netværk, livskvalitet & aktivitet

Et projekt af Marie Lyhne Aarhus Arkitektskole ‘12

NYE GAMLE

em

ne

form

ule

rin

g

navn: marie lyhne damgårdstudienummer: 304238vejleder: jørgen rasmussenintern sensor: ?

afg

an

gsp

roje

kt

jan

20

13

et service design projekt om;netværkaktivitet

sammarbejdevenskab

ind

ho

ld bevæggrund: marie lyhne damgårdproblemstilling: ældre i tal:ældrebyrde og nytteværdi:svage relationer og ensomhed: vision for projektet:personlig og studiemæssig relevansafgrænsning:strutur og projektering:CV:Kilder:

Bevæggrund

Alderdommen vil alle møde i livet på den ene eller anden måde. Nogle har personlige erfaringer med bedsteforældre, nogle er selv tæt på pensionsalderen og nogle er måske blevet oldeforældre. Jeg er nys-gerrig efter at se nærmere på hvilken rolle samfundet giver ældre, hvordan ældre ser sig selv og samti-digt se nærmere på hvorledes vi kan udfordre og forandre vores sociale relationer.Jeg vil i de kommende 5 mdr. arbejde med at skabe et projekt som, gennem aktivitet, skaber øget livs-glæde blandt ældregenerationen og som vil give dem muligheder for nye fællesskaber, oplevelser og sammenhold på tværs af aldersgrupper.

Problemstilling

Det danske samfund er i konstant forandring og ligeledes er befolkningssammensæt- ningen. Velfærdssamfundet lever, mens vi lever længere. Dette har fået befolkning- spyramiden og landets de-mografi til at ændre karakter. I dag er der flere ældre og således er andelen af arbejdende på arbejds-markedet blevet mindre, hvilke medfører nye udfordringer.I takt med at antallet af ældre bliver større og lever længere, kommer der flere udg- ifter til samfundet og dermed økonomisk ubalance. Dette er et samfundsmæssigt problem, som handler om ældres rolle i dagens samfund. Ældres rolle har ændret sig i samfundet og medført store konsekvenser som bl.a. en-somhed og sekretion af sam- fundsklasser.At være et land med en stor andel af ældre kræver at der tænkes i nye baner og at man møder ældre med nye tilgange. Den følgende opgave tager udgangspunkt i denne problemstilling og vil give et bud på hvordan man kan skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet gennem service design.

Ældrebyrde & nytteværdi

Ældre udgår en stor den omkring knap 1/5 af samfundet, en fordeling der om 30 år vil dette være æn-dret til 1/4 af befolkningen. De samfundsrelaterede konsekvenser af den ændrede demografi er store og ældre har fået populær betegnelsen ældrebyrden. Det er et etisk problem at mennesker defineres i kraft af deres nuværende nytteværdi og har skabt en negativ holdning til ældre i dag.

FAKTA... I dag er der 968.000 personer i Danmark, som er over 65 år. 65.000 af disse ældre er ufrivilligt ensomme. I 2044 vil der være 1.500.000 ældre, svarende til 25% af befolkningen. Mellem 1.500-2.000 dødsfald i gruppen af ældre på +65, kan relateres til svage sociale relationer. Det anslås, at de årlige meromkostninger relateret til sva-ge sociale relationer blandt ældre på 65 år eller derover beløber sig til 120-232 mio. kr.

Svage relationer og ensomhed

Som pensionist har man tid til at fordybe sig for venner, familie og interesser, men ikke alle har dette store netværk og muligheder og kan derfor ende som ufrivilligt ensomme. I en undersøgelse lavet af Dansk Sundhedsinstitut (kilde) peges der på, at en af grundene til at ældre bliver ekstra sårbare, i høj grad er ensomhed, svagt netværk og begyndende kognitive aldringstegn, som reducerer ældres sociale kompetencer. Manglende netværk kan skyldes at tidligere venner, kollegaer og ægtefæller er gået bort. For ældre kan det være svært at etablere et nyt netværk hvilke kan skyldes en række faktorer som; man-glende kundskab til internettet, gangbesvær eller andre fysiske skavanker, ukendthed i lokalsam- fundet, ensomhed og flovhed.Undersøgelsen viser altså vigtigheden af at skabe nye relationer for at styrke ældres sundhed og samti-digt spare samfundet for unødvendige udgifter. Ved at bidrage til styrkelsen af ældres sociale relationer kan man opnå mange positive effekter som længere livstid, bedre velbefindende, bedre selvværd, større livskvalitet hos de enkelte og samtidigt mindske udgifterne til sund- hedssektoren og dermed få en posi-tiv økonomisk effekt.

HVAD HVIS... man gennem projektet kunne skabe et samarbejde mellem yngre,- og ældre generationen? ...styrke de ældres sociale kompetencer? man kunne skabe en service så ældre og unge kunne mødes og dele erfaringer, give råd og hjælpe hinanden? ...vi kunne leve i et samfund, hvor der herskede gensidig respekt i alle samfundslag? ...det var muligt kombinere interesse, forretning, frivilligt arbejde, netværk, vidensdeling og kreativitet? ...man kunne få skabt nye aktivite-ter for ældre som kunne skabe øget livskvalitet? ...vi kunne bidrage til at ældre fik ansvar og igen blev anset med respekt og som de vidende og de livserfarne?

Vision for projektet

Visionen for dette projekt er at skabe en service som skaber social interaktion mellem både ældre, men som også skaber en forbindelse til den yngre generation. Projektet handler om at kombinere gamle håndværk og skabe nye fortolkninger, som appellerer til en yngre målgruppe. Det handler om at man gennem aktivitet og nye netværk kan øge livskvaliteten hos ældre og det handler om at skabe en ny re-spekt omkring ældre og deres egenskaber. I sidste ende kan dette projekt være med til at spare samfun- det for mange udgifter i samfundet, således det ikke længere er en ældrebyrde men snarere en ældrebo-nus for samfundet.Projektet skal bidrage til at man opsluges af noget som er større end sig selv og som kan være identitetsskabende, statusgivende og meningsfuldt Ældre kan på denne måde forsat udvikles og finde inspiration i et fællesskab med an- dre, og ændre den negative holdning omkring ældre og deres rolle i samfundet.

afgrænsning

ÆLDREFOKUSSFÆRE

ÆLDREVELFUNGERENDE

UNGE

Afgrænsning

Projektet tager udgangspunkt et konkret tilfælde, hvor en gruppe ældre vil have et fælles projekt og vi-sion. Der arbejdes med en fokus gruppe i Umeå, Sverige. Denne målgruppe inddrages i hele processen og på denne måde bliver ”med-designere” i projektet. Projektets specifikke udformning er endnu ikke bestemt, men der tænkes et samarbejde mellem yngre, ældre og kommunen.Der arbejdes med ældre som er fortsat er funktionsdygtige mentalt, men som savner et større netværk og venskaber. Derudover vil der forløbet blive evalueret med medstuderende og fokusgruppen.Projektets hovedgreb er at facilitere et socialt innovations projekt, som skaber en ny måde for ældre at netværke og mødes på, og dermed bliver dette et udelukkende et socialt service design projekt.

FORLØBJu

li 2

012

Jan

uar

20

13

Fase 1 Fase 2

Fase 3Fase 4

Fase 5

Jan

uar

20

13

>> FASE 1

RESEARCH//PROGRAMMERING

Research omkring ældre. Både i form af opsøgende arbe-jde og deskresearch. Jeg vil fortage en række interviews og observationer med målgruppen og ældreeksperter. Der laves research på sociale innovationsprojekter og der ses nærmere på Oswalders forretsningsmodel. Projektet holdes åbent og udbyttet heraf vil danne grundlag for et mere detaljeret program og vil hjælpe til at konkretisere mit projektfokus.

>> FASE 2

IDEGENERERING

På baggrund af erfaringerne fra fase 1, vil jeg her brede emnet ud og ved hjælp at brainstorms med medstuder-ende, fokus-målgruppe udfolde projektet således, at flereforskellige retninger og mulige løsninger giver mig et bredt billede af nedslagspunkter som alle arbejder inden for feltet service design og social innovation

>> FASE 3 KONCEPTUDVIKLING

Mit fokus præciseres i denne fase og der udvælges en retning for konceptet som jeg vil arbejde mere grundt og dybdegående med. Jeg vil arbejde i tæt samarbejde med målgruppen som agerer som co-creators. Jeg vil arbejde meget brugerorienteret mod det endelige designkoncept og benytte mig af håndskitser, illustrator, filmeditor program.

PRO

JEKT

ERIN

G

>> FASE 5

VISUALISERING//PRÆSENTATION

I denne fase opsamles dokumentation for projektets proces i en sammenfattende redegørelse. Konceptet visualiseres ogfærdiggøres, til formidling af projektet i form af plancher, og en digital præsentation, en procesfilm over forløbet, og feedback fra målgruppen/ fokusgruppen.

>> FASE 4 KONKRETISERING//DETALJERING

Konceptet viderebearbejdes til en endelig løsning. Der detaljeres yderligere, og projektets løse ender lukkes. Arbejdet vil primært foregå digitalt,