medmedme mere omtankeaffald

affald

Udgivet© Marts 2011 Danmarks Naturfredningsforening

TitelAffald med mere omtanke

RedaktørOle Laursen

TeksterSusie Langebæk, Ole Laursen, Lykke Hjorth Mikkelsen og Claus Skovhus

LayoutBerit Vedelsby

IllustrationerKnud Andersen

FotoScanpix (Scott Bauer, Robert Walls & Gustoimages) Ole Laursen, Susie Langebæk, Andy Rouse, Lykke Hjorth Mikkelsen, Ditte Valente, Kim Wendt, Chris Jordan & Dean Otsuki, (B.E.A.C.H.), Gildbroskolen, Friskolen Bramming.

Tryk Rosendahl – Schultz Grafisk a/s

ISBN 978-87-87030-32-8

Bogen er udgivet med støtte fra Amagerforbrænding – www.amfor.dk

Hvert forår deltager børn fra hele Danmark

i Danmarks Naturfredningsforenings af-

faldsindsamling i naturen. Børnene er med til

at fjerne mange tons affald. Samtidig lærer

børn og voksne rundt omkring i skoler, fritids-

ordninger og børnehaver en masse om affald,

genbrug, sortering, kredsløb, ressourcer og

naturen. Takket være den store fælles indsats,

får vi en renere og smukkere natur, der også

bliver et sikrere levested for de vilde dyr.

I Danmarks Naturfredningsforening vil vi være

med til at sikre, at børn kan vokse op i et land,

hvor vi passer på godt på vores naturressour-

cer, og hvor vi kan møde smuk, spændende og

ren natur med masser af liv og oplevelser.

Meld jer som indsamlerePå hjemmesiden www.dn.dk/skoletjenesten kan På hjemmesiden www.dn.dk/skoletjenesten kan

du læse meget mere om affaldsindsamlingen. du læse meget mere om affaldsindsamlingen.

Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind, Følg med i, hvor meget der bliver samlet ind,

og hvad børnene finder. Tilmeld dig næste års og hvad børnene finder. Tilmeld dig næste års

indsamling og find links til mange andre gode indsamling og find links til mange andre gode

affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.affaldshjemmesider, -materialer og -projekter.

Bogen her er udgivet både til jer, der deltager

i indsamlingen og til alle andre, der gerne vil

arbejde aktivt

med affald,

genbrug og

natur.

lands indsamling af affald

3

4

dit affald -vores affald

Der er rigtig meget affald i Danmark. Hver gang, vi

opfinder, fremstiller eller køber noget nyt, bliver der

endnu mere affald. Det meste affald kan bruges til

noget fornuftigt igen. Affaldet bliver på den måde

til en ressource i stedet for et problem. Vi skal bare

sørge for, at affaldet ikke havner de forkerte steder,

og at det bliver behandlet på en måde, så det kan

bruges igen og igen uden at forurene.

Mere om affaldNoget affald kommer fra huse og lejligheder. Det kal-

der vi for husholdningsaffald. Der er også affald, der

kommer fra andre steder end husholdningerne.

• Fabrikker, kontorer, butikker og skoler smider

affald ud.

• Rensningsanlæg laver affald. Når du skyller ud i

toilettet, ender det hele på et rensningsanlæg,

som renser vandet. Det, der bliver tilbage, kaldes

for slam.

• Elværker og affalds-forbrændingsanlæg laver af-

fald. Når kul eller affald er brændt, er der stadig

noget tilovers. Det kaldes for flyveaske og slagge.

• Byggepladser laver affald. Det er alt det, der bli-

ver tilovers fra huse, broer og veje.

I 2008 skulle vi i alt af med 15.575.000.000 kilo affald i

Danmark. Hvis man skulle dele alt affaldet ud til alle

danskere, ville vi få 7,8 kilo hver eneste dag. I løbet af

10 år er mængden af affald steget med 3.342.000.000

kilo affald.

69 % af affaldet i Danmark blev i 2008 genanvendt på

den ene eller anden måde. Det betyder, at 69 kilo af

hver 100 kilo affald genanvendes.

23 % af affaldet blev brændt af på et affalds-forbræn-

dingsanlæg. Læs mere om forbrændingsanlæg på

side 16.

Resten blev puttet i affaldsdepoter. Det er det, vi i

gamle dage kaldte for en losseplads. Her ligger af-

fald, der udgør en risiko for at forurene grundvand,

søer, vandløb og luften. Der kan også ligge affald, der

ikke er så farligt, men som heller ikke kan brændes af

eller genanvendes.

6

DagrenovationDet affald, man kommer i skraldespan-

den kaldes for dagrenovation. Det er

en god ide at sortere dagrenovatio-

nen. Det kan være, at madaffald, papir,

pap, farligt affald og glas indsamles

for sig. Ud over dagrenovationen

bestod husholdningsaffaldet for hver

dansker i 2008 blandt andet af 130 kilo

haveaffald og 98 kilo storskrald.

Husholdningsaffald Husholdningsaffald Hvert menneske i Danmark smed i 2008 Hvert menneske i Danmark smed i 2008

i gennemsnit 667 kilo husholdningsaf-

fald ud. Det er det samme, som en stor

ko vejer. Men affaldet fylder meget

mere end en ko. Husholdningsaffald er

både det affald, I smider i skraldespan-

den, og det affald, I sorterer til stor-

skrald, haveaffald og andre former for

sortering ved jeres hus eller lejlighed.

Tal omHvor meget affald smider Hvor meget affald smider

I ud om dagen? I ud om dagen?

Hvordan sorterer I jeres Hvordan sorterer I jeres

affald derhjemme?affald derhjemme?

Hvordan sorterer man Hvordan sorterer man

affaldet på skolen?

7

KøkkenmøddingerFor cirka 4000 år siden smed jægere For cirka 4000 år siden smed jægere

og samlere affaldet fra deres målti-og samlere affaldet fra deres målti-

der i en bunke ved deres bopladser. der i en bunke ved deres bopladser.

Senere har arkæologer fundet

mange af den slags affaldsbunker. mange af den slags affaldsbunker.

De kaldes for køkkenmøddinger,

fordi de først og fremmest består fordi de først og fremmest består

af rester fra den mad, man spiste. af rester fra den mad, man spiste.

Menneskene i stenalderen brug-

te kun materialer, de kunne finde i naturen. Det kan man te kun materialer, de kunne finde i naturen. Det kan man

godt se på affaldet. Det er især østersskaller, men også godt se på affaldet. Det er især østersskaller, men også

skaller fra blåmuslinger, hjertemuslinger og strandsnegl. skaller fra blåmuslinger, hjertemuslinger og strandsnegl.

Skallerne har været med til at bevare andre ting, der er Skallerne har været med til at bevare andre ting, der er

blevet smidt væk. I bunkerne har man fundet fiskeben,

dyreknogler, trækul, potteskår og flinteredskaber som

knive, økser, pile og mejsler. Affaldet kan altså være med

til at fortælle os om menneskets historie.

affaldets historie

Hvad gjorde man med affaldet, før man op-fandt genbrugsstationer, skraldespande og forbrændingsanlæg?

RendestenenForestil dig, at du står i en by med meget

smalle gader i 1700-tallet. Her var der ikke

nogen affaldsspande. Gennem gaden løb en

dyb og bred rende, hvor folk smed det meste

af deres affald. Man kaldte det for rendeste-

nen. For 350 år siden var folk meget gode til at

genbruge ting, men gaderne var alligevel me-

get ulækre. Det flød ofte med jord, aske, halm,

døde dyr og afføring. Det må have lugtet fælt,

og det hele blev først skyllet nogenlunde væk

af vandet, når det regnede. Affaldet var årsag

til, at sygdomme som pest og kolera spredte

sig hurtigt i byerne. Nogle byer fik en nat-

mand. Han kørte menneskenes lort og tis ud

af byen og vaskede de tønder, man brugte til

toiletter.

Fremtidens affaldFremtidens affaldHvordan tror du, affaldet Hvordan tror du, affaldet

ser ud om 50 år, og hvad sker ser ud om 50 år, og hvad sker

der med det? Lav din egen der med det? Lav din egen

tegning og skriv en tegning og skriv en

tekst. tekst.

8

SkraldemandenSenere i 1800-tallet fik natman-

den også til opgave at fjerne

noget af affaldet fra gaderne.

Der kom flere og flere menne-

sker til byerne, og de smed mere

affald. Natmanden fik en vogn,

som han trak gennem byen. Han

fik også en skralde, som han gik

og svingede med foran vognen.

Larmen fortalte, at man nu kunne

aflevere affaldet i skraldemandens

skraldevogn. Man fik efterhånden også

skraldespande til affaldet i nogle af baggårdene.

Affaldet blev kørt ud til en stor affaldsbunke uden for

byen. I affaldsbunken gik – ud over en masser rotter –

også grise og høns og spiste madresterne i affaldet.

Grisenes og hønsenes lort blev solgt som gødning til

bønderne, og kødet og æggene spiste man selvfølgelig.

Måske kan de for-

tælle, hvor der lå en

losseplads, og måske

kan I tage ud for at se,

hvordan der ser ud i

dag. LossepladsenEfter anden verdenskrig kunne vi igen få billige varer

fra udlandet, og vi tjente flere penge. Der var også

masser af nye varer at bruge penge på. Det betød

igen, at der blev smidt mange flere ting ud, og los-

sepladserne fik i 1950’erne og 1960’erne mange flere

farver end tidligere. Nu så man masser af farvestrå-

lende plastikbakker, plastikposer, tøj, papir, dåser,

glas, legetøj, metal og andet affald. Næsten alting

var pakket ind i emballage, og det begyndte at blive

billigere at smide tingene væk end at reparere dem.

Der var ikke længere grise, der snusede rundt på

losse-pladsen og var med til at omdanne affaldet til

jord. Nu kørte man bare et lag jord over, og så fik det

meste lov til at blive liggende

nedenunder. Desværre er det

jo ikke alting, der kan blive

til jord – og der var også noget

farligt affald imellem.

Gamle losseplads-

er har derfor været

med til at forurene jord

og drikkevand mange steder.

I dagHeldigvis er vi i dag blevet bedre til at sortere af-

faldet, og vi genbruger og genanvender meget af

det. Det meste affald, der er tilbage, brændes af på

forbrændingsanlæg og bliver til varme. Desværre er

der mere affald end tidligere, og det ser ikke ud som

om, det vil ændre sig lige med det samme.

Prøv at spørge!Spørg dine forældre og bedste-

forældre om de kan huske,

hvordan man kom af med

affaldet, da de var børn.

9

hvorfor skal vi sortere?

Når affald bliver sorteret rigtigt,

betyder det mindre forurening,

flere ressourcer til nye ting og et

bedre miljø. Noget affald kan gen-

bruges, som det er. Glas- og plast-

flasker kan for eksempel vaskes

og bruges igen. Andet affald skal

bearbejdes, så råstofferne eller

dele af det kan genanvendes. Det

affald, som ikke kan genanvendes,

bliver enten brændt og udnyt-

tet til fjernvarme og strøm eller

deponeret som farligt affald på en

miljørigtig losseplads.

VM i affaldHvis I ikke allerede er i fuld gang

med at blive affaldseksperter,

så er det en god ide at starte nu.

For at gøre affaldssorteringen til

en succes, er det nødvendigt at

gøre sorteringen så let som mulig.

Start med at finde et godt sted til

opbevaring af de forskellige typer

af affald. Afhængigt af pladsen

kan I stille nogle små kasser under

køkkenvasken, i køkkenskabet, i

bryggerset eller i haveskuret. Det

skal helst være så let tilgængeligt

som muligt. Så er chancen nemlig

størst for, at det gamle syltetøjs-

glas havner i glascontaineren og

IKKE i skraldespanden. Find nogle

gamle kasser, kurve eller sække,

som de forskellige typer af affald

kan opbevares i. I kan male skilte,

pynte eller tegne på kasserne, så

det fremgår tydeligt, hvilke kasser

der er til hvad.

Lav kasser til:• Glas: Vinflasker, syltetøjsglas

uden låg (låget skal i metalaf-

fald) skal i glascontainer.

• Metal: Konservesdåser, kaps-

ler osv. skal i metalaffald.

• Plastik: Plastflasker uden

pant, tomme, rene shampoo-

flasker, tomme og rene flasker

uden faresymboler på. Tjek

jeres lokale genbrugsplads –

for det er forskelligt fra sted til

sted, hvordan det skal sorte-

res.

• Flasker og dåser med pant: Af-

leveres i flaskeautomaten. Her

kan I også slippe af med dåser

uden pant.

• Batterier: Husk at fjerne

batterier fra cykellygter og

10

Hvad kan I selv gøre?• Minimér emballage: Vælg de varer, som

er pakket mindst ind.

• Brug med omtanke: Brug for eksempel

kun sølvpapir til varme fødevarer – brug

madpapir til madpakken.

• Sorter: Sorter jeres affald og aflever det

på genbrugsstationerne, så ressourcerne

fra affaldet kan genanvendes.

legetøj, inden det kasseres og

sorteres.

• Småt elektronik: Husk legetøj

med indbygget elektronik, mo-

biltelefoner, fødselsdagskort,

der kan spille melodier osv.

• Papir: Aviser, ugeblade og re-

klamer skal i papircontainer.

• Pap: Emballage af pap. Husk,

at jeres gamle pizzabakker

skal i dagrenovationen.

• Storskrald: Gamle møbler,

senge, madrasser og lignende

afleveres til storskrald. Hvis

tingene er pæne, kunne I

måske overveje at forære

det til et loppemarked. Nogle

genbrugspladser har også

en byttecentral, hvor gode,

brugte ting kan afleveres og

gøre nytte hos andre.

Tjek jeres lokale genbrugs-

pladser, for der er forskel

på, hvor mange slags

affald genbrugs-

pladsen tager

imod, og hvordan

man sorterer.

Test jer selv Har I styr på sorteringen?Tøm lærerens, skolens eller

hjemmets skraldespand ud på en

stor presenning. Sortér affaldet efter: madaffald, glas, metal, plastik,

papir, pap, batterier osv. Prøv at tælle, hvor mange stykker affald der

burde have været sorteret og genanvendt i stedet for at blive brændt.

Skriv tallet ned.

Prøv at sortere i nogle uger og få hele familien med. Efter 2-3 uger kan

I prøve igen at tømme jeres skraldespand. Sorter og tæl de dele, der

burde være sorteret. Er I blevet bedre?

11

madspild- et kig i familien

danmarks skraldespand

12

Når I rydder op efter aftensmaden, hvor meget mad er der

så tilovers? Ender resterne i skraldespanden, køleskabet,

komposten eller i fryseren? Hvert år smider vi danskere i

gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden. Det er skidt for

både miljøet og penge pungen og lidt pinligt at tænke på,

når mange mennesker i verden sulter. Men det er faktisk

ikke så svært at stoppe madspild.

Mad skal i munden og ikke i skraldespanden.Hvis I gerne vil stoppe det store madspild, kan I starte med

at hjælpe jeres forældre til at gøre noget ved det.

1. I supermarkedetKøb kun den mængde mad, I har brug for. Køb ind med

hovedet og ikke med maven. Skriv en liste hjemmefra, så I

undgår impulskøb.

2. I køkkenetI kan gøre to ting: Enten lave mad i den mængde, I kan

spise med det samme, eller lave mad til flere dage. Kom

resten i fryseren til en anden gang eller i køleskabet til

dagen efter eller til madpakken.

3. Når I har spistRester skal hurtigt i fryseren eller i køleskabet.

Så holder det sig bedst. Sørg for, at kartoffel -

skræller og andet organisk affald kommer

i en kompostbeholder.

Tænk over…Vi er 6 milliarder mennesker

på Jorden og 925 millioner går

sultende omkring. Og alligevel

smider vi så meget mad ud, at

3 milliarder mennesker kunne

spise sig mætte i det.

Snak om…Hvordan undgår jeres bedsteforældre

eller oldeforældre madrester? Den

ældre generation er vokset op under

eller efter 2. verdenskrig, hvor der var

mangel på en masse ting, også mad-

varer. Derfor er de vant til, at intet må

gå til spilde. Spørg dem, hvad de har

gjort for at undgå madspild.

Hvor mange

rugbrødsmadder ryger

i skraldespanden i jeres

klasse om ugen?

Hvad kan I selv gøre?

Spar pengeMadspild koster danskerne 16 milliarder

kroner om året. En gennemsnitlig dansk

familie med 2 voksne og 2 børn smider

mad ud for 10.000 kroner om året. Lav

en madplan, så det bliver nemmere og

billigere at købe ind.

Læs mere om madspild og få gode råd på

www.stopspildafmad.dk

13

hvad sker der på genbrugspladsen?

Alle kommuner har adgang til en eller flere gen-

brugspladser. Nogle steder kaldes de for genbrugs-

stationer, containerpladser eller noget helt fjerde.

Her kan I aflevere en masse forskelligt affald, der

ikke skal i affaldsspanden. Det er jeres kommune,

der har ansvaret for genbrugspladserne. Kommu-

nen sørger for at sende affaldet videre til nogen,

som genanvender det.

Noget affald sendes til forbrænding, og andet bliver

deponeret på lossepladser. En del af det farlige af-

fald sendes videre til behandling på virksomheder,

der har specialiseret sig i at arbejde med for eksem-

pel kemikalieaffald eller batterier.

Tag på besøg Find ud af, hvor der ligger genbrugspladser i jeres

kommune. Ring og spørg, om I kan komme på besøg

og måske få en rundvisning. I kan sikkert også læse

mere om genbrugspladserne på jeres kommunes

hjemmeside.

Hvis I har været med til at samle affald, kan I tage

det med på genbrugspladsen og sortere det, så det

ender i de rigtige containere. I kan også spørge om,

hvor de forskellige slags affald ender. Det er meget

forskelligt, om man må tage ting med hjem fra gen-

brugspladserne. Find ud af, hvordan det er på jeres

genbrugsplads.

Der er forskelDer er forskel på, hvor mange forskellige slags af-

fald genbrugspladsen tager imod, og hvordan man

sorterer. Kan I lave en liste over jeres genbrugs-

plads?

ByttecentralNogle genbrugspladser har en byttecentral, hvor I

kan aflevere gode brugte ting, som stadig virker, og

som andre kan have glæde af.

14

Genbrugspladsens myterMå man smide sine reklamer i papircontaineren?

Nytter det at sortere? Bliver alt affaldet ikke

bare blandet sammen senere og kørt

til forbrænding? Der er mange på-

stande om affald og genbrug.

Forkert. I må gerne smide jeres reklamer i papir-

containeren. Før i tiden var det svært at genbruge

reklamer og ugeblade på grund af den farvede tryk-

sværte. Det er dog ikke noget problem længere at

fjerne farverne.

Forkert. Det nytter at sortere affald, så alle de gode

genanvendelige materialer ikke kommer i skralde-

spanden. Det er blandt andet dåser, flasker, glas, bat-

terier og papir, der ikke har sin plads i den alminde-

lige affaldspose. Disse materialer skal ikke blandes,

fordi de hver især kan genbruges. For eksempel kan

1000 dåser af aluminium laves om til en ny cykel, og

50 plastflasker kan blive til en ny fleecetrøje.

Man må ikke blande aviser, reklamer og ugeblade sammen!

I kan lige så godt lade være med at sortere affald,

for det bliver alligevel blandet sammen og kørt til

forbrænding!

Tal omTal om, hvad I har , hvad I har

hørt om sortering og hørt om sortering og

genbrugspladser og genbrugspladser og

undersøg, om det er undersøg, om det er

myte eller sandhed.myte eller sandhed.

15

Har I nogen sinde tænkt på, at

jeres tomme pizzabakke måske

ender som strøm til jeres PlaySta-

tion? Noget affald kan hverken

genbruges eller genanvendes. Det

drejer sig for eksempel om mæl-

kekartoner, pizzabakker, madaf-

fald osv. Derfor brænder vi det i

et forbrændingsanlæg. Det er der

flere gode grunde til. For det før-

ste bruger man varmen fra ovnene

til fjernvarme og elektricitet. For

det andet fylder affaldet meget

mindre, når det er brændt.

På Amagerforbrænding har man

fire store ovne. Her brændes affal-

det fra de fem kommuner, Dragør,

Frederiksberg, Hvidovre, Køben-

havn og Tårnby. I 2009 blev der

brændt 417.000 tons affald, som er

en blanding af husholdningsaffald

og affald fra genbrugspladser og

erhverv. Det giver varme og el til

næsten 140.000 husstande.

Når affaldet ankommer med skral-

debilen til forbrændingsanlæg-

get, bliver det tømt over i en dyb

skakt. Store kraner flytter affaldet

over i nogle store ovne. Affaldet

brændes ved 1000 grader celsius i

cirka to timer. Derefter er der kun

slagge og noget materiale fra den

rensede røg tilbage. Metaller fjer-

nes fra slaggen til genanvendelse,

og resten bruges som fyld, når der

bygges veje. På den måde skal vi

ikke have så meget affald liggende

på lossepladser.

Røgen rensesRøgen fra affaldsforbrændingen

renses ved at blande den med

kalk, aktivt kul og vand. Det fjer-

ner skadelige stoffer som syrer,

dioxin og kviksølv. Røgen sendes

derefter gennem et posefilter,

som fjerner støv, flyveaske og

andre rester fra røgen.

fra pizza til pla ystation

16

Vidste du det?Energien fra en pose med

affald, der forbrændes, kan affald, der forbrændes, kan

få en stuelampe til at lyse i få en stuelampe til at lyse i

fire timer.fire timer.

Aktivitet:Lav sammen med jeres lærer et lille forbrændingsforsøg i jeres

fysiklokale. Prøv at brænde forskellige materialer og undersøg,

hvorfor nogle materialer brænder let, og andre brænder dårligt.

Prøv fx med: en kapsel, et stykke plastik (ikke PVC), pap, træ, glas,

agurk, våd avis og tør avis. Husk at bruge stinkskabet. Måske

kan I få lov til at bruge ler-ovnen i billedkunst til et forsøg. Der

kan temperaturen komme op på næsten de samme grader som

forbrændingsanlæggets ovn. Vej tingene før og efter afbrænding.

Hvad sker der?

17

affald bytter hænder

Danskerne er vilde med at købe og sælge brugte ting. Vi handlede brugte ting for mere end 71 milliarder kroner i 2010. Bæredygtig tankegang og spareiver tiltaler os. Det kan mulig-vis have noget at gøre med finanskrisen. Danskerne er blevet mere bevidste om at spare. Men det hænger også godt sammen med flere danskeres ønske om at leve mere bæredygtigt.

For få år siden ville de ting, vi ikke

længere havde brug for, være ble-

vet kasseret eller glemt i bunden

af skabet. I dag sælger vi tingene i

stor stil – blandt andet på nettet.

Faktisk i så høj grad, at dansker-

nes handel med brugte jakker,

cykler og møbler sætter rekord.

Mange afleverer også det brugte

tøj i containere og giver lamper,

legetøj, bøger og barnevogne til

loppemarkeder.

Humanitære organisationer For at skaffe penge til det humani-

tære arbejde i udlandet og her-

hjemme indsamler fx Dansk Røde

Kors hvert år flere tusinde tons tøj

og sko til genbrug. Noget af det

bliver solgt i deres genbrugsbu-

tikker, noget bliver sendt ud som

nødhjælp til katastrofeområder,

og endelig bliver noget opkøbt

af genbrugsindustrien til videre

forarbejdning.

Den gamle mobiltelefon kan redde livI stedet for at lade jeres gamle

mobiltelefon ligge i skuffen, kan I

aflevere den i genbrugsbutikker-

ne. Dansk Røde Kors indsamler for

18

eksempel brugte, men brugbare

mobiltelefoner. De sælger så mo-

biltelefonerne videre til et firma,

som genbruger dem. Pengene

bliver brugt til at hjælpe folk i nød.

10 mobiltelefoner kan give rent

vand til 25 mennesker i en måned.

På Røde Kors hjemmeside www.

redcross.dk kan I finde ud af, hvor

I kan aflevere mobiltelefonerne.

Mobiltelefonerne må gerne være

gamle, men de skal kunne virke –

ellers er det el-skrot, som har det

bedst på genbrugspladsen.

Tale er sølvJeres mobiltelefoner indeholder

mange værdifulde metaller, som

kan genbruges. Derfor må de ikke

bare smides i skraldespanden. Af

bare fire mobiltelefoner kan man

fx udvinde sølv nok til en finger-

ring.

LoppemarkederOver hele landet bliver der holdt

masser af loppemarkeder, hvor

man kan købe brugte ting billigt.

Det er især populært for samlere

og folk, som har gjort det til en

livsstil at indrette sig med brugte

møbler. Det er gerne spejdere eller

velgørenhedsorganisationer, der

arrangerer loppemarkederne.

Det kan I selv gøreHar I gammelt legetøj liggende,

computerspil, I ikke bruger mere,

eller bøger, tøj og sko, I er vokset

fra, kan I benytte lejligheden til

at få ryddet op i garagen eller på

loftet og oven i købet tjene lidt

lommepenge.

GaragesalgDet kan være en god forretning at

sælge sine brugte ting. Ryd gara-

gen eller gården, sæt et skilt op et

par dage i forvejen om, at I holder

garagesalg i weekenden, og find

så de ting frem, I gerne vil af med.

Måske kan I slå jer sammen med

naboen eller nogle gode venner,

så I kan få flere ting at sælge. Prøv

også at få klassen med på ideen –

eller hele skolen. Jo større udvalg,

jo flere folk trækker det til. Det

kan være en god ide at sætte pri-

ser på i forvejen.

Gadesalg/markederMange butikscentre og bymidter

holder markedsdage, hvor børn

kan få en stadeplads til at sælge

deres legetøj og spil fra. Hold øje

med annoncer i aviserne. Som

regel koster det ikke noget – eller

meget lidt – at få en plads, hvor

man kan sælge fra. Gå gerne flere

venner sammen, så bliver det

både billigere og sjovere.

Byttecentral i gårdenBor I i lejlighed, er der måske en

fælles gård, hvor I kan stille et

lille skur op til ting, I ikke selv skal

bruge mere, men som ikke fejler

noget. Alle beboere kan stille ting

derned, og så kan andre beboere

tage ting, som de måske kan bru-

ge. På den måde sparer man turen

til genbrugspladsen, og andre får

gavn af de kasserede ting.

Genbrugs-pakkelegHvis I skal lave pakkeleg til en

fødselsdag eller i klassen, så prøv at

blive enige om at tage en brugt ting

med hjemmefra og pakke den fint

ind i stedet for at købe noget nyt.

19

Nede i Shanes kælder kan man ikke købe frikadeller, og man må gerne stå og grine. Og det er faktisk svært ikke at smile, når man bevæger sig rundt i hans forunder-lige verden af æggebakker, toiletruller, sugerør, piberensere, perler, glimmer, lim og meget andet. Shane Brox har åbnet sit værksted for at fortælle om at genbruge skrald i fantasiens verden.

På bordet ligger kapsler, juicekarton, låg fra sylte-

tøjsglas og sugerør. Den nødvendige limpistol og

saksen er i nærheden. For andre ligner det skrald, der

skal smides ud. Men i Shanes Verden er det ingredi-

enser til et eventyr – et nyt univers af historier, du

selv finder på. ”Det handler nemlig om at fortælle

en historie. Ting bliver altid sjovere, når der skabes

et univers, hvor skraldet skal omdannes til et hus,

en bil eller en slungetasker,” siger Shane Brox. Men

genbrug og fantasi er ikke kun noget, Shane råder

over. Vi kan alle være vores egen mester i fantasiens

verden. Shane er sikker på, at børn lærer meget mere

ved at lege med tingene. ”Genbrug er fantastisk til

at slippe fantasien løs. Hvis man arbejder med nogle

dyre materialer, kan det nogle gange hæmme en, og

man kan blive bange for at begå fejl. Det er du ikke,

hvis du bruger skrald,” siger han. Shane flytter lidt

rundt på sine fantastiske opstillinger, som er vokset

ud af ingenting.

Det kan virke uoverskueligt at lave en historie med

en vinprop, en papkasse og en æske tændstikker,

men i Shanes Verden skal du blot bruge din fantasi til

at kombinere skraldet med glimmer, perler og farver

– og så give sig tid til at øve sig. ”Mit arbejde er ikke

bare sjov og ballade, selv om jeg rent faktisk laver

shane med skrald og pynt

20

108

7

54

321

det samme, som da jeg var barn i min fars store

værksted. Allerede dengang elskede jeg at få ting

til at gro, skabe universer fra det, der var ved

hånden. Det er den inspiration og begejstring,

jeg gerne vil give videre,” siger han.

”Jeg har fundet min hylde i tilværelsen, og den er

blandt skrald, underlige dimsedutter og evnen til

at inspirere børn og voksne til at lege sammen.

Shane synes også, man skal lege mere for at lære

i skolen. Selv om han kan skabe spektakulære

slotte ud af alt fra sukkerknalder til flamingo og

pap, så har han svært ved at finde ud af regnestyk-

ker, der rummer mere end plusser og minusser. ”Jeg

er sikker på, at jeg ville have lært det bedre, hvis vi

havde leget mere i min skole,” siger Shane.

Og så er en slungetasker i øvrigt et lille fantasi-

dyr, som opstod efter en talefejl fra en fireårig

dreng, der ikke helt havde styr på bogstavernes

plads i ”tungeslasker”.

Shanes 10 gode råd,

når man bygger med skrald

96

1. Saml genbrug og sjove ting, der skal smides ud. De findes overalt: I skolen, på mors og fars arbejde, i din mormors skuf-fer og i bunden af din egen skoletaske.

2. Limpistolen er uundværlig, når man bygger med skrald. Den limer alting hurtigere sammen, end du kan tælle til hestepærer. Men hav respekt for den, for den bliver varm. Men jo mere du øver dig, jo min-dre brænder du dig.

3. Hav det skægt. Man kan godt lege, selv om man bygger seriøst.

4. Lad være med at lytte til din indre kritiske stemme, der siger, det ikke bliver godt nok. Det ved den ikke noget om! Giv det en chance og vær tålmodig. Så skal du bare se løjer.

5. Find på et univers. Byg en hel verden op om dine ting. Vær gerne flere om at bygge og finde på.

6. Bland skrald med perler, glimmer og dippedutter. Det gør, at dine ting får et mere færdigt og flottere udseende.

7. Lad dig inspirere af alt. Museer er ret interessante at gå

på, hvis man skal inspireres til at bygge verdener.

8. Få de voksne med til at bygge. De har godt af at lege lidt.

9. Lav en udstilling med jeres bygvær-ker. Det er sjovt at udstille skrald, som var det dyr kunst på de fine gallerier.

10. Ryd op efter dig. Saml dit skrald og dine skatte i sko-æsker og kurve, så det er nemt at holde orden. Så bliver de voksne ikke sure over, at det roder, og du må bygge igen.

21

kunst og affald

22

Mal med naturens penslernaturens pensler

Gå en tur langs stranden eller Gå en tur langs stranden eller

i skoven og find ting, der kan i skoven og find ting, der kan

bruges til at male med, eller til at bruges til at male med, eller til at

bruge til sjove, flotte og bruge til sjove, flotte og

anderledes aftryk på enten anderledes aftryk på enten

lærred eller papir.lærred eller papir.

”og ærten kom på kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den…”.De fleste af jer kender nok eventyret om ”Prinsessen

på ærten”, hvor en prins forsøger at finde en rigtig

prinsesse ved hjælp af en ært under en masse ma-

drasser og dyner. Men der er måske ikke så mange,

der ved, hvad et kunstkammer er.

Kunstkammer eller forundringskabinetEt kunstkammer er forløberen for vore dages mu-

seum. Her samlede kongen alle mulige slags skatte

og sære fund, som han ofte havde fået som gaver fra

fremmede lande. Det kunne både være sjældne ud-

stoppede dyr, malerier og skulpturer eller nymodens

opfindelser. Det hele blev vist frem i et stort kunst-

kammer, hvor kun kongens fineste gæster havde

adgang. Senere i historien fik andre besøgende lov til

at se kunstkammeret mod betaling.

I kan også lave jeres eget forundrings-kabinet på skolenHvis I går en tur på stranden eller i skoven, kan I lede

efter ting til jeres kunstkammer eller forundrings-

kabinet. Det kan være (rene) knogler og kranier fra

dyr, indtørrede frugtskræller, gamle pinde, sten, fjer, dyr, indtørrede frugtskræller, gamle pinde, sten, fjer,

sneglehuse eller affald i sjove former. Hver for sig er sneglehuse eller affald i sjove former. Hver for sig er

tingene måske grimme eller bare kedelige. Men prøv tingene måske grimme eller bare kedelige. Men prøv

at sætte tingene sammen på en ny måde, så bliver de at sætte tingene sammen på en ny måde, så bliver de

måske interessante, anderledes og ligefrem smukke?måske interessante, anderledes og ligefrem smukke?

Hjemme på skolen kan I samle pap- eller trækasser, Hjemme på skolen kan I samle pap- eller trækasser, Hjemme på skolen kan I samle pap- eller trækasser,

som jeres natur- og affaldsskatte kan opbevares og som jeres natur- og affaldsskatte kan opbevares og som jeres natur- og affaldsskatte kan opbevares og

udstilles i. I kan sætte flere kasser sammen og beklæ-udstilles i. I kan sætte flere kasser sammen og beklæ-

de væggene med noget fint papir, sand, blade eller de væggene med noget fint papir, sand, blade eller

andre materialer fra naturen. Hvis I har et biologilo-andre materialer fra naturen. Hvis I har et biologilo-

kale, kan I måske få lov til at låne nogle af de udstop-kale, kan I måske få lov til at låne nogle af de udstop-

pede dyr og dyrene i sprit og bruge dem som en del pede dyr og dyrene i sprit og bruge dem som en del

af jeres udstilling.

Læg jeres affalds- og naturskatte i kasserne Læg jeres affalds- og naturskatte i kasserne

sammen med de udstoppede dyr og præparaterne sammen med de udstoppede dyr og præparaterne

i sprit. Her kan de så flyttes rundt på og udskiftes, i sprit. Her kan de så flyttes rundt på og udskiftes,

så forundringskabinettet kan varieres og ændres.så forundringskabinettet kan varieres og ændres.

23

el skrot - Lod stemningen

De fleste børn har en mobiltele-De fleste børn har en mobiltele-

fon, en musikafspiller, et ur, en

computer, elektrisk legetøj eller

andre små og store elektroniske

dimser. Vi bruger flere og flere

elektriske og elektroniske ting.

Altså ting, der enten har en led-

ning eller skal bruge batterier. Vi

synes også, at ting som computere

og mobiltelefoner hurtigt bliver

forældede – det giver bjerge af

el-skrot.

El-skrot skal behandles El-skrot skal behandles med omtankeI har måske hørt, at brugte bat-

terier og andet el-skrot ikke må

komme i skraldespanden – men

ved I hvorfor? El-skrot og batterier

indeholder nogle skadelige stof-

fer. Nogle af stofferne kaldes tung-

metaller. Det er for eksempel bly,

cadmium og kviksølv. Tungmetal-

ler kan blive optaget i vores krop,

og hvis vi får meget tungmetal i

kroppen, bliver vi syge. Tungme-kroppen, bliver vi syge. Tungme-

tallerne og andre giftstoffer kan

også ende ude i naturen. Det kan

ske, hvis affaldet smides i naturen,

hvis stofferne siver ned i jorden og

vandet fra lossepladser, eller hvis

el-skrottet bliver brændt af.

Hvad gør vi med el-skrottet?Derfor skal alt el-skrot afleveres

for sig selv på genbrugspladsen.

24

Der bliver det sendt videre til ste-

der, hvor man kan behandle det på

den rigtige måde. Meget el-skrot

bliver omhyggeligt skilt ad. Mange

af materialerne kan nemlig bruges

igen. Det betyder også, at vi sparer

en masse energi og råstoffer.

Det kræver nemlig meget mindre

energi at udvinde stofferne fra el-

skrottet end at skulle hente dem

ude i naturen.

Hvad med jeres eget el-skrot?Det er vigtigt, at I ved, hvor I kan

aflevere el-skrot og batterier i den aflevere el-skrot og batterier i den

by, hvor I bor. Undersøg, om I kan

aflevere en brugt mobiltelefon

og batterier i supermarkedet, på

apoteket, hos den forhandler, hvor

du købte mobiltelefonen, eller på

genbrugspladsen.

Hvad kan I gøre for at skabe mindre el-skrot?• Brug genopladelige batterier

i stedet for almindelige bat-

terier.

• Brug ting med solceller i stedet

for batterier.

• Sluk for jeres elektroniske ting,

når I ikke bruger dem. Så spa-

rer I både strøm og batterier.

• Smid aldrig batterier og ting,

der bruger strøm, i skralde-

spanden. Aflever dem på

genbrugspladsen eller giv den

gamle mobiltelefon til et godt

formål.

• Køb kun nogle elektroniske

ting, I vil bruge i lang tid og

kun det, I virkelig behøver.

Overtal jeres forældre til at

gøre det samme.

• Har I andre ideer?

Fra el-skrot til kunstVed hjælp af en loddekolbe, lodde-

tin og nogle printplader med kom-tin og nogle printplader med kom-

ponenter, kan I forvandle skrot til

skulpturer.

Det skal I bruge:

Loddekolbe, loddetin, modstande,

printplader og lignende fra el-

skrot.

På printpladen sidder en masse

fine, forskelligfarvede dimser. De

kaldes modstande, kondensatorer,

chips og lignende. Hvis I skal have

dem af printpladen uden at ”fød-

derne” knækker, skal tinnet, som

holder fast på modstanden på den

modsatte side, smeltes. Med en

lille skruetrækker kan I forsigtigt

lirke i først den ene side og der-

næst i den anden side af mod-

standen samtidig med, at tinnet

smelter. Nogle modstande sidder

fast i en klump tin på forsiden af

printpladen og er lidt lettere at få

af. Sørg for at holde loddekolbens

spids helt ren og fri for tin. Så

varmer den mere effektivt og er

nemmere at få til at smelte tinnet.

Sæt figurer sammen med loddetin

og lav jeres egne små skulpturer

med en historie.

Skjult el-skrotRigtig mange af de ting, vi omgiver Rigtig mange af de ting, vi omgiver

os med i hverdagen, indeholder

batterier af forskellig slags. Det

gælder både lillesøsters talende

bamse, fars musik-slips fra jule-

frokosten, de blinkende børnesko

i entreen og de musikalske fød-

selsdagskort, som I måske giver

til hinanden. Når de går i stykker

og smides ud, ender de tit i det

almindelige husholdningsaffald.

Batterierne indeholder forskellige

stoffer, der er skadelige for mil-

jøet, så husk at aflevere ting, der

indeholder skjult elektronik, på

genbrugsstationen.

25

En taske til mobilen eller en ny kosmetikpung, lavet

af cykelslange. Krukker og brændekurve af gamle

traktordæk. Indkøbstasker og pennalhuse af kaf-

feposer. Der er rigtig mange, som er hoppet med på

genbrugsbølgen og har fundet nye anvendelsesmu-

ligheder for brugte ting. Det giver god mening at få

noget nyt og anvendeligt ud af kasserede cykelslan-

ger, gamle bildæk, sidste års kataloger eller embal-

lage fra indkøbsturen.

Fra gammelt katalog til smuk taskeNogle smykkefirmaer sender deres gamle kataloger

til Mexico, hvor fattige kvinder – ofte uden uddan-

nelse – omhyggeligt folder og fletter de fineste

tasker, som så sendes tilbage til Danmark og bliver

solgt. Ved køb af en taske er man med til at støtte

plantning af træer i de lande, hvor tasker produceres.

Taskeproduktionen er med til at sikre familiernes

forsørgelse og børnenes skolegang.

Flet et armbånd eller en taske til mobilen Det brugte slikpapir fra fredagsslikket kan blive til

et flot armbånd eller en fin taske. Hvis I ikke spiser

så meget slik derhjemme, kan de tomme kaffeposer

eller de læste ugeblade også fint bruges. De skal så

bare klippes i mindre stykker. Det er et tålmodigheds-

arbejde, for der skal foldes ret mange stykker papir.

På nettet kan I finde udførlige vejledninger til fold-

ningen og fletningen. Prøv fx at søge på candy wrap-

per bags på ”you tube”. Der ligger videoer, så man

kan se, hvordan stykkerne foldes og flettes ind i

hinanden.

smykker og -tasker

genbrugs

26

Perler af papirDer er ingen grund til at smide gamle kataloger eller reklameblade ud. De farvestrålende

sider kan blive til fine perler, som igen kan blive til halskæder, armbånd eller øreringe.

1. Riv en side ud af et blad. Klip strimler i den bredde, perlen skal være. Klip strimler efter

farver, hvis I vil have fx blå eller røde perler.

2. Sno strimlen stramt om en strikkepind, til perlen er så tyk, som I ønsker den.

3. Klip af, når perlen har den ønskede tykkelse.

4. Kom lim på enden af papirstrimlen og klem godt sammen om perlen. Når perlen er tør,

kan den trækkes af pinden.

Lav så mange, så de kan nå rundt om armen eller halsen.

Hvis I klipper strimlerne på skrå, altså i aflange trekanter, får perlerne en anden facon.

Start med at rulle fra den brede ende og slut med spidsen.

Laker eventuelt perlerne, når de er tørre. Så bliver de blanke og holder længere.

Gamle traktordæk bliver til nye brændekurvePå verdensplan er der årligt et overskud på

cirka 280 millioner brugte bildæk. Kun 20 %

af dem bliver genbrugt til nye produkter. De

brugte bildæk er et stort problem verden

over. Mange gange efterlades de i naturen,

og giver store miljø- og helbredsproblemer.

Det giver derfor god mening både af etiske

og praktiske årsager at bruge de udtjente

dæk til at lave kurve, krukker og potter af.

Samtidig er det da også rigtig sjovt at tænke

sig, at ens kurv har haft et tidligere liv på

landevejene – måske først i Europa og senere

i Mellemøsten – før de kommer til Danmark

som smarte potter og kurve.

27

DåselysestagerHvis I har nogle tomme øl- eller so-davandsdåser liggende derhjemme, som I ikke har fået sendt på genbrugs-pladsen eller i retursystemet, så kan I lave nogle gode og brugbare ting af de gamle dåser. Her får I en opskrift på flotte lysestager, der nemt kan laves ud af gamle sodavandsdåser.

I skal bruge: En tom øl- eller soda-vandsdåse, en saks, en hammer, en tuspen, en blomsterpind og en lineal.

Flot flet-stageStik forsigtigt hul øverst på siden af dåsen med saksen, så I kan komme til

at klippe toppen af. Klip 18 stk. 1 cen-timeter brede strimler fra den afklip-pede top og ned til bunden af dåsen. Fold strimlerne ud helt nede ved bun-den, så de kommer til at ligge vinkelret på dåsen. Nu ligner jeres dåse en sol. Fold strimlerne i en vinkel på cirka 60 ,̊ så de flugter med dåsens runding. Flet den sidst-foldede strimmel ind under den først-foldede, sådan at alle strimlerne er låst fast. Bank den bule, der er i bunden af dåsen, lidt flad med hammeren, så der kan stå et fyrfads-lys nede i dåsen. Nu er jeres lysestage færdig!

Kongelig krøl-stageDe første skridt er de samme som til flet-stagen. Stik forsigtigt hul øverst på siden af dåsen med saksen, så I kan komme til at klippe toppen af. Klip her 36 stk. 0,5 cm brede strimler fra den afklippede top og ned til bunden af dåsen. Rul toppen af strimlerne om blomsterpinden, så der kommer små krøller på spidserne. I kan krølle strimlerne i forskellige længder, så får I til sidst en flot lysestage, der minder om en kongekrone.

Cykler, gryder eller fly. Det er bare

nogle af de ting, brugte alumini-

umsdåser genanvendes til.

Hvis I smider tomme dåser og

flasker i naturen, tager det et sted

mellem 4.000-1 million år at ned-

bryde en glasflaske og 10-500 år

at nedbryde en aluminiumsdåse.

Derfor er det rigtig vigtigt, at I

leverer jeres flasker og dåser retur

til butikken, afleverer dem på jeres

genbrugsstation, eller selv genbru-

ger dem på en eller anden måde.

Der bliver solgt rigtig mange dåser

i Danmark. Faktisk er det 2 ud af 3

engangsemballager med drikkeva-

rer, som er dåser. Langt de fleste

af dåserne er lavet af aluminium –

og kun ca. 1 % er lavet af stål.

Aluminium kan genanven-des mange gange Heldigvis kan aluminium gen-

anvendes mange gange, hvilket

nedsætter forbruget af råstoffer

og energi. 100 aluminiumsdåser

kan blive til 88 nye dåser, hvis de

returneres.

Fordele ved genanvendelseDer er mange fordele ved at gen-

anvende aluminium. Man sparer

op til 95 % af den energi, der skal

til, for at fremstille nyt aluminium.

Man genererer 24 gange mindre

affald og slagger. Man skåner de

naturområder, hvor udvinding af

nyt aluminium foregår.

Bauxit er skidtNyt aluminium bliver fremstillet

af råmaterialet bauxit. Når der

udvindes 4 tons bauxit, kan det

blive til 1 ton aluminium. Udvin-

dingen af bauxit er ikke særlig

godt for miljøet. Det er især det

høje energiforbrug ved udvinding

af nye råmaterialer, der er et pro-

blem. For fremstillingen af energi

udleder nemlig CO2 (kuldioxid), og

det bidrager til drivhuseffekten,

som medfører klimaforandringer

kloden over. Ifølge Miljøministe-

riet kan man spare atmosfæren

for mere end 9 tons CO2, når man

genanvender 1 ton aluminium.

gamle daser lyser op

28

643 millioner 643 millioner engangsemballagerengangsemballagerDansk Retursystem står for Dansk Retursystem står for

indsamling og genanvendelse af indsamling og genanvendelse af

engangsemballage i Danmark. engangsemballage i Danmark.

Målet er, at returprocenten i 2013 Målet er, at returprocenten i 2013

skal være på 95 %. I 2009 aflevere-skal være på 95 %. I 2009 aflevere-

de de danske forbrugere godt 640 de de danske forbrugere godt 640

millioner tomme emballager fra millioner tomme emballager fra

pantbelagte drikkevarer, fordelt pantbelagte drikkevarer, fordelt

på cirka 59 millioner glasflasker, på cirka 59 millioner glasflasker,

249 millioner plastflasker og 335 249 millioner plastflasker og 335

millioner dåser. millioner dåser.

Dåsernes videre rejseDåsernes videre rejseNår I har afleveret de tomme då-Når I har afleveret de tomme då-

ser i butikken, bliver de indsamlet, ser i butikken, bliver de indsamlet,

sorteret og mast, så de ikke fylder sorteret og mast, så de ikke fylder

så meget. De flade dåser bliver så meget. De flade dåser bliver

solgt til skrotfirmaer, der sikrer, at solgt til skrotfirmaer, der sikrer, at

dåserne enten bliver smeltet om dåserne enten bliver smeltet om

til nye dåser eller til andre ting, til nye dåser eller til andre ting,

lavet af aluminium. Ud over dåser lavet af aluminium. Ud over dåser

bruges aluminium også til at lave bruges aluminium også til at lave

leverpostejbakker, sølvpapir, ste-leverpostejbakker, sølvpapir, ste-

gepander, cykler, bildele, fly gepander, cykler, bildele, fly

og mange andre ting.og mange andre ting.

Vidste du det?Af 1000 kasserede dåser får

man aluminium nok til en cykel.

Hvor mange dåse-sodavand

drikker I på en uge?

29

dødsfælder for

dyrI kan gøre flere ting for at hjælpe dyrene, så

de ikke kommer til skade på det affald, der

smides i naturen. I kan selvfølgelig selv gå ud

og samle affald og sørge for, at I ikke selv smi-

der noget. I kan også lave en kampagne, hvor

I fortæller andre, at det er farligt og forkert

at smide affaldet.

Lav en udstilling på skolen med noget af det

affald, I har samlet, og sæt nogle plakater op,

der fortæller, hvordan det kan være farligt

for dyrene. Måske kan I lave en hjemmeside

eller et brev til jeres forældre og kammerater.

I må gerne kopiere tegningerne og teksterne

fra denne bog til kampagnen.

GlasskårGlasskårDet er naturligvis farligt for både men-

nesker og dyr at træde på et glasskår og

andre skarpe ting. For dyrene kan det

være svært at rense sårene, og derfor går

der let betændelse i dem.

nej tak!

Tjek jeres affald for Tjek jeres affald for dødsfælderdødsfælder

Undersøg det affald, I har samlet Undersøg det affald, I har samlet

i naturen. Fandt I nogle af de i naturen. Fandt I nogle af de

ting, der er beskrevet her? Hvis I ting, der er beskrevet her? Hvis I

gjorde, har i måske reddet nogle gjorde, har i måske reddet nogle

dyr fra store lidelser.

30

Flasker og plastikbeholdere Meget af det affald, der bliver smidt i naturen, indeholder rester

af noget spiseligt. Det tiltrækker dyrene. Mus og spidsmus kravler

ned i flasker, dåser og glas og bliver fanget. Pindsvin sidder fast i

plastbeholdere og dør af sult. Små stykker plastik kan give dyrene

forstoppelse og ødelægge deres mave- og tarmsystem. Resultatet

er i alle tilfælde det samme: En langsom og pinefuld død.

Fiskeliner, elastikker og snor Man finder tit fugle, der har fået ben,

vinger eller halsen viklet ind i fiskeli-

ner, elastikker eller stumper af snor

og fiskenet. Også plastikholdere til

dåse-sixpacks og net fra mejsebolde

er farlige. Fuglene dør, når de ikke

kan bevæge sig for at skaffe vand og

føde. De kan også blive kvalt.

Dåser og andet metal I Danmark kan man købe

mange forskellige sodavand

og øl på metaldåser. Selv

om der er pant på dåserne,

smider mange dem i naturen.

Hvis metaldåserne lander på

en græsmark, kan de blive skåret i skarpe stykker

af grønthøsteren, når marken bliver slået. Metal-

stykkerne kan ende i maven på de køer, der spiser

det høstede græs. Køerne kan dø af indre blødnin-

ger i maven fra de skarpe metalstykker.

Olie Måske har du om sommeren prøvet at gå

på stranden og så pludselig træde i noget

sort, klistret stads. Det er små klumper

af olie, der sikkert kommer fra skibe, der

skyller olien i havet. Olien er affald på ski-

bene, og mange skyller olien over bord,

selv om det er ulovligt. Olien er livsfarlig

for både fugle, fisk og andre dyr.

CigaretskodHvis et cigaretskod smides

i naturen, hvor der er tørt, kan

det meget let starte en skovbrand.

Rigtig mange brande starter på den måde

hvert år. Det er selvfølgelig farligt for både

dyr og mennesker. Cigaretskoddene indehol-

der også en række giftstoffer.

Giftrester Man ser ofte flasker med farlige stoffer smidt i naturen.

Det kan være klorin, terpentin, malingrester, rengørings-

midler, medicinrester, batterier eller elektronikaffald. Gift-

stofferne ender tit i vandmiljøet. Her kan de dræbe dyrene

med det samme eller ophobe sig gennem fødekæderne.

31

Havet sletter alle spor, eller gør det? Ude midt i Stille-havet ligger der en ø. Det er ikke en af den slags øer med palmer og hvide sandstran-de. Det er en gigantisk fly-dende plamage af alt muligt plastikaffald, som med tiden er landet i havet.

Affalds-øen er to gange større

end hele Australien. Nogle steder

når plastikaffaldet helt ned i 60

meters dybde – det svarer næsten

til to gange Rundetårn oven på

hinanden. Man gætter på, at der

er op til 100 millioner tons plastik-

stykker i havet. Man kan ikke gå i

land på ”øen”, for det er mere en

slags suppe af bittesmå stykker

plastik, der stammer fra poser,

plastflasker, flamingo, plastiklåg,

lightere, bolde, shampooflasker,

fiskeliner, legetøj, tandbørster og

andet plast-affald. I Atlanterhavet

ud for USA’s kyst flyder en anden

affalds-ø, men den er ikke helt så

stor som den i Stillehavet.

En farlig mundfuldMan kan ikke se affalds-øerne fra

satellit. Suppen indeholder nem-

lig tusindvis af bitte små stykker

gennemsigtig plastik, og mange af

stykkerne driver rundt under over-

fladen. Plastik er lang tid om at fladen. Plastik er lang tid om at

blive nedbrudt. Det kan tage flere

hundrede år. Imens kan havets dyr

komme til at spise det, fordi de

tror, at det er mad. Havskildpadder

æder plastikposer, fordi de tror

det er vandmænd. Men desværre

risikerer de at blive kvalt i posen,

når de prøver at sluge den. Nogle

fugle, fx albatrosser, kommer til at

fodre deres unger med plastikaf-

fald, som de forveksler med mad.

Det kan fugleungerne ikke tåle, så

de dør af det. Forskere har under-

søgt en masse døde søfugle, og de

havde næsten alle sammen plastik havde næsten alle sammen plastik

i maven.

Ude af øje – ude af sindAffaldet stammer blandt andet

fra skibe, der over de sidste 60 år

har kastet affald over bord. Nogle

krydstogtskibe slipper ulovligt af

med deres affald om natten ved

at dumpe det i havet. Noget kan

stamme fra lossepladser, hvor

affaldet er blæst i havet, eller det

kan flyde gennem kloakker, som

ender i havet. Plastikaffaldet sam-

ler sig til en ”ø”, fordi det flyder

oven på vandet og fanges i hav-

strømme, der nogle steder drejer

rundt i kæmpestore hvirvler.

”Grønne støvsugere”Det bliver et stort arbejde at få

fjernet al plastikken fra havet.

Det svenske firma Electrolux, som

blandt andet laver støvsugere og

andre husholdningsmaskiner, har

planer om at høste en masse af

plastikken i havet og omdanne det

til nye støvsugere.

affalds

32

Snak omHvad kan I selv gøre for

at nedbringe mængden

af plastikaffald?

Tænk overHvad koster en plastikpose fra

en dagligvarebutik, og hvor

mange poser køber I om året?

Prøv at regne det ud for hver

enkelt elev og for hele klassen.

33

Meget af det affald, vi samler op i naturen, er

af plastik. Det meste plastik fremstilles af

olie, som hentes op fra undergrunden. Det er

et problem, fordi olien en dag kan slippe op, og

fordi det tager lang tid at nedbryde den slags

plastik i naturen. En plastikpose kan ligger op

til 1000 år i naturen uden at blive nedbrudt.

Nogen typer af plastik nedbrydes under de

rigtige omstændigheder meget hurtigere. Det

betyder ikke, at plasten kan smides i naturen,

men at den i et komposteringsanlæg kan ned-

brydes hurtigt og effektivt. Den slags plastik

kaldes bio-nedbrydeligt.

Meget plastik bliver til energi og varme i for-

brændingsanlæggene, men hvis vi bliver bedre

til at sortere plastik fra, kan det meste smeltes

om og genanvendes til ny plastik. Det er endnu

bedre for miljøet.

forsøg medplastik

34

DiskuterEr der kun fordele

ved at lave plastik af

planter?

Lav jeres eget plante-plastikFremtidens plastik bliver sikkert ikke lavet af olie. Den kan

være lavet af planter. Så kaldes den for bio-plast. Allerede nu

laver man plastik af planter som majs, sukkerrør, sukkerroer,

kartofler og halm. Det kan for eksempel bruges til at fremstille

plastikposer, vandflasker, legetøj og plastikbestik. I kan prøve

at lave jeres eget plante-plastik af stivelse fra kartofler.

I skal bruge:Kartoffelmel

Glycerin

Vand

Husholdningseddike

Ske

Målebæger

Kogeplade

Små bageforme

En gryde

Bland 60 ml vand, 40 ml kartoffelmel og 1 tsk. glycerin i en gry-

de. Varm blandingen meget langsomt op, mens du rører rundt.

Når blandingen bliver tyk, tilsættes 1½ tsk. eddike. Nu bliver

blandingen til gelé. Den varme gelé hældes forsigtigt op i de

små bageforme. Pas på, I ikke brænder jer. Lad det hele tørre

et par dage. Når stivelsen fra kartoffelmelet bliver varmet op

sammen med vandet, opløses det.

Blandingen bliver tyk, fordi de lange stivelses-

molekyler danner en slags net. Når plastikken tørrer,

strammes nettet, og plasten bliver hårdere. Glycerinen

bliver tilsat for at gøre plasten lidt bøjelig.

Test nedbrydning i naturenMan kan måske tro, at plastik, som er lavet af planter,

lettere kan nedbrydes i naturen. Forsøg at grave jeres

plante-plastik ned i jorden sammen med andre plastikting

på nogenlunde samme størrelse. Når der er gået et par uger,

graves plastikken op og undersøges. Er der forskel på, hvor

meget de forskellige slags plastik er nedbrudt?

35

Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem mil-

lioner af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor

døde dyr og planter bliver spist, nedbrudt og gen-

brugt til at skabe nyt liv.

Man kalder affald fra levende ting for organisk affald.

Blade, små grene, plantedele og døde dyr får ikke lov

til at ligge længe. Det er nemlig dejlig mad for milli-

arder af små dyr, svampe og bakterier. Bænkebidere,

regnorme, mider, springhaler og mange andre små-

dyr elsker bladene. Døde dyr er guf for ådselsbiller,

mider og maddiker.

Det nedbrudte materiale kaldes for humus. Humus

findes i jordens øverste lag, og jo mere humus, der

er i jorden, jo mørkere er den. Hvis du har prøvet at

grave et stykke ned i en blød skovbund eller stået

med hænderne dybt begravet i en pose med fugtig

plantemuld, har du været i tæt kontakt med masser

af humus.

Livet i et spadestikI kan finde masser af dyr ved at grave en spadefuld

jord op og fordele den i en hvid bakke. Brug fingrene

til at findele jorden og finde nogle af de forskellige

dyr, der gemmer sig. Brug en lup til at kigge nærmere

på dyrene og opslagsbøger til at finde ud af, hvad det

er for nogen.

I kan komme endnu tættere på med en stereolup. I

stereoluppen kan I se detaljer på de lidt større dyr og

få øje på de dyr, I ikke kan se med det blotte øje. I kan

prøve at opløse lidt af jorden i vand, inden I lægger

det under stereoluppen. Hvis I skal se bakterier og de

encellede dyr, skal I måske bruge et mikroskop, som

kan forstørre endnu mere end stereoluppen.

I en økologisk dyrket jord vil der være flere organis-

mer i jorden end i en jord, der ikke er dyrket øko-

logisk. Hvorfor tror I, det er sådan? Prøv at tage et

spadestik inde i skoven eller ved stranden og se, om

det er andre dyr, der dukker op der.

Lidt mere om bladeUden bladene er træerne bedre rustet mod vinterens

kulde, manglende lys og udtørring. Træerne tømmer

bladene for vigtige sukkerstoffer og næringsstoffer,

og trækker stofferne ind i kviste, grene og nye knopper.

Nogle træer behøver ikke at trække så mange af

stofferne væk. Det er fordi, træerne vokser på god

jord eller samarbejder med bakterier, der kan skaffe

næringsstoffer fra luften. Derfor er bladene fra for

eksempel ask, hyld, hassel og rød-el tit stadig grøn-

ne, når de falder ned. Jo mindre næring, træerne har

trukket ind fra bladene – jo mere er der til nedbry-

derne på jorden.

Bladaffald i mange farverI bladet er der fire slags farvestof med mærkelige

navne: klorofyl (grønne farver), carotenoider (gule og

gyldne farver), tanniner (garvestoffer i brune farver)

og nogle gange anthocyaniner (røde og orange far-

ver). Bladene trækker først de grønne farver ind og til

sidst garvestofferne.

naturens eget affald

36

Lav bladskeletterEt blad består af bladkød og lednings-

strenge. Det er ledningsstrengene,

som er bladets ”blodårer”, som leder

vand og næring rundt i bladene.

Ledningsstrengene bærer også selve

bladet. Man kan sige, at de er bladets

skelet.

Dyr og andre nedbrydere tager blad-

kødet først, da det er lettest at for-

døje, og der er flest næringsstoffer i

bladkødet. Det er ganske let og meget

flot at rense et blad, så kun skelettet

står tilbage som en forgrenet silhuet.

Saml nogle forskellige smukke og hele

blade, som træerne har ladet falde

på jorden.

Blade skal simre i en gryde i en times

tid i kogende vand. Husk at få en

voksen til at hjælpe til. Herefter lader

I bladene ligge i vandet i en uges tid.

Nu kan bladkødet forsigtigt fjernes

med en pensel. Når alt bladkødet er

væk, tørres bladskelettet under pres

mellem et par aviser. Læg en tung bog mellem et par aviser. Læg en tung bog

ovenpå. Når I har presset bladskelet-

terne, kan I lime dem op på et stykke

karton, måske sammen med nogle

hele, tørrede blade i flotte farver, så I

får en flot collage.

37

Der lever rigtig mange små dyr nede i jorden.

Mange lever af nedfaldne blade, grene, svam-

pe – eller af hinanden. Nogle spiser også de

døde dyr. De små arbejdsmænd er hele tiden

i gang med at omdanne naturens affald til

frugtbar jord.

Træd varsomtHver gang, I træder på jorden, kan I sagtens Hver gang, I træder på jorden, kan I sagtens

stå på over en million smådyr nede under

jorden. Langt de fleste lever i de øverste 15

til 20 centimeter. Det er de dyr, der sørger for

at nedbryde det organiske materiale, fordele

det i jorden og grave gange, så der kommer

luft og vand ned til planternes rødder.

Hertil kommer milliarder af mikroorganismer Hertil kommer milliarder af mikroorganismer

i form af bakterier og svampe, som også er i form af bakterier og svampe, som også er

med til at nedbryde det naturlige affald. På

en hektar (100x100 meter) normal frugtbar

jord findes der cirka 25 tons levende organis-

mer i fuld gang med nedbrydningsarbejdet.

Det svarer til 250 stærke arbejdsmænd, der

kun kræver noget at spise og drikke samt at

kunne trække vejret.

naturens små

skralde mænd

en spand med

38

Lav en mini kompostbeholderNår mennesker går ind og kontrollerer

den proces, hvor organisk materiale

bliver til humus, kalder vi det for kom-

postering, og de nedbrudte rester fra

planterne kalder vi for kompost.

Vi samler planteaffaldet fra haven og

køkkenet på ét sted og giver nedbry-

derne nogle specielt gode forhold. De

har det bedst, hvis der er fugtigt, lunt og

ilt nok. Med kompostbeholderen eller

kompostbunken slipper vi af med en

masse affald og får billig og plantevenlig

kompost til at forbedre jorden i haven. I

kan lave jeres egen lille kompostbehol-

der – med lidt hjælp fra naturens ned-

brydere.

I skal bruge:

En sort spand med låg

Blandet organisk materiale, der skal

nedbrydes

Et stykke tyndt plexiglas eller lignende

(20x20 centimeter)

Muldjord

Regnorme og andre smådyr

En kniv, saks eller sav

Gaffatape

Lidt mere om regnormeRegnormen lever i gange og hulrum nede i jorden.

Om natten strækker den sin forende op af jorden og

leder efter blade og andre plantedele, som den spiser og

omdanner til jord. Bagenden bliver nede i hullet. Der er 19

forskellige slags regnorme i Danmark, og de længste bliver

op til 25 centimeter lange. Regnormenes gange er med til

at sørge for, at der kan komme ilt og vand ned i jorden til

planternes rødder. I en god jord er der masser af regn-

orme. En regnorm er delt op i en masse led. På hvert led

sidder nogle bittesmå børster. Hvis I lægger en regnorm på

et stykke karton og er helt stille, kan I høre en kradsende

lyd. Det er regnormens børster, I kan høre.

Skær et firkantet hul på 17x17 centime-

ter i siden af spanden og bor nogle små

lufthuller i bunden. Sæt plexiglasset fast

over hullet på indersiden af spanden med

gaffatape. Fyld skiftevis et lag fugtigt

muldjord og et lag organisk affald ned

i spanden, så den er fyldt næsten op.

Slut af med organisk affald. Grav ti-tyve

regnorme op i haven og sæt dem ned i

boet. I kan supplere med en håndfuld

bænkebidere. Regnorme og bænkebidere

foretrækker, at det er mørkt, fugtigt og

køligt. Sæt derfor et stykke sort karton

eller plastik over ”vinduet”, når I ikke

kigger på dyrene. Lad spanden stå et

køligt sted. Sørg for, at jorden er fugtig,

men ikke gennemvåd. Efter nogle dage

skulle I kunne se ormegange i jeres spand

og følge nedbrydningen af det organiske

materiale.

Spanden kan senere bruges til at kigge på

planterødder. Sæt nogle planter i jorden

og dæk hullet med plexiglas til med sort

karton. Når I skal kigge nærmere på rød-

derne under jorden, tager I bare kartonen

af.

39

Svampe lever af at nedbryde organisk materiale –

levende eller dødt. Derfor er svampene en vigtig del

af naturens skraldesystem. De er med til at nedbryde

og fjerne naturens affald. Bakterier er hurtigere end

svampene til at nedbryde frugt, bløde plantedele og

døde dyr. Men svampene er nogle af de eneste orga-

nismer, der kan leve af at nedbryde hårdere træ og

plantedele. Svampe er hverken planter eller dyr – de

er bare svampe.

Efter et regnskyl om efteråret fyldes skovbunden

pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller,

mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skør-

hatte og mange andre hatte i forskellige former og

farver kan på få timer mase sig op gennem de visne

blade. Paddehattene er svampenes frugter. Langt

det meste af en paddehattesvamp lever nemlig godt

gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i

træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe

sig føden.

Det er ikke alle svampe, der får store flotte padde-

hatte. Skimmel og mug er bittesmå svampe. Du kan

for eksempel se mug og skimmel på madvarer, der

ligger for længe, hvor der er fugtigt og lunt. De fleste

skimmelsvampe er vi ikke så glade for. Skimmel-

svampe i vores huse gør det usundt at leve i huset, og

skimmel- og mugsvampe angriber fødevarer, så brød,

marmelade og frugt efter få dage kan være dækket af

grøn pels. Svampene kan afgive giftstoffer i maden,

så man skal altid kassere brød eller marmelade, der

er angrebet af mug eller skimmel.

På jagt efter mug og skimmelI kan lave jeres eget forsøg med indsamling og dyrk-

ning af mug- og skimmelsvampe. Læg lidt fugtigt

brød eller frugt ned i plastikposer. Drys lidt jord og

en skefuld vand ned i nogle af poserne og se, om det

gør en forskel. Lad poserne ligge en uge og hold øje

med dem undervejs. Svampenes sporer, som svarer

til planternes frø, er små som støv. Man skal ikke

indånde for mange svampesporer, da nogle af dem

indeholder stoffer, der kan give allergi. Derfor skal I

ikke åbne for poserne, men smide dem i affaldsspan-

den til forbrænding, når I er færdige.

svampe

40

Vidste du det?Nogle svampe har vist sig at være

fantastisk vigtige for os mennesker. I 1928

opdagede englænderen Alexander Fleming

ved et tilfælde, at en skimmelsvamp dan-

nede et stof, der dræbte skadelige bakte-

rier. Svampen udskiller et stof, der hedder

penicillin, og det har siden reddet

millioner af mennesker fra at dø

af infektioner.

Andre skimmelsvampe Andre skimmelsvampe

bruges til at lave blå-bruges til at lave blå-

skimmeloste med. Det skimmeloste med. Det

er en speciel rendyrket er en speciel rendyrket

svamp, som selvfølgelig svamp, som selvfølgelig

ikke er farlig.ikke er farlig.

41

svampegærGærsvampe er også små. Dem bruger vi, når vi skal

bage brød eller lave vin og øl. Når du køber en lille

pakke gær, der vejer 50 gram, får du cirka 500 milliar-

der små levende gærceller, der er parate til at arbejde der små levende gærceller, der er parate til at arbejde

for dig. Gær er bittesmå ægformede svampe, der hver

består af én enkelt levende celle.

Når du køber gæren, ligger de små celler og venter i

en slags dvale ved køleskabstemperatur. De små gær-

cellers favoritnæring er sukkerstoffer, og så arbejder

de bedst, når det er lidt smålunt mellem 27-37° C. Ved

40° C holder gæren op med at vokse, og ved 60° C dør

gærcellerne.

Gæring i naturen Selv om du kun putter en lille smule gær i din dej, vil

cellerne hurtigt formere sig til mange flere. Når gær-

cellerne får varme og mad, begynder de at dele sig. cellerne får varme og mad, begynder de at dele sig.

Der er ingen hunner og hanner, og cellerne deler sig

bare midt over til to ens celler.

Gæring sker helt af sig selv ude i naturen. For eksem-

pel kan sukkerholdige bær og frugter begynde at

gære om sommeren. De små gærceller findes nemlig

frit i naturen. For 10.000 år siden opdagede man i

Mesopotanien, at man kunne brygge øl, der var na-

turligt gæret, og 5.000 år senere begyndte egypterne

at bage hævet brød. Først mange tusind år senere

opdagede man, at det var de bittesmå gærsvampe,

man skulle takke.

42

Hvad sker der, når gæren er på arbejde?

Du skal bruge

To pakker gær

To flasker

Sukker

Vand

To balloner

Begynd med at smuldre gæren fra den ene pakke.

Hæld forsigtigt gæren ned i den ene flaske og fyld

op med 35 grader varmt vand til to centimeter

under toppen. Ryst flasken, til gæren er helt opløst.

Gør det samme med den anden pakke gær, men

stop, når flasken er halvt fyldt med vand. Hæld nu

to skefulde sukker i flasken og ryst den, til sukker

og gær er opløst. Fyld vand på, så der er lige meget i

hver flaske.

Pust ballonerne op en gang, før du laver forsøget.

Så bliver de mere smidige og pustes lettere op i for-

søget. Sæt nu en ballon på halsen af hver af de to

flasker. Du skulle kunne se noget i løbet af ½-1 time.

Det går hurtigst, hvis du ved hjælp af et vandbad

kan holde temperaturen på 30-35 grader. Lad bare

forsøget stå i flere timer og hold øje med resultatet.

Er der forskel på de to flasker?

Hvad er der i ballonerne?

Hvad sker der, hvis du ændrer på temperaturen på

vandet, eller kommer for eksempel salt eller olie i

en af flaskerne?

Vidste du det?Det var en dansker, der opfandt hullerne

i osten. Hullerne er bobler af kuldioxid,

som stammer fra gæring. Det var den

danske mikrobiolog, Sigurd Orla-Jensen,

der opdagede den gæringsproces i mælk,

der laver hullerne i osten.

Hvad sker der?Gærcellerne får energi til at leve ved at ned-

bryde sukkeret til energi, kuldioxid og alkohol.

Cellerne bruger selv energien, mens kuldioxid

og alkohol er affaldsprodukter for gærsvam-

pene. Det er det bestemt ikke for os menne-

sker. Vi har i tusinder af år brugt alkoholen til

at lave vin, øl og spiritus og kuldioxiden til at

få brødet til at hæve.

Når brødet bages, dør gæren. Samtidig for-

damper alkoholen og størstedelen forsvinder

ud af brødet. Gæringen er med til at give brø-

det smag. Derfor smager brød, der har hævet

længe også af mere end hurtigt hævet brød.

43

fundsære

og historier

Et skjult gevær i en mose, et krani-

um, to pengeskabe, et brækjern og

en polsk nummerplade i en sø. Det

kunne lyde som stikord til en god

kriminalroman, men er i virkelighe-

den en del af det mærkværdige af-

fald, som børn har fundet i tidens

løb på affaldsindsamlinger.

Ud over det ”almindelige” affald

som plastik, dåser, flasker, hunde-

lorteposer, cigaretskod, glasskår

og andre klamme ting, så vækker

affaldsskatte som en pakke tarte-

letter, et slips, en dinosaur, en flot

damesko, en ishockeypuck, et duk-

kehoved med mos på samt 11 liter

uåbnet yoghurt med jordbærsmag

undren hos indsamlerne.

Affald og lokaliteterNår I samler affald, har I måske

lagt mærke til, at der er forskel

på typen af affald, I finder på for-

skellige steder. Hvis I samler affald

på stranden, vil I tit finde affald,

der kan flyde på vandet. Det er

typisk ting, der er faldet overbord

fra skibe og både. Det kan være

mælkekartoner, flamingostykker,

plastikposer, fiskegarn, tovværk

og plastikstykker. Om sommeren

er der tit engangsgrill og andet af-

fald fra strandgæster.

I grøften ligger der ofte affald, som

er kastet ud eller er faldet af biler.

Hjulkapsler, beskyttere til anhæn-

gertræk, stænklapper, fastfood-

emballage, dåser, flasker samt

mange cigaretskod og -æsker.

I skoven vil affaldet tit stamme fra

skovens gæster, som har ”glemt”

at rydde op efter sig. Der ligger

rester af madpapir, sodavandsfla-

sker, dåser, plastikposer, hundelor-

teposer med fyld, cigaretæsker og

slikposer. I skoven er folk tit bedre

til at huske at lade være med at

smide deres cigaretskod.

Der er mere affald tæt på skralde-

spandene end længere væk. Det

kan virke ret mærkeligt. Hvorfor

tror I, det er sådan?

44

Tænk over…Hvorfor og hvordan er affaldet er

havnet der? Hvad er jeres særeste fund?

Hvad er det mest almindelige affald i

jeres skolegård eller på jeres skolevej?

Lad fantasien få frit løb og digt en

historie om nogle af jeres eller andres

sære fund. Hvorfor havnede de der?

AktivitetGå en tur på stranden, i skoven

eller langs grøften og saml affald.

Når I kommer tilbage på skolen,

skal affaldet sorteres og afleveres

på genbrugspladsen.

45

Bio-plastBio-plast er plastik, som

er fremstillet af planter

som majs, sukkerrør,

sukkerroer, kartofler og

halm i stedet for af olie

fra undergrunden. Meget

bio-plast er lettere at

nedbryde end alminde-

ligt plastik.

DagrenovationDet affald, man kommer

i skraldespanden, som

hentes hver uge, kaldes

for dagrenovation.

DioxinNår man brænder hus-

holdningsaffald i et for-

brændingsanlæg, dan-

nes der dioxin, som er et

giftstof. Dioxin er meget

skadelig for både men-

nesker, dyr og planter.

Man renser røgen fra et

forbrændingsanlæg med

et røgrensningsanlæg,

som binder dioxin.

EmballageEmballage er det, man

pakker ting ind i. Det

gør man for at beskytte

tingene, få dem til at se

bedre ud, bevare deres

kvalitet og forlænge

holdbarheden.

FjernvarmeFjernvarme bruges til

opvarmning af huse. Var-

men stammer fra varmt

vand eller damp, som

sendes i rør fra et kraft-

varmeværk ud til vores

radiatorer. 62 procent af

de danske husstande har

fjernvarme. Det svarer til

ca. 1,6 millioner husstan-

de og mere end 60.000

kilometer fjernvarmerør.

ForbrændingDer er affald, der hver-

ken kan genbruges eller

genanvendes. I Danmark

brænder vi meget af

vores affald i forbræn-

dingsanlæg. Så fylder

affaldet meget mindre,

slaggen kan genanven-

des, når der bygges veje,

og varmen fra ovnene

kan bruges til at lave

fjernvarme og elektrici-

tet. Det affald, du putter

i din skraldespand, ender

på forbrændingsanlæg-

get.

GenanvendelseNår noget genanvendes,

bliver det først lavet om

til en råvare, der så kan

laves nye ting af. Det

sker med meget af vores

affald. Glas fra glascon-

tainere bliver smeltet og

lavet til nye ting af glas.

Indsamlet papir bliver

lavet til papirmasse

og lavet til nyt papir,

æggebakker eller pap.

Haveaffald bliver lavet

til kompostjord, som

kan bruges igen i haven.

Aluminiumsdåser bliver

smeltet om og ender må-

ske som et fly eller en bil.

GenbrugNår noget genbruges, så

bruger man det til det

samme flere gange. Det

sker for eksempel, når

man indsamler og renser

en sodavandsflaske for

at fylde sodavand på den

igen. Det er også gen-

brug, hvis I bytter lege-

tøj med en kammerat

eller giver jeres aflagte

jakke videre til jeres små

søskende. Man kan også

sige, at bibliotekerne er

en slags gratis genbrugs-

centraler for bøger.

HumusHumus er en betegnelse

for de stoffer, der er

tilbage, når bakterier,

svampe, regnorme og

andre jordbundsdyr har

nedbrudt døde dyre- og

planterester. Humus er

med til at farve jorden

mørk.

HusholdningsaffaldHusholdningsaffald er

både det affald, I smider

i skraldespanden (dagre-

novation), og det affald,

I sorterer til storskrald,

haveaffald og andre

former for sortering ved

jeres hus eller lejlighed.

KompostNår mennesker går ind

og kontrollerer den pro-

ces, hvor organisk ma-

teriale bliver til humus,

kalder vi det for kompo-

stering, og de nedbrudte

rester fra planterne

kalder vi for kompost.

Organisk affaldMan kalder affald fra

levende ting for organisk

affald. Det er for eksem-

pel blade, halm, små

grene, kartoffelskræl-

ler, andre plantedele og

døde dyr.

SlaggeNår man brænder affald

i et forbrændingsanlæg,

er der ofte en del affald,

som ikke kan brænde.

Det kan være metal, glas

eller grus. Når det kom-

mer ud af ovnen, ligner

det lidt aske og udgør

sammen med resterne

af husholdningsaffaldet

det, der kaldes slaggen.

affalds ordbog

46

47

affaldI bogen kan du lære meget mere om, hvordan og hvorfor

affald skal håndteres med omtanke.

Naturen har bearbejdet sit eget affald gennem millioner

af år. Der er udviklet et naturligt kredsløb, hvor døde

dyr og planter bliver spist, nedbrudt og genanvendt til

at skabe nyt liv. Blade, døde dyr og døde planter får ikke

lov til at ligge længe, for det er dejlig mad for andre dyr,

svampe og bakterier.

Vi mennesker har de sidste to-tre hundrede år opfundet

mange nye ting, som ikke kan indgå i de naturlige kreds-

løb, og vi forbruger mere og hurtigere end nogensinde

før. Det skaber også mere affald. I 2008 producerede vi i

alt 15.575.000.000 kilo affald i Danmark.

Vi har ansvaret for at nedsætte mængden af affald og

sørge for, at det bliver behandlet på en måde, så det kan

bruges igen og igen, uden at forurene.

Bogen er udgivet i forbindelse med Danmarks Naturfrednings-

forenings landsindsamling af affald i naturen 2011. Bogen er

udgivet med støtte fra Amagerforbrænding.

medmedme mere omtankeaffald