Alle tiders viking

Indledning oglærervejledning

Dette hæfte er primært rettet mod sprogskoleelever, derer ved at lære det danske sprog, men måske ikke kenderså meget til den danske historie. Med udgangspunkt iemnet vikinger vil vi forklare, hvordan danskerne brugerhistorien aktivt til alle tider. Samtidig vil vi tilbyde sprog-undervisning og -træning på en anderledes måde.

Hvem var vikingerne, og hvorfor har de fået deres egen“tid” i den skandinaviske historie? Og hvorfor betyder vi-kingerne så meget for nutidens danskere? Hæftet prøverat give svar på disse spørgsmål, samtidig med at I kom-mer godt rundt i vikingernes verden.

Med billeder og tekst beskriver hæftet vikingetiden vedat fortælle om handlen, kulturmøderne og hverdagen iDanmark for 1000 år siden. Det vil også give et billede af,hvordan vi i dag bruger og misbruger fortiden.

Ud over teksten består materialet af en række arbejds-spørgsmål, som omhandler centrale begreber og læggerop til et mere frit og selvstændigt arbejde med teksten.Bagerst er der en ordliste med tilhørende billeder, derforklarer nye ord og begreber.

2

Tidslinie

622: Profeten Muhammed flytter fra Mekkatil Medina.

762: Bagdad grundlægges.

Slut700-tallet: Første vikingeangreb.

793: Angrebet på Lindisfarne-klostret i England. Regnes gerne for vikingetidens start.

800: Den frankiske konge Karl den Store lader sig krone som kejser af paven i Rom.

Ca. 860: Svenske vikinger begynder at rejse og handle i Rusland og Mellemøsten.

Ca. 860: Vikingerne opdager Island.

885: Vikinger overfalder Paris.

886: England opdeles i danske og engelske områder.

911: Normandiet i Frankrig gives til vikingerne.

922: Araberen Ibn Fadlan sendes på opdagelsesrejse af Kaliffen.

Ca. 965: Den danske konge Harald Blåtand døbes.Danmark kristnes efterfølgende.

986: Erik den Røde koloniserer Grønland.

Ca. 1000: Vikinger opdager Amerika.

1066: Stort norsk vikingeangreb på England fejler. Regnes for vikingetidens afslutning.

1066: Slaget ved Hastings, hvor Vilhelm Erobreren af Normandieterobrer England.

Slut1000-tallet: Vikingetidens afslutning.

1098-99: Det første korstog.

Vikingetiden varer cirka fra 750-1050 iDanmark og omkring 50 år mere i Norgeog Sverige. Dette hæfte kommer mest tilat handle om Danmark. På side 2 er der entidslinie over vikingetiden og på side 4 etkort, der viser, hvor vikingerne sejlede henfor at handle, plyndre eller bo.

Vikingerne kom fra Danmark og det sydli-ge Norge og Sverige. I dag bruger man or-det “vikinger” om alle de mennesker, somboede der i vikingetiden eller rejste ud forat bo i andre lande. Hvad ”viking” betyder,ved man ikke rigtigt. Hvad de kaldte sigselv dengang, ved man heller ikke. Mendet var det samme folk med samme reli-gion, kultur og næsten samme sprog, somboede i alle tre lande. I begyndelsen af vi-kingetiden var Skandinavien mange småkongeriger eller høvdingedømmer. Modslutningen af vikingetiden bestod Skandi-navien af tre store lande: Danmark, Norgeog Sverige.

I dag tror de fleste, at vikingerne var me-get krigeriske og barbariske. Det er ikkehelt rigtigt. Mange rejste ud for at plyn-dre eller kæmpe som enten lejesoldatereller i kongens hær. Men de fleste tog udfor at handle eller bo i andre lande. Denstørste gruppe vikinger rejste nok aldriglængere væk fra deres landsby end til dennærmeste markedsplads.

Vikingerne boede i huse i små landsbyereller på gårde, der lå alene. Man byggedemest af træ. Der var kun få byer i Dan-mark, og ingen af dem havde mere end

tusind indbyggere. Men der kom mangetil byerne, når der var marked. Blandt dis-se byer var Roskilde, Århus, Ribe og Oden-se. Hedeby, som lå i Nordtyskland, var nokden største danske vikingeby, men ogsåsvenske Lund var en stor og vigtig danskby.

3

Et overblik over vikingerne og deres tid

Tegning: Vikingeskibsmuseet.

Det er blevet populært at dyr-ke vikingernes kampteknikker.Der findes vikingegrupper,som bruger meget tid på atgenskabe kampscener og laveopvisninger for publikum.Foto: Werner Karrasch.

I de større byer som Hedeby ogRoskilde kunne der være enhektisk aktivitet. Her er detslagteren, der er i gang medsit arbejde.Tegning: Flemming Bau.

4

I dag ser vi vand som noget, der adskiller og f.eks.danner landegrænser. Tidligere var det nærmestmodsat. Gennem hele forhistorien udveksledeman idéer og varer langt hurtigere langs floderneog via havet end over land. Det var derfor næppeukendt for vikingerne, at man kunne sejle adfloderne helt til Sortehavet og Konstantinopel.

Vores viden om vikingetiden skyldes især tokilder:

1. De arkæologiske fund. De kan fortælle en masseom husene, skibene, redskaberne, våbnene osv. Ud-gravninger af gravpladser og gravhøje kan fortælleom, hvordan vikingerne så ud, hvad de spiste, oghvad de fejlede af sygdomme.2. De skriftlige historier. Det blev ofte skrevet ned,når vikingerne plyndrede en kirke, et kloster elleren større by i udlandet. De kristne munke, der komtil Norden, skrev gerne vikingernes myter og histori-er ned og bevarede dem på den måde til eftertiden.

Fakta

Fakta

Tegnerens bud på, hvordan det kunne have set ud i vikingelands-byen Vorbasse i Jylland. Tegning: Flemming Bau.

Tegning: Vikingeskibsmuseet.

Hvordan så de ud?Man ved meget om vikingerne som men-nesker pga. de mange fund af skeletter oggenstande.

Skeletterne viser, at vikingerne i gennem-snit var 8-10 cm lavere, end vi er i dag. Deblev sjældent mere end 40-50 år gamle.Slidgigt var almindeligt, og mange havdeslidte eller manglende tænder. Huller itænderne var til gengæld ualmindeligtpga. manglen på sukker. Kun få skeletterhar spor af vold.

Man kender desværre stort set kun de ri-ges tøj, fordi der var bedre bevaringsfor-hold i de riges grave. Der var også råd tilgravgaver. Tøjet kunne være kjoler, kofter,bukser og kapper af uld eller hør. Sko ogstøvler samt ”regntøj” blev lavet af læder.De rige vikinger farvede tøjet i stærke far-ver. Den blå farve blev fremstillet af enplante, som vikingerne kaldte ”ynde ban-das”. Det betyder ”blomsten eller skønhe-den fra Bagdad”. I virkeligheden var detindigo fra Indien. Men vikingerne købteden måske af handelsmænd fra Mellem-østen.

Man pyntede sig med brocher, armbånd,halskæder og halsringe. Kvinderne gikofte med et nøglesmykke i bæltet; det vi-ste, at man var husfrue.

Den arabiske forfatter og opdagelsesrej-sende Ibn Fadlan fandt vikingerne urene:

”De er de mest beskidte af Allahs skab-ninger. De vasker sig hverken efter at haveskidt, tisset eller efter seksuelt samkvem,og de vasker ikke hænder efter at havespist. De er sandelig vildfarne æsler...”.Han fortæller også, at de vaskede sig hvermorgen. Men alle brugte det samme vandi det samme fad.

Til gengæld havde vikingerne succeshos de engelske kvinder. Mændene togbad om lørdagen, redte og barberede sigog var smukt klædt. Med engelske øjnevar de måske endda en smule pyntede.Ifølge den spanske araber At-Tartuschi,der var i Hedeby i 900-tallet, brugte bådekvinder og mænd øjensminke.

I hvert fald er der talrige fund af øre-skeer (til ørevoks), pincetter og kamme, ogpå tænderne kan man se, at de har brugttandstikker.

Mænd og kvinder var forholdsvis lige.Kvinder kunne arve og eje jord. Ved skils-misse tog kvinderne deres medgift ogjord med sig. At slå uønskede nyfødteihjel var lovligt, ligesom slaveri. En slaveskulle ofte følge sin herre i døden. På denmåde fik rigmanden en tjener med i livetefter døden.

5

De fleste tror, at vikingerne havdehorn i deres hjelme. En sådanhjelm er bare aldrig fundet, ogman tror, idéen stammer fra nog-le gamle billeder af vikingerne.

Fakta

Der er ikke bevaret hele styk-ker tøj, men kun stofrester fravikingetiden. Rige kvinder hav-de en underkjole, en selekjoleog en kappe. Rige mænd varklædt i uldne bukser, kofte ogen kappe med pelsfor.Foto: Werner Karrasch.

Boligen var den nære fysiske ramme om livet. Midterrummet med vægbænke og et forhøjet ildstedvar kombineret køkken- og opholdsrum. Tegning: Flemming Bau.

Vikingerne troede først på en række for-skellige guder og gudinder. Man kalderdet for asatroen. I slutningen af vikingeti-den blev vikingerne kristne.

Der var mange guder. I historierne var gu-derne meget ligesom mennesker. De snødog bedrog hinanden, sloges og elskede,horede og myrdede.

Odin, gudernes konge, havde kun ét øje,men kunne alligevel se alt. Han var gudfor blandt andet krig, magi, visdom ogrunerne (vikingernes bogstaver).

Thor var krigsgud og frugtbarhedsgud.Hans kendetegn var en hammer, som hanbrugte i kamp. Når han kørte hen overhimlen i sin magiske vogn, tordnede og ly-nede det. På den måde skaffede han regntil bønderne. Thor var den mest populære

gud, og mange vikinger brugte en lilleThorshammer som smykke eller amulet.

Når en mand døde i kamp, kom han tilOdins hal, Valhalla. Dér levede han som iparadis indtil den dag, Ragnarok kom. Detvar en stor krig, hvor alle de døde krigereskulle kæmpe sammen med gudernemod jætterne. Jætterne var onde og hav-de næsten lige så meget magt som gu-derne.

Kvinder, børn og mænd, der ikke døde ikrig, kom ned til dødsriget Hel. Dér var derkoldt og gråt, en slags helvede.

Man ofrede til guderne, når man villehave krigslykke, sejllykke eller anden formfor held. Man byggede ikke kirker ellerhelligdomme, men dyrkede guderne i na-turen og i gårdens hal, en stor bygningmed et festrum.

6

Vikingernes religion: Hedninge …

Runer blev brugt i vikingetiden.Nedenunder står de latinskebogstaver, som man bruger idag.Tegning: Morten Ravn.

Torshamre er fundet i heleSkandinavien, på de BritiskeØer mod vest og i Ruslandmod øst.Foto: Werner Karrasch.

Efterhånden blev vikingerne kristne. Dehørte om kristendommen i udlandet ellerhos munkene, der prøvede at udbredekristendommen i Skandinavien. Det varalmindeligt, at vikingerne blev døbt, nårde var på handelsrejse. Ellers ville de krist-ne handelsmænd ikke handle med dem.

Den danske konge Harald Blåtand blevkristen og døbt ca. 965, og langsomt blevresten af den danske befolkning også kris-ten.

7

… og kristne

Denne plade viser munken Poppo, der døber Kong Harald Blå-tand i 965. Foto: Nationalmuseet.

Ved Moesgaard Museum i Århus er der opført en rekonstruktionaf en trækirke fra slutningen af vikingetiden. Foto: MoesgaardMuseum.

Kristendommen betød ikke kunen ny religion. Man fik nye navneog ord i sproget, et latinsk alfa-bet, stenbygninger (kirker), enkristen kalender og meget mere.Det var nu nemmere for Skan-dinaviens konger at deltage i detpolitiske liv i Europa. Og somnoget nyt kunne munkene hjæl-pe med at skrive love og regler,fordi de kunne skrive og læselatin. Det var vigtige årsager tilvikingetidens afslutning.

Fakta

Vikingerne var ikke kun røvere og pirater.Handel var meget vigtigt, især handelenmed Mellemøsten. Når vikingerne plynd-rede, handlede og bosatte sig i det frem-mede, påvirkede de ikke kun de nye ste-der. Vikingerne tog også masser af idéermed sig hjem. Det kunne være bedre vå-ben og redskaber, nye planter, nye teknik-ker, kultur og religion.

Vikingerne bosatte sig i stort tal langs flo-derne i Østeuropa, især ved Volga. Han-delsvejene i Middelhavet var farlige. Demellemøstlige varer kunne i stedet trans-porteres ad de østeuropæiske floder tilVesteuropa. Vesteuropæiske og nordiskevarer kom den modsatte vej. Vikingernekunne udnytte dette som købmænd, tol-dere og sørøvere.

Den rige arabiske handel var noget af detvigtigste i vikingetiden. Størstedelen afdet vikingetidssølv, man finder i den dan-ske muld, er faktisk arabiske mønter. Ara-biske handelsvarer kunne være krydderier,silke og anden klæde, tøjfarve og smykker.

De skandinaviske varer kunne være rav,pels og skind, slaver og elfenben fra hval-ros og narhval.

Det hændte dog, at vikingerne plyndredei Østen, f.eks. ved Sortehavet, eller de ar-bejdede som lejesoldater. Kejseren i Kon-stantinopel, som i dag hedder Istanbul,havde en livvagt, der bestod af vikinger.

Fra 921-23 var araberen Ahmad Ibn Fadlanudsendt som opdagelsesrejsende på Volgaaf Kaliffen. Her mødte han vikinger, og vihar heldigvis fået bevaret hans rejsebe-skrivelser. De handler blandt andet om enrig høvdings begravelse og de sære he-denske skikke, der hører til. En anden ara-bisk opdagelsesrejsende eller købmandnåede helt til Hedeby – en stor dansk han-delsby, der nu ligger i Nordtyskland.

8

Handel og nye idéer

På flere af mønterne kan manse arabiske tegn. Mønternevidner om vikingernes mødemed den arabiske verden.Foto: Werner Karrasch.

Vikingernes møde med Kon-stantinopel. Byen, vi i dagkalder for Istanbul.Tegning: Flemming Bau.

Sådan kunne det have foregået, da den rigehøvding blev begravet.Tegning: Flemming Bau.

Det er højst sandsynligt en vi-king, der har ridset runer i kir-ken Hagia Sofia i Istanbul.

Uden vikingeskibene havde der ikke væreten vikingetid.

Vikingerne var rigtigt gode skibsbyggere.Uden de store skibe kunne vikingerneikke transportere så mange handelsvarerrundt i hele Europa. Og uden krigsskibenekunne man ikke tage på togter helt tilSpanien, Italien og Konstantinopel.

Alle vikingeskibene havde ét stort firkan-tet sejl og én mast. Man kunne også roskibene – på nær de største handelsskibe.

Krigsskibene kunne ikke klare det åbnehav i hårdt vejr. Men de kunne sagtenssejle rundt langs Europas kyster. Det stør-ste krigsskib, man kender til i dag, varnæsten 40 meter. Det kunne transportere100 soldater. De fleste skibe var dog nogetmindre.

Krigsskibenes flade køl gjorde det nem-mere at sejle op ad floderne, og man kun-ne sejle skibet op på en flad sandstrand istedet for at finde en naturlig havn. Detvar en stor fordel ved overraskelsesan-greb.

9

Vikingernes skibeDen største handelsby i vikin-getiden var Hedeby i Slesvig.Her ses et udsnit af havneliveti den imponerende handelsby.Tegning: Flemming Bau.

Det flotte langskib er det nye-ste skib i Vikingeskibsmuseetssamling. I vikingetiden ville enkonge eller høvding have ejetskibet.Foto: Werner Karrasch.

De store havgående handelsskibe var og-så gode til opdagelsesrejser i Nordatlan-ten. Vikingerne bosatte sig på Orkneyøer-ne, Shetlandsøerne, Færøerne, Island ogGrønland. Her boede der ikke vikinger iforvejen.

En del rejste ud i verden, fordi de varpolitiske eller religiøse flygtninge. Det varstormænd, som måtte flygte fra den nor-ske konge, eller hedninge, der ikke villevære kristne.

Vikingerne opdagede også Nordamerika,nærmere bestemt den canadiske østkyst.Man boede der ikke, men hentede f.eks.træ dér. Det manglede man i Grønland.

Rundt omkring i Skandinavien har manfundet gamle vikingeskibe i gravhøje ellerpå havets bund. Et af de største fund blevgjort i Roskilde Fjord i 1962. De fem skibeer nu udstillet på Vikingeskibsmuseet.

Her har man også bygget kopier af skibe-ne. Kopierne kan bruges til at lære endnumere om vikingernes sejlkunst, skibe, sejlog tovværk.

10

På Newfoundland ligger denlille fiskerby L’Anse auxMeadows. Her er fundet sikrebeviser på, at vikingerne harboet i Amerika.Tegning: Flemming Bau.

Vikingeskibsmuseet harbygget rekonstruktioner afalle museets vikingeskibe. Påden måde kan vi lære mereom vikingernes bådebygningog sejlkunst.Foto: Werner Karrasch.

Grønland blev opdaget af stor-manden Erik den Røde, som førstmåtte flygte fra Norge og så fra Is-land. Efter at have dræbt flere is-lændinge blev han dømt fredløs ogflygtede derfor mod vest. Han hav-de hørt om søfolk, der havde setland dér. Han opdagede Grønlandog prøvede derefter at lokke fleretil at bosætte sig deroppe. Måskevar det derfor, han kaldte det for“det grønne land”. Mange vikingerrejste derop for at bo der. De sidsteefterkommere af vikingerne påGrønland forsvandt i 1500-tallet.

Fakta

Tiden i Danmark for omkring 150 år sidenkaldes for Nationalromantikken. Dengangså man tilbage på landets historie ogbrugte den for at finde stolthed og følel-ser for Danmark. Det var der brug for påden tid, for Danmark havde nemlig væreti krig og tabt stort. Landet havde bl.a.mistet Norge. Nationalromantikerne varstolte af deres lands historie, men de valg-te kun de dele, som de kunne lide. Netop ivikingetiden fandt de en periode, hvorDanmark havde magt. Tanken om destærke vikinger var god for danskernesnationalforståelse i en tid, hvor Danmarkikke var så stærk. Derfor blev interessenfor den danske fortid større.

I dag er der flere opfattelser af vikingerne.Ét billede er af den blodtørstige kriger.Han plyndrede og voldtog, og han åd ogdrak hele tiden. Et andet billede er af denhyggelige og humoristiske viking. Dan-skerne opfatter vikingetiden som en me-get vigtig periode i den danske historie,og den kaldes ofte for en „nordisk stor-hedstid“.

Før nationalromantikken vidste man ikkesærligt meget om vikingerne. Derfor blevvikingerne malet som græske og romer-ske helte og heltinder fra antikken.

I 1800-tallet skulle vikingerne så se nor-diske ud, og de arkæologiske fund blevbrugt som inspiration.

På billederne havde vikingerne langthår og skæg. De var lidt „vilde“, men ogsåmodige og stolte – det var jo danskernes“ædle” forfædre.

11

„Balders død“, malet af C. W.Eckersberg, 1817. Balder erbeskrevet som en god og ret-færdig gud, der bliver dræbt afsin blinde broder Høder. Det erden snedige Loke, der har lok-ket ham til at gøre det.Kunstakademiet, København.

Nationalromantikken

Vikingetiden blev brugt på mangeforskellige måder. Det første dan-ske lokomotiv blev f.eks. kaldtOdin. På Nørrebro i København haret helt kvarter fået gadenavne fraden nordiske mytologi, f.eks. Odins-gade og Thorsgade. Man prøvedeogså at bygge i ”nordisk” stil i arki-tekturen. F.eks. blev Østerport Sta-tion i København bygget i denne stil.

Nationalromantikeren Oehlen-schläger skrev Danmarks „uofficielle“nationalsang i 1823. I sangen er dermange ord om vikingetiden og dennordiske mytologi – flere end omkristendommen.

Fakta

Jellingestenen kaldes forDanmarks Dåbsattest og

blev sat af Kong HaraldBlåtand.

Foto: Werner Karrasch.

Vikingesymbolets udvikling

Under 2. verdenskrig blev vikingerne ogderes symboler igen brugt flittigt. Både aftyskerne og danskerne. De tyske nazisterså vikingerne som forfædre til de nord-europæiske folk. Nazisterne syntes, at dis-se mennesker var mere værd end andremennesker.

I Danmark prøvede man at få danskereind i den tyske hær, blandt andet medplakater som ”For Danmark! Mod Bolche-vismen!”. Omvendt brugte den dansk-na-tionalistiske del af modstandsbevægelsenogså vikingesymbolet i kampen mod na-zismen.

Efter 2. verdenskrig kom idéen om den„hyggelige“ viking, som nok er bedstkendt i dag. Figuren passer godt til dendanske selvforståelse af den hyggelige, øl-drikkende kolonihavedansker. Vikinge-figuren blev nu også brugt i satire, f.eks.af politikere, og den blev almindelig i bør-nebøger. Tegneserien „Valhalla“ er blevetmeget kendt – også som tegnefilm.

12

Viking anno 1875. Kunstneren Otto Bache har ønsket at vise vikingetiden somen periode med dramatik og handling. Han har også ønsket at vise vikingeti-dens mennesker som nordiske. Foto: Werner Karrasch.

Postkortet er udgivet af DanskSamling i 1940. Under 2. verdenskrigblev vikingerne et positivt symbol.Foto: Museet for DanmarksFrihedskamp.

En plakat fra 1944 udgivet af SS-Ersatzkommando Dänemark. Fornazisterne var vikingerne historienom de nordiske folk, der drog ud iverden og vandt over andre racer.Foto: Museet for DanmarksFrihedskamp.

Den humoristiske gudeserie Valhalla om dennordiske mytologi begyndte at udkomme i 1979og er blevet til Danmarks største tegneseriesucces.Foto: Werner Karrasch.

Mange ord og navne fra vikingetiden bru-ges stadig. I de sidste årtier har mangemennesker fået et nært forhold til vikin-getiden.

Nogle af ugens dage har navn efter vikin-gernes guder. Onsdag betyder Odins dag,og torsdag er Tors dag. Mange steder harbevaret deres navn siden vikingetiden,f.eks. Odense, som betyder Odins vi (hellig-sted).

Det er meget almindeligt at gå med entorshammer om halsen som smykke, ogmange får lavet tatoveringer i vikingestil.Interessen for den nordiske religion er og-så steget. Asatroen har fået godkendelseaf kirkeministeriet som trossamfund ogmå således gifte folk. Børnenes julekalen-der på TV2 handlede i 2005 om de nordi-ske guder og har gjort interessen endnustørre.

Ikke særligt mange danskere tror på degamle guder. Men de kan lide historierneog symbolerne.

I det danske dagligsprog bruges vikinge-tiden også på mange måder. I TV-Avisenkan man høre om ”danske landmænd påtogt i England”, fordi de har opkøbt megetlandbrugsjord derovre. Når man siger omvikingerne, at de drog ”på togt”, betyderdet, at de tog i krig. Det kan også være enhistorie om, at danske turister „hærger“Mallorca – hvis der er ekstra mange dan-ske turister på Mallorca.

En person, der bader i havet om vinte-ren eller drikker mange øl, kalder manofte for en ”viking”.

13

Vikingerne i dag

Hvert år afholder Vikingeskibs-museet marked. Nogle folkkommer tættere på vikingerneved at klæde sig ud i vikinge-tøj og leve som vikinger i nogledage.

Også internationalt er vikingesymboletkendt. Her er bare nogle få eksempler:

I Minnesota hedder football-holdet Vi-kings. Minnesota er netop en af de stater,hvor mange skandinaver rejste til for 100år siden. 1. og 2. generationsindvandrere iUSA byggede endda et vikingeskib, somde sejlede med på Michigansøen. Det varen måde at beholde sin identitet på i etfremmed land med et fremmed sprog.

Mange steder i Europa er sportsholdopkaldt efter vikingerne. Wiens football-hold hedder f.eks. Chrysler Vikings – mender har aldrig været vikinger i Østrig.

Endelig kan nævnes NASA, USA’s rum-forskningsorganisation, der kaldte sinMars-raket ”Viking I”. Måske i anerken-delse af vikingernes rygte for lange opda-gelsesrejser.

Den kommercielle vikingVikingesymbolet bruges også kommer-cielt. I Danmark sælges alt fra pølser,leverpostej og øl til regntøj, sko og legetøjpå vikingesymboler og vikingeordet. Lego,det danske legetøjsfirma, har en seriemed vikingefigurer.

Det samme har det tyske firma Playmobil.Begge firmaer sælger deres varer i heleverden.

Især den danske turistbranche har ud-nyttet vikingen. Der findes alle muligesouvenirs, der udnytter vikingesymbolet.

I dag er de fleste danskere/skandinavernok lidt stolte over deres vikingeforfædre.De fleste skolebørn ved, at vikingerne op-dagede Amerika før Columbus. Mærkeligtnok ved de fleste danske børn nok mereom de nordiske guder end om Jesus ogkristendommen.

Den internationale viking

14

Hele verden har efterhånden hørtom vikingerne. For det meste for-binder man dog vikingerne medde moderne måder at bruge sym-bolet på, f.eks. i sport. De danskefodboldfans tager gerne en vikin-gehjelm af plastic på og klædersig i rød-hvide farver, når der erfodboldkamp. Så ved alle, hvor dekommer fra.

De fleste tror, at vikingehjel-mene havde horn. Det passerbare ikke. Idéen opstod, da manbegyndte at male billeder af vi-kingerne, men ikke havde så me-get viden. Så måtte kunstnerneselv opfinde vikingens udseende.

Fakta

Et vikingeskib fra Legosvikingeserie. Her er detde barske vikinger påplyndringstogt.Foto: Lego.©2006 The LEGO Group.

Vikingeskibe kan også spises.Foto: Haribo.

Ofte skal vikingen sælge det danske eller nordis-ke. Afhængigt af produktet kan vikingen såvære stærk eller en mere hyggelig fyr.Foto: Werner Karrasch.

Idéer til arbejdsspørgsmål:

● Hvordan så de ud?

● Vikingernes religion:Hvorfor tror I, at den nordiske mytologiog de nordiske guder er så populære idag i Danmark?

● Handel og nye idéer:Vikingerne importerede varer framange forskellige lande. Tegn ind på etkort, hvilke dele af verden vikingernehavde kontakt til.

● Vikingernes skibe:Hvorfor rejste vikingerne til andre lan-de?

● Vikingerne i dag:Find eksempler, der har referencer tilvikingetiden, i dagens Danmark! (Na-tionalsang, fodboldfans, kommercielleprodukter osv.)

● Vikingesymbolets udvikling:Der er mange eksempler på misbrug afhistoriske symboler. Nazisterne an-vendte også mange gamle symboler,som ikke var deres, i deres propaganda.Hvad er dette for et symbol? Har du setdet i andre sammenhænge?

● Nationalromantik:På billedet s. 6 vises en Torshammer fravikingetiden. Torshammeren er et po-pulært symbol i dag. Har du set nogle,som har et halssmykke med Torsham-meren? Tal med hinanden om, hvorfornogle mennesker bruger dette smykke idag. Kender I andre symboler for vikin-gernes religion?

● Vikingesymbolet:Findes der noget, som er typisk dansk?Skriv en ting ned, som I synes er typiskdansk – det kan være en ting, en tradi-tion eller et begreb! Sammenlign ogdiskutér derefter jeres valg!

● Politik:Kender du til eksempler, hvor man idag bruger fortiden politisk? Måskeligesom Danmark gjorde med vikinger-ne under nationalromantikken.

● Viden om vikingetiden:Hvordan kan vi i dag vide noget om vi-kingetiden? Og hvorfra har vi vores vi-den?

● Besøg på Vikingeskibsmuseet:Planlægning af turen:Hvor ligger museet?Hvordan kommer vi derhen? Busruter,priser, varighed af tur m.m.

Indsamling af information om museet:Åbningstider og entré.Museumsfaciliteter og regler for op-hold på museet.

15

Arbejdsspørgsmål til integrationsmateriale

OrdlisteAnerkendelse: At få respekt for noget.Antikken: Den tid, hvor Grækenland og Romerriget var store

kulturer.Blodtørstig: Være umenneskelig, f.eks. at kunne lide at slå ihjel.Bosætte sig: At flytte til et sted og bo der.Football: Kaldes også amerikansk fodbold. En voldsom sport.Fredløs: At være uden rettigheder.Hedensk: Ikke-kristen.Helligdom: Et helligt sted. F.eks. en kirke, moske eller et helligt sted i

naturen, som f.eks. en kilde.Hvalros: Et stort havdyr, der lever i Nordatlanten.Hør: En plante, man kan lave stof af.Høvding: En mand, der bestemmer over et område eller en stor

gruppe mennesker – en slags konge.Høvdingedømme: Det område, en høvding bestemmer over.Kofte: En lang trøje, der kan gå helt ned til knæene.Kolonihave: En lille have, som folk, der bor i lejlighed, kan leje eller

købe.Lejesoldat: En soldat, der kæmper for penge.Lokomotiv: Den maskine, der får et tog til at køre.Muld: Et gammelt ord for jord.Mytologi: Læren om guder og helte.Narhval: En hval, der kan blive op til 5 meter lang. Den har en lang

snoet stødtand.Nordbo: En, der bor i Norden. Navn for vikingernes efterkommere

på Grønland og Island.Rav: Mineral, dannet af nåletræers harpiks for mange millioner år

siden. Rav bruges til smykker.Satire: F.eks. en tegning, historie eller skuespil, der gør grin med

noget.Slidgigt: Smertefuld sygdom i knogler, led og muskler. Et tegn på,

at kroppen er slidt.Stormænd: Rige mænd med meget jord og ofte ledere i

landsbyerne.Tandstikker: En spids pind til at rense tænder med. I vikingetiden

også lavet af ben eller horn.Torden: Når det lyner, kalder man braget for torden. Torden har fået

sit navn efter guden Tor.Ædel: At være storsindet og have en høj moral. Kan også bruges om

smykkesten, altså ædelsten. F.eks. diamanter.

16

Skoletjenesten Vikingeskibs-museet 2006

Tekst, billeder og redaktion:

Marie Krogh-Nielsen og

Kristian Helmersen

Grafik/layout:

Kristin Wiborg/Skoletjenesten

Udgivet med støtte fra Ministeriet for

Flygtninge, Indvandrere og Integration