afrapportering – maritimt knudepunkt slagelse ii · 2013. 8. 1. · • der blev observeret gode...

23
Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S Januar 2012

Upload: others

Post on 10-Oct-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II

Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S Januar 2012

Page 2: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

2

Indhold 1 Indledning og formål: ........................................................................... 3

2 Væsentlige resultater: ........................................................................... 4

3 Anbefalinger ........................................................................................ 8

4 Praktisk produktion: ............................................................................. 9

4.1 Hjertemusling produktion ved Omø ............................................................. 9

4.2 Blåmuslingeproduktion ved Omø ............................................................... 13

4.3 Tangproduktion på line ............................................................................ 15

4.4 Havfrisk tang fra Omø ............................................................................. 17

5 Markedsudvikling ................................................................................ 18

6 Konklusion ......................................................................................... 21

7 Medieomtale: ..................................................................................... 23

Kilde: www.omoe-net.dk

Page 3: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

3

1 Indledning og formål: Slagelse Kommune er administrativt centrum for den samlede havnestruktur i den sydøstlige del af Storebælt. Havnestrukturen består af 8 havne med tilhørende anløbssteder, samt de to øer Agersø og Omø. Kystlinjen er på ca. 180 km. fra Stillinge Strand i nord til Bisserup i syd. Denne havnestruktur og kystlinje er defineret, som Maritimt Knudepunkt Storebælt - Slagelse Kommune og er et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til det marine og maritime erhverv på Storebælt. Slagelse Kommune har på den baggrund gennemført udviklingsprojektet Maritimt Knudepunkt Storebælt (MKS II) med henblik på, at identificere de fremtidige potentialer i relation til fiskeri. Projektet er gennemført i perioden fra januar 2010 til oktober 2011. Det overordnede formål med projektet er, at undersøge mulighederne for skabelse af en alternativ indtjeningskilde for fiskerne, tiltrække nye arbejdspladser, udvikle nye maritime produkter, samt øge erhvervsudviklingen i Slagelse Kommune. MKS II har i den forbindelse afdækket mulighederne for dyrkning af tang, opdræt af linemuslinger og hjertemuslinger i farvandet omkring Omø, Agersø og Bisserup. De praktiske forsøg er udført i samarbejde med fiskere Jon Krüger og Allan Rasmussen fra Omø, Mikael Due fra Agersø og fiskeopdrættere Lars Birger Nielsen og Niels Langkilde fra Bisserup. Projektet giver konkrete anbefalinger og anvise nye handlemuligheder for fiskeri, forarbejdning og erhvervsudvikling i Slagelse Kommune. Projektet har været den operative ramme for udviklingen af de praktiske projekter. Slagelse Kommune – Plan og Erhverv og Landudvikling Slagelse har i tæt samarbejde med GEMBA Seafood Consulting A/S, DTU – Miljø og de involverede fiskere og fiskeopdrætter, udført projektet. I de efterfølgende afsnit gennemgås de konkrete resultater fra projektet.

Page 4: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

4

2 Væsentlige resultater: I det nedenstående er der en kort gennemgang af de væsentligste resultater fra projektet. Hjertemuslinger: Der er stigende efterspørgsel på højværdi skaldyr på det globale seafoodmarked. Den spiselige hjertemusling (Cerastoderma edule) har en høj markedsværdi i Europa (17 - 19 € pr. kilo i detailhandel). Projektet viser:

• At området omkring Omø er egnet til dyrkning af hjertemuslinger, hvilket også

påvises gennem tilstedeværelsen af en sund naturlig bestand af hjertemuslinger.

• At bølgeforholdene i farvandet ved Omø bevirker, at flyderammer og lanternenet suspenderet i vandfasen ikke er egnet til dyrkning af hjertemuslinger.

• At lanternenet fæstnet til bunden giver rolige opvækstforhold for

hjertemuslingerne.

• At hovedårsagerne til dødelighed i bundfæstet lanternenet er:

Prædation fra søstjerner og krabber Begroning af trådalger, som nedsætter vandgennemstrømningen signifikant

• At en række tekniske problemstillinger omkring dyrkningsmetoden skal løses,

inden en økonomisk rentabel ekstensivproduktion kan etableres ved Omø.

Nedenstående figur viser en skitse over den endelige forsøgsopsætning med bundfæstet lanternenet, der blev benyttet til udsætning til de sidste generationer af hjertemuslinger.

Page 5: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

5

Blåmuslinger: Muslingeopdræt er en mere skånsom metode end fiskeri af blåmuslinger. Til gengæld skal der ved placeringen af muslingeopdrætsanlægget tages en række hensyn til bl.a. rekreative og kommercielle interesser og til naturbeskyttelse. Projektet viser:

• At der i området omkring Omø er et stort nedslag af blåmuslingespat i den undersøgte periode.

• At liner, udsat til nedslag af blåmuslingespat i foråret 2010, gav et godt nedslag/settling (spat eller lignende fasthæfter sig materialet/substratet). I Foråret 2011 blev der ligeledes konstateret et stort nedslag af muslingespat på samtlige liner.

• At der er en god gennemsnitstilvækst gennem sommerperioden af blåmuslingespat til ca. 2 cm på de udsatte liner. For at kunne forøge størrelsen, er det nødvendigt at tynde ud i muslingerne, således hvert individ får bedre plads og derved fødetilgængelighed. Normal høststørrelse er ca. 4,5 cm.

• At fiskerne i vinteren 2010/2011 var nødsaget til, at nedsænke linerne grundet store problemer med is i forsøgsområdet. Isdannelsen og prædation af søstjerner og krabber tyndede væsentligt ud i bestanden.

• At blåmuslinger dyrket på line vokser hurtigere og har et større kødindhold, end

muslinger fra havbunden, da der er mere føde (hovedsageligt mikroalger) tilgængeligt oppe i vandsøjlen.

• At det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgbar størrelse, mens det til sammenligning tager omkring 3 år for bundmuslinger at nå samme størrelse.

Page 6: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

6

Tang: Projektet viser:

• At planteskolemetoden, hvor stængler med vækstzone og afklippet blade af voksne planter påsættes reb, er et godt alternativ til tangsporer, da tangplanterne ikke starter fra helt små spirer og derfor ikke påvirkes af begroning i samme grad. Planteskolemetoden er derfor, at foretrække i området med store forekomster af trådalger.

• Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for sukkertang og 18 cm på 6 måneder for blæretang. Væksten for fingertang blev opgjort til 55 gram på 70 dage for. Rødalgen søl blev også påsat reb og voksede godt ved især Omø.

• At tanglinerne skal placeres på dybere vand for at opnå højere saltindhold i vandet, for derved at opnå bedre vækst.

• At dyrkning af tang på liner er muligt i farvandet omkring Bisserup, Omø og

Agersø.

• At udsætning af tangspirer er bedst i efteråret, når andre begroningsorganismer er reduceret. Næringssaltindholdet og temperaturen på ca. 10˚C er ligeledes favorable i denne periode.

Tekniske forhold:

• Tangsporene skal podes direkte på et tykt reb. Hvis tangsporene podes på tynde liner, og derefter fasthæftes til et tykkere reb, er der chance for at sporene slides af, grundet med friktion de to reb imellem.

• Sålinerne med spirer fra DTU – Miljø er meget udsat for begroning med trådalger. Spirer op til 0,5 cm blev observeret inden begroningen satte ind over sommeren.

• Tangsnorerne skal udsættes for strømpåvirkning/omrøring i vandet inden de udsættes.

• Tangspirerne skal vænnes (akklimatiseres) til temperaturen i det omgivende naturlige vand inden udsætning.

• At den hårde vinter 2010/2011 bevirkede, at flere tangspiresnore blev ført væk af isen og gav store praktiske udfordringer.

• Det anvendte reb skal være udvandet i minimum 3 uger.

• At rødalgen søl mister sin flotte røde farve (bliver grøn), når den tages fra det dybe vand, hvor den oftest gror på stænglerne af fingertang, og bringes op i vandoverfladen i dyrkningsøjemed.

Page 7: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

7

Havfrisk tang fra Omø: Som led i projektet opstod der et nyt forretningsområde/potentiale – ”Havfrisk tang fra Omø”. Tangen landes i forbindelse med det traditionelle garnfiskeri, som drives i Storebælt. Der er i forbindelse med ”Havfrisk tang fra Omø” blevet udarbejdet følgende:

• Branchekode for ”Havfrisk tang fra Omø”. • Produktetiketter med tilhørende historie om fangstmetode og område. • Prisberegninger for de forskellige størrelser. • Identifikation af mulige aftager til produktet.

Ifølge Fødevarestyrelsen skal ”Havfrisk tang fra Omø” overholde nedenstående fødevaresikkerhedsmæssige retningsliner:

• Overholde hygiejneregler for produkter for primærproduktion • Egenkontrol (fiskerne og restauratørerne/kokkene) • Være ”ikke novel food” ifølge EU (novel food vil kræve lang behandling)

Projektet viser:

• At der er stor interesse for produktet blandt restaurationer og fiskehandlere og på nuværende tidspunkt er der dialog med Noma og Søren Espersen fra Kulturlandskabet omkring afsætning.

• At det kræver en vedvarende indsats at opdyrke et marked for fersk tang.

Page 8: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

8

3 Anbefalinger Hjertemuslinger:

• Priserne på hjertemuslinger til konsum er gode. Det er dog på nuværende tidspunkt arbejdskrævende, at dyrke hjertemuslinger i lanternenet, grundet store koncentrationer af trådalger i farvandet omkring Omø. Når de tekniske detaljer er løst, kan opdræt af hjertemuslinger blive økonomisk rentabelt.

• Der bør derefter gennemføres et udviklings- og demonstrationsprojekt i samarbejde med Københavns og Roskilde Universitet omkring dyrkning af hjertemuslinger og andre højværdi skaldyr i et landbaseret opdrætssystem på Omø, hvor spat produceres til formålet og opfodres til konsumstørrelse med mikroalger. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for dette.

Blåmuslinger:

• Det naturlige nedslag af blåmuslingespat er stort i området omkring Omø, Agersø og Bisserup. Derved er potentialet til en opskalering fra forsøgsopdræt til et egentligt kommercielt opdræt tilstede.

• Et kommercielt linemuslingeanlæg kan alternativt opføres i forbindelse med et eksisterende havbrug og derved fungerer som kompensationsopdræt.

• Prisen på blåmuslinger er lav, derfor skal produktionen mekaniseres mest muligt (Smart Farm) for at nedsætte omkostningerne til arbejdskraft. Produktionen skal primært ske til videre opvækst, industriformål og foder mv.

Tang:

• Dyrkning af tangsporeliner med sukkertang bør flyttes ud af laboratoriet og implementeres i en lokalproduktion på Agersø.

• De udsatte såliner kan ved Omø, Agersø og Bisserup kombineres med planteskoleteknikken, således at sikkerheden for slutproduktionen øges.

• Tanglinerne skal placeres på dybere vand, hvor højere saltholdighed er til stede, samt identificere egnede dyrkningsområder evt. på lokaliteter med naturlige forekomster af den pågældende tangart.

• Dyrkningssæsonen fra efterår til forår/tidlig sommer skal følges meget nøje, for

at undgå begroning med trådalger og muslingespat.

Havfrisk tang fra Omø:

• Der bør arbejdes aktivt og målrettet med at markedsføre ”Havfrisk tang fra Omø” overfor relevante aftagere.

• Der bør gennemføres et mindre projekt, som har fokus på pakning, forsendelse, afsætning og markedsføring af Havfrisk tang fra Omø.

• Sikring af produktkvalitet, er essentiel for afsætningen. Herunder bør holdbarhed klarlægges også mht. bakterietest.

Page 9: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

9

Projektet var opdelt i tre arbejdspakker:

• Produktion af hjertemuslinger, blåmuslinger og tang • Markedsudvikling • Forretningsplan

Nedenstående er en gennemgang af de enkelte arbejdspakker.

4 Produktion:

4.1 Hjertemusling produktion ved Omø Akvakultur udgør en stadig stigende andel af verdens behov for fødevarer. Nye produktionsmetoder og kommerciel udnyttelse er derfor påkrævet for, at sikre en øget og bæredygtig akvakultursektor. Skaldyr har i den sammenhæng et stigende potentiale med høje priser og gode globale afsætningsforhold. Den spiselige hjertemusling (Cerastoderma edule) har en høj markedsværdi i Europa (17 - 19 € per kilo i detail pris) og er én af flere nye kandidater til introduktion i dansk akvakultur. Akvakulturproduktionen af hjertemuslinger i Europa er relativ lille fordi produktionsmetoden er ustabil, da den baseres på indsamling (skrabning) af spat fra naturlige populationer. Fra år til år er disse indsamlinger meget varierende, som følge af svingende larvenedslag. Samme forhold afspejler sig i fiskerilandingerne af hjertemuslinger. Etablering af opdrætssystemer: På baggrund af interview med Helen Gurney-Smith fra Vancouver Island University Centre for Shellfish Research i Canada blev lanternenet og flyderammesystemet udvalgt, som vækstmedie for hjertemuslingerne ved Omø. Helen Gurney-Smith har påvist lovende resultater med lignende forsøg med en lokal hjertemuslingart, som har påvist bedre overlevelsesevne og vækst i lanternenet, sammenlignet med sandbunden. Eneste forskel er, at de hjertemuslinger, som benyttes i Canada, stammer fra et klækkeri i modsætning til vildtfanget i MKS II. Nedenstående billeder viser de to forskellige opdrætssystemer, som blev benyttet i farvandet ved Omø. Flyderammesystemet til venstre er velegnet til placeringer med helt roligt vand. Lanternenettet til højre på nedenstående

Page 10: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

10

billede er mere egnet til områder med længerevarende perioder med vind- og bølgepåvirkning, da systemet ligger væsentligt mere stabilt. Flyderammerne blev konstrueret i samarbejde med Billund Akvakultur Service, F.R. Garnmontering og de to deltagende fiskere fra Omø, Allan og Jon. Flyderammerne er 2 meter lange og 1 meter bred og er bygget af 110 mm sorte plastrør, som er svejset sammen for at opnå optimal styrke og resistens overfor vandindtrængning. Under flyderammen er finmaskede net udspændt med en blyfyldt plastring i bunden. Bunden er 2 m2 store og opdelt i seks mindre rum for derved, at skabe bedre vækst- og levebetingelser for hjertemuslingerne. For at undgå prædation fra fugle er der udspændt et stormaskede fuglenet i toppen af rammen.

Foto: Venstre: Jon og Allan med en færdig konstrueret flyderamme. Højre: Allan udsætter hjertemuslinger i laternenet. Lanternenettene blev købt i Singapore hos Siang May Pte Ltd og sendt til Danmark. I alt blev 75 net med to forskellige maskestørrelser indkøbt. Lanternenet består af 10 hylder (50 cm i diameter). Afstanden mellem lanternenettene på langlinen blev afpasset til de aktuelle strømforhold ved Omø. Fangst og udsætning: Der blev indhentet de nødvendige tilladelser fra Fiskeridirektoratet og Farvandvæsnet til flytning hjertemuslinger fra Helsingør og efterfølgende udsætning i forsøgsområderne 258Ø og 258V i farvandet ved Omø. Efterfølgende blev hjertemuslinger hentet fra Helsingør med hjælp fra Marinbiologisk Laboratorium. Der blev i alt foretaget fire fangstture (28. maj 2010, 4. juni 2010, 29. september 2010 og den 15. april 2011) med forskningsskibet ”Ophelia”. Samtlige fangstture var succesfulde og der blev sammenlagt flyttet cirka

Page 11: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

11

160.000 stk. hjertemuslinger i god kvalitet. Efter hver fangsttur blev hjertemuslingerne transporteret til Omø og udsat samme dag i forsøgsopstillingerne. De efterfølgende måneder blev forsøgsopstillingen overvåget, således væksten og trivslen af hjertemuslingerne kunne dokumenteres. Hovedresultater - Hjertemuslinger: Farvandet omkring Omø er egnet til dyrkning af hjertemuslinger, hvilket også påvises gennem tilstedeværelsen af en sund naturlig bestand af hjertemuslinger. Der er dog visse tekniske problemstillinger, som skal løses inden en økonomisk rentabel produktion kan etableres. De første forsøgsopstillinger med flyderammerne og lanternenet hæftet til flydebøjer, viste sig at blive meget påvirket af bølger. I de to første forsøgsopstillinger var overlevelsen omkring 3 uger, hvorefter hjertemuslingerne døde, som følge af stress og/eller manglende fødeindtag. Det kan derved konkluderes, at flyderammer og lanternenet hæftet til flydebøjer ikke er egnet til dyrkning af hjertemuslinger i farvandet ved Omø. På baggrund af disse erfaringer blev samtlige hjertemuslinger efterfølgende udsat i lanternenet fæstnet til havbunden, da det sikrer mere stabile og roligere opvækstforhold for hjertemuslingerne. Overlevelsen blev øget væsentligt til omkring 3 måneder, hvorefter dødligheden steg kraftigt, som følge af reduceret vandgennemstrømning, grundet bevoksning af trådalger på lanternenettene. Gennem forsøgsperioden blev der identificeret to hovedproblemer, som skal løses inden en egentlig kommercielproduktion kan finde sted:

1. Prædation fra søstjerner og krabber. Hjertemuslingernes naturlige habitat er sandbunden, hvori de kan gemme sig for prædatorer. Denne mulighed har de ikke i de anvendte lanternenet, da disse hænger frit i vandfasen. Tilstedeværelsen af søstjerner har været massiv, under et enkelt tilsyn blev over 60 søstjerner fjernet fra et enkelt lanternenet.

2. Der blev observeret bevoksning af trådalger, som reducerer vandflowet gennem lanternenettet betydeligt og derved hindrer hjertemuslingernes fødeindtagsmuligheder. Begroningen af lanternenettene har været kraftigere end forventet. Mængderne af trådalger i farvandet kan ifølge fiskerne varierer meget fra år til år.

Page 12: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

12

For at begrænse problemerne vil det kræve en hyppig besigtigelse og rengøring af nettene. En anden løsning er, at skifte til nye net, men på sigt skal der udtænkes en metode til fjernelse af trådalger, således processen bliver mindre arbejdskrævende. Den hårde isvinter 2010/2011 var en stor udfordring. Is udgør en væsentlig fare for et opdrætsanlæg. Opstillingen blev på baggrund heraf flyttet fra produktionsområdet til reserveområde 258V, hvor vanddybden er større og sandsynligheden for isdannelse er mindre. Dette viste sig desværre ikke at være tilstrækkeligt, da forekomsten af is var massiv. I februar 2011 blev forsøgsopstillingen med hjertemuslingerne flyttet ca. 300 meter mod syd af isen, men det lykkes fiskerne at lokaliserer opstillingen igen. I marts måned kom der en ny omgang is og bøjen til opstillingen blev skåret over af isen. Fiskerne forsøgte at genfinde opstillingen uden held. For, at afdækket om dyrkningsmetoden i lanternenet og transporten til Omø kunne være en af årsagerne til den store dødelighed blandt hjertemuslingerne, blev der udført forsøg i samarbejde med Marin Biologisk Laboratorium ved Helsingør. Der blev udsat 120 stk. hjertemuslinger i to forsøgsopstillinger. I den første opstilling blev 60 stk. hjertemuslinger placeret i lanternenet fæstnet til bunden med en flydebøje i toppen for at sikre at lanternenettet bliver suspenderet i vandfasen. Dette forsøgsdesign er en kopi af det anvendte ved Omø. For at sammenlign denne dyrkningsmetode med deres naturlige levested blev 60 stk. hjertemuslinger indsamlet og placeret i et afgrænset areal i sandet på havbunden. Ved første tilsyn 3 uger efter udsætningen var der en lille forskel i overlevelsen. Ved andet tilsyn 10 uger efter udsætning var samtlige hjertemuslinger i begge opstillinger døde. Årsagen var, ophobning af trådalger på forsøgsopstillingerne, hvorved vandtilførslen bliver kraftig reduceret. Ud fra disse observationer skønnes det, at såfremt prædatorer og biofouling kan holdes på et minimum, er dyrkning af hjertemuslinger i lanternenet muligt.

Foto: Udsætning af hjertemuslinger i lanternenet.

Page 13: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

13

4.2 Blåmuslingeproduktion ved Omø Lineopdræt af blåmuslinger er kendt fra store dele af det danske farvand. Formålet med blåmuslingeprojektet var, at fastlægge om der er et naturligt nedslag af blåmuslinger i området omkring Omø. Blåmuslingeanlægget blev konstrueret ud fra referencerammerne fra Dansk Skaldyrs Centers erfaringsrapport, som har samlet de vigtigste erfaringer fra dansk linemuslingeopdræt siden 2005. Etablering af opdrætssystemet: Linerne til settling af blåmuslinger blev placeret i samme område, som lanternenettene med hjertemuslinger. Settlingslinerne blev udsat uge 26 i 2010 da trådalger, som er den eneste reelle trussel mod settlingen af blåmuslinger, var forsvundet fra området. Opsætningen blev udført efter nedenstående figur, et såkaldt kontinuert system.

Illustration af et kontinuert opdrætssystem til dyrkning af blåmuslinger. Hovedresultater - Blåmuslinger: Projektet viser at farvandet omkring Bisserup og Omø har et stort nedslag af blåmuslingespat. Liner til nedslag af blåmuslingespat blev udsat i uge 26 2010, og kort tid efter blev der konstateret settling. Foråret 2011 blev der ligeledes observeret et stort nedslag af muslingespat på samtlige liner. Der blev observeret en god tilvækst af blåmuslingespat til ca. 2 cm gennem sommerperioden, hvorefter tilvæksten stagnerede. For at muslingerne kan blive

Page 14: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

14

større, er det tilsyneladende nødvendigt at tynde ud i muslingerne. Normal høst størrelse er ca. 4,5 cm. I vinteren 2010/2011 var fiskerne nødsaget til at nedsænke linerne på bunden grundet store problemer med is i forsøgsområdet. Isdannelsen og prædation fra søstjerner og krabber har begrænset bestanden. Det tager ca. et år for line-muslinger at vokse til salgbar størrelse, mens det til sammenligning tager ca. 3 år for bundmuslinger at nå samme størrelse. Opdræt af blåmuslinger på line er mere skånsomt mod havbunden end fiskeriet, hvor havbunden påvirkes af de bundslæbende fiskerredskaber. Til gengæld skal der ved placeringen af muslingeopdrættet tages en lang række hensyn til bl.a. rekreative og kommercielle interesser og til naturbeskyttelse.

Foto: Check af de udsatte setlingsliner til blåmuslinger (15/4 – 2011).

Page 15: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

15

4.3 Tangproduktion på line Produktion af tang på liner er nyt i Danmark. Derfor blev der indgået aftale med DTU – Miljø (Susan L. Holdt) om produktion af de anvendte såliner i projektet. Der blev udsat tangliner i farvandet omkring Bisserup, Omø og Agersø i perioden marts 2010 til april 2011. Derudover blev der også udsat stiklinger af voksne planter (planteskole metoden) for, at begrænse begroning af trådalger, som kan være problematisk for de små spæde tangplanter, der er produceret i laboratoriet. Ved Lars Birger Nielsen i Bisserup blev linerne udsat i forlængelse med det eksisterende havbrug. Linerne ved Omø blev udsat i det eksisterende produktionsområde med hjertemuslinger og blåmuslinger. Ved Agersø blev liner med søl udsat indenfor Agersø Havbrugs produktionsområde.

Foto: Venstre: Podning af forskellige rebtyper med tangspore. Højre: Tangspire klar til udsætning. Hovedresultater - Tang: De første generationer af tangsnorer blev udsat ved Bisserup Havbrug i marts 2010. De første check af tangsporene fra første udsatte generationer viste lav tilvækst. Hovedårsagen til dette skyldes; stor temperaturforskel mellem lab og natur, lav saltholdighed i havvandet og de fysiske forhold på lokaliteten De næste generationer af tangliner blev hængt lodret i vandsøjlen i stedet for vandret som tidligere, herved kommer tanglinerne ned i det mere salte vand tættere på bunden, hvilket gav bedre vækstforhold. Der blev podet sporesuppe direkte på reb, hvorved den evt. mekaniske påvirkning elimineres. Udsætningen blev udskudt 3 - 4 uger i håb om, at størstedelen af blåmuslingesettlingen var overstået inden. Der kom dog ingen spirer ud af de podede sporer på reb. Der

Page 16: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

16

blev udsat 20 meter liner med spirer af sukkertang i forsøgsområdet på Omø for, at se om tilvæksten er større pga. højere salinitet (24/6 – 2010). I isvinteren 2010/2011 blev Lars Birger Nielsen havbrugsbure taget af isen, hvilket bevirkede at de fleste af de udsatte tangliner gik tabt. Nogle liner med stiklinger (planteskolemetoden) af blæretang udsat i oktober måned 2010 overlevede dog.

Foto: Venstre: Lars Birger Nielsen ved sit havbrug. Midt: Tangspire. Højre: Søl udsat ved planteskolemetoden. I 2011 blev tangudsætningerne genoptaget. Første udsætning var i februar og marts måned, hvor der blev udsat liner med påsatte stiklinger af søl og stængler med vækstzone af sukkertang og fingertang fra voksne planter. Væksten blev målt senere på foråret 2011 og resultatet var at sukkertang havde en tilvækst op til 60 cm på 75 dage for sukkertang, mens blæretang voksede 18 cm over de 6 måneder. Det udsatte søl voksede bedst ved Omø. Ved Agersø og Bisserup mistede søl sin flotte røde farve og var blevet lysegrøn. Årsagen til dette kan være, at søl normalt vokser på stænglerne af især fingertang på dybt vand, hvor det skal bruge de røde pigmenter for at høste lys til fotosyntesen. En anden årsag kan være, at saliniteten ikke er høj nok i overfladevandet. Derfor bør det tilstræbes at næste udsætning bliver på dybere vand hvor saliniteten er højere.

Page 17: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

17

4.4 Havfrisk tang fra Omø Der er stor efterspørgsel på tang fra bl.a. restaurationsbranchen. Muligheden for, at afsætte ”Havfrisk tang fra Omø” blev derfor tilføjet som et ekstra projekt. På den baggrund er der foretaget en screening af hvilke tilladelser/lovgivninger, som skal indhentes/overholdes inden ” Havfrisk tang fra Omø” kunne blive en realitet. Ifølge Fødevarestyrelsen skal ”Havfrisk tang fra Omø” overholde den generelt gældende lovgivning indenfor fødevarer (se nedenstående retningsliner). Ved forarbejdning, såsom tørring gør flere regler sig gældende:

• Overholde hygiejneregler for produkter for primærproduktion • Være ”ikke novel food” ifølge EU (novel food vil kræve lang behandling) • Egenkontrol (fiskerne og restauratørerne/kokkene)

DTU-Fødevare undersøger indholdet af vitaminer, mineraler og tungmetaller i havfrisk tang fra Omø. Resultaterne forelægger i starten af 2012. Fiskeridirektoratet oplyste, at der ikke findes regler for fiskeri efter tang eller tang som bifangst. Fiskeriet efter tang ikke er reguleret. Derved er det ingen hindring for fiskerne i at lande tang og sælge det til konsum formål.

Foto: Vareprøver på Havfrisk tang fra Omø.

Page 18: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

18

5 Markedsudvikling Blåmuslinger: Der blev afholdt møde med Theun de Ronde fra virksomheden Woodstown Bay Shellfish (WBS) den 14/12 2010 i Vedbæk omkring afsætning af blåmuslingspat. Woodstown Bay Shellfish er meget interesseret i at opkøbe blåmuslingspat/yngel. I forbindelse med den afholdte studietur til Tyskland den 5 - 6. september 2011 var MKS-styregruppen på besøg hos WBS produktionsfaciliteter på Sylt. Woodstown Bay Shellfish er specialiseret i produktion af kvalitets østers og muslinger (blåmuslinger og hjertemuslinger) til eksport over hele verden. WBS er indehaver fem store fartøjer til muslingeskrab, samt en af de største østersfarme i Europa. Firmaet har specialiseret sig i dyrkning af kvalitets blåmuslinger på havbunden i områder omkring Holland, Tyskland, Irland og Wales. Der er generelt mangel på blåmuslingerspat/yngel, så WBS er derfor interesseret i at aftage så mange blåmuslinger som muligt. Muligheden for, at WBS kunne aftage blåmuslingeyngel benyttet til kvælstofoptag ved havbrug samt fra et egentlig blåmuslingeproduktionsanlæg blev drøftet. Woodstown Bay Shellfish viste stor interesse for dette. Måden hvorpå WBS dyrker blåmuslingerne, er ved at skrabe ny-setlede blåmuslinger i farvandene omkring Irland og Wales i august/september måned, hvorefter de flyttes til opvækstområder omkring Tyskland og Holland. I hvert af disse områder har de omkring 170 ha havbund hvor muslingerne placeres for at blive høstet igen efter ca. 2 år (170 ha = 4.000 tons blåmuslinger).

Foto: Nedslag af blåmuslinger på ubehandlet ned benyttede i økologisk akvakultur produktion ved Bisserup.

Page 19: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

19

MKS – Studietur den 5 – 6. september 2011 – Sylt og Kiel: I forbindelse med markedsafsætning af tang og skaldyr har styregruppen været på studietur til Tyskland for, at betragte afsætningsmulighederne for blåmuslinger, samt søge inspiration til alternative anvendelsesmuligheder af tang. Den første dagen blev der aflagt besøg hos Woodstown Bay Shellfish på Sylt.

Foto: Billedserie fra styregruppens besøg hos WBS på Sylt. Styregruppen fik et indblik i hvorledes blåmuslingeproduktionen foregår på banker i farvandet omkring øen. Hver enkelt fisker har ret til at udlægge blåmuslinger på udpegede parceller, hvorefter de typisk høstes efter 2 år. Ved denne produktionsform er de meget afhængige af tilgang til muslingespat, da de danner grundlag for en god høst. Styregruppen besøgte også Costal Research & Management og kosmetikproducenten OceanWell i Kiel. OceanWell benytter i stor stil tang i deres kosmetikprodukter og er blandt de førende i Europa indenfor netop denne produkttype. De er yderest optimistiske omkring fremtiden for brugen af tang i kosmetikbranchen.

Foto: Billedserie fra styregruppens besøg hos Costal Research & Management og OceanWell i Kiel.

Page 20: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

20

Havfrisk tang fra Omø: Som led i projektet er der taget kontakt til David Kock Mouritsen fra Danske Fiskehandlere, 360Nord og Søren Espersen fra Kulturlandskabet omkring afsætning af tang. Derudover er der også gennemført drøftelser om muligheden for samarbejde med Farnet (småøernes fødevareplatform) omkring markedsføring og afsætning. I forbindelse med markedsføringen er der udsendt 30 vareprøver af vakuumpakket Havfrisk tang fra Omø til diverse interesserede restauranter (Noma og Restaurant Relæ) og fødevareplatforme (360Nord og Kulturlandskabet). Produktet blev desuden præsenteret på Foodcamp Copenhagen i 2011. Disse markedsføringstiltag har afledt en stor interesse for produktet, og der er på nuværende tidspunkt kontakt med Noma og Kulturlandskabet omkring afsætning.

Page 21: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

21

6 Konklusion Hjertemuslinger: MKS II projektet dokumenter at dyrkning af hjertemuslinger i farvandet omkring Omø er muligt. Det er dog på nuværende tidspunkt arbejdskrævende at dyrke hjertemuslinger i lanternenet, grundet store koncentrationer af trådalger i farvandet omkring Omø. Når de tekniske detaljer er løst, kan opdræt af hjertemuslinger blive en økonomisk rentabel aktivitet. Som en konsekvens af MKS II vil det være oplagt, at gennemføre et udviklings- og demonstrationsprojekt omkring dyrkning og produktion af hjertemuslinger og andre højværdi skaldyr i et landbaseret opdrætssystem på Omø. Blåmuslinger: Det naturlige nedslag af blåmuslingespat er meget højt i området omkring Omø, Agersø og Bisserup. Derved er potentialet for en opskalering fra forsøgsopdræt til et egentligt kommercielt opdræt tilstede. Et kommercielt opdræt af blåmuslinger kan ligeledes opføres, som kompensationsopdræt i samarbejde med et af de eksisterende havbrug i Storebælt. Prisen på blåmuslinger er dog lav, derfor skal produktionen mekaniseres mest muligt for, at nedsætte omkostningerne til arbejdskraft. Tangproduktion: Produktionen af såliner kan med fordel kombineres med planteskoleteknikken, således en eventuel mislykket spireproduktion ikke har effekt på resultatet af slutproduktionen. Tanglinerne skal placeres på dybere vand for at opnå højere saltholdighed i havvandet, som sammen med identificering af egnede dyrkningsområder hvor den pågældende tangart er naturlig forekommende, vil kunne øge væksthastigheden yderligere. Tangspirerne skal udsættes i efteråret og skal inden udsætning konditioneres så de tilpasses strømforhold og temperatur på udsættelsestidspunktet.

Page 22: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

22

Havfrisk tang fra Omø: Potentialet for en rentabel aktivitet i forbindelse med afsætning af Havfrisk tang fra Omø er til stede. Hvis efterspørgslen på produktet bliver stor nok bør der overvejes, at ansætte en ekstra medarbejder på Omø til pakning og forsendelse af tangprodukterne, således de involverede fiskere fortsat kan varetage deres primære erhverv. MKS II: Udviklingsprojektet MKS har, udover de konkrete resultater, skabt øget forståelse for betydningen og værdien af kystområderne og kystkulturen i Slagelse Kommune. Dertil kommer at projektet har skabt nye samarbejdsrelationer mellem forskellige foreninger, sammenslutninger og personer i lokalområdet. Udviklingsprojektet har dermed også bidraget til aktiviteter baseret på lokal og frivilligt engagement. Fremadrettet vil projektet medvirke til at skabe en stærkere relationer i lokalområdet, der løbende kan medvirke til at udvikle og opretholde fokus på udvikling i hele MKS.

Page 23: Afrapportering – Maritimt Knudepunkt Slagelse II · 2013. 8. 1. · • Der blev observeret gode væksthastigheder i den primære vækstperiode på op til 60 cm på 75 dage for

23

7 Medieomtale: Det afholdte mediearrangement den 9/6 2010 på Omø omkring hjertemuslinger og tangproduktionen har afledt nedenstående omtale:

• http://www.tv2east.dk/artikler/satser-paa-muslinger • http://www.sn.dk/Omoe-satser-paa-80000-

muslinger/Slagelse/artikel/65994 • DTU pressen: http://www.youtube.com/watch?v=alf0thISRl0

samt i den trykte presse:

• http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=49268 • FiskeriTidende • EkstraBladet