alk virksomheds brochure

16
Kort om ALK Vi bekæmper årsagen til allergi

Upload: alk-abello

Post on 28-Mar-2016

230 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Læs om ALK,og hvad vi gør for at forbedre livskvaliteten for patienter med allergi.

TRANSCRIPT

Page 1: ALK Virksomheds Brochure

Kort om ALK

Vi bekæmper årsagen til allergi

Page 2: ALK Virksomheds Brochure

— ALK bekæmper årsagen til allergi og går forrest i udviklingen af evidensbaseret allergivaccination til gavn for patienter verden over.

20 % Mere end 20 % af befolkningen

lider af luftvejsallergi1.

Scan for at se alle litteraturreferencer,

eller se dem på ALKs hjemmeside

www.alk-abello.com/referencer.

Allergi er en af de

mest hyppige kroniske

sygdomme2.

VelkommenALK2

Page 3: ALK Virksomheds Brochure

Velkommen

Årsagen til allergi skal behandles

Mere end 20 % af befolkningen lider af luftvejsallergi1. Allergi er en folkesygdom, der er i kraftig stigning verden over – man taler om, at vi i dag oplever en ”allergisk epidemi”.

For de fleste allergikere betyder sygdommen en markant reduceret livskvalitet, der påvirker både fritid og arbejde. Og hvis en patient ikke får behandlet sin allergi effektivt, kan den på sigt udvikle sig til andre allergier og astma.

Kampen mod kløe i øjnene og tilstoppet næse har ikke bare store kon-sekvenser for den enkelte. Allergiens fortsatte udbredelse har også store økonomiske konsekvenser for samfundet i form af reduceret arbejdsevne samt en stigning i sygedage, lægebesøg og medicin-udgifter3,4.

I ALK bekæmper vi årsagen til allergi. Ved at behandle den under-liggende årsag til allergisymptomerne kan man give patienterne en bedre livskvalitet og reducere risikoen for, at sygdommen udvikler sig.

Vi er ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder for at forbedre allergikernes livskvalitet ved at forske og udvikle nye, evidensbaserede lægemidler til allergivaccination, også kendt som allergiimmunterapi.

Det er vores mål at sikre, at allergivaccination bliver tilgængelig for alle patienter, der kan have glæde af behandlingen. Derfor har vi blandt andet introduceret vacciner i tabletform, der gør det nemmere for patienterne at gennemføre behandlingen. Og sammen med vores internationale partnere samarbejder vi om at udbrede vores produkter globalt, så patienter verden over får mulighed for at behandle årsagen til deres allergi.

I denne brochure fortæller vi mere om ALK og om, hvad vi gør for at forbedre livskvaliteten for patienter med allergi.

Jens BagerAdministrerende direktør, ALK

VelkommenALK 3

Page 4: ALK Virksomheds Brochure

Allergi og allergivaccinationALK4

Allergi og allergivaccination

Allergivaccination bekæmper årsagen til allergiAllergi er en folkesygdom. En ud af fem lider af en eller flere former for allergi, for eksempel pollenallergi eller husstøvmideallergi.

Allergi er en overreaktion i immunforsvaret over for stoffer, der normalt er harmløse. De mest almindelige allergiformer er forårsaget af luftbårne partikler fra for eksempel græs- eller træpollen. For de fleste mennesker er disse bittesmå partikler uden betydning. Men hos allergikere giver de kroniske eller sæsonbestemte gener i luftvejene i form af høfeber eller allergisk astma.

Symptomerne på allergi er typisk løbende/stoppet næse, nysen, kløe og irritation af øjne samt vejrtrækningsbesvær.

Allergi reducerer livskvaliteten betydeligtAllergi reducerer patienternes livskvalitet betydeligt. En europæisk un-dersøgelse blandt diagnosticerede allergikere viser, at omkring 80 % af de adspurgte oplever, at sygdommen påvirker deres daglige aktiviteter betydeligt5.

Hos børn med allergisk rhinitis kan symptomerne føre til indlærings-vanskeligheder. De kan have svært ved at følge med i skolen på grund af fravær og lavt energiniveau. Desuden fører afbrudt søvn ofte til træthed i løbet af dagen og dårlig koncentration i skolen. Det svækker indlæringen6-9.

Allergi kan også føre til udvikling eller forværring af astma. 20-30 % af patienterne med allergisk rhinitis lider af astma1.

60 %af astmapatienter lider også af aller-

gisk rhinitis1, 10, 11. Derfor anbefales

en samlet tilgang i forhold til diagnos-

ticering og behandling af sygdommene.

Et luftvejssystem – en sygdom

Patienter lider ofte af både allergisk

rhinitis i de øvre luftveje og astma

i de nedre luftveje. Mindst

Allergisk march

Allergi er en kronisk sygdom. Mange

voksne og børn, der lider af en type

allergi, udvikler andre allergier eller

astma senere i livet. Det kaldes ofte

“den allergiske march”.

Allergi inddeles typisk i luftvejsallergi, kontaktallergi

og andre former for allergi (herunder fødevareallergi).

Luftvejsallergi er den hyppigsteform for allergi.

Page 5: ALK Virksomheds Brochure

Allergi og allergivaccinationALK 5

Allergivaccination behandler den underliggende sygdomMange allergikere behandles primært med symptomdæmpende medicin – for eksempel antihistaminer og binyrebarkhormoner. Medicinen reducerer eller fjerner symptomerne, men behandler ikke den underliggende sygdom.

De patienter, der ikke oplever en tilstrækkelig virkning af symptom-dæmpende medicin, kan have gavn af allergivaccination – også kendt som allergiimmunterapi. Allergivaccination er den eneste behandling, som behandler selve årsagen til allergien.

Effekten holder efter behandlingenAllergivaccination er en treårig behandling, hvor patienten får kontrolle-rede doser af de allergener, han eller hun ikke kan tåle. Dermed genop-bygger man immunforsvarets tolerance. Allergivaccination reducerer og fjerner potentielt den allergiske reaktion. Effekten holder, efter behand-lingen er afsluttet.

Undersøgelser viser, at man ved at behandle den underliggende sygdom med allergivaccination også kan forhindre udvikling af andre typer allergier og forebygge udviklingen af astma12, 13.

Allergivaccination er også en effektiv metode til at forebygge svære allergiske reaktioner typisk forårsaget af et bi- eller hvepsestik14, 15.

Internationale retningslinjer for

behandling af luftvejsallergi ARIA

(Allergic Rhinitis and its Impact

on Asthma) anbefaler behandling

med allergivaccination tidligt i

sygdomsforløbet, så yderligere

udvikling af allergisk rhinitis (høfeber)

og/eller astma forebygges16.

— Op til 62 % af patienter i optimal behandling med symptomdæmpende medicin oplever stadig symptomer og beskriver dem som delvist eller dårligt kontrollerede17.

I dag behandles under 5 % af de allergiske patienter med

allergivaccination.

5%

Page 6: ALK Virksomheds Brochure

ProdukterALK6

Produkter

Produkter til hele behandlingsforløbet

Allergivaccination kan gives på tre forskellige måder: som injektion, som dråber og som tabletter.

ALKs produktportefølje omfatter alle tre behandlingsformer og dækker alle de hyppigste allergier – blandt andet græs, birk, husstøvmide, bynke, kat, hund samt bi og hveps.

Ca. 1,5 mio. patienter behandles hvert år med ALKs produkter til allergivaccination.

Vores portefølje omfatter også produkter til diagnosticering af allergi og en adrenalinpen til akut behandling af akutte livstruende allergiske reaktioner.

Læs mere på www.alk-abello.com

Akut allergisk reaktion

En akut allergisk reaktion behandles

med en injektion adrenalin i lårmusklen.

Adrenalin virker direkte på åndedrættet

og blodomløbet. Blodkarrene ind-

snævres, så blodtrykket holdes stabilt,

og lungemuskulaturen afspændes.

Dermed forbedres vejrtrækningen.

— Med ALKs adrenalin-app kan man lære, hvordan man bruger en adrenalinpen, og dele information om anafylaksi med familie og venner.

Page 7: ALK Virksomheds Brochure

ProdukterALK 7

Diagnosticering af allergi

Forudsætningen for en optimal allergi-

behandling er en specifik diagnose. ALK

producerer allergenekstrakter til allergi-

diagnostik, eksempelvis en hudpriktest.

Sammenholdt med patientens sygdoms-

historie kan en priktest nemt og enkelt

vise, om patienten er allergisk, og hvad

patienten er allergisk overfor.

Behandling af akut allergisk reaktion – anafylaksi

ALK har udviklet en adrenalinpen til

behandling af en akut allergisk reaktion.

Pennen er specielt designet til at være let

og enkel at anvende for både patienter

og pårørende. Hvis man er allergisk, kan

kontakt med fødevarer eller et bi- eller

hvepsestik udløse en akut allergisk

reaktion – anafylaksi – der kan føre til

stop i vejrtrækningen, hvis ikke man får

en hurtig og effektiv behandling.

Injektioner

Subkutan immunterapi (SCIT) er allergi-

vaccination givet som regelmæssige

injektioner under huden. Behandlingen

løber over tre år, hvor patienten hos sin

læge får injektioner med det allergen,

som han eller hun er allergisk overfor.

Injektionerne gives cirka hver sjette uge.

Sublinguale dråber

Sublingual immunterapi (SLIT) er allergivac-

cination i form af dråber, der dryppes under

tungen og optages gennem slimhinden.

Patienterne tager selv dråberne og undgår

de regelmæssige besøg hos lægen, som er

nødvendige ved injektionsbaseret allergi-

vaccination. ALK var den første virksomhed

til at lancere SLIT-behandling i 1990’erne og

tog dermed et afgørende skridt mod at gøre

allergivaccination mere brugervenlig.

Tabletter

I 2006 lancerede ALK verdens første, regi-

strerede tabletbaserede allergivaccine

(AIT), hvor patienten i hjemmet tager en

hurtigt opløselig tablet en gang dagligt i

tre år. Tabletbaseret allergivaccination er

den mest veldokumenterede allergibe-

handling.

Allergivaccination

Page 8: ALK Virksomheds Brochure

1

Udvikling af tabletbaseret allergivaccination til de

hyppigst forekommende allergier på globalt plan

3

Udvikling af nye behandlingskoncepter, som sikrer

hurtigere indtræden af klinisk effekt og færre bivirkninger

Forskning og udviklingALK8

Forskning og udvikling

Banebrydende allergiforskning

ALK arbejder løbende på at øge kvalitet, sikkerhed og effekt i behand-lingen med allergivaccination samt introducere nye, mere patientvenlige behandlingsformer.

ALKs forskning og udvikling fokuserer især på tre områder:

Vores internationale samarbejdspartnere gennemfører også kliniske studier med ALKs produkter.

Forebyggelse af astma

ALK gennemfører et klinisk studie,

GRAZAX Asthma Prevention (GAP),

der skal undersøge, om ALKs græs-

pollenallergitablet kan forebygge

udvikling af astma hos børn og unge.

Studier af allergiske børn har vist, at

de har op til syv gange større risiko

for at udvikle astma18.

Antal patienter i kliniske studierALK og partnerskaber

2009 – 1.780

2010 – 2.260

2011 – 5.290

2012 – 7.898

Verdens første tabletvaccine

ALK har udviklet verdens første tablet-

baserede vaccine mod græspollen-

allergi. Vaccinen blev lanceret på de

første europæiske markeder i 2006.

Det kliniske udviklingsprogram er

det største, der nogensinde er blevet

gennemført med en allergivaccine.

2

Undersøgelser af, hvorvidt den nuværende form for

allergivaccination ved behandling tidligt i livet helt kan

forebygge luftvejsallergi

Page 9: ALK Virksomheds Brochure

Forskning og udviklingALK 9

ALKs pipeline

ALK er førende i videnskabelig

gennemslagskraft og citeres langt

oftere end de to største konkurrenter

inden for allergivaccination:

ALK

Konkurrent 1

Konkurrent 2

2009 — 1.219

2010 — 1.196

2011 — 1.334

Kilde: ISI Web of Science, 1. dec. 2011. Tallene for 2011 er korrigeret med en faktor 12/11.

ALKs pipeline består af en portefølje af tabletvacciner mod de fem mest almindelige allergier.

20 % ALK investerer ca. 20 % af omsætningen i forskning

og udvikling.

Kat (rekombinant)

Næste generation allergivaccine

Træ

Husstøvmide

Græs

Ragweed

Færre symptomer fra første sæson

82 % af de patienter, der bliver

behandlet med ALKs tabletbaserede

græspollenvaccine, har det “bedre”

eller “meget bedre” i første behand-

lingssæson sammenlignet med

tidligere sæsoner19.

Tabletbaserede vacciner

Præklinisk Fase I Fase II Fase III MarkedsførtForskning

Page 10: ALK Virksomheds Brochure

1. Råvarer ind

Naturlige allergener, for eksempel

græspollen, er hovedingrediensen

i produkterne, og ALK dyrker, ind-

samler og høster hvert år flere tons

allergener fra vores marker, trælunde

og drivhuse.

Eksempelvis:

— Pollen

— Husstøvmider

— Dyrehår

Analyse

2. API-produktion(Active Pharmaceutical Ingredient)

De naturlige allergener stiller store

krav til analyser, standardisering og

kvalitetskontrol. Dermed sikrer man,

at den biologiske variation, der altid

vil være i et naturligt produkt, ikke

slår igennem i den færdige vare. Og

man sikrer, at man til enhver tid kan

reproducere produktet.

— Ekstrahering

— Oprensning

— Frysetørring

Analyse

Produktion

Fra indsamling af allergener til færdige produkter

ProduktionALK10

Verdens første kvalitetsstandard

Grundlaget for standardiseret og

ensartet allergivaccination blev

lagt i 1976 med Dansk Allergen

Standardisering 1976, DAS76, som

var et samarbejde mellem ALK og

allergispecialister. Projektet var det

første af sin art i verden og etablerede

teknikker til at kvalitetssikre

allergivacciner.

— Omfattende analyser og kvalitets-kontrol i alle stadier i produktionsproces-sen sikrer, at ALKs produkter lever op til de højeste produktions- og kvalitetsstandarder.

1/3ALK producerer over en tredjedel af

alle produkter til allergivaccination

på verdensplan og er dermed

verdens førende leverandør

af allergivacciner.

Page 11: ALK Virksomheds Brochure

3. Færdigvare-produktion

Den aktive farmaceutiske ingrediens

oprenses på ALKs automatiserede og

højteknologiske produktionsanlæg.

Dernæst tilsættes hjælpestoffer, og

den aktive ingrediens formuleres som

enten sublinguale dråber, injektions-

vacciner eller tabletter.

— Formulering

— Påfyldning

— Tablettering

Analyse

4. Færdigvarer ud

Efter nøje kvalitetskontrol påbegyn-

des sidste trin i produktionsproces-

sen, som omfatter pakning, etikette-

ring og distribution.

— Pakning

— Etikettering

— Lagring

— Forsendelse/shipping

ALK varetager selv hele produk-

tionsprocessen – fra indsamling

af for eksempel pollen til produk-

tion af de færdige allergivaccine-

produkter.

Hele produktionsprocessen

kvalitetssikres efter gældende

kvalitetsstandarder (Good

Manufacturing Practice), og

ALKs produktionsfaciliteter

inspiceres løbende af lokale

og internationale myndigheder

for at sikre den højeste kvalitet

og sikkerhed i produktionen af

allergivacciner.

ProduktionALK 11

Page 12: ALK Virksomheds Brochure

Virksomheden ALK

ALK oplever kraftig vækst

ALK står for Allergologisk Laboratorium København. ALK blev grundlagt på Rigshospitalet i København i 1923, og siden da har ALK været en pionervirksomhed inden for allergivaccination.

ALK har i de senere år oplevet kraftig vækst. I dag har ALK ca. 2.000 medarbejdere og omsætter for over 2 mia. kr. om året. Vi har datter-selskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. Hovedkontoret ligger i Hørsholm, og ALK er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Fokus på to hovedområderALKs aktiviteter består på den ene side af markedsføring og salg af vores eksisterende produkter. Vores markedsandel på det globale marked for allergivaccination er ca. en tredjedel. De primære markeder er i Vesteuropa. I dag oplever vi en markant vækst uden for Europa.

Den anden del af ALKs forretning er udvikling og kommercialisering af nye produkter. I Europa gennemfører ALK selv den kliniske udvikling og afprøvning, men uden for Europa, i for eksempel Nordamerika og Japan, har ALK indgået partnerskaber med førende lægemiddel- virksomheder.

I samarbejde med ALK gennemfører vores partnere klinisk udvikling af produkterne i ALKs pipeline på deres markeder. Partnerne betaler løbende for rettighederne til produkterne og for ALKs indsats i udviklingsarbejdet. Når produkterne er færdigudviklet, vil de blive markedsført og solgt af ALKs partnere. ALK vil producere allergi- vaccinerne og sikre, at de overholder de lokale myndigheders krav til produktion og kvalitet. ALK modtager betaling for produkterne og royalties af salget.

Virksomheden ALKALK12

Abonner på vores nyhedsbrev og

få seneste nyt om allergivaccination

og ALK.

af ALKs omsætning genereres uden

for Danmark.

98%

Page 13: ALK Virksomheds Brochure

Virksomheden ALKALK 13

ALKs omsætning, mia. DKK – afrundet

Godt rustet til fremtiden

ALK forventer fortsat at vokse i de kommende år målt på omsætning, indtjening og antal medarbejdere.

Med en konkurrencedygtig produktportefølje, en stærk pipeline med nye produkter og globale partnerskaber har ALK en unik position i allergiindustrien, som gør ALK rustet til også fremover at være den førende allergivirksomhed globalt.

20

07

—1

,7

20

09

—1

,9

20

10

—2

,1

20

11

—2

,3

20

08

—1

,8

Læs mere på www.alk-abello.com

Page 14: ALK Virksomheds Brochure

The ALK Way

Allergisk over for stilstand

Vores mission, vision og værdier definerer ALKs måde at drive forretning på – The ALK Way:

MissionVi bidrager til øget livskvalitet ved at forebygge og behandle allergi.

Vision•� �Vi�er�en�virksomhed�i�kraftig,�profitabel�vækst.�

•� ��Vi�styrker�vores�førende�position�på�det�globale�marked�for� specifik allergibehandling gennem egen repræsentation, virksomhedsopkøb og partnerskaber.

•� �Vores�fremtid�er�sikret�af�en�stærk�pipeline.�Vi�lancerer�løbende� nye, brugervenlige produkter, der skaber værdi for patienterne og samfundet.

•� ��Vi�er�karakteriseret�ved�kundefokus�og�en�stærk�performance- kultur. Vi tiltrækker og fastholder dynamiske og forretnings- orienterede medarbejdere.

VærdierProgressive, Focused, United, Trustworthy.

De fire værdier beskriver vores virksomhedskultur og udstikker rammerne for vores daglige adfærd og beslutninger.

The ALK WayALK14

Medarbejder i ALK

ALK er i konstant udvikling, og vi har

bevaret vores pionerånd. Vi er store

nok til at give vores medarbejdere

både udfordringer og gode udfoldel-

sesmuligheder, men vi er ikke så store,

at man forsvinder i mængden.

Arbejdsklimaet er præget af en stor

vilje til at gøre en forskel og til at

samarbejde på tværs for at opnå de

bedste resultater. Vores performance-

kultur har fokus på at sikre, at vi sætter

ambitiøse mål, og at medarbejderne

har de nødvendige betingelser for

at kunne bidrage optimalt til ALKs

fortsatte vækst.

Vi er altid interesserede i medarbej-

dere, der både ønsker og evner at

præge ALK, og derfor giver vi vores

medarbejdere albuerum til at folde

deres talent helt ud.

2009 — 1.554

2010 — 1.694

2011 — 1.781

Udvikling i antal medarbejdere

Page 15: ALK Virksomheds Brochure

ALKs samfundsmæssige ansvar (CSR)

The ALK WayALK 15

Som verdens førende virksomhed inden for allergivaccination har ALK et særligt ansvar og føler et stærkt engagement i indsatsen for at bekæmpe allergi.

Under overskriften "Fighting allergy" stiller ALK viden og ressourcer til rådighed og samarbejder med alle relevante aktører i samfundet for at fremme forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. Et særligt fokusområde er børn, der lider af allergi, herunder deres risiko for at udvikle astma.

ALK ønsker at drive sin virksomhed på en samfundsmæssig ansvarlig måde og har ambitiøse mål for blandt andet vores energiforbrug samt vores medarbejderes trivsel og udvikling.

Grundlaget for ALKs samfundsmæssige ansvar har siden 2009 været FN's Global Compact med 10 principper for menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljø og korruptionsbekæmpelse.

Code of Conduct

Med ALKs Code of Conduct ønsker vi

at fremme professionalisme, ærlighed

og integritet i alle hjørner af virksom-

heden og i vores relationer til kunder,

medarbejdere, aktionærer, samfund-

et, leverandører og partnere.

Codeof ConductALK wayMissionVisionVærdier

— Scan og læs hele historien om ALK – fra grundlæggelsen i 1923 til lancering af tabletbaseretallergivaccination.

Fra Gåsefjer til GRAZAX® – Historien om ALK

Curing Allergy

Kurt Jacobsen

Læs mere på www.alk-abello.com

Page 16: ALK Virksomheds Brochure

ALK · Bøge Allé 6-8 · DK–2970 Hørsholm · Telefon 45 74 75 76 · www.alk-abello.com

ALK er en global, forskningsbaseret medicinal-

virksomhed, der fokuserer på forebyggelse,

diagnosticering og behandling af allergi.

ALK er verdens førende virksomhed inden

for allergivaccination (immunterapi) – en

unik behandling af selve årsagen til allergi.

Virksomheden har ca. 2.000 medarbejdere

samt datterselskaber, produktionsfaciliteter

og distributører over hele verden. ALK har

indgået partnerskabsaftaler om kommercia-

lisering af tabletbaseret allergivaccination

uden for Europa. Selskabet har hovedkvarter i

Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX

Copenhagen A/S.

ww

w.m

aza

rin

.dk

· 2

01

2

Læs mere på www.alk-abello.com