af vand- og naturplaner - brønderslev kommune/media/website/politik/raadognaevn... · omfang ved...

Adresse ved besøg Side 1/35

Miljø, Vand & Natur, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund

Teknisk forhøring

af

Vand- og naturplaner

Høringssvar fra

Brønderslev Kommune

marts 2010

Side 2/35

Indholdsfortegnelse: Indledning ............................................................................................................................1 Resume.................................................................................................................................1 Kapitel 1. Vandplaner ..........................................................................................................1

1.1 Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak (hovedvandopland 1.1) ....................1 1.1.1 Generelle bemærkninger:....................................................................................1 1.1.2 Vandindvinding: .................................................................................................2 1.1.3 Spildevand: .........................................................................................................3 1.1.4 Omkostningseffektivitet: ....................................................................................5 1.1.5 Faktuelle fejl og mangler: ...................................................................................6 1.1.6 Vådområder: .......................................................................................................9 1.1.7 Vandløb:..............................................................................................................9

1.2 Vandplan Limfjorden (hovedvandopland 1.2): .......................................................10 1.2.1 Generelle bemærkninger:..................................................................................10 1.2.2 Vandindvinding: ...............................................................................................11 1.2.3 Spildevand: .......................................................................................................11 1.2.4 Faktuelle fejl og mangler: .................................................................................13 1.2.5 Vådområder: .....................................................................................................16 1.2.6 Vandløb:............................................................................................................16

Kapitel 2. Naturplaner........................................................................................................17 2.1 Natura 2000 område nr. 14 for Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord ..17

2.1.1 Generelle bemærkninger:..................................................................................17 2.1.2 Opdatering af pleje og genopretning: ...............................................................20 2.1.3 Langsigtede målsætninger: ...............................................................................21 2.1.4 Modsatrettede naturinteresser: ..........................................................................22

2.2 Natura 2000 område nr. 12 for Store Vildmose ......................................................23 2.2.1 Generelle bemærkninger:..................................................................................23 2.2.2 Opdatering af pleje og genopretning: ...............................................................28 2.2.3 Langsigtede målsætninger: ...............................................................................28 2.2.4 Modsatrettede naturinteresser: ..........................................................................30

På billedet på forsiden ses højmosen Store Vildmose til venstre i billedet som skovbevokset tørvemose. Landbrugsdrift nær ved mosen, f.eks. pesticider og gifte fra dyrkede marker, er ifølge statens udkast til naturplan for området, en trussel mod habitatnaturtyperne. Billedet er taget af Brønderslev Kommune.



Indledning

Udkast til vand- og naturplaner er af Miljøministeriet d. 14. januar 2010 udsendt i teknisk forhøring til kommuner, regioner og statslige myndigheder med høringsfrist d. 11. marts 2010. Vand- og naturplanerne er en gennemførelse af Miljømålsloven som er en implementering af EU’s direktiver om naturbeskyttelse og vandkvalitet (særligt EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-Habitatdirektivet samt Vandrammedirektivet). Netværket af områder udpeget efter EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-Habitatdirektivet kaldes Natura 2000 netværket. Beskyttelsen i forhold til naturdirektiverne er derfor fortrinsvist virksom i de geografisk udpegede Natura 2000 områder, på nær nogle særligt beskyttede arter som også er beskyttede udenfor. Vandrammedirektivet, og dermed vandplanerne, gælder modsat alt vand, herunder overfladevand, grundvand samt kystnære områder og fjorde og dets virkning er således ikke afgrænset til bestemte områder. De statslige vand- og naturplaner er bindende for al kommunal planlægning og administration og skal bl.a. efterfølges af kommunale handleplaner for at udføre dem i praksis. Den tekniske forhøring af vand- og naturplanerne drejer sig fortrinsvist om at identificere evt. fejl og mangler i datamaterialet. Miljøministeriet har derudover peget på en række specifikke emner som der ønskes kommentarer omkring f.eks. i forhold til overordnede målsætninger og omkostningseffektivitet. Vand- og naturplanerne vil efterfølgende komme i en offentlig høring hvor alle temaer kan kommenteres af alle parter. I Brønderslev Kommune er der 2 Natura 2000 områder; nr. 14 for Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord ud til Kattegat samt nr. 12 for Store Vildmose i den vestlige del og grænsende op til kommunerne i Jammerbugt og Aalborg. Brønderslev Kommune er i forhold til krav og mål til vandkvaliteten omfattet af 2 vandplaner; ”Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak” samt ”Vandplan Limfjorden”. Af hensyn til statens blanketsystem i forbindelse med høringsfasen, vil der i høringssvaret være gentagelser med identisk tekst flere steder.



Resume Brønderslev Kommune har kommenteret statens udkast til vand- og naturplaner i forhold til grundvand, spildevand, vandløb og natur. Grundvand: I forhold til grundvand påpeges det, at datagrundlaget er behæftet med en del fejl, især fordi der er anvendt forældede data. Dette kunne været undgået hvis Miljøcentret havde anvendt nyeste data fra den offentlige Jupiter database som Brønderslev Kommune i foråret 2009 har opdateret. Ved brug af nyeste data sikres det, at indsatserne bliver gennemført på et veldokumenteret og sagligt grundlag, således at de enkelte indvindere ikke påføres unødvendige økonomiske og praktiske konsekvenser, der giver ringe eller ingen forbedring af vandmiljøet. I Brønderslev Kommune skal vandindvindingen jvf. opgørelserne reduceret med ca. 23 %. Det drejer sig i første planperiode om at reducere tilladelser til indvindingen af grundvand til markvandingen. I anden planperiode skal der ske en reducering af den tilladte indvindingsmængde ved 3 almene vandværker. Dette vil få meget store økonomiske konsekvenser for vandværkerne og dermed vandforbrugerne. I et af tilfældene ser Brønderslev kommune det som en umulighed. Det drejer som om en større råvandsforsyning, i den østlige del af kommunen, som forsyner 3 vandværker med grundvand. Vandforsyningsanlæg er placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser. Spildevand: Kommunen har kommenteret på indsatsen i vandplanerne i forhold til i alt 8 regnbetingede udløb samt Asaa Renseanlæg. I forhold til de regnbetingede udløb er der allerede sket en indsats ved 3 af udløbene (Tolstrup Kirkeby og Flauenskjold), der bør være tilstrækkelig til at sikre målopfyldelse. Det foreslås derfor, at der foretages en ny undersøgelse af vandløbet, før der tages endelig stilling til udpegningen. Ved de 4 af udløbene (Brønderslev) anmodes der om tidsfristforlængelse til anden planperiode, hvilket vil betyde, at der kan etableres en bedre og mere omkostningseffektiv løsning end det foreslåede virkemiddel, der er etablering af sparebassiner. Ved det sidste udløb (Dronninglund) er der fejl i det datamateriale, der ligger til grund for belastningsberegningerne, hvilket medfører, at den korrekte beregnede belastning fra udløbet kun udgør ca. 25 % af udpegningsgrundlaget. På denne baggrund anmoder kommunen om, at det genovervejes om udløbet er årsag til den manglende målopfyldelse eller om der kan være andre årsager. I forhold til Asaa Renseanlæg anmodes der om en tidsfristforlængelse til 3. planperiode, idet det ikke vurderes som realistisk at etablering af supplerende rensning på renseanlægget vil være tilstrækkeligt til at opnå målopfyldelse i vandløbet. Denne vurdering begrundes i, at renseanlægget allerede i dag renser meget effektivt for organisk stof, og at denne rensning formentlig kun vil forbedres i begrænset omfang ved etablering af efterpolering. Problemet er, at det stort set kun er renset spildevand, der løber i vandløbet. Indenfor de næste 10-15 år forventes problemet at ville blive løst, idet Asaa Renseanlæg nok vil blive nedlagt og spildevandet enten ført til et

Side 2/35

renseanlæg i en nabokommune eller til et nyetableret renseanlæg. På den baggrund vurderes en investering på 3 – 5 millioner i ekstrarensning på Asaa Renseanlæg ikke at være omkostningseffektiv. Endelig gøres der bemærkninger vedrørende myndighedsrollen, og en enkelt bemærkning vedrørende formuleringen af en retningslinie for kommunernes behandling af udledningstilladelser. Vandløb: I forhold til kontinuitet i vandløbene er der tilføjet 8 ekstra forhold som Brønderslev Kommune vurderer der udgør en spærring i vandløbene. Der er indberettet enkelte rettelser til datamaterialet for kontinuitet på baggrund af fejl i placeringen af spærringen eller at spærringen er fjernet. I vandplanen er der krav om kontinuitet i først planperiode for flere relativt store spærringer i kommunen eksempelvis ved Klokkerholm Møllesø. Brønderslev Kommune stiller spørgsmål ved, om det er realistisk i forhold til omfanget og økonomien ved et projekt i den størrelse, at nå målet i første planperiode. I 2009 er der bestemt sammensætning af smådyrsfauna på 41 målestationer. Sammenlignes resultatet med målsætningerne er der endnu ikke målopfyldelse på 26 stationer. Der er ligeledes foretaget en række tilsyn, hvor vandløb er gennemgået fra udspring til udløb. Status for de fysiske forhold i vandløbene indikerer, at tilstanden reelt er ringere end det fremgår af vandplanerne. Da målsætningen i vandplanerne som hovedregel er, at vandløbene skal opnå ”god økologisk tilstand”, gør kommunen staten opmærksom på, at det vurderes at koste flere ressourcer end der er lagt op til i vandplanerne. Natur: Kommunen har kommenteret 2 naturplaner ved henholdsvis Store Vildmose (nr. 12) og strandengene samt havområdet ved Kattegat (nr. 14). For begge planer gælder at: kommunen opfordrer staten til at genoverveje de tidsfrister som kommunen bliver pålagt som følge af statens forsinkede planer. At statens opfordres til at konkretisere planerne, sikre tilstrækkelige virkemidler hvis planerne fortrinsvist skal sikres via frivillige aftaler, forbedre naturovervågningen, skabe sammenhæng og synergi mellem vand- og naturplanerne, inddrage klimaforandringerne og der udbedes vejledning om proces med igangsættelse af planerne. Kommunen har endvidere tilkendegivet enighed i de overordnede langsigtede målsætninger samt prioriteringer af evt. modstridende naturinteresser som staten har opstillet for områderne. Kommunen bemærker imidlertid også, at målsætningerne ikke er operationelle for kommunen til at udarbejde handleplaner efter i den meget overordnede, teoretiske og abstrakte form de har i øjeblikket.



Kapitel 1. Vandplaner

1.1 Vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak (hovedvandopland 1.1)

1.1.1 Generelle bemærkninger:

Brønderslev Kommune har gennemgået vandplanen. Kommunen må dog pga. den korte høringsfase tage forbehold for statens anvendelse af data og analyser i vandplanen, idet kommunen ikke har haft mulighed for at gennemgå alle data. Høringsperioden er derfor urimelig kort for kommunen som myndighed, idet kommunen ikke har fået tilført ekstra ressourcer i forbindelse med dette trin i realiseringen af miljømålsloven. Vi har derfor være nødsaget til at lægge øvrige lovpligtige opgaver til side for i det mindste at kunne give et overordnet høringssvar. Kommunen er endvidere stærkt utilfreds med den tidsplan, som staten har skitseret i forhold til den konkrete indsats på vådområder og fosforådale. Grundvand: Brønderslev Kommune finder det meget utilfredsstillende, at der ikke anvendes nyeste data fra den offentlige Jupiter database. Tilladelser til indvinding af grundvand til alment vandforsyning og til markvandingsanlæg (tilladelser med en årlig indvinding på og over 6.000 m3) er ajourført i 2009 i den offentlige database Jupiter, af Brønderslev Kommune. Der er en del fejl i de indvindingsdata som Miljøcentret har anvendt, i udkastet til vandplanen. Der er dels tilladelser som er bortfaldet og dels tilladelser hvor indvindingsmængden er blevet reduceret. Brug af data fra 2009 ville kunne sikre, at det er et opdateret datamateriale, der ligger til grund for Miljøcentrets påvirkningsberegninger på vandløbene og udnyttelse af grundvandsressourcen. Ved brug af nyeste data sikres det, at indsatserne bliver gennemført på et veldokumenteret og sagligt grundlag, således at de enkelte indvindere ikke påføres unødvendige økonomiske og praktiske konsekvenser, der giver ringe eller ingen forbedring af vandmiljøet. Gerå - drikkevandsindvinding: Af det tekniske baggrundsnotat fremgår det, at der i Gerå/Møllebæk station 80038 skal ske en reduceret indvinding til drikkevand på ca. 15 %. Indvindingen ligger i et større område med Særlige Drikkevandsinteresser (Landsplandirektivet Regionsplan 2005 for Nordjyllands Amt). Det er for Brønderslev Kommune en højt prioriteret kildeplads, der forsyner flere private vandværker i den østlige del af kommunen med drikkevand. Det vurderes ikke at være realistisk at flytte kildepladsen/indvindingen.

Side 2/35

Voerå – drikkevandsindvinding: Ved Voerå/Skovmøllebæk station 50065 skal der ligeledes ske en reduceret indvinding til drikkevand på ca. 30 %. En reduktion i drikkevandsindvindingen af ovennævnte størrelsesorden kan forventes at medføre flytning af kildeplads, hvilket vil have store praktiske og økonomiske konsekvenser for det private almene vandværk. En reduktion i indvinding af ovennævnte størrelsesorden skal vurderes nøje, så indsatserne på området bliver gennemført på et veldokumenteret og realistisk grundlag. Øvrige vandindvindinger: Der er en del oplande, hvor der skal ske en reduceret indvinding til markvanding. En stor del af tilladelserne til indvinding af grundvand til markvanding udløber inden 2015. Det er derfor muligt at reducere indvindingsmængden eller give afslag på fornyet indvinding i de vandløbsoplande, hvor den tilrådelige påvirkning er overskredet. Ved Gerå, som er grænsevandløb med Aalborg Kommune, er en stor del af oplandene overudnyttet. Det har ikke været muligt, ud fra datamaterialet, at vurdere om vandindvindingen skal reduceres i samarbejde med Aalborg Kommune.

1.1.2 Vandindvinding:

Brønderslev Kommune finder det meget utilfredsstillende, at der ikke anvendes nyeste data fra den offentlige Jupiter database. Tilladelser til indvinding af grundvand til alment vandforsyning og til markvandingsanlæg (tilladelser med en årlig indvinding på og over 6.000 m3) er ajourført i 2009 i den offentlige database Jupiter, af Brønderslev Kommune. Der er en del fejl i de indvindingsdata som Miljøcentret har anvendt, i udkastet til vandplanen. Der er dels tilladelser som er bortfaldet og dels tilladelser hvor indvindingsmængden er blevet reduceret. Brug af data fra 2009 ville kunne sikre, at det er et opdateret datamateriale, der ligger til grund for Miljøcentrets påvirkningsberegninger på vandløbene og udnyttelse af grundvandsressourcen. Ved brug af nyeste data sikres det, at indsatserne bliver gennemført på et veldokumenteret og sagligt grundlag, således at de enkelte indvindere ikke påføres unødvendige økonomiske og praktiske konsekvenser, der giver ringe eller ingen forbedring af vandmiljøet. Gerå - drikkevandsindvinding: Af det tekniske baggrundsnotat fremgår det, at der i Gerå/Møllebæk station 80038 skal ske en reduceret indvinding til drikkevand på ca. 15%. Indvindingen ligger i et større område med Særlige Drikkevandsinteresser (Landsplan Regulativet). Det er for Brønderslev Kommune en højt prioriteret kildeplads, der forsyner flere private vandværker i den østlige del af kommunen med drikkevand. Det vurderes ikke at være realistisk at flytte kildepladsen/indvindingen.

Side 3/35

Voerå - drikkevandsindvinding: Ved Voerå/Skovmøllebæk station 50065 skal der ligeledes ske en reduceret indvinding til drikkevand på ca. 30 %. En reduktion i drikkevandsindvindingen af ovennævnte størrelsesorden kan forventes at medføre flytning af kildeplads, hvilket vil have store praktiske og økonomiske konsekvenser for det private almene vandværk. En reduktion i indvinding af ovennævnte størrelsesorden skal vurderes nøje, så indsatserne på området bliver gennemført på et veldokumenteret og realistisk grundlag. Øvrige vandindvindinger: Der er en del oplande, hvor der skal ske en reduceret indvinding til markvanding. En stor del af tilladelserne til indvinding af grundvand til markvanding udløber inden 2015. Det er derfor muligt at reducere indvindingsmængden eller give afslag på fornyet indvinding i de vandløbsoplande, hvor den tilrådelige påvirkning er overskredet. Ved Gerå som er grænsevandløb med Aalborg Kommune er en stor del af oplandene overudnyttet. Det har ikke været muligt, ud fra datamaterialet, at vurdere om vandindvindingen skal reduceres i samarbejde med Aalborg Kommune.

1.1.3 Spildevand:

Udløbene USF01 og USF02, Gårdsholt Bæk i Flauenskjold: Udløbet USF01 er nedlagt i efteråret 2009 i forbindelse med separatkloakering af det tilknyttede opland. Beregningsmæssigt bidrager dette udløb med ca. 87 % af belastningen af vandløbet, og det må forventes at fjernelsen af denne belastning vil medføre en positiv udvikling i vandløbet. Oplandet til USF02 er også planlagt separatkloakeret, hvilket vil ske indenfor de nærmeste år. Udledningen af separat regnvand fra de separatkloakerede områder vil ske via bassiner, der udligner udledningen, hvilket også vil reducere den hydrauliske belastning af vandløbet. Udløb USG01, Asbækholt Bæk i Dronninglund: Der er fejl i beregningsforudsætningerne for udløbet, idet det tilknyttede oplandsareal i WinRis er angivet til 13,19 ha. Det korrekte oplandsareal er 3,23 ha. Den aktuelle belastning af overløbsbygværket udgør dermed kun ca. 25 % af beregningsgrundlaget fra WinRis. Ved anvendelse af simpel forholdsberegning vil det udledte vandvolumen på årsbasis udgøre ca. 12250 m3 mod de 49000 m3, der er angivet i det tekniske baggrundsnotat for punktkilder. Der sker desuden en vis forsinkelse og bundfældning inden udløbet, idet kloakken er ført gennem tankene fra det gamle renseanlæg for Dronninglund. På baggrund af ovenstående vil kommunen gerne anmode om, at man genovervejer om udløbet er årsagen til den manglende målopfyldelse i Asbækholt bæk eller om det skyldes andre årsager.

Side 4/35

Asaa Renseanlæg: Det vurderes som urealistisk, at vandløbet kan opfylde målsætningen, idet det stort set kun er spildevand fra renseanlægget, der løber i vandløbet. Renseanlægget har i dag et udlederkrav til BI5 på 15 mg/l, men den faktiske udledning ligger i gennemsnit på 2-3 mg/l. At fastsætte og overholde et udlederkrav til BI5, der er lavere end den faktiske udledning vil ikke være rimeligt. Eftersom den faktiske udledning allerede er meget lav vil etablering af efterpolering formentlig ikke reducere belastningen af vandløbet med organisk stof væsentligt. Inden for de næste 10 – 15 år forventes renseanlægget at ville blive nedlagt. Der forventes enten at ville ske en afskæring af spildevandet til et renseanlæg i en af nabokommunerne eller også vil der blive etableret et helt nyt renseanlæg, der kan håndtere alt spildevandet i den østlige del af kommunen, herunder også fra Hjallerup. Uanset hvilken løsning, der vælges forventes udledningen at ville blive flyttet fra vandløbet. Der arbejdes løbende på at reducere den hydrauliske belastning af renseanlægget gennem separatkloakeringer i de tilknyttede oplande. Således blev første etape af Flauenskjold separatkloakeret sidste år og næste etape separatkloakeres i år. Når separatkloakeringen af Flauenskjold er tilendebragt tages der fat på Asaa. En reduktion af den hydrauliske belastning af renseanlægget vil forbedre funktionen og reducere risikoen for overbelastninger og deraf følgende udledninger af opspædt spildevand. Belastning af vandløbet vil således løbende blive nedbragt. Der er tale om et vandløb, der mest har karakter af en afvandingskanal og med en længde på godt 500 meter ud til kysten. På baggrund af ovenstående vurderes en ”her og nu” investering på 3 – 5 millioner kr. ikke at være omkostningseffektiv. Der anmodes derfor om, at indsatsen overfor Asaa Renseanlæg udskydes til 3. planperiode, hvor udledningen til vandløbet som nævnt forventes at ville ophøre. Indsats overfor spredt bebyggelse: Det er ikke helt klart, hvorfor der generelt er fastsat krav om skærpet rensning for organisk stof (renseklasse SO), når renseklassen i de allerede udpegede områder kun er fastsat til almindelig rensning (renseklasse O). Myndighedsrollen i forhold til tiltag overfor spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber: Kommunen har som tilladelsesmyndighed ikke mulighed for at skride ind overfor spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber og dermed de udløb, der er udpeget til indsats. Det medfører, at kommunen kun kan sikre de nødvendige indsatser gennemført ved en revision af spildevandsplanens tidsfølgeplan. Det virker som en noget

Side 5/35

bagvendt måde, at kommunerne først skal indarbejde de nødvendige indsatser i handleplanerne og derefter en revision af spildevandsplanen, når indsatserne kan sikres gennemført ved et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, der i forhold til disse udledninger administreres af statens miljøcentre. Med den fordeling af myndighedsrollen kan man stille spørgsmålstegn ved om indsatserne overfor disse udledninger bør være noget, der skal varetages gennem de kommunale handleplaner eller om det udelukkende burde være en sag mellem tilsynsmyndigheden og spildevandsforsynings-selskabet. Selvfølge er der den krølle ved det, at kommunerne gennem fastsættelse af vandafledningsbidraget skal sikre spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske mulighed for at gennemføre indsatserne. Retningslinje vedr. tilladelse til øget forurening: Kommunerne skal ved meddelelse af tilladelser og godkendelser administrere efter de retningslinjer, der er fastsat i vandplanerne. I følge vandplanens retningslinje 2 må der ikke gives tilladelse til en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives. Vi er klar over, at formuleringen af retningslinjen stammer direkte fra miljømålsloven, men det kunne alligevel være rart at få en fortolkning af, hvordan retningslinjen i praksis skal håndteres. Enhver tilladelse til udledning af spildevand vil jo som udgangspunkt medføre en øget forurening. Enhver ny bolig der tilsluttes et renseanlæg vil medføre en øget forurening. Hidtil har man jo skullet vurdere udledningens betydning op imod påvirkning af de berørte recipienter og målene for disse. Såfremt en udledning ikke vurderedes at være til hinder for målopfyldelse eller i øvrigt give anledning til en uhensigtsmæssig påvirkning i recipienten kunne tilladelse meddeles. Det princip kan man ikke umiddelbart udlede af retningslinjen.

1.1.4 Omkostningseffektivitet:

Spildevandsudledning fra Asaa Renseanlæg: Det vurderes som urealistisk, at vandløbet kan opfylde målsætningen, idet det stort set kun er spildevand fra renseanlægget, der løber i vandløbet. Renseanlægget har i dag et udlederkrav til BI5 på 15 mg/l, men den faktiske udledning ligger i gennemsnit på 2-3 mg/l. At fastsætte og overholde et udlederkrav til BI5, der er lavere end den faktiske udledning vil ikke være rimeligt. Eftersom den faktiske udledning allerede er meget lav vil etablering af efterpolering formentlig ikke reducere belastningen af vandløbet med organisk stof væsentligt. Inden for de næste 10 – 15 år forventes renseanlægget at ville blive nedlagt. Der forventes enten at ville ske en afskæring af spildevandet til et renseanlæg i en af nabokommunerne eller også vil der blive etableret et helt nyt renseanlæg, der kan håndtere alt spildevandet i den østlige del af kommunen, herunder også fra Hjallerup. Uanset hvilken løsning, der vælges forventes udledningen at ville blive flyttet fra vandløbet.

Side 6/35

Der arbejdes løbende på at reducere den hydrauliske belastning af renseanlægget gennem separatkloakeringer i de tilknyttede oplande. Således blev første etape af Flauenskjold separatkloakeret sidste år og næste etape separatkloakeres i år. Når separatkloakeringen af Flauenskjold er tilendebragt tages der fat på Asaa. En reduktion af den hydrauliske belastning af renseanlægget vil forbedre funktionen og reducere risikoen for overbelastninger og deraf følgende udledninger af opspædt spildevand. Belastning af vandløbet vil således løbende blive nedbragt. Der er tale om et vandløb, der mest har karakter af en afvandingskanal og med en længde på godt 500 meter ud til kysten. På baggrund af ovenstående vurderes en ”her og nu” investering på 3 – 5 millioner kr. ikke at være omkostningseffektiv. Der anmodes derfor om, at indsatsen overfor Asaa Renseanlæg udskydes til 3. planperiode, hvor udledningen til vandløbet som nævnt forventes at ville ophøre.

1.1.5 Faktuelle fejl og mangler:

Vandløb: Brønderslev Kommune har gennemset vandplanen og dens baggrundsmateriale for at vurdere om dette stemmer overens med de data om den fysiske og biologiske tilstand af vandløbene som kommunen har fra vandløbstilsyn samt faunaundersøgelser. 1.1.5.1 Følgende spærringer/rørlægninger er tilføjet datamaterialet: Asbækholt Bæk – Gammel rørbro Kousholt Bæk – Spildevandsledning til Asaa udgør en spærring 1.1.5.2 Øvrige bemærkninger til kontinuitet Der udtrykkes betænkeligheder ved, om det er muligt at opnå fuld kontinuitet ved Dronninglund Møllesø og Dorf Møllesø inden 2015. Det vurderes at det bliver tidskrævende at opnå enighed om en mulig projektudformning i de pågældende områder. Der er indsat en ekstra kolonne i Gis-tabel for kontinuitet [Bem_Brønderslev]. Her findes div. Bemærkninger til spærringer/rørlægninger i vandløbene i Brønderslev Kommune.

Side 7/35

1.1.5.3 Gennemgang af vandløb og fysisk indeks: Brønderslev Kommune har foretaget en gennemgang af i alt 61,3 km vandløb i efteråret 2009. Tilsynet omfattede 9 vandløb samt en delstrækning af Voer Å på 16 km. Der er udarbejdet fysisk indeks for i alt 45,3 km vandløb. Jævnfør Bilag 9 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Version 4 skal indeks værdierne normaliseres til en skala fra 0 til 1. Dette gøres for at kunne sammenligne data på landsplan. Miljømål for vandløb er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfauna, men de normaliserede indeksværdier kan give et indtryk af hvor på kvalitetsskalaen vandløbet befinder sig. Fordelingen af fysisk kvalitetsgrupper er angivet til at være følgende:

Fysisk variation Dansk Fysisk Indeks-relativ score

God-høj ≥0,5 Moderat 0,3-0,5 Ringe-dårlig

Side 8/35

Asbækholt Bæk. Inddelt i 5 karakteristiske strækninger. Der er lagt op til i vandplanerne, at der skal ske ophør/reducering af vandløbsvedligeholdelsen i hele vandløbet og yderligere vandløbsrestaurering i størstedelen af vandløbet. Der gøres opmærksom på, at fysisk indeks er større end 0,5 for strækning 2 og 3. Kousholt Bæk. Inddelt i 4 karakteristiske strækninger. Normaliseret indeksværdi er beregnet til mindre end 0,5 på delstrækning 1, 2 og 3 (st. 0 m til st. 4564 m) Donnerbæk. Inddelt i 3 karakteristiske strækninger. Normaliseret indeksværdi er beregnet til mindre end 0,5 på delstrækning 1 (st. 0 m til st. 2650 m) Sammenfatning på fysisk indeks og brug af virkemidler: Hvis Brønderslev Kommunes vandløbsgennemgang af 45,3 km vandløb betragtes som en stikprøvekontrol af vandløbene i Brønderslev Kommune, kan der laves følgende antagelse: I henhold til normaliseringsberegningen er der samlet set 18 km vandløb, hvor beregningen resulterer i en værdi for fysisk indeks mindre end 0,5. Det vil sige 18 km vandløb ud af 45,3 km svarende til 40 %. I Brønderslev Kommune er der ca. 467 km målsatte vandløb. Hvis beregningen fra stikprøven ovenfor overføres på alle målsatte vandløb i kommunen, kan det således blive aktuelt, at se nærmere på brug af virkemidler til forbedring af den fysiske vandløbskvalitet på i alt 187 km vandløb. Det skal tilføjes, at de 9 vandløb, der er gennemgået, alle er målsat som B1 eller B2. Der er udpeget 94 km vandløbsstrækning i Brønderslev Kommune hvor der skal gøres brug af virkemidlet Ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse. Brugen af opdateret fysisk indeks som støtteparameter viser at forbedringer af de fysiske forhold på 94 km vandløb er underestimeret i forhold til opfyldelse af målet om god økologisk tilstand for vandløbene i Brønderslev Kommune. Selvom resultatet måske ikke kan overføres fuldt ud på alle kommunens vandløb indikerer det alligevel, at tilstanden reelt er ringere end det fremgår af vandplanerne. Da målsætningen i vandplanerne som hovedregel er, at alle vandløb skal opnå ”god økologisk tilstand”, skal kommunen gøre opmærksom på, at det vurderes at koste flere ressourcer end der er lagt op til.

Side 9/35

1.1.5.4 Faunaundersøgelser Brønderslev Kommune har i løbet af foråret 2009 gennemført faunaundersøgelser ved 41 vandløbsstationer, hvor der ved seneste bedømmelse (perioden 2001-2008) ikke var målopfyldelse. Der er ligeledes lavet en bedømmelse af fysisk indeks men kun på en strækning af 30 m ved vandløbsstationen. 30 af stationerne ligger i hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak. Sammenholdes faunaundersøgelsen med DVFI data i kolonnen [tilst_FK5] i Gis-tabel for vandløbstema, er der sket tilbagegang på 3 af de 30 målte stationer. For 6 stationer viser undersøgelsen en fremgang i 2009, således at der er målopfyldelse på strækningen mht. DVFI. 1.1.5.5 Link til data: Der er indsat ekstra kolonner i Gis-tabel for vandløbstema blandt andet kolonnen: [Bem_link]. Her findes link til status oversigt_vandløb.xls. Regnearket indeholder resultatet for gennemgangen af 9 kommunale vandløb. Stationering for start/slut punkt for hver delstrækning, hvor der er lavet fysisk indeks, er angivet med UTM koordinater i regnearket. Linket er indsat i øverst beliggende kommunale ”strek_CD” for de pågældende vandløb. Data for DVFI/Fysisk indeks er skrevet ind i Gis-tabel for vandløbstema i Kolonnerne [Bem_tilst_FK5] og [Bem_fys_indx_r] på den pågældende stations ”strek_CD”, og der er indsat link til DVFI_FI 2009.xls i kolonnen [Bem_link]. Regnearket indeholder data for DVFI/fysisk indeks for alle 41 stationer.

1.1.6 Vådområder:

I vandoplandet for Kattegat og Skagerrak er der ikke mål for indsatsen i første planperiode. Kommunen har derfor ikke bemærkninger til den del.

1.1.7 Vandløb:

Brønderslev Kommune har afgivet kommentarer vedr. vandløb under emnet ”Faktuelle fejl og mangler”.

Side 10/35

1.2 Vandplan Limfjorden (hovedvandopland 1.2):


Brønderslev Kommune har gennemgået vandplanen. Kommunen må dog pga. den korte høringsfase tage forbehold for statens anvendelse af data og analyser i vandplanen, idet kommunen ikke har haft mulighed for at gennemgå alle data. Høringsperioden er derfor urimelig kort for kommunen som myndighed, idet kommunen ikke har fået tilført ekstra ressourcer i forbindelse med dette trin i realiseringen af miljømålsloven. Vi har derfor være nødsaget til at lægge øvrige lovpligtige opgaver til side for i det mindste at kunne give et overordnet høringssvar. Grundvand: Brønderslev Kommune finder det meget utilfredsstillende, at der ikke anvendes nyeste data fra den offentlige Jupiter database. Tilladelser til indvinding af grundvand til alment vandforsyning og til markvandingsanlæg (tilladelser med en årlig indvinding på og over 6.000 m3) er ajourført i 2009 i den offentlige database Jupiter, af Brønderslev Kommune. Der er en del fejl i de indvindingsdata som Miljøcentret har anvendt, i udkastet til vandplanen. Der er dels tilladelser som er bortfaldet og dels tilladelser hvor indvindingsmængden er blevet reduceret. Brug af data fra 2009 ville kunne sikre, at det er et opdateret datamateriale, der ligger til grund for Miljøcentrets påvirkningsberegninger på vandløbene og udnyttelse af grundvandsressourcen. Ved brug af nyeste data sikres det, at indsatserne bliver gennemført på et veldokumenteret og sagligt grundlag, således at de enkelte indvindere ikke påføres unødvendige økonomiske og praktiske konsekvenser, der giver ringe eller ingen forbedring af vandmiljøet. Ryå - drikkevandsindvinding: Af det tekniske baggrundsnotat fremgår det, at der i Ryå/Lygtebækken station 60043 skal ske en reduceret indvinding til drikkevand på mere 50 %. En reduktion i drikkevandsindvindingen af ovennævnte størrelsesorden, kan forventes at medføre flytning af kildeplads, hvilket vil have store praktiske og økonomiske konsekvenser for Brønderslev Vandværk Syd. En reduktion i indvinding af ovennævnte størrelsesorden skal vurderes nøje, så indsatserne på området bliver gennemført på et veldokumenteret og realistisk grundlag. Øvrige vandindvindinger: Der er en del oplande, hvor der skal ske en reduceret indvinding til markvanding. En stor del af tilladelserne til indvinding af grundvand til markvanding udløber inden 2015. Det er derfor muligt at reducere indvindingsmængden eller give afslag på fornyet indvinding i de vandløbsoplande, hvor den tilrådelige påvirkning er overskredet.

Side 11/35

1.2.2 Vandindvinding:

Brønderslev Kommune finder det meget utilfredsstillende, at der ikke anvendes nyeste data fra den offentlige Jupiter database. Tilladelser til indvinding af grundvand til alment vandforsyning og til markvandingsanlæg (tilladelser med en årlig indvinding på og over 6.000 m3) er ajourført i 2009 i den offentlige database Jupiter, af Brønderslev Kommune. Der er en del fejl i de indvindingsdata som Miljøcentret har anvendt, i udkastet til vandplanen. Der er dels tilladelser som er bortfaldet og dels tilladelser hvor indvindingsmængden er blevet reduceret. Brug af data fra 2009 ville kunne sikre, at det er et opdateret datamateriale, der ligger til grund for Miljøcenterets påvirkningsberegninger på vandløbene og udnyttelse af grundvandsressourcen. Ved brug af nyeste data sikres det, at indsatserne bliver gennemført på et veldokumenteret og sagligt grundlag, således at de enkelte indvindere ikke påføres unødvendige økonomiske og praktiske konsekvenser, der giver ringe eller ingen forbedring af vandmiljøet. Ryå-drikkevandsindvinding: Af det tekniske baggrundsnotat fremgår det, at der i Ryå/Lygtebækken station 60043 skal ske en reduceret indvinding til drikkevand på mere 50 %. En reduktion i drikkevandsindvindingen af ovennævnte størrelsesorden, kan forventes at medføre flytning af kildeplads, hvilket vil have store praktiske og økonomiske konsekvenser for Brønderslev Vandværk Syd. En reduktion i indvinding af ovennævnte størrelsesorden skal vurderes nøje, så indsatserne på området bliver gennemført på et veldokumenteret og realistisk grundlag. Øvrige vandindvindinger: Der er en del oplande, hvor der skal ske en reduceret indvinding til markvanding. En stor del af tilladelserne til indvinding af grundvand til markvanding udløber inden 2015. Det er derfor muligt at reducere indvindingsmængden eller give afslag på fornyet indvinding i de vandløbsoplande, hvor den tilrådelige påvirkning er overskredet.

1.2.3 Spildevand:

Udløbene A22UF, A29UF, A30UF og A36UF, Kornumgårdsgrøften i Brønderslev by: Det kan oplyses, at der allerede er undersøgelser i gang med henblik på at reducere udledningen fra overløbsbygværkerne. Den løsning der formentlig bliver resultatet af disse undersøgelser, vil indebære en afskæring af spildevandet fra landsbyerne nord for Brønderslev direkte til renseanlægget, således at spildevandet herfra ikke belaster kloaksystemet internt i Brønderslev by. Endvidere vil dele af det nordlige Brønderslev by ligeledes kunne kobles ud på denne afskærende ledning. I forhold til en investering i bassiner vurderes den beskrevne løsning som den bedste og mest omkostningseffektive

Side 12/35

løsning på kort sigt, idet den også vil sikre en bedre styring på renseanlægget. På lang sigt overvejes separatkloakering. Det vil dog være vanskeligt at nå at etablere løsningen i første planperiode og der anmodes derfor om tidsfristforlængelse til anden planperiode. Udløb N01UF, Møllegårdsgrøften ved Tolstrup Kirkeby: Udløbet er udpeget til indsats på baggrund af en vandløbsbedømmelse, der er foretaget før renseanlægget i Tolstrup Kirkeby blev nedlagt i 2007. Det nuværende udløb er et nødoverløb fra en pumpestation. Der bør derfor foretages en ny bedømmelse af tilstanden i vandløbet nedstrøms udløbet før der tages endelig stilling til indsats. Indsats overfor spredt bebyggelse: Det er ikke helt klart, hvorfor der generelt er fastsat krav om skærpet rensning for organisk stof (renseklasse SO), når renseklassen i de allerede udpegede områder kun er fastsat til almindelig rensning (renseklasse O). Myndighedsrollen i forhold til tiltag overfor spildevandsudledninger fra spildevandsforsynings-selskaber: Kommunen har som tilladelsesmyndighed ikke mulighed for at skride ind overfor spildevandsudledninger fra spildevandsforsyningsselskaber og dermed de udløb, der er udpeget til indsats. Det medfører, at kommunen kun kan sikre de nødvendige indsatser gennemført ved en revision af spildevandsplanens tidsfølgeplan. Det virker som en noget bagvendt måde, at kommunerne først skal indarbejde de nødvendige indsatser i handleplanerne og derefter en revision af spildevandsplanen, når indsatserne kan sikres gennemført ved et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, der i forhold til disse udledninger administreres af statens miljøcentre. Med den fordeling af myndighedsrollen kan man stille spørgsmålstegn ved om indsatserne overfor disse udledninger bør være noget, der skal varetages gennem de kommunale handleplaner eller om det udelukkende burde være en sag mellem tilsynsmyndigheden og spildevandsforsynings-selskabet. Selvfølge er der den krølle ved det, at kommunerne gennem fastsættelse af vandafledningsbidraget skal sikre spildevandsforsyningsselskabernes økonomiske mulighed for at gennemføre indsatserne. Retningslinje vedr. tilladelse til øget forurening: Kommunerne skal ved meddelelse af tilladelser og godkendelser administrere efter de retningslinjer, der er fastsat i vandplanerne. I følge vandplanens retningslinje 2 må der ikke gives tilladelse til en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelse ikke gives. Vi er klar over, at formuleringen af retningslinjen stammer direkte fra miljømålsloven, men det kunne alligevel være rart at få en fortolkning af, hvordan retningslinjen i praksis skal håndteres. Enhver tilladelse til udledning af spildevand vil jo som udgangspunkt medføre en øget forurening. Enhver ny bolig der tilsluttes et renseanlæg vil medføre en øget forurening. Hidtil har man jo skullet vurdere udledningens betydning op imod påvirkning af de berørte recipienter og målene for disse. Såfremt en udledning ikke vurderedes at være til hinder for målopfyldelse eller i

Side 13/35

øvrigt give anledning til en uhensigtsmæssig påvirkning i recipienten kunne tilladelse meddeles. Det princip kan man ikke umiddelbart udlede af retningslinjen.

1.2.4 Faktuelle fejl og mangler:

Vandløb: Brønderslev Kommune har gennemset vandplanen og dens baggrundsmateriale for at vurdere om dette stemmer overens med de data om den fysiske og biologiske tilstand af vandløbene som kommunen har fra vandløbstilsyn samt faunaundersøgelser. 1.2.4.1 Følgende spærringer/rørlægninger er tilføjet datamaterialet: Holskovbæk: Gammel rørbro Landvad Bæk (øverste del af Klavsholm Å): Broen ved Melvadvej Klæstrup Bæk: Rørlægning Stade–Mellerup Bæk: Rørlægning Lemb-Ørum Bæk (Bjørnbæk): Rørlægning øverst i systemet samt en mindre rørbro 1.2.4.2 Øvrige bemærkninger til kontinuitet Der udtrykkes betænkeligheder ved, om det er muligt at opnå fuld kontinuitet ved Klokkerholm Møllesø inden 2015. Det vurderes at det bliver tidskrævende at opnå enighed om en mulig projektudformning i det pågældende område. Et projekt der kan skabe kontinuitet på lokaliteten vil også få et vist omfang økonomisk set med deraf følgende problemer. Der er indsat en ekstra kolonne i Gis-tabel for kontinuitet [Bem_Brønderslev]. Her findes div. Bemærkninger til spærringer/rørlægninger i vandløbene i Brønderslev Kommune. I Kjølskegårds Ås forlængelse (Greversvad Bæk) er der Fra UTM: X 571.250 Y 6.346.350 til UTM: X 571.240 Y 6.345.720 (UTM zone 32, Euref 89) angivet et åbent vandløb i vandløbstemaet. Brønderslev Kommune har ikke registreret et åbent vandløb på strækningen. Der er dog muligvis en rørlagt forbindelse fra UTM: X 571.250 Y 6.346.350 med vandløb i UTM: X 571.810 Y 6.346.380 (UTM zone 32, Euref 89). 1.2.4.3 Gennemgang af vandløb og fysisk indeks: Brønderslev Kommune har foretaget en gennemgang af i alt 61,3 km vandløb i efteråret 2009. Tilsynet omfattede 9 vandløb samt en delstrækning af Voer Å på 16 km. Der er udarbejdet fysisk indeks for i alt 45,3 km vandløb.

Side 14/35

Jævnfør Bilag 9 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer Version 4 skal indeks værdierne normaliseres til en skala fra 0 til 1. Dette gøres for at kunne sammenligne data på landsplan. Miljømål for vandløb er i vandplanen fastsat ud fra smådyrsfauna, men de normaliserede indeksværdier kan give et indtryk af hvor på kvalitetsskalaen vandløbet befinder sig. Fordelingen af fysisk kvalitetsgrupper er angivet til at være følgende:

Fysisk variation Dansk Fysisk Indeks-relativ score

God-høj ≥0,5 Moderat 0,3-0,5 Ringe-dårlig

Side 15/35

Sammenfatning på fysisk indeks og brug af virkemidler: Hvis Brønderslev Kommunes vandløbsgennemgang af 45,3 km vandløb betragtes som en stikprøvekontrol af vandløbene i Brønderslev Kommune, kan der laves følgende antagelse: I henhold til normaliseringsberegningen er der samlet set 18 km vandløb, hvor beregningen resulterer i en værdi for fysisk indeks mindre end 0,5. Det vil sige 18 km vandløb ud af 45,3 km svarende til 40 %. I Brønderslev Kommune er der ca. 467 km målsatte vandløb. Hvis beregningen fra stikprøven ovenfor overføres på alle målsatte vandløb i kommunen, kan det således blive aktuelt, at se nærmere på brug af virkemidler til forbedring af den fysiske vandløbskvalitet på i alt 187 km vandløb. Det skal tilføjes, at de 9 vandløb, der er gennemgået, alle er målsat som B1 eller B2. Der er udpeget 94 km vandløbsstrækning i Brønderslev Kommune hvor der skal gøres brug af virkemidlet Ophør eller reduceret vandløbsvedligeholdelse. Brugen af opdateret fysisk indeks som støtteparameter viser at forbedringer af de fysiske forhold på 94 km vandløb er underestimeret i forhold til opfyldelse af målet om god økologisk tilstand for vandløbene i Brønderslev Kommune. Selvom resultatet måske ikke kan overføres fuldt ud på alle kommunens vandløb indikerer det alligevel, at tilstanden reelt er ringere end det fremgår af vandplanerne. Da målsætningen i vandplanerne som hovedregel er, at alle vandløb skal opnå ”god økologisk tilstand”, skal kommunen gøre opmærksom på, at det vurderes at koste flere ressourcer end der er lagt op til. 1.2.4.4 Faunaundersøgelser: Brønderslev Kommune har i løbet af foråret 2009 gennemført faunaundersøgelser ved 41 vandløbsstationer, hvor der ved seneste bedømmelse (perioden 2001-2008) ikke var målopfyldelse. Der er ligeledes lavet en bedømmelse af fysisk indeks men kun på en strækning af 30 m ved vandløbsstationen. 11 af stationerne ligger i hovedvandopland 1.2 Limfjorden. Sammenholdes faunaundersøgelsen med DVFI data i kolonnen [tilst_FK5] i Gis-tabel for vandløbstema, er der sket en fremgang i 2009 på 4 stationer, således at der er målopfyldelse på strækningen mht. DVFI. For Nørre å og Lygtebæk gælder DVFI-målsætningklasse 5, og faunaundersøgelsen i 2009 viser faunaklasse 6.

Side 16/35

1.2.4.5 Link til data: Der er indsat ekstra kolonner i Gis-tabel for vandløbstema blandt andet kolonnen: [Bem_link]. Her findes link til status oversigt_vandløb.xls. Regnearket indeholder resultatet for gennemgangen af 9 kommunale vandløb. Stationering for start/slut punkt for hver delstrækning hvor der er lavet fysisk indeks er angivet med UTM koordinater i regnearket (UTM zone 32, Euref 89 for alle data). Linket er indsat i øverst beliggende kommunale ”strek_CD” for de pågældende vandløb. Data for DVFI/Fysisk indeks er skrevet ind i Gis-tabel for vandløbstema i Kolonnerne [Bem_tilst_FK5] og [Bem_fys_indx_r] på den pågældende stations ”strek_CD”, og der er indsat link til DVFI_FI 2009.xls i kolonnen [Bem_link]. Regnearket indeholder data for DVFI/fysisk indeks for alle 41 stationer.

1.2.5 Vådområder:

Som tillæg til lavbundsområderne udpeget i Regionplan 2005 og overført til Brønderslevs Forslag til Kommuneplan 2009-2021, findes der øverst i Lemb-Ørum Bæk (Bjørnbæk) et område udpeget som Lavbund: klasse 3 - lille risiko for okkerudledning. Der skal fjernes en rørlægning på ca. 660 m i vandløbet og i forbindelse med dette vil det være relevant at se på, om ådalen kan inddrages i et vådområdeprojekt. Brønderslev Kommune har endvidere udpeget et nyt potentielt naturområde ved Ingstrup Sø i kommunens østlige del i Forslag til Kommuneplan 2009-2021, jvf. kommuneplanforslagets retningslinje nr. 2.2.15. Det skal i samarbejde med nabokommunerne Jammerbugt og Hjørring, hvor det potentielle naturområde også ligger, aftales nærmere hvilke mål der skal opnås for området.

1.2.6 Vandløb:

Brønderslev Kommune har afgivet kommentarer vedr. vandløb under emnet ”Faktuelle fejl og mangler”.

Side 17/35

Kapitel 2. Naturplaner Høringssvaret omfatter de 2 Natura 2000 områder ved henholdsvis kystområdet til Kattegat (Natura 2000 område nr. 14 for Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord) og Store Vildmose (Natura 2000 område nr. 12). Høringssvaret er opdelt i kommentarer til hvert Natura 2000 område. Under hvert område bliver følgende emner berørt, idet det er disse temaer som staten specifikt har udbedt om kommentarer til:

- Generelle bemærkninger - Opdatering af pleje og genopretning - Langsigtede målsætninger - Modsatrettede naturinteresser

2.1 Natura 2000 område nr. 14 for Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord


Tidsfrister og virkemidler Brønderslev Kommune har imødeset naturplanerne siden 2008, hvor de efter planen og reglerne i Miljømålsloven skulle have været offentliggjort. I forbindelse med høringssvaret i idefasen i efteråret 2007 tilkendegav kommunen, at hvis målsætningerne skulle nås inden for en kort tidshorisont skulle der være tilstrækkelige virkemidler til rådighed for kommunen. Virkemidler der er effektive til at løse dette. I denne tekniske høringsfase er det stadig uklart f.eks. hvilke landdistriktsordninger der bliver stillet til rådighed, idet arbejdet hermed foregår sideløbende fra statens side. Om der dermed stilles ordninger til rådighed, som landmænd f.eks. frivilligt har interesse i at indgå, fordi de kan anses som attraktive på de markedsvilkår som landmændene agerer på, er således uvist på nuværende tidspunkt. Kommunen formoder således, at der kan være problemer med at forny de eksisterende MVJ-aftaler, når disse udløber og at det kan være endnu sværere at indgå nye, hvis ikke de bliver mere attraktive for landmændene at indgå i. Kommunens egen kortanalyse, foretaget for Natura 2000 område nr. 14, i kommunen viser således, at der er visse arealer hvor MVJ-aftalerne ikke er blevet fornyet fra 2006-2009. En sådan udvikling må forventes at kunne fortsætte, efterhånden som aftalerne udløber, idet MVJ-ordningerne er blevet langt mindre attraktive pga. reducerede støtteniveauer i de seneste år. Dette vil forværre målet i Natura 2000 planen om at udlægge flere og sikre sammenhæng mellem strandenge (retningslinje nr. 2.1) og få en forbedret pleje ved f.eks. afgræsning af arealerne og dermed også hindre optimal og krævet naturpleje af hensyn til de udpegede engfuglearter. Af materialet til forhøringsfasen på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside fremgår det at ”hvis der ikke kan indgås en aftale med ejeren om den nødvendige drift, har kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen mulighed

for at give en lodsejer et påbud. Der er endvidere hjemmel i naturbeskyttelsesloven til

rent undtagelsesvist at ekspropriere.” For at imødegå en tids- og ressourcekrævende

Side 18/35

situation, som vil møde modstand hos lokale lodsejere, hvis Brønderslev Kommune bliver tvunget til at give påbud eller ekspropriere arealer i områderne, er det derfor nødvendigt at MVJ-aftalerne er attraktive at indgå i for lodsejerne. Brønderslev Kommune vil opfordre staten til at genoverveje de tidsfrister som kommunen bliver pålagt som følge af statens forsinkede Natura 2000 planer, idet kommunen som følge af de meget overordnede og ukonkrete planer vil få et stort merarbejde som følge af de stramme tidsfrister. Hvis staten vil fastholde de nuværende tidsfrister, er det nødvendigt af hensyn til statens udmeldte princip om at der skal søges indgået frivillige aftaler (f.eks. MVJ-aftaler) med lodsejerne som ejer jorden i Natura 2000 områderne, at planerne bliver konkretiserede både geografisk og i de konkrete faglige retninglinjer. Dette synspunkt uddybes ved gennemgang af de overordnede målsætninger for områderne. Beregning af naturtilstand: Staten har ved beregningen af naturtilstanden for de kortlagte naturtyper benyttet artsdata indsamlet på ”de absolut bedste dele af naturtypen”. Dette giver et udtryk for det biologiske udviklingspotentiale på arealet som helhed, idet det er udtryk for artspuljen på hele arealet. En sådan tilstandsvurdering kan være nyttig i forhold til at vurdere naturgenopretningspotentialet på et givent areal, men giver ikke et repræsentativt udtryk for den nuværende generelle tilstand på arealerne. Statens nuværende beregning af naturtilstanden giver således muligvis et over-optimistisk og urealistisk udtryk for naturtilstanden i området. Målopfyldelse og overvågningsindsats: En forudsætning for at leve op til målene i Habitatdirektivet for arter og naturtyper og opnå en gunstig tilstand af disse, er at man ved om de er nået. Staten planlægger med Natura 2000 planerne den overordnede indsats og mål. Kommunerne skal udarbejde og udføre handleplanerne for Natura 2000 naturområderne i overensstemmelse med Natura 2000 planerne. Staten skal overvåge naturtilstanden via overvågningsprogrammerne DEVANO og NOVANA, herunder hvorvidt de kommunale handleplaner får som effekt og konsekvens at målene i den statslige Natura 2000 plan bliver nået. For at kunne vurdere om Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivets arter og naturtyper har en gunstig bevaringsstatus vil det kunne være relevant at vurdere tilstanden også uden for de udpegede Natura 2000 områder. En forudsætning for en gunstig bevaringsstatus på nationalt plan af f.eks. naturtypen aktiv højmose (7110) vil f.eks. kunne være at tilstanden er gunstig af forekomster af denne naturtype også uden for de udpegede Natura 2000 områder. Det nuværende statslige overvågningsprogram vurderes ikke at være fintmasket nok til at kunne vurdere om målene bliver nået for arter og naturtyper særligt uden for de udpegede Natura 2000 områder. I øjeblikket er der kun en ekstensiv decentral statslig naturovervågning som sporadisk måler forekomsten af visse arter og naturtyper. Det er fra Brønderslev Kommunes side vigtigt at statens overvågningsprogram i praksis er

Side 19/35

istand til at måle på effekterne af kommunens gennemførelse af handleplanerne i forhold til målsætningerne. Dette vil være en forudsætning for at der fra kommunal side kan laves eventuelle korrektioner på de opfølgende handleplaner, således at indsatsen bliver målrettet de aktuelle problemer og den nuværende naturtilstand. Manglende synergi og sammenhæng mellem vand- og naturplaner: Der er ingen eller kun en meget mangelfuld og uigennemsigtig sammenhæng mellem de forskellige Natura 2000 planer og vandplanerne generelt, herunder også i forhold til de foreslåede indsatser og virkemidler i planerne, hvilket kommunen vurderer som en væsentlig fejl og mangel. Uanset at staten har givet udtryk for at dette kan bero på statens ønske om at give kommunerne et ”kommunalt råderum” i forhold til de foreslåede virkemidler i planerne, så er det en væsentlig mangel, at Natura 2000 planerne ikke indeholder en prioritering af virkemidlerne. Konkret må det endvidere opfattes som en fejl at der på planens s. 35 står angivet at: ”en nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der

omfatter dette Natura 2000 område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget”. Nu ér vandplaner og naturplanerne imidlertid fremlagt i høring og der står i Natura 2000 planerne stadig intet om ”synergien” og arbejdsdelingen mellem disse. Af vandplanen for Kattegat fremgår det, at der skal ske ophør af vedligeholdelse eller ændret grødeskæring på visse vandløbsstrækninger der ligger op til eller inde i Natura 2000 området. For Natura 2000 planen vil en konsekvens af vandplanen dermed være en mulighed for at forbedre hydrologien for flere vandløb som leder vand gennem og væk fra området. Men sammenhængen til vandplanen beskrives ikke i Natura 2000 planen, og der målrettes dermed ikke en klar sammenhæng og mulighed for synergieffekt mellem planerne. En helhedsorienteret og omkostningseffektiv forvaltning af vandregimet i hele området igangsættes dermed ikke, hvilket må betegnes som en mangel. Desuden indeholder Natura 2000 planerne et meget ukonkret vidensgrundlag og prioritering af indsatsen fra statens side både i forhold til de nævnte generelle og konkrete retningslinjer som er nævnt i planerne, jvf. også Brønderslev Kommunes kommentarer under Overordnede målsætninger. Der er mange eksempler på dette i planerne, f.eks. s. 32, under generelle retningsliner, pkt. 1.2. hvor der skrives at: ”Der skal sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arealer med strandeng, klitlavning og rigkær, samt på levesteder med mygblomst, alm. ryle og klyde.

Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi

i skovnaturtyperne”.

Side 20/35

I de konkrete retningslinier, side 34, pkt. 4.1. er der foreslået, at kommunen udlægger arealer af en vis størrelse, ligesom der i pkt. 4.2. er nævnt at kommunen skal sikre alm. ryle gunstig bevaringsstatus ved at ”sikre levestederne en kvalitet og størrelse, samt et passende antal delområder med tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringsmuligheder,

så de kan danne grundlag for en bestand på min. 20 ynglende par. Levestedet (velegnet

yngleplads) udvides med ca. 10 Ha på strandenge”. Her er det en fejl og mangel, at staten ikke oplyser kommunen om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at udlægge de 10 ha strandeng af hensyn til indsatsen for rylen. Der forudsættes således et kendskab til hvor rylen lever, som kommunen ikke har tilstrækkelig viden om i forhold til at kunne udlægge de rigtige arealer (strandenge). Klimaforandringer: Af By- og landskabsstyrelsens høringsmateriale fremgår det, at Natura 2000 planerne ikke tager højde for de forventede kommende klimaforandringer. Der må derfor kunne forudses en ekstra indsats senere når behovet for imødegåelse heraf inddrages i planerne. Det må betegnes som en mangel i planerne at der ikke allerede på nuværende tidspunkt tages stilling til og planlægges for effekten af de kommende klimaforandringer, idet den nuværende indsats i planerne kan vise sig ikke at være omkostningseffektiv og helhedsorienteret når den kun omfatter planlægning for dele af den fremtidige tilstand og ikke inddrager f.eks. forventede vandstandsstigninger. Generel vejledning om proces mv.: Endelig savner kommunen generelt en vejledning til hvordan vi kommer i gang med selve arbejdet vedr. f.eks. kommende forundersøgelser som indledning til det efterfølgende arbejde med de kommende naturhandleplaner.

2.1.2 Opdatering af pleje og genopretning:

For naturplanen gælder at Brønderslev Kommune i øjeblikket ikke har viden om eller selv forestår naturpleje- eller naturgenopretningsprojekter som kan supplere de oplysninger der allerede findes i naturplanerne. I samarbejde med DOF, Frederikshavns og Læsø Kommune har Brønderslev Kommune søgt om tilskud til udarbejdelse af en handlingsplan for engfugle ved Skov- og Naturstyrelsen. Formålet var at kvalificere viden om engfugle og deres levesteder samt lave forslag til handlingsplan. Puljemidlerne var imidlertid opbrugt, men kommunen ser i lighed med de øvrige parter i projektansøgningen nu frem til at ansøgningen hos staten genoptages jvf. høringssvar fra Frederikshavn Kommune herom. Af udkast til naturplan for området fremgår det, at der skal planlægges for forbedring af levekårene for flere enkeltarter af fugle, hvilket vil forudsætte yderligere viden og aktualiserer projektansøgningen.

Side 21/35

2.1.3 Langsigtede målsætninger:

Brønderslev Kommune er enige i de langsigtede målsætninger for områderne om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningerne er imidlertid ikke operationelle for kommunerne til at udarbejde handleplaner efter i den meget overordnede, teoretiske og abstrakte form de har i øjeblikket. F.eks. angives det som konkret målsætning for arten Splitterne i retningslinje nr. 4.4 (s. 35) at det skal sikres at: ”tilstanden og det samlede areal af levestederne er stabilt eller i fremgang. Der sikres et

passende antal delområder med tilstrækkeligt egnede yngle- og fourageringssteder så de

kan danne grundlag for et bestand på min. 200 yngleplan”. Og et andet eksempel i retningslinje nr. 4.5: ”Stavsild sikres fri vandring og gunstige gyde- og fourageringsområder”

For Splitterne kan målet dermed enten være fremgang eller stilstand og der er ikke fra statens side i planen peget på hvor mange passende delområder af hvilken kvalitet og hvor de geografisk skal være placeret, ligeså vel det ikke er angivet hvor de nuværende yngle- og fourageringsområder er henne. Det er utilfredsstillende at det af planerne ikke fremgår hvordan og hvorledes kommunen skal opnå de meget teoretiske mål. Der kan endvidere forudses meget betydelige og unødvendige omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne, idet de vil kræve meget samarbejde på tværs af myndigheder (SNS, statslige institutioner, kommuner mv.) fordi naturplanerne er så løse og åbne for fortolkning. F.eks. vil placeringen af 10 ha ekstra levesteder på strandeng af hensyn til Ryle (jvf. retningslinje nr. 4.2) skulle koordineres mellem mange aktører, i forhold til beslutningen om hvor der er egnede lokaliteter – oplysninger som staten endvidere øjensynligt besidder men ikke har overleveret med planerne. For at kunne vurdere fremgang eller stilstand både for arealerne med levesteder og for bestandenes størrelse er det nødvendigt at registrere og kortlægge disse. Staten kortlægger bestandenes størrelse, mens det ikke er overleveret til kommunerne i forbindelse med naturplanen hvad antallet, placeringen og størrelsen af levesteder er. Kommunen forventer at staten som overvågningsmyndighed må varetage denne opgave, ellers vil kommunen ikke have mulighed for at vurdere hvordan udviklingen går i forhold til de bindende krav i naturplanen. Kommunen har endvidere ikke fået tildelt midler til naturovervågning, så det er meget centralt, at der med naturplanerne ikke i det skjulte bliver pålagt kommunen nye overvågningsopgaver som der ikke medfølger kompensation for fra statens side.

Side 22/35

Brønderslev Kommune er dog tilfreds med de enkelte steder hvor naturplanen er konkret i retningslinjerne f.eks. når der anvises hvor mange hektar tør hede der som minimum skal være ekstra eller hvor mange ynglefugle en bestemt bestand skal op på for at status vurderes som gunstig. Kommunen finder dog at statens dokumentation for at fastsætte disse tal er enten helt fraværende eller meget mangelfuld i naturplanerne, hvilket må betegnes som en væsentlig mangel i planerne. Brønderslev Kommune vurderer samlet, at staten med disse meget overordnede og teoretiske handlingsanvisninger overleverer en meget stor arbejdsopgave til kommunen med at konkretisere og målrette en handlingsplan for arter og naturtyper, hvor staten allerede har viden om og kendskab til deres behov, som burde have været overleveret til kommunerne i planen. En statslig konkretisering af målsætninger og indsatsbehov kunne bestå i en geografisk udpegning af potentielle og nuværende levesteder samt forslag til hvor store arealer der skal målrettes til bestemte plejeformer for at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, en tidshorisont for deres etablering samt hvilke virkemidler som Brønderslev Kommune ville kunne bruge for at opfylde indsatsbehovet. Under afsnittet ”fejl og mangler” kommenteres samme problemstilling i forhold til Natura 2000 planerne. Som overordnet målsætning er endvidere angivet som sigtelinje 3.1 og 3.2 at skovnaturtyper og habitatnaturtyper som ikke er omfattet af den eksisterende lovgivning skal sikres. Det er helt utilfredsstillende, at kommunen bliver pålagt en opgave med at sikre naturtyper som staten ikke har omfattet af eksisterende lovgivning. Naturtyper der ikke er beskyttede bør omfattes af generel lovgivning og regulering hvilket er en statslig opgave. Derved vil beskyttelsen af disse også kunne sikres uden for Natura 2000 områderne. Der er i planen endvidere ikke angivet hvilke værktøjer og virkemidler som kommunen skal bruge for at sikre naturtyper der ikke er omfattet af eksisterende lovgivning.

2.1.4 Modsatrettede naturinteresser:

Kommunen er enig i de overordnede prioriteringer staten har foretaget i forhold til evt. modsatrettede naturinteresser.

Side 23/35

2.2 Natura 2000 område nr. 12 for Store Vildmose


Tidsfrister og virkemidler Brønderslev Kommune har imødeset naturplanerne siden 2008, hvor de efter planen og reglerne i Miljømålsloven skulle have været offentliggjort. I forbindelse med høringssvaret i idefasen i efteråret 2007 tilkendegav kommunen, at hvis målsætningerne skulle nås inden for en kort tidshorisont skulle der være tilstrækkelige virkemidler til rådighed for kommunen. Virkemidler der er effektive til at løse dette. I denne tekniske høringsfase er det stadig uklart f.eks. hvilke landdistriktsordninger der bliver stillet til rådighed, idet arbejdet hermed foregår sideløbende fra statens side. Om der dermed stilles ordninger til rådighed, som landmænd f.eks. frivilligt har interesse i at indgå, fordi de kan anses som attraktive på de markedsvilkår som landmændene agerer på, er således uvist på nuværende tidspunkt. Kommunen formoder således, at der kan være problemer med at forny de eksisterende MVJ-aftaler, når disse udløber og at det kan være endnu sværere at indgå nye, hvis ikke de bliver mere attraktive for landmændene at indgå i. Kommunens egen kortanalyse, foretaget for Natura 2000 område nr. 12 for Store Vildmose, viser således at der er væsentlige dele af området ved Store Vildmose hvor MVJ-aftalerne ikke er blevet fornyet fra 2006-2009. En sådan udvikling må forventes at kunne fortsætte, idet MVJ-ordningerne er blevet langt mindre attraktive pga. reducerede støtteniveauer i de seneste år. Dette vil forværre målet i Natura 2000 planen om at udlægge flere arealer med indlandssaltenge, tør hede, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær og få en forbedret pleje ved f.eks. afgræsning af arealerne og dermed også hindre optimal og krævet naturpleje. Af materialet til forhøringsfasen på By- og landskabsstyrelsens hjemmeside fremgår det at ”hvis der ikke kan indgås en aftale med ejeren om den nødvendige drift, har kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen mulighed for at give en lodsejer et påbud. Der

er endvidere hjemmel i naturbeskyttelsesloven til rent undtagelsesvist at ekspropriere.”

For at imødegå en tids- og ressourcekrævende situation, som vil møde modstand hos lokale lodsejere, hvis Brønderslev Kommune bliver tvunget til at give påbud eller ekspropriere arealer i områderne, er det derfor nødvendigt at MVJ-aftalerne er attraktive at indgå i for lodsejerne. Brønderslev Kommune vil opfordre staten til at genoverveje de tidsfrister som kommunen bliver pålagt som følge af statens forsinkede Natura 2000 planer, idet kommunen som følge af de meget overordnede og ukonkrete planer vil få et stort merarbejde som følge af de stramme tidsfrister. Hvis staten vil fastholde de nuværende tidsfrister, er det nødvendigt af hensyn til statens udmeldte princip om at der skal søges indgået frivillige aftaler (f.eks. MVJ-aftaler) med lodsejerne som ejer jorden i Natura 2000 områderne, at planerne bliver konkretiserede både geografisk og i de konkrete faglige retninglinjer. Dette synspunkt uddybes ved gennemgang af de overordnede målsætninger for områderne.

Side 24/35

Beregning af naturtilstand: Af Natura 2000 planen for Store Vildmose fremgår det at de fleste kortlagte naturarealer er i gunstig naturtilstand. Staten har ved beregningen af naturtilstanden for de kortlagte naturtyper benyttet artsdata indsamlet på de absolut bedste dele af naturtypen. Dette giver et udtryk for det biologiske udviklingspotentiale på arealet som helhed, idet det er udtryk for artspuljen på hele arealet. En sådan tilstandsvurdering kan være nyttig i forhold til at vurdere naturgenopretningspotentialet på et givent areal, men giver ikke et repræsentativt udtryk for den nuværende generelle tilstand på arealerne. Det er således ikke kommunens indtryk, ud fra kendskab til Store Vildmose, at arealerne som helhed er i en gunstig naturtilstand. Den nuværende beregning af naturtilstanden giver således muligvis et over-optimistisk og urealistisk udtryk for naturtilstanden i området.

Virkemidler: Vitale indsatser der skal medvirke til målopfyldelse og gunstig bevaringsstatus udskydes til 2. planperiode (jvf. planens s. 20) herunder f.eks. genopretning af hydrologien i Store Vildmose, som er en naturtype der er opstået og helt afhængig af optimal hydrologi. Dette er imidlertid i konflikt med målet og retningslinjen om at foretage naturgenopretning i området ved rydning af vedplanter i 1. planperiode. Det vil være ineffektivt og i modstrid med målet om naturgenopretning ikke først at forbedre hydrologien samtidig med at der laves naturpleje i området. En igangsat naturplejeindsats i 1. planperiode vil i bedste fald være spildte kræfter og penge hvis der ikke på samme tidspunkt laves en hævning af vandstanden i området, som skal modvirke genopvækst og tilgroning. Den foreslåede indsats i 1. planperiode vurderes dermed ikke at være tilstrækkelig omkostningseffektiv. En naturgenopretning bør dermed kombineres med sikring af optimal hydrologi inden for samme planperiode. Staten har i sin kortlægning af ”naturtilstand og forvaltningsbehov” kortlagt arealer i Store Vildmose som værende i 2 forvaltningsklasser: a) høj struktur og højt artsindeks og b) lavt strukturindeks og højt artsindeks. For kategori b angiver staten at der er akut behov for hurtig indsats for at bevare det fine artsindhold. Der skal med andre ord ske noget hurtigt med strukturforholdene for at sikre de arter, der stadig findes på trods af dette lave strukturindeks (som f.eks. kan skyldes dræning). Andre vitale og nødvendige indsatser i planen henlægges til løsning i regi af husdyrloven f.eks. nedbringelse af eutrofiering via ammoniakdeposition, som ifølge planerne vil blive håndteret via husdyrlovgivningen. Husdyrlovgivningen håndterer imidlertid ikke i dens nuværende udformning specifikke indsatser der skal nedbringe belastningen af et givent område, såsom det meget næringsfattige højmoseområde Store Vildmose. Det er således formodentligt ikke muligt med den nuværende husdyrlov at gå ind og skabe forbedringer ved sanering af eksisterende udledningstilladelser til ammoniak og dyrehold i området under henvisning til målet om opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Hvis husdyrlovgivningen ændres skal den således ændres med det mål at kunne håndtere situationen (problemer og løsninger) for specifikke Natura 2000 områder og ikke i dens nuværende form hvor alle næringsfattige § 7 arealer håndteres via generelle regler.

Side 25/35

Virkemidlerne og deres benyttelse/ikke-benyttelse argumenteres med forskellige og divergerende begrundelse fra plan til plan. For Store Vildmose udskydes forbedringer af hydrologien ifølge planens retningslinje 4.1 til 2. planperiode uden nærmere begrundelse. For Natura 2000 område nr. 14 skal den mest hensigtsmæssige hydrologi sikres for naturtyperne strandeng, klitlavning, rigkær mv. Målopfyldelse og overvågningsindsats: En forudsætning for at leve op til målene i Habitatdirektivet for arter og naturtyper og opnå en gunstig tilstand af disse, er at man ved om de er nået. Staten planlægger med Natura 2000 planerne den overordnede indsats og mål. Kommunerne skal udarbejde og udføre handleplanerne for Natura 2000 naturområderne i overensstemmelse med Natura 2000 planerne. Staten skal overvåge naturtilstanden via overvågningsprogrammerne DEVANO og NOVANA, herunder hvorvidt de kommunale handleplaner får som effekt og konsekvens at målene i den statslige Natura 2000 plan bliver nået. For at kunne vurdere om Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivets arter og naturtyper har en gunstig bevaringsstatus vil det kunne være relevant at vurdere tilstanden også uden for de udpegede Natura 2000 områder. En forudsætning for en gunstig bevaringsstatus på nationalt plan af f.eks. naturtypen aktiv højmose (7110) vil f.eks. kunne være at tilstanden er gunstig af forekomster af denne naturtype også uden for de udpegede Natura 2000 områder. Det nuværende statslige overvågningsprogram vurderes ikke at være fintmasket nok til at kunne vurdere om målene bliver nået for arter og naturtyper særligt uden for de udpegede Natura 2000 områder. I øjeblikket er der kun en ekstensiv decentral statslig naturovervågning som sporadisk måler forekomsten af visse arter og naturtyper. Det er fra Brønderslev Kommunes side vigtigt at statens overvågningsprogram i praksis er istand til at måle på effekterne af kommunens gennemførelse af handleplanerne i forhold til målsætningerne. Dette vil være en forudsætning for at der fra kommunal side kan laves eventuelle korrektioner på de opfølgende handleplaner, således at indsatsen bliver målrettet de aktuelle problemer og den nuværende naturtilstand. Manglende synergi og sammenhæng mellem vand- og naturplaner: Der er ingen eller kun en meget mangelfuld og uigennemsigtig sammenhæng mellem de forskellige Natura 2000 planer og vandplanerne generelt, herunder også i forhold til de foreslåede indsatser og virkemidler i planerne, hvilket kommunen vurderer som en væsentlig fejl og mangel. Uanset at staten har givet udtryk for at dette kan bero på statens ønske om at give kommunerne et ”kommunalt råderum” i forhold til de foreslåede virkemidler i planerne, så er det en væsentlig mangel, at Natura 2000 planerne ikke indeholder en prioritering af virkemidlerne. Konkret må det endvidere opfattes som en fejl at der i teksten for både Natura 2000 område N12 står angivet at: ”en nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000 område, afventer

færdiggørelsen af vandplanforslaget”. Nu ér vandplaner og naturplanerne imidlertid fremlagt i høring og der står i Natura 2000 planerne stadig intet om ”synergien” og

Side 26/35

arbejdsdelingen mellem disse. Af vandplanen for Limfjorden fremgår det, at der skal ske ophør af vedligeholdelse eller ændret grødeskæring i Ryå og Stavad Kanal på strækninger der ligger op til eller inde i Natura 2000 området Store Vildmose (N12). For N12 vil en konsekvens af vandplanen dermed være en mulighed for at forbedre hydrologien i Store Vildmose for flere vandløb som leder vand væk fra området, men sammenhængen til vandplanen beskrives ikke i Natura 2000 planen og der målrettes dermed ikke en klar sammenhæng og mulighed for synergieffekt mellem planerne. Eftersom indsats i forhold til forbedring i hydrologien i Store Vildmose er udsat til 2. planperiode (s. 20) kan en helhedsorienteret og omkostningseffektiv forvaltning af vandregimet i hele området ikke igangsættes i den første planperiode, hvilket må betegnes som en mangel. Desuden indeholder Natura 2000 planerne et meget ukonkret vidensgrundlag og prioritering af indsatsen fra statens side både i forhold til de nævnte generelle og konkrete retningslinjer som er nævnt i planerne, jvf. også Brønderslev Kommunes kommentarer under Overordnede målsætninger. Der er mange eksempler på dette i planerne, f.eks. side 18 i Natura planen for St. Vildmose, generel retningslinje nr. 1.4: ”Der sikres velegnede levesteder for Hedepletvinge – med store bestande af djævelsbid, lav vegetation og læ på arealer med

larvespind samt med fourageringssteder med nektarplanter, der blomstrer i flyvetiden.

Naturpleje af potentielle levesteder for Hedepletvinge afpasses, så leve-, etablerings- og

spredningsvilkårene for arten bliver så optimale som muligt”. Her savnes konkrete oplysninger i Natura 2000 planen, som vejledning til kommunen om, hvor Djævelsbid vokser og hvor Hedepletvingen findes i forhold til hvor kommunen bør prioritere indsatsen i området St. Vildmose.

Naturgenopretningsprojekt: I Natura 2000 planen for Store Vildmose er det som konkret retningslinje nr. 4.1 (s. 20) angivet at der i 1. planperiode gennemføres et forprojekt som skal belyse forskellige alternative projektmuligheder. Det er ikke beskrevet hvad dette projekt skal være et alternativ til og på hvilken måde og hvorfor projektet skal igangsættes. Modsat står der i planens under overordnet målsætning for området (s.15) at der ”målsættes for et naturgenopretningsprojekt af aktiv højmose i området. Projektet skal som minimum sikre

mod fortsat forringelse af den nuværende højmose.” Der er således uklarhed over og manglende sammenhæng mellem planens overordnede målsætninger og konkrete retningslinjer. Disse uklarheder bør elimineres og det bør fremgå klart af planen, hvad der skal udarbejdes handleplaner for. Randpåvirkning: I forhold til Natura 2000 planen for St. Vildmose vurderer kommunen, at det er en fejl, at der i planen ikke er taget stilling til problematikken omkring mulig randpåvirkning af arealerne omkring mosen og f.eks. stillet krav om, at der skal udlægges bufferzoner

Side 27/35

omkring mosen. Mosen er nævnt som en højt prioriteret og meget sårbar naturtype, som er følsom overfor ammoniakpåvirkninger. Derfor kan det undre, at der ikke er taget højde for randpåvirkningerne fra de mange intensivt dyrkede marker omkring mosen, som også bliver sprøjtede og anvendt til udspredning af gylle, som påvirker mosen. Hydrologi: Af By- og landskabsstyrelsens hjemmeside er der i forbindelse med forhøringsmaterialet lavet kortmateriale der sammenfatter tilstandskortlægningen geografisk i Naturtilstand og Forvaltningsbehov. Af denne fremgår det at hydrologien, som en af flere parametre, er skønsmæssigt vurderet og kortlagt i forbindelse med overvågningen. Af kortene fremgår det, at kun et enkelt areal i Brønderslev Kommune er kortlagt til indikatorbetydning > 20 % (rød) i forhold til hydrologien. Ud fra Brønderslev Kommunes kendskab er der dog langt flere arealer som er påvirkede i større grad af hydrologisk under-optimale forhold. Det kan skyldes at staten i kortlægningen har benyttet sig af skøn over tilstedeværelsen af åbne grøfter mv. som indikator på uhensigtsmæssig dræningstilstand – altså populært sagt om der er nogle ridser i overfladen af naturtypen. Hydrologien i området er dog også mere grundlæggende påvirket pga. sænkning af det regionale grundvandsspejl som indirekte påvirker højmosens ellers i naturtilstand ombrogene vandmætning (regnvandstilførsel). Med andre ord er der hul i bunden og forvaltningsbehovet i forhold til dræning kan derfor være langt større end det umiddelbart fremgår af statens kortlægning af hydrologien. Tålegrænser: For Store Vildmose er det angivet, i supplerende tillæg til basisanalyse, at naturtypen indlandssalteng, som er en meget sjælden og truet naturtype der kun findes på enkelte lokaliteter i Danmark (i Nordjylland), har en tålegrænse for luftbåren ammoniakforurening på 30-40 kg N/ha/år. Dette vurderes at være en fejl, idet indlandssalteng ikke må forveksles med strandeng med hensyn til tålegrænse. Indlandssaltenge oversvømmes f.eks. ikke regelmæssigt af næringsholdigt organisk stof som på strandenge ved have og fjorde hvor tang mv. tilfører naturtypen store mængder næringsstoffer. Af DMU rapport nr. 457 angives naturtype 1340’s tålegrænse som ”ikke fastlagt”. Det må formodes at naturtype 1340 har en lavere tålegrænse end 30-40 kg N/ha/år, idet den er naturligt næringsfattig, og idet eutrofiering af DMU angives som en trussel mod naturtypen. Af DMU rapport nr. 735 (Naturtilstand i habitatområderne) fremgår det på s. 25 (tabel 6), at der ved beregning af strukturindeks for henholdsvis naturtype 1330 (strandenge) og 1340 er en forskel på en faktor 2 i betydningen af eutrofiering. Naturtype 1340’s påvirkelighed i forhold til eutrofiering vurderes dermed at være dobbelt så høj i beregningen af strukturindeks i forhold til 1330. Der bør ud fra det ovenstående være bedre faglig sikkerhed og dokumentation for fastlæggelse af naturtype 1340’s tålegrænse for kvælstofdeposition som i øjeblikket ser ud til at være vurderet for højt.

Side 28/35

Klimaforandringer: Af By- og landskabsstyrelsens høringsmateriale fremgår det, at Natura 2000 planerne ikke tager højde for de forventede kommende klimaforandringer. Der må derfor kunne forudses en ekstra indsats senere når behovet for imødegåelse heraf inddrages i planerne. Det må betegnes som en mangel i planerne at der ikke allerede på nuværende tidspunkt tages stilling til og planlægges for effekten af de kommende klimaforandringer, idet den nuværende indsats i planerne kan vise sig ikke at være omkostningseffektiv og helhedsorienteret når den kun omfatter planlægning for dele af den fremtidige tilstand og ikke inddrager f.eks. forventede vandstandsstigninger. Generel vejledning om proces mv.: Endelig savner kommunen generelt en vejledning til hvordan vi kommer i gang med selve arbejdet vedr. f.eks. kommende forundersøgelser som indledning til det efterfølgende arbejde med de kommende naturhandleplaner.

2.2.2 Opdatering af pleje og genopretning:

For naturplanen gælder at Brønderslev Kommune i øjeblikket ikke har viden om eller selv forestår naturpleje- eller naturgenopretningsprojekter som kan supplere de oplysninger der allerede findes i naturplanerne.

2.2.3 Langsigtede målsætninger:

Brønderslev Kommune er enige i de langsigtede målsætninger for området om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningerne er imidlertid ikke operationelle for kommunerne til at udarbejde handleplaner efter i den meget overordnede, teoretiske og abstrakte form de har i øjeblikket. F.eks. angives det som konkret målsætning for arten Hedepletvinge at ”velegnede levesteder for hedepletvinge bør udvides og sammenkædes, hvor de naturgivne forhold

gør det muligt” (s. 17). Målsætningen konkretiseres i de konkrete retningslinjer (4.4) til: ”Velegnede levesteder for hedepletvinge udvides og sammenkædes, hvor de naturgivne forhold gør det muligt”. Og som yderligere eksempel. Af naturplanen for Store Vildmose fremgår det af de konkrete målsætninger at “naturtypeforekomster i tilstandsklasse 1 målsættes til tilstandsklasse 1 og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det

muligt. Dette drejer sig om arealerne med aktiv højmose.” Brønderslev Kommune er enig i målsætningen om tilstandsklasse. Det er imidlertid en upræcis retnings- og handlingsanvisning der ligger i målet om at “aktiv højmose skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt”. Der er f.eks. mange opdyrkede eller delvist kultiverede arealer der ligger ind imellem de fragmenterede rester

Side 29/35

af aktiv højmose i området. De naturgivne hydrologiske forhold vil være at disse områder, i højere grad end tilfældet er idag, med aktiv eller passiv dræning af området, bliver mere fugtigbundsprægede med eventuelt potentiale til genopretning af aktiv højmose. Menes der dermed i naturplanen for Store Vildmose, at disse kulturpåvirkede/dyrkede arealer skal inddrages til brug for et naturgenopretningsprojekt (som angivet i retningslinje 4.1), kunne dette med fordel tydeliggøres bedre i planen. Brønderslev Kommune vurderer samlet, at staten med disse meget overordnede og teoretiske handlingsanvisninger overleverer en meget stor arbejdsopgave til kommunen med at konkretisere og målrette en handlingsplan for arter og naturtyper, hvor staten allerede har viden om og kendskab til deres behov som burde have været overleveret til kommunen i planen. En statslig konkretisering af målsætninger og indsatsbehov kunne bestå i en geografisk udpegning af potentielle og nuværende levesteder samt forslag til hvor store arealer der skal målrettes til bestemte plejeformer for at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, en tidshorisont for deres etablering samt hvilke virkemidler som Brønderslev Kommune med fordel ville kunne bruge for at opfylde indsatsbehovet. Under afsnittet ”fejl og mangler” kommenteres samme problemstilling i forhold til Natura 2000 planerne. Målsætningerne i Natura 2000 planen vil kunne være i konflikt med de eksisterende planudpegninger i i Brønderslev Kommunes kommuneplan, hvorfor kommunen vil skulle ændre disse i overensstemmelse med Natura 2000 planen. Brønderslev Kommunes forslag til kommuneplan indeholder udpegninger for det åbne land hvor arealer inden for eller op til Natura 2000 området bl.a. er udpeget til henholdsvis regionalt jordbrugsområde og jordbrugsområde. Når de arealmæssige konflikter mellem de eksisterende planudpegninger og Natura 2000 planen og den kommende handleplan for området bliver kortlagt og analyseret, vil kommunen derfor ændre disse planudpegninger. Der kan f.eks. være tale om at der er behov for at udvide arealet med indlandssalteng ifølge Natura 2000 planens retningslinie 4.4 på arealer der i øjeblikket ligger uden for Natura 2000 området. Som overordnet målsætning er endvidere angivet som sigtelinje 3.1 og 3.2 at skovnaturtyper og habitatnaturtyper som ikke er omfattet af den eksisterende lovgivning skal sikres. Det er helt utilfredsstillende, at kommunen bliver pålagt en opgave med at sikre naturtyper som staten ikke har omfattet af eksisterende lovgivning. Naturtyper der ikke er beskyttede bør omfattes af generel lovgivning og regulering hvilket er en statslig opgave. Derved vil beskyttelsen af disse også kunne sikres uden for Natura 2000 områderne. Der er i planen endvidere ikke angivet hvilke værktøjer og virkemidler som kommunen skal bruge for at sikre naturtyper der ikke er omfattet af eksisterende lovgivning.

Side 30/35

2.2.4 Modsatrettede naturinteresser:

Kommunen er enig i de overordnede prioriteringer staten har foretaget i forhold til evt. modsatrettede naturinteresser. Kommunen påpegede i forbindelse med idefasen for naturplanerne i efteråret 2007 at aktiv højmose som naturtype er det naturlige mål for udviklingen i området og bør prioriteres højest da det er den mest truede naturtype. Degraderet højmose (7120) og skovbevokset tørvemose (91D0) er begge naturtyper der er produkter af, at den aktive højmose (7110) er blevet ødelagt ved tørveindvinding, afvanding og eutrofiering. Det er dermed fint at se, at kommunens kommentarer i idefasen overordnet set ser ud til at være blevet indarbejdet i udkast til naturplan for Store Vildmose. I planen står dog det forbehold (s. 17 nederst) at ældre skovbevokset tørvemose som ved Ryssensgrave skal bevares. Eftersom der er tale om ret store arealer med skovbevokset tørvemose ved Ryssensgrave er et mål om bevarelse af disse uhensigtsmæssige og inkonsekvente (modsatrettede naturinteresser), idet et sådant mål kan hindre målet om genopretning af området som helhed og naturtype 7110 i særdeleshed, herunder hydrologisk. Genopretning af aktiv højmose vil forudsætte en væsentlig ændring i det hydrologiske dræningsbassin, hvor afdræning af delområder af hensyn til eksisterende skovbevokset tørvemose, vil kunne være i konflikt hermed – særligt fordi de skovbevoksede dele geografisk ligger i en mosaikstruktur i forhold til øvrige naturtyper.

af vand- og naturplaner - brønderslev kommune/media/website/politik/raadognaevn... · omfang ved...

Documents