alle sømænd er glade for piger (susanne-birgitte og hanne...

Alle sømænd er glade for piger (Susanne-Birgitte og Hanne ) 26

Alperosen 1

Bjørnen vågner 15

Den danske sommer 20

Den gamle gartners sang 4

Den gamle skærslippers forårssang 24

Der er lys i Lygten lillemor 2

Det gode skib Martha 31

Du burde købe dig en tyrolerhat 17

Du lille svale 5

En dør til fantasien 35

En glad mand 33

En hel flaske rom 38

Flickorna i Småland 30

Fuglene letter mod vinden 27

Hammer hammer fedt 7

Himmelhunden 13

Hjemmebrænderiet 6

I min lille Rønnehavn 36

Jeg er zigøjner 8

Jeg har skrevet til en pige 34

Jeg ta'r aldrig på valsen igen 16

Løkken strand 37

Mølleåen 9

Nordsøbølger 10

Potpourri 1. 21

Rendestenens lilje 14

Rosa på bal 29

Skagen solnedgang 11

Solskin om bord 25

Ta' nu og ring 19

Udmønstring 32

Vi skal gå hånd i hånd 12

Visen om de tre musikanter 3

Vore allerbedste år 18

Åbent landskab 28

Åh disse minder 22

Årstiderne 23

1Alperosen.

Hist på alpens isbelagte spire,der hvor intet menneske tør gå,klynger sig langt op ad fjeldets sider,alperosen som man ej kan nå.

Der i dalen skued' man en blomme,yndig, skøn som alpens rose hvid,bejlerne i flok til hende komme,for at ægte pigen huld og blid.

Hun var ung, hun var en yndig terne,datter af den rige købmand Bro,Ingen nå'de dog den klare stjerne,thi i hendes sjæl tog hovmod bo.

Dalens yngling hende hånden rækker:"Oh, Alvilda, bliv min væne brud,alt mit guld jeg for din fod nedlægger,klæder dig som alpens rose prud."

Men hun svared': "Ingens brud jeg bliver,før jeg får det løfte af hans mund,at han mig en alperose giver,thi en eneste jeg ønsker kun."

Har du, Junus, mod til det at gøre,da du blive skal min elskte mand,Herrens hånd skal dig på bjerget føre,men farvel, hvis det dig lykkes ej.

Kækt så klatred' han ad bjergets side,nå'ed op, hvor alpens rose stod,plukkede en klynge roser hvide,og dem kasted' for Alvildas fod.

Glad Alvilda nu hans stemme hørte:"Her er alperosen fra din ven,Herren, som min fod på bjerget førte,fører mig nok ned til dig igen."

Men imens hans øjne frydfuldt skinne,gled hans fod fra stedet, hvor han stod,og han faldt fra alpens høje tinde,ned i dalen for Alvildas fod.

Døden blev for kærlighed ham givet,sønderslagen lå hans legem' der;Pigen græd: "Nu er forspildt mig livet,jeg har mistet den, jeg fik så kær.

Kunne jeg ham ej i livet følge,vil jeg nu i døden med ham gå,far, forældre, vel på livets bølge,Oh, I søstre, gid I lykken nå.

Musikvers:

Op hun steg, og faldt så ved hans side,og lå knust hos ham ved klippens fod.:/:Alpens roser var ej længre hvide,de var farvet rød af deres blod:/:

2 Der er lys i lygten lille Mor.

Far er så strengt og han skænder på MorFar drikker snaps og tjener ikke sporHver gang jeg ser han har været på svi'rGemmer jeg mig bag Mor og si'r

Der er lys i lygten lille MorUh, bare jeg ku' hjælpe digMen det skal jeg nok, når jeg bli'r storÅh, glæd dig lille Mor.

Penge til lys får vi aldrig af FarMen udenfor vi gadelygten harTænk, den kan oplyse stuen omtrentJeg bliver så glad når den bliver tændt.

Der er lys i lygten lille MorÅh, gudskelov så bli'r her sjovKan du se hvor fint og lyst vi borÅh, glæd dig lille Mor.

Tidligt om morgenen men kurven jeg gårOg hos en bager gammelt brød jeg fårMor synes, det er sådan en mørk og væmmelig vejMen gennem ruden kigger jeg.

Der er lys i lygten lille MorLad bare mig - nu trasker jegIndtil byen og får fyldt min kurvÅh, glæd dig lille Mor.

Musikvers:

Der er lys i lygten lille MorLad bare mig - nu trasker jegIndtil byen og får fyldt min kurvÅh, glæd dig lille Mor.

Når jeg bliver gift skal min Mor bo hos migSå skal vi ha' en lampe hver for sigOg når den skinner så klart som en solVækker jeg Mor i hendes stol.

Der er lys i lygtne lille MorNu læser jeg lidt højt for digaf den bog du fik til Jul i fjorÅh, glæd dig lille Mor.

Åh, glæd dig lille Mor

3En visen om de tre musikanter

Den ene spilled' banjo, den anden mandolin,den tredie af harmonikassen trak så sære hvin.Når de gik hen ad vej - en, de standsed' ved hver gårdog spillede de viser, der til pigehjerter går.

For ham der spilled' banjo var sort af hud og hår,hans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt år.Hans mor var sort - en hedning, hans far hvid missionær,og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin,var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin.Hans fader var en greve, hans mor en tatermær,og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den tredie, ham der hev i trækharmonika,han havde seksten fædre fra sin allerførste dag,og skønt de alle seksten ret nægted' hver især,ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver.

Så spillede de trende for godtfolk rundt om land,de spillede for kvinder og de spillede for mand,men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,men der var én de elskede tilsammen hver især.

Hun elsked' ham med banjo og ham med mandolinog ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin.Når de kom til en by, hvor hun var, de havde kær,de blev der trende nætter, det var lige en til hver.

Så skete det de tider, hvor vårens blomster gror,ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor.En knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,han fik de instrumenter, som de spilled' hver især.

Så spilled' han på banjo, så flot på mandolinog lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin.Han døde mæt af alder, og visen er forbiom tre små musikanter, der blev et musikgeni.

Tekst: Oskar Hansen/ Musik: Arnold Ringsted

Den gamle gartners sang.

Når jeg ser på skønne blomsterdukker svundne minder fremom den gamle milde gartneri mit fjerne barndoms hjem.Jeg skal aldrig, aldrig glemmedenne dybe rene stemmejeg har elsket den engang,og jeg lytted, når han sang:

Planter smil og plante solskinplante sang i alle sind,skabe hverdag om til festog lukke lys og glæde ind.

Smil og sang og mange blomstergro'de frem af havens jord,fra de høje grønne birkelød et muntert fuglekor.Det var eventyrets rigefor en lille bitte pige.Da'n var lys og god og langnår den gamle gartner sang:


Musikvers:

Når det sker for mig, at jeg bli'rbåde trist og kold og grå,husker jeg den gamle gartnerog de ting han tro'de på.Selv om sorgerne er slemmefår en sang mig til at glemme,jeg har lært det gang på gang,af den gamle gartners sang:


4

5Du lille svale

Du lille svale, du som forår bringerhjem til vort kære gamle DanevangSig mig, hvor vil du hvile dine vinger,og hvem vil du forlyste med en sang?

Hvorfor bad du om mit unge hjerte?Hvorfor bad du om at elske mig?Hvorfor voldte du mig al den smerte?og hvorfor var du utro imod mig.

Jeg forstod, at jeg var dig for ringe.Du forlod mig i min fattigdom.Men trods alt jeg dig en hilsen brige,åh, min ven, hvor jeg dog savner dig.

Husker du, da roserne i plukked'Fiskerflåden styred' ind mod land.Fuglen til sin lille rede iler,og nattergalen sine triller slår.

I mange år og mange flere dagehar jeg fortrudt, at jeg var ond mod dig.Men kunne jeg dog bringe dem tilbage.Åh, min ven, så var jeg lykkelig.

Musikvers:

Jeg er forladt, og ene må jeg vandre,hvorhen min tunge skæbne fører mig:/:Vi skilles ej i håben for hverandre,for kun en tanke sender jeg til dig.:/:

Hjemmebrænderiet

Jeg bor her i stenhøj i't skævt, lille husAlene, rent bortset fra rotter og mus.I gården et lokum og bagved et skur,Og i det står mit brændevinsapparatur.

- Omkvæd -Det syder af fusel og bobler af gær,din lever ta'r skade og øjet får stær.Det smager som rævepis og terpentin,- men det'r billigt og så bli'r man fuld som et svin.

Min bedstemor brændte sin brændevin selv,det slog både hende og manden ihjel.De drak aldrig selv men for heden den dagbrænderiet røg i luften med et helvedes brag.Det syder af fusel...

Min fa'er han brændte i syv-og-tres år,men så blev han snuppet af tolden igår,så mor har skaffet et nyt apparat,og sat produktionen i gang i en fart.Det syder af fusel...

Det hænder jeg selv ta'r en ordentlig syp,mens jeg lytter til dråbernes sagte dryp-dryp.Det er som musik fra et fint instrument,- for jeg ved det er sprit på omkring tres procent.Det syder af fusel...

Hvis du har få´t lyst til at smage det selvså kom kun til mig - helst nå dagen går på hæld,slå tre slag på ruden og stik mig en tier,så får du en sjat af min livselixir.Det syder af fusel...

Tekst: Jens Memphis - Trad.irsk melodi ved Carsten Holst

6

Hammer hammer fedt

Jeg si'r halleluja Jeg råber højt hurraJeg triller lidt med tungen tra la la la la laJeg står og griner fjoget Jeg letter grydelågetHa' en herlig weekend og vi ses

Det' hammer hammer fedt Jeg kysser dig om lidtVinden den er go', go' for mere end toSmil til hele verden syng en sang for lærkenHa' en herlig weekend og vi ses

Jeg har en gummiged og den er hammerfedDen lugter under skovlen af rigtig gummisvedJeg letter på kasketten solskind på rumpettenHa' en herlig weekend og vi ses

Det' hammer hammer fedt Jeg kysser dig om lidtVinden den er go', go' for mere end toSmil til hele verden syng en sang for lærkenHa' en herlig weekend og vi ses

Som Gud og hver mand ved så var det stemmeskredI al beskedenhed så var det kærlighedJeg stod og sov i timen og pludselig lød en kimenJakob du' valgt til præsident

Det' hammer hammer fedt…Det' hammer hammer fedtJeg kysser dig om lidtVinden den er go', go' for mere end toSmil til hele verden syng en sang for lærkenHa' en herlig weekend og vi ses

Tekst & Musik: Jacob Haugård

7

8 Jeg er zigøjner.

Solen er borte, min dag er forbi, skumringen øver sit trylleri. Syng, lille pige, om elskov og had, syng om Spanien, så gør du mig glad.

Jeg er zigeuner, og hedt er mit blod, nede i Spanien min vugge stod. Der har jeg drømt, under solgyldne træer, hvor min elskede var mig så nær.

Vi er et folk uden blivende sted, os er der ingen der regner med. Dog er vi mennesker ligesom I, vi er stolte og glade og fri.

Nu vil jeg drømme i stjernernes skær. Drømme min elskede er mig nær. Syng lille pige, for nu er vi to. Du skal synge os begge til ro.

Lykken den kommer, det ved jeg bestemt. Den har sig blot bag ved skyen gemt. Snart svinder bort alt det triste og grå, solen skinner, og himlen bli'r blå.

Har jeg på jorden dog syndet så slemt, at Du i din himmel mig helt har glemt? Du har af engle så mange hos Dig, send dog en, blot en eneste ned til mig.

Musikvers:

Når jeg er død må du tænke på mig. Du, som har fulgt mig på livets vej. Og når du kommer ved graven forbi skal du nynne zigeunerens melodi.

9Mølleåen.

Jeg ved et sted, som jeg længes imod,når jeg er nedtrykt og træt.hjemme i byen, jeg engang forlod,ligger den fredfyldte plet:

Barndommens sollyse dage svandt hennede ved mølleåen,ofte i drømme jeg leger igen,nede ved mølleåen.Og når jeg står på den ældgamle bro,fyldes mit sind med en lindrede ro.Tanker og minder får fred til at gro,nede ved mølleåen.

Glemt bli'r al modgang i senere år,glemt bli'r al uro og strid.Minderne kommer og minderne går,her gik min dejligste tid:

Barndommens sollyse dage svandt hennede ved mølleåen,ofte i drømme jeg leger igennede ved mølleåen.Og når jeg står på den ældgamle bro,fyldes mit sind med en lindrede ro.Tanker og minder får fred til at gronede ved mølleåen.

Nordsøbølger.

Der hvor nordsøbølger ruller ind mod land,der hvor skummet hvirvler over revlens sand,:/:der hvor blæsten synger over strand og klit,stod engang min vugge, og det land er mit :/:

Stormens vilde toner var min vuggesang,nordsøbølger brused' hele natten lang.:/: Havet blev min skæbne. Livet er så kort,Stormen sang til afsked, da jeg rejste bort :/:

I de fjerne lande så jeg skønne ting,men en drøm har fulgt mig, hvor jeg fo'r omkring,:/: Drømmen om den fjerne lille fiskerbykaldte mig tilbage drog mig hjem påny :/:

Hør hvor nordsøbølger ruller ind mod land,Hør hvor skummet hvivler over revlens sand.:/: Her hvor blæsten synger over strand og søvil jeg altid leve, og her vil jeg dø :/:

10

11Skagens solnedgang

Jeg har mange gode minder,fra de glade barndomsår,tænker tit på flere af dem, og hvor hurtig tiden går.Lange lyse sommernætter og den store hvide strand,og jeg hører havets bølger -Her ved skagens solnedgang.

Og husker stadig huset ,det der var mit barndomshjem ,hvor min mor og far de viste deres lille baby frem.Og de første skoledage og den første nye tand ,men det var en bagatel mod -Gammel skagens solnedgang.

Nu er alting så for andret ,når jeg ser mig rundt omkring ,der er sommerlejligheder i mit gamle barndomshjem.Men så går jeg tur langs stranden ,går med fødderne i vand ,og med mange andre vil jeg -Nyde skagens solnedgang.

Musikvers:

Når jeg sidder der og drømmer,kommer minderne til mig om de lange sommernætter og så tænker jeg på dig.Da du lagde armen om mig på den store hvide strandblev det bare så romantisk - Midt i skagens solnedgang.



(Y. Johansson/B. Nilsson/Jørgen de Mylius)

12 Vi skal gå hånd i hånd.

Mon du husker endnuda vi mødtes lille du.Mon du husker det blikog det varme smil du fik.For jeg følte med étDet er dig jeg vil ha'Og jeg husker de ord, som jeg sa'

Ref: Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jegKnytte kærlighedsbånd, altid følges samme vejMed den helt rette ånd, så bliver livet en legVi skal gå hånd i hånd du og jeg.

Musikvers:


Efter alle de årsom er gået nu forstårjeg at håbet er grøntog at livet er så skønt.Når man elsker hinandenog dag efter dagbare holder de løfter man gav.


Vi skal gå hånd i hånd du og jeg.

13Himmelhunden.

På en markedsplads hvor jeg var færdig med at spille,Stod jeg træt og kold bag scenen og slapped' afDa jeg hørte nogen mumle ganske stilleOg en mand med en lille hund så på mig og sa'.

Hej du spillemand vil du si' mig med det samme,Og vær ærlig, for jeg mener hvert et ord,Når Vorherre slukker livets flamme,Og man ska' forlade denne jord,Må man ta' hunden med sig ind i himlen,Den er sød og den har vær't min bedste ven.Den er klog og fin og har lige vær't i bad,Hvis man må, du spillemand så bli'r jeg glad.

Jeg svared' ham lidt kort da jeg sa': HørDin hund kommer nok i himlen når den dørDet var sent - og jeg sku' køre hjemDa jeg sad der i bilen tænkte jeg på manden igen.

Hej du spillemand vil du si' mig med det samme ---

Musikvers:


For ham var sagen jo så vigtigat han fortjente et ærligt svarMen hvem kan svare oprigtigpå om hunde der dør får plads hos himmelens far?


14 Rendestenens lilje.

Hun blev til verden båren Adelgade ni på kvisten over gårdenhun var vist nummer ti.hun levede sin barndom i gyde og i gård og rendestenens liljehun blev med hud og hår.

Da hun blev konfirmeret på en fabrik hun kom men det var ikke noget den lille syntes om. Hun havde smag på livet hun elskede sang og spil hvad rager det så de andreat det gik ad helvede til.

En mund foruden tremmeret tjavset drengehår to falske sorte øjne i skæve sko hun går en laset, pjaltet kjoleja, den er tyd´lig nokhun er en sikker typei Nyhavns faste stok

Hun kommer dér hver aftennår midnatsklokken slåri en af Nyhavns knejperhvor hendes aften går.Men af og til på Sundholmdér får hun sin bekomstfor rendestenens liljeer nu en knækket blomst

15Bjørnen vågner.

Når den slumrende bjørn i sit hiVågner op efter langvarig dvaleOg går ned i de grønnende daleer den russiske vinter forbi.Den er slunken og finder et sted,hvor bier har efterladt honning,men den savner en plyspelset dronning,den kan dele sin livsglæde med.

Ved en flod, hvor den sorte stork står,og forellerne springer så sprælskeser han hende han drømte at elskedukke frem af den russiske vår.Det er solskin og forår igen.Efter vinterens hvasse strabadsfrost.Vær velkommen du signede glasnostOg vel mødt du min elskede ven.

(nynnes)(nynnes)(nynnes)(nynnes)Selv om hunbjørnen først er lidt skysi'r hun "ja" til sin kærlige mage.De går - uden at se sig tilbagemod en sommer forjættende ny

16 Jeg ta'r aldrig på valsen igen.

Jeg har været på valsen, men nu er det slutmed at bruge hver øre på damer og sprut,så nu vender jeg hjemad med masser af mønt,for det'r sket med det liv og et andet begyndt.Nu'r det slut med at ture (åh-åh-åh) med at ture min ven,nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Jeg gik ind på det værtshus, hvor jeg plejed' at komm',og sagde til tjener'n: "Min pung den er tom"!Jeg bad om kredit; men han svarede: "Nej,der er snese af kunder, der'r bedre end dig".Så'r det slut med at ture (åh-åh-åh) med at ture min ven,nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Jeg stak hånden i lommen, hev frem af mit guldindtil baren, jeg stod ved, var bugnende fuld."Du kan få alt på klods her båd' i pose og sæk"!"Du kan rende mig der, hvor min ryg den bli'r fræk"!Så'r det slut med at ture (åh-åh-åh) med at ture min ven,nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

Musikvers:

Jeg ta'r hjem til de gamle, jeg be'r dem en bønom at modta' og tilgi' der's vildfarne søn;og hvis de vil tilgi', hvad jeg tror, de vil,ta'r jeg bare på valsen en en'ste gang til!Så'r det slut med at ture (åh-åh-åh) med at ture min ven,nu ta'r jeg aldrig mere på valsen igen.

De Gyldne Løver

17Du burde købe dig en tyrolerhat.

Jeg har været på tournéhavde ingen stor succes,men den kloge direktørklapped' mig på skuld'ren, Johnny sa'e han, ta' og hør.

Du burde købe dig en tyrolerhatfolk vil gerne ha'no't at grine a'Du burde købe dig en tyrolerhatså tror jeg det glider glat.

Ak, min tegnebog er tomdet er no't vi'r fælles ommen når jeg betaler skattænker jeg - når det' på lommeforet jeg får fat.


Verden styr's af kloge mænd,men der' ingen skæg ved dembedre bli'r det først den da'alle statsmænd slår sig løs og lær' at slappe af.


Musikvers:


Det ka' ske at du bli'r surog jeg ka' også ta' en tur.Men min kur slår aldrig fejl,På med hatten og spring hen og se dig i et spejl.


18 Vore allerbedste år.

Når nattens mørke falder – så lukker vi vor dørJeg lægger mig ind til dig som så mange gange førJeg har en ven at elske og at dele livet medDu får solen til at skinne, selvom regnen øser ned

At følge livets love er ikke altid letMan må ta’ det som det kommer – kunne le, når man har grædtMen jeg har fundet tryghed ved at ha’ en ven som digEn ven som altid trøster, når dagen bli’r for svær.

Så lad de år, vi har tilbage, bli’ de bedste i vort livDen lykke som vi føler, lad den vare livet ud.Og når jeg kommer frem til dagen, hvor mit hjerte stille står.Så blev de år, der var tilbage, vore allerbedste år.

Musikvers:

Din kind er blevet furet, men du har stadig lækkert hårMens dit har fået sølvstænk i livets efterår.Men selvom vi forandres vil noget vare ved.Den vokser kun med tiden – det er vores kærlighed.

:/:Så lad de år, vi har tilbage, bli’ de bedste i vort livDen lykke som vi føler, lad den vare livet ud.Og når jeg kommer frem til dagen, hvor mit hjerte stille står.Så blev de år, der var tilbage, vore allerbedste år:/:

19Ta’nu og ring..Mel.:Det er så skønt vidunderligt at leve.

Jeg går omkring og føler mig aleneog venter på at høre nyt fra dig.Nu syn´s jeg nok, jeg må ha' lov at mene,at du skal ringe, derfor siger jeg.

Ta' nu og ring, så jeg kan hør' din stemme,ja - ring til mig, jeg savner dig.Ta' nu og ring for jeg har ventet længe,det' flere dage siden jeg har hørt fra dig.

Ja, hvert minut, det føles som en time,det er som om mit ur er gået i stå.Jeg ønsker kun min telefon vil kime,det er kun dig, jeg går og tænker på.


Musikvers:


Mon du har fået de roser, som jeg sendtesom et symbol på al min kærlighed.Det er så svært at sidde her og vente,så ta' din telefon og gi' besked.



20 Den danske sommer.

Her er min jord, det er her at jeg bor,når sommersolen skinner.Ta' kun et tit ind bag mit stakit,det' småt, men der er mit!Hvad er så skønt som den danske sommer,på en lille plet jord, som er min?At gå og se, hvod'n det hele kommer,plænens græs, rosentræ't, selleri'n.Her blomstrer hylden,og sol står gyldenog stråler sundhed over freden og idyllen.Hvad er så skøn som den danske sommerpå den lille plet jord, som er min.

Her bli'r man brun, når luften er lun,og hærdet gennem blæsten.Byen har støj og hede og røg,men her er himlen høj.Hvad er så skønt som den danske sommerpå en lille plet jord, som er min?Hvor mor gi'r kaffe med rundenommerbagved lysthusets hvide gardin.Hvor ungdom sværmerOg hækken skærmeret kongerige mæ'n monark i skjorteærmer.Hvad er så skønt som den danske sommerpå den lille plet jord, som er min.

Musikvers:

Sig mig, hvad kan få munden i vandsom egne nye kartofler?Hvad er så kønt som blomster og grønt,man selv har påbegyndt?Hvad er så skønt som den danske sommerpå den lille plet jord, som er min?Hver nat så vokser det flere tommer,Både purløg, levkøj og lupin.Her er jasminer og små kaniner,tænk, en kanin plus èn kanin gi'r fem dusin.Hvad er så skøn som den danske sommerder er grøde og grokræfter i'n.

Der er grøde og grokræfter i'n.

21Potpourri 1.

Der hvor nordsøbølger ruller ind mod land,der hvor skummet hvivler over revlens sand,:/: Der hvor blæsten suser over strand og klit,stod engang en vugge, og det land er mit:/:

En sømand elsker søen højt og bølgernes brus.Han råber gennem bølgesprøjt og stormenes sus::/: Farvel, farvel, min kæreste ven,til jeg kommer hjem igen:/:

Ja Gilleleje, du lille fiskerby,mange glade minder gemmer jeg om dig.Ja, Gilleleje dit navn har verdensry,Hvor jeg end lever, så glemmer jeg dig ej.

Hils fra mig derhjemme,hils min far og mor!hils de grønne bøge,hils den blanke fjord.Mine bedste tanker,følger jer på vej,når i fly'r mod hjemmet,hils det, hils fra mig.

Åh, disse minder fra du var en farende svend.Åh disse minder,den tid kommer aldrig igen.Åh disse minder, det er dem der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene findermed det gode, det gamle humør.

Åh, disse minder fra du var en farende svend.Åh disse minder,den tid kommer aldrig igen.Åh disse minder, det er dem der gi'r livet kulør.I hulen vi svendene findermed det gode, det gamle humør.

22 Åh disse minder.

Kan du huske på valsen, uden kravetøj om halsen, med stok og med randselen på, aldrig mangled' humøret, var vejen end pløret, og støvlerne mangled' en tå. Vi for rundt i rig'rne, vi sang og krammed' pi'r'ne. tit tog vi vel også en tår. Vi har været mange steder, vi har haft mange glæder, vi har følt hele verden som vor.

Åh, disse minder, fra du var en farende svend. Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen. Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør, i hulen vi svendene finder med det gode det gamle humør.

Ud af sengen vi hopped' om morgenen og stopped' vor pibe og vandred' påny, sjælden var vi vel mætte, men stundom skam trætte, når om aftenen vi kom til en by. Var der arbejd', så blev vi, hvis ikke, så gled vi, men tog dog forplejningen først, og var glade for geskænken, når vi 'sad på bænken ku' mættes, fik slukket vor tørst.

Åh, disse minder, fra du var en farende svend. Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen. Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør,i hulen vi svendene finder med det gode det gamle humør.

Hurtig glemte vi sorgen, tænkte ej på i morgen. - Vi leved' fra dag og til dag. Derpå kan man kende de farende svende, de mødes til lystig et lag. Ej vi samled' dukater, men traf kammerater, og det var tit bedre end mønt. Vi har været flot i tøjet, vi har været' godt i møjet, vi har kendt både laser og pynt.

Åh, disse minder, fra du var en farende svend. Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen. Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør, i hulen vi svendene finder med det gode det gamle humør.

Musikvers:

Kan du huske om julen, når vi sad i hulen ved gås og et veldækket bord. Man ku' se tårer rinde, selv på hærdede svende, når tankerne mod hjemmene fo'r;Nu er vi herhjemme, dog aldrig vi glemme, hvad ude i verden vi så. Vi ældre er blevne, vore minder er levende, det er minder, der aldrig forgå.

Åh, disse minder, fra du var en farende svend. Åh, disse minder, den tid kommer aldrig igen. Åh, disse minder, det er dem, der gi'r livet kulør, i hulen vi svendene finder med det gode det gamle humør

23Årstiderne.

Mel. Vi skal gå hånd i hånd.

Alt mens tiden den går, og der føjes år til årSommer følges af høst, og en vinter bli'r til vårVil vi standse en stund, midt i hverdagens jag.Vi vil glæde os sammen i dag.

Se på solen, min ven! Den har altid samme fartOg den når, hvad den skal, og den lyser lige klart.Uden stress eller jag, lad os følge dens spor.Sprede solskin og smil, hvor vi bor.

Se på månen så glad!n På den mørke himmel. JaOg den har just den farve, som måner nu skal ha.Lad os lære af den, selv om alting er sort -Lyse op, jage skyerne bort.

Der er skygger og sol, som vi møder på vor vej;Sådan er vore kår, snart i alvor, snart i leg.Men når solstrålens glans bryder gennem en sky.Kan vi fyldes med glæde på ny.

Se på sneen så hvid! Den gør vinterdagen skøn,Hvilket fe-rige der mellem ask og eg og løn.Sindet stemmes til højtid af rimfrost og sne.Tak, at vi fik det landskab at se.

Når erantis og krokus af jorden myldrer op.Lad os nyde det syn! Det er våren på sin top.Vi bli'r unge igen; glemme sorgen og savn.Når vi ta'r denne årstid i favn.

Sommerdagen er lang, skoven kalder os derud.Eg og bøg er så flot, når de står i solskinsskrud.Lad os takke for lyset og dagen vi fik.Det skal være vor daglige skik.

Musikvers:

Høstens farvepragt ser vi i rødt og gult og brunt.Og mod efterårsstorm vi klæder os lidt lunt.Årets gang har sin lov, nu skal jorden, min ven.Samle kræfter og sundhed igen.

Samle kræfter og sundhed igen.

24 Den gamle skærslippers forårssang

Nu lokker atter de lange veje, og jeg har flikket de gamle sko. Og jeg har skåret en grøn skalmeje bag piledammen i Holstebro. Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse, og glemt er vinterens sult og nød. Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød.

Hvor er min ungdom? Jeg ved det næppe.Hvor var den skøn. Jeg var fri og løs. Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe, jeg sov hos landsbyens bedste tøs. Med hende var det en fryd at bakse, thi vårens duft var i hendes skød. Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse, men sleb dog solskin og dagligt brød.

Jeg var jo bare en skør skærslipper foruden hjem og foruden ro. Jeg var kun rakker og hundeklipper, og bonden stænged' for mig sin lo. Han var så selvsikker, thi hans akse var plantet støt i et stort fad grød. Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse, men sleb dog solskin og dagligt brød.

Hvor er I nu, alle I jeg kendte, hver buttet pige, hver kammesjuk? Hver anden af jer på Sundholm endte. Hver anden kvaltes i flaskens kluk. Men jeg er stadig iblandt de vakse! Mit hår er hvidt, men min tud er rød! Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød.

Dengang var brændevin hvermands eje thi den var billig, og den var ram. Men malurt dufted' langs alle veje og gav kulør til en fuseldram. Å, soldebrødre, å, lurifakse, I drak jer tumbet fra vid og sans, men jeg sleb knive, og jeg sleb sakse og plukked' malurt omkring sankthans.

Den, der har pligter, kan sagtens dømme en pjalt, som ikke betaler skat. Men jeg er digter og jeg må drømme, thi jeg er et med den lyse nat. De digtere er så mange slagse, og selv blandt dem er jeg kun en fant, der sliber knive og sliber sakse, og takker rørt for en kobberslant.

Og endnu venter de lange veje med morgenkulde, med middagsglød. Min slibesten kan jeg fortsat dreje og holde næsen forsvarligt rød. Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse og glemt er vinterens sult og nød. Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød.

Tekst: Sigfred Pedersen

25Solskin ombord

Der var engang en sømand som skulle til søsså traf han en pige og gav hende et kursusi søkort fra Dragør til Hveen .Hun havde, det sa'e han ,de yndigste øjnenogen pige havde haft i en havnhan sa'e nu ta'r jeg dig min skat i min båd og så sejler vi ud på en tørn,vi gifter os straks og får masser afsolskin om bord, vi får måneskin om natten.Flettede fingre i stjerne drys,Sømænd de holder af solskin om bord

Men pigen sa'e til søman'n hvor er du naiv,jeg stoler slet ikke på dig og ditløfte ,så kaldte hun fluks på sin far,og far'n kom far'ne og sa'e hvad bedriver min datter og sømanden her?Hun er da for pokker vel ikke en pige som gifter sig uden at få lov,fordi så'n sømand vil ha' sig lidtsolskin om bord, vi får måneskin om natten.Flettede fingre i stjerne drys,Sømænd de holder af solskin om bord

Musikvers:

solskin om bord, vi får måneskin om natten.Flettede fingre i stjerne drys,Sømænd de holder af solskin om bord

Men sømanden holdt li'så stædig på sit,han ville sgu giftes i kjole og lakskoog høj hat og myrter og vest,han lejed' det hele og red på en veksel for bryllup er dyrt for en mand,så sprang han med bankende hjerte i stadsen og vejret var lig'som bestilt,og sagnet fortæller at nu er de,solskin om bord, vi får måneskin om natten.Flettede fingre i stjerne drys,Sømænd de holder af solskin om bord

solskin om bord, vi får måneskin om natten.Flettede fingre i stjerne drys,Sømænd de holder af solskin om bord

26 Alle Sømænd er glade for piger

Alle Sømænd er glade for Pigermen min Skat du kan stole paa mig.Det er fuldstændigt sandt naar jeg sigerat mit Hjerte kun banker for dig. Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanneog Tove og Anne og Lizzy og KizForuden Agnete, Elisa og Gretheog Anne-Merethe, og Molly og Liz

Alle Sømænd tar` ud i det fjerne.Du skal vide at Natten naar jegstaar ved Roret og ser paa en Stjerneer jeg altid i Tanken hos digOg lidt hos Susanne, Birgitte og Hanneog Tove og Anne og Lizzy og KizForuden Agnete, Elisa og Gretheog Anne-Merethe, og Molly og Liz

Musikvers:

Alle Sømænd er flot tatoveretdu skal se naar jeg kommer i Havn.Paa min Arm er jeg smukt dekoreretmed et Hjerte og der staar dit Navn.Ved siden af Susannes, Birgittes og Hannesog Toves og Annes og Lizzys og Kiz`Foruden Agnetes, Elisas og Grethesog Anne-Merethes, og Mollys og Liz`og Anne-Merethes, og Mollys og Liz`

27"Fuglene letter mod vinden"

Lev dit liv mens du har detlev det i stilhed og stormse,fuglene letter mod vindeni modvind ta´r livet sin form.

Forlæns lever vi livetbaglæns forstår vi engang,det som vil snære og tynge,det løsner sig ofte i sang.Lev dit liv mens du,o.s.v

Sange om sandfyldte strande,sange om vidder og luft,sange om blånende bølger,og sange om havsaltet duft.Lev dit liv mens du,o.s.v.

Sange om alt det der farveret havliv i landet med blæst,former det liv,som bli´r hærdet,i vinden fra hjørnet i vest.Lev dit liv mens du,o.s.v.

Musikvers:

Lev dit liv mens du har det,lev det i stilhed og stormse,fuglene letter mod vinden,i modvind ta´r livet sin form.

Havlivet har sine drømme, de næres af saltluft og vand,de strækker sig mod horisonten,og rækker mod kimingens land.

Lev dit liv mens du har det,lev det i stilhed og stormse,fuglene letter mod vinden,i modvind ta´r livet sin form.

28 Åbent landskab

Jeg kan bedst med åbne viddernær ved havet vil jeg boet par måneder om åretfor at sjælen kan få ro.Jeg er skabt til åbent landskabhvor vindene får fart.Hvor lærken hænger himmelhøjtog synger smukt og klart.Der brænder jeg min brændevinog sanker selv min krydderurt.Og drikker det med velbehagtil sild og hjemmebag.Jeg er skabt til åbne vidder.Nær ved havet vil jeg bo.

Jeg ka´ bedst med fred og frihedfor både krop og sjælHvis du kommer fuld af stridslyst,så ser jeg helst din hæl.Jeg er skabt til skumringstimerog aftensbrisens sus.Med hanegal på afstand ogmed langt til næste hus.Med trods alt ikke længere end,at det kan ske en gang, at jegsidder under stjernerneog hører fest og sang.Jeg ka´ bedst med fred og frihedfor både krop og sjæl.

La´ mig høre bølgen bruseog mågens morgenskrig.Og lytte til konkyliermed havets sange i.Med det klare og det enkleer jeg på sikker grund.Når et ja er ja, og nej er nejog tvivlen holder mund.Så lægger jeg en krans af løvet sted, hvor runestene stårsom vidner om en tanke, derhar holdt i tusind år.Lad mig høre bølgen bruseog mågens morgenskrig.

Jeg ka´ bedst med åbne vidder.Nær ved havet vil jeg bo.

29Rosa på bal

Tänk att jag dansar med Andersson, lilla jagLilla jag, med Fritiof Andersson!Tänk att bli uppbjuden av en sån populär person!Tänk vilket underbart liv de´ ni förSäj mej hur känns det att vara charmör,Sjöman och cowboy, musiker, artist,Det kan väl aldrig bli trist?

Nej, aldrig trist fröken Rosa, har man som er kavaljer.Vart jag än ställer min kosa, aldrig förglömmer jag er.Ni är en sångmö från Helikons bergOh, fröken Rosa, er linje er färg – skuldran, profilenMed lockarnas krans, ögonens varma glans.

Tänk inspirera herr Andersson, lilla jagInspirera Fritiof Andersson!Får jag kan hända min egen sång, lilla jag, en gång?”Rosa på bal”, vackert namn eller hur?Börjar i moll och finalen i durNär blir den färdig, herr Andersson säj,Visan ni dikter till mej.

Visan om er fröken Rosa,Får ni i kväll på ert bord.Medan vi tala på prosa,Diktar jag rimmande ord.Tyst, ingen såg att jag kysste er kind.Känn hur det doftar från parken av lind.Blommande lindar kring månbelyst stig –Rosa, jag älskar dig!

Evert Taube

30 Flickorna i Småland

På lingonröda tuvor och på villande modär furuskogen står och susarsusilull och susiuloDär kan du se dem en och enoch stundom två och tvåpå lingonröda tuvor komma dansande på tå. Det är flickorna i småland,det är flickorna från mon.Det är flickorna som vallmoblom ochlilja och pion.Ja, det är flickorna i Smålandsusilull och susilo, som går vallandeoch trallande på vilande mo.

Och går du ut på vägarna, du gångande sven, ja, går du ut i världen för att söka dig en vän,och frågar du och spörjer, susilull och susilo,var månn´i hela världen de bästa flickor bo.Det är flickorna i småland,det är flickorna från mon.Det är flickorna som vallmoblom ochlilja och pion.Ja, det är flickorna i Smålandsusilull och susilo, som går vallandeoch trallande på vilande mo.

Och vänder du dig spörjandeatt få den gåtan löstoch vänder du dig spörjandemot väster och mot öst,då skall du höra vindens susilull och susilodig svara var i världen de bästa flickor bo.Det är flickorna i småland,det är flickorna från mon.Det är flickorna som vallmoblom ochlilja och pion.Ja, det är flickorna i Smålandsusilull och susilo, som går vallandeoch trallande på vilande mo.

Det gode skib Martha..

En flåde på tre skibe stod ud fra Skagens Red mens koner, børn og kær'ster sa' farvel fra havets bred. Vi skulle til Italien med en last af tørred' fisk og det gik hurtigt sønden over, for vinden den var frisk.

Hej! med vinden ind fra agter og alle klude sat er der intet skib - som sejler i hele kattegat - der kan måle sig med "Martha", hun klarer hver og én, og hun stikker ikke op for no'en, fra Møn til Skagens Gren.

Det skete på en tirsdag, tre da' fra Skagens Red, at stormen tog en redningsbåd - og to mand røg der med. Den hamrede mod hækken og peb i mast og rig og smed rundt med vores gamle skiv i flere døgn i træk.

Hej! med vinden ind...

Se, "Maren" knækked' masten og mistede sit ror, og mange brave søfolk blev skyllet over bord. Det gik dog noget bedre med "Vita", som var størst, men da vi nåed' Genua, var "Martha" atter først.

Hej! med vinden ind...

Men nu er turen ovre, nu glædes alle mand, for klyverbommen peger hjemad mod det gamle land. Og når vi sidder bænket ved kroens lange bord vil vi drikk'en skål for skipper, som styred' os mod nord.

Hej! med vinden ind..

Musik: De Gyldne Løver, tekst: J. Memphis

31

32 Udmønstrings vals.

Da som oeng a fæek en hyter mæ i dåmper.Ræest a nier å mønstrede uk i Rotterdam.Siel om a jo nok hår djuer mæ mien tånker.Så ka a intj beskryev hva a for nam.Dæj gåeng trosseren djiek,å bejøent å leeg frå.Dar bløv trutte i hvåent,å hvor var a da glåe.Der bløv klemte mø klokken,no var ræssen bejont.Åha, som da lyvve var skønt.

Tra la la la.................

Da vi så var kommet raiti uk på havve,bløv a vaeg å tøet slet ejenting a ku.Å a hang øvver lønningi å klavve.Det var lieg liet om a låe nier helle stu,men så fæek a en skij bael!Dæj væst a hår fåt.Om a trovve a båersku seæ å græ snåt.A sku te å skraeb røst.A så djuer a det.Å si det var lieg hvad dar sku te.

Tra la la la.....................

Musikvers:

Det var skjøvt å seil omkrieng der søjer nier,skønt a sweet så det var we å gå mæ på,men det var da godt nok ligesom det bløv bier,da a fæek de ullen åjerbovser å.Men te siest da så kosenbløv rette mo nuer.Da tjæent a det bæest stæpå hiele vor juer.Å det læer a å tjeejpå en uenrigstuvr.De stæ det var hjæem ve mi muer.

Tra la la la....................

Niels Hausgaard

En glad mand.

God aften i stuenog sæt dig nu nedher hos mig lidt og ta' den med ro.For nu skal huenlidt ekstra på snedgi' dig tid til et glas eller to.

Så fyld nu i glassetdrik hvad I vil ha'Jeg betaler, så sig ikke nej.Ta' en til og slap af,det er ikke hver da'at I møder en glad mand som mig.

Jeg er rig, - jamen hverken på gods eller guldfor det går lisså let som det komm'n.Men jeg trækker mit vejr frit,og af det bli'r jeg fuld,og i dag har jeg penge på lomm'n.

Så fyld nu i glasset...

Engen, den er min haveog grøften min seng(og) når det regner, så får jeg et bad.Der er mad i min maveog i lommen er der peng'er det mærkeligt, at jeg er glad?


Ingen kone,men masser af børn, tror jeg nokjeg har efterladt mig på min vej!(så) vil du være min høne vil jeg være din kok,er du ensom, så kom blot med mig.


Musikvers:


Men nu vil vi drikkeog synge en sangFør jeg atter igen stikker af,og ser du mig ikkeen anden go' gang:Glæd dig over, du så mig i dag!

Så fyld nu i glassetdrik hvad I vil ha'Jeg betaler, så sig ikke nej.Ta' en til og slap af,det er ikke hver da'at I møder en glad mand som mig.

33

34 Jeg har skrevet en pige.

Jeg har skrevet til min pigejeg har skrevet til min venjeg fik svar den nittende i denne måned.Jeg har pynte hendes værelsemed blomster og med grønt,og på vægen hænge billeder så skøn.

Hendes navn, det er det skønneste,som jeg vist skrive kan,thi Linea er det skønneste på jorden.Hun kan få et sømandshjerte -til at banke, det er sandt,Noget kønnere jeg ej på jorden fandt.

Jeg har sejlet og besøgt -så mange lande på vor jord.ange piger har jeg nærmere beskuet.Men når pengene var brugt,ku' jeg stille gå om bord,og jeg angre mangen gerning,som blev gjort.

Og min længsel den er sikker,længslerne mig sikkert ta'rnår jeg ser på billedet af min egen pige.Når jeg tager frem portrættet,jeg i sømandskisten har,åh, så synes jeg, at alting er så rart.

Tørnet ud i våde klæder i et stort og usselt rumog så op igen og alle mand på dækketNår orkanens vilde storme -ud på søen går til dans,da er livet hårdt for gutter til vands.

Nu fra Grimsby og til Skagen -går vor rejse som en vals.Stadig håber jeg Linea er mig trofast.Hvorfor lande størere hajer - end man ofte ser til vande,men jeg stoler helt og holdent på min tro?

I en stue udi Skagenhar jeg ventet på min venJeg lover hende giftemål og troskab,:/:Jeg vil smykke hendes værelse -med blomster og med grønt,og på vægen hænge billeder så skøn:/:

En dør til fantasien.

På en eng fyldt med duftende blomsterer der minder , der straks dukker frem .I det dugvåde græs langs en vejkantstår en dør til minderne på klem.

Vi var unge og fri og forelsket , der var ikke en sky i det blå.Vi var optændt af glæden ved livetog de drømme , som vi troede på.

Jeg vil værne om mindet fra ungdommens da'e ,mens jeg drømmer , du stadig er min.Lægge kinden mod græsset og tænke tilba'e ,mens jeg åbner en dør til fantasi'n.

Musikvers:

Det , vi havde engang , er forsvundet ,men der' tanker , der lister sig ind ,når jeg står ved de blomstrende enge med et strejf af vinden mod min kind.

Der' buketter af minder omkring mig ,og jeg ser dem igen og igen.De bli'r ved med at blomstre som engen ,og jeg ved , de aldrig sygner hen...

Jeg vil værne om mindet fra ungdommens da'e ,mens jeg drømmer , du stadig er min.Lægge kinden mod græsset og tænke tilba'e ,mens jeg åbner en dør til fantasi'n.

Rose Marie Strähle/Bente Winther

35

36 I min lille Rønnehavn

I min lille Rønnehavn - har vi sommersol og regnvi har brune badepiger - på vor fine palmestrand...Holmen skimtes i det blå - øens fyrtårn viser vej,og vi ser Johannes spejde - om en sejler nærmer sig.På en omvendt fiskekasse - sidder no’en og spiller kort,man sku´ nødig som de unge - bare sløse tiden bort.Rundt omkring os skriger måger - taber af og til en klat.:/: Det er livet som det leves - her på havnen dag og nat :/:

I min lille Rønnehavn - med en duft af hav og tang,går vi gerne tur på molen - for at se en solopgang.Når på havnen Egon ta´r - midt om natten, mørk og tavs,er jeg med i fantasien, når hans kutter står til havs.Og når dagens fangst er landet - ka´det hænde af og til,den bli´r skyllet ned hos Penna - det ka´ske med sang og spil.Men de glade timer slutter - alting har sin egen pris. :/: Det er livet som det leves - i mit lille paradis :/:

I min lille Rønnehavn - er en vinter alt forlang,vinterbaderne er glade - de til kuldenføler trang.Men når isen bryder op - og når solen bli´r min ven,ja så vågner sejlerfolket op til vind og dåd igen.Der bl´r travlhed rundt på kajen - der bi’r gang i garn og grej,der bli´r snakket om det fiske - eventyr der er på vej.Og hør TRÆK-FUGLENE spille - vel til glæde og til gavn.:/: Det er livet som det leves - i min lille Rønnehavn :/:

Løkken strand. (Vigelandsvalsen)

Engang som ungersvend, jeg gik i byen ind.Da var der fest og bal - og gøglerne på gad'n.Og ingen steder find's - så mange skønne pi'r.Vi dansed' - lo og mored' os, det var den rene svir'

Og midt på Løkken strandder gik vi alle mand.Vi drak jo bare vand,så længe det gik an.Og var der lørdagsbal,med dans og guitarspil,så skete det ret tit,vi tog en - akvavit.

En aften i april - jeg skulle ud til fest.Den aften blev den bedste - jeg traf en dejlig gæst,hun sa' kom med mig hjem, så skal du få et klem.Jeg blev så glad og kærlig fyldt, den nat jeg gik med hjem


Musikvers:


Jeg minds´så godt engang min næse blev så lang,jeg skulle til at fri, men så gjord´hun det forbimen sidst på sommeren, da mødtes vi igen,vi gifted´os på Løkken strand - jeg blev en lyk´lig mand.


37

En hel flaske rom.

Jeg sidder på Yvonnes, det er Søndag formiddagAlle mine tanker, de er fyldt med dårlig smag.Her er ganske musestille, ikke noget muntert gilde.Jeg er øm i sjælen og min krop er træt og svag.

Men en hel flaske rom,Søndag formiddag i Faaborg, hjernen er tomHvad fremtidsplaner angår, hvor tog du hen?Mon vi nogensinde ses igen?

Ja gaderne er øde, og tanken den er tomJeg har stævnemøde med en hel flaske rom!Bunden den blev hurtigt nået, hjertet det er helt forslåetDer er mange ting, jeg gerne ville ha' gjort om.


Vi mødtes helt tilfældigt i den fynske vinternat.Kærlighed ved første blik, alting gik så glat.Mange år er gået siden, jeg er ikke fulgt med tiden.Jeg gik helt i stå det øjeblik jeg blev forladt.


Det er svært og vær tilbage, på det selvsamme sted.Her er mange minder fra den gang da du var med.Vi gik næsten fra forstanden, for vi så jo kun hinanden,Her var fyldt med kærlighed, nu er her fyldt med fred.


Tekst og Musik: Peter Vesth

38

alle sømænd er glade for piger (susanne-birgitte og hanne...

Documents