afghanistan b - unesco...

Moesgård Museum • Unesco Samlingerne – Afghanistan B

Side 1 af 83

AFGHANISTAN B

LIVET BAG KRIGEN

Klaus Ferdinand & Asta Olesen

1966 (1975, 1980)

Ny indsamling og revision ved Kristian Dall 1998-2000

Revideret af UNESCO Samlingerne 2012

Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle nyheder på:

www.moesmus.dk/unesco

seneste opdatering 22. oktober 2012

Til læreren ........................................................................................................................................................ 2 Generel introduktion til Afghanistan ......................................................................................................... 8

Geografi ......................................................................................................................................................... 8 Etniske grupper ............................................................................................................................................. 9 Baggrunden for situationen i Afghanistan omkring år 2000 ................................................................. 12 Afghanistan i en regional sammenhæng ................................................................................................ 15 Forholdet mellem land og by .................................................................................................................... 17 Kultur ............................................................................................................................................................ 19

Afghansk tidslinje ........................................................................................................................................ 22 Interview med Mohammed Younus ......................................................................................................... 26 Børns dagligdag ........................................................................................................................................... 28

11-årig dreng i Deh Hamza ....................................................................................................................... 28 11-årig pige i Deh Hamza ......................................................................................................................... 30

Introduktion til det afghanske køkken .................................................................................................... 32 Rollespil .......................................................................................................................................................... 37

Hilsener ........................................................................................................................................................ 37 Måltidet......................................................................................................................................................... 37

Genstandsliste .............................................................................................................................................. 40 Tekster til store fotostater ......................................................................................................................... 70 Tekster til billedserier ................................................................................................................................. 71

Generel serie om Afghanistan .................................................................................................................. 71 Landsbybilleder, vinter ............................................................................................................................... 75 Flygtningeliv i Pakistan .............................................................................................................................. 77

http://www.moesmus.dk/unesco


Side 2 af 83 - Til læreren

Til læreren

Samlingens historie og udvikling

Afghanistan-samlingen er en af de første UNESCO Samlinger, der blev etableret.

Samlingen er oprindeligt fra 1966 og blev skabt på baggrund af etnograf Klaus

Ferdinands mangeårige arbejde i og med Afghanistan. Klaus Ferdinand var første

gang på feltarbejde i Afghanistan 1953-55. I 1957 blev Ferdinand den første leder af

De Etnografiske Samlinger på det daværende Aarhus Museum, og i 1963 stiftede

han ligeledes universitetsfaget Etnografi på Aarhus Universitet.

Under Klaus Ferdinands mangeårige ledelse blev samlingen opdateret flere gange

på baggrund af nye feltarbejder i Afghanistan, hvor etnograf og medindsamler Asta

Olesen deltog sammen med andre etnografistuderende og senere Afghanistan-

eksperter som Gorm Pedersen, Birthe Frederiksen og Inger Boesen.

I 1998 blev Afghanistan-samlingen suppleret med nye indkøb og fotografier fra både

Afghanistan og flygtningelejrene i den pakistanske grænseby Peshawar, hvor mange

afghanske flygtninge bor. Dette arbejde blev varetaget af etnograf Kristian Dall og

fotograf Hans Christian Jacobsen med glimrende assistance af den lokale

medhjælper, Naimullah.

I 2011 og 2012 har UNESCO Samlingerne foretaget en gennemgribende revidering

af samlingen. Dette er ikke sket på baggrund af nyt feltarbejde, men for at gøre

samlingen mere overskuelig. Samlingen er blevet reduceret til fem kasser. En del

genstande er taget ud, primært dubletter og slidte genstande, og samlingens helhed

og tematiske sammenhænge er bibeholdt. Samtidig er en del ældre litteratur taget

ud, mens enkelte nyere bøger og hæfter er vedlagt samlingen, så brugerne kan få en

opdateret introduktion til Afghanistan. Selve samlingsteksten, som er skrevet af

Kristian Dall i år 2000, er bibeholdt. I lånermappen er desuden vedlagt ældre artikler

af Asta Olesen, Gorm Pedersen mfl., som er skrevet i forbindelse med samlingen. En

del af materialet i lånermappen er opdateret af UNESCO Samlingernes

studentermedhjælp Samir Yaqoubi, der kom til Danmark fra Afghanistan i 2008.

I forbindelse med denne revidering er samlingen omdøbt fra ’Dagligliv’ til ’Livet bag

krigen’.



Livet bag krigen

Samlingen giver i sin helhed en god baggrund til kulturelle forhold og

samfundsmæssig udvikling i Afghanistan fra 1960’erne og frem. Afghanistan har

været plaget af uro og krig i mange årtier. Før den NATO-ledede invasion i

Afghanistan var der borgerkrigen i 1990’erne, hvor Taliban-bevægelsen opstod, og

før det Sovjetunionens invasion og krigen 1979-1988. Denne krig kom som følge af

interne stridigheder mellem forskellige grupperinger, især islamiske over for

kommunistiske, i Afghanistan i 1960’erne og 1970’erne. For at belyse denne historie

har vi i 2012 valgt at beholde noget af den ældre litteratur (fx bogen Mellem Mekka

og Moskva fra 1980) og samtidig supplere med nyt (fx bogen Afghanistan og

Taleban fra 2010). Disse bøger kan give læreren baggrund til Afghanistans nyere

historie og kan efter skøn også bruges af ældre skoleelever.

Udover bogen Afghanistan og Taleban, som er skrevet af den verdenskendte

norske etnograf Fredrik Barth på baggrund af hans livslange forskning i Afghanistan,

og som blandt andet bliver givet til norske soldater som forberedelse på at blive

udsendt til Afghanistan, har vi vedlagt to nye hæfter: Dels et hæfte i serien Lande i

Lommeformat, der giver en nyere og kortere generel introduktion til Afghanistan, og

dels magasinet Zapp med et særnummer om Afghanistan. Nummeret er lavet af

Mellemfolkeligt Samvirke i 2010 som et undervisningstilbud om Afghanistan beregnet

til 7.-10. klasse. Nummeret kan i øvrigt bestilles i klassesæt på:

http://dkiafghanistan.um.dk/da/undervisning/7-10-klasse/.

Materiale:

Samlingen indeholder:

216 genstande fordelt på 5 kasser.

3 diasserier - med i alt 195 lysbilleder.

22 små og store fotostater.

1 lånermappe med tekster til samlingen, cd’er med billeder, musik og højtlæsning

samt 1 DVD-film (bøger og hæfter ligger blandt genstandene)

http://dkiafghanistan.um.dk/da/undervisning/7-10-klasse/



Samlingens idé

Kristian Dall og Klaus Ferdinand (2000)

Samlingen forsøger at formidle den kulturelle og religiøse virkelighed, som

mennesker i Afghanistan må forholde sig til.

Men samtidig har vi naturligvis ambitioner om, at eleverne gennem arbejdet med

samlingen kan identificere sig med de levede liv, der aldrig kan reduceres til at være

produkter af traditioner og religion.

Videnssystemerne anviser blot normer og adfærd, som mennesker må forholde

deres oplevelse af virkeligheden til.

Hovedvægten i samlingen er derfor lagt på beskrivelsen af dagligdagen, som man

kan møde den i Afghanistan.

Da materialet spænder over alt fra ganske almindelige hverdagsting til tekstmateriale

om abstrakte politiske og religiøse forhold, håber vi at samlingen vil kunne anvendes

på mange forskellige klassetrin. Det synes derfor også oplagt, at samlingen kan

anvendes til tværfaglige emneområder.

Didaktiske overvejelser:

Arbejdet med en UNESCO-samling kræver, at læreren/lærerne aktivt er med til at

fortolke undervisningsmaterialet og bestemme den vinkel, man vil lægge i sin

undervisning.

Det følgende er derfor blot overvejelser, som vi fra UNESCO Samlingerne har gjort

om, hvordan materialet eventuelt kan anvendes.

Genstande:

Samlingen åbner mulighed for, at man kan diskutere de forskellige genstande hver

for sig ud fra genstandslisten.

Med baggrund i genstandslisten kan man fx forsøge at kategorisere genstandene i

forhold til forskellige modsætningspar (mænd/kvinder - voksne/børn - religiøse/ikke-

religiøse) eller i forhold til deres funktion (skole/leg/hjemmet etc.).

Man kunne også bede eleverne vælge hver deres genstand og derefter fortælle om

den (materiale, anvendelse, alder - hvordan de oplever den).

I samlingen er der endvidere vedlagt oplæg til rollespil, der tager udgangspunkt i

brug af genstandende (vil man forsøge at udvikle sit eget rollespil kan man hente

inspiration til scenografien i lysbillederne og fotostaterne).

Endelig er der også mulighed for at anvende tingene til at bygge en bazar.

Man kunne inspirere eleverne med lysbillederne, og derefter give dem til opgave at

stille genstandene op som i en bazar. Salget i bazaren er kendetegnet ved, at

butikkerne er meget specialiserede i at sælge bestemte produkter (fodtøj,

skoleartikler, husholdningsartikler, legetøj etc.).



Diasserierne:

Der indgår tre diasserier i samlingen.

Serien Flygtningeliv er lavet, så den kan vises uden for mange kommentarer.

Serien viser mange mennesker, og vil derfor måske lettere fængsle yngre elever.

Vinter i en afghansk landsby er også forholdsvis let tilgængelig.

Den generelle serie om Afghanistan er derimod noget tungere, og egner sig

måske derfor bedre til ældre klasser.

Samlingens billedmateriale kan fx lægge op til, at eleverne skriver et lille essay om et

billede, de har set i samlingen (fotostat, et fotografi i artikelsamlingen eller et

lysbillede).

Film:

Der er vedlagt en dvd med en film i samlingen. Filmen Mændene i Deh Hamza er

lavet af Kristian Dall i forbindelse med indsamlingen i 1998. Filmen er meget

informationsmættet og givetvis bedst egnet til de ældre klasser.

Siden 2000 er der blevet lavet en række danske film og dokumentarer om

Afghanistan, ikke mindst om den danske deltagelse i krigen. Blandt disse er

Armadillo (Janus Metz, 2010) og Den Hemmelige Krig (Christoffer Guldbrandsen,

2006) de mest kendte. Begge film egner sig også bedst til de ældre klasser og som

oplæg til diskussion om krigen i Afghanistan og Danmarks deltagelse i krigen. Begge

film kan streames fra filmstriben.dk, og til ’Den Hemmelige Krig’ kan også hentes

undervisningsmateriale på samme side.

På filmstriben.dk kan man også finde filmen Afghan Muscles der er lavet af etnograf

og filminstruktør Andreas M. Dalsgaard i 2006. Den prisvindende dokumentar

handler om en gruppe unge mænd, der er bodybuildere. Bodybuilding er den mest

populære sport i nutidens Afghanistan og filmen viser et billede af landet og unges

vilkår som er mere nuanceret end krig alene.

Samlingens tematikker

Samlingens genstande, billedserier, film og tekstmateriale giver mulighed for at

arbejde med en lang række forskellige tematikker, fx:

Krigen i Afghanistan (politiske, historiske og regionale forhold).

Fremstillinger af krigen i Afghanistan

Historie. Undersøg for eksempel hvad en 'mujahedin' og 'taleban' er for noget -

og hvilken rolle har de spillet i landets historie. Eller find svar på hvorfor

Sovjetunionen invaderede Afghanistan? Og hvorfor USA og den vestlige



koalition invaderede landet i 2001? - Hvem er Ahmed Shah Massoud? -

Mullah Omar? – Hamid Karzai? Hvornår blev Afghanistan et muslimsk land? -

Beskriv situationen i Afghanistan nu – etc..

Opiumsproduktion i Afghanistan.

Kønsroller i Afghanistan.

Afghansk stammetradition (hvad betyder fx 'pashtu', 'pashtunwali' og 'purdah')

Islam i Afghanistan (højtider, daglig praksis, profeten Mohammed)

Børn i Afghanistan (arbejde/lege – se tekst og lege i lånermappen)

Afghanske eventyr og digte – og sammenlign med vores

Lav afghansk mad (se opskrifter nedenfor)

Lav rollespil - Prøv at lade nogle elever klæde sig ud i tøj fra samlingen og lad

dem udvælge et par relevante genstande som rekvisitter og lad dem læse

rollespillet. Efterfølgende kan de opføre rollespillet som et lille teaterstykke for

klassen.

Beklædning (hvad siger tøjet om den person, der bærer det)

Flygtninge

En del af denne opgave kunne bestå i selv at opsøge mere information på internettet

og på biblioteker.

Efter at have arbejdet med emnet et par dage kunne grupperne fremlægge deres

resultater - gerne ved at inddrage de genstande, de synes, der relaterer sig til emnet.

Et stykke henne i arbejdet med samlingen kunne man endvidere anspore eleverne til

at begynde at sammenligne deres nye viden om Afghanistan med erfaringer fra en

dansk dagligdag. Man kunne diskutere:

Hvordan vi forholder os til religion og tradition i Danmark?

Hvad bestemmer vores opfattelse af rigtigt og forkert?

Kønsroller i henholdsvis Afghanistan og Danmark.

En god måde at nuancere diskussionerne kunne være at bede eleverne om at

nævne fem gode ting og fem dårlige ting ved måden, man gør tingene på - både i

Afghanistan og Danmark.

Eksempel - Afghanistan:

Man har en fast placering i verden i kraft af sin familie og gennem sin tro. Til gengæld

er individet pålagt mange restriktioner - især kvinderne, der kan risikere at skulle leve

sammen med en ondskabsfuld mand og/eller svigermor!

Ingen ensomhed, (næsten) ingen forurening, mange miner og ikke mange skoler.



I samlingen er der endvidere vedlagt en tekst om det afghanske køkken. I teksten er

der skrevet tre opskrifter på afghansk mad. Derudover er vedlagt en engelsk bog

med flere afghanske madopskrifter. Ud fra disse opskrifter er det muligt at afprøve

det afghanske køkken.

________

Internetsider om Afghanistan:

(opdateret 2012)

1. http://www.afghan-web.com/

En side om afghansk kultur.

2. http://afghansite.net – en side som forsøger at skabe et netværk for afghanere

over hele verden, og hvor man foruden at læse om Afghanistan kan streame tv og

musik samt se billeder af afghanere og fra Afghanistan uploaded af brugerne.

3. http://dkiafghanistan.um.dk/

en side om det danske engagement i Afghanistan siden 2001, som også rummer

landefakta, tidslinie, introduktion til Afghanistan og undervisningsmateriale –

blandt andet magasinet Zapp, som i 2010 udgav et særnummer om Afghanistan.

Nummeret kan bestilles i gratis klasesæt på siden, hvor en pdf-version også kan

downloades (vedlagt i samlingen, se AFG. B 347).

___________

Efter arbejdet med samlingen:

Vi opfordrer brugerne til at skrive kommentarer om og forslag til brugen af samlingen

på UNESCO Samlingernes webportal. Et link til portalen kan findes på

www.moesmus.dk/unesco. På den måde kan brugerne inspirere hinanden, og vi kan

fortsat udvikle idéen med samlingerne.

God fornøjelse!

http://www.afghan-web.com/

http://afghansite.net/

http://dkiafghanistan.um.dk/

http://www.moesmus.dk/unesco


Side 8 af 83 – generel tekst

Generel introduktion til Afghanistan Kristian Dall (2000)

(se http://dkiafghanistan.um.dk/ for opdaterede landefakta, samt ’lande i

lommeformat’ (AFG.B 345) for en nyere introduktion)

Geografi

Afghanistan ligger i det område vi kalder Centralasien. I dag er Afghanistan omgivet

af staterne: Iran, Pakistan, Turkmenistan, Uzbekistan, Tadjikistan og Kina.

Afghanistan er et bjergrigt land og har ingen kyststrækninger.

Afghanistan er med et areal på 650.000 km2 ca. 15 gange større end Danmark.

Det anslås, at der bor mellem 20 og 22 millioner mennesker i Afghanistan.

Langt hovedparten af befolkningen bor på landet. I de største byer bor der omkring 3-

4 millioner mennesker.

En lille del af befolkningen i Afghanistan lever som nomader – vel omkring 1-1½

million mennesker. I takt med årstidernes skiften vandrer de langs de samme ruter år

efter år, for derved hele tiden at kunne finde græsning til deres husdyr.

Det anslås, at 85 % af befolkningen er analfabeter. Blandt kvinder er analfabetismen

på over 95 %.

Den gennemsnitlige levetid er på omkring 45 år. Afghanistan er et af de eneste

lande i verden, hvor kvinder dør tidligere end mænd. Den meget lave gennemsnitlige

levetid hænger sammen med, at hvert 5. spædbarn dør inden toårs-alderen – det

svarer til 200 ud af 1000 nyfødte. I Danmark dør der til sammenligning 3-4 spædbørn

ud af hver 1000 fødte.

Store byer:

De største byer i Afghanistan er: Kabul er hovedstad; Kandahar i syd, Herat i vest,

Mazar-i-Sharif i nord-vest, og Jalalabad i øst.

Klima:

Afganistan har tempereret fastlandsklima de fleste steder. Desuden er klimaet

præget af de store højdeforskelle.

Det betyder at der kan være meget store forskelle på vejret forskellige steder i landet.

De varmeste egne er dalområderne i øst, der grænser op til Pakistan, mens de

koldeste områder naturligvis findes i det centrale bjergmassiv.

Kabul er beliggende på en højslette i 1800 meters højde. Således ligger byen på

vejen fra dalområderne i øst mod bjergene i det centrale Afghanistan.

http://dkiafghanistan.um.dk/



Landets beliggenhed har også stor betydning for nedbøren. Afghanistan påvirkes af

den indiske monsun, og størstedelen af nedbøren falder om foråret. Da smeltevandet

fra bjergene endvidere når lavlandsområderne om foråret, er det ofte en våd årstid

med stor betydning for agerbruget.

Landbrug:

Selvom 85 % af befolkningen lever af landbrug, er det kun 10 % af landet, der kan

opdyrkes. Hovedparten af landbrugsjorden dyrkes som tørlandbrug. Her kan man

kun dyrke én afgrøde om året. Oftest hvede eller byg.

Det kunstvandede landbrug foregår ved, at man enten afleder vand fra floderne

direkte til sine marker, eller ved at man finder højtbeliggende grundvand i

bjergsiderne og derefter fører vandet ned til landbrugsjorden gennem underjordiske

vandkanaler, de såkaldte 'karezer' (se tegning af princippet i karezerne i appendiks

A)

På de kunstvandede marker kan der høstes en eller to afgrøder om året.

De hyppigste afgrøder er: Hvede, ris, majs, bomuld, sukkerrør, sukkerroer, frugt,

citrusfrugter, druer, mandler, melon, bananer og nødder.

Naturligvis er udbudet af afgrøder afhængigt af det lokale klima.

Foruden de her nævnte afgrøder bliver der også dyrket mange valmuer. Valmuen

bruges til fremstilling af opium, der forarbejdes til heroin. Man regner med, at

Afghanistan producerer omkring 2/3 af den råopium, der ender som heroin i Europa.

Husdyr:

De vigtigste husdyr i Afghanistan er: Geder, får, kvæg, kameler, æsler og - i de

nordlige områder - heste. Derudover har man vagthunde og jagthunde – de såkaldte

afghanske mynder.

Desuden er det ikke unormalt at holde fugle i bur. Fuglene værdsættes – som

herhjemme – for deres kvidder og sang.

Etniske grupper

Den afghanske befolkning udgøres af en lang række etniske grupper. Det etniske

tilhørsforhold betyder naturligvis meget for folks selvforståelse, og det afspejles i en

lang række praksisser. Alligevel kan man ikke sige, at det etniske tilhørsforhold alene

er afgørende for folks selvforståelse.

Selv om Afghanistan aldrig har været en velfungerede nationalstat, så har de sidste

hundrede års politiske udvikling, bevirket at alle afghanere føler et stærkt

tilhørsforhold til deres fædreland.



Når det er sagt, kan vi fortsætte med en kort redegørelse for de forskellige etniske

grupper i Afghanistan.

For størsteparten af de etniske gruppers vedkommende forholder det sig sådan, at

deres traditionelle tilhørsområde strækker sig ud over staten Afghanistans grænser

og ind i nabostaterne. Eksempelvis bor der uzbekere både i Afghanistan og i

Uzbekistan, pashtunere findes bade i Afghanistan og Pakistan og en gruppe som

baluch findes i både Afghanistan, Pakistan og Iran (et kort over de etniske gruppers

geografiske placering i Afghanistan kan ses i lånermappen).

Pashtunere:

Denne gruppe består af ca. 10 millioner mennesker, og er således den største

enkeltgruppe i Afghanistan. Hovedparten er bofaste, men blandt pashtunerne finder

vi også den største gruppe af nomader.

Pashtunerne har en stærk stammeorganisation med et net af undergrupper

(afstamningsgrupper). Dette har stor betydning for det politiske spil, hvor

pashtunerne traditionelt har været den dominerende gruppe. Kongedynastierne har

alle været pashtunere.

Pashtunerne har siden det 18. århundrede haft den militære magt, og siden

1940'erne har de i stigende grad fortrængt bl.a. tadjikker fra positioner indenfor den

økonomiske og administrative sektor.

Taliban-militsener næsten udelukkende en pashtunsk milits (om pashtunsk levevis –

se afsnittet 'Pashtunwali' nedenfor).

Pashtunerne taler Pashtu, og næsten alle pashtunere er sunni-muslimer.

Tadjikker

Tadjikkerne er en rent bofast befolkningsgruppe på 5-6 millioner mennesker. De er

fremherskende i byerne samt i de nordlige og vestlige dele af landet. I modsætning

til pashtunerne har de ingen stammeorganisation, hvilket åbner mulighed for en

lettere tilpasning af fremmede.

Tidligere var tadjikkerne dominerende indenfor handel og administration.

Tadjikker taler dari - en afghansk dialekt af persisk. Nogle tadjikker er sunni-

muslimer, mens andre tadjikker bekender sig til shia-islam.

Hazara

Denne befolkningsgruppe på ca. 2 millioner er den eneste større gruppe, der er shia-

muslimer (mens hovedparten af resten af befolkningen er sunni-muslimer). De bebor

området Hazarajat i Afghanistans centrale højland. De er traditionelt bofaste ager-

brugere og har tillige ofte en dyreavl baseret på 'sæterdrift'. Jordmangel i det

bjergrige højland har imidlertid ført til, at hazara'er i stadig stigende grad er er flyttet

til Kabul.



Hazarajat var selvstændigt helt frem til 1892 og blev først på dette sene tidspunkt

erobret og underlagt den afghanske kongemagt. Der blev dengang erklæret 'hellig

krig' mod hazara'erne på grund af deres forskellige opfattelse af islam. Dette

medførte bl.a. at de efter nederlaget udgjorde den mest ringeagtede gruppe i

Afghanistan. De udfører stadig det hårdeste og dårligste arbejde i Kabul og de andre

større byer.

Siden Taleban dukkede op på den politiske arena i 1994, har hazaraerne til

stadighed stået i opposition til den pashtunske milits. Der verserer således rygter om,

at Talebans leder, den enøjede mullah Omar, skulle have betegnet hazaraerne som

hedninge. Dette muliggør, at kampen mod hazaraerne igen kan begrundes som en

hellig krig. De fleste steder i landet hersker der således en spændt atmosfære

mellem hazaraer og Taleban.

Hazaraer taler Dari og er shia-muslimer.

Uzbekere

Uzbekerne udgør ca. 1 million mennesker. De har en nomadisk baggrund, men er i

dag overvejende bofaste agerbrugere. De var tidligere organiseret i emirater med

den politiske og økonomiske interesse rettet mod nord - mod de centralasiatiske

handels- og magtcentre Bokhara og Samarkand.

Sovjet-revolutionens gennemførelse i Centralasien forårsagede, at en del uzbeker

(og turkmener) i 1920'erne flygtede til Afghanistan.

Uzbekere taler uzbeki, der er et tyrkisk sprog. De fleste uzbeker er sunni-muslimer.

Turkmenerne

Turkmenerne i Afghanistan udgør ca. 500.000. De er nomader, halvnomader og

bofaste i forskellige grader. Ligesom uzbekerne var også turkmenerne tidligere

orienteret mod de gamle centre i nord, og de havde ikke meget at gøre med folk på

den sydlige side af Hindu Kush-bjergene.

Det er blandt uzbekerne (og specielt turkmenerne), man knytter de kendte røde

afghanske tæpper til. Tæppenavne som Tekke, Yomud og Salor er i virkeligheden

turkmenske stammenavne.

Turkmenere taler turkmensk, der er et tyrkisk sprog. De fleste turkmenere er sunni-

muslimer.

Baluch

Der er måske op mod 150.000 baluch i Afghanistan. De bor spredt i det nordvestlige

og vestlige Afghanistan samt i de sydlige lavlandsområder, der grænser op til

provinsen Baluchistan i Pakistan.

Som blandt pashtunerne finder vi også både nomader og bofaste baluch.

Baluch taler baluchi, der er et iransk sprog, og er sunni-muslimer.



Nuristanere

Nuristanere bor i små landsbysamfund i snævre, svært tilgængelige dale. De lever af

agerbrug og kvægavl. De udgør ca. 100.000, men er underopdelt i en række mindre

grupper med betydelige sproglige og kulturelle variationer - så meget, at man sine

steder ikke forstår sproget, der tales i nabodalen.

Nuristanernes oprindelse har været lidt af et mysterium for forskere, og man har

endnu ikke nogen sikker viden på dette felt. En skrøne siger, at nuristanerne skulle

være efterkommere efter Alexander den Stores hær.

Nuristan blev først underlagt den afghanske kongemagt i slutningen af forrige

århundrede - og først på dette sene tidspunkt blev nuristanerne omvendt til Islam.

Andre etniske grupper

Foruden de ovenfor omtalte etniske grupper findes et antal mindre grupper spredt ud

over landet. Blandt disse er:

Kirghizere, aimaqere, arabere, hinduer, sikher, qizelbash.

Den sidste jøde skulle ifølge avisartikler have forladt Afghanistan i 1999.

Baggrunden for situationen i Afghanistan omkring år 2000

Der har været krig i Afghanistan siden 1979.

I løbet af halvfjerdserne oplevede man en stigende utilfredshed blandt den afghanske

befolkning. En fejlslagen høst og hungersnød var blandt årsagerne.

Blandt de intellektuelle i universitetsmiljøet i Kabul var man i øvrigt bekymret over

mangel på udvikling af den offentlige administration. En begyndende arbejdsløshed

blandt de universitetsuddannede medvirkede til, at man i stigende grad lod sig

inspirere af marxistiske og maoistiske idéer.

I april 1978 blev præsident Daoud styrtet ved et kommunistisk kup støttet af

venstreorienterede officerer i hæren.

Den nye kommunistiske regering havde blandt andet som sit projekt at omfordele

jorden, så de mange fattige bønder kunne få mere jord. Jordreformerne var imidlertid

i opposition til den islamiske arvelovgivning, der godt kan legitimere forskelle i

omfanget af besiddelser.

Konsekvensen blev, at religiøse ledere og stammeledere forenede sig mod

regeringen.

De mange jordløse bakkede naturligvis op om oprøret, der jo kunne legitimeres ved

både islam og tradition.

Efterhånden som oprørerne truede med at overvinde regeringsstyrkerne, blev de

interne problemer mellem de to fraktioner i kommunistpartiet større.



På trods af den kommunistiske ideologis fokus på alle menneskers ligeværd blev

partiet delt i forhold til etnisk tilhørsforhold snarere end i forhold til politiske

meningsforskelle.

For at undgå, at det kommunistiske Afghanistan skulle kollapse, invaderede

Sovjetunionen i 1979 landet.

Nu fulgte 10 års sovjetinvasion og en ekstremt grusom krig.

Sovjettropperne og de afghanske kommunister havde kontrollen med de større byer,

mens oprørerne havde kontrollen med landområderne.

Oprørerne ville ofte angribe kommunisterne om natten i små overraskelsesangreb.

Regeringstropperne hævnede sig ved at minere oprørsstierne i bjergene, forgifte

vandkanaler og kaste - miner forklædt som kuglepenne - ud over landsbyerne.

I løbet af krigen flygtede omkring 4-5 millioner afghanere til udlandet; de fleste til

nabolandene Iran og Pakistan.

Yderligere 1-2 millioner afghanere flygtede til andre områder af landet.

De mest uddannede afghanere flygtede til USA, Canada, Tyskland og Australien. I

disse vestlige lande stod dørene altid åbne for læger, tandlæger, ingeniører og

universitetslektorer.

Mange uddannede kommunistiske afghanere flygtede dog også til Sovjetunionen,

hvor de blev betragtet som kommunistiske kammerater.

Man regner med at op mod 1½ million mennesker døde på grund af krigen.

De sovjetiske soldater levede ofte under forfærdelige vilkår – mange solgte deres

udrustning for at kunne købe lidt mad. De fleste hadede at udkæmpe denne krig mod

en befolkning, de ikke kendte. Der døde omkring 15.000 sovjetiske soldater i

Afghanistan.

Oprørshæren var styret fra Pakistan, hvor en lang række kommandanter oprettede

politiske partier, som så hvervede soldater i flygtningelejrene i grænseområderne.

Overordnet blev modstandskampen koordineret af den pakistanske

efterretningstjeneste ISI og CIA.

I midten af firserne besluttede CIA så at sende stinger-missiler til oprørsgrupperne -

de såkaldte mujahediner – hellige krigere.

De varmesøgende missiler viste sig at være særdeles velegnede til at bekæmpe de

sovjetiske kamphelikoptere, der indtil da havde kunnet terrorisere oprørsgrupperne

fra luften. Og missilerne blev et vendepunkt i krigen.

Krigen kostede Sovjetunionen enorme ressourcer, og i forbindelse med perestrojka

og glasnost besluttede Gorbatjov at trække Sovjetunionen ud af Afghanistan i 1989.

I Afghanistan fortsatte krigen mellem den svækkede kommunistregering og

oprørsgrupperne, der begyndte at bekæmpe hinanden indbyrdes i forventning om, at

netop deres oprørsparti ville kunne vinde regeringen, når kommunisterne endelig ville

falde i Kabul.



På grund af disse indbyrdes stridigheder, og en formindsket støtte fra USA og Saudi-

Arabien, kunne kommunisterne holde stand i Kabul fra 89-92. Herefter tilfaldt

hovedstaden så endelig oprørerne, der straks begyndte at bekrige hinanden i

forskellige skiftende konstellationer.

Et gennemgående mønster var dog, at hovedfjenderne var tadjikkernes gruppe

under ledelse af kommandanten Massoud og en pashtungruppering under ledelse af

Hekmatyar.

Hazaraerne og uzbekerne skiftede ofte side i denne borgerkrig, som primært

udkæmpedes omkring Kabul.

Resultatet var, at hovedstaden - et af de eneste områder i landet, der havde klaret

sig uskadt gennem sovjetinvasionen - blev ødelagt.

I resten af landet udbredte der sig en generel lovløshed. Lokale kommandører

terroriserede befolkningen med voldsomme afgifter på handel, med røverier og

kidnapninger.

Travlt optaget af krigen omkring Kabul kunne de overordnede hærledere ikke stille

noget op overfor deres underordnede kommandanter.

Som et resultat af denne lovløshed blev en ny milits med navnet Taleban oprettet.

Taleban er arabisk og betyder religiøse studenter. Med et fundament af unge mænd

fra koranskoler i flygtningelejrene i Pakistan, lykkedes det i 94 bevægelsen at erobre

kontrollen med den sydlige by Kandahar. Bevægelsen indførte straks lov og orden,

og henrettede den berygtede lokale kommandant. Med sit stærke fokus på koranen

lovede militsen at bekæmpe lovløsheden. Da talebanernes unge krigere samtidig

opretholdt en høj moral og virkede ubestikkelige blev bevægelsen hilst velkommen i

det sydlige Afghanistan. Talebanerne var næsten alle pashtunere og deres strenge

fortolkning af koranen passede fint med den pashtunske tradition, Pashtunwali.

Mange unge pashtunere sluttede sig til den religiøse og lovlydige taleban-bevægelse

og mange af kommandanterne fra de andre partier, blev købt eller truet til at slutte

sig til den fremstormende milits.

En anden forklaring på bevægelsens succes synes at være en massiv støtte fra

Pakistan i form af penge og moderne pick-up trucks, der viste sig at være yderst

velegnede til hurtige overraskelsesangreb.

I efteråret 1996 lykkedes det Taleban at erobre hovedstaden Kabul.

Siden 1996 har Taliban erobret kontrollen med 85 % af landet – Det er kun den

såkaldte Panjshir-dal, der stadig kontrolleres af Massouds tadjikkere.

Og her fortsætter kampene så stadig.



Afghanistan i en regional sammenhæng

Når der nu har været krig i Afghanistan siden 1979, så kunne man forledes til at tro at

afghanerne er et specielt krigerisk folkefærd. På trods af traditionens betoning af ære

og hævn, er intet imidlertid mere forkert.

De fleste analytikere synes at være enige om, at den fortsatte tragedie skyldes

fortsatte udenlandske interesser i afghanske affærer. Nødhjælpsarbejdere vurderer,

at for hver 10 amerikanske dollar, der investeres i Afghanistan, er de 9 til våben og

fortsat krigsførelse, mens kun 1 dollar går til genopbygning.

Det er en udbredt vurdering, at de kommandører, der fører krigen, fortsætter

kampene for at kunne tjene penge til at udbetale løn til deres soldater og derved

opretholde deres personlige magt og prestige.

Men hvilke interesser har udlandet så i Afghanistan?

USA:

Under kampen mod Sovjetunionen kunne USA bruge krigen i Afghanistan til at

dræne Sovjetunionen for ressourcer. USA støttede derfor massivt oprørsgrupperne

med penge, våben og træning.

Efter Sovjetunionens tilbagetrækning, mener man, at USA har været med til at støtte

Taleban i de første år af bevægelsens levetid.

Ved at støtte Taleban kunne USA styrke Pakistans regionale indflydelse på

bekostning af ærkefjenden Iran. Da Pakistan traditionelt set har været en god allieret

af USA, synes denne forklaring meget fornuftig. Ydermere kunne man håbe på en

kæmpe kontrakt om opbygning af en olieledning fra Turkmenistan til Karachi i

Pakistan. Denne ledning skulle gå gennem Afghanistan og indbringe milliarder af

dollars til et amerikansk oliefirma.

Efter at Taleban imidlertid har givet ophold til den formodede terrorist Osama bin

Laden, der tidligere kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan, er forholdet mellem

USA og Taleban imidlertid på nulpunktet.

Dette blev eksemplificeret, da amerikanerne i efteråret 98 sendte krydsermissiler

mod formodede terrorist-træningslejre i Afghanistan.

Betydningsfulde kvinde- og menneskerettighedsgrupper i USA lægger endvidere

pres på den amerikanske regering for at få lagt en hård kurs overfor Taleban. I

efteråret 1999 fik USA (med støtte fra Rusland) indført en FN-resolution, der

indefryser afghanske tilgodehavender i udlandet.

Rusland:

Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan synes Ruslands regionale politik at have som

hovedformål at holde islamiske ekstremister så langt fra russisk territorium som

muligt. Derfor er der meget, der tyder på, at russerne nu støtter deres tidligere

hovedfjende Massoud, der synes mere moderat end Taleban.



Ved at holde krigen gående i Afghanistan undgår russerne også, at afghanerne

begynder at involvere sig i Tadjikistan og eksempelvis Tjetjenien, hvor russerne

allerede har massive problemer med islamiske oprørere.

I januar 2000 anerkendte emiratet Afghanistan (dengang under ledelse af Taleban),

som det første land i verden de tjetjenske oprøreres regering i Tjetjenien.

Pakistan:

Pakistans hovedinteresse i Afghanistan er at sikre sig en loyal regering i Kabul.

En loyal regering er i pakistanske øjne en regering, der ikke tager grænsedragningen

mellem Pakistan og Afghanistan op til diskussion.

Den kunstige grænse (den såkaldte Durrand-linje) markerede tidligere grænsen for

den britiske indflydelse i Indien indtil 1947. Derfor skærer grænsen tværs gennem de

pashtunske områder mellem Afghanistan og Pakistan. Tidligere nationalistiske

regeringer i Afghanistan har gjort krav på disse pashtunske områder i Pakistan og

har dermed gjort krav på pakistansk territorium.

En loyal regering i Kabul vil samtidig kunne begrænse det shia-muslimske Irans

indflydelse og være en god støtte mod Indien i kampen om Kashmir.

Iran:

Iran forsøger at sikre sig maksimal indflydelse i Afghanistan ved hovedsageligt at

støtte den shiamuslimske minoritet, hazaraerne. Derudover vil man med en ikke-

pashtunsk regering i Kabul kunne begrænse pakistansk indflydelse. I en ikke-

pashtunsk regering vil man i kraft af det persiske sprog også ganske naturligt

orientere sig mod Iran.

En sådan regering ville være afhængig af hjælp udefra – hvis Iran kunne levere

denne hjælp, kunne man også få garantier for indflydelse i afghansk politik.

Indien:

Støtter formodentlig nord-alliancen for at begrænse pakistansk indflydelse. I

forbindelse med flykapringen af et indisk passagerfly, der blev fløjet til Kandahar i

Sydafghanistan i december 1999, blev Talebans håndtering af affæren dog rost af

den indiske regering. Talebans anerkendelse af de tjetjenske oprørere har dog igen

kølet forholdet mellem Indien og Taleban. Indien hævder endvidere, at afghanske

krigere kæmper sammen med pakistanske soldater og muslimske oprørere i

Kashmir.

Turkmenistan:

Har begrænset indflydelse, men ønsker øjensynligt fred i Afghanistan, da man så

ville kunne bygge en olieledning, der ville kunne skabe afsætning for de massive

olieforekomster i Turkmenistan.



Det virker som om, at Turkmenistan primært tror på, at Taleban kan skabe denne

fred.

Uzbekistan:

Støtter uzbekerne i Afghanistan. Den uzbekiske general Dostum, spillede tidligere en

væsentlig rolle i kampen mod Taleban. Det virker imidlertid som om, at han nu er ved

at have udspillet sin rolle i landet.

Tadjikistan:

Landet er selv plaget af borgerkrig og lovløshed. Talebans hovedfjende, Ahmed

Shah Massoud, har baser i landet. Herfra kan han så planlægge kampen mod

Taleban. Tadjikkerne i Afghanistan og tadjikkerne i Tadjikistan deler det persiske

sprog, men tilhører ikke en stamme, som pashtunerne gør det.

Kommentar:

På grund af disse nationalistiske interesser blandt nabolandene synes det desværre

utænkeligt, at krigen kan løses, uden at man i selvsamme lande begynder at

prioritere den afghanske befolknings velfærd højere end egne nationale interesser.

Mange afghanerne føler derfor, at de er taberne i et større regionalt magtspil.

Forholdet mellem land og by

På landet:

Håndhævelsen af de mange regler, som Taleban-militsen har indført i Afghanistan,

varierer meget i forskellige områder af landet. I de fleste landområder har lovene ikke

medført reelle forandringer. På landet har man traditionelt levet meget i

overensstemmelse med de talebanske påbud.

I landsbyen er der endvidere tradition for at de ældre mænd, selv træffer beslutninger

i forhold til eventuelle interne problemer i landsbyen.

Det er derfor sjældent at bevægelsen indfinder sig i de afsides landsbyer.

For landbefolkningen har Taleban derfor hovedsaligt medført forbedret sikkerhed i

forhold til transport af landbrugsprodukter til byerne.

Dog er der på landet en spirende utilfredshed med, at Taleban synes at modarbejde

hjælpearbejde – specielt i forhold til undervisning af piger.

I byen:

De større byer – hovedsaligt Kabul, Herat og Mazar-i-Sharif - har traditionelt været

meget mere liberale end de pashtunske landområder.



Under kommunismen oplevede man i de større byer, at kvinder og mænd officielt

blev ligestillet.

Kvinder gik i vestligt tøj og bar make-up (se de ældre modeblade i Afghanistan B-

samlingen), kvinder arbejdede i offentlige stillinger og læste på universitetet - i

samme klasser som mændene (se lysbilledserierne).

I byerne kunne man se vovede indiske kærlighedsfilm i biograferne, og i enkelte

tilfælde blev kærlighedsægteskaber endog accepteret.

I byen blev landbefolkningen opfattet som værende lidt primitiv og simpel, og i

30’erne forsøgte kongen endog at forbyde traditionel beklædning i byen.

For landbefolkningen synes byen til gengæld at være et eksempel på dekadence og

sædernes forfald.

På denne baggrund giver det mening at opfatte taleban-bevægelsens hårde kurs

mod bybefolkningen som en form for hævn for den ringeagt, deres leveform har

været genstand for i byen.

Med den brutale fremfærd i specielt Kabul, siger man i én eller anden forstand tak for

sidst for de ydmygelser, som bønderne tidligere har følt sig udsat for.

Det spiller naturligvis også ind, at bybefolkningen i langt højere grad støttede

kommunisterne end landbefolkningen.

Den brutale fremfærd medfører dog blot et forstærket had til bevægelsen blandt

bybefolkningen.

I byen reagerer man eksempelvis ved at lave vittigheder om nye love, som Taleban

efter sigende skulle have fundet på.

Under undertegnedes ophold i Kabul i 1998, blev jeg eksempelvis bildt ind, at

Taleban havde påbudt landmænd at de skulle sørge for, at deres æsler bar bukser,

som skjulte dyrenes kønsorganer.

Selv om påbudet var en vittighed, vidner episoden om, hvor latterlig Talebans politik

tager sig ud blandt byboere.

Resultatet af talebanernes kompromisløse stil i byen har derfor været forøgede

lidelser for bybefolkningen – i ekstremt høj grad blandt kvinderne i byen – og et deraf

følgende had til talebanerne.

Hadet er naturligvis særligt stærkt blandt ikke-pashtunere, der ofte mistænkes for

spionage og diskrimineres på anden vis.

Hjælpearbejdet:

I 1990’erne var de eneste vesterlændinge i Afghanistan stort set hjælpearbejdere og

en lille håndfuld journalister.

Hjælpearbejdet udføres af en lang række forskellige organisationer, der arbejder ud

fra en mængde forskellige principper og idéer. FN forsøger i et begrænset omfang at

koordinere hjælpeaktiviteterne og står får uddeling af akut nødhjælp.



Hjælpearbejdet fokuserer på fødevarer, sygdomsbekæmpelse, landbrug,

vejkonstruktion, vandforsyning og skolebyggeri.

Generelt forsøger hjælpearbejderne at være neutrale i forhold til politiske

anliggender, men Talebans menneskefjendske politik har flere gange resulteret i

uoverensstemmelser med myndigheder. På lokalplan er det dog ofte lykkedes for

hjælpearbejdere at forhandle aftaler med lokale kommandører, der således ender

med at se gennem fingre med drift af eksempelvis pigeskoler, selv om de officielt

ikke accepteres af bevægelsen.

Kultur

Den afghanske kultur er domineret af religionen og stammetraditionen. Naturligvis

påvirkes kulturen løbende af andre videnssystemer. Det giver selvfølgelig ikke

mening, at henføre konkrete handlinger til bestemte videnstraditioner. Alligevel kan

det være perspektiverende for forståelsen af den daglige praksis, at beskrive

videnstraditioner som abstrakte systemer.

Islam

Islam er beskrevet udførligt og selvstændigt i teksten Islam i Afghanistan af Gorm

Pedersen og Asta Olesen (1980), som findes i lånermappen. UNESCO Samlingen

Afghanistan A handler mere specifikt om religion i Afghanistan, men teksten er

vedlagt begge samlinger.

Kommentar til materialet (Kristian Dall 2000):

Materialet dækker stadig forholdene i Afghanistan, selv om forventningen om, at øget

skolegang vil modificere forståelsen af religion og folketro, ikke er blevet indfriet på

grund af krigene.

Endvidere må man bemærke, at Taleban, med den meget korannære fortolkning af

islam, skriver sig ind i en tradition, der står i opposition til folketro og sufisme.

Pashtunwali:

Som begrundelse for handling finder vi ved siden af islam også stammetraditionen.

De fleste etniske grupper i Afghanistan bekender sig grundlæggende til de samme

adfærdsnormer, som er angivet i den pashtunske tradition, pashtunwali.

Pashtunwali betyder ”at følge pashtu”, der er navnet på det pashtunske sprog, men

også betyder ”at følge den rette vej”.

Pashtunwali udgør derfor de regler, man skal overholde for at følge den rette vej.

Det helt centrale begreb i pashtunwali er ære – og ære er noget, som kun mænd kan

have.

En mands ære er nemlig funderet i hans evne til at beskytte sin jord og den

ærbarhed, samt de kvinder, han har ansvaret for, er i besiddelse af.



Hvis æren krænkes skal manden eliminere årsagen til krænkelsen for at kunne

genoprette sin ære.

Som et led i beskyttelsen af kvindens ærbarhed (namues), skal hun bære en dragt

(burqa), der fuldstændig dækker hendes krop og ansigt, når hun færdes offentligt

(det gælder dog ikke, hvis hun eksempelvis skal hjælpe til med markarbejdet).

Derudover skal hun fortrinsvis færdes bag de høje mure, der omgiver hjemmet.

Dette regelsæt for kvinders færden hedder 'purdah'.

Kvinden skal leve i purdah, der altså betyder beskyttelse eller tildækning.

Denne beskyttelse er både mod kvindens egne tilbøjeligheder (kvinder anses ikke for

at have lige så meget viljestyrke som mænd) men også mod andre mænd.

I vestlige øjne er dette system groft undertrykkende – men man må samtidig huske

på, at det også gør kvinden meget vigtig ved at tillægge hende betydningen for

mandens og familiens ære.

Ærekrænkelser forekommer således oftest i forbindelse med kvinder og jord.

En situation, som ofte er årsag til æreskrænkelser i Afghanistan, drejer sig om tyveri

af jord. På grund af de muslimske arveregler (alle brødre arver lige meget af

faderens jord - døtre arver halvt så meget som sønner (i Afghanistan arver døtre dog

ingenting!)) vil jordstykkerne være delt af en række fætre efter blot to generationer.

Således vil store marker efter forholdsvis kort tid blive inddelt i små og ineffektive

havebrug. Når det sker, oplever man ofte, at fætre begynder at diskutere om

rettighederne til bestemte jordstykker. Disse diskussioner kan hurtigt føre til

æreskrænkelser, som kræver blodhævn.

Det pashtunske ord for fætter, ´taboor', betyder således også fjende eller rival.

Hvis man ikke aktivt udviser vilje til at genoprette sin ære, mister man enhver

anseelse og bliver regnet for en skamplet på klanens ære. En mand har derfor både

en individuel ære og en anpart i hele klanens ære, der igen har en andel i hele

stammens ære. På stammeniveau kan ære krænkes, hvis repræsentanter (ældre

betydningsfulde mænd – 'hvidskæggede') fra en klan fornærmes i en større

forsamling af forskellige klanledere. Derved kan der opstå fjendskab mellem

klanerne, som kan resultere i skyderier.

Foruden blodhævnen kan æren genoprettes ved, at landsbyens ældre mænd

diskuterer sagen i et ældreråd (jirga) og anbefaler et forlig, der tilgodeser den

krænkede part.

Ære handler dog ikke alene om hævn og mord. Et vigtigt element i pashtunwali er

således også påbudet om gæstfrihed. En pashtun kan vinde megen respekt og

derved understøtte sin ære/anseelse ved at udvise gavmildhed.

Læs mere om pashtunwali i bogen ’Afghanistan og Taleban’ som er vedlagt i

samlingen (AFG.B 346).



Vestlig videnskab

Den grundlæggende tro, som gælder indenfor vestlig videnskab (vestlig kultur i det

hele taget), handler om, at man først accepterer forklaringer, når de kan bevises.

Med forklaringer om atomer, molekyler og tyngdekraft, har man i vores del af verden

udviklet en række teknologier, som vi kan fremstille ting med. Ting, som vi indretter

vores verden med, selv om de færreste af os til fulde kan forklare de komplicerede

processer, der får en bil til at køre, eller hvorfor penicillin kan kurere betændelse.

Vi ved bare, at bilen kan køre og at penicillinen får betændelsen til at forsvinde.

Det ved man naturligvis også de fleste steder i Afghanistan.

Men på grund af de andre videnssystemer - traditionen og islam - er det sværere at

have ubegrænset tillid til videnskaben.

Når piller eksempelvis virker, så er det for troende afghanere kun fordi Gud har

besluttet, at de skal virke.

Hvor vi i Vesten ofte ser videnskaben som stående i modstrid med religionen, så

bekræfter videnskaben egentlig kun Guds eksistens for afghanerne.

Det faktum, at videnskaben har medført en lang række avancerede teknologier i

Vesten og ikke i muslimske lande, fortolkes som Guds prøvelse af de rettroende.

Gud har givet de vantro teknologien for at teste muslimernes rettroenhed.

Der har eksisteret universitet, militærakademi og ingeniørskole i Kabul fra 1930’erne

indtil begyndelsen af 90’erne.

Her har mange af de afghanere, som arbejder for hjælpeorganisationerne, fået deres

uddannelse.

Men også blandt disse veluddannede afghanere tror man på, at Gud kan forårsage

mirakler.

Undertegnede oplevede under opholdet i Afghanistan i 1998, at uddannede

afghanere forklarede, at en mand havde overlevet et år i en sammenstyrtet

vandkanal, fordi Gud havde sørget for vand og mad. Og jeg er ganske overbevist

om, at mine afghanske venner opfattede historien som pålydende.

Opsummerende kan man sige, at afghanerne i det store hele ikke opfatter noget

modsætningsforhold mellem religion, tradition og videnskab.

Naturligvis er disse videnssystemer også så selvfølgelige, at afghanerne ikke tænker

på, hvorfor de handler, som de gør. I forhold til almindelige praktiske gøremål (som

eksempelvis at lappe et punkteret bildæk) er det mere en almindelig praktisk fornuft,

som er baggrunden for, hvordan man håndterer problemet.


Side 22 af 83 – tidslinie

Afghansk tidslinje Opdateret i 2011 af UNESCO Samlingerne, i særdeleshed studentermedhjælp Samir Yaqoubi 330-327 f. Kr. Alexander den Store drager gennem Afghanistan på vej til

Indien. 100-450 e. Kr. Buddhistiske Kushan-emperium. Handelen mellem øst og

vest intensiveres: Silkeruten går gennem Afghanistan. ca. 700 Arabisk invasion. Islam spredes i Afghanistan. 977-1186 Ghaznavide-dynasti med erobringstogter mod Indien. 1155-1227 Djenghiz Khan's mongolske invasion. 1370-1405 Timur Lenk's mongolske invasion. 1500-1747 Det persiske Safavide og det indiske Moghul dynasti

kæmper om det afghanske område. 1747 Ahmad Shah Durrani vælges til Amir af pashtun-stammerne. 1839-1842 Første anglo-afghanske krig. 16.500 mand fra den britisk-

indiske hær dræbes under tilbagetoget fra Kabul. 1878-1880 Anden anglo-afghanske krig. 1880-190l Amir Abdur Rahman på tronen. 1893 Durand-linien bliver fastlagt som grænse mellem

Afghanistan og Britisk Indien. 1901-1919 Amir Habibullah Khan 1919-1929 Kong Amanullah 1919 Tredie anglo-afghanske krig. Afghanistan vinder fuld

selvstændighed. 1929 Kong Amanullah afsættes og 9 måneders borgerkrig følger. 1929-1933 Kong Nadir Shah. 1933-1973 Kong Zahir Shah. 1953-1963 Mohammad Daoud som premierminister.



1961-1963 Afghansk-pakistanske grænse lukket pga. stridigheder over

Pashtunistan. 1964 Ny forfatning, der lægger rammerne for et parlamentarisk

demokrati.

1964 Første parlamentsvalg. 1969 Andet parlamentsvalg. 1971-1972 Tørke, hvor flere hundrede tusinde folk dør. 1973-1978 Mohammad Daoud styrter kongen ved et kup og udnævner

Afghanistan til republik med sig selv som præsident. 1978 Præsident Daoud afsættes ved et kup (aprilrevolutionen) og

det socialistiske Afghanske Demokratiske Folkeparti tager magten med Noor Mohammed Taraki som præsident

1979 September. Taraki trækker sig tilbage og dør kort efter.

Hafizullah Amin bliver den anden præsident i Afghanistan i perioden med den socialistiske Demokratiske Republik. Hafizullah Amin var uddannet i USA, men vendte tilbage til Afghanistan for at tage del i ledelsen af det Demokratiske Folkeparti.

1979-89 Sovjetunionen sender troppestyrker til Afghanistan. Det bliver

indledningen til ti års brutal krig mellem sovjetstyrkerne og den afghanske regeringshær på den ene side og de afghanske mujahedinere (hellige krigere) på den anden.

1979 Hafizullah Amin henrettes og Babrak Karmal indsættes som

præsident. 1986 Karmal afløses af Mohamad Najibullah som afghanistans

præsident. Najibullah har tidligere været chef for det forhadte hemmelige politi 'Khad'.

1989 De sidste sovjetiske styrker forlader Afghanistan. Kampen

mellem regeringsstyrkerne og mujahedinerne fortsætter. 1992 April - Najibullah træder tilbage og overlader regeringen til

en overgangsregering under ledelse af Sibghatullah Al-Mojaddedi, som var professor i islamiske studier ved universitet i Kabul, og som tidligere havde været fængslet for sine anti-sovjetiske aktiviteter. Najibullah søger herefter



tilflugt i FN's bygninger i Kabul. Det kommunistiske styre er besejret.

1992-96 De tidligere allierede mujahedin-partier begynder at

bekæmpe hinanden for at få magten i Kabul. Kampene får i stigende grad et etnisk præg. Tadjikkerne er under ledelse af Ahmed Shah Massoud. Pashtunerne ledes af Hekmatyar. Usbekerne og resterne af den tidligere regeringshær anføres af Dostum, mens hazaraerne selv var indbyrdes splittede. Hovedmodstanderne i denne 'kampen om Kabul' forblev Hekmatyar og Massoud, mens Dostum og hazaraerne skiftede side flere gange.

1992 Juli - Mojaddedi træder tilbage og overdrager magten til

lederen af Jamiat-i Islami, Burhanuddin Rabbani. Jamiat-i Islami er et islamisk politisk parti, som var den mest aktive mujahedin-gruppe i krigen mod Sovjet. De fleste i partiet er etniske tadjikker. Udover Rabbani er et andet ledende medlem af partiet Ahmed Shah Massoud, der bliver forsvarsminister og dermed kontrollerer de militær styrker.

1994-1996 Taleban-bevægelsen erobrer kontrollen med byen Kandahar

i det sydlige Afghanistan. 1994-1997 Taleban-bevægelsen erobrer kontrollen med en række af

landets sydlige provinser. Mange steder bliver bevægelsens unge krigere mødt som befriere. Ofte lykkedes det bevægelsen at overtage magten uden kamp, da lokale kommandører enten trues eller købes til loyalitet mod bevægelsen. I Kabul forener de tidligere fjender Massoud og Hekmatyar sig i en alliance mod Taleban.

1995-2001 Mullah Mohammad Omar er leder af Taleban og leder af

landet. 1996 September – Det lykkes Taleban at erobre både Jalalabad

og Kabul i løbet af kun tre uger. Hekmatyar har hermed foreløbigt udspillet sin rolle i kampen om Afghanistan. Med sine traditionelle magtbaser kontrolleret af Taleban søger han så vidt vides i eksil i Iran. Massoud søger tilbage til sin traditionelle magtbase i Pansjir-dalen og Dostum flytter sit hovedkvarter til Mazar-i-Sharif. Massoud og Dostum forbliver i den Nordlige Alliance mod Taleban.

1997 Maj - Dostums næstkommanderende, Abdul Malik, skifter

side til fordel for Taleban, der derefter kan overtage kontrollen med Mazar i Sharif. Fire dage senere skifter



Maliks loyalitet dog igen side til fordel for Dostum. Derefter overrumples Taleban-styrkerne af Maliks og Dostums styrker og af utilfredse civile beboere i byen. Man mener, at op mod to tusinde Taleban-soldater bliver slået ihjel.

1998 August - Taleban generobrer Mazar-i-Sharif. I forbindelse

med erobringen bliver omkring 4000-5000 mennesker dræbt af Taleban i tilfældige nedskydninger og ved regulære massakrer. Hovedparten af de dræbte er hazaraer. Hazaraerne formodes af Taleban at have været meget aktive i drabene på Taleban-soldater i 1997.

2000 Jan. - ca. 90 % af Afghanistans territorium kontrolleres af

Taleban. Den eneste regulære modstander af Taleban er Massoud, der holder til i Pansjir-dalen. Der kæmpes fortsat ved frontafsnit omkring Pansjir-dalen og i de omkringliggende dalområder.

2001 Massoud dræbes af Taleban 9. september. To dage senere

udføres angrebet på World Trade Centre i New York, som Osama bin Laden og hans al-Qaeda bevægelse tager ansvaret for. Man mener, at bin Laden skjuler sig i Afghanistan. I oktober angribes Afghanistan af en international koalition under ledelse af USA, i forsøget på at finde Osama bin Laden og uskadeliggøre både al-Qaeda og Taleban. Det bliver begyndelsen på mange års international krig i Afghanistan.

2001-2002 Hamid Karzai indsættes af USA som overgangsleder. Karzai

er leder af en gruppe der bekæmper Taleban - med USA's hjælp.

2002-2004 Hamid Karzai er leder af en overgangsregering. 2004-2009 Hamid Karzai vælges som præsident ved det første folkelige

valg i Afghanistan efter årtiers krig. Mange er optimistiske omkring Afghanistans nye situation som et frit land, og mange flygtninge vender tilbage ikke mindst fra nabolandene. Regeringsfjendtlige grupper som Taleban og al-Qaeda er mindre aktive i begyndelsen af denne periode, men fra circa 2006 stiger deres terrorvirksomhed igen.

2009 Hamid Karzai genvælges som præsident for en ny periode

indtil 2014, men samtidig er Taleban og al-Qaeda aktive i alle dele af Afghanistan.


Side 26 af 83 – Mohammed Younus

Interview med Mohammed Younus Kristian Dall (1998)

Interview med Mohammed Younus, der er ingeniør og arbejder for den danske

hjælpeorganisation, DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees).

April måned 1998 har netop meldt sin ankomst. Vinteren er ved at være forbi i den

lille afghanske landsby Deh Hamza. Den danske hjælpeorganisation DACAAR er så

småt ved at genoptage det stort anlagte landbrugsprojekt efter vinterpausen.

Jeg sidder i organisationens nyligt opførte staff-hus sammen med den afghanske

ingeniør Mohammed Younus og nyder en varm kop te. Som så ofte før fortæller han

historien om landets mange problemer.

Værelset vi sidder i er spartansk udstyret med et gammelt skrivebord, en plasticstol

og to drømmesenge, som ingeniørerne kan sove på, når de i flere uger ad gangen

arbejder udstationeret i landsbyen.

Væggene er lerklinede (som resten af huset) og den varme te får dugdråberne til at

sætte sig på vinduerne. Der hænger et stort kort over lokalområdet på væggen.

Yonus ser sig om i værelset og kommenterer:

"I Afghanistan er der ikke 1 ud af hver 100 mennesker, der har så fint et værelse,

mens I i Europa og USA ikke engang lader jeres dyr bo sådan"

Det er næsten en nationalsport i Afghanistan at overdrive. Jeg siger dog ingenting,

for der er alt for megen sandhed i hans udtalelse til, at det er morsomt.

Da en 12-årig dreng kommer med endnu en kande te, fortsætter Yonus:

"Jeg bliver gammel, når jeg tænker på, at denne dreng sikkert er sulten døgnet rundt

og passer kvæg i stedet for at gå i skole".

Yonus fik selv sin eksamen ved landbrugsskolen i Kabul i 1984.

Dengang var hovedstaden kontrolleret af Sovjetunionen og de afghanske

kommunister. Her mærkede man ikke meget til den voldsomme borgerkrig, der

herskede i resten af landet.

"Før 1978, hvor kommunisterne i april måned kuppede præsidenten, kunne alle dem,

som bestod deres eksamen ved universitetet, få et stipendium til fortsatte studier i

udlandet, efter blot at have arbejdet to år for regeringen. Efter den kommunistiske

magtovertagelse eksisterede denne mulighed fortsat, men nu kunne man dog kun

studere i andre øst-lande.


Side 27 af 83 – Mohammed Younus

Jeg arbejdede to år for regeringen, men nåede aldrig at få et stipendium til

udlandsstudier på grund af krigen".

Yonus ser træt ud, da han fortsætter:

"Dengang jeg arbejdede for regeringen tjente jeg 3000 afghani (møntfoden i

Afghanistan) om måneden. Det kunne jeg forsørge min familie for og samtidig spare

200 afghani op hver måned. Og så havde vi alligevel råd til at spise kød en gang

ugentligt.

Nu tjener jeg 5 millioner afghani om måneden (ca. 1000 kr.) og har aldrig råd til kød"

Krigen har medført en enorm inflation, hvilket bevirker, at importerede varer bliver

dyrere. Samtidig gør forsyningsproblemer, at efterspørgslen på en del varer, er større

end udbuddet. Derfor stiger priserne. Og selv om Yonus tjener det 4-dobbelte af

eksempelvis en daglejer, så har han svært ved at få økonomien til at hænge

sammen.

Jeg tier. Yonus kigge længe ud gennem de duggede ruder, og han fortsætter uden at

dreje hovedet:

"Hvis jeg havde penge, så ville jeg rejse væk i morgen for at få al elendigheden på

afstand.

Og tænk sig, at FN har regnet ud, at Afghanistan er så velegnet til landbrug, at landet

burde kunne brødføde 200 millioner mennesker".

Der bor 20 millioner mennesker i landet, og mange af dem er afhængige af direkte

nødhjælp for at kunne overleve.

Yonus fortsætter:

"Andre steder tænker folk på, hvordan de kan skaffe sig en bedre fremtid. Her er det

eneste folk bekymrer sig om, hvordan de skal blive mætte i morgen!"

Inden vi stopper samtalen, imødegår Yonus eventuelle bemærkninger, om den

uspolerede skønhed som landet har bevaret, ved aldrig at være blevet moderniseret:

"Chefen for CARE (en anden international organisation, der arbejder i Afghanistan),

hvor jeg arbejdede før, plejede at sige, at Afghanistan havde en fantastisk frisk luft.

Men til det, vil jeg bare svare:” Hvad nytter det, når man ikke bliver mæt af den!"


Side 28 af 83 - Børns dagligdag

Børns dagligdag

I samlingen er vedlagt eksempler på børns legetøj og på genstande, der fortæller om

børns arbejde.

I diasserien om flygtningeliv er det endvidere muligt at se, hvordan drenge i 6-12 års-

alderen arbejder med tæppefremstilling i nærheden af flygtningelejrene i Peshawar.

En enkel lysbilledtekst i serien om den danske hjælpeorganisation, DACAAR,

fortæller lidt om Fazl Ahmad, der er 18 år og arbejder som portner.

I diasserien om 'Vinter i en afghansk landsby' er der endvidere mulighed for at se

fotografier af børn, der spiller mølle med småsten og cigaretskodder. De ældre børn

spiller volleyball i udkanten af landsbyen.

På de følgende sider er angivet et dagsskema for henholdsvis drenge og piger.

Skemaet viser, hvordan en dag kunne foregå i landsbyen.

Derefter følger et fotokopieret materiale fra en engelsk bog, der fortæller om

pashtunske børnelege. Måske kunne læreren hjælpe med en oversættelse, så

klassen selv kan prøve de pashtunske lege.

God fornøjelse!

11-årig dreng i Deh Hamza:

Vinter:

Solopgang: Vasker sig / bøn.

7-8.30: I moskeen: koranlæsning (se sekvens i "Mændene i Deh Hamza").

8.30: Morgenmad: te og brød.

9 - 12: Skole i nabolandsbyen.

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / spiser middagsmad.

12.30 - 14: Passer 9 får og 6 lam. (fodring etc. ).

14-19: Vasker sig og beder bøn. Læser lektier og leger (rundbold,

drageflyvning, skyder småfugle med slynge eller slangebøsse,

spiller med nødder). De ældre drenge går på jagt eller spiller

volleyball.



19.30: Vasker sig og beder bøn / spiser aftensmad.

19.30 - 21.30: Læser lektier /varter faderen og eventuelle gæster op.

Solnedgang: Vasker sig og beder bøn.

21.30: Går i seng.

Sommer:


7-8.30: I moskeen: Koranlæsning.

8.30: Morgenmad.

9 - 12: Hjælper faderen med markarbejdet, høster græs til

vinterfoder/brændsel.

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / spiser middagsmad.

12.30 - 14: Hjælper fortsat med at gå til hånde eller leger (Fårene passes af

en hyrde).

14-19: Vasker sig og beder bøn. Leger / hjælper til med markarbejdet.

19.30: Vasker sig og beder bøn / spiser aftensmad.

19.30 - 21.30: Varter faderen og eventuelle gæster op.

Solnedgang: Vasker sig og beder bøn

21.30: Går i seng.



11-årig pige i Deh Hamza:

Vinter:


7-8.30: I moskeen: koranlæsning (se sekvens i "Mændene i Deh Hamza").

8.30: Hjælper moderen med morgenmad: te og brød /spiser morgenmad

9 - 12: Hjælper moderen med husholdningen: Passer små søskende,

tøjvask, rengøring, madlavning.

12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder middagsmad /spiser

middagsmad.

12.30 - 14: Hjælper eventuelt til med at passe får / hjælper fortsat med

husholdning

14-19: Vasker sig og beder bøn. Hjælper fortsat moderen / leger (hinker) /

kigger på afstand på drengenes leg

Vasker sig og beder bøn / forbereder aftensmad / spiser

aftensmad

19.30 - 21.30: Tager af bordet / laver te / vasker op


21.30: Går i seng.

Sommer:


7-8.30: I moskeen: Koranlæsning.

8.30: Hjælper moderen med morgenmad: te og brød /spiser

morgenmad.

9 - 12: Hjælper moderen med husholdningen: Passer små søskende,

tøjvask, rengøring, madlavning.



12- 12.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder middagsmad /spiser

middagsmad

12.30 - 14: Hjælper eventuelt til med at passe får / hjælper fortsat med

husholdningen.

14-19: Vasker sig og beder bøn. Hjælper fortsat moderen / leger (hinker) /

kigger på drengenes leg.

19.30: Vasker sig og beder bøn / forbereder aftensmad / spiser

aftensmad

19.30 - 21.30: Tager af bordet / laver te / vasker op


21.30: Går i seng.


Side 32 af 83 - det afghanske køkken

Introduktion til det afghanske køkken

Generelt:

De fleste afghanere opfatter kød som en guds gave til mennesket. Det var således et

tilbagevendende problem for Hans Christian Jacobsen, der var fotograf under

indsamlingsprojektet, at skulle forklare at han ikke spiste kød. Da det var helt umuligt

at få lokalbefolkningen til at forstå, at han ikke kunne lide kød, forsøgte han at

forklare, at han ikke kunne tåle kød. Denne forklaring lød dog heller ikke plausibel for

vores værter. De opfattede Hans Christian som værende syg, og opfordrede ham

derfor i endnu højere grad til at spise kød, som menes at give fornyede kræfter.

Foruden fjerkræ, kalv, okse, får og lam spiser man ænder og eventuelt andet vildt

såsom harer og kaniner. Derudover byder floder og vandløb sine steder på

muligheder for frisk fisk.

Som grundelement i det afghanske køkken finder vi det rektangulære naan brød eller

det cirkelformede og meget flade og sprøde chiapati brød. Begge typer brød er lavet

af hvede.

Ved mere festlige lejligheder er brødet suppleret med kartofler og ris.

Som tilbehør iøvrigt findes hjemmelavet yoghurt og kogt spinat.

Derudover serveres ofte forårsløg, kinaradisser og frisk chilli i små separate skåle.

I hjemmet er det altid kvinden, der står for madlavningen. Hvis hun har døtre eller

svigerdøtre, vil hun have en mere overordnet rolle i forhold til at uddelegere og

koordinere opgaverne.

På restauranter og ved grillstederne i bazaren er det derimod altid mænd, der laver

maden.

Krydderier:

Krydderierne i det afghanske køkken er fortrinsvis salt og chilipeber (der serveres i

salt- og peberbøsserne), spidskommen, kardemomme, sort peber og kanel.

Morgenmåltidet:

Som oftest består morgenmåltidet alene af brød og thé (og eventuelt småkager).

Ved festlige lejligheder og blandt mere velhavende afghanere serveres der dog også

spejlæg til morgenmåltidet.



Middagsmåltidet:

Middagsmåltidet er ofte baseret på levninger fra dagen før. Det kan enten bestå af en

brødsuppe kogt op på resterne af gårsdagens brød. Som tilbehør vil der være lidt

koldt kød, forårsløg og en kinaradisse.

Hvis ikke middagsmåltidet er baseret på levninger, så serveres de samme retter som

til aften.

Aftensmåltidet:

Aftensmåltidet er det vigtigste for afghanerne.

Nu er familien igen samlet efter dagens gøremål (hvis der er gæster spiser konen

dog i køkkenet!).

Hvis husholdningsbudgettet muliggør det, er det således til aftensmåltidet, at man vil

servere kødretterne.

Som eksempel på sådanne afghanske kødretter har vi nedenfor oversat tre

afghanske opskrifter.

Desserter og mellemmåltider:

Som dessert serveres gerne egnens frugt: æbler, appelsin eller banan.

Til théen spiser man forskellige typer nødder og rosiner kombineret med sukkerslik.

Efter théen afsluttes pausen med at tobaksbrugerne indtager deres tobak

(snustobak, cigaretter eller en sjælden gang en vandpibe).

Kager spises kun meget sjældent. Det meste bagværk indeholder pistacie og

nødder.

Måltidets forløb:

Inden måltidet vaskes og tørres hænderne. Det foregår ved at den tilstedeværende

mand (hvis det er et herreselskab) fra værtsfamilien med mindst social prestige (i

forhold til alder eller anseelse) vil gå rundt med et vaskefad, en kande med vand og

et håndklæde over den ene arm.

Man sætter sig omkring den dug, der er rullet ud på gulvet. Man vil sætte sig, så den

tilstedeværende med mest prestige vil sidde længst fra døren på de bedste puder.

Inden man får sig sat omkring dugen, vil der ofte foregå en række diskussioner om,

hvem der skal sidde hvor. Ved at opfordre andre til at sætte sig på den plads

længere fra døren, som man selv er nærmest, udviser man ærbødighed og

anerkender sin sidemand som ligemand.

Som oftest vil diskussionerne dog ende med, at man får sig sat således at

placeringen tydeligt afspejler det sociale hierarki i gruppen.

Tættest ved døren vil 'håndvaskeren' være placeret. Han vil så under måltidet skulle

sørge for at hente mere mad og vand. Efter måltidet vil han igen skulle gå rundt med

vaskefadet og sidenhen sørge for at servere dessert, te og slik.

Under måltidet spiser de tilstedeværende med højre hånd af de fælles fade.



I hjemmet foregår måltiderne naturligvis mere afslappet - selv om det naturligvis er

kvinden og børnene, der skal sørge for manden.

Information om afghansk madlavning iøvrigt:

Hvis man har interesse i at afprøve det afghanske køkken i et omfang, der ikke kan

indfries af de her nævnte opskrifter, så er der mulighed for at finde flere opskrifter i

den vedlagte bog Afghan Cookery (AFG. B 356). Bogen er på engelsk men

forholdsvis let læst. Selv om den er fra 1972, så er opskrifterne stadig gældende.

Den indeholder - foruden opskrifter på flere kødretter - også anvisninger på bagning

af det afghanske brød samt kageopskrifter.

Hvis det heller ikke skulle være nok, så søg mere information om afghansk

kogekunst på www.afghancooking.net – som foruden opskrifter er en blog om

kulturelle forhold i Afghanistan generelt.

Her er et par eksempler på afghanske kødretter (4-5 personer):

Kabuli Palau

Forberedelsestid: ca. 2 timer

Ingredienser:

1 kg lammekølle, okseklump eller kylling

3 kopfulde ris (basmati eller lignende)

¾ kop majsolie

¾ kop olie

3 gulerødder (skåret på langs)

2 ½ salt

2 ½ tsk sort peber

1 tsk rosiner

2 tsk fulde kanel

1 tsk stødt kardemomme

1 løg

Forberedelse:

Skræl et middelstort løg og brun det i 1/2 kop olie. Tilfør derefter 1 kg kød

(okseklump/lammekølle/kylling) skåret i stykker.

Når kødet er brunt tilføres 2 kopper vand, 1 tsk salt, 1 tsk kanel, 1 tsk stødt

kardemomme, 1 tsk peber, 1 tsk spidskommen. Dæk gryden og lad retten simre indtil

kødet er mørt (omkring en time).

Hæld derefter væden (kødsovsen) over i en separat gryde.

http://www.afghancooking.net/



Tilfør 3 kopfulde basmatiris, 1 1/2 tsk salt og vand nok til at risene kan dækkes med

ca. 5 cm væde.

Kog indtil væden er absorberet og risen er blød og fast uden at være blevet klæg.

Sautér 3 gulerødder og 1 tsk sukker i 1/4 kop olie indtil de er let brunede. Fjern dem

derefter fra olien.

Rosinerne steges derefter i den resterende olie, indtil de svulmer op.

Arrangér kød, ris, gulerødder og rosiner sådan at kødet er gemt inde i risen, mens

rosiner og gulerødder anvendes til at pynte retten.

Når retten er arrangeret kan den med fordel bages ved 150 grader i 30 minutter

inden den serveres.

Retten serveres i ovale fade.

God fornøjelse!

Kufta (afghanske kødboller)

Forberedelsestid: ca. 3/4 time

Ingredienser:

1 kg hakket oksekød

½ kg tomater

4 stk hakkede løg

salt, peber efter ønske

100 ml majsolie

friske røde chilier efter ønske

2 spsk mel

2 stk mellemstore æg

½ bundt frisk koriander

stødt ingefær, stødt kanel og stødt koriander efter ønske

vand efter forgodtbefindende

Forberedelse:

Hak tomaterne og skær chilierne i meget fine skiver. Bland tomater og chilier med

kød, løg, salt, peber, mel, æg, koriander, ingefær og kanel.

Når blandingen har nået en fin sammenhængende og ikke alt for klistret konsistens

(juster med mel og vand) formes blandingen til små kødboller (ca. 3x3 cm).

Majsolien opvarmes på panden, og kødbollerne steges i ca. 15 - 20 min ved lav til

middel temperatur.



Sørg for at kødbollerne ikke ligger for tæt på panden!

Kødbollerne serveres med basmatiris og/eller brød.

God appetit!

Murgh Shorowa (hønsekødssuppe)

Forberedelsestid: ca. 1 t.

Ingredienser:

½ - ¾ kg kyllingebryst

1 ½ liter vand

30-40 ml majsolie

1 stk hakket løg

1 - 1½ stk hvidløg

1 stk jalapeno peber

1 tsk sort peber

2 tsk salt

3 stk tomater

1-3 'blokke' ægnudler

2 tsk stødt koriander

Forberedelse:

Hæld vand og olie i en stor suppegryde. Tilfør kyllingebrystet (uden fedt), det

hakkede løg, hvidløg, jalapeno peber, salt og sort peber. Dæk gryden og lad retten

koge indtil kødet er mørt (ca. 25-30 min).

Tag derefter kyllingebrystet op af gryden og skær det i fine stykker, før det igen

lægges tilbage i gryden.

Hak tomaterne fint og hæld dem i suppen sammen med den stødte koriander.

Efter fem minutter tilføres ægnudler (1-3 blokke - alt efter forgodtbefindende).

Lad retten koge indtil nudlerne er bløde.

Retten serveres med brød, der med højre hånd bruges til at 'samle'/suge suppen op.

God appetit!


Side 37 af 83 - rollespil

Rollespil

I det følgende er beskrevet nogle hændelsesforløb, der forhåbentlig kan inspirere til

rollespil.

Lærere, der har haft erfaringer med at udvikle rollespillene, opfordres hermed til at

skrive deres erfaringer i denne lånermappe eller på hjemmesiden

(moesmus.dk/unesco) - eventuelt vedlagt en mere udførlig drejebog!

Hilsener:

Når man møder bekendte eller bliver introduceret til andre af samme køn, så hilser

man altid ved først at give hånd med højre hånd.

"Hvordan har du det?", siger man så nærmest i munden på hinanden.

Derefter giver man hinanden en række hurtige knus, mens man siger:

"Godt at se dig"

”Tak"

"Hvordan går det med dit 'hus' (familie)?"

"Godt - tak"

"Hvordan går det med dit helbred?"

"Godt - tak"

"OK!"

Hilsenerne foregår stadig så hurtigt, at man nærmest taler i munden på hinanden.

Måltidet:

De tilstedeværende ved måltidet er altid bevidste om deres sociale position.

Uddannelse, alder, rigdom og personlige egenskaber er med til at definere den

sociale position.

Inden måltidet hilser man naturligvis på hinanden (se ovenfor).


Side 38 af 83 - genstandsliste

På gulvet er en stor dug bredt ud. Maden er serveret på dugen.

1)

De tilstedeværende taler først om, hvor de skal sidde.

Det foregår på den måde, at dem, der har den højeste sociale position, diskuterer

med hinanden om, hvem der skal sidde på den bedste plads - længst fra døren.

De tilstedeværende med den laveste sociale position diskuterer de resterende

pladser.

Under diskussionen opfordrer man hele tiden sidemanden til at indtage den mest

fordelagtige plads.

Derved viser man sin sidemand respekt og værdighed.

Samtalen kan således foregå således:

"Du skal sætte dig her!"

"Nej! - det skal du"

"Nej, sæt du dig her"

"Nej, jeg sætter mig her"

- mens denne forhandling foregår, kan man godt forsigtigt forsøge at placere

hinanden ved at tage blidt fat i hinanden. Efterhånden får alle sat sig ved/på puderne

omkring dugen.

2)

Når alle har fået sig sat omkring dugen, skal man vaske hænder.

Det yngste medlem af værtsfamilien - eller kokken/tjeneren, hvis måltidet foregår på

en arbejdsplads - kommer med vaskefad, kande med varmt vand, et håndklæde over

armen og eventuelt et stykke sæbe.

Vaskefadet gives derefter til den nærmeste person ved dugen. Denne placerer fadet

mellem benene. Nu hælder kokken så langsomt vand ud over personens hænder,

imens personen vasker hænderne.

Når dette er overstået, sendes fadet videre til den næste person, og den første

person tørrer sine hænder i håndklædet.

Kokken følger derefter vaskefadet hele forsamlingen rundt, indtil alle de

tilstedeværende har vasket deres hænder.



3)

Under måltidet er fadene placeret således, at de fade, hvor der er mest kød, er

placeret i den ende af dugen, hvor de mest betydningsfulde personer sidder.

Kokken kommer med brød, som han deler rundt blandt de tilstedeværende.

Derefter spiser man med højre hånd af de fælles fade.

Man taler naturligvis om dagens hændelser, lokale forhold og udviklingen i landet.

Efterhånden som kødet forsvinder, begynder man at opfordre hinanden til at tage de

bedste stykker.

Det er igen en måde, man viser respekt overfor sine medmennesker.

4)

Når måltidet er forbi, rydder kokken af dugen.

5)

Derefter henter han igen vaskefadet.

Vaskeritualet foregår som under punkt 2 med undtagelse af, at man efter måltidet

også skyller sin mund. Det gøres ved, at man samler vand i hænderne og fører det til

munden.

Med højre hånd gnubber man så lidt på sine tænder, inden vandet igen spyttes ud.

Man afslutter igen med at tørre hænderne i håndklædet.

6)

Når man så igen har fået vasket hænder, skal man have te.

Kokken skænker teen for de tilstedeværende. De søde bolcher eller nødder bliver

serveret på små bliktallerkener.

I forbindelse med teen, bliver der røget cigaretter eller taget snus.

Når snusen er blevet doven, spyttes den ud i spytbakkerne på dugen.



Genstandsliste

AFG.B. 1

Træsigte

Sigte med net lavet af gedeskindsstrimler – det traditionelle materiale. Bruges til

rensning af korn o. lign. Fremstilles af omvandrende håndværkere. Denne sigte er fra

1975.

AFG.B. 2

Blikfad

Blikfad til madlavning. Blikfade med samme form fås i flere størrelser, og de

anvendes eksempelvis også til tøjvask.

(Peshawar 1998).

AFG.B. 3

Pande

Rund pande med metalring så den kan hænges på væggen. Panden anvendes til

brødbagning.

(Peshawar 1998).

AFG.B. 4 a-b

Blikgryde med låg

Gryden anvendes eksempelvis til at koge kartofler, kød og eventuelt ris i.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 5 a-b

Blikgryde med låg

Gryden anvendes eksempelvis til at koge kartofler, kød og eventuelt ris i.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 6

Flettet taburet

Når man befinder sig udendørs, sidder man normalt med korslagte ben direkte på

jorden eller på en flettet seng. Hvis man befinder sig i det indendørs opholdsrum,

hvor man modtager gæster (hujraen), så sidder man på en flad aflang hynde, der er

lagt langs væggen ovenpå et tæppe. I byområder er det dog også ganske normalt at

benytte stole og sofaer. I landområder anvendes taburetten i forbindelse med

madlavning, hvor kvinden således ikke behøver at sidde direkte på det lerklinede

gulv. Derudover anvendes taburetten eksempelvis ved udendørs spisesteder i

bazaren.

(Peshawar 1998)



AFG.B. 8

Vaskesæbestykke

Vaskesæbestykket anvendes til tøjvask. Tøjet bæres til den nærmeste vandkilde,

enten en brønd eller en bæk med rindende vand. Her vaskes/skrubbes tøjet i et

blikfad med vand og enten vaskepulver eller et vaskesæbestykke. Når tøjet er sæbet

ind, skylles det, og sæbe og vand slås ud af tøjet med en trækæp, mens det ligger på

en sten. Herefter hænges tøjet til tørre på en tørresnor. Fremstillet i Rusland. I dag

anvendes ofte også vaskepulver som vi kender det i Danmark.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 11

Palietter

Palietterne påsyes kvindekjoler som pynt.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 12

Skræddersaks

Saksen er indkøbt i 1975, men samme model anvendes stadig af kvinder i

forbindelse med håndarbejde. Bladene er fremstillet af fjederstål fra lastbiler, mens

håndtaget er støbt i messing.

(Kabul 1975)

AFG.B. 18 a-h

Serveringssæt i plast

Serveringssæt til salt/peber/tandstikker. Sættet benyttes til at servere salt, chilipeber

og tandstikkere i forbindelse med måltiderne. Det ses oftere anvendt på restauranter

end privat.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 19 a-b

Tepotte m. låg

Gul emaljepotte med låg. Benyttes til servering af te for en enkelt person. Tekanden

er importeret fra Kina. Den er købt i 1975, men er stadig den mest udbredte på

restauranter og i tehuse. Den anvendes dog også privat.

(Kabul 1975)

AFG.B. 20

Glas

Glas som dette benyttes til servering af te i private hjem, hvor teen enten bringes ind

i en termokande eller i en tekedel. Fremstillet i Sovjet (USSR).

(Peshawar 1998)



AFG.B. 21

Sukkerske af blik

Teskeen anvendes til at øse sukker i teen. Afghanere bruger gerne 3-4 teskefulde

sukker i deres te. Hører sammen med sukkerdåsen af blik (AFG.B. 65).

(Købt brugt i en landsby nær Ghazni, 1998).

AFG.B. 23

Spiseske

Spiseskeer anvendes i forbindelse med måltider. Normalt vil alle deltagere i måltidet

have deres egen ske, hvormed man vil spise direkte af de fælles fade med ris. Når

man spiser suppe bruges brød i rigelige mængder til at suge suppen op, så den kan

føres til munden uden brug af ske.

(Kabul 1975)

AFG.B. 24

Gaffel

I landområderne anvendes gaflen sjældent. I de større byer spiser rigere familier dog

med kniv og gaffel som herhjemme.

(Kabul 1975)

AFG.B. 25

Stor ske

Skeen benyttes i forbindelse med madlavning. Denne type ske anvendes til at fjerne

overflødigt fedtstof fra suppen, til at håndtere ris og til eventuel omrøring.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 26

Risske

Den brede korte ske anvendes til at håndtere ris i forbindelse med anretning af

risretter på de ovale serveringsfade (Se: AFG.B. 34).

(Peshawar 1998)

AFG.B. 27

Kniv

Kniven benyttes eksempelvis til at skrælle æbler, der i nogle områder ofte serveres

som dessert efter hovedmåltidet. Mange afghanere bryder sig ikke om at spise

æbleskrællen. Kniven er fremstillet i Brasilien.

(Peshawar 1998)



AFG.B. 28

Krydderiskål

3-delt skål til servering af krydderier på tehuse – almindeligvis salt, chilipeber og

tørret, stødt morbær. Købt i 1975, men er stadig meget udbredt.

(Kabul 1975)

AFG.B. 29 a-c

Emaljeskåle (3 stk.)

Emaljeskålen benyttes til servering af små sideretter til risretten Pilaw eller andre

risretter. Bruges både i tehuse og i hjemmet. Købt i 1975 men stadig udbredte.

(Kabul 1975)

AFG.B. 30

Lille flad bliktallerken

Den lille flade bliktallerken benyttes til servering af sukkerslik, karameller eller

nødder. Kan dog også anvendes som askebæger.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 31

Lille dyb blikskål

Den lille dybe blikskål anvendes som AFG.B. 30.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 33 a-b

Plasttallerkener

Plasttallerkenerne benyttes til servering af kød, rå løgringe, kartofler, peberfrugt eller

andet tilbehør. Hver deltager i måltidet har således ikke sin egen tallerken, men tager

direkte fra de fælles ovale fade med risretter og de runde tallerkener med tilbehør.

Tallerkenerne fås i både glas, porcelæn og plast.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 34

Ovalt plastfad

Det ovale serveringsfad bruges til at servere pilaw og andre risretter. De ovale

serveringsfade fås også i porcelæn.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 35

Kagerulle

Kagerulle drejet i træ. Købt i 1975 men anvendes stadig.



AFG.B. 36 a-b

2 Tekopper fremstillet af glas

Disse tekopper af glas er fremstillet i Frankrig.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 37

Rundt plastfad med 3 ”rum”

Det runde plastfad er delt i 3 rum, så det muliggør servering af tre typer tetilbehør på

samme tid (fx karameller, sukkerslik, nødder, glaserede mandler, se krydderikassen

AFG.B. 235).

(Peshawar 1998)

AFG.B. 38

Muse/rottefælde

Muse-/rottefælden er fremstillet af blikrester.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 39

Gul plastlommelygte

Lommelygten er fremstillet i Kina eller Taiwan. I mange afghanske flygtningelejre i

Pakistan er der indført elektricitet. I Afghanistan (med undtagelse af Kabul og

eventuelt et par andre store byer) er der ingen central elforsyning, og al elektricitet

må derfor fremskaffes ved hjælp af en generator. I hjemmet anvendes enten

petroleumslamper (se AFG.B. 61, men også flagermuslygter) eller olielamper.

Lommelygten anvendes derfor primært, hvis man har udendørs ærinder efter

solnedgang.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 40

Indrammet billede af Kabaen i Mekka

Billedet viser Kabaen i Mekka, der er målet for muslimernes pilgrimsfærd (hadj).

Pilgrimsfærden udgør en af islams fem søjler, og er således en pligt for enhver

rettroende muslim, der har mulighed for at realisere rejsen. Motivet er klassisk, og

det er udbredt blandt alle muslimer.

(Indrammet og købt i Kabul 1974)

AFG.B. 41

Rund glastallerken

Glastallerkenen anvendes på samme måde som plasttallerkenerne (Se: AFG.B. 33).

(Peshawar 1998)



AFG.B. 43

Termobeholder

Blå plastiktermobeholder som anvendes til at hindre, at vand opvarmes for hurtigt.

Samtidig muliggør beholderen at opbevare vand i køkkenet. Den nærmeste

vandkilde vil på landet ofte udgøres af en bæk eller en brønd i landsbyen. Den

danske hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan

Refugees) har eksempelvis forsynet landsbyer i et meget stort område af

Østafghanistan med brønde. Termobeholderen er fremstillet i Iran.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 45

Trykkoger

Trykkogeren anvendes til at koge ris i. Trykkogeren forbruger mindre energi end

åben ild, og er derfor meget påskønnet blandt flygtninge, der ofte kun har begrænset

råd til brændsel. Fremstillet i Iran.

(Købt brugt i Peshawar 1998)

AFG.B. 46

Ildsted (grill)

Ildsted til trækul lavet af genbrugsblik. Ildstedet er købt i 1975, men samme model er

stadig meget udbredt i Afghanistan.

AFG.B. 47

Spytbakke/skål

Spytbakken/skålen benyttes til det snustobak, som man ikke længere ønsker at

holde i munden. Snustobak er meget udbredt blandt ældre mænd. Denne model er

meget almindelig.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 48

Koranhylde

Træhylden anvendes hyppigt til at opbevare et eksemplar af koranen. Koranen

svøbes ind i et klædestykke og lægges på hylden, så den er højt hævet over jorden.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 49

Spand

Spanden er lavet af gummi, der stammer fra gamle bildæk. Gummispande anvendes

primært til landbrugsarbejde. Denne spand er købt i 1975, men gummispande og

andre produkter fremstillet af gamle dæk sælges stadig i butikker, der har

specialiseret sig i netop disse produkter.



AFG.B. 50

Strygejern

Strygejernet er fremstillet af jern. Man opvarmer en sten og lægger den ind i

strygejernet, hvorefter det kan anvendes.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 55

Mat Kedel

Kedelen anvendes til at tilberede og servere te i. Vandet bringes til kogning, hvorefter

teen kommes i. Denne kedel anvendes primært udendørs, mens blanke kedler

anvendes indendørs.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 56 a-c

Samovar

Samovaren anvendes til at opvarme vand ved større gæstebud, hvor man har brug

for meget kogende vand. Denne samovar er af blik, og den bliver hurtigt utæt, da

blikket udvider sig ved opvarmning.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 57 a+b

a) Metalkande m. låg

b) Drikkekrus af metal

Kanden anvendes til at skænke koldt drikkevand ved måltiderne. Vandet skænkes i

metalkruset, som deltagerne i måltidet deles om. Når man drikker, undgår man, at

munden rører kruset. Drikkevand serveres altid i metalkrus, aldrig i glas.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 58 a-b

a) Flettet fuglebur med metalkrog

Fugleburet hænges op i metalkrogen. Mange afghanere sætter pris på fuglesang og

de anskaffer sig derfor en lokal fugl.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 59

Lerbæger

Lerbægeret spændes (ved hjælp af elastikker) fast til fugleburets inderside. Her kan

det så anvendes til fuglefrø eller vand.

(Peshawar 1998)



AFG.B. 60

Lerbæger

Se: AFG.B. 59. (Peshawar 1998)

AFG.B. 61

Petroleumslampe

Petroleumslampen anvendes til indendørs belysning. Den giver et noget kraftigere

lys end olielampen. Det kræver en smule øvelse at betjene lampen, der kan være

farlig at anvende, hvis man ikke ved, hvordan den skal håndteres. Denne lampe er

ikke længere funktionsdygtig, så det anbefales, at man lader være med at

eksperimentere med den. På filmen ”Mændene i Deh Hamza” kan man i scenen,

hvor der synges lovsang, se hvilken type belysning lampen giver. Om belysning i

øvrigt – Se: AFG.B. 39.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 62

Termokande

Termokanden anvendes til at bevare teen varm. Denne termokande er fremstillet i

Kina. Generelt anser afghanerne termokander fremstillet i Tyskland for at være bedre

end de kinesiske.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 63

Knagerække

Knagerækken benyttes til at hænge tøj, paraply og eventuelt hat (pakohl) på. Det er

meget udbredt at have en knagerække på væggen i sit hjem.

AFG.B. 65

Blikdåse med låg

Blikdåsen anvendes til opbevaring/servering af sukker. Til at øse sukkeret op i teen

anvendes en lille ske (AFG.B. 21).

(Brugt, Ghazni 1998)

AFG.B. 66

Tekop

Glaseret keramik-tekop, egentlig kinesisk-japanske risskåle. At tedrikning er kommet

til Afghanistan fra Kina gennem Centralasien ses ved, at ordet te i det nære og

mellemste Østen kan føres tilbage til nordkinesiske dialekter. I Afghanistan, i Indien

og på russisk hedder te chai (tjai) (og på arabisk shai (sjai)). I Vesteuropa hedder det

tea, the, te o. lign., hvilket viser at teen er kommet til os fra Sydkina (ad søvejen).

Disse kopper er nu i vid (1998) udstrækning blevet erstattet af almindelige russiske



eller franske glas – eller i mere velhavende hjem – af porcelænskopper med hank.

Dog anvendes de stadig ofte, når man i bazaren drikker en kop te ovenpå

veloverstået handel.

(Kabul 1966)

AFG.B. 69

Grøn vaskesten

Hjerteformet, grønglaseret vaskesten. Bruges til gnubning af hænderne og føddernes

overside i forbindelse med afvaskning. Købt udenfor en offentlig badeanstalt i Kabul i

1964, men anvendes også i almindelige hjem. Vaskestenen er dog ikke længere så

udbredt som tidligere.

(Kabul 1964)

AFG.B. 70

Tallerken i metal (rusten)

Tallerken til tilberedning af mad direkte over trækulsild. Tallerkenen er banket ud af

genbrugsblik. Tallerkenen er købt i Kabul 1975, men samme type ses stadig ofte

anvendt ved spisestederne i bazaren (1998).

(Kabul 1975)

AFG.B. 72

Øseske i metal (rusten)

Flad øseske til madlavning – bl.a. til friturestegning. Lavet af genbrugsblik. Hører

sammen med AFG.B. 70.

(Kabul 1975)

AFG.B. 73

Paletkniv m. rødt plasthåndtag

Paletkniven anvendes i forbindelse med madlavning.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 74

Øse af aluminium

Øsen anvendes eksempelvis til at fjerne overskydende fedtstof fra supper.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 75

Blank serveringsbakke

Serveringsbakken anvendes til at servere te på. Det er altid det tilstedeværende

medlem af værtsfamilien med den laveste sociale position, der sørger for håndvask

og serverer teen for resten af selskabet. (Peshawar 1998)



AFG.B. 76

Fejebakke i plast

Fejebakken er købt brugt i en butik, der har specialiseret sig i køb og salg af brugte

plastvarer.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 77

Kort stråkost

Stråkosten anvendes til den daglige rengøring af hjemmet. Det er kvindens og pigens

arbejde at stå for rengøring af hjemmet.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 80

Vifte af plantemateriale

Viften anvendes til at holde ild i trækullene, hvor man rister kød. Kan også bruges til

at holde fluerne borte med.

(Kabul 1975)

AFG.B. 81

Bedetæppe rødt

Bedetæppet benyttes i forbindelse med de fem daglige bønner. Det bredes ud, så

den bedende har ansigtet rettet mod Mekka under bønnen. I mangel af et

bedetæppe anvendes et sjal.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 82 a-d

Vaskesæt af messing

Vaskekanden med tilhørende messingbækken med løst låg bruges ved vask af

hænder og ved mundskylning før og efter hvert måltid. Sættet er købt i Ghazni i

1965 og forhandles ikke længere. I dag benyttes oftest vaskesæt fremstillet af blik.

Det er altid det tilstedeværende medlem af værtsfamilien med laveste sociale

position, der betjener vandkanden.

(Ghazni 1965)

AFG.B. 83 a-b

Koran og koranklæde

Koranen indeholder Allahs (Guds) budskab til menneskene. Bogen behandles derfor

altid med stor respekt. Man kysser bogen før og efter brug, ligesom man aldrig

lægger den på jorden. I hjemmet lægges bogen gerne indsvøbt i et klædestykke på

en hylde, der er højt hævet over jorden.

(Kabul 1968)



AFG.B. 84

Vægur

Uret har været anvendt i et hjem i en landsby nær Ghazni.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 86

Voksdug

Voksdugen bredes ud på tæppet i forbindelse med måltidet, og den tjener dermed

som dug.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 88

Herresjal ”Patou”

Sjalet benyttes af alle afghanske mænd. Det slynges om skuldrene og kan både

benyttes udenpå skjorter, veste og jakker. Sjalet kan også benyttes til at bede på.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 90

Udgangsslør for kvinder (Burqa)

”Burqa”, blå. Udgangssløret er påbudt afghanske kvinder at bære af den regerende

Taleban-milits. Påbuddet implementeres dog kun i byerne, og det associeres af

uddannede mennesker med primitive landsbyforestillinger om anstændighed. Det

karakteristiske slør har altid været meget symbolladet. Tidligere fungerede det

således også i en periode som en tilkendegivelse af at kvinden bag sløret, ikke

behøvede at arbejde. Sløret syes i Peshawar af kvinder i flygtningelejrene, før det

sælges videre i bazaren.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 95

Sort kvindesjal

Sjalet benyttes til at dække hoved og skulder. Den regerende Taleban-milits har

påbudt kvinder at bære den såkaldte burqa (AFG.B. 90), men i landsbyen er den for

upraktisk i forhold til kvindens mange gøremål og påbuddet implementeres ikke.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 96

Hvidt kvindesjal

Se: AFG.B. 95

(Peshawar 1998)



AFG.B. 97

Kvindesjal af chiffon

Hvidt, sjalet hører til bukserne AFG.B. 110 og kjolen AFG.B. 113.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 100

Pudebetræk til stor pude.

Puden benyttes som rygstøtte ved måltider og almindelig sammenkomst i

opholdsrummet.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 103

Grøn kvindebluse

Kunststof, blusen hører sammen med nederdelen AFG.B. 104. Dette sæt anvendes

udelukkende af moderne orienterede kvinder i byerne, og de anses for at være et

symbol på vestlig/kommunistisk dekadence af landbefolkningen.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 104

Nederdel til kvinder

Brun/grøn, nederdelen hørere sammen med blusen AFG.B. 103.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 105

Kvindekjole

Grøn, guldtrådsbroderier, på forsiden. Kvindekjolen hører sammen med bukserne

AFG.B. 106 og sjalet AFG.B. 107. Dragten benyttes ved festlige lejligheder, og de

ville kunne anvendes både i byer og på landet.

(1982)

AFG.B. 106

Kvindebukser

Bukserne hører sammen med kjolen AFG.B. 105 og sjalet AFG.B. 107.

AFG.B. 107

Chiffon sjal

Grønt, sjalet hører sammen med kjolen AFG.B. 105 og bukserne AFG.B. 106. Den

regerende Taleban-milits (1998) har påbudt kvinder at bære den såkaldte burqa (se

AFG.B. 90 og AFG.B. 102), når de færdes offentligt. Dette påbud implementeres dog

ikke på landet, hvor kvinderne blot dækker håret med et sjal.



AFG.B. 110

Kvindebukser

Ensfarvede, hvide. Kvindebukser af god kvalitet. Anvendes ved særlige lejligheder.

Hører sammen med kjolen AFG.B. 113 og sjalet AFG.B. 97. Sættet er både

almindeligt på landet og i byen.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 113

Kvindekjole

Rød/guld. Kjolen er syet som et sæt sammen med de hvide bukser AFG.B. 110 og

det hvide sjal AFG.B. 97 af en skrædder i Ghazni.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 114

Rød dametaske/pung

m. indlagte spejle. Tasken er fra 1975, og den er sjælden i dag, dog anvendes

samme type sandsynligvis stadig i nogle landområder. Tasken kan bruges til at

opbevare en mindre taske med antimon og sværtepind til at sværte øjnene, men kan

naturligvis også benyttes som pung.

(Kabul 1975)

AFG.B. 120-122

Sæt med kvindeundertøj

Lyserødt. Sættet med kvindeundertøj anvendes primært af mere moderne indstillede

bykvinder. På landet er det ikke så udbredt at anvende undertøj.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 131

Grøn herrevest

Armygrøn. Vesten påskønnes på grund af de mange lommer. Det er meget udbredt

for afghanske mænd at bære vest – både praktiske veste som denne og mere pæne

veste til festlige lejligheder. Denne vest har været brugt af en afghaner, der

arbejdede som vagt/praktisk medhjælper hos hjælpeorganisationen DACAAR

(Danish Committee for Aid to Afghan Refugees).

(Ghazni 1998)

AFG.B. 134

Turbanklæde

Blåt, bomuld. Turbanklædet vikles om en lille rund hat (kulaa) og danner derved en

turban. Turbanen anses af landbefolkningen for at være den fornemmeste og mest

hellige hovedbeklædning en mand kan bære. Turbanklædet behandles derfor med



respekt og lægges ikke på gulvet. I dag (1998) er de fleste turbaner fremstillet af

kunststof. Det er mest ældre mænd, der bærer turbaner af bomuld. (se

beklædningsvejledning i lånermappen).

(Kabul 1975)

AFG.B. 135 a-b

Herresokker

Brune. Sokkerne anvendes i koldt vejr eller ved festlige lejligheder, ellers bærer de

fleste afghanske mænd deres fodtøj uden sokker. Det gælder dog ikke kondiskoene,

som altid benyttes sammen med sokker.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 139

Brun uldhue til mænd

”Pakohl”. Pakohlen er fremstillet af kameluld. Huen stammer oprindeligt fra Nuristan

og omkringliggende egne. Den blev under modstandskampen mod kommunisterne et

symbol på frihedskæmperne (mujahedin – hellige krigere). Omkring år 2000 blev den

symbol for tadjikkiske kommandant ”Massoud”s milits. Militsen, der har base i

Pansjir-dalen, er i øjeblikket den eneste tilbageværende modstander mod Taleban-

militsen. Taleban-soldater bærer altid turban. Huen er dog også meget udbredt

blandt afghanere, der arbejder i hjælpeorganisationerne. Denne pakohl er købt i

1975 og adskiller sig en smule fra de nye pakohl-huer.

(Kabul 1975)

AFG.B. 142 a-b

Kvindesko, plast

Skoene er fremstillet på Kabuls plastikfabrik i 1975. Fabrikken blev ødelagt i

forbindelse med krigen i Afghanistan, og den fungerer således ikke længere (1998)

(Kabul 1975)

AFG.B. 143 a-b

Kvindesko

Hvide, lak. Skoene ses ofte i brug i afghanske byer, men er ikke anvendelige i

landsbyerne. Associeres derfor med mere moderne afghanske kvinder.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 146

Herresandaler

Sorte, læder og gummi. Sandalerne er meget typiske for det subtropiske område

omkring Peshawar.

(Peshawar 1998)



AFG.B. 150 a-b og 151 a-b

Øreringe, forgyldte

Øreringe anvendes af kvinder. Naturligvis foretrækkes smykker af guld. Selv fattige

mænd vil gøre meget for at kunne forsyne deres koner med guldsmykker.

Guldsmykkerne kan også opfattes som en økonomisk reserve.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 154 og 155

Kohlpung og pind til at påsmøre kohl

Kohlsættet anvendes til at opbevare og påsmøre kohl. Kohl anses for at pynte, og

det bruges af både kvinder og mænd. Nogle afghanere hævder, at kohl endvidere

modvirker, at øjnene bliver trætte – eksempelvis hvis de arbejder foran en

computerskærm i et kontor i en af hjælpeorganisationerne.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 156

Fingerring til kvinder

(Peshawar 1998)

AFG.B. 157 og 158

Fingerringe til mænd

(Peshawar 1998)

AFG.B. 160

Pincet

Anvendes eksempelvis til at fjerne uønskede ansigtshår.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 164

Halssmykke

Farvede perler. Halssmykket af denne type (men af bedre kvalitet!) anvendes

primært af landbefolkningen og blandt nomader.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 165

Halssmykke, imiterede mønter

Smykker af denne type anvendes af landbefolkningen, og de opfattes i byen som

gammeldags.

(Peshawar 1998)



AFG.B. 166

Barberkost

I Afghanistan er det forbudt for mænd at barbere sig. I flygtningelejrene er

afghanerne dog under pakistansk lovgivning, og de kan derfor barbere deres skæg.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 167 a-d

Barberskraber

I grøn plastæske med spejl. Se AFG.B. 166.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 168

Toiletspejl

(Peshawar 1998)

AFG.B. 169

Creme. Niwa

Cremen er en kinesisk kopi af det velkendte Niveaprodukt.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 170

Vaseline

Vaselinen benyttes blandt andet som læbepomade.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 174

Kvindeparfume i æske

(Peshawar 1998)

AFG.B. 175

Henna

Henna anvendes af både mænd og kvinder til at farve hænderne i forbindelse med

festlige lejligheder. Det er dog kun kvinderne, der laver mønstre.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 177

Papæske med kohlflaske

(Peshawar 1998)



AFG.B. 178

Mascara

(Peshawar 1998)

AFG.B. 179

Make-up

(Peshawar 1998)

AFG.B. 180

Øjenvippesaks

Saksen anvendes af kvinder til at bøje øjenvipperne opad.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 181

Plastarmbånd (4 stk.)

Armbånd er meget populære blandt afghanske kvinder.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 182

Herreur

Forgyldt herreur af denne type er udbredt blandt landbefolkningen. De ses også ofte

blandt taleban-soldater. Ure af guld er et typisk investeringsobjekt blandt afghanere,

der har arbejdet i golfstaterne.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 184

Hårspænde

Plast

(Peshawar 1998)

AFG.B. 185

Mavebælte til piger

(Peshawar 1998)

AFG.B. 186

Halskæde

Plast

(Peshawar 1989)



AFG.B. 189

Halskæde

Blodsten. Forgyldt metal

(Peshawar 1998)

AFG.B. 191 a-b

Pimpsten med sølvdække.

Pimpsten benyttes til at fjerne hård hud under fødderne. Problemet er meget

almindeligt i Afghanistans tørre klima, hvor man sædvanligvis går uden strømper.

Strømper hører traditionelt kun hjemme i koldere egne af Afghanistan – til vinterbrug

især. Pimpsten er stadig meget udbredt.

(Kabul 1966)

AFG.B. 196

Hårbørste

(Peshawar 1998)

AFG.B. 197

Tandbørste af plast

Tandbørster af plast anvendes fortrinsvis af moderne orienterede afghanere.

Blandt landbefolkningen foretrækkes tandrensning med specielle rødder og grene

(AFG B. 198).

(Peshawar 1998)

AFG.B. 198

Tandbørste

Tandbørste af rod/gren. Tandbørster af rødder/grene er fortrinsvis udbredt blandt

landbefolkningen. Enkelte afghanere foretrækker også denne type, da de

repræsenterer sunnat (profetens sædvane).

(Peshawar 1998)

AFG.B. 199

Hårkam

Forgyldt plast

(Peshawar 1998)

AFG.B. 200

Hårkam

Røde blomster

(Peshawar 1998)



AFG.B. 201

Lusekam af træ

(Kabul 1982)

AFG.B. 202

Hårbøjle

Sølvfarvet. Glimtende

(Peshawar 1998)

AFG.B. 204

Beskæringssaks

Saksen anvendes til at beskære frugttræer, der er meget almindelige i området

omkring Ghazni.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 205

Pudsebræt

Pudsebræt anvendes i forbindelse med husbyggeri. Det er meget almindeligt, at

husbyggeriet foregår i flere etaper og således står på over mange år.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 206

Segl

Seglet anvendes til at høste korn (hvede og byg), lucerne og andet grønfoder.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 207

Sav

(Ghazni 1998)

AFG.B. 209 a-c

Hængelås

Hængelåsen er fremstillet i Kina. Hængelåsen er ofte den eneste låsetype, man

finder anvendt på landet i Afghanistan.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 211

Radio

Radioen hører til i alle afghanske hjem. I radioen følger man dels med i regionale

nyheder, men også i de meget populære radioteaterudsendelser produceret af BBC i



Peshawar. Hørespillene tager udgangspunkt i velkendte situationer fra den

afghanske dagligdag.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 212

Snusdåse

Snusdåsen benyttes af alle mænd, der bruger snus. Snus er meget udbredt blandt

ældre mænd – og enkelte ældre kvinder.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 213

Snusdåse

Snusdåsen her med sølvstjerner på grøn baggrund er købt i Kabul 1968. I dag er den

i nogen grad fortrængt af den fladere ensfarvede model: AFG.B. 212.

(Kabul 1968)

AFG.B. 214

Snustobak. Presset

Snustobakken købes i de små plasticposer.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 215 og 216

Snustobak. Løs

Snustobakken købes i posen og puttes derefter i snusdåsen.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 218

Herrepung af plast

(Peshawar 1998)

AFG.B. 219

Amulet til bil

Plast. Biludsmykningen hænges eventuelt i bakspejlet. De fleste afghanere mener, at

det er godt at have religiøse ord omkring sig.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 220

Amulet til bil

Plast. Se: AFG.B. 219

(Ghazni 1998)



AFG.B. 221

Nøglering

Denne type nøglering er mest anvendt blandt landbefolkningen. På nøgleringen er

kabaen i Mekka afbildet. På den anden side står: ”Allah!”.

(Peshawar 1998)

AFG.B. 223

Bedekrans

Hvide plastperler. Bedekranse har traditionelt 99 eller 101 perler, der hver

symboliserer et af Guds 99 eller 101 navne - navn nummer 100 er skjult for

mennesker. Bruges til at tælle bønner eller blot som tidsfordriv.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 224

Plastkort m. koranvers

På kortet er trykt koransuraen ”Yaseen”, der opfattes som koranens hjerte, der

sammenfatter Allahs retningslinjer for mennesket. Mange afghanere tillægger det

positiv betydning at have Guds ord omkring sig.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 225

Plastkort med religiøst motiv.

Plastkortet viser moskeen i Medina og kabaen i Mekka.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 228

Plastkort med religiøst motiv

Kortet viser kabaen i Mekka og moskeen i Medina, samt en koran på en koranstol.

AFG.B. 229


Kortet viser Kabaen i Mekka.

AFG.B. 230


Kortet viser Kabaen i Mekka.



AFG.B. 231


Kortet viser en sura fra koranen. Denne sura anses for at have helbredende virkning,

hvis den læses højt. Man kunne således forestille sig, at man havde kortet i lommen

på sin vest og læste det op ved lejlighed.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 235

Krydderikasse

Krydderikasse med krydderier, teer og teslik. Sort te er sammen med grøn te de to

typer te, der drikkes i Afghanistan. Teen drikkes med rigeligt sukker. Afghanske

mænd holder af at drille hinanden med at den type te, de ikke selv drikker, men som

drikkes af deres venner, er kvindete. Ligeledes mener mange afghanere, at specielt

den grønne te er godt for helbredet. De glaserede mandler og karamellerne serveres

i forbindelse med tedrikning.

Herudover er der i kassen forskellige krydderier mm som kan købes i bazaren.

Kastanjerne har en helbredende effekt. De opvarmes og lægges derefter på det syge

sted på kroppen.

AFG.B. 256 a-d

Vandpibe. Messing

Vandpiben benyttes primært af ældre mænd som et alternativ til snustobak. Yngre

mænd foretrækker cigaretter.

(Ghazni 1998)

AFG.B. 261

Landkort

Landkort med afghanske navne

AFG.B. 262

Landkort

Landkort med engelske navne

AFG.B. 263

Plakat for CDAP

Plakat med børn der får undervisning som del af hjælpeprogrammet CDAP –

Comprehensive Disabled Afghans’ Program, der særligt hjælper handicappede.

Mange afghanere – både børn og voksne – har fået handicaps på grund af krigene i

Afghanistan.



AFG.B. 264

Plakat for CDAP

En væsentlig del af CDAPs hjælpeprogram er at forbedre livsvilkårene for folk, der

har fået handicaps på grund af krigene.

AFG.B. 265

Plakat for CDAP

Se ovenfor

AFG.B. 266

Kalender (plakat)

Kalender med billeder af den store moske i Mazar-i-sharif. Moskeen er særlig kendt

fordi Ali, profetens fætter og svigersøn, siges at ligge begravet her (dog regner de

fleste af verdens muslimer Najaf i Irak for at være Alis gravplads).

AFG.B. 267

Plakat om landminer

Plakaten er del af en oplysningskampagne om landminer, som på grund af krigene er

et stort problem i Afghanistan

AFG.B. 269

Kalender (plakat)

Kalender med billeder fra Afghanistan – Salang-passet i Hindu Kush, som forbinder

det nordlige Pakistan med Kabul, Zarnegar parken i Kabul og kongeslottet i Kabul.

AFG.B. 270

Religiøs plakat

AFG.B. 271

Religiøs plakat

AFG.B. 272

Plakat for CDAP

Se AFG.B 263-265

AFG.B. 273

Plakat

Plakaten illustrerer det afghanske folks kamp mod Sovjet og opfordrer folk til at støtte

kampen. Øverst på plakaten er en islamisk tekst (der begynder med en bismillah, en

påkaldelse af Allah, der stammer fra Koranen, hvor denne formulering starter hver

sura (del)



AFG.B. 274

Foto i ramme

Foto i ramme af præsident Hamid Karzai. Karzai blev i december 2001 udpeget som

præsident for Afghanistan, støttet af den amerikansk-ledede internationale styrke i

landet. Karzai har siden genvundet præsidentposten to gange, senest i 2009. Hans

etniske baggrund er pashtunsk.

AFG.B. 275

Flag

Det afghanske nationalflag som det har set ud siden 2002. Det er det samme flag

som under monarkiet 1930-1973, men med tilføjelsen af den islamiske

trosbekendelse øverst i nationalvåbenet i midten. Siden 1700-tallet har Afghanistan

haft 20 forskellige flag. Det vidner om den konstant ustabile politiske situation i

landet.

AFG.B. 278

Skoletaske

AFG.B. 279

Lineal

AFG.B. 280

Penalhus

Penalhus med 2 små linealer, 2 passere, 2 blyanter, 1 blyantspidser og 1 viskelæder

(knækket).

.

AFG.B. 284

Matematikbog

Matematikbog til 5. klasse.

AFG.B. 285

Skolebog

Bog om tro og lov til 5. klasse.

AFG.B. 290

Matematikbog

Hæftet er købt i Baard Bazar, Peshawar. Det anvendes til undervisning i matematik.

På bagsiden af hæftet er der en tegning af en mine.



AFG.B. 291

Læsebog

Læsebog til 5. klasse.

AFG.B. 293

Skolebog

Hæftet er købt i Baard Bazar, Peshawar. Intercom-systemet er det mest populære

undervisningsmateriale til engelskundervisning blandt afghanske børn (primært

drenge!). Systemet er støttet af International Red Cross. Gode kundskaber i engelsk

opfattes af de fleste afghanere som en forudsætning for et godt job.

AFG.B. 294

Hæfte med alfabetøvelser

Hæfte med tegning af moské. Hæftet bruges til læse- og skriveøvelser i de første

klasser. På første side er et skema med det arabisk-persiske alfabet, som også

bruges i Afghanistan. Til sidst er der et stykke fra koranen. Alfabetet og bøger læses

fra højre mod venstre.

AFG.B. 297a-b

Bold og bat

Hjemmelavet cricketsæt. Cricket er Pakistans nationalsport. Sættet, der er købt af

afghanske flygtninge i Pakistan, afspejler derfor, hvordan flygtningene har ladet sig

inspirere af deres nye opholdssted.

AFG.B. 298

Proppistol

Anvendes af drenge i forbindelse med leg. Proppistolen er købt i Ghazni og

fremstilles lokalt.

AFG.B. 299

Propgevær

Anvendes af drenge i forbindelse med leg. Propgeværet er købt i Ghazni og

fremstilles lokalt.

AFG.B. 301

Dukke

En typisk traditionel dukke fra Afghanistan. Denne dukke er købt i Kabul i 1964.

AFG.B. 302

Bil

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Bilen er et eksempel på "moderne" legetøj.



AFG.B. 303

Legetøjstusindben

Købt i Baard Bazar. Endnu et eksempel på "moderne" legetøj.

AFG.B. 304

Plastikpistol

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Pistolen er et eksempel på "moderne" legetøj.

AFG.B. 305

Slangebøsse

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Slangebøsserne er fremstillet lokalt af afghanske

flygtninge. De anvendes til jagt på små fugle. Skal behandles forsigtigt.

AFG.B. 306

Rickshaw (trehjulet - taxi)

Købt i University Town, Peshawar. Rickshawen er håndbygget af en afghansk

flygtningefamilie, der har specialiseret sig i fremstillingen af meget detaljerede og

nøjagtige miniaturemodeller af lokale køretøjer. Den 3-hjulede rickshaw er et udbredt

syn i gadebilledet i Peshawar såvel som i den østafghanske by Jalalabad. Købes

(næsten) udelukkende af vesterlændinge, der opfatter modellerne som souvenirs.

Mange afghanske flygtninge i Peshawar arbejder indenfor transportsektoren.

OBS - Rickshawen er ikke legetøj og skal behandles forsigtigt.

AFG.B. 307

Kam

Tidligere var kammene altid lavet af træ. Kammen kan derfor opfattes som et

eksempel på, hvordan plastic efterhånden fortrænger andet materiale.

AFG.B. 308

Hårnåle

Anvendes af piger i forbindelse med leg. Hårnålene har ikke traditionelt set været

anvendt i Afghanistan.

AFG.B. 309

Make-up boks

Købt i Baard Bazar, Peshawar. Beautyboksen anvendes af piger i forbindelse med

leg. Fremstillet i Taiwan.



AFG.B. 311

Sut

Sutter anvendes hovedsageligt i uddannede og mere vestligt orienterede familier.

AFG.B. 312

Æske med 6 fingerringe

Ringene er til små piger, der bruger dem til leg.

AFG.B. 313

Skopudsersæt m. 18 dele

Skopudsersættet er købt i Baard Bazar, Peshawar, af en afghansk dreng, der

opsøgte gæsterne ved spisestederne i bazaren for at foretage sin forretning.

Plastsandalerne anvendes af kunden, mens drengen pudser skoene.

AFG.B. 314

Cigaretbakke med 9 pakker cigaretter

Købt i Baard-bazar, Peshawar, af en afghansk dreng, der solgte cigaretterne til de

handlende i bazaren.

AFG.B. 317

Taske

Broderet taske fra DACAAR-projektet.

AFG.B. 318

Bogmærke

Broderet bogmærke fra DACAAR-projektet.

AFG.B. 319

Klokkestreng

Broderet klokkestreng fra DACAAR-projektet.

AFG.B. 321a-b

Pigesko

Plastikskoene er et alternativ til gummisandaler for pigerne. Skoene er designet som

typiske "voksne" kvindesko.

AFG.B. 324-325

Kalot

Den hæklede 'kulaa' benyttes specielt blandt uddannede afghanske mænd (jvf

lysbillederne af ingeniørerne 'Flygtningeliv - DACAAR'). Oftest foretrækkes den hvide



farve. Anvendes gerne i forbindelse med bøn. Denne type kalot foretrækkes ofte i

forbindelse med bønnen.

AFG.B. 327

Tørklæde

S/H tørklæde. Tørklædet anvendes blandt andet af drenge til at vikle om hovedet

eller eventuelt som klud.

AFG.B. 328

Vest

Vest med "guldbroderi". De meget pyntede beklædningsgenstande er mest udbredte

blandt pashtuner og balusch i Sydafghanistan.

AFG.B. 329 a-b

Skjorte og bukser

Shalwar kamees (bukser + skjorte) til dreng. I flygtningelejrene omkring Peshawar er

det vel kun omkring halvdelen af børnene, der får syet deres eget tøj. Den anden

halvdel af børnene går i genbrugstøj.

AFG.B. 330a-b

Skjorte og bukser

Som ovenfor.

AFG.B. 336

Sjal

Sjalet anvendes af kvinder.

AFG.B. 339

Vævet bånd

Brikvævet bånd. Købt i Baard bazar, Peshawar. De vævede bælter købes separat og

sættes i løbegangen i de brede pyjamasbukser. Tages ud af bukserne ved vask.

Oftest anvendes hvide ensfarvede bælter.

AFG.B. 340 a-h

Pengesedler

10.000 afghanske afghani-pengesedler. 10.000 afghani svarer til 3 danske kroner

(forår 1998). I kan handle med pengene, hvis I laver en bazar.



Litteratur i samlingen

AFG.B. 344

”Afghanistan – bag overskrifterne”. Særnummer af det etnografiske tidsskrift

Jordens Folk i forbindelse med Moesgård Museums udstilling om Afghanistan 2001.

AFG.B. 345

"Afghanistan"

af Gert Holmertz (2011). Del af serien 'lande i lommeformat' som udgives løbende af

Udenrigspolitisk Selskab.

AFG.B. 346

”Afghanistan og Taleban”

af Fredrik Barth (2010). Bogen er en glimrende indføring i Afghanistans nyere historie

og pashtunske kulturelle forhold. Fredrik Barth er en norsk etnograf med et

indgående kendskab til Afghanistan. Bogen er blandt andet skrevet for norske

soldater, der kan bruge den som forberedelse til at blive sendt ud til Afghanistan.

AFG.B. 347

Magasinet Zapp

Nummeret er lavet af Mellemfolkeligt Samvirke i 2010 som et undervisningstilbud om

Afghanistan beregnet til 7.-10. klasse. Nummeret kan i øvrigt bestilles i klassesæt

eller downloades som pdf på http://dkiafghanistan.um.dk/da/undervisning/7-10-klasse

AFG.B. 348

"Afghanistan - mellem Mekka og Moskva"

af C.J. Charpentier, 'Mellemfolkeligt Samvirke' - 1980

AFG.B. 350

"Flugten til Pakistan”

af Henrik Thomsen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1984

AFG.B. 351

"Afghanistan - genopbygning i et minefelt"

af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1990

AFG.B. 352

"Rejsen til Pakistan"

redigeret af Jeremy Watts, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1987

http://dkiafghanistan.um.dk/da/undervisning/7-10-klasse/



AFG.B. 354

"Indus Pumpen"

af Torkil Sørensen, 'Dansk Flygtningehjælp' - 1988

AFG.B. 355

"Introduktion til Islam - Historien"

af Jørgen Mentz & Karl-Johann Hemmersam. Udgivet i forbindelse med

’Islamudstillingerne - 1996' på Nationalmuseet, Moesgård Museum og Davids

Samling.

AFG.B. 356

"Afghan Cookery"

af Doris McKellar, Kabul, Afghanistan - 1972

AFG.B. 384-387

Afghanske aviser

AFG.B. 389-391

Afghanske magasiner

med engelsk resumé


Side 70 af 83 - fotostater

Tekster til store fotostater

1 Vandpiben er især populær blandt ældre mænd på landet (Ghazni 1997)

2 Sovjetunionen efterlod sig en mængde krigsmateriel i Afghanistan

(Jalalabad 1997)

4 Gravplads uden for en flygtningelejr ved Peshawar i Pakistan. Grøn er et

symbol på islam

5 Te hører altid med til enhver sammenkomst (Ghazni 1997)

8 Børn omkring en DACAAR-pumpe i en flygtningelejr ved Peshawar

10 Hovedvejen mellem Kabul og Ghazni en vinterdag lige inden solen går

ned

11 Pigerne har kohl om øjnene for at beskytte dem mod onde øjne (Ghazni

1997)

12 Man skal altid hæve sig over jorden under bønnen. Denne unge mand

gør det ved at bede på ladet af en lastbil (Ghazni 1997)

13 To drenge forsøger at tjene en skilling ved at sælge forfriskninger og

cigaretter (Peshawar 1998)

14 I klasseværelset i en skole for flygtninge (Peshawar 1998)


Side 71 af 83 - billedserier

Tekster til billedserier Tekster af Kristian Dall 2000. Fotos af flere fotografer under forskellige feltarbejder i

Afghanistan.

Generel serie om Afghanistan

1. Nyere moske i Kabul fotograferet i 1976. I dag er de fleste bygninger i Kabul

beskadigede eller ødelagte.

2. Helligdom ved Ali’s grav i Mazar-i-Sharif. Dette er det vigtigste valfartsted i

Afghanistan først og fremmest i forbindelse med nytår - Naw roz, 21.marts.

3. Helligdom ved Ali’s grav i Mazar-i-Sharif. Tilslørede kvinder på vej ind i den indre

gård. Inden Taliban overtog kontrollen med størstedelen af landet var det

almindeligt at kvinder valfartede til helligdommene i lige så høj grad som

mændene. Nu må kvinder imidlertid kun færdes offentligt i følgeskab med deres

bror eller mand.

4. Ældre boligkvarter i Kabul ved vintertide. Husene er af ringe standard og

opvarmes med træfyret kakkelovn eller et trækulsbækken. Vinterens

brændselsudgifter er en stor økonomisk belastning for alle. Billedet er taget i 1976,

men situationen er ikke blevet bedre i hovedstaden efter mere end 20 års krig.

Specielt de mange interne flygtninge lider under den kolde vinter.

5. Gadebillede fra Kabul i halvfjerdserne. I dag har Talibanmilitsen pålagt mændene

at have langt skæg, hvilket tidligere (som billedet viser) var ganske usædvanligt i

den mere moderne indstillede by.

6. Tilsløret kvinde i bazargade i Kabul i 1974.

7. I halvfjerdserne forsøgte regeringen at modernisere landet ved at opbygge en

egentlig industri. Her ser vi et smedeværksted i Mazar-i-Sharif fotograferet i 1978.

8. Legeplads udenfor Kabul fotograferet sidst i halvfjerdserne. De mere end tyve års

krig har gjort tilværelsen meget meget sværere for børnene i byen, der nu kaldes

for verdens mest minerede hovedstad.

9. En typisk afghansk mujahed (hellig kriger): De afghanske frihedskæmpere blev

støttet af USA og Pakistan i deres kamp mod regeringen og de sovjetiske styrker

(1980’erne)

10.Det var et gennemgående mønster i modstandskampen, at mujahedinerne

kæmpede i tre måneder inde i Afghanistan, før de tog tilbage til flygtningelejrene i

Pakistan eller Iran. Her lod de sig afløse af et andet familiemedlem, således at alle

familier hele tiden stillede med mindst én våbenfør mand. Under den besværlige

vej ind og ud af landet fik krigerne mad og husly hos landsbyboerne. Ofte

overnattede krigerne i landsbymoskeerne.

11.Det lykkedes regeringen og sovjettropperne at opretholde kontrollen med Kabul

indtil 1992. Herefter begyndte mujahedinerne at bekæmpe hinanden indbyrdes i

en borgerkrig. Det er således de tidligere afghanske frihedskæmpere, der i deres


Side 72 af 83 - billedtekster

indbyrdes kampe har ødelagt hovedstaden. På billedet kan man ane skudhuller i

den karakteristiske silo i byens vestlige område (1997).

12.En stor del af Kabuls befolkning er afhængig af direkte nødhjælp. Her er en FN-

konvoj på vej gennem Khyber-passet, der udgør den afghansk-pakistanske

grænse.

13.Størstedelen af de afghanske veje er ødelagte. Man ser derfor overalt de

vuggende lastbiler, der slæber sig gennem de hullede hjulspor.

14.Tørlandbrug i det centrale højland. De mørke rektangulære felter er opdyrket jord.

Hvede dyrket på disse marker regnes for særligt godt brødkorn. I det samme

område har nomaderne sommergræsgange (1975).

15.Kun få steder i det centrale højland findes store brede dale - som her Bamian-

dalen. I forgrunden ses en mark forarbejdet i mønster, således at

kunstvandingsvandet løber roligt gennem hele marken uden at forårsage erosion.

Denne vandingsteknik (med småvolde) bruges på grøntsagsmarker og er ikke

nødvendig på kornmarker (1975).

16.Efterårspløjning - her ved Jalalabad i Østafghanistan - skal forberede jorden til

såning af vinterhvede.

17.Markarbejdet foregår stadig ved håndkraft. Selv om billedet er fra halvfjerdserne

er traktorer stadig meget sjældne de fleste steder.

18.Udsigt ud over landsbyer ved Ghazni. Her går hovedvejen mellem Kabul og

Kandahar (1997).

19.Udsigt ud over landsby ved Ghazni. Læg mærke til at husene (qala’erne) er

omgivet af høje mure (1997).

20.Landsbyliv. Mændene slapper af i læ ved en solbeskinnet mur og underholder sig

med snak og fuglefløjt (Ghazni 1996).

21.Hus ved hovedvejen mellem den pakistanske grænse og Jalalabad (1996).

22.En typisk større ‘qala’ (landejendom) i Bamian, Centralafghanistan. Qalaen er

bygget som et lille fort med høje mure og hjørnetårne. Når qalaen bygges, er der

normalt en åben plads i midten. I takt med at familien udvides, bygges der ekstra

rum inden for qalaens mure. Denne qala er opdelt i to adskilte halvdele med fælles

indgang og med fælles gæsterum i det firkantede tårn i midten. Gæsterne kan

ledes til deres afdeling uden at krænke familiernes privatliv (1975).

23.Det er ganske normalt at hver familie råder over et skydevåben. Den sovjetiske

kalashnikov repræsenterer mandeverdenen, mens den fornemt broderede pude er

et resultat af kvindernes færdigheder.

24.Symaskiner var tidligere et ret udbredt statussymbol blandt landbokvinder. Mange

piger fik af forældrene en symaskine med i medgift. Det var et betydeligt plus i

svigerfamiliens øjne. I dag er symaskinerne mere almindelige, så kvinderne har

lidt lettere ved selv at sy familiens tøj (1975).

25.Mor med børn i en sommerlejr af omvandrende småhandelsfolk. Kvinderne blandt

disse folk forestår normalt udelukkende de huslige aktiviteter, mens mændene



driver deres småhandelsvirksomhed fra en bylt på ryggen. Billedet er fra 1975. I

dag er meget af småhandelen blevet udkonkurreret af importerede plasticvarer.

Når man blot kan købe en ny blikgryde, er der ingen brug for folk, der kan samle

potteskår.

26.Det er altid kvindens opgave at stå for madlavningen i familien. Her er en ung pige

i gang med at forme dejen.

27.I den runde ovn i baggrunden af billedet bages brødene (1979).

28.Efter at risen er afskallet må kvinderne ved hjælp af en sigtebakke rense den

omhyggeligt for avner, småsten og andre urenheder, inden den kan koges til

afghanernes nationalspise, pilaw. (1975).

29.Spinding og vævning af uld hører til kvindernes traditionelle arbejde. Kvinden her

væver en æsel-saddeltaske af uld fra familiens egne får (1979).

30.Mens kvinderne varetager det meste arbejde i hjemmet, er det kun mænd, der

arbejder offentligt. Her ses en skomager i bazaren i Ghazni (1996).

31.På grund af de restriktioner, der er pålagt kvindernes bevægelsesfrihed, er det

ofte mændene, der forestår familiens daglige indkøb af fødevarer m.v. (1975).

32.Handelen med klæder, syartikler og bijouteri varetages også af mændene (1975).

33.I bazaren er der mange muligheder for at få sig et hurtigt varmt måltid. Ofte er det

lynstegt kalve-eller lammekød. Her ser vi en ‘grill’ i Ghazni (1996).

34.Eventuelt kan kebaben spises med hjemmelavet tilbehør (Ghazni 1996).

35.Typisk købmandsbutik. Her er et udvalg af trykkogere (til ris), flåede tomater og

koste - enten de traditionelle i forgrunden - eller de mere moderne i baggrunden.

Når butikken lukker, pakkes varerne hurtigt sammen og ‘garageporten’ klappes

ned og låses med en hængelås (Ghazni -1997).

36.Unge mænd ‘hænger ud’. Motorcyklen er fremstillet i Sovjetunionen (Ghazni

1997).

37.Smed i arbejde. Flere steder i Afghanistan forsøger man at genanvende stålet fra

gamle kampvogne og afskudte projektiler (Ghazni 1997).

38.Børnene får smurt kohl på øjnene, fordi det anses som en beskyttelse mod onde

øjne, og fordi det menes at beskytte mod øjensygdomme. Onde øjne er

forestillingen om, at andres misundelse kan skade dét, misundelsen er rettet mod.

Misundelsen behøver ikke at være bevidst for at kunne volde skade. For at

beskytte sig mod at få kastet onde øjne på sig, kan man smøre kohl om øjnene,

bære amuletter med koran-inskriptioner eller forsøge at forvirre det skadevoldende

blik ved at hænge kulørte bånd om halsen på sine bedste husdyr. (Ghazni 1997)

39.Turbaner og lange skæg er karakteristiske for taliban-militsen. Dette udseende

har traditionelt været kendetegnende for den pashtunske landbefolkning. Talibans

gøren brug af netop denne måde at klæde sig på afspejler derfor militsens nære

tilknytning til den pashtunske levevis. Pashtunerne taler pashtu og er sunni-

muslimer (Peshawar 1998)

40. ( – eksisterer ikke - )



41.Pakohlen (uldhatten) bruges fortrinsvis blandt tadjikkerne. Under kampen mod

Sovjetunionen blev hatten et symbol på frihedskampen. I dag (2000) associeres

pakohlen med den tadjikkiske kommandør, Massoud, der altid bærer pakohl. Den

mandlige hovedbeklædning bærer dog ikke alene disse etniske og politiske

konnotationer. Blandt de afghanske ingeniører og teknikere, der arbejder i

nødhjælpsorganisationerne, er pakohlen også den foretrukne hovedbeklædning,

da den associeres med et højere uddannelsesniveau. Man skal dog være varsom

med at fremstille tingene alt for firkantet, da mange afghanske mænd skifter

mellem pakohl og turbanen. Tadjikkerne er sunni-muslimer og taler persisk.

42.Den tredjestørste etniske gruppe (efter pashtunere og tadjikker) udgøres af

hazaraerne. Hvor både pashtuner og tadjikker er sunni-muslimer, så bekender

hazaraerne sig til shia-islam. Foruden deres trosretning adskiller hazaraerne sig

ved deres mongolske ansigtstræk. Hazaraerne er altid blevet ringeagtet af

pashtuner og tadjikker, og de har traditionelt ernæret sig som daglejere, hvilket

også gør sig gældende for de to unge mænd, som her på fotografiet i Ghazni

bazar i 1996. Hazaraerne bor primært i det bjergrige centrale Afghanistan.

Hazaraerne taler persisk.

43.De mongolske ansigtstræk finder vi dog ikke alene hos hazaraerne. Her er en ung

usbekisk mand - i færd med at farve uld til tæppevævning. Usbekerne adskiller sig

fra hazaraerne ved at bekende sig til sunni-islam. Usbekerne lever primært i de

nordlige områder, der grænser op mod Usbekistan. Usbekerne taler usbekisk

(Peshawar 1998).

44.Nomaderne er ikke en selvstændig etnisk gruppe. Betegnelsen dækker over en

levevis, selv om man i overvejende grad oplever, at det er pashtunere, der lever

som nomader. Nomadernes levevis består i at følge årstidernes skiften og flytte

langs de samme ruter år efter år. Om foråret flytter man mod sommerlejrene i

bjergegnene, og om efteråret vandrer man mod de varmere dalegne. Bemærk tre

amuletter i en snor om barnets hals samt påsyede sølvmønter og skaller på

barnets hovedtøj. De tjener allesammen det formål at beskytte barnet mod onde

øjne, ånder og andet uvæsen (1976).

45.Kvindelige nomader danser til et bryllup i deres traditionelle klædedragter (1975).

46.Sommerlejr for Østafghanske pashtun-nomader. Fotografiet er taget i det centrale

højland nær Bamian i 1975. På trods af krigene fortsætter mange nomadegrupper

stadig deres traditionelle levevis. Enkelte steder har deres ruter dog måtte lægges

om på grund af minefarer.

47.Her ser vi en vinterlejr for pashtun-nomader i Laghman-provinsen i 1975. Boligen

er det sorte gedehårstelt.



Landsbybilleder, vinter

(Billederne er fra landsbyen, Deh Hamza, der ligger ca. 10 km. nordvest for Ghazni.

Filmen i samlingen er optaget i samme landsby.)

1. Hovedvejen mellem Kabul og Ghazni kort før solnedgang.

2. Landevej lidt uden for Ghazni. Flagene i forgrunden markerer gravsteder.

3. Det er god skik og brug at give andre rejsende et lift! (mellem Kabul og Ghazni)

4. Snefaldet om vinteren har stor betydning for det kommende års høstudbytte.

Her marker udenfor landsbyen Deh Hamza ved Ghazni.

5. Transport foregår som hovedregel med håndkraft – her transporteres brændstof.

6. Sneboldskamp!

7. De større drenge har ryddet et areal i udkanten af landbyen og spiller volleyball.

8. Officielt er drageflyvning forbudt i Afghanistan, da legen fratager de unges

opmærksomhed fra religiøse studier. De fleste steder ser man dog gennem

fingrene med denne form for underholdning.

9. Koncentrationen er stor, når der spilles mølle med cigaretskodder og småsten.

10.De unge mænd fordriver vintertiden med at gå på jagt. Man jager fortrinsvis fugle

(eksempelvis ænder) og kaniner. Men man går dog heller ikke af vejen for en

eventuel ulv. I området omkring Ghazni går der endvidere rygter om en mand,

som skulle have skudt en sneleopard.

Det er dog sjældent, at jagtlykken står de unge bi.

11.Et typisk lerklinet hus i landsbyen, Deh Hamza, der ligger 10 kilometer fra Ghazni.

Ofte oplever man at flere familier beslægtet gennem fædrene bor sammen i

husene.

12.En vandkanal løber gennem landsbyen. Herfra dirigerer landsbyboerne vandet ud

på deres marker.

13.På bakkedragene, der ligger mellem landsbyen og bjergene, løber vandkanalerne

under jorden. For at holde kanalerne rene er det nødvendigt at kravle ned i

kanalerne og fjerne mudder fra sammenstyrtninger.

Arbejdet ledes af en omrejsende specialist, der rejser fra landsby til landsby. Til at

hjælpe sig har specialisten nogle unge mænd fra landsbyen. Arbejdssjakket

aflønnes i forhold til, hvor mange meter kanal, de har renset.

14.Lønnen afhænger af jordlagenes karakter. Da der er større risiko for

sammenstyrtninger i sand, giver dette arbejde den største løn. Lønnen for at

arbejde i stenlag tilsvarer naturligvis dets besværlige karakter.

15.Det mudder, som fjernes nede i kanalen, fyldes i spande (lavet af brugte bildæk)

og hejses op til jordoverfladen, hvor de tømmes.

16.Når arbejdet foregår udendørs, er det nødvendigt med termokande for at holde

den vigtige te varm.

17.Det er typisk et børnearbejde at holde styr på husdyrene. Her går det ud over

kalkunflokken.



18.Mændene samles udenfor den lokale købmand. Om vinteren er det kun rensning

af vandkanalerne, som kræver arbejde. Så der er derfor god tid til en snak.

19.Et kig ind i købmandsforretningen i Deh Hamza.

20.Der er et typisk kvindearbejde at vaske tøj. Her ser vi nogle af landsbyens piger

vaske tøjet i en af de vandkanaler, som løber gennem landsbyen.

21.Der findes ingen plejehjem i Afghanistan, så familierne tager sig af dem, som ikke

kan klare sig selv. Her er det ’landsbytossen’ i Deh Hamza.

22.Ligesom andre håndværk foretages hårklipning som hovedregel ved at

omrejsende specialister besøger landsbyerne.

23.Næsten al socialt samvær foregår over en kop te med masser af sukker. Teen

ledsages næsten altid af tobak – enten i form af snus eller som cigaretter.

24. Typisk diskuteres lokale forhold, men den politiske situation i landet får dog også

gerne et par ord med på vejen.



Flygtningeliv i Pakistan

(hvor andet ikke er angivet er fotografierne taget omkring Peshawar i 1996-1998)

Serien er omfattende, men den kan eventuelt deles op i mindre enheder.

Billederne 20-26 fortæller en lille historie om Ahmadullah, der er afghansk flygtning

og bor i Nasir Bagh lejren.

Billederne 27-33 viser en bryllupsmiddag i lejren.

Billederne 34-48 handler om skolegang i flygtningelejren.

Billederne 83-89 er om et lille bageri i Peshawar.

Billederne 90-95 handler om drenge, der arbejder med tæppefremstilling.

Billederne 96-103 fortæller om flygtninge, der arbejder med at få nye tæpper til at se

ældre ud.

Billederne 104-124 fokuserer på hjælpearbejde og beretter om den danske

hjælpeorganisation DACAAR (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees).

Der skulle således være mulighed for at springe lidt i serien - God fornøjelse!

1. Udsigt over flygtningelejren Nasir Bagh nær Peshawar i Pakistan.

2. I lejren bor omkring 60.000 mennesker.

3. Flygtningelejren blev oprettet i begyndelsen af 1980’erne, da de første afghanere

begyndte at flygte fra den sovjetiske invasionsstyrke.

4. Der kommer stadig nye flygtninge til lejrene i Pakistan. Her har en far og søn lige

fået bygget et enkelt rum til hele familien.

5. For de nye flygtninge er livet ofte hårdt, og man lever på et absolut

eksistensminimum.

6. ---

7. Badende børn udenfor lejren.

8. ---

9. Selv om legetøjet er primitivt, kan man godt ha’ det sjovt.

10.Husene ligger tæt op af hinanden, når man skal bo mange på et lille område.

11.I flygtningelejrene er der elektricitet (hvilket der ikke er på landet i Afghanistan).

Derfor ser man også pakistansk TV. De afghanske flygtningebørn er blevet

inspireret af den pakistanske nationalsport, cricket.

12. ---

13. ---

14. ---

15.Døden er altid nærværende i flygtningelejren. Her leger børnene lige ved siden af

en af de mange gravpladser, der ligger lige rundt om lejren.

16.I flygtningelejren er der en selvstændig bazar, med en række forretninger. Her

kigger vi ind hos skrædderen.



17.Enkelte flygtninge tjener penge ved at fremstille lersten, som de kan sælge til de

nye flygtninge, der har råd til at bygge hus.

18.Lerstenene stilles til soltørring.

19.Her afvejes brændsel, der bl.a. anvendes til madlavning.

20.(Billede 20-26 er om Ahmadullah) Ahmadullah er computeroperatør hos den

danske organisation, DACAAR. Her sidder Ahamadullah og skriver noter i sit hjem

i flygtningelejren. Ahmadullahs famile var blandt de første flygtninge, der bosatte

sig i Pakistan.

21.Inden middagsbønnen vasker Ahmadullah hænder og fødder.

22.Her er vi på gårdspladsen (hujra’en) i Ahmadullahs families hjem. Ahmadullah bor

sammen med tre farbrødre og en lang række fætre og brødre, samt deres koner

og børn i det samme boligkompleks.

23.Ahmadullahs fætter kommer med vaskefadet inden middagsmåltidet.

24.Her ser vi to senge i den såkaldte ‘hujra’, som er betegnelsen for gæsterummet.

Her sover gæster og familiens ugifte unge mænd. Familiens kvinder må ikke vise

sig i dette område af hjemmet, når der er gæster. På samme måde må gæsterne

ikke bevæge sig i andre områder af familiekomplekset.

25.Samme gård (hujraen) set om aftenen.

26.Ahmadullah på arbejde i kontoret hos DACAAR.

27.Så er der gjort klar til bryllupsfest i flygtningelejren. (Billede 27-33)

28.Gæsterne begynder at indfinde sig.

29.Mændene hilser på hinanden ved at give knus.

30.Man spiser med højre hånd af de fælles fade.

31.Jo mere betydningsfuld man er, jo længere sidder man fra indgangen. De ældre

mænd bærer turban og sidder inde i selve gæsterummet.

32.---

33.Selv om det er en god fest, kan man jo godt blive træt!

34.(Billede 34-48 handler om skolegang i flygtningelejren). Udkanten af Nasir Bagh

flygtningelejren. Her bor de nyankomne flygtninge i telte.

35.a) Lille pige i en skole i udkanten af flygtningelejren. Her tillader man også piger at

gå i skole, hvilket er forbudt af taliban-militsen i Afghanistan.

35.b) Skoledreng i 'turtles-trøje'.

36.Skolelæreren i skolegården.

37.Generte piger i skolegården.

38.Klasseværelset

39.Oplysningsplakat ved indgangen til skolen. Plakaten oplyser, at det ikke er godt at

dyrke opium, fordi opium kan ødelægge livet for andre mennesker.

40.Skolegårdens rutschebane.

41.----

42.Her er vi i en anden skole i den ældre del af flygtningelejren. Denne skole er kun

for drenge. Skolen er finansieret af en schweizisk hjælpeorganisation.



43.Her har vi skolegården.

44.Plakaten advarer mod miner. Der ligger mange miner i Afghanistan.

45.En elev læser højt for klassen.

46.---

47.Interesserede elever ved at det er vigtigt at lytte til læreren. Det gælder både i

Danmark og i en flygtningelejr i Pakistan.

48.Man tager fodtøjet af inden man går ind i klassen.

49.I udkanten af den pakistanske by, Peshawar, finder man et marked, der næsten

udelukkende er forbeholdt afghanske flygtninge.

50.---

51.---

52.---

53.(høns).

54.Det er fortrinsvis mænd, der handler i bazaren. Det er helt umuligt, at kvinder kan

drive selvstændig forretning. Men i enkelte tilfælde kan flere kvinder godt købe ind

sammen.

55.Børnene sælger forfriskninger, cigaretter, plasticposer eller pudser sko.

56.Her sælges friskpresset saft fra sukkerrør.

57.Kunne det friste med en kreaturklov?

58.Eller hvad med friskslagtet høne?

59.I bazaren er der også rig lejlighed for lidt spidsstegt lammekød.

60.Kvinderne syer selv familiens tøj, men det er mændene, der sælger og køber

tekstilerne.

61.Skosælger, der har specialiseret sig i handel med genbrugssko fra Vesten.

62.Ostehandler.

63.Fugle værdsættes for deres kvidren. Derfor er der også et marked for salg af

fuglebure.

64.Vi er igen i afdelingen for slagtervarer. Her hænger et friskslagtet fedthalefår.

65. På grund af den omskiftelige politiske situation i Afghanistan skifter

valutakurserne ofte fra dag til dag. Der er derfor et marked for at veksle mellem

pakistanske rupees og afghanske afghani.

66.I et område af bazaren ligger markedet for vestligt genbrugstøj.

67.Man finder naturligvis også rigtige restauranter i bazaren. Forhænget i

baggrunden adskiller mandeafdelingen fra familieafdelingen. Bag forhænget kan

man således spise uforstyrret med sin kone. Kvinder må ellers ikke spise i samme

rum som mænd.

68.Restauranten tilbyder forskellige risretter og lamme- eller oksekød. Af drikkevarer

tilbydes vand eller cola.

69.Det er vigtigt for mænd at demonstrere styrke i den afghanske og den pakistanske

kultur. En stærk handlekraftig mand kan beskytte sin familie og derved opretholde

familiens ære og anseelse.



70.Reklame for tandlægen.

71.Her er der mulighed for at få taget røntgenbilleder.

72.De to mørkklædte mænd midt i billedet er sandsynligvis afghanske

talibansoldater. Den afghanske milits forsøger at påvirke livet blandt de afghanske

flygtninge i Pakistan med deres meget fundamentalistiske opfattelse af islam.

73.På vejen mod den afghanske grænse møder vi endnu en bazar. ‘Kar Khrano-

bazaren’ har specialiseret sig i handel med smuglervarer. Området mellem

Peshawar og den afghanske grænse er et såkaldt stammeområde, hvor den

pakistanske lovgivning kun gælder i meget begrænset omfang.

74.---

75.De handlende beskyttes af bevæbnede vagter.

76.Det er muligt at købe meget avanceret elektronik i smuglerbazaren. Varerne

sendes officielt til salg i Afghanistan. Når varerne kommer fra eksempelvis Japan,

indskibes de i Karachi i Pakistan og køres derefter ind i Afghanistan. Efter at være

blevet kørt gennem hele det sydøstlige Afghanistan køres de igen over grænsen til

Pakistan ved Peshawar. Her kan de så sælges uden pakistansk told og afgift.

77.---

78.Transporten gennem Afghanistan foregår som oftest med lastbil. Men i mangel af

bedre kan man jo også forsøge at tjene lidt penge ved at smugle et par cykler over

grænsen.

79.Transportsektoren i Peshawar er næsten totalt domineret af de afghanske

flygtninge. Den unge mand, der står i døråbningen foran, opfordrer folk til at tage

med ved at råbe og banke på bussen. Manden i bagenden hjælper folk op i

bussen og tager i mod betalingen.

80.Både busser og lastbiler er altid flot udsmykkede.

81.Den trehjulede ‘rickshaw’ er en taxi med plads til en enkelt eller maksimalt to

passagerer.

82.De afghanske flygtninge i Pakistan holder - ligesom pakistanerne - meget af

indiske film. Man kunne således sagtens forestille sig, at billedet forestiller en

indisk filmhelt.

83.(Billederne 83 - 89, handler om et lille bageri). Vi kigger nu inden for i et lille bageri

i Kar Khrano-(smugler)-bazaren. Bageriet laver blandt andet de friske brød, som

serveres overalt på restauranterne i bazaren. De afghanske flygtninge, der

arbejder i bageriet, er alle tadjikker. Hver dag producerer de 15 ansatte ca. 2500

brød. Lønnen afhænger af den jobfunktion, man har. Først skal dejen dog laves af

mel og vand.

84.Dernæst deles dejen op i passende portioner.

85.---

86.Så formes dejen. Det karakteristiske prikkemønster laver man med fingrene.

87.Når brødet er forme, lægges det op på en våd aflang pude, der er lavet af hårdt

presset strå.



88.Ved hjælp af denne pude kan brødet klaskes op på indervæggen af gasovnen.

89.Når brødet er færdigbagt, tages det op af ovnen med en metalstang.

90.(Billederne 90-95 handler om en drengs arbejde på en tæppefabrik) Børnearbejde

er forbudt af FN’s konvention om børns rettigheder. I Pakistan og andre u-lande er

der dog talrige eksempler på, at børn sættes til forfærdeligt tvangsarbejde.

Billedserien viser, hvordan afghanske flygtningebørn arbejder med at producere

tæpper. Vi oplevede ikke, at drengene blev udsat for tvang eller nogen form for

mishandling på denne fabrik. De fleste af drengene var blevet sat til at arbejde på

fabrikken for at kunne hjælpe til med at forsørge familien. Drengene var således i

en slags mesterlære og deres yderst beskedne løn afhang af, hvor langt henne de

var i deres læreproces. Drengene på tæppefabrikken var alle tadjikker, og de gav

alle udtryk for, at arbejdet var meget hårdt, og at de meget hellere ville gå i skole.

91.---

92.---

93.Pause!

94.Efter en kort rygepause er det igen tid til at arbejde.

95.---

96.(Billederne 96 - 103 handler om arbejdet på et ‘tæppevaskeri’. Der er et stort

marked for tæpper i Pakistan. Tæpperne er især efterspurgte af vesterlandske

hjælpearbejdere og af den pakistanske overklasse. Men der eksporteres

naturligvis også mange tæpper til udlandet. De ældste tæpper er de mest

efterspurgte, og er derfor også de dyreste. På billederne kan man se, hvordan en

gruppe afghanske flygtninge har specialiseret sig i at få nye tæpper til at se ældre

ud. Flygtningenes mongolske ansigtstræk viser, at de er uzbekere fra det nordlige

Afghanistan).

97.---

98.---

99. (- eksisterer ikke-)

100.Foruden arbejdet med tæpperne, har flygtningene også specialiseret sig i at

farve uld.

101.---

102. Den farvede uld hænger til tørre.

103....

104.(Billederne 104 - 124 handler om den danske hjælpeorganisation, DACAAR

(Danish Committee for Aid to Afghan Refugees)). Lige siden den sovjetiske

invasion af Afghanistan har den pakistanske by Peshawar været udgangspunkt for

modstandskampen og nødhjælpen til de afghanske flygtninge og frihedskæmpere.

I dag er byen stadig centrum for hjælpearbejdet i Afghanistan. Der findes en lang

række organisationer, som udfører hjælpearbejde.

105.Her er vi udenfor et FN-kontor, der arbejder for bedre vilkår for mineskadede

afghanere.



106.De fleste organisationer er primært finansieret af de lande, de kommer fra. Her

ser vi indgangen til hjælpeorganisationen ‘Røde Halvmåne’ fra Saudi-Arabien.

107.Her ser vi porten til sycentret, der drives af den danske hjælpeorganisation,

DACAAR. Idéen med sycentret er, at afghanske flygtningekvinder kan tjene penge

ved at sælge deres meget fornemme traditionelle broderier. De fleste kvinder syer

i deres hjem, men enkelte sidder også og udfører deres håndarbejde i huset bag

porten. Der er vedlagt eksempler på flygtningekvindernes broderier i samlingen.

108.Her ser vi indgangen til DACAAR’s kontor i Peshawar. Man har altid en portner

til at kontrollere, at det kun er ansatte, der bevæger sig ind på kontorerne. Det er

næsten udelukkende afghanske flygtninge, der er beskæftiget i den danske

organisation. Og næsten alle ansatte er naturligvis mænd.

109.Her ser vi Dad Mohammed, der er chefsekretær. Arbejdet planlægges naturligvis

på computeren.

110.Et hurtigt kig ind på lønkontoret.

111.Her er afghanske ingeniører i landmålings-enheden i gang med at studere et kort

over et projektområde i Afghanistan.

112.Fazl Ahmad er portner ved sycentret. Hans dag starter med skolegang fra kl. 8-

13. Dernæst gør han rent i sycentret fra kl.14-16. Så følger et engelsk kursus fra

kl. 16-18. Derefter er der igen rengøring på sycentret fra kl. 19-23. Fazl bor på sit

eget værelse på sycentret. Fazl Ahmads forældre bor inde i Afghanistan, og de er

begge analfabeter. Som løn får Fazl kost, logi og skolepenge. Fazl’s største drøm

er at blive uddannet til læge i USA, for så at komme tilbage og hjælpe til med at

genopbygge sit fædreland.

113.DACAAR har specialiseret sig i at bygge brønde og sørge for vandforsyning i

Afghanistan. Her støbes brøndelementer på en fabrik i Peshawar.

114.---

115.Færdige pumpehoveder til brøndene.

116.Brøndringe bliver læsset af en lastbil udenfor Kandahar i Sydafghanistan.

117.DACAAR har stået for størstedelen af vandforsyningen i de afgahnske

flygtningeljre i Pakistan. Denne brønd er fotograferet i Nasir Bagh lejren ved

Peshawar.

118.---

119.---

120.DACAAR arbejder dog også med andre aktiviteter end vandforsyning. På billedet

forsøger en DACAAR-ingeniør at forcere indgangen til et landbrugsprojekt, der har

til hensigt at effektivisere dyrkningsmetoder (Ghazni 1997).

121.DACAAR ingeniører inspicerer en brønd (Kandahar 1997).

122.En ingeniør demonstrerer, hvor let det er at montere pumpen (Kandahar 1997).

De lokale skal selv sørge for det fysisk krævende gravearbejde, inden DACAAR

leverer brøndelementer og pumpesystemet.

123.DACAAR-ingeniører under et internt seminar i staff-huset i Kandahar (1997).



124. Et måltid i staff-huset i Ghazni. Retten består af sammenkogte ris serveret med

tørret mælk/ost og brød. ‘Kuruth’, som retten hedder, anses ikke for at være et

festmåltid. Ingeniøren, der leder staff-huset - sidder længst fra døren, hvorfra

fotografiet er taget. I forgrunden med ryggen til (nærmest døren) sidder den unge

kok/hushjælp. Det er ham, der har den laveste sociale position i gruppen. Det er

hans opgave at sørge for at hente mere brød, sørge for håndvask før og efter

måltidet, samt at sørge for at hente den uundværlige te efter måltidet (1997).

afghanistan b - unesco...

Documents