aftenskolerne skal redde verden!2 dof stm z ni 2018 folkeoplysning til tiden giver det mening og...

Sådan indledte Tor Nørretranders årets landsmøde, og det gav anledning til mange gode diskussioner.Side 10

STYR PÅ ETIKKEN DOF har lavet en fælles etik for handicapun-dervisning i aftenskolerne, for at sikre, at det er de rigtige, der drager nytte af det højere tilskud.Side 18

SÆLG KURSER PÅ INTERNETTETFå overblik over de vigtigste indsatsområder, når I skal tage springet ud i digital markedsføring.Side 04

Aftenskolerne skal redde verden!

JUNI 2018 ÅRGANG 05

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Nº17-

2 DOF SPEKTRUM l JUNI 2018

FOLKEOPLYSNING TIL TIDEN

Giver det mening og værdi i 2018?

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

HISTORISK SET HAR folkeoplysningen leveret mange banebrydende elementer. Både når vi tænker på faglige løft på mange områder, men også når det drejer sig om de mindre målbare områder som demokrati og aktivt medborgerskab.

Oprindelig havde de traditionelle aftenskolekurser indbygget en række kompetencegivende områder. Men efterhånden fik disse om-råder deres egen lovgivning, og de fleste af dem blev også etableret sådan, at de ikke var tilgængelige for aftenskolerne.

Får samfundet så ”value for money”, eller er det bare gode skat-tekroner, som politikerne sender afsted efter kurser, der mere har karakter af fornøjelse? Set fra min stol får samfundet så rigeligt investeringen tilbage.

Det er klart, at instrumentalundervisningen med et tilskud på 5/7 ikke ville kunne gennemføres i samme omfang uden et offentligt tilskud, og det er vel på mange måder et område, som vi er stolte af, og som vi mener har værdi også i en større sammenhæng.

Når vi taler om mennesker med særlige behov, er der heller ingen tvivl om, at bestemmelserne i folkeoplysningsloven er med til at give rigtig mange mennesker, der har det svært, en oplevelse og et indhold i livet, som de ellers ikke ville kunne få.

Når politikerne giver 1/3 i tilskud til de almene kurser, kommer der måske nok lidt tilbage til dækning af de andre områder, men signalet er dog klart og vigtigt: For det arbejde, der bliver gjort af de folkeoplysende skoler er helt sikkert af stor betydning for, hvordan vores gensidige samarbejde, vores måde at løse problemer på, og hvordan vores behandling af mennesker med en lidt anden mening bliver håndteret.

Talrige, aktive medborgere deltager hvert år i aktiviteter i DOF´s skoler, og derved er DOF med til at løfte en del af den opgave, som politikerne ønsker, at folkeoplysningen skal være en aktiv medspill-er på. Aktive medborgere ser sig selv og andre mennesker med muligheder og med mulige løsninger til udvikling og videre samspil. Aktive medborgere klarer selv langt hen ad vejen både hovedet og kroppen, og derfor søger de knap så meget læge. Aktive medborgere sparer på den måde samfundet for store summer. Aktive medborgere gør livet sjovere, mere indholdsrigt og udfordrende for både sig selv og for deres omgivelser.

Demokrati – eller demokratihåndtering – er en anden ikke-målbar gevinst, som folkeoplysningen giver tilbage til samfundet. I samspillet mellem mennesker drejer det sig ikke bare om at kunne tælle til 90, eller at kunne få 51 procent af en forsamling til at gå ind for det, man siger. Demokrati drejer sig i langt højere grad om, hvordan vi behandler hinanden; hvordan vi behandler dem, der har en anden mening, så vi ender med et samfund, der er i balance, og hvor man føler sig hørt og set og taget alvorligt.

Folkeoplysningen giver helt sikkert både mening og værdi i 2018.

Ingolf ChristensenLandsformand

KOLOFON:UdgiverDansk Oplysnings ForbundNy Østergade 7, 1. sal4000 RoskildeTelefon: 70 20 60 [email protected]

AnsvarshavendeHenrik Christensen

RedaktørMartin Thirstrup Hansen

LayoutKathrine Egemar

TegningerBob Katzenelson

Grafisk designFritfald/Mai-Britt Bernt Jensen

Oplag 2.000 eksemplarer

TrykClausen Grafisk, Odense

SpektrumSpektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommun-er, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-gengivelse.

Næste deadline13. august 2018

Forsidefoto:Fra Landsmødet i maj 2018. Foto: Martin Thirstrup Hansen

Demokrati drejer sig i

langt højere grad om,

hvordan vi behandler hinanden; hvordan vi behandler

dem, der har en anden mening."


08

JUNI 2018 ÅRGANG 05

28

INDHOLD

04 Sælg kurser på Internettet?Få inspiration til hvordan du begynder med jeres digitale markedsføring.

06 Aftenskole med en missionPortræt af Koefods Skoles Oplysningsfor-bund.

10 Landsmøde 2018Billedreportage fra årets landsmøde i Vejle.

12 Ny Vifo rapportEn ny rapport tager temperaturen på aftensko-lerne - læs med og se hvordan de har det!

16 Kulturmødet Mors 2018Til august er der igen Kulturmødet Mors og DOF og aftenskolen er med.

17 AftenSkoleAdministrationKort status over udviklingen af det nye admini-strationsprogram ASA.

18 Etik i handicapundervisningenEn fælles etik på handicapområdet - til gavn for alle.

20 DebatmidlerFå opfrisket din viden om debatmidlerne.

22 ServicedesignLyt til dem, du gerne vil give en god service!

24 DOF KursusdageSe årets program for kursusdagene, der igen i år afholdes på Brandbjerg Højskole.

25 Spørg DOFBrevkasse om administration, lov og meget mere.

28 KlummenLæs hvad Jeanette Varberg ville gøre, hvis hun var aftenskoleleder.16

20

06

22

12


Digital markedsføring

Sælg kurser på InternettetSøgemaskineoptimering, annoncer på Google, taktisk brug af Facebook og nyhedsbreve. Sådan lyder de fire vigtigste indsatser, hvis du vil tage springet ud i digital markedsføring.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

D igital markedsføring sammen med velkendte og gen-nemprøvede medier er vejen frem, hvis en aftenskole vil komme effektivt ud til potentielle deltagere. DOF har gennemført et projekt for at afklare, hvad der virker, og

hvor det kan betale sig at lægge kræfterne.Tiden er efterhånden ved at være løbet fra husstandsomdelte

kataloger. Det bliver stadigt dyrere, og de færreste ved, om de rent faktisk virker. Flere skoler beretter, at de ikke oplevede mærkbar nedgang, da de droppede at dele katalog ud – og nogle oplevede endda fremgang, da de valgte at fokusere på andre markedsfø-ringskanaler.

Men det kan forekomme uoverskueligt at skulle sætte sig ind i det hav af muligheder, som moderne markedsføring byder på. Derfor har DOF sammen med en række skoler gennemført et lille projekt, der skulle give nogle retninger for, hvad der giver mening at kaste sig over først. Sammen med et reklamebureau gennemgik vi en en-kelt skoles markedsføring, og det kom der en række gode anbefa-linger og råd ud af.

Hold fast i deltagerneDe gode reklamefolk var først og fremmest imponerede over, hvor mange deltagere, der rent faktisk er gengangere i aftenskolen. Det vidner om undervisning med kvalitet, og det er selvfølgelig helt afgørende, at aftenskolerne vedligeholder dette – og måske endda prøver at forbedre det. I dette nummer af Spektrum kan du læse om to forskellige projekter om kvalitet og få inspiration til at udvikle denne del.

Da skolerne tydeligvis har godt tag i de eksisterende deltagere, er det derfor meget vigtigt at rette fokus mod nye deltagere. Disse kan deles ind i to grupper:

• Dem der er aktivt interesseret i et kursus i et specifikt emne – og søger efter det

• Dem der måske kunne blive interesseretDen første gruppe er meget vigtig i markedsføringssammenhæng. Det er mennesker, der aktivt søger efter et tilbud i stil med jeres – og derfor vil være nemme at sælge et kursus til. De kan naturligvis søge på et utal af måder, men i disse digitale tider er Google blevet det helt centrale sted at søge, hvis man leder efter noget.

Derfor er det helt centralt – og første logiske skridt – at sørge for, at man bliver fundet, når der googles efter noget, I tilbyder. Det skal

gøres på to måder: Ved at sørge for, at hjemmesiden har indhold, der matcher det, folk søger; og ved at annoncere noget af dette indhold, så det kommer højt op i søgningerne.

Dem, der måske kunne blive interesseret, er en lidt mere be-sværlig størrelse, for hvor finder man dem henne? Her giver den moderne teknologi os nogle gode værktøjer. Og vi behøver ikke at ryge helt over i uetisk snagen i folks privatliv for at lave målret-tede annoncer. I stedet giver teknologien os mulighed for at vise annoncer for mennesker, der rent faktisk har en form for interesse for vores aktiviteter.

1 Google AnalyticsDe følgende punkter tager udgangspunkt i analysen af en enkelt skoles markedsføring – herunder et kig på skolens hjemmesidetrafik. Via Google Analytics kan du få et indgående indblik i, hvem der besøger din hjemmeside, hvor de kigger – og om de køber noget. Derfor er det vigtigt, at du får indsat en lille stump kode på din hjemmeside, så Google Ana-lytics indsamler data, du senere skal bruge. Kontakt eventuelt DOF support for hjælp til dette.

Efterfølgende er det en god idé at lære at bruge Google Analy-tics, men det kan også forekomme uoverskueligt, når man også vil kaste sig over de nedenstående tiltag. Derfor er vores råd, at du begynder med at få koden på plads, og så vender tilbage med kur-sus i Google Analytics, når du har styr på de følgende punkter. Du kan læse mere om Google Analytics i forrige nummer af Spektrum (nummer 16).

2 Søgemaskineoptimering (SEO)Første digitale markedsføringsskridt bør være, at sikre, at din hjemmeside bliver fundet, når folk søger på Google. Og ikke bare fundet på tredje side i en søgning, men blandt top 5 på første side. Dette gøres ved at lægge relevant indhold ud på siden – først og fremmest tekst, der beskriver jeres aktiviteter.

I første omgang skal du sørge for at bruge de rigtige ord i dine holdtekster. Det vil sige ord, som du forestiller dig, folk, der søger et sådant kursus, vil bruge. Start med at lave en kursustitel, der beskriver det vigtigste. Eksempelvis: ”Sykursus for begyndere


i Odense”. Her får du både emne, målgruppe og sted med på én gang. Siden kan du uddybe i kursusteksten, og her kan det være godt at få underviseren til at hjælpe med en grundig gennemgang af kurset. I sy-eksemplet vil det for eksempel være fint at få ord som ’overlock’, ’tilskæring’, ’mønsterlære’ eller andet relevant med. Det er ord, som en interesseret deltager kunne finde på at søge på.

Fordelen ved søgemaskineoptimering er, at det ikke koster noget – i al fald ikke til Google. Men det koster tid at gøre det rigtigt.

3 Annoncering på Google (AdWords)En lidt nemmere måde – og mere bekostelig – er at annoncere på Google. Ligesom ovenfor skal du stadig tænke i, hvilke ord folk vil søge på, men du kan springe op øverst på forsiden af søgeresulta-terne ved at betale dig fra det. Fordelen er altså, at Google ikke på forhånd behøver at vurdere din side som den vigtigste i forhold til en given søgning. Og du betaler i øvrigt ikke for at blive vist, men kun for, hvor mange, der rent faktisk klikker på dit annoncerede link. Samtidig kan du afgrænse, hvornår og hvor din annonce bliver vist. Annoncering på Google er derfor en hurtig og nem måde at blive fundet på. Du styrer samtidig meget præcist, hvor mange penge, det må koste.

4 Annoncering på FacebookFacebook opsamler information om brugernes interesser, og det er derfor et oplagt sted at annoncere. Her kan du målrette dine an-noncer meget præcist på interesser, geografi, køn, alder og meget mere. Det betyder, at du for samme kursus kan lave forskellige an-noncer målrettet forskellige målgrupper. Erfaringer viser, at det trods de fleste menneskers forbehold over for annoncer på Facebook alligevel er en ganske effektiv markedsføringskanal.

Det er vigtigt, at du i annoncerne klart og tydeligt markerer, hvad du vil have folk til at gøre (Tilmeld dig et kursus), bruger et iøjnefaldende billede samt at du linker til en logisk landingsside på din hjemmeside (kursussiden).

Når du begynder at blive fortrolig med Facebookan-noncering kan du også begynde at lave annoncer til mennesker, der tidligere har besøgt din hjemmeside.

Ligesom med Google styrer du løbende, hvor meget du vil bruge på annonceringen.

5 Almindeligt brug af FacebookFlere af DOF’s aftenskoler er allerede ret gode til at bruge Face-book i deres daglige ’pleje’ af målgruppen. Det er vigtigt, at man regelmæssigt lægger gode opslag op med gode billeder, tagging af undervisere og steder.

Der findes i øvrigt en række gratis værktøjer, der kan hjælpe med at lave billeder til opslag og annoncer (for eksempel canva.com).

6 HjemmesidenSkolens hjemmeside er et helt naturligt omdrejningspunkt for den digitale markedsføring. Det er vigtigt, at du tænker hjemmesiden som et værktøj, der er i konstant bevægelse og udvikling.

Søgemaskineoptimeringen skal naturligvis være på plads, men du skal også tænke i gode landingssider. De færreste mennesker kommer i dag forbi jeres forside, når de besøger jeres hjemmeside, så alle sider skal indeholde mulighed for at komme videre rundt på

siden. En kursusside bør således indeholde links til for eksempel: ’Andre kurser i samme emne’ og ’Alle vores kurser’. Det er også en rigtig god idé at linke til en side, hvor man kan skrive sig op til jeres nyhedsbrev – for et nyhedsbrev bør I have!

7 NyhedsbreveNyhedsbreve kan være effektive til at sælge kurser. De sendes jo til mennesker, der på en eller anden måde tidligere har vist interesse for jeres skole. Men sørg også for at passe på modtagerne, så de fortsat har lyst til at modtage jeres nyhedsbrev.

Send ud med jævne mellemrum – ikke for ofte, men heller ikke for sjældent. En tommelfingerregel kan være én til to gange om måne-den. Det er vigtigt, at I har noget relevant at fortælle.

Sørg for at give brevet en motiverende emnelinje, og endelig ikke blot: ”Nyt fra aftenskolen”. Undgå at linke til pdf-filer, men hellere til rigtige sider på jeres hjemmeside. Lav links til kurser – eller kur-susoversigter, hvis I har flere kurser inden for samme emne. Og giv gerne jeres modtagere mulighed for at tilmelde sig lidt før alle andre. Det giver ekstra god grund til at modtage og læse nyhedsbrevet. DOF anbefaler at bruge MailChimp til udsendelse af nyhedsmails. På www.support.dofskoler.dk kan du finde video-manualer til at komme i gang.

Hold fast i det, der virkerHertil kommer den normale markedsføring i mere traditionel form, som I har gode erfaringer med. Har I en god aftale med at lægge en stak foldere eller flyers ned på biblioteket eller i den lokale syforrret-ning, skal I naturligvis fortsætte med det.

Der er stor forskel på, hvor meget glæde aftenskoler har af at an-noncere i lokalaviser, men hvis I har gode erfaringer med det, skal I naturligvis fortsætte. Det samme gælder med redaktionel omtale. Fordelen ved lokalaviser er, at de kan give synlighed, der også kan være gavnligt i mange andre sammenhænge. Et godt eksempel er at samarbejdspartnere, der er nemmere at finde, hvis I er synlige lokalt. Det kan også bruges politisk, når I vil tale aftenskolernes sag.

Brug kontakter og gode venner til at sprede jeres budskaber og kurser. Underviserne er helt oplagte til at reklamere for egne kurser. Måske kan eksisterende deltagere også aktiveres. Overvej for ek-sempel, om I kan bruge deltagerne på et kursus til at hjælpe med at få de sidste to tilmeldinger i land, så kurset bliver oprettet.

Få hjælpAlt dette kan naturligvis forekomme overvældende – og uoversku-eligt at finde hoved og hale i. Derfor har vi lavet den prioriterede liste, så du kan træffe beslutning om, hvor du skal begynde. Listen forklarer ikke detaljeret, hvordan du griber de forskellige tiltag an, men forklarer overordnet, hvad det handler om.

DOF udbyder løbende kurser i de forskellige emner, så du kan blive klædt på til at løfte de forskellige opgaver. Og har vi ikke et kursus i dit foretrukne emne, kan du kontakte Lis Schlotfeldt ([email protected]) for at høre om muligheden for at DOF opretter kurset. Sidst, men ikke mindst, kan du også få råd og vejledning hos DOF’s konsulenter, hvis du løber ind i udfordringer undervejs. Så tøv ikke med at kaste dig ud i digital markedsføring!


Portræt af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund

Kofoeds Skole på Nyrnberggade – set fra Holmbladsgade. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)


Fra de første aktiviteter begyndte tilbage i 1928 til i dag har Kofoeds Skole haft en mission om at hjælpe udsatte mennesker til at kunne tage vare på egne liv. I dag varetages undervisnings-delen af denne mission varsomt af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Aftenskole med en mission

1 920’erne var præget af økonomisk krise og stor arbejds-løshed. I København så man hver morgen lange køer af mænd, der håbede på job. I Christianshavns kirke hed kor-degnen Hans Christian Kofoed, og han så, hvordan disse

– ofte unge mænd – blev bitre, vrede og mistede selvværdet. Hans Christian havde på egen krop mærket, hvordan det var at stå i den håbløse situation at være arbejdsløs – og hvor svært det var at se fremad, så man kunne komme videre.

Derfor fik Hans Christian Kofoed den idé, at disse unge arbejdsløse skulle hjælpes. De skulle kunne dygtiggøre sig og have modet tilbage. Hans Christian fik lov at låne kælderen i kirkens menig-hedshus, og den 28. marts 1928 åbnede dørene for værkstedet, som Hans Christian og hans kone havde indrettet. Den første dag dukkede blot en enkelt elev op, men hurtigt spredte rygtet sig, og få år efter måtte skolen flytte til større lokaler.

Hurtigt fandt Hans Christian Kofoed ud af, at det ikke var nok at give eleverne noget at tage sig til. Det blev tydeligt, at de sociale forhold havde en stor del af skylden for, at det var svært at komme ud af arbejdsløshed og fattigdom. Derfor begynd-te Kofoeds Skole også at fokusere på elevernes hygiejne og sundhed. Helt praktisk skete det ved, at man på skolen kunne få et bad, en barbering, ret tøj og man kunne gå til gymnastik. En gang gymnastik og et bad blev belønnet med en kop kaffe og lidt mad.

Hans Christian Kofoeds stræben efter at hjælpe de svage og udsat-te i samfundet har alle årene været udgangspunktet for Kofoeds Sko-le – også efter hans tragiske død ved et trafikuheld i 1952. Skolens mission var dog så stærkt forankret, at den fortsatte og udviklede sit virke siden. En vigtig pointe har alle dagene været, at skolens elever ikke blot skulle have hjælp, men at de skulle hjælpes til at komme tilbage og blive en del af samfundet igen.

I dag består Kofoeds Skole af en lang række tilbud, og aktiviteterne er udvidet til såvel Aarhus, Aalborg og Nuuk som til ni østeuropæiske lande via datterskoler.

Kofoeds Skoles OplysningsforbundPå Kofoeds Skole i København kan udsatte mennesker i dag få råd og vejledning, arbejdstræning i værksteder, få akut hjælp og naturlig-vis også gå til undervisning.

Undervisningen varetages af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, der blev dannet i 2005 og har Kirsten Kaas som skoleleder. Før da havde man i en årrække organiseret undervisningen i samarbejde

med KKA (Københavns Kursus- og Aftenskole), men da KKA gik konkurs i 2004, måtte Kofoeds Skole se sig om efter et alternativ. Efter flere over-vejelser besluttede man sig for, at man lige så godt selv kunne lave sin egen aftenskole.

I starten var der dog lidt brok i krogene fra nogle af byens andre aftenskoler, fortæller Kirsten Kaas: ”Elever på Kofoeds Skole betaler nemlig ikke selv for deres undervisning, som det jo ellers normalt er kravet. Det betød, at der var aftenskoler, der frygtede, at deres elever ville skifte til Kofoeds Skoles gratis kurser. Men det er jo ikke alle og enhver, der kan gå på Kofoeds Skole. Vores aften-skole optager kun elever, der er godkendt – og det kræver, at man er arbejdsløs og socialt udsat.”-Skolens tilskud er også lidt specielt og gives via en specialbevilling, hvilket blandt andet betyder, at Kirsten Kaas ikke må reklamere offentligt med skolens kurser.

Faglighed og styrkeDen specielle målgruppe kræver også noget specielt af underviser-ne.

”Vores undervisere skal både være dygtige til det fag, de undervi-ser i. Men de skal samtidig også have en personlighed, som elever-ne kan læne sig op ad. Det er ikke alle undervisere, der kan klare det, men dem der så magter det, er til gengæld rigtig gode!” siger Kirsten Kaas.

Når man i dag kigger på udbuddet af fag, er der meget, der træk-ker tråde direkte tilbage til Hans Christian Kofoeds første aktiviteter. Værkstedsfag fylder stadig en stor del af udbuddet. Her kan ele-

”Vores under-visere skal både være dygtige til det fag, de un-derviser i. Men de skal samtidig også have en personlighed, som eleverne kan læne sig op ad.”


Portræt af Koefods Skole

verne enten lave ting til sig selv – eller ting der kan sælges i Kofoeds Skoles butikker. Det sker blandt andet på holdet ’Fra skrot til flot’, hvor eleverne omdanner gamle møbler med mere til nye flotte ting. Frisøren er et til-bud, hvor eleverne både kan prøve kræfter med faget – og få trimmet frisuren til billige penge. I systuen kan de sy nyt – og omdanne gammelt.Sundhed er stadig et vigtigt område, selvom gymnastikken er skiftet ud med mere moder-ne overskrifter som yoga, Qi Gong og mind-fulness. Sund madlavning er også blevet en naturlig del af at lære eleverne en mere for-nuftig levevis.Samtidig holder skolen fast i at ruste ele-verne til arbejdsmarkedet og samfundet. Så dansk og andre sprog fylder en del i kur-susoversigten, ligesom grundlæggende it gør det.Skolen har også en lang række kreative fag, hvor eleverne kan udfolde deres kunstneri-ske evner. Der er hold i – og fint indrettede lokaler til – keramik, kunst, grafik, musik og sang.Her i anledning af skolens 90 års jubilæum har der også været en foredragsrække, hvor tidligere undervisere, ledere og elever har fortalt om skolens historie. Heriblandt har Ole Meldgaard, der tidligere var formand for Kofoeds Skoles Oplysningsforbund og i øv-rigt også modtog DOF’s pris ’Fyrtårn i Folke-oplysningen’ i 2016, fortalt om sine 30 år på Kofoeds Skole.

Åbner sig mod omverdenenI 1975 flytter Kofoeds Skole til den nuværen-de adresse i Nyrnberggade på Amager. De oprindelige industribygninger kunne godt

forekomme en anelse lukkede udadtil, men inde bag dem udfolder sig et stort, åbent område, hvor en lang række mindre byg-ninger rummer undervisningslokaler, værk-steder og sågar en idrætshal. Imellem disse bygninger ligger små nyttehaver, der leverer frugt og grønt til skolens køkken – og æbler til det nye mosteri.En stor ombygning har dog lukket skolen op mod omgivelserne. Hele stueetagen i den store industribygning ud mod Nyrnbergga-de og gavlen, der ligger ud mod den stør-re Holmbladsgade, har fået et kæmpe løft, og er nu indrettet med reception, cafe og en masse butikker. Målet er at skabe en skole, der inddrager det omgivende samfund og butikker, hvor skolens elever kan sælge de mange fine ting, de la-ver på værkstederne.Den store indvielse sker samtidig med det årlige sommermarked den 13. juni, hvilket desværre sker samtidig med, at dette nummer af Spektrum er i trykken. Men vi er sikre på, at omgivelserne dan-ner rammen om en festlig dag med musik af skolens orkestre og inviterede gæ-ster, mad fra skolens café, nye butikker med gen-brugstøj og -møbler, gade-fodbold, kunstworkshop og meget mere.

LÆS MERE

På Kofoeds Skoles hjemmeside kan du læse meget mere om skolens historie, og de engagerede men-nesker der gennem tiden arbejdet for udsatte mennesker. Seneste nummer af Kofoeds Avis er dedike-ret til skolens 90 års jubilæum og giver en spændende gennemgang af skolen før og nu. Læs mere på www.mennesker-medmere.dk

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund har flere forskellige bands. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)

Kirsten Kaas foran skolens idrætshal. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)


INFO

Kofoeds Skoles Oplysningsforbund Holmbladsgade 1202300 København [email protected]

Nøgletal 2017 5250 deltagere 16362 undervisningstimer (samt 785 FVU- timer) 37 undervisere 264 hold 0 debatarrangementer


Landsmåde 2018

Landsmødet 2018”Aftenskolerne skal redde verden!” Sådan indledte Tor Nørretranders årets landsmøde i Vejle i maj. Og resten af weekenden gik med at diskutere, hvordan det skulle gribes an. Dertil kom skønt vejr, smukke rammer og godt selskab.

Fotos: Martin Thirstrup Hansen

3

1 2


2

1. Med fingeren snurrende i vejret lærte vi at se på en sag fra to sider.2. Gåtur med indlagte spørgsmål, der blev sendt via sms.3. Nogle fandt en hyggelig krog at diskutere spørg-smålene.4. Vi debatterede også i salen.5. Jeanette Varberg fortalte engageret om sin tid som museumsinspektør på Moesgaard Museum, hvor hun i høj grad formåede at gøre gamle fund og støvet vidensk-ab nærværende med historier om mennesker.6. "Aftenskolerne skal redde verden!" Tor Nørretranders åbnede weekenden som hovedtaler med denne markante opfordring.7. Intet landsmøde uden fest og sang!8. Grupper blev dannet på tværs af skolerne, så vi fik talt med DOF'ere, vi ikke så ofte mødes med.

5

76

4

8


Ny rapport fra Vifo

Aftenskolerne – hvordan har de det?Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har netop udsendt rapporten ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’ og bedt DOF’s sekretariatsleder om at skrive en kommentar. Spektrum bringer her uddrag af Henrik Christensens betragtninger.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder

H vor er det fornemt, at nogen – Vifo – vover at spørge aftenskolerne:

”Hvordan har I det?” Med en hverdag som sekretari-

atsleder i DOF vil jeg påstå, at jeg har en rimelig god viden om og fornemmelse af, hvor-dan aftenskolerne i DOF går og har det. Men det fine ved rapporten er, at der i større omfang kommer statistik og do-kumentation på bordet, som kan bekræfte, af-

kræfte og nuancere de fornemmelser om af-tenskolerne, som jeg – og andre – har. Jeg synes helt generelt, at rapporten er interes-sant læsning! Naturligvis for aftenskoler og landsforbund, men i den grad også for bl.a. politikere og embedsmænd i kommunerne.

Debatskabende aktiviteterJeg vil gerne begynde med det område, som Vifo gennem et par artikler har anvendt som ’teaser’ for rapporten, nemlig de debat-skabende aktiviteter. Eller populært bare kaldet 10 procent-puljen. Det er min oplevel-se, at aftenskolerne tager debatmuligheden og -forpligtelsen alvorligt!

Det støttes af, at 80 procent af midlerne afsat til debatskabende aktiviteter de facto anvendes. Rapporten bidrager i forlængelse af det udgangspunkt med en række nuan-ceringer, herunder at mange skoler, særligt små skoler med under 200 undervisningsti-mer på et år, betaler hele eller dele af deres

10 procent-pulje retur til kommunen. Interessant er det også, at rapporten dyk-

ker ned i, hvorfor skoler ikke bruger ressour-cerne på debatskabende aktiviteter. De pri-mære årsager er, at der er for få midler, eller at det ikke er relevant for skolens målgruppe eller faglige profil.

Eksempel fra virkelighedenAt der er for få midler, tænker jeg, bør ek-semplificeres. Et konkret eksempel kan hentes hos en DOF-skole, der har cirka 200 almene undervisningstimer og et sam-let kommunalt tilskud på omkring 26.000 kroner. Heraf kan 10 procent så anvendes til debatskabende aktiviteter – altså 2.600 kroner. Med den ramme som udgangs-punkt, skal der så arrangeres, forberedes og gennemføres et debatskabende arran-gement. Det vil sige, at der skal være tid til skolelederens arbejde med arrangementet, penge til markedsføring, penge til debattø-rer, facilitator eller andre deltagende, penge til kaffe og kage (folkeoplysning kører bedst på kaffe) og så plus det løse. Alt dette skal holdes inden for 2.600 kroner + en eventuel deltagerbetaling.

Jeg kan faktisk godt forstå, at nogle sko-leledere bliver lidt stakåndede, når de står med opgaven med at lave debatskabende aktiviteter for få midler! I øvrigt har en leder i en aftenskole med 200 undervisningsti-mer mindre end én (1) time til ledelse om ugen. Så realistisk set, skal en skoleleder bruge, hvad der svarer til én til to måneders arbejdstid, for at stable et godt debatarran-

gement på benene. Heldigvis lægger rigtig mange aftenskoleledere også mange frivilli-ge timer oven i de få lønnede timer, de har til deres rådighed.

Når det så er sagt, så er det min opfattelse, at når kommunen, som en del af tilskuddet til den folkeoplysende voksenundervisning, har givet tilskud til debat, så bør det også anvendes til formålet. Her vil jeg opfordre til, at man lokalt går sammen, enten via et af-tenskolesamråd eller blot mere uformelt, og puljer sine 10 procent-midler, så der kom-mer så stort et beløb, at det er realistisk at lave interessante debatskabende aktiviteter. Dette er der gode eksempler på flere steder i landet. Ved uddelingen af Aftenskolernes Pris i 2016 vandt Aftenskolesamrådet i Hel-singør faktisk Debatprisen.

Kommunerne kan også medvirke til at fremme debatten ved at lade skolerne over-føre midlerne fra ét år til det næste, så de kan ’spare op’ til et rigtigt godt debatarran-gement. Jeg synes faktisk, det er lidt en uskik, at kommunerne ikke lader tilbagebe-talte debatmidler blive i rammen til den fol-keoplysende voksenundervisning.

Endeligt er det også væsentligt at nævne, at debatskabende aktiviteter har stor op-mærksomhed i landsforbundene, hvor der arbejdes med at inspirere medlemsskolerne til at lave interessante og relevante debat-skabende aktiviteter. Hvis jeg skal være ær-lig, mener jeg ikke, at vores opmærksomhed skal være rettet mod, at ’kun’ 80 procent af midlerne til debatskabende aktiviteter an-vendes. Vores opmærksomhed skal være


rettet mod, hvordan aftenskolerne kan lave endnu mere relevante og aktuelle debatska-bende aktiviteter.

Fleksible tilrettelæggelsesformerLad os så springe videre til en anden tilret-telæggelsesform, som rapporten også be-lyser – de fleksible tilrettelæggelsesformer. Her blev jeg faktisk lidt overrasket over, at undersøgelsen viser, at hele 11 procent af skolerne anvender de fleksible tilrettelæggel-sesformer. Det lyder jo egentligt ikke af ret meget, men det skal jo sammenholdes med, at langt, langt de fleste skoler i forvejen så rigeligt anvender deres tilskud til de gammel-kendte tilrettelæggelsesformer, hvorfor det kan være svært at se fidusen ved de fleksi-ble tilrettelæggelsesformer. Blandt andet den begrundelse fremføres også af de skoler, som er spurgt om, hvorfor de IKKE bruger fleksible tilrettelæggelsesformer.

Det er samtidig tydeligt, at der hersker usikkerhed blandt skolerne, og jeg supple-rer med, at usikkerheden også gælder for mange kommuner. Rapporten understreger også, at nok anvender 11 procent af skoler-ne de fleksible tilrettelæggelsesformer, men reelt er det to (2!) skoler, som afvikler 90 pro-cent af alle de timer, der er tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer. Når det sammenholdes med, at tilskuddet til de flek-sible tilrettelæggelsesformer i udstrakt grad

anvendes til dækning af forskellige typer af lokaleudgifter (nævnes lige efter udgifter til løn/honorar), så er der noget, der indikerer, at fleksible tilrettelæggelsesformer særligt kan være attraktive under nogle bestemte lokalemæssige forhold, som de færreste af-tenskoler arbejder under.

Jeg synes, de fleksible tilrettelæggelsesfor-mer er en rigtig god mulighed, men at der måske også er et klart behov for at skabe mere tydelighed og bedre vejledning. Der lig-ger en gammel vejledning fra 2007 lavet af Dansk Folkeoplysnings Samråd, Oplysnings-forbundenes Fællesråd og KL samt enkelte kommuner. Måske tiden er moden til at give den et eftersyn og hjælpe de fleksible tilrette-læggelsesformer mere på vej gennem inspi-ration og vejledning?

HandicapundervisningHandicapundervisningen, eller undervisning med supplerende grundtilskud, kommer vi heller ikke uden om at forholde os til. Omfan-get af handicapundervisningen blev beskre-vet i Vifos kommuneundersøgelse fra januar 2017. Heraf fremgik det, at handicapunder-visningen tegner sig for 19 procent af delta-gerne, 33 procent af undervisningstimerne og 43 procent af det kommunale tilskud. Ob-jektivt set må det være i orden at sige, at un-dervisning med supplerende grundtilskud er et ganske væsentligt område inden for den

folkeoplysende voksenundervisning. Men til gengæld synes jeg, at rapporten åbner øjne-ne for en række udfordringer og paradokser.

Rapporten viser, at aftenskolerne finder, at de kommunale retningslinjer på området er klare og tydelige. Kun 5 procent finder ikke, at retningslinjerne er klare. Det er jo som udgangspunkt en af rapportens gode nyhe-der?! Men det kommer til at fremstå en anel-se paradoksalt, når rapporten også fremhæ-ver følgende to kommunale udfordringer, der også er fra Vifos kommuneundersøgelse:

• 1/3 af kommunerne har ikke i deres ret-ningslinjer fastsat maksimalt deltagerantal på et handicaphold,

• 1/3 af kommunerne giver ikke mulighed for at integrere handicappede og ikke-handi-cappede på ét hold – kaldet blandede hold.

Det paradoksale ligger jo så i, at skolerne finder retningslinjerne klare, uagtet at de i re-lativt mange kommuner objektivt set er man-gelfulde. Jeg oplever, at en række kommuner kunne have gavn af, i dialog med kommu-nens aftenskoler, at give de lokale retnings-linjer et servicetjek. Det er og må være kom-munens opgave at have retningslinjer, der er dækkende samt sikrer ens og gennemskue-lige regler for skolernes virke!

Rapporten viser, at handicapundervisning ikke er nogen entydig størrelse, og at der er stor variation i antallet af deltagere på handi-capholdene. På 1/4 af holdene er der 7

Malene Thøgersen fra Vifo på årets Landsmøde, hvor hun fremlagde dele af rapporten. (foto: Martin Thirstrup Hansen)


Ny rapport fra Vifo

deltagere, mens der på 9 procent af holdene er 8 eller flere. Jeg mener principielt, at flere deltagere end 8 på et handicaphold er pro-blematisk og strider imod intentionen med det supplerende grundtilskud. 7-8 deltagere på et handicaphold er måske ikke i sig selv særligt problematisk, men når vi kobler det til en virkelighed, hvor en række kommuner sænker handicapbrøken, og hvor 1/4 af kom-munerne ikke afsætter en ramme, der er så stor, at skolerne kan få et tilskud, der svarer til de maksimale brøker, så opstår proble-merne i den anden ende af skalaen, hvor skolerne har relativt få deltagere på holdet. 1/3 af handicapholdene har således 5 eller færre deltagere på holdet, og disse er langt mere sårbare for reduktioner i tilskuddet, da ganske få deltagere skal dække udgiften til holdet. Det er den virkelighed, jeg ser hos en række af DOF’s medlemsskoler, som laver folkeoplysende voksenundervisning målret-tet forskellige handicapgrupper.

ØkonomiMan kan ikke skrive en rapport om, hvordan aftenskolerne har det uden at beskæftige sig med økonomien og aftenskolernes ramme-forhold. Og her bliver man ikke skuffet i rap-porten. Bevares, en række konklusioner er i kategorien ’logik for burhøns’, hvilket måske nok er rammende for konklusionen om, at det er nemmere at generere vækst med ak-tiviteter uden for folkeoplysningsloven, end med aktiviteter inden for folkeoplysningslo-ven. Når fordelingen af evigt mindre rammer til den folkeoplysende voksenundervisning er et kommunalt nulsumsspil, så er det ikke sært, at det er svært at generere vækst.

Cirka 1/3 af skolerne udtrykker utilfredshed med størrelsen på de kommunale tilskud, men ellers er skolerne overvejende tilfred-se med deres økonomi (2/3 af skolerne), og blot 15 procent er utilfredse med deres egen evne til at skaffe egenindtægter. Så umiddel-bart er der ingen grund til stor bekymring på branchens vegne!

Rapporten viser allerede i indledningen, at der har været næsten en halvering i antallet af aftenskoler over de seneste 10-12 år, så der i dag er mellem 1.000 og 1.100 skoler. En række elementer i rapporten indikerer for mig, at vi må formode at tendensen mod færre og færre skoler (ikke nødvendigvis mindre folkeoplysende voksenundervisning til borgerne) vil fortsætte. Generelt er mindre skoler mere udfordrede på økonomien og de menneskelige ressourcer generelt, særligt

er de mindre flerfaglige skoler udfordret i for-hold til at rekruttere dels undervisere og dels bestyrelsesmedlemmer.

Yderligere et forhold trækker for mig at se i retning af en fremtid med færre aftenskoler. Knap 1/3 af de lønnede ledere er ledere for flere skoler. Det er en tendens, jeg kan gen-kende fra DOF’s medlemsskoler. I DOF er vi også opmærksomme på, at hvis en med-lemsskole pludseligt står i en situation uden leder, så bringer vi nogle gange en skolele-der fra en anden skole i spil som ’hjælper’. I min optik er der for mange mindre skoler ganske simpelt for meget basis-bureaukra-ti, som kræver en kompetent leder. Derfor er det naturligt, at de kompetente ledere får mere at lave, og at vi også på sigt kan for-vente flere fusioner eller nye samlende orga-niseringer. Rapporten nævner således, at 7 procent af aftenskolerne i undersøgelsen er blevet sammenlagt med andre eller fusione-ret inden for de seneste 5 år.

Afsluttende småbetragtningerRapporten indeholder dokumentation på en række områder, som man måske ikke lige går og spekulere alt for meget over i hver-dagen. Nogle enkelte af disse vil jeg slutte af med.

Aftenskolerne arbejder mere end Folketin-get! OK, det er ikke Vifos udlægning, men min egen. Historierne om aftenskolens akti-viteter som værende delt op i en forårssæ-son og en efterårssæson er for en årrække tilbage gledet i baggrunden. Og med god mening. Alligevel, synes jeg, det er interes-sant, at rapporten kan vise, at nok holder de fleste aftenskoler sommerferie i juli, men fra ”rigtigt mange” til ”næsten alle” er i gang fra september til maj (70 procent af skolerne i maj og 87-99 procent i de øvrige måneder).

Aftenskolekataloget er noget, som mange stadig forbinder med kernen i aftenskolen. Men sådan er det jo slet ikke! Aftenskoler-ne er for længe siden gået ind i den digita-le tidsalder – det er jo også der, at mange deltagere er. De to mest anvendte annon-ceringsformer er således aftenskolernes hjemmesider og sociale medier. Det kan jeg fint genkende fra DOF’s medlemsskoler! Det trykte program og hustandsomdelingen af dem spiller stadig en rolle, men jeg er sik-ker på den er dalende. Rapporten viser, at cirka 1/5 af aftenskolerne husstandsomdeler deres program, men mit bud vil være, at når Vifo gentager aftenskoleundersøgelsen om nogle år, så er vi nede på ganske få procent

af aftenskolerne, der husstandsomdeler. Efter Postnord er ophørt med at uddele de adresseløse forsendelser, er oplevelsen, at alternativerne er dyre og leveringssikkerhe-den for ringe.

Indtægt fra nabokommunerMellemkommunal refusion! Ja, hvorfor skulle det nu lige pludseligt være interessant? Del-tagerne er, særligt i de større byområder, ganske mobile, når de søger deres aftensko-lekursus, og deltagerne skeler ikke til kom-munegrænser. Rapporten bringer her doku-mentation for noget særdeles interessant, som jeg ville beskæftige mig indgående med, hvis jeg var storbykommune – og i særdeleshed hvis jeg var København.

Først lidt tal: Cirka 2/3 af aftenskolerne har deltagere fra andre kommuner. I de aftensko-ler, der har deltagere fra andre kommuner, er gennemsnitligt 20 procent deltagere fra andre kommuner. Fokuserer vi på de store enkeltfagsaftenskoler, så er det næsten 1/3 af deltagerne, der kommer fra andre kom-muner. Disse tal er ret interessante, fordi de ”uden for kommunale” deltagere, via den mellemkommunale refusion, er en indtægts-kilde for den kommune, hvor deltagerne sø-ger til. Deltagerne søger til, fordi der er tale om aftenskoler, der kan tilbyde noget særligt – ofte både indholdsmæssigt og i forhold til læringsmiljøet.

Derfor virker de senere års besparelser på aftenskoleområdet, særligt på lokaler i Kø-benhavns Kommune, som potentielt ”lose/lose-situation”. Aftenskolerne presses til at udtynde det læringsmiljø, der måske netop gør dem til noget særligt. Det betyder poten-tielt, at nogle tidligere udenbys deltagere så i stedet vælger tilbud i egen kommune. Re-sultatet bliver færre deltagere til aftenskolen i København og en mindre indtægt til Køben-havns kommune. Jeg tror, jeg vil anbefale, at man dykker lidt ned i disse dynamikker og inddrager den mellemkommunale refusion i sine fremtidige strategier og politiske priori-teringer.

Lad mig slutte af med at give en varm anbefaling af rapporten, som i den grad er værd at beskæftige sig med.


LÆS RAPPORTEN

Du kan finde rapporten ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’ på www.vifo.dk


Etik i handicapundervisningen

DOF har taget initiativ til at lave en fælles etik for handicapundervisning i aftenskolerne. Målet er at sikre, at det er de rigtige, der drager nytte af det højere tilskud.

Af Kirsten S Knudsen, Foreningskonsulent

Styr på etikken

Gennem en årrække har handica-pundervisningen været udråbt som lidt af en skurk i aftenskol-erne, dels fordi det er en tilret-

telæggelsesform, der udløser et højere tilskud end den almene undervisning, dels har tilrettelæggelsesformen været i vækst i mange kommuner.

Med øje for at proaktivitet kan være den bedste strategi, og med henblik på at værne om handicapundervisningen, har DOF sat etikken på dagsordenen.

ProblembarnetDet supplerende grundtilskud til handica-pundervisning er sat i verden for at sikre ad-gang og økonomisk ligestilling for deltagere med et handicap i forhold til det emne, der undervises i. Derfor er det vigtigt at værne om og bevare en tilrettelæggelsesform, som er en stor gruppe deltageres eneste mulighed for at deltage i de fællesskaber, vi har i aftenskolerne.

Når handicapundervisning er blevet et problembarn, skyldes det nok først og frem-mest, at området har været i vækst gen-nem en del år og derfor er med til at presse den økonomiske ramme, så mange skoler oplever et fald i dækningsgraden. Til det billede hører også, at der i mange kommun-er samtidig er skåret ned i tilskudsrammen over en årrække.

Væksten i brugen af tilrettelæggelsesfor-men kommer fra flere fronter, det handler ikke kun om, at der er flere mennesker med diagnoser, men også om, at der etableres tilbud i samarbejde eller partnerskab med kommunale partnere, hvor man delfinan-sierer aktiviteter med folkeoplysningsmidler.

Dertil kommer, at der kan være et økon-omisk incitament til at tilrettelægge under-visningen for handicappede deltagere, og

at det er svært og ømtåleligt at diskutere, hvem der er handicappet i forhold til under-visningen, og hvordan man dokumenterer det.

DOF har taget udfordringerne op og taget initiativ til at formulere en række anbefalin-ger som landsstyrelsen i løbet af 2017 og 2018 har haft til debat.

Etik og anbefalingerLandsstyrelse drøftede i januar 2018 et oplæg til anbefalinger, der har til hensigt at sikre en fælles etik i aftenskolerne – særligt når det kommer til handicapundervisningen og det supplerende grundtilskud. Handi-cap- og Specialundervisningsudvalget har ligeledes drøftet oplægget og givet deres bidrag.

På baggrund af disse drøftelser har vi nu et endeligt notat med en række anbe-falinger, som har til hensigt at fremme en fælles etik i aftenskolerne, når det kommer til handicapundervisningen. Anbefalingerne i notatet har to perspek-tiver: 1) Hvordan man internt i skolen handler vedrørende holdoprettelse og beskrivelser, og2) hvordan man eksternt kan bidrage til sa-marbejdet med de øvrige skoler og kultur-forvaltningen i kommunen.

En gennemgående ambition for anbefalin-gerne er, at det er de rigtige mennesker, der får tilbud om handicapundervisningen.

Loven siger, at deltageren skal have et ”handicap i relation til undervisningen i det konkrete emne” for at få del i det suppler-ende grundtilskud. Derfor anbefaler notatet, at skolerne er meget præcise i beskrivelse af undervisningens indhold og metoder. Dermed kan den person, der har den fysis-ke eller psykiske funktionsnedsættelse, selv

vurdere, om man vil kunne deltage på lige fod med andre.

Efterfølgende skal man også sikre den rette dokumentation, og her er det især arbejdet med handicaperklæringer, der er følsomt. Nogle kommuners krav til handi-caperklæringer indeholder følsomme oplys-ninger, og for en række deltagere kan det være grænseoverskridende at skulle under-skrive dem. Anbefalingen er derfor, at skoler og forvaltning samarbejder om at udforme den bedst mulige erklæring og lave retning-slinjer for indsamling og opbevaring af dem. Alternativt kan man finde en helt anden do-kumentationsform. Der er nemlig ikke noget lovkrav om handicap-erklæringer.

Herudover finder man i notatet også en opfordring til at deltage i og styrke samar-bejdet i de lokale samråd og med den kom-munale forvaltning, så man får de bedst mulige lokale retningslinjer for alle parter.

Hvad skal der ske i fremtiden?Dette er blot et par eksempler på, hvordan notatet tematiserer vores daglige ud-fordringer, og hvilke anbefalinger, der følger i hælene af tankegangen. Nu har landssty-relsen godkendt notatet og anbefalingerne, og strategien for den kommende behan-dling er:• at notatet og anbefalingerne bliver kom-munikeret til medlemsskolerne.• at anbefalingerne bliver en officiel og in-tegreret del af landsorganisationens vejled-ning til medlemsskolerne.• at notatet og anbefalingerne udbredes i alle de fem landsdækkende oplysningsfor-bund, hvor der er enighed om de samme anbefalinger, som landsstyrelsen har god-kendt.


DOF ANBEFALER

At skolen afstår fra at spekulere i økonomiske fordele af handicapundervisningen At skolen på et årligt bestyrelsesmøde gennemgår sit samlede udbud og diskuterer overensstemmelsen med etikken, lovgivningen og de kommunale retningslinjer At skolen tager del i de lokale samråd og aktivt diskuterer tilskudsfordelingen At skolen sammen med samarbejdspartneren overvejer, om aktiviteten hører hjemme under anden lovgivning og dermed falder uden for Folkeoplysningslovens formål At skolen sikrer sig, at der udformes en skrift-lig partnerskabs- eller samarbejdsaftale, som underskrives af skolen, samarbejdspartneren og alle implicerede kommunale forvaltninger. At skolen sikrer, at der højst er 7-8 deltagere på et hold, hvor alle har et handicap i relation til emnet At skolen sikrer sig, at der udarbejdes klare retningslinjer for blandede hold (fx maksimalt 10 deltagere, hvoraf maksimalt 3 har et handi-cap i relation til undervisningen i det konkrete emne). At skolen sikrer sig, at underviserne er be-kendte med vilkårene for deltagelse på holdet At skolerne i samarbejde med kommunen ud-arbejder én handicaperklæring med tilhørende vejledning, som anvendes af alle skoler på alle hold At skolen sikrer, at deltageren er nøje oriente-ret om formålet med en evt. handicaperklæring At erklæringerne opbevares forsvarligt i hen-hold til lovgivning og persondataforordningen

Etik på landsmødetDet første skridt er naturligvis at præsen-tere notatet og dets indhold for medlemss-kolerne i DOF. Derfor var etiknotatet pro-gramsat på landsmødet søndag formiddag, hvor vi som introduktion hørte Malene Tøgersen fra Videnscenter for Folkeo-plysning fremlægge resultater fra deres undersøgelse af området. Det førte til god debat og en række velplacerede indspark til det videre arbejde.

En del skoler er allerede i gang med at overveje, om deres undervisning kan være alment tilrettelagt, og andre har ta-

get et grundigt kig på, om deres handi-caperklæringer er ordentlige. Det bliver spændende at følge med i, hvordan skol-erne i DOF tager anbefalingerne til sig og omsætter dem til praksis.

Jeg har bedt om et møde med embeds-mændene i vores forvaltning, og jeg

tager etiknotatet med i hånden til dem. Det er ofte os i aftenskolerne, der ved

mest om loven og reglerne på området.”

LÆS HELE NOTATET

Du kan finde ’Etiknotatet’ på DOF’s hjemmeside på forsiden under nyheder, og i Aftenskole-håndbogen under ’Tilskud’.

- Kirsten Ærø, DOF Næstved Aftenskole


Debatmidler

Den folkeoplysende voksenun-dervisning har i dag mange mu-ligheder for at tilrettelægge sine forskellige aktiviteter.

Ved lovændringen i 2000 blev mulighederne udvidet, da aftenskolerne blev pålagt at an-

vende 10 procent af deres løntilskud til debatskaben-de aktiviteter. Den politiske intention var at styrke det værdibaserede element i af-tenskolernes aktiviteter.

Historisk er folkeoplys-ningen kendt for at samle

mennesker til samtale om væsentlige emner. Noget der tidligere har sat sig dybe spor i ud-viklingen af det danske velfærdssamfund.

Da fritidslovens lovbundne tilskud blev er-stattet af folkeoplysningslovens økonomiske rammestyring, blev aftenskolerne presset til en helt anden økonomisk tænkning. Nu var man helt afhængig af at ’have efterspurgte varer på hylderne’! Det blev økonomisk risika-belt at satse på nye aktiviteter, værdibasere-de aktiviteter med en høj deltagerbetaling og så videre.

Med lovændringen gav Folketinget den mu-lighed tilbage og undlod at fastsætte meget stramme regler for anvendelse af midlerne. Det blev gjort muligt at gennemføre de debat-skabende aktiviteter i samarbejde med andre – også andre der ikke var folkeoplysende for-eninger!

Det gav helt nye og spændende muligheder.

Krav til debattenDet fremgår af folkeoplysningsbekendtgørel-sen, at:

• Emnerne skal sættes ind i en bredere sam-fundsbetonet og helhedsorienteret ramme.

• De skal rette sig mod bredere målgrupper.• Emnerne skal være væsentlige, debatska-

bende og af interesse for fællesskabet. • I arrangementet skal foregå en debat, der

inddrager deltagerne aktivt.• Debatdelen skal indgå som en naturlig og

væsentlig del af arrangementet.

Der er ikke et krav om deltagerbetaling. Ud over enkelte begrænsninger med hensyn til anvendelse af tilskuddet er det op til kom-munalbestyrelsen eventuelt at fastsætte en procentgrænse for, hvor meget en udgiftstype må udgøre af foreningens samlede 10 pro-centsramme.

Malurt i bægeretLovændringen blev dog modtaget med en vis reservation. Finansieringen skulle aften-skolerne jo selv afholde, da deres løntilskud blev reduceret med 10 procent. Særlig hårdt ramt blev skoler med megen aktivitet inden for tilrettelæggelsesformer med forhøjet til-skudsbrøk.

I sidste nummer af Videncenter for Folke-oplysnings nyhedsbrev (nr. 51) blev der sat fokus på de debatskabende aktiviteter, og der tegner sig et billede af, at lovændringen ikke fuldt ud har fået den effekt, som lovgiverne gerne ville have. I DOF er vi bekendt med, at

nogle kommuner benytter lejligheden til årligt og uberettiget at reducere rammen med hen-visning til manglende brug af puljen!

Det får ”den kommunale dødsspiral” til at accelerere, så her skal vi være på vagt!

VIFO’s analyse peger også på, at mange små og mindre foreninger ikke anvender de-res 10 procentspulje – og større foreninger la-ver arrangementer, der genererer en indtægt, der kompenserer for det manglende løntil-skud. Det kan ofte kun lade sig gøre ved at inddrage kendisser, som folk gerne vil betale en høj pris for at høre, men som næppe lever helt op til lovgivernes intentioner i forhold til debat.

Kommunalt fokusI DOF oplever vi, at der pt. i en række kommu-ner er et særligt fokus på dette område. Det initiativ hilser vi velkommen. Men vi anbefaler, at man i stedet for pludseligt at underkende en række debatskabende aktiviteter tager sagen op i samråd, folkeoplysningsudvalg eller andet relevant forum med henblik på at få etableret en fælles forståelse for, hvordan man i den enkelte kommune forstår tilrette-læggelsen ’debatskabende aktivitet’.

De politiske hensigter, og det der fremgår af lov og bekendtgørelse, giver en stor frihed til, at den folkeoplysende voksenundervisning kan tage initiativer, der retter sig mod den brede del af befolkningen – herunder også de mindrebemidlede, da der ikke er krav om deltagerbetaling.

Debatskabende aktiviteter – hvad er det?Den 18 år gamle debatpulje er både en fin mulighed – og en udfordring for den folkeop-lysende voksenundervisning. Der er mange måder at fortolke debat på, og nogle kom-muner er begyndt at stramme op.

Af Niels-Anton Svendsen, Konsulent for Handicap- og Specialundervisning


Hvad er en debatskabende aktivitet?Det helt centrale i denne tilrettelæggelse er, at det er deltagerne, der debatterer/samtaler med hinanden om det rejste emne/tema.

En debatskabende aktivitet skal ikke nød-vendigvis starte og ende i en klassisk debat, hvor to eller flere modstridende synspunkter ’skændes’ og forsøger at overbevise hinan-den.

Der er ikke noget krav om, at der skal være et oplæg eller et panel, men hvis der er, så er det et krav, at en væsentlig del af tiden bruges til, at deltagerne debatterer/samtaler med hin-anden i modsætning til et foredrag, hvor der bør være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen. Derfor skal vi advare mod den tendens, vi ser, at ’foredrag’ regnskabs-mæssigt konteres som ’debatskabende akti-viteter’.

En af folkeoplysningslovens fire grundlæg-gende frihedsrettigheder er det ’frie emne-

valg’. Det betyder, at vi som udgangspunkt ikke skal acceptere eventuelle kommunale smagsdommere. Men vi skal som aftenskole kunne argumentere for, hvorfor vi finder det pågældende emne væsentligt – og endeligt skulle deltagertilmeldingen gerne dokumen-teret væsentlighedskravet!

EtikFrihed er en sart blomst, som vi skal værne om!

I DOF ser vi desværre også eksempler på, at 10 procenspuljen bruges på en måde, der ikke er i overensstemmelse med de politiske intentioner.

10 procentspuljen består af skattekroner, og puljen skal derfor anvendes med fornuft. Det gælder alt lige fra honorarer til eventuelle op-lægsholdere, lederhonorar, annonceringsud-gifter med videre.

Bestyrelsen/lederen kunne lave en meget

enkel test: Kunne I tænke jer at se jeres de-batskabende arrangement på forsiden af Eks-tra Bladet med titlen: Sådan bruger aftensko-len dine skattekroner?

Hvis ja, er det formentlig OK – hvis nej, bør du måske overveje, om du vil annoncere og gennemføre det!

DOF mener …DOF er naturligvis ikke enig i, at denne gode mulighed for at bidrage til den folkelige debat, burde have været finansieret af ’egne’ midler – men når det er sagt, så er 10 procentsmidler-ne til debatskabende aktiviteter en fin mulig-hed for, at folkeoplysningen kan vedblive med at være en central aktør, når der skal findes svar på nutidens store samfundsmæssige ud-fordringer.

Lad os tage handsken op!


Servicedesign

Servicedesign – når vi gør det, vi siger, vi gørServicedesign er et begreb lånt fra marketingbranchen, men det giver god mening i enhver sammenhæng. Det handler i første omgang om at lytte til dem, man gerne vil give den gode service. Siden skal man definere et serviceløfte og sikre sig, at man overholder det. Studieskolen har gjort sig til eksperter på området og giver erfaringerne videre.

Af Christa Leve Poulsen, Journalist

D et gav hele organisationen så meget godt at arbejde med ser-vicedesign. Alle i vores ’fødekæde’ blev bevidste om, hvad det fælles

mål er, og vi fik fundet et stærkere fælles fod-slag i løbet af processen.” Charlotte Lorenzen, direktør for Studieskolen Fremmedsprog, kan næsten ikke få smilet ud af stemmen, når hun skal fortælle om den toårige periode, hvor alle i hendes organisation arbejdede med projektet.

Projektet var så givende, at hun og udvikling-skonsulent Christoph Schepers har sat erfa-ringerne i system, skrevet en lille arbejdsbog og nu er klar til at hjælpe andre med at fordybe sig i den forfinelse af virksomhedskulturen, som det er at finde sit serviceløfte og siden det rette servicedesign.

De første skridtStudieskolen er en stor aftenskole i København med højt kvalificeret undervisning i 30 sprog. Den er kendetegnet ved en stor stab af løst ansatte sproglærere inddelt i afdelinger efter sprogområde og en administration bestående af fastansatte. Overskriften for projektet var ”Service og kvalitet i undervisningen”. I den toårige periode, der var sat af til projektet, ar-bejdede alle skolens afdelinger med at definere og implementere Studieskolens serviceløfte.

”Incitamentet bag vores tiltag omkring ser-vicedesign var, at annoncering skulle erstattes af at levere varen. Alt tydede på, at Studiesko-lens mest effektive salgskanal er ”word of mouth” (deltagerne selv fortæller deres venner om skolen, red.), så drivkraften bag arbejdet

med projektet var at spare på marketing og undgå at bruge diffuse kræfter på at nå ud til kursisterne, når de nu alligevel altid kommer på anbefaling. Det bedste, vi kunne gøre, var at fintune vores kerneydelse – undervisningen,” fortæller Charlotte Lorenzen og fortsætter: ”Ledelsen var enig om, at man skulle sørge for, at alt omkring undervisningssituationen skulle være helt i orden, før man begyndte at bede underviserne om at gå ind i projektet. Ellers kunne vi ikke bede personalet om at lægge kræfter i arbejdet.”

KunderejsenInspirationen til arbejdet med servicedesignet kommer fra marketingbranchen. Arbejdet med servicedesign involverer hele virksomheden og går i al sin enkelthed ud på at sætte sig i kundens sted – foretage en kunderejse, der kortlægger kundens vej og oplevelse gennem virksomheden. Undervejs dvæler man ved de berøringspunkter, touchpoints, kunden har med virksomheden, så man sidenhen kan ar-bejde på at optimere dem og dermed kundens oplevelse af den vare eller ydelse, man leverer.

Studieskolens sprogkurser i fremmedsprog er en lidt uhånd-gribelig størrelse i den sammen-hæng. De er en form for oplevelse og dermed stærkt foranderlige.

”Man kan også sige, at det er vig-tigt, at være bevidst om, hvad man leverer, netop når man har en lidt uhåndgribelig ydelse, hvad mange

undervisningsinstitutioner jo har. Men: Hvis vi siger, at vi er de bedste, så skal vi være de bedste! Og hvordan måler vi, hvad det bedste er? Vi kan måle, hvad der er billigst, hvad der er størst og så videre – men at være bedst kræver, at man er nøjagtig med, hvordan bedst og bedst i forhold til hvad og hvem?” siger Charlotte Lorenzen, når hun skal anskueliggøre arbejdet med servicedesign.

At kortlægge kunderejsen giver en naturlig bevægelse i projektet. På Studieskolen begyn-dte man i administrationen, og det skulle siden vise sig at være et godt træk. Administrationen er et hold af fastansatte medarbejdere, og da de kom til det løst ansatte, pædagogiske personale føltes det godt at kunne sige: ”De fastansatte er gået forrest og bakker jer op og er helt engageret i projektet.”

Administrationen viste sig også at være et vigtigt touchpoint for dem, der begynder et forløb på Studieskolen, for de fleste kommer i kontakt med administrationen, når de skal tilmeldes. Siden fortsatte kunderejsen op gen-nem organisationen, og undervejs blev de

LÆS BOGEN

Studieskolen har udgivet bogen ’Servicedesign i under-visning’ der beskriver tankegangen og forløbet omkring projektet. Bogen kan således bruges til inspiration – og som eksempel til efterfølgelse.Bogen koster 125,- plus forsendelse og kan bestilles hos Christoph Schepers: [email protected] / 33 18 79 26


mest relevante berøringspunkter for kunderne klarlagt og bearbejdet.

Christoph Schepers, udviklingskonsulent, leder af tyskafdelingen på Studieskolen Fremmedsprog og en af hovedkræfterne bag projektet, fortæller:

”Vi kom hurtigt frem til, at god læring og oplevelsen af god service og kvalitet er tæt forbundet i det, vi laver her på Studieskolen. Når man lærer, er ens oplevelse af situationen meget subjektiv og stærkt betinget af, at man føler sig set … Vores kunder er seriøse og vant til et højt niveau, og vi ville være proaktive, blive endnu bedre til det, vi allerede var gode til og få folk til at føle sig i endnu bedre hænder. Det krævede, at vi synliggjorde alt omkring undervisningen i højere grad.”

ServiceløftetStudieskolen fandt frem til, at serviceløftet skulle være:

Studieskolens undervisning er Professionel,Personlig ogFleksibel

”Det er meget vigtigt, at serviceløftet er noget, der er let at omsætte. Ellers forplumrer proces-sen, når det skal implementeres,” understreger Charlotte Lorenzen. Hun tilføjer også, at det var en stor fryd af se personalet blomstre i arbejdet med serviceløftet:

”Pludselig kunne man opleve, hvordan meget garvede undervisere med op til 30 års erfaring

følte inspiration og begyndte at gøre ting anderledes, end de plejede. Arbejdet med ser-viceløftet var meget givende indadtil.”

Det sidste hænger ifølge Charlotte Lorenzen og Chris-toph Schepers også sammen med, at lærere ofte står ret alene i og omkring undervis-ningen, og det at blive budt op til et fælles projekt udløste stor glæde og energi.

På Studieskolen kunne effekten af projekt ”Service og kvalitet i undervisningen” måles konkret på antallet af gentilmeldinger og på, at frafaldet fra de enkelte kurser faldt med 10 procent.

”Så satte vi os for at hjælpe andre med processen. Vi hjalp seks meget forskellige aftenskoler igennem det forløb, vi selv havde designet, og det var en stor succes. De fleste bliver opmuntret af at finde og analysere de berøringspunkter, som deres brugere har i mødet med dem. At være sammen med sine kolleger og få lov at overveje ting som – hvordan er vores lærings-rum, hvordan virker vores fysiske omgivelser på dem, der kommer her for at lære og så videre – når man ellers står alene og under-viser, det er meget inspirerende,” siger Christoph Schepers.

Prøv det selv Studieskolen har efterfølgende

udviklet en procesbeskrivelse og en værk-tøjskasse, der gør det let at få overblik over, hvordan et forløb med servicedesign kan til-rettelægges.

Charlotte Lorenzen og Christoph Schepers tilrettelægger og gennemfører forløbet. Siden coacher de i forhold til det workshoparbejde, der ligger til grund for at komme frem til et effektivt serviceløfte, der er afstemt efter vir-keligheden og de midler, man har til rådighed. På den måde kan alle føle sig sikre på, at serviceløftet er realistisk og kommer til at få en effekt.

SÅ ENKELT KAN DET VÆRE

Hvis en aftenskoles serviceløfte er: ”Vi er personlige”, så er det måske nyt – men ganske let – at underviseren for eksempel står i døren og byder velkommen, når man ankommer til undervisningen. Det føles meget venligt og kan give folk en følelse af at blive både set og mødt.

AFHOLD FORLØBET I DIN SKOLE

I kan afholde forløbet i jeres egen skole som et bestil-lingskursus. Det betyder, at DOF yder tilskud, så selve forløbet vil koste 1.875 kroner (inklusive DOF’s tilskud). Hertil kommer udgifter til transport af underviser, lokaler og forplejning, hvor DOF ligeledes støtter med 75 procent.Kontakt Lis Schlotfeldt ([email protected] / 26 17 90 73) for yderligere oplysninger.

EN-TO-TRE- SERVICEDESIGN

Begynd med at foretage den kunderejse, jeres deltagere gennemfører, når de første gange kommer i kontakt med jer.

• Klarlæg hvilke touchpoints I vil beskæftige jer med og forbedre.• Formuler et serviceløfte, der er enkelt, relevant, anderle-des og let at implementere.• Omsæt serviceløftet til virkelighed!

Ring til studieskolen og aftal, hvordan det skal gøres!

Kontaktoplysninger til Studieskolen: Charlotte Lorenzen: [email protected] / 27 13 79 03 Christoph Schepers: [email protected] / 33 18 79 26

Christoph Schepers er udviklingskonsulent på Studieskolen – og en af bagmændene bag kvalitetsprojektet.


Kulturmødet Mors 2018

V i tager på Kulturmødet for fuld ud-blæsning og gør noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre. Altså præcist budskaberne fra ABC

for mental sundhed. Og det er ikke kun noget vi siger – det er også noget vi gør! En række DOF-skoler bidrager til, at vi kan flytte aften-skolen direkte ud på Kulturpladsen i Nykøbing Mors fredag den 24. august, så publikum kan både drøfte, opleve og deltage i aftenskolen anno 2018.

Kulturmødet handler om kultur i alle afskyg-ninger og derfor også om aftenskolen. I år er temaet ”at bygge bro”, og noget af det, vi gør i DOF og i DOF’s medlemsskoler, er netop at bygge bro mellem mennesker; både mellem dem, som er i aftenskolen, og dem, som ger-ne vil finde vej til aftenskolen.

Flere skal have glæde af at gå i aftenskole, og broens byggesten er at gøre noget aktivt, gøre noget meningsfuldt og gøre noget sam-men.

Samtaler og oplevelserKulturmødet består af en række samtaler og en masse oplevelser, som publikum kan del-tage i og bidrage aktivt til.

DOF’s bud på årets samtale har overskriften ”Hvad gør dig glad?”: Tre deltagere fra forskel-lige aftenskoler vil fortælle, hvordan aftensko-len har bidraget til, at de har fået et bedre liv. Det skal sætte gang i snakken med og blandt publikum om, hvilken rolle blandt andet af-tenskolen kan have på menneskers mentale sundhed. Journalist Gertrud Højlund, som selv har rødder i folkeoplysningen, er vores moderator og står for samtalens forløb.

Herefter kan man ’gå i aftenskole’ udenfor på pladsen. Vi har rykket forskellige fag ud af skolerne og placeret dem under åben him-mel på Mors, så man kan deltage i kraftfuld korsang, skabende kunst, aktivistisk håndar-bejde, kreativt skriveværksted, legende dans og meget mere. Og man kan få sig en snak i vores medbragte Dialogsofa om aftenskolens

rolle i en moderne verden. Undervisere og deltagere fra Lille Skole for

Voksne i Nordjylland, GOK Thisted, Spøttrup Aftenskole og Side by Side fra Struer er med til at skabe denne ’DOFpop-op-aftenskole Mors’.

Få inspirationLigesom vi gerne vil have publikum til at bli-ve inspireret af aftenskolen, så er der også meget inspiration at hente på Kulturmødet for aftenskoler. Det er to døgn med kultur fra traditionelt til avantgarde, og der foregår no-get overalt i gader, lader og sale, som man kan mene noget om eller deltage i. Så hvis du har tid og lyst, håber vi, du tager til Kultur-mødet på Mors og møder både landsorgani-sationens udsendte, dine DOF-kolleger og en masse andre spændende mennesker.

Aftenskolen rykker ud! DOF og aftenskolen er med på Kulturmødet Mors til august.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent, og Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

Foto: Lars Dahl

KULTURMØDE MORS

Kulturmødet løber af stablen for sjette gang i dagene 23. – 25. august. Det strækker sig over præcist to døgn fra torsdag kl. 14.00 til lørdag kl. 14.00.

Centrum for aktiviteterne er Kultur-pladsen, som strækker sig videre via Kulturvejen til Kulturfjorden og Kulturhavnen. Med andre ord snor mennesker og aktiviteter sig hele vejen igennem Nykøbing Mors by. Læs mere på www.kulturmødet.dk


D et går hensigtsmæssigt fremad med udviklingen. Vi er dog ikke helt så langt fremme som ønsket. Men vi ved, at der kommer uventede udfordringer,

når man skal udvikle et komplekst it-system – og det må afløseren for DOFPro siges at være.

I denne tid arbejdes der benhårdt på, at få en velfungerende og sammenhængende version 1.0 klar samt ikke mindst at få administrationssyste-met til at spille sammen med hjemmesider og an-dre tilgrænsende applikationer.

Udviklingen går langsomt, da vi hele tiden tester de nyeste ting. Det sker ved, at vi gennemtester hele systemet, hver gang en ny funktion tilføjes. Det betyder, at der i hver test skal testes en ting mere – altså det eksisterende plus den nyeste til-føjelse – men på den måde sikrer vi os bedst mu-ligt mod fejl. Så hele processen er en vekselvirk-ning mellem udvikling og test, og det kræver en del af vores it-konsulenter, der er de primære til at udføre testene.

Oprindeligt ville vi have kørt med fire-fem pilotskoler fra hvert oplysningsforbund, som i det sene forår 2018 skulle gå i gang med at anvende det nye administrationssystem. Tanken var, at de skulle afprøve det ’i virkeligheden’ efter sommerferien. Altså at de skulle bruge ASA til ad-ministration og salg af kurser i efteråret. Den plan har vi måttet justere, således at vi blot kører med én pilotskole fra DOF i første omgang.

Positiv modtagelseI marts og april fremviste vi ASAs brugergrænseflade til en række skoler. Her var modtagelsen ganske positiv:

”Det ser lovende ud,” fortalte Børge Jensen, der er skoleleder for Aftenskolerne.dk. ”Umiddelbart virker ASA meget brugervenligt og intuitivt, så jeg glæder mig til at skulle afprøve det i praksis.”

Da ASA er bygget på en Microsoft-platform, minder store dele af

systemet om noget, vi alle har set tidligere i eksempelvis Outlook, Word eller Excel.

Hvis den videre udvikling skrider frem som forventet, og erfaringerne fra pilotskolen er tilfredsstillende, vil vi henover efteråret inddrage flere skoler som pilotskoler. Disse skoler vil så, med behørig uddannelse, hjælp og vejledning arbejde i det nye administrationssystem i forhold til kurser og aktiviteter fra 1. januar 2019. Den store del af skolerne i DOF kan forvente, at de i løbet af 2019 vil skulle bruge ressourcer på at skifte vores gammelkendte DOFPro ud med ASA. Alle vil i god tid få nærmere informationer om, hvordan processerne vil være.

Det er vigtigt at understrege, at DOFPro fortsat vil blive driftet og ud-viklet, indtil vi har alle skoler ovre på den nye administrationsløsning.

Langsomt, men sikkert fremadUdviklingen af det nye administrationsprogram for aftenskoler (ASA) går fremad, men ikke helt så hurtigt, som vi håbede på. De foreløbige meldinger fra testskoler lyder dog, at ASA ser brugervenligt og intuitivt ud.

Af Martin Michel, IT-konsulent og Henrik Kristensen, Sekretariatsleder

AftenSkoleAdministration

DOF Kursusdage 2018

For 3. år i træk inviteres musikundervisere, un-dervisere i sundhed og bevægelse og skoleledere/bestyrelsesmedlemmer til en forrygende weekend på Brandbjerg Højskole den 17. til 19. august!

Vi glæder os til at se jer til en weekend smækfyldt med oplevelser, inspiration, udfordringer og hyggeligt samvær!Programmet er sat sammen af fælles foredrag, workshops og un-derholdende indslag og helt fagspecifikke workshops.

Af fællesindslag dette år kan nævnes:”Den karismatiske formidler” v/ Svend Erik Schmidt, fantastisk mor-gen-TaiChi med Torben Rif, ”Dybt godnat. Et foredrag om søvn” af Mikael Rasmussen eller ”På den anden side af katederet … Croquis for begyndere” med Peter Evald.

Lørdagen står som vanligt i fag-strengenes tegn, hvor ledere/besty-relsesmedlemmer skal arbejde med facilitator Jan Bendtsen om at ”Få og lykkes med idéer”, som er en hel workshopdag, hvor der arbejdes med konkrete idéer og tiltag i din aftenskole.

Underviserne i sundhed og bevægelse skal prøve ”Groove Dance” og ”NeuroYoga”, så også i år vil krop og hjerne blive grundigt udfor-dret.Musikunderviserne får lejlighed til at høre mere om hvordan under-visningen kan gøres mere dynamisk og sjov (også for en selv) og så står der en ”Groove `n Gospel”-workshop på programmet. Det bliver så godt!

Alt i alt bliver det en weekend med fart over feltet, tid til fordybelse og ikke mindst godt med groove!

Vi glæder os til at se dig!

DET PRAKTISKE

Tid Fredag til søndag den 17. - 19. augustFra fredag kl.15 til søndag kl.13

Sted Brandbjerg Højskole Brandbjergvej 12 7300 Jelling

Pris (inkl. værelse og forplejning) 950 kr. for deltagere tilknyttet en DOF-medlemsskole. Tilmelding & tilmeldingsfrist Du kan tilmelde dig via DOF´s hjemmeside eller på tlf. 70 20 60 20 og senest mandag den 2. juli 2018


B-INDKOMSTHvis en lærer underviser en uge på et som-merkursus, kan det så være B-indkomst? Spørgsmålet dukker op mindst en gang om året: Kan en lærer modtage løn for undervisning som B-indkomst? I alle årene har svaret været nej. Man kan heller ikke få løn efter faktura til et firma. Skattevejledningerne har entydigt sagt, at aftenskolelærerløn er A-indkomst. Der er til gengæld intet i vejen for at aflønne foredrag som B-indkomst.Nu er det jo fint at rette sig tydeligt efter forskrifter – især efter forskrifter fra så fornemme folk som skattevæsenet. Faktisk viser det sig, at SKAT af og til er meget mere liberale end deres skrappe regler. De er først og fremmest interesserede i at få bjerget skatten hjem. Men aftenskoler skal gøre tingene korrekt, fordi de regler, der udspringer af Lønbekendtgørelsen (Nr. 353 af 15. maj 2003), skal følges, hvis virksomheden skal være tilskudsberettiget. Jytte Andersen ([email protected])

BRUG AF TILSKUDSKRONERHvad skal aftenskolen bruge tilskudskroner-ne til? ”Jeg har fået tilskud til 10 ryghold og to klaverhold, så det skal pengene bruges til!” Sådan hører man af og til en skoleled-er udtale sig om sit tilskud fra kommunen, men det er faktisk skrupforkert, selv om

det er en forståelig fejlslutning. Jamen, hvad er så op og ned på det spørgsmål?En skole får et tilskudstilsagn for et kal-enderår. De penge, som skolen får, må den bruge til lige hvad den vil, bare der aflægges et korrekt tilskudsregnskab, når året er gået. I Folkeoplysningslovens §9 står der nemlig:”Inden for loven og de i medfør heraf ud-stedte regler træffer den enkelte forening beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om andre aktiviteter, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold.”Det kan godt være, at den omtalte skole har fået tilskud på baggrund af ti ryghold og to klaverhold fra seneste år, men det betyder ikke, at pengene skal bruges til det samme året efter, hvor man jævnfør §9 er helt frit stillet. Robin Kristiansen ([email protected])

UNDERVISNING I UDLANDETMå en aftenskoles undervisning foregå i udlandet?

Det kunne være spændende med et yo-gakursus i Grækenland eller et akvarelkur-sus i Italien. Men det må man desværre ikke, hvis man bruger af sit kommunale tilskud til formålet. Faktisk må en aftenskole normalt ikke engang praktisere undervisning uden for

DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

kommunegrænsen. Her er der dog forskel på kommunerne. Nogle kommuner ac-cepterer, at en vis procentdel af undervis-ningen forgår i en anden kommune, mens andre kun tillader det efter ansøgning. Det vil være ret almindeligt, at en aftenskole tilrettelægger for eksempel busture, der går gennem eller til andre kommuner i forbindelse med besøg på museer og lignende. Sådanne ekskursioner bør man principielt spørge om lov til forlods i kommunen.

Robin Kristiansen ([email protected])

SPØRGDOF


SØG STØTTE I FRILUFTSRÅDET I april måned blev DOF godkendt som A-medlem på Friluftsrådets generalfor-samling, og det kan komme DOF-skolerne til gode. Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90 foreninger, der har det til fælles, at deres aktiviteter handler om natur, miljø eller friluftsliv. Som medlemmer af Friluftsrådet har skolerne i DOF nu mulighed for at søge tilskud til store og små projekter i en række forskellige puljer. Der er mange spændende muligheder for skoler, som overvejer at blive mere aktive på bevægelse og udendørs aktiviteter, eller for de skoler, som allerede er aktive, men gerne vil ud til nye målgrupper. Puljerne finder man let på Friluftsrådets hjemmeside (www.friluftsraadet.dk), og der er god guide til, hvad man skal være opmærksom på i sin ansøgning. Bemærk at nogle puljer har ansøgningsfrist 1. juli 2018, så hvis I vil nå at have en ansøgning med i denne omgang, er det bare om at komme i gang.

JUBILÆUMSUDSTILLING I ODENSE DOF Paarup Aftenskoles årlige kunstud-stilling kunne i år fejre 25 års jubilæum. Kommunen stillede igen i år Rådhushallen til rådighed for de mere end 300 værker af aftenskolens deltagere. Skoleleder Lis-beth Lunding fortalte ved åbningstalen, at værkerne var det håndgribelige bevis på skolens tre profilord: faglighed, fællesskab og fordybelse.

60 ÅR Jette Rosenfeldt fyldte 60 år den 10. marts. Hun er formand for Aftenskolen Magnum Opus i Fredericia. Derudover sidder hun i styregruppen i Debatforum og i bestyrelsen i AIF (Aftenskolerne i Fredericia) samt Folkeo-plysningsrådet.

10 ÅRS JUBILÆUM Den 13. marts 2008 tiltrådte Jonna Øster-gaard Bach som formand og skoleleder af GOK Randers. Dermed kunne hun i år fejre 10 års jubilæum. Jonna har været aktiv hos Gigtforeningen i 24 år, i år. På foreningens Generalforsamling den 14. marts fik Jonna overrakt et par gaver, og næstformand, Inger Bosack, holdt en meget smuk tale, hvor hun blandt sagde: ”Du er en ildsjæl, som brænder for GOK Randers og du gør en stor indsats, for at få foreningen til at køre på bedste vis. Og du gør det med bravur.”

SPEKTRUM TIL DIN KOMMUNE Husk, at DOF gerne sender Spektrum til din kommune – for eksempel til frit-ids- og kulturudvalget og/eller til Folkeo-plysningsudvalget. Giv besked til Lars Refsing ([email protected] / 70 20 60 20), hvis din kommune er interesseret.

NY SKOLE I DOF

Byens Højskole i Odense er en nystartet forening, der vil skabe en moderne højskole, som ved hjælp af aftenskoleformen vil skabe sammenhæng mellem by og skole. Kodeor-dene er livsglæde og fællesskab, og kurserne spænder bredt fra sang, madlavning til historie og samtaler om verdensmål. Claus Brandstrup er skoleleder..

NY LEDER

I Gigtskolen i Odder har Palle Hansen skiftet fra formand til skoleleder.

Håndarbejdsskolen i Ringsted har fået Lene Nielsen som leder.

Ebbe Storm er blevet leder for Kontakt og Miljø i Fårevejle.

DOF Gigtskolen Syddjurs bliver fremover ledet af Irma Møller.

GOK Røddings nye skoleleder hedder Aase Ravn.

Gospelkoret Oikos på Frederiksberg har Adam Baden overtaget lederposten.

Musik og Kor i Tisvilde har ansat Inger Larsen som leder.

1. maj begyndte Trine Lerche Frøslev som leder på Rytmisk Center i København.

I GOK Fredericia er Jette Hartvigsen den nye skoleleder.

SKOLENYT

DOF Kolding Oplysnings Forbund ved Børge Jensen er lukket som selvstændig medlems-skole ved DOF og lagt ind under DOF Lillebælt Oplysnings Forbund.

Trivselsskolen ændrer navn til DOF Trivsels-skolen S/I.

SKOLENYTKORTNYT

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.


INSULA – HVORDAN BEVÆGELSE KAN REDUCERE STRESS

21. September Kl. 11-17 Frøstrup

I denne workshop vil vi sætte et særligt fokus på, hvordan bevægelse kan reducere aktiviteten i det sympatiske nervesystem - i et naturvidenskabeligt perspektiv. Vi vil kigge på, hvad der sker i hjernen under stress - Harvard University kalder det Toxic brain, hvor det ses, at der sker atrofi af cen-trale områder i hjernen, under vedvarende cortisol-udskillelse.

FØRSTEHJÆLP I OG VED BASSIN22. Septemberl Kl. 9-13.45 København

1. Livreddende førstehjælp. Gennemgang af basal livredning, 2. Sikkerhedsgennem-gang i/ved bassin.

NAKKE- SKULDERKURSUS6. Oktober Kl. 10-16 København

Du vil blive introduceret til øvelser og tests, du kan anvende i din holdundervisning samt i evt. privat praksis. Øvelser, der vil have fokus på, hvordan man kan skabe øget styrke/udholdenhed, bevægelighed og bedring af kredsløbet i skulder-nakke området.

Underviserkurser Lederkurser Medlemsmøder Politiske møder

LOV OG LEDELSE 26-28/10 og 9-11/11 Middelfart

Kurset henvender sig til kommende, nye og allerede fungerende aftenskoleledere, administrative medarbejdere og skolebesty-relsesmedlemmer. Selv om man har været på kurset for nogle år siden, kan man med fordel deltage igen. Der sker hele tiden noget nyt i folkeoplysningen.

DET BEDSTE LIV LUNGERNE KAN TRÆKKE

2-4. November Odense

Bevægelsesundervisere og korledere, der har flerårig undervisningserfaring, og som fremtidigt ønsker at tilrettelægge kurser for mennesker med lungesygdomme.

DOF KURSUSDAGE 2018 17-19/8 Brandbjerg Højskole

For hhv. skoleledere/ bestyrelsesmed-lemmer, musikundervisere og undervisere i sundhed og bevægelse. Læs mere på s. 24.

REGIONSKREDSBESTYRELSES-MØDE – REGION HOVEDSTADEN

30. august Roskilde

REGIONSKREDSBESTYRELSES-MØDE – REGION SYDDANMARK

5. september Kolding

REGIONSKREDSBESTYRELSES-MØDE – REGION MIDTJYLLAND

5. september Brande

REGIONSKREDSBESTYRELSES-MØDE – REGION SJÆLLAND

10. september Roskilde

REGIONSKREDSBESTYRELSES-MØDE – NORDJYLLAND

12 september Aalborg

QI GONG OG BALANCE15. September Kl. 10-16 København

I workshoppen lærer I en øvelsesrække på 20 øvelser, som kan udføres samlet eller enkeltvis. Vi fokuserer på balance og grounding. Der vil være tid både til en fordybelse i egen oplevelse og til, hvordan Qi Gong kan integreres i jeres undervisning.

KALENDER

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

L L

P

P

P

P

P

P

P

U

U

U U

U

U

U L M P

U


Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

Hvis jeg var aftenskoleleder, ville jeg ...

KLUMME: Af Jeanette Varberg, mag.art. i forhistorisk arkæologi og museumsinspektør på Nationalmuseet

På aftenskoler-ne skal vi kunne

samles om en viden, som åbner

horisonten for den enkelte og skaber

et fællesskab af kundskab for de

mange.

HVIS JEG VAR aftenskoleleder, så ville jeg lukke mine øjne. Mærke mit hjerte slå, føle jorden under mine fødder og fornemme, hvordan den svage bio-logiske elektricitet får mine tanker til at bevæge sig med lysets hast. Jeg er et menneske, et tænkende væsen blandt milliarder andre på en planet, som snurrer hurtigere, end vi aner gennem et uendeligt univers, vi ikke kender grænserne for eller forstår formålet med. Det er så komplekst og

uoversku-eligt, at man som et enkelt men-neske helt kan miste formålet og retningen med livet. Jeg plejer ofte at sige (med et glimt i øjet), at re-ligion er en bivirkning af intelligensen. Med det mener jeg, at i det øjeblik vi som abe-art begyndte at bruge hovedet for at overleve på savannen, så oplevede vi en sidegevinst. Vi begyndte at forstå sammenhænge og se mønstre. Jo mere vi lærte om den verden, vi vandrede i, desto bedre kunne vi tilpasse os og overleve. Alligevel er det ikke så simpelt, for

hvis vi sætter os ned og tænker over meningen med livet, vores gang her på jorden og reflekterer over eksistensen, så bliver tankerne så komplekse, at de er svære at rumme. Derfor er det meget lettere at tænke, at der er en større mening med det hele. At der er en masterplan et sted. Om det så er den ene eller anden religion er sådan set lige meget, blot den tager ansvaret for de tanker, der får det til at svimle for én. Religion er,

i min optik, en måde, hvorpå vi mennesker prøver at håndtere det skræmmende faktum, at vi rent faktisk ikke ved alt om verdenen omkring os. Set gen-

nem den lange historie fra tidernes morgen opstod de første spor af åndelighed og komplekse tanker for mere end 70.000 år siden, og i mange årtusinder var der en guddommelig forklaring på alt det, man ikke forstod.Men i vores tid er der et alternativ, som går gennem oplysning og viden. Vi kan ikke rumme hele verdens kompleksitet på en gang. Men hvis vi bryder den store uoverskuelige verden op i mindre emner, områder og videnskaber, så kommer vi langsomt tættere på en forståelse af, hvem vi er og hvilken jord vi bor på. Det er vigtig viden, for vi er blevet så magtfulde som

art, at vi påvirker kloden endnu hurtigere, end vi selv når at forstå. Det er her jeg vil tage fat. På mikroniveau ude i de små aftenskoler vil jeg tilbyde viden, som tager afsæt i den tid, vi lever i lige nu. Sætte fokus på alt lige fra et klima i kraftig forandring, bæredygtighed, ligestilling, stress og række hånden ud til dem med skrøbeligt sind, når hukommelsen svigter eller livet er ude af balance. Aftenskolerne er stedet hvor alle – lige meget hvem de er – kan komme til viden om stort set alt. Vores stenalderhjerne søger stadig efter at tilpasse sig de nye verdener, som vi passerer igennem. Vi prøver stadig at forstå vores planet med den samme biologi i kraniet som for 70.000 år siden, men der er sket så meget siden da. På aftenskolerne skal vi kunne samles om en viden, som åbner horisonten for den enkelte og skaber et fællesskab af kundskab for de mange – og dermed giver perspektiv på livets store spørgsmål.

aftenskolerne skal redde verden!2 dof stm z ni 2018 folkeoplysning til tiden giver det mening og...

Documents