skabe de fornødne nationale forretningsmæssige forudsætninger for ACE DENMARK. Dette betyder for forsvaret, at opgaver der kan høre hjemme i rammen af ACE DENMARK overføres hertil.

Disse opgaver er i dag typisk placeret i hovedværkstedsstrukturen, den struktur der i forsva-ret går under betegnelsen vedligeholdelsesniveau 2 (VN2), niveauet kendes også som D-level (Depot Level).

Af eksempler der ligger lige for, er den nuværende VN2 vedligeholdelse af flymotorer til F-16 og helikoptere. Vedligeholdelse af flymotorer er en af de mest krævende og omkostningstun-ge facetter af flyvedligehold. Forsvarets VN2 flymotorvedligeholdelse gennemføres i dag på Skrydstrup og i Korsør, hvor der i dag rådes over globalt anerkendt kompetence og erfaring. Flymotorvedligeholdelsen indgår som sådan ikke på det operative vedligeholdelsesniveau, (den struktur der i forsvaret går under betegnelsen VN1 (vedligeholdelsesniveau 1/niveau-et omfatter operational- og intermediate level (O-level og I-level) og vil således umiddelbart kunne overføres til ACE DENMARK.

VN2 Motorvedligeholdelseskapaciteten vil kunne udvikle sin opgaveportefølje til at omfatte andre landes motorer af tilsvarende type og vil tillige kunne udbygges til vedligehold af andre flymotortyper.

Af andre opgaver kan nævnes støtte til vedligehold og drift af F-16, i flyets resterende levetid frem mod 2024.

Page 6: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

I en del af denne periode vil forsvaret i en overgangsfase, hvor F-16 udfases og et nyt kampfly implementeres, skulle operere og vedligeholde to typer kampfly på Flyvestation Skrydstrup. Denne dobbeltopgave vil udfordre den eksisterende vedligeholdelsesstruktur, og det vil være oplagt at ACE DENMARK inddrages i at løse opgaver på f.eks. eftersyn og de nødvendige min-dre strukturprogrammer på F-16.

ACE DENMARK bidrager til at udmønte Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv - ”Open for Business”, hvoraf det bl.a. fremgår, at forsvaret skal vedligeholde og udvikle samarbejdet med industrien og dennes interesseorganisationer, herunder være opmærksomme på muligheder for støtte til industrien.

Politisk opbakningUdover forsvarets opbakning vil opbakning fra det politiske niveau være afgørende.

Haderslev Kommune har allerede etableret en dialog på statslig og regionalt niveau.

Haderslev Kommune vil intensivere disse indledende initiativer ved møder med politiske be-slutningstagere.

Flyproducenternes og industriens rolleDer skal skabes opbakning fra producenter af luftfartøjer til ACE DENMARK.

Som udgangspunkt stiles der mod Lockheed Martin Aerospace (LMA), der udgør ”bagtæppet” for al aktivitet relateret til en række af forsvaret fly, herunder F35/JSF. Det vurderes, at værre en meget væsentlig forudsætning for at kunne agere indenfor vedligehold af fly produceret af LMA.

Det eksisterende mangeårige samarbejde med LMA omkring F-16 og C-130J skal videreføres og udvikles. Forsvaret har senest anskaffet helikopteren Seahawk og nu også JSF, begge LMA luftfartøjer. Der er derfor et forventeligt samarbejde med LMA på minimum en 40-årig tidshorisont. Det skal i den forbindelse bemærkes, at industrisamarbejdet aftales direkte mellem forsvaret og LMA.

Haderslev Kommune vil opfordre til at idéerne bag ACE DENMARK indgår i forbindelse med JSF kontraheringsfasen, hvor også aftaler omkring drift og vedligehold af JSF skal drøftes.

Det er vurderingen, at Danmark allerede besidder en gunstig position som følge af deltagelse i udviklings- og produktionssamarbejdet omkring JSF.

De allerede indgåede kontrakter mellem LMA og de danske leverandører skal plejes og vide-reudvikles og de overvejede mulige samarbejdspartnere for LMA i f.m. typevalgsundersøgel-serne skal forfølges, herunder i særlig grad samarbejde omkring drift og vedligehold. Producenten af motoren til det nye kampfly skal ligeledes kontaktes med henblik på, at opnå en eventuel kontrakt mellem Pratt & Whitney United Technologies (USA) og en dansk leve-randør, eventuelt det danske forsvar. Fighter Wing Skrydstrups motorværksted besidder den nødvendige ekspertise og har rigtig gode resultater med vedligeholdelse af Pratt and Whit-neys F-16 motor.

Page 7: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

Forsvaret anvender allerede i dag en række civile firmaer til vedligeholdelse af de militære luftfartøjer, men det ses ligeledes, at det i høj grad sker i udlandet. Inden for rammen af ACE DENMARK vil der være mulighed for at enkelte af disse firmaer kan tilknyttes, hvorved der kan skabes danske arbejdspladser betalt af det danske forsvar.

Danske industrivirksomheder, Dansk Metal, Dansk Industri og FAD (Forsvars- og Aerospacein-dustrien i Danmark) vurderes at kunne støtte idegrundlaget.

HandlingsplanIndledningsvis vil Haderslev Kommune indlede en dialog med forsvarsministeren, erhvervs-ministeren og Region Syddanmark.

Desuden vil Haderslev Kommune introducere ACE DENMARK for forsvaret / flyvevåbenet re-præsenteret vednyt kampfly-kontoret ved direktør Lone Lindsby og kontorchef Thomas Petersen.Dansk industri og Dansk Metal. Lockheed Martin Aerospace (LMA), Pratt & Whitney United Technologies (USA) m.fl.Formålet er at etablere en fælles opfattelse af programmets gevinster, hvilket bl.a. er en vig-tig faktor m.h.t. at holde fokus og binde programmet sammen.De identificerede gevinster vil være styrende for design, organisering m.v. for ACE DENMARK.

Haderslev Kommune har allerede startet en møderække med relevante danske samarbejds-partnere, beslutningstagere m.fl.. Forliget af 9. juni 2016 om køb af kampfly og beslutning om placering på Flyvestation Skrydstrup må forventes at kunne fremme visionerne for etab-leringen af ACE DENMARK, idet der i aftalens sidste afsnit hedder følgende: "Forligspartierne er enige om, at der skal gøres en særlig indsats for at fremme dansk erhvervs muligheder for medproduktion af flyene, og der etableres til formålet en faciliteringsmekanisme".

Page 8: Ace Denmark...veluddannede og erfarne civile og militære flymekanikere. Hertil kommer, at Forsvaret råder over en certificeret uddannelseskapacitet, der vil kunne medvirke til, at

H. P. GeilBorgmester+45 21 69 64 [email protected]

Willy FeddersenKommunaldirektør+45 21 28 46 [email protected]

Kontakt: