Seminar om adhd og autisme

Seminar om adhd og autisme

PPA UummannaqPsykolog Ruth Blytmann Nielsen

Juni 2008

AutismespektrumsforstyrrelserAutismespektrumsforstyrrelser Formål med oplysning om autisme

Belyse livsbetingelser for børn med det autistiske spektrum overfor forældre, skole, støttepersoner og byens ledelse, fordi:

- gruppen misforstås - overses- bagatelliseres- marginaliseres i den store børnegruppe, blandt

lærere, i samfundet- stemples som uartige eller utilpassede børn

Målet er fremhæve vigtigheden af en koordineret hverdag mellem

skole, fritid og hjem.

DefinitionDefinition

ICD 10: Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der viser sig i børn og unges kontakt med andremennesker.Der er forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvorhovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontaktmed andre mennesker.I deres kontakt med andre mennesker er nogle sære og kontaktsvage, og andre harforstyrrelsen i mildere grad, som måske først opdages i skolealderen, evt. først når de

fårsvært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene.Autisme er et adfærdsdefineret syndrom, der betyder, at diagnosen stilles ud fratilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster.Afvigelser hører ind i 3 fundamentale udviklingsområder:• Socialt samspil• Kommunikation• Evnen til fantasi og forestillingsevne, samt tilstedeværelsen af et særligt

indsnævret og repetitivt adfærdsmønster.

Autisme hører under den overordnede kategori ”gennemgribende udviklings-forstyrrelser”. Det betyder, at barnets udvikling på mange områder hele livet præges

afautismen og påvirker hans/hendes funktionsniveau i alle situationer.

Diagnose stilles ud fra tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. Svære afvigelser mht 3 fundamentale

udviklingsområder.

Diagnose stilles ud fra tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. Svære afvigelser mht 3 fundamentale

udviklingsområder.

1. Evnen til gensidighed i det sociale samspilBegrænset eller afvigende blikkontakt, mimik og gestus i det

socialesamspil.Indgår sjældent i leg med andre børn.Begrænset fantasi og forestillingsevneSøger sjældent trøst og omsorgReagerer sjældent på andre menneskers udtryk for sorg eller

glædeUdvikler sjældent venskaberDeler sjældent interesser eller aktiviteter med jævnaldrendeDelagtiggør sjældent andre i egne oplevelser eller følelser

FortsatFortsat

2. Evnen til kommunikation og sprogudviklingForsinket eller manglende sproglig udvikling, og der

kompenseres ikkefor det med mimik og gestus.Markant forstyrrelse af evnen til at indlede og fastholde en

samtale medandre, selvom den sproglige færdighed måske er god.Ord eller sætninger bruges på en stereotyp og repetitiv

mådeSæregen brug af sproget kan forekommeDe yngste: deltager ikke spontant i social imitationsleg eller

varieret”som-om”-leg

FortsatFortsat

3. Evne til fantasi og forestillingsevne samt tilstedeværelsen af en særligt indsnævret og repetitiv adfærdIntenst optaget af en eller flere stereotype og indsnævrede

interesser(som en besættelse og fokus for interessen er afvigende)Holder sig på en ufleksibel måde til nogle specielle og ikke-

funktionellerutiner og ritualerStereotype og repetitive motoriske manerer, som f.eks viften og

baskenmed hænderne eller sære bevægelser med hele kroppenIntenst optaget af delelementer eller detaljer, som ikke har nogenfunktionel betydning, f.eks sansemæssige aspekter ved ting som

lugt,konsistens, berøringsfornemmelse eller lyd

Diagnose fortsatDiagnose fortsat

Desuden kræves det for diagnosen, at den afvigende udvikling viser sig

før 36-månedersalderen på et af 3 hovedområder:Sproglig udviklingEvnen til socialt samspil Udviklingen af funktionel symbolsk leg

Det autistiske spektrum Det autistiske spektrum

Leo Kanner var den første der beskrev denne gruppe børn og kaldtesymptombilledet infantil autisme, der har været prototypen på

autisme.

Senere har man fået øje på andre variationer, og samlet kaldes dette for

Autisme Spektrum Forstyrrelser.

Aspergers SymdromAtypisk autismeRetts symdrom

Aspergers SymdromAspergers Symdrom

Hans Asperger beskrev i 1944 en højtfungerende variation af autisme, og som

følge af det refereres til som Aspergers Symdrom.Først indført som selvstændig diagnose i 1992.

Veludviklet sprog, måske noget overkorrekt og stiftSvært ved at klare nye og ustrukturerede sociale situationerTrækker sig fra socialt samvær, medmindre det ligger i forudsigelige

rammer ogrutinerKnytter sjældent venskaberSærinteresser indenfor områder som meteorologi, astronomi eller

krigshistorieDeres måde at tilpasse sig hverdagen på er præget af en selvvalgt

indsnævringmht berøringsflade, en forkærlighed for rutiner og gentagelser og en tvangspræget dyrkelse af særinteresser.

Atypisk autisme, Retts symdrom og andreAtypisk autisme, Retts symdrom og andre

Betegnelse Atypisk autisme anvendes i tilfælde, hvor man ikke kan stille en fuld

autismediagnose, oftest fordi barnet er så mentalt retarderet, at manikke kan vurdere om alle kriterier er opfyldt.Kan også dreje sig om børn på et højere funktionsniveau, som ikkeopfylder kriterierne, fordi symptomerne enten er udviklet efter 36månedersalderen eller er utilstrækkelige til at opfylde kriterierne.

Retts Symdrom ses kun hos piger . Efter en tilsyneladende normaludvikling starter mellem 5- og 36 månedersalderen en tilbagegang meddelvis eller fuldstændig tab af sociale færdigheder, sprogforståelse,sprogbrug og gangfærdighed. Tilvæksten af barnets hovedomfangmindskes. Mest karakteristisk er tabet af den formålsbestemte brug afhænderne samtidig med at stereotype ”håndvridemanier” viser sig,

somom barnet vasker hænder.

FortsatFortsat

Indenfor autismespektrumforstyrrelserne varierer børnene i forhold

til:• Sværhedsgrad: I hvor høj grad de er ramt af de sociale og

kommunikative mangler• Deres intellektuelle niveau: Børnene placerer sig fra svært

mentalt retarderede til normalområdet eller over.• Tilstedeværelsen af tillægshandicap, som døvhed eller

epilepsi• Alder: med udviklingen tilegner børnene sig nye

kompetencer og nogle af børnene lærer delvist at kompensere for nogle af deres vanskeligheder.

TillægshandicapsTillægshandicaps

Autisme kan optræde sammen med andre handicaps, sygdomme ogudviklingsforstyrrelser:

Mental retarderingEpilepsiSansehandicapFragilt x-syndromTourettes syndromTuberøs scleroseDamp/ADHD mv

Typiske adfærdsmønstreTypiske adfærdsmønstre• Knytter sig til specielle genstande. F.eks ganske almindelige legetøjsting og giver dem

tryghed• Griner eller fniser uden synlig eller forståelig grund• Nogle er aggressive eller selvskadende. (tit forbundet med angst og sker ofte ved

ændringer i de daglige rutiner. Ændringerne er ikke altid synlige eller forståelige for andre, men væsentlige for dem

• Snurrer med ting, får papir til at plafre i luften eller lignende. Fascination af bevægelsen og giver dem tryghed?

• Bruger legetøj på en besynderlig måde. Opfatter ting meget bogstaveligt og fantasievnen er ofte begrænset

• Har vanskeligheder med at tolke andres adfærd og intentioner og har svært ved almindelig social omgang

• Reagerer ofte ikke over for lyd og andres meddelelser eller deres reaktioner er afvigende• De har usædvanlige sanseinteresser i relation til syn, berøring, lyd, smag, duft af ting og

kan være meget lyd- og berøringsfølsomme. Dette kan tit udløse en direkte fysisk smerte• Reserverede eller ekstremt ukritiske overfor andre mennesker• Afviser eller forlanger kropskontakt. At afvise kan være forbundet med smerte/ubehag ved

berøring. At forlange kan være forbundet med misforståelse af almindelig social omgang• Undgår øjenkontakt. Dette er ikke fordi de er uhøflige• Årsagen kan være at de har svært ved at bruge blikkontakt, mimik og gestus i forbindelse

med socialt samspil. Det kan være svært for dem at sortere mængden af indtryk• Gør modstand når der stilles krav. De forstår ikke altid vores signaler og krav, hvilket er

med til at øge deres usikkerhed.• Særinteresser. Dette er mest fremherskende hos mennesker med Aspergers Syndrom. Det

kan være indenfor områder som krigshistorier, meteorologi, bus- og togplaner og lignende.

• Nogle mennesker med autisme uden sprog kommunikerer deres behov og ønsker ved at skrige, kaste med ting, være selvskadende eller aggressive over for andre.

Den spæde dialogDen spæde dialog

Mindre social interessePassiv og stilleKigger mindre på ansigterKontaktformen ikke dialogskabende, kigger blot og svarer

f.eks ikke påsmil og lignendeAfvigende reaktion på lyd, kan virke døveBlikket tomt men ikke undvigende

Helt op til 18 måneder kan udviklingen hos et autistisk barnforekomme normal

Stort sammenfald mellem autisme og mental retardering

Fælles opmærksomhed og nonverbal kommunikation & forudsætninger for leg og sprog

Fælles opmærksomhed og nonverbal kommunikation & forudsætninger for leg og sprog

Læser sjældent mors eller fars intention i blikretning eller gestikulation

Øjenkontakt kortvarig. Lykkes sjældent at fange og henlede deresopmærksomhed med pegen, sprog eller blik.Småbørn med autisme vil sjældent pege på ting de vil have eller vise

Indre repræsentationer af den ydre verden, som f.eks ved hurtigtilegnelse af nye rutiner (script) eller i form af leg (symbolforståelse)mangler. Mangler forventningsglæde Mod 2 årsalderen reaktioner på forandringer og nye situationerIngen imitation af mor eller far

Autisme i skolealderenAutisme i skolealderen

Småbarnsalderen social isolation slående. (3-5-årsalderen)Relativt uopmærksomme på andre mennesker, deres blikkontakt

erkortvarig, ofte kigger de forbi eller hæfter sig ved en detalje. Mennesker behandles som ting.Tager hånden på en anden og fører hen til ting, de vil have.

(ingen blikkontakt)Ringe social motivation.

Som de bliver ældre bliver de mere udadvendte og kontaktsøgende,

men deres større ønske om kontakt gør kun deres mangelfulde sociale

kontaktevne mere tydelig

Sprog og kommunikationSprog og kommunikation

Ca. ½-delen forbliver sprogløseIngen nonverbale gester, mimik eller blikkontakt

En del har ekko-sprog. Mekaniske og meningsløse gentagelser, som dogkan være indeholdt lidt mening: (ønske om mere mælk: ”skal Mikaelhave mere mælk?)DVS særlig evne til at registrere og gengive hørt sprog, som gengives. Ingen forståelse af indhold, kun gengivelse

En del får sprog med mange ejendommeligheder. Forstår meget konkret sprog. Svært at fastholde bibetydninger ved et ord. ” Du

har dinfars øjne” etc.

Børn med gode sprogforudsætninger bruger ikke sproget kommunikativt. Stiller spørgsmål som et kontaktmiddel uden interessere i svaret. Stereotype

spørgsmål:Hvor gammel er du? Hvilken bil har du? Hvilket husnummer har du etc.

Usædvanlige evnerUsædvanlige evner

Nogle tungt fungerende autister kan på begrænsede områder vise nogle

helt specielle evner, såkaldte ”savant”-evner. Ligger over barnets eget generelle niveau, men som også ligger overhvad man kan forvente hos talentfulde normale børn.

TegneevneMusikalske evnerHukommelse for telefonnumre Evne til at overskue og samle 1000 brikker i et puslespil

Højtfungerende autister viser også særlige evner , der giver sig udtryk i

særinteresser, som de beskæftiger sig med hele tiden. Sjælden vidensom de dyrker isoleret.

Social kognitive vanskelighederSocial kognitive vanskeligheder

KlæbehjerneIndprenter sig visuelt materiale næsten som et fotografiapparatAuditivt materiale næsten som en båndoptagerSamle eller huske fakta f.eks som et leksikon

Ingen indholdsmæssig forståelse kun gengivelser Autistiske børn har lettere ved at forstå sig på døde ting, men har ingenforståelse for mening og interaktioner.Autistiske mennesker har specifikt svært ved at danne sig teorier omandre menneskers mentale tilstande.Andre menneskers forventninger, tanker eller følelser ikke nogetautister forholder sig til. Derfor kan de bedst fungerende forekomme socialt blinde og ekstremt

naive.Ikke i stand til at snyde andre mennesker, men selv nemme ofre for

snyderi.

Rigid holden sig til ritualer og rutinerRigid holden sig til ritualer og rutiner

Vanebundne. Kan ikke lide forandring.Ofte fastholdelse af ”tingenes uforanderlighed”.F.eks imod ny mad, ændringer i tings placeringÆndringer i måden tingene gøres på.Holder sig ufleksibelt til rutiner og ritualer, som de måske haretableret.Barnet etablerer selv sit eget system. F.eks barnet der ikke vil

sove, føralle køkkenlåger står i 45 graders vinkel i forhold til bordet,

ikke spisefør ...Indgriben i ritualer medfører store anfald, hvor de bider, slår

ellerdunker.

PrognosePrognose

Livslangt handicap.

Hovedparten kommer i specialskoler, hvor de får individualiseret undervisning og social

træning.

En del af de bedst fungerende, og især dem med Aspergers Syndrom kommer inormalklasser med individuel støtte eller i små specialgrupper/klasser.

Faktapræget viden som f.eks historie, naturfag, fysik er godt, men de vil have svært ved

fag, hvor der skal fortolkes som i sprogfag, hvor litteratur og stilskrivning indgår.Langtidsundersøgelser har vist, at omkring 60% vil være fuldstændig afhængige af

andremennesker. Nogle vil dog kunne klare et beskyttet arbejde.Omkring 25% kan klare en delvis selvstændig tilværelse, men vil have brug for hjælp

påmange områder.Omkring 10% klarer et selvstændigt liv med job og egen bolig, men opfattes ofte somSære.Kun 5% synes at vokse ud af autismen.

Neurologisk forklaringNeurologisk forklaring

Neurologisk grund til det autistiske barns massive vanskeligheder medsocialt samspil og kommunikation.Virusinfektion, svangerskabs- og fødselskomplikationer og isærgenetiske afvigelser kan forårsage den specifikke hjernemæssigedysfunktion.

Hjernescanninger (CT-skanninger, MR-scanninger PET-scanning og SPECT), EEG-målinger , undersøgelser af hjernens elektriske signalsystem,undersøgelser af hjernens neurokemi og obduktionsstudier og neuropsykologiske undersøgelser giver oplysninger om den bagvedliggendehjernemæssige struktur.

Man har fundet afvigende forhold i hjerneområderne det limbiske system og dele af

frontallappen.Strukturelle afvigelser i både limbiske og cerebellare områder.Hjerneaktivitet i områderne subkortal, frontal og parietal område mindre endnormalt. Sandsynligvis er autisme et resultat af skade eller dysfunktion i flere forskellige

steder ihjernen.

Eksekutive funktioner og autismeEksekutive funktioner og autisme

BehandlingBehandling

Afgørende med tidlig indsats for barnets prognose. Signifikante ændringer mht sprog, social adfærd, selvhjulpenhed samt motoriske ogintellektuelle færdigheder .• Behandlingen skal tage udgangspunkt i det karakteristiske adfærdsmønster, som børn med

autisme udviser (målrettes disse børns specifikke sociale og kommunikative vanskeligheder samt stereotype adfærd)

• Der skal tages udgangspunkt i en forståelse af det enkelte barns forudsætninger og situation. Der skal lægges vægt på børnenes færdighedsudvikling frem for deres manglende formåen.

• Der skal anvendes strukturerede og adfærdsorienterede behandlingsmetoder.• Forudsigelighed, rutiner og konsistens skal indbygges i barnets hverdag• Funktionel adfærdsanalyse er en hensigtsmæssig metode til at forstå barnets

adfærdsproblemer• Det skal tilstræbes at udvikle effektive kommunikative færdigheder, både verbale og

nonverbale, med det formål at minimere barnets adfærdsproblemer og maksimere dets sociale interaktion

• Omgivelserne skal tilpasse til barnet (både de fysiske og forældres/pædagogers adfærd) med henblik på at fremme barnets mulighed for at forstå og kommunikere samt mindske dets stress

• Indsatsen skal minimum være 15-20 timer pr. uge, involvere høj voksen/barn forhold og have en vis varighed.

• Indsatsen skal involvere forældrene, så nogle af metoderne kan overføres til hjemmet. Der skal være sammenhæng mellem det , der sker i barnets forskellige miljøer.

Skolegang og undervisningSkolegang og undervisning

Tegnsprog kan være et effektivt middel til fremme af kommunikation, for de der herudover har sprogvanskeligheder.

2 måder at fremme det autistiske barns læring og sociale tilpasning:

1) Man tilpasser omverdenen til barnet 2) Arbejde med barnets færdigheder på afgørende områder

Ad 1) Vigtigt at tage udgangspunkt i barnets handicap. Ud fra forståelse af barnets fundamentale mangler kan man tilrettelægge omgivelserne, så barnet får en chance for at gribe og begribe, at verden bliver større. Vigtigt at omgivelserne er enkle og tydeligt signalerer til barnet, hvad det skal. Tydelige markeringer af hvor i lokalet man gør hvad.Indlærte rutiner Visuelle tegn, som de kan orientere sig efter

Ad 2) Nødvendigt at tage udgangspunkt i barnets udviklingsniveau.Skole/hjem samarbejder og er enige om, hvilke mål og delmål man arbejder efter.Undervisningsmetoderne skal være strukturerede. Vil gøre det muligt at bryde ned i mindre bidder, så barnet kan arbejde selvstændigt.Den strukturerede undervisning er forudsigelig, hvilket er meget vigtigt for barnets mulighed for at blive aktiv.Hvis læreren ikke er aktiv og organiserende sker det, at det autistiske barn trækker sig fra kontakten og giver sig hen i stereotype gentagne adfærdsmønstre.

Psykofarmakologisk behandling begrænset værdi i forhold til børnenes sociale og kommunikative vanskeligheder. Men

kan have en vis betydning mht at nedsætte eventuel hyperaktivitet og lette tvangspræget adfærd.