-1 -

AfgrødeNyt nr. 311. april 2012

Aktuelt i marken

Det har været koldt de sidste par uger. Nattefrosten har udsat sprøjtninger med ukrudtsmidler og mangan. Også jordtemperaturen har i perioden været faldende. Den er nu omkring 6°C og prognosen er faldende, så det er for tidligt at så majs, der kræver mindst 8°C.

En del vintersædsmarker er allerede blevet sået om. Skulle der stadig være for svage og tynde marker tilbage, så bør beslutningen om omsåning tages indenfor den næste uge. Trækkes beslutningen længere vil det koste udbytte i den vårsæd, der skal sås istedet.

Opfølgning af efterårets ukrudtsbekæmpelse i vintersæden bør stadig udsættes, så evt. nyfremspirende ukrudt er kommet frem. Specielt snerle-pileurt og burresnerre spirer sent.

I vinterraps er det fortsat for koldt til behandling med Matrigon, der skal have min. 5°C om natten og 12-15°C om dagen. Kulden har også sat en stopper for glimmerbøssernes udflyvning fra hegnene. I det sene knopstadie er skadetærsklen 5-6 glimmerbøsser pr. plante. På lettere jord med høje reaktionstal kan bor udsprøjtes frem til blomstring.

I vinterbyg skal Primera Super mod flyvehavre og ager-rævhale anvendes senest i st.30 (beg. strækning). Da Primera Super også kræver 12°C for at virke kan det være vanskeligt at få lagt en sprøjtning ind. Forpasses tidspunktet kan Grasp, der kan anvendes frem til st. 39 (faneblad fuldt udviklet), anvendes som alternativ. Grasp er også muligheden for at få bekæmpet rajgræs i vinterbyg.

I vinterhvede kan rajgræs bekæmpes med Hussar OD. For at sikre virkningen skal den gennemsnitlige døgntemperatur være mindst 8-9°C. Anvendes alternativet Broadway, er kravet min. 5°C.

Hvis der skal bekæmpes gold hejre i vinterhvede, er den tilladte dosering afhængig af kornets stadie. En split-dosering øger effekten med 10-15%.

I triticale skal der holdes øje med gulrust. Ved konstateret forekomst bør der behandles nu med f.eks. 0,25 l Folicur pr. ha.

Indhold• Aktuelt i marken• Ukrudt i vårsæd• Svampebekæmpelse i vinterbyg• Vækstregulering i vintersæd• Aktuelle løsninger• Vigtige datoer

-2 -

Ukrudt i vårsæd Målet med ukrudtsbekæmpelsen er at sikre mod udbyttetab, men også at sikre mod opformering af ukrudt i sædskiftet. Mange års forsøg har vist, at den nødvendige dosis for at opnå en tilstrækkelig ren mark, er større end den lave dosis, der normalt skal til at sikre størst nettomerudbytte i vårsæd. I de fleste forsøg er den bedste økonomi opnået ved blot at anvende fra kvart til halv dosis, men det har i nogle forsøg efterladt lidt for meget ukrudt. Når der er meget ukrudt har det ofte været bedst økonomisk med trekvart til hel dosis. Når du fastlægger den nødvendige dosis, er udfordringen derfor at vurdere:

• hvor godt afgrøden vil vokse til og dermed dens evne til at kunne konkurrere mod ukrudtet,

• ukrudtsbestandens størrelse og sammensæt-ning

• og behovet for at sanere ukrudtsbestanden inden de følgende års afgrøder, hvor der er færre bekæmpelsesmuligheder.

SprøjtetidspunktDer er bedst effekt ved morgensprøjtning, især i en tør periode. Den bedste effekt opnår du ved at bekæmpe ukrudtet inden det har mere end to løvblade. Hvor arter som hanekro og snerlepileurt spirer frem over en længere periode, kan det være nødvendigt at udsætte sprøjtningen, til det største ukrudt har to-fire løvblade.

Vælg en løsning efter de tre-fem mest dominerende ukrudtsarter.

Når ukrudtet kun har op til 2 løvblade, ikke består af ’vanskelige’ arter og der er optimale sprøjtebeting-elser, kan dosis sættes helt ned til kvart.

En blanding svarende til sammenlagt halv dosis vil være tilstrækkelig til også at kunne bekæmpe de fleste arter, når planterne har op til fire løvblade.

Sæt dosis op til trekvart til hel, hvis ukrudtet er stort med mere end fire løvblade, eller der forekommer en meget massiv ukrudtsbestand.

Enårig rapgræs kan optræde i så store mængder, at der er behov for at anvende Hussar OD, som kan lægge en dæmper på enårig rapgræs - især ved udlæg af rajgræs til frø. Gul okseøje og lægejordrøg kan volde stort besvær, hvis der ikke sprøjtes på kimbladstadiet. Dosis af de få relevante løsninger bør kun reduceres, hvis ukrudtsplanterne ikke har udviklet løvblade. I så fald kan lavere dosis være effektiv, men til gengæld kan fremspiring af nye ukrudtsplanter ”kræve” en ny indsats 10-14 dage senere. Storkenæb bekæmpes bedst med Ally ST,

Express, Harmony Plus, Hussar OD eller Primus. Hejrenæb bekæmpes bedst med Ally ST, Express, Harmony Plus, Hussar OD eller Primus. Oxitril CM/Briotril har god effekt på små hejrenæb.

Tidsler, gråbynke, skræppe, agerpadderok og andet rodukrudt kan først bekæmpes effektivt, når skud-dene er godt fremme. Det vil de ikke være ved den almindelige ukrudtsbekæmpelse.

Mustang Forte blev sidste år godkendt til ukrudts-bekæmpelse i vårsæd, dvs. vårbyg, havre og vårhve-de. Midlet er især kendetegnet ved god effekt mod kurvblomstrede arter som kamille og gul okseøje, men har i øvrigt god effekt på et bredt spektrum af arter. Indhold af aktivstoffet aminopyralid betyder, at der er en ny virkemekanisme i spil mod gul okseøje, som vil kunne bidrage til at forebygge udvikling af herbicidresistens, hvor indsatsen i mange år har været baseret på SU-midlet Ally. Effekten mod ager-stedmoder og ærenpris kan med fordel styrkes ved blanding med DFF.

Mustang Forte har på etiketten en række forbehold med hensyn til etablering af følgende afgrøde og an-vendelse af halmen. Derfor er midlet ikke egnet på kvægejendomme og midlet passer heller ikke ind i sædskifter med roer, kartofler, bælgplanter og spe-cialafgrøder.

Begrænsninger for nogle midlerExpress ST, Nuance, Trimmer 50 SG og Harmony Plus der købes ind i denne sæson er pålagt den be-grænsning, at de fremover kun må bruges én gang pr. vækstsæson. Dette er på grund af et fælles ned-brydningsprodukt. Når et af disse midler er anvendt, så udelukker det brugen af de øvrige. Og ikke nok med det, det udelukker også flere andre midler, der giver samme nedbrydningsprodukt. Teksten på eti-ketten er følgende: ’For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder tribenuron-methyl, iodosulfuron, metsulfuron-methyl eller thifensulfuron-methyl kun anvendes 1 gang om året’. I nævnte rækkefølge er moderprodukterne Ex-press, Hussar, Ally og Harmony. Man kan altså ek-sempelvis ikke længere lave en splitsprøjtning, hvor Express er med i begge sprøjtninger.

Blandinger forebygger herbicidresistensHerbicidresistens kan du forebygge ved at bruge tankblandinger af midler med forskellig virkningsme-kanisme. En god blandingspartner til minimidlerne, de såkaldte sulfonylurea-midler, er Oxitril eller Bri-otril, som har to indbyggede virkningsmekanismer og derfor er gode resistensbrydere. En anden mulighed er at anvende Tomahawk 180/Lodin eller et tilsva-

-3 -

Svampebekæmpelse i vinterbyg I vinterbyg har det oftest været bedst at udføre en enkelt svampesprøjtning omkring begyndende skrid-ning med kvart til halv dosering. Højeste dosering anbefales ved bekæmpelse af bygrust og bygblad-plet, da disse sygdomme er mest tabsvoldende. Ved højt smittetryk kan en behandling med halv dosis omkring skridning evt. fordeles på to behandlinger med kvart dosis med 10-14 dages mellemrum.

En tidlig bekæmpelse omkring vækststadium 31-32 (1-2 knæ udviklet) har oftest ikke været rentabelt eller kun været rentabelt i forsøg med tidlige og kraf-tige angreb af bygrust. Ved tidlige angreb af bygrust anbefales en tidlig sprøjtning.

Svampesygdomme i vinterbyg anbefales tidligst bekæmpet fra vækststadium 32 (2. knæ udviklet) ved følgende angrebsgrader i modtagelige sorter:

• Bygrust: Over 10 pct. angrebne planter. • Meldug: Over 25 pct. angrebne planter. • Bygbladplet: Over 50 pct. angrebne planter. • Skoldplet: Over 10 pct. angrebne planter og

mindst 5-6 dage med nedbør inden for de seneste 14 dage (optalt fra vækststadium 31 i sorter med karakteren 2-3 og fra vækststadium 32 i sorter med karakteren 0-1 i tabellen).

rende parallelprodukt med aktivstoffet fluroxypyr, hvis virkemekanisme er hormonvirkning. Diflufeni-canmidler som DFF har en helt tredje virkningsme-kanisme, og vil også kunne modvirke resistensud-vikling hos f.eks. fuglegræs.

Primus indeholder aktivstoffet florasulam, der virker på præcis samme måde i planten som sulfonylurea-

midlerne. Hidtil har florasulam vist sig effektivt mod de danske bestande af fuglegræs, som har udviklet resistens, men nu er der fundet to tilfælde, hvor der samtidig er resistens mod dette aktivstof. Derfor kan florasulam ikke længere med sikkerhed regnes for et stof, der forebygger resistensudvikling over for sulfonylurea-midlerne.

De dyrkede vinterbygsorters modtagelighed over for svampesygdomme (www.SortInfo.dk). Sort Andel af vinterbyg

areal 2012 Meldug Bygrust Bygbladplet Skoldplet Ramularia

pct. (0-3)• (0-3)• (0-3)• (0-3)• (0-3)•Matros 54,3 2 0 1 1 3 Sandra 14,1 2 2 1 2 3 Anisette 8,1 3 2 2 2 2 KWS Meridian 6,9 2 0 1 2 2 Sortsblanding 3,9 - - - - - Salling* 3,4 3 2 1 2 2 Souleyka 2,2 2 - 0 2 3 Tasmanien 2,1 1 2 1 2 2 Zephyr 1,7 2 3 1 2 1 Skamling 0,7 2 0 2 1 2

0= ikke modtagelig, 3= meget modtagelig.- ingen data. *Data for Salling er fra 2010

RamulariaSvampesygdommen Ramularia ses i visse år i byg, men oftest først efter blomstring. Da der i de dan-ske forsøg hidtil ikke er set nogen særlig god sam-menhæng mellem effekten på Ramularia og merud-byttet for svampesprøjtning, tages der indtil videre kun meget begrænset hensyn til Ramularia, når der fastlægges en strategi for svampebekæmpelse i vinterbyg. De midler, som har vist sig mest effektive over for Ramularia, er Proline og Prosaro og midler

indeholdende epoxiconazol dvs. Bell, Opera, Cean-do og Opus/Rubric/Maredo.

MiddelvalgVed et tidligt bekæmpelsesbehov (vækststadium 32, 2. knæ udviklet) kan anvendes billige bredspe-ktrede midler i omkring kvart dosis.

Ved et senere bekæmpelsesbehov anbefales strobi-lurinholdige løsninger, det vil sige f.eks. Comet eller Aproach blandet med noget andet.

-4 -

Strobiluriner er: Comet, Aproach, Amistar og Opera (strobilurinet Comet+Opus). Der er resistensud-vikling hos bygmeldug og bygbladplet mod stro-biluriner, og det er derfor vigtigt at anvende blan-dingspartnere med god effekt mod bygmeldug og bygbladplet, især i sorter, som er modtagelige mod disse sygdomme. Ved meldugbekæmpelse bør der ikke anvendes Opera, fordi strobilurinet her er blandet med Opus, som har relativ svag effekt mod meldug. Som det fremgår af tabellen, er de fleste af vinterbygsorterne modtagelige for meldug.

Resistens hos bygbladplet resulterer i nedsat effekt af strobiluriner, men ikke i total svigtende effekt som ved resistens hos meldug. Resistensudviklingen hos bygbladplet vurderes nu at have stabiliseret sig på et lavere niveau, og strobilurinerne Comet og Aproach har bedre effekt mod bygbladplet end strobilurinet Amistar. I sorter, som er modtagelige for bygbladplet (Anisette, Skamling), anbefales derfor ikke Amistar. Amistar har i dag i byg kun god effekt på bygrust, og kan derfor anvendes til bekæmpelse af bygrust.

I forsøgene har de ikke strobilurinholdige løsninger

Prosaro, Proline og Bell ofte klaret sig ligeså godt som de strobilurinholdige løsninger, og de kan derfor også anvendes. Dog bør Bell ikke anvendes mod meldug.

Anvendelse af Osiris har i forsøgene givet et lavere nettomerudbytterne end andre løsninger.

Midler med samme aktivstofRubric, Opus og Maredo indeholder samme aktivstof og -mængde.Amistar og Mirador 250 EC indeholder samme ak-tivstof og -mængde.Folicur og Orius indeholder samme aktivstof, men indholdet er lavere i Orius.Bumper 25 EC og Tilt 250 EC er identiske.

Se vores løsningsforslag under ’Aktuelle løsninger’.

Gul okseøje

-5 -

Aktuelle løsninger uge 15 - 2012

Riv ud og tag med.

Indhold:• Ukrudtsbekæmpelse• Svampebekæmpelse• Skadedyr• Vækstregulering

-6 -

-7 -

-8 -

-9 -

Efter en hård vinter er der mindre behov for vækstregulering. Hertil kommer, at en målrettet dyrkningsstrategi generelt er et mere effektivt mid-del mod lejesæd end kemisk vækstregulering.

Vækstregulering af korn gennemføres først og frem-mest for at undgå lejesæd, der dels kan koste ud-bytte og tab som følge af en forringet kvalitet, dels kan øge omkostninger til høst og efterfølgende tør-ring. Følgende forhold øger risikoen for lejesæd:

• blødstrået sort • tidlig såning • stor udsædsmængde • milde vintre • tidlig og stor kvælstoftildeling

Du skal hertil lægge dine egne erfaringer fra tidlige-re år, hvor især markens evne til at frigive kvælstof har stor betydning for risikoen for lejesæd. Hvor der praktiseres pløjefri dyrkning, eller hvor der er udlæg af frø, er det afgørende, af hensyn til den efterføl-gende afgrødeetablering, at lejesæd undgås. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at vækstreguler-ing ikke altid er en forsikring mod lejesæd. Vejrfor-holdene i vækstsæsonen spiller en mindst lige så stor rolle.

God vækst - ingen stressTimingen er afgørende, når der skal vækstreguleres. Den bedste virkning opnås, når afgrøden er i god vækst. Undgå derfor sprøjtning i en længerevarende kold periode. Den største optagelse i planterne opnår du ved høj luftfugtighed.

Planterne må ikke mangle vand eller på anden måde være stressede, når der vækstreguleres. Både danske og tyske forsøg viser, at en behandling af stressede planter kan betyde store udbyttetab.

Sprede-klæbemiddelOptagelsen af vækstreguleringsmidler øges ved tilsætning af sprede-klæbemiddel. De nævnte do-seringer skal øges med 10-20 pct., hvis der ikke til-sættes sprede-klæbemiddel.

Samme forøgede optagelse kan opnås ved udsprøjt-ning sammen med et ukrudts- eller svampemiddel, såfremt dette er aktuelt.

Lang behandlingsfristVær opmærksom på, at der generelt er en lang be-handlingsfrist for vækstreguleringsmidlerne - helt op til 3 måneder før høst. Det er derfor vigtigt altid at tjekke behandlingsfristen, der fremgår af etiketten, inden brug.

BegrænsningerDe lange behandlingsfrister giver generelt ikke mu-lighed for at vækstregulere afgrøder til helsæd.

Hvis du dyrker brødhvede eller brødrug på kontrakt, skal du være opmærksom på, at det ofte er et krav, at der ikke anvendes vækstreguleringsmidler.

Løsningsforslag: Se afsnittet ’Aktuelle løsninger’..

VinterhvedeHvis du vurderer, at der er behov for vækstregule-ring, er den billigste løsning at anvende 75 pct. CCC-middel inden begyndende strækning (stadium 25-30). For at CCC-midler virker godt, skal de us-prøjtes i en periode med gode vækstforhold, hvor afgrøden ikke er stresset.

Moddus M/Trimaxx er et dyrere produkt. Det har været omtalt, at Moddus M/Trimaxx også skulle øge udbyttet ved at fremme vinterhvedens rodudvikling. Dette har imidlertid ikke kunnet dokumenteres i forsøg.

Vækstregulering i vintersæd

Oversigt over de mest udbredte hvedesorters tendens til lejesæd Mest stråstive Mindst stråstive KWS Santiago, Timaru Genius, Hereford, JB Asano, Jensen, KWS Dacanto,

Mariboss, Tabasco, Tuareg Ambition, Frument

-10 -

VinterbygVinterbyg vækstreguleres ved at bruge Terpal eller Moddus M/Trimaxx. Vækstregulering kan også redu-cere tendensen til aks- og stråknækning, som især kan være et problem i år med vanskelige høstbe-tingelser, eller hvor høstkapaciteten er begrænset. Ofte har de seksradede sorter som KWS Meridian

og Souleyka størst tendens til nedknækning af aks og strå, men der er også stor forskel mellem de to-radede sorter.

Oversigt over de mest udbredte vinterbygsorters tendens til lejesæd Mest stråstive Mindst stråstive Anisette, KWS Meridian (6r), Sandra Apropos, Matros, Souleyka (6r), Wintmalt Tasmanien, Zephyr

RugI rug kan lejesæd være helt ødelæggende. Redu-ceret udsædsmængde og delt kvælstofgødskning er nødvendige tiltag for at forebygge lejesæd. Samtidig er vinterrug den af vintersædsarterne, der er mest følsom over for vækstreguleringsmiddel. Du skal derfor være meget forsigtig med at vækstregulere en afgrøde, der er tørkestresset.

Mange rugmarker dyrkes på kontrakt til brød. Her er vækstregulering som regel udelukket.

Vækstregulering kan foretages ved behandling i sta-dium 30-31 under lune forhold med et 75 pct. CCC-middel.

Midt i maj vurderes det, om CCC-behandlede areal-er har behov for yderligere indsats med Terpal eller Moddus M/Trimaxx.

Oversigt over de mest udbredte rugsorters tendens til lejesæd Mest stråstive Mindst stråstivePalazzo, Carotop Evolo, KWS Magnifico, Kapitaen, Marcelo

Rug uden vækstreguleringHvis rug skal dyrkes uden brug af vækstregulering, skal kvælstofmængden deles: tilfør højst 30-40 kg ved begyndende vækst og resten omkring 1. maj.

TriticaleDer er erfaringsvis et lavt behov for vækstregulering i triticale. Der har i de seneste års forsøg været lidt mindre lejesæd i triticalesorterne end i vinterhvede-

sorterne. I stadium 30-31 under lune forhold kan triti-cale vækstreguleres med Cycocel 750. Et alternativ kan være Moddus M/Trimaxx i stadium 37-39 (ved fanebladets fremkomst).

Oversigt over de mest udbredte triticalesorters tendens til lejesæd. Mest stråstive Mindst stråstiveAgostino, Tulus Gringo, Ragtac, Vuka

-11 -

KONTAKTOPLYSNINGER PÅ DIN PLANTEAVLSKONSULENT

Henrik Skovgaard LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 123Mobil nr. 40 332 774Email hsl@centrovice.dk

Hans Kristian AbildskovPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193Emal hka@centrovice.dk

Hanne PontoppidanPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 621 682Mobil nr. 23 213 369Email hap@centrovice.dk

Aksel Julius NielsenPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 622 511Mobil nr. 23 213 192Email ajn@centrovice.dk

Helle ElanderPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 121Mobil nr. 40 285 805Email hbe@centrovice.dk

Leif HagelskjærRådgivningschefTlf. nr. 63 621 602Mobil nr. 29 615 002Email leh@centrovice.dk

Kirsten LarsenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 605Mobil nr. 29 615 005Email kil@centrovice.dk

Mads MunkegaardPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 122Mobil nr. 40 206 332Email mm@centrovice.dk

Michael LønbækPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 120Mobil nr. 40 402 398Email mwl@centrovice.dk

Ove EnglundPlanteavlskonsulentTlf. nr. 63 407 124Mobil Nr. 20 228 097Email ove@centrovice.dk

Mirella HelmsPlanteavlsassistentTlf nr. 63 621 608Mobil nr. 24 817 518Email mih@centrovice.dk

Karen Linddal PedersenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 621 607Mobil nr. 30 561 094Email klp@centrovice.dk

Poul Erik JørgensenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 125Mobil nr. 24 232 541Email pej@centrovice.dk

Thomas WohllebenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 127Mobil nr. 40 402 428Email thw@centrovice.dk

Torben JustesenPlanteavlskonsulentTlf nr. 63 407 128Mobil nr. 20 291 097Email tbj@centrovice.dk

Anders B. ChristiansenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 622 585Mobil nr. 23 213 195Email abc@centrovice.dk

Hans Erik LarsenGrovfoderkonsulentTlf nr. 63 621 604Mobil nr. 29 615 008Email hel@centrovice.dk

Diana Boysen PoulsenØkologikonsulentTlf. nr. 63 621 609Mobil nr. 30 588 819Email dbp@centrovice.dk

Hovedkontor:Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Tlf. 70 159 900 · Fax 63 407 199

kontakt@centrovice.dkwww.centrovice.dk

-12 -

Damsbovej 115492 Vissenbjerg

Tlf nr. 70 15 99 00Fax nr 63 407 199

kontakt@centrovice.dkwww.centrovice.dk

Vigtige datoer

• 15. april - 31. maj: det er tilladt at reetablere plantedækket på dyrkede arealer. Pløjning er tilladt.

• 30. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm).

• 30. april: Sidst frist for gødningsplanlægning for 2011/2012 incl. efterafgrøder.

• 31. maj: Sidste frist for at etablere plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen.

• 15. juni: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2010/11.

Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 25. april 2012.

Med venlig hilsen

Planteavlskontoret