afvargeprogram lag 2 tjr 2 3 07 - regionsyddanmark.dk ·...

$: afvargeprogram lag 2 tjr 2 3 07 - regionsyddanmark.dk · P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_13_supplerende_afvarge_Region_Syd\Afvargeprogram_lag 2\afvargeprogram_lag_2_tjr_2_3_07.DOC Dokument$
P:\62113A\3_Pdoc\DOC\A_13_supplerende_afvarge_Region_Syd\Afvargeprogram_lag 2\afvargeprogram_lag_2_tjr_2_3_07.DOC

Dokument nr. 62113-a-20

Revision nr. 02

Udgivelsesdato 2. marts 2007

Udarbejdet COWI: TJR/JAD, Geo-

Syntec: ND/LCM

Kontrolleret JAD/TJR/LNS

Godkendt OVH

Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål 2 2 Forudsætninger 3 2.1 Indsatsområde 3 2.2 Geologi og hydrogeologi 3 2.3 Grundvandskemisk sammensætning 4 2.4 Forureningsforhold 5 3 Projektgennemgang af afværgemetoder 7 3.1 Kemisk oxidation 7 3.2 Termisk oprensning 13 4 Sammenfatning og anbefaling 18 4.1 Sammenfatning 18 4.2 Anbefaling 20 5 Forslag til teknologiudviklingsprojekt

(pilotforsøg) 21 5.1 Permanganat 21 5.2 Fentons 23 5.3 Fentons kombineret med biologisk oprensning 25 5.4 Samlet vurdering af økonomi og tidsforbrug 27 Referencer 28 Bilag Bilag 1 Tegninger 1.1 Oversigtskort med grube 1 og 2 1.2 Tværsnit for forurening med sum af kulbrinter og kl. opløsnmidl. 1.3 Tværsnit af forurening med kulbrinter, benzen og toluen 1.4 Tværsnit af forurening af klorerede opløsningsmidler 1.5 Tværsnit af forurening med klorerede opløsningsmidler og NVOC 1.6 Indsatsområde for oprensning i lag 2 Bilag 2 Boreprofiler 2.1 Grube 1 2.2 Grube 2

Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage

Oprensning under grundvandspejlet i grube 1 og 2 - afværgeprogram med forslag til teknologiudviklingsprojekt (pilotforsøg) Notat

COWI A/S Odensevej 95 5260 Odense S Telefon 63 11 49 00 Telefax 63 11 49 49 www.cowi.dk

Oprensning under grundvandsspejlet under grube 1 og 2 - afværgeprogram


2 / 28

.

1 Indledning og formål Baggrund Den 16. januar 2007 nedsatte miljøminister Connie Hedegaard og

regionsrådsformand Carl Holst en arbejdsgruppe. Gruppen skulle inden den 1. marts 2007 give en anbefaling til det første trin i en afværgeforanstaltning på Kærgård Plantage. Det første trin i en indsats, skulle være rettet mod at bedre forholdene for ophold på stranden og i klitterne. Arbejdsgruppen består af Jette Skaarup Justesen og Preben Bruun fra Miljøstyrelsen samt Trine Korsgaard, Jørgen Fjeldsø Christensen og Mette Christophersen fra Region Syddanmark.

På møde den 19. januar 2007 vedtog arbejdsgruppen, at der skulle udføres af-værgeprogram for 4 udvalgte oprensningsmetoder af lag 2 under grube 1 og 2.

Dette notat er udarbejdet af COWI A/S. GeoSyntec har givet input vedr. op-rensning med Fentons Reagens.

I /1/ blev det vurderet, at kemisk oxidation teknisk vil kunne oprense forurening med klorerede opløsningsmidler (herunder residual fri fase) i den mættede zone under gruberne. Det blev ligeledes præciseret, at der også vil være andre meto-der, som kunne være relevante som supplement eller i kombination med de ud-pegede metoder (termiske metoder og biologiske metoder).

Formål Formålet er at give anbefaling til metodevalg af oprensning i lag 2 under grube 1 og 2. Oprensningen er primært rettet mod klorerede opløsningsmidler, men det er også ønskeligt at metoderne at metoder har en vis effekt over for andre forureningskomponenter, fx sulfonamider, total-kulbrinter, benzen, toluen, ani-lin og barbiturater.

Arbejdsgruppen har udvalgt følgende metoder, som belyses i dette notat i form af et afværgeprogram:

• Kemisk oxidation med kaliumpermanganat • Kemisk oxidation med Fentons Reagens • Termisk oprensning med dampstripning • Termisk ledningsevne Biologiske metoder (stimuleret reduktiv deklorering) gennemgås ikke i dette afværgeprogram som en "selvstændig" metode, da denne metode kun vil kunne oprense klorerede opløsningsmidler. Biologisk oprensning med stimuleret re-duktiv deklorering vurderes derimod som en "efterpoleringsmetode" i kombina-tion med kemisk oxidation med Fentons Reagens.

Afgrænsning Afværgeprogram afgrænses til at belyse afværge i lag 2 under grube 1 og 2.



3 / 28

.

2 Forudsætninger

2.1 Indsatsområde Indsatsområdet for oprensning er den kraftigste forurening med klorerede op-løsningsmidler (område med residual fri fase). Dette område medtager også den væsentligste forurening med benzen og toluen i lag 2 under de 2 gruber.

I tabel 2.1 er det forventede jordvolumen med residual fri fase af PCE i den mættede zone angivet. Udbredelsen af residual fri fase uden for gruberne er ik-ke kortlagt, men da der vurderes at være residual fri fase uden for selve grube-arealet, er det ved beregning af jordmængden, at det samlede areal med residual fri fase er ca. 50 % større end selve grubearealet. Ved beregning af jordmængde er det forudsat at ca. 85 - 90 % af lag 2 er forurenet med fri fase.

Det skal bemærkes, at der er tale om et groft overslag, da forureningen under gruberne ikke er kortlagt i detaljer. Det vurderes dog, at størrelsesordenen af det beregnede jordvolumen i den mættede zone er rimeligt.

Tabel 2.1 Groft overslag over jordvolumen med residual fri fase af PCE i den mættede zone

Grube Lag Areal af grube

Skønnet areal med fore-komst af resi-duel fri fase

Dybde med residuel fri fase i lag 2

Mægtighed af jordlag med residual fri fase

Skønnet jord-mængde med residual fri fase

(m2) (m2) m u.t. (m) (m3)

1 2 ca. 600 ca. 900 Ca. 16 ca. 12,5 - 13,5 ca. 11.000 2 2 ca. 800 ca. 1.200 Ca. 15 ca. 11,5 - 12,5 ca. 12.000

Sum 1.400 ca. 2.100 ca. 23.000

2.2 Geologi og hydrogeologi De geologiske forhold i lag 2 er sand med vekslende kornstørrelse (fin - grov-kornet/gruset/stenet). I bilag 2 er vedlagt boreprofiler fra grube 1 og 2.

Grundvandspejlet står ca. 2 - 3 m under terræn (frit magasin). Af tabel 2.2 ses, at der er variationer i grundvandsspejlet med variationer op til ca. 0,9 m ved pejlinger den 1. dec. 2005 og 1. februar 2007.

Tabel 2.2 Pejlinger i grube 1 og 2

1. dec. 2005 1. feb. 2007 Forskel Område m u.t. m u.t. m

Grube 1 (B115-4) 2,76 1,86 0,9 m

Grube 2 (B117-4) 3,36 2,5 0,86 m

Strømningshastigheden i lag 2 er i størrelsesordenen 84 m/år (gennemsnit for hele faneområdet), men der vil være variationer både horisontalt og vertikalt afhængig af de geologiske forhold /1/.



4 / 28

.

Hydrauliske egenskaber for lag 2 i grube 1 er vist i tabel 2.3 /se 2/. Det vurde-res at der er tale om tilsvarende hydrauliske egenskaber ved grube 2.

Tabel 2.3 Beregnede transmissiviteter og hydrauliske ledningsevner ved pumpefor-søg i lag 2 i grube 1 /2/

Boring Transmissivitet (m2/s)

Hydraulisk ledningsevne (m/s)

Gennemsnit Grube 1 - Lag 2 2,36E-3

(1,2 - 3,3 E-3)

1,7E-4

(8,6E-5 - 2,4E-4)

2.3 Grundvandskemisk sammensætning Grundvandets kemiske sammensætning i lag 2 fremgår af tabel 2.4 og er base-ret på boringskontrolanalyser. Det fremgår at:

• Redoxforholdene er reducerede med methan og sulfid. Der er dog stadig højt sulfatindhold under begge gruber

• pH er neutralt - dog lidt under pH 7 i grube 2

• Ledningsevnen er generelt højest i bund af lag 2 (moderat forhøjet). I top af lag 2 er ledningsevnen kun svagt forhøjet. Ledningsevnen er højest i grube 1

• NVOC er højest i bund af lag 2, men meget mindre end i lag 3. I top af lag 2 er NVOC kun mindre forhøjet. NVOC indholdet er vist på tværsnit i bi-lag 1.5. NVOC er højest i grube 1.

Tabel 2.4 Grundvandskemisk sammensætning under grube 1 og 2.

Post Grube 1 Grube 2

Datagrundlag 1 boringskontrol i lag 2 (12-14 m u.t.). Herudover flere analyser for ledningsevne, NVOC og pH i lag 2

5 boringskontrol i lag 2 i forskellige dybder. Herudover flere analyser for ledningsevne, NVOC og pH i lag 2

Redoxforhold Sulfatreducerende og methanogene med methan og sulfid

Sulfatreducerende og methanogene med methan og sulfid i hele lag 2

pH og indhold af bicarbonat (HCO3)

Neutral pH: i midten af magasinet er pH = 7,6, i top er pH = 7.0 og i bund af lag 2 er pH = 7,9 Bikarbonat: 1 analyse = 290 mg/l i 10-12 m's dybde (relativt lavt)

Næsten neutralt (pH 6,3 - 6,9) Bikarbonat varierer mellem 77 - 390 mg/l. Det laveste indhold i top af magasin

Ledningsevne Moderat forhøjet i midten af magasin (210 mS/m) I det øverste grundvand ca. 55 mS/m, i bund af lag 2 ca. 700 mS/m

Ledningsevnen varierer fra 28 - 262 mS/m svarende fra baggrundsniveau til moderat forhøjet

Uorganiske komponenter Højt indhold af sulfat = 750 mg/l, jern(II): 3,4 mg/l, klorid og natrium kun lidt forhøjet

Ammonium: 1- 24 mg/l, sulfat: 4- 1.100 (hø-jest i bund og lavest i top), relativt lavt klorid-indhold

NVOC 35 - 400 mg/l højest i bund og lavest i top af lag 2

Relativt lavt (12 - 46 mg/l)



5 / 28

.

2.4 Forureningsforhold

2.4.1 Klorerede opløsningsmidler Forureningsmassen for klorerede opløsningsmidler i grube 1 og 2 fremgår af tabel 2.5. Der er ikke udført beregning af massefordeling mellem lag 2 og 3.

Forureningsfordeling af klorerede opløsningsmidler er indtegnet på tværsnit i bilag 1.2, 1.4 og 1.5.

Tabel 2.5 Forureningsmasse af klorerede opløsningsmidler i grube 1 og 2 i lag 2 og 3

Grube 1 Grube 2 Forurening, mættet zone (lag 2 + 3) kg kg

Forurening, mættet zone (lag 2 + 3) ca. 21.000 ca. 41.000

Tabel 2.6 viser det maksimale forureningsindhold af udvalgte klorerede opløs-ningsmidler i lag 2 i grube 1 og 2. Det fremgår, at det kraftigste forurenings-indhold er for PCE. Det øvrige forureningsindhold er typisk en faktor 10 min-dre. Der er fundet højere indhold af nedbrydningsprodukter i grube 2 end i gru-be 1.

Tabel 2.6 Højeste målte forureningsindhold i lag 2 i grube 1 og 2 (µg/l).

Komponent Grube 1 Grube 2

Øverste grundvand (ned til

ca. 8 m u.t.) Hele lag 2 Øverste grundvand (ned til ca. 8 m u.t.) Hele lag 2

Tetrachlorethylen 130.000 180.000 160.000 180.000

Trichlorethylen 6.300 49.000 16.000 22.000

cis-1,2-dichlorethylen 5.800 19.000 5.600 61.000

Vinylchlorid 260 390 200 7.500

Den samlede skønnede årlige kildestyrke fra de 2 gruber fremgår af tabel 2.7. Det ses, at PCE udgør den største kildestyrke, hvilket skyldes løbende opløs-ning af residuel fri fase PCE. Den helt overvejende kildestyrke (>90 %) kom-mer fra lag 2.

Tabel 2.7 Samlet kildestyrke i lag 2 og 3 fra grube 1 og 2 af klorerede opløsningsmidler (kg/år)

PCE TCE c-DCE Grube kg/år kg/år kg/år

Grube 1 800 170 6

Grube 2 1.250 160 410

2.4.2 Kulbrinter Forureningsmassen for kulbrinter under grundvandspejlet fremgår af tabel 2.8. Massen omfatter både lag 2 og 3, men det vurderes at over 90 % af massen fin-



6 / 28

.

des i lag 2. Det bemærkes, at der findes en noget større forureningsmasse i den umættede zone, som stadig nedsiver til lag 2.

Forureningsfordeling af kulbrinter er indtegnet på tværsnit i bilag 1.2 og 1.3.

Tabel 2.8 Forureningsmasse af udvalgte kulbrinter i grube 1 og 2 i lag 2 og 3

Grube 1 Grube 2 Forurening, mættet zone (lag 2 + 3) kg kg

Total kulbrinter 15.000 11.000

Benzen 11.000 10

Toluen 2.000 200

Tabel 2.9 viser det maksimale forureningsindhold af udvalgte kulbrinter i lag 2 i grube 1 og 2. Totalkulbrinterne er hovedsageligt C6H6-C10 komponenter. Tabel 2.9 Højeste målte forureningsindhold af kulbrinter i lag 2 i grube 1 og 2 (µg/l).


Øverste grundvand (ca. 8 m u.t.)

Hele lag 2 Øverste grundvand (ca. 8 m u.t.)

Hele lag 2

Total kulbrinter * 45.000 99.000 48.000 71.000

Benzen 5.700 5.900 700 1.100

Toluen 24.000 37.000 5.900 20.000

*: Hovedsageligt C6H6-C10 komponenter

2.4.3 Øvrige stoffer Tabel 2.11 viser det maksimale forureningsindhold af udvalgte stoffer i lag 2 i grube 1 og 2. I forhold til forureningsindholdet af klorerede opløsningsmidler er der tale om relativt lavt indhold (typisk en faktor 10 mindre). Kildestyrken fra gruberne er derfor meget mindre end for klorerede opløsningsmidler. Gene-relt findes de højeste indhold i bund af lag.

Tabel 2.11 Højeste målte forureningsindhold i lag 2 i grube 1 og 2 (ug/l)


Øverste grundvand (ca. 8 m u.t.)

Hele lag 2 Øverste grundvand (ca. 8 m u.t.)

Hele lag 2

Sum sulfonamider 220 111.000 650 70.000

Sum barbiturater 318 3.760 75 98

Anilin <50 4.220 244 704

Pyridin <50 2.730 <50 100

Sum kloraniliner 1 1.904 11 56



7 / 28

.

3 Projektgennemgang af afværgemetoder

3.1 Kemisk oxidation Laboratorieforsøgene i /3/ viste, at kemisk oxidation med kaliumpermanganat og Fentons Reagens er potentielle metoder til oprensning af residuel fri fase.

Da permanganat er meget stabil i grundvandszonen (måneder), har dette stof nogle praktiske fordele ved feltoprensning i forhold til Fentons Reagens. Ved permanganat kan der anvendes en recirkulationsløsning, som medfører en bedre fordeling af permanganaten og dermed kontakt med forureningen. Fentons er mere aggressivt og vil kunne oprense flere stoffer end permanganat, se tabel 3.1.

Tabel 3.1 Stoffer som oprenses ved kemisk oxidation

Metode Stoffer som kan oprenses Stoffer som vanskeligt kan oprenses

Kaliumpermanganat Metoden kan effektivt behandle de fleste sulfonamider,

klorerede opløsningsmidler toluen, anilin og phenol.

Metoden kan også nedbryde residual fri fase af klorere-

de opløsningsmidler i jorden

Diklormethan, kloroform, nogle barbitura-

ter, benzen

Fentons Reagens Metoden kan effektivt behandle de væsentligste stoffer i

kildeområde, herunder sulfonamider, klorerede opløs-

ningsmidler, anilin, barbiturater, kulbrinter, benzen,

toluen, phenol mm. Metoden er mere effektiv og kan

nedbryde flere forureningskomponenter end perman-

ganat. Metoden kan også nedbryde residuel fri fase af

klorerede opløsningsmidler i jorden

Diklormethan, kloroform

3.1.1 Kemisk oxidation med kaliumpermanganat Kemisk proces Permanganat er et kraftigt iltningsmiddel med et oxidationspotentiale på 1,7 V -

dvs. lidt svagere end ozon (2,2 V) og noget svagere end hydroxylradikaler (2,8 V). Permanganat er stabilt (måneder) og har derfor en langtidsvirkning ved in-jektion i grundvand, hvilket gør det særligt interessant ved feltoprensning.

Permanganat er effektiv over for nedbrydning af dobbeltbindinger (C=C), alde-hydgrupper eller hydroxylgrupper. Eksempelvis er permanganat meget effektiv over for klorerede ethener (fx tetraklorethylen med dobbeltbindinger), men ikke klorerede ethaner, som ikke har nogen dobbeltbinding. Ved pH mellem 3,5 og 12 omdannes permanganat fortrinsvis til brunsten (MnO2), hvilket svarer til en ændring i iltningstrin fra 7 til 4.

MnO4- + 2H2O + 3e- → MnO2 (s) + 4OH-



8 / 28

.

Permanganat kan tilsættes som enten kalium- eller natriumsalt afhængig af

ønsker og behov. Natriumsaltet er mere opløseligt i vand, men kaliumsaltet er billigere.

Teknisk beskrivelse Anvendelse af permanganat på Kærgård plantage vil omfatte tilsætning af kaliumpermanganat i lag 2 for kemisk at nedbryde forureningen med især PCE. Løsningen kan ske ved et passivt system dvs. med periodevis injektion af ka-liumpermanganat i boringer i indsatsområdet og et aktivt system med oppump-ning, blanding med permanganat og reinjektion i indsatsområdet. Hvilken løs-ning (eller kombination af begge løsninger), der skal anvendes, bør baseres på et pilotforsøg og efterfølgende skitseprojekt.

Fordelen ved et aktivt system med oppumpning og reinfiltration er, at der ska-bes en bedre kontakt mellem forureningen og permanganat. Ulempen er større udgifter til drift. I det økonomiske overslag er der forudsat et aktivt system med etablering af ca. 30 pumpeboringer og 30 injektionsboringer i de 2 gruber samt injektionsudstyr med pumper, doseringsudstyr, rørføringer, blandeudstyr, elek-tronisk overvågning og styring i bygning, som placeres mellem grube 1 og 2. Der er regnet med en gennemsnitlig koncentration af permanganat på 5 g/l (0,5 % opløsning) dog sandsynligvis med en højere koncentration i starten af injek-tionen. I grube 1 og 2 er der forudsat et forbrug af permanganat på ca. 400.000 kg til reaktion med naturlige organiske/uorganiske stoffer i sedimentet samt forureningskomponenter, svarende til et gennemsnitligt forbrug af kaliumper-manganat på 10 g kaliumpermanganat/kg sediment. Recirkulation vil ske ca. 6 måneder pr år, og der forventes en samlet oprensningstid på ca. 4-5 år.

Permanganat er ikke særlig effektiv over for eventuelle større ansamlinger af residuel fri fase, da der er risiko for, at brunstensudfældninger kapsler den fri fase inde uden at nedbryde den. Undersøgelserne tyder dog ikke på, at der fin-des større ansamlinger med fri fase. Der er risiko for tilstopning af injektions-boringerne som følge af udfældninger med jern og brunsten.

Oprensningseffekt Det vurderes muligt at oprense ca. 80-90 % af forureningen med klorerede opløsningsmidler i lag 2 - der vil således efterlades noget restforurening. Det vurderes dog, at naturlig nedbrydning vil reducere udsivningen fra denne rest-forurening væsentligt inden den når Vesterhavet. Sulfonamider, anilin og evt. toluen vurderes også at blive oprenses med 80 - 90 %. Benzen og barbiturater-vurderes ikke at blive oprenset nævneværdigt.

Supplerende kortlægning af område med fri fase til opgørelse af indsatsområde og forsøg med forbrug af kaliumpermanganat. Desuden anbefales det, at der udføres pilotforsøg i grubeområdet.

Fordele ved metoden En af de store fordele er permanganats lange levetid, som øger sandsynligheden for kontakt til forureningskomponenterne. Desuden er metoden efterhånden veldokumenteret også i Danmark.

Ulemper ved metoden Nogle af ulemperne er risikoen for udfældning og tilstopning af boringerne med jern og brunsten. Desuden skal der anvendes en meget stor mængde af perman-

Tekniske begræns-ninger

Behov for supple-rende oplysninger



9 / 28

.

ganat, dels forbrug til nedbrydning af klorerede opløsningsmidler, men også til nedbrydning af andet organisk stof (både naturligt og andre organiske forure-ningskomponenter). Det bemærkes hertil, at den største mængde af PCE findes i lag 2 (grovkornede del af magasinet). De reducerede forhold vil medføre et relativt stort forbrug af permanganat. Er ikke så velegnet til at kombinere med stimuleret reduktiv deklorering, da der kan ske inhibering med MnO2.

Anvendelse af permanganat til in situ oprensning af klorerede opløsningsmidler er en anerkendt teknologi.

Økonomi Tabel 3.2 viser økonomioverslag for oprensning af fri PCE fase under grube 1 og 2. Fordeling mellem etablerings- og årlige behandlingsomkostninger vil af-hænge af om der laves et passivt eller aktivt system. I et aktivt system vil etab-leringsudgifterne være noget større end ved et passivt system. I det økonomiske overslag er der forudsat følgende:

• Der skal renses ca. 23.000 m3 jord • Hvis der anvendes et aktivt system, forudsættes der etableret ca. 30 pum-

peboringer og 30 injektionsboringer med filtersætning i flere niveauer for-delt i de 2 gruber. Hvis der laves et passivt system, forventes der etableret ca. 100 boringer med filtersætning i flere niveauer i de 2 gruber

• Der forudsættes anvendt ca. 400.000 kg kaliumpermanganat, svarende til et gennemsnitligt forbrug af kaliumpermanganat på ca. 10 g/kg sediment

• Pris for kaliumpermanganat er ca. 25 kr/kg excl. moms • Behandlingsperiode er ca. 5 år Tabel 3.2 Skønnede omkostninger for oprensning af residuel fri fase i grube 1 og 2 med permanganat. Alle beløb er kr excl. moms.

Afværgescenarie Etablering mio. kr 1)

Årlige behand-lingsomk.

mio. kr/år 1)

Forventte be-handlingstid

(år)

Samlede udgif-ter

mio. kr

Permanganat - lag 2 i grube 1 og 2

ca. 6 - 9 ca. 4 - 5 ca. 4 - 5 ca. 27 (22 - 32)

De største usikkerheder ved økonomioverslaget er:

• Mængden af sediment som er forurenet med residuel fri fase. Der er ikke udført en detaljeret kortlægning af forureningen i og under gruberne, hvor-for jordmængden med residuel fri fase er noget usikker. Der kan således både være mere eller mindre forurenet sediment end antaget

• Forbrug af kaliumpermanganat er usikkert • Oprensningsgrad, som vil afhænge af, om der findes egentlige pools af fri

fase, som vil være vanskeligt at oprense Det vurderes, at de samlede omkostninger til oprensning af 1 m3 sediment vil være ca. 1.200 kr/m3 jord. Denne enhedspris er lidt dyrere end forudsat i /1/ (1.000 kr/m3), men det skyldes, at grube 1 og 2 er de gruber med den kraftigste forurening og hermed det største forbrug af permanganat. Desuden vil en sam-

Teknologiens stade



10 / 28

.

tidig oprensning af grube 1 - 4 som forudsat i /1/ betyde en vis reduktion i en-hedspriser pga. stordriftsfordele.

Etableringstid med skitse- og detailprojektering, udbud og etablering vil være ca. 12 - 21 måneder år afhængig af, hvor meget projektet skal forceres. Driftsti-der forventes at være i størrelsesordenen ca. 4-5 år. Det samlede tidsforløb vil da være 5 - 8,5 år, se tabel 4.3.

Kemisk oxidation med Fentons Reagens Kemisk proces Fenton reaktionen er veldokumenteret inden for grundvands- og

spildevandsområdet. Ved Fenton-metoden anvendes brintperoxid sammen med en katalysator (jernsalte). Herved dannes hydroxylradikaler, som med et oxida-tionpotentiale på 2,8 V er et meget kraftigt oxidationsmiddel. Processerne er komplicerede, men det hele starter med, at jern(II)-salt reagerer med brintpero-xid under dannelse af hydroxylradikaler efter ligningen:

Fe+2 + H2O2 → Fe+3 + OH- + HO• Først reagerer jern(II) med brintperoxid og danner hydroxylradikal (OH•), hvorefter der igangsættes en kædereaktion. Det skal dog nævnes, at nogle pro-cesser vil accelerere dannelsen af hydroxylradikaler, mens andre vil stoppe dannelsen. Jern(III) vil kunne omdannes til jern(II), og det åbner for dannelsen af nye hydroxylradikaler. Hvis jern(III) udfælder som Fe(OH)3 - og det starter allerede så småt ved pH = 2,5 - kan man risikere at miste så meget jern, at kædeprocessen stopper. Derfor gælder det om at holde en lav pH (typisk 3-5). Alternativt kan man dosere jern som en kompleks forbindelse, der holder jern(III) opløst. Man kalder ofte denne blanding af jernsalt og kompleksdanner for en Fenton katalysator. Som kompleksdanner anvendes fx NTA, EDTA eller citronsyre. Det er nødvendigt at anvende en Fenton-katalysator, når oxidatio-nen skal foregå i neutral eller basisk miljø for at begrænse udfældning af ferri-hydroxid. Denne metode kaldes ”Modificet Fenton”, og er den metode, som er anvendt ved laboratorieforsøget i /3/. Der er imidlertid risiko for, at den organiske kompleksdanner efterhånden selv oxideres. Derfor kan det undertiden være nødvendigt at dosere mere Fenton-katalysator undervejs i oxidationsprocessen. Hydroxylradikaler eksisterer kun i brøkdele af et sekund, og når de dannes, skal der derfor være de stoffer til stede, som skal oxideres. Holdbarheden af Fenton kemikalier i grundvandszonen er derfor kort, og ”influensradius” fra en injekti-onsboring er derfor også relativ lille (få meter). Det skal bemærkes at Fenton processen er en varmedannende proces (exoterm).

Forventede etable-rings- og driftstider



11 / 28

.

Teknisk beskrivelse Der anvendes Fentons-reagens og det vurderes, at der skal bruges modificeret Fentons pga. det neutrale pH område. I begge produkter anvendes brintperoxid som en 50% opløsning.

Til injektion af Fentons reagens kan der anvendes "direct push boringer" (ek-sempelvis med Geoprobe), permanente boringer (traditionelle filterboringer) - eller en kombination af begge boringstyper.

Hvis der anvendes "direct push" skal injektionsboringer placeres ca. 3 - 4 m mellem hvert punkt (svarende til 1,5 - 2 m i influensradius). I hver boring inji-ceres i flere niveauer. Hvis der anvendes stationære (traditionelle filterboringer) kan afstanden mellem boringer være større (fx 5 m afstand med radius på 2,5 m).

Det vurderes, at der skal gennemføres 4-6 injektionsrunder med ca. 6-8 ugers mellemrum. Hver injektionsrunde vil tage ca. 2 måneder i de 2 gruber

Det vurderes, at der er gode muligheder for oprensning af forurening i lag 2, både den opløste, sedimentbundne og den residuelle fri fase. Der kan dog være områder, som kan være vanskeligere at oprense, bl.a. områder som er mere fin-kornet eller områder som ikke rammes pga. kanalstrømning.

Supplerende kortlægning af område med residuel fri fase til opgørelse af ind-satsområde. Det anbefales ligeledes, at der udføres pilotforsøg med bestemmel-se af injektionsforhold, oppumpningsforhold samt forbrug af oxidationsmiddel.

Oprensningseffekt Det vurderes muligt at oprense ca. 80-90 % af forureningen med klorerede opløsningsmidler og kulbrinter i lag 2 - der vil således efterlades noget restforu-rening. Det vurderes dog, at naturlig nedbrydning vil reducere udsivningen fra denne restforurening væsentligt inden den når Vesterhavet. Sulfonamider, ani-lin, barbiturater m.fl. vurderes at blive oprenses med mindst 90-95 %.

Fordele ved metoden Iltningsmiddel er billigt og nemt at fremskaffe. Meget bredspektret over for forureningskomponenter. Stor erfaring i Nordamerika. Iltningsmiddel danner ikke udfældninger som permanganat (brunsten). Omkostninger for iltningsmid-del vurderes at være mindre end for permanganat. Metoden kan med fordel kombineres med stimuleret reduktiv deklorering til nedbrydning af klorerede opløsningsmidler. En kombination af disse metoder vurderes at kunne reducere udgifterne.

Ulemper ved metoden Mest egnet ved lave pH. Gas- og varmedannelse kan give hævning af terræn eller medføre afdampning af forureningsstoffer. Kun kort levetid af iltnings-middel medfører lille influensradius og kræver flere behandlinger - recirkulati-on kan derfor ikke anvendes. Vanskeligere at håndtere kemikalierne i felten end permanganat.

Miljøpåvirkninger Der vurderes ikke at være nogle væsentlige negative effekter på det omgivende miljø. Forureningskomponenterne omdannes til kuldioxid, vand og diverse na-turlige uorganiske ioner, dvs. helt ugiftige komponenter. Endvidere vil Fenton-katalysatoren tilføre jern og uorganiske saltrester. Jern vil efterhånden udfældes


Behov for supple-rende oplysninger



12 / 28

.

som ferrihydroxid eller andre tungtopløselige jernforbindelser og aflejres i de-potet, hvilket dog ikke anses for noget problem. Der kan ske en vis afgasning af flygtige stoffer på grund af opvarmning af grundvandszonen. Disse dampe kan evt. opsamles gennem dræn med aktivt kulfilter. Der kan ligeledes ske en vis mobilisering af metaller, men dette er noks ikke noget større problem, da de sandsynligvis udfældes igen, inden metallerne de strømmer ud i Vesterhavet.

Anvendelse af Fentons Reagens til in situ oprensning er en anerkendt teknologi i Nordamerika, men metoden er kun på pilotforsøgsstadiet i Danmark.

Økonomi Tabel 3.3 viser økonomioverslag for oprensning af fri PCE fase under grube 1 og 2. I det økonomiske overslag er der forudsat følgende:

• Der skal renses ca. 23.000 m3 jord • Der anvendes ca. 60 - 70 kg 50% H2O2 pr m3 sediment (gennemsnit), i alt

ca. 1,5 mio. kg • Der anvendes Modificeret Fentons katalysator • Der etableres ca. 110 injektionspunkter fordelt i de 2 gruber med filtersæt-

ning i flere niveauer og ned til 15-16 m u.t. • Der gennemføres 4-6 injektionsrunder De væsentligste udgiftsposter er:

• Borearbejde • Injektionsudstyr med diverse pumper • Mandetimer til injektion • Indkøb af kemikalier (brintperoxid og katalysator) • Monitering • Design og tilsyn Tabel 3.3 Skønnede omkostninger for oprensning af residuel fri fase i grube 1 og 2. Alle beløb er kr excl. moms.



mio. kr/år 1)

Forventet be-handlingstid

(år)

Samlede udgif-ter

mio. kr

Fentons Reagens - lag 2 i grube 1 og 2

ca. 5 - 7 ca. 6 - 10 2 - 3 ca. 27 (22 - 32)


• Mængden af sediment som er forurenet med residuel fri fase. Der er ikke udført en detaljeret kortlægning af forureningen i og under gruberne, hvor-for jordmængden med residuel fri fase er noget usikker. Der kan således både være mere eller mindre forurenet sediment end antaget

• Forbrug af oxidationsmiddel • Antal af nødvendige injektionsrunder og antallet af injektionsboringer • Oprensningsgrad, som vil afhænge af, om der findes egentlige pools af fri

fase, som vil være vanskeligt at oprense

Teknologiens stade



13 / 28

.

Det vurderes, at de samlede omkostninger til oprensning af 1 m3 sediment vil være ca. 1.200 kr/m3 jord.

Med op til 6 injektionsrunder i hvert område med 2 måneders mellemrum mel-lem hver injektion vil selve injektionen alene vare 2-3 år. Det samlede tidsfor-løb vil da være 3 - 4 år, se tabel 4.3.

3.2 Termisk oprensning I projektkataloget /4/ blev den termiske oprensning oprindeligt screenet ud af to årsager. Den ene årsag var, at fokus dengang primært lå på andre vandopløseli-ge forureningskomponenter som sulfonamider, barbituerater etc., og den anden var en antagelse af, at eventuel fri fase med klorerede opløsningsmidler primært lå i det lavpermeable lag 3. Da undersøgelser har vist, at der findes store mængder klorerede opløsningsmidler i lag 2, er den termiske oprensningsmeto-de ved gruberne blevet aktuel igen. Termisk oprensning af klorerede opløs-ningsmidler med især fri fase har vist sig at være en meget hurtig og effektiv oprensningsmetode. I Danmark er der nu erfaring med termisk oprensning på i alt 8 projekter, hvoraf 6 har været med damp og 2 med termisk ledningsevne. Det ene projekt med termisk ledningsevne måtte standses efter få døgns drift, da varmelegemerne blev ætset i stykker under dannelse af saltsyre, hvilket ske-te i 2001. Det andet projekt med termisk ledningsevne blev udført i 2006 som et pilotforsøg og vil blive præsenteret på ATV vintermødet i marts i år. Der er derfor beskedne erfaringer med de elektriske oprensingsmetoder i Danmark.

De klorerede opløsningsmidler som PCE, TCE og DCE er karakteriseret ved at have et meget højt damptryk. Fri fase sammen med vand har et kogepunkt på 87 0C for PCE og 75 0C for TCE. Ved disse temperaturer koger opløsnings-midlerne og kan derfor mobiliseres til den umættede zone på dampform og ven-tileres bort i et ekstraktionssystem. For øvrige nonpolære stoffer som BTEX og oliekomponenter sker der ikke den samme kogning, men kan vandet bortkoges helt vil disse stoffer grundet deres høje damptryk også kunne fjernes gennem ekstraktionssystemet. Ved temperaturer over 90 0C sker der endvidere en ke-misk nedbrydning, da der ved opvarmningen dannes frie iltradikaler, som for-modentlig reagerer med de fleste af forureningskomponenterne.

Til at udføre den nødvendige opvarmning af den mættede zone er de mest be-nyttede metoder følgende:

• Injektion af damp i filtersatte boringer

• Elektrisk opvarmning med varmeledning

• Elektrisk opvarmning med restivitet

Injektion af damp anvendes, når forureningen findes i permeable lag som f.eks. sand, eller hvor lavpermeable lag med en lagtykkelse mindre end 1,5 m er om-kranset af permeable aflejringer. Da temperaturen vanskeligt kommer ret meget højere end 100 0C kræver det også, at komponenterne kan fjernes inden for dis-

Forventede etable-rings- og driftstider



14 / 28

.

se temperaturer. Umiddelbart er forholdene for dampinjektion meget velegnede i Kærgård Plantage grundet den høje permeabilitet, som burde gøre det muligt at injicere høje energirater på mere end 50 Kwh/m filterstrækning. De høje energirater er en nødvendighed, da der vil strømme kølende vand ind i injekti-onsområdet, selv om der etableres hydraulisk kontrol. Desuden vil injektionen af damp i sig selv reducere indstrømningen af grundvand grundet den damp-boble, som dannes omkring boringerne.

Elektrisk opvarmning med varmeledning via varmelegemer installeret i brønde bruges oftest i lavpermeable aflejringer, eller hvor der kræves en temperatur signifikant over 100 0C for at fjerne forureningskomponenterne. I forhold til dampinjektion er varmefluksen per meter boringer væsentlig mindre. I en var-meledningsbrønd er en typisk energifluks omkring 5 Kwh/m, mens den i en dampinjektionsboring afhængig af permeabiliteten typisk er 40-75 Kwh/m. Derfor anvendes den elektriske varmeledningsmetode kun i lavpermeable aflej-ringer med en meget lav indstrømning af kølende grundvand. I Kærgård Plan-tage, hvor der vil være et vist varmetab fra indstrømmende grundvand, vil det derfor kræve 10-15 gange flere boringer end ved dampinjektion for at opnå den samme energifluks. Desuden er der ikke den vandfortrængningseffekt, som dampinjektionen har på mængden af indstrømmende vand. Det vurderes derfor, at den elektriske varmeledningsmetode ikke er så velegnet på Kærgård Planta-ge.

Den elektriske restivitetsmetode, hvor strøm sendes igennem jorden, kræver sedimenter med en god ledningsevne og anvendes derfor udelukkende til op-rensning af lerede aflejringer i den umættede zone. Da oprensningen i Kærgård Plantage skal foregå i sandede/grusede aflejringer i den mættede zone, er resti-vitetsmetoden derfor ikke så velegnet.

Vores samlede vurdering er, at dampinjektion er den mest velegnede termiske oprensningsmetode på Kærgård Plantage, hvorfor det også er den, som er be-skrevet og vurderet i detaljer i nedenstående afsnit.

3.2.1 Dampstripning Teknisk beskrivelse Opvarmningen sker ved at injicere damp under tryk i filtersatte boringer med

velplacerede filtre. Filter og blændrør skal være af stål af hensyn til varmen, ligesom boringsafpropning udføres med en blanding af cement og bentonit pul-ver også kaldet Storebæltsblanding. Dampen kommer typisk fra en dampkedel, som kan være drevet af enten fyringsolie eller naturgas. I den umættede zone etableres vakuumekstraktionsboringer i stål afproppet med Storebæltsblanding. Den opsugede luft, som dels er varm, og som dels har et meget højt vandind-hold, ledes først gennem en vandudskiller og køles ned, inden den passerer va-kuumpumpen. Kølingen kan ske med oppumpning af koldt grundvand, hvilket er det mest cost-effektive. Inden luften køles, ledes den gennem en varmeveks-ler, så det vand, der skal bruges til damp, forvarmes. Den opsugede luft skal herefter renses på enten aktivt kul eller forbrændes i en katalytisk forbrænder. Katalytisk forbrænding er kun cost-effektivt, hvis forureningskoncentrationerne er meget høje, hvilket må forventes på Kærgård Plantage.



15 / 28

.

I forhold til dampoprensning i den umættede zone kræver dampoprensning i den mættede zone meget store injektionsrater for dels at overvinde afkølingen fra grundvand og dels at gennemføre en totalafkogning af vand/fri fase i op-rensningsvoluminet. Er injektionskapaciteten ikke tilstrækkelig, vil der blot ske en opvarmning uden delvis eller hel afkogning. Det er derfor vigtigt med et godt dimensioneringsgrundlag for afstande mellem injektionsboringer og injek-tionsrater. Begge gruber er så store, at oprensning i hver grube sandsynligvis skal ske i mindst to etaper. Både dampkedel, ekstraktions- og rensningssystem kan etableres midt imellem de to gruber, så der ikke skal flyttes rundt med ud-styret ved oprensning af de to gruber.

For at begrænse afkølingen fra indstrømmende grundvand i oprensningsområ-det skal der etableres hydraulisk kontrol. Der skal derfor pumpes væsentlige mængder grundvand i oprensningsperioden, hvoraf en del vil være varmt. Dette vand reinfiltreres nedstrøms helt eller delvis renset. En rensning over aktivt kul vil rense de fleste non polære stoffer som PCE, TCE og BTEX. Øvrige kompo-nenter som f.eks. sulfonamider og barbiturater vil ikke renses over kul.

Teknisk stade Dampinjektion er en anerkendt og moden teknologi, og som tidligere nævnt er der alene i Danmark blevet udført 6 vellykkede oprensninger med damp, hvor tre af projekterne er i samme størrelse som gruberne på Kærgård Plantage. COWI har erfaringer fra 3 projekter i Danmark og Sverige. Den nyligt udførte oprensning i Røde Kro, hvor Sønderjyllands Amt/Region Syd har været byg-herre, er udført i den mættede zone. Forholdene i Røde Kro minder på mange måder om Kærgård Plantage med hensyn til geologi, hydrauliske forhold og injektionsdybde. Langt de fleste dampoprensninger i verden er udført i den umættede zone, og selv i USA, hvor langt de fleste er udført, er der ikke mange oprensninger med injektion af damp 10-12 m under grundvandsspejlet. Det vil derfor være oplagt at inddrage erfaringerne fra Røde Kro oprensningen.

Stoffer I nedenstående tabel 3.4 ses vurderingen af hvilke stoffer, som vil blive oprenset og hvilket der sandsynligvis ikke vil.

Tabel 3.4 Stoffer som oprenses ved dampinjektion

Metode Stoffer som kan fjernes Stoffer som ikke direkte oprenses

Dampinjektion Metoden henvender sig primært til klorerede opløs-

ningsmidler, som vil begynde at afkoge allerede under

100 0C. Ved total afkogning vil også BTEX mobiliseres

til dampfasen. Øvrige stoffer vil ikke direkte oprenses,

men vil i stort omfang oppumpes i den hydrauliske

kontrol. Effekten af vådoxidation er ukendt

Sulfonamider, barbiturater, klorpheno-

ler, anilin og pyridin oprenses sandsyn-

ligvis ikke, men der er ingen erfaringer

fra lignende sager.

Phenoler kan muligvis oprenses

Den største tekniske udfordring bliver at tilføre tilstrækkeligt med energi i et omfang, som signifikant overstiger afkølingen fra indstrømmende grundvand i oprensningsvoluminet. Grundet den relativt høje hydrauliske ledningsevne vil det kun være muligt at sænke grundvandet ganske få meter i oprensningsområ-det. Det afgørende bliver at få sat filtrene for både injektion og oppumpning




16 / 28

.

strategisk rigtigt, hvilket kræver information om grundvandsflowet i forskellige niveauer. En anden teknisk udfordring kan være rensning af opsuget vand og luft. Før der er udført et pilotforsøg, ved vi ikke helt, hvad der vil være af kom-ponenter i den opsugede luft. Rensningsmetode skal derfor afklares i forbindel-se med pilotforsøget. Ligeledes foreligger der endnu ikke krav til det oppumpe-de vand, som skal reinjiceres, hvorfor rensekrav og dermed metode(r) ikke er fastlagt.

Fordele Den termiske oprensningsmetode er den mest effektive og hurtigste af alle in situ oprensningsmetoder over for klorerede opløsningsmidler. Ved de fleste oprensninger er oprensningsgraden mere end 95 % og oprensningstiden under et år med en opvarmningsperiode på typisk 2-3 måneder. En anden fordel er, at der i Danmark findes nødvendigt udstyr, som netop har været anvendt på et lig-nende projekt i Røde Kro.

Ulemper Ulemper ved dampoprensning er behov for kompliceret udstyr, intens overvågning af processen og et forbrug af meget store mængder energi. Det vil kræves, at der etableres en strømforsyning på mindst 25-50 Kwh samt vandfor-syning. Desuden vil det kræve oppumpning af meget store grundvandsmæng-der, som vil være meget vanskeligt at rense pga. den komplekse forurenings-sammensætning. Måske også lugtgener i den ekstraherede poreluft.

Supplerende viden Ud over en nærmere afgrænsning af indsatsområderne med residuel fri fase bør der udføres et pilotforsøg med dampinjektion med efterfølgende dampmodelle-ring. De hydrauliske forhold bør detailkortlægges med supplerende prøve-pumpninger i nye boringer, hvor der udføres flowlogging og gammalogging. Ved pilotforsøget injiceres damp i flere forskellige niveauer i én boring baseret på resultaterne fra flowlogging. Omkring injektionsboringen etableres ca. 4-6 temperaturboringer med følere for hver ½ m til overvågning af temperaturud-viklingen under forsøget. Samtidig etableres en vakuumekstrationsboring med filtersætning i den umættede zone. Under forsøget måles indholdet af forskelli-ge forureningskomponenter, og en testkørsel med katalytisk forbrænding gen-nemføres. Mulige lugtgener og arbejdsmiljø skal også afklares. Samtidig pum-pes vand fra en nærliggende opstrøms beliggende boring til reduktion af ind-strømmende vand.

Dampinjektionsforsøget drives, indtil der opstår dampgennembrud til tempera-turboringerne og den umættede zone. Resultaterne skal bruges til en modelsi-mulering, som skal være bærende for dimensioneringen af antal injektionsbo-ringer, injektionstryk og injektionsrater samt rensningssystem for luft og vand.

Der bør desuden udføres grundvandsmodellering på det eksisterende videns-grundlag til fastlæggelse af nødvendige oppumpningsmængder til en tilstrække-lig hydraulisk kontrol. For at finde den mest cost-effektive vandbehandling bør der udføres rensningsforsøg samt reinjektionsforsøg.

Etablering inklusiv projektering, udbud, kontrahering og myndighedsbehand-ling forventes at kunne gennemføres i løbet af ca. 15 - 18 mdr.

Forventede etable-rings- og driftstid



17 / 28

.

Det forventes umiddelbart, at oprensningen kan gennemføres i løbet af fire eta-per med en varighed på hver ca. 3 mdr., så den samlede etablerings- og driftstid er omkring 3 år.

Økonomi Tabel 3.4 viser økonomioverslag for oprensning af fri PCE fase under grube 1 og 2. I det økonomiske overslag er der forudsat følgende:

• Der skal oprenses ca. 26.000 m3 jord. Dette volumen er større end for ke-misk oxidation, fordi hele jordlaget skal "oprenses" pga. at der skal ske dampgennembrud til overfladen

• Der etableres en strømforsyning, som koster ca. 1,5 mio. • Der skal etableres vandforsyning, som koster ca. 0,5 mio. • Dampkedlen drives af fyringsolie, som køres til af tankbiler • Det oppumpede vand renses delvist på aktivt kul for klorerede opløs-

ningsmidler og BTEX-komponenter og reinfiltreres i forureningsfanen nedstrøms grubberne

• Den opsugede luft renses primært ved katalytisk forbrænding • Driftstiden er ca. 1 år

Tabel 3.4 Skønnede omkostninger for oprensning med damp af residuel fri fase i grube 1 og 2 i lag 2. Alle beløb er kr excl. moms.



mio. kr/år 1)

Forventet be-handlingstid

(år)

Samlede udgif-ter

mio. kr

Lag 2 i grube 1 og 2 ca. 12 - 14 ca. 30- 38 1,5 ca. 47 (42 - 52)


• Den nødvendige energimængde, som afhænger helt af, hvor stor kølingsef-fekten af grundvandet er. Dette forhold afklares ved pilotforsøget og den efterfølgende modellering

• Antal af nødvendige injektionsboringer, som også fastlægges i forbindelse dampmodellering

• Oppumpede vandmænger og krav til rensning inden reinfiltration • Rensningsmetode for den opsugede luft Dele af prisoverslaget er baseret på de seneste erfaringspriser fra Røde Kro pro-jektet, som kostede ca. 2000 kr/m3 sediment. Den gennemsnitlige pris for en tilsvarende oprensning i Kærgård Plantager er vurderet til ca. 1.800 kr/m3, hvil-ket vurderes realistisk, da anlægget har samme størrelse som i Røde Kro, men afskrives over et dobbelt så stort oprensningsvolumen.



18 / 28

.

4 Sammenfatning og anbefaling

4.1 Sammenfatning Fordele og ulemper Tabel 4.1 viser de væsentligste fordele og ulemper ved metoden

Tabel 4.1 Fordele og ulemper ved metoderne

Metode Fordele Ulemper

Permanganat - Meget stabilt og kan holde i måneder i jord og

grundvand

- Permanganat nem at håndtere i felten

- Der kan anvendes både et passivt og aktivt system

- Metoden er efterhånden veldokumenteret også i

Danmark, dog ikke mht. oprensning af fri fase op-

rensning

- Ikke så bredspektret over for forureningskompo-

nenter som Fentons Reagens

- Der kan ske udfældning med MnO2, hvilket kan

nedsætte jorden permeabilitet og vanskeliggøre fri

fase oprensning

- Evt. opløsning af metaller. Dette vurderes umiddel-

bart ikke at være et væsentligt problem på Kærgård

Plantage

- De reducerende forhold og høje forureningsindhold

medfører, at der skal anvendes en stor mængde af

permanganat

Fentons - Iltningsmiddel er billigt og nemt at fremskaffe.

- Meget bredspektret over for forureningskomponen-

terne i grube 1 og 2

- Stor erfaring med metode i Nordamerika

- Kan kombineres med biologisk oprensning af klore-

rede opløsningsmidler, som kan være en mere cost-

effektiv løsning

- Mest egnet ved lave pH uden store indhold af kalk

og bicarbonat i grundvandszonen. I grube 1 og 2 er

det nødvendigt at bruge Modificeret Fentons med

specielle katalysatorer pga. neutral pH område

- Gas- og varmedannelse kan medføre afdampning af

forureningsstoffer

- kun kort levetid af iltningsmiddel medfører lille

influensradius og kræver flere behandlinger

- Evt. opløsning af metaller. Dette vurderes umiddel-

bart ikke at være et væsentligt problem på Kærgård

Plantage

Dampstripning - Den mest effektive og hurtigste af alle in situ op-

rensningsmetoder over for klorerede opløsningsmid-

ler

- Behov for kompliceret udstyr og intens overvågning

af processen

- Forbrug af meget store mængder energi

- Oppumpning af meget store grundvandsmængder

som vil være meget vanskeligt at rense pga. den

komplekse forureningssammensætning

- Evt. lugtgener ved ekstraktion af poreluft

- Høje omkostninger

- Sandsynligvis ikke så bredspektret over for den

specielle forureningssammensætning på Kærgård

Plantage.



19 / 28

.

Tabel 4.2 viser vores vurdering, af hvilke stoffer, som kan oprenses i grube 1 og 2 ved de 3 metoder, herunder oprensningseffekt. Det fremgår, at dampstrip-ning er meget effektiv over for de flygtige stoffer som klorerede opløsnings-midler. Fentons er den mest effektive over for den specielle forureningssam-mensætning i gruberne. Permanganat er også relativt bredspektret.

Tabel 4.2 Oversigt over forureningskomponenter, som oprenses ved de forskellige metoder. Desuden angivet forventet oprensningseffekt ved oprensning i lag 2 i grube 1 og 2.

Metode Stoffer som kan oprenses Stoffer som vanskeligt oprenses

Kaliumperman-

ganat

Effekt ved oprensning i grube 1 og 2 i lag 2: ca. 80-90 %.

Metoden kan effektivt behandle de fleste sulfonamider, klorere-

de opløsningsmidler, toluen, anilin og phenol. Metoden kan

også nedbryde residual fri fase af klorerede opløsningsmidler i

jorden.

Effekt ved oprensning i grube 1 og 2 i lag 2: ca. 80-90 %

Effekt: kun lille.

Diklormethan, kloroform, nogle barbitu-

rater, benzen

Fentons Rea-

gens

Effekt ved oprensning i grube 1 og 2 i lag 2: ca. 80-90 %.

Metoden kan effektivt behandle de væsentligste stoffer i kilde-

område, herunder sulfonamider, klorerede opløsningsmidler,

anilin, barbiturater, kulbrinter, phenol mm. Metoden er mere

effektiv og kan nedbryde flere forureningskomponenter end

permanganat. Metoden kan også nedbryde residuel fri fase af

klorerede opløsningsmidler i jorden

Effekt: kun lille

Diklormethan, kloroform

Dampstripning Effekt ved oprensning i grube 1 og 2 i lag 2: ca. 95 %

Flygtige stoffer som klorerede opløsningsmidler, benzen, tolu-

en.

Effekt: kendes ikke:

De mere vandopløselige stoffer som

sulfastoffer, barbiturater, anilin, pyridin

vurderes at være vanskelige at oprense,

men vidensgrundlaget er lille

Tidshorisont Tabel 4.3 viser det samlede tidsforbrug for de 3 metoder. Det fremgår at dampstripning er den hurtigste og permanganat den langsomste metode.

Tabel 4.3 Forventede etablerings- og behandlingsperiode for afværgemetoderne

Post

Permanganat Fentons Reagens Dampstripning

Skitseprojekt * 3 - 6 måneder 3 - 6 måneder 3 - 6 måneder

Detailprojekt og udbud 6 - 9 måneder 6 - 9 måneder 6 - 9 måneder

Etablering 3-6 måneder 3-6 måneder 6 måneder

Drift ca. 4- 5 år ca. 2 - 3 år ca. 1,5 år

Samlet tidsforbrug ca. 5 - 8 år ca. 3 - 4 år ca. 3 - 3½ år

*: Skitseprojekt kan køre parallelt med den sidste del af pilotforsøg

Effekt



20 / 28

.

Økonomi Tabel 4.4 viser økonomi for de 3 metoder. Det fremgår, at kemisk oxidation er de billigste metoder.

Tabel 4.4 Forventede omkostninger for afværgemetoderne

Afværgescenarie Etablering af anlæg mio. kr

Årlig driftsomk.mio. kr/år

Driftsperiode (år)

Samlede udgiftermio. kr

Permanganat ca. 6 - 9 ca. 4 - 5 ca. 4 - 5 ca. 27 (22 - 32)

Fentons Reagens ca. 5 - 7 ca. 6 - 10 ca. 2 - 3 ca. 27 (22 - 32)

Dampstripning ca. 12 - 14 ca. 30 - 38 ca. 1 ca. 47 (42 - 52)

4.2 Anbefaling På baggrund af gennemgang af afværgemetoderne anbefaler arbejdsgruppen at der arbejdes videre med følgende metoder i form af pilotforsøg:

• Permanganat

• Fentons Reagens

• Fentons med efterpolering med stimuleret reduktiv deklorering (SRD) til oprensning af klorerede opløsningsmidler. Begrundelsen for dette er at denne løsning kan være en cost-effektiv løsning i forhold til en ren kemisk oxidation med Fentons. Det bemærkes at SRD kun oprenser de klorerede opløsningsmidler, men det vurderes også at netop klorerede opløsnings-midler (især fri fase med PCE) vil være de komponenter som vil være van-skelige at oprense og dermed også disse klorerede opløsningsmidler som vil være afgørende for økonomi og tidsperiode for oprensningen..

Dampstripning fravælges i første omgang pga. de forholdsvis høje omkostnin-gerne.



21 / 28

.

5 Forslag til teknologiudviklingsprojekt (pilotforsøg) På grund af den helt unikke forureningssammensætning er der ikke nogen felt-erfaringer med de udpegede metoder på lignende lokalitet - hverken i Danmark eller i udlandet. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der forud for en fuldskalaop-rensning, udføres teknologiudviklingsprojekt med forsøg i felten i mindre skala (pilotforsøg).

Formål Det overordnede formål med pilotforsøgene er at vurdere hvilken metode som er den mest cost-effektive. Herudover er formålet at anvende resultaterne fra pilotforsøget til at designe en fuldskaloprensning i lag 2.

Testområde Som udgangspunkt vil det være det mest optimale at udføre pilotforsøgene under grube 1 og 2 efter afgravning af jordforureningen over grundvandsspej-let.

Det foreslås derfor, at pilotforsøgene udføres parallelt i 3 forskellige testområ-der fordelt med 2 testceller i den ene grube og ét testfelt i den anden grube, hver med et testareal på ca. 50 - 100 m2. Til sammenligning er grube 1 ca. 600 m2 og grube 2 ca. 800 m2. At inddrage to gruber har den fordel, at risikoen for at for-søgene giver afsmitning til de andre testceller minimeres.

For at minimere udgifterne udføres forsøgene kun i den øverste del af lag 2 fra ca. 3,5 - 8 m u.t. Det bemærkes, at det også er den øverste del af lag 2 som ud-gør den største påvirkning på stranden.

I det følgende gennemgås de enkelte forsøg.

5.1 Permanganat Oprensning med permanganat kan ske som et aktivt system med oppumpning og recirkulation eller som et passivt system med flere pulsinjektioner. Hvis det er muligt foreslås det, at pilotforsøget udføres som et aktivt anlæg med perio-devis oppumpning og reinjektion. Fordelen ved et aktivt system, er at der sker en bedre og hurtigere spredning af permanganaten samt at oprensningshastig-heden vil være højere. Dette skal dog undersøges nærmere i den endelige plan for et pilotforsøg, om dette er praktisk muligt, idet der hverken er vand eller strøm tilgængeligt på lokaliteten pt.

Formål Pilotprojektet har følgende delformål:

• Undersøge influensområde af oppumpningen • Undersøge opholdstid mellem injektions- og pumpeboring • Undersøge forbrug af oxidationsmiddel • Undersøge udbredelsen ved injektionen • Undersøge stabiliteten af permanganat i grundvandszonen • Undersøge effekten på forureningskomponenter herunder fri fase • Undersøge om det er muligt at anvende aktivt/passivt system



22 / 28

.

Beskrivelse Pilotforsøget udføres jf. det konceptuelle design som er vist på figur 5.1 med følgende forudsætninger:

• Der udføres som udgangspunkt et aktivt system i dybdeintervallet ca. 3,5 - 8 m u.t.

• Et testområde på ca. 50 m2 (10 m * 5 m) • Testområdet placeres i område med relativ kraftig jord- og grundvandsfor-

urening og med residual fri fase • Der anvendes 1 - 2 injektionsboringer og 1 - 2 pumpeboringer • Der sker oppumpning og recirkulation enten kontinuert eller pulsvis. Der

sker kun tilsætning af permanganat én gang ugentligt i høj koncentration (1 - 2% permanganat)

• Drift af aktivt anlæg sker i ca. 4 måneder - der kan evt. efterfølgende ske enkeltinjektioner uden grundvandsoppumpning for at forlænge forsøgspe-rioden

• Der etableres 2 moniteringsboringer mellem pumpe- og injektionsborin-gerne og evt. 1 - 2 boringer nedstrøms. Der kan evt. suppleres med monite-ringsboring sidestrøms

• Afstand mellem injektions- og pumpeboring er ca. 10 m • Der skal anvendes ca. 4.000 - 5.000 kg permanganat

Monitering Grundvandsprøver:

• Der udtages vandprøver før injektion (baseline) og mindst 2 måneder efter sidste permanganattilsætning. Vandprøver analyseres for forureningskom-ponenter, uorganiske oxidationsprodukter (mangan, kalium) samt NVOC, tungmetaller, farve, ledningsevne og tracer.

• Der udtages ugentligt vandprøve fra pumpeboring for fx farve, ledningsev-ne og tracer

• Der udtages månedlige prøver fra pumpeboring for udvalgte uorganiske og organiske komponenter, farve, ledningsevne og tracer

Jordprøver:

• Der tages jordprøver før og efter oprensning fra udvalgte placeringer (maksimal ½ m's afstand mellem jordprøver før og efter forsøg). Analyse-res for minimum klorerede opløsningsmidler og kulbrinter.

Sikkerhed og sundhed De væsentligste forhold vedrørende sikkerhed og sundhed er:

• kontakt med giftige stoffer ved prøvetagning og entreprenørarbejde. • kontakt med permanganat ved transport, opbevaring, og håndtering ved

injektion Som et led i pilotforsøget vil der blive lavet en udførlig sikkerheds- og sund-hedsplan for arbejdet, herunder håndtering af arbejder med forureningen og in-jektionsvæsken.



23 / 28

.

Figur 5.1 Konceptuel design af pilotforsøg med permanganat. Der kan evt. etableres flere moniteringsboringer sidestrøms.

Miljøpåvirkninger Pilotforsøget vurderes ikke at give nogle væsentlige negative effekter på det

omgivende miljø. Der kan ske en vis mobilisering af metaller, men dette er sandsynligvis ikke et væsentligt problem. Spredning af permanganat til Vester-havet vurderes ikke at kunne ske.

Økonomi De økonomiske overslag for pilotprojektet er noget usikre. Udgifterne vil afhænge af, om projektet kan kombineres med de andre pilotforsøg mht. bore-arbejde, prøvetagning mm. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at omkost-ningerne vil være i størrelsesordenen 1,8 - 2 mio. kr excl. moms. Det er her for-udsat at forsøgene kan køre parallelt med de 2 andre pilotforsøg. Omkostninger til analysearbejdet vil være relativt høje pga. af specialanalyser.

Det samlede tidsforbrug til planlægning, udbud, etablering, drift og rapporte-ring vil være ca. 18 - 20 måneder. Selve injektionsperioden med permanganat vil være ca. 4- 6 måneder.

5.2 Fentons Formål Det overordnede formål med pilotforsøg med Fentons reagens er at vurdere, om

metoden er en cost-effektiv metode til oprensning af forureningen i grube 1 og 2. Pilotprojektet har følgende delformål:

• Kvantificere effekten og udbredelse af behandling af forureningskompo-nenter

• Bestemme influensradius af injektionen • Bestemme det optimale injektionstryk • Undersøge stabiliteten af brintperoxid i grundvandszonen • Bestemme antallet af injektioner for at nå oprensningsmålet

Beskrivelse Pilotforsøget udføres jf. det konceptuelle design som er vist på figur 5.2 med følgende forudsætninger:

Tidsplan for drift og monitering

Moniteringsboring

Pumpeboring

Injektionsboring

Strømningsretning

Evt. moniteringsboring



24 / 28

.

• Testområdet placeres i område med relativ kraftig jord- og grundvandsfor-urening og med residual fri fase

• Der anvendes et testområde på ca. 100 m2 (10 m * 10 m) i dybdeintervallet 3,5 - ca. 8 m u.t.

• Der etableres 5 injektionsboringer med filtersætning i 2 niveauer (2 meter filtre) og med en indbyrdes horisontal afstand på ca. 3,5 m. Injektionsbo-ringer indrettes med stålfiltre

• Der laves 4 - 5 injektioner med modificeret Fentons, varighed ca. 8 - 10 måneder

• Der etableres 4 moniteringsboringer med tilsvarende filtersætning • Fentons reagens vil blive tilsat under lavt til moderat tryk (0-4 bar og helst

under 2,5 bar) for at få fordelt injektionsvæsken så ensartet som muligt i grundvandszonen

• I nogle af injektionsboringerne tilsættes konservative tracere (fx lithium eller fluorid) i injektionsvæsken for at bestemme influensradius

Figur 5.2 Konceptuel design af pilotforsøg med Fentons

Drift og kontrol Gennem injektionsperioden skal der gennemføres kontrol af injektionen (koncentration og flow) for at sikre den optimale oprensning. Der skal også ske kontrol af tryk i injektions- og moniteringsboringer. Det skal ligeledes kontrol-leres, at der ikke sker nogen uhensigtsmæssig afdampning af giftige stoffer. Det bør endvidere foretages en løbende temperaturmåling (med dataopsamling) i et par boringer for at få en idé om varmeudviklingen ved processen.

Monitering Der udtages grundvandsprøver før og efter de enkelte behandlinger. Det foreslås, at der udtages prøver hver måned efter den første behandling. Vand-prøver analyseres for forureningskomponenter, uorganiske oxidationsprodukter (nitrat, sulfat og fosfat) samt organisk stof, tungmetaller og tracer. Koncentrati-onen af brintperoxid i grundvandet måles for at vurdere stabiliteten og udbre-delsen heraf.

Det foreslås også at udtage jordprøver før den første injektion og efter den sid-ste injektionsrunde for at kvantificere oprensningseffekten af den sediment-bundne forurening og fri fase.

Strømningsretning

Moniteringsboring

Injektionsboring



25 / 28

.

Sikkerhed og sundhed De væsentligste forhold vedrørende sikkerhed og sundhed er:

• kontakt med giftige stoffer ved prøvetagning og entreprenørarbejde. • kontakt med injektionsvæske (primært brintperoxid) ved transport, opbeva-

ring, og håndtering ved injektion • risiko for optrængning af den injicerede væske til overfladen • risiko for ukontrolleret spredning/lækage af flygtige stoffer til overfladen Som et led i pilotforsøget vil der blive lavet en udførlig sikkerheds- og sund-hedsplan for arbejdet, herunder håndtering af arbejder med forureningen og in-jektionsvæsken.

Miljøpåvirkninger Pilotforsøget vurderes ikke at give nogle væsentlige negative effekter på det omgivende miljø. Der kan ske en vis afgasning af flygtige stoffer på grund af opvarmning af grundvandszonen. Disse dampe kan evt. opsamles gennem ven-tilationsdræn med aktivt kulfilter. I pilotprojektet vurderes dette dog ikke nød-vendigt. Der kan ligeledes ske en vis mobilisering af metaller, men dette er sandsynligvis ikke et væsentligt problem.

Økonomi De økonomiske overslag for pilotprojektet er noget usikre. Udgifterne vil afhænge af, om projektet kan kombineres med de andre pilotforsøg mht. bore-arbejde, prøvetagning mm. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at omkost-ningerne vil være i størrelsesordenen 1,5 mio. kr excl. moms, forudsat at forsø-get gennemføres parallelt med de to andre pilotforsøg. Omkostninger til analy-searbejdet vil være relativt høje pga. af specialanalyser.

Det samlede tidsforbrug er ca. 18 - 20 måneder.

5.3 Fentons kombineret med biologisk oprensning Det overordnede formål er at undersøge om stimuleret reduktiv deklorering (SRD) kan anvendes i kombination med Fentons (efterpolering) og at vurdere, om denne metode er cost-effektiv i forhold til Fentons alene. Ved SRD tilsættes der donor (kulstof) til grundvandszonen (fx emulgeret olie). Herudover tilsættes evt. bakteriekultur.

Delformålene med efterpolering med SRD er:

• Bestemme influensradius af injektion med donor • Bestemme donorforbrug • Undersøge holdbarheden af donor • Undersøge om der skal tilsættes bakterier • bekræftelse af at oprensningsmål kan opnås med SRD

Beskrivelse Pilotforsøget udføres med det konceptuelle design jf. figur 5.3. Forsøget med Fentons laves principielt på samme måde som det beskrevne Fentons forsøg i afsnit 5.2.




26 / 28

.

• Testområdet placeres i område med relativ kraftig jord- og grundvandsfor-urening og med residual fri fase

• der anvendes et testområde på ca. 100 m2 (10 m * 10 m) i dybdeintervallet 3,5 - ca. 8 m u.t.

• Der laves 2-3 injektioner med modificeret Fentons, varighed ca. 4 - 6 må-neder

• Efter sidste fenton injektion og opstart af SRD skal der gå ca. 1-2 måneder inden tilsætning af donor (1-2 porevolumener skal udskiftes) - for at få det sidste oxidationsmiddel forbrugt

• Der etableres ca. 5 injektionsboringer til donor. Injektionsboringer placeres med en indbyrdes horisontal afstand på ca. 3,5 m

• Der anvendes de samme moniteringsboringer som ved den kemiske oxida-tion med Fentons

• Der tilsættes donor én gang. Monitering sker op til 12 måneder herefter • Der tilsættes evt. bakteriekultur for at få en hurtig oprensningseffekt

Figur 5.3 Konceptuel design af pilotforsøg med Fentons og SRD

Monitering Der udtages vandprøver i de 4 moniteringsboringer:

• Før tilsætning af Fentons (baseline) • Mellem tilsætninger af Fentons • Før tilsætning af donor • Ca. hver måned efter tilsætning af donor • Ved afslutning af forsøget

Vandprøver analyseres for forureningskomponenter, uorganiske oxidationsprodukter (nitrat, sulfat og fosfat) samt organisk stof, tungmetaller og tracer. Koncentrationen af brintperoxid i grundvandet måles for at vurdere sta-biliteten og udbredelsen heraf.

Der tages jordprøver før og efter oprensning fra udvalgte lokaliteter (maksimal ½ m's afstand mellem jordprøver før og efter forsøg). Analyseres for minimum klorerede opløsningsmidler og kulbrinter.

Strømningsretning

Moniteringsboring

Injektionsboring, donor

Injektionsboring, Fentons



27 / 28

.

Økonomi De økonomiske overslag for pilotprojektet er noget usikre. Udgifterne vil afhænge af, om projektet kan kombineres med de andre pilotforsøg mht. bore-arbejde, prøvetagning mm. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at omkost-ningerne vil være i størrelsesordenen 2 mio. kr excl. moms. Det er her forudsat at forsøgene kører parallelt med de 2 andre pilotforsøg. Analyseomfanget vil være relativt dyr pga. af specialanalyser.

Det samlede tidsforbrug til planlægning, udbud, etablering, drift og rapporte-ring vil være ca. 24 måneder.

5.4 Samlet vurdering af økonomi og tidsforbrug Tabel 5.1 sammenstiller omkostninger og tidsforbrug for de 3 metoder.

Tabel 5.1 Omkostninger og tidsforbrug for de 3 pilotforsøg

Teknologiudviklingsprojekt Metode

Omkostninger Forsøgsperiode

1. Kaliumpermanganat 2 mio. kr 18 - 20 mdr.

2. Fentons 1,5 mio. kr 18 - 20 mdr.

3. Fentons + biologisk 2 mio kr ca. 24 mdr

Samlet 5,5 mio kr 24 mdr *

*: under forudsætning af at forsøg laves parallelt




28 / 28

.

Referencer /1/: Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Delrapport nr. 12. Konse-kvensanalyse for afværgescenarier i forhold til forureningen fra Grindstedvær-kets gruber. Rapport udarbejdet af COWI A/S og GeoSyntec Consultants, nov. 2006.

/2/: Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Delrapport nr. 2. Prøve-pumpning og in-situ test ved Kærgård Plantage. Rapport udarbejdet af COWI A/S, nov. 2006

/3/: Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Delrapport nr. 4. Laboraty Treatability Tests of chemical oxidation and Bioremidiation Technologies for Groundwater Remediation. Rapport udarbejdet af GeoSyntec Consultants, Danmarks tekniske Universitet - Institut for Miljø & Ressourcer og COWI A/S, nov. 2006. /4/: Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage: Tekniske løsninger af foru-reningssituationen i Kærgård Plantage. Projektkatalog. Februar 2005. Rapport udarbejdet af COWI A/S.

Bilag 1 Tegninger

Bilag 1.1 Oversigtskort med grube 1 og 2

8 1060 2 4

Meter

PL106

PL103

L102

B113

PB2

PB1 SNIT

PL101PL104

PL102

PL105

L101

GS127

GS121

GS125

GS123

GS122GS126

B114

B115

SP1OBS1

N

mål / dato / udarb.1:500 / 11.apr.2006 / LNE/pjn

GRUBE 1

Filtersat boring

Pejleboring

Filtersat boring

Lokaliseringsboring

Poreluft

Geoprobe SCL-sondering

Geoprobe MIP-sondering

6

Meter

8 1040 2

PL108

PL106

PL110

PL109

PL107

L105

L106

GS131

GS127

GS130

GS128

B116

B117

B118

156

SNIT

N

mål / dato / udarb.1:500 / 11.apr.2006 / LNE/pjn

GRUBE 2

Filtersat boring

Pejleboring

Filtersat boring

Lokaliseringsboring

Poreluft

Geoprobe SCL-sondering

Geoprobe MIP-sondering

Bilag 1.2 Tværsnit for forurening med sum af kulbrinter og klorerede opløsningsmidler

Bilag 1.3 Tværsnit af forurening med kulbrinter, benzen og toluen

Bilag 1.4 Tværsnit af forurening af klorerede opløsningsmidler

Bilag 1.5 Tværsnit af forurening med klorerede opløsningsmidler og NVOC opdelt i lag 2 og 3

Bilag 2 Boreprofiler

Bilag 2.1 Grube 1

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-11

-12

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

Ko

teForsøgsresultater Filtersætning Jordart Karakterisering(m)

Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :

Strækning : Boret af : Dato : DGU-nr.: Boring :

Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. 3 / 3

1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

B112111.334

Boringsdimension : 8"

Filterdimension : Filter 1-4 : 50mm

GLIBSTRUP 20051024

X : 447608 (m) Y : 6174234 (m)

Tør foret rotationsboring med sandspand

1PJN LNE TJR 20060201

62113 Kærgård Klitplantage

SAND, siltet, leret, (striber), gytjestriber, SKALLER, sort

LER: SAND, siltet, fast, grå sort

LER, siltet, fast, grå

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

7:3

8

PID<5

PID<5

PID<5

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,96

12345

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

B113111.335



GLIBSTRUP 20051010

X : 447603 (m) Y : 6174128 (m)




SAND, fin - mellemkornet, tør, lys grå

SAND, fin - mellemkornet, tørvestriber, brune, tør, lys grå

TØRV, sandet, (striber), gul brun

SAND, fin - mellemkornet, tørvestriber, tør, lys brun

SAND, fin - mellemkornet, tør, lys brun

SAND, fin - mellemkornet, stærkt gruset, stenet, grå

SAND, fin - mellemkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå sort

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, stenet, våd, sort

SAND, fin - mellemkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå sort

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

8:0

1

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

123

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

B113111.335



GLIBSTRUP 20051010

X : 447603 (m) Y : 6174128 (m)




SAND, fin - mellemkornet, gruset, svagt siltet, våd, grå

SAND, finkornet, siltet, svagt gruset, enkelte sten, SKALLER, grå sort

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

8:0

1

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1

1 10 100 1000 PID

PID

B113111.335



GLIBSTRUP 20051010

X : 447603 (m) Y : 6174128 (m)




SAND, finkornet, siltet, svagt gruset, tørvestriber, leret, (tynde striber), grå sort

SILT, leret, sandslire, grå

37

38

39

40

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

8:0

1

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,88

1234

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

B114111.336



GLIBSTRUP 20051121

X : 447612 (m) Y : 6174136 (m)




SAND

træ, slam, grøn brun

SAND, mellemkornet, gul brun

SAND, stærkt gruset, våd, gul brun

SAND, mellemkornet, gruset, våd, grå sort

SAND, mellemkornet, stærkt gruset, våd,sort

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, våd, gul brun

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

8:4

4

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID<5

PID<5

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

123

1 10 100 1000 PID

PID

PID

B114111.336



GLIBSTRUP 20051121

X : 447612 (m) Y : 6174136 (m)




SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, våd, grå

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, våd, sort

SAND, fin - mellemkornet, leret, (tynde striber), våd, sort

SAND, finkornet, siltet, leret, (tynde striber), sammenkittede lag, hård, våd, sort

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

8:4

4

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

B114111.336



GLIBSTRUP 20051121

X : 447612 (m) Y : 6174136 (m)




LER, siltet, fast, grå37

38

39

40

41

42

43

44

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

8:4

4

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,46

1234

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

B115111.337



GLIBSTRUP 20051128

X : 447616 (m) Y : 6174123 (m)




SAND, fin - mellemkornet, sorte striber, tør, lys brun

tagrester, slam, fugtig, sort rødbrun

SAND, fin - mellemkornet, våd, rødbrun

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, våd, rødbrun

SAND, mellem - grovkornet, gruset, stenet, våd, sort

SAND, fin - mellemkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå brun

SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, våd, grå sort

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:0

1

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

B115111.337



GLIBSTRUP 20051128

X : 447616 (m) Y : 6174123 (m)




SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, sammenkittede lag, våd, grå sort

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, enkelte sten, våd, grå sort

SAND, finkornet, svagt gruset, leret, (tynde striber), våd, grå sort

LER: SILT, (striber), fast, tør, grå

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:0

1

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1 10 100 1000 PID

PID

PID

B115111.337



GLIBSTRUP 20051128

X : 447616 (m) Y : 6174123 (m)




SILT: LER, (striber), fast, tør, grå

37

38

39

40

41

42

43

44

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:0

1

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,72

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

OBS1111.357



GLIBSTRUP 20051201

X : 447613 (m) Y : 6174130 (m)





tagrester, slam, SAND, våd, rødbrun

SAND, fin - mellemkornet, våd, rødbrun

SAND, mellem - grovkornet, gruset, stenet, våd, rødbrun

SAND, mellem - grovkornet, gruset, stenet, våd, sort


1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

2:4

4

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

ikke målbar

ikke målbar

ikke målbar

ikke målbar

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

OBS1111.357



GLIBSTRUP 20051201

X : 447613 (m) Y : 6174130 (m)




SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, sammenkittede lag, våd, grå sort

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, svagt siltet, våd, grå sort

LER, siltet, (striber), fast, tør, grå

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

2:4

4

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1 10 100 1000 PID

PID

OBS1111.357



GLIBSTRUP 20051201

X : 447613 (m) Y : 6174130 (m)




37

38

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

2:4

4

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,94

1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

PB1111.316


Filterdimension : Filter 1 : 125mm

GLIBSTRUP 20051123

X : 447607 (m) Y : 6174132 (m)





tagrester, SAND, fin - mellemkornet, tør, lys brun


SAND, fin - mellemkornet, gruset, stenet,tør, lys brun

SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, våd, grå


SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, våd, grå brun

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:0

8:4

7

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

PB1111.316



GLIBSTRUP 20051123

X : 447607 (m) Y : 6174132 (m)




SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, tynde sammenkittede lag, våd, grå brun

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, leret, (tynde striber), våd, grå

SAND, finkornet, siltet, våd, grå

SAND, finkornet, svagt gruset, siltet, SKALLER, våd, grå

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:0

8:4

7

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PB1111.316



GLIBSTRUP 20051123

X : 447607 (m) Y : 6174132 (m)




LER, svagt siltet, fast, tør, grå37

38

39

40

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:0

8:4

7

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,84

1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PB2111.317



GLIBSTRUP 20051124

X : 447608 (m) Y : 6174133 (m)





SAND, tagrester, tør, gul brun

SAND, fin - mellemkornet, gruset, stenet,tør, lys brun

SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, våd, grå



1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:0

9:0

9

PID<5

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PB2111.317



GLIBSTRUP 20051124

X : 447608 (m) Y : 6174133 (m)




SAND, fin - grovkornet, gruset, stenet, sammenkittede lag, våd, grå brun

SAND, fin - mellemkornet, svagt siltet, våd, brun

SAND, fin - mellemkornet, svagt siltet, svagt gruset, våd, brun

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:0

9:0

9

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,82

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

SP1111.321



GLIBSTRUP 20051130

X : 447610 (m) Y : 6174132 (m)





tagrester, slam, SAND, tør, brun

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, stenet, tør, rødbrun

SAND, mellem - grovkornet, gruset, stenet, våd, rødbrun

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå sort

SAND, fin - mellemkornet, gruset, stenet,våd, grå brun

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

1:0

2

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

SP1111.321



GLIBSTRUP 20051130

X : 447610 (m) Y : 6174132 (m)




SAND, fin - mellemkornet, gruset, stenet,sammenkittede lag, våd, grå brun

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, svagt siltet, leret, (striber), våd, grå brun

LER, siltet, (striber), fast, tør, grå

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

1:0

2

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1 10 100 1000 PID

PID

SP1111.321



GLIBSTRUP 20051130

X : 447610 (m) Y : 6174132 (m)




37

38

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

1:0

2

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

-4

-5

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +4,18

12

1 10 100 1000 PID

PID

SP2111.322



GLIBSTRUP 20051130

X : 447369 (m) Y : 6174297 (m)




SAND, fin - mellemkornet, hvid

SAND, mellem - grovkornet, gruset, gul

SAND, mellemkornet, våd, grå

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, våd, grå sort

SAND, mellem - grovkornet, stærkt gruset, våd, grå

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

1:2

3

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

-13

-14

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

PID

SP2111.322



GLIBSTRUP 20051130

X : 447369 (m) Y : 6174297 (m)




SAND, mellem - grovkornet, gruset, våd, grå sort

SAND, fin - mellemkornet, gruset, SKALLER, våd, sort

SAND, finkornet, siltet, SKALLER, våd, sort

SAND, finkornet, siltet, gytjestriber, våd, sort

SAND, finkornet, stærkt siltet, gytjestriber, våd, sort

SAND, finkornet, svagt siltet, våd, sort

SAND, finkornet, siltet, leret, (tynde striber), våd, grå sort

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

1:2

3

ikke målbar

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

-22

-23

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

SP2111.322



GLIBSTRUP 20051130

X : 447369 (m) Y : 6174297 (m)




SAND, finkornet, siltet, leret, (tynde striber), våd, grå

SAND, finkornet, siltet, våd, grå

SAND, finkornet, stærkt siltet, leret, (striber), våd, grå(

LER, siltet, meget fast, grå

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:1

1:2

3

PID<5

ikke målbar

Bilag 2.2 Grube 2

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

7

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +7,22

12345

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

B116111.338



GLIBSTRUP 20051012

X : 447543 (m) Y : 6174034 (m)





GRUS, fugtig, rødbrun

SAND, grovkornet, svagt gruset, tør, lys brun

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, tør, lys brun

SAND, fin - mellemkornet, gruset, våd

SAND, fin - mellemkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:1

8

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-2

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

1234

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

B116111.338



GLIBSTRUP 20051012

X : 447543 (m) Y : 6174034 (m)




SAND, fin - mellemkornet, stærkt gruset, enkelte sten, våd, grå sort

SAND, finkornet, siltet, svagt gruset, våd,grå sort

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:1

8

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-11

-12

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

B116111.338



GLIBSTRUP 20051012

X : 447543 (m) Y : 6174034 (m)




SAND, finkornet, siltet, SKALLER, grå sort

SAND, fin - mellemkornet, leret, (striber), svagt gruset, SKALLER, våd, grå sort

SILT, leret, (striber), fast, tør, grå sort

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:1

8

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

Dybde

-20

-21

-22

-23

-24

-25

-26

-27

-28

-29

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1 10 100 1000 PID

PID

PID

B116111.338



GLIBSTRUP 20051012

X : 447543 (m) Y : 6174034 (m)




55

56

57

58

59

60

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:1

8

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +6,01

1234

1 10 100 1000 PID

PID

B117111.339



GLIBSTRUP 20051114

X : 447561 (m) Y : 6174041 (m)




SAND, fin - mellemkornet, brune striber, tør, lys brun

tagrester

SAND, fin - mellemkornet, svagt gruset, tør, gul brun


SAND, fin - grovkornet, stærkt gruset, stenet, våd, grå sort

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:4

3

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID<5

PID<5

PID<5

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-3

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

B117111.339



GLIBSTRUP 20051114

X : 447561 (m) Y : 6174041 (m)




GRUS: SAND, sammenkittet, hårdSAND, fin - mellemkornet, svagt gruset,

våd, grå sort

SAND, finkornet, svagt siltet, våd, grå sort

SILT, leret, (striber), gytjestriber, våd, grå sort

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:4

3

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-12

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1

1 10 100 1000 PID

PID

PID

B117111.339



GLIBSTRUP 20051114

X : 447561 (m) Y : 6174041 (m)




SILT, fast, tør, grå

SILT, leret, (striber), fast, tør, grå

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:3

9:4

3

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID<5

PID>2000

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Dybde

5

4

3

2

1

0

-1

-2

-3

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

DVR90 +5,9

1234

1 10 100 1000 PID

PID

B118111.340



GLIBSTRUP 20061116

X : 447565 (m) Y : 6174026 (m)





tagrester, tørt slam, SAND, tør, brun

SAND, fin - mellemkornet, enkelte sten, tør, lys brun

SAND, fin - grovkornet, våd, brun

SAND, fin - mellemkornet, gruset, stenet,våd, sort


1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:4

0:0

6

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID>2000

PID<5

PID<5

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

Dybde

-4

-5

-6

-7

-8

-9

-10

-11

-12

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



Fortsættes

12

1 10 100 1000 PID

PID

PID

PID

PID

B118111.340



GLIBSTRUP 20061116

X : 447565 (m) Y : 6174026 (m)




SAND, fin - grovkornet, gruset, sammenkittede lag, stenet, leret, (striber), gytjestriber, våd, grå sort

SAND, finkornet, siltet, SKALLER, våd, grå sort

SAND, finkornet, siltet, svagt gruset, SKALLER, våd, grå sort

SAND, finkornet, siltet, leret, (tynde striber), gytjestriber, SKALLER, våd, grå sort

LER, siltet, fast, tør, grå

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:4

0:0

6

PID>2000

PID>2000

PID>2000

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

Dybde

-13

-14

-15

-16

-17

-18

-19

-20

-21

Ko


Ge

olo

gi

Prø

ve

Nr.

Afle

jrin

g

Ald

er

Lu

gt

Mis

farv

.

Fortsat

Boremetode :

Plan :

Miljøprofil

Sag :



1 10 100 1000 PID

PID

PID

B118111.340



GLIBSTRUP 20061116

X : 447565 (m) Y : 6174026 (m)




37

38

39

40

41

42

43

44

BR

egis

ter

- P

ST

MD

K 2

.0 -

08/0

3/2

006

09:4

0:0

6

afvargeprogram lag 2 tjr 2 3 07 - regionsyddanmark.dk ·...

Documents