06-05-2013

1

ALMEN KIRURGI -2

Traumatiske, kemiske og termiske læsioner

Sår

• Sår fremkommer, når hud eller slimhinde gennembrydes (kontinuitetsbrud)

• Vulnus = traumatisk læsion (akut sår)

• Ulcus = forudgående nekrose (kronisk sår)

Excoriatio = hudafskrabning

Heler som regeluden ardannelse.Skrubes renemed vand ogsæbe.Desinficeresmed chlorhe-xidin 1%

06-05-2013

2

Efter hudtransplantation

Donorsted på låret1 uge efter at derer taget et splitskintransplantat

Vulnus incisum = snitsår

Snitsår i kindefter overfald medkniv

Vulnus incisum = snitsår

Snitsår forårsagetaf nedfaldendeglas.Rengøres ogsutureres.Obs. ductusparotideus ogn. facialis

06-05-2013

3

Vulnus punctum = stiksår

Hul i bløde ganeefter fald medblyant i munden.Renses ogSutureres.

Vulnus contusum = knusningssår

Ansigtslæsion efterfærdselsulykke.Pt. er oralintuberet forat sikre luftvej.

Vulnus dilaceratum = sønderrivningssår

Kradssår frahund.Rengøresgrundigt ogdesinficeres.Husk tetanus-og rabiesvaccine

06-05-2013

4

Vulnus morsum buccae

Kronisk kind-bidning =morsicatio buccae =patomimia buccae

Vulnus morsum linguae

Bidsår i tunge =Morsicatio linguae

Vulnus morsum = bidsår

Defekt i underlæbeefter hundebid.Afrivning af vævkaldes for avulsio.

06-05-2013

5

Vulnus sclopetarium = skudsår

Skade intraoraltefter skudsår

Nogle udtryk

• Vulnus caesum = hugsår

Ulcera

• Ulcus decubitale = tryksår

Tryksår på hagefra hagekappe(OR-apparatur)

06-05-2013

6

Ulcera

• Ulcus diabeticum = sår hos sukkersyge pt.

• Ulcus varicosum = sår ved varicer = åreknuder

Sår

• Aseptiske sår = kirurgiske sår er rene sår

(hud afvasket med sæbe og vand, desinficerende midler, steril afdækning, sterile instrumenter og steril adfærd)

• Forurenede sår = sår som < 8 timer gamle

• Inficerede sår = sår, som er > 8 timer gamle

Normal sårheling

• Afhænger af:

- de anatomiske forhold

- den fysiske afstand mellem sårlæberne

- blodforsyningen

06-05-2013

7

Den normale helingsproces

1. Lokal karkontraktion og fibrinudfældelse: hæmostase og dannelse af koagel

2. Exsudative fase: Vasodilation, ødem og rensning af sår

3. Proliferative fase: Granulationsvæv

4. Reparative fase

5. Modningsfase

Primærheling afkirurgiskincision(per primam)

Hæmostase Koagel

Granulationsvæv med epiteldække - modning

Korrekt sårbehandling

• Først renses et sår med sæbevand, evt. 3% H2O2 og desinficeres med 1% chlorhexidin

• Det er meget vigtigt at fjerne snavs i huden, da det ellers kan medføre asfalt tattoo

• Dernæst foretages sutur

• Det er vigtigt at huske at suturer må ikke stramme (risiko for nekrose)

06-05-2013

8

Suturtyper

a

A. Monofilamentær, fx nylon (til hud)B. Polyfilamentær, fx silke eller Vicryl (til slimhinde)C. Polyfilamentær med siliconelag

Suturer

• Ikke-resorbérbare, fx silke eller nylon

Skal fjernes

• Resorbérbare, fx Vicryl eller Dexon.

Kan efterlades

• Nål: Diameter: Rund eller trekantet (skærende)

Type: 3/8 cirkelrund eller lige

SuturteknikA. EnkeltståendeB. Vertikal madrasC. Horisontal madrasD. Hjørnesutur

06-05-2013

9

Årsager til forsinket sårheling

• Infektion

• Nekrose

• Hæmatomer (blodansamling)

• Serøs ansamling (serom)

• Udtørring (desiccation)

• Manglende immobilisation

Årsager til forsinket sårheling

• Dårlig almentilstand (ernæringsmangler, immunsuppressiv behandling)

• Forkert suturteknik (såret skrider = dehiscence)

• Fejlagtig sårbehandling

06-05-2013

10

Sekundær heling(per secundam)

Helingskomplikationer

• Uskønt ar (niveauforskelle)

• Keloiddannelse

Kemiske og termiske læsioner

• Ætsning (cauterisatio) med syre eller base.

• Base er altid værre end syre, da base går i dybden (opløser proteiner), hvorimod syre bliver på overfladen (danner et ætslag).

• Ved ætsningsskader skal der straks påføres store mængder vand

06-05-2013

11

Forfrysninger

• Kaldes for congelatio

• Medfører nekrose, vævet bliver sort og falder af

• Rammer især fingre, tæer, næse og øreflip hos personer med dårligt perifert kredsløb (diabetikere)

Nekrose af tæer efter forfrysning

Forbrændinger

• Kaldes for ambustio eller combustio

• Inddeles i:

Første grad = erythem (rødme)

Anden grad = epitel destrueret

Tredie grad = bindevæv, muskel, fascier og

ligamenter destrueret

06-05-2013

12

Forbrændinger

• Forbrændingsgraden angives i procent:

• En håndflade: 1%

• Ansigt: 3%

• Arm: 9%

• Torso: 18%

• Ben: 18%

• Over 50% forbrænding er kritisk

Behandling af forbrændinger

• Vand sprayes på i store mængder så hurtigt som muligt, derefter indlæggelse

• Antishockbehandling (væske iv.):– Væskemængde = legemsvægt x % forbrændt

areal x 2

– Ex.: 80 kg person med 20% forbrænding:80 x 20 x 2 = 3.200 ml/døgn

Behandling af forbrændinger

• Anti-infektiøs behandling (antibiotika, steril telt)

• Anti-smertebehandling (morfin)

• Epiteldække af brandsår: ”frimærkegraft”)

Små hudstykker

06-05-2013

13

Behandlingsforløbet på en brandsårsafdeling

1. Generel anæstesi2. Rensning af brandsår med 0,9% NaCl, eller

0,2% kloramin eller 3% brintoverilte3. Forbinding (Soframycingaze)4. Skift af forbinding (smertefuldt)5. Efter 6-10 døgn ses omfang af destruktion6. Efter 10-14 døgn falder sårskorper af7. Derefter dækkes med hudtransplantat8. Korrektiv plastikkirurgi af ar og genoptræning