act klima

40
DE HEMMELIGE KLIMA-SYNDERE PAS PÅ – SØEN FALDER NED s.28 s.36 VANDET STIGER - DRUKNER DANMARK? s.10 s.4 + SÅDAN FÅR DU DØD-DÅRLIG MAVE + ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD + KISHORS DAGBOG s.16 naboens datter” “Jeg skal redde FLYGTEDE FRA VANDET: 12-årige Min troede, han skulle drukne KLAR TIL NÆSTE OVERSVØMMELSE INTERVIEW MED ET VILDT VEJRFÆNOMEN: Fem hurtige til monsunen s.8 DILEMMA: Hvad vil DU redde? s.19

Upload: rode-kors

Post on 08-Mar-2016

219 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Røde Kors magasin til elever i mellemtrinnet

TRANSCRIPT

Page 1: Act Klima

DE HEMMELIGE KLIMA-SYNDERE

PAS PÅ – SØEN FALDER NED

s.28

s.36

VANDET STIGER - DRUKNER DANMARK?

s.10

s.4

+ SÅDAN FÅR DU DØD-DÅRLIG MAVE + ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD + KISHORS DAGBOG

s.16naboens datter” “Jeg skal redde

FLYGTEDE FRA VANDET:

12-årige Min troede, han skulle drukneKLAR TIL NÆSTE OVERSVØMMELSE

INTERVIEW MED ET VILDT VEJRFÆNOMEN: Fem hurtige til monsunen

s.8

DILEMMA:Hvad vil DU

redde?

s.19

Page 2: Act Klima

Act … KLIMA

Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning. Det er målrettet 5.-6. klasse.

Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for portoen.

Redaktionen er afsluttet april 2009

Udgivet af Dansk Røde Kors med støtte fra Danida

Redaktion: Sune Gylling Æbelø (ansv.), Ilse Lærke Kristensen, Andreas Marckmann Andreassen, Mette Stentoft

Pædagogisk konsulent: Henrik Elling

Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank

Layout: DR Design

Forsidefoto: Jakob Dall

Tryk: Handy Print A/S

Tak til: Jørgen Kristensen, Ulla Dons, Knud Falk, Nepal Røde Kors og ICIMOD for idéudvikling, support og faglig sparring

© Dansk Røde Kors april 20091. udgave, 1. oplag, oplag: 15.000ISBN: 978-87-92283-10-8

Dansk Røde KorsPostboks 2600Blegdamsvej 272100 København ØTelefon: +45 35 25 92 [email protected]/skole

NÅR KATASTROFEN RAMMER [s.4]

4 Vandet ødelagde alt8 Fem hurtige til monsunen10 Drukner Danmark?12 Maden er sandet til14 Sådan får du død-dårlig mave

MAN KAN GØRE EN MASSE [s.15]

16 Jeg skal redde naboens datter19 Hvad vil DU redde?20 Kishors dagbog22 Klar til katastrofen

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD [s.24]

26 Lukket og slukket 16 timer om dagen28 De hemmelige klima-syndere30 Det koger over det hele

VAND – VEN OG FJENDE [s.32]

34 Fra byen til bjerget36 Pas på – søen falder ned38 Himalaya – Asiens vandtank

Vidste du, at Nepal ...• ligger i Asien mast inde mellem de

to kæmper Indien og Kina.

• er helt fladt mod syd, men har nogle af verdens højeste bjerge mod nord. Blandt andet det højeste af dem alle, Mount Everest.

• har cirka 28.500.000 indbyggere og er tre gange så stort som Danmark.

• er Asiens fattigste land.

• har en dagtemperatur på cirka 30 grader om sommeren og 20 grader om vinteren.

2 INDHOLD act_KLIMA

Page 3: Act Klima

”JEG SKAL REDDE NABOENS DATTER”Kishor er kun 12 år, men har allerede oplevet fle-re oversvømmelser. Det er kun et spørgsmål om tid, før den næste kommer, og så er det Kishors opgave at redde naboens datter i sikkerhed. [s.16]

DET KOGER OVER DET HELEI hovedstaden Kathmandu er der fuld knald på. Gudestatuer, templer, hellige køer, hellige aber, røgelse, mærkelig mad og vilde farver er over det hele. Samtidig er det Asiens fattigste hovedstad. [s.30]

VANDET ØDELAGDE ALTVejret er gået amok i Nepal. Regn-tiden er blevet voldsommere og mere uforudsigelig. Min og hans mor måtte flygte ind i skoven, da oversvømmelsen tog deres hjem og deres husdyr. Med nød og næppe overlevede de selv. [s.4]

PAS PÅ – SØEN FALDER NEDI Himalayabjergene i Nordnepal ligger en masse is og sne, som smelter på grund af klimaforandringerne. Vandet danner nogle steder store søer, som er til fare for de mennesker, der bor i bjergene. Søerne kan nem-lig falde ned i hovedet på dem og skylle hele byer væk. [s.36]

foto

: Jak

ob

Dal

l

foto

: Jak

ob

Dal

l

foto

: Jak

ob

Dal

l

foto

: Jak

ob

Dal

l

INDHOLD act_KLIMA 3

Page 4: Act Klima

foto

: Jak

ob

Dal

l

4 NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

Page 5: Act Klima

En kæmpe oversvømmelse vendte op og ned på livet for 12-årige Min Bahadur Bhul og hans mor. Vandet smadrede deres hus og tvang dem på flugt ind i junglen.

Hvor skulle de også flygte hen? Det har regnet så voldsomt hele natten, at floden er gået over sine bredder og nu fosser igennem hele landsbyen. De mange lerhuse står som små øer midt i den rivende strøm.

Vandet steg og steg Uden for huset driver krukker, affald, ba-skende høns og andre ting og sager fra folks huse forbi i rasende fart. Få meter fra huset brøler køerne af skræk. Strøm-men er så kraftig, at de næsten ikke kan stå fast. Vandet går nu Min til knæene, og selv om der ikke er særlig langt hen til dyrene, vil han blive revet med af strøm-men, hvis han bevæger sig ud.

”Der var ikke noget, vi kunne gøre for at redde dem. Vi var bare nødt til at tænke på os selv,” fortæller Min.

lokken er syv om morgenen, da Min Bahadur Bhul vågner ved, at hans mor rusker i ham.

”Min, vågn op! Floden stiger, og vandet er på vej ind i huset. Vi må flygte.”

Fortumlet og søvndrukken kigger Min sig omkring i den lille lerhytte. Da han ser, at gulvet allerede er dækket af vand, bliver han lysvågen og springer ud af sengen. På bare tæer løber han over det våde gulv hen til døren og kigger ud. Der er vand overalt, og det stiger så hurtigt, at det allerede er for farligt for Min og hans mor at forsøge at komme væk fra huset.

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA 5

Page 6: Act Klima

undt om fra nabohusene kan de høre råb om hjælp, som blander sig med kvægets brølen og

vandets brusen. Inde i huset sejler gryder, sivkurve og skamler rundt i det stigende vand, der for hvert minut bevæger sig længere op ad Mins krop.Sammen forsøger Min og hans mor at samle nogle få af deres ting, som endnu ikke er ødelagt af vandet. Men inden længe når vandet Min til halsen, så de må opgive at redde mere og flygte op på husets tag for at redde deres eget liv. Det er kun en halv time siden, Min blev vækket af sin mor, men på den tid er byen blevet forvand-let til en stor mudret suppegryde.

Strømmen tog dyreneImens Min og hans mor sidder gen-nemblødte på taget, kæmper dyrene for livet i det brune, brusende vand ne-denfor, og Min kan se frygten i deres opspilede øjne. En af gederne driver så tæt forbi huset, at han kan få fat i den og redde den op på taget. Men den anden ged og alle køerne kan de ikke redde, og må bare se på, imens de brølende af rædsel bliver revet med af strømmen.

I dag er det tre måneder siden, at van-det kom. Min kan stadig se dyrenes bange øjne for sig, og om natten kan han høre dem brøle.

“Hvis bare jeg havde været stor og stærk, kunne jeg have reddet dem. Men jeg kunne ikke gøre noget,” siger

han.

Var bange for at døFørst efter at have siddet tre timer på taget blev Min og hans mor reddet. Nogle unge mænd kom svømmende og kastede et langt elkabel op til dem, som de greb fat i. Over en kilometer blev de trukket gennem den kraftige strøm, før de kunne komme op på land og i sikkerhed på skolen, som lå så højt, at vandet ikke var kommet derop.

“Det var først, da vi kom til skolen, at jeg troede på, vi havde reddet livet. Indtil da var jeg bange for, at det skulle gå os lige-som med dyrene,” fortæller Min.

Allerede dagen efter var vandet sunket så meget, at de kunne tage tilbage og se huset.”Jeg græd, da vi kom derhen. Vægge-ne var helt væk, og alle vores ting var enten væk eller ødelagt af vandet. Der var mudder over det hele,” siger han.

Bor i en græshytteMin og hans mor bor indtil videre i en græshytte, som de selv har bygget. De er flygtet ind i junglen sammen med omkring 350 andre familier, som også fik ødelagt deres huse. Heldigvis var der kun en enkelt, der druknede, men mange mistede alt, hvad de ejede.Hverken Min eller hans mor tør flytte tilbage til byen, hvor de boede før, så indtil videre må de klare sig med græshytten. Sammen med de andre familier venter de på, at regeringen skal give dem et nyt sted at bo, for de må ikke blive boende i skoven.

6 NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

Page 7: Act Klima

OVERSVØMMELSEN ÅD RISENI Nepal er der hvert år nogle måneders regntid, som kaldes monsu-

nen. Det meste af årets regn kommer i de måneder.

Da katastrofen ramte i år, var monsunen lige overstået, og i lands-

byen var alle glade for, at de var sluppet for de oversvømmelser, der

nogle gange kommer, når der løber for meget vand i floden. Risen

stod klar til høst på markerne og manglede kun en lille smule vand

mere for at være helt perfekt. Derfor blev alle glade, da det begyndte

at regne lidt den 17. september om aftenen. Nu ville risen blive rigtig

god. Men i løbet af natten blev regnen voldsommere, og om mor-

genen var der faldet så meget vand, at floden strømmede over sine

bredder, ind over rismarkerne, hvor risen blev ødelagt, og op i lands-

byen, hvor beboerne vågnede til vand på gulvet.

MINS FAR ER DØDFor to år siden døde Mins far af en syg-dom. Min og hans mor ved ikke, hvad han fejlede, for der var ingen læge i byen, der kunne undersøge ham eller hjælpe.Efter hans død har Mins mor ikke råd til at gå derhjemme og passe huset. Hun må arbejde for andre folk for at tjene penge. Enten i deres marker eller i deres huse.

foto

: Jak

ob

Dal

l

foto

: Jak

ob

Dal

l

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA 7

Page 8: Act Klima

INTERVIEW:

“Hvem er du egentlig? Jeg er en særlig vind, der blæser mellem havet og landjorden. Jeg er især berømt for de kæmpe regn-vejrsskyer, jeg fører med mig. Siger du monsun, siger folk MONSTER-REGNVEJR! På et par døgn kan jeg nemlig smide lige så meget regn, som Dan-mark får på et helt år. Og det skaber oversvømmel-ser, ødelæggelser og jordskred. Men jeg gør også stor gavn, for både planter, dyr og mennesker i mit »arbejdsområde« behøver mit vand for at overleve.

Hvorfor har du sådan et mærkeligt navn?Monsun betyder årstid på arabisk. Jeg slår nemlig kun til på en bestemt årstid: sommeren. Der er det varmest. Og så kan jeg lave vanddamp fra havet om til regn inde over land. En hel masse regn!

Monsunen bliver vådere og voldsommere. »act KLIMA« har interviewet et vildt vejrfænomen, som klimaforandringerne gør endnu vildere.

Har klimaforandringerne nogen betydning for dig? Jeps, det kan du tro. Når temperaturen på kloden stiger, bliver min luft varmere. Og varm luft kan indeholde mere vand. Og mere vand giver selvfølgelig mere regn ... og flere over-svømmelser og ødelæggelser. Jeg kommer heller ikke længere til aftalt tid, men noget før eller senere – og det driller bønderne, som vil så deres marker, så det passer med regntiden.

Kommer du nogensinde til Danmark?Nej for dælen! Der er alt for koldt, så jeg kommer nok ikke forbi foreløbig. Men jeres regnvejr bliver mere monsun-agtigt i fremtiden. Klimaforandringerne sørger nemlig for, at I får voldsommere og voldsommere regn. Men altså ikke noget nær, hvad jeg kan præstere.

Hvor hænger du mest ud? Jeg slår til ved kysterne tæt på Ækvator, især i Asien: Kina, Nepal, Indien, you name it. Her kan jeg nemlig få dejlig varm fugtig luft fra havet, som jeg blæser ind mod bjergene. Og oppe ved bjergtinderne er der isnende koldt. Så bliver dampen og fugten også kold. Og når damp og fugt bliver koldt, bliver den til: VAND. Vand, der øsregner ned i hovedet på folk.

FEM HURTIGE TIL MONSUNEN

8 NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

Page 9: Act Klima

KRAFTIG REGN: Regnvejret bliver kraftigere og kraftigere. Regnen kan få floder til at gå over deres bredder og lave oversvømmelser, der smadrer alt i nærheden: marker, veje og huse.

STORME OG ORKANER: Når temperaturen i havene stiger, kan orkaner og storme vokse sig kæmpestore. Den hårde blæst kan ødelægge en masse i sig selv. Og så laver den store bølger, der smadrer og oversvøm-mer kysterne.

VERDENS VILDESTE VEJR ...

EKSTREM VARME OG TØRKE: Nogle steder er ved at drukne i vand. Andre steder har desperat brug for regn. For eksempel er Sydeuropa godt træt af vandmangel og hedebølger. Blandt andet kan det varme vejr tørre skovene ud og sætte fut i skovbrande.

... bliver endnu vildere, når klimaet forandrer sig:

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA 9

Page 10: Act Klima

BRUNT VAND OG DØDE EDDERKOPPER

Havene stiger, vinteren bliver

varmere, og sommeren bliver vådere.

Det betyder flere oversvømmelser.

Klimaforandringerne kan også

mærkes i Danmark.

Vandet sprøjtede op i en stråle fra toilettet i 13-årige Idas kælder. Det blev ved og ved, og hele gulvet i kælderen endte med at være oversvømmet.

"Det var ulækkert, for vandet stank af toilet. Det var brunt og beskidt, og der flød døde edderkopper og nullermænd rundt i det," siger Ida og rynker på

næsen.

“Jeg blev ked af det, fordi jeg vidste, at nogle af vores ting var gået i stykker. Min far gik derned med gummistøvler på for at redde noget, men det meste af det, han havde med op, var gået i stykker. Alt vores julepynt var ødelagt,” siger Ida.

Kælderen blev oversvømmet flere gange i løbet af sommeren, hvor der faldt rigtig meget regn. Kloakrørene er bygget, engang hvor der ikke skulle være plads til så meget vand i dem. Men der kommer mere og mere regn ad gangen i Danmark, og det er der ikke plads til i kloakken.Da Idas familie bor i en dal, løber vandet ned til dem.

VANDET GIK HERTIL

foto

: Jak

ob

Dal

l

foto

: Jak

ob

Dal

l

10 NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

Page 11: Act Klima

HUSENE HAR FÅET STYLTER PÅMange af Danmarks småøer er enormt flade. Derfor bliver de tit oversvømmede. Når klimaet bliver varmere, smelter isen i Grøn-land og ved polerne, og havet stiger. Samtidig kommer der vildere storme og kraftigere regn. På den måde bliver risikoen for over-svømmelser på de små øer endnu større.

Rømø er en af Danmarks fladeste øer, og her er de begyndt at bygge husene på høje pæle, så der ikke kommer vand ind på stue-gulvet. Haven og terrassen har de smidt op på taget.

HELE ØEN BLEV HENTET I HELIKOPTEREn af Danmarks mindste øer hedder Lilleø. Her bor kun 11 mennesker, og så vokser der en masse æbler. Den berømte kok Claus Me-yer har nemlig en æbleplantage derude. Øen ligger helt nede ved havets overflade, og der-for er der bygget diger rundt om for at holde vandet væk. Men i 2006 var hele øen lige ved at forsvinde totalt. Under en vild storm sprang digerne, og næsten hele øen blev oversvømmet. I sidste øjeblik blev beboerne reddet af en politihelikopter.

LILLEØS BEBOERE BLEV REDDET FRA OVERSVØMMELSEN I HELIKOPTER

foto

: Ku

ben

Byg

foto

: An

der

s K

nu

dse

n,L

olla

nd

-Fal

ster

s Fo

lket

iden

de

foto

: An

der

s K

nu

dse

n,L

olla

nd

-Fal

ster

s Fo

lket

iden

de

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA 11

Page 12: Act Klima

Hver dag dør 24.000 mennesker af sult eller dårlig ernæring rundt om i verden.

Kilde til tal: drk.dk

Alle markerne i Jhaljhaliya er blevet kvalt under et tykt lag sand, som oversvømmelsen har slæbt med sig. Kun græs og ukrudt vokser her nu.

I Jhaljhaliya får alle deres mad fra rismarkerne. Normalt står de grønne planter tæt op ad hinanden i lange rækker og stritter. Men efter oversvømmelsen ser det mærkeligt ud. Marken er blevet helt flad og dækket af et tykt lag sand.

Vandet har hvirvlet en masse jord, sand og sten op og taget det med. Det har nu dækket rismarkerne helt til, og planterne ligger dybt under sandet. De fleste er ødelagt.

Folkene i Jhaljhaliya bliver ikke bare ramt af en oversvømmelse, men får en sultkatastrofe oveni! Sådan er det tit. Under oversvømmelse eller tørke dræber vejret både korn og kvæg. Og hvis der ikke kom-mer hjælp, tager det i sidste ende livet af menneskene.

foto

: Jak

ob

Dal

l

12 NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

Page 13: Act Klima

Frivillige fra Nepal Røde Kors deler ris ud. Blandt andet til kvinderne, som er iført den traditionelle sari.

foto

: Jak

ob

Dal

l

NØDHJÆLPSPAKKEN:-hvad er der i?

DIN KLASSE KAN BESTILLE PROTEINKIKS, HVIS I VIL SMAGE. Skriv til [email protected]

Kilde til tal: drk.dk

I Nepal deler Røde Kors nødhjælpspakker ud. Her kan du se, hvad der er i sådan en pakke.

Den vigtigste mad i hele Asien er ris. Derfor er der altid ris i en nødhjælpspakke. Der er 410 gram ris per person til en dag. Tit er der også nudler i.

I Nepal spiser alle dhaal ved siden af maden. Dhaal er en suppe lavet af maste linser. I Nepal er der 60 gram linser per person til en dag, som familien kan lave til dhaal.

I Danmark er det et problem, at mange får for meget fedt. I Nepal er det et problem, at mange får for lidt. Det kan man dø af. Derfor er der 25 gram olie per person til en dag. Det kan man for eksempel stege noget kød i, ligesom vi gør herhjemme.

Salt er også vigtigt for kroppen, blandt andet fordi det hjælper med at holde på den væske, vi drikker. Der er 7,5 gram salt per person til en dag i pakken.

Tøj og tæpper er vigtige ting, hvis man ikke skal fryse om natten. I Nepal får kvinderne også en sari: Det er en lang kjole, som de fleste kvinder går i til daglig.

HVIS DET HASTER: Nogle gange er der ikke tid til at få rig-tig mad frem, inden nogen dør af sult. Så derfor bruger Røde Kors proteinkiks. Hver kiks indeholder næring nok til, at man kan overleve ved kun at spise kiks, men kun i kort tid.

fo

to: J

ako

b D

all

fo

to: J

ako

b D

all

NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA 13

Page 14: Act Klima

DIN KLASSE KAN BESTILLE VANDRENS-

NINGSTABLETTER, HVIS I VIL PRØVE. Skriv til [email protected]

SEKS ØRE FOR EN LITER RENT VANDI Røde Kors’ nødhjælpspakker er der tabletter, som du kan rense drikkevandet med. Tabletten skal bare opløses i en liter vand, og så kan du drikke det uden at blive syg.

DIARRÉ DRÆBERDårlig mave – diarré – er en af de største dræbere blandt små børn i fattige lande. Det er især beskidt vand, der gør både børn og voksne syge.

4. Sørg for at opholde dig langt fra læger, medicin og rent vand, når du først begynder at få ondt i maven.

SÅDAN FÅR DU

DØDDÅRLIG MAVE Det kan godt lade sig gøre at skide sig selv ihjel. Hvis bare man har tilpas dårlig mave, løber kroppen til sidst tør for væske. Og uden væske kan kroppen ikke overleve.

1. Smag på vandet fra vandpytter og lignende.

2. Placer lokummet i køkkenet (så du sikrer flest mulige bakterier i maden)...

3....og lad være med at vaske hænder, når du har været på tønden.

DET KOSTER KUN 6 ØRE AT RENSE EN LITER VAND!

Du kan hjælpe den død-dårlige mave på vej på flere måder:

14 NÅR KATASTROFEN RAMMER act_KLIMA

Page 15: Act Klima

DØDDÅRLIG MAVE Nepal har nogle af verdens højeste bjerge. Men i syd er landet fladt som en pandekage, og når det regner meget voldsomt, kan vandet ikke komme væk. Derfor har oversvømmelser altid været et problem her, og i landsbyerne har folk været vant til, at floden indimellem flød over.Tidligere gik der mange år imellem oversvømmelserne. De var heller ikke så voldsomme. Men nu har klimaet ændret sig, og vandet kommer så tit – og på overraskende tidspunkter, at befolkningen ikke kan klare sig uden hjælp. Vandet ødelægger risen og dækker markerne med sand, som er skyllet med ned fra bjergene, så der ikke mere kan dyrkes noget.

Røde Kors er en af de organisationer, der hjæl-per, når oversvømmelsen kommer.

MASSEMAN KAN GØRE EN

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA 15

Page 16: Act Klima

fo

to: J

ako

b D

all

16 MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

Page 17: Act Klima

”Jeg kan huske, at der var en lille oversvømmelse for fem år siden, men jeg har aldrig oplevet noget som den oversvømmelse, der var i år. Jeg troede, at hele min familie skulle drukne,” fortæller Kishor Kumar Chaudhary.

Han bor sammen med sin familie i landsbyen Bishan-pur, som blev hårdt ramt af en oversvømmelse for tre måneder siden.Heldigvis ligger familiens hus på en lille forhøjning, så vandet kunne ikke nå helt derop, men de fleste af naboerne måtte flygte fra deres hjem, indtil vandet havde trukket sig tilbage. Og da var mange af murene skyllet væk, fordi husene er bygget af strå, ler og kolort, så familierne skulle bygge murene op igen næsten fra bunden.

”Der skete ikke noget med vores hus, så jeg kunne løbe hen og hjælpe nogle af naboerne i stedet for,” fortæller Kishor.

Flere af landsbyens andre børn og unge hjalp også med at redde blinde og gamle, som ikke selv kunne flygte. Men fordi landsbyen ikke var forberedt på den store oversvømmelse, var det ikke blevet aftalt, hvem der skulle gøre hvad. Så mange ting og meget ris blev ikke reddet fra vandmasserne. Det har byens beboere lært af, så nu er der lagt en plan for, hvad de skal gøre, hvis der kommer en ny oversvømmelse.”Jeg skal redde naboens datter,” fortæller Kishor stolt. Han har både en storebror og en storesøster, som kan hjælpe derhjemme. Men naboens datter Sumit har ingen større søskende, så der er mere brug for, at han hjælper hende.Siden oversvømmelsen har Kishor lært førstehjælp, og hvordan man redder andre med redningsvest og reb.

”Det er jeg glad for. Så kan jeg bedre hjælpe, når der kommer oversvømmelse igen,” siger han.

12-årige Kishor Kumar Chaudhary er sikker på, at der kommer en over-svømmelse igen. Det er bare et spørgsmål om hvornår. Og til den tid er det hans ansvar at redde naboens datter på fem år. Hun har nemlig ingen storebror selv.

fo

to: J

ako

b D

all

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA 17

Page 18: Act Klima

BØFFELEN PÅ SKOLENS TAG Kishor Kumar Chaudharys skole blev også oversvøm-met. I stueetagen stod vandet næsten op til loftet, og en masse vigtige papirer på kontoret blev ødelagt. Men skolen er den eneste bygning i byen med to eta-ger, så derfor blev en masse familier reddet op på 1. sal, da vandet drev dem ud af deres huse.

”Der boede 50-60 mennesker på sko-len de første to dage,”fortæller skoleinspektøren, Ram Krishna Chaudhary.”Men deres ting var her i flere uger, imens de byggede husene op igen, og der lå ris til tørre overalt på taget,” fortsætter han.Der var også en bøffel, som var svømmet hen til sko-len. Den fik de reddet op på taget sammen med risen.

”Det var let nok at få den derop, fordi vandet var så højt. Men da vandet var sunket, var den bange for at hoppe ned igen,”husker Ram Krishna Chaudhary.”Vi prøvede at få den til at gå ned ad en rampe, vi havde lavet, men den ville hverken frem eller tilbage, fordi den kunne se, at der var mange meter ned,” for-tæller han.Til sidst måtte de give den bind for øjnene, så den ikke kunne se, hvor langt der var ned.

”Og så var det, som om den fuldstæn-dig glemte, hvor den var, så den gik lige så pænt ned ad rampen, så ejeren kunne trække den med hjem igen,” griner skoleinspektøren.

VANDET ER GUDERNES STRAF

Kishors bedstefar, Chulu Ram Chaudhary, er 65 år og

født her i Bishanpur. Aldrig i sit liv har han oplevet så

voldsom en oversvømmelse som den i år.

”Og min egen far, som er død for længe siden, har hel-

ler aldrig fortalt om noget lignende,” siger bedstefaren,

som tror, at guderne har en finger med i spillet.

”Det her er så voldsomt, at det kan

intet menneske gøre. Guderne må

have været vrede på os, og så har de

ødelagt høsten som straf. Heldigvis

lod de os beholde livet,”

siger han.

Selv om det gik godt denne gang, og hele familien

overlevede, er bedstefaderen utryg ved at bo så tæt på

floden.”Faren lurer jo lige udenfor, så hvordan skal jeg sove

trygt? Næste gang er det ikke sikkert, at det er muligt at

redde børnene,” frygter han.

Til hverdag leger eleverne på skolens tag, men under oversvømmelsen holdt de hjemløse familier – og en enkelt bøffel – til deroppe.

fo

to: J

ako

b D

all

f

oto

: Jak

ob

Dal

l18 MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

Page 19: Act Klima

DILEMMA:

1 Der står en stor tønde ris inde i hytten. Risen skal kastes op på taget, hvis I skal have noget at spise, når vandet er væk.

2 Familiens to køer står bundet på den anden side af floden. De drukner, hvis du ikke binder rebet op. Men hvis du løsner dem, kan det også være, de svømmer væk, eller at nogen stjæler dem.

3 Der ligger en bunke papirer inde i hytten. Et af dem er skødet på jeres grund. Hvis det skyller væk, kan din familie ikke længere bevise, at det er jeres hytte og jeres marker.

4 Din skoletaske står i et hjørne. Hvis den skyller væk, mister du alle dine bøger, dit penalhus og din skoleuniform, og så kan du ikke gå i skole mere.

5 Landsbyens eneste dvd-afspiller står ovre ved naboen, som ikke er hjemme. Hvis du ikke løber over og henter den, bliver den ødelagt af vandet.

[Pssst … Du kan også skynde dig over og stjæle skødet på naboens hus. Han er nemlig ikke hjemme. Så ejer du hans hus og hans mark, når oversvømmelsen har trukket sig tilbage]

Hvad vil DU redde?

Du bor i landsbyen Gulariya i Nepal, og floden løber lynhurtigt over sine bred-der. Vandet går dig allerede til knæene, de mindste børn græder, og alle løber rundt for at redde deres ting. Du står foran jeres hytte og kan ikke se dine forældre nogen steder.

Nu må DU vælge de TO vigtigste ting, som du vil redde, inden du skynder dig op på taget.

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA 19

Page 20: Act Klima

KISHORS DAGBOG

fo

to: J

ako

b D

all

fo

to: J

ako

b D

all

fo

to: J

ako

b D

all

fo

to: J

ako

b D

all

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

Kl.6.00 12-årige Kishor står op og tager tøj på. Det er helt mørkt, og der er omkring 10 gra-der udenfor. Sammen med sin bedstefar trækker han familiens fem køer og en tyr ud af stalden og over på den anden side af vejen, hvor de skal stå og græsse hele dagen. De har også en lille gris og nogle høns, som løber frit omkring.

Kl.6.30 Det begynder at blive lyst, så man kan skelne folk fra hinanden. Kishor går hen til vandpumpen og vasker hænder og ansigt med sæbe og børster tænder. Inde i huset har bedstefa-ren tændt et bål. Imens Kishors mor og søstre laver morgenmad, sidder han og varmer hænderne over bålet sammen med sin bedstefar og spiser hjem-medyrkede mandler.

Kl.7.00 Nu er det blevet helt lyst, og Kishor går op på byens torv for at lege med nogle af landsbyens børn, før han skal spise morgenmad. Imens de leger, snakker de om en prøve, de skal tage senere på dagen henne i skolen. Alle skole-børn skal til prøve hvert år for at se, om de er blevet dygtige nok til at rykke op i næste klasse.

Kl.8.00 Kishor løber hjem og spiser mor-genmad sammen med familien. To store portioner ris med spinat til. Bagefter sætter han sig ude på gårdspladsen og læser lektier.

Kl.9.00 Der er en god gåtur til skole, og Kishor vil gerne lege med de andre børn i skolegår-den, før skolen starter, så han klæder om til skole-uniform og skynder sig af sted.

20 MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

Page 21: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

fo

to: J

ako

b D

all

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

Kl.10.00 Prøven starter kl. 10.00. Der går 58 børn i Kishors klasse, men der er alligevel fuldstændig stille under prøven. Hvis eleverne vil spørge om noget, skal de rejse sig op bag ved stolen og vente, til de bliver spurgt. Heldigvis er prøven ikke så svær, så allerede efter et par timer kan Kishor holde fri.

Kl.12.00 Han følges med et par venner hjem fra skole. De snakker om, hvordan prøven var, og hvad de har svaret på de forskellige spørgsmål. I Nepal er det almindeligt kun at spise to måltider om dagen, så Kishor spiser ikke frokost. I stedet går resten af eftermiddagen med at cykle rundt i lands-byen og lege med de andre børn.

Kl.18.00 Det er ved at blive mørkt, og Kishor mødes med familien og spiser aftensmad. De får daalbath, som er en ret af ris og linsesuppe med kartofler og blomkål i karry til. Det er en ret, som de fleste i Nepal spiser hver eneste dag. Efter at have spist løber Kishor ud og leger et par timer mere i mørket.

Kl.21.00 Kishor vasker sig og børster tæn-der og kravler i seng. Han skal tidligt op sammen med solen og hønsene kl. 6.00 i morgen tidlig.

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA 21

Page 22: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jø

rgen

Kri

sten

sen

PLANT BAMBUSMASSER AF BAMBUS!Floden stiger mange meter under en oversvømmelse, og strømmen bliver meget stærkere, end den plejer. Vandet gnaver sig ind og ødelægger den jord, du skulle have dyrket ris, hvede og grøntsager på. Derfor skal du plante bambus i flodbredden. Bambus får stærke og sammenfil-trede rødder, som holder fast på jorden, så floden ikke så let kan æde din families marker.

KAST MED STENJo højere fart, floden drøner af sted med, jo mere ødelægger den. Hvis du bygger en slags bremseklodser af sten, som går ud i floden, kan du tage farten lidt af vandet og forhindre, at floden æder den kostbare jord. Du laver bure af ståltråd, som du fylder op med store sten, så det er kæmpe stenter-ninger. Dem lægger du i rækker ud i floden. Det skal nok spænde ben for vandet.

Du behøver ikke blive taget med bukserne nede, når naturkatastrofen kommer.I Nepal hjælper Røde Kors folk med at forberede sig på de oversvømmelser, som helt sikkert kommer på et eller andet tidspunkt. - SE HER, HVORDAN DU BLIVER KLAR TIL KATASTROFEN.

BLIV KLAR TIL

– EN KVIKGUIDE

22 MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA

Page 23: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jø

rgen

Kri

sten

sen

DANS EN KATASTROFEDet er vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre, når der kommer en oversvømmel-se. På den måde kan de måske redde livet både for sig selv og deres familie. Men i Nepal er der mange, der ikke kan læse og skrive. Der er også mange, som ikke har et tv. Du kan være med til at få fat i dem på en anden måde. Hop med i en af Røde Kors’ ungdomsgrupper, der laver gadeteater om oversvømmel-serne. Stykket bliver opført på landsby-ens torv, så alle kan se det. Og fordi det både er sjovt og alvorligt, bliver bebo-erne både underholdt og lærer, hvad de skal gøre, når vandet kommer.

RED DIN NABOUnder voldsomme oversvømmelser risikerer mange at drukne i den kraftige strøm. Især er det farligt for børn, gamle og handikappede, og det er langtfra alle, der kan svømme. Du kan være med til at redde dine naboer i landsbyen. Men det kræver, at du lærer det først. I mange landsbyer i Nepal underviser Røde Kors i, hvordan du kan finde og redde folk under store oversvømmelser. Så er du klar til at være med på landsbyens redningshold.

– EN KVIKGUIDE

MAN KAN GØRE EN MASSSE act_KLIMA 23

Page 24: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

24 ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

Page 25: Act Klima

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTADMidt imellem lavlandet og de høje bjerge banker Nepals hjerte, hovedstaden Kathmandu. Ud over at være hovedstad er Kathmandu Nepals største by. 700.000 af landets 28,5 millioner indbyggere bor her. Derfor er det også den by med flest veje, mest forurening og det største strømforbrug.

Men selv om Kathmandu er Nepals største og vigtigste by, er den ikke spe-cielt rig. Der er for eksempel ikke penge til, at alle kan få strøm døgnet rundt.

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA 25

Page 26: Act Klima

Hvad ville du synes om at sidde i mørke det meste af dagen? Eller at computer, tv og køleskab var slukket? Sådan er det for mange mennesker i Nepal. Der må de klare sig uden strøm op til 16 timer i døgnet.

I Nepal produceres det meste strøm på vandkraftvær-ker i bjergene. Resten bliver købt i Indien. Men Nepal er et af verdens fattigste lande, så selv om der hele tiden bliver brug for mere strøm, har regeringen ikke råd til at købe mere. I hovedstaden, Kathmandu, er det derfor nødvendigt at slukke for elektriciteten op til 16 timer om dagen, så alle trods alt stadig kan få en smule strøm.

STRØM PÅ SKEMAETMen hvis man skal sidde og lave lektier, er det jo meget rart at vide, at lyset ikke pludselig går, så man sidder i buldermørke. Og hvis man skal bage, er det irriterende, hvis ovnen pludselig slukker. Derfor mod-tager alle et skema, hvor de kan se, hvornår der er tændt og slukket for strømmen i deres område.

INGEN KØLESKABEEn nepaleser bruger meget mindre strøm end en dansker. For eksempel er der ikke mange i Nepal, der har et køleskab eller en fryser. Alligevel er der brug for meget mere strøm, end der bliver lavet. Nogle gange er der slukket over 100 timer om ugen, men det skifter fra dag til dag, hvornår de enkelte huse har strøm. El-systemet ville nemlig bryde sammen, hvis der for eksempel slet ikke blev brugt strøm hele nat-ten, og alle i hele byen så pludselig tændte for lyset om morgenen.

26 ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

Page 27: Act Klima

DER ER STRØM I VANDETI mange lande bliver strømmen lavet enten på kraftværker, der fyrer med

kul, olie og naturgas, eller på atomkraftværker. Men kul, olie og naturgas

forurener og forværrer klimaforandringerne, og hvis atomkraftværkerne

ikke bliver holdt ordentligt ved lige, kan giftig stråling slippe ud og skade

natur og mennesker.I Nepal laver de strøm på en mere miljøvenlig måde. De bruger nogle af de

floder, der løber ned ad bjergsiderne. Vandet løber igennem nogle store

vandkraftværker, som bruger den kraft, der er i vandstrømmen, til at lave

elektricitet af. Den måde at lave strøm på forurener næsten ikke, fordi der

hverken skal brændes kul, olie eller gas af.

Det er meget dyrt at bygge vandkraftværker. Derfor går det meget langsomt

med at få bygget flere. Men det er meningen, at der skal bygges så mange

nye vandkraftværker, at Nepal kan begynde at sælge strøm til andre lande.

Det vil dog tage mange år, før Nepal laver så meget strøm, at de kan begyn-

de at tjene penge på det.

16 TIMER

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA 27

Page 28: Act Klima

BØFFENHver gang en bøf lander på din tallerken, er der blevet udledt 9 kilo CO2. Oksekød forurener, fordi der skal rigtig meget energi til at fede oksen op, slagte den, hakke kødet, pakke det ind og sende det ud til køledisken. For eksempel spiser en ko langt over sin egen vægt i foder, og i stedet for al den ko-foder kunne der være dyrket korn eller ris til menneskeføde.

kilde: www.politiken.dk

STANDBY-TYVENEDe fleste hemmelige klima-syndere gemmer sig hjemme hos dig. De snyder nemlig ved at lade dig tro, at de er slukket. Når du for eksempel trykker SLUK på fjernbetjeningen, så går tv’et ud, og en lille rød lampe lyser. Men det betyder, at fjernsynet er på standby. Og så bruger det stadig strøm. Det samme gælder computer, dvd-afspiller og radio, efter du har slukket dem. I alt løber standby-tyvene nogle gange med en tredjedel af al den strøm, der bliver brugt i hjemmet. Det er både dyrt og dårligt for miljøet.

kilde: www.ingenioren.dk

CO2 er en af de store klimasyndere, fordi det er med til at opvarme jordkloden. CO2 bliver til, når du bruger strøm, varmt vand, kører i bil eller bare trækker vejret. Fabrikker lukker også gigantiske mængder ud fra deres skorstene.

Verdens lande arbejder på at lukke mindre CO2 ud i atmosfæren. Du kan også selv gøre meget for at skrue ned for dit private CO2-udslip.

De hemmelige

INTERNETTETHver gang du søger to gange på Google, bruger du lige så meget CO2 som på at koge en hel kedel vand. Det mener forskere fra England, der har regnet ud, at én Google-søgning svarer til at udlede 7 gram CO2. Fordi Google-søgninger skal gå stærkt, står der altid en masse ekstra computere klar til at bære presset, hvis mange mennesker søger på Google på samme tid. Det brænder masser af energi af. Google selv siger dog, at tallet er mindre.

kilde: www.klimaupdate.dk

KLIMA-SYNDERE

28 ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

Page 29: Act Klima

SPAGHETTI-PUSTERENHvis du er træt af at puste på din spa-ghetti, så har en japansk opfinder fået ideen til maskinen, der puster på din mad, inden du tager den i munden.

EL-KNIVENEfter en hel dag i skolen er det for hårdt selv at skære en skive brød. El-kniven virker som en lille motorsav og skærer brødet automatisk, når du lægger den på brødet. Stor succes, også i Danmark.

BATTERI-KVÆRNDen larmer mere end en almindelig peber-kværn, men til gengæld kværner den salt eller peber for dig. Du skal ikke længere vride fra side til side, men bare trykke på en knap, så kommer der fint salt eller peber ud.

1

2

3

3 SPILDafSTRØMX

TILLYKKE! Her er tre af de dummeste måder

at bruge strøm på i verden

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA 29

Page 30: Act Klima

Kathmandu er en vild by. Der er fuld knald på farver, lyde og lugte overalt. Biler, der dytter, munke, der messer, duften af krydderier, stanken

af brændt menneskekød, frugter i de sygeste farver og folk med røde pletter i panden. Der er smukke gudestatuer med ti arme og forkrøblede tiggere med én arm. Der er topklamt og superfedt på en og samme tid.

Nepaleserne spiser ikke oksekød. For dem er koen et helligt dyr. Så i stedet for at stå inde i en stald går nogle af køerne frit rundt i gaderne. Hvis en ko er ved at krydse ve-jen, må trafikken bare holde tilbage, indtil den er væk.

Når du går rundt i Kathmandu, kan du ikke undgå at få øje på de hellige mænd. De er sminket i hele hovedet og har tøj på i de vildeste farver. Hvis du tager billeder af dem, skal de have penge for det, og ellers lever de af at sælge velsig-nelser til folk. Det vil sige, at du får en rød klat i panden, som skal beskytte dig resten af dagen.

HELLIGE MÆND GÅR MED SMINKE

DU RØR IKKE KØERNE!

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

30 ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA

Page 31: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

Aber er hellige dyr i Nepal. Derfor render der en masse af dem frit omkring i byen. De holder mest til ved templerne, for der bliver de fodret. Men selv om de får mad, er det en dårlig idé at vade rundt med lommerne fulde af mad, hvis du er i Kathmandu. Du risikerer, at aberne hugger det.

I Nepal bliver de døde ikke begravet, men brændt på bredden af en hellig flod, så snart de er døde. Liget bliver lagt på en stabel brænde, og den ældste søn tænder ild. Hvis der er mange ligbrændinger på samme tid, lugter der af brændt kød over et stort område. Når det hele er brændt, fejes asken ud i floden.Der går tit fattige folk rundt og roder i det lave vand. De leder efter guld-tænder fra de døde.

Når nepaleserne går rundt med en kulørt plet i panden, er det ikke, for-di de har fået udslæt. Pletten, som for det meste er rød, hedder en tica, og det er normalt, at faderen om morgenen sætter den i panden på sine børn som en velsignelse. Ligesom vi herhjemme tit ønsker hinanden en god dag om morge-nen, inden familien skilles.

ABERNE STJÆLER DIN MAD

HAV EN GOD DAG

BRÆND MORFAR AF PÅ BÅLET

Nepalesiskbeautyboks

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

fo

to: J

ako

b D

all

ASIENS FATTIGSTE HOVEDSTAD act_KLIMA 31

Page 32: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

32 VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

Page 33: Act Klima

Ti af verdens 16 højeste bjerge ligger i Nepal. Deri-blandt det højeste af dem alle – Mount Everest.

Bjergegnene er svære at bevæge sig i, og det er både dyrt og vanskeligt at bygge veje, så mange steder kan man kun kom-me til, hvis man går. Der-for skal alting bæres derop af mennesker eller muldyr.

Alligevel bor der mennesk-er langs floderne deroppe, og de fleste lever af at dyrke ris, hvede og grønt-sager på små jordstykker. Vandet i floderne er livs-vigtigt for bjergbønderne – men det kan samtidig være deres værste fjende.

– VEN OG FJENDE

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA 33

Page 34: Act Klima

Sudesh Khadka, hans lillesøster Suruchi og deres far og mor flyttede fra Kathmandu til den lille bjerglandsby Jagat for to år siden, fordi faren fik job som forstander på en kostskole i byen.Der er kæmpeforskel på livet i hovedstaden og livet her oppe i bjergene.

”Især i ferierne er her ret kedeligt, fordi der ikke rigtigt er noget at lave,” fortæller Sudesh.

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

fo

to: J

ako

b D

all

De steder i bjergene, hvor der kan

køre biler, er vejene meget smalle, og

der er tit dårligt udsyn i de skarpe

sving. Derfor sker der af og til alvor-

lige ulykker. For nylig kørte en skole-

bus med 62 børn galt og faldt ned ad

bjerget i en anden by. Sudesh og alle

andre skoleelever i området fik fri i

to dage, hvor man skulle sørge over de

døde børn.

Sudesh er glad for, at han har mulighed for at

gå i skole. Det er langt fra alle børn i Nepal, der

kan få lov til det, fordi de skal hjælpe med at

forsørge familien.

“Jeg vil gerne være læge. Der-for bruger jeg meget tid på mine lektier, så jeg kan blive dygtig.”

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

34 VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

Page 35: Act Klima

Jagat ligger i 2000 meters højde. Længere oppe i bjer-gene er der sne og is hele året. Men der er også en stor sø af smeltevand, som hedder Tsho Rolpa. Sudesh har nogle gange været deroppe med et hold turister, som han har vist vej. Men det er en lang vandretur på flere dage.

Sudesh har mange pligter ud over sin skolegang. Han hjælper med at hente træ, vaske tøj, gøre rent, lave mad, hente vand, malke koen og arbejde i marken.

Ligesom nede i lavlandet er floden her oppe i bjergene vigtig i hverdagen. Det er ved floden, tøjet bliver va-sket, børnene leger, og folk tager bad.

Fordi der ikke går veje til Jagat, må alt, hvad der skal transporteres herop, bæres af folk eller af muldyr og æsler. Masser af nepalesere lever af at bære varer fra sted til sted i bjergene.

Man kan kun komme til Jagat ved at gå. Der er cirka en dags gåtur til den nærme-ste vej, hvor der kan køre biler, og under-vejs må man flere gange krydse floden via lange hængebroer mange meter over vandet.

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

fo

to: J

ako

b D

all

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA 35

Page 36: Act Klima

f

oto

: Pra

dee

p K

Mo

ol,

ICIM

OD

f

oto

: Pra

dee

p K

Mo

ol,

ICIM

OD

P

rad

eep

K M

oo

l, IC

IMO

D

Pra

dee

p K

Mo

ol,

ICIM

OD

Toppen af Himalaya-bjergene er dækket af sne og is, som langsomt smelter og bliver til de floder, der løber ned ad bjergene. Når klimaet bliver varmere, smelter isen hurtigere.

Nogle steder danner smeltevandet store søer i stedet for at løbe ned. De søer er farlige, fordi materialet, der holder på vandet, er skrøbeligt og kan revne. Så styrter hele søen ned ad bjerget på én gang med en voldsom strøm. Floden vil stige enormt, og husene langs floden vil blive revet med af vandet.

Der er cirka 20 farlige smeltevandssøer i Nepal.

SIRENEN ADVARERI landsbyerne neden for søen er der lavet advarselssystemer, så folk kan nå at flygte, hvis søen styrter ned. Der sidder en måler ved søen, som sender signal ned til byerne, hvis der sker noget. Hver by har sin egen sirene, som begynder at hyle, og så ved alle, at de skal skynde sig væk i en fart.Mange af sirenerne virker bare ikke mere. Enten er sirenerne blevet stjålet, eller også er de ikke blevet holdt ved lige, fordi det koster mange penge.

SØEN ER PUNKTERETTsho Rolpa er en af de største og farligste smelte-vandssøer i Nepal. Den er 3,5 km lang og 140 m dyb. Hvis søen styrter ned, vil vandet strømme ned ad bjer-get, og i hundredvis af mennesker vil være i livsfare.

I 1999 var søen blevet så stor, at det var nødvendigt at gøre noget. Der blev boret et enormt hul ind til søen, så noget af vandet kunne blive lukket ud. Selv om det hjalp meget, er der stadig stor risiko for, at søen styrter ned. Enten hvis et stort stykke is brækker ned i søen, eller hvis der kommer et jordskælv.

PAS PÅ!

-MÅSKE

Søen Tsho Rolpa er blevet til af smeltevand fra bjergtoppenes sne og is.

– SØEN FALDER NED

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

36 VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

Page 37: Act Klima

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

fo

to: J

ako

b D

all

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

f

oto

: Pra

dee

p K

Mo

ol,

ICIM

OD

f

oto

: Pra

dee

p K

Mo

ol,

ICIM

OD

P

rad

eep

K M

oo

l, IC

IMO

D

Pra

dee

p K

Mo

ol,

ICIM

OD

SIDDHARTHA DHOJ KARKI, 15 ÅR:”Jeg ved ikke, hvorfor vejret er blevet varmere, men det er det, og så smelter isen. Derfor vokser søen hele tiden og bliver farligere.”

SURUCHI KHADKA, 11 ÅR:

”Min storebror har fortalt mig, at søen kan styrte ned. Hvis den gør det, stiger van-det i floden måske 50 meter, og så bliver alle husene jo ødelagt.”

SUDESH KHADKA, 15 ÅR:”Jeg har været på vandretur op til søen fire gange, og jeg har også set det hul, de har lavet, så vandet kan komme ud. I regntiden kom-mer der meget vand i søen, og så er jeg bange for, om den styrter ned. Jeg synes, regeringen skulle bygge en mur rundt om søen, så der ikke sker noget. De burde også reparere de advarselssy-stemer, der ikke virker. Det er jo farligt for folk, for de kan dø, hvis de ikke bliver advaret.”

CHAMELI TAMANG, 11 ÅR:

”Vi bor helt nede ved floden, så

under regntiden stiger vandet helt

op til huset. For tre år siden kom det

helt ind. Derfor tænker jeg meget på

søen, når det regner, for jeg er bange

for, at hele min familie skal blive

skyllet væk, hvis den kommer.”

PEMA TAMANG, 14 ÅR:

”Vores landsby er for lille til at have et ad-varselssystem, men jeg tror, vi kan høre det fra nabobyen. Jeg ved bare ikke rigtig, om det virker.”

f

oto

: Jak

ob

Dal

l

fo

to: J

ako

b D

all

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA 37

Page 38: Act Klima

Kilde: WWF

indien

tibet kina

Thailand

mya

nm

ar

laos

viet-

nam

afghanistan

bangla-desh

nepal bhutanpakistan

Ganges

Huang He

brahmaputrasalween

brahmaputra

yang

tze

meko

ng

iNdus

iNdus

HIMALAYAINDUS180 millioner mennesker bor omkring Indus-floden.Floden løber gennem Tibet, Kina, Indien og Pakistan.

Indus er livsvigtig for alle pakistanere. Derfor kalder de floden for deres livline. Det er nemlig vand fra Indus, der vander otte ud af ti pakistanske marker.

=ASIENS VANDTANK

Himalaya-bjergenes hvide tinder sørger for vand til hundred millioner men-nesker i Asien. De kolde bjergtinder er nemlig fyldt med gletsjere – med is og sne. En del af isen smelter og fylder syv af Asiens største floder med vand; til at drikke, fiske i og vande markerne. Men når kloden bliver varmere, smelter isen og sneen helt. Gletsjerne forsvinder. Så bliver floderne slunkne eller tørrer helt ud. Og så kom-mer mange mennesker og dyr til at mangle vand.

GANGES200 millioner mennesker bor omkring Ganges-floden.Floden løber gennem Indien, Nepal og Bangladesh.

Der bor ”kun” 200 millioner omkring floden. Men en halv milliard men-nesker vil mærke det, hvis Ganges svigter. Floden sørger nemlig for vand til en tredjedel af Indiens marker. Og rigtig mange mennesker lever af markernes afgrøder.

38 VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA

Page 39: Act Klima

indien

tibet kina

Thailand

mya

nm

ar

laos

viet-

nam

afghanistan

bangla-desh

nepal bhutanpakistan

Ganges

Huang He

brahmaputrasalween

brahmaputra

yang

tze

meko

ng

iNdus

iNdus

BRAHMAPUTRA400 millioner mennesker bor omkring Brahmaputra-floden.Floden løber gennem Indien, Bangla-desh og Tibet.

Hvis Brahmaputra tørrer ud, er in-derne på den. Floden leverer nemlig næsten en tredjedel af alt det vand, Indien bruger. Men også Bangladesh har brug for Brahmaputra – både til at vande markerne, til drikkevand og til at sejle varer og mad fra sted til sted.

SALWEEN6 millioner mennesker bor om-kring Salween-floden.Floden løber gennem Kina, Tibet, Myanmar og Thailand.

Alle Salweens 6 millioner naboer har brug for floden. Den leverer nemlig både vand at drikke og fisk at spise.

MEKONG60 millioner mennesker bor omkring Mekong-floden.Floden løber fra Tibet og Kina ned gennem Myanmar, Thailand, Laos, Cambodja og Vietnam.

Cambodja bliver hårdest ramt, hvis Mekong-floden giver mindre vand i fremtiden. Landet er nemlig tørt og støvet, men om foråret er der masser af vand i Mekong. Og flo-den bliver brugt til at vande marker, til at fange fisk i – og til drikkevand.

YANGTZE430 millioner mennesker bor omkring Yangtze-floden.Floden løber gennem Kina.

Yangtze er Asiens læng-ste flod, og størstedelen af vandet til Kinas mange rismarker kommer her-fra. Og uden vand er der ingen ris. Floden bliver desuden brugt til at transportere mennesker, kul og varer fra Kinas kyst og langt ind i landet.

HUANG HE189 millioner mennesker bor omkring Huang He-floden.Floden løber gennem Kina.

Huang He bliver ofte kaldt den gule flod. Omkring 400 millioner kinesere ville have problemer med at få vand, hvis floden tørrede ud.

VAND - VEN OG FJENDE act_KLIMA 39

Page 40: Act Klima

Klimaet forandrer sig over hele jorden. Det viser sig på forskellige måder i forskellige dele af verden. Et sted drukner isbjørnene, fordi havisen smelter. Et andet sted dør markerne, fordi det ikke regner. Et tredje sted er der oversvømmelser, fordi det regner for meget, og et fjerde sted er der vold-somme orkaner, som kan ødelægge hele byer.

Der er stor forskel på, hvordan og hvor hårdt klima-forandringerne rammer. I Nepal smelter den is og sne, der ligger på bjergtoppene, og alt smeltevandet ryger lige ned i hovedet på dem, der bor neden for bjergene. De er i forvejen meget fattige, så det gør livet endnu sværere for dem, at de nu skal slås med store oversvømmelser.

”act KLIMA” er rejst til Nepal for at se, hvordan dagligdagen bliver påvirket af det forandrede klima.