aflednings-og verbalsammensætninger filelørn korzen nummer 61 juni 1979 substantiv+...
TRANSCRIPT
lørn Korzen
Nummer 61 Juni 1979
Substantiv+ Substantiv-sammensætninger på moderne Italiensk, I. del
Aflednings- og verbalsammensætninger
Romansk Institut Københavns Universitet
Njalsgade 78-80 2300 Kbh. S Gebyr 5 ,00 kr.
Indholdsfortegnelse:
INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5
AFLEDNINGSSAMMENSÆTNINGER ...... .. ..... .. side 9
a) Præpositiver ... .. ... ...... .... .... side 12 b) Postpositiver .. .. .. .. ...... .... .. . side 19
VERBALSAMMENSÆTNINGER .... ... ... ...... ... side 26
a) Subst antiv + [verbal + objekt ] .... side 27 b) Verbalsubstantiv + objekt ... .... .. side 29 c) Verbalsubstantiv + subjekt .... .. .. side 31 d) Substantiv + [præfix + rod] ...... . side 33
NOTER .. . .. . ... . . ..... ... . . ... . . . . .. ..... side 42
EKSEMPELBIBLIOGRAFI OG FORKORTELSER ..... side 47
5
INDLEDNING.
Inden fo r de sammensatte substantiver på moderne italiensk synes især sammensæt ninger af typen substantiv + substantiv at befinde sig i en vigtig udvikling, ikke mindst under påvirkning f ra de germanske sprog og fransk . Til trods herfor er en undersøgelse , der tager behørigt højde for de seneste typer af nydannelser, hidtil stort set ikke- eksisterende i den italienske lingvistik, og visse af de grupper af substantiv + substantiv-sammensætninger, jeg skal definere , er omtrent uudforskede .
For at nærme mig stoffet har jeg derfor fundet det nødvendigt på basis af et tilstrækkeligt stort og aktuelt eksempelmateriale (et korpus bestående af ca . 1200 eksempler fra aviser, ugeblade , fag-og skønlitteratur - stort set f ra efter 194 5: de enkelte undtagelser herfra vil blive fremhævet) at foretage en foreløbig inddeling og grov gruppering . - Med undtagelse af "afledningssammensætningerne" har jeg inden for de enkelte grupper foretaget en generativtransformationel anal yse (1) for at fastslå det italienske sprogs "competence", hvorefter der følger en mere deskriptivt anlagt undersøgelse for nærmere at præcisere sprogets faktiske "performance". - Ud over en ganske kort teoretisk oversigt vil jeg kun i forbindelse med enkelte eksempler inddrage det diakrone aspekt , idet jeg mener det af plads- og omfangshen syn bør henlægges til et særskilt
arbejde (2).
Resumerende kan man dog sige , at der m.h.t. de nydannelser, jeg skal koncentrere mig om, er tale om et fænomen, der har fået et væsentligt opsving og først vundet endelig indpas i italiensk efter 1945, ved et sammenstød mellem et meget traditionsrigt og litterært præget sprog og nye tendenser i især angelsaksisk sprogbrug - af og til formidlet fra fransk , der muligvis ofte har ligget under for den samme påvirkning og t endens. Der er således tale om et fænomen, der for mange af typernes vedkommende stadig opfattes "fremmed" for italiensk , og det er tydeligt, at visse stilarter er stærkere påvirkede end andre : således f . eks . journalistikken og den højere fagli t terære stil , hvorimod f . eks . skønlitteraturen som helhed er mindre påvirket (dog skal bemær kes , at mange skønlitterære italienske forfattere samtidig er eller har været journalister , hvilket tydeligvis præger deres skønlitterære arbejder) . Jeg henviser
6
til eksempelkilderne, angivet eft er hvert eksempel . Talesproget udviser generelt få eksempler på substantiv + substantiv- sammensætninger, dog med undtagelse af visse "afledningssammensætninger" (gruppe B) , og tilsvarende følgelig litteratur , der ønsker at gengive talesprog . _ En nærmere stilistisk redegørelse og systemati
sering vil imidlertid føre for vidt på dette sted , og konkluderende skal siges , at dette arbejde tager sigte på at undersøge sprogets generelle muligheder , der ikke alle udnyttes med samme frekvens
eller lige hyppigt i de forskellige stillag .
Ved en substantiv + substantiv- sammensætning vil jeg i det følgende forstå en fusion af to i forvejen uafhængigt eksisterende substantiver uden brug af side- eller unde rordnende elementer , hvorved der opnås en syntaktisk og semantisk enhed (3) . - At der er tale om i forhold til konteksten syntaktiske enheder , betyder bl . a., at evt. attributive størrelser lægger sig til hele udtrykket , f . eks .:
1 . servendosi in tale caso di studenti- cavia stranieri. (Pasin . 143) ,
hvor •stranieri' lægger sig til hele udtrykket •studenti-cavia ', og + 'studenti stranieri cavia ' er ikke mulig . Ligeledes får ' studenti- cavia e stranieri ' en anden betydning ( ' stranieri ' substantiv) , hvilket viser dels, at •cavia ' ikke står sidestillet med et attributivt adjektiv, dels at sammensætningen •studenti- cavia ' er udelelig; endelig er +' cavia- studenti ' ikke mulig, idet ordenen i
disse nydannelser fast er determinatum + determinans .
Enheden betyder også obligatorisk gentagelse af et evt . fælles
led:
2 . e la ricerca delle ~arole-chiave e frasi- chiave , e dei loro contesti (Pasin. ~5),
hvorimod "la ricerca delle parole e frasi- chiave" ville få en an
den betydning (4) .
En grov inddeling af det samlede materiale kunne se således ud :
A: Egentlige sammensætninger : nye leksemer indgået i sproget med en fast semantisk betydning, eks . ' porcospino ', ' cavolfiore '
B: Afledningssammensætninger: sammensætninger med visse gennemgående substantiver som første- led ( "præfix- tenderende" ) og andetled ( "suffix-tenderende " ) , eks . ' tipo esame ', •parola- chiave '
c: Verbalsammensætninger : bl . a . sammensætninger hvis andet-led i sig selv er en sammensætning eller afledning , enten verbal+ob-
7
jekt eller præfix+rod , som kan karakteriseres ved et semantisk verbalt indhold , eks . ' giubbotto salvagente ' , ' impianti anti
furto '
D: Lejlighedsvise "ad-hoc" sammensætninger , som generelt dækker de sammensætninger der ikke omfattes af gruppe A- C.
Ud over af mit eget eksempelmateriale har jeg til denne inddeling ladet mig inspirere bl.a . af Jean Dubois ' skelnen mellem "le mot compose propr ement dit" (her gruppe A) og sammensætninger med ' cle ' , ' pilote • , •modele ' som andet- led på fransk (her gruppe B) (5) og Mario Medici ' s betegnelse "i prepositivi" af første led i typen ' formato cartolina ', ' stile impero ' etc . (6), siden videreført af Tullio De Mauro , som sammenligner med typen ' problema base' og ' parola chiave ' (7). Dubois ' skelnen er fulgt op af bl . a. Flor~ca Dimitrescu (8) og Anca Giurescu (9), som begge desuden bygger på Iorgu Iordan (10). - Andre Martinet definerer endvidere et "syntem" (her svarende til "egentlige sammensætninger", gruppe A) som "des complexes qui se comportent , en ce qui concerne leur combinabilite syntaxique, en tous points comme des monemes uniques, c' est- a - dire qu ' i ·ls entrent dans les roernes combinaisons que les monemes d'une classe donnee et qu ' aucun des elements qui les composent n ' est susceptible de recevoir une determination particuliere " (11), hvorimod Knud Togeby finder det vanskeligt at skelne klart mellem et ord , sammensat af leksemer fra samme "niveau",og en ord- gruppe (12) . Endelig skelner Martinet (13) mellem "endocentriske" afledninger og sammensætninger (som ikke medfører ændringer i det semantiske eller syntaktiske forhold til konteksten , eks . 'casa '-' casetta •, •strada- autostrada ' ) og "exocentriske" afledninger og sammensætninger (hvor dette forhold ændres, eks . ' lava' -' lavatura ', ' borsa ' - ' tagliaborsa • ) .
Ingen af de nævnte lingvister - eller i øvrigt andre , jeg har kunnet undersøge - skelner dog explicit i substantiv + substantivsammensætningerne mellem gruppe A, C og D, til trods for at de er uhyre forskellige såvel i deres syntaktiske muligheder som i deres basisstrukturer og t ransformationelle dannelser .
Generelt kan sammensætninger i deres opbygning (dvs. indadtil) opdeles i "syntaktiske enheder" (når sammensætningen sker ved generelt gældende syntaktiske regle r på sproget, f . eks . ' pomodoro'< ' porno di oro ' ) og "asyntaktiske enheder" (i modsat tilfælde, f.eks .
8
'cavolfiore'< ' cavolo ' + 'fiore ' ). Da sammenstilling af to substantiver uden forbinderled er unormal for italiensk syntaktisk
tradition, vil det i denne fremstilling dreje sig om asyntaktiske
sammensætninger (med undtagelse af sammensætningerne i gruppe C
bestående af substantiv+verbal+objekt ~> subjekt+verbal+objekt),
og der vil ikke vise sig problemer m. h . t . at skelne fra en syntak
tisk ordgruppe .
Diakronisk er der i reglen tale om, at en sammensætning opstår
i sproget som en lejlighedsvis "ad-hoc" sammensætning (gruppe D) (evt. verbalsammensætning, gruppe C), som derefter kan ses at befæste sin position som egentlig sammensætning (A) og opfattes som
et almindeligt leksem; i de tilfælde, sammensætningens førsteeller andet- led er et af de af gruppe B omfattede, vil man kunne
tale om en afledning/afledningssammensætning . I visse tilfælde
kan udviklingen dog springe et eller flere led over' bl.a. hv0r der er tale om påvirkning fra andre sprog, cfr. f . eks. ' porta
finestra' af fransk ' porte- fenetre ' :
3. I banditi hanno rotto il vetro di una porta- finestra (Stampa sera, 16.4.73).
Den sædvanlige diakrone udvikling kan skildres således (N
substantiv):
nomen,
I gruppe D står substantiverne med eller uqen tankestreg, men er stort set aldrig skrevet sammen i et ord (14); i gruppe C er sub
stantiverne sjældent skrevet sammen overhovedet, i gruppe B (inden for "postpositiverne") er langt det hyppigste sammenskrivning med tankesteg, hvorimod de to substant iver i gruppe A oftest skrives
i et ord. Dette er dog ikke noget sikkert kriterium (15).
Da jeg har ønsket at undersøge de seneste nydannelser i italiensk, vil jeg i det følgende se helt bort fra den i leksika " op
slagbare" gruppe A, som også af andre lingvister er ganske godt undersøgt (16) , og helt hellige mig grupperne B, C og D. Visse
andre faste sammensætninger er ligeledes på nuværende tidspunkt
9
ret godt behandlet , f.eks . sammensætninger med •capo', såvel
' capo ' + N2 (typen 'capocuoco ' , 'capocuoca' , ' capicuochi '/'capo
cuochi ' ) som N1 +'capo' (typen 'il commisario capo' (Gadda 106), "l ' ispettrice capo della polizia femminile" (Oggi 5.7 . 76,66),
' i bidelli capi' (Fochi 156)), hvorfor de ikke vil blive behandlet nærmere her .
Af praktiske og omfangsmæssige årsager vil det samlede materiale blive opdelt , således at de følgende sider vil koncentrere sig om grupperne B og C, hvorimod "ad-hoc"-sammensætningerne vil blive
emnet for en selvstændig artikel, der vil følge i den nærmeste fremtid .
GRUPPE B. AFLEDNINGSSAMMENSÆTNINGER .
Denne gruppe opdeles i to typer: a) sammensætninger, hvor førstele~det er et fast tilbagevendende substantiv (f . eks. •tipo esame', 'tipo rudere ' ) ; ?) sammensætninger, hvor andet- leddet er et fast
tilbagevendende substantiv (f . eks. ' parola-chiave ' , ' frase- chiave') . Lingvister har ofte diskuteret terminologien omkring disse faste
leksemer, idet det er tydeligt at sammensætningerne er af en særlig karakter . Sml .:
4. la parola- rima diventa parola-immagine (Garz.stor . II,42) 5 . La parola- chiave di que i suoi sproloqui notturni rimane
"corragio" (Pasin .115) .
Hvor begge sammensætningernes andet-led i eks . 4 ( ' rima' og ' immagine ' ) har bevaret deres fulde semantiske værdi (her understre
get af at de anvendes modsætningsvist), er dette ikke tilfældet
med 'chiave ' i eks. 5 . Denne forskel ytrer sig også morfologisk i sammensætningernes pluralisformer:
6. spesso sono spreguidicatamente parole-rime (Binni , i ntr . CXVII) 7; Borbottava frasi con parole-chiave come Aziendale , Fattuario
(Pas in. 20).
Fælles for de to typer (a og b) er, at der fast indgår et mindre
antal leksemer som henh . første - og andet-led , at disse leksemer
i større eller mindre grad har mistet deres oprindelige betydning (eller den semantiske svækkelse er i hvert fald betragtelig), samt at de i sammensætninger altid anvendes i singularis . Det synes
mest opportunt at behandle de to grupper parallelt m. h . t. termino-
10
logi og analyse, og i modsætning til f.eks. France Fochi (17), som i typen ' tipo studie' taler om en "preposizionazione " af • tipo ', hvorimod 'tipo' i ' parola tipo' (parallelt med 'parola- chiave ' ) skulle være "aggettivato " (hvilket jeg dog ikke er uenig i), vil jeg selv foreslå flg. metode for fælles analyse og sammenligning (18):
Et ord opdeles normalt (hvor det ikke drejer sig om en ubøjelig partikel) i stamme + flexiv, F, hvor stammen kan være en usammensat rod, R, en sammensat red, R+R, eller en rod afledt med derivativ eller affix, A: R+A . I sidste tilfælde er resultatet (R+A)F . Traditionelt opdeles affixerne i præfixer , P, og suffixer , s, således at vi får enten (P+R)F, eks. (pre- + esam- )e - > ' preesame', eller (R+S)F , eks. (parol- + -acci)a - > ' parolaccia '. Til de traditionelle præfixer hører a- , bi- , con-, in-, per-, pre- , rietc .etc . og til de traditionelle suffixer -ett-, - ell-, -as~r-, - on-, -in-, - abil-, - ol-, -os-, - enz- atc .etc., alle af latinsk oprindelse . På moderne italiensk er disse affixer - dels p.g . a. en teknologisk udvikling , dels ved påvirkning fra andre sprog _ blevet tilføjet andre, af præfixer bl.a. aero-, auto-, cine(ma)-, elettro-, fono- , moto- og radio-, og af suffixer bl.a. -col-, - cratic-, - die-, - fer- , -fic-, -fil- , - genic-, -grafic-, -logic-og - tecnic-. Da disse morfologisk og syntaktisk til fulde opfører sig som de :førstnævnte "traditionelle " typer, kan det ikke synes uberettiget også at benævne dem "præ-" og 11 suffixer", men Bruno Migliorini - og siden andre med hsm - har her vaJ.gt betegnelserne henh . "præfixoid " og "suffixoid" (19) .
Det karakteristiske ved såvel affixer som "affixoider" er , at de knytter sig til i forvejen uafhængigt eksist erende rødder, at de i sig selv er uforanderlige (ubøjelige L at de ikke selv kan forekomme isoleret (med u.,dtagelse af visse præfixoider, der i
denne forkortede form forekommer substantivisk på moderne italiensk, eks . 'auto', ' moto • , ' radio ' ) , at der således er tale om et underordningsforhold: A underordnet R, samt at de tillader de sædvanlige flexiv- og bøjningsmønstre efter formlen (R+A)F (20). semantisk kan siges , at visse af affixoiderne har et stærkere betydningsindhold end affixerne og kan som følge deraf være mindre "frie" i deres anvendelsesmuligheder.
Affiniteten med sammensætningerne i gruppe B er evident . Også
her er der tale om en rod , R, + endnu en størrelse - lad mig kalde
11
den et "appositiv" (21) - læggende sig hertil, samt et flexiv: (R+A)F . Det vil som før være nødvendigt at opdele appositiverne i foranstillede, "præposi ti ver", Pr: (Pr+R)F , eks. ( tipo + esam- )e - > ' tipo esame •, og efterstillede, "postpositiver" , Po: (R+Po)F , eks. (parcl- + chiave)a - > ' parola-chiave • . (Det ses at sammensætninger med postpositiver realiseres (R+F )+Po, men det er næppe særlig væsentligt i denne forbindelse - eller for teoriens og sammenligningens berettigelse) .
Som for affixernes og affixoidernes vedkommende gælder , at appositiverne knytter sig til i forvejen uafhængigt eksisterende rødder, at de i sig selv er uforanderlige (ubøjelige) , at de ikke eksisterer isoleret i samme anvendelse distributionelt eller semantisk (idet de har mistet deres substantiviske karakter, og der er sket en semantisk svækkelse (22)), at der er tale om et underordningsforhold : A underordnet R, samt at de tillader de sædvanlige flexivog bøjningsmønstre efter formlen (R+A )F . Semantisk kunne man tilføje, at appositiverne ofte er stærkere betydningsbærende enheder end affixerne og affixoiderne (omend visse af præpositiverne er ganske betydningstomme, se nedenfor), således at der generelt er tale om en stigende betydningsfuldhed blandt de tre grupper: affixer - affixoider - appositiver.
Semantisk betragtet er hver af de tre grupper i sig selv meget heterogen, og det kan f.eks. være vanskeligt og kunstigt at opstille en fælles generativ- transformationel analyse af præpositiver henholdsvis postpositiver, såvel som en sådan analyse næppe vil kunne få en så stor distinktiv værdi som i grupperne C og D. Ganske kort vil man kunne sige, at der ved præpositiverne ofte er tale om et semantisk verbalt indhold at sammenligne med præfixerne, cfr . f.eks . "un interrogatorio tipo esame" (= "un interrogatorio che sembra un esame") og "un interrogatorio preesame " (= "un interrogatorio che precede un esame"), - og ved postpositiverne ofte et adjektivisk indhold at sammenligne med suffixerne, cfr . f . eks . "una parola-chiave " (= "una parola essenziale" ) og "una parolaccia" (= "una parola brutta" ) (23) .
Præ- og postpositivkonstruktioner kan endvidere ses kombineret:
8. solo per avere l ' occasione per partire in uno dei suoi discorei- fiume tipo congresso di sezione . (Rocco 32) ,
med betydningen : "un discors o lunghissimo che sembra (adatto per) un congresso di sezione" .
'-
12
a) Præpositiver .
Som det vil fremgå nedenfor anvendes præpositiv-sammensætninger ofte i syntaktiske funktioner , hvor brug af determinativ generelt
er udelukket eller fakultativ, og almindeligvis er det kun i en
kelte præpositivers tilfælde muligt at knytte determinativ til helheden. Heri (ud over generelle distributionelle forskelle) adskiller gruppen sig fra gruppen præfix/præfixoid + rod, der kræver determinativ efter de sædvanlige regler og tendenser for substantiver, idet der sædvanligvis gælder, at et determinativ til en substantiv + substantiv- sammensætning lægger sig til førsteleddet (determinatum), hvorimod præpositiverne som nævnt har mistet deres substantiviske karakter og ikke kan tage artikel/determinativ. _ Determinativpladsen ved præpositiv-roden er ligeledes blokeret (+Pr-Det-R), hvilket er en af de væsentligste forskelle fra præpo
sitionssyntagmets muligheder (cfr . note 18) .
Flg. leksemer benyttes som præpositiver: ' formato ', ' genere ',
•marca ', 'misura', •stile ', 'tipo ' , ' uso ', 'via ' samt synonymer (24). M.h . t. roden er der ikke andre begrænsninger end logisk semantiske: det kan dreje sig om animeret, ikke-animeret, abstrakte og konkrete rødder samt proprier. Cfr. følgende eksempler :
9 . due pezzi uno dei quali pero formato lenzuolo (Gold . 163)
10. 11.
12. 13. 14 . 15.
16 .
produzioni cinematografiche genere teatre
prodotto marca Cirio (Medici) un paio di scarpe misura elefante (hørt) un albergo stile rifugio (Medici)
(Medici)
la struttura tipo rudere del caseggiato (Levi, delitto 81) l ' acqua .•. viene fuori completamente fredda , poi improvvisamente rovente e a singhiozzi uso caffe espresso (Pasin.19) rimangono le visioni lanciate via etere dalle emittenti che • •• (Corr . 20.2.78 ,8) .
Det ses , at det semantiske slægtskab er stærkt, og syntaktisk er der ofte for præpositiv + rod- sammensætningen tale om en attributivisk eller prædikativisk (appositionel) funktion til et substantivisk led (man kan her sammenligne med præpositionens underordnende funktion, eks . "produzioni di teatro", sml. eks. 10) eller en verbaladverbial funktion . Cfr . flg . eksempler på synonymer :
17 . Lui entra: barba lunga ... , camicia modello ghigliottina 1974 (Rocco 73 )
18. vedo giacche di tweed e panciotti taglio Fitzgerald . (Gold. 156)
13
19 . i versamenti effettuati dagli abbonati a mezzo conto corrente postale . (Dom . Corr . 16 . 2 . 78,4)
(konstruktionen 'a mezzo' + substantiv tilhører specielt det kommercielle sproglag). I mere talesprogspræget stil kan man som rod endvidere se adjektiver (samt ord fra andre ordklasser eller hele syntagmer (25)) :
20 . Lui mi diede un'occhiata tipo pensosa: "Forse non l ' hai visto" disse tipo casuale . (Gasp. 34)
21. ostacoli il gatto, mia madre e tre tappeti tipo persiano (Rocco 91) ,
men i disse tilfælde er der formodentlig tale om en underforstået gentagelse af et overordnet (eller andet) substantiv ("mi diede un ' occhiata tipo occhiata pensosa", "tre tappeti tipo tappeto persiano" etc.), hvilket forklarer adjektivets bøjningsform .
P . g . a. præpositivets generelt svage betydningsindhold kan man i visse tilfælde se det udeladt , sml.
22. la TV via cavo (Moraro 44) 23. e arrivata la TV- cavo (Moraro 41) ,
og på samme måde, når roden er et proprium, sml .:
24. gli ombrelloni di paglia tipo Caraibi (Gold . 58) 25 . le mattonelle celesti e l ' ombrellone Caraibi (Gold . 60),
cfr. gruppe D, "ad-hoc"- sammensætninger; i andre eksempler kan der være underforstået et "stile":
26 . prima della prima guerra, senza bisogno di passaporto e con bei trenoni liberty (Pasin . 145) .
Det er vigtigt at bemærke, at præpositivet i overensstemmelse med sin karakter er uden determinativ . I det tilfælde, et af de nævnte !eksemer forekommer med artikel (som ikke lægger sig til hele sammensætningen), vil der formodentlig altid være tale om en "ad-hoc" sammensætning, f . eks .:
27. Vorrei un tipetto piccante, falsa magra{ preferibilmente , un tipo Sofia Loren. (Buzzati, siamo 36J
28 . Se e proprio un tipo finedelmondo, ammette una biondina, puo andare anche l ' autopresentazione . (Gold . 44-45),
hvor ' tipo ' har fuld semantisk betydning som "type", "fyr " (cfr . "un tipo alla • •• "). Sml. også eks . 28 med :
29 . il semplice fatte di essere italiano-fine-del-mondo non funziona piu. (Gold . 76),
-
12
a) Præposit iver .
Som det vil fremgå nedenfor anvendes præpositiv- sammensætn inger ofte i syntaktiske funktioner, hvor brug af determinativ generelt
er udelukket eller fakultativ, og almindeligvis er det kim i enkelte præpositivers tilfælde muligt at knytte determinativ til helheden . Heri (ud over generelle distributionelle forskelle) adskiller gruppen sig fra gruppen præfix/præfixoid + r od, der kræver determinativ efter de sædvanlige regler og tendenser for subst antiver, idet der sædvanligvis gælder, at et determinativ til en substantiv + substantiv- sammensætning lægger sig til førsteleddet (determinatum), hvorimod præpositiverne som nævnt har mistet deres substantiviske karakter og ikke kan tage art ikel/ determi na t iv . _ Determinativpladsen ved præpositiv- roden er ligeledes bloker et (+Pr - Det-R ) , hvilket er en af de væsentligste forskelle fra præpo
sitionssyntagmets muligheder (cfr . note 18).
Flg. leksemer benyttes som præpositiver: ' formato ', ' gene r e ' ,
•marca ', 'misura ', •stile ', •tipo ', ' uso ', ' via ' samt synonymer (24) . M.h.t . roden er der ikke andre begrænsninger end logisk semantiske: det kan dreje sig om animeret, ikke- animeret, abstrakte og konkrete rødder samt proprier. Cfr . følgende eksempler:
9 . due pezzi uno dei quali pero formato lenzuolo (Gold. 163)
10 . produzioni cinematografiche genere teatre (Medici)
11. prodotto marca Cirio (Medici) 12 . un paio di scarpe misura elefante (hørt) 13. un albergo stile rifugio (Medici) 14 . la struttura tipo rudere del caseggiato (Levi , delitto 81) 15 . l ' acqua . •. viene fuori completamente fredda, poi impr?vvisa
mente rovente e a singhiozzi uso caffe espresso (Pasin . 19)
16. rimangono le visioni lanciate via etere dalle emittenti che .•• (Corr. 20 . 2.78 , 8) .
Det ses, at det semantiske slægtskab er stærkt , og syntaktisk er der ofte for præpositiv + rod- sammensætningen tale om en attributivisk eller prædikativisk (appositionel) funktion til et substantivisk led (man kan her sammenligne med præpositionens underordnende funktion, eks. "produzioni di teatre" , sml. eks . 10) eller en verbaladverbial funktion . Cfr . flg . eksempler på synonymer:
17 .
18 .
Lui entra : barba lunga ... , camicia modello ghigliottina 1974 (Rocco 73) vedo giacche di tweed e panciotti taglio Fitzgerald. (Gold . 156)
13
19 . i versamenti effettuati dagli abbonati a mezzo conto corrente postale . (Dom . Corr . 16 . 2 . 78 , 4)
(konstruktionen ' a mezzo ' + substantiv tilhør er specielt det kommercielle sproglag) . I mere talesprogspræget stil kan man som rod endvidere se adjektiver (samt ord fra andre ordklasser eller hele syntagmer (25)) :
20 . Lui mi diede un'occhiata tipo pensosa: "Forse non l ' hai viste" disse tipo casuale . (Gasp . 34)
21 . ostacoli il gat to, mia madre e tre tappeti tipo persiano (Rocco 91) ,
men i disse tilfælde er der formodentlig tale om en underforstået gentagelse af et overordnet (eller andet) substantiv ( "mi diede un •occhiata tipo occhiata pensosa", " tre tappeti tipo tappeto persiano" etc . ) , hvilket forklarer adjektivets bøjningsform.
P . g . a . præpositivets generelt svage betydningsindhold kan man i visse tilfælde se det udeladt, sml .
22 . la TV via cavo (Moraro 44) 23 . e arrivata la TV-cavo (Moraro 41) ,
og på samme måde , når roden er et proprium, sml. :
24 . gli ombrelloni di paglia tipo Caraibi (Gold. 58) 25 . le mattonelle celesti e l ' ombrellone Caraibi (Gold. 60),
cfr . gruppe D, "ad- hoc"-sammensætninger; i andre eksempler kan der være underforstået et "stile" :
26 . prima della prima guerra, senza bisogno di passaporto e con bei trenoni liber ty (Pasin . 145) .
Det er vigtigt at bemærke , at præpositivet i overensstemmelse med sin karakter er uden determinativ. I det tilfælde, et af de nævnte leksemer forekommer med artikel (som ikke lægger sig til hele sammensætningen) , vil der formodentlig altid være tale om en "ad- hoc" sammensætning , f . eks .:
27 . Vorrei un tipetto piccante , falsa magra~ preferibilmente , un tipo Sofia Loren. (Buzzati, siamo 36J
28 . Se e proprio un tipo finedelmondo , ammette una biondina , pub andare anche l ' autopresentazione . (Gold . 44- 45) ,
hvor 1 tipo ' har ful d semantisk betydning som "type", "fyr" (cfr . "un tipo alla ... 11 ) . Sml . også eks . 28 med :
29 . il semplice fatto di essere italiano- fine- del- mondo non funziona piu . (Gold . 76) ,
14
som er parallelt med sammensætningen i eks. 28 og understreger
'tipo ' s betydning her. Derimod er der i et eksempel som
30. Solo lui non piange : tipo Bogart stringe i pugni (Rocco 14)
i modsætning til eks. 27 (og 28) tale om det svækkede præpositiv ,
' tipo'. - Når de nævnte leksemer har fuld værdi som substantiv kan der være tendens til at undgå sammensætning med et andet sub
stantiv:
31. una trasformazione del tipo di lotta tecnico- politica (Corr . 24 . 3.77,17)
i modsætning til f.eks. "una trasformazione tipo lotta tecnico
politica" (26).
Jeg mener , det vil være naturligt endvidere at tale om følgende
fire præpositiver på moderne italiensk: •casa ' , 'colore' , ' meta' og 'fine', der stort set opfører sig ganske som de ovennævnte . -
M.h.t. ' casa' bør specielt bemærkes, at den præpositionelle brug
af udtrykkene "a casa", "in casa", "di casa" og "da casa" på ældre
italiensk var meget almindelig (27):
32. a casa le buone femine (Decameron II,5, cit. Rohlfs § 819)
33. in casa un buffone (Sacchetti, cit. ivi)
34. da casa i Tornaquinci (ibid . , ivi),
hvor man bl . a. bemærker sig muligheden for determinativ ved sty
relsen (præp . -Det-styrelse). På moderne italiensk er denne brug indskrænket til ' casa' som præpositiv uden denne mulighed (cfr.
+Pr- Det-R), men til gengæld med mulighed for artikel knyttet t il helheden ((Det)-Pr-R); •casa' som præpositiv har kun mulighed for
proprium-rod :
35. Il Foletti era un uomo sui quarant ' anni, fedeliss imo alla casa Esengrini . (Chiara 48)
36 . ha vista arrivare i n casa Lettstrom alcune delle sue exragazze. (Oggi 5 . 7 . 76,26)(28 )
Som visse af de andre præpositiver, ses 1 colore 1 i denne funktion
hyppigt udeladt . Det kan medtages , hvor der er tale om fare for
misforståelse eller uforståelighed:
37. Il tutto infarcito d'acqua, di fango e di muffa color caffe . (Chiara 90)
38. renna color sabbia (Corr. 1 . 4.76 , 9) ;
men hvor denne fare ikke er til stede, kan det være udeladt:
39. Era piccola , ben piantata, con occhi nocciola intenti . (Pasin. 46)
40. Ma lei diceva che le scarpe bordeaux erana una futilita (Gente 29 . 3.76,33 - 'bordeaux' kursiveret)
15
41 . con la moquette pastello, le pareti pastello in due toni diversi (Pasin . 31),
og i sådanne tilfælde kan roden ses substantiveret alene:
42 . come base il nero o il marrone c i occolata (Corr. 1.4 . 76 , 9) .
' Colore ' har formodentlig kun mulighed for konkret rod. Som de øvrige leksemer, kan 'colore ' dog også have sin fulde semantiske
og syntaktiske værdi, og et evt. farveudtryk vil være underordnet
med præposition:
43 . E ' forte il colore del mi ele. (hørt) .
Som præpositiv har •meta ' de to betydninger , "halvvejs" og "halv
del". I første tilfælde har roden især te'mporal eller geografisk betydning, således at det er logisk at tale om en deling:
44. Possibilita di nervosismo a meta periodo (Paese sera 15 . 12 . 77,12)
45. ti avvicinasti al capezzale ... ; ti eri seduto su una sedia a meta letto (Pratol . 109- 110) ,
cfr. også bl.m.a . !'a meta anno" (Gold.191), "a meta giornata"
(Paese sera 15 . 7 .77 ,10), "per meta novembre" (Corr . 19.10.77,6), "a meta collina" (Calv. ,ult . 81) , "a meta scala" (Pasin.60), "a meta strada" (Pasin.215) og "a meta stanza" (Pasin. 95) . Som det ses af disse eksempler træffer man hyppigt ' meta' +rod (som angi
velse af et tids- eller geografisk punkt) som styrelse i et præposi tionssyntagme, oftest med ' a'. Det samme gælder, hvor roden
i overført forstand har tids- eller stedsbetydning:
46 . A meta seduta l'indice Dow Jones dei valori industriali segnava un leggero rialzo a 993 , 78 . (Corr. 1 .4.76, 21)
47 . deve mettere quel tanto che eviti a lla sigaretta di aprirsi a meta fumata (Gold . 157)
48 . Quando ho fin ito di mangiare e sarei pronto per caffe , digestivo e conto con l 'IVA, lui e ancora a meta f iorentina (Gold. 159) .
I samme betydning kan man dog også forestille sig en anvendelse
uden for præpositionssyntagmet:
49. Figuriamoci : meta aprile e ancora c ' e la neve (cfr . eks. 67).
I betydningen "halvdel" er der i kke semantisk længere tale om et punkt, og præpositi vsyntagmet har flere syntaktiske mul igheder .
16
I disse tilfælde kan man synonymisere med adjektivet "mezzo" (29): 50. Col fegato spappolato vivra con meta organo (Corr. 15.10.
77,9) 51 . una maschera • • . gli nascondeva meta faccia (Buzzati , uccisione
181) 52. mi hanno fatto sentire meta corpo indolenzita (Oggi 9 .4.77,
54) (30).
Som generelt for præpositiverne sker der - i og med deres semantiske svækkelse - en relativ fremhævelse af roden, i dette tilfælde
af helheden , i modsætning til punktet henholdsvis halvdelen af
denne. Ønskes den modsatte virkning , undgås blot denne syntaktiske og semantiske reduktion: ' meta' bevarer sin substantiviske karakter (med eller uden determinativ), og det flg . substantiv underordnes
ved præpositionen ' di'. Man kan f . eks. ønske at fremhæve punktet
når der er tale om en (evt. overført) bevægelse :
53 , Il tondo del cortile era diviso in due dal viale che proveniva dal cancello e arrivava fino a meta del parco (Chiara 71)'
(overført) bevægelse, punktet fremhævet og understreget af "fino
a"; muligt ville have været "fino al]-2. meta del parco", •meta' har
fuld værdi som substantiv i modsætning til:
54 . Aveva visto 1 1 ombra . La segui mentre appariva e spariva nelle zone di luce , finche scomparve del tutto nel folto, a meta parco. (Chiara 68) ,
ikke bevægelse , her +alla meta parco , og 'meta ' er præpositiv . I tilfælde, hvor ' meta ' kan optræde både som substantiv og som præ
positiv, vil der i det første tilfælde være tale om en relativt
præcisere angivelse af punktet , f.eks.
55. Eravamo alla meta di settembre (Levi , Cristo 95 ) ,
svarende til den 14 . -15. september, i modsætning til det vagere
"a meta settembre", svarende til den 10.-20. september ; sml. lige
ledes:
56. (lessemi) fortunati gia da meta Ottocento (De Mauro 255) 57. circa il 30 o/o dei vocaboli apparsi nella plurisecolare
storia dell ' italiano sono a meta del Novecento relitti archeologici (De Mauro 170) .
I andre tilfælde modvirker andre faktorer på forhånd en reduktion af ' meta ' til præpositiv, bl.a. hvis roden kræver artikel (idet
+Pr-Det- R) f.eks. p.g.a . tilhørende attributive led, der kræver
"anticiperende " determinativ (31):
58. A meta della calle affollatissima percepi i improvvise zaffate di odore di grappa (Pasin. 343)
59. rimarra in Francia fino alla meta degli anni trenta poi si trasferira negli U.S . (Pasin. 15) . '
17
I eks. 59 kan ogsa "fino a" spille en fremhævende rolle . - Ligeledes når den attributive størrelse er et proprium, f . eks. ved
gadenavne, hvor man ikke nødvendigvis får den anticiperende ar
t ikel, er der tendens til at undgå sammensætning og reduktion af ' meta':
60 . l a piazzetta a meta di via del Corso. (Pratol . 76) .
Rodens determinativ kan også være tilbagevisende :
61 . Il numero 15 era a meta della via : una costruzione a cinque piani (Chiara 40),
eller nødvendig af andre årsager, f .eks . for at angive klasse
eller art, eller den kan have en for betydningen nødvendig substantiverende funktion:
62 . sono padrona a meta di t utto quello che e di Antonio anche di meta de lla 127. (Gold . 21) . '
Brugen af ' fine' ·som præpositiv er helt at sammenligne med 'meta' i tidsforbindelser. Der er også her semantisk tale om en punktangivelse (slutningen af en periode), hvorfor ' fine ' + rod også hyppigt indgår som styrelse i præpositionssyntagmer:
63. Il pianto di f ine giornata (Parca 148) 64 . un accordo di fine legislatura (Oggi 5.7 . 76 ,16),
cfr . også bl . m.a .: "a fine estate" (Corr. 24.3.77 ,11), "di fine stagione" (butikskilt) "di fine anno" (Oggi 14.1 .78,15) og "i tre
ni d i fine- vacanza" (Corr. 29 .8 .77). Som før kan roden også have
tidsbetydning i overført forstand :
65 . "Tu che ne pensi?" chiese Patrizia cautamente a fine cena (Levi, delitto 26)
66 . lo sciopero •. . nei cinematografi italiani - soprattutto di prima visione, e di "fine prima" (Corr . 24 . 3. 76 ,15),
og man kan også træffe eksempler uden for præpositionssyntagmet:
67. Pensiamo : fine aprile, maggio, due cascinali perduti nella risaia (Sold . 29).
Præpositivenheder med 'fine' kan endvidere (som ' casa ' +rod) have foranstillet determinativ (altid maskulinum,cfr . note 30) og -
som den eneste præpositivenhed - pluralisbøjes (morfologisk er
18
pluralisformerne dog magen til singularisformerne) :
68. Lord Snowdon passa i fine settimana organizzando festini (Gente 29 . 3. 76,36)
69 . Con la benzina che costa come il vino , i prossimi fine settimana saranno di magra, e meglio non illudersi (Corr . 2o . 3 . 76,7)
70. Ha dei "fine mese" difficili (Simenon 42).
Som ved •meta • er reduktion til præpositiv ved ' fine ' ikke obligatorisk . Der indgår de samme syntaktiske og semantiske faktorer, der kan modvir·ke en enhedsdannelse, og "a fine maggio" er mere vagt {svarende til ca. den 20. - 31. maj) end "alla fine di maggio " (svarende til den 30.-31 . maj); cfr. :
71 . Aggiunge che a fine maggio partecipera alla Milano-Roma (Gold. 199)
72. Che questa indifferenza non sia pienamente giustificata e dimostrato dalla caduta , alla fine di gennaio, del satellite ad energia nucleare (Epoca 8.2.78,23).
Man kunne i samme forbindelse mindes synonymet "termine" i udtryk som f.eks. "termine autostrada" {vejskilt) samt det modsatte , 'inizio', i f.eks . "inizio film" (biografannoncer) og "inizio zona" (vejskilt) , men eksempler af denne type er efter min mening at henføre til gruppen af verbalsammensætninger, gruppe C (c); se nedenfor.
Gruppen af præpositiver bør ikke forveksles med en gruppe substantiver , der fast optræder som første- led i forskellige "ad-hoc"sammensætninger (gruppe D (d)). Det drejer sig om 'buono ', 'cassa•, ' effetto •, ' fondo ', ' forza ', 'monte ', ' operazione •, •parco ', 'posto ', 1punto •, ' scuola ' samt enkelte andre, der i sammensætningerne (stort set) bevarer deres fulde semantiske værdi, og som en strukturalistisk metode vil analysere som overordnede led i sammensætninger, hvori andet- leddet lægger sig som en attributiv underordning. Endvidere afviger de fra præpositiverne ved i sammensætningerne at plurali sbøjes og have åben determinativplads, elementer typiske for gruppe D, og endelig er disse sammensætninger anskuet transformationelt væsentlig forskellige i deres basisstrukturer og transformationer . De vil blive behandlet i den følgende artikel.
19 b) Postpositiver.
På moderne italiensk kan flg . leksemer have funktion som postpositiv: 'ambiente•, 'base ', ' bomba ', ' campione', ' cavia ', ' chiave•, ' choc •, ' enigma •, ' fantasma ', ' fenomeno • , 1 fiurne •, •guida ', 'lampo•, 'limite ', 'mito ', 'modello ' , ' oggetto •, •ombra •, 'pi l ota •, ' pirata ', 'ponte •, 'premio ', ' principe ', 'prodigio' , •quadro•, 'record ', •regalo ', 'regina ', ' simbolo', ' spia ', •standard', •tema', 'tipo ' samt synonymer. (Som præpositiverne anvendes de altid i singularis) . Af de 33 leksemer er kun 3 i sig selv al t id animerede som substantiver: 'principe ', ' regina ' og 'pilota', hvorimod 4 andre: ' guida ', 'spia', ' pirata ' og •campione' kan være anim. og ikke-anim . De øvrige er ikke-anim. De to førstnævnte , 'principe' og •regina ' (og visse af de øvrige) , er karakteristiske ved meget sjældent som postpositiver at kunne forbindes med anim. rod; i det tilfælde vil der formodentlig oftest blive tale om en "adhoc"- sammensætning , gruppe D; sml.:
73. Ecco la regina e il marito- principe (hørt),
en "ad- hoc"-sammensætning , ' principe ' har fuld semantisk værdi "prins", og en pluralisform vil være ' i mariti-principi' (jfr . gruppe D (a))- i modsætning til:
74 . Questo non puo essere i l motivo principe (jvf . eks . 90),
'principe' postpositiv med svækket betydning = "vigtig", "essentiel", en pluralis- form vil være 'i motivi principe' (32). 'Guida ' og ' pilota • (samt muligvis 'spia' og ' pirata ', men jeg savner eksempler) kan derimod som postpositiver ses kombineret med animeret rod, omend det (specielt for •guida ' ) statistisk sker sjældent :
75 . gli uomini-guida del partito (Stampa 10. 6. 73 - cit. SB 28) 76 . Gli scienziati-pilota (hørt),
men det er i disse tilfælde tydeligt (og det fremgår af konteksten), at der er tale om ' guida' og 'pilota ' med overført betydning = "ledelse " og "anførende" etc . Hvor de to leksemer indgår i sammensætninger med konkret , animeret betydning vil der formodentlig altid være tale om "ad- hoc"sammensætninger, f.eks .:
77 . disco orario incor~orato nell'aletta parasole lato guida (Stampa 22 . 2 . 78,19) ,
' lato guida ' = "førerens side" ( 1 bil), 1 guida ' underordnet med fuld og konkret betydning. - Denne tendens til at den semantiske
20
svækkelse medfører, at postpositiverne stort set altid optræder ikke- anim., dækker også 'campione', som i betydningen "vinder" kan være anim . og ikke-anim . , og i betydningen "prøve", "eksempel" er ikke-anim. Som postpositiv kan ' campione ' formodentlig kun forekomme med sidstnævnte betydning (se eks . nedenfor).
For de øvrige 26 (ikke-anim. ) leksemer kan den semantiske svækkelse medføre en abstrakt eller overført betydning. Generelt er det karakteristisk , at samtlige postpositiver kan konstrueres med ikke-anim . rod, sandsynligvis dog med undtagelse af ' oggetto ' (33) og ' prodigio ' (34), og også konkret rod, hvorimod ikke alle kan konstrueres med abstrakt rod (se nedenfor) . I de (uhyre få) tilfælde hvor roden er et proprium, ses postpositivet at få et mere konkret, semantisk indhold, og det er spørgsmålet om sammensætnin
gen da ikke overgår til gruppe D:
78. Come al solito vedendo Ruggero-guida sempre perfettamente a proprio agio con tutti e dovungue, mi sentivo diviso fra irritazione e orgoglio paterno . (Pasin. 266)
79 . Beatrice simbolo si e disciolta dalla sua funzione emblematica (Lect.Purg. 1191)
hvilket også understøttes af den tydeligt løsere sammensætning i
eks . 79, sml. :
80. la sua scoperta spirituale di Beatrice realta e simbolo (Lect.Purg. 1193),
hvor der nærmest er tale om et appositionelt forhold (tohed) mellem ' Beatrice' og •realta e simbolo'. I det tilfælde et af de nævnte leksemer optræder med f . eks. attributiv udvidelse, kan der ikke længere være tale om et postpositiv (der har mistet sine substantiviske muligheder), og i forbindelse med et overordnet substantiv kan der enten være tale om et attributivt eller appositio
nelt forhold:
81 . Si tratta di un forno ultimo modello (hørt)
(i modsætning til f.eks . : "un servizio televisivo di quell ' epoca su una citta- modello italiana con il suo sindaco rosso : Bologna!" (Lotta 31 .7.77 ,9) , hvor ' modello ' er et semantisk og syntaktisk svækket postpositiv , og evt . attributive led - her ' italiana ' -lægger sig til hele sammensætningen) - eller f.eks . en underord
ning med præposition:
82. Trasformazioni su doppia base (Costabile 83)
21
(+trasformazioni-doppia base) i modsætning til f . eks. "le due proporzioni base" (Costabile 85) . Ligeledes må man i de tilfælde man
ønsker at knytte et ad- led til roden alene i reglen opgive sammensætning med postpositiv:
83. La proposizione semplice di base (Costabile 9) .
I ganske enkelte tilfælde kan man dog se et adjektiv indskudt mellem rod og postpositiv, og sidstnævnte vil da knytte sig til helheden rod + adjektiv:
84 .
85.
A_q:ies~o scoi:io esiste una speciale "sala prove climatiche limite (Oggi 9 .4. 77,126 - speciel telegramstil) i manual~ di pronunzia fiorentina standard (Mulj . 66 _ litterær stil) .
Generelt kan endelig siges, at sammensætninger med postpositiv er et hyppigere fænomen i skriftsprog end i talesprog (i modsætning til sammensætninger med visse præpositiver), og således kan man se det undgået i f . eks. gengivet dialog :
86. "Ti dico la verita Ruggero , una ragione di base per cui io non andrei via di qui, e perche qui c ' e Kuntz ." (Pasin. 71) .
Ofte gælder det , at de statistisk hyppigst anvendte postpositiver er de leksemer , der i højeste grad er blevet semantisk reduceret. De 33 leksemer kan (stort set efter semantiske kriterier) inddeles i 7 grupper :
a) 'base', ' chiave ', ' principe ', ' regina ' (semantisk: betydning, vigtighed), Heraf kan ' chiave ' have såvel anim. som ikke- anim. rod, hvorimod 'base' og ' principe ' overordentlig sjældent forekommer med anim . rod - 'regina' formodentlig slet ikke (jvf . ovenfor); alle 4 postpositiver kan have såvel abstrakt som konkret rod ( 35) :
87. uno dei motivi-base nel proemio del canzoniere (Bosco 99) 88. Intorz:o.all~ sua sconcertante vicenda ruotano alcuni inter
rogat2v2-chiave sui fatti di marzo (Resto 10. 8 .77,1) (bemærk her synonymerne :
89 . E ' _semp~e bravo nel puntare il flash di luce sulla frasechiave in un dato testo . La frase superchiave la frase consomme l ' ha estratta questa volta da un test~ oratorio (Pasin . 272))
90 . abbiam? dei forti.dubbi _che s~a ~tato il nostro presunto api:io~gio.alle BR il motivo principe se non unico della nostra criminalizzazione (Lotta 31 . 7. 77,6)
22
91. madre e sovrana e la Parola : •.. non hanno, o non dovrebb~ro avere altre c bmpito che questo , di illustrare e potenziare la Pa~ola r egina . (d ' Amico 9) .
(Man bemærker den løsere sammensætning i eks . 90 , hvor ' principe '
står sidest illet med et attributivt adjektiv, 1unico 1). Under
henvisning til reglen om , at postpositiverne kun optræder i singularis- formen, virker det besynderligt, når Albert Junker (36) i forbindelse med tydelige eksempler på ' chiave ' som postpositiv, bl . a . udtrykket "posto- chiave" (sammen med andre postposit iv- forbindelser) , nævner pluralisformen "postichiavi" og "postichiavi". Jeg mener man kan udelukke betydningen "posti essenzia
li , importanti '' i dette tilfælde, som - hvis det er autentisk (der er ingen kildeangi.velse) - formodentlig må betyde "i posti per le chiavi" ( ' chiavi ' konkret= "nøgler" ), parallelt med udtryk som 11posti- letto", "posti barca" (se i forbindelse med
•poste-' , gruppe D (d)).
b) •ambiente ', 'fiume ', ' limite', •record ' , •standard ' (størrelse , omfang) . Heraf har •ambiente ', ' fiume ' og •record' kun mulighed for ikke- anim . og konkret rod, hvorimod ' limite ' og 'standard' ses med såvel anim . som ikke- anim . og såvel abstrakt som
konkret rod :
92. Precisamente per temperature ambiente superiori a 25° C (katalog Ariston- køleskab)
93 . Edi qui, la previsione e.la des~rizio~e ~ · ~future estremamente fosco : riunioni- fiume dei consigli di classe (Espresso 2.10. 77,23)
(og et synonym : 94. l'inventario di una carriera sotto forma di sp~ttacolo-mara
tona in sette giorni quasi ininterrotti di recite (Stampa
95 .
96.
18 . 5 . 77 , 7) )
con progressiva separazione dal proprio oggetto sino agli approdi-limite (Marabini 197) A quote record l ' importazione di alimentari (Sicilia 10.12 . 76, 11)(37)
(og et synonym:
97 . La puntata del 26 maggio ... ha avuto 26 milioni e 700 mila telespettatori , un ascolto-primato . (Corr. 10. 6 . 77 , 19))
98 . a me risulta che una donna intelligente "vive " di ben altre che di complimenti standard . (Annabella 29 . 3. 75 , 11) .
23
c) 'fenomeno', ' guida ', ' mi to', ' modello ' , 'pilota •, ' prodigio', ' simbolo ', ' tema ', 'tipo ' (=særlig karakter) . Heraf er ' prodigio ' (som nævnt) specielt , idet det (formodentlig) ikke kombineres med ikke- anim . rod , ligesom •tema ' nok ikke ses med anim . rod . ' Guida ', ' mito ', ' pilota ' og 1 tipo ' har alle rodmuligheder, mens ' fenomeno ', ' modello ' (?) og ' simbolo' ikke ses med abstrakt men både anim . og ikke- anim . rod :
99 . Certo Lupo Rosso e un ragazzo fenomeno che puo fare tutte le cose immaginabili (Calv . ,sent.,79)
100. Fr~ qu~sti.estrem~, il "v~rtice" di ieri ha tratteggiato criteri~guida : l ' informazione, l 'approfondimento, la collaborazione . . . (Corr . 15 . 10. 77,1)
101. l ' impianto pilota (Zing. 1279)(jvf. også eks . 76) 102 . L' immagine simboleggia il vuoto esistenziale che grava
s~lle spalle di questa donna, vissuta per 34 anni all'ombra di un uomo- mito (om Charlie Chaplins enke, Oggi 14 .1 . 78 67)(38) '
103 . quando si e impiegati modello (Land . ,labr . 57) 104 . Giovanni Pavone , padre della ex adolescente- prodigio Rita
(Gent e 29 . 3 . 76,22)
(og et semantisk beslægtet udtryk :
105 . Ehi! hai viste l ' uomo-meraviglia? ! (Lotta 30.7.77,5))
106 . un momento di riconosci mento di se negli altri (nei personaggi- simbolo, in questo caso) (Rocco 196)
(og et beslægtet udtryk : 107 . un certo pubblico segue . .. le vicende di questi personaggi
immagine che ritrova di sera in sera, come uno sceneggiato a serie . (Cor r . 10 . 6. 77,3)(39))
108 . sciogliere in piu persuasivi e collegati sviluppi il pianotema della commedia (Lauretta 99n)
(og et beslægtet udtryk : 109 . Anche qui insistente e r ilevato , il termine-motivo di
"ragione" . (Fubini 267))
110. Su Topolino 1061 leggerete le risposte- tipo ai quesiti proposti (Topol .1057 , 34)(40)
(og et beslægtet udtryk : 111 . il "vuoto della coscienza e il difetto di senso morale",
motivo-schema troppo caro al De Sanctis (Russo 317)) .
d) ' enigma ', ' fantasma • , ' ombra ' (=gådefuld , ikke- eksisterende) . Gruppen er karakteristisk ved ikke at have mulighed for abstrakt rod, hvorimod den kan kombineres med anim., ikke-anim . og konkret rod :
24
112. Stasera a Monaco di Baviera, in un clima polare : GermaniaInghilterra, partita- enigma. (Stampa 22 . 2 .78,16)
113. la miniera abbandonata di Laverton , una delle citta- fantasma che i cercatori d ' oro hanno lasciato da anni . (Epoca 8.2 . 78 , 33)
114. le segrete ossessioni che non riescono piu a nascondere ne le abilita letterarie ne le finzioni dei personaggi-ombra (Squarotti 60)
e) 'bomba', ' choc', ' lampe ' (=hurtig , overraskende). Denne gruppe kan ikke kombineres med anim . rod, men til gengæld med såvel abstrakt som konkret ikke- anim . rod :
115. Infine l ' articolo cinque, che e l ' articolo bomba , limita la funzione del medico (Corr. 1.4.76,2)(41)
116 .
117.
Infatti, dopo la rievocazione-choc dell'amplesso mancato (Gente 29 . 3.76 ,84 - ' choc ' kursiveret) Saper guardare : e tutte il segreto dell ' invenzione scientifica, della diagnosi- lampo dei grandi clinici (Schuhl 220)
(og to synonymer, henh . det engelske ' flash' og det tyske ' Blitz ', som i udtrykket 11 Blitz-Krieg " - der kalkeredes :;.. det italienske "guerra-lampo" - formodentlig anslog starten på an-vendelsen af ' lampe' som postpositiv: 118 .•.. con informazioni flash (Corr. 21.3 .76 ,13) 119. Corinne Clery e una specialista di matrimoni- blitz
(Oggi 9 .4.77,88)) .
f) ' ponte •, 1 quadro 1 (=midlertidig, ramme- ). Disse kan (formodentlig) ikke kombineres med abstrakt rod, og •quadro ' heller ikke med anim . rod . Ved anim . rod + ' ponte ' får ' ponte' betydningen "trami te" (42):
120. Provvedimento-ponte in attesa delle tabelle . (Paese sera 29 . 7 . 77,4)
121. Gli Stati Uniti proposero un taglio netto nel numero massimo di vettori strategici consentiti dall ' accordo- guadro di Vladivostok del novembre 1974. (Stampa 18.5 . 77,1).
g) De sidste syv postpositiver er alle leksemer med en forholdsvis entydig betydning, som de stort set har bevaret i sammensætningerne. Der er dog tale om hyppige og regelmæssige forekomster og om syntaktiske konstruktioner magen til de ovenfor nævnte, og jeg mener de bør nævnes i samme forbindelse. Det drejer sig om :
' premio ', •regale '; ' campione ', ' cavia ', ' oggetto •; 'pirata ', ' spia '. Heraf kan kun 'regale' forekomme med alle rodmulig-
25
heder, som den eneste i gruppen med en (dog sjælden) mulighed for abstrakt rod; ingen af de øvrige kombineres med abstrakt rod, hvorimod de andre muligheder er til stede . Dog kan •oggetto • som nævnt nok kun have anim . rod, hvorimod anim . rod +
'premio' og 'regale' formodentlig er begrænset til en spøgefuld kontekst , og jeg har ikke set eksempler herpå:
122. come vacanza- premio per aver superato gli esami di maturita (Corr . 21.3 . 76,20)
123. Pare che il suo bambino abbia ricevuto degli articoliregalo modernissimi (Calv. , Marc . 147)(43)
(og et synonym:
124. dava oro alla patria, cancellate per i cannoni , lenzuola per gli ospedaletti della Croce Rossa , pacchi dono alle guardie municipali (Brancati 261)) .
Som postpositiv har ' campione ' som nævnt formodentlig altid betydningen "prøve ", "eksempel" (rod anim . eller ikke- anim.):
125 . raccolti mediante diapositive inserite negli stessi video delle famiglie- campione (familier som "prøvekaniner" ved en TV-undersøgelse i USA)(Corr. 10.6 . 77,3)
126. Qui all'Institute si sta discutendo da molto tempo sul problema delle lingue- cavia . (Pasin . 143)(44)
127. Le femministe piu esasperate ci chiedevano di pubblicare uomini-oggetto, come vendetta contro la donna oggetto. (Europeo 22 .7.77,4 2)
128 . molte emittenti mettono in onda film-pirata, che arrivano per vie misteriosissime. (Albo-TV, 3. 11.77,84)
129. Quanto all ' acciecamento dei satelliti- spia i sovietici userebbero come arma ... (Stampa 25 . 5 . 77,21~ .
(Det skal bemærkes, at jeg i manglen på faglitteratur om emnet generelt (og dvs . også i karakteristikken af de enkelte grupper) alene bygger på mit eksempelmateriale og på diskussioner om den aktuelle sprogbrug med italienere. Således bør man opfatte informationerne som stærke tendenser, der dog nok ikke udelukker enkelte undtagelser) .
En lille gruppe ord der fast optræder som andet- led i sammensætninger kan siges at "ligge på vippen" mellem gruppe B (som postpositiver) og gruppe D ( "ad-hoc"- sammensætninger), idet det enten drejer sig om statistisk sjældne forekomster eller om leksemer, der i sammensætningerne har bevaret en stærk semantisk værdi. Muligvis kan der være tale om en begyndende udvikling, der senere
26
vil lette et "katalogiseringsspørgsmål". Til den første gruppe kan bl . a. nævnes 'cliche' og 'partner' i eksempler som
130. Tutti sappiamo che esiste una immagine-cliche dei congressi secondo la quale questi sarebbero ..• (Pasin . 271)
131 . la notizia partner (Moraro 44),
og til den sidstnævnte gruppe f.eks. 'incubo', ' ricordo ' , ' trabocchetto' og 1 truffa 1 :
132. 133.
discorsi monchi e stravolti da kamiri-incubo (Pasin . 233) Un fotografo autorizzato ~ira nudo col flash a tracolla, inquadra gruppi ricordo . (Gold . 143)
134. scruto il giovane per qualche momento in silenzio come se gia da tempo tenesse in serbo varie domande- trabocchetto da porgli . (Pasin . 102)
(og et synonym: 135 . Tragica telefonata- trappola . (Stampa 25 . 5.77,9))
136. Il che vorrebbe mostrare che tutti i cecoslovacchi sono contenti della loro situazione . .. Per smentire questa opinione-truffa basterebbe chiedere .. • (Oggi 5 . 7 . 76,21).
GRUPPE C. VERBALSAMMENSÆTNINGER .
Der er i denne gruppe tale om sammensætninger af en relativt løsere karakter end i gruppe B, med andetled, der med fuldt semantisk indhold er underordnet førsteleddet . Gruppen kan inddeles i sammensætninger af fire typer:
a) Substantiv+ [verbal+objekt ] , eks. ' pistola lanciarazzi' (Lotta 30.12 . 77,3)
b) Verbalsubstantiv + substantiv, hvor andetleddet fungerer som objekt for verbalet, eks . 'controllo passaporti'
c) Verbalsubstantiv + substantiv, hvor andetleddet fungerer som subjekt for verbalet, eks . •uscita autobus '
d) Substantiv+ [præfix+rod ] , eks . ' corsetti antiproiettile ' (Corr. 10. 6.77,14) .
I gruppe b) og c) ses det at være førsteled af en bestemt art, der muliggør sammensætningen, hvorimod det i a) og d) drejer sig om andetled af faste typer . Til trods herfor er hverken lingvister eller ordbøger enige eller konsekvente m. h . t . terminologi og
27
analyse; i ordbøger kan man således se gruppe a) og d) ' s andetled benævnt "adjektiver" (45), "substantiver , der også kan have adjektivisk funktion" (46) eller blot "substantiver" uden at denne funktio, omtales (47). Der er i alle tilfælde tale om ubøjelige andetled (48) .
a) Substantiv + [verbal+objekt}.
Som nævnt ovenfor (side s) er der for denne gruppes vedkommende tale om de formodentlig eneste suhstantiv + substantiv- sammensætninger af syntaktisk art: 'pistola lanciarazzi ' < "la pistola lancia (i) razzi ". Denne gruppes andetled (verbal+objekt) har i mange år været genstand for lingvisters undersøgelser og debatter , uden man er nået til enighed i opfattelserne. Semantisk udtr ykker substantiverne enten en agens ( ' il tagliapietre ' = "la persona che taglia le pietre" ) eller et instrument ( ' il tagliasigari ' = "lo strumento che taglia i sigari " ), og diskussionerne står mellem opfattelsen af verbalet som imperativ, som præsens indikativ eller blot som et verbalmærke. Det ligger uden for dette arbejdes rammer at gå i dybden i denne diskussion (4 9 ), men dels efter morfologiske kriterier'. dels efter sammensætningernes semantik - og ikke mindst deres syntak~iske evne til at indgå som andetled i sammensætninger med andre substantiver - finder jeg selv Miglior inis konklusion mest rammende :
"Formalmente, si tratta d ' imperativi; concettualmente , se in ~ran parte degli esemplari piu antichi il carattere d ' imperativo e piu sensibile, e vi sono numerosi indizi che provano che la forma fu sentita come tale, oggi questo carattere e molto meno avvertito . Potremo dire percio che in questi nomi si ha un "imperativo narrativo"; e potremo anche dire un tema verbale, se intendessimo questo termine non come un •astrazione grammaticale, bensl come il popolo lo concepisce, permeato d ' affettivita . li (50)
Andre lingvister peger ligeledes på nødvendigheden af at skelne mellem det synkrone-semantiske og det diakrone-etymologiske aspekt, idet disse sammensætninger oprindelig dannedes som imperativ + objekt, men stort set idag har mistet dette semantiske træk (51) .
Anskuet transformationelt er substantiv + [verbal+objekt]- sammensætningerne forholdsvis enkle at fortolke. F.eks. er udtrykket
137 . Questo e un film scacciapensieri (Unita 24 . 12 . 77 ,15)
at henholde til basisstrukturerne og transformationerne:
28
(i) Questo e un film . Il film scaccia i pensieri . (basis)~>
(ii) Questo e un film che scaccia i pensieri . (relativisering)~>
(iii) Questo e un film scacciapensieri . (nominalisering):
(i) P1 + P2 = (FN1 +EF+ esse- + FN2 ) + (FN2 +EF + VT + FN3 ), FN
3 (Det) + N3 ~>
(ii) FN1 + EF + esse- + FN2 + rel + EF + VT + (Det) + N3 (T-rel)~>
(iii) FN1 + EF + esse- + FN2 + (imp + VT + (Def) + N3) (T-nom) (52)-
eller sammensætningen ( ' film scacciapensieri ' ) betragtet generelt i sig selv:
FNX +EF+ VT + (Det) +Ny ~> FNx + (imp + VT + (Def) +Ny)'
idet "(Det)" betegner fakultativt determinativ ved y- substantivet, og "(Def)" angiver muligheden for bestemt artikel til objektet i sammensætningens andetled (typen 1 tira1oro 1 ). Statistisk er denne dog hyppigst· udeladt. - Morfofonematiske regler er afgørende for , at andetleddets sammensætning - (imp+VT) +((Def)+N) - skrives sammen (i sjældne tilfælde med bindestreg eller evt . adskilt med mellemrum), mens første- og andetleddet langt hyppigst er adskilt med mellemrum.
I andetleddets sammensætning kan man i stedet for ((Def)+N) se et pronomen:
138. Il maschio spaccatutto e ampiamente accettato ... ; la femmina spaccatutto non lo e affatto (Belotti 47)
139 . la libr eria portatutto (Epoca 8 .2. 78,84).
Blandt de verber, der hyppigst indgår som VT i de citerede transformationer kan nævnes ' portare ' , 'mangiare', ficcare ', ' salvare ', ' fermare •, ' pesare ' , •posare ', •raccogliere ' , ' liberare ', ' reggere ', ' fissare ', •coprire', 'lanciare ' , 1 rompere• , ' guardare ', 1 spaccare', 1 tagliare ' etc ., oftest med konkret ikke-anim . objekt, f . eks .:
140 . la sua macchinetta tagliaerba (Scarry 61),
statistisk sjældnere med animeret objekt:
141. bilancia pesapersone (Zing . 199).
Førsteleddet kan være konkret (statistisk hyppigst) eller abstrakt, animeret (cfr.eks. 138) eller ikke- animeret, i sjældne til fælde et proprium:
142. San Carlo mangiasoldi . (Panorama 17.1.78 ,61 - om et teater dyrt i drift) .
29
Cfr. også et eks . på en "ad-hoc "-sammensætning som førsteled :
143 . Per chi ha la barca, fischio- sirena rompitimpani, a 13 . 000 (lire)(Dom.Corr . 16 . 2. 78,67)
Der er i disse sammensætninger tale om udelelige helheder , og evt. attributive led knytter sig til hele helheden:
144 . una bella compagnia mangiasoldi (Unita 14.8 . 77 , 6) 145. la bustina portacartine di pelle (Gold. 157) 146. Hanno centrali operative da fantascienza , si appoggiano a
tutti i r i trovati piu moderni come circuiti televisivi, moto- staffette Suzuki 750 , mezzi portavalori a prova di proiettile (Europeo 13 .1 . 78,35)
c+ una compagnia bella mangiasoldi , +1a bustina di pelle portacartine - etc . ), ligesom man normalt ikke ser andre attributive led sidestillet med sammensætningen [verbal+ objekt] : +una compagnia mangiasoldi e bella, +una compagnia bella e mangiasoldi (53) .
Som inden for gruppe B- sarnmensætningerne skal man være opmærksom på ikke at forveksle disse verbalsammensætninger med "ad- hoc" sammensætninger , der ligeledes består af substantiv + [ verbal+ objekt], hvor der dog ikke er tale om en udadrettet verbalfunktion (dvs . ud over den interne funktion inden for andet- leddet), som f.eks .:
147. si vedeva uno specchio-attaccapanni (Pratol . 17) 148. questo ragazzo nuovo era divenuto tutto d'un colpo per
sonaggio-portavoce della casa. (Pasin . 214) 149 . Il solo che me ne aveva detto qualcosa era il barbiere
cavadenti (Levi, Cristo 110) 150. Tariffa portabagagli (togbrochure) ,
hvor der ikke er tale om "uno specchio che attacca i panni " etc ., men derimod i eks . 147- 149 om en sidestilling: "uno specchio e attaccapanni" (eller "uno specchio che era anche un attaccapanni") etc . , hvor de to led er sidestillede, og i eks . 150 en underordning med udeladt præposition . Man bemærker også sammenskrivningen med tankestreg (i eks. 147-149) , omend dette ikke er et sikkert kriterium.
b) Verbalsubstantiv + objekt .
Der er i denne gruppe tale om sammensætninger stærkt præget af telegramstil, idet man her kan erstatte andetleddet med et (i overensstemmelse med italiensk syntax) attributivt underordnet
30
præpositionssyntagme med 'di ' + andetleddet som styrelse. Ofte er der dog tale om en sammensætningstype , der er ved at grundfæstes i sproget (dvs. som man ser anvendt i praksis også uden for tele
gramstilens sædvanlige "områder"), og den bør nævnes her, da der samtidig er tale om en syntaktisk og transformationelt speciel sammensætning. Således er f.eks. udtrykket "ritiro bagagli" dannet
på basis af:
(i) X ritira i bagagli (hvor X er symbol på en FN (54))-> (ii) ritiro bagagli (nominalisering af verbet og udeladelse af
artiklen)
ved disse transformationer:
(i) FN + FV = FN1 + EF + VT + FN2 (basis)- >
(ii) NomVT + N2 (T- nom),
FN1 + EF + VT + (Det) + N2
idet "Nomvr" står for nominalisering af VT, og FN1 - > ø og (Det)
- > Ø. Sml.:
151.
152.
analizzando ... la pos1z1one della leva del cambio{ l'ingombro-volante , e tutte le altre cose (Gold. 147; La mogliettina sbriga l'antipatico "lavaggio piatti" (Annabella 29.3.75 ,11).
Morfologisk har NomVT forskelligt udseende for hvert enkelt VT; blandt de vigtigste nominaliserende suffixer bør nævnes '-zione ' og '-mento '. I det tilfælde der er knyttet et attributivisk adjektivisk led, FA, til N2 (transformationelt som resultatet af: FN2 + EF + esse- + FA-> FN2 + rel + EF + esse- + FA(T- rel) -> FN2 +FA (T-rel-omis)) vil dette blive videreført i sammensætningen, idet FN1 +EF+ VT + (Det) + N2 +FA-> NomVT + N2 +FA (T- nom), f.eks.:
153. Applicazione lenti corneali (butikskilt) 154. lavorazione carne suina (vejskilt) 155. 300 lire in francobolli per rimborso spese postali e di
segreteria (Topol., 97)
af henh. "X applica le len ti" + "le len ti sono corneali" , "X lavora la carne" + "la carne e suina " og "X rimborsa le spese" + "le spese sono postali" +"le spese sono di segreteria" (55) . Endvidere kan N2 bestå af præfix(oid) + rod, N2 = (P+R)F:
156. Revisione autoveicoli (gadeskilt).
I sjældnere tilfælde kan førsteleddet bestå af subst . +attributiv,
f . eks . adjektiv:
157. Trasformazione interrogativa frase preposizionale (Costabile 49)
31
af "X trasforma interrogativamente la frase " + "la frase e pre
posizionale" - således:
(i) FN + FV = FN1 +EF + VT + FN2 +Avl, FN2 (FA) (56) - >
(ii) NomVT + FAAvl + N2 + (FA),
(Det) + N2 +
idet der sker en adjektiviserjng (Avl - > FAAvl) parallelt med
nominaliseringen (VT - > NomVT).
Ud over de allerede citerede verbalsubstantiver (resultater af nominaliseringer), der ofte ses kombineret med substantiv som objekt, kan bl.m.a. nævnes: 'pesa', ' deposito ', 'pagamento', 'trasporto', 'vendita', 'divieto ', 'scarico', 'riparazione' , ' prenotazione ', 'nolo' og 'uso'; i visse tilfælde er der tale om afledningsformer i femininum af perfektum participium, f.eks. ' vista ' og 'imposta•. - De kan ses kombineret:
158. Divieto scarico frutti (vejskilt),
baseret på de to strukturer: "X vieta lo scarico frutti " + "Y
scarica i frutti" :
(i) FN1 + EF + VT1 + Det Det + N4 - > NomVT +
(il.)N N N 2 omVT + omVT + 4 '
1 2
ligesom sammensætningen NomVT + N (N attributivled selv:
objekt for VT) kan stå som
159 . Scomparto produzione ghiaccio (køleskabskatalog).
c) Verbalsubstantiv + subjekt.
Der er også i denne gruppe tale om stærkt telegramstil-prægede sammensætninger , N1 + N2 , stort set begrænset til vejskilte o.l., idet man ligeledes skulle forvente konstruktionen N1 + 'di ' +
(Det) + N2 . - Som basisstrukturer for
160. Uscita autobus (vejskilt) 161. Caduta massi (vejskilt)
fungerer henholdsvis "l'autobus esce" og "i massi cadono", og transformationerne er:
32
(i) FN + FV (Det) + N + EF + VI (basis) ->
(ii) NomVI + N (T-nom),
idet (Det) -> ø. Forskellene i transformationerne fra gruppe b)
skyldes især, at verbet der indgår i FV her er intransitivt (VI),
og N er subjekt. - Som før har NomVI forskelligt udseende fra VI
til VI, og ligeledes kan der her til andetleddet (subjekt) være
knyttet et attributivled, der da videreføres:
162. Uscita automezzi militari (vejskilt)
af basisstrukturerne "Gli automezzi escono" + "Gli automezzi sono
militari":
(i) FN + FA + EF + VI (idet FN + EF + esse- + FA - > FN + FA,
som før), FN = (Det) + N -> (ii) NomVI + N +FA (T-nom).
Som i gruppe b) kan førsteleddet evt. bestå af substantiv + attri
butivled:
163. Fermata obbligatoria autobus (vejskilt)
af "l 'autobus ferma obbligatoriamente", og da får transformatio
nerne flg. udseende:
(i) FN + FV = Det + N + (FA) + VI + Avl (basis) - > (ii) NomVI + FAAvl + N + (FA) (T-nom),
idet der igen parallelt med nominaliseringen sker en adjektivise
ring, Avl-> FAAvl" Som før betegner 11 (FA)" de efter de ovenfor cit. transformationer mulige attributivled.
Ud over de citerede verbalsubstantiver (alle af bevægelsesver
ber), bør også nævnes f.eks. 'inizio' (cfr. "inizio film") og 1 apertura', og man kan i typen
164. Apertura bar (hotelskilt)
diskutere, hvorvidt der er tale om grundstrukturen "il bar apre"
(analogt med de ovenfor behandlede) eller "il bar si apre " (pas
sivisk - i sig selv baseret på "qualcuno apre il bar" ), men det får ikke større konsekvenser for den videre fortolkning, idet der
også ved "il bar si apre " er tale om en intransitiv konstruktion, og såvel •aprire' som 1aprirsi 1 nominaliseres til 'apertura' .
Jvf. ligeledes:
165. Movimento truppe italiane (fra TV-film: "Diario di un maestro")
33
af "le truppe s i muovono", refleksiv k•)nstruktion . Her er der
således ikke tal e om en NomVI' men om en NomVT-si "
d) Substantiv+ [ præfix +rod], N + P+R,
(nedenfor vil jeg ved "R" udelukkende forstå substantivisk rod ) . Sammensætninger i denne gruppe er af en relativt løsere karakter
end i de tre foregående grupper, idet de tillader flere kombinationsmuligheder, og generelt opfattes de P+R-afledninger, der skal
behandles i det flg., of te spontant som mulige adled. P har her en syntaktisk funktion som forbinder af to substantiver at sam
menligne med præpositivets eller præpositionens f unktion (sml . syntaktisk "il virus anti- influenza" - "il virus tipo influenza" -
"il virus contro l'influenza"), og i visse t i lfælde vil P+R-afl edningen formodentlig først og fremmest være karakteristisk ved s i n adjektiviske funktion - med den derefter altid mulige substantivering (cfr . note 3).
I denne gruppe er det f.eks . muligt at udvide andetleddet ( P+Rafledningen) med andre attributive led, som kan indskydes mellem første- og andetleddet eller placeres e f ter andetleddet:
166. Viene coltivato nelle uova di gallina il v i rus piu effi cace anti-influenza (Corr. 21.10. 77 , 9 ),
mul i gt vil le også have være t "il v i rus anti-influenza piu efficace" samt - med en l idt ændret semantik - "il virus piu efficace e anti
influenza " og " i l virus anti-influenza e piu efficace" . - Endvider e kan andetleddet ses adverbielt udvidet:
167 . i gruppi tradizional mente antiaborto (hør t).
Ofte kan der være konkurrence med morfologisk adjekti viske a f ledn i nger ( 57), sml. eks . 166 med:
168. farmaco antinfluenzale (Zing . 94),
hvilket også hyppigt observeres, hvor R er et proprium, sml . eks. 169- 70 med 171-72 :
169 . l ' influenza di Ram e risultata tale da permettere ai candi-dati anti - Gandhi di conquistare ... (Corr . 24 . 3 . 77 , 5)
170. Vittoria del le forze pro-Makarios (Unita 7 . 9 . 76,1)(58) 171. le sue obiezioni anti-hobbesiane (Casini 51) 172 . la polemica antistaeliana (Puppe 145 ) .
Her kan der i vi sse tilfælde (f.eks. typen 1 antinfluenzale 1 ) være tale om adjektiviske afledninger dannet af præfix + adjekt ivisk
34
rod ('anti' + 'influenzale'), hvorimod der i andre tilfælde er tale om afledninger af en allerede dannet konstruktion P + (substantivisk) R, sml. f.eks.:
173.
174.
stavolta a far scattare l'offensiva antiaborto che ha portato all'arresto di Canciani ••• (Espresso 19.9 .76, 18) Ragazze mascherate picchiano una studentessa anti-abortista (Stampa 18.5.77,5)
hvor •anti-abortista' nok skal opfattes som ('anti'+'aborto•)'-ista' (og ikke •anti' + +,abortista') dannet ved analogi med andre 'ista'-afledninger. Som sådanne kan også 'anti-abortista'
anvendes såvel adjektivisk som substantivisk:
175 .••. fra gli applausi degli anti-abortisti. (Stampa 22.2 .78, 18).
(Ordklasseafgørelsen i eks. 174 kan være vanskelig; formodentlig er der dog tale om et substantiv, og sammensætningen •studentessa anti-abortista' er at henføre til gruppe D: der er tale om "una studentessa !:.. anti-abortista" ("una studentessa che e anche antiabortista") og ikke "una studentessa che e contro l'abortista", i modsætning til typen ' l ' offensiva anti-aborto' = "l'offensiva che e contro l 'aborto", som skal behandles i gruppe C (se neden
for)).
Som det fremgår af eks. 166 og 168 kan der i visse af de mest almindelige P+R-afledninger være ortografisk vaklen, sml. også:
176. Nel 1 78 avremo anche noi gli aerei anti-incendio (Paese sera 15.7.77,11)
177 .••. usare le manichette antincendio (Gold. 62).
De præfixer, der er produktive i deres funktion som "forbinder" af to substantiver, er 1anti-', 'contro- 1 , •para- 1 , 'pro-';
•post-', 'pre-', •ante- '; 'extra -', 'inter-', 'mono-', 'bi -', 'pluri-', •multi- ' samt synonymer. Mit kriterium for udvælgelse af disse præfixer er deres produktivitet i disse konstruktioner på moderne italiensk. For visse andre præfixers vedkommende har mit eksempelmateriale ikke kunnet overbevise mig om en lignende produktivitet og følgelig berettigelsen af en tilsvarende analyse, uden at jeg dog skal kunne afvise det . Det gælder f.eks. præfixet
' in-':
178. una conclusione indolore (Corr. 1.4.76,11) 179. Una lettera e un mezzo di comunicazione troppo incolore
(Gold. 146)
35
etc., hvor der er tale om faste P+R-afledninger, der stammer fra latin og traditionelt opfattes som adjektiver.
For de øvrige sammensætninger N + P+R gælder, at P ofte har en verbal semantik, og ligeledes er konstruktionen transformationelt hyppigt at henføre til basisstrukturer , hvori et verbum udtrykker det forhold mellem N og R, som præfixet udtrykker i overfladestrukturen. Jeg har derfor valgt at behandle typerne i gruppe C (59) .
'Anti-' er uden t vivl det af de nævnte præfixer, der statistisk hyppigst ses anvendt med denne funkt ion . Det overordnede substantiv , N, kan være &nim. (eks. 169) og i kke-anim., abstrakt (eks. 171, 173) eller konkret (eks. 166 , 167), eller et proprium
180. La Toscana anti-compromesso (hørt),
og R har de samme muligheder. Transformati onel t skal f.eks. "l'offensiva anti-aborto" henføres til basisstrukturen "l'offensiva e contro l ' aborto" med flg. transformationer
(i) FN + FV = FN + EF + esse- + 1 contro' + (Det) + R (R = substantiv) - >
(ii) FN + rel + EF + esse - + 'contro ' + (Det) + R (T-rel) - > (iii) FN + ' contro ' + (Det) + R (T- rel- omis) - >
(iv) FN+ 1 anti-' + R (T-Pqual),
idet (Det)-> ø. - Synonymt med ' anti-' er •contro-' som præfix , der i øvrigt (ud over betydningerne "som er imod", "som er mod-· stander af" ) i modsætning til •anti-' kan have den konkrete betydning "som er i modsat retning af" ved bevægelse:
181. radet eVi con movimenti rapidi contro-pelo (katalog, bar-bermaskine) .
Statistisk er •contro-' dog ikke nær så hyppig som ' anti-' i denne type sammensætninger, og i visse tilfælde, hvor der eksister er en almindeligt anvendt sammensætning med ' contro-', kan 'anti-' ses at vinde indpas:
182. Nella sua borsa sono stati trovati fiammiferi antivento ( Lotta 15.12.77,3).
Formodentlig er ' contro-' udelukket i konstruktionen N + P+proprium .
Semantisk beslægtet er præfixet 'para-' i betydningen "beskyttelse mod", men som ' contro-' har det en forholdsvis begrænset udbredelse i konstruktionen N + P+R:
183. Tendina parasole (Scarry 13)
36
er at henføre til basisstr ukturen "la tendina para il sole " med
flg . transformationer
(i) FN + FV =FN +EF + ' para-' + (Det) + R - > ( ii) FN + rel + EF + ' para-' + (Det) + R (T- rel) - >
(iii) FN + ' para- 1 + R,
hvor der i (i) og (ii) er tale om former af verbet 1 parare ' og i
(iii) præfixet •para- 1 •
En semantisk modsætning til •anti-' er præfixet ' pro-', der -
omend statistisk sjældnere end ' anti- ' - t r æffes med samme funktion . Ofte er Ret proprium (sted- eller personnavn), jvf. eks .
170 og
184 . Fondi pro- Friuli raccolti al "Colombo " (Roma 22.5 . 76,9);
185. corteo proguerra (Junker 119).
Basisstruktur og t ransformationer er her:
(i) FN + FV =FN+ EF +esse- + 'a favore di' + (Det) + R - >
(ii) FN+ rel + EF+ esse-+ ' a favore di' + (Det) + R (T-rel)~>
(iii) FN + ' a f avore di' + (Det) + R (T- rel- omis) - > (iv) FN + ' pro-' + R (T- Pqual).
Med hensyn til præfixerne 'fuori- ' og ' extra- 1 i konstruktioner
som
186 . Anche il Papa si adegua e benedice da una Jeep fuoristrada ( Gold . 85)
187. Stefano inoltre aveva, soggiunsero, un •ottima testa per gli affari e vivi interessi ex tra-lavor o. (Pasin . 302)
er der formodentlig tale om en syntaktisk forskel parallelt med
forskellen mellem 1 dopo-' og ' post ' + R (se nedenfor), idet afledninger med ' fuori - '+R (hvoraf der eksisterer et mindre antal faste og hyppigt anvendte eksempler) ·opfattes og optræder som substanti
ver i sig selv (som ' dopo-' +R) , hvorimod afledninger med ' extra- ' +R optræder adjektivisk (som ' post-' +R) . Dette understøttes også af , at grundfæstede afledninger med ' fuori- 1 som præfix er substanti
ver , hvorimod leksikaopgivne afledninger med 'extra-' (med ganske
enkelte undtagelser især i teknisk sprog) er adjektiver , - der som
alle adjektiver naturligvis har mulighed for substantivering . Så
ledes mener jeg , at der i N + ' f uori- ' +R- konstruktioner er tale om
"ad- hoc"-sammensætninger; f . eks. er "una Jeep fuoristrada" = "una Jeep~ fuoristrada" ("una Jeep che e anche un fuoristrada " ) og ikke "una Jeep che e al di fuori della strada", hvorimod sammen-
37
sætninger N + ' extra-' +R er af samme type som N + 'anti-' +R:
"interessi extra~lavoro" = "inter essi che sono al di fuori del
lavoro" (60) . Endvidere er det typisk , at også nydannelser med
'fuori-' +R er substantiver, f.eks . "il fuori giri" (Corr . 24 . 3 . 77,24) , 11 il fuori- pasto" (hørt). Generelt er der derfor ikke
tale om , at ' fuori- ' som præfix specielt forbinder N og R, men derimod om at (i forvejen uafhængigt eksisterende) substantiver
med ' fuori-'+R - såvel som andre substantiver - kan indgå i
( "ad- hoc " )sammensætninger . - I et eksempel som
188. i pochi crist.i.ani che gli sembrano gente "f uori strada e pericolosa" (Dom . Corr . 16 . 2.78,44)
er der snarere - i ' gente fuori strada' - tale om et substantiv med attributivt præpositionssyntagme (der i øvrigt er sidestillet
et attributivt adjektiv). Eksempler af denne type falder derfor helt uden for dette arbejdes rammer, da der ikke er tale om en substantiv + substantiv- sammensætning . Visse substantiver med
' fuori- ' +R ses særlig hyppjgt at indgå som andetled i "ad- hoc" sammensætninger, f. eks. 'fuorilegge ', der knytter sig til såvel anim. som ikke- anim. førsteled :
189. Il poliziotto fuorilegge (film- titel)
190. Brillano le cariche di esplosivo e il palazzo fuorilegge frana . (Corr. 23 . 5 . 76,7 )(61) .
I modsætning hertil er f.eks. 'extra- lavoro' (eks . 187) en til
denne kontext dannet P+R- afledning, og som ved 'anti -' +R er det 'extra- ', der umiddelbart muliggør forbindelsen af ' interessi' og 'lavoro' .
Semantisk er der også en forskel, idet 'fuori- ' +R har betydningen "che si trova al di fuori di " med konkret (evt . overført) lo
kativisk indhold (62) , hvorimod •extra- ' +R har den (hyppigst ab
strakte) betydning: "che e al di fuori di e in piu a". F . eks . er "un dolce fuoripasto" (= "un dolce che e anche un fuoripasto" ) en kage at spise uden for/mellem måltiderne , mens "un dolce extrapasto" går ud over/tilføjes et måltid :
(i) FN+ FV FN+ EF+ esse- + 'al di fuori di e in piu a' +
(Det) + R -> (ii) FN+ rel +EF +esse- + ' al di fuori di e in piu a ' + (Det)
+ R (T- rel) -> (iii) FN + ' al di fuori di e in piu a ' + (Det) + R (T- rel- omi s)- >
(iv) FN + 1 extra-' + R (T-Pluogo) .
38
Præfixet •extra- 1 med denne konstruktionsmulighed er ikke at forveksle med adjektivet •extra ' med betydningen "af højere kvalitet" , synonymt med •super ' og ' ultra ' : "un prodotto extra" (Zing . 632), eller "uden for det sædvanlige": "un beneficio extra" (Fochi 59) . Dette 1 extra' kan endvidere (som •super ' og 1 ultra ' ) lægge sig adjektiv- adverbialt med superlativ bet ydning: "col bucato extra forte " (Fochi ivi), og ligeledes kan konstruktioner med ' extra ' (adjektiv) + substantiv (især i kommerciel sprogbrug) ses at lægge sig attributivt til et andet substantiv: "confezioni extra lus so" (Fochi ivi) i betydningen "confezioni del massimo lusso". Men såvel syntaktisk som semantisk er denne konstruktion væsentlig forskellig fra konstruktionen N + ' extra- '+R ( 1 extra- 1 præfix), be
handlet ovenfor.
Et andet præfix med (evt . overført) lokativisk betydning er ' oltre-', og det kan ligeledes ses i konstruktionen N + P+R:
191. a tutti i nostri uomini oltremare (Pasin. 14 9) .
Transformationelt:
(i) FN+ FV = FN+ EF+ esse- + 'al di la di ' + (Det) + R - > (ii) FN+ rel +EF+ esse- + ' al di la di' +(Det) + R (T- rel)- >
(iii) FN+ ' al di la di ' + (Det) + R (T- rel- omis) - >
(iv) FN+ ' oltre- ' + R (T-Pluogo).
Præfixerne 1pre-'/'ante- ' og 'post-' med temporalbetydning "som kommer før " henh . "efter" har - inden for de logisk semant iske grænser - alle rodmuligheder. Der er tale om flg . basisstrukturer
og transformationer:
(i) FN + FV = FN + EF + 1precede- ' + (Det) + R - > (ii) FN + rel + EF + ' precede- 1 + (Det) + R (T-rel) - >
(iii) FN+ ' pre- 1 / ' ante-' + R (T- P ) temp
(i) FN + FV =FN +EF + ' segui-' + (Det) + R - > (ii) FN + rel +EF + ' segui-' + (Det) + R (T- rel) - >
(iii) FN + ' post-' + R (T- Ptemp):
192 . un paio di sedute pre- Symposiurn (Pasin. 233) 193. La dinastia coreana ante occupazione (Giornale d ' Italia
19 . 6.54 , cit . Junker 118) 194 . Il servizio pre- ruolo (Fochi 43) 195. piu di una volta ho osato definire queste mie ultime setti
mane come un periodo post- crisi. (Pasin. 248)
39
196. Soccorsi post- UNRRA (L'Arena 3 ,7,53 - cit . Junker 119)
'Pre- 1 kan ofte ud over det temporale have en lille semantisk nuance af "forberedelse til (noget man kan opnå, se hen til) ", hvorimod det (statistisk sjældnere) •ante-' benyttes rent temporalt. Cfr . også:
197 . abito pre- maman (Zing . 1330) 198. Vacanza pre-papa per il conte ergastolano (Gente 29 . 3, 76,3) .
Som antydet ovenfor kan afledninger med ' dopo-' +R (i sig selv synonymt med 1 post 1 +R) formodentlig ikke forekomme som andetled i denne type sammensætninger; der er (som ved ' fuori -'+R) tale om en lille fast gruppe (substantiviske) afledninger (63) . F . eks . er typen "pantaloni doposci " (Zing . 559) en "ad- hoc "-sammensætning med betydningen "pantaloni ~ (anche) doposci 11 • Ter1densen til denne distributionelle fordeling af ' post- ' og ' dopo-'+R kan illustreres således:
i problemi post- elezioni +i problemi dopo- elezioni
men +i problemi del post- elezioni men i problemi del dopo- elezioni
'post-' +R med adjektivisk funktion (64) og ' dopo- ' +R med substantivisk funktion ; cfr .
199. Dibattito a cinque sul dopo-elezioni . (Oggi 5. 7.76,15) .
De "kvantitative" præfixer, Pquant: •mono-' , ' bi- ' , pluri-' og •multi-' , muliggør ligeledes konstruktionen N + P+R . Her er basisstrukturen en lidt anden:
(i) FN + FV FN +EF + ave- + FR = FN +EF + ave- + Quant + R- > (ii) FN + EF+ esse- + ' di ' + Quant + R (T-pos)- >
( ii1')FN+ 1 re +EF+ esse- + ' di' + Quant + R (T- rel) - > (iv) FN+ ' di ' + Quant + R (T-rel- omis)- >
(v) FN + pquant- + R (T- Pquant) ,
idet 'di' + Quant - > P - ("Quant " quant kvantitativ) . Der er her
tale om
Quant: Pquant:
uno - > mono-due -> bi-piu di uno - > pluri-diversi - > multi-
Cfr . note 66 .
40
(semantisk ligger der i 1 diversi ' / ' multi-' også antydningen af et kvalitativ , idet det kan have betydningen "mange (og forskellig-
artede)"):
200 . Motore e cambio monoblocco in lega leggera (Dom .Corr . 16 . 2. 78,18)
201. I l 24 agosto di quell ' anno , al Pramand vide scritte e disegni di carattere nazista .•• svastiche e ascia bipenne . (Corr . 1.4.76,9)
202. le scuole pluriclasse (Fochi 51) 203 . un mare di corone multicolori (St ampa 22 . 2. 78 , 4).
Endvidere kan de ses kombineret i en form for "ad- hoc"sammensætning :
204 . propone appartamenti mono-plur ilocali (Corr . 24 .3, 77,16)
med betydningen "appartamenti monolocali e appartamenti plurilo
cali 11.
Ved N + ' inter-'+R kan der være vaklen mellem singularis- og
pluralisformen af R:
205. i convegni interzona (Fochi 48) 206. collegamenti interzone (Zing . 890).
Her er der tale om transformationerne :
(i) FN + FV =FN +EF + 1 riguarda- ' + FR = FN + EF + ' riguarda-'
+ ' piu ' + R- > (ii) FN + rel + EF + 'riguarda-' + 'piu' + R (T- rel)- >
(iii) FN + ' inter-' + R.
Transformationelt kan man for gruppe C(d) ' s vedkommende resume
rende tale om tre typer (65): ·[FN + EF + esse- + FP, FP = prep/av+leg + FR ,
l) T-Pqual/luogo ' FR ~ (Det) + R->
FN+ pqual/luogo- + R
(idet P l/l = •anti- ' , ' cont ro-' , ' pro-', •extra- ' , 1oltre- ' ), qua uogo
{
FN + EF + VT + FR, FR = (Det)/Quant + R- > 2) T- Ptemp:
FN + ptemp- + R
(idet Ptemp = ' pre-', ' ante- 1 , ' post-', samt 1 para- 1,
1 inter- 1)
(idet pquant
{FN + EF + ave- + FR , FR = Quant +
FN+ pquant- + R
' mono-' , ' bi- 1 , ' pluri- 1, 'multi- ' ).
R->
(66)
41
For at fuldende oversigten over substantiv + substantiv- sammensætningerne på, moderne italiensk kan man ikke undgå omtale af de (statistisk overordentlig hyppige) "ad- hoc"sammensætninger, der som nævnt stort set dækker de sammensætninger , der ikke omfattes af gruppe A, B og C. - Et forslag til gruppering og analyse af disse sammensætninger vil inden længe foreligge i artiklen: 11substantiv + substantiv- sammensætninger på moderne italiensk, II . "Ad-hoc"-sammensætninger" .
42
NOTER f ·t · r på Noam Chomsky: Aspects
1 . Jeg støtter migfiSdi~!~ (M!~~ac~~~etts 1965) og for den ~tali-of the The~ry o .. yn tabile : Le strutture della 11ngua enske term(1nolog1.1N906rm7)a0Cgo~ario Saltarelli: La grammatica ge-i taliana Bologna . ) nerativa trasformazionale _(Firenze 1970 •
· ·1 An Giurescu: Les Mots composes dans 2 . Man kan her henvise t(P1 . c~975) PP 39- 40 hvor der gives en
les langues romanes ar1s • ' kort oversigt over det diakrone aspekt .
· · t fl i enkelte tilfælde omgås denne 3. Det bemærkes, at Jeg 7dd~ d g(f eks ved substantiv+ præfix
definition en smule, 1 e er sætnin.er med visse andetled, + rod) kan væ~e taleto~P~!~~ adjek~ivisk (se nedenfor, grupdercfø(~s)t) ogve~e~~~nitionen frasorteres i øvrigt ~1.a . s~~:n-pe • - . t. onel art jvf : "La s1gnora -sætninger af næ~mest.apposi 1 . 0 candidato.alle elezioni per son ha messe ne1 guai ~u~ (~r~X 189 ) hvor der såvel semantisk un collatntkt~ak5(dJ·~}la~~t føl~ende præpositionssyntagme) ikke er som syn a is • . , tale om en enhed •marito cand1dato · .
d · visse typer sammensætninger se 4 . I sjældne tilfælde kan ma~ ~g let attributivt adjektiv kan stå
et fællesled udeladt,bo~ t~v~ · "le partenze dei treni dalle ~t~~~;~~=~!p~~1n:! ~ui~t!~m~die ." (Corr. 9 .11 . 77,1) . ttude sur la derivation suffixale en Fran9ais moderne et con-
5· temporain (Paris 1962), P· 71.
6. Lingua nostra, 14 (1953) 1, P· 82 . . 963) 175
7 . storia linguistica dell 1 Italia unita (Bar1 1 • .P · •
1 ffixoldes dans le roumain littera1re actuel -8 • ~~~e~e~~ r~~!~ne de linguistique, 14 (1969) 1, P· .3. ..
· værk · Les Mots cit . , P· 40 , idet hun 1· 9
· g~~t;~~~~i1~~e~o~(;n;~:d~;n~~~~i~~sX!ni~~iu~~~l~~!: ~~11~965) lingua ital1ana in . e 4 , pp . 395- 400) ikke skelner . Bl . a . Limba rominå actualå (Iasi 1943) .
10. M t et syntheme (in: Lingua, 21 (1968 ) , PP · 294 ff), P· 299 . 11. o · ' " siger
li 'te d roerne niveau .. . ou les 1 mots- rac1nes 12. Vedr . une un1 d ~d'fficulte surgit quand ces mots forment des
Toge by: "La gran e i . . 'insofar ' danois 'også '• fran-mots composes ens~mbl:i ang~~1~•a pas de ~ritere fonctionnel 9ais •puisque ' , e c . o~~ . a un mot compose ou a un groupe pour decider si l ' on a ~ air~? in ' Travaux du Cercle Lin-de mots. " (Qu ' est-ce qu un mo. - . ) guistique de Copenhague , V (1949) , P · 111 • Elementi di linguistica generale (Bari 1967) , P • 129 . . 1 3· 1 ·t· · poetisoldat1" Cfr dog: "ispirati da discorsi di po 7 i~1 e åvirket
14 . (Pa~in. 136) , hvor sammensætningen muligv is ka~d~æ(eolitici) e af kontekstei: )for a~kunk drs~~egT,d~a(~~~~~~~~n e poetl) ( soldati)". (poetisoldat1 " og i e . e •
. f k "cavoli fiori" fra æl-15 . Således ~an en(sammenks~;~1i:gt~~sk;~f~~t "Biblioteca italiana",
dre i tal1ensk overs ri 1 . i . d f dentlig da opjuli 1816) illustrere udvikl1ngent , . 1det(D)e~g ~~~~n er overgået fattedes som en "ad-hoc"sammensæ n1i:g ." som et "syntem" (grup~e A): 11 cavolfior1 •
43
16. En af de største og grundigste afhandlinger er uden tvivl Federico Tollemache : Le parole composte nella lingua italiana (Roma 1945), der dog stort set begrænser sig til "le composizioni propriamente dette" og undgår omtale af nydannelser. Det samme gælder S.Ambroso: I nomi composti in i taliano: Basi sintattiche (in : La grammatica , la lessicologia. Atti del I e del II convegno di studi . SLI (Roma 1969) , pp . 97- 98) , som giver en samlet transformationel oversigt over "le compozioni propriamente dette" .
17. Lingua in rivoluz ione (Milano 1966) , p . 213. 18. Endelig er betegnelsen "preposizionazione " måske uheldig p.g.a.
visse væsentlige forskelle mellem typen præposition + styrelse og typen ' tipo esame ' , den vigtigste muligvis, at hvor styrelsen har flere syntaktiske mt<ligheder bl.a . m.h . t . determinativbrug, er determinativets plads blokeret ved N2 i sammensætninger af typen 'tipo esame' .
19 . Saggi sulla lingua del Novecento (Firenze 19633 ) pp . 9ff . og pp. 160ff . Cfr . også Dimitrescu (art . cit . 2) som tilføjer yderligere (rumænske) suffixoider, idet der bl.a . også benyttes betegnelsen "pseudosuffixer".
20. Den sædvanlige skelnen mellem homogene (ordklassebevarende) ~g heterogene (ordklasseændrende) afledninger er ikke relevant i denne forbindelse, der kun har henblik på en undersøgelse af substantivinventaret .
21 . Jeg anvender her denne term uden forbindelse med det italienske "appositivo" , der ofte anvendes om det leksem , der i en given syntaktisk forbindelse udfylder en appositionel plads .
22. "Dans ces mots composes , le deuxieme element joue le roerne role qu •un suffixe: dans des unites significatives comme 'positioncle', 'mot- cle ' ' ' industrie-cle ' etc., le seconu element a perdu sa signification primitive; on peut roerne dire qu'il s'agit d'un nouveau signe " . (Dubois : ttude cit . 71 - Cfr. også Dubots: La derivation en linguistique descriptive et en linguistique transformationelle - in : Travaux de linguistique et de litterature, VL (1968) 1 , p . 31) .
23. Cfr. Dubois, Derivation cit . 36- 37, samt J!:tude cit. 71: "Si l ' on consldere en effet sa valeur d ' emploi , on s •aper9oit que , parti d ' un terme comme 'position- cle ' ... le terme ' cle ' joue le role d 'un superlatif : le ' mot- cle ' est le mot le plus important, le terme central ou principal d 1 une epoque, d ' un texte, etc . ". Cfr. også De Mauro, op.cit.257 note 70 .
24 . Lek semerne benyttes som nævnt altid i deres singularisform. Medici (art . cit . ) nævner 'tramite ' som eks . på præpositiv, men jeg mener dog ikke det bør medtages som sådant ,idet det stort set opfører sig ganske som en præposition, bl.a . m.h . t. artikelbrug ved en substantivisk styrelse. Endvidere kan berettigelsen af ' via' som præpositiv nok diskuteres, idet det - ikke mindst i et diakronisk lys - af mange vil blive opfattet som en ~ræposition . I et arbejde som dette (af rent synkronisk art) har jeg dog fundet det rigtigst a t medtage ' via ' , især p . g . a. de slående ligheder og helt parallelle konstruktionsmuligheder med de øvrige præpositiver.
25 . F.eks. "Togli il tipo agressivo, modello "vieni qua piccolo che te lo stacco con un mozzico" (Rocco 2l)(her benyttes 'modello' formodentlig for at undgå gentagelse af 'ti po 1 ) samt " largo sorriso formato nove milioni di voti" (Rocco 17). Disse typer
44
26.
27 .
28.
29 .
30.
31.
32.
33 .
34.
35 .
falder dog uden for nærværende arbejdes rammer. Vedr. Pr + (subst .+adj.) cfr. også eks. 15. Et eks . fra ældre italiensk : " asp~razione perpe~ua all<;t vir tu, - umilta senza bassezza, - dignita senza orgoglio , - tipo , un uomo-Dio ! Che di piu filosofico e di pil.i grande?" (Pellico,68) . Man bemærker dog kommatering og determinativbrug ved roden . Cfr. Gerhard Rohlfs : Grammatica storica della lingua italiana e dei suoi dialetti (Torino 1969) , § 819. Visse andre leksemer af samme semantiske "famil~e'.' som '?~sa' kan ses anvendt på samme måde : "L' avvocato Berrii:i era gia sta-to nello studie Esengrini" (Chiara 123), "tutte il parco Sormani " (ibid .132), "verso la villa Sormani" (ivi). Dette kan også - omend sjældnere - ses i den førnævnte bet~dning, cfr.: "gli altri erano a J?rua o a mezza barca, col vise rivolto ve r so il tramonto." (Chiara 55) . Bemærk her det attributive adjektivs kongruens med. •meta ' i overensstemmelse med reglen om at N1 +N,-sammensætningen generelt bevarer N
11 s genus. (En undtagelse: ' fine ' +N2) .
Vedr. termen "anticiperende" , cfr .: Jørgen Schmitt-Jensen: Subjonctif et hypotaxe en italien (Odense 1970) , pp.283-284 . En undtagelse fra denne tendens: "a parte il te<?rico ~outerwek, autore-principe di Berchet e da lui illustrato in v~r~e pun-tate •.. " (LIL 40, 167): anim . rod+ ' principe ' postpositiv. I "Ci insegnano che la madre e l 1 inconciliabile rovescio della medaglia della donna sesso-oggetto" (Paese sera 13.7.77,2) er der formodentlig tale om "La donna oggetto sessuale" (Parca.121 (apposition, tohed) : ' sesso-oggetto ' som "ad- hoc"sammensætning dannet ved 'la donna sesso' + 'la donna oggetto' . Endvidere opfatter jeg ligeledes typen 'complemento oggetto' som en '.'ad-hocP sammensætning, idet 'oggetto' har fuld og konkret betydning " (grammatisk) objekt". Dette være sagt med en vis usikkerhed, baseret på et lidt spinkelt eksempelmateriale . Man må nok sige, at 1 regina ' s funktion som postpositiv over~ovedet kan være tvivlsom. Dels optræder det generelt uhyre sJæl-dent som sådant dels vil en pluralisform (der dog af semantiske årsager vil være endnu sjældnere) formodentlig trodse den sædvanlige regel, idet i:n sandsynlig. plur . forI? af f. eks·. "la lingua regina" (hørt) vil være "le lingue regine ', men Jeg savner eksempler fra skriftsproget . Ligeledes kan der være v~klen ved •principe' , idet f . eks. "i motivi principi" formodentlig ikke kan udelukkes.
36. Wachstum und Wandlungen im neuesten italienischen Wortschatz (in: Erlanger Forschungen, Reihe A, vol. 2, Erlangen 1955), p . 106.
37 .
38.
Cfr. også "il film risata-record" (Stampa 18. 3 . 76, 7), hvor N1+ ' record ' står attributivt . I de (statistisk sjældnere) tilfælde, hvor ' mito ' er foranstillet, er der tale om en 11 ad-hoc"sammensætning : "il recupero mazziniano, che servira da veicolo tra il mi to-Foscolo e la: lette-ratura risorgimentale" (LIL 40, 162).
39 . Sml. med : "Il passo avanti consiste nel cri:ari: e amrninistrare di sana pianta, copione e tutte, servendosi di persone-irnmagini
45
audiovisivamente aåatte ••. "(samme artikel) , hvor der formodentlig er tale om en "ad- hoc"sidestilling med ' irnmagini ' med fuld semantik.
40. Ligesom 'tipo' som præpositiv kan spores i ældre italiensk, findes også ' tipo' som postpositiv her: "egli condanna ... il Berni e tutti i berneschi partendo da una sua idea-tipo del ridicolo" (Borgese 141) .
41. Når "bornba" har konkret betydning, er sammensætningen formodentlig at henføre til gruppe D: "Auto-bomba davanti al "Corriere" " (Mess . 22 .10. 76) ; "i fedayn avevano scatenato una '' guerra postale" inviando centinaia di lettere- bcmba in tutte il mondo. 11 (Dom.Corr . 16.2.78,14) .
42 . Sml. flg . eks., hvor 1 ponte ' har konkret betydning = "bro" i en "ad- hoc"sammensætning : "Papa ponte ... Philippe Leroy fa da ponte per la famiglia " (Oggi 5.7 . 76,38)(billedtekst: skuespilleren ligger på maven med sine børn siddende overskrævs på ryggen).
43. Sml. med eks . af typen "alle shop-regali" (Stampa 18. 12 . 76 , 14) , hvor konstruktionen tydeligvis er en anden (cfr. gruppe D).
44 . Eksemplet "Siamo parecchi, i candidati-cavie" (Buzzati, siamo 176) må betragtes som en "ad-hoc"sarnmensætning: 1candidati e ca vie 1 (her omtrent synonymer) . -
45. F . eks . "antincendio" (Zing . 93) og 11 mozzafiato" (ibid. 1098) . 46. F . eks . '!antifurto " (Zing . 93) og "portafiaschi " (ibid . 1311).
47 . F.eks. "salvagente" \Zing . 1539) trods for f.eks. clen uhyre almindelige sammensætning: "giubotto salvagente" .
48. Dette dog med enkelte undtagelser , hvor fornemmelsen af en sammensætning efterhånden er forsvundet, f .eks. 1 ficcanaso' ( "Ho trovato un pesciolino ficcanaso " (TV- film 14 . 8 . 77), ironisk om en kvindelig svømmedykker-detektiv) . Zing . (663) opgiver formen 'ficcanasi' (pl . m.) men ' ficcanaso ' (pl . f . ) . Derimod angiver Migliorini (I nomi maschili in -A - in: Saggi linguistici (Firenze 1957), p . 82) konstruktionen "le donnette ficcanase" .
49. Der kan bl.a. henvises til Anca Giurescu : I composti italiani del tipo verbo·-nome, ri sul tati di una trasformazione di frase - in: Revue roumaine de linguistigue, XIII (1968) 5 , pp . 421- 26, hvor der i en grundig bibliografi nævnes de forskellige linvister , der har il!lderstøttet hver af de tre teser .
50. I nomi maschili cit . p. 82 . 51. F.eks. Gianfranco Folena i en anmeldelse i Lingua nostra, XIX
(1958) 3, p. 104. 52. Jeg benytter i de transformationelle afsnit Costabile's symbo
ler (op.cit) : P = proposizione (di base); FN = frase nominale ; FV = frase verbale ; EF = elementi formativi (verbali); V = verbo; VT = verbo transitive; FA = frase aggettivale ; rel = relative . Cfr . også Carl Vikner: Indføring i transformationsgrammatik for franskstuderende (Romansk Institut 1976), p . 16 . Uden at det bør opfattes som en stillingtagen i den føromtalte diskussion angiver jeg "gli elementi formativi verbali" i den verbalenhed, der indgår i det sammensatte N , med "imp" (= imperative), idet den så godt som altid er id&ntisk med imperativformen (2 . pers .sing.). Dog er der enkelte undtagelser, f.eks . sammensætninger med verbet 'spartire ' (typen 1 spartineve '), hvor 1 sparti 1 må anses for betydelig sjældnere end ' spartisci'.
46
53 . En interessant undtagelse fra denne tendens er flg . eks .: "Oggi gli automi porta- torcia e coppieri giuocano un ruolo predominante nella magia de ' La Belle et la Bete ' di Cocteau" (Schuhl 59 ), hvor et andet attributivt substantiv er sidestillet sammensætningen verbal+objekt : "gli automi porta- torcia e gli automi coppieri " ( jvf. artikelbrugen) .
54. Cfr. Anca Giurescu: Les mots cit . 132 . 55. "Le spese sono di segreteria" er dog ikke basisstruktur en,
men en overfladestruktur at henføre til "La segreteria spende" som basis .
56 . Idet "Avl" = avverbiale, og " (FA) " betyder , at der fakultativt kan være tilknyttet N, et attributivt (adjektivisk) led efter den ovenfor citerede ~ransformation ; i eks . 157 adjektivet ' preposizionale'.
57 . France Fochi diskuterer (Lingua cit . 48) med Migliorini dette valg i visse sammensætninger med ' inter- 1 •
58 . Denne type sammensætninger observeres også i ældre italiensk: "quella replica pro-Schiller" (Mazzucchetti 1~8).
59. P+R- afledninger kan naturligvis også ses at indgå i "ad- hoc" sammensætninger (gru:ppe D) : " il mestiere d ' attore- controfigura" (Dom.Corr . 12.1 . 78,13) ; "si passava per l ' ufficio- anticamera 11
(Pasin . 31) . 60. Interessant er det ligeledes at bemærke, at det i begge til
fælde ( ' fuori ' / ' extra ' - ' dopo ' /'post ' ) er afledninger med det præfix, der samtidig fungerer som italiensk præposition, der har substantivisk karakter og funktion, og derimod afledninger med den uændrede latinske præposition, der fungerer med adjektivisk f unktion.
61. I et eks. som "Le organizzazioni anti-apartheid fuorilegge vogliono riorganizzarsi " (Corr . 21 . 10. 77 , 7) er der formodentlig snarere tale om et appositionelt forhold mellem 'organizzazioni ' og ' fuorilegge ' end en egentlig "ad-hoc" sammensætning.
62 . Med visse nuancer: f.eks . er "un fuoristrada" "un autoveicolo che pub viaggiare al di fuori della strada".
63 .
64 .
65 .
66 .
Parallelt med forholdet 1 extra- 1/
1 fuori-' gælder det , at grundfæstede og leksikaopgivne afledninger med ' post- ' stort set er adjektiver (som f . eks . typen ' postdentale ' , 1 postdiluviale ' ) , hvorimod afledninger med ' dopo ' er substantiver ; ligeledes bliver nydannelser med ' dopo- 1 substantiviske, f.eks . "il dopoMoro". Da med mulighed for substantivering . I et eks . som "Era un attimo. Il post coitum se lo giocava di nuovo sul lugubre ." (Rocco 142) er der tale om en substantivering af et samlet latinsk udtryk , ·og eksemplet falder derfor uden for det netop sagte . FP = frase preposizionale ; prep = preposizione ; av = avverbiale ; leg= legamento ; " / " = " oppure".
For komplethedens skyld bør man også nævne P uant = ' tri-', •quadri- 1 , 1penta- ', 'esa-' etc .etc . svarend~ til Quant = •tre ' , •quattro ', ' cinque ', 1 sei ' etc.etc. , men rent statistisk forekommer de sjældnere end de ovenfor nævnte .
EKSEMPELBIBLIOGRAFI OG FORKORTELSER. Citerede aviser , tidsskrifter etc .: Al bo- TV Annabella Corr. : Corriere della sera Dom . Corr.: Domenica del Corriere Espresso Epoca Europeo Gen te
LIL: Letteratura Italiana Laterza (Roma- Bari) Lotta: Lotta continua Mess.: Il Messaggero Oggi Paese sera Panorama
Resto : Il Resto del Carlina
Roma
Sicilia: La SiciJia Stampa Stampa sera
47
Topol .: Topolino (uden nr.-angivelse: 16 . 5 . 76 ; nr . 1057 : 29 . 2.76) Unita
Citerede enkelt- og flerbindsværker : Belotti: Belotti, Elena Giannini : Dalla parte delle barnbine .
(Milano 1977)
Binni, intr .: Binni, Walter: Introduzione a : Leopardi : Tutte le opere (Firenze 1969)
Borgese : Borgese, G. A. : Storia åella critica romantica in Italia (Napoli 1905)
Bosco: Bosco , Urnberto : Francesco Petrarca (Bari 1973) Brancati: Brancati , Vitaliano: Il bell ' Antonio (Milano 1965) Buzzati, siamo : Buzzati , Dino : Siamo spiacenti di (Verona 1975) Buzzati, uccisione : Buzzati, D.: L' uccisione del drago (Verona 1969)
Calv . , Marc .: Calvino, Italo: Marcovaldo (Torino 1966)
Calv . , sent .: Calvino , Italo : Il sentiero dei nidi di ragno (Torino 1974) ·
Calv., ult . : Calvino, Italo : Ultimo vieni il corvo (Torino 1976) Casini : Casini, Paolo: Introduzione a Rousseau (Bari 1974) Chiara: Chiara, Piero : I giovedl della signora Giulia (Milano 1976) Costabile : Costabile, Norma : Le strutture della lingua italiana
(Bologna 1967)
48
d'Amico: d 'Amico, Silvio: Storia del teatro, vol. 1 (Milano 1974) De Mauro: De Mauro, Tullio: Storia linguistica dell'Italia unita
(Bari 1963) Fochi: Fochi, Franco: Lingua in rivoluzione (Milano 1966)
Fubini: Fubini, Mario: Romanticismo italiano (Bari 1973) Gadda: Gadda, Carlo Emilio: Quer pasticciaccio brutto di via Meru
lana (Milano 1973) Garz.stor.: Storia della letteratura italiana (Garzanti)(Milano
1965-69) Gasp.: Gasparini, Brunella: A scuola si muore (Milano 1975)
Gold.: Goldoni, Luca: Di ' che ti mando io (Milano 1977) Junker: Junker, Albert: Wachstum und Wandlungen .• : cfr. note 36
Land. , labr.: Landolfi, Tommaso: Le labrene (Milano 1974) Lauretta: Pirandello, L.: Questa sera si recita a soggetto, a cura
di E.Lauretta (Milano 1972) Lect.Purg.: Lectura Dantis Scaligera. Purgatorio (Firenze 1967) Levi, Cristo: Levi, Carlo: Cristo si e fermato a Eboli (Verona 1959)
Levi, delitto: Levi, Paolo: Delitto in piazza (Milano 1976)
Marabini: Marabini, Claudio: Gli Anni Sessanta - narrativa e storia (Milano 1969)
Mazzucchetti: Mazzucchetti, Lavinia: Schiller in Italia (Milanol91~ Medici: Medici, Mario: I prepositivi - in: Lingua nostra XIV (1953)
1, p. 82 Moraro: Moraro, Mario: Kultural (Rimini 1973) Mulj.: Muljacic, Zarko: Fonologia della lingua italiana (Bologna
1972) Parca: Parca, Gabriella: L'albero della solitudine (Sugar ed.1974)
Pasin.: Pasinetti, P.M.: Il ponte dell'accademia (Milano 1968)
Pellico: Pellico, Silvio: Le mie prigioni (Milano 1897 ) Pratol . : Pratolini, Vasco: Cronaca familiare (Vicenza 197~) Puppo: Puppo, Mario: Studi sul Romanticismo (Firenze 1969) Rocco: Rocco e Antonia : Porci con le ali (Roma 1976) Russo: Russo, Luigi: Letture critiche del Decameron (Bari 1970) SB: Bach, Svend: Italiensk grammatik, I. Substantiverne (Kbhvn.,
1973)(stencilat) Scarry: Scarry, Richard: Tutti a scuola (Milano 1975) Schuhl: Schuhl, P.M.: L1 immaginazione e il meraviglioso (Roma 1974)
Simenon: Simenon, Georges: Un'ombra su Maigret (Milano 1966)
Sold.: Soldati, Mario : Il vero Silvestri (Verona 1971) Squarotti: Squarotti, Giorgia Barberi: La narrati va italiana del
Dopoguerra (Bologna 1968) Zing .: Zingarelli, N.: Vocabolario della lingua ital. (Bologna 1970) "hørt" betegner, at jeg citerer et hørt eksempel eller.et privat
brev fra en italiener; i alle disse tilfælde har Jeg fået sprogbrugen bekræftet ved senere diskussioner med italienere.
De seneste numre af RIDS
4I. Michele Simonsen : Analyse textuelle d'un poeme du seizieme siecle: un sonnet d 1 Etienne Jodelle.
42 . Alain Hen~y et Hilde.Olr ik : Le double jeu du recit .Analyse de deux figures du metalangage balzacien. (udsolgt)
43 . Maryse Laffitte : Le surreali sme d'Andre Breton: Undepassement du politique.
44 . Hans Pe~er Lund: L'Art et la folie chez Nodier et Nerval. 45 . Jose Ma.Alegre Peyron: Iglesia y Estado frente a frente :
sociologia de una crisis medieval .
-·6. Hanne Kor zen : Noget om POURQUOI
47. Ginette Kryssing-Berg: Robbe-Grillet , La maison de rendezvous .
48 . Hanne Korzen: Angående en regel f or inversion i delspørsmål. (udsolgt)
49 . Hanne Korzen: Snak om sætningsknuder .(udsolgt) 50. I - Eva Dam Jensen: Kommunikation i fremmedsprogsundervisnin
gen . (udsolgt) II- -------------: Alle tu I - 4 . Appendix til Kommunikation i fremmedsprogsundervisningen .
51 . Aase Lagoni Danstrup : Fantastisk litteraturs dialektiske forhold til samfundet: DINO BUZZATI.
52 . Karen Landschultz.og Lilian Stage :Tøvemekanismer i fransk. 53. Alain Henry o~ Hilde Olrik : Le texte alternatif . Les antago
ni smes du recit dans l'Histoire des Treize de Balzac. 54. Michele Simonsen: Eros et Thanatos.Une lecture de la Venus
d' Ille. 55. Hans Bell - Johansen: Skyldig? Ikke- Skyldig? Om Camus•: La
Chute.
56 . Ghani Merad: Traduction du passif danois en fran9ais 57. Henning Nølke: Problemer ved opstilling af en typologi for
de franske adverbialled .
58 . Daniela Quarta: Gramsci e il futurisme. 59. Ole Hjordt-Vetlesen : Romanske ethnica : Derivation og diss i
milation .I del, I talien.
60 . Brynja Svane : Politisk engagement og ideologi i Eugene Sue: Les Mysteres de Paris ( I842- 43)
6I. Iørn K?rze~: Substantiv+ substantivsammensætninger på moderne italiensk . I : Aflednings- og verbalsammensætninger.
Næste nummer : Jo se ~a . Ale~re Peyron : Semblanza de Carlomagno en la Vita Karol i Magni Imperatoris del cronista Eginardo .