”Hvordan kan resultaterne fra

Hjemløsestrategien, være med til at føre os

frem til regeringens sociale 2020-mål”

Karin Egholm, konsulent

Maj 2015

Opdrag til oplæg

• De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

• Erfaringerne fra hjemløsestrategien

• Fokus på de unge

• Det kommunale perspektiv

Regeringens 2020 mål på Hjemløseområdet

• I 2020 skal antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 %. Det

svarer til, at der højest må være 4000 hjemløse personer.

• I 2020 skal andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et

forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig,

maksimalt udgøre 20 %

Antal hjemløse i Danmark 2009 - 2013

Udvikling i antallet af borgere, der befinder sig i en hjemløshedssituation 2009-2013

Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Kortlægninger af hjemløshed 2009-2013.

Borgernes

hjemkommune

Uge 6, 2009 Uge 6, 2011 Uge 6, 2013 Ændring

2009-2013,

pct

Kommuner med i

Hjemløsestrategien

3.572 3.663 3.780 +6

Kommuner ikke

med i

Hjemløsestrategien

1.426 1.627 2.040 +43

Hele landet 4.998 5.290 5.820 +16

Resultaterne fra Hjemløsestrategien

Antallet af hjemløse unge stiger:

År 2009 2011 2013

Antal hjemløse unge 18-24 år 633 1.002 1.138

Procentandel psykisk syge

unge

35 43 51

Årsager til hjemløshed

• Mere end hver tredje af brugerne på § 110 tilbud er blevet hjemløs, fordi

han eller hun ikke kunne betale sin husleje

• Hver femte blev hjemløs pga. misbrugsproblemer

• Hver syvende blev hjemløs pga. skilsmisse

eller samlivsbrud

• Hver syvende sagde selv sin bolig op

• Næsten hver femte af de personer, der som voksen

oplever hjemløshed, og som er bruger af botilbud

var anbragt uden for hjemmet som barn eller ung.

Hjemløse på § 110 boformerne

• Antallet af hjemløse der tager ophold har været rimeligt stabilt. I 2009 var

der 6.250, der benyttede boformerne, mens tallet i 2013 var 6.122.

• I 2009 overnattede hver enkelt bruger i gennemsnit 98 dage på et herberg

eller et forsorgshjem. I 2013 sov hver enkelt bruger i gennemsnit 111 dage

på en boform.

• Der er tre gange så mange mandlige

brugere af boformerne end kvinder.

Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem

• Unge udgør 14 procent af det samlede antal brugere af § 110 botilbud.

• Antallet af unge brugere af forsorgshjem steg fra 750 i 2009 til 875 i 2011,

faldt herefter til 832 i 2012, og fra 2012 til 2013 er antallet steget til 855.

• De unges ophold er gennemsnitligt af 67 dages varighed, mens gruppen af

brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 56 dage.

• De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med

gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold

af 31 til 119 dages varighed, 30 procent for de

unge og 20 procent for de andre.

• Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de

unge er andelen dog 16 % lavere end for de ældre.

Brugere der udskrives og vender tilbage de

efterfølgende år, 2009 – 2012

Brugere der var indskrevet i året og indskrives igen de efterfølgende år:

Note: Brugere, der er indskrevet hen over årsskiftet, bliver kun medtaget som

”genganger”, hvis brugeren genindskrives i det nye år. Brugere, hvis ophold

strækker sig over flere år, er medregnet som gengangere i hvert år.

2009 2010 2011 2012 2013

Borgere indskrevet i:

2009 6250 2051 1774 1367 1080

2010 6259 1976 1789 1327

2011 6206 1952 1701

2012 6187 1992

Hjemløsestrategien:

• Et tilbageblik på Hjemløsestrategien

• Udbredelse af Hjemløsestrategien

Hvad er Hjemløsestrategien?

Et nationalt program, der bygger på

international viden om Housing First

princippet og evidensbaserede

bostøtte-metoder

Hvad er Housing First?

• http://youtu.be/WQtUB7zYAU0

Housing First

Tidlig, permanent boligløsning med individuel og helhedsorienteret social støtte

og med udgangspunkt i borgerens behov.

Evidens for, at med intensiv social støtte, kan hovedparten af borgere med

komplekse støttebehov bo i egen bolig (Susser m.fl., 1997; Tsemberis m.fl.,

2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson m.fl., 2007).

Det betyder ikke, at boligen skal gå forud for

andre indsatser, som borgeren har behov for,

eller at boligen er den væsentligste indsats.

Tværtimod er det vigtigt, at der skabes en helhed

i indsatsen omkring borgeren.

Housing First - grundprincipperne

• Boligen som en basal menneskeret

• Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle brugere

• En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov

• Selvstændige boliger i almindeligt byggeri

• Adskillelse af bolig og støttetilbud

• Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choice) og selvbestemmelse

• Recovery-orientering

• Skadesreduktion

Hjemløsestrategien

• Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen

• Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013

• Formålet var at reducere hjemløshed samt afprøve og udvikle

metoder

• I første omgang 8 kommuner fra 2008, dernæst yderligere 9

kommuner

• Politisk og administrativ styregruppe, der mødtes halvårligt

• Rambøll og SFI har været eksterne evaluatorer

4 overordnede målsætninger

1. Ingen borgere skal leve et liv på gaden

2. Ingen unge bør opholde sig på forsorgshjem, men tilbydes

andre løsninger

3. Ophold på forsorgshjem eller herberger bør ikke vare mere

end 3-4 måneder for borgere, der er parate til at flytte i egen

bolig med den fornødne støtte

4. Løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud

eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på

boligsituationen.

Metoderne i Hjemløsestrategien

• CTI – Critical Time Intervention

• ICM – Intensive Case Management

• ACT – Assertive Community Treatment

• Udredning & Plan

• Opsøgende og Kontaktskabende indsatser

• Køreplan for God Løsladelse

• Udskrivelse fra hospital og institution

Hjemløsestrategien 2009 - 2013

17 kommuner

453 boliger/pladser

3.904 indberettede borgerforløb:

105 – Assertive Community Treatment

406 – Critical Time Intervention

1.010 – Intensive Case Management

Implementerings- og forankringsprojektet

Og

Ungeprojektet

Hvordan er der arbejdet med Housing First i

Hjemløsestrategien?

• Tidligt i et indsatsforløb er fokus på borgerens etablering i en

permanent boligløsning (egen bolig)

• Der stilles ikke krav til borgeren om behandling eller stoffrihed for

at få en bolig (dvs. modsat Treatment First)

• Der ydes intensiv bostøtte efter

en af de tre evidensbaserede metoder :

ACT- Assertive Community Treatment

ICM – Intensive Case Management

CTI – Critical Time Intervention

Erfaringerne fra Hjemløsestrategien

• Metoderne virker: 9 ud af 10 fastholder bolig.

• For hovedparten af de hjemløse borgere er en almindelig bolig den

mest velegnede bolig

• En mindre del har brug for botilbud

og lignende

• En lille gruppe har brug for

alternative boliger fx Skæve boliger

Hvad siger de hjemløse selv?

• At de generelt er meget tilfredse både med at have fået en bolig, og

med den bostøtte de har fået.

• At de uden bostøtten næppe kunne fastholde boligen

• At de har lange ophold på gaden eller herberger bag sig

• At boligen har givet dem bedre mulighed for

at komme på afstand af et misbrugsmiljø,

selvom mange stadig har et misbrug

Resultater: organisering, samarbejde,

”mindshift”

• Mange enheder i og udenfor kommunen må spille sammen.

Socialforvaltning, herberg, boliganvisning, jobcenter,

misbrugscenter, psykiatri, boligselskab.

• Og det kræver et fokuseret/systematisk arbejde at skabe og sikre

det gode fleksible samarbejde, hvor alle trækker i samme retning.

• Overgangen til Housing First indebærer et "mindshift”, hvor man

bevæger sig væk fra trappetrinsmodellen.

• Den politiske forankring af Hjemløsestrategien har været

medvirkende til at sikre et vedvarende, positivt fokus.

Vigtigt ved udmøntning af resultaterne

• Boliger som målgruppen kan betale

• Øget fokus på implementering af metoder

der virker for unge og voksne hjemløse

• Myndighedsfunktionen integreres i arbejdet

med at forebygge og løse hjemløshedsproblemet

• Fokus på uddannelse og beskæftigelse særligt for de unge

• Det er vigtigt med ledelsesmæssigt fokus i kommunerne for at

fastholde HF og metoderne

Men konteksten har også en

betydning:

• Finanskrise i 2008 – stilstand i væksten i samfundet

• Høj arbejdsløshed (Antallet af bruttoledige er på landsplan steget fra ca. 83.000 i

januar 2008 til ca. 160.000 i januar 2013. )

• Lave sociale ydelser – især for unge under 30 år – incitament for hurtigt

at finde et job eller komme i uddannelse = ikke mulighed for høj husleje. (Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget fra ca. 130.000 i januar 2008 til ca.

173.000 i december 2012)

Men konteksten har også en

betydning:

• Boligsituationen – Antallet af egnede boliger til hjemløse (boliger til

maksimalt 3000 kr. pr måned) er i perioden 2007-2013 faldet med

55 %. (Fra 241.591 boliger i 2007 til 108.944 boliger i 2013)

• Antallet af boliger med en husleje på mellem 3000 – 4000 kr. er

faldet med 27%. (Fra 300.945 boliger i 2007 til 219.537 boliger i 2013)

• Antallet af boliger med en husleje på over

4000 kr. er steget med 71 % (Fra 385.684 boliger i 2007 til 660.879 boliger i 2013)

Efter Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien – 2 projekter:

• Implementerings- og forankringsprojektet 2014 – 2016

25 kommuner er med

• Ungeprojektet 2014 - 2017

11 kommuner er med

Evidensbaseret praksis

Forskningsbaseret viden

Borgernes

præferencer

Klinisk/praksis erfaring

Hvad ved vi fra

forskning og

metodeafprøvning i

ind - og udland?

Hvornår og hvordan

giver det mening for

borgerne, og hvor

oplever borgerne

udfordringerne?

Hvad siger

medarbejdere om

praksis – gode

resultater og

udfordringer? Hvad

giver mening?

Eksempel på borgerforløb

Udredning Visitering ICM

Etablering af relation og fokus på rollen

som sparringspartner og katalysator

- Indsatsområder

-Fortløbende udredning og tilpasning af

indsatser

-Koordinering med øvrige indsatser

Overgang til egen bolig samt social og

praktisk støtte

Kontakt til øvrige tilbud, familie og venner

samt frivillige tilbud Afslutning af

forløb eller

overgang til

anden støtte

Indsatsforløbet

Indsatser i dimensioner af borgernes liv

• Det er væsentligt, at der arbejdes med

flere forskellige dimensioner af

borgerens liv, så ICM-forløbet bliver

en helhedsorienteret og

sammenhængende indsats.

Dimensioner i borgerens liv

Bolig

Økonomi

Fysisk helbred

Psykisk helbred

Misbrug

Netværk og sociale

relationer

Daglige aktiviteter

Uddannelses- og arbejds-

markeds-kompetencer

Bostøttemetoderne

• Assertive Community Treatment - ACT

• Intensive Case Management - ICM

• Critical Time intervention - CTI

Bostøttemetoderne

ACT Tværfagligt udgående indsatsteam – socialpædagogisk støtte, psykiater, misbrugsbehandler, sygeplejerske,

socialrådgiver, jobcentermedarbejder, peer support

Tidsubegrænset og fortsætter så længe borgeren har brug for støtte

Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression – mål

defineres løbende af borgeren

Fleksibelt timetal – vurderes af det tværfaglige udgående insatsteam

ICM Langvarig støtte til at fastholde bolig, og i kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø,

netværk mv.

Tidsubegrænset eller indtil risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er tilstede

Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression – mål

defineres løbende af borgeren

Fleksibelt timetal - vurderes af ICM medarbejderen ud fra borgerens behov

CTI

Støtte i kritisk overgang fra herberg til egen bolig. Støtte til at etablere kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk

mv.

Tidsbegrænset til 9 måneder

Fokus på overgang til egen bolig samt netværksskabelse – mål defineres af

borgeren

Fleksibelt timetal - vurderes af CTI medarbejderen ud fra borgerens behov

Målgruppe for ACT

• Målgruppen er borgere med massive psykosociale vanskeligheder,

som svær psykisk sygdom, svære misbrugsproblemer, som har brug

for intensiv social og praktisk støtte, når borgeren flytter i egen bolig,

og for efterfølgende at kunne fastholde boligen.

• Der er tale om borgere, som ikke kan

profitere af og fastholde kontakten til

de eksisterende tilbud, bl.a. fordi de

ikke selv kan kontakte og møde

kontinuerligt.

ACT teamets opgaver

Misbrugs-

konsulent

Syge-

plejerske

Bostøtte

medarbejder

Psykiater

Psykolog

Sagsbe-

handler

Beskæf-

tigelses

konsulent

Koordinator

Caseload: 8 borgere

Målgruppe for ICM

• Borgere med komplekse problemstillinger fx pga. psykisk

sygdom, misbrug eller andre alvorlige psykosociale

vanskeligheder.

• Behov for intensiv, social og praktisk

støtte i en længerevarende periode i

forbindelse med at flytte i egen

bolig og efterfølgende for at kunne

fastholde boligen.

ICM opgaver

Udredning

Planlægning

Koordinering Social og

praktisk støtte

Sparringspartner og katalysator

Caseload: 8 borgere

Målgruppe for CTI

• Borgere der har brug for bostøtte til at flytte i egen bolig fra en §

110-boform, fra at have boet midlertidigt hos familie og venner, eller

efter ophold på hospital eller et behandlingstilbud

• Borgere der i et betydeligt omfang kan benytte øvrige sociale tilbud

og behandlingsindsatser.

• Borgerne har brug for intensiv

støtte i en kortere periode til at

etablere og opretholde kontakten

med øvrige indsatser.

CTI - opgaver

Caseload: 10 borgere

Unge Hjemløse projektet

Myndighed + Ung + Samarbejdsgruppe = Kontinuitet

Ung Ung Ung Ung Ung Ung

Projektet & Samarbejdsmodellen ”Vejen til uddannelse og beskæftigelse”

Rekruttering og kontaktskabende aktiviteter

Udredning

Planlægning

Koordinering

Social og

praktisk støtte

Sparringspartner

og katalysat

or

Projekterne understøttes af Socialstyrelsen

• Rejseholdsbesøg

• Med aktuelt bedste viden på området

• Med afsæt i jeres lokale kontekst og praksis

• Med elementer fra resultatbaseret styring

(individdokumentation og evaluering af implementering)

• Med forskellige redskaber:

Parathedsanalyser, implementeringsskemaer, rådgivning,

kompetenceudvikling i bostøttemetoderne, projektledernetværk,

ambassadørnetværk, webbaseret håndbog

Den samfundsøkonomiske analyse

• Baseret på borgernes faktiske udvikling i året efter indsatsen

• Borgerne er fulgt gennem nationale registre (fx borgernes brug af

herberger, hospitalsindlæggelser (både somatiske og psykiatriske

indlæggelser), misbrugsbehandling, kriminalforsorgen mv.)

• Ligeledes måles hvilke forsørgelsesydelser borgerne modtager.

• Der er anvendt en sammenlignelig kontrolgruppe

CTI indsatsen

• CTI indsatsen er allerede en rentabel investering det første år efter

indsatsen.

• Der kan for CTI forventes en samfundsøkonomisk nettogevinst på kr.

106.000 pr. borger det første år.

• For kommunen er der et positivt afkast på mellem kr. 19.000 og kr. 35.000

afhængigt af, om metoden implementeres i regi af en § 110-boform

(forsorgshjem) eller forankres som § 85-bostøtte i kommunen, idet reglerne

for refusion her er forskellige.

ICM indsatsen

• For ICM viser det samfundsøkonomiske regnestykke et negativt resultat på

ca. kr. 34.500 per borger det første år efter indsatsen, idet ICM er

væsentligt mere omkostningsfuld end CTI.

• Hvor et 9-måneders CTI forløb koster kr. 31.000 per borger, er prisen for

ICM kr. 113.610 pr. borger for et gennemsnitligt forløb på 1,4 år.

• ICM indsatsen forventes at blive omkostningsneutral for samfundet i det

andet år efter indsatsen, hvis det antages, at de positive gevinster fra året

efter indsatsen fastholdes det følgende år.

Samfundsøkonomisk analyse af metoder

Udgifter forbundet med metoderne

Note: beløbene er i 2012-priser og inkl. 20 pct. overhead

Kilde: ”SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Samfundsøkonomisk analyse af metoder,

Hjemløsestrategien maj 2013”

Tilgang ACT (pris pr. forløb pr. år) ICM (pris pr. forløb pr. år) CTI (pris pr. forløb pr. år)

Baseret på

regnskabstal

124.200 81.900 32.100

Baseret på

tidsforbrug

109.200 81.400 29.900

Gennemsnit 116.700 81.650 31.000

Den samfundsøkonomiske analyse

Der skal mange ressourcer til at implementere og forankre metoderne – det er en

on-going proces i kommunerne

CTI-metoden er cost-effektiv – udgifterne pr. borgerforløb falder allerede efter ét

år, men er dyrere i starten af et forløb

Analysen peger i retning af, at det også gør sig gældende for de øvrige metoder

Det kan betale sig at anvende

evidensbaserede metoder

overfor hjemløse!!

…….. På vej mod de politiske 2020 mål

Tak for i dag