AfgrødeNytNR. 8 - 10. maj 2017

INDHOLD Aktuelt i markenPropulse - nyt svampemiddel i kornBekæmpelse af rodukrudt i korn Sortsvalg af vinterrapsVigtige datoer

Vejrudsigten lover en del dage med nedbør over 1 mm i den kommende uge. Da vinterhveden de fleste steder er i mindst st. 32 (to knæ), betyder det, at det mange steder er tid til en sprøjtning mod septoria. I de mindst modtagelige sorter Sheriff og Creator starter optællingen af regnvejrsdøgn først fra st. 37, men i de øvrige hvedesorter udløser 4 regnvejrsdøgn fra st. 32 en septoria-sprøjtning.

I vinterhvedemarker, der nu er i st. 32-33 betyder det, at der sandsynligvis skal lægges en ekstra svampesprøjtning ind. Dvs. én efter de 4 regnvejrs døgn, én når fane-

bladet er fuldtudviklet og en sidste 2-3 uger senere. De marker, der er længst fremme, vil efter de 4 regn-vejrsdøgn være omkring st. 37 (fane-blad på vej frem) og det betyder, at marken kun skal svampesprøjtes to gange.

Hvor der er behov for en septoria-sprøjtning i st. 32-33, så anbefaler vi f.eks. Prosaro eller Proline + Orius. Skal septoriasprøjtningen foretages i st. 37 eller senere, så er det en mulighed at anvende det ny svam-pemiddel Propulse. Se nærmere om Propulse i dette nummer af Afgrøde-Nyt.

Vi har endnu kun fundet be-grænsede angreb af hvedens bladplet (DTR). Hold øje med den i risikomarker dvs. upløjede marker med hvede efter hvede. Når det bliver varmere i vejret, så kan smittespredningen af DTR gå rigtig stærkt.

I Substance og Benchmark skal du holde godt øje med gulrust. Gulrust starter typisk i reder altså små om-råder i marken og kan derfor være svær at få øje på. De to sorter bør dækkes ind med et egnet svam-pemiddel, hvis det ikke allerede er sket.

Aktuelt i marken

2

I vinterrug finder vi lidt meldug og brunrust i en del marker, mens skoldplet er udbredt i alle sorter bortset fra Livado. Vi anbefaler løsninger med Proline og Orius eller et af de midler med aktivstoffer fra begge midler (Prosaro, Proline Xpert og Folicur Xpert), da Proline har god effekt mod skoldplet og Orius mod meldug og brunrust.

Vinterbyggen er mange steder på vej til at skride. Den afsluttende svampesprøjtning bør køres nu, når fanebladet er fuldt udviklet. Vi finder meget bygrust i mange marker og en del skoldplet specielt i Frigg og KWS Kosmos, samt lidt meldug i nogle marker. Er vinterbyggen allerede sprøjtet en gang bør den afsluttende svampesprøjtning først køres 10-14 dage efter den første.

Har du rodukrudt som f.eks. ager-tidsler, der skal bekæmpes i vintersæd, så skal det gøres inden kornet er i begyndende skridning. Det betyder, at det allerede er for sent i de tidligste vinterrug og vinter-byg marker.

Det er mange steder godt tørt, og på de lettere jorde bør du være forsigtig med vækstregulering. Den øgede mængde kvælstof, der i år tildeles mange steder i vin-tersæden, giver ikke anledning til at vækstregulere mere. Det er tidlig tildeling af store mængder kvælstof, der giver et blødt strå. Er kvælstof-fet tildelt ad 2-3 gange og kun en moderat mængde til en start, er der ikke større behov for vækstregule-ring end tidligere. Det kølige vejr har sandsynligvis også medført kortere strå. Efter st. 39 (faneblad fuldt ud-viklet) og frem til st. 49 (første stak synlig) kan Terpal og Cerone even-tuelt anvendes i vinterbyg og –rug.

Skulpesnudebillerne skal bekæmpes i vinterrapsen, hvis der er mere end 1-2 pr. plante. En sprøjtning mod dem holder kun 3-5 dage og har ingen forebyggende effekt. Det betyder, at hvis der ikke findes skulpesnudebiller over skadetærsklen, så skal der ikke blandes skadedyrsmiddel i ved en eventuel svampesprøjtning. Det har ingen effekt på de skulpesnude-biller, der eventuelt måtte flyve ind i marken senere.

Hvis du endnu ikke har svampesprøjtet vinterrapsen, så er det på høje tid. Husk at det på nuværende tidspunkt er ulovligt at blande Matrigon i til bekæmpelse af kamiller. Bier, der trækker på raps, bærer sprøjtemidlet med hjem, og der er desværre fundet Clopyralid, som er aktivstoffet i Matrigon, i 47 ud af 55 honningprøver fra 2016. Så lad være med at sprøjte efter fristen. Er der kamiller i marken kan de eventuelt visnes ned med glyphosat før høst, hvis du vurderer, at der er så mange, at de giver høstbesvær.

Har du pesticider på lager med gamle faresymboler, altså de orange? Du kan have haft dem stående længe eller købt dem på tilbud en gang i år. De er stadig til-ladt at lagerføre og anvende, men det er kun, hvis det er ejeren, der udsprøjter dem efter 1. juni 2017. Det er ikke tilladt, at en medarbejder udsprøjter dem, efter denne dato.

Skoldplet i vinterbyg

3

Propulse - nyt svampemiddel i korn

Propulse er nu kommet på marke-det og kan med fordel anvendes som resistensbryder mod septoria.

Propulse er et nyt middel rettet mod septoria i hvede, med en rigtig god sideeffekt på DTR, god effekt på meldug og moderate rustangreb.

I meget rustmodtagelige sorter som f.eks. Substance og Benchmark an-befales det at tilsætte til 0,15 l Orius

eller 0,15 l Comet Pro pr. ha. Midlet består af to aktivstoffer med forskel-lige virkemekanismer, der supplerer hinanden godt: triazolet prothioco-nazol (fra Proline) og det nye SDHI-aktivstof fluopyram. Netop fordi der indgår et nyt aktivstof i Propulse, er den med til at modvirke resistens.

Da effekten af Propulse er på niveau med f.eks. Viverda og Bell/Proline, er det et middel som frem-

adrettet bør tænkes ind i den delte aksbeskyttelse. Har man indkøbt midler til denne sæson, kan man trygt fortsætte den planlagte strategi og vente med at bruge Propulse til sæson 2018. Doseringen af Pro-pulse bør ligge på samme niveau som Bell 0,3 – 0,5 l pr. ha.

Propulse har en forventet pris på 420 – 450 kr pr. l.

4

Bekæmpelse af rodukrudt i korn

Den bedste effekt mod tidsler, pad-derokker og andet rodukrudt får du ved at sprøjte, når de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så der ikke er mange små nye skud på vej. Sprøjt hellere lidt for sent end for tidligt, men inden kornet er i begyn-dende skridning, hvis rodukrudtet skal bekæmpes med MCPA. Tidsler er følsomme, når de har fået 4-7 blade, dvs. når tidslerne er 15-25 cm.

Både vår- og vintersædMCPA-midler (f.eks. Metaxon, eller U 46 N) har god effekt mod agertid-sel, agerpadderok, svinemælk og gråbynke. Tilsætning af ammonium-sulfat øger effekten mod agerpad-derok. Tilsætning af ammonium-sulfat forbedrer sandsynligvis også effekten mod agertidsel ved lav luft-fugtighed. Vær opmærksom på at få

behandlet med MCPA senest i kor-nets st. 39 (faneblad fuldt udviklet). Dels er dette sprøjtefristen, og desuden er der risiko for skade på kernesætningen ved senere anven-delse. En god temperatur vil sikre optimale virkningsforhold for MCPA. Der bør være omkring 14 dages af-stand mellem ukrudtssprøjtning med ‘minimiddel’ og MCPA, så tidslerne er kommet i god vækst.

Den maksimale dosis for MCPA-midler er 1 l pr. ha.

VårsædI vårsæd er der mulighed for at anvende Mustang forte, der har god effekt mod agertidsel, gråbynke og agersvinemælk. Mustang forte an-gives også at have god effekt mod agerpadderok samt mod spildkar-tofler. Vær opmærksom på restrik-

tionerne for følgende afgrøde og anvendelse af halm. Midlet må ikke anvendes efter st. 32 (to knæ).

SprøjteteknikVed bekæmpelse i korn er det nødvendigt med en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning og lav kørehastighed. Anvend mindst 200 l vand pr. ha. Lavdriftsdyser, refleksdyser og kompaktluftinjektionsdyser 025 eller 03 er velegnede. Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede sprøjter giver ved korrekt indstilling en god afsætning på rodukrudt ved lavere vandmængde.

5

Aktuelle løsninger uge 19 - 2017

6

7

8

9

Sortsvalg af vinterraps

Nogle firmaer er allerede startet med at sælge/reservere udsæd af vinterraps til 2017/18.

Vi anbefaler, at du giver dig tid til at kigge på de markedsførte sorter, der er vist i nedenstående tabel, godt igennem, inden du træffer dit valg.

Vælg en vinterrapssort, der:

• Har givet et højt og stabilt ud-bytte i mindst 2 år

• Har en passende højde ved høst

• Har en god modstandsevne mod svampesygdomme

• Passer til det forventede såtids-punkt

Hybridsorterne har ikke givet højere udbytte end de bedste linjesorter, men er der ikke optimale spirings-

og vækstbetingelser, har hybridsor-terne haft en lidt bedre kompensa-tionsevne.

Den målte plantehøjde har i 2016 varieret fra 141 til 166 cm, og er der ringe frihøjde på traktor og sprøjte, bør man foretrække en lidt kortere sort. En lidt kortere sort har ofte også en lavere tendens til lejesæd og er nemmere at høste.

Der er forskelle på sorternes vækst i efteråret. Ved forventet tidlig såning vælges sorter med langsom/mode-rat vækst i efteråret, og ved sen såning vælges sorter med kraftig vækst.

I 2016 har vi set angreb af kålbrok i nogle marker. Kålbrok fremmes af hyppig rapsdyrkning, mange spildplanter af raps i de rapsfrie år

eller meget korsblomstret ukrudt. Opformeringen af smitten kan be-grænses, hvis man holder 5 rapsfrie år mellem hver rapsafgrøde, og evt. undgår korsblomstrede arter som efterafgrøde. Der er således i 2017 også fundet kålbrok på nogle enkelte planter af olieræddike, der ellers burde være resistent mod kålbrok.

Der findes kålbrokresistente/-tole-rante sorter af vinterraps, men de giver ofte et lidt lavere udbytte end de bedste øvrige sorter. Dyrkning af kålbrokresistente sorter vil fremme smitteracer, der kan overvinde resistensen, og anvendelsen bør derfor begrænses. De kan evt. an-vendes, hvis man af logistikmæs-sige årsager vil samle marker, hvor en del af marken ikke kan overholde de 5 rapsfrie år.

10

Udbudte vinterrapssorter 2017/2018

Sort

Udbytte FHT.

Plantehøjde14 dg efter afbl. 2016

Lejesædv. høst (0-10)***2016

LysBladplet (1-9)****

Såtid

Specielresistens

Firma

2014-2016 2016Blanding 100 100 151 0,5 Butterfly* 113 145 0,4 Tidlig DLF/EwersDK Exclaim

106** 112 161 0,5 Middel DLG

Dariot 110 163 0,6 Middel/sen DAArchitect 110 161 0,6 Middel Rapsrødsot DLFDK Explicit 103 109 166 0,6 6 Tidlig DLGAlabama 102** 109 160 0,7 Sen DLFDK Exalte 107 107 157 0,7 8 Middel/Sen DADK Exception

105** 107 157 0,4 6 Tidlig/middel

DLG

DK Exentiel

105** 107 156 0,7 6 Middel/sen DLG

Wembley 105 106 156 0,6 6 Middel/Sen DLFHasting 104** 106 153 0,5 7 EwersFencer 105** 106 143 0,5 5 Sen DASY Carlo 101 104 150 0,8 7 Middel DAQuartz* 105 103 142 0,4 5 Tidlig Emmelev/

DLFSY Saveo 101 103 147 0,7 6 Sen EmmelevPT256 105** 102 153 0,5 Tidlig DASy Charme

102** 102 147 0,7 Sen Emmelev/Ewers

Mantara 102 101 148 0,6 7 Tidlig/middel

Ewers

96 154 0,6 Middel DLFSY Alibaba Tidlig Kålbrok DA/DLG/

EwersAngelico Rapsrødsot DLGAlasco Kålbrok DLG

* Liniesort** 2015-2016*** 0= ingen lejesæd**** Resistenskarakterer fra England, 9 er bedst

11

VIGTIGE DATOER• 1. maj – 20. juni: På arealer med tilsagn under ordningen ’Pleje af græs- og naturarealer’ er slå-

ning forbudt på arealer med forpligtigelse til afgræsning og slæt.• 1. maj – 31. juli: Slåning af brak er forbudt. Undtagelser ved risiko for krydsbestøvning, ved be-

kæmpelse af hejrearter og giftige eller aggressive plantearter.• 15. maj – 25. juli: Det er afgrøden på arealet i denne periode, der tæller som afgrødekategori i

forhold til de grønne krav.• 15. maj – 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaf-

fenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt.• 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort• 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort• 16. maj: Sidste frist for at overdrage betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fælles-

skema 2017. Husk dog altid rådighed over arealet 21. april.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer den 17. maj 2017.

Med venlig hilsen Planteavlskontoret

12

Michala ThomassenNatur- og miljøkonsulentTlf nr. 6340 7134Mobil Nr. 5114 1596Email mht@centrovice.dk

Hans Kristian AbildskovPlanteavlskonsulentTlf nr. 6362 2512 Mobil nr. 2321 3193Emal hka@centrovice.dk

Hanne PontoppidanPlanteavlskonsulentTlf. nr. 6362 1682Mobil nr. 2321 3369Email hap@centrovice.dk

Aksel Julius NielsenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 6362 2511Mobil nr. 2321 3192Email ajn@centrovice.dk

Helle ElanderPlanteavlskonsulentTlf. nr. 6340 7121Mobil nr. 4028 5805Email hbe@centrovice.dk

Leif HagelskjærRådgivningschefTlf. nr. 6362 1602Mobil nr. 2961 5002Email leh@centrovice.dk

Kirsten LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 6362 1605Mobil nr. 2961 5005Email kil@centrovice.dk

Mads MunkegaardPlanteavlskonsulentTlf nr. 6340 7122Mobil nr. 4020 6332Email mm@centrovice.dk

Michael LønbækPlanteavlskonsulentTlf nr. 6340 7120Mobil nr. 4040 2398Email mwl@centrovice.dk

Ove EnglundPlanteavlskonsulentTlf. nr. 6340 7124Mobil Nr. 2022 8097Email ove@centrovice.dk

Mirella HelmsPlanteavlsassistentTlf nr. 6362 1608Mobil nr. 2481 7518Email mih@centrovice.dk

Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf nr. 6340 7125Mobil nr. 2423 2541Email pej@centrovice.dk

Thomas WohllebenPlanteavlskonsulentTlf nr. 6340 7127Mobil nr. 4040 2428Email thw@centrovice.dk

Torben JustesenPlanteavlskonsulentTlf nr. 6340 7128Mobil nr. 2029 1097Email tbj@centrovice.dk

Anders B. ChristiansenGrovfoderkonsulentTlf nr. 6362 2585Mobil nr. 2321 3195Email abc@centrovice.dk

Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf nr. 6362 1604Mobil nr. 2961 5008Email hel@centrovice.dk

Diana Boysen PoulsenØkologikonsulentTlf. nr. 6362 1609Mobil nr. 3058 8819Email dbp@centrovice.dk

Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent

Vibeke NepperPlanteavlsassistentTlf nr. 6340 7231Email vne@centrovice.dk

Lennart BankejuniorkonsulentTlf nr. 6362 1603 Mobil Nr. 2014 2283Email lba@centrovice.dk

Lars Falch BønløkkePlanteavlskonsulentTlf nr. 6341 7123Mobil Nr. 4033 2774Email lfb@centrovice.dk

Anders SigerstedPlanteavlskonsulentTlf. nr. 6340 7129Mobil nr. 2916 6116Email aos@centrovice.dk

Lene BjørnsboPlanteavlsassistentTlf nr. 6340 7137Mobil Nr. 2938 1590Email lbj@centrovice.dk